B354600H-TSS UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

Transkript

1 B354600H-TSS UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 20. december 2011 af Østre Landsrets (landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Taber Rasmussen og Karin Hoffmann-Hansen (kst.)). 1) Andreas 2) Line (advokat Karsten Høj, besk. for begge) mod Forsikringsselskabet ~' (advokat Anne Mette Seest) Denne sag, der er anlagt ved Retten i Glostrup, er ved kendelse af 18. november 2011 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. dagsøger i, Andreas. ~herefrer tinåreas )ved væren har nedlagt påstand om, at Forsikringsselskabet ~ tilpligtes at betale kr. til ham, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb, med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 21. september 2008 til betaling sker. Sagsøger 2, Line (herefter Line ') ved værgen har nedlagt påstand om, at Forsikringsselskabet ~ tilpligtes at betale kr. til hende,

2 subsidiært et af retten fastsat mindre beløb, med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 21. september 2008, til betaling sker. l-- har over for sagsøger 1, Andreas _ ved værgen,nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb med tillæg af procesrente fra den 21. september ~- (herefter ~ ~ har over for sagsøger 2, Line ved værgen nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb med tillæg af procesrente fra den 21. september Andreas og Line har haft fri proces i nærværende sag. Sagen drejer sig om, hvorvidt den erstatning, som ~ har udbetalt som forsøgertabserstatning til de efterlevende børn, Andreas og Line t, efter forældrene Catja og Nicky _,skal fordobles i medfør af erstatningsansvarslovens 14, 2. pkt., hvorefter erstatning til efterlevende børn forhøjes med 100 %, hvis afdøde var eneforsørger. Sagen drejer sig nærmere om, hvorvidt begge forældre, en af forældrene eller ingen af forældrene kan anses for at have været eneforsørger, nåx begge forældre er omkommet samtidig. Den principale påstand vedrørende Andreas,kan, med udgangspunkt i at begge forældre var eneforsørgere på skadestidspunktet, opgøres således: 1) Forhøjet forsørgertabserstatning efter Catja kr. 2) Forhøjet forsørgertabserstatning efter Nicky kr. I alt kr. Den principale påstand vedrørende Line :, kan med samme udgangspunkt opgøres således: 1) FJT11ØjPt fot's2'rg~l'~w~sers~~triln~v a.ftpr ("at~a ~7i.~~~ ~ T', 2) ForØjet forsørgertabserstatning efter Nicky kr. I alt kr. Den subsidiære påstand kan med udgangspunkt i, at alene faderen, Nicky,anses for eneforsørger på skadestidspunktet, opgøres således:

3 Til Andreas kr. Til Line kr. Den subsidiære påstand kan, med udgangspunkt i at alene moderen, Catja søger på skadestidspunktet, opgøres således: anses for enefor- Til Andreas kr. Til Line kr. Den subsidiære påstand kan, hvis der skal ydes forhøjet erstatning med 100 %efter en af forældrene på grundlag af et gennemsnit af erstatningen efter de to forældre, opgøres således: Til Andreas kr. Til Line kr. Der er mellem parterne enighed om disse beløbsmæssige opgørelser. Der er ikke afgivet forklaringer for landsretten. Sagsfremstilling Det fremgår af sagens oplysninger, at Catja som passager og Nicky som fører under kørsel med motorcykel den 24. maj 2007 stødte sammen med en taxa, da taxaen foretog en U- vending. Begge omkom ved ulykken. Der er ikke foretaget obduktion af de afdøde. Taxaen var ansvarsforsikret hos ~' der har anerkendt erstatningspligten. T~e~ f:?.''~'.g~r af rap~~~-t ve~r~rende dødsfald fra Nordsjaei_1_~nds Politi dateret 25, maj 2007; at Catia afgik ved døden den 24. maj 2007 kl , og at hun sidst blev konstateret i live ca. kl Det fremgår af den tilsvarende rapport af 25. maj 2007 vedrørende Nicky ~, at han afgik ved døden den 24. maj 2007 kl , og at han sidst blev konstateret i live ca. kl

4 Af dødsattest af 29. maj 2007 fra embedslægen vedrørende Catja er dødstidspunktet ligeledes angivet til den 24. maj 2007 kl Som dødsårsag er angivet multiple læsioner uden specifikation. Af dødsattest af 29. maj 2007 fra embedslægen vedrørende Nicky _ er dødstidspunktet ligeledes angivet til den 24. maj 2007 kl Som dødsårsag er angivet multiple læsioner uden specifikation. Efterfølgende rejste advokat Karsten HØj på vegne af Andreas _,født den 9. december 1998, og Line,født den 23. juni 2002, krav om forsørgertabserstatning over for' ~% Som led i korrespondancen mellem advokat Karsten Høj og ~ skrev Karsten Høj i brev af 21. august 2008 til _ ~ blandt andet: "For så vidt angår forhøjelse af erstatningen med 100 %, jf. EAL 14, sidste punktum må jeg fastholde dette, idet denne situation er helt særlig, og hvor de efterladte børn bliver efterladt med hvad der svarer til at miste en eneforsøger blot for begge forældre. Af samme grund bør børnene ikke sættes ringere, end hvis den ene af forældrene havde været i live, hvorfor forhøjelsen af erstatningen fastholdes." Advokat Karsten Høj indhentede til brug for sagen en udtalelse fra Statsforvaltningen Hovedstaden. Det fremgår af statsforvaltningens udtalelse af 28. januar 2009 blandt andet: "Du har i brev af 5. januar 2009 spurgt, om forsørgertabserstatning til Line og Andreas skal forhøjes med 100 %, når begge forældre afgår ved døden.... Efter statsforvaltningens opfattelse skal der ske forhøjelse med 100 % af forsørgertabserstatningen." Efter at være blevet bekendt med statsforvaltningens udtalelse svarede ~~ ved brev af 1. april Af brevet fremgår blandt andet: "Med hensyn til statsforvaltningens udtalelse, syntes vurderingen af at anse begge forældre som eneforsørgere ikke velbegrundet, og uden henvisning til gældende lov eller praksis. Vi må derfor bede dig om at tage kontakt til Statsforvaltningen igen, og bede dem om at komme med en begrundelse for deres vurdering, idet der over for Statsforvaltningen bør gøres opmærksom på, at vurderingen skal foretages på baggrund af Erstatningsansvarslovens 14, og at der ikke hertil kan skeles til Arbejdsskadelovens 21." Statsforvaltningen Hovedstaden fremkom herefter med en ny udtalelse den 18. juni Af den nye udtalelse fremgik blandt andet:

5 "I en ny skrivelse af anmodes vi om at begrunde vurderingen vedrørende forhøjelse med 100 %, når begge [forældre] afgår ved døden, herunder bekræfte, at denne vurdering er foretaget på baggrund af erstatningsansvarslovens regler. I anledning heraf har vi på ny vurderet sagen og er kommet til den konklusion, at når begge forældre afgår ved døden samtidig, skal erstatningen udmåles efter erstatningsansvarslovens ~ 14, 1. punktum, hvorefter erstatning for tab a forsøger til efterlevende børn fastscettes til et beløb, der svarer til summen af de bidrag til barnets underhold, som afdøde på skadestidspunktet kunne were pålagt efter lov om børns forsørgelse, hvis afdøde havde været bidragspligtig. Vi skal herefter beklage det fejlagtige svar i skrivelsen af " Den 20. november 2009 meddelte i' i et brev, at selskabet pr. 24. november 2009 ville indsætte forsørgertabserstatning til begge børn efter begge forældre på de børnene vedrørende forvaltningskonti. Ibrevet er erstatningen til Andreas opgjort til kr. efter Nicky og kr. efter Catja ~, eller i alt kr. Erstatningen til Line er ophjort til kr. efter Nicky _ og kr. efter Catja eller i alt kr. Retsgrundlaget Erstatningsansvarsloven Lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2005 (Lovtidende 2005, tillæg A, spalte 6380) med senere ændringer, indeholder blandt andet følgende bestemmelser, herunder vedrørende forsørgertabserstatning til børn: " 12. Den, som er erstatningsansvarlig for en andens død, skal betale erstatning for rimelige begravelsesudgifter og erstatning til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger. Forsørgelse omfatter også værdien af afdødes arbejde i hjemmet. 14. Erstatning for tab af forsørger til efterlevende børn fastsættes til et beløb, der svarer til summen af de bidrag til barnets underhold, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt efter lov om børns forsørgelse, hvis afdøde havde været bidragspligtig. Var afdøde eneforsørger, forhøjes erstatningen med 100%.9~ Af forarbejderne til loven (Folketingstidende 83/84, 2. samling, tillæg A, spalte 47 ftj fremgår om lovens formål og om forsørgertabserstatning blandt andet: m Almindelige bemærknrnge~ 1. Indlec~nin~7

6 I,ovfarslagets hovedformål er at sikre, at der tilfælde af personskade og tab af forsørger fastsættes en erstatning, der i hu~jere grad end hidtil giver dækning for det,~konomiske tab, der er en følge af personskaden eller forsørgertabet. Der Endes i øjeblikket inden for den private erstatningsret ikke lovregler om udmålingen af erstatningen, hverken for personskade eller tab af forsarger. Den erstatning, der fastsættes, er alene udviklet gennem domstolenes praksis etc~nkning nr: 976/1983 om uclm~zling af erstatning ved personskade og tab af forsørger (BetØnknzng III) Individuel erstatning for tab af forsørger For barns vedkommende har udvalget valgt en mellemløsning, efter hvilken erstatningen ikke fastsættes i forhold til afdødes årsløn, men fastsættes som summen af de bidrag, afdøde kunne have været pålagt efter liv om bøns retsstilling, hvis vedkommende havde været bidragspligtig. 3. Lovforslaget 3.1. Erstatning ved personskade ag tub a~ fofs~ørger. Justitsministeriet er enig med erstatningslovudvalget i, at det må anses for ønskeligt at foretage en væsentlig forøjelse af erstatningsniveauet for personskade og tab af forsørger, og at det i denne forbindelse må anses for ns~dvendigt at gennemføre en logregulering af, hvorledes disse erstatninger skal udmåles. Man finder endvidere, at erstatningen bør fastsaettes således, at den giver skadelidte en Øj grad af dækning for det Økonomiske tab. 13emc~rkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til ~ 14 Bestemmelsen fastslår, at efterlevende børn har krav på erstatning for tab af forsørger. Ved efterlevende børn forstås ethvert barn, over for hvem afdøde havde eu legal forsørgelsespligt. Børn, som afdøde rent faktisk forsørgede, såsom plejeb~srn og stedbørn, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Disse børn vil imidlertid i samme omfang som hidtil kunne fa erstatning efter ~ 12, jfr. bemærkningerne til denne bestemmelse. Efter forslaget er omfanget af forsørgelsen uden betydning, og erstatningen til efterlevende børsl er således delvist standardiseret. I udtrykket»kunne være pålagt efter Iov om børns retsstilling«[lov om børns retsstilling ved lov nr. 460 af 7. juni 2001 blev ændret til lov om børns forsørgelse] ligger, at der skal anlægges en konkret vurdering af, hvad afdøde på skadestidspunktet må antages at ville være blevet pålagt i underholdsbidrag, hvis han efter lov om børns retsstilling havde været bidragspligtig. Normalt ophøer bidragspligten ved det fyldte 18. år, men bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil det 24. år. i vurderingen indgår afdødes økonomiske forhold, idet de er af betydning for omfanget af bidragsforpligtelsen. Erstatningen udgør summen af de bidrag, der kunne være pålagt. Der skal således ilske foretages en kapitalisering af det årlige bidragsbeløb, men en almindelig sammenlægning.

7 Der skal ikke foretages fradrag for ydelser, der kommer til. udbetaling som. følge af skaden. Livsforsikringer, arv, børnepension etc. får således ikke nogen indflydelse på erstatningens størrelse. Dette gælder dog ikke erstatning til børn efter arbejdsskadeforsikringsloven, idet samme lovs ~ 55 -som. ved ~erso~zskade og forsørgez-tabserstatni.ng til ~;gtef~ile ag samlever - medfører, at der kun lean kræves erstatning for beløb, der ikke dækkes af arbejdsskadeforsikringen. Udbetales en løbende erstatning fra arbejdsskadeforsikringen, skal den kapitaliseres efter arbejdsskadefarsikringslovens kapitaliseringsprincipper og fradrages i erstatningen. EFter bestemmelsens 2. pkt. forhøjes erstatningen med 100 pct., hvis afd~de var el~efors~rger. Også efter den praksis, der gældex i øjeblikket, forhøjes erstatningen ofte, hvis afdøde var eneforsørger, og der tilsigtes med bestemmelsen en præcisering afi; hvor stor forhøjelsen skal være. Forslaget svarer til. erstatningslovudvalgets udkast.:det er dog px æciseret, at det er skadestidspunktet, der er afg~rende for fastsættelsen af erstatningen, og forslaget orn en særlig regel om eneforsørgere var ikke medtaget i lovudkastet. Der henvises til betænkningen side 51, side og side (eksempel 12 og 16) samt side Lovgiti~ning vedr ~rende cry bejc~sskcxde.sik~ing Lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, indeholder følgende bestemmelser vedrørende forsørgertabserstatning: " 20. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter 19, stk. 1-3, og som ved tilskadekomnes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning. Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn, j 24. Erstatningen udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes til 10år. Udbetales deri anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet. Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden. Stk. 4. Den løbende erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. 21. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende havde forsørgelsespligt efter lov om aktiv socialpolitik, hax hvert barn, som har den anden af sine forældre i live, ret til en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn, jf. 24, indtil barnets fyldte 18. år. Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket tilskadekomne ved sin død stod som eneforsørger efter lov om aktiv socialpolitik.

8 Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse, og taler forholdene i øvrigt derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21.år. Samme ret har afdødes barn, som påtidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse. Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter 20, nedsættes ydelserne tilsvarende ti140 pct. af afdødes årsløn. Stk. S. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden." Det f~~lger af forarbejderne til demle :lov {Folketingstidende 2002/200 ~, tillæg A, spalte 657b ff ), at bestemmelsen i ~? 1 svarer til den da gældende 37 i I,o`~ om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, med senere ændringer. Bestemmelsen i 37 blev indført ved lov nr. 390 af 20. maj 1992 (Lovtidende 1992, tillæg A, spalte 1557 f~ om forsikring mod følger af arbejdsskade (idet det bemærkes, at lovens titel ved lov nr. 278 af 13. maj 1998 ændredes til lov om sikring mod følger af arbejdsskade). Det følger af forarbejderne til loven (Folketingstidende 91/92, tillæg A, spalte 3723), at bestemmelsen i 37 svarer til 32 i lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. 32 blev indført ved lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring (Folketingstidende 77/78, tillæg C, spalte 225 f~. Af forarbejderne (Folketingstidende 77/78, tillæg A, spalte 887 f~ til 31-33, der omhandler forsørgertabserstatning, fremgår blandt andet: "Til ~'~' 31, 32 og 33. Bestemmelserne træder i stedet for gældende lovs 39 om erstatning til de efterladte. Erstatning for tab af forsørger kan tilkendes 3 forskellige personkredse: 2) efterladte børn, over for hvem afdøde havde forsørgelsespligt ihenhold til lov om social bistand ( 32),... ~' 32 om erstatning til afdødes efterladte børn svarer til gældende lovs 39, stk. 1, nr. 2 og 3, og til dels stk. 4. Der er dog visse indholdsmæssige ændringer. Et erstatningsberettiget barn skal have 10 pct. af afdødes årsløn i årlig ydelse mod "indtil 10 pci" efter gælående lov. EfteriaØes der også en erstatningsberetiiget ægtefæiie, e-r dier e fer forslaget mulighed for at tilkende fire børn fuld portion hver (10 pct.), medens der efter gældende lov kun kan gives to børn fuld portion. Efter forslaget kan der således samlet til efterladt ægtefælle m.fl. samt afdødes børn ydes 70 pct. af afdødes årsløn mod 50 pct. efter gældende lov. Endelig kan den tilkendte årlige ydelse forlænges til barnet fylder 21 år, såfremt det ved det fyldte 18. år er under uddannelse. Gældende lov indeholder ingen bestemmelser om rente i tilfælde af børns uddannelse, men der har dannet sig en praksis, hvorefter renten ydes udover det fyldte 18. år, såfremt barnet påulykkestidspunktet allerede havde påbegyndt en uddannelse, eller hvis aftale herom var truffet på dette tidspunkt.

9 Såfremt et barn samtidig mister begge sine forældre som følge af arbejdsskader, beregnes de ydelser, der tilkommer barnet, som om begge forældre var eneforsørgere, jf. stk. 2, 2. pkt." Spørgsmålet om erstatning til mindreårige børn, der mister begge forældre har senere været rejst i Folketinget. Justitsministeren besvarede således den 21. januar 2010 spørgsmål nr. 400 (Alm. del) stillet af Folketingets Retsudvalg den 22. december Spørgsmål og svar har følgende ordlyd: "Spørgsmål nr 400 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del): "Ministeren bedes redegøre for erstatning til mindreårige børn, der mister begge forældre ved eks. en ulykke, herunder bedes der redegjort for beløbets størrelse. Ministeren bedes i forlængelse heraf vurdere, om ministeren mener, der er tale om et tilstrækkeligt erstatningsbeløb, herunder bedes redegjort for kriterierne for erstatningsberegningen." Svar: Erstatningsansvarsloven indeholder regler om udmåling af erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger i tilfælde, hvor der findes en ansvarlig skadevolder. Der findes endvidere regler om forsørgertabserstatning i arbejdsskadesikringsloven, som hører under beskæftigelsesministerens ressortområde. I det følgende redegøres for reglerne i erstatningsansvarsloven. Mindreårige børn, der mister deres forældre ved f.eks. en ulykke, kan normalt få tilkendt erstatning for rimelige begravelsesudgifter og for tab af forsørger, medmindre ulykken eks. er sket som følge af et hændeligt uheld, således at der ikke er en ansvarlig skadevolder. Forsørgertabserstatning til børn efter erstatningsansvarslovens 14 ydes, når der på skadestidspunktet bestod en legal forsørgelsespligt. Også børn, som afdøde faktisk forsørgede helt eller delvist uden at være retligt forpligtet hertil, vil efter omstændighederne have mulighed for at få tilkendt erstatning for tab af forsørger efter 12. Efter 14 fastsættes erstatning for tab af forsørger til efterlevende børn til et beløb, der svarer til summen af de bidrag til barnets underhold, jf. herom nedenfor, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt efter lov om børns forsørgelse, hvis afdøde havde været bidragspligtig. Var afdøde eneforsørger, forhøjes erstatningen med 100 pct. Afgår begge forældre ved døden, udmåles erstatningen til summen af de bidrag, som hver af forældrene kunne være blevet pålagt. Forældre er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv. Dette følger af 13 i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 29. oktober Ved udmålingen af en eventuel forsørgertabserstatning til børn tages der udgangspunkt i de beløb, forældrene kunne være pålagt at betale i bidrag til barnets underhold, såfremt forældrene ikke havde opfyldt forsørgelsespligten over for barnet. Det fremgår af det pågældende lovforslags bemærkninger til erstatningsansvarslovens 14, at der i udtrykket "kunne være pålagt efter lov om børns retsstilling" ligger, at der skal anlægges en konkret vurdering af, hvad afdøde på skadestidspunktet må antages at ville

10 være blevet pålagt i underholdsbidrag, hvis vedkommende efter lov om børns retsstilling havde været bidragspligtig. Normalt ophører bidragspligten ved det fyldte 18. år, men bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil det 24. år. Ved vurderingen af, om betingelserne for at pålægge uddannelsesbidrag er til stede, foretages en samlet vurdering af barnets forhold og om det efter de i sagen foreliggende oplysninger kan antages, at forælderen ville være blevet pålagt at svare uddannelsesbidrag efter det fyldte 18. år, j Vestre Landsrets dom optrykt iforsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling 1999, side 142. I vurderingen indgår i Øvrigt afdødes økonomiske forhold, idet de er af betydning for omfanget af bidragsforpligtelsen. Erstatningen udgør som ovenfor nævnt summen af de bidrag, der kunne være pålagt. Der skal således ikke foretages en kapitalisering af det årlige bidragsbeløb, men en almindelig sammenlægning, j Folketingstidende (2. samling), Tillæg A, spalte 101. Det bemærkes, at lov om børns retsstilling ved lov nr. 460 af 7. juni 2001 blev ændret til lov om børns forsørgelse. Som jeg tidligere har oplyst over for Folketingets Retsudvalg, vil jeg senere i denne folketingssamling fremsætte forslag om ændring af erstatningsansvarsloven med henblik på at sikre, at en person, som kommer ud for en arbejdsskade, ikke har ringere mulighed for at få tabt arbejdsfortjeneste dækket efter erstatningsansvarsloven, når der er en ansvarlig skadevolder, end en person, der pådrager sig en tilsvarende skade i sin fritid. Det overvejes i den forbindelse også, om der bør foretages ændringer af erstatningsansvarslovens regler om forsørgertabserstatning til børn med henblik på at forhøje erstatningsbeløbene." Der er ikke efterfølgende fremsat forslag om ændringer af erstatningsansvarsloven for så vidt angår forsørgertabserstatning til børn. Procedure Andreas o~ Line har med udgangspunkt i påstandsdokument af 7. september 2011 gjort gældende, at forsørgertabserstatning til begge børn skal forhøjes med 100 %, jf. erstatningsansvarslovens 14, 2. pkt., idet den foreliggende helt særlige situation, hvor begge forældre dør ved samme ulykke, må sidestilles med den situation, at der ud fra en formålsfortolkning ydes forsørgertabserstatning efter en far eller mor, der er eneforsørger. Bestemmelsen i 14 tager ikke direkte stilling til, hvordan situationen skal løses, og forarbejderne til bestemmelsen yder ikke noget bidrag til fortolkningen. Den juridiske litteratur er ligeledes tavs om spørgsmålet, bortset fra "Erstatningsansvarsloven med kommentarer93, som s. 331 i 6. udgaven anfører, at "Biiver forælårene dræbt ved samme skade, må erstatningen udmåles efter EAL 14, 1. pkt.". Synspunktet er imidlertid ubegrundet. Det gøres gældende, at børnene i den foreliggende helt særlige situation ikke bør stilles ringere, end hvis det alene var den ene af forældrene, som havde været i live på ulykkestidspunktet, idet de hensyn, der er bestemmende for, at lovgiver har fundet det rimeligt at forøje erstatningen fuldt ud, også gælder, når begge forældre dør ved samme ulykke. Der bør på dette punkt ikke være forskel mellem reglerne i arbejdsskadesikringsloven, hvor der i en situation som denne ville have været ydet

11 dobbelt erstatning til begge børn efter begge forældre, jf. arbejdsskadesikringslovens 21, stk. 2, sammenholdt med stk. 1. Det bemærkes, at arbejdsskadesikringsloven heller ikke direkte regulerer den situation, hvor begge forældre dør samtidig. Det taler også for dobbelterstatning til begge børn, at der ikke udmåles forsørgertabserstatning til en efterlevende ægtefælle i en situation som den foreliggende. I hvert fald gøres det gældende, at den ene af forældrene juridisk set har været eneforsørger, inden denne afgik ved døden, hvorfor erstatningen skal opgøres med forhøjelse efter den længstlevende forældre, således at børnene ikke stilles dårligere end tilfældet ville have været, såfremt forældrene var afgået med eksempelvis 1 times mellemrum. Hvis der gives medhold heri, ville børnene have været bedre stillet, såfremt Nicky ~ havde været eneforsørger for begge børn, hvilket ville være et åbenbart urimeligt resultat. Dette fører til, at der skal ydes forsørgertabserstatning forhøjet med 100 %efter den af forældrene, der tjente mest, eller subsidiært at forhøjelsen med 100 %opgøres som et gennemsnit efter begge forældre, når det ikke kan afgøres, hvem af forældrene, der afgik ved døden først. r"har med udgangspunkt i påstandsdokument af 7. september 2011 til støtte for sin frifindelsespåstand vedrørende begge sagsøgere gjort gældende, at Andreas og Line ikke har krav på yderligere forsørgertabserstatning, idet det bestrides, at forsøgertabserstatningen skal forhøjes med 100 %. I henhold til erstatningsansvarslovens 14, stk. 1, kan erstatning for tab af forsøger til efterlevende børn fastsættes til etbeløb, der svarer til summen af det bidrag til barnets underhold, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt efter lov om børns forsørgelse, hvis afdøde havde været bidragspligtig. Det er således, jf. erstatningsansvarslovens 14, 1. pkt., en ufravigelig betingelse, at afdøde kunne være pålagt bidragspligt efter lov om børns forsørgelse på skadestidspunktet. I henhold til erstatningsansvarslovens 14, 2. pkt., forhøjes erstatningen, jf. erstatningsansvarslovens 14, 1. pkt., med 100 %, hvor afdøde var eneforsørger. Formålet med bestemmelsen i 2. pkt. er alene at eliminere tvivl om størrelsen af den erstatning, som skal komme til udbetaling, hvis den afdøde furæ?~?re v2r enrf~rsørgrr. Erstatningsansvarslovens 14, 2. pkt. er afledt af hovedreglen, og det er derfor også, jf. erstatningsansvarslovens 14, 2. pkt., enbetingelse, at afdøde kunne være pålagt bidragspligt efter lov om børns forsørgelse på skadestidspunktet.

12 Det er de bidrag, der kunne pålægges på skadestidspunktet, der er afgørende for erstatningsfastsættelsen, d.v.s. ulykkestidspunktet iden aktuelle sag. Afgørende er således, om Andreas,g Line _ forældre, afdøde Nicky _ og Catja,var eneforsørgere på ulykkestidspunktet. Begge forældre kan i sagens natur ikke have været eneforsørgere. Afgørende bliver derfor, om den ene af forældrene dokumenterbart er afgået ved døden før den anden af forældrene, således at sidst afdøde kan siges at have været eneforsøger i tidsrummet fra den anden af forældrenes dødsfald, og indtil den sidste af forældrene selv afgik ved døden. Som det fremgår af dødsfaldsrapporterne vedrørende begge forældre, er begge afgået ved døden kl den 24. maj 2007, og politiet har i disse rapporter for begge forældre angivet samme klokkeslæt under "sidst konstateret i live", nemlig kl den 24. maj Det må derfor lægges til grund, at begge forældre er afgået ved døden på præcis samme tidspunkt, hvorfor børnene Andreas Saxild og Line Saxild har haft to forældre indtil den 24. maj 2007, kl , hvor begge forældre afgik ved døden. Der er således ingen af forældrene, Catja eller Nicky der på noget tidspunkt har været eneforsørger i erstatningsansvarslovens 14, 2. pkt.'s forstand. Det fremgår af "Erstatningsansvarsloven med kommentarer", side 331, at erstatningen må udmåles efter erstatningsansvarslovens 14, 1. pkt., hvor forældrene bliver dræbt ved samme skade. Det fremgår også klart af statsforvaltningens brev af 18. juni 2009, at det er erstatningsansvarslovens 14, 1. pkt., der er afgørende for bidragsfastsættelsen. Ibrevet anføres, at udtalelsen i brevet af 28. januar 2009 beroede på en fejl. Det gøres herefter principalt gældende, at ingen af forældrene, Catja eller Nicky,var eneforsørgere. Subsidiært gøres det gældende, at alene den ene af forældrene har været eneforsørger. Der er ikke hjemmel i erstatningsansvarsloven til at tilkende halv dobbelterstatning i en situation, hvor retten ikke kan afgøre, hvem af forældrene, der døde først. Reglerne i arbejdsskadesikringsloven 21, stk. 1 og 2, kan ikke få afsmittende virkning på fortolkningen af erstatningsansvarslovens 14. De to bestemmelser er ikke sammenlignelige, herunder med hensyn til udmålingskriterier. IØvrigt foreligger der kun oplysninger om en enkelt administrativ afgørelse, jf. "Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer", s. 663, i hvilken Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt dobbelt erstatning efter begge forældre i en situation, hvor forældrene ifølge kommentaren døde umiddelbart efter hinanden. Hertil kommer, at erstatningen efter erstatningsansvarsloven er en kapitalerstatning, mens erstatningen efter ar~ejdsskadesikr;ngsl~v~n ~r ~n renteerstatning. Landsrettens begrundelse og resultat Reglen om eneforsørgere i erstatningsansvarslovens 14, 2. pkt. indeholdtes ikke i erstatningsudvalgets oprindelige lovudkast, men blev indsat i forbindelse med lovforslagets fremsættelse under henvisning til den praksis, der var gældende på fremsættelsestidspunktet.

13 Indtil erstatningsansvarsloven trådte i kraft i 1984, var principperne for tilkendelse og udmåling af forsørgertabserstatning ikke lovreguleret, men hvilede på retspraksis. Forsørgertabserstatning til børn blev fastsat med udgangspunkt i summen af de normalbidrag, som den afdøde forsørger kunne være pålagt i tiden fra dødsfaldet (skadestidspunktet), indtil barnet fyldte 18år. I tilfælde, hvor barnet forud for ulykken kun havde den ene af sine forældre, således at den afdøde var eneforsørger, var det fastslået, at der i denne situation skulle ydes forhøjet erstatning, j UfR V og UfR V. Det må antages, at forhøjelsen havde til formål i denne situation at ligestille det efterladte barn med det barn, der mister begge sine forsørgere ved samme ulykke og på tilsvarende vis står uden forsørger. På denne baggrund finder landsretten, at erstatningsansvarsloven 14, 2. pkt., har til formål at videreføre denne retstilstand. I det tilfælde, der foreligger til pådømmelse, havde Andreas og Line forud for ulykken den 24. maj 2007 begge deres forældre i live. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for at fastslå, at den ene af forældrene i et tidsrum overlevede den anden, og ingen af forældrene var således eneforsørger på skadestidspunktet. Erstatningen skal derfor udmåles efter erstatningsansvarslovens 14, 1. pkt. Der er enighed om, at forsikringsselskabet har betalt dette beløb. Herefter og da det ikke kan føre til et andet resultat, at udmålingsprincipperne var blevet anderledes, hvis forældrene i stedet var omkommet ved en arbejdsulykke, der skulle bedømmes efter arbejdsskadesikringsloven tager landsretten ]~ friiindelsespåstand til følge. Thi kendes for ret: F~TSl!C.ring~~Pl~l,~hPt fri~~nr1ps. *) I sagsomkostninger for landsretten skal Andreas _ og Line in solidum betale kr. til statskassen og kr. til Forsikringsselskabet Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

14 Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) *) I medfør af retsplejelovens 221, stk. 1, berigtiges dommen således, at næstsidste afsnit på dommens side 13 udgår og erstattes af følgende afsnit: "I sagsomkostninger for landsretten skal Andreas i og Line lin solidum, subsidiært statskassen, betale kr. til Forsikringsselskabet Østre Landsrets ~.den 2. januar (Sign.) Udskriftens rigtighed bek es. Ø ndsret, den 2. januar ~~r~i~f~ ~/. ~ ~ sen overassi ønt