Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen"

Transkript

1 Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen Esben Meulengracht Flachs Mette Bjerrum Koch Knud Juel Juni 2013 Udarbejdet til Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse

2 Resumé En stigning i prisen på tobak på 50 % fra det nuværende niveau på 38 kr. for 20 stk. cigaretter, svarende til, at en pakke cigaretter koster 57 kr. vil betyde at: I 2016 vil der være mere end færre rygere. Størstedelen af disse vil være nye ex-rygere. Blandt de som i 2010 var 10 år eller yngre vil der være færre rygere i Frem til 2050 vil der være undgået sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom, KOL, karsygdomme i hjernen og lungekræft. Blandt de som i 2010 var 10 år eller yngre vil der undgås 800 sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom, KOL, karsygdomme i hjernen og lungekræft frem til Frem til 2050 vil der være undgået dødsfald af alle årsager. Blandt de som i 2010 var 10 år eller yngre vil der undgås dødsfald frem til I 2050 vil befolkningen have vundet leveår og gode leveår. Et fald i prisen på tobak på 10 % fra det nuværende niveau på 38 kr. for 20 stk. cigaretter, svarende til, at en pakke cigaretter koster 34 kr. vil betyde at: I 2016 vil der være flere rygere. Størstedelen af disse er unge mennesker, der er 24 år eller yngre. Blandt de som i 2010 var 10 år eller yngre vil der være ekstra rygere i Frem til 2050 vil der være 700 ekstra tilfælde af karsygdomme i hjernen, KOL og lungekræft. Der vil især blive flere tilfælde af lungekræft. Blandt de som i 2010 var 10 år eller yngre vil der være 500 ekstra sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom, KOL, karsygdomme i hjernen og lungekræft frem til Frem til 2050 vil der være 570 ekstra dødsfald af alle årsager. Blandt de som i 2010 var 10 år eller yngre vil der være 800 ekstra dødsfald frem til I 2050 vil befolkningen have mistet leveår og gode leveår. 2

3 1 Baggrund Der er alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved rygning. Rygning er associeret med en forhøjet risiko for en række kroniske sygdomme, som f.eks. iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, lungekræft og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). En ryger kan desuden forvente at leve kortere end en aldrig-ryger (1;2). Der er en negativ sammenhæng mellem pris og efterspørgsel på tobak, hvor en stigning i prisen medfører et fald i efterspørgslen, denne sammenhæng er mest udtalt i de yngre aldersgrupper og blandt personer med lav indkomst(3-5). Ændringer i priserne på tobak har en effekt på mængden af solgt og konsumeret tobak og på antallet af rygere i Danmark. Derfor har prisændringer konsekvenser for både sygelighed og dødelighed i Danmark. Formålet med dette notat, er at beskrive sundhedskonsekvenser ved potentielle prisændringer (fald og stigninger), på hele den danske befolkning samt for en kohorte af børn og unge. Beregningerne vil tage udgangspunkt i fem forskellige scenarier af prisændringer og konsekvenserne vil blive opgjort som ændringer i antallet af rygere, og antal sygdomstilfælde og dødsfald. Der vil være fokus på iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, lungekræft og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Det er usikkert at estimere fremtidige effekter af ændringer i befolkningens rygevaner, da det kræver en mængde antagelser om blandt andet efterspørgselsændring ved prisændringer, den demografiske udvikling, sygelighed og dødelighed, samt relative risici for sygdom blandt rygere. Beregningerne i dette notat er lavet på baggrund af historiske data, og resultaterne er altså under forudsætning af, at der ikke sker andre strukturelle ændringer eller andet, som kan påvirke danskernes rygevaner. 3

4 2 Materiale og metode Beregningerne tager udgangspunkt i fem forskellige scenarier for prisændringer. Der laves beregninger på prisændringer og ikke afgiftsændringer, da konsumentadfærden bestemmes af produktets samlede pris, og ikke af afgifter i sig selv. Der er lavet beregninger for to scenarier for prisfald på henholdsvis 5 % og 10 %, samt tre scenarier for prisstigninger på henholdsvis 10 %, 25 % og 50 %. Tabel 2.1 viser hvorledes scenarierne er defineret, og hvilke prisændringer der er forudsætningerne. Tabel 2.1. Forskellige scenarier af prisændringer. Scenarie Prisændring Pris pr. pakke cigaretter (20 stk.) Scenarier med prisfald -10 % kr % kr. 36 Reference scenarie 0 % kr. 38 Scenarier med prisstigninger +10 % kr % kr % kr. 57 Priselasticiteter For at kunne vurdere sundhedskonsekvenserne ved ændringer i prisen på tobak, er det nødvendigt at estimere effekten på efterspørgslen ved ændringer i prisen, såkaldt priselasticitet. Priselasticiteten er et udtryk for størrelsen på efterspørgselsændringen ved en ændring i prisen. Hvis en stigning i prisen på 10 % medfører et fald i efterspørgslen på 5 %, svarer det til en priselasticitet på -0,5. I studier, der tager højde for grænsehandel er priselasticiteter på tobak estimeret til ca. -0,4 for den voksne befolkning (6;7) og vi anvender denne elasticitet på befolkningen mellem 25 og 79 år. Flere studier har vist, at den yngre befolkning er mere prisfølsomme (har en højere elasticitet) end den ældre befolkning (4), og vi anvender derfor en priselasticitet på -0,55 for aldersgruppen mellem 16 og 24 år. For den ældste aldersgruppe på 80 år eller derover antages en priselasticitet på 0, altså forventes ingen ændring i den ældste aldersgruppes rygeadfærd ved ændringer i prisen. Ændringer i efterspørgslen på tobak, kan både skyldes en ændring i andelen af rygere (prævalensandel), og at nuværende rygere ændrer deres forbrug af cigaretter (mængdeandel). I beregningerne antages at halvdelen af efterspørgselsfaldet skyldes prævalensændringer, og at halvdelen af faldet skyldes ændringer i forbruget (8). Det antages at priselasticiteten er symmetrisk, dvs. at effekterne er de samme uanset om der betragtes et fald eller en stigning i prisen på tobak. Den anvendte modellering af befolkningen og udviklingen i rygeprævalens Befolkningen og dens rygevaner er modelleret i en Multi-state Markov model udviklet ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, som en dansk Sundhedskonsekvensmodel med specielt fokus på 4

5 rygning og luftforurening. Modellen har tidligere været anvendt til modellering af sundhedskonsekvenser af luftforurening ved energiproduktion i Danmark og forskellige scenarier om rygning (9-11). Sundhedskonsekvenserne ved en ændring i prisen på tobak modelleres som forskellen mellem en reference modelkørsel uden prisændring, og en interventions modelkørsel, der kun adskiller sig ved ændringen i tobakspris. I begge modelkørsler følger befolkningen den forventede demografiske udvikling i perioden , og rygeprævalensen udvikler sig identisk fra starten i 2010 til I 2014 og 2015 introduceres prisændringen, og udviklingen i rygeprævalens vil dermed divergere i de to modelkørsler. Dermed vil også udviklingen i sygdomstilfælde og dødelighed divergere. For at modellere befolkningen detaljeret kræves et antal datakilder som beskrevet nedenfor. Rygeprævalenser De enkelte scenarier tager udgangspunkt i rygeprævalenstal fra Danskernes rygevaner 2012 (12) og Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2012 (13). Befolkningens rygeprævalens ved beregningernes start (2010) er lavet som et stikprøvestørrelsesvægtet gennemsnit af de to undersøgelser. Der defineres fire kategorier af rygere: aldrig-rygere, smårygere (1-14 cigaretter dagligt), storrygere (mere end 14 cigaretter dagligt) og ex-rygere. Kategorien af ex-rygere deles endvidere op i ex-storrygere og ex-smårygere. Relative risici og latenstid Undgåede sygdomstilfælde og dødsfald ved de forskellige scenarier af prisændringer bliver beregnet ved hjælp af relative risici under hensyntagen til den demografiske udvikling og udviklingen i sygelighed og dødelighed. Der regnes med relative risici for iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, lungekræft, KOL og alle andre årsager (2). Der regnes med forskellig latenstid fra rygeophør til minimering af overrisiko alt efter hvilken sygdom der betragtes. For lungekræft antages eksempelvis en latenstid på 15 år, og den relative risici nedskrives lineært over 15 år (14). De relative risici og latenstid fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.2. ICD-10 koder, relative risici og latenstid for sygdomsgrupper ICD-10 Relative risici Latenstid Mænd Smårygning Storrygning Kvinder Smårygning Storrygning Iskæmisk hjertesygdom I20-I25 1,8 1,8 1,8 2,0 5 Karsygdomme i hjernen I60-I69 1,1 1,2 1,8 2,5 5 Lungekræft C33-C34 8,1 17,3 6,2 9,6 15 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) J40-J44 3,0 3,6 2,9 4,7 15 Alle andre årsager 1,7 2,1 1,7 2,1 15 Kilde: (2;14) 5

6 Data for sygelighed og dødelighed For at kunne beregne undgåede sygdomstilfælde ved forskellige prisændringer, er det nødvendigt at definere sygdomstilfælde i referencemodelkørslen. Incidente sygdomstilfælde og efterfølgende dødsfald er defineret ved hjælp af individspecifikke data fra Landspatientregistret (15) og Dødsårsagsregistret (16). Et incident tilfælde er her defineret som en førstegangskontakt i Landspatientregistret eller et registreret dødsfald i Dødsårsagsregistret med betingelse af, at der ikke findes en tilsvarende registrering de forudgående 16 år. Ved hjælp af historiske informationer om befolkningens rygevaner, kan der derefter etableres sygelighed og dødelighed for aldrig-rygere, og sidenhen ved hjælp af de ovenfor beskrevne relative risici også for de tre kategorier af rygere. Der regnes i referencemodelkørslen med en reduktion i sygelighed og dødelighed blandt aldrig-rygere på 2 % årligt frem til Ændringen i antal sygdomstilfælde og dødsfald mellem reference- og interventions modelkørsler kan dermed beregnes som forskelle i de modellerede befolkninger de to kørsler i mellem. Modellering af sundhedskonsekvenser for hele befolkningen Det antages at prisændringerne effektueres i 2014 og 2015 og der beregnes, antal undgåede sygdomstilfælde og dødsfald for hele befolkningen frem til Der benyttes en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik som grundlag for beregningerne. Mht. opgørelserne af rygeprævalenser og antallet af rygere opgøres disse i 2016 hvor prisændringen antages at have fuld effekt. For en nærmere beskrivelse af modellen se Flachs et al. (2013) (10). Modellering af kohorten af personer der var 10 år eller yngre i 2010 Der er lavet en parallel modellering af kohorten af børn, der i 2010 var 10 år eller yngre. Modelleringen af kohorten er fortsat til 2090, hvor de ældste er 90 år gamle. Valget af denne kohorte betyder, at personerne i modelleringen alle er udsat for prisændringerne fra potentiel rygestart i 13 års alderen. Dermed er eventuelle sundhedskonsekvenser fra allerede etablerede rygere luget ud, og de resulterende sundhedskonsekvenser kan alene stamme fra nye rygere. 6

7 Rygeprævalens (%) 3 Resultater I det følgende præsenteres resultater af effekterne på antal og andel rygere, samt sygdomstilfælde og dødelighed ved de fem scenarier samt for referencescenariet. Andel og antal rygere I referencescenariet vil andelen af rygere på 16 år eller derover forventes at falde fra 19,5 % i 2010 til 18,4 % i Ved en prisstigning kan andelen af rygere forventes at falde til 18,0 %, 17,5 % og 16,5 % ved prisstigninger på henholdsvis 10 %, 25 % og 50 %. Et fald i prisen på 5 % og 10 % vil forventes at medføre et fald i rygeprævalensen til 18,4 %, hvilket svarer til prævalensændringen i referencescenariet, se figur 3.1. Grunden til at scenarierne med prisfald ikke ændrer noget forhold til referencescenariet skyldes at modellens antagelser, hvor der kun kan skabes nye rygere blandt de unge, og tilgangen af rygere blandt de unge ikke påvirker den samlede rygeprævalens i På længere sigt vil scenarierne med prisfald give en større rygeprævalens end referencescenariet. Figur 3.1. Andelen af rygere blandt personer på 16 år eller derover i 2010, 2013 og 2016 for de fem scenarier og referencescenariet. 19,5-10% -5% Reference +10% +25 % +50% 18,5 17,5 16, Prævalensændringerne kan ligeledes opgøres som et antal undgåede rygere. Figur 3.2 viser antallet af undgåede rygere ved de fem scenarier. Hvis antal undgåede rygere er negativt, betyder det at der er flere rygere end i referencescenariet. Det fremgår at der for en prisstigning på 50 % vil være ca færre rygere i 2016, svarende til en reduktion i antallet af rygere på ca. 10 %. For scenariet med prisfald på tobak på 5 % vil der være ca flere rygere i 2016, og i scenariet med prisfald på 10 %, ses det, at der vil være ca flere rygere i 2016, sammenlignet med referencescenariet. 7

8 Undgåede rygere Undgåede rygere Ca af de ca undgåede rygere ved en 50 % stigning i prisen vil være unge mennesker under 25 år, der ikke vil starte med at ryge pga. det høje prisniveau, de resterende personer, vil være nye exrygere, der stammer fra den ældre del af befolkningen. Hvad angår scenarierne med prisfald på tobak vil hele stigningen i antallet af rygere stamme fra unge nye rygere, da vi antager at der ikke vil være tilgang i antallet af rygere blandt personer der er ældre end 24 år, på trods af prisstigninger. Figur 3.2. Antal undgåede rygere i 2016 blandt personer på 16 år eller derover for de fem scenarier og referencescenariet % -5% Reference +10% +25 % +50% Hvis man fokuserer på kohorten af børn og unge, der var 10 år eller yngre i 2010, så får man et bedre billede af den rene effekt af prisfald og -stigninger, da sundhedskonsekvenser alene stammer fra nye rygere (se materiale og metode). I kohorten af børn og unge, der i 2010 var 10 år eller yngre vil ca. 16,6 % være rygere i 2030 (svarende til ca personer). Hvis man hæver prisen på tobak med 50 % vil man kunne undgå at ca af de børn og unge, der var 10 år eller yngre i 2010, begynder at ryge. Hvis man sænker prisen med 10 % vil det resultere i ca flere rygere sammenlignet med referencescenariet i 2030, se figur 3.3. Figur 3.3. Antal undgåede rygere i 2030 blandt personer der i 2010 var 10 år eller yngre for de fem scenarier og referencescenariet % -5% Reference +10% +25 % +50%

9 Undgåede sygdomstilfælde Det undgåede antal nye sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, KOL og lungekræft er opgjort frem til I scenariet med 50 % prisstigning på tobak vil der kunne undgås ca nye tilfælde af de ovennævnte sygdomme. Ved scenarierne med 10 % og 25 % prisstigning, vil der kunne undgås henholdsvis og nye tilfælde. Det er især tilfælde af lungekræft, der vil kunne undgås, figur 3.4. Prisfald på tobak vil medføre ca. 700 tilfælde af karsygdomme i hjernen, KOL og lungekræft frem til Da modellen udelukkende betragter den først indtrufne sygdom, vil resultatet for iskæmisk hjertesygdom være et lille antal undgåede sygdomstilfælde ved prisfald på tobak. Der er altså færre personer, der når at få iskæmisk hjertesygdom. Dette resultat skyldes, at flere får lungekræft, KOL og blodpropper i hjernen, og at de derfor lever kortere tid, og når at dø før de får iskæmisk hjertesygdom. Figur 3.4. Undgåede nye sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, KOL og lungekræft i hele befolkningen frem til 2050 for de fem scenarier % -5% +10% +25 % +50% Iskæmisk hjertesygdom Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Lungekræft Karsygdomme i hjernen I kohorten af børn og unge der i 2010 var 10 år eller yngre vil der undgås ca. 800 tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, KOL og lungekræft frem til 2090, hvis prisen på tobak stiger med 50 %. Ved et prisfald på tobak på 10 %, vil der blandt børn der i 2010 var 10 år eller yngre være ca. 500 ekstra tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, KOL og lungekræft frem til 2090, se figur

10 Figur 3.5. Undgåede nye sygdomstilfælde blandt personer der i 2010 var 10 år eller yngre af iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, KOL og lungekræft frem til 2090 for de fem scenarier % -5% +10% +25 % +50% Iskæmisk hjertesygdom Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Lungekræft Karsygdomme i hjernen 10

11 Undgåede Dødsfald Hvis prisen på tobak stiger med 50 %, vil der i perioden frem til 2050 kunne undgås ca dødsfald. En prisstigning på 25 % vil resultere i ca færre dødsfald og en prisstigning på 10 % vil resultere i ca færre dødsfald i perioden frem til Et prisfald på 5 % og 10 % vil resultere i henholdsvis 120 og 570 flere dødsfald i perioden frem til 2050 (tabel 3.1). Tabel 3.1. Undgåede dødsfald ved de fem scenarier Scenarier -10 % -5 % +10 % +25 % +50 % Antal undgåede dødsfald Det undgåede samlede antal dødsfald samt dødsfald af iskæmisk hjertesygdom, KOL, lungekræft og karsygdomme i hjernen, er opgjort frem til Der vil være flest undgåede lungekræftdødsfald, ved de tre prisstigningsscenarier og færre undgåede dødsfald grundet iskæmisk hjertesygdom. Dette skyldes, at levetiden i scenarierne med prisstigninger på tobak forbedres, og flere ældre dør af hjertesygdom. Det samme gør sig gældende for scenarierne med prisfald, hvor lungekræftsdødsfald udgør 275 ud af de i alt 570 undgåede dødsfald. For hjertesygdom vil der reelt set undgås dødsfald ved prisfald på cigaretter, det skyldes at flere vil dø tidligere af andre rygerelaterede sygdomme og derfor undgå hjertedødsfald, der indtræffer senere. Figur 3.6. Undgåede dødsfald af iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, KOL og lungekræft i hele befolkningen frem til 2050 for de fem scenarier % -5% +10 % +25 % +50% -500 Iskæmisk hjertesygdom Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Lungekræft Karsygdomme i hjernen Hvis prisen på tobak stiger med 50 % vil det resultere i, at der i kohorten af børn og unge, der i 2010 var 10 år eller yngre vil være færre dødsfald af alle årsager frem til Det er især lungekræfttilfælde, der vil undgås. Hvis prisen på tobak sænkes med 10 % vil det betyde 800 ekstra dødsfald blandt børn og unge, der i 2010 var 10 år eller yngre, frem til 2090 (se figur 3.7). 11

12 Figur 3.7. Undgåede dødsfald blandt personer der i 2010 var 10 år eller yngre af iskæmisk hjertesygdom, karsygdomme i hjernen, KOL og lungekræft frem til 2090 for de fem scenarier % -5% +10 % +25 % +50% Iskæmisk hjertesygdom Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Lungekræft Karsygdomme i hjernen De undgåede dødsfald frem til 2050 kan ligeledes opgøres som et samlet antal vundne leveår og et antal vundne gode leveår (dvs. leveår uden en af de fire modellerede sygdomme). Ved scenariet med en stigning i tobaksprisen på 50 % vil antallet af undgåede dødsfald resultere i mere end vundne leveår og ca vundne gode leveår i hele befolkningen. Scenarierne med prisstigninger på 25 % og 10 % vil give henholdsvis og vundne leveår og og vundne gode leveår. For scenariet med 10 % fald i prisen vil befolkningen miste ca leveår og gode leveår frem til Tabel 3.2. Antal vundne leveår og vundne gode leveår i hele befolkningen frem til 2050 ved de fem scenarier. Scenarier af prisændringer -10 % -5 % +10 % +25 % +50 % Vundne leveår Vundne gode leveår En stigning i tobaksprisen på 50 % vil medføre at kohorten af børn og unge, der var 10 år eller yngre i 2010 vil vinde ca leveår og ca gode leveår frem til Scenariet med prisfald på 10 % vil resultere i færre leveår og færre gode leveår frem til Tabel 3.3. Antal vundne leveår og vundne gode leveår blandt personer der i 2010 var 10 år eller yngre frem til 2090 ved de fem scenarier. Scenarier af prisændringer -10 % -5 % +10 % +25 % +50 % Vundne leveår Vundne gode leveår

13 4 Diskussion Når der laves beregninger af sundhedskonsekvenserne ved prisændringer er det nødvendigt at sikre sig at prisændringerne resulterer i en efterspørgselsændring og en ændring i rygeprævalensen. I princippet er sundhedskonsekvenserne de samme om tobakken er købt i Danmark eller i udlandet. Det eneste, der er relevant for beregninger af sundhedskonsekvenser er, om cigaretforbruget reelt ændrer sig ved prisændringer. Grænsehandel og smugling er derfor kun af interesse, hvis disse medfører en ændret priselasticitet. Der er i de tilgrundliggende studier af priselasticitet taget højde for eventuelle effekter af både grænsehandel og smugling. I forbindelse med estimering af efterspørgselseffekter ved prisændringer er den såkaldte ketchup-effekt blevet omtalt (6). Ketchup-effekten beskrives som en situation, hvor prisen når et niveau, hvor den indenlandske pris stiger så meget, at det kan betale sig at handle i udlandet, og efterspørgsel derfor ikke falder med prisændringer længere. Estimater af adfærdsændringer ved priser, der aldrig har været udbudt i Danmark er vanskelige. Man kan forsøge at estimere efterspørgselseffekten, ved at betragte hypotetiske scenarier. Fra undersøgelsen angående danskernes rygevaner fra 2012 (12) er der spurgt til, hvorvidt ændringer i prisen fra det nuværende niveau på 38 kr. pr. pakke til henholdsvis 75 kr. og 100 kr., vil påvirke den enkelte i forhold til at forsøge at holde op med at ryge eller skære ned på forbruget 1. Det antages at respondenterne medregner muligheden for at handle i udlandet, når spørgsmålet angående rygeforbrug ved den hypotetiske prisstigning besvares. I figur 4.1 er resultatet af to hypotetiske prisstigninger stillet op overfor de hypotetiske efterspørgselseffekter. Det fremgår at hvis en pakke cigaretter stiger til 75 kr. (svarende til en prisstigning på næsten 100 %), vil efterspørgslen blive reduceret med næsten 40 %, hvilket svarer til en priselasticitet på -0,4. Effekten ser dog ud til at være aftagende. Effekten af en prisstigning på 163 %, svarende til at en pakke cigaretter koster 100 kr. vil resultere i et fald i efterspørgslen på ca. 40 %, svarende til en priselasticitet på -0,25. Det ser altså ud til at en priselasticitet på 0,4 er et realistisk bud på en elasticitet ved prisændring op til 75 kr. pr. pakke. Og da vi i nærværende analyse udelukkende betragter prisstigning på op til 57 kr. er de elasticiteter, der er benyttet i nærværende analyse realistiske bud på priselasticiteter, der tager højde for grænsehandel. 1 Respondenterne har mulighed for at svare følgende: 1) Jeg ville forsøge at holde op med at ryge, 2) Jeg ville ryge mindre 3) Det ville ikke påvirke mit forbrug 4) Jeg ville ryge mere. Det antages at 75 % af de personer der angiver at de vil forsøge at holde op med at ryge lykkedes med det. Det antages endvidere at de som angiver at de vil forsøge at skære ned, vil skære 25 % af deres forbrug. Allerede eksisterende rygere, som angiver, at de vil øge forbruget ved en prisstigning antages at øge forbruget med 25 %. De som ikke ryger ved den nuværende pris, men angiver, at de vil begynde at ryge ved en prisstigning, antages at ryge 5 cigaretter dagligt. 13

14 Antal solgte cigaretter Figur 4.1. Ændring i efterspørgslen efter cigaretter (pr. person pr. dag) ved hypotetiske ændringer i prisen 2,5 2,0 Elasticitet: 0,38/0,97 = -0,4 1,5 Elasticitet: -0,41/1,63= -0,25 1,0 0,5 0, Pris for 20 cigaretter I beregningerne skelnes mellem storrygere og smårygere. Blandt storrygere estimeres det at halvdelen af efterspørgselsfaldet skyldes prævalensandel og halvdelen skyldes mængdeandel. Ved de tre positive scenarier, ved prisstigninger på tobak, regner vi effektivt set med en lavere elasticitet blandt smårygere, da mængdeandelen ikke kan medregnes. Smårygere, der sætter deres forbrug ned, vil stadig være smårygere. Vi regner derfor kun med den del af elasticiteten, der medfører prævalensændring. I de to positive scenarier regner vi effektivt set med en lavere elasticitet blandt storrygerne, da vi heller ikke her kan modellere mængdeandelen, dvs. de storrygere, der sætter forbruget i vejret vil stadig være i gruppen af storrygere. Disse antagelser bidrager til at gøre beregningerne til et konservativt bud på sundhedskonsekvenserne ved prisændringer. Metodemæssige overvejelser Sundhedseffekterne af tobaksrygning har en betydelig latenstid fra påbegyndt rygning til forøget risiko for sygdom og død, og ligeledes fra ophør af rygning til betydelig reduktion i overrisikoen for sygdom og død. Se tabel 2.2 for anvendte latenstider. Dermed kan sundhedskonsekvenserne af prisændringer og efterfølgende ændringer i rygevaner først forventes at indtræffe efter en årrække. I nærværende notat ses den maksimale effekt omtrent 15 år efter prisændring i modelleringen af hele befolkningen. Da den fremtidige sygelighed og dødelighed for den danske befolkning er behæftet med betydelig usikkerhed bliver nærværende resultater det også. Dette er endnu mere markant ved beregningerne for kohorten af børn og unge der var 10 år eller yngre i 2010, der først oplever markante konsekvenser af rygningen i årene efter 2050, og dermed heller ikke vil opleve sundhedskonsekvenser af en prisændring før

15 Konsekvenser medførende ændringer i sygelighed og dødelighed mange år fra nu er behæftet med betydelig usikkerhed omkring udviklingen af befolkningens generelle (ikke ryge-relaterede) sygelighed og dødelighed og kan derfor kun betragtes som bud på alt andet lige udviklingen, hvis den generelle udvikling omtrent følger udviklingen i modelberegningernes reference scenarie. For at sikre at forbrugsændringer som følge af prisændringer på cigaretter ikke overvejende bliver substitution med andre tobaksprodukter, er det forudsat, at de tobaksprodukter følger samme prisudvikling. Dette medfører at de præsenterede konsekvenser er konservative estimater for sundhedseffekterne, idet prisændringer på andre tobaksprodukter må forventes også at medføre ændringer i sygelighed og dødelighed. Referencescenariets oplysninger om rygestart og rygestop, er dannet på baggrund af informationer om danskernes rygevaner i begyndelsen af 2000 erne. Det er forudsat at den fremtidige befolknings rygevaner ligner disse. Væsentlige afvigelser fra disse rygestart- og rygestopvaner, vil medføre afvigelser fra de her beregnede sundhedskonsekvenser. Social ulighed Der er stor social ulighed i rygning i Danmark, hvor de højeste forekomster af rygere ses blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst. Der er de sidste årtier sket et fald i andelen af rygere i Danmark, men det er især personer med høj uddannelse og høj indkomst der er stoppet med at ryge. Den sociale ulighed i både daglig rygning og især storrygning er blevet forværret (17). En højtuddannet mand kan forventes at leve 6 år længere end en kortuddannet mand og denne difference har været voksende siden slutningen af 1980 erne. Rygning og alkohol står for størstedelen af den sociale ulighed i middellevetiden, og kan forklare % af stigningen siden slutningen af 1980 erne (18). Der er altså sket en markant forbedring i både middellevetid og andelen af rygere i den danske befolkning, men der har været den modsatte effekt på den sociale ulighed. Det er fra den videnskabelige litteratur vist, at det er de højeste socialklasser, der ændrer adfærd ved kampagner for adfærdsændringer, hvorimod de lavere socialklasser i højere grad reagerer på ændringer i priserne. Det kan forventes at have en positiv effekt på den sociale ulighed, hvis man gennemfører prisstigninger på tobak (19;20). 15

16 5 Referenceliste (1) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risk factors and public health in Denmark. Scand J Public Health 2008 Nov;36 Suppl 1: (2) Prescott E, Osler M, Andersen PK, Hein HO, Borch-Johnsen K, Lange P, et al. Mortality in women and men in relation to smoking. Int J Epidemiol 1998 Feb;27(1): (3) Gruber J, Sen A, Stabile M. Estimating price elasticities when there is smuggling: the sensitivity of smoking to price in Canada. J Health Econ 2003 Sep;22(5): (4) Harris JE, Chan SW. The continuum-of-addiction: cigarette smoking in relation to price among Americans aged Health Econ 1999 Feb;8(1):81-6. (5) Townsend J, Roderick P, Cooper J. Cigarette smoking by socioeconomic group, sex, and age: effects of price, income, and health publicity. BMJ 1994 Oct 8;309(6959): (6) Bech M, Malchow-Moller M, Bloze G, Rizvanovic A. Forhøjet tobaksafgift - påvirkning af tobaksforbrug, grænsehandel samt statens provenu. Vidensråd for Forebyggelse; (7) Gallus S, Schiaffino A, La VC, Townsend J, Fernandez E. Price and cigarette consumption in Europe. Tob Control 2006 Apr;15(2): (8) Levy DT, Chaloupka F, Gitchell J. The effects of tobacco control policies on smoking rates: a tobacco control scorecard. J Public Health Manag Pract 2004 Jul;10(4): (9) Flachs E, Bønløkke J, Sigsgaard T, Nuterman R, Baklanov A, Amstrup B, et al. Description of the HIA line in the CEEH integrated modelling chain. Center for Energy, Environment and Health (CEEH); Report No.: 5. (10) Flachs E, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. A model for health impact assessment and case-study smoking. Submitted to Demographic Research (11) Flachs E, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Population Dynamics and Air Pollution: The Impact of Demographics on Health Impact Assessment of Air Pollution. Journal of Environment and Public Health (12) Epinion. Danskernes rygevaner tabelrapport for hele befolkningen. Sundhedsstyrelsen; (13) Christensen AI, Ekholm O, Daviden M, Juel K. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden Copenhagen: National Institute of Public Health; (14) Baan C, Barendregt J, Bonneux L, Brønnum-Hansen H, Gunning-Schepers L, Kamper-Jørgensen F, et al. Public health models: Tools for health policy making at national and European level. University of Amsterdam; (15) Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish National Patient Register. Scand J Public Health 2011 Jul;39(7 Suppl):

17 (16) Helweg-Larsen K. The Danish Register of Causes of Death. Scand J Public Health 2011 Jul;39(7 Suppl):26-9. (17) Koch M, Davidsen M, Juel K. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet; (18) Juel K, Koch M. Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år - Betydningen af rygning og alkohol. Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet; (19) Bemelmans WJ, van LF, Hoogenveen R, Kunst A, Deeg DJ, van den Brandt PA, et al. Modeling predicted that tobacco control policies targeted at lower educated will reduce the differences in life expectancy. J Clin Epidemiol 2006 Sep;59(9): (20) Thomas S, Fayter D, Misso K, Ogilvie D, Petticrew M, Sowden A, et al. Population tobacco control interventions and their effects on social inequalities in smoking: systematic review. Tob Control 2008 Aug;17(4):

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Testeksperiment EVAluering. CEEH Interessentforum. 26. november 2007. Et testeksperiment med EVA-systemet. Tobaksrygning

Testeksperiment EVAluering. CEEH Interessentforum. 26. november 2007. Et testeksperiment med EVA-systemet. Tobaksrygning CEEH Interessentforum 26. november 2007 Et testeksperiment med EVA-systemet Tobaksrygning Henrik Brønnum-Hansen November 2007 Henrik Brønnum-Hansen Side 1 Health effects - analytical frame Climatic conditions

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Arrangør: Teknologirådet på vegne af Folketingets Sundhedsudvalg

Arrangør: Teknologirådet på vegne af Folketingets Sundhedsudvalg Høring om tobaksvarer og tilsætningsstoffer Landstingssalen på Christiansborg, onsdag den 26. april 2006 Arrangør: Teknologirådet på vegne af Folketingets Sundhedsudvalg Hvad ved vi om forholdet mellem

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Social ulighed i indlæggelser

Social ulighed i indlæggelser Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017

Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 December 18 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 Sofie Have Hoffmann Stine Schramm Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Notat udarbejdet for Hjerteforeningen Jesper Nørregaard Dansk Sundhedsinstitut November 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

FORHØJET TOBAKSAFGIFT

FORHØJET TOBAKSAFGIFT en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk FORHØJET TOBAKSAFGIFT PÅVIRKNING AF TOBAKS- FORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

FORHØJET TOBAKSAFGIFT

FORHØJET TOBAKSAFGIFT en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk FORHØJET TOBAKSAFGIFT PÅVIRKNING AF TOBAKS- FORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

University of Southern Denmark. Notat om Diabetes i Danmark. Juel, Knud. Publication date: Document version Forlagets udgivne version

University of Southern Denmark. Notat om Diabetes i Danmark. Juel, Knud. Publication date: Document version Forlagets udgivne version University of Southern Denmark Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 7 Document version Forlagets udgivne version Citation for pulished version (APA): Juel, K., (7). Notat om Diabetes

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse?

Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse? Sund By Netværkets tobaksmøde den 22. maj 2017 Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse? Seniorprojektleder Marie Jakobsen Disposition Registeranalyse om offentlige

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?

Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder? Folkesundheden i Danmark Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Unge

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark

Sygdomsbyrden i Danmark Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social

Læs mere

Udfordringer på forebyggelsesområdet

Udfordringer på forebyggelsesområdet Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Rygestop uden brug af hjælp

Rygestop uden brug af hjælp Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen (smik@si-folkesundhed.dk), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Ministeren bedes redegøre for den sundhedsmæssige baggrund for, at

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Ministeren bedes redegøre for den sundhedsmæssige baggrund for, at Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Skatteudvalget Samråd, spørgsmål T 10 min Tid og sted: 13.

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet Sund By Netværksdage d. 5. april 2017 Sunde prioriteringer og investeringer Sørup Herregård Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet Kjeld Møller Pedersen

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018 WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40)

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40) Befolkning Regionale fremskrivninger 2015-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 25 år kan forventes at falde, således at der i

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med i Sverige

Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med i Sverige 2423 Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med i Sverige Hvad betyder rygning og alkohol? ORIGINALARTIKEL Seniorforsker Knud Juel Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed Resume

Læs mere

Danskernes rygevaner. Årsrapport 2017

Danskernes rygevaner. Årsrapport 2017 Danskernes rygevaner Årsrapport 2017 December 2018 Side 2/2 Danskernes rygevaner Årsrapport 2017 Stine Schramm Sofie Have Hoffmann Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright 2018 Statens

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder

Læs mere