Gode dage i skolen - med frihed, fællesskab og tro på sig selv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode dage i skolen - med frihed, fællesskab og tro på sig selv"

Transkript

1 Gode dage i skolen - med frihed, fællesskab og tro på sig selv Dansk Trivselsforum, DCUM 2017 Hans Henrik Knoop

2 Baggrund

3 Baggrund Nye muligheder for at forstå skolens indre liv. Trivsel er sundhed fysisk og psykisk. Generelt: Trivsel/sundhed fremmer motivation, læring, kreativitet, hukommelse og ansvarlighed. Specifikt: Godt fællesskab fremmer motivation, læring, kreativitet, hukommelse og ansvarlighed. Skolen er en afgørende, fællesskabende institution som må lykkes for at samfundet kan lykkes.

4 Gode dage er kendetegnet ved at man oplever tilstrækkelig frihed (selvbestemmelse) man oplever tilstrækkelig god social forbundenhed (fællesskab) man oplever tilstrækkelig tro på, at man kan klare kommende udfordringer (kompetence/selfefficacy/selvtillid) SAMTIDIG! (Deci & Ryan, 2017; Knoop, 2016)

5 Formål

6 Formål: At besvare 5 spørgsmål 1. Hvor mange elever i fjerde til niende klasse i den danske folkeskole oplever et stærkt elevfællesskab og elev-lærerfællesskab, og er der forskelle mellem piger og drenge og forskellige klassetrin? 2. Hvorledes er sammenhængen mellem elevernes oplevelse af elevfællesskab og en lang række indikatorer på trivsel og læring? 3. Hvorledes er sammenhængen mellem elevernes oplevelse af elevlærer-fællesskab og en lang række indikatorer på trivsel og læring? 4. Er der en kombinationseffekt (synergieffekt) mellem oplevet elevfællesskab og elev-lærer-fællesskab på disse indikatorer på trivsel og læring? 5. Hvad skal der til at være blandt de hundrede bedste skoler mht. fællesskab?

7 Teoretiske perspektiver på fællesskab

8 Solen har lyst på Jorden i år. Vi er netop selv begyndt at lyse.

9 At føle sig hjemme i verden

10

11 At føle sig hjemme i verden - som verdensborger

12

13

14 At føle sig hjemme i verden At forstå samlede mønstre i sig selv, i andre, i livet, i verden At være del af noget meget større At opleve meningsfulde fremtidsperspektiver At høre til gerne helt fra begyndelsen

15

16

17 Livskvaliteter som fremmer trivsel kroplig sundhed (fysisk velvære) selvbestemmelse (frihed til helhjertethed) at være god til noget (have styrker) at tro på egne muligheder (have selvtillid, self-efficacy, erfaring for at kunne lykkes ved at gøre sig umage, optimisme) interesser (engagement, lyst til at lære og skabe, lyst til foretagsomhed der skaber værdi for andre) kærlige og omsorgsfulde, sociale relationer (familie, venner, kolleger) personlig udvikling (at danne sig som unikt individ / som mere end kopi af en kultur) sammenhæng i stort og småt (identitet, meningsfuldhed, eksistentiel forankring)

18 Hvad er trivsel? et samlet udtryk for, at en person aktivt tilstræber forskellige former for livskvalitet, udvikler sig hensigtsmæssigt, og at miljøet i tilstrækkelig grad fremmer, at det sker. Især oplevelsen af tilstrækkelig frihed, tiltrækkelig god social forbundenhedog tilstrækkelig tro på egne mulighederfor at mestre udfordringer er afgørende Hans Henrik Knoop, 2016

19 generationers basale behov Autonomi => overlevelse og formering. Frihed til at handle hensigtsmæssigt inden for de givne rammer => trivsel, læring, kreativitet. Fællesskab => overlevelse og formering. Social forbundenhed med mennesker man ønsker at være forbundet med => trivsel, læring, kreativitet. Selvtillid => overlevelse og formering. Troen på at man kan mestre kommende udfordringer, hvis man gør sig umage => trivsel, læring, kreativitet.

20

21 Photo: Hans Henrik Knoop, 2015

22 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012

23 Fællesskab som fælles kendetegn Socialt: familier, venner, kolleger, kærlighed etc. Fysisk: bolig, by, land etc. Biologisk: genetisk, artsmæssigt, økologisk etc. Kulturelt: adfærd, sprog, værdier, grundantagelser

24 Frihed og fællesskab som gensidige forudsætninger Fællesskab uden frihed er snærende Frihed uden fællesskab er koldt

25 Godt og dårligt fællesskab i skolen Funktionelt godt Funktionelt dårligt Etisk godt Fx effektiv undervisning i et inkluderende fællesskab Fx ineffektiv undervisning i et inkluderende fællesskab Etisk dårligt Fx effektivundervisning i et ekskluderende fællesskab Fx ineffektiv undervisning i et ekskluderende fællesskab

26 Svært og let at få venner på engelsk

27 Fag som fælles perspektiver på helheder Psykologi Pædagogik Fysik Kemi Sprog Biologi Alsidig udvikling Matematik

28 Fag som fælles perspektiver på helheder Fysik Sprog Socialpsykologi Arbejsmoral Biokemi Molekylærbiologi Matematik

29 Ledelse Økologi Vægtstangsprincip Teamsamarbejde Tyngdekraft Fag som fælles perspektiver på helheder

30 Photoshop Fag som fælles perspektiver på helheder

31 Fællesskab mellem og i fag Fællesskab mellem samstemte fag Fællesskab i fag via social retfærdighed i undervisningen

32 Så når vi godt ved alt dette hvorfor bruger vi så ikke bare denne viden? Måske fordi magt har det med at overtrumfe viden?!

33 Prioriterer vi magt over viden? Pga. evolutionær/genetisk programmering? (vi kom ikke gennem naturhistorien ved at forstå dybere sandheder, men ved at have tilstrækkelig magt over egen situation til at kunne overleve, få børn og holde børnene i live indtil de kunne få børn) Pga. kognitiv bekvemmelighed? (konkret overlevelse er lettere end abstrakt forståelse) Pga. følelsesmæssig bekvemmelighed? (alle psykologiske forsvarsmekanismer peger på det) Pga. fagkampe? (mit fag er bedre end dit) Pga. egoisme? (sandhed kan være socialt ubekvem)

34

35

36

37 Udvalgte resultater - som viser betydningen af godt fællesskab

38 Fællesskab og tryghed kombineret Procent som aldrig eller sjældent føler sig trygge i skolen Procent som aldrig eller sjældent føler sig trygge i skolen , , , , ,9 2,6 0 Høj-høj Lav-lav 0 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

39 Fællesskab og koncentration 100 Procent som svarer meget tit/tit til spørgsmålet: Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen , , , ,8 28,4 33,1 39,3 27,8 36, Fællesskab mellem elever Elev-lærer fællesskab (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

40 Fællesskab og koncentration kombineret 1 Procent som meget tit/tit kan koncentrere sig i timerne Procent som meget tit/tit kan koncentrere sig i timerne ,7 Høj-høj 30,6 Lav-lav ,7 55,8 59,3 30,6 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

41 Fællesskab og koncentration kombineret 2 Procent som svarer meget tit/tit til spørgsmålet: Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen Procent som svarer meget tit/tit til spørgsmålet: Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen , , , ,6 41,1 17, Høj-høj Lav-lav 0 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

42 Fællesskab og spændende undervisning Procent som meget tit/tit synes, at undervisningen er spændende 70 65, ,5 32,5 27,2 22,5 18,3 14,1 18,4 9,1 4, Fællesskab mellem elever Elev-lærer fællesskab (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

43 Fællesskab og spændende undervisning kombineret Procent som meget tit/tit synes, at undervisningen er spændende Procent som meget tit/tit synes, at undervisningen er spændende , , ,6 6,1 0 Høj-høj Lav-lav 0 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

44 Fællesskab og kedsomhed Procent som meget tit/tit synes undervisningen er kedelig , ,6 42,2 37, ,7 32, ,4 19, ,8 Fællesskab mellem elever Elev-lærer fællesskab (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

45 Fællesskab og kedsomhed Procent som svarer meget tit/tit til spørgsmålet: Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende , , ,8 14, ,5 8,8 11,9 15,3 21, Fællesskab mellem elever Elev-lærer fællesskab (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

46 Fællesskab og kedsomhed kombineret 1 Procent som meget tit/tit synes undervisningen er kedelig Procent som meget tit/tit synes undervisningen er kedelig ,1 Høj-høj 60,1 Lav-lav ,1 50,2 20,2 60,1 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

47 Fællesskab og kedsomhed kombineret 2 Procent som svarer meget tit/tit til spørgsmålet: Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende Procent som svarer meget tit/tit til spørgsmålet: Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende , , , , , Høj-høj Lav-lav 0 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

48 Jo mere kedsomhed des mindre tro på sig selv Self-efficacy (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2016) Kedsomhed

49 Fællesskab og self-efficacy 100 Procentsomsvarermegettit/tit tilspørgsmålet: Hvisnogetersværtfor migiundervisningen, kanjegselvgørenogetfor at kommevidere , ,5 52, ,1 37, ,9 40, , Fællesskab mellem elever Elev-lærer fællesskab (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

50 Fællesskab og self-efficacy kombineret 1 Procentmed højself-efficacy (Hvortit kandu klaredet, du sætter dig for?) Procentmed højself-efficacy (Hvortit kandu klaredet, du sætter dig for?) ,1 Høj-høj 56,2 Lav-lav ,1 71,7 71,3 56,2 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

51 Fællesskab og self-efficacy kombineret 2 Procentmed højself-efficacy (Hvortit kandu findeenløsningpåproblemer, bare du prøver hårdt nok?) Procentmed højself-efficacy (Hvortit kandu findeenløsningpåproblemer, bare du prøver hårdt nok?) ,6 Høj-høj 37 Lav-lav ,6 58,8 54,3 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav 37 (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

52 Fællesskab og self-efficacy kombineret 3 Procent som svarer meget tit/tit til spørgsmålet: Hvis noget er svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre Procent som svarer meget tit/tit til spørgsmålet: Hvis noget er svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre ,2 Høj-høj 19,7 Lav-lav ,2 33, ,7 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

53 Fællesskab og præstationer Procent som svarer helt enig/enig til spørgsmålet: Jeg klarer mig godt fagligt i skolen 81, , ,8 67, , , Fællesskab mellem elever Elev-lærer fællesskab (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

54 Fællesskab og præstationer Procent som svarer helt enig/enig til spørgsmålet: Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen 80,6 78,9 92, ,5 51,9 59,1 66,4 52,2 63, , Fællesskab mellem elever Elev-lærer fællesskab (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

55 Fællesskab og medbestemmelse Procent som svarer helt enig/enig til spørgsmålet: Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen ,6 9,1 10,6 12,3 16,3 5,4 6,7 10, Fællesskab mellem elever Elev-lærer fællesskab (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

56 Fællesskab og medbestemmelse Procentsomsvarermegettit / tit tilspørgsmålet: Erdu ogdine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? ,6 9,1 10,6 12,3 16,3 5,4 6,7 10, Fællesskab mellem elever Elev-lærer fællesskab (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

57 Fællesskab og medbestemmelse kombineret 1 Procent som svarer helt enig/enig til spørgsmålet: Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen Procent som svarer helt enig/enig til spørgsmålet: Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen ,3 Høj-høj 9 Lav-lav ,3 14,6 39,1 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav 9 (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

58 Fællesskab og medbestemmelse kombineret 2 Procent som svarer meget tit / tit til spørgsmålet: Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? Procent som svarer meget tit / tit til spørgsmålet: Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? ,4 Høj-høj 5,3 Lav-lav ,4 6,8 12,9 5,3 Høj-høj Høj-lav Lav-høj Lav-lav (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

59 Manglende fællesskab hos elever i klasse Ca elever mangler fællesskab med andre elever Ca elever mangler helt fællesskab Ca elever mangler fællesskab med lærerne (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

60 Manglende fællesskab hos elever i klasse Er ikke glade for deres klasse Føler ikke de hører til på deres skole Ca elever mangler fællesskab med andre elever Oplever ikke mange venlige og hjælpsomme elever Oplever ikke at de andre elever accepterer dem, som de er Ca elever mangler helt fællesskab Oplever ikke at lærerne hjælper dem med at lære på måder, som virker godt Oplever ikke at lærerne synes de gør gode fremskridt Ca elever mangler fællesskab med lærerne Mister lysten til at lære mere Oplever ikke at få støtte og hjælp når de har brug for det (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

61 Traditioner har dybe rødder jeg ser med Vemod paade gutter smaa, hvis Kinder gløde, og hvis Øinetindre, thi de skal brat i Skole gaae, og immer, mens de voxe, blive mindre! Nikolaj Frederik Severin Grundtvig i AabentBrev til mine Børn, 1839

62 Anbefalinger

63 Generelle anbefalinger Yderligere styrkelse af frigørende fællesskaber i skolen som effektive fremmere af læring og trivsel Yderligere styrkelse af trivselsarbejdet som en effektiv vej til fremme læring og oplevelser af frigørende fællesskab (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

64 Anbefalinger til elever Vær bevidst om at de sjove fællesskaber er sjove, fordi de giver plads til at forskellighed til at man kan være sig selv i fællesskabet. Vær bevidst om at dine kammerater alle har lige så meget brug for fællesskab som dig. Vær bevidst om at alle elever er forskellige, og at de lettest vil kunne indgå i et fællesskab, hvis de føler sig set, hørt og taget alvorligt. Hjælp dine kammerater, hvis de står udenfor fællesskabet. Inviter dem ind, vis interesse for dem, spørg til dem og lyt nysgerrigt. Vær gode til at rose og anerkende hinanden både for at være dem, I ér, og når I gør noget godt. Vær bevidst om hvordan du selv fungerer bedst i fællesskaber og hjælp andre til også at fungere godt. Bidrag dagligt til at dine klassekammerater får en god dag. Hils på dem. Hjælp dem hvis de har brug for det. Vis dem at du kan bruge deres hjælp, når det er tilfældet. Og glæd dig over, at I har hinanden. Vær den klassekammerat, du gerne selv gerne vil møde. (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

65 Anbefalinger til lærere og pædagoger 1 Vær bevidst om at elever har brug for at forstå et fælles formål med undervisningen, for at kunne føle sig fælles om noget meningsfuldt i undervisningen. Vær bevidst om at du kan styrke klassefællesskabet og elevernes trivsel ved at undervise i sociale, emotionelle og personlige kompetencer. Vær bevidst om at alle fag kan belyse aspekter af alle ting, og at eleverne vil opleve et stadigt dybere fællesskab i fagene, hvis de oplever nye aspekter, de lærer, som berigende. Vær bevidst om at eleverne får mulighed for stadigt dybere fællesskab om fagene jo længere tid, de arbejder meningsfuldt sammen om at tilegne sig dem. Vær bevidst om at jo bedre læreprocesser, den enkelte elev oplever, des bedre vil eleven kunne indgå i fællesskaber. Muligheder for differentierede måder at lære på bliver dermed afgørende vigtige. (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

66 Anbefalinger til lærere og pædagoger 2 Vær bevidst om at social rangordning af elever efter faglig dygtighed gør langt mere ondt i bunden af ranglisten, end det gør godt i toppen og at det let kan give elever en oplevelse af ikke at høre til i fællesskabet. Ingen kan holde til at føle sig permanent mindreværdig på områder, der er vigtige for deres fremtid. Vær bevidst om at mange elever er så fokuserede på det perfekte, de hele tiden bombarderes med i reklamer og medier, at de kan udvikle en overbevisning om, at et gennemsnitligt liv er meningsløst, fordi det ikke får nogen opmærksomhed. Og vær bevidst om at dette indtryk kan forværres via de sociale mediers likekonkurrencer. Og i forlængelse heraf: Vær bevidst om betydningen af de sociale mediers indflydelse på børn og unges trivsel. Snak med eleverne om hvordan man skaber gode fællesskaber online og om konsekvenserne af det modsatte. Vær bevidst om betydningen af at hver eneste elev oplever det meningsfuldt og engagerende at anerkende og respektere andre. Lær eleverne at forstå effekten af egne, sociale handlinger med mulighed for opmuntring ved succes og hurtig justering ved fiasko. (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

67 Anbefalinger til lærere og pædagoger 3 Vær bevidst om betydningen af, at eleverne forstår, at pensum er valgt, fordi det er vigtigt for vedligeholdelse og videreudvikling af det større samfundsfællesskab. Gør det tydeligt for eleverne, at de ved at være kreative og originale kan bidrage til berigelse af fællesskaber. Vær bevidst om, at fællesskab om en række daglige aktiviteter (måltider, madlavning, bevægelse) er en god indgang til styrkelse af fællesskabet. Gør det trygt for elever at agere inden for rammerne af de skrevne og uskrevne love og regler. Lær eleverne at være en del af, hvad man kan kalde en olympisk skolekultur, kendetegnet ved, at alle vinder ved alene at være aktivt med, og at alle nyder det nok til at bevare lysten til fortsat deltagelse. Vær dialogiske rollemodeller for eleverne ved at være troværdige voksne, som både inspirerer til åbenhed over for nye ideer og til sund, skeptisk afprøvning af dem. Vær rollemodeller for fællesskabelse og trivsel i hverdagen. (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

68 Anbefalinger til ledere 1 Vis hvordan man kravler op i livstræets krone helst hver eneste dag ved autentisk eksempel Skab rammer for lærere, pædagoger, sundsplejersker og alle andre involverede faggrupper til dagligt at dyrke livsbekræftende fællesskaber i skolen ved generelt at sikre meningsfulde og engagerende arbejdsvilkår. Sørg for at skabe sammenhæng mellem skolens forskellige trivsels- og fællesskabsrettede indsatser og vær bevidst om, at jo mere meningsfuldt lovkravene omkring trivselsarbejdet er for personale, elever og forældre des større motivation og værdi. (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

69 Anbefalinger til ledere 2 Gør det tydeligt at der er to forskellige slags spil, der påvirker skolen direkte. Og vær bevidst om at man ikke på en god måde kan spille begge spil samtidig. Det ene er et politisk vind-tab-spil, hvor interessemodsætninger står skarpt, hvor den magt og de ressourcer, den ene part vinder, tabes af andre, og hvor forskellige fællesskaber bekæmper hinanden. Det andet er et humant vind-vind-spil, som træder i kraft, når den politiske ramme er forhandlet på plads. I dette spil bliver matematiklærerens succes ensbetydende med elevernes succes, og skolelederens succes bliver ensbetydende med lærernes succes. Vær bevidst om at de politiske og de humane spil ofte er blandet sammen i skolen, fordi politisk dannelse og politiske dagsordner ofte fylder meget i undervisningen. Vær bevidst om, at selvom trivsel i dag primært kan betragtes som et sundhedsvidenskabeligt anliggende, vil mange betragte det som værende til politisk forhandling, fordi trivsel på arbejdspladsen typisk er noget man diskuterer i politisk vedtagne fora såsom MUS-samtaler, APV-undersøgelser, stress-politikker, trivsels-politikker og arbejdstilsyns-sager. (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

70 Anbefalinger til forvaltninger Støt skolerne i at udvikle sig som levende fællesskaber, som ikke primært lever af at udkonkurrere naboskolerne, men som lever af at elever og lærere oplever at være sammen om noget, der utvetydigt er værd at være sammen om og som derfor opleves livsbekræftende. Og glæd jer over, at høj faglighed er en næsten uundgåelig effekt heraf. Undervisning og læreprocesser, der er inspirerende nok til at give lyst til at lære mere, sandsynliggør i meget høj grad gode resultater. Styr skolerne på måder, så de oplever at kunne øge deres frihedsgrader i takt med, at de bliver dygtigere. Ligesom deres elever gerne skulle opleve deres muligheder og aktionsradius bliver øget i takt med, at de forstår verden stadigt bedre. Det fremmer oplevelser af fællesskab og trivsel. Vær bevidst om, at man sagtes kan styre mennesker effektivt, hvis bare de forstår, hvorfor det er en god ide og det sker på måder, hvorved de kan styre sig selv. (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

71 Anbefalinger til forældre Samarbejd med skolen om de fælles idealer for børnene. Gør, hvad I kan, for at jeres barn indgår som en berigelse i skolens hverdag og kræv af skolen at den bakker op. Det er afgørende for børns udvikling, at de oplever at spille en betydende rolle i de fællesskaber, de indgår i, og det er afgørende, at de også forstår deres eget ansvar for dette. Vær bevidst om vigtigheden af at fremføre evt. kritik overfor skolen på måder, så skolen kan modtage kritikken uden at tabe ansigt. Hjælp skolen med at bekæmpe ensomhed og mobning blandt eleverne ved at snakke med jeres børn om, hvordan man kan undgå det og i givet fald komme fri af det. Støt fællesskabet i dit barns klasse ved f.eks. at invitere alle elever med til fødselsdage og deltage aktivt i skolens arrangementer. Vær bevidst om vigtigheden af, at dit barn så vidt muligt oplever, at forældre og skolen er enige om de grundlæggende rammer for skolegangen. (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

72 Anbefalinger til politikere Vær bevidst om at menneskers behov for fællesskab hæver sig over politisk diskussion, idet intet menneske kan fungere i ufrivillig, social isolation. Oplevelsen af at høre til sammen med andre er lige vigtig for os på tværs af hele det politiske spektrum. Vær bevidst om at det samme gælder menneskers behov for frihed inden for et hvilket som helst fællesskab. Vær bevidst om at fællesskab både er forankret i fælles idealer (såsom lovgivning, etik og folkeskolens formål), fælles kundskaber og færdigheder (såsom faglighed, modersmål og beherskelse af læsning, skrivning, basal talkundskab, engelsk som andetsprog og IT-færdigheder på brugerniveau), og fælles praksis i hverdagen. Vær bevidst om at et godt fællesskab blandt forældrene fremmer gode fællesskaber blandt eleverne. (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

73 Anbefalinger til journalister Insister på en retvisende fremstilling af skolen, lærerne og eleverne. Hvis der er uenighed om, hvad der er rigtigt og forkert i en sag, bør det i videst muligt omfang afklares, så offentligheden informeres ordentligt og går styrket fra debatten uanset hvilken side man er på. Vær bevidst om at kritik af skolen, der opfattes som uretfærdig, kombineret med en oplevelse af ikke at kunne gøre noget ved det, fremmer pædagogisk apati og skader eleverne. Vær bevidst om hvilken skade ensidig, ydmygende omtale af en skole eller kommune kan forårsage på lokalmiljøet. Al meningsfuld udvikling er baseret på noget, der fungerer så det er vigtigt også at fortælle om det, der fungerer. (Knoop, Holstein, Viskum & Moon, 2017)

74

75

76 Photo: Hans Henrik Knoop, 2015

77

78

79

80 Tak for opmærksomheden! Læs mere på DCUM.dk Photo: Hans Henrik Knoop, 2012

Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet

Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet Photo: Hans Henrik Knoop, 2010 Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk (Ny) sundhedsvidenskab Gode, meningsfulde institutioner: familier,

Læs mere

Nye krav fra generation Z - Fra kedsomhed til trivsel

Nye krav fra generation Z - Fra kedsomhed til trivsel Nye krav fra generation Z - Fra kedsomhed til trivsel KL s Børn og Unge Topmøde 2017 Hans Henrik Knoop, professor v/aarhus Universitet & Jannie Moon Lindskov, centerleder, DCUM Fra kedsomhed til trivsel

Læs mere

Flow og engagement: Om trivsel og arbejdsglæde i en foranderlig hverdag

Flow og engagement: Om trivsel og arbejdsglæde i en foranderlig hverdag Flow og engagement: Om trivsel og arbejdsglæde i en foranderlig hverdag Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Mille Tænk på din bedste legeoplevelse

Læs mere

Om flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet

Om flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet Om flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af personlige kompetencer.

Læs mere

Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress

Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fundamentale

Læs mere

Dansk Trivselsforum 2017

Dansk Trivselsforum 2017 7. september 2017, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2017 Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Program 09.00-09.30 Ankomst og morgenmad Grundskolen er et

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Læring og gode læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University

Læring og gode læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University Læring og gode læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University knoop@edu.au.dk Fri leg bør tages alvorligt Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014

Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014 Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 1.10.014 Publiceret af Hans Henrik Knoop February 4 01 at 1:7 Powered by Enalyzer Vurdering af forudsætninger og vilkår

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Østervang, 4.- Glostrup Kommune Østervang, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Trivselsmåling i folkeskolen klasse

Trivselsmåling i folkeskolen klasse Trivselsmåling i folkeskolen 4.-9. klasse q1. Er du glad for din skole? Tit eller meget tit: 60 % Landsgennemsnit: 72 % 5 3 1 29% 21% 43% 39% 31% 23% Er du glad for din skole? 4% 7% 1% 2% q2. Er du glad

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS

Læs mere

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele

Læs mere

Naturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk

Naturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Naturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk 200.000 generationers friluftsliv inden fjernsynet Verden skaber mennesket: Homo

Læs mere

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Under landsplan Svarer til landsplan Over landsplan q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din klasse? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4.

Læs mere

Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune

Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Spørgsmål Svarmuligheder Varde Kommune 4-9 klasse 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skalaer i UiL foreløbig udgave

Skalaer i UiL foreløbig udgave Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Trivselsmåling - Elever - november 2015

Trivselsmåling - Elever - november 2015 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1 Side 1 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Self-efficacy, kedsomhed og trivsel. Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet

Self-efficacy, kedsomhed og trivsel. Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet Self-efficacy, kedsomhed og trivsel Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk jeg ser med Vemod paade gutter smaa, hvis Kinder gløde, og hvis Øinetindre, thi de skal brat i Skole gaae,

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt

Læs mere

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske

Læs mere

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.) Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Spørgeramme til elever i klasse

Spørgeramme til elever i klasse Spørgeramme til elever i 4.-9. klasse Her kan du se, hvilke spørgsmål og svarkategorier eleverne bliver præsenteret for i trivselsmålingen. Selve besvarelsen af spørgeskemaet skal ske elektronisk. 1 Er

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Center for Børn & Undervisning. Den nationale trivselsundersøgelse 2015. Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015

Center for Børn & Undervisning. Den nationale trivselsundersøgelse 2015. Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015 Center for Børn & Undervisning Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015 Dato 17. juni 2015 Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Den nationale trivselsundersøgelse 2015 Den samlede spørgerammer for

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Mennesket i naturen. Naturen i mennesket. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.

Mennesket i naturen. Naturen i mennesket. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au. Mennesket i naturen Naturen i mennesket Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Baggrundslitteratur: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/psykologi-psykisk-sundhed/positiv-psykologi-1

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 3A Skole 1, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer 3 1.2 Temaer om trivsel 3 1.3 Rapportens indhold 3 1.4 Læsning af figurer 4 1.5 Vejledning og

Læs mere

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 15/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Slagelse Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Virkelig gode Gode Middel

Læs mere

Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker

Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Hvordan står det til med dannelsen i folkeskolen? Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Er du blevet informeret om, hvordan skolen konkret arbejder med dit barns alsidige udvikling?

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN 2017 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Carolineskolen, 4.-. klassetrin Københavns Kommune Carolineskolen, 4.-. klassetrin Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bornholms Efterskole, klassetrin Bornholms Kommune

SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bornholms Efterskole, klassetrin Bornholms Kommune SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ 2015/ BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Bornholms Efterskole, 4.- Bornholms Kommune Bornholms Efterskole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørbæk Efterskole, klassetrin Randers Kommune

TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørbæk Efterskole, klassetrin Randers Kommune TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Nørbæk Efterskole, 4.- Randers Kommune Nørbæk Efterskole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang. Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015

Den nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015 Den nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015 Finn Sonne Holm juni 2015 1 Folkeskolereformens nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Pædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk

Pædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Pædagogisk Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Positiv Psykologi er videnskab Positive psychology is the scientific study of what

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang Side 1 af 7 Undervisningsmiljøundersøgelse 7. - 9. årgang Målgruppen for undersøgelsen var elever i 08A, 8B, 9A, 9A, 10A Undersøgelsesperiode: 16-01-2007 til 23-01-2007 Antal besvarelser ialt: Er du dreng

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere