BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK
|
|
- Laurits Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene i Danmark skal stå mål med de bedste i verden. Publikationen Bedre indledes med følgende konstatering Uddannelse af høj international standard og kvalitet vil også i fremtiden være nøglen til, at Danmark kan gøre det godt i en fortsat mere globaliseret verden. Uddannelse er en af vore allervigtigste konkurrenceparametre og en forudsætning for en øget og velkvalificeret arbejdsstyrke med tidssvarende kompetencer At uddannelse er afgørende for et land som Danmark, er en almindelig kendt sandhed, og som citatet meget passende peger på, bliver uddannelse i fremtidens globaliserede verden endnu vigtigere. Derfor er de vilkår, elever og lærer stilles overfor, afgørende ikke kun for dem selv, men også for det danske samfunds muligheder for at opretholde et højt velfærdsniveau. En nærmere analyse af udviklingen i investeringerne i uddannelse afslører dog, at regeringens visioner for uddannelsessystemet i virkelighedens verden modarbejdes af besparelser. Dyre er ikke nødvendigvis bedre, men tilbagevendende krav om nedskæringer må nødvendigvis begrænse nes mulighed for at arbejde med kvalitetsudvikling. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\oversigtsnotat.doc
2 2 UDVIKLINGEN FRA 2001 TIL 2004 Udviklingen i tilskud pr. bruger I gennemsnit er tilskuddet til uddannelse pr. bruger faldet med 2,4 procent eller kr. fra 2001 til 2004 (2004 prisniveau), jf. tabel 1. Tilskuddet pr. elev er faldet fra 2001 til 2004 på alle med undtagelse af privatskoler og gymnasiale. Tabel 1. Tilskud pr. elev/studerende 2001 til 2004, kr prisniveau Ændring Folkeskolen 46,4 46,9 45,7 45,6-1,7% Privatskoler 37,5 37,4 37,8 38,0 1,5% Efterskoler 63,6 62,9 61,4 59,2-6,8% Erhvervsfaglige hovedog grundforløb 86,3 83,2 84,5 80,9-6,3% Gymnasiale 66,1 66,5 66,2 66,2 0,2% Videregående 58,9 58,5 57,4 58,5-0,6% Voksen- og efteruddannelse 56,2 56,6 51,7 49,9-11,2% Gennemsnit 48,7 48,8 47,8 47,5-2,4% Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik, KL og Amtsrådsforeningen. Anm. Uddannelserne er i gennemsnittene vægtet med elevtallet i For de, hvor taxametrene fra 2003 er blevet udbetalt eksklusiv moms, er momsen trukket ud i 2001 og Tilskuddene er inkl. div. taxametre, grundtilskud samt tilskud til kvalitet og udvikling. Tilskuddet til voksen- og efteruddannelse er faldet kraftigst med ca kr. eller 11,2 procent pr. årselev i 2004 målt i forhold til tilskuddet i 2001 (2004 prisniveau). Udviklingen i tilskuddet pr. elev fremgår også af figur 1. Figur 1. Ændring fra 2001 til 2004 i tilskud pr. elev/studerende, procent 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% -10,0% -12,0% Folkeskolen Privatskoler Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Kilde: Tabel 1.
3 3 Årsagen til de store besparelser på voksen- og efteruddannelse er primært indførelsen af brugerbetaling på AMU ne og erhvervs udbudt som åben uddannelse, da de offentlige tilskud er sænket svarende til brugerbetalingen. Herudover er der på de fleste blevet gennemført generelle besparelser efter grønthøster metoden på 2-3 procent om året. Selv om en del af midlerne fra disse besparelser anvendes på ne igen, er der reelt blevet sparet betydelige beløb målt pr. elev, som det også fremgår af tabel 2. Tabel 2. Besparelser pr. elev, kr prisniveau Folkeskolen Privatskoler Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Gennemsnit Kilde: Tabel 1 En yderligere forklaring på besparelserne er, at mange tilskud til kvalitetsudvikling, som normalt bevilges for en kortere årrække ad gangen, er ophørt og ikke fornyet. Nogle regnskabstekniske forhold betyder dog også, at stigninger i elevtallet kan medføre faldende gennemsnitlige tilskud pr. elev, og at faldende elevtal medfører stigende tilskud pr. elev. Det første er en del af forklaringen på det store fald i tilskuddet til erhvervsfaglige hoved- og grundforløb, mens faldende elevtal på især kortere videregående er årsagen til de begrænsede besparelser på videregående. Besparelser på uddannelse fra 2001 til 2004 De faldende tilskud pr. elev betyder, at regeringen har sparet ca mio. kr. på uddannelse i 2004 (2004 prisniveau), når besparelsen opgøres som forskellen på det faktiske tilskud til uddannelse i 2004 og det tilskud, der skulle være givet i 2004, hvis tilskuddet pr. elev/studerende var det samme som i 2001.
4 4 Tabel 3. Besparelser i forhold til 2001, mio. kr prisniveau Folkeskolen 304,5-460,9-492,9 Privatskoler -9,6 26,2 49,1 Efterskoler -14,0-47,6-99,7 Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb -145,1-98,2-310,4 Gymnasiale 35,2 8,2 7,9 Videregående -63,8-181,7-64,1 Voksen- og efteruddannelse 21,4-338,2-487,5 Gennemsnit 128, , ,7 Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik KL og Amtsrådsforeningen. Den største besparelse er sket på folkeskolen, hvor der i 2004-budgetterne er sparet ca. 500 mio. kr. i forhold til 2001 (2004 prisniveau). På voksen- og efteruddannelse er der tilsvarende blevet sparet 488 mio. kr. i 2004, jf. tabel 3. Herudover tegner erhvervsne sig for betydelige besparelser. Besparelserne fra 2001 til 2004 på de forskellige fremgår også af figur 2. Figur 2. Besparelse i forhold til 2001, mio. kr. (2004 prisniveau) 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0-100,0-200,0-300,0-400,0-500,0-600,0 Folkeskolen Privatskoler Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Kilde: Tabel 3 Øvrige besparelser I tabel 3 er der kun medtaget besparelser, som skyldes faldende tilskud pr. elev. Herudover er der dog også blevet foretaget en række besparelser ved at mindske optaget på ne eller helt afskaffe dem.
5 5 Dette gælder først og fremmest for voksen- og efteruddannelsesområdet, hvor der både er sket besparelser på åben uddannelse og aftenskolerne. På aftenskoleområdet er det maksimale tilskud, kommunerne kan give til kurserne, begrænset fra 2/3 til 1/3 af lærerudgifterne. Da antallet af kursister samt udgifter til aftenskolerne ikke opgøres, har det ikke været muligt at inkludere aftenskolerne i tabel 1. På åben uddannelse har stigende brugerbetaling, aktivitetslofter mv. ført til faldende forventede elevtal fra 2004 og frem. Af tabel 4 fremgår det, at der desuden er blevet sparet 314 mio. kr. i 2004 gennem nedlæggelse af den fri ungdomsuddannelse og 83 mio. kr. ved nedlæggelse af værkstedsundervisningen (2004 prisniveau). Tabel 4. Øvrige besparelser, mio. kr Værkstedsundervisning Den fri ungdomsuddannelse Åben uddannelse, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Aftenskolerne I alt Kilde: Finansloven for 2003 og og , , 2. samling, L 79. Den samlede besparelse udover dem, der fremgår af tabel 3, er derfor 838 mio. kr. i 2004 målt i forhold til 2001 (2004 prisniveau) De samlede bevillinger til undervisning Bevillingerne til undervisning er samlet steget med 2 procent eller ca. 1 mia. kr. fra 2001 til 2004 (2004 prisniveau). Dette dækker dog over store forskelle, idet bevillingen til folkeskolen eksempelvis er steget med ca. 900 mio. kr. fra 2001 til 2004, mens bevillingerne til AMU er faldet med ca. 350 mio. kr. (2004 prisniveau). Årsagen til, at ovenstående tabeller viser besparelser på stort set alle, trods stigende bevillinger, er, at antallet af elever er steget væsentlig hurtigere end bevillingerne. Væksten i de samlede tilskud til uddannelse har med andre ord ikke kunnet følge med væksten i antallet af elever, der i gennemsnit har været på 5 procent fra 2001 til 2004.
6 6 Væksten i antallet af elever har været kraftigst på erhvervsfaglige hoved- og grundforløb på tekniske skoler, hvor antallet af elever er steget med 14 procent fra 2001 til Antallet af elever på voksen- og efteruddannelse er i modsætning til alle andre områder ikke steget. Dette skyldes givetvis indførelse af brugerbetaling, og at der for nogle er indført loft over antallet af deltagere mv. DEN BUDGETTEREDE UDVIKLINGEN FRA 2005 TIL 2007 Fra 2005 til 2007 forventes tilskuddet pr. elev til uddannelse at falde med yderligere kr. eller 2,3 procent. Tilskuddet til voksen- og efteruddannelse ventes at falde kraftigst, som det også var tilfældet fra 2001 til Tilskuddet til de videregående forventes dog også at falde meget, som det fremgår af tabel 5. Tabel 5. Tilskud pr. elev, kr. (2004 prisniveau) Ændring Efterskoler 59,2 57,4 56,3 55,1-6,9% Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb 80,9 82,1 81,7 79,6-1,5% Gymnasiale 1) 66,2 65,9 65,7 65,5-1,1% Videregående 58,5 55,1 54,7 54,0-7,8% Voksen- og efteruddannelse 2) 49,9 49,2 44,1 43,8-12,1% Gennemsnit 47,5 47,1 46,7 46,4-2,3% Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik, KL og Amtsrådsforeningen. Anm. Uddannelserne er i gennemsnittene vægtet med elevtallet i For de, hvor taxametrene fra 2003 er blevet udbetalt eksklusiv moms, er momsen trukket ud i 2001 og Tilskuddene er inkl. div. taxametre, grundtilskud samt tilskud til kvalitet og udvikling. 1) Ekskl. det almene gymnasium og HF. 2) Ekskl. VUC I 2007 forventes tilskuddet pr. årsstuderende til videregående uddannelse således at være kr. lavere end i 2004, jf. tabel 6.
7 7 Tabel 6. Besparelse pr. elev, kr. (2004 prisniveau) Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale 1) Videregående Voksen- og efteruddannelse 2) Gennemsnit Kilde: Tabel 5 1) Ekskl. det almene gymnasium og HF. 2) Ekskl. VUC De faldende tilskud betyder, at der fra 2004 til 2007 vil blive foretaget besparelser på yderligere 300 mio. kr. i forhold til niveauet i 2004, jf. tabel 7, dvs. udover besparelserne fra 2001 til 2004 på mio. kr. Besparelserne er alene opgjort for de uddannelsesområder, der optræder på finansloven. Tabel 7. Besparelser, mio. kr. (2004 prisniveau) Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale 1) Videregående Voksen- og efteruddannelse 2) Omstillingsreserve I alt Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik KL og Amtsrådsforeningen. 1) Ekskl. det almene gymnasium og HF. 2) Ekskl. VUC De største besparelser budgetteres der med på de videregående, jf. figur 4. Besparelserne sker særligt på de korte og mellemlange og i mindre grad på universiteterne. En del af forklaringen er, at fald i elevtallet fra 2001 til 2004 betød, at tilskuddet pr. elev steg. Da elevtallet fra 2005 til 2007 forventes at stabilisere, sig forsvinder denne effekt, og tilskuddet pr. elev falder derfor. De korte og mellemlange videregående vil endvidere få en del af omstillingsreserven, men som det fremgår af tabel 7, vil tilskuddene herfra ikke kunne opveje besparelserne. I 2004 fik korte- og videregående 60 mio. kr. fra omstillingsreserven. De vil derfor antageligt mod-
8 8 tage yderligere 60 mio. kr. årligt i årene 2005 til 2007, så de i 2007 får ca. 180 mio. kr. af de 530 mio. kr. Besparelserne i forhold til 2004 fra 2005 til 2007 fremgår også af figur 3. Figur 3. Besparelser fra 2005 til 2007, mio. kr. (2004 prisniveau) Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Omstillingsreserve Kilde: Finansloven for årene 2003 til 2004, Danmarks Statistik KL og Amtsrådsforeningen. Ændringer af skolepraktikken Med virkning fra 2005 vil antallet af skolepraktikpladser blive indskrænket, så det kun vil være muligt for elever, som ikke har fået en ordinær praktikplads, at fortsætte deres uddannelse. Der ventes derfor i 2007 at være færre årselever i skolepraktik end i 2004, jf. tabel 8. Bevillingerne til skolepraktikken er derfor sænket med 215 mio. kr. i Hertil kommer reduktioner i løngodtgørelsen til elever i skolepraktik svarende til en besparelse på ca. 500 mio. kr. i 2007 (2004 prisniveau). Tabel 8. Nøgletal for skolepraktikken 2004 prisniveau Tilgang af elever Forventet bestand af elever (årselever) Besparelse i forhold til 2004 (mio. kr.) Nye initiativer (mio. kr.) Netto-ændring Kilde: Finansloven for 2004 og bemærkningerne til L84 samlingen (
9 9 Sideløbende med besparelserne iværksættes der nye initiativer for at få flere elever til at opnå ordinære praktikpladser eller skifte til alternative med bedre beskæftigelsesmuligheder. Den samlede besparelse, når der tages højde for iværksættelse af nye initiativer, ventes af regeringen at blive 489 mio. kr. i 2007 jf. tabel 8 (2004 prisniveau).
REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereVOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først
Læs mereGRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen
9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereTabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser
Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser
Læs mereBesparelser i milliardklassen på uddannelse
Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste
Læs mereNotat om finanslovsforslag 2012
Notat om finanslovsforslag Nedenstående gennemgang er udarbejdet på baggrund af regeringens forslag til finanslov for. Hvis regeringen er en anden efter valget den 15. september, vil der komme et ændringsforslag/nyt
Læs mereBesparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne
Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne 216-222 Notatet har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne som følge af omprioriteringsbidraget
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereTeknisk gennemgang FFL18
Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen
Læs mereEffekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).
Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.
Læs mereFinanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj
Den 10. november 2010/sjj Finanslov 2011 Hos Danske Erhvervsskoler Lederne vil vi helst tale kvalitet, fremdrift, visioner og skolernes bidrag til at skabe vækst i samfundet. Men vi bliver også nødt til
Læs mereBaggrundspapir. - Sådan er tallene blevet til. Cevea Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v. I 1620 København V Tlf
1 Baggrundspapir - Sådan er tallene blevet til Indholdsfortegnelse To børn mindre i hver klasse... 2 Genåbne 100 folkeskoler... 3 500 ekstra sygeplejersker i alle 5 regioner i Danmark... 4 4.000 flere
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereUndervisningsministeriet
Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-
Læs mereOK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft
OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...
Læs mereEn attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland
En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-
Læs mereNotat om finanslovsforslag 2011
København den 24. august 2010 Notat om finanslovsforslag 2011 Indledning Så er forslag til finanslov 2011 landet. I det følgende vil de væsentlige konsekvenser for social- og sundhedsskolerne blive præsenteret.
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereNotat vedrørende Forslag til Finanslov 2016
Ver.2 Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2016 den 24. august 2015. På grund af valget kort før sommerferien var forslaget et teknisk finanslovsforslag,
Læs mereNotat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2
28. august 2013 Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2014 den 27. august 2013. Undervisningsministeriet har lagt orienteringsbreve på www.uvm.dk.
Læs mereBesparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne
Besparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne 216-221 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse med regeringens gennemførelse
Læs mereTeknisk gennemgang FFL19
Teknisk gennemgang FFL19 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL19 for skoleforeningerne på det regulerede område 30. august 2018 Side 1 Disposition Overordnet udvikling i bevilling og aktivitet
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereEn attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland
En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-
Læs mereFærre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever
Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af
Læs mereFinanslovsforslag for konsekvenser for gymnasieuddannelserne
Finanslovsforslag for 2017 - konsekvenser for gymnasieuddannelserne Samlet skæres de gymnasiale uddannelser med mere end 535 mio. kr. hhx får herefter 70 mio. kr. tilbage De almene gymnasier skæres 400
Læs mereStore besparelser og fuldtidsstillinger
Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne
Læs mereMedierne overser ikke-akademiske uddannelser
Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereQ&A om omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne
Q&A om omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne Hvornår kom der omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne? Omprioriteringsbidraget på 2% årligt blev indført på erhvervsskolernes uddannelser i 216, hvor
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereOmprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES
mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse
Læs mereFAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne
FAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne 2016-2020 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse
Læs mereUdgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs mereAnalyse 7. januar 2016
Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt
Læs mereTeknisk gennemgang af taxametersystemet
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereUDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2007
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af
Læs mereForslag til finanslov for finansåret 2020
Forslag til finanslov for finansåret 2020 Der er meget få nye og væsentlige initiativer på finanslovsforslaget for 2020 ud over de allerede varslede initiativer med bortfald af omprioriteringsbidrag og
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereFOA præsenterer her 1. udgave af sin årlige status på børneområdet. Analysen samler de mest centrale tal på børneområdet.
18. december 2017 Børneanalyse 2017 FOA præsenterer her 1. udgave af sin årlige status på børneområdet. Analysen samler de mest centrale tal på børneområdet. Ny normeringsstatistik viser, at normeringerne
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mereFra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017
Fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er i det
Læs mereForslag om finanslov 2011
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 15 Offentligt Den 30. august 2010 Forslag om finanslov 2011 Kommentar fra Danske Erhvervsskoler - Lederne De danske erhvervsskoler leverer verdens bedste
Læs mereUDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011
UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort
Læs mereFinanslovsforslag for 2018 med besparelser på uddannelse på trods af god statsøkonomi
Finanslovsforslag for 2018 med besparelser på uddannelse på trods af god statsøkonomi - Hele uddannelsesområdet skal ifølge regeringen skæres (med få undtagelser) - Regeringen foreslår, at de gymnasiale
Læs mereBilag 1 - EUD og EUX og de forventede nedskæringer som følge af omprioriteringsbidraget 1
Bilag - EUD og EUX og de forventede nedskæringer som følge af omprioriteringsbidraget Strammere økonomien for EUD i 2 Det fremgår af FFL 2 at der forventes en samlet nedskæring på EUD på mere end mio.
Læs mereEntreprenørskab fra ABC til ph.d.
Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første
Læs mereANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt
Læs mereEUD: Grundforløb UV FÆR FÆL BYG UV FÆR FÆL BYG Kontor, handel og forretningsservice Øvrige tekniske grundforløb
Faktaark: Tekniske fremskrivning af forslaget til finansloven 2020 Dette notat har til formål at give et kort overblik over den tekniske fremskrivning af forslaget til finansloven 2020 (TFFL20). Da der
Læs mereREGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002
5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på
Læs mereHvor udbydes 10. klasse?
Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.
Læs mereEffekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Læs mere11.-12.-13. skoleår på efterskole
Opgørelse af HOVEDPLACERING april 2011 for unge, der forlod 9. klasse juni 2007 Opgørelsen omfatter Folkeskoler, Efterskoler og Privatskoler (bemærk at April 2008 og April 2009 også omfatter elever, der
Læs mereDatabanken opdateret med elevtal for 2009
Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene
Læs mereNedprioritering af de erhvervsgymnasiale uddannelser i FFL18
Nedprioritering af de erhvervsgymnasiale uddannelser i FFL18 Omprioriteringsbidraget betyder eksponentiel besparelse af E-GYM På finansloven 2016 blev der indført et omprioriteringsbidrag på 2% årligt,
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereKombinationsskoler 2007 2008 2009
Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mereFinanslovsforslag 2017
Finanslovsforslag 2017 Væsentligste ændringer i FFL17 Omprioriteringsbidrag Omprioriteringsbidraget, som blev indført i FL16, har som konsekvens, at skolerne blev reduceret 2 % på alle taxametre i 2017
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereInstitutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC. 21. januar 2011 Sags nr.: H.031
Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereKvartalsrapport 4. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1 Kvartalsrapport Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING..
Læs mereInstitutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 16. december 2010 Sags nr.: 168.86H.031
Institutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mere78,0 - - I alt 2.859, , ,9 Kilde: Finansloven 2012
Sekretariatet Finanslov 2013 hvor står vi? Hvor meget er der at fordele? Med udgangen af 2012 er der ikke flere globaliseringsmidler at fordele. Globaliseringsforliget (velfærdsforliget) blev opsagt med
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereFinansieringen af FGU-aftalen Fjernundervisning på GSK Lønstigninger i OK18 Statens indkøbsbesparelse
Som noget nyt vil bidraget i 2022 blive tilbageført fuldt ud til uddannelsesområdet, dog uden nogen garanti for, hvor stor en del der tilbageføres til de respektive områder, hvor det er høstet. Omprioriteringsbidraget
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs merePrivate gymnasier og studenterkurser. 16. december 2010 Sags nr.: H.031. Orientering om Finanslov for finansåret 2011
Private gymnasier og studenterkurser Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Orientering om
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereElevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Læs mereNotat vedrørende kapacitet for Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen
Notat vedrørende kapacitet for og Bavnebakkeskolen Forudsætninger for beregning af forventet elevtal Dette notat omhandler udelukkende og Bavnebakkeskolen. Antal elever i skoleåret 16/17 er faktiske elever
Læs mereKonsekvensanalyse af Trepartsaftale III
Konsekvensanalyse af Trepartsaftale III I oktober 2017 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter Trepartsaftale III om et styrket og mere fleksibelt voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet. Aftalen
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING.. 3 AFSNIT 2 - STATUS FOR
Læs mereDet er svært at vurdere, om det på sigt vil være en besparelse at indgå en aftale
Notat Modtager(e): Økonomiudvalg cc: [Navn(e)] Spørgsmål og svar om 10. klasse juni 2017 1. Hvad betyder det for den samlede økonomi, at de, som bliver tilbage må forventes at være mere udgiftskrævende?
Læs merePrivate gymnasier og studenterkurser. 24. august 2011 Sags nr.: H.011. Orientering om Forslag til Finanslov for finansåret 2012
Private gymnasier og studenterkurser Økonomisk afdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Orientering om Forslag til
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mere