KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Sødalen dagtilbud

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Sødalen dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Silkeborgvej. Sødalen dagtilbud består af 1 vuggestuer, 0 børnehaver og 5 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 108 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 156 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 42,7% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 2,3% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Sødalen dagtilbud Rosenstien 2 Tlf.: Dagtilbudsleder: Merete Nøhr mnoehr@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Dagtilbud Sødalen består af 9 vuggestuegrupper, 9 børnehavegrupper. Vi er 110 vuggestuebørn og 170 børnehavebørn og ca. 70 medarbejdere i alle aldre. ligger i naturskønne omgivelser tæt ved Brabrandsøen og Naturcenter Sølyst. Her er alle afdelingerne aktive andelsbrugere i Natursamarbejdet, hvor vi gør brug af mulighederne for udfoldelse i og udforskning af natur og dyreliv. I Dagtilbud Sødalen er der fokus på børns leg, med det skabende og det kreative som vigtige udviklende aktiviteter. Vi arbejder hele tiden med at udvikle de fysiske rammer for leg og bevægelse, så de inspirerer og udfordrer børnene både inde og ude. For eksempel har vi gennem de sidste to år opgraderet vores legepladser, og vi skaber løbende nye legemiljøer indenfor. Vi har stor opmærksomhed på at give plads til fordybelse i legen, og vi arbejder på, at alle børn har gode legerelationer og føler sig som en del af et fællesskab. Gennem de sidste to år har vi i dagtilbuddet haft et særligt fokus på kreativitet og børns kunstneriske udfoldelser gennem vores projekt Lad kreativiteten blomstre. Vores mål er at udvikle børnenes evne til at udtrykke sig kunstnerisk, og at styrke integrationen - i den kreative proces er alle børn lige uanset kulturel baggrund og sproglig formåen. Derfor er vores huse i dag fyldt med børns kunstneriske udtryk, og kreativiteten er nu en del af hverdagen i Dagtilbud Sødalen. I afholdt vi en succesfuld børnekunstudstilling på Åby Bibliotek med stor opbakning fra forældrene. Vi har flere medarbejdere med særlige kompetencer på det kreative og kunstneriske område, og vi arbejder løbende med at udvikle dette felt. I det pædagogiske arbejde lægger vi vægt på omsorg for det enkelte barn, tid til det enkelte barn, at være nærværende og vise glæde, humor og rummelighed. Vi oplever, at disse elementer fremmer en positiv udvikling hos barnet. Vi skaber ro og overskuelighed omkring barnet gennem struktur og mange planlagte aktiviteter. Det er afgørende for os, at det enkelte barn hver dag bliver mødt af positive og imødekommende voksne, så det oplever sig selv som en værdifuld del af fællesskabet. Sødalen modtager samlet set børn med vidt forskellige baggrunde, socialt såvel som sprogligt og kulturelt. Med baggrund i denne børnesammensætning har vi i vores dagtilbud en særlig mulighed for, at børnene lærer, hvad rummelighed og mangfoldighed vil sige. Vi mener, at menneskelighed og tolerance netop læres i et respektfuldt møde med andre, der er forskellige fra en selv eller har andre forudsætninger. Det er afgørende for barnets trivsel i hverdagen og deres videre færd i livet, at vi i samarbejde med forældrene udvikler børnenes sociale kompetencer. Vi arbejder især med børnenes egen konfliktløsning, indlevelsesevne og omsorg for hinanden. Flere afdelinger arbejder med metoden Fri for mobberi. Vi har stort fokus på at skabe gode målrettede tilbud til både børn med særlige behov og ressourcestærke børn - et miljø for alle uanset udviklingstrin, kulturel baggrund og sociale kompetencer. Vi løfter i Dagtilbud Sødalen en særlig opgave i forhold til sprogstimulering af børn, der ikke har dansk som modersmål. Blandt andet er vi en del af projektet Investering i børns fremtid, hvor vi arbejder intensivt med at understøtte den dansksproglige udvikling og ruste børnene til skolestart. I Dagtilbud Sødalen arbejder vi hver dag med at udvikle en høj kvalitet, så børn, forældre og medarbejdere møder: - Et læringsmiljø, hvor børn møder anerkendelse af, hvem de er, hvad de ser, oplever og føler, og hvor børn får omsorg fra aktive og engagerede voksne, der inspirerer og inspireres til, at alle børn møder udfordringer, der motiverer og skaber læring. - Et udviklings- og læringsmiljø, der i vores forståelse sprudler af livsglæde, fantasi, lyst og aktivitet. - Et miljø, hvor børn og voksne har følelsen af at høre til, og hvor alle har oplevelsen af selv at udgøre en vigtig del af miljøet. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Kompetenceudviklingsplaner for alle medarbejdere 2. Supervision samt ambulancetjeneste ift. til udsatte børn 3. Systematik ift. evaluering og videndeling 4. Børns og personalets trivsel og inddragelse af medarbejdere 5. Børn og de kunstneriske processer lad kreativiteten blomstre OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. I forbindelse med afholdelse af LUS-samtaler for lederne og MUS-samtaler for medarbejderne er vi i gang med at udarbejde kompetenceplaner for alle. Desuden har vi afholdt kompetenceudvikling for alle medarbejdere i. 2. I forbindelse med udfordrende opgaver har vi i samarbejde med PPR afholdt supervisionsforløb for medarbejdere i flere afdelinger. Denne mulighed forventer vi fortsat at benytte os af. 3. Siden sidst har vi undersøgt forskellige evalueringsværktøjer. Vi har fundet frem til en enkel metode, som både skaber overblik over planlægning og evalueringsopgaven. 4. Vores udgangspunkt er, at når voksne trives og er stabile i deres arbejde, så trives og udvikler børn sig også bedst muligt. For at skabe trivsel hos personalet har vi derfor fokuseret på mening i arbejdet i form af medindflydelse og nedbringelse af sygefravær. 5. Vi arbejder videre med inspiration og kompetenceudvikling blandt personalet. Blandt andet har vi været på inspirationsbesøg på Aros, afholdt oplæg om børn og kreativitet ved billedkunstner Anne Marie Holm, arbejdet med videndeling og inspiration på tværs af afdelingerne, afholdt udstilling på Åby Bibliotek i januar, afholdt kunstprojekter for børnene i samarbejde med lokale kunstnere. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. Komp.udv.planer skaber overblik over medarbejderens ønsker og behovet for komp.udv. generelt i afdelingerne. Fx har alle pædagoger fra de nye vuggestuegrupper været på kompetenceløft ift. 0-3-årsområdet. Vi skal dog være opmærksomme på, at ikke alt kan planlægges år i forvejen. Vi skal gribe de muligheder for kompetenceudvikling, som opstår løbende. 2. Ved supervision skabes bedre trivsel, bedre håndtering af de svære opgaver, mulighed for at komme ud med bekymringer og blive lyttet til. 4. Medinflydelse eks.: I planlægningen af fælleskurser for medarbejdere udvalgte medarbejderne temaerne til kurset. Vi har desværre ikke kunnet nedbringe sygefraværet i større omfang i alle afdelinger. 5. Kreativitet er blevet en integreret del af hverdagen og det pædagogiske arbejde i afdelingerne. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At vi i fællesskab med forældrene skaber de bedst mulige betingelser for barnets trivsel og udvikling. At den enkelte forælder oplever sammenhæng og indflydelse i dagtilbudsstrukturen - både i afdelingen og på dagtilbudsniveau. At der er åbenhed og tydelighed i forhold til de gensidige forventninger til personale og forældre i den enkelte afdeling. At forældrene får styrket deres fællesskab i afdelingerne. Som resultat ser vi, at... Der er sket en styrkelse af forældrefællesskabet i flere af afdelingerne i form af forældrearrangementer; fx forældremiddage (uden personale) og forældrekaffe. Flere afdelinger har udarbejdet nyt og mere overskueligt informationsmateriale til forældrene for at tydeliggøre de gensidige forventninger. Dagtilbudsbestyrelsen har lavet deres egen velkomstfolder til alle forældre, hvori de beskriver mulighederne for at få indflydelse i strukturen. Det er dog stadig en stor udfordring at få forældrene til at opleve sig inddraget i beslutninger vedr. dagtilbuddet (se forældretilfredshed). Vi har besluttet, at dagtilbuddet skal udgive temabreve til forældrene om pædagogiske emner, fx betydningen af børns leg. Formålet er at give forældrene større forståelse og indsigt i det pædagogiske arbejde. Bestyrelsen har desuden inviteret hele forældregruppen til forældreaften med oplæg om Børn og Seksualitet. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren 62,0% 68,0% 78,3% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 56,0% 56,0% 57,2% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,1% 84,9%...deres barns trivsel ,9% 77,4%...pladsen til forskellighed ,3% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,2% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,5% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på - en læringsforståelse, der vægter at læring er en livslang proces, der foregår alle steder og i alle situationer. En proces, hvor barnet i aktivt samspil med sine omgivelser både udvikler sig og tilegner sig viden. Vi anerkender, at børn lærer og udvikler sig gennem relationer til andre børn, til voksne og i læringsrum, der tilgodeser, at børn har forskellige forudsætninger og måder at lære på. Legen er barnets vigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet at forstå sig selv, samspillet med andre og omverdenen. Udvikling af identitet, evnen til at handle og reflektere sker, når børn med brug af forskellige sanser afprøver sig selv, udforsker omgivelserne, forundres og forbavses. Pædagogens rolle I Dagtilbud Sødalen er den enkelte pædagogs faglige udfoldelse, bevidsthed om egne ressourcer og forståelse af den pædagogiske opgave sammen med barnets perspektiv på verden det væsentligste fundament i etableringen af et kvalitativt læringsmiljø. Vi arbejder på at stimulere til leg og læring ved at skabe indbydende fysiske rum og sociale fællesskaber, hvor børnene udfolder sig og dannes aktivt, nysgerrigt og eksperimenterende i deres valg af kreative og fysiske udfoldelsesmuligheder. Børn med særlige behov I de enkelte afdelinger tager vi udgangspunkt i de overordnede og generelle læreplansmål for børn med særlige behov og handicaps. Dette sker ved, at disse børn bliver inkluderet i fælles aktiviteter med de øvrige børn i afdelingen ud fra deres individuelle forudsætninger og med den nødvendige støtte. Vi ser læring, udvikling og leg som forbundne og uadskillelige processer, der foregår hele tiden. Som resultat ser vi, at... 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. Barnet viser begyndende empati Eksempel blandt 0-2-årige: Barnet henter en voksen, hvis et andet barn er ked af det, viser omsorg ved at tilbyde sutten og trøste/ae. 2. Barnet samarbejder og viser hensyn til andres behov Eksempel blandt 0-2-årige: børnene står på række og venter på, det bliver deres tur. Børnene inviterer andre med ind i legen. 3. Barnet passer på sig selv Vi ser at børnene kan sætte grænser over for andre børn, og sige fra, hvis der er noget, de ikke vil være med til. Eksempel 3-6-årige: Barnet siger nej til at lege med et andet barn, hvis det er for vildt - barnet siger til og fra. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn - 56,0% 59,7% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 57,0% 58,0% 68,8% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At børnene anvender sproget til problem- og konfliktløsning Børn, der førhen reagerede overvejende kropsligt i konfliktsituationer, bruger nu sproget i stedet 2. At løfte gruppen af børn med dansk som andet sprog i deres sproglige kompetence Ved sprogscreeingen af kommende skolestartere i februar så vi en positiv udvikling af vores tosprogede børns danskkundskaber, da ingen af børnene længere blev indplaceret i de to laveste kategorier. 3. At barnet viser interesse og eksperimenterer med skriftsproget At børnene udviser interesse for skriftsproget. Leger med bogstaver, skriver hinandens navne, legeskriver, og viser en bevidsthed om, at der findes et skriftsprog. 11 KVALITETSRAPPORT

12 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 1 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 3 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 33.3% 66.7% KOMMUNEN 89.7% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 50% 45% 37.4% 60.8%...en særlig indsats Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 63.3% 36.7% 68% 27.1%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At udvikle børnenes evne til at udtrykke sig kreativt/kunstnerisk Af flere børn har lyst til at være at være kreativt udøvende. Deres værker er mere gennemarbejdede, og der er kommet større mangfoldighed i deres udtryk. 2. At styrke inklusionen ved at arbejde med kreative processer I vores kreative projekter ser vi at børn med fx et svagt sprog kan udtrykke sig mere nuanceret gennem billedsproget. Det kan opleves som en øjenåbner for de andre børn i relationen. Ordene kommer af sig selv, når det er det visuelle, der er afsættet - det er konklusionen fra legepladsforløbet, hvor alle afdelingens børn malede i tre dage. Derved fik alle børn, også de sprogligt svage, gode forudsætninger for at ytre sig. 3. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi - 65,0% 75,2% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. Barnet har glæde ved oplevelser med naturen Eksempel blandt 0-2-årige: Børnene udviser begejstring ved at færdes i naturen: de efterligner dyrenes lyde, følger efter kaninerne. Børnene viser glæde ved at komme udenfor. 2. Barnet kender til nogle dyr og planters livsbetingelser Eksempel blandt 3-6-årige. Børnene viser interesse for dyrenes levevis: Børnene ser en fugl gennem vinduet og spørger til, hvad fuglene lever af om vinteren; en voksen fortæller, at man fx kan hænge æbleskrog ud til dem i stedet for at smide det i skraldespanden. Personalets begejstring og interesse smitter af på børnene. Kendskab giver venskab! 3. Barnet får kendskab til årets gang i naturen Vi ser at kendskab til årets gang giver børnene større respekt for naturen. De viser omsorg for dyr og planter - træder ikke på insekter og nyspirede planter, smider ikke affald i naturen. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på At skærpe opmærksomheden på dagligdagens muligheder for at fremme børns trivsel og sundhed - både fysisk og psykisk. At udvikle vores fysiske udemiljøer for at tilgodese børnenes motorik og sanseintegration. Alle dagtilbuddets legepladser er i større eller mindre omfang blevet opgraderet igennem de sidste to år. Vi har søgt og fået ekstra midler til dette formål. At lys har betydning for børn og voksnes trivsel. Målet er at højne følelsen af velvære, at skabe et bedre læringsog udviklingsmiljø, sænke støjniveauet og højne æstetikken i vores huse. At arbejde med børnenes sociale kompetencer. f.eks. gennem metoder som: - Fri for mobberi, der udvikler evnen til at forstå og formulere følelser, og dermed de sociale kompetencer. - Mediering, en konflikløsningsmodel, som bygger på anerkendende pædagogik, hvor børnene inddrages aktivt i at finde en løsning, og hvor de indvolverede børn kommer ud med værdigheden i behold. Som resultat ser vi, at... At børnene opholder sig meget udenfor. De viser glæde ved at bevæge sig og deltage i udelivsaktiviteterne. At punktbelysning skærper opmærksomhed og koncentration, det samler børnene og skaber ro og rum til læring. F.eks. ved højtlæsning. At Fri for mobberi og mediering giver færre og mindre konflikter. Børnene kan fortælle om, at de har klaret egne konflikter eller har grebet ind i andre børns konflikter ved at mægle/mediere. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. Børn får stimuleret deres naturlige trang til at røre sig Børnene bliver mere udholdende; de vil gerne røre sig. 2. Selvhjulpenhed i forhold til hverdagens rutiner Mange af børnene kan selv tage deres tøj på. De styrker deres motoriske kompetencer. De vil gerne hjælpe hinanden med at tage tøj på. 3. Barnet får stimuleret sine sanser Børnene registrerer og sætter ord på deres sanseoplevelser. 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 13,8% 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 13,3% 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,3% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Sødalen modtager samlet set børn med vidt forskellige baggrunde, socialt såvel som sprogligt og kulturelt. Ca. halvdelen af vores børn er af dansk oprindelse. Vi har med baggrund i vores børnesammensætning en særlig udfordring og mulighed for, at børnene lærer hvad rummelighed og mangfoldighed vil sige. Vi mener, menneskelighed og tolerance netop læres i et respektfuldt møde med andre, der er forskellige fra en selv eller har andre forudsætninger. Vi har rettet opmærksomhed mod, at vi som voksne formidler kundskaber og normer, der er med til at fremme børns integration. Vi arbejder med, at forskellige kulturer og traditioner får udtryk i institutionerne i dagligdagen og ved fester og arrangementer. Nogle afdelinger har tradition for at holde fx Ramadanfest. Vi har erfaring med, at især vores forældre med anden etnisk baggrund har mindre fremmøde til traditionelle forældremøder. Derfor afholdes fx valg til bestyrelsen med hele familiens deltagelse. Børn med særlige behov eller handicaps Der arbejdes målrettet og individuelt med børnenes udvikling. Det pædagogiske udgangspunkt tages i barnets ressourcer og styrker, og der arbejdes med barnets nærmeste udviklingszone. De fleste målrettede aktiviteter for børn med særlige behov eller handicaps integreres, når det er muligt, med de pædagogiske aktiviteter i hverdagen, således at barnet ikke har oplevelsen af at blive taget til side og trænet, isoleret fra afdelingens øvrige børn. På denne måde får børn med særlige behov eller handicaps, med den rigtige støtte og opbakning et fællesskab, gode pædagogiske muligheder og glæden ved samværet med de øvrige børn, der repræsenterer forskellige udviklingsniveauer. Glæden og mulighederne er gensidige, så alle børn generelt opdrages til respekt og forståelse for andre og til at rumme mennesker, der er forskellige fra en selv. Som resultat ser vi, at... Uddybes ved kvalitetssamtalen 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er Barnet er glad for social kontakt og kan etablere venskaber Børnene udviser glæde ved at se hinanden ankomme og råber navnet på den ankomne. 3. Barnet har indsigt og færdigheder i sociale spilleregler Projekt Fri for mobberi har givet børnene bedre færdigheder i konflikløsning. Der er færre konflikter, og konflikterne er mindre. 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,7% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen 55,0% 76,0% 79,3% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,9% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 75,0% 69,0% 65,8% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE I bestyrelsen for Dagtilbud Sødalen er vi først og fremmest glade for at se en markant stigning i andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at udvikle deres barns sociale kompetencer. Andelen er steget fra 55% i 2007 til hele 79,3% i, og det glæder os meget at se, at indsatsen har båret frugt. Det er dejligt, at det er tydeligt for forældrene, at børnene får udviklet deres sociale kompetencer i dagtilbuddet. Vi hæfter os dog også ved en væsentlig lav tilfredshedsscore på blot 59,1% blandt forældrene i forhold til inddragelsen i spørgsmål vedrørende deres barns læring og trivsel. Vi vil i bestyrelsen - som reaktion på dette svarresultat gerne undersøge, hvad vi kan gøre for, at forældrene føler sig mere inddraget i og velinformeret om dagtilbuddets daglige arbejde med deres børn. Vi ønsker at opgradere bestyrelsens inddragelse i udarbejdelse af dagtilbuddets overordnede pædagogiske læreplan. Institutionernes individuelle lærerplaner vil desuden løbende blive lagt ud på de enkelte institutioners hjemmesider, hvilket også giver bestyrelsen mulighed for indblik på institutionsniveau. Læreplanerne kan muligvis bruges som redskab til at gøre forældrene mere opmærksomme på, hvad personalet laver hver dag med børnene i forhold til læring etc. Vedrørende indsatsen Investering i Børns Fremtid er vi meget tilfredse med at kunne se, at der er skabt en meget positiv kulturændring omkring bøger og læsning blandt børnene. Bestyrelsen i Dagtilbud Sødalen gør sig endnu engang overvejelser omkring, hvorvidt udarbejdelsen af kvalitetsrapporten øger kvaliteten i sig selv. Det foreslås, at pengene kunne bidrage til kvalitet på en anden, mere direkte og frugtbar måde. Det er svært som forælder at forholde sig til rapporten.