Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design
|
|
- Frida Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2009 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige søjler Skema over semestertemaer Skema over modulernes placering Beskrivelse af 1. til 7. semester med værdiargumentation, kompetencemål og henvisning til modulbeskrivelser. 1
2 1 Jobprofiler Interaktivt Design er en unik kombination af industriel design og ingeniørvidenskab med særlige konkurrencedygtige kompetencer: Behersker designprocessens mange facetter i hele udviklingsforløbet Forstår at sætte brugerne i centrum Går efter helhedsløsninger som er realiserbare Kan udnytte teknikkens muligheder til gavn for brugerne Forstår at integrere økonomiske og markedsmæssige aspekter i den samlede løsning Disse spidskompetencer giver brede jobmuligheder: Designprojekter Produktudvikling Kunde/markeds analyser og salg Strategiske projekter med kundesegmentering og produktprogram Bindeled i teamarbejdet fra kunde til udvikling, produktion, levering og service Konsulentydelser I uddannelsen lægges der vægt på mekatroniske produkter, men der er også jobpotentialer i andre brancher. 2 Uddannelsens kompetencebeskrivelse Målet med Interaktivt Design er at uddanne ingeniører, der kan bidrage til design og udvikling af innovative, brugerorienterede, interaktive produkter med mennesker i centrum. Som Interaktiv Designer er de væsentligste kompetencer at: 1. Forstå de overordnede sammenhænge mellem mennesker, teknologi, etik og samfund 2. Anvende sine kreative ressourcer, innovativ tænkning samt sin æstetiske fornemmelse og interesse for almenmenneskelige forhold til at påvirke design og udvikling af produkter, der kan berige og forbedre andres hverdag. 3. Kunne designe produkter eller ydelser, der tilgodeser mellemmenneskeligt samspil og som udtrykker en funktionel og relevant æstetisk afspejling af de gældende etiske, sociale og kulturelle tendenser og sammenhænge. 4. Forstå, anvende og integrere teorier og metoder fra en række discipliner til udvikling af innovative interaktive og brugerorienterede produkter og koncepter. 5. Blive i stand til, ud fra relevante teknologiske og videnskabelige forudsætninger, at vælge og integrere begreber og teknologi fra forskellige områder gennem alle designprocessens faser, inklusive fremstilling af prototype. 2
3 6. Designe produkter og ydelser, der er innovative og samtidig markedsorienterede. Blive i stand til at afveje markedspotentiale, produktions muligheder og omkostningsspørgsmål vedrørende produkter og koncepter. 7. Fastholde et afklaret og nuanceret syn på en designopgave og inkorporere både det personlige, mellemmenneskelige og forhandle input fra alle involverede og løbende udvikle synteser herfra til at fremme den fortsatte designproces. 8. Udbygge og justere sine faglige færdigheder, personlige udvikling og designforståelse, baseret på en løbende selvrefleksionsproces og nysgerrighed på fremtidens teknologiudvikling. De faglige kompetencer har fokus på: Beherskelse af designprocessen Det er vigtigt at arbejde ud fra et helhedssyn med mennesket i centrum under hele designprocessen frem mod et innovativt, brugerorienteret produkt. Denne holistiske indfaldsvinkel trænes i hele uddannelsesforløbet. Brugerorienteret design: Design af livskvalitet for brugeren kræver en stor indsigt i menneskets fysiske og psykiske behov. Derfor er der fokus på viden om menneskets fysiologi, sanseapparat og interaktion med tekniske produkter. Denne viden skal i brugerundersøgelserne anvendes til at forstå brugernes behov og kunne tolke deres feedback. Mekanisk produktudvikling Her er der fokus på design af mekaniske hjælpesystemer som kan kobles til menneskets ergonomiske formåen. Herved opnås en forståelse for hele udviklingsforløbet fra idé til, brugerundersøgelse, skitsering, materialevalg, konstruktion og frem til fremstilling af prototype. Udvikling af intelligente elektroniske produkter Ved elektroniske produkter er der fokus på design af produkter der kan kobles til menneskets sanseapparat. Det giver en forståelse for hele udviklingsforløbet fra idé, brugerundersøgelser, elektroniske målesystemer, kredsløbsteori, komponentvalg og frem til funktionsduelig laboratoriemodel. Ved intelligente produkter er der specielt fokus på brugerens interaktion med produktets brugerflade (software) Samfund og marked Det er vigtigt at integrere samfunds- og markedsforhold i designprocessen. Her er der fokus på virksomhedens struktur og ledelse, forretningsprincipper, markedsforståelse og strategisk markedsføring. Mulighed for kompetenceprofilering Kompetencerne kan fokuseres ved at vælge frie kurser i 4. og 5. semester (15 ECTS) indenfor profilerne designproces (designkompetence), brugerorienteret produktudvikling (ingeniør kompetence) eller marketing/forretning (samfundsvidenskabelige kompetencer). 3
4 3 Uddannelsens faglige søjler Interaktivt Design ingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer. Designprocessen: Ide- og konceptudvikling Modeller & prototyper Design som samarbejdsproces Teamprocesser/ledelse Erhvervs- og storytelling Forhandling Brugerinvolvering: - brugerworkshops og kommunikation. - ide afprøvning med brugere - analysere og forstå brugernes behov Interaktiv skitsering: - kommunikere koncepter og ideer til andre Etnografiske studier: - undersøge/forstå brugerne - interview, video Form og semantik: - perception, æstetik og brug af farver, materialer og overflader Kreativ visualisering: - skitseringsteknik - 3D skitser - skuemodeller - billeder og plancher Mennesket Hvordan handler, agerer, reagerer og kommunikerer mennesker Interaktion - samspil menneske/teknik - produkters interaktionsområde Ergonomi - kroppens formåen/kapacitet - motorik - livskvalitet for brugeren Menneskets perception - sansepåvirkning som drivkraft i interaktivt design Human Computer Interaction - mentale modeller - hukommelse og opmærksomhed - forstå samspil mellem mennesker og digitale produkter Mekanisk produktudvikling 3D modeling Teknisk dokumentation 4
5 Materialer og processer, egenskaber og valg Mekaniske beregninger styrkelære Konstruktionselementer Analyse af mekaniske systemer Produktionsvenlig design Rapid prototyping Matematiske værktøjer Intelligent elektronisk produktudvikling Analog elektronik Kredsløbsteori Elektronikkomponenter Elektronisk simulering Programmering Digitalteknik Microcontroller systemer Indlejrede systemer (hardware og software) Matematiske værktøjer Samfund og marked Teknologiforståelse Virksomhedsforståelse - virksomhedens aktører og interessenter - styring og ledelse - fra idé til kunde Marketing - produktpolitik - marked og konkurrenter - strategisk markedsføring - konsument- og industrielt marked Personlige og læringsmæssige kompetencer Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed 5
6 4 Skema over Semestertemaer Semester SEMESTERTEMAER 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Produktkoncepter Experts in Teams 4. Intelligent Interaktion Bytes and Brains 3. Elektronisk Interaktion og Sensorer Sensors and Senses 2. Mekanisk Interaktion og Aktuatorer Muscles and Motors 1. Discovery: brugerorienteret designproces 6
7 5 Skema over semestermodulernes placering Semester STRUKTUR 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. XIT5 Experts in teams DOF 5 ID Design og Form Valgfrit Valgfrit 4. KSB 4 ID Konceptdesign af produkt med softwarebaseret brugergrænseflade Valgfrit 3. EKD 3 ID Elektronisk konceptdesign SOS 3 ID Sensorer og Sanser 2. MKD 2 ID Mekanisk konceptdesign MMK 2 ID Mekanik og Menneskets Krop 1. IDBDP 1-E1 Brugerorienteret Designproces ECTS POINT
8 6 Beskrivelse af 1. semester Semestertema: Temaet for 1. semester er Discovery: brugerorienteret designproces Igennem faglige elementer og en række projekter gives grundlæggende redskaber til resten af studiet og et overblik over hele interaktivt design feltet. Værdiargumentation: Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i uddannelsens faglighed og arbejdsmetoderne i en brugerorienteret designproces. I 5 delprojekter arbejdes med designopgaver som giver overblik og forståelse for sammenhængen mellem brugerundersøgelser, interaktionsanalyse, teknologi- og virksomhedsforståelse med designprocessen ved konceptudviklinger. Kompetencemål: Den studerende skal kunne: forstå de overordnede sammenhænge i en designproces med konceptudviklinger gennemføre etnografiske brugerundersøgelser analysere menneskets interaktion med tekniske produkter forstå produkters virkemåde og vurdere teknologiske muligheder gennemføre en virksomhedsanalyse og forstå forretningsbegreber udvælge metoder og værktøjer i en designproces gennemføre en konceptudvikling med en delkonstruktion af et mekanisk produkt vælge materialer og processer samt udføre mekaniske beregninger på et delprodukt. bidrage i teamsamarbejdet og kunne vurdere og udvikle egen læringsproces. Sammenhæng: Semesteret indeholder modulet: BDP1ID (Brugerorienteret Designproces - 30 ECTS). Modulet BDP1ID giver forståelse for arbejdsmetoderne i en brugerorienteret designproces med fokus på brugerens behov og interaktion med tekniske produkter. I 5 delprojekter arbejdes med designopgaver som integrerer brugerundersøgelser, interaktionsanalyse, teknologi- og virksomhedsforståelse, konstruktion, materiale/procesvalg og mekaniske beregninger. Der afsluttes med en konceptudvikling som integrerer alle delelementer i semesteret. Modulet er obligatorisk og udgør studieegnethedsprøven. 7 Modulbeskrivelser 1. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Interaktivt Design, og som er gældende på første semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud efterår
9 8 Beskrivelse af 2. semester Semestertema: Temaet på 2. semester er Mekanisk Interaktion og Aktuatorer Muscles and Motors Her er der fokus på forståelsen for design af mekaniske hjælpesystemer som kan kobles til menneskets ergonomiske formåen. Der arbejdes med brugerens interaktion med mekaniske systemer. Værdiargumentation: Det er vigtigt at designe mekaniske systemer så de er i balance med menneskers fysiske formåen og brugerens interaktion med produktet. Derfor integreres undervisningen i etnografisk brugertest og ergonomi med et projekt i konceptudvikling af et dynamisk mekanisk system som understøtter/træner en kropsbevægelse. Kompetencemål: Den studerende skal kunne: forstå sammenhænge mellem menneskets fysiske/ergonomiske formåen og mekaniske systemer gennemføre etnografiske brugerundersøgelser og derved analysere brugerens behov og interaktion med mekaniske produkter analysere ergonomiske problemstillinger og designe mekaniske løsningsforslag udvikle og designe en konceptløsning til et brugervenligt dynamisk, mekanisk system konstruere, beregne og dokumentere et dynamisk mekanisk system fremstille forsøgsmodeller og prototyper til brugertest løse elektromagnetiske problemer Sammenhæng: Semestret indeholder to moduler: MKD2ID (Mekanisk konceptdesign - 15 ECTS) og MMK2ID (Mekanik og Menneskets Krop -15 ECTS). Modulet MMK2ID indeholder ergonomi, mekanik og elektromagnetiske systemer. Der lægges vægt på at kunne analysere sammenhænge mellem menneskets ergonomi og mekaniske systemer. Modulet MKD2ID giver forståelse for sammenhænge mellem menneskets fysiske/ergonomiske formåen, brugerens behov og design af mekaniske systemer. I et projekt arbejdes der med design og konceptudvikling til et brugervenligt, dynamisk, mekanisk system som understøtter/træner en kropsbevægelse. 9 Modulbeskrivelse 2. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Interaktivt Design, og som er gældende på andet semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud forår
10 10 Beskrivelse af 3. semester Semestertema: Temaet på 3. semester er Elektronisk Interaktion og Sensorer Sensors and Senses Her er der fokus på forståelsen for design af elektroniske systemer som kan kobles til menneskets sanseapparat. Der arbejdes med konceptudvikling af elektroniske systemer og sensorer som kan understøtte, erstatte og påvirke menneskets sanser. Værdiargumentation: Det er vigtigt at kunne forstå og se mulighederne i samspillet mellem de menneskelige sanser og elektroniske systemer/sensorer. Derfor integreres undervisningen i elektroniske systemer og sensorteknik med fag om menneskets perception (sanser). Kompetencemål: Den studerende skal kunne: forstå analogier og interaktionen mellem de menneskelige sanser og elektroniske systemer/sensorer analysere og dimensionere elektroniske systemer og sensorer/aktuatorer gennemføre et designprojekt fra brugerundersøgelse til prototypeevaluering udvikle og designe en konceptløsning til et elektronisk system/sensorer der kan måle en tilstand som involverer menneskets sanser opbygge og evaluere en fungerende laboratoriemodel Sammenhæng: Semestret indeholder to moduler: EKD3ID(Elektronisk konceptdesign 15 ECTS) og SOS3ID (Sensorer og Sanser 15 ECTS). Modulet SOS3ID indeholder elektronik, sensorer og aktuatorer samt menneskets perception. Der lægges vægt på at kunne analysere og dimensionere elektroniske systemer/sensorer og forstå samspillet med de menneskelige sanser. Modulet EKD3ID giver forståelse for sammenhænge mellem menneskets sanser, brugerens behov og design af elektroniske systemer/sensorer. I et projekt arbejdes der med design og konceptudvikling af et elektronisk system/sensorer der kan måle en tilstand som involverer menneskets sanser. 11 Modulbeskrivelser 3. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Interaktivt Design, og som er gældende på tredje semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud efterår
11 12 Beskrivelse af 4. semester Semestertema: Temaet på 4. semester er Intelligent Interaktion Bytes and Brains. Her er der fokus på forståelsen for design af intelligente produkter med softwarebaseret brugergrænseflade. Der arbejdes med brugerens komplekse interaktion med disse intelligente produkter. Værdiargumentation: Det er vigtigt at kunne analysere og forstå brugerens komplekse interaktion med intelligente produkter. Med denne indsigt kan man se mulighederne og designe en brugervenlig interaktion og betjening af disse produkter. Derfor integreres undervisningen i mikrokontroller og embeddede systemer med Human Computer Interaction der bygger på viden om menneskets psykologi. Kompetencemål: Den studerende skal kunne: forstå hvordan mennesker opfatter, tænker og reagerer på signaler i omverdenen alene og i sociale sammenhænge analysere og forklare samspil mellem mennesker og digitale produkter analysere og konstruere hardware og software til elektronikprodukter gennemføre et designprojekt fra brugerundersøgelse til prototypeevaluering udvikle og designe en konceptløsning til et elektronisk produkt med en softwarebaseret brugergrænseflade opbygge og evaluere en funktionsmodel Sammenhæng: Semestret indeholder modulet KSB4ID (Konceptdesign af produkt med softwarebaseret brugergrænseflade 25ECTS). Desuden er der et valgfrit kursus på 5 ECTS. Modulet KSB4ID giver forståelse for brugerens komplekse interaktion med intelligente produkter. I et projekt arbejdes der med konceptudvikling og design af et softwarebaseret human machine interface. Der lægges vægt på at kunne analysere og konstruere digitale systemer og forstå brugerens interaktion med disse. 13 Modulbeskrivelser 4. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Interaktivt Design, og som er gældende på fjerde semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud forår
12 14 Beskrivelse af 5. semester Semestertema: Temaet på 5. semester er Produktkoncepter Experts in Teams Her er der fokus på helhedsforståelsen for produktkoncepter set fra brugerens, producentens og investors vinkel. Der arbejdes med realiserbare produktkoncepter fra en ekstern opgavestiller. Værdiargumentation: Det er vigtigt at finde balancen mellem de forskellige krav, der stilles i designprocessen: interaktion, form, overflade egenskaber, materialer, teknologiske muligheder, produktionsteknologi og marketing. Derfor integreres undervisning i form, farve og produktion med Co-design designprocessens samarbejdspartnere. Desuden skal de studerende opnå erfaring med gennemførelse af projektarbejde i en kontekst af innovation og iværksætteri. Projektarbejdet organiseres i en virtuel virksomhed, og de studerende skal gennemføre alle udviklingsfaser fra ide til fremstilling af en fuldt fungerende prototype, under hensyntagen til økonomi, eksterne leverandører m.m. Kompetencemål: Den studerende skal kunne: analysere, forstå og kommunikere et interaktivt produkts interaktion, form, udtryk, kommunikationsmuligheder og værdier designe produktkoncepter og relatere alternative løsninger til kravene til teknologi, materialer, produktion og marketing forstå grundlæggende principper for teamwork og kollaborative designprocesser planlægge og facilitere aktiviteter, der fremmer kollaborativ design og iterative udviklingsforløb planlægge, organisere, styre og gennemføre et tværfagligt projekt i samarbejde med ingeniørstuderende fra andre studieretninger samt eksterne aktører opbygge professionelle eksterne relationer og planlægge egne karrieremuligheder anvende forskningsmetoder ved løsning af nye problemstillinger forstå naturvidenskabens filosofiske aspekter med afsæt i konkrete videnskabsteoretiske metode aktiviteter i projekterne. Sammenhæng: Semestret indeholder to moduler: XIT 5 (Experts in teams 10ECTS) og DOF5ID (Design og form - 10ECTS). Desuden er der 2 valgfrie kurser på hver 5ECTS. Modulet DOF5ID indeholder form, semantik og Co-design. Der lægges vægt på at kunne vurdere de forskellige krav der stilles i designprocessen og kunne involvere de forskellige samarbejdspartnere i designprocessen. Modulet XIT5 giver forståelse for design som en altomfattende proces med integration af menneske, interaktion, teknologi, produktion, marketing, forretning, etik og samfund. Der er fokus på anvendelse af forsknings- og videnskabsteoretiske metoder til løsning af nye problemstillinger. Det tværfaglige samarbejde med andre ingeniørretninger giver erfaring i at kunne planlægge, organisere, styre og gennemføre et projekt med mange aktører. 15 Modulbeskrivelser 5. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Interaktivt Design, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud efterår
13 16 Beskrivelse af 6. semester Semestertema: Temaet på 6. semester er Integreret Ingeniørpraktik Her er der fokus på praktisk træning af kompetencer og udvidet virksomhedsforståelse. Værdiargumentation: De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens projekter og derved træne den indlærte teori og projektarbejdsform. Der opbygges personlige netværk som kan bruges ved søgning af afgangsprojekt og det første job. Kompetencemål: At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer: Kompetence til transformation af uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. Kompetence der kræver tilegnelse af ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter. Forståelse af en virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. Indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø (kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner). Kompetence i at fremlægge arbejdsresultater i mundtlig såvel som skriftlig form i niveaumæssigt forskellige fora. 17 Modulbeskrivelse 6. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Interaktivt Design, og som er gældende på sjette semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud forår
14 18 Beskrivelse af 7. semester Semestertema: Temaet på 7. semester er Afgangsprojekt Her er der fokus på problemorienteret projektarbejde med tilknytning til uddannelsens centrale emner. Værdiargumentation: Afgangsprojektet skal demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Den studerende trænes, i samarbejde med en intern vejleder og den eksterne virksomhedsvejleder, i professionel problemløsning. Kompetencemål: Afgangsprojektet skal demonstrere den studerendes evne til selvstændigt at beskrive, analysere og udvikle løsninger til praktiske ingeniørmæssige problemstillinger. Den studerende skal ifølge undervisningsministeriets bekendtgørelse vise evne til at kunne: Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer Forholde sig kritisk reflekterende til erfaringer fra ingeniørpraktikken. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt løse ingeniørmæssige problemstillinger Inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer Indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund Perspektivere projektets resultater til en bredere modtagergruppe. 19 Modulbeskrivelse 7. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Interaktivt Design, og som er gældende på syvende semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud efterår
Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereDiplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler
Læs mereBachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Studieordning 2018, Version 1.0 Gældende for
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereMøde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne
Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereIT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor
IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereTEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM
TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereValgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område
Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske
Læs mereSTUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel. Ikrafttrædelse Revideret
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel Ikrafttrædelse 15.08.18 Revideret 13.07.18 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder seks
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereStudieordning for IT-Teknolog uddannelsen
ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 16 respondenter 44 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 36% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereVi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde
Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereDIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt
Læs mereKANDIDAT I DIGITAL DESIGN OG INTERAKTIVE TEKNOLOGIER IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
KANDIDAT I DIGITAL DESIGN OG INTERAKTIVE TEKNOLOGIER IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIN DIGITALE FREMTID Vil du lære at designe digitale og interaktive teknologier i et brugerdrevet perspektiv? Vil du gerne
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Informationsvidenskab - København 4 respondenter 13 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 31% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereDiplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofil Typiske professionsområder
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Interaktive digitale medier - Aalborg 6 respondenter 36 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 17% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereNedenstående opsummerer uddannelsesevalueringerne for uddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik fra Antal
Uddannelsesevaluering 2014 Studienævnet for Humanistisk Informatik Nedenstående opsummerer uddannelsesevalueringerne for uddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik fra 2014. Antal Antal
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU
Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mere