i:\jan-feb-2001\skat-c doc

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc"

Transkript

1 i:\jan-feb-2001\skat-c doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide skattebasen. Man har øget skattebasen ved både at reducere fradragsmulighederne og ved at indføre grønne afgifter og arbejdsmarkedsbidrag. Effekterne for den enkelte familie er derfor delte. Er man en familie, der har haft meget store fradrag, har der været tale om en stramning af skatterne i perioden. Omvendt for familier med få eller ingen fradrag har der været tale om skattelettelser. Fradragsmuligheden er reduceret markant. Hvor det før 1987 var en fordel at have renteudgifter og store ligningsmæssige fradrag for at få lavere skat, er der i dag en begrænset skattemæssig effekt af kapitaludgifter og ligningsmæssige fradrag. I de gode gamle dage betalte staten op til tre fjerdedele af ens renteudgifter, hvor det kun er en tredjedel i dag. Skattesystemet bidrog til at øge folks låntagning og forbrug naturligvis på bekostning af dem, der sparede op. Eftersom mulighederne for lån afgjort er større for de mest velhavende samt at skattetilskuddet var størst for denne gruppe, er det klart, at det gamle skattesystem med høje rentefradrag entydigt kom de rigeste til gode. Til gengæld for, at rentefradragsretten er begrænset, er skatten generelt blevet sat ned. Det fremgår af tabel 1. Marginalskatten er faldet i alle indkomstintervaller. For de mellemste indkomster er marginalskatten faldet mest med 12,7 pct. Tabel 1. Marginalskatten inkl. arbejdsmarkedsbidrag i 1986 og 2002 i procent Ændring fra 1986 til 2002 i pct. point Laveste 48 % 44,2 % - 3,8 Mellemste 62,4 % 49,7 % - 12,7 Højeste 73,2 % 63,3 % Note: Under forudsætningen, at amts- og kommuneskat er uændret fra 2001 til Kilde: Skatteministeriet.

2 2 SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Notatet vil give en overordnet indføring i indkomstskattesystemet fra 1986 og frem til i dag med hovedvægt på ændringer i marginalskatterne og fradragsmulighederne. Desuden vil der blive fokuseret på amts- og kommuneskatterne. I bilag 1 er der en mere skematisk gennemgang af de tre skattereformer, der blev vedtaget i hhv. 1986, 1993 og Hovedtræk i skattereformerne siden 1986 Ser man overordnet på skattereformerne siden 1986, har formålene været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide skattebasen. Man har øget skattebasen ved både at reducere fradragsmulighederne og ved at indføre arbejdsmarkedsbidrag. For familier med meget store fradrag vil ændringerne have medført en højere skat, hvorimod familier, der ikke har nogen fradrag, vil have fået en skattebesparelse. Marginalskatten er faldet Sammenligner man marginalskatterne i 1986 og 2002, er marginalskatten faldet, ligesom grænserne for, hvornår man betaler mellem og topskat, er øget. Det fremgår af figur 1. For de lavtlønnede er marginalskatten faldet med 3,8 pct. point, for lønmodtagere, der betaler mellemskat, er marginalskatten faldet med 13,7 pct. point, og for de højestlønnede er marginalskatten faldet med 9,9 pct. Det er altså de mellemste indkomster, der har oplevet det største fald i marginalskatterne. Figur 1. Marginalskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag i 1986 og i Marginalskat 1986 Procent Marginalskat Bruttoindkomst i 2001-priser Note: Figuren viser, hvad en lønmodtager betaler i marginalskat, hvis vedkommende udelukkende har lønindkomst. Marginalskatten er inkl. AM-bidrag, SP-bidrag og kirkeskat. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

3 3 Boks 1. Bruttoindkomst ved mellem- og topskat Når man udregner, hvornår man betaler mellem- og topskat, skal man huske på, at man ikke direkte kan sammenligne bundgrænsen for mellem- og topskat med sin lønindkomst. Har man f.eks. en årsløn på kr. og ingen kapitalindkomst, betaler man rent faktisk ikke topskat på trods af, at bundgrænsen for topskat i 2001 er på kr. Topskat betales af indkomsten eksklusiv AM-bidrag og SP-bidrag. Det vil sige, at en lønindkomst på kr. giver en personlig indkomst på kr. og bundgrænsen er kr. Man betaler først mellemskat ved en indkomst på over kr. og topskat ved en indkomst på over kr. Det svarer til, at man betaler mellemskat ved en månedsløb på over kr. og topskat ved en månedsløn på over kr. Gennemsnitsskatten er væsentlig lavere end marginalskatten, som det fremgår af figur 2. Det betyder altså, at blot fordi man betaler marginalskat på 49,7 pct., så går halvdelene af ens løn ikke til skat, men kun mellem 38 pct. og 42 pct., jf. figur 2. Stort set alle lønmodtagere i Danmark betaler mellem 35 pct. og 45 pct. i gennemsnitsskat på trods af, at nogle i denne gruppe også betaler højeste marginalskat. Faktisk skal man have en indkomst på over kr., før man betaler en gennemsnitsskat på mere end 50 pct. Det er kun gældende for meget få personer i Danmark. Figur 2. Marginal og gennemsnitsskat i Marginalskat Procent Gennemsnitsskat Bruttoindkomst i 2001-priser Note: Figuren viser marginal- og gennemsnitsskat for en lønmodtager. Se endvidere figur 1. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

4 4 Rentefradraget er reduceret - men det er skat af renteindtægter også Rentefradraget er reduceret markant. Hvor det før 1987 var en fordel at have renteudgifter og store ligningsmæssige fradrag for at få lavere skat, er der i dag en begrænset skattemæssig effekt af kapitaludgifter og ligningsmæssige fradrag. I de gode gamle dage betalte staten op til tre fjerdedele af ens renteudgifter, hvor det kun er en tredjedel i dag. I bilag 2 er der et eksempel på, hvad det koster at låne penge i 1986-skattesystemet og i 2001-skattesystmet. Skattesystemet før 1987 bidrog til at øge folks låntagning og forbrug, naturligvis på bekostning af dem, der sparede op. Det var klart, at de rigeste fik mest gavn af dette, eftersom skattebesparelsen var størst for denne gruppe. De rigeste fik betalt op til 73 pct. af deres renteudgifter, mens de fattigste kun fik betalt 48 pct. af deres renteudgifter. Mulighederne for lån er afgjort større for de mest velhavende, hvilket bidrog yderligere til, at det gamle skattesystem med høje rentefradrag entydigt kom de rigeste til gode. I 1986 var kapitaludgifter fradragsberettiget med op til 73,2 pct. Ligeledes var kapitalindkomst skattepligtige med på til 73,2 pct. Der var med andre ord symmetri i kapitalbeskatningen. I dag er der ikke længere symmetri. Fradrag for kapitaludgifter kan i 2001 kun ske for kommune- og amtsskat, altså 33,2 pct., hvorimod skat af kapitalindkomst kan ske med op til 59,7 pct. Figur 3 viser den maksimale marginalskat for positiv og negativ nettokapitalindkomst. Indbetalinger på kapitalpension er yderligere gjort skattepligtige i topskatten. Det betyder, at hvis man er topskattepligtig, skal man af det indbetalte beløb på en kapitalpension betale 15 pct. i skat i indbetalingsåret. (eller mindre, hvis man rammer skatteloftet). Årsagen til, at man har ændret reglerne, er den samme som for beskatning af kapitalindkomst, at man ikke ønskede, at de rigeste havde langt højere skattefradrag på pensionsopsparing end øvrige skatteydere.

5 5 Figur 3. Maksimale marginalskat for positiv og negativ nettokapitalindkomst, Positiv nettokapitalindkomst Procent Negativ nettokapitalindkomst Note: Der var en bundgrænse på positiv nettokapitalindkomst i perioden fra 1994 til 1998 på (1998-værdi). Positiv nettokapitalindkomst under blev i denne periode beskattet på linje med negativ nettokapitalindkomst. For perioden var der en overgangsordning, hvis man havde meget høj negativ eller positiv nettokapitalindkomst. F.eks. skulle den del af en positiv nettokapitalindkomst, som lå over bundgrænsen på kr. i 1987, beskattes som personlig indkomst (marginalskat på 68 pct.) og den del, der lå under kr., skulle beskattes som kapitalindkomst (marginalskat på 57 pct.). Denne bundgrænse blev hævet med kr. hvert år. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Andre betydningsfulde ændringer Man har indført et arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), der betales direkte af lønindkomst og som ikke er fradragsberettiget på nogen måde. I 2001 er det på 8 pct. plus et særligt pensionsbidrag (SP-bidrag) på 1 pct. Der bliver også betalt AM-bidrag af ATP-indbetalinger og af arbejdsgiveradministreret pensionsindbetaling, men det sker direkte hos ATP og pensionsselskabet. Der betales ikke AM-bidrag af overførselsindkomster, men de betaler også det særlige pensionsbidrag. Der blev indført grønne afgifter af to omgange. Første gang i 1993 skattereformen og disse afgifter blev intensiveret i forbindelse med pinsepakken. Hovedformål var dels at betale for skattelettelserne i indkomstskatten, dels at tilskynde befolkningen til at være mere miljøbevidst og dermed mindske forbruget af ressourcer. Der blev indført nye afgifter eller eksisterende afgifter blev forhøjet. Lejeværdien af egen bolig blev reduceret i perioden fra 1986 til Med skattereformen fra 1993 blev procentsatsen sænket med 0,5 pct. for den laveste sats og 1,5 pct. for den højeste sats. I 1998 blev progressionsgrænsen hævet for at tage høje for de stigende ejendomsvurderinger. Lejeværdien af egen bolig er ændret til en ejendomsværdiskat i For boligejere, der har købt hus før 1. juli 1998, er

6 6 udgiften til ejendomsværdiskat den samme som den tidligere lejeværdi. For boligejere, som har købt hus efter 1. juli 1988, er ejendomsværdiskatten højere end den gamle lejeværdi. Man har strammet mulighederne for skattespekulation betydeligt med forskellige lovindgreb i starten af 90'erne. Der var tidligere god økonomi i at låne penge til at investere i udenlandske eller danske obligationer og aktier. Disse ordninger var attraktive, fordi der var fradragsret for renteudgifterne til at låne penge for, og fordi kursgevinsterne typisk var skattefrie. Lovindgreb sørgede for at ændre disse regler, og i dag er kursgevinster skattepligtige uanset, hvor aktien eller obligationen er købt. Desuden blev der lavet lovindgreb mod anpartsselskaber og handel med underskudsselskaber o.l. for at imødegå decideret skattespekulation. Med 1993 skattereformen blev det vedtaget at forenkle og skærpe beskatningen af frynsegoder (fri bil, fri bolig mv.) samt at intensivere den skattemæssige kontrol. Fra og med 1997 er formuebeskatningen blevet afskaffet. Hvor man tidligere betalte 2,2 pct. (1987) i skat af den skattepligtige formue, så er der ingen skat på formue længere. Det betyder også, at det vandrette skatteloft er afskaffet. Skatten ved uændret kommuneskat Ud over de ovenstående ændringer i skattesystemet er skatten til kommuner og amter steget ganske markant i perioden. Amts- og kommunalskat er steget fra 27,4 pct. i 1986 til 32,5 pct. i Det giver en skattestigning på 4,6 pct. i perioden, når man tager højde for AM-bidrag. Det er klart, at denne stigning i amts- og kommuneskat har modvirket de nedjusteringer af statsskatten, som er foretaget i perioden. Men det afspejler også, at udgifterne til velfærdsydelserne de seneste år især er blevet en stor post i de kommunale og amtskommunale budgetter og at flere udgifter er flyttet fra statsligt regi til kommuner og amter. Hvis man antager, at kommuner og amter ikke havde hævet deres skatter, ville gennemsnitsskatterne i 2002 være som vist i tabel 2. Afhængig af indkomst ville skatten være 3,5 til 4,1 pct. lavere i 2002, hvis kommune- og amtsskat var uændret på 1986 niveau.

7 7 Tabel 2. Gennemsnitsskatter i 2002 med uændret kommune- og amtsskat Bruttoindkomst Faktiske satser i 2002 Hvis uændret kommune og amtsskat som i 1986 Besparelse, hvis uændret kommune og amtsskat som i 1986 Skattebesparelse i kroner procent procent procent point kr. 36,8 33,2 3, kr kr. 40,0 36,1 4, kr kr. 44,6 40,4 4, kr kr. 50,2 45,9 4, kr. Note: Under forudsætningen, at amts- og kommuneskat er uændret fra 2001 til Skattesystemet er 2002, men indkomstgrænser er omregnet til 2001-priser for at kunne sammenholde resultaterne med dagens indkomst. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hvis kommune og amtsskatten var uændret, ville marginalskatterne ligeledes være lavere, jf. tabel 3. I alt ville marginalskatten være faldet med 4,6 pct. for indkomster under kr. og et fald med 4 pct. for indkomster over kr. under forudsætning af, at skatteloftet ikke også ville være sat ned. Tabel 3. Marginalskatten i 2002 med uændret kommune- og amtsskat Faktiske forløb i 2001 Hvis uændret kommune Ændring, pct. point og amtsskat som i 1986 Laveste, bruttoindkomst under kr. 44,9 40,3-4,6 Mellemste, bruttoindkomst mellem ,4 45,7-4,6 kr. og kr. Højeste, bruttoindkomst over kr. 63,3 59,4-4,0 Skattesystemet er 2002, men indkomstgrænser er omregnet til 2001-priser for at kunne sammenholde resultaterne med dagens indkomst. Kilde: Skatteministeriet. Kilder: Skatteministeriet, (Skatteministeriet har på deres hjemmeside satser for marginalskatter, skatter og beløbsgrænser for de sidste år.). Danmarks Statistik, Skatter og afgifter, diverse årgange. Skatten forskellige årgange. Skatten ekstra / 93 (om skattereformen fra 1993).

8 8 Bilag 1. Gennemgang af skattereformerne siden 1986 I det følgende bilag vil skattereformerne siden 1986 blive gennemgået. Der er et afsnit med hver skattereform fra hhv. 1986, 1993 og Vi har af gode grunde ikke alle ændringer med, men bilaget skal ses som en hurtig indføring i de væsentligste ændringer i de skattereformer, der har været siden Boks b1. Indkomstbegreber i personskatten Fra og med 1987 har skatteberegningen været baseret på, at man inddeler den skattepligtige indkomst i tre indkomsttyper: personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Personlig indkomst Omfatter lønindkomst, honorarer, pensioner (inkl. udbetaling af private pensioner), dagpenge, SU, underholdsbidrag, samt over/underskud af egen virksomhed. Herudover kan fratrækkes bidrag til privattegnet pensionsordning (rate og kapital) og evt. pensionsordninger samt tilbagebetaling af kontanthjælp. Arbejdsmarkedsbidraget er ligeledes fratrukket den personlige indkomst. Kapitalindkomst Omfatter renteindtægter/renteudgifter af indestående/gæld i pengeinstitutter, af obligationer samt af pantebreve (uanset om de er i depot eller ej), overskud af ejendomme, udlodninger fra investeringsforeninger, over-/underskud fra skibsvirksomhed og anpartsvirksomhed, fortjeneste/tab ved skibsprojekter mv., lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig. Der er endvidere fradrag fra statsgaranterede studielån samt fradrag ved visse kurstab. Ligningsmæssige fradrag Omfatter befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent, øvrige lønmodtagerudgifter, underholdsbidrag etableringskontoindskud samt 3pct. fradrag (afskaffet i 1994). Skattepligtige indkomst Den skattepligtige indkomst fremkommer ved at lægger personlig indkomst og kapitalindkomst sammen og fratrække de ligningsmæssige fradrag. Før 1987 var det, der svarede til den skattepligtige indkomst, grundlaget for alle skatteberegninger, men med skattereformerne fra 1987 er dette ændret. Med pinsepakken har man yderligere ændret dette forhold. Den skattepligtige indkomst bliver i dag kun benyttet til kommune- og amtsskat. De forskellige skatter til staten udregnes på baggrund af den personlige indkomst og kapitalindkomsten. Skattereform i 1986 Skattereformen fra 1986 trådte i kraft den 1. januar Ændringen i skattereformen fra 1987 består i, at man nu begynder at anvende de tre indkomstbegreber: personlig indkomst, nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Se boks 1b. Tidligere var disse indkomstbegreber samlet i én skattepligtig indkomst.

9 9 Statsskat Statsskat beregnes som: - en almindelig indkomstskat på 22 pct., der beregnes af den skattepligtige indkomst minus et bundfradrag. Dette bundfradrag varierede mellem befolkningsgrupper. - en 6 pct. skat, der beregnes af summen af den personlige indkomst og positiv nettokapitalindkomst, der overstiger (1987). Uudnyttet bundfradrag kan overføres til ægtefællen - en 12 pct. skat, der beregnes af den personlige indkomst, der overstiger kr. (1987) Amt og kommuneskat I 1987 var der amts- og kommunalskat på 28,3 pct. og kirkeskat på 0,7 pct., der beregnes af den skattepligtige indkomst minus bundfradrag. Skatteloft Skrå skatteloft på i alt 68 pct. Dvs. skatten nedsættes, så den samlede beskatning på nær kirkeskat ikke overstiger 68 pct. af den skattepligtige indkomst. Vandret skatteloft på i alt 78 pct. Hvis indkomstskat (på nær kirkeskat) samt formueskat og udbytteskat overstiger 78 pct. af den skattepligtige indkomst, bliver skatten nedsat forholdsvis. Fradrag for renteindtægter og udgifter Renteudgifter kunne trækkes fra i amts- og kommuneskat og i indkomstskat. I alt med 51 pct. (1987). Renteindtægter blev beskattet i amts- og kommuneskat og i indkomstskat og 6 pct. skat. I alt med op til 57 pct. (kun 51, hvis man ikke betaler 6 pct. skat). Formueskat Der er en formueskat på formue, der overstiger kr. (1987) på 2,2 pct. Særlig indkomstskat Man havde en særlig indkomstskat for en række indtægter af "engangspræget karakter". Det kunne være gratialer, hædersgaver, dusører, specielle vederlag, fortjenester ved salg af ejendomme o.l. Den særlige indkomstskat var på 50 pct.

10 10 Overgangsordning fra skattesystemet før 1986 til skattesystemet efter 1986 Før 1987 kunne man fratrække renteudgifter op til 73 pct., svarende til højeste skat af den skattepligtige indkomst. Desuden blev man beskattet af renteindtægter med op til 73 pct. I de nye regler fra og med 1987 er fradraget som sagt reduceret til højest hhv. 51,7 pct. og 57,7 pct. for negativ og positiv kapitalindkomst. Der blev derfor lavet overgangsordninger for personer med meget høje negative eller positive kapitalindkomster. Der var ligeledes overgangsordninger for personer med meget store ligningsmæssige fradrag. Skattereform i 1993 Skattereformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 1994, blev vedtaget i juni Formålet var at sikre, at alle former for indkomst blev beskattet ens, at reducere muligheder for visse fradragsordninger, at skabe et bredere skattegrundlag for at kunne sænke marginalskatter. Desuden indførte man et arbejdsmarkedsbidrag. Den følgende oversigt er skattesystemet, som det så ud, da skattereformen var fuldt indført i Skattereformen tager udgangspunkt i samme struktur med personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, men der indføres nye skattebegreber. Arbejdsmarkedsbidrag Man indførte et arbejdsmarkedsbidrag (8 pct. i pct. i midlertidig pensionsopsparing). Arbejdsmarkedsbidraget trækkes af den lønindkomst efter, at ATP og arbejdsgiveradministreret pension er fratrukket. (Det er pensionskassen, der indbetaler AM-bidrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsaftaler). Statsskat Statsskat beregnes som: - en bundskat på 8 pct., der beregnes af den skattepligtige indkomst minus eet bundfradrag, kr. (1998). Dette bundfradrag er mindre for unge under 18 år. - en mellemskat på 6 pct. skat, der beregnes af summen af den personlige indkomst og nettokapitalindkomst, der overstiger (1998). Uudnyttet bundfradrag kan overføres til ægtefællen - en topskat på 15 pct. skat, der beregnes af den personlige indkomst plus positiv nettokapitalindkomst (over kr.), som tilsammen overstiger kr. (1998).

11 11 Amt og kommuneskat Amts- og kommunalskat udgør 31,7 pct. og kirkeskat udgår 0,7 pct., i alt 32,4 pct. (1998), der begge beregnes af den skattepligtige indkomst minus bundfradrag, kr. (1998) Skatteloft Skrå skatteloft på i alt 58 pct. Dvs. topskatten nedsættes, så den samlede beskatning (på nær kirkeskat) ikke overstiger 58 pct. af den skattepligtige indkomst. Bemærk, at med AM-bidrag er skatteloft og højeste marginalskat ikke ens. Den højeste marginalskat i 1998 inkl. AM-bidrag og kirkeskat er på 62,4 pct. Kapitalindkomst/ -fradrag Negativ kapitalindkomst kunne i 1998 trækkes fra i amts- og kommuneskat samt bund- og mellemskat. I alt med 40,4 pct./ 46,4 pct. afhængig af, om man betaler mellemskat (1998). Positiv kapitalindkomst blev beskattet i amts- og kommunalskat, bund- og mellemskat, samt topskat. I alt med 40,4 pct. / 46,4 pct. / 58,7 pct. afhængigt af, om man betaler mellem- og topskat (1998). Dog skal man huske på, at det kun er positiv kapitalindkomst over kr., der beskattes i topskatten. Lejeværdi af egen bolig Lejeværdiskatten blev sænket. Den lave skatteprocent faldt fra 2,5 til 2 pct. og den høje skatteprocent faldt fra 7,5 pct. til 6 pct. Desuden blev progressionsgrænsen hævet i 1998 for at tage højde for de stigende boligpriser. Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag kan fratrækkes i amts- og kommuneskat samt bundskat. I alt 40,5 pct. Det særlige 3 pct. indkomstfradrag, som var en del af de ligningsmæssige fradrag, blev afskaffet i 1994 skattereformen. Befordringsfradragsreglerne er blevet ændret. De nye regler betyder, at der ingen fradrag er for de første 24 kilometer. Fra 24 km til 100 km er der normalt fradrag. Ud over 100 km er der nedsat fradrag. I forhold til de gamle regler er fradraget øget for personer, som har mere end 60 km. til/fra arbejde om dagen.

12 12 Særlig indkomstskat Den særlige indkomstskat er ophævet fra og med indkomståret Grønne afgifter Der blev indført grønne afgifter, hvis hovedformål dels var at betale for skattelettelserne i indkomstskatten, dels at tilskynde befolkningen til at være mere miljøbevidst og dermed mindske forbruget af ressourcer. Der blev indført nye afgifter eller eksisterende afgifter blev forhøjet. Afgifterne dækkede primært affald, plasticposer, vand, el og benzin. Mulighederne for skattespekulation strammet I forbindelse med forskellige lovindgreb fra og med 1990 til og med skattereformen i 1993 har man skærpet kursen mod decideret skattespekulation. Der var tidligere god økonomi i at låne penge til at investere i udenlandske eller danske obligationer og aktier. Disse ordninger var attraktive, fordi der var fradragsret for renteudgifterne til at låne penge for, og fordi kursgevinsterne typisk var skattefrie. Samtidig var der gode muligheder for at lave anpartsinvesteringer og på den måde opnå skattefradrag. Med flere forskellige lovingreb blev skattefidusen i disse ordninger begrænset. I dag er kursgevinster skattepligtige uanset, hvor aktien eller obligationen er købt. Desuden blev der lavet lovindgreb mod anpartsselskaber og handel med underskudsselskaber o.l. for at imødegå decideret skattespekulation. Forenklet og skærpet beskatning af frynsegoder Med 1993 skattereformen blev det vedtaget at forenkle og skærpe beskatningen af frynsegoder samt at intensivere den skattemæssige kontrol. Beskatningen skal lægges på de vederlag, man får i form af formuegoder, som har en pengeværdi (eksempelvis aktier, rejser), sparet hjemmeforbrug (eksempelvis fri telefon) og værdien af benyttelse af andres formuegoder (eksempelvis boliger og bil). Som noget nyt skal værdiansættelsen ske til markedsværdien og ikke som tidligere til den enkeltes subjektive værdiansættelse. Overgangsordning fra skattesystemet fra 1986 til skattesystemet fra 1993 Der var en længere overgangsperiode med gradvis indfasning af arbejdsmarkedsbidrag samt mellemog topskat, mens den almindelige indkomstskat blev reduceret gradvist fra 22 pct. til 8 pct. og 6 pct. skatten blev udfaset.

13 13 Formueskatten afskaffes Bundfradrag for formuebeskatning blev øget ganske markant startende i samtidig med, at beskatningspromillen faldt. Formueskat blev endelig afskaffet i forbindelse med et finanslovsforlig mellem regeringen og de borgerlige og ophævedes fra og med indkomståret Midlertidig pensionsindbetaling Der blev indført en midlertidig pensionsindbetaling på 1 pct. i 1998, dels for at holde efterspørgslen nede, dels for at øge statens indtægt. Skattereform i pinsepakken Skattereformen, der går under det mere populære navn pinsepakken, blev vedtaget i juni 1998 og indført 1. januar Det primære formål med pinsepakken var at udvide skattegrundlaget betragteligt samtidig med, at man indskrænker fradragenes skattemæssige værdi. Ændringerne i pinsepakken indføres gradvist fra 1999 og frem til 2002, hvor pinsepakken er fuldt ud indfaset (med mindre man har store renteudgifter og/eller store ligningsmæssige fradrag. Så er der visse indfasningsordninger helt frem til og med 2005). Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) AM-bidraget videreføres, men det midlertidige pensionsbidrag gøres permanent og hedder nu særlig pensionsbidrag (SP-bidrag). AM-bidraget + SP-bidraget udgør i alt 9 pct. Arbejdsmarkedsbidraget indbetales efter samme regler som tidligere. Overførselsmodtagere skal dog betale SP-bidrag af deres overførselsindkomst, men de betaler stadig ikke AM-bidrag. Statsskat Statsskat beregnes som: - Bundskatten nedsættes gradvist fra 8 pct. til 5,5 pct. i Når pinsepakken er fuldt indfaset i 2002, er der ikke fradrag for negativ nettokapitalindkomst eller for ligningsmæssige fradrag i bundskatten. - Mellemskatten forbliver uændret på 6 pct., men bundfradraget for mellemskat øges gradvist i perioden fra 1998 til I 2002 er bundfradraget for mellemskat steget med kr. i forhold til Niveauet for bundfradrag er på kr. (2001). Der er ikke længere fradrag for negativ nettokapitalindkomst i mellemskat. Uudnyttet bundfradrag kan overføres til ægtefællen.

14 14 - en topskat på 15 pct. skat, der beregnes af den personlige indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus indskud på kapitalpension (privat eller arbejdsgiver administreret), som tilsammen overstiger kr. (2001). Bemærk der er ikke længere et bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskatten samt, at der betales topskat af indskud på kapitalpension.. Amt og kommuneskat Amts- og kommuneskat udgør i gennemsnit 32,5 pct. og kirkeskat udgør 0,7 pct., i alt 33,2 pct. (2001), der begge beregnes af den skattepligtige indkomst minus bundfradrag, kr. (2001). Det er kun i amts- og kommuneskat, at der er fradrag for kapitaludgifter og for ligningsmæssige fradrag. Skatteloft Skrå skatteloft på i alt 59 pct. Dvs. topskatten nedsættes, så den samlede beskatning (på nær kirkeskat) ikke overstiger 59 pct. af den skattepligtige indkomst. Bemærk, at med AM-bidrag er skatteloft og højeste marginalskat ikke ens. Den højeste marginalskat i 2001 inkl. AM-bidrag og kirkeskat er på 63,3 pct. Lejeværdi af egen bolig / ejendomsværdibeskatning Lejeværdi af egen bolig er afskaffet fra og med Der er til gengæld indført en ejendomsværdibeskatning, som reelt er på samme niveau, givet man har købt sin bolig før 1/ For boligejere, der har købt bolig efter 1/7 1998, er ejendomsværdibeskatningen på 1 pct. af ejendomsvurderingen op til 2,85 mio. kr., derefter 3 pct. For boligejere, der har købt før 1/7 1998, er der fradrag på 0,2 pct. samt yderligere 0,4 pct. dog maks kr. Kapitalindkomst/ -fradrag Negativ kapitalindkomst kan i 2002 kun trækkes fra i amts- og kommuneskat, i alt med værdi på 33,2 pct. (2001). Der har været en gradvis aftrapning fra pinsepakkens indførsel i 1999, hvor negativ kapitalindkomst kunne fratrækkes med 40,1 pct. Positiv kapitalindkomst bliver beskattet i amts- og kommuneskat, bund- og mellemskat, samt topskat. I alt med 39,5 pct. / 45,5 pct. / 59,7 pct. afhængigt af, om man betaler mellem- og topskat (2001). Der er ikke længere noget bundfradrag for positiv kapitalindkomst i topskatten. Derudover bliver indskud på kapitalpension beskattet i topskatten sammen med positiv nettokapitalindkomst.

15 15 Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag kan i 2002 kun fratrækkes i amts- og kommuneskat, i alt med en værdi på 33,2 pct. (2001). Med hensyn til transportfradrag er der dog lavet en særordning for de laveste indkomstgrupper, der betyder, at for personer med en bruttoindkomst på under kr. (2001) får man et ekstra befordringsfradrag på 25 pct. af det normale befordringsfradrag. Det ekstra befordringsfradrag aftrappes gradvist til og med indkomst på kr. (2001). Grønne afgifter De grønne afgifter er blevet udviddet betydeligt med pinsepakken. Hele den faktiske effekt af pinsepakken kan derfor kun gøres op ved også at inddrage effekten af stigning i de grønne afgifter. Man øgede bl.a. afgifterne på benzin, el, fjernvarme, fyringsolie og naturgas. Overgangsordning fra skattesystemet fra 1993 til skattesystemet fra 1998 Man kan sige, at hele indfasningen af pinsepakken er en overgangsordning, der altså strækker sig fra 1998 til Men for personer med meget store negative nettokapitalindkomst er der en aftrapningsordning. Hvis den negative nettokapitalindkomst overstiger 20 pct. af den personlige indkomst, så er der ekstra fradragsmulighed for den del, der ligger ud over 20 pct. af den personlige indkomst. Ligeledes er der fra og med 2002 særlige fradragsmuligheder for personer med meget store ligningsmæssige fradrag. Hvis de ligningsmæssige fradrag overstiger kr. i 2002, vil den del, der er over kr., blive fradraget i bundskattegrundlaget. Disse overgangsordninger fortsætter frem til og med Bundfradrag Der er sket en fastfrysning af bundfradraget i forbindelse med forlig mellem regeringen og venstrefløjen. Dette er sket i 2000 som finansiering af nedsættelse af A-kassekontingentet til efterløn samt tiltag for ældre (Forliget fik navnet Ældrepakken).

16 16 Bilag 2. Hvad koster det at låne penge med 1986 skattesystemet og med 2001 skattesystemet? Fradrag for renteudgifter er ændret markant de sidste 15 år. Hvor staten i perioden fra 1977 til 1986 betalte mellem to tredjedele og tre fjerdedele af renteudgifter, betaler de i dag kun en tredjedel af renteudgifterne for de højest lønnede. Med inflationen var skattesystemet altså med til at finansiere låneoptag på bekostning af opsparing. Boks b2 viser et eksempel på dette. Boks b2. Eksempel på lån i 1986 og i 2001 Tabellen viser de samlede tilbagebetalinger for et annuitetslån på kr. med 5 års levetid og en rente på 8 pct. og inflation på 2,5 pct. Det er antaget, at låntager betaler højeste marginalskat og der er set bort fra låneomkostninger. Eksempel på lån i 1986 og 2001 Skattesystemet i 1986 Skattesystemet i 2001 Lån kr kr. Nutidsværdi af samlede renter før skat kr kr. Skattefradrag 73,2 pct. 33,2 pct. Nutidsværdi af rente efter skat kr kr. Nutidsværdi af afdrag og renter efter skat kr kr. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Med det nuværende skattesystem skal man betale, hvad der svarer til kr. i renter efter skat, omregnet til år 1. Hvis man havde skattesystemet fra 1986, ville man kun skulle betale kr. i rente, omregnet til år 1. Fordi skattefradraget på renteudgifter var så meget højere i 1986, betalte man altså 2,5 gange mindre i renteudgifter i 1986, end man gør i dag. Med andre ord betalte staten i gange mere af folks renteudgifter end i dag.

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold.

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold. Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens. Det er ikke en beskrivelse

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Skatten i Danmark 2008

Skatten i Danmark 2008 Skatten i Danmark 2008 Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens.

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel?

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel? Kapitel 1 side 2 Økonomi i hverdagen Nogle mennesker har gode indkomster, men mangler alligevel altid penge, når regningerne skal betales. Andre tjener ikke så meget, men kan altid klare udgifterne. Hvorfor

Læs mere

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005 MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland J.nr.:

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

FORSKUDSSKATTEN 2012. OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG

FORSKUDSSKATTEN 2012. OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG FORSKUDSSKATTEN 2012 OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG INDHOLD FÅ HJÆLP TIL DIN SKAT 4 SKATTEN BETALES I LØBET AF ÅRET, SOM FORSKUDSSKAT 5 Forskudsopgørelsen og eskattekortet 5 Hvilke

Læs mere

FORÅRSPAKKEN. Tillæg til SKAT for landmænd

FORÅRSPAKKEN. Tillæg til SKAT for landmænd FORÅRSPAKKEN Tillæg til SKAT for landmænd 2 Forårspakken for landmænd Forårspakken for landmænd Tillæg til bogen Skat for landmænd Den 1. marts 2009 indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti om en

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos

Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos Bedre balance Omslag: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Oplag: 5.000 Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos Finansministeriet Christiansborg

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Jesper Jespersen Roskilde Universitet e-mail: jesperj@ruc.dk 11. april 2011 Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Sammenfatning

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Beskatning af personer der er udstationeret til USA

Beskatning af personer der er udstationeret til USA Beskatning af personer der er udstationeret til USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING De amerikanske regler om beskatning af personers

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Peter Guldager Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Fuglesangs Allé 20 8210 Århus V tlf.

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

2001/2002 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.

2001/2002 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen. 2001/2002 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppendk Hjemmeside: wwwrevisorgruppendk Skattekalender 2002 PERSONER Restskat 15 marts Sidste

Læs mere

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat 09-0233 - liba - 26.03.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat En række af lovforslagene vedr. Forårspakke 2.0 Vækst, klima,

Læs mere

Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu

Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu Karikaturtegning fra omslaget af publikationen SKATTE-TABELLER 1959-60 redigeret af V. Spang-Thomsen. 2. udgave Maj 2002 Skatteberegningsreglerne for personer

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Hjælp til selvangivelsen Skatteguide 2011

Hjælp til selvangivelsen Skatteguide 2011 pwc.dk Hjælp til selvangivelsen Skatteguide 2011 Skatteguide 2011 indeholder først og fremmest de nødvendige oplysninger, der skal bruges til selvangivelsen for personer for 2011, samt de nye satser og

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere