BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK"

Transkript

1 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene i Danmark skal stå mål med de bedste i verden. Publikationen Bedre indledes med følgende konstatering Uddannelse af høj international standard og kvalitet vil også i fremtiden være nøglen til, at Danmark kan gøre det godt i en fortsat mere globaliseret verden. Uddannelse er en af vore allervigtigste konkurrenceparametre og en forudsætning for en øget og velkvalificeret arbejdsstyrke med tidssvarende kompetencer At uddannelse er afgørende for et land som Danmark, er en almindelig kendt sandhed, og som citatet meget passende peger på, bliver uddannelse i fremtidens globaliserede verden endnu vigtigere. Derfor er de vilkår, elever og lærer stilles overfor, afgørende ikke kun for dem selv, men også for det danske samfunds muligheder for at opretholde et højt velfærdsniveau. En nærmere analyse af udviklingen i investeringerne i uddannelse afslører dog, at regeringens visioner for uddannelsessystemet i virkelighedens verden modarbejdes af besparelser. Dyre er ikke nødvendigvis bedre, men tilbagevendende krav om nedskæringer må nødvendigvis begrænse nes mulighed for at arbejde med kvalitetsudvikling. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\oversigtsnotat.doc

2 2 UDVIKLINGEN FRA 2001 TIL 2004 Udviklingen i tilskud pr. bruger I gennemsnit er tilskuddet til uddannelse pr. bruger faldet med 2,4 procent eller kr. fra 2001 til 2004 (2004 prisniveau), jf. tabel 1. Tilskuddet pr. elev er faldet fra 2001 til 2004 på alle med undtagelse af privatskoler og gymnasiale. Tabel 1. Tilskud pr. elev/studerende 2001 til 2004, kr prisniveau Ændring Folkeskolen 46,4 46,9 45,7 45,6-1,7% Privatskoler 37,5 37,4 37,8 38,0 1,5% Efterskoler 63,6 62,9 61,4 59,2-6,8% Erhvervsfaglige hovedog grundforløb 86,3 83,2 84,5 80,9-6,3% Gymnasiale 66,1 66,5 66,2 66,2 0,2% Videregående 58,9 58,5 57,4 58,5-0,6% Voksen- og efteruddannelse 56,2 56,6 51,7 49,9-11,2% Gennemsnit 48,7 48,8 47,8 47,5-2,4% Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik, KL og Amtsrådsforeningen. Anm. Uddannelserne er i gennemsnittene vægtet med elevtallet i For de, hvor taxametrene fra 2003 er blevet udbetalt eksklusiv moms, er momsen trukket ud i 2001 og Tilskuddene er inkl. div. taxametre, grundtilskud samt tilskud til kvalitet og udvikling. Tilskuddet til voksen- og efteruddannelse er faldet kraftigst med ca kr. eller 11,2 procent pr. årselev i 2004 målt i forhold til tilskuddet i 2001 (2004 prisniveau). Udviklingen i tilskuddet pr. elev fremgår også af figur 1. Figur 1. Ændring fra 2001 til 2004 i tilskud pr. elev/studerende, procent 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% -10,0% -12,0% Folkeskolen Privatskoler Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Kilde: Tabel 1.

3 3 Årsagen til de store besparelser på voksen- og efteruddannelse er primært indførelsen af brugerbetaling på AMU ne og erhvervs udbudt som åben uddannelse, da de offentlige tilskud er sænket svarende til brugerbetalingen. Herudover er der på de fleste blevet gennemført generelle besparelser efter grønthøster metoden på 2-3 procent om året. Selv om en del af midlerne fra disse besparelser anvendes på ne igen, er der reelt blevet sparet betydelige beløb målt pr. elev, som det også fremgår af tabel 2. Tabel 2. Besparelser pr. elev, kr prisniveau Folkeskolen Privatskoler Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Gennemsnit Kilde: Tabel 1 En yderligere forklaring på besparelserne er, at mange tilskud til kvalitetsudvikling, som normalt bevilges for en kortere årrække ad gangen, er ophørt og ikke fornyet. Nogle regnskabstekniske forhold betyder dog også, at stigninger i elevtallet kan medføre faldende gennemsnitlige tilskud pr. elev, og at faldende elevtal medfører stigende tilskud pr. elev. Det første er en del af forklaringen på det store fald i tilskuddet til erhvervsfaglige hoved- og grundforløb, mens faldende elevtal på især kortere videregående er årsagen til de begrænsede besparelser på videregående. Besparelser på uddannelse fra 2001 til 2004 De faldende tilskud pr. elev betyder, at regeringen har sparet ca mio. kr. på uddannelse i 2004 (2004 prisniveau), når besparelsen opgøres som forskellen på det faktiske tilskud til uddannelse i 2004 og det tilskud, der skulle være givet i 2004, hvis tilskuddet pr. elev/studerende var det samme som i 2001.

4 4 Tabel 3. Besparelser i forhold til 2001, mio. kr prisniveau Folkeskolen 304,5-460,9-492,9 Privatskoler -9,6 26,2 49,1 Efterskoler -14,0-47,6-99,7 Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb -145,1-98,2-310,4 Gymnasiale 35,2 8,2 7,9 Videregående -63,8-181,7-64,1 Voksen- og efteruddannelse 21,4-338,2-487,5 Gennemsnit 128, , ,7 Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik KL og Amtsrådsforeningen. Den største besparelse er sket på folkeskolen, hvor der i 2004-budgetterne er sparet ca. 500 mio. kr. i forhold til 2001 (2004 prisniveau). På voksen- og efteruddannelse er der tilsvarende blevet sparet 488 mio. kr. i 2004, jf. tabel 3. Herudover tegner erhvervsne sig for betydelige besparelser. Besparelserne fra 2001 til 2004 på de forskellige fremgår også af figur 2. Figur 2. Besparelse i forhold til 2001, mio. kr. (2004 prisniveau) 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0-100,0-200,0-300,0-400,0-500,0-600,0 Folkeskolen Privatskoler Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Kilde: Tabel 3 Øvrige besparelser I tabel 3 er der kun medtaget besparelser, som skyldes faldende tilskud pr. elev. Herudover er der dog også blevet foretaget en række besparelser ved at mindske optaget på ne eller helt afskaffe dem.

5 5 Dette gælder først og fremmest for voksen- og efteruddannelsesområdet, hvor der både er sket besparelser på åben uddannelse og aftenskolerne. På aftenskoleområdet er det maksimale tilskud, kommunerne kan give til kurserne, begrænset fra 2/3 til 1/3 af lærerudgifterne. Da antallet af kursister samt udgifter til aftenskolerne ikke opgøres, har det ikke været muligt at inkludere aftenskolerne i tabel 1. På åben uddannelse har stigende brugerbetaling, aktivitetslofter mv. ført til faldende forventede elevtal fra 2004 og frem. Af tabel 4 fremgår det, at der desuden er blevet sparet 314 mio. kr. i 2004 gennem nedlæggelse af den fri ungdomsuddannelse og 83 mio. kr. ved nedlæggelse af værkstedsundervisningen (2004 prisniveau). Tabel 4. Øvrige besparelser, mio. kr Værkstedsundervisning Den fri ungdomsuddannelse Åben uddannelse, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Aftenskolerne I alt Kilde: Finansloven for 2003 og og , , 2. samling, L 79. Den samlede besparelse udover dem, der fremgår af tabel 3, er derfor 838 mio. kr. i 2004 målt i forhold til 2001 (2004 prisniveau) De samlede bevillinger til undervisning Bevillingerne til undervisning er samlet steget med 2 procent eller ca. 1 mia. kr. fra 2001 til 2004 (2004 prisniveau). Dette dækker dog over store forskelle, idet bevillingen til folkeskolen eksempelvis er steget med ca. 900 mio. kr. fra 2001 til 2004, mens bevillingerne til AMU er faldet med ca. 350 mio. kr. (2004 prisniveau). Årsagen til, at ovenstående tabeller viser besparelser på stort set alle, trods stigende bevillinger, er, at antallet af elever er steget væsentlig hurtigere end bevillingerne. Væksten i de samlede tilskud til uddannelse har med andre ord ikke kunnet følge med væksten i antallet af elever, der i gennemsnit har været på 5 procent fra 2001 til 2004.

6 6 Væksten i antallet af elever har været kraftigst på erhvervsfaglige hoved- og grundforløb på tekniske skoler, hvor antallet af elever er steget med 14 procent fra 2001 til Antallet af elever på voksen- og efteruddannelse er i modsætning til alle andre områder ikke steget. Dette skyldes givetvis indførelse af brugerbetaling, og at der for nogle er indført loft over antallet af deltagere mv. DEN BUDGETTEREDE UDVIKLINGEN FRA 2005 TIL 2007 Fra 2005 til 2007 forventes tilskuddet pr. elev til uddannelse at falde med yderligere kr. eller 2,3 procent. Tilskuddet til voksen- og efteruddannelse ventes at falde kraftigst, som det også var tilfældet fra 2001 til Tilskuddet til de videregående forventes dog også at falde meget, som det fremgår af tabel 5. Tabel 5. Tilskud pr. elev, kr. (2004 prisniveau) Ændring Efterskoler 59,2 57,4 56,3 55,1-6,9% Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb 80,9 82,1 81,7 79,6-1,5% Gymnasiale 1) 66,2 65,9 65,7 65,5-1,1% Videregående 58,5 55,1 54,7 54,0-7,8% Voksen- og efteruddannelse 2) 49,9 49,2 44,1 43,8-12,1% Gennemsnit 47,5 47,1 46,7 46,4-2,3% Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik, KL og Amtsrådsforeningen. Anm. Uddannelserne er i gennemsnittene vægtet med elevtallet i For de, hvor taxametrene fra 2003 er blevet udbetalt eksklusiv moms, er momsen trukket ud i 2001 og Tilskuddene er inkl. div. taxametre, grundtilskud samt tilskud til kvalitet og udvikling. 1) Ekskl. det almene gymnasium og HF. 2) Ekskl. VUC I 2007 forventes tilskuddet pr. årsstuderende til videregående uddannelse således at være kr. lavere end i 2004, jf. tabel 6.

7 7 Tabel 6. Besparelse pr. elev, kr. (2004 prisniveau) Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale 1) Videregående Voksen- og efteruddannelse 2) Gennemsnit Kilde: Tabel 5 1) Ekskl. det almene gymnasium og HF. 2) Ekskl. VUC De faldende tilskud betyder, at der fra 2004 til 2007 vil blive foretaget besparelser på yderligere 300 mio. kr. i forhold til niveauet i 2004, jf. tabel 7, dvs. udover besparelserne fra 2001 til 2004 på mio. kr. Besparelserne er alene opgjort for de uddannelsesområder, der optræder på finansloven. Tabel 7. Besparelser, mio. kr. (2004 prisniveau) Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale 1) Videregående Voksen- og efteruddannelse 2) Omstillingsreserve I alt Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik KL og Amtsrådsforeningen. 1) Ekskl. det almene gymnasium og HF. 2) Ekskl. VUC De største besparelser budgetteres der med på de videregående, jf. figur 4. Besparelserne sker særligt på de korte og mellemlange og i mindre grad på universiteterne. En del af forklaringen er, at fald i elevtallet fra 2001 til 2004 betød, at tilskuddet pr. elev steg. Da elevtallet fra 2005 til 2007 forventes at stabilisere, sig forsvinder denne effekt, og tilskuddet pr. elev falder derfor. De korte og mellemlange videregående vil endvidere få en del af omstillingsreserven, men som det fremgår af tabel 7, vil tilskuddene herfra ikke kunne opveje besparelserne. I 2004 fik korte- og videregående 60 mio. kr. fra omstillingsreserven. De vil derfor antageligt mod-

8 8 tage yderligere 60 mio. kr. årligt i årene 2005 til 2007, så de i 2007 får ca. 180 mio. kr. af de 530 mio. kr. Besparelserne i forhold til 2004 fra 2005 til 2007 fremgår også af figur 3. Figur 3. Besparelser fra 2005 til 2007, mio. kr. (2004 prisniveau) Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Omstillingsreserve Kilde: Finansloven for årene 2003 til 2004, Danmarks Statistik KL og Amtsrådsforeningen. Ændringer af skolepraktikken Med virkning fra 2005 vil antallet af skolepraktikpladser blive indskrænket, så det kun vil være muligt for elever, som ikke har fået en ordinær praktikplads, at fortsætte deres uddannelse. Der ventes derfor i 2007 at være færre årselever i skolepraktik end i 2004, jf. tabel 8. Bevillingerne til skolepraktikken er derfor sænket med 215 mio. kr. i Hertil kommer reduktioner i løngodtgørelsen til elever i skolepraktik svarende til en besparelse på ca. 500 mio. kr. i 2007 (2004 prisniveau). Tabel 8. Nøgletal for skolepraktikken 2004 prisniveau Tilgang af elever Forventet bestand af elever (årselever) Besparelse i forhold til 2004 (mio. kr.) Nye initiativer (mio. kr.) Netto-ændring Kilde: Finansloven for 2004 og bemærkningerne til L84 samlingen (

9 9 Sideløbende med besparelserne iværksættes der nye initiativer for at få flere elever til at opnå ordinære praktikpladser eller skifte til alternative med bedre beskæftigelsesmuligheder. Den samlede besparelse, når der tages højde for iværksættelse af nye initiativer, ventes af regeringen at blive 489 mio. kr. i 2007 jf. tabel 8 (2004 prisniveau).

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Besparelser i milliardklassen på uddannelse

Besparelser i milliardklassen på uddannelse Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste

Læs mere

Notat om finanslovsforslag 2012

Notat om finanslovsforslag 2012 Notat om finanslovsforslag Nedenstående gennemgang er udarbejdet på baggrund af regeringens forslag til finanslov for. Hvis regeringen er en anden efter valget den 15. september, vil der komme et ændringsforslag/nyt

Læs mere

Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne

Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne 216-222 Notatet har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne som følge af omprioriteringsbidraget

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Teknisk gennemgang FFL18

Teknisk gennemgang FFL18 Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen

Læs mere

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor). Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.

Læs mere

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj Den 10. november 2010/sjj Finanslov 2011 Hos Danske Erhvervsskoler Lederne vil vi helst tale kvalitet, fremdrift, visioner og skolernes bidrag til at skabe vækst i samfundet. Men vi bliver også nødt til

Læs mere

Baggrundspapir. - Sådan er tallene blevet til. Cevea Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v. I 1620 København V Tlf

Baggrundspapir. - Sådan er tallene blevet til. Cevea Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v. I 1620 København V Tlf 1 Baggrundspapir - Sådan er tallene blevet til Indholdsfortegnelse To børn mindre i hver klasse... 2 Genåbne 100 folkeskoler... 3 500 ekstra sygeplejersker i alle 5 regioner i Danmark... 4 4.000 flere

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-

Læs mere

Notat om finanslovsforslag 2011

Notat om finanslovsforslag 2011 København den 24. august 2010 Notat om finanslovsforslag 2011 Indledning Så er forslag til finanslov 2011 landet. I det følgende vil de væsentlige konsekvenser for social- og sundhedsskolerne blive præsenteret.

Læs mere

Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand

Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016

Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016 Ver.2 Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2016 den 24. august 2015. På grund af valget kort før sommerferien var forslaget et teknisk finanslovsforslag,

Læs mere

Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2

Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 28. august 2013 Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2014 den 27. august 2013. Undervisningsministeriet har lagt orienteringsbreve på www.uvm.dk.

Læs mere

Besparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne

Besparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne Besparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne 216-221 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse med regeringens gennemførelse

Læs mere

Teknisk gennemgang FFL19

Teknisk gennemgang FFL19 Teknisk gennemgang FFL19 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL19 for skoleforeningerne på det regulerede område 30. august 2018 Side 1 Disposition Overordnet udvikling i bevilling og aktivitet

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden

Læs mere

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-

Læs mere

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af

Læs mere

Finanslovsforslag for konsekvenser for gymnasieuddannelserne

Finanslovsforslag for konsekvenser for gymnasieuddannelserne Finanslovsforslag for 2017 - konsekvenser for gymnasieuddannelserne Samlet skæres de gymnasiale uddannelser med mere end 535 mio. kr. hhx får herefter 70 mio. kr. tilbage De almene gymnasier skæres 400

Læs mere

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Store besparelser og fuldtidsstillinger Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Q&A om omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne

Q&A om omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne Q&A om omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne Hvornår kom der omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne? Omprioriteringsbidraget på 2% årligt blev indført på erhvervsskolernes uddannelser i 216, hvor

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

FAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne

FAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne FAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne 2016-2020 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse

Læs mere

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk

Læs mere

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

Teknisk gennemgang af taxametersystemet

Teknisk gennemgang af taxametersystemet Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD

UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD 31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2020

Forslag til finanslov for finansåret 2020 Forslag til finanslov for finansåret 2020 Der er meget få nye og væsentlige initiativer på finanslovsforslaget for 2020 ud over de allerede varslede initiativer med bortfald af omprioriteringsbidrag og

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

FOA præsenterer her 1. udgave af sin årlige status på børneområdet. Analysen samler de mest centrale tal på børneområdet.

FOA præsenterer her 1. udgave af sin årlige status på børneområdet. Analysen samler de mest centrale tal på børneområdet. 18. december 2017 Børneanalyse 2017 FOA præsenterer her 1. udgave af sin årlige status på børneområdet. Analysen samler de mest centrale tal på børneområdet. Ny normeringsstatistik viser, at normeringerne

Læs mere

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere

Læs mere

Fra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017

Fra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 Fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er i det

Læs mere

Forslag om finanslov 2011

Forslag om finanslov 2011 Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 15 Offentligt Den 30. august 2010 Forslag om finanslov 2011 Kommentar fra Danske Erhvervsskoler - Lederne De danske erhvervsskoler leverer verdens bedste

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Finanslovsforslag for 2018 med besparelser på uddannelse på trods af god statsøkonomi

Finanslovsforslag for 2018 med besparelser på uddannelse på trods af god statsøkonomi Finanslovsforslag for 2018 med besparelser på uddannelse på trods af god statsøkonomi - Hele uddannelsesområdet skal ifølge regeringen skæres (med få undtagelser) - Regeringen foreslår, at de gymnasiale

Læs mere

Bilag 1 - EUD og EUX og de forventede nedskæringer som følge af omprioriteringsbidraget 1

Bilag 1 - EUD og EUX og de forventede nedskæringer som følge af omprioriteringsbidraget 1 Bilag - EUD og EUX og de forventede nedskæringer som følge af omprioriteringsbidraget Strammere økonomien for EUD i 2 Det fremgår af FFL 2 at der forventes en samlet nedskæring på EUD på mere end mio.

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

EUD: Grundforløb UV FÆR FÆL BYG UV FÆR FÆL BYG Kontor, handel og forretningsservice Øvrige tekniske grundforløb

EUD: Grundforløb UV FÆR FÆL BYG UV FÆR FÆL BYG Kontor, handel og forretningsservice Øvrige tekniske grundforløb Faktaark: Tekniske fremskrivning af forslaget til finansloven 2020 Dette notat har til formål at give et kort overblik over den tekniske fremskrivning af forslaget til finansloven 2020 (TFFL20). Da der

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Hvor udbydes 10. klasse?

Hvor udbydes 10. klasse? Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

11.-12.-13. skoleår på efterskole

11.-12.-13. skoleår på efterskole Opgørelse af HOVEDPLACERING april 2011 for unge, der forlod 9. klasse juni 2007 Opgørelsen omfatter Folkeskoler, Efterskoler og Privatskoler (bemærk at April 2008 og April 2009 også omfatter elever, der

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Nedprioritering af de erhvervsgymnasiale uddannelser i FFL18

Nedprioritering af de erhvervsgymnasiale uddannelser i FFL18 Nedprioritering af de erhvervsgymnasiale uddannelser i FFL18 Omprioriteringsbidraget betyder eksponentiel besparelse af E-GYM På finansloven 2016 blev der indført et omprioriteringsbidrag på 2% årligt,

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Kombinationsskoler 2007 2008 2009

Kombinationsskoler 2007 2008 2009 Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet

Læs mere

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund,   NOTAT 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR

Læs mere

Finanslovsforslag 2017

Finanslovsforslag 2017 Finanslovsforslag 2017 Væsentligste ændringer i FFL17 Omprioriteringsbidrag Omprioriteringsbidraget, som blev indført i FL16, har som konsekvens, at skolerne blev reduceret 2 % på alle taxametre i 2017

Læs mere

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og

Læs mere

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025 2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden

Læs mere

Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC. 21. januar 2011 Sags nr.: H.031

Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC. 21. januar 2011 Sags nr.: H.031 Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse

Kvartalsrapport 4. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1 Kvartalsrapport Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING..

Læs mere

Institutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 16. december 2010 Sags nr.: 168.86H.031

Institutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 16. december 2010 Sags nr.: 168.86H.031 Institutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

78,0 - - I alt 2.859, , ,9 Kilde: Finansloven 2012

78,0 - - I alt 2.859, , ,9 Kilde: Finansloven 2012 Sekretariatet Finanslov 2013 hvor står vi? Hvor meget er der at fordele? Med udgangen af 2012 er der ikke flere globaliseringsmidler at fordele. Globaliseringsforliget (velfærdsforliget) blev opsagt med

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Finansieringen af FGU-aftalen Fjernundervisning på GSK Lønstigninger i OK18 Statens indkøbsbesparelse

Finansieringen af FGU-aftalen Fjernundervisning på GSK Lønstigninger i OK18 Statens indkøbsbesparelse Som noget nyt vil bidraget i 2022 blive tilbageført fuldt ud til uddannelsesområdet, dog uden nogen garanti for, hvor stor en del der tilbageføres til de respektive områder, hvor det er høstet. Omprioriteringsbidraget

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Private gymnasier og studenterkurser. 16. december 2010 Sags nr.: H.031. Orientering om Finanslov for finansåret 2011

Private gymnasier og studenterkurser. 16. december 2010 Sags nr.: H.031. Orientering om Finanslov for finansåret 2011 Private gymnasier og studenterkurser Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Orientering om

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Notat vedrørende kapacitet for Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen

Notat vedrørende kapacitet for Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen Notat vedrørende kapacitet for og Bavnebakkeskolen Forudsætninger for beregning af forventet elevtal Dette notat omhandler udelukkende og Bavnebakkeskolen. Antal elever i skoleåret 16/17 er faktiske elever

Læs mere

Konsekvensanalyse af Trepartsaftale III

Konsekvensanalyse af Trepartsaftale III Konsekvensanalyse af Trepartsaftale III I oktober 2017 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter Trepartsaftale III om et styrket og mere fleksibelt voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet. Aftalen

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse

Kvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING.. 3 AFSNIT 2 - STATUS FOR

Læs mere

Det er svært at vurdere, om det på sigt vil være en besparelse at indgå en aftale

Det er svært at vurdere, om det på sigt vil være en besparelse at indgå en aftale Notat Modtager(e): Økonomiudvalg cc: [Navn(e)] Spørgsmål og svar om 10. klasse juni 2017 1. Hvad betyder det for den samlede økonomi, at de, som bliver tilbage må forventes at være mere udgiftskrævende?

Læs mere

Private gymnasier og studenterkurser. 24. august 2011 Sags nr.: H.011. Orientering om Forslag til Finanslov for finansåret 2012

Private gymnasier og studenterkurser. 24. august 2011 Sags nr.: H.011. Orientering om Forslag til Finanslov for finansåret 2012 Private gymnasier og studenterkurser Økonomisk afdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Orientering om Forslag til

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere