BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

Transkript

1 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene i Danmark skal stå mål med de bedste i verden. Publikationen Bedre indledes med følgende konstatering Uddannelse af høj international standard og kvalitet vil også i fremtiden være nøglen til, at Danmark kan gøre det godt i en fortsat mere globaliseret verden. Uddannelse er en af vore allervigtigste konkurrenceparametre og en forudsætning for en øget og velkvalificeret arbejdsstyrke med tidssvarende kompetencer At uddannelse er afgørende for et land som Danmark, er en almindelig kendt sandhed, og som citatet meget passende peger på, bliver uddannelse i fremtidens globaliserede verden endnu vigtigere. Derfor er de vilkår, elever og lærer stilles overfor, afgørende ikke kun for dem selv, men også for det danske samfunds muligheder for at opretholde et højt velfærdsniveau. En nærmere analyse af udviklingen i investeringerne i uddannelse afslører dog, at regeringens visioner for uddannelsessystemet i virkelighedens verden modarbejdes af besparelser. Dyre er ikke nødvendigvis bedre, men tilbagevendende krav om nedskæringer må nødvendigvis begrænse nes mulighed for at arbejde med kvalitetsudvikling. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\oversigtsnotat.doc

2 2 UDVIKLINGEN FRA 2001 TIL 2004 Udviklingen i tilskud pr. bruger I gennemsnit er tilskuddet til uddannelse pr. bruger faldet med 2,4 procent eller kr. fra 2001 til 2004 (2004 prisniveau), jf. tabel 1. Tilskuddet pr. elev er faldet fra 2001 til 2004 på alle med undtagelse af privatskoler og gymnasiale. Tabel 1. Tilskud pr. elev/studerende 2001 til 2004, kr prisniveau Ændring Folkeskolen 46,4 46,9 45,7 45,6-1,7% Privatskoler 37,5 37,4 37,8 38,0 1,5% Efterskoler 63,6 62,9 61,4 59,2-6,8% Erhvervsfaglige hovedog grundforløb 86,3 83,2 84,5 80,9-6,3% Gymnasiale 66,1 66,5 66,2 66,2 0,2% Videregående 58,9 58,5 57,4 58,5-0,6% Voksen- og efteruddannelse 56,2 56,6 51,7 49,9-11,2% Gennemsnit 48,7 48,8 47,8 47,5-2,4% Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik, KL og Amtsrådsforeningen. Anm. Uddannelserne er i gennemsnittene vægtet med elevtallet i For de, hvor taxametrene fra 2003 er blevet udbetalt eksklusiv moms, er momsen trukket ud i 2001 og Tilskuddene er inkl. div. taxametre, grundtilskud samt tilskud til kvalitet og udvikling. Tilskuddet til voksen- og efteruddannelse er faldet kraftigst med ca kr. eller 11,2 procent pr. årselev i 2004 målt i forhold til tilskuddet i 2001 (2004 prisniveau). Udviklingen i tilskuddet pr. elev fremgår også af figur 1. Figur 1. Ændring fra 2001 til 2004 i tilskud pr. elev/studerende, procent 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% -10,0% -12,0% Folkeskolen Privatskoler Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Kilde: Tabel 1.

3 3 Årsagen til de store besparelser på voksen- og efteruddannelse er primært indførelsen af brugerbetaling på AMU ne og erhvervs udbudt som åben uddannelse, da de offentlige tilskud er sænket svarende til brugerbetalingen. Herudover er der på de fleste blevet gennemført generelle besparelser efter grønthøster metoden på 2-3 procent om året. Selv om en del af midlerne fra disse besparelser anvendes på ne igen, er der reelt blevet sparet betydelige beløb målt pr. elev, som det også fremgår af tabel 2. Tabel 2. Besparelser pr. elev, kr prisniveau Folkeskolen Privatskoler Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Gennemsnit Kilde: Tabel 1 En yderligere forklaring på besparelserne er, at mange tilskud til kvalitetsudvikling, som normalt bevilges for en kortere årrække ad gangen, er ophørt og ikke fornyet. Nogle regnskabstekniske forhold betyder dog også, at stigninger i elevtallet kan medføre faldende gennemsnitlige tilskud pr. elev, og at faldende elevtal medfører stigende tilskud pr. elev. Det første er en del af forklaringen på det store fald i tilskuddet til erhvervsfaglige hoved- og grundforløb, mens faldende elevtal på især kortere videregående er årsagen til de begrænsede besparelser på videregående. Besparelser på uddannelse fra 2001 til 2004 De faldende tilskud pr. elev betyder, at regeringen har sparet ca mio. kr. på uddannelse i 2004 (2004 prisniveau), når besparelsen opgøres som forskellen på det faktiske tilskud til uddannelse i 2004 og det tilskud, der skulle være givet i 2004, hvis tilskuddet pr. elev/studerende var det samme som i 2001.

4 4 Tabel 3. Besparelser i forhold til 2001, mio. kr prisniveau Folkeskolen 304,5-460,9-492,9 Privatskoler -9,6 26,2 49,1 Efterskoler -14,0-47,6-99,7 Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb -145,1-98,2-310,4 Gymnasiale 35,2 8,2 7,9 Videregående -63,8-181,7-64,1 Voksen- og efteruddannelse 21,4-338,2-487,5 Gennemsnit 128, , ,7 Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik KL og Amtsrådsforeningen. Den største besparelse er sket på folkeskolen, hvor der i 2004-budgetterne er sparet ca. 500 mio. kr. i forhold til 2001 (2004 prisniveau). På voksen- og efteruddannelse er der tilsvarende blevet sparet 488 mio. kr. i 2004, jf. tabel 3. Herudover tegner erhvervsne sig for betydelige besparelser. Besparelserne fra 2001 til 2004 på de forskellige fremgår også af figur 2. Figur 2. Besparelse i forhold til 2001, mio. kr. (2004 prisniveau) 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0-100,0-200,0-300,0-400,0-500,0-600,0 Folkeskolen Privatskoler Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Kilde: Tabel 3 Øvrige besparelser I tabel 3 er der kun medtaget besparelser, som skyldes faldende tilskud pr. elev. Herudover er der dog også blevet foretaget en række besparelser ved at mindske optaget på ne eller helt afskaffe dem.

5 5 Dette gælder først og fremmest for voksen- og efteruddannelsesområdet, hvor der både er sket besparelser på åben uddannelse og aftenskolerne. På aftenskoleområdet er det maksimale tilskud, kommunerne kan give til kurserne, begrænset fra 2/3 til 1/3 af lærerudgifterne. Da antallet af kursister samt udgifter til aftenskolerne ikke opgøres, har det ikke været muligt at inkludere aftenskolerne i tabel 1. På åben uddannelse har stigende brugerbetaling, aktivitetslofter mv. ført til faldende forventede elevtal fra 2004 og frem. Af tabel 4 fremgår det, at der desuden er blevet sparet 314 mio. kr. i 2004 gennem nedlæggelse af den fri ungdomsuddannelse og 83 mio. kr. ved nedlæggelse af værkstedsundervisningen (2004 prisniveau). Tabel 4. Øvrige besparelser, mio. kr Værkstedsundervisning Den fri ungdomsuddannelse Åben uddannelse, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Aftenskolerne I alt Kilde: Finansloven for 2003 og og , , 2. samling, L 79. Den samlede besparelse udover dem, der fremgår af tabel 3, er derfor 838 mio. kr. i 2004 målt i forhold til 2001 (2004 prisniveau) De samlede bevillinger til undervisning Bevillingerne til undervisning er samlet steget med 2 procent eller ca. 1 mia. kr. fra 2001 til 2004 (2004 prisniveau). Dette dækker dog over store forskelle, idet bevillingen til folkeskolen eksempelvis er steget med ca. 900 mio. kr. fra 2001 til 2004, mens bevillingerne til AMU er faldet med ca. 350 mio. kr. (2004 prisniveau). Årsagen til, at ovenstående tabeller viser besparelser på stort set alle, trods stigende bevillinger, er, at antallet af elever er steget væsentlig hurtigere end bevillingerne. Væksten i de samlede tilskud til uddannelse har med andre ord ikke kunnet følge med væksten i antallet af elever, der i gennemsnit har været på 5 procent fra 2001 til 2004.

6 6 Væksten i antallet af elever har været kraftigst på erhvervsfaglige hoved- og grundforløb på tekniske skoler, hvor antallet af elever er steget med 14 procent fra 2001 til Antallet af elever på voksen- og efteruddannelse er i modsætning til alle andre områder ikke steget. Dette skyldes givetvis indførelse af brugerbetaling, og at der for nogle er indført loft over antallet af deltagere mv. DEN BUDGETTEREDE UDVIKLINGEN FRA 2005 TIL 2007 Fra 2005 til 2007 forventes tilskuddet pr. elev til uddannelse at falde med yderligere kr. eller 2,3 procent. Tilskuddet til voksen- og efteruddannelse ventes at falde kraftigst, som det også var tilfældet fra 2001 til Tilskuddet til de videregående forventes dog også at falde meget, som det fremgår af tabel 5. Tabel 5. Tilskud pr. elev, kr. (2004 prisniveau) Ændring Efterskoler 59,2 57,4 56,3 55,1-6,9% Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb 80,9 82,1 81,7 79,6-1,5% Gymnasiale 1) 66,2 65,9 65,7 65,5-1,1% Videregående 58,5 55,1 54,7 54,0-7,8% Voksen- og efteruddannelse 2) 49,9 49,2 44,1 43,8-12,1% Gennemsnit 47,5 47,1 46,7 46,4-2,3% Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik, KL og Amtsrådsforeningen. Anm. Uddannelserne er i gennemsnittene vægtet med elevtallet i For de, hvor taxametrene fra 2003 er blevet udbetalt eksklusiv moms, er momsen trukket ud i 2001 og Tilskuddene er inkl. div. taxametre, grundtilskud samt tilskud til kvalitet og udvikling. 1) Ekskl. det almene gymnasium og HF. 2) Ekskl. VUC I 2007 forventes tilskuddet pr. årsstuderende til videregående uddannelse således at være kr. lavere end i 2004, jf. tabel 6.

7 7 Tabel 6. Besparelse pr. elev, kr. (2004 prisniveau) Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale 1) Videregående Voksen- og efteruddannelse 2) Gennemsnit Kilde: Tabel 5 1) Ekskl. det almene gymnasium og HF. 2) Ekskl. VUC De faldende tilskud betyder, at der fra 2004 til 2007 vil blive foretaget besparelser på yderligere 300 mio. kr. i forhold til niveauet i 2004, jf. tabel 7, dvs. udover besparelserne fra 2001 til 2004 på mio. kr. Besparelserne er alene opgjort for de uddannelsesområder, der optræder på finansloven. Tabel 7. Besparelser, mio. kr. (2004 prisniveau) Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale 1) Videregående Voksen- og efteruddannelse 2) Omstillingsreserve I alt Kilde: Finansloven for årene 2001 til 2004, Danmarks Statistik KL og Amtsrådsforeningen. 1) Ekskl. det almene gymnasium og HF. 2) Ekskl. VUC De største besparelser budgetteres der med på de videregående, jf. figur 4. Besparelserne sker særligt på de korte og mellemlange og i mindre grad på universiteterne. En del af forklaringen er, at fald i elevtallet fra 2001 til 2004 betød, at tilskuddet pr. elev steg. Da elevtallet fra 2005 til 2007 forventes at stabilisere, sig forsvinder denne effekt, og tilskuddet pr. elev falder derfor. De korte og mellemlange videregående vil endvidere få en del af omstillingsreserven, men som det fremgår af tabel 7, vil tilskuddene herfra ikke kunne opveje besparelserne. I 2004 fik korte- og videregående 60 mio. kr. fra omstillingsreserven. De vil derfor antageligt mod-

8 8 tage yderligere 60 mio. kr. årligt i årene 2005 til 2007, så de i 2007 får ca. 180 mio. kr. af de 530 mio. kr. Besparelserne i forhold til 2004 fra 2005 til 2007 fremgår også af figur 3. Figur 3. Besparelser fra 2005 til 2007, mio. kr. (2004 prisniveau) Efterskoler Erhvervsfaglige hoved- og grundforløb Gymnasiale Videregående Voksen- og efteruddannelse Omstillingsreserve Kilde: Finansloven for årene 2003 til 2004, Danmarks Statistik KL og Amtsrådsforeningen. Ændringer af skolepraktikken Med virkning fra 2005 vil antallet af skolepraktikpladser blive indskrænket, så det kun vil være muligt for elever, som ikke har fået en ordinær praktikplads, at fortsætte deres uddannelse. Der ventes derfor i 2007 at være færre årselever i skolepraktik end i 2004, jf. tabel 8. Bevillingerne til skolepraktikken er derfor sænket med 215 mio. kr. i Hertil kommer reduktioner i løngodtgørelsen til elever i skolepraktik svarende til en besparelse på ca. 500 mio. kr. i 2007 (2004 prisniveau). Tabel 8. Nøgletal for skolepraktikken 2004 prisniveau Tilgang af elever Forventet bestand af elever (årselever) Besparelse i forhold til 2004 (mio. kr.) Nye initiativer (mio. kr.) Netto-ændring Kilde: Finansloven for 2004 og bemærkningerne til L84 samlingen (www.ft.dk).

9 9 Sideløbende med besparelserne iværksættes der nye initiativer for at få flere elever til at opnå ordinære praktikpladser eller skifte til alternative med bedre beskæftigelsesmuligheder. Den samlede besparelse, når der tages højde for iværksættelse af nye initiativer, ventes af regeringen at blive 489 mio. kr. i 2007 jf. tabel 8 (2004 prisniveau).