Til Rødovre Kommunale Fjernvarme. Dokumenttype Rapport. Dato April 2010

Transkript

1 Til Rødovre Kommunale Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato April 2010 RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARME UDBYGNINGSPLAN 2010

2 1 1 RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARME OPLÆG TIL UDBYGNINGSPLAN 2010 Revision 1 Dato Udarbejdet af Anders Dyrelund og Christian Risager Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt af Jens Overgaard Beskrivelse RKF udbygningsplan Ref Udbygningsplan for RKF Rambøll Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum T

3 2 2 OPLÆG TIL UDBYGNINGSPLAN 2010 INDHOLD 1. sammenfatning 1 2. Resume Formål Historisk udvikling Fremtidig varmeproduktion RKF's udbygning Økonomisk vurdering af udbygningsplanen 7 3. Lovgrundlag for varmesektoren Den historiske udvikling Dansk lovgivning Formål Varmeforsyningslovens prisbestemmelser Varmeforsyningslovens bestemmelser om ejerforhold Administration efter projektbekendtgørelsen Særlige krav til blokvarmecentraler Tilslutningspligt Forbud mod elvarme Bygningsreglementet og energirammen Temperaturdimensionering af varmeanlæg Vigtige EU direktiver på energiområdet Analyse af udviklingsmuligheder i varmeforsyningen Baggrund Fjernvarmen i Rødovre Referencescenarie for opvarmningen i Rødovre Udbygningsmuligheder for fjernvarmen i Rødovre Fjernvarmeforsyning Samfundsøkonomiske omkostninger, herunder miljø Fjernkøling Analyse af diverse marginale ændringer Marginal samfundsøkonomisk varmepris sommer/vinter Tilslutning af eksisterende bygning med oliefyr eller gaskedel Tilslutning af ny bygning Tilslutning af en ny bygning med forskellige lavenergiklasser Tilslutning af nyt område med forskellige lavenergiklasser Konvertering af områder fra naturgas til fjernvarme Etablering af solvarmeanlæg på bygninger eller kollektivt Energibesparelser Bæredygtighed Organisering og tariffering Tarifreform ESCO modeller og RKF's model for tilslutning Traditionel ESCO model RKF's model for tilslutning RKF's udbygningsplan Udbygning Varmebehov 42

4 3 3 OPLÆG TIL UDBYGNINGSPLAN Anlægsinvesteringer og prioriteringstal Fjernvarmenet Individuelle anlæg Naturgaskedler Varmepumper Fjernvarmeinstallationer Forudsætninger for individuelle anlæg Fjernvarmeforsyning Kapacitetsbehov og opgradering af VEKS vekslere Samfundsøkonomisk vurdering Indledende beregning Samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk analyse af fase Følsomhedsberegning Udbygningsplan Referenceliste 60 Bilag 1 eksisterende forsyning 61 Bilag 2 Eksisterende forsyning og nye områder 62 Bilag 3 grundejerforeninger og boligselskaber 63 Bilag 4 Nye områder og fjernvaremenet 64 Bilag 5 Kundeliste 65 FIGURER OG TABELLER 2-1 RKFs udbygningsplan Varmeplan Hovedstaden Maksimal stikledningslængde til nye kunder afhængig af varmebehov Maksimal stikledingslængde til ny bygning afhængig af varmebehov Samfundsøkonomi og CO2 emission ved forsyning af en ny bygning Udstykning med 80 nye huse Samfundsøkonomi og CO2 emission ved forsyning af 80 rækkehuse Forsyning af Islevdal Industriområde med samkøring Forsyning af Islevdal industriområde uden samkøring Marginal lastfordeling for varmen Samfundsøkonomiske omkostninger for varmeproduktionsanlæg Omkostninger for de to alternativer Solvarme i fællesskab eller individuelt Samfundsøkonomi og CO2 besparelse for solvarme Investering i kr pr. årlig besparelse i MWh/år Forudsætninger for fjernvarmeledninger Varmebehov, anlægsoverslag for ledninger og prioriteringstal Forudsætninger for individuelle anlæg Anlægs- og driftsomkostninger for individuelle anlæg Anlægsoverslag for fjernvarme kundeinstallationer Varmebalance og effektbalance Sammendrag af de samfundsøkonomiske forudsætninger Samfundsøkonomiske omkostninger ved fjernvarme Samfundsøkonomiske omkostninger ved naturgas Samfundsøkonomiske omkostninger ved individuelle varmepumper Sammenligning af alternativernes samfundsøkonomi ved 6% Samfundsøkonomi ved 2030 brændselspriser Energi og investeringer i fase Økonomisk analyse af fase Forudsætninger... 58

5 SAMMENFATNING Formålet med denne rapport er at præsentere Rødovre Kommunale Fjernvarme (RKF) og vise, hvorledes RKF kan bidrage positivt til at opfylde samfundets og Rødovre kommunes klimamål og forbrugerens ønske om komfort til lavest mulige omkostninger. Selskabet blev etableret i starten af 80'erne for at realisere kommunens varmeplan og at udnytte overskudsvarme til fjernvarmeforsyning i de tættest bebyggede områder i kommunen Fjernvarmeforsyningen er nu konsolideret. Der er næsten 100% tilslutning, i de forsynede områder, fjernvarmen er næsten gældfri, og der er lang levetid tilbage i fjernvarmesystemet. RKF forsynes med fjernvarme fra Vestegnens Kraftvarme, VEKS I/S, og er dermed en del af det sammenhængende fjernvarmesystem i Hovedstadsregionen. Varmen produceres med affaldsfyret kraftvarme, som alternativt ville gå til spilde (30%), kraftvarme fra kraftvarmeværkerne i Storkøbenhavn (67%) samt spidslastkedler (3%). Denne varme har erstattet oliefyr og elvarme. Det betyder alt i alt, at CO 2 emissionen fra den varme, der leveres til bygningerne, er faldet fra ca. 300 kg/mwh i 1980 til ca. 100 kg/mwh i 2009, og den vil falde yderligere efterhånden som varmeplan Hovedstaden realiseres. Den nuværende emission er således over 3 gange mindre end emissionen fra en oliekedel og under halvdelen af emissionen fra en individuel varmepumpe. Fjernvarmen har således ydet et vigtigt bidrag til at opfylde de energipolitiske klimamålsætninger, og der er muligheder for at fortsætte denne udvikling. Den nye nationale energipolitiske målsætning er, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler på længere sigt. Målet skal bl.a. nås ved at udnytte mere overskudsvarme og vedvarende energi, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og ved at gennemføre de besparelser og effektiviseringer hos slutforbrugerne, som er økonomisk fordelagtige i forhold til forsyningen. Flere analyser, herunder Varmeplan Hovedstaden, viser, at fjernvarmen er en forudsætning for rationel og økonomisk forsvarlig udnyttelse af vedvarende energi i større skala, herunder især affaldskraftvarme, store solvarmealæg, geotermi, overskydende og fluktuerende vindenergi til varmepumper og elpatroner mv. samt biomassebaseret kraftvarme. I Storkøbenhavn vil varmen med stor fordel kunne produceres i fællesskab i det samarbejde, der er etableret mellem fjernvarmetransmissionsselskaberne og de lokale fjernvarmeselskaber. I Varmeplan Hovedstaden peges på en række muligheder for at gennemføre samfundsøkonomisk fordelagtige projekter for at konvertere fra naturgas til fjernvarme, herunder områder i Rødovre. Det er således en udfordring for RKF at arbejde videre og udbygge fjernvarmen optimalt i kommunen, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt i forhold til individuel forsyning. Denne udviklingsplan for RKF, er selskabets første bidrag til kommunens lovpligtige arbejde med varmeplanlægningen og kommunens kommende arbejde med strategisk energiplanlægning, som skal gennemføres i samarbejde med øvrige forsyningsselskaber, virksomheder og borgerne. Planen viser, at det er økonomisk fordelagtigt, for samfundet, for brugerne og for lokalsamfundet Rødovre at udbygge fjernvarmen til al ny bebyggelse og til yderligere 3 områder inden 2015 og, at der er et potentiale for at udbygge fjernvarmen til hele kommunen på længere sigt, når naturgassen skal udfases. Det forudsætter, at RKF arbejder med en langsigtet planlægning og kan tilbyde overgangsløsninger i samarbejde med forbrugerne, boligselskaber og grundejerforeninger. Udbygningen kan gennemføres af RKF i samarbejde med VEKS. Dog peger foreløbige undersøgelser på, at det ved udbygningen i Islevdal området desuden vil være en fordel at etablere et samarbejde med Glostrup Kommunale Fjernvarme om at samkøre fjernvarmenettet i Islevdalområdet med fjernvarmen i den nordlige del af Glostrup.

6 RESUME 2.1 Formål Det er formålet med denne udbygningsplan for RKF: at præsentere den positive udvikling selskabet har undergået i de seneste 25 år at belyse, hvordan RKF kan bidrage positivt til varmeplanlægningen i Rødovre kommune i samarbejde med kommunen som myndighed, andre forsyningsselskaber og kunderne at belyse, hvordan RKF kan fortsætte den positive udvikling og levere miljøvenlig og sikker varme og termisk komfort med bedst mulig økonomi for nuværende og potentielle nye kunder. at opdele de områder i Rødovre, der pt. ikke er fjernvarmeforsynede, i et passende antal mindre udbygningsområder, som hver for sig vurderes med henblik på konvertering fra gas til fjernvarme ud fra en samfundsøkonomisk beregning, således at RKF får grundlag for at starte processen for en prioriteret trinvis udbygning Udbygningsplanen kan således betragtes som en skitse til en strategisk forretningsplan, der skal fremme selskabets målsætninger. RKF vil gå aktivt ind i varmeplanlægningen og den strategiske energiplanlægning med dette oplæg og inddrage alle gode ideer i det videre arbejde. Den valgte udbygningsplan kan således indgå i kommunens strategiske varmeplan sammen med bidrag fra øvrige forsyningsselskaber, og den kan danne grundlag for projektforslag fra RKF iht. varmeforsyningsloven. Det er først ved kommunalbestyrelsens vedtagelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyning af et givet forsyningsområde i medfør af varmeforsyningsloven, at det skifter status fra kollektiv forsyning til gas til kollektiv forsyning med fjernvarme. Først herefter kan den egentlige udbygning af ledningsnet og konvertering af forbrugere ske. Planen kan ligeledes inspirere til, hvordan RKF kan leve op til sit formål ved at hjælpe kunderne med at identificere og implementere de økonomisk fordelagtige energibesparelser, herunder forbedringer af varmeanlæggene. RKF vil i overensstemmelse med selskabets formål om at tilgodese både samfundets og brugerne interesser gerne bidrage aktivt til et samarbejde med myndigheder, andre forsyningsselskaber og kunder omkring varmeplanlægningen.

7 Historisk udvikling Da varmeplanlægningen startede i starten af 80'erne var varmeforsyningen i Rødovre baseret på individuelle oliefyr og elvarme. Varmeplanlægningen ledte frem til, at de oliefyrede ejendomme skulle konverteres til hhv. fjernvarme og naturgas ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Resultatet blev, at de større bebyggelser, svarende til ca. halvdelen af kommunens varmebehov blev udlagt til fjernvarme, medens resten blev udlagt til naturgas. Rødovre kommune stiftede RKF, som fik i opdrag at udarbejde projektforslag for nye fjernvarmenet i henhold til delplanen for fjernvarmeforsyning af Rødovre Kommune. Tilsvarende fik HNG i opdrag at udarbejde projektforslag for naturgasforsyningen. Rødovre kommune blev medejer af VEKS, som udarbejdede projekter for det regionale fjernvarmetransmissionsnet i samarbejde med CTR, herunder vekslerstationer til at forsyne RKF med fjernvarme. I den forbindelse blev transmissionsledningen gennem kommunen opdimensioneret med henblik på at kunne aftage overskydende affaldsvarme fra Vestforbrænding. På kortbilag 1 ses de udlagte fjernvarmeområder og VEKS's transmissionsnet. Siden Rødovre kommune godkendte projektforslagene for hhv. fjernvarme og naturgas har forsyningen i store træk udviklet sig som følger: Fjernvarmen er udbygget til 99% forsyning i fjernvarmeområderne, jf. kortbilag 1 Naturgasnettet er udbygget i alle naturgasområder, men har endnu ikke fuld tilslutning Carlsrobebyggelsen er konverteret fra elvarme til fjernvarme, formentlig det største samlede elvarmekonverteringsprojekt i Danmark Tinderhøj skole er konverteret fra et meget dyrt naturgasfyret lokalt kraftvarmeanlæg (et LKV anlæg) til fjernvarme Rækkehusbebyggelsen Islevvænge er konverteret fra naturgas og ovne til fjernvarme, et projekt, som kan danne model for konvertering af tilsvarende rækkehusområder Rækkehusbebyggelsen Slotsherrenshave er ligesom Islevvænge konverteret fra naturgas til fjernvarme. Blokcentral for boligområdet Titusparken er konverteret fra naturgas til fjernvarme. 2.3 Fremtidig varmeproduktion RKF forventer, at fjernvarmeproduktionen i Hovedstadsregionen i henhold til Varmeplan Hovedstaden fortsat vil effektiviseres og i stigende grad baseres på vedvarende energi, herunder Mere effektiv kraftvarme baseret på vedvarende energi Store centrale solvarmeanlæg i VEKS område Mere industriel overskudsvarme, evt. via varmepumper, der kan udnytte lavtemperatur overskudsvarme, når elprisen er lav Varmepumper til fjernvarmeproduktion i perioder med meget vindmøllestrøm og deraf følgende lav elpris og specielt i de perioder, hvor kraftvarmeværkerne må tages ud af drift Mere geotermi

8 1-4 Større varmelagerkapacitet i det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem Hele fjernvarmeforsyningen vil blive leveret fra VEKS primært fra de eksisterende veksleranlæg. Desuden forventes det, at VEKS i samarbejde med Vestforbrænding og Glostrup Kommunale Fjernvarme vil levere varme til Islevdal Industriområde på grænsen mellem Rødovre og Glostrup kommuner. Dette forudsætter, at der etableres et samarbejde mellem RKF og Glostrup kommunale Fjernvarme om samkøring af de to net. Rødovre kommune er som geografisk område og set i forhold til de muligheder, der er i Hovedstadsregionen ikke egnet til lokalisering af de typiske varmeproducerende anlæg, som vil være konkurrencedygtige i det sammenhængende fjernvarmesystem. Der vil eksempelvis ikke være hensigtsmæssigt at lokalisere affaldskraftvarme, biomassekraftvarme, stor skala solvarme, geotermi, træpillekedler, store varmepumper og store varmelagre indenfor kommunens geografiske område. Lokale varmecentraler fyret med bio olie eller naturgas vil dog kunne indpasses specielt ved at udnytte eksisterende ældre installationer, men det vil næppe blive aktuelt, da kommunen forsynes fra flere vekslerstationer, der har forsyning fra to sider. Dog er der en teoretisk mulighed for, at procesindustrier i kommunen kunne have lavtemperatur overskudsvarme til rådighed, som kunne udnyttes direkte eller med varmepumper. RKF vil i forbindelse med det opsøgende arbejde hos eksisterende og potentielle kunder være opmærksom på disse muligheder. Hvis der skulle være virksomheder med overskudsvarme, som kan udnyttes med samfundsøkonomisk fordel ud over virksomhedens eget behov, vil RKF formidle kontakt med VEKS med henblik på at få undersøgt mulighederne. For at sikre at den samlede varmeproduktion optimeres vil VEKS i givet fald købe varmen og levere den direkte videre til RKF, når det er fordelagtigt. Hvis overskudsvarmen kun kan udnyttes med en varmepumpe, vil det således være optimalt at lastfordele varmepumpen i forhold til elprisen og den aktuelle marginale varmepris. Forbrugere, der netop har afholdt tunge investeringer i eget varmeproduktionsanlæg med tilhørende lave variable varmeproduktionsomkostninger (f.eks. jordvarme) vil ikke kunne se en fordel i at konvertere til fjernvarme så længe anlægget fungerer. RKF anbefaler derfor, at forbrugere i RKF's potentielle udbygningsområder tilsluttes naturgassen, dels for at udnytte den eksisterende naturgasinfrastruktur, dels fordi det er billigere for kunderne med en kondenserende naturgaskedel i overgangsfasen indtil fjernvarmeforsyning er mulig. Konvertering til fjernvarme kan således ske senest, når naturgaskedlen alternativt skal udskiftes. 2.4 RKF's udbygning På baggrund af udbygningsplanens analyser anbefaler RKF følgende udbygning, der i hovedsagen tilrettelægges i prioriteret rækkefølge, således at de mest rentable projekter realiseres først: Fjernvarmen udbygges i perioden i fase I til områder med stor rentabilitet og stor varmetæthed. I denne fase indhøstes erfaringer, der kan udnyttes i de efterfølgende faser. Al ny bebyggelse indenfor de fjernvarmeforsynede områder forsynes med fjernvarme, idet fjernvarmen til al planlagt ny bebyggelse har langt højere rentabilitet end individuel forsyning. Det forudsætter dog, at kommunen skærper kravet til nye bygningers energiklasse med mindre de forsynes med fjernvarme, således at nye bygninger uden fjernvarme opnår samme lave energiforbrug som bygninger med fjernvarme. I modsat fald vil bygningsreglementet fremme urentable løsninger. RKF etablerer et samarbejde med boligselskaber og grundejerforeninger om en samlet koordineret udbygning således, at den planlagte udbygningstakt løbende kan justeres i forhold til de aktuelle muligheder

9 1-5 I fase II planlægges en udbygning, der er mindre rentabel i dag, men med fordel vil kunne konverteres til fjernvarme inden Som overgangsløsning for ny bebyggelse i udbygningsområderne, og ved renovering af eksisterende anlæg, undersøges mulighederne for, at RKF kan opstille midlertidige kedelanlæg indtil fjernvarmen kommer frem. I fase III planlægges fjernvarmeforsyningen til resten af de opvarmede bygninger primært i perioden 2020 til RKF anbefaler, at tilslutningsgraden til naturgas i disse områder øges, således at der kan ske en samlet konvertering fra gas til fjernvarme, når det bliver fordelagtigt. Ved konvertering af storforbrugere og erhverv søger RKF at etablere kundeanlæggene med varmeveksler til opvarmning og varmt brugsvand. Omkostningen inkluderes i omkostningerne i varmeprisen til disse kunder. RKF etablerer fjernkøling i den udstrækning det er samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fordelagtigt Tariffen udformes som en motivationstarif med skærpet incitament til kunderne til at reducere returtemperaturen Fremløbstemperatur sænkes gennem temperaturoptimering, idet den maksimale fremløbstemperatur dog kan nå op på ca. 100 grader ved maksimal belastning Fjernvarmerør udføres med ekstra isolering Nye ledningsanlæg planlægges med henblik på, at hele nettet skal kunne forsyne alle bygninger i kommunen på længere sigt Vekslerstationer samkøres med henblik på at fremme forsyningssikkerheden på længere sigt RKF vil arbejde aktivt med energibesparelser hos kunderne og vil fremme de økonomisk fordelagtige energibesparelser samt tiltag, der giver lavere returtemperatur. Derved forventer RKF, at der frigøres kapacitet i hovedledningsnettet, som i vid udstrækning vil kunne forsyne de nye områder. Ovenstående er RKFs bud på prioritering indenfor varmeforsyningen og skal ses som et oplæg til kommunens arbejde med varmeplanlægning. RKF er åben for en dialog med andre energiselskaber og øvrige parter om, hvordan vi sikrer en god termisk komfort i bygningsmassen, ved et minimalt forbrug af fossile brændsler og for de lavest mulige omkostninger indenfor Rødovre kommunes geografiske område. På dette grundlag kan Rødovre kommune udarbejde en opdateret varmeplan og en strategisk energiplan, hvori der også er bidrag fra andre forsyningsselskaber. En sådan vejledende plan vil være en hjælp for kommunen til at kunne behandle de bindende projektforslag iht. varmeforsyningsloven og den tilhørende bekendtgørelse om godkendelse af projekter. Kommunalbestyrelsen kan således på grundlag af planen uddelegere visse kompetencer i sagsbehandlingen indenfor visse rammer til TMU og til forvaltningen for at smidiggøre administrationen. Planen vil ligeledes være til stor hjælp for kommunen med hensyn til de krav, der stilles til nyt byggeri, således at disse krav vil fremme løsninger, der er bedst for samfundet og for lokalsamfundet i Rødovre Kommune. Varmeplanen vil endvidere kunne indgå som et bidrag fra opvarmningssektoren til kommunens kommende tiltag indenfor klima og agenda 21 mv.

10 RKFs udbygningsplan

11 Økonomisk vurdering af udbygningsplanen Den samfundsøkonomiske beregning viser, at fjernvarme med de nuværende beregningsforudsætninger kun er bedre end naturgas i 3 erhvervsområder, medens fortsat brug af naturgaskedler og konvertering til kondenserende i gennemsnit er det bedste alternativ de næste 20 år. Endvidere viser beregningen, at både fjernvarme og naturgas er markant bedre end varmepumper. Omkring 2030 er den samfundsøkonomiske pris på naturgas steget så meget, at fjernvarme i gennemsnit er bedre end naturgas i alle områder. Det udelukker dog ikke, at samarbejdet mellem RKF, grundejerforeninger og kunder kan lede frem til, at nogle områder med fordel kan konverteres tidligere og andre senere. Også i 2030 ser fjernvarme ud til at være et samfundsmæssigt og milømæssigt bedre alternativ end varmepumper. Det vil særligt være tilfældet, når man tager hensyn til, at fjernvarmen vil være bedre end varmepumperne til at tilpasse sig de elprissvingninger, som man kan forvente som et resultat af stigende vindkraftandel. Den samfundsøkonomiske beregning viser, at det vil være fordelagtigt at udbygge de 3 erhvervsområder "Gul Nord, Gul Syd og Gul 1" (fase I) snarest. Udbygningen har en nutidsværdigevinst på 23 mio.kr og den intern forrentning er på 10%, hvilket er et godt stykke over kravet på 6%. I den selskabsøkonomiske beregning er det antaget, at RKF vil yde HNG en kompensation svarende til den mistede distributionsafgift. Denne beløber sig til i alt 10 mio.kr omregnet til nutidsværdi. Den selskabsøkonomiske analyse for RKF er baseret på en "lidt arbitrært valgt" justering af den nuværende tarif, som holdes konstant i faste priser. Analysen består af to dele, en økonomisk i faste priser og en budgetfremskrivning i løbende priser. Således er det antaget, at alle nye villa- og småkunder i 20 år betaler et tillæg på 25% til den faste afgift at alle kunder tilbydes tilslutning for et beløb på kr, inkl. stikledning, for villaer dog højst 10 meter gratis stik. at kunder over 40 MWh/år fortsat får installeret en kundeinstallation gratis. I den selskabsøkonomiske analyse er beregnet, at projektet har en nutidsværdigevinst i faste priser på 7,7 mio.kr med en diskonteringsrente på 4% og, at den interne rente er 5%. I budgetfremskrivningen er antaget, at alle investeringer afskrives over 20 år og, at renten er 4% nominelt, medens inflationen er sat til 2%. Der regnes med en akkumuleret underdækning, som netop bliver positiv i Resultatet er en overdækning på 4 mio.kr. i løbende kr. i Den største underdækning er 22 mio.kr i 2014, som er det sidste år, hvor der betales kompensation til HNG. Underdækningen betyder, det ikke er muligt at få dækning for alle omkostninger i de første år når prisfastsættelsen sker ud fra en konkurrencedygtig tarif og med lineære afskrivninger. Det betyder, at der skal skaffes en tilsvarende ekstra finansiering i perioden med underdækning, eksempelvis fra kommunens udlægskonto. En forudsætning for underdækning er i henhold til varmeforsyningsloven, at langtidsbudgettet viser, at der opnås balance i budgettet indenfor tidshorisonten. En tilsvarende overdækning er ikke tilladt, da overdækningen skal resultere i en tilsvarende reduktion i prisen. Dernæst er beregnet en økonomisk analyse for de nye forbrugere som helhed, idet det er antaget, at de alternativt skulle investere i en kondenserende kedel i samme år de tilsluttes fjernvarmen. Beregningen viser, at nutidsværdien er 49,6 mio.kr og at den interne rente er 16%. Endelig er beregnet selskabsøkonomien for Rødovre kommune som geografisk område, omfattende både RKF og alle de kommende kunder. Gevinsten udgør 57,3 mio.kr som nutidsværdi og dem interne rente er 13 %. Det bemærkes, at det er forudsat, at naturgaspriserne er konstante i faste priser.

12 LOVGRUNDLAG FOR VARMESEKTOREN 3.1 Den historiske udvikling Den første energikrise i 1973 satte energipolitik på dagsordenen og i 1976 fik Danmark sin første overordnede energistrategi med Handelsministeriets udredning "Dansk Energipolitik 1976". Heri blev lagt grundstenen til den efterfølgende energipolitisk, der siden 1976 har været baseret på bred enighed. Planen pegede bl.a. på en udbygning med kraftvarme og naturgas. Kun planerne om A-kraft er siden skrinlagt. I 1979 vedtog folketinget lov om varmeforsyning, som pålagde kommunerne og amterne at udarbejde varmeplaner for en markant udbygning med naturgas- og fjernvarme ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Med Energiministerens godkendelse af disse planer blev kommunerne og regionerne således forpligtet til at fremme og godkende projektforslag iht. varmeforsyningsloven i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber. Rødovre kommune gik aktivt ind i denne planlægning ved bl.a. følgende tiltag: Medejerskab af VEKS for regional fjernvarmetransmission Medejerskab af HNG for regional naturgasdistribution Etablering af RKF for kommunal fjernvarmedistribution Godkendelse af HNG's delplan for naturgas til ca. 50 % af kommunens opvarmning Godkendelse af RKF's delplan for fjernvarme til ca. 50 % af kommunens opvarmning Begge planer blev realiseret inden 1990, og der er i dag næsten 100% tilslutning til fjernvarmen og ca. 80% tilslutning til naturgassen. I 1990 blev varmeforsyningsloven revideret på følgende måde: Regionerne blev fritaget for opgaver Kommunerne skulle ikke længere udarbejde bindende varmeplaner Kommunerne skulle i stedet på eget initiativ arbejde med varmeplanlægning som en del af kommuneplanlægningen ud fra Energistyrelsens generelle samfundsøkonomiske kriterier i samarbejde med berørte forsyningsselskaber Kommunernes afgørelser skulle påklages direkte til Energiklagenævnet, således at Energistyrelsen ikke længere skulle varetage konkret sagsbehandling. For at fremme implementeringen af planerne tog folketinget sidenhen nogle initiativer, som fik betydning for kommunernes arbejde, herunder: Påbud om, at kommunerne skulle nedlægge forbud mod elopvarmning Påbud om, at kommunerne med hjemmel i varmeforsyningsloven skulle påbyde kollektive varmeforsyningsanlæg, det vil sige varmecentraler med en kapacitet over 250 kw (ca. svarende til 50 lejligheder) at tilslutte sig den planlagte kollektive forsyning (hhv. naturgas eller fjernvarme) indenfor en frist af 1 år. Diverse tilskud til konvertering fra elvarme til fjernvarme Siden 1976 har den energipolitiske målsætning gradvist udviklet sig på flere punkter. Det har altid været en ubetinget målsætning, at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projekter - med andre ord projekter, der var fordelagtige for Danmark som en helhed og ikke kun for en enkelt sektor, kommune eller selskab. I starten var der desuden meget fokus på oliefortrængning og forsyningssikkerhed. Siden blev der også fokus på miljø, og senest er det nu målet, at Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler på længere sigt. Derved er der sket et radikalt skift i energipolitikken. Hvor det hidtil har været en særlig målsætning at erstatte olie og el med Dansk naturgas og endog arbejde for at sikre naturgasprojektets økonomi, er det nu et mål, at naturgassen skal udfases på længere sigt. Som følge af, at man har været tilbageholdende med at ændre områdeafgrænsningen af hensyn til naturgasprojektets

13 1-9 økonomi, og fordi der nu er sket et skift i målsætningen, er der pludselig et meget stort potentiale for med samfundsøkonomisk fordel at konvertere større naturgaskunder til fjernvarme. Desuden har Danmark nu en national forpligtigelse til at nedbringe CO 2 emissionen udenfor det kvoteregulerede marked, det vil sige individuelle varmecentraler, små fjernvarmeselskaber, trafik mv. Flere analyser viser, at netop konvertering fra store naturgasfyrede varmecentraler til fjernvarme baseret på overskudsvarme og vedvarende energi er blandt de mest effektive virkemidler til at reducere CO 2 emissionen på en samfundsøkonomisk måde og i stort omfang. På den baggrund har Klima- og Energiministeren skrevet til alle kommuner og mindet om, at kommunerne skal arbejde med varmeplanlægning og, at det er en god ide at fremme denne konvertering. Det betyder ikke, at der skal konverteres fra naturgas til andre energiformer overalt. Der skal ske en prioritering, så de gode områder tages hurtigst muligt og de andre forberedes til at blive konverteret på længere sigt. Det kan endog tænkes, at det vil være fordelagtigt at øge tilslutningen til naturgasnettet i de områder, de ikke i første omgang skal konverteres til fjernvarme, således at man om ca. 20 år kan tage endelig stilling til en evt. samlet konvertering. I de nyeste retningslinier for samfundsøkonomisk vurdering af projekter indenfor energiområdet er kriterierne samordnet således, at alle miljømæssige konsekvenser af emissioner, herunder CO 2, er prissat og inkluderet sammen med investeringer og brændselsudgifter mv. i den samfundsøkonomiske nutidsværdi af alle omkostninger indenfor projektets tekniske levetid. Derved tages hensyn til de miljømæssige konsekvenser på meget lang sigt. Det må bemærkes, at det således netop ikke er et mål at blive CO 2 neutral inden for et bestemt område hurtigst muligt. Målet er, at samfundet ved brug af de færrest mulige omkostninger på en omkostningseffektiv måde skal bevæge sig samlet mod målet om at blive uafhængig af fossile brændsler på længere sigt. Dette er præciseret i den seneste revision af varmeforsyningsloven, der var i høring ultimo Som følge af den nye energipolitiske prioritering som betyder, at fjernvarmen formentlig skal erstatte størstedelen af naturgassen på længere sigt, og fordi der er fokus på klimainvesteringer, vil det være en god ide, hvis Rødovre kommune udarbejder en energistrategi i form af en varmeplan eller strategisk energiplan. Det er ikke en lovpligtig opgave at udarbejde en sådan plan, men den vil være et nyttigt værktøj for kommunalbestyrelsen. Planen kan imidlertid ikke udarbejdes uden væsentlige bidrag fra RKF. Desuden kan indgå bidrag fra øvrige berørte energinetselskaber HMN, VEKS og DONGEnergy samt storforbrugere og eventuelle leverandører af overskudsvarme. Denne udviklingsplan for RKF er således RKFs første bidrag til det videre arbejde. 3.2 Dansk lovgivning Varmesektoren reguleres efter lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse af 17. maj 2005 om varmeforsyning Formål Varmeforsyningslovens formål fremgår af kapitel 1 1: Kapitel 1 Formål og definition 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

14 Varmeforsyningslovens prisbestemmelser Varmeforsyningsloven bygger på, at fjernvarme som et naturligt monopol er en særdeles effektiv forsyningsform, men forudsat, at der opnås maksimal tilslutning til det nettet og, at forbrugerne beskyttes mod misbrug. Fjernvarmen skal hvile i sig selv. Det vil sige, at overskuddet skal anvendes til at nedbringe varmeprisen. Loven siger ydermere, at ejeren af et fjernvarmenet eller en fjernvarmeproduktionsenhed, kun må indregne nødvendige omkostninger, herunder en rimelig forrentning af investeret kapital. Det betyder, at ejeren ikke må tjene penge på at eje dette aktiv, hvilket i realiteten vil sige, at ejeren blot administrerer anlægget på forbrugernes vegne. Erfaringen viser imidlertid, at forbrugere, der får varmen leveret fra private producenter har svært ved at gennemskue om der kun er indregnet nødvendige omkostninger og om producenten gør noget for at reducere kundernes samlede omkostninger. Energitilsynet, som skal påse, at varmeforsyningslovens prisbestemmelser overholdes, herunder ikke mindst at der ikke er indregnet unødvendige omkostninger i varmeprisen. Private varmeproducenter har naturligvis en målsætning om at tjene penge på sin forretning, men det skulle i princippet ikke være muligt, da private ejere af varmeforsyningsanlæg kun må indregne de absolut nødvendige omkostninger, herunder en rimelig (ikke særlig stor) forrentning af investeret kapital. Energitilsynet har dog svært ved at gennemskue interne koncerntransaktioner hos private leverandører med foreliggende lovgrundlag, hvorfor varmeforsyningsloven er ved at blive strammet op på dette punkt. Anderledes forholder det sig med selskaber, der ejes af forbrugerne og kommunerne, hvor ejerne har en naturlig interesse i at påse, at selskabet lever op til sine målsætninger om at yde forbrugerne god service og virke for, at forbrugerne får de lavest mulige omkostninger til opvarmning på længere sigt. Det gælder således både effektiviseringer i forsyningen og i kundernes egne anlæg, som kan sænke de samlede omkostninger. Alle berørte kunder og selskaber er klageberettiget og tilsynets afgørelser kan påklages til energiklagenævnet. Selv om RKF ejes af Rødovre Kommune og bestyrelsen virker for lavest mulige omkostninger kan det ikke udelukkes, at der kommer klager over de omkostninger, der er indregnet, eksempelvis til ny vejbelægning mv., men det er mest sandsynligt, at eventuelle klager kunne vedrøre specifikke forhold for den enkelte i forhold til fællesskabet og principielle forhold omkring prisdifferentiering mellem små og store kunder og mellem gamle og nye kunder. Det er derfor vigtigt, at RKF i de selskabsøkonomiske analyser og i tarifferne fokuserer på rimelige løsninger, der fordeler de langsigtede fordele på en rimelig måde. Med hensyn til selskabsøkonomien er det vigtigt at gøre sig klart, at den hænger nøje sammen med brugerøkonomien, da hele økonomien i et fjernvarmeselskab er baseret på hvile-i-sig-selv princippet og med helt vandtætte skodder i forhold til andre forsyningsformer og kommunens budget. Man kan således sige, at RKF optager lån på forbrugernes vegne, som forbrugerne skal betale tilbage via varmeprisen. Det er normal praksis og i særdeleshed en fordel for varmeforbrugerne, at kommunen hjælper RKF med at tilvejebringe finansieringen og garantere for lån. Dette er specielt indlysende i Rødovre Kommune, da fordelen ved lavere finansieringsomkostninger til fjernvarmeinfrastrukturen med tiden kan komme alle borgere og virksomheder til gode. Samtidig skal det imidlertid understreges, at udbygningen af fjernvarmen ske på et forretningsmæssigt sundt grundlag, således at fjernvarmeprisen både før og efter en udbygning er konkurrencedygtig med andre opvarmningsformer. Det vil sige at tilslutningsgraden (varmegrundlag) skal sammenholdes med omkostningerne til udbygningen.

15 Varmeforsyningslovens bestemmelser om ejerforhold Loven forholder sig til, at ejerforholdet er vigtigt set i relation til det naturlige monopol. I et kommunalt selskab som RKF, hvor bestyrelsesmedlemmerne vælges indirekte af forbrugerne, og i et forbrugerejet selskab, hvor bestyrelsesmedlemmerne vælges direkte, vil man naturligvis varetage forbrugernes interesser så godt som muligt. Det er naturlige mål for selskabet er lavest mulige varmepriser samtidig med, at forsyningens kvalitet og miljøet er i tilgodeset. Omvendt vil målsætningen for en privat ejer være at maksimere sin egen profit og det kan være svært for Energitilsynet at kontrollere alle posteringer og specielt interne koncern transaktioner. Det er på den baggrund, at fjernvarmenet, der ikke ejes af forbrugerne eller kommuner, skal udskilles i et selvstændigt selskab og, at forbrugerne skal have bestemmende indflydelse i dette selskab. Det er endvidere således, at fjernvarmenet, der måtte udbydes til salg først skal tilbydes forbrugerne eller kommunen til markedsprisen. Denne pris kan i princippet ikke overstige restafskrivningsgrundlaget, da en kommende ejer ikke lovligt kan opkræve mere. Et tilbud om en overpris for et net vil således indikere, at den bydende ser muligheder i at omgå prisbestemmelserne Administration efter projektbekendtgørelsen Administrationsgrundlaget for varmeplanlægningen og godkendelse af projekter fremgår af bekendtgørelse af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Som beskrevet i den historiske udvikling blev reglerne med den nye varmeforsyningslov fra 1990 ændret, således at regionerne blev fritaget for rollen som varmplanmyndighed og således, at kommunerne ikke længere skulle udarbejde nye varmeplaner, men kun godkende nye projekter ud fra samfundsøkonomiske kriterier iht. bekendtgørelsen. Derved kunne nye projekter ændre forudsætningerne i de gamle varmeplaner og ændre ved tidligere godkendte projekter. Reglerne for den kommunale varmeplanlægning fremgår af kapitel 2 i projektbekendtgørelsen: Kapitel 2 Den kommunale varmeplanlægning 4. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og varmeproduktion, udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen 1) at planlægge varmeforsyningen og den i varmeforsyningslovens 9 angivne omlægning af eksisterende produktionsanlæg, 2) at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf. varmeforsyningslovens 8, 3) at behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v., og 4) at påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud. 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planlægningen efter 4 i bekendtgørelsen inddrages i forbindelse med den fysiske planlægning, region-, kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i forbindelse med revisioner eller ændringer af kommuneplaner eller vedtagelser af lokalplaner, og at varmeplanlægningen i øvrigt er koordineret med denne lovgivning herunder reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM) og anden lovgivning, især byggelovgivningen og miljøbeskyttelsesloven.

16 1-12 Det fremgår således, at RKF som et kollektivt varmeforsyningsselskab har en vigtig rolle i kommunernes varmeplanlægning med at udarbejde projektforslag, der forbedrer forsyningen. Projektbekendtgørelsen indeholder en liste over alle projekter, der skal godkendes, herunder områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme samt nedlæggelse eller ændring af produktionsform på kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslag for områdeafgrænsning omfatter en godkendelse af distributionsledninger og en afgrænsning af de tilhørende forsyningsområder, der følger matrikelgrænserne. Dog er det tilladt at forsyne kunder udenfor forsyningsområdet, hvis de kan forsynes med en stikledning fra en godkendt forsyningsledning. Grundlaget for behandling af behandling af projektforslag fremgår af Kapitel 4 Kapitel 4 Projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg 21. Ansøgning om godkendelse af et anlægsprojekt (projektforslag) skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens bedømmelse af projektet: 1) den eller de ansvarlige for projektet, 2) forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. 4, samt til kommune- og lokalplaner, 3) forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, 4) fastlæggelse af forsyningsområder, varmebehov samt fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret samt anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. miljøbeskyttelseslovens 50 b og regler udstedt i medfør af denne bestemmelse, 5) tidsplan for etableringen, 6) arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere mv., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, 7) redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl., 8) økonomiske konsekvenser for brugerne, 9) energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, og 10) samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af et kollektivt forsyningsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på grundlag af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere af de i stk. 1, nr. 1-9 og nr. 10, 1. pkt., nævnte forhold ikke skal foreligge, såfremt oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere oplysninger. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om en faseopdeling af projektbehandlingen, således at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner. Det er vigtigt at fremhæve, at uanset planlægning og hensigter i forsyningsselskabernes udbygningsplaner er det først ved kommunalbestyrelsens vedtagelse af et projektforlag, at varmeplanlægningen for det pågældende område i kommunen ændres. I praksis må man fremover forvente, at forsyningsselskaber og boligselskaber fremlægger flere større og mindre projektforslag. Som et led i fjernvarmens udbygning vil der således løbende blive fremlagt projektforslag i takt med at udbygningen ønskes gennemført.

17 Særlige krav til blokvarmecentraler Kommunens detaljerede planlægning gælder for alle kollektive varmeforsyningsanlæg, som omfatter alle forsyningsanlæg med en kapacitet over 250 kw, eksempelvis blokvarmecentraler. Det vil sige, at etablering og ombygning af forsyningsanlæg hos alle eksisterende eller potentielle fjernvarmekunder med en kapacitet over 250 kw er omfattet af projektbekendtgørelsen og skal godkendes ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Det betyder reelt, at en blokvarmecentral, der er beliggende i et fjernvarmeområde, ikke kan reinvestere i ny varmeinstallation eller omlægge til anden energikilde, der har højere samfundsøkonomiske omkostninger end fjernvarme. Det er således en indirekte form for tilslutningspligt. Det betyder ligeledes, at en blokvarmecentral, der endnu ikke har fået etableret fjernvarme, ikke kan nedlægge et internt distributionsnet uden at fremsætte et projektforslag med tilhørende høring, hvorved RKF vil have mulighed for at komme med indsigelse og dermed nå at undersøge, om konverteringen kan fremskyndes. En blokcentral kan heller ikke etablere supplerende varmeforsyning med f.eks solvarme uden at det med et projektforslag dokumenteres, at der er en positiv samfundsøkonomi i projektet. I forsyningsområder med kraftvarme og affaldsvarme vil samfundsøkonomien såvel som den fælles selskabsøkonomi (for alle brugere i fællesskab) normalt være negativ for projekter med individuelle solvarmeanlæg. Det kan være svært at forstå for forbrugeren. Derfor er det vigtigt, at RKF informerer om disse forhold og arbejder for, at forbrugernes eventuelle særinteresser og præferencer for solvarme kan tilgodeses bedst muligt, eksempelvis via større fællesanlæg Tilslutningspligt Kommunerne har mulighed for at beslutte tilslutningspligt i henhold til bekendtgørelse af 29. januar 2008 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, ligesom kommunerne også kan pålægge tilslutningspligt i henhold til kommuneplanloven. Tilslutningsbekendtgørelsen foreskriver, at beslutningen skal baseres på et godkendt projektforslag og et tilslutningsprojekt, hvori der særligt redegøres for de økonomiske forhold for brugerne. Alle grundejere, der ønskes omfattet af tilslutningspligten, skal have projektforslaget til høring og beslutningen skal tinglyses på hver ejendom, enten direkte eller via en tinglyst lokalplan. Kommunen er dog, jf. bekendtgørelsens kapitel 4 forpligtet til at meddele dispensation for evt. tilslutningspligt for ny bebyggelse, der opfylder bygningsreglementets kriterium for lavenergibyggeri. Denne bestemmelse kan således medføre, at bebyggelser med en kapacitet under 250 kw, som ikke er kollektive varmeforsyningsanlæg, ikke kan kræves tilsluttet fjernvarmen, selv om et projektforslag måtte vise, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt med fjernvarme. Hvad angår bygninger med en kapacitet over 250 kw er forsyningen og dermed spørgsmålet om evt. tilslutning til fjernvarmen underkastet projektbekendtgørelsens bestemmelser. Der skal således vælges den samfundsøkonomisk mest fordelagtige forsyning uanset om bygningen kan klassificeres som en lavenergibebyggelse iht. bygningsreglementet. Det er således vigtigt at kommunen er opmærksom på, at alle bebyggelser, de har en samlet varmekapacitet på over 250 kw er kollektive anlæg, hvor alle projekter for nye anlæg, udskiftning eller nedlæggelse af anlæg skal godkendes, jf. bilaget til projektbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen og dermed kommunens forvaltning, der arbejder med byggesagsbehandling og gravetilladelser mv. skal endvidere være opmærksom på projektbekendtgørelsens 3 hvoraf det fremgår, at "tilsvarende gælder vedligeholdelses- og reparationsarbejder på et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af anlæggets drifts- og energiøkonomi samt levetid".

18 Forbud mod elvarme Kommunen har på foranledning af en generel bestemmelse nedlagt forbud mod elvarme i ny bebyggelse Bygningsreglementet og energirammen Med hensyn til bygningsreglements regler for klassificering er det et problem, at den diskriminerer fjernvarmen ved ikke at tage højde for de energibesparelser, der er eller vil blive etableret i den fælles fjernvarme. En bygning, som kun opfylder normalkravet med fjernvarme kan eksempelvis ændre status til lavenergibyggeri blot ved at fjernvarmen erstattes med en varmepumpe til trods for, at varmepumpen er samfundsøkonomisk dårligere end varme fra RKF og udleder omkring dobbelt så meget CO 2. Årsagen til dette paradoks er: at den termiske energi i fjernvarme, der passerer matrikelgrænsen, i en administrativ bestemmelse i et anneks til bygningsreglementet vægtes med faktor 1,0 på linie med olie og gas, uanset at fjernvarmen fra RKF kun koster omkring 0,5 MWh brændsel pr MWh varme og at tilført el vægtes med en faktor 2,5, hvorved en varmepumpe med eksempelvis en effektfaktor på 3,5 uden videre kan opnå en faktor på 2,5/3,5= 0,7 Det bemærkes, at bestemmelsen da også er i klar strid med EU's bygningsdirektiv, hvori det påpeges, at man skal reducere brugen af fossile brændsler på en omkostningseffektiv måde ved i energirammeberegningen at tage hensyn til muligheden for fjernvarme, blokvarme og kraftvarme samt evt. benytte indikatorer for vedvarende energi. Man kan således konstatere, at der er stor risiko for, at bygningsreglementet ved kommunernes administration helt utilsigtet kommer til at modarbejde både varmeforsyningsloven, kommuneplanloven og EU direktivet. Der er derfor behov for, at kommunen vurderer kravet til ny bebyggelse ud fra en helhedsvurdering iht. varmeforsyningsloven, hvor alle omkostninger i fjernvarmeforsyning, individuel forsyning, varmeanlæg og i klimaskærm indgår. Kommunen kan eksempelvis vælge at lægge vægt på samfundsøkonomi og CO2 emission og således generelt skærpe kravet til ny bebyggelse og dispensere fra det skærpede krav for bygninger, der tilsluttes fjernvarmen. RKF vil i overensstemmelse med selskabets formål om at tilgodese både samfundets og brugernes interesser bidrage aktivt til dette arbejde. Det forventes dog, at der indføres en faktor på 0,8 eller lavere ved førstkommende revision af bygningsreglementet. Selv om dette ikke er nok til at afspejle fjernvarmens fordele frem for varmepumper, er det formentlig nok til at undgå fejlinvesteringer Temperaturdimensionering af varmeanlæg Bygningsreglementet indeholder ikke længere krav til varmeanlæg. Det hører under norm for varmeinstallationer. Dette krav er imidlertid ikke tidssvarende, da det ikke afspejler det forhold, at det er muligt at etablere lavtemperaturvarmeanlæg uden væsentlige meromkostninger i nyt byggeri og, at lavtemperaturvarmeanlæg medfører væsentlige besparelser i den samlede forsyning, dels fordi varmeproduktionen effektiviseres, dels fordi der beslaglægges mindre kapacitet i nettet. 3.3 Vigtige EU direktiver på energiområdet EU har en række direktiver, som den danske lovgivning skal implementere. Danmark har med varmeforsyningsloven hidtil været på forkant i forhold til øvrige EU lande, og det kniber for alle lande at implementere bygningsdirektivet. De vigtigste EU's direktiver er direktiverne for

19 1-15 strategisk miljøvurdering vedvarende energi, særligt Artikel 13, pkt. 4 og 5 og bygningers energimæssige ydeevne, særligt artikel 5 Disse har stor betydning for varmeplanlægningen og for samspillet mellem bygninger og forsyning. Specielt anviser direktivet for strategisk miljøvurdering, at planer, programmer og politikker skal ses i sammenhæng. Nedenfor er gengivet nogle af de væsentligste artikler fra de to sidstnævnte direktiver. VE direktivet 2009/28/EF artikel 13 pkt. 3. Medlemsstaterne henstiller til alle aktører, især de lokale og regionale administrative organer, at de sikrer, at der installeres udstyr og systemer til udnyttelse af elektricitet, opvarmning og køling fra vedvarende energikilder og til fjernvarme og fjernkøling i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- eller beboelseskvarterer. Medlemsstaterne tilskynder især de lokale og regionale administrative organer til i relevant omfang at inddrage opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i planlægningen af byinfrastruktur. VE direktivet 2009/28/EF artikel 13 pkt. 4. Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og reglementer passende foranstaltninger til at øge andelen af alle former for energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren. Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres regionale støtteordninger tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af energieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi-eller nulenergibygninger. Medlemsstaterne indfører om nødvendigt og senest den 31. december 2014 i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres. Medlemsstaterne giver mulighed for, at disse mindstekrav blandt andet opfyldes ved hjælp af fjernvarme og fjernkøling, produceret ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder. Bygningsdirektivet 2002/91/EF Artikel 5 Nye bygninger Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at nye bygninger opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er omhandlet i artikel 4. For nye bygninger med et samlet nytteareal på over m 2 sikrer medlemsstaterne, at tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for alternative systemer, f.eks. decentrale energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi kraftvarme fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, hvis det er tilgængeligt varmepumper under visse omstændigheder, er overvejet, og at der er taget hensyn hertil, inden byggeriet indledes. I det nye forslag til bygningsdirektiv er grænsen på m 2 fjernet, så det gælder alle bygninger, og teksten er skærpet, idet de nævnte valgmuligheder nu skal indgå og ikke blot overvejes.

20 ANALYSE AF UDVIKLINGSMULIGHEDER I VARMEFOR- SYNINGEN I dette afsnit gives der en gennemgang af historiske data for RKF. Samtidig belyses et grundscenarie med fremskrivning af tallene frem til Desuden belyses en række muligheder for fremtidens udvikling af fjernvarmesystemet i Rødovre. 4.1 Baggrund Siden 1990 har RKF udarbejdet flere projektforslag, som er blevet godkendt af Rødovre Kommune. Det drejer sig bl.a. om: Projektforslag for at konvertere Rødovre Almennyttige Boligselskabs bebyggelse Carlsro med 902 boliger fra elvarme til fjernvarme Projektforslag for tilslutning af Tinderhøj Skole og Islevvænge til fjernvarmen i 2008 Flere andre kommuner omkring Rødovre har også i de seneste år arbejdet med konvertering, endog i meget stort omfang i Herlev, Ballerup og Gladsaxe. Disse projektforslag har været baseret på den eksisterende produktionskapacitet, der er tilvejebragt siden varmeplanlægningen startede og uden hensyntagen til den skærpede energipolitiske målsætning. Rambøll har for VEKS udarbejdet en model til samfundsøkonomisk analyse af fjernvarmeprojekter i Hovedstadsområdet, som er baseret på denne fordeling af produktionen, og derfor umiddelbart kan anvendes på projekter i Rødovre Kommune. I udredningen Varmeplan Danmark fra 2008 er estimeret en prognose for, at det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at udbygge fjernvarmen fra den nuværende markedsandel på ca. 50% af markedet for rumvarme til mellem 63 og 70% for at imødekomme målsætningen om at Danmark skal være helt uafhængig af fossile brændsler. Samtidig skal slutforbrugerne spare på varmen og sænke returtemperaturen når der er økonomisk fordelagtigt, og varmeproduktionen skal effektiviseres yderligere og omlægges til mere vedvarende energi. Baggrunden for den store fokus på fjernvarme er bl.a. at fjernvarmen er en forudsætning for en omkostningseffektiv udnyttelse af kraftvarmepotentialet og alle vedvarende energikilder (undtagen solceller) i stor skala til rumopvarmning. Varmeplan Hovedstaden peger på, at der kan konverteres meget store områder fra naturgas til fjernvarme i hovedstadsregionen. For Rødovre kommune er peget på at der formentlig kan konverteres 175 TJ ( MWh) større forbrugere og 213 TJ ( MWh) parcelhuse.

21 Varmeplan Hovedstaden I Varmeplan Hovedstaden er desuden analyseret forskellige forslag til effektivisering af fjernvarmeproduktionen, således at det bliver endnu mere fordelagtigt at konvertere til fjernvarme. Disse fremskrivninger vil blive indarbejdet i analysemodellen, så snart de foreligget. 4.2 Fjernvarmen i Rødovre Fjernvarmenettet blev etableret i midten af 80'erne og er i praksis afskrevet. Der er en restgæld i anlægget på 10,7 mio kr med udgangen af 2008, og i budgettet for 2010 er der i alt foretaget henlæggelser på 6,4 mio kr til nyanlæg. Fjernvarmens øvrige hoved data kan kort resumeres til følgende: Der er stort set 100% tilslutning indenfor forsyningsområdet, jf. dog kortbilag med resterende kunder. Varmekøbet udgjorde i MWh Der blev solgt MWh Der var tilsluttet i alt 183 forbrugere Nettabet udgjorde 6,5 % Vandtabet er praktisk taget nul. Returtemperaturen har været jævnt faldende de seneste 6 år fra 51 til 48 grader, medens fremløbstemperaturen har været konstant omkring 80 grader. Varmen fra VEKS produceres på grundlag af affaldsvarme og overskudsvarme fra de Storkøbenhavnske kraftvarmeværker, og kun et par % af varmen kommer fra kedelcentraler.

22 1-18 CO2 emissionen fra varmen fra VEKS er i gennemsnit 96 kg/mwh, svarende til 103 kg/mwh for varmen, der leveres til kunderne. CO2 emissionen svarer således til 30% af emissionen fra en oliekedel og 36% af emissionen fra en varmevarmepumpe. Fjernvarmen i Rødovre er således i særdeles god stand, og den er et godt aktiv, som kan udbredes til flere af kommunens borgere og virksomheder. 4.3 Referencescenarie for opvarmningen i Rødovre Udbygningen med fjernvarme skal vurderes i forhold til en reference situation, som afspejler hvad der vil ske, hvis der ikke gennemføres flere tiltag. Det antages i referencen: at VEKS kan opretholde forsyningen yderligere mindst 60 år og, at produktionen til det eksisterende system udbygges i henhold til intensionerne i Varmeplan Hovedstaden at det eksisterende fjernvarmenet i Rødovre kan opretholde forsyningen uden nævneværdige udskiftninger i yderligere mindst 30 år og formentlig 60 år eller mere at kundeinstallationerne vil have en tilsvarende restlevetid, dog således at der skal udskiftes visse komponenter med kortere mellemrum at der ikke sker nogen ændringer i opvarmningsformerne at naturgaskedler udskiftes til kondenserende kedler, når de er udslidte, dog senest i forbindelse med alternativ fjernvarmekonvertering at al ny bebyggelse i fjernvarmeområder tilsluttes til fjernvarmen at al ny bebyggelse i naturgasområder tilsluttes til naturgas med kondenserende kedler at al ny kølekapacitet etableres som kompressorkøling 4.4 Udbygningsmuligheder for fjernvarmen i Rødovre I det følgende ses på hvordan RKF kan udbygge forsyningen til glæde for alle borgerne i Rødovre kommune. Fjernvarmenettet Det nuværende fjernvarmenet har kapacitet til at kunne forsyne 50% af den samlede bebyggelse i Rødovre med en fremløbstemperatur på 85 grader og en returtemperatur på 50 grader, svarende til en afkøling på 35 grader. Da fjernvarmens dækningsgrad som nævnt er ca. 50%, betyder det, at nettet har en vis ledig kapacitet, da fremløbstemperaturen i praksis kan hæves til ca. 90 grader. Spørgsmålet er nu, om det eksisterende net har kapacitet til at forsyne hele kommunen på længere sigt, eksempelvis inden For at vurdere dette, kan man tage hensyn til, at de eksisterende forbrugere fortsat vil spare på varmen og sænke returtemperaturen. Antages eksempelvis, at de eksisterende forbrugere sparer 20% på varmen

23 1-19 at alle forbrugere sænker returtemperaturen fra 50 til 40 grader og at den maksimale fremløbstemperatur kan hæves til fra 85 til 95 grader, hvorved afkølingen øges fra 35 til 55 grader ved maksimal belastning vil nettet kunne forsyne et varmemarked, der stort set er 55/35x1/0,8 = 2 gange større end det nuværende. Dertil kommer, at der kan tilføres yderligere kapacitet på flere måder, eksempelvis: at der kan tilføres ca. 10 MW til Islevdal Industriområde fra Glostrup at det vil være muligt at øge pumpetrykket og vandhastigheden i ledninger med kapacitetsproblemer at det vil være muligt at designe efterfølgende ledninger til et lidt lavere tryktab, hvis der opstår et stort tryktab i de eksisterende ledninger at der kan etableres nye samkøringsforbindelser, således at ledig kapacitet et sted i nettet udnyttes et andet sted. Endelig kan der som en nødløsning etableres forstærkninger til eksisterende ledninger og boosterpumpestationer. De hydrauliske analyser af netudbygningen tyder på, at udbygningen stort set vil kunne gennemføres uden brug af sidstnævnte nødløsninger Fjernvarmeforsyning Det forudsættes, at VEKS fortsat forsyner alle vekslerstationerne og, at VEKS i samarbejde med Vestforbrænding og Glostrup Kommunale Fjernvarme (GKF) etablerer forsyning til Ejby Industriområde. Det forudsættes endvidere, at VEKS, CTR og Vestforbrænding fortsat udbygger og optimerer varmeforsyningen i det sammenhængende fjernvarmesystem og dermed fortsætter effektiviseringen og overgangen til mere og mere vedvarende energi. Ved fortsat at indgå i VEKS fællesskabet vil RKF få del i storskalafordele ved den fælles forsyning, både med hensyn til effektivitet og lokalisering. Dette er af særlig stor betydning for Rødovre Kommune, da kommunen som nævnt tidligere ikke umiddelbart råder over egnede områder til placering af større konkurrencedygtige varmeproduktionsanlæg og varmelagre Samfundsøkonomiske omkostninger, herunder miljø Ved kommunens behandling af nye varmeforsyningsprojekter i medfør af varmeforsyningsloven skal der tages udgangspunkt i Energistyrelsens prognose for samfundsøkonomiske energi- og miljøpriser samt den beregningsmetode, som Energistyrelsen har udmeldt i henhold til Finansministeriets generelle metode for samfundsøkonomisk vurdering. Det bemærkes, at disse priser indeholder alle samfundsøkonomiske omkostninger ved CO2 emission, hvorfor denne ikke skal tillægges selvstændig vægt. Det er således ikke en målsætning, at et bestemt område endsige en bestemt bygning skal være CO2 neutral. Det er tværtimod således, at man skal se på hele det geografiske område, der er aktuelt i de alternativer, der skal vurderes, og kommunen skal påse, at de samlede omkostninger for samfundet ved at opretholde den nødvendige termiske komfort minimeres. På baggrund af dette kan der beregnes en samfundsøkonomisk varmepris ved forskellige varmesystemer for varme leveret ved forbruger. I det følgende er den samfundsøkonomiske varmepris

24 1-20 beregnet som nuværdien af Energistyrelsens 20-årige prisprognoser ( ) ved 6% diskonteringsrente. Tabellen nedenfor viser den marginale lastfordeling til VEKS-CTR systemet samt de samfundsøkonomiske varmepriser fra det mix af produktionsenheder, der leverer varme (marginalt) til nye kunder samt for en række individuelle varmeforsyningsanlæg. Alle de samfundsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger er inkl. drift og vedligehold, men eksklusive de anlægsinvesteringer, der skal til for at realisere et varmeforsyningsprojekt i form af distributionsledninger, vekslerstationer og kundeinstallationer. De resulterende omkostninger "VEKS inkl. transmission" er således produktionsomkostningerne til RKFs net og omkostningerne for de individuelle anlæg inkluderer alle produktionsomkostningerne til kundens anlæg (inkl. drift). Det ses, at varmepumper og fjernvarmen er de to varmekilder, der har de laveste variable omkostninger, men disse anlæg har til gengæld også de højeste kapitalomkostninger. I analysen skal disse variable omkostninger suppleres med investeringer til distributionsnet og vekslerinstallation til fjernvarmen, driftsudgifter til fjernvarmenettene samt investeringen i de individuelle alternative anlæg f.eks. et jordvarmeanlæg. 4-1 Marginal lastfordeling for varmen Marginal lastfordeling CTR-VEKS-systemet Affaldsvarme/køling % 0% AVV2 udtag biomasse Nordpool % 5% AVV1 og AMV3 udtag kul Nordpool % 49% AVV2 udtag gas Nordpool % 13% HCV7 modtryk gas % 11% SMV7 og HCV8 modtryk gas % 11% Kedler, gasolie kedel gasolie % 6% Kedler, halm kedel halm % 0% Kedler, træflis kedel træflis % 0% Kedler, træpiller kedel træpiller % 2% Kedel, bioolie kedel bioolie % 1% Kedel, naturgas kedel gas % 2% Sum VEKS % 100%

25 Samfundsøkonomiske omkostninger for varmeproduktionsanlæg Samlede omkostninger pr varmeenhed CTR-VEKS-systemet Anlæg Brændsel Affaldsvarme/køling kr/mwh -22 AVV2 udtag biomasse Nordpool kr/mwh 119 AVV1 og AMV3 udtag kul Nordpool kr/mwh 47 AVV2 udtag gas Nordpool kr/mwh 90 AVV1 og AMV3 modtryk kul kr/mwh -9 AVV2 modtryk gas kr/mwh 130 AMV1 modtryk kul kr/mwh 133 HCV7 modtryk gas kr/mwh 296 SMV7 og HCV8 modtryk gas kr/mwh 243 Kedler, gasolie kedel gasolie kr/mwh 730 Kedler, halm kedel halm kr/mwh 287 Kedler, træflis kedel træflis kr/mwh 272 Kedler, træpiller kedel træpiller kr/mwh 414 Kedel, bioolie kedel bioolie kr/mwh 421 Kedel, naturgas kedel gas kr/mwh 364 VEKS inkl. transmission kr/mwh 170 Naturgas, fjernvarmeværk kedel gas kr/mwh 364 Halm, fjernvarmeværk kedel halm kr/mwh 287 Træflis, fjernvarmeværk kedel træflis kr/mwh 259 Træpiller, fjernvarmværk kedel træpiller kr/mwh kw motor LKVmotor gas kr/mwh kw motor LKVmotor gas kr/mwh kw motor FJVmotor gas kr/mwh 268 Gasfyr kedel gas kr/mwh 399 Oliefyr kedel olie kr/mwh 747 Træpillefyr kedel træpiller kr/mwh 653 Biooliefyr kedel bioolie kr/mwh 511 Brugsvandssolfanger solfanger vedvar kr/mwh 0 Jordvarmepumpe varmepumpeel kr/mwh 237 Ventilationsvarmepumpe varmepumpeel kr/mwh 266 Elvvarme/elvandvarmer El El kr/mwh 838 Anlægsinvesteringerne skal i et varmeforsyningsprojekt indregnes i projektvurderingen for at give et samlet billede af de samfundsøkonomiske omkostninger. Anlægsinvesteringerne kan dog variere betydeligt afhængig af varmesystem og kundeforhold. For kollektive varmeforsyningsanlæg vil specielt investeringer i nye fjernvarmeledninger og tilslutningsgraden være afgørende, i det en stor kundetilslutning vil betyde, at et varmeforsyningsprojekt kan blive samfundsøkonomisk fornuftigt, mens anlægsomkostningerne vil blive uforholdsmæssigt høje ved en for lille kundetilslutning. De samfundsøkonomiske varmepriser i tabellen indikerer, at den samfundsøkonomiske varmepris ved fjernvarme fra VEKS er yderst konkurrencedygtig sammenlignet med individuelle løsninger som naturgas, oliefyr og varmepumper. Ved en marginal udvidelse af fjernvarmeområdet vil størstedelen af den ekstra varme blive produceret på Amagerværket og Avedøreværket, hvor den samfundsøkonomiske varmepris i gennemsnit er ca. 70 kr./mwh. På den sikre side i analysen regnes med den marginale lastfordeling, hvorved der tages hensyn til, at nye kunder, der tilsluttes ikke medfører øget investering i nye effektive produktionsanlæg, men udnytter de anlæg, der er til overs. Derved vægter de dyre mellemlastenheder og spidslastenheder mere, hvorved den vægtede pris bliver 170 kr/mwh. Det bemærkes, at prisen er inkl.

26 1-22 miljøomkostninger og skatteforvridningsbidrag og omregnet til beregningspriser (multipliceret med 1,17). Anlægsomkostningerne ved at etablere fjernvarme er imidlertid ofte højere end de individuelle løsninger, hvorfor fjernvarmens udbredelse begrænses, hvor anlægsomkostningerne bliver for høje i forhold til varmebehovet Fjernkøling I Danmark er der generelt en stigende interesse for at etablere fjernkøleanlæg og herunder at benytte fjernvarmen som energikilde til køling. Fjernkøling bliver herved et miljøvenligt alternativ til el-drevet køling. Der er flere muligheder for, at levere energi til køling: Et sorbtionskøleanlæg i kundens ventilationsanlæg, som drives med fjernvarme i en befugtningsproces uden brug af køletårne, eksempelvis som det anlæg, Dansk Fjernvarme tester i eget kontorhus. Et absorbtionskøleanlæg hos en kunde (evt. i kombination med et traditionelt kompressor køleanlæg), som bruger fjernvarmeenergi som drivmiddel, eksempelvis som det anlæg Nordforbrænding har etableret hos en større kunde. Et absorbtionskøleanlæg og fjernkølenet, som Hjørring Fjernvarme har etableret, med henblik på at udnytte overskydende sommervarme fra affaldsvarme. Et større centralt anlæg for fjernkøling i en bydel, som forsynes med en kombination af fri køling, absorbtionskøling fra fjernvarmenettet og kompressorkøling, eksempelvis som det anlæg Københavns Energi påtænker at etablere ved Kgs. Nytorv. Et grundvandskøleanlæg, som forsyner 2 eller flere naboejendomme nabokøling, idet varmepumpen, der skal supplere frikølingen fra grundvandet, indgår i lastfordelingen om vinteren, når den skal nedkøle grundvandet igen. Det er her en opgave for de kommunale miljømyndigheder at sikre, at tilladelser til grundvandskøling koordineres ud fra helhedshensyn. Køleanlæg, der drives af fjernvarmevand, er særlig interessant i forbindelse med et fjernvarmesystem som det Storkøbenhavnske, hvor der er overskydende CO 2 -venlig og billig varme om sommeren. Fjernkøling kan kombineres med opvarmning ved at udnytte varmepumper til både køling og opvarmning. Den samme eldrevne varmepumpe kan udnyttes til både fjernvarme og fjernkøling på en optimal måde, evt. i kombination med varmelagre og kølelagre, som vi ser det flere steder i udlandet, eksempelvis i Sverige, Norge og Finland. Disse anlæg kan placeres strategiske steder i fjernvarmenettet, hvor der er et kølebehov og let adgang til omgivelsesvarme. Et eksempel er grundvandskøling eller havvandskøling, hvor der er storskalafordele ved, at fjernvarmeselskabet etablerer et større anlæg, der kan forsyne flere bygninger med køling og varme. Specielt for grundvandsvarmepumper er det et krav, at den opvarmning, som sker af grundvandet om sommeren skal nedkøles om vinteren. Når fjernvarmeselskabet driver varmepumpen kan den bedre indgå i lastfordelingen og producere varme i de perioder, hvor elprisen er lav og kraftvarmen skal nedreguleres. Hvis el-priser og lastfordeling skulle gøre det fordelagtigt at etablere disse varmepumper i Rødovre, vil projektet formodentlig blive underlagt VEKS, og dermed være en del af optimeringen den samlede el- og varmeproduktion i VEKS-systemet.

27 1-23 Potentialet for fjernkøling i Rødovre kommune er ikke stort, men der vil være visse muligheder i områder med kontorbygninger og butikscentre. Tilbage i 2000 da Magasin i Rødovre Centrum blev ombygget og forøget med en etage blev det overvejet at etablere et centralt absorbtionskøleanlæg for hele centret. Sammen med COWI opstillede RKF et forslag inkl. en særlig varmepris. Men Rødovre Centrum valgte alligevel at etablere en løsning med traditionelle kompressorkøleanlæg. Absorbtionskøleanlæg har i øvrigt den uhensigtsmæssighed at for at opnå en god virkningsgrad kræves en høj fremløbstemperatur til anlægget fra fjernvarmen. Hvilket er i modsætning til ønsket om lav fremløbstemperatur for at optimere ledningstabet. 4.5 Analyse af diverse marginale ændringer I det følgende gives en række eksempler på marginale ændringer, der kan bygge videre på det eksisterende fjernvarmesystem Marginal samfundsøkonomisk varmepris sommer/vinter På basis af tabel 4-2 er nedenfor angivet den marginale samfundsøkonomiske varmepris henholdsvis sommer, vinter og hele året ved varmeforsyning fra RKF Sommer: Vinter: Hele året: Ca. 70 kr./mwh Ca. 270 kr./mwh 170 kr./mwh Se tabel 4-2 Den lave marginale samfundsøkonomiske varmepris om sommeren gør det særlig attraktivt at etablere fjernkølingsanlæg, specielt da den til tider vil være tæt på nul, når der er overskydende affaldsvarme, som forårsager mellemdeponering Tilslutning af eksisterende bygning med oliefyr eller gaskedel En problematik, der ofte kan opstå, er at der identificeres en ejendom i en vis afstand fra fjernvarmenettet. Der er eksempelvis stadig en del bygninger indenfor fjernvarmeområdet, der ikke er forsynet, ligesom der kan være enkeltstående bygninger i nærheden af fjernvarmeområderne. Spørgsmålet er da, om ejendommen er tæt nok på til, at det er fordelagtigt at forsyne den? På baggrund af de samfundsøkonomiske varmepriser er det beregnet, hvor lang en fjernvarmestikledning, man med fordel kan etablere til en ny kunde, som i forvejen har enten et ældre naturgasfyr eller et ældre oliefyr. Disse kunder ville ellers stå overfor at udskifte det ældre naturgas- eller oliefyr til et nyt kondenserende naturgas- eller oliefyr. Figuren nedenfor viser den maksimale stikledningslængde som funktion af ejendommens varmebehov ved udskiftning af et ældre naturgas- eller oliefyr. Det ses, at afstanden afhænger meget af varmebehovet. Det skyldes, at både investering og varmetab i nye ledninger bliver mindre pr. leveret MWh jo større forbruget er. Samtidig ses det, at hvis det er en ejendom, hvor valget står mellem at udskifte til et nyt oliefyr eller tilslutte til fjernvarmen, så er den maksimale stikledningslængde væsentlig længere, end i tilfældet med naturgas. Det skyldes primært at gasolie samfundsøkonomisk set er væsentligt dyrere end naturgas.

28 Maksimal stikledningslængde til nye kunder afhængig af varmebehov Tilslutning af ny bygning Ved opførelse af nye bygninger både indenfor fjernvarmens forsyningsområde og i de tilgrænsende områder kan der i nogle tilfælde opstå tvivl om hvorvidt det er samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt at ejendommen tilsluttes fjernvarme eller ej. Figuren nedenfor viser den maksimale stikledningslængde til en ejendom med et givet varmebehov således at det netop er samfundsøkonomisk rentabelt at forsyne ejendommen med fjernvarme i forhold til en varmepumpe. Hvor det tidligere var normalt at sammenligne med en naturgaskedel, vil det i fremtiden være mest nærliggende at sammenligne med jordvarmeanlæg og luft/vand varmepumper. Det fremgår af figuren, at fjernvarmeforsyning af nyopførte ejendomme indenfor fjernvarmeforsyningsområdet eller i nærheden af det, er det samfundsøkonomisk mest attraktive, med mindre der bliver behov for meget lange stikledninger.

29 Maksimal stikledingslængde til ny bygning afhængig af varmebehov Tilslutning af en ny bygning med forskellige lavenergiklasser Flere kommuner stiller krav om, at nybyggeri opføres som lavenergibyggeri. Det medfører ofte en problemstilling omkring hvilken varmeforsyning, der skal vælges til den pågældende ejendom. Denne problemstilling kan belyses i dette og i det følgende afsnit. Der tages udgangspunkt i en ejendom, der skal opføres inde i RKF's forsyningsområde. Ejendommen opføres med en klimaskærm, der gør at den har et nettovarmebehov på 100 MWh. Hvis ejendommen får installeret fjernvarme vil den med det nugældende bygningsreglement klassificeres som standardhus efter BR08. Hvis der i stedet installeres jordvarme med en gennemsnitlig COP på 3,5 vil ejendommen blive klassificeret som lavenergiklasse 2 på grund af jordvarmens faktor i bygningsreglementet på 2,5/3,5 = 0,7. Figuren nedenfor viser den samfundsøkonomiske omkostning og CO 2 -emissionen ved varmeforsyning af en ejendom som opføres som enten standard BR08 (fjernvarme) eller lavenergiklasse 2 (jordvarme). CO 2 -emissionen er vist som en ækvivalent nuværdi over 20 år med 6% diskonteringsfaktor, så det svarer til vægtningen i den samfundsøkonomiske beregning - CO 2 -emissionen er beregnet som den mængde CO 2 -emissionen marginalt vil øges ved henholdsvis fjernvarmeforsyning og jordvarmepumper (dvs. for jordvarme benyttes Energistyrelsens værdier for el an husholdning). Det bemærkes, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO 2 -emissionen er inkluderet i den samfundsøkonomiske analyse. Det betyder, at den samfundsmæssige CO 2 -emission ikke i sig selv bør tillægges betydning i vurderingen. Det ses, at der de klart laveste samfundsøkonomiske omkostninger samt de laveste CO 2 - emissioner forbundet med fjernvarmeforsyning af ejendommen. Det paradoksale er at man i henhold til bygningsreglementet klassificerer den samme ejendom som lavenergiklasse 2, hvis der etableres jordvarme, hvorimod den klassificeres som standard BR08, hvis der etableres fjernvarme. Det betyder at kommunens eventuelle krav om lavenergiklasse 2 kan medføre, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved varmeforsyning af ejendommen øges med en faktor 2,5 og CO 2 -emissionen øges med en faktor 2,9!

30 Samfundsøkonomi og CO2 emission ved forsyning af en ny bygning Tilslutning af nyt område med forskellige lavenergiklasser I foregående afsnit blev de samfundsøkonomiske omkostninger ved varmeforsyning af en enkelt ejendom belyst. I dette afsnit ses på et tænkt område med 80 rækkehuse, der grænser umiddelbart op til RKFs forsyningsområde. Det kunne være et område som vist på figuren nedenfor. De 80 huse har hver et areal på 110 m Udstykning med 80 nye huse Ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet indgår normalt kun investeringer i produktions- og distributionsanlæg. I det følgende er der foretaget en udvidet samfundsøkonomisk analyse, hvor der tages hensyn til, at bygningernes klimaskærm også er en del af samfundet. Det vil sige, at ekstra udgifter til klimaskærmen til at opnå en energiklasse bedre er medtaget.