1. Indledning Specialets struktur Specialets litteratur... 9

Transkript

1 1. Indledning Specialets struktur Specialets litteratur Teoretisk redegørelse Redegørelse for Embodied Interaction Tangible Computing Social Computing Embodiment, et fælles fundament Designprincipper Computerisering er et medium Mening opstår på flere niveauer Brugerne, ikke designerne, skaber og kommunikerer mening og håndterer kobling Embodied teknologier deltager i den verden, de repræsenterer Embodied Interaction omsætter handling til mening Opsamling på Embodied Interaction Redegørelse for det designmetodiske afsæt Participatory Design Udforskende undersøgelse og kollaborativt design Brugerne og designerne Video som et aktivt redskab i designprocessen En udforskende undersøgelse af Space Studiet Valg af case Designredskaberne i den udforskende undersøgelse Registrering Observation Walkthrough Workshop Analyse af Space Studiet på baggrund af den udforskende undersøgelse Space Studiets fleksible indretning Space Studiet et artefaktmiljø Udstilling i Space Studiet Private eller fælles sfærer i Space Studiet Videomaterialets rolle Vidensdeling i Space Studiet Opsamling på analysen af Space Studiet

2 5. Et kollaborativt designforløb med Space Studiets brugere Workshop Spil om kerneelementer Spillets udformning Diskussioner i spillet Rummet som ressource Space Studiet som arbejdsplads Workshopmateriale Video som designmateriale Nøglen til åbning af projekter i Space Studiet Fokus på løsningsforslag Diskussion om design Intern eller ekstern udstilling Den formidlede informations karakter Systematisk eller tilfældig Kategorisering Forskellige behov for vidensdeling Praktiske aspekter af designimplementering Taktil interaktion Udformningen af produktet Refleksioner over designprocessen Tangible Archive Præsentation af Tangible Archive Begrundelse for Tangible Archive Kategorisering af interaktion Muligheder for interaktion Interaktion med fysisk og digitalt materiale Udvidelsesmuligheder Printfunktion Formgivning Perspektivering på Tangible Archive Teoretisk analyse af Tangible Archive Tangible Archive og nyere HCI Tangible Archive som Tangible Computing Tangible Archive som Social Computing Tangible Archive i lyset af de seks designprincipper Effekten af Tangible Archive er mediet Tangible Archive kan anvendes på multiple niveauer

3 7.2.3 Space Studiets brugere skaber og kommunikerer mening gennem interaktion Tangible Archive deltager i Space Studiet Interaktionen i Tangible Archive omsætter handling til mening Opsamling på Tangible Archive og Embodied Interaction Konklusion Litteratur Bilag 1 De otte løsningsforslag Bilag 2 - Abstract Bilag 3 Projektforløb

4 1. Indledning Når vi i dag sidder foran vores computer, der står på skrivebordet, føler vi os rent teknologisk lysår fra dens forgængere som for eksempel skrivemaskinen. Men grundlæggende er måden, vi bruger computeren på, den samme. Den kræver vores fulde opmærksomhed, og at vi har hænderne placeret på et tastatur foran os. Computerteknologisk er der sket en ekstrem udvikling inden for hastighed og kapacitet, men paradoksalt nok er der sket meget lidt designmæssigt. Den personlige computer består stadig af en skærm, en grå harddisk, mus og tastatur til trods for, at den har et utal forskellige funktioner den bruges til alt fra ordinær tekstbehandling til udveksling af ord, billeder og lyd. Med den seneste udvikling inden for computerteknologi hvor mobiltelefonen og PDA en blot er tidlige stadier tyder alt imidlertid på, at vi i fremtiden vil opleve computere på mange forskellige måder. Til den tid vil arbejdssituationen ved skrivebordet blot være én af dem computere vil i fremtiden indtage flere forskellige former. Computere vil indgå i mange flere hverdagssituationer på lige fod med kendte teknologiske enheder som microovnen eller bilen, der dækker et behov, der hvor behovet opstår. Det er interessen for at tænke computernes fremtidige brugssituationer ind i måden at designe teknologien på, der har drevet os til at skrive dette speciale. Computere vil være allestedsnærværende i det fysiske rum. Og udover at løse de opgaver, de er programmeret til, vil computerne i fremtiden også være indbyrdes forbundet og dermed i stand til at kommunikere med hinanden. Mark Weiser kalder denne teknologiske tidsalder for Ubiquitous Computing (Weiser 1991). Weisers afgørende pointe er, at Ubiquitous Computing får konsekvenser for den måde, hvorpå de designes. Weiser mener blandt andet, at for at kunne udforme computere, der opfylder et behov der, hvor det opstår, er det nødvendigt at inddrage konteksten, det vil sige brugssituationen, i designet af dem (Weiser 1996:3). Ubiquitous Computing afføder nye designudfordringer, som kræver nye metoder til at designe. Weiser forudser en ny teknologisk tid, hvor den fysiske kontekst spiller en afgørende rolle, og hvor designet af computere derfor må tage højde for denne. Weiser forudså, at Ubiquitous Computing-æraen ville indtræde omkring år (Weiser 1996:2). Nu skriver vi Det er derfor interessant at beskæftige sig med de designudfordringer, som Weiser påpegede fulgte med den teknologiske udvikling. Teknologien har dog udviklet sig meget, siden Weiser i 1991 beskrev den teknologiske udvikling i æraer. En teoretiker, der har udforsket denne udvikling er Paul Dourish. Dourish konstaterer, at den tekniske udvikling bør modsvares af computere, der passer til menneskets behov og evner. Det kan ske ved hjælp af interaktionsformer, der udnytter menneskets naturlige måde at 4

5 interagere med den fysiske verden på (Dourish 2001:99). Han konstaterer, at forskningen inden for Human-Computer Interaction (HCI) har taget hul på dette ved at udfordre kontrol- og interaktionsformer gennem udvikling af nye typer af computere (Dourish 2001:2). Med bogen Where the Action is The foundation of Embodied Interaction (2001) introducerer han begrebet Embodied Interaction en interaktionsform, der beror på menneskets fysiske erfaring som det meningsskabende i vores handlinger. Dourish giver en sammenhængende teoretisk forklaring på den teknologiske udvikling. En forklaring, der både identificerer en teknologisk og social forandring. Grundlæggende for den teknologiske udvikling er, at interaktionen beror på Embodied Interaction. Dourish giver endvidere et redskab til at analysere computerteknologiske produkter i Ubiquitous Computing-æren, som er funderet på Embodied Interaction. Analyseredskabet søger at forklare forholdet mellem de forskellige elementer, som Embodied Interaction indeholder og hvordan, hvornår og hvorfor den virker. Konteksten er vigtig i Weisers Ubiquitous Computing-æra, fordi computere flyttes ud i de fysiske omgivelser. I Dourish begreb om Embodied Interaction er konteksten væsentlig, fordi interaktionen sker på baggrund af en kropslig erfaring, hvor denne erfaring kan udnyttes i teknologier, der er flyttet ud i det fysiske rum. Hverken Weiser eller Dourish svarer imidlertid på, hvordan en designproces, der tager højde for konteksten, tager sig ud. Vi vil, med baggrund i en interesse for Ubiquitous Computing og kravet om nye måder at designe på, svare på hvordan, der kan tages højde for konteksten i designprocessen. Konteksten skal forstås som brugerne, de fysiske og sociale omgivelser og de handlingsmønstre, som computerne skal indgå i og relationen herimellem. Vi har i den sammenhæng udviklet et produkt ved at anvende en designmetode, der inddrager brugerne aktivt i hele designprocessen, og som derigennem giver en forståelse af konteksten. Metoden består af en pendling mellem to forløb: en udforskende undersøgelse, hvor designerne søger at opnå viden om konteksten og en kollaborativ designproces, hvor produktet udvikles. Metoden er en gren inden for designtilgangen Participatory Design. Den anvendes og udvikles i Rum & Virtualitets studiet (Space Studiet), som er et forskningsstudie under det svenske forskningsinstitut Interaktiv Instituttet 1. Vi tilbragte tre måneder i Space Studiet, som udfyldte to roller: det var der, vi fik inspiration til den metodiske tilgang samtidig med, at Space Studiet dannede casen for den empiriske del af specialet. Vi vil i specialet sammenkoble denne empiri med Dourish begreb Embodied Interaction og svare på specialets overordnede problemformulering, som er: 1 Interaktiv Instituttet er et forskningsinstitut ejet af The Swedish Foundation for Strategic Reserach. Instituttet driver multidisciplinær forskning og innovation inden for feltet af digitale medier (Space Studiet 2001). 5

6 Hvad giver en udforskende undersøgelse og en kollaborativ designproces til udviklingen af teknologi i Ubiquitous Computing-æraen? Vi forventer at kunne opnå en dybere indsigt i og forståelse af konteksten ved at eksperimentere med en metode, der inddrager brugerne gennem hele processen. Denne forståelse vil vi anvende som grundlag for at kunne designe et produkt, der vil give mening for brugerne, og som vil kunne indtræde naturligt i deres hverdag. Vi svarer på spørgsmålet ved at forholde os til et empirisk og et teoretisk problem. Empirisk ved at anvende en udforskende undersøgelse og en kollaborativ designproces til at udvikle et produkt. Produktet er integreret i det fysiske rum, og udnytter den kropslige erfaring i interaktionen. Vi analyserer dette produkt ud fra Dourish begreb Embodied Interaction og svarer dermed på problemformuleringen ud fra teorien om meningsfuld interaktion. Det produkt, vi har udviklet, er Tangible Archive 2. Tangible Archive er et åbent arkiv, der kobler fysisk materiale til digital information for derigennem at formidle viden. Tangible Archive er udviklet til Space Studiet. Vi har valgt Space Studiet, fordi de der forsker i interaktionsdesign og har en særlig interesse for den rolle, ny teknologi spiller i forhold til skabelsen af sociale rum. Space Studiet er også interessant som arbejdsplads, da det er kendetegnet ved et særligt fællesskab. Det lokale det vil sige den fysiske kontekst hvor Space Studiet holder til, er ligeledes interessant, da det netop afspejler de forskelligartede aktiviteter, der finder sted. Tangible Archive er udviklet i samarbejde med brugerne, som er forskerne i Space Studiet. Brugerne er inddraget i hele designprocessen ved at deltage aktivt i selve udviklingen af produktets form, funktion og indhold. Designmetoden baseres i særlig grad på brugernes deltagelse. Det gør den i modsætning til mere konventionelle metoder til design. Et eksempel på en konventionel metode er vandfaldsmodellen, der ud fra et lineært forløb enten slet ikke eller først meget sent involverer brugerne i udviklingen af produktet (Preece et al. 1994:356). Vi har ikke haft et på forhånd fast defineret problem for udviklingen af Tangible Archive. Problemet er defineret i fællesskab med brugerne i pendlingen mellem den udforskende undersøgelse og det kollaborative designforløb. Det empiriske problem vi har løst i Space Studiet, er: Hvordan kan forskningsprojekter åbnes for inspiration og erindring i Space Studiet? 2 Tangible Archive er et produkt på det tidlige stadie, hvor det hverken er færdigudviklet eller evalueret. 6

7 Space Studiet er et åbent kontormiljø, hvor der er en høj grad af samarbejde mellem forskerne. Forskningen sker gennem projekter og på to niveauer. Dels et niveau, hvor der udvikles et konkret teknologisk produkt og dels et niveau, hvor designmetoden udforskes og udvikles. Designmetoden indeholder forskellige designredskaber, der udvikles fra projekt til projekt, for derigennem at eksperimentere med metoden. Designredskaberne er grundlaget for de aktiviteter, designerne former i designforløbet. Aktiviteter, der giver adgang til brugerne, indsigt i konteksten samt tilvejebringer forudsætningerne for designet. Eksempler på designredskaber er video, interviews, workshops og spil. I Space Studiet er der flere projekter i gang på samme tid. Forskerne deltager i forskellige projekter og i forskellige samarbejdskonstellationer. Mange processer går igen i de enkelte projekter. Hvert projekt bygger videre på den viden, som forskerne, der deltager i projektet, ligger inde med. Tangible Archive kan bidrage til denne proces ved, at projekterne åbnes for de forskere, der ikke er med i det enkelte projekt. Endvidere kan det hjælpe de forskere, der kender det pågældende projekt, til at erindre den viden, projektet affødte. I hvert projekt indgår og udvikles artefakter 3, der hjælper med til at designe produktet. Artefakterne er at finde mange steder i det lokale, hvor Space Studiet hører til. I Tangible Archive anvendes artefakterne som en fysisk indgang til den digitale information. Den digitale information er i form af videosekvenser tilvejebragt i projekterne og er en del af designmaterialet. Vi har med Tangible Archive udviklet et computerteknologisk produkt, der er indlejret i den fysiske kontekst, og hvor interaktionen sker gennem fysiske objekter. Udviklingen af Tangible Archive er det empiriske bidrag til besvarelsen af den overordnede problemformulering. Med Tangible Archive søger vi at dække et behov for vidensdeling i Space Studiet. Det empiriske problem har desuden et andet ærinde i specialet, nemlig at danne baggrund for at vi kan eksperimentere med en metode til udviklingen af ny teknologi. Det teoretiske problem løser vi ved en analyse af Tangible Archive ud fra Dourish analyseredskab funderet i Embodied Interaction. Embodied Interaction er baseret på en fænomenologisk erkendelsesteori, hvor den kropslige erfaring er den, der skaber mening for vores måder at handle og interagere på. Med det teoretiske perspektiv på Tangible Archive vil vi svare på: Hvad bidrager Embodied Interaction med i forståelsen af Tangible Archive? Problemet belyser Tangible Archives form og indhold og bidrager dermed til at forstå, hvordan brugernes handlinger i hverdagskonteksten er overført til den interaktion, Tangible Archive indebærer. Brugernes interaktion med Tangible Archive analyseres gennem seks designprincipper, Dourish opstiller. Designprincipperne skal kaste lys på, hvordan produkter tager højde for Embodied Interaction ved at 3 Artefakter er de ting som har indgået i projekter (fx mock-ups, prototyper, workshopmateriale osv.) og på den måde har skabt eller fået betydning i et projekt. 7

8 betragte forskellige niveauer af meningsdannelse, og at produktet påvirker konteksten. I sidste ende er målet at designe produktet, så det understøtter, at det er den kropslige interaktion, der omsætter handling til mening. Analysen af Tangible Archive ud fra designprincipperne søger dermed at løse det teoretiske problem og bidrage til den overordnede problemformulering ved at forholde sig til interaktionsformen i udviklingen af teknologi til Ubiquitous Computing-æraen. Specialet opererer således med en overordnet problemformulering, der søger at svare på, hvad en designmetode kan bidrage med i den teknologiske tidsalder, som udviklingen går i retning af. Svaret på problemformuleringen gives ved, at specialet forholder sig til to underliggende problemer: et empirisk og et teoretisk. I besvarelsen af det empiriske problem anvender vi en metode, vi mener kan bidrage til udviklingen af computertekniske produkter i Ubiquitous Computing-æraen. Besvarelsen af det teoretiske problem er et forsøg på at forstå den interaktion, som bliver muliggjort med teknikken i denne æra. 1.1 Specialets struktur Efter indledningen i afsnit 1, redegøres i afsnit 2 for Dourish' begreb om Embodied Interaction. Redegørelsen indeholder en gennemgang af de to forskningsfelter, som han mener kendetegner produkter af Ubiquitous Computing-æraen, og som dermed er genstand for hans teoretiske gennemgang. Det er muligt med produkter af Ubiquitous Computing-æraen at udnytte menneskets kropslige erfaring med fysisk interaktion. Derfor argumenterer han for, at forståelse af Embodied Interaction er nødvendig og opstiller designprincipper, som nuancerer begrebet, og dermed giver adgang til en dybere forståelse af produkter, der indgår i Ubiquitous Computing-æraen. Der redegøres for designprincipperne med det formål at anvende dem til at analysere Tangible Archive. I afsnit 3 gennemgås det metodeteoretiske afsæt for udviklingen af Tangible Archive. Metoden er inspireret af Space Studiet og er en gren inden for Participatory Design. Der redegøres i afsnittet for tankerne bag metoden, og det fokus, metoden giver for en designudvikling. De følgende tre afsnit gennemgår udviklingen og fremkomsten af Tangible Archive. Afsnit 4 tager hul på den konkrete designudvikling af Tangible Archive. Afsnittet gennemgår og analyserer den udforskende undersøgelse. Afsnittet indeholder vores analyse af resultaterne af denne fase, der leder frem til det empiriske problem om åbningen af forskningsprojekter for inspiration og erindring. Afsnit 5 behandler den anden fase af designprocessen: den kollaborative designproces. Ved en analyse af resultaterne nås frem til den konkrete udformning af produktet. Vi reflekterer endvidere i afsnittet over det samlede designforløb. 8

9 Tangible Archive præsenteres i afsnit 6. Efterfølgende begrundes dets interaktion, indhold og udformning og afsnittet afrundes med en perspektivering. Perspektiveringen beskriver vores forslag til mulige implementeringer ved produktet, der ville kunne afhjælpe eventuelle svagheder. Herefter træder vi et skridt væk fra Tangible Archive og anvender det analyseredskab, der er redegjort for i afsnit 2. Hermed svarer afsnit 7 på det teoretiske problem. Endelig samles det hele i en konklusion, der svarer på specialets overordnede problemformulering. Denne konklusion trækker både på udviklingen af Tangible Archive og på den teoretiske analyse af Embodied Interaction i Tangible Archive. 1.2 Specialets litteratur Litteraturen, der er anvendt i specialet, kan grupperes i to overordnede felter i tråd med det empiriske og det teoretiske problem, der tilsammen svarer på den overordnede problemstilling. Dourish bog Where the Action is the Foundation of Embodied Interaction (2001) danner den teoretiske ramme. Som tidligere nævnt kan den betragtes som en nutidig gennemgang af design i Ubiquitous Computingæraen 4, som er den bagvedliggende interesse i specialet. Vi anvender derfor også Weiser, der i artikelen The Computer for the 21st Century (1991) er ophavsmand til begrebet Ubiquitous Computing. Weiser tilhørte forskersammenslutningen på Xerox Parc, som har beskæftiget sig med design af nye interaktionsformer i den computerteknologiske udvikling. I besvarelsen af det empiriske problem inddrager vi samtidig artikler skrevet af andre forskere fra Xerox Parc. Artikler, der direkte behandler, hvordan designere kan få kendskab til brugerne og deres kontekst. Det gælder artikler skrevet af Blomberg (1990, 1993) og Suchman & Trigg (1991). Ehn (1998) samt artiklerne i Greenbaums og Kyngs bog Design at Work: Cooperative Design of Computer Systems (1991) bidrager med hvordan teknologi, der skal indgå i en arbejdssituation, designes. Tilsammen giver litteraturen mulighed for at trække linierne fra designtilgangen Participatory Design til den metode, vi har anvendt. I gennemgangen af metoden anvender vi artikler udarbejdet af forskerne i Space Studiet, som sammen og med andre forskere med lignende metodiske tilgang til design (Buur 2000), har skrevet en række bidrag til konferencer om designprocesser, der har brugerinddragelse som et væsentligt aspekt. For at forstå designprocessen, og de handlingsmønstre denne indeholder, trækker vi på Schön (1992, 2001) og begrebet see-move-see, hvor designprocessen beskrives som en konversation mellem designer og materiale. Dog læner vi os op ad en modificeret 4 En anden mulig teoretisk tilgang til design i Ubiquitous Computing-æraen kunne være Johan Redströms bog Design of Everyday Computational Things (2001), der med begrebet presence lægger vægten på, at det er de fysiske objekters udtryk og indflydelse i vores livsverden, der skal undersøges for at kunne tillægges digital information. Dermed bliver æstetikken det centrale for udviklingen af design. Denne har vi imidlertid ikke valgt, da Dourish forholder sig mere direkte til håndgribelig interaktion som et kendetegn ved Ubiquitous Computing en interaktionsform, der indgår i Tangible Archive. 9

10 udgave af begrebet, hvor designprocessen forstås som en konversation mellem designere, brugere og materiale. Endeligt inddrager vi litteratur som kilde til medieteoriens historie (Drotner et al. 2000) og som kilde til inspiration inden for feltet både i form af mere klassisk teori om Human-Computer Interaction og interaktionsdesign (Norman 1993,1998, Preece 1994, Communications of the ACM 1993) samt artikler om eksperimenterende design (Beardon & Malmborg 2001, Pedersen & Sokoler 1997). 2. Teoretisk redegørelse I det følgende afsnit vil vi redegøre for Paul Dourish begreb Embodied Interaction fra bogen Where the Action Is: The Foundations of Embodied Interaction (2001). Dourish beskriver i sin bog kendetegnene for de dominerende forskningsretninger inden for HCI, der beskæftiger sig med udviklingen af ny teknologi i Ubiquitous Computing-æraen. Dourish opdeler forskningen i to felter: Tangible Computing og Social Computing. Embodied Interaction er ifølge Dourish karakteristisk for interaktionsformen i design inden for de to nye forskningsfelter. Embodied Interaction leder ham frem til seks designprincipper, som designere må være opmærksomme på for at designe, så resultaterne bliver produkter, der giver mening for brugerne. Designprincipperne er Dourish redskab til designere, fordi han mener, at det er gennem den teoretiske analyse, at designet bliver en realitet. Den teoretiske analyse placerer designet i en kontekst (Dourish 2001:158), og giver derved viden om designets eventuelle succes (Dourish 2001:viii). Redegørelsen danner udgangspunkt for besvarelsen af: Hvad bidrager Embodied Interaction med i forståelsen af Tangible Archive? Efter gennemgangen af designprocessen for Tangible Archive, vil vi i afsnit 7 vende tilbage til Dourish designprincipper for at få en dybere forståelse af interaktionsformen i Tangible Archive. 2.1 Redegørelse for Embodied Interaction Dourish opdeler de nye forskningstilgange inden for HCI i to overordnede felter, han kalder Tangible Computing og Social Computing. Dourish argumenterer for, at de to ellers adskilte felter har en fælles fundering. Denne fundering er Embodiment. Dourish trækker på den retning inden for videnskabsteorien, der kaldes fænomenologi, for at forstå begrebet Embodiment. Embodiment er fænomenologiens kerne og fænomenologien hjælper, ifølge Dourish, til at forstå, hvorfor Embodiment giver mening som interaktionsform i Tangible og Social Computing Tangible Computing Det ene nye forskningsfelt inden for HCI, Tangible Computing, beskæftiger sig med at flytte interface væk fra den personlige computer og ud i den fysiske verden. Tangible Computing er at skabe intelligente 10

11 miljøer, hvor interaktionen med teknologien er nært beslægtet med den måde, vi interagerer med den fysiske verden på. Hvad angår kapacitet har computere ændret sig radikalt de seneste 20 år, men de har, ifølge Dourish, ikke ændret sig ret meget hvad angår måden vi interagerer med den på. Vi sidder stadig ved skrivebordet foran en skærm med mus og tastatur en situation, der kræver fuld opmærksomhed og at vi anvender begge vores hænder (Dourish 2001:27). Tangible Computing udfordrer den personlige computer med den teknologiske udvikling, Ubiquitous Computing, in mente (Dourish 2001:28). Når mobile enheder vil fylde vores hverdag, vil det kræve nye interaktionsformer, der kan indgå naturligt sideløbende med hverdagens øvrige handlinger. Kendetegnet ved Tangible Computing er, at interaktionen ikke kontrolleres fra ét fast udgangspunkt. Når teknologien er til stede rundt omkring i omgivelserne, sker interaktionen ikke fra én fast plads ved skrivebordet, men fra mange steder i konteksten. Tangible Computing gør samtidig op med den sekventielle organisering af brugen af computere, hvor et skridt i interaktionen leder naturligt til det næste. Den sekventielle interaktion er ikke tilstrækkelig i Tangible Computing. Interaktion med den fysiske verden er parallel og ikke organiseret fra handling til handling (Dourish 2001:51). Endeligt er design inden for Tangible Computing en udnyttelse af fysiske objekter til skabelsen af et interface. Interaktion med teknologien sker altså ikke alene parallelt med vores øvrige hverdagshandlinger og fysiske verden, den udnytter også den fortrolighed, vi har med disse handlinger og denne verden (Dourish 2001:36). Fortroligheden kan udnyttes ved, at kendte fysiske objekter bliver indgangen til den digitale information 5. Tangible Computing præsenteres gennem fællestræk, han identificerer ved forskningsforsøg på blandt andet Xerox Parc, MIT og Toronto University. Det er forskningsforsøg, som eksperimenterer med digitaliseringen af genkendelige fysiske objekter. For at imødekomme de designproblemer, som opstår i kølvandet på en ny tradition, mangler der ifølge Dourish en teoretisk forståelse af, hvordan og hvorfor interaktionsformer virker (Dourish 2001:52). 5 Indlejring af teknologi i fysiske objekter benævnes også augmented reality, og er en modsætning til virtual reality, hvor brugere indlejres i en digitalt genereret virkelighed (Dourish 2001:37). 11

12 2.1.3 Social Computing Det andet forskningsfelt, Social Computing, søger overordnet at bidrage til forståelsen af interaktive systemer med et sociologisk analytisk perspektiv. Forståelsen rækker længere end til en traditionel kortlægning af sociale konsekvenser af teknologien. Emnet for dette felt er koncentreret om den kontekst, teknologien er indlejret i. Konteksten er både social, kulturel og historisk funderet og har betydning for, hvordan vi bruger teknologien og hvordan brugen påvirker os. For at den sociale handling giver mening, er det derfor nødvendigt at opnå forståelse af konteksten (Dourish 2001:96). Teknologien er blevet en måde at nå andre mennesker på, en forbindelse til omverdenen, der indgår på lige fod med hverdagens øvrige sociale handlinger (Dourish 2001:97). Omdrejningspunktet for Social Computing, at sociologer og teknologer arbejder sammen i designprocessen. Dourish anvender sociologisk metode som et paraplybegreb for en række forskellige teoretiske tilgange til interaktive systemer (Dourish 2001:56) 6. Han fremhæver deres fællestræk: de beskæftiger sig alle med detaljerne i organiseringen af social adfærd, de fokuserer på konkrete aktiviteter og oplevelser, og sidst anvender de et antropologisk perspektiv i indsamlingen af data (Dourish 2001:57). Dourish uddyber fokuseringen på kontekst som et behov for at studere place i stedet for space 7. Han forklarer distinktionen mellem place og space som en distinktion mellem det fysiske og det sociale. Space er de fysiske omgivelser, hvor aktiviteter foregår, altså dét at forstå konfigurationen af mennesker og artefakter, mens place refererer til de sociale normer, der får betydning for, hvordan og hvorfor vi handler (Dourish 2001:89). Fokuseringen på place bidrager til en bedre forståelse af tre væsentlige områder for design. Det giver et fokus på indholdet i aktiviteterne, en forståelse af den praksis hvori handlingen sker, og en fokusering på, at praksis varierer i forhold til de fællesskaber, der er i den pågældende kontekst. Praksis kommer af den viden, en gruppe mennesker over tid skaber ud fra fælles erfaring i space. Han eksemplificerer praksis med, at i en virksomhed må brugerne tilpasse arbejdsmiljøet til aktiviteterne i virksomheden. Det væsentlige er hverken tilpasningen i sig selv eller designerens mulighed for tilpasning i udviklingen af et interaktivt system. I stedet er det en fokusering på, at praksis skabes gennem brugernes handlinger (Dourish 2001:90ff). Interaktive systemer er selv indlejrede i en række sociale og kulturelle praksisser, som er med til at give dem mening (Dourish 2001:97). Praksis er således tilknyttet forskellige fællesskaber, der varierer inden for samme kontekst, og designerne skal derfor have disse mønstre af praksisser 8 for øje (Dourish 2001:91). 6 I afsnittet redegøres ikke for gennemgangen af de forskellige sociologiske retninger. Til gengæld fremhæves deres fællestræk, som er anvendelige for analysen af Tangible Archive. 7 Dourish mener stadig, at en forståelse af den fysiske kontekst, altså space, er nødvendig for udviklingen af design, men at fokuseringen på place bidrager yderligere til designprocessen. 8 Mønstrene kan være afhængige af eksempelvis tidspunktet på dagen det er derfor væsentligt at danne sig et helt billede af hvad, der forårsager ændringerne, eksempelvis tid, begivenheder, aktiviteter eller andet (Dourish 2001:91). 12

13 Social Computing er det felt inden for HCI, der med forskellige sociologiske tilgange studerer forholdet mellem mennesker og teknologi. Forskningen i feltet fokuserer overordnet på forholdet mellem teknologi og social handling, for dermed at opnå forståelse af, hvordan computerteknologiske produkter relateres til vores hverdags sociale kontekst (Dourish 2001:97) Embodiment, et fælles fundament Tangible og Social Computing er som beskrevet to adskilte forskningsfelter, der har samme videnskabsteoretiske afsæt: at handling er kropsligt funderet i praksis. Det er dét, Dourish kalder Embodiment. Som nævnt er Tangible Computing digitale systemer, der inddrager fysiske objekter og inkorporerer den måde, mennesket interagerer med den fysiske verden på. Tangible Computing udnytter og udforsker menneskets fysiske erfaring, altså Embodiment. Social Computing fokuserer på den kontekst, teknologien indlejres i for at forstå de sociale sammenhænge. Mennesket skaber de sociale sammenhænge gennem fysiske handlinger, altså Embodiment (Dourish 2001:127ff). Embodiment ligger mellem handling og mening og er det, der gør vores handlinger, udsagn og tanker meningsfulde. Embodied Interaction er det aspekt af interaktion, der skaber, manipulerer og deler betydninger gennem en indlevet interageren med fysiske genstande (Dourish 2001:126). Der er tre aspekter af ordet mening, som giver en dybere forståelse af Embodied Interaction. Det tre aspekter er ontologi, intersubjektivitet og intentionalitet. Ontologien er læren om det værende og giver en struktur, hvori mening kan konstitueres. Mening opstår gennem menneskets interaktion med verden. For individet giver den ontologiske forståelse svaret på, hvordan individet kan skelne mellem forskellige eksisterende systemer og relatere dem til hinanden. Kernesvaret på den ontologiske forståelse er mening. Meningen dannes af individet. Det får Dourish til at kritisere udsagnet designing an ontologi af to årsager: 1) En ontologisk struktur er et opstået fænomen, der fremkommer af den deltagende praksis. Den er ikke formet i en designproces. Designeren kan reflektere over et sæt af ontologiske løfter måder at skabe mening, men kan ikke tilbyde brugeren en ontologi. 2) Udsagnet indikerer, at der kun er én ontologi tilstede, altså at brugerens ontologiske forståelse er objektiv og statisk. På den måde tillægges interaktion ikke betydning. Dourish kritik opridser, hvad ontologi er: En ontologisk forståelse er subjektiv, og den skabes og reproduceres gennem interaktion (Dourish 2001:126ff). Nøgleordet for en fænomenologisk tilgang er intersubjektivitet (Dourish 2001:131). Intersubjektivitet drejer sig om deling af mening. Intersubjektivitet er kommunikationen af forståelse mellem mennesker. Kommunikation sker gennem ord, kropsprog, handlinger etc. For designeren er intersubjektivitet interessant, fordi det er hendes opgave gennem designet at kommunikere til brugeren, hvordan designet skal anvendes. Et andet aspekt af intersubjektivitet, som er relevant for et design, er kommunikationen mellem brugerne gennem systemet (Dourish 2001:131ff). Det interessante er ikke systemets muligheder, men måden hvorpå det rent faktisk anvendes. Begge typer af kommunikation forudsætter designerens kendskab til brugere, kontekst og praksis. 13

14 Intentionalitet er det sidste aspekt af mening, som Dourish beskæftiger sig med. Inden for fænomenologien refererer intentionalitet til en form for målrettethed, der skaber mening mellem forskellige entiteter (Dourish 2001:134). Intentionaliteten er eksempelvis forholdet mellem en tanke om en rød bil og den mening, det giver rent faktisk at se bilen. Dourish identificerer to typer af intentionalitet: original intentionalitet og afledt intentionalitet. Den originale intentionalitet er den, der fremkommer i bevidstheden og skaber mening for det enkelte individ. Den afledte intentionalitet er den, der kommer af, at andre fortolker den originale intention (Dourish 2001:135). Når jeg, eksempelvis, tænker på den røde bil, er det min originale intentionalitet. Når jeg tegner den, og du ser tegningen og forstår den som en rød bil, er det din afledte intentionalitet. Overført til computerteknologiske termer består software systemer af programkoder, der omsættes til abstraktioner, som repræsenterer og referer til entiteter. De kan være fysiske, sociale eller konceptuelle og derigennem skabe mening for individet. Digitale informationer er i sig selv intentionelle fænomener, der refererer til ting (Dourish 2001:134). Ontologien er det aspekt af mening, der får individet til at skabe mening; intersubjektiviteten gør, at mening kommunikeres; og intentionaliteten får individet til at koble handling og mening. Forholdet mellem Embodied Interaction og handling etableres i intentionaliteten, som styres og opretholdes gennem ontologien og intersubjektiviteten. Mening er i sig selv ikke tilstrækkelig for Embodied Interaction. Mening må konstant manifesteres og omsættes til praktisk brug det sker gennem handling. Her kommer begrebet kobling ind. Med kobling kan forholdet mellem forskellige entiteter opbygges og brydes igen og derigennem overføres til handling (Dourish 2001:138). Embodied Interaction drejer sig om det enkelte individs handlinger i en fysisk verden på baggrund af en meningsfuldhed, der fremkommer ved, at hun konstant kobler handling og mening. Mening skabes gennem intentionelle handlinger, som styres og vedligeholdes gennem relationerne til andre individer, og passes ind i det enkelte individs meningsstruktur. Dourish finder forståelsen af Embodied Interaction anvendelig til at forstå interaktionen mellem produkt og bruger. Embodied Interaction er relevant både før og efter en designproces Designprincipper Dourish opstiller forskellige perspektiver på Embodied Interaction. I det følgende redegøres der for principperne, som i afsnit i anvendes til at analysere Tangible Archive. Embodied Interaction er mere end den fysiske forståelse af teknologien, den griber ind i hele vores måde at agere i verden på. Vi sanser og erkender med hele kroppen og anvender denne fysiske erfaring. For at forstå, hvordan den fysiske erfaring indgår i interaktionen med teknologien har Dourish uddifferentieret begrebet i seks designprincipper. Designprincipperne skal ikke ses som designanbefalinger, -regler eller guidelines, men som observationer eller kommentarer til generelle kriterier for design af Embodied Interaction (Dourish 2001:162). Designprincipperne er: Computerisering er et medium; mening opstår på flere niveauer; brugerne, ikke designerne, skaber og kommunikerer mening; brugerne, ikke designerne, 14

15 håndterer kobling; embodied teknologier deltager i den verden, de repræsenterer; og Embodied Interaction omsætter handling til mening. Principperne udgør et analyseredskab til at opnå en dybere forståelse af produkter Computerisering er et medium Dourish retter i dette princip opmærksomheden på, at computerisering er et medium for Embodied Interaction. Embodied Interaction handler om, hvordan mening skabes, opretholdes og kommunikeres via teknologien i praksis. I og med at mening overføres og deles gennem interaktive teknologier, kan computerisering betragtes som et medium i sig selv. Det, Dourish forstår ved computerisering, rækker ud over programmeringen bag computersystemer ved at inkorporere deres udtryk både i form af betydningssystemer og virkemidler (Dourish 2001:163). Det er udbredt i systemudviklingen at betragte computere som et medium for kommunikation. Eksempelvis opfattes programmeringssproget som et medium for kommunikation af algoritmer og modeller, og inden for den interaktive systemudvikling er netværkscomputere medium for korrespondance, chat-fora, videokonferencer etc. I begge eksempler udnyttes computerens muligheder til at repræsentere og transportere information. I disse eksempler er det ikke computerisering, der er i fokus, men i stedet selve den kommunikative handling (Dourish 2001:162). Computerisering som et medium adskiller sig fra computeren som et medium. Computeren som medium henviser til det redskab, computeren er i form af at tilbyde en række softwareprogrammer fx skriveprogrammer, kalenderorganisering og regneark. Computerisering, derimod, omfatter også brugernes mulighed for at udtrykke sig, deltage, udforske, kommunikere og udvikle 9. Computerisering inddrager den praksis, der er forbundet med anvendelsen af computeren (Dourish 2001:163). At betragte computerisering som medium kaster lys på det at designe systemer, der beror på Embodied Interaction. Det handler om at forstå både kommunikationen i sig selv og det, at den overhovedet finder sted. Et aspekt af kommunikationen er det som foregår mellem designer og bruger. Et systems struktur dets design og funktion kommunikerer designerens forventninger til brugerens anvendelse af systemet. Denne type kommunikation er et iboende karakteristika ved næsten alle typer af teknologier (Dourish 2001:163). Dourish introducerer begrebet modulation for at indfange essensen af computerisering. Modulation er mediernes evne til at bære information uden at mediet i sig selv ændrer sig. Transporten af information sker uafhængigt af informationen, der kodes og afkodes i mediet. Modulationen er bærer af mening. 9 Inden for medieteorien benævnes denne adskillelse som en sondring mellem mediernes kommunikation som transmission og ritual. Transmission er opfattelsen af mediet som redskab til at transportere kommunikationen, og det rituelle perspektiv angår den deltagelse og de handlinger mediets kommunikation skaber og indgår i (Drotner et al. 2000:10). 15

16 Modulation omfatter ikke kun teknologien, men også den praksis, som produktet er en del af (Dourish 2001:164). Ved praksis forstås i denne sammenhæng informationens genre. En genreforståelse indeholder brugernes forudfattede forventninger til informationen blandt andet på baggrund af tidligere erfaringer med informationen. Med genreforståelsen skabes meningen i informationen både gennem systemet ved den forudgående genreforståelse og gennem den repræsentation, hvori den bliver aktiv i praksis (Dourish 2001:165). Modulationen giver en direkte måde at forstå interaktionen på, da den ikke alene beskæftiger sig med teknologien eller kommunikationen, men både indfanger teknologien, kommunikationen og relationen i mellem dem. Computerisering som et medium bidrager med bestemte perspektiver og muligheder, der fremhæver computersystemers natur, ikke som uafhængige agenter, men som udvidende og afhjælpende i forhold til brugerens aktiviteter. Det vil sige, at det er den omstændighed, at computere gør ting, der får konsekvens for teknologien og ikke mindst den praktiske sammenhæng teknologien indgår i Mening opstår på flere niveauer Repræsentationer, i form af fysiske objekter, i produkter, der bygger på Embodied Interaction, bærer mening på flere niveauer. Eksempelvis både ved at være et objekt og ved at være repræsentant for den opgave, den løser. Hvert meningsniveau kan relateres til forskellige aktiviteter med forskellige formål, der udføres samtidigt. Designeren er i designet af produktet ansvarlig for at understøtte de mange meningsniveauer ved at muliggøre forskellige former for brug (Dourish 2001:166). I dette princip angår meningsniveauerne anvendelsen af fysiske objekter som repræsentanter samt den handling, de indgår i. Repræsentationen kan være formgivet ikonisk eller symbolsk og kan repræsentere et objekt eller en handling (Dourish 2001:167). Om repræsentationen er ikonisk eller symbolsk afhænger af forholdet mellem selve repræsentationen og dét, der repræsenteres. Ikoner er en umiddelbar afbildning af det, der repræsenteres, mens symboler er den abstrakte beskrivelse. Repræsentationer kan således være mere eller mindre ikoniske eller symbolske. Det vil sige, at jo mere symbolsk, desto mere abstrakt er repræsentationen. Om en repræsentation opfattes som symbolsk eller ikonisk er subjektivt funderet, men designeren kan søge at definere dette ved at tage afsæt i kultur og kontekst. Repræsentationen beskriver det objekt eller handling, der repræsenteres. Hvor objekter kan være mennesker og genstande skal handlinger forstås som begivenheder, aktiviteter og adfærd (Dourish 2001:167). En repræsentation repræsenterer ikke nødvendigvis ét objekt eller én handling, men kan have flere repræsentationsniveauer i sig. Dourish beskriver forholdet mellem repræsentationerne og det repræsenterede med eksempler på elementer, der indgår i designet af en brugergrænseflade. I den konventionelle udvikling af brugergrænseflader anvendes i stor stil analogier og metaforer fra den materielle verden, som bygger på 16

17 brugernes associationer. For eksempel skrivebordsmetaforen fra den personlige computer, hvor systemets muligheder beskrives for brugerne ved hjælp af grafiske repræsentationer. De grafiske repræsentationer udnytter Embodiment. Brugeren forstår ikonet eller symbolet ved at trække på sin fysiske erfaring. Repræsentationer tillader brugeren at interagere gennem dem i forhold til det repræsenterede. Samtidig er repræsentationerne selv genstand for interaktionen i og med, at de kan undersøges, manipuleres eller rearrangeres i den sammenhæng, hvori de indgår (Dourish 2001:169). Det er nødvendigt at revurdere den traditionelle opfattelse af forholdet mellem repræsentationer, objekter og handling, da grænserne ikke er adskilte, men flydende. Repræsentationerne kan både være repræsentant for et objekt eller en handling (eller begge dele), og give mening, værdier og konsekvenser på forskellige niveauer (Dourish 2001:169) Brugerne, ikke designerne, skaber og kommunikerer mening og håndterer kobling Tredje og fjerde designprincip behandler Dourish under ét, da de bygger på den samme argumentation i forhold til måden at designe på. Principperne er brugerne, ikke designerne, skaber og kommunikerer mening og brugerne, ikke designerne, håndterer kobling. Principperne adskiller sig ved at udgøre to aspekter af mening. Designeren kan hverken skabe mening eller koble handling og mening i et produkt det afhænger af brugeren. I stedet kan designeren foreslå eller opfordre til en bestemt interaktion og brug af systemet ved at tilbyde brugeren produkter, der forholder sig til brugerens øvrige handlinger, kategoriseringer, referencer og praksisser. Et produkt kan ses som et medie, der opretholdes og deles i et fællesskab af praksis. Den mening, som mediet giver den enkelte bruger, skabes således ikke af designeren, men afgøres i den brug, interaktion og praksis, hvori mediet indgår. Det samme gælder kobling: i interaktionen fremkommer det intentionelle. Designeren kan foreslå koblingen i produktet, men ikke forestå den (Dourish 2001:170ff). Med dette afsæt for design får designeren en anden rolle end tilfældet er for den traditionelle interaktive systemudvikling: Designeren er ansvarlig for systemets form og funktion og samtidig for den forestillede anvendelse af det. Designerens ændrede rolle angår dels indstillingen til den stillede opgave og dels den aktivitet, der er forbundet med designet (Dourish 2001:172). Designerens indstilling angår, den rolle hun spiller i interaktionen mellem brugeren og designet. I den traditionelle tilgang er det designeren, der gennem kontrollen med designet styrer interaktionen mellem brugeren og designet. Det er denne indstilling, Dourish mener, må ændres. Det kan ske ved, at produktet udvikles på brugernes og arbejdssituationens præmisser ikke på designerens. Designeren må derfor fokusere på brugerens forståelse af det produkt, der skal designes, og den situation, det skal anvendes i. 17

18 Dette, i stedet for at se det som sin opgave at designe den endelige og bestemte brug af designet (Dourish 2001:172ff). Denne ændrede indstilling indebærer en ændret adfærd i forhold til den aktivitet, som er forbundet med designet. Designerens opmærksomhed må rettes mod de ressourcer, som produktet skal give brugeren, for at brugeren kan tilpasse og inkorporere produktet i sin arbejdspraksis. Fokus flyttes hermed fra selve produktet over på brugerens behov og muligheder med det. Den ene ressource, som et design må indeholde, er brugerens adgang til at håndtere produktet på forskellige niveauer. Udover at brugeren anvender produktet, så må han også have adgang til at konfigurere det, så det passer til hans vekslende behov (Dourish 2001:173). Den anden ressource, som designeren må give brugeren, er synlighed i produktet (Dourish 2001:174). Synlighed handler om, at andres aktiviteter må synliggøres og at produktet giver feedback til brugeren både som direkte følge af en handling og som resultatet af handlingen. Synlighed i produktet er vigtig, fordi den lader brugeren håndtere det på egne præmisser. At brugeren håndterer produktet på egne præmisser, er nødvendigt for at handlinger bliver meningsfulde. Brugerens kontrol med interaktionen er således afgørende for designet. Dét kræver en designtilgang, hvor designeren involverer brugerne og den kontekst, designet skal indgå i. Dette gøres fx ved at opmuntre brugerne til at deltage i designprocessen (Dourish 2001:170) Embodied teknologier deltager i den verden, de repræsenterer Begrebet Embodiment betragter ikke krop adskilt fra bevidsthed. Da Embodiment ikke er et karakteristika ved den fysiske virkelighed, men har en deltagende status gennem interaktionen, vil en repræsentation heller ikke adskilles fra sin fysiske form. Repræsentation og objekt bliver sameksisterende entiteter (Dourish 2001:177). Denne konstatering har designkonsekvenser, der relaterer sig dels til produktet og dels til det analytiske perspektiv på processen. Brugere af produkter skaber deres egen måde at anvende og kommunikere gennem produktet på. Når produkter indgår i sociale sammenhænge, udvikles brugen og kommunikationsformen i fællesskab brugerne imellem. Det er ikke en åbenlys og udtalt kommunikation, men den tilegnes gennem produktet (Dourish 2001:178). Herved deltager produktet i den verden, det repræsenterer. Ydermere præges produktet over tid af den information og af selve anvendelsen. Dermed skaber brugen af produktet i sig selv historier. Dourish eksemplificerer dette med en analyse af patientjournaler i papirform. Patientjournalerne spiller en direkte rolle i koordineringen af forskellige aktiviteter, der sker omkring patienterne fx undersøgelse, medicinering, tests, målinger. Journalen ses altså som repræsentant for patienten og dennes sygdom. Patientjournalen fortæller indirekte en historie om den rolle, den har spillet og de aktiviteter, den har indgået i. Det gør den i form af håndskriften, udstregninger og ændringer samt 18

19 ved at papiret er nusset og bukket i kanterne. Det er repræsentationens indirekte rolle, designeren må være sig bevidst (Dourish 2001:179ff). Designeren må sikre fleksibilitet i produktet, så det bliver muligt for brugerne at skabe deres egne måder at kommunikere gennem produktet på. Samtidig skal produktet kunne fortælle sin historie om den brug, det har indgået i. Pointen med at anvende fysiske objekter er, at brugerne i interaktionen med dem trækker på den kropslige erfaring. Derfor må produkterne, i et procesanalytisk perspektiv, forholdes til Embodiment og at de fysiske objekter i sig selv deltager i ikke-fysiske entiteter. Designeren må forstå hvilken betydning fysiske objekter har for brugeren for at produktet bliver så fleksibelt som muligt, og for at repræsentation og objekt passer ind i brugerens forståelsesramme. Denne forståelse er imidlertid ikke statisk, men ændres både gennem brugernes egne handlinger og ved, at produktet deltager i brugernes kontekst. Dourish fremhæver denne konstatering med hjælp fra Gerson og Star, der i forhold til arbejdsprocedurer i et kontor har konkluderet, at ingen repræsentationer er komplette eller permanente (Dourish 2001:181). Den måde Gerson og Star har håndteret det på, er ved at arbejde med åbne kategorier, der kan modsvare, at kategorierne udvikles, udvides og revideres. I det specifikke eksempel er de åbne kategorier udtænkt med afsæt i observation af de kategoriseringsstrukturer, brugerne i forvejen anvendte i deres organisering af arbejdet. Brugerne spillede en aktiv rolle ved at anvende prototyper direkte i deres arbejde. Prototyperne var udviklet på baggrund af observationen (Dourish 2001:183). Da produkter ikke indgår statiske verdner, må de for at være levedygtige være dynamiske, så de kan tilpasses den kontekst de skal indgå i. Designprincippet, Embodied teknologier deltager i den verden, de repræsenterer, forudsætter, at designeren er opmærksom på at repræsentationerne allerede før de indlemmes i produktet har en historie, som ikke må konflikte med det, de skal repræsentere i produktet. Produktet skal være så fleksibelt at der er plads til brugernes egne måder at kommunikere gennem produktet på, og produktet skal være formbart, så det kan tilpasses brugen og den konsekvens det får i den verden, det repræsenterer Embodied Interaction omsætter handling til mening Kerneideen med et interface, der bygger på Embodiment, er muligheden for at omsætte handling til mening. Mening findes ikke i produktet i sig selv, men opstår i brugen af det. Mening skabes på baggrund af brugernes kontekst. Designeren må derfor fokusere på interaktionen med produktet og ikke på produktet alene. Designeren kan opnå dette fokus ved at skelne mellem de forskellige aspekter af mening, nemlig intentionalitet, ontologi og intersubjektivitet. 19

20 I forhold til intentionaliteten opretholdes mening kun længerevarende, hvis andre brugere fortolker og forstår den enkeltes intentionelle handlinger, det, der tidligere er defineret som den afledte intentionalitet. Dourish eksemplificerer dette med at kritisere produkter inden for Knowledge Management, hvor der eksperimenteres med vidensdelingen gennem vidensdatabaser. Viden modificeres og behandles som fysiske fænomener. Dourish kritiserer denne type produkter for at betragte mening som iboende informationen, hvorved produkterne i sig selv bliver meningsbærere. I stedet er det de enkelte individer, der gennem handlinger gør informationen i produktet meningsfuld (Dourish 2001:184). Det ontologiske aspekt bruges her til at trække på de tidligere erfaringer, en bruger har med et produkt hun forstår dets strukturer ud fra den måde, hvorpå hun interagerer med dét eller lignende produkter. Dourish anvender begrebet affordances der handler om at designe, så genstande tillader bestemte former for handling, fordi de er formet, så de passer til en bestemt handling. Det er ikke kun genstandens form, der opmuntrer til en bestemt brug. Det er også dens placering og den sammenhæng, den indgår i både i produktet og i brugen (Dourish 2001:185). Intersubjektivitet vedrører at mening dannes på et fælles plan; historier og identitet deles gennem deltagelse i fælles aktiviteter (Dourish 2001:186). En fælles mening skabes således gennem fællesskabets praksis. Medlemskab af et fællesskab og den fælles mening kommer ikke alene ved at lære dets karakteristika at kende, men ved deltagelse i fællesskabet. Et produkt kan bidrage til fællesskabet ved at medtænke grundlaget for fællesskabet det vil sige såvel uskrevne regler som den konkrete praksis, hvori fællesskabet eksisterer. Produktet skal muliggøre forskellige niveauer af deltagelse i fællesskabet og sikre, at fællesskabets værdier kan udtrykkes i produktet, og gennem de genstande, der indgår. Der må tages hensyn til, at fællesskabets værdier ikke er en statisk størrelse, men at de konstant ændres og reproduceres i den fungerende praksis (Dourish 2001:186). Selvom det ikke er muligt for designeren at skabe selve meningen, kan produkter designes således, at de kan tilpasses forskellige typer af anvendelse. Dette ved at designeren inkorporerer det, der i konteksten giver mening for brugerne. 2.2 Opsamling på Embodied Interaction Dourish begreb Embodied Interaction giver os et analyseredskab til at forstå produkter i Ubiquitous Computing-æraen. Embodied Interaction vedrører menneskets interaktion med teknologiske produkter, en interaktion, der beror på Embodiment. Embodiment er det karakteristika, der skaber mening for mennesket i sin ageren i verden. Embodied Interaction kan analyseres ved hjælp af Dourish designprincipper. De seks designprincipper behandler Embodied Interaction ved at uddifferentiere forskellige niveauer i begrebet for at forstå, hvordan produkter bedst muligt lægger op til en fysisk interaktion, der er naturlig for menneskets måde at kommunikere og handle på i hverdagskonteksten. 20