INVESTERING AF PENSIONS- MIDLER I UNOTEREDE AKTIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INVESTERING AF PENSIONS- MIDLER I UNOTEREDE AKTIER"

Transkript

1 INVESTERING AF PENSIONS- MIDLER I UNOTEREDE AKTIER

2 Forord Opsparing i skattebegunstigede pensionsordninger i pengeinstitutter kan investeres i unoterede aktier og anparter i aktie- og anpartsselskaber, der ikke er optaget på en fondsbørs. I det følgende anføres som begreb kun aktier i aktieselskaber. De pensionsordninger, der er omfattet, er følgende: Ratepension i pengeinstitut Kapitalpension i pengeinstitut. Der stilles krav til opsparingsordningens størrelse. De nye regler finder kun anvendelse for opsparingsordninger med en værdi over t.dkk 500 i det enkelte pengeinstitut. Derimod stilles der ikke krav til aktiviteten i den virksomhed, som selskaberne kan investere i. Den øgede fleksibilitet forventes at skabe bedre vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier. De politiske mål med ændringen er at fremme kapitaltilførsel til virksomheder, der skal udvide produktionen, øge investering i innovation, virksomhedsopkøb og generationsskifte samt iværksætteri. Der gælder de samme begrænsninger til investeringen, som er gældende efter de nye regler. Samtidig har regeringen etableret en alternativ markedsplads for handel med aktier, der ikke er noteret på en børs. Formålet er at fremme omsætningen af disse aktier. Læs nærmere herom i Bilag 1. Skatteafdelingen, 2007 Yderligere er det muligt at foretage investeringer i kommanditselskaber, dvs. at private pensionsmidler kan investeres via lukkede investeringspuljer, der juridisk organiseres som kommanditselskaber. Pensionsmidler i unoterede aktier 3

3 Indholds fortegnelse 1. Generelt om fordele ved at investere pensionsmidler i unoterede aktier Hvad kan der investeres i? Hvad er anvendelsesmulighederne? Økonomisk overblik Regler for investering Hvilke selskaber må der investeres i? Afgrænsning af brugsrettigheder Er der en øvre grænse for investering? Hvor meget må der investeres i hvert selskab? Hvad sker der, hvis 25%- grænsen overskrides? Er der en nedre grænse? Hvordan handles aktier? Nytegning af aktier mv Kan aktier mv. købes og sælges til ordningen? Hvordan værdiansættes aktierne ved overdragelse? Er der særlige regler for nærtstående? Særlige regler for investering via kommanditselskaber Andre forhold Ny markedsplads for unoterede aktier Incitamentsordning for pensionsselskaber m.fl Praksis Afslutning Bilag 1 Afgrænsning af begrebet»brugsrettigheder« Bilag 2 Særlige regler for investering via kommanditselskaber Generelt om fordele ved at investere pensionsmidler i unoterede aktier Valg af investeringsform for pensionsmidler er baseret på en afvejning af risiko og afkast i forhold til en given investeringshorisont. De principielle og overordnede vurderinger af udviklingen i markedet er naturligvis afgørende for beslutninger om valg af investeringstyper, men også administrations- og transaktionsomkostninger mv. skal medregnes ved vurdering af det samlede afkast af en investering. Ydermere skal de skattemæssige konsekvenser af en investering inddrages, idet forskelle i beskatningsmåder og -procenter kan have væsentlig betydning for det effektive afkast efter skat. Her redegøres alene for den særlige investering i unoterede aktier. Investeringsmuligheden synes i praksis ikke at være særlig udbredt, uanset at der kan realiseres pæne afkast i dette mindre regulerede investeringsmarked Hvad kan der investeres i? Det er muligt at investere i danske og udenlandske unoterede aktieselskaber. Det er en betingelse, at aktieposten ikke overstiger 25% af aktiekapitalen i det pågældende unoterede selskab. Ved opgørelse af 25%-grænsen i et selskab skal medregnes både investering via pensionsmidler og private midler som investering. Begrundelsen herfor er, at ordningen ikke skal give mulighed for finansiering af egen kontrolleret virksomhed med skattebegunstigede midler. 4. Beskatning af opsparingen i aktier Hvorledes er den løbende beskatning af investeringen? Oplysningspligter Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 5

4 1.2. Hvad er anvendelsesmulighederne? Ved at udvide adgangen til at investere skattebegunstigede pensionsordninger i unoterede aktier mv. opnås der eksempelvis mulighed for at: Investere i arbejdsgivers selskab Ved at få mulighed for at købe mindre aktieposter i arbejdsgivers virksomhed vil flere finde det attraktivt at blive medejer. Størrelsen af et eventuelt tab på investeringer vil opfattes som lavere end ved investering af private midler, når der er tale om ubeskattede midler. Finansieringen vil ligeledes være lettere, idet der ikke skal optages lån og dermed betales renter og afdrag. Den økonomiske belastning for den enkelte vil således være betydeligt reduceret. Der er i praksis tale om en supplerende ordning til de generelle skattebegunstigede medarbejderaktieordninger i ligningslovens 7A. Investere i iværksættervirksomheder Risikovillighed til at investere i iværksættere har hidtil været vanskelig at finde. Det er givet, at dette vil blive ændret som følge af muligheden for at benytte ubeskattede midler til at tegne aktier og anparter, og dermed kan den enkelte bedre tåle at tabe på en investering. Investere i fremtidens innovative virksomheder Inden for it, medico og miljø mv. er der mulighed for at foretage investeringer i meget innovative brancher. Risiko for tab er meget høj, men samtidig er muligheden for et højt afkast attraktiv. Det forventes, at der, bl.a. via de kommende muligheder for at danne investorpuljer i form af kommanditselskaber, vil fremkomme spændende alternativer til de nuværende. Deltage i investeringspuljer Placering af private pensionsmidler via kommanditselskaber mv. kombineret med muligheden for at investere i unoterede danske og udenlandske aktier vil givetvis føre til, at der etableres nye investeringsmiljøer. Købe aktier i eget barns selskab Reglerne giver mulighed for at understøtte eksempelvis et barns nystartede virksomhed ved at tegne en mindre aktiepost. Det vil forventeligt føre til, at den ældre generation i højere grad benytter de betydelige pensionsmidler til at støtte børnenes iværksætterlyst mv. 25%-grænsen opgøres inkl. nærtståendes investeringer i samme selskab. Ovenstående er blot eksempler på muligheder. Den enkelte pensionskunde vil måske have vanskeligt ved at finde seriøse investeringsalternativer. Vi forventer dog, at der på kort sigt vil udvikle sig et særligt investeringsmiljø, hvor det vil være muligt at søge efter såvel investorer som investeringsemner. Eksempelvis de lokale erhvervsråd, business angels, erhvervsforeninger mv. vil givetvis kunne give rammerne herfor. Tilsvarende kan det være vanskeligt senere at omsætte/sælge aktier, idet der ikke er en effektiv markedsplads for handel med disse aktier. Det kan naturligvis medføre en lavere salgspris, evt. manglende mulighed for at afstå aktierne på kort sigt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at investeringerne bør foretages med et langt sigte Økonomisk overblik Beslutningen om at investere pensionsopsparingen i unoterede aktier vil i høj grad bero på, hvorvidt det er økonomisk fordelagtigt at vælge denne mulighed. Vurderes alene marginaleffekten af en investering, kan investeringerne sammenlignes således (beskatningsregler gældende pr. april 2007): Gældende regler Private midler Ny mulighed for investering Pensions opsparing (høj marginal 60%) (lav marginal 45%) Skat af udbytte 43% 15% 15% Skat ved salg 43% 15% 15% Skat ved udbetaling - 60% 45% Samlet beskatning ved gevinst Samlet fradragsprocent ved tab Prioritering Ved lav risiko 43% 66% 53% 43% 66% 53% x Som det fremgår af eksemplerne på denne og næste side, opnås der ikke en reduktion af tabet efter skat ved at foretage investeringen via pensions ordningen 1, dvs. at risikoprofilen på investeringen alene påvirkes positivt, hvis pensionsordningen forventes udbetalt til lav beskatning. Ved høj risiko x x 1 Ved tab inden for pensionsordningen vil der kunne ske modregning i andet positivt afkast, der underlægges beskatning med 15%. I det tilfælde tabet overstiger positivt afkast i året og de kommende år, vil der ikke være adgang til at udnytte skatteværdien heraf. Ved afvikling af pensionsordningen vil beskatningen af udbetalingerne naturligvis kun omfatte de faktiske udbetalinger, herved opnås i praksis en skatteværdi af tabet inden for pensionsordningen som følge af eksempelvis investering i unoterede aktier med høj risiko-profil. 6 Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 7

5 Sammenholdes investering via pensionsordningen med investering af et tilsvarende netto beløb af beskattede midler, kan forskellene vises således: Pensionsopsparing Beløb i DKK Private midler (høj marginal 60%) (lav marginal 45%) Disponibelt Skat mv Til investering Ved gevinst Afkast, 100% Skat, 43%/15% Netto Til udbetaling Skat EU DK Der kan også investeres i kapitalandele i udenlandske selskabskonstruktioner, der svarer til de danske aktieselskaber. Det er en betingelse, at det pågældende selskab har hjemsted inden for EU/EØS. Det er en generel forudsætning, at der ikke til kapitalandelen må være tilknyttet brugsrettigheder, rabatter og lignende fordele, jf. bilag 1 2. Det er et generelt forbud, der blev indsat ved lovændring med virkning fra 1. januar Afgrænsning af brugsrettigheder Efter nuværende praksis er det således, at forbuddet ikke gælder, hvis rettigheden først kan udnyttes efter pensioneringstidspunktet eller er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrolloven. Netto til disposition Afkast i % af privat opsparet nettobeløb ( ) Ved tab 57% 84% 153% Afkast, -50% Skat, 43% hhv. 15% Netto Til udbetaling Skat, 60%/45% Netto til disposition Afkast i % af privat opsparing -28% -43% -21% 2. Regler for investering I det følgende er betingelserne for at benytte de nye regler beskrevet. Vi gør opmærksom på, at der, som følge af at reglerne er nye, ikke har dannet sig en praksis. Vi vil derfor opdatere denne redegørelse inden for det kommende år Hvilke selskaber må der investeres i? Danske ikke-børsnoterede aktieselskaber. Mindre ydelser som f.eks. gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i»idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i»rejseselskaber A/S«og lignende er ikke omfattet af forbuddet. Forbuddet omfatter således ikke rettigheder, der ikke er formålsbestemte, men alene tillægges aktionærer i henhold til en generalforsamlingsbeslutning i det enkelte år. Er rettigheden derimod formålsbestemt, vil aktien være omfattet af forbuddet, også selv om retten er uden værdi eller kræver yderligere medlemskab af en klub mv. Der henvises til bilaget for en nærmere definition af begrebet brugsrettighed. Ud over rente og økonomiske forhold vil der i praksis være en række andre forhold at tage i betragtning, eksempelvis: Adgang til likviditet, salg af aktien (likviditet i aktien), afkastmuligheder, højere risikovillighed, risikospredning, generationsskifte, ideelle hensyn og mål. 2 Puljebekendtgørelsen er justeret således, at betingelserne er de samme for unoterede som for noterede aktier og anparter. 8 Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 9

6 2.3. Er der en øvre grænse for investering? Der gælder følgende begrænsninger for investering af pensionsordningens midler: 1. Den enkelte investering i det unoterede selskab skal udgøre mindst DKK Værdien af unoterede aktier kan på investeringstidspunktet højst udgøre følgende procentsats af den samlede pensionsformue i det samme pensionsinstitut: 20% for pensionsformuer under 2 mio. DKK 50% for pensionsformuer mellem 2 og 4 mio. DKK 75% for pensionsformuer over 4 mio. DKK. I tabellen er vist eksempler på reglernes anvendelse: Værdi af pensionsopsparing (DKK) Grænse for investering i unoterede aktier (DKK) Mindste opsparing i det enkelte pengeinstitut er derfor t.dkk 500, idet 20%-grænsen giver mulighed for at investere t.dkk 100 svarende til mindste investeringsbeløb i aktier. Maksimumsgrænsen på eksempelvis 20% skal være opfyldt ved enhver ny investering. Dette fører således til, at en meget positiv udvikling i værdien af en given tidligere investering i unoterede aktier kan bringe investeringsandelen over de anførte maksimumsgrænser. I givet fald kan der ikke foretages nye investeringer i unoterede aktier, før end der er plads hertil. Der skal ikke afhændes aktier for at bringe andelen ned under maksimumsgrænsen, når det alene skyldes værdiudviklingen Hvor meget må der investeres i hvert selskab? Det er som ovenfor angivet et krav, at kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selskab ikke kommer op på 25% eller mere. Ved opgørelsen af om kontohaveren har en ejerandel i selskabet på 25% eller mere, finder hovedaktionærreglerne i aktieavancebeskatningsloven anvendelse. Det betyder blandt andet, at der ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel skal medregnes aktier, der samtidig tilhører, eller har tilhørt, kontohaverens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbørn og adoptivbørn sidestilles med biologiske børn. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle, og aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes ikke. Vurderingen af, om kontohaveren har en ejerandel på 25% eller mere, foretages uden hensyntagen til, hvordan den samlede ejerandel i selskabet er sammensat i og uden for det særskilte pensionsdepot. Det vil sige, at også aktier, som kontohaveren ejer uden for det særskilte depot, medregnes ved opgørelsen af, om ejerandelen på 25% er overskredet. Selskabets egne aktier indgår ikke i beregningen. Det er således ejerandelen af den registrerede selskabskapital, der opgøres. Det har ingen betydning, hvorledes en eventuel aktionæroverenskomst regulerer aktieovergange. Tilsvarende er der ikke begrænsninger for at aftale særlige stemmefordelinger mv., herunder udbyttevilkår mv Hvad sker der, hvis 25%-grænsen overskrides? Kommer kontohaverens samlede ejerandel i selskabet imidlertid alligevel op på 25% eller mere, skal kontohaveren, inden for 3 måneder efter overskridelsen, afstå aktier i selskabet, således at den samlede ejerandel bringes ned under 25%. Kravet om nedbringelse af aktieandelen i pensionsdepotet gælder, uanset årsagen til at kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selskab er kommet op på 25% eller mere. Kontohaveren kan frit vælge, hvordan en eventuel nedbringelse af den samlede ejerandel til under 25% i det unoterede selskab skal ske. Kontohaveren kan således vælge at nedbringe ejerandelen ved at nedbringe kapitalandele placeret i det særskilte depot, ved at afhænde kapitalandele anskaffet for frie midler eller ved en kombination. I det tilfælde, hvor kontohaveren ikke inden for 3 måneder nedbringer den samlede ejerandel til under 25% eller køber samtlige aktier for frie midler, skal kontohaveren give meddelelse til pengeinstituttet om, at den samlede ejerandel overskrider 25%-grænsen. Kontohaveren skal give meddelelse til pengeinstituttet straks, når 3-måneders fristen er udløbet. 10 Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 11

7 Overskridelse af grænsen bevirker, at kontohaveren, for den del af den samlede pensionsordning der er anbragt i unoterede aktier, skal betale afgift af ordningen. Der skal i givet fald svares en afgift på 60% (eller eventuelt en lavere sats for ældre oprettede ordninger) af det beløb i ordningen, der kan henføres til aktiekapitalen i det unoterede selskab Er der en nedre grænse? Falder værdien af en opsparing i pensionsøjemed til under DKK den 30. november i kalenderåret, skal kontohaveren, inden 3 måneder efter indkomstårets udløb, afvikle beholdningen, enten ved at afstå samtlige unoterede aktier eller ved at købe de pågældende aktier for beskattede midler. Ved opgørelsen af værdien bortses fra den del af opsparingen, der er anbragt i unoterede aktieselskaber. Hvis kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier eller erhverver de pågældende aktier for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet. Herefter finder reglerne om ophørsbeskatning anvendelse. 3. Hvordan handles aktier? Aktier kan enten erhverves ved tegning eller ved almindeligt køb Nytegning af aktier mv. Aktier tegnes til en aftalt kurs, som ikke kan være mindre end pari (eksempelvis kurs 100 for DKK 100 aktier). Ofte er tegningskursen dog fastsat til et beløb over kurs 100, eksempelvis kurs 300. Det overskydende beløb her 200 benævnes overkurs og tilføres selskabet som egenkapital Kan aktier mv. købes og sælges til ordningen? Det er muligt at købe og sælge aktier i pensionsordningen, når dette er ønskeligt. Der er ingen regler om mindste ejertid. Derfor er det muligt at overdrage aktier fra pensionsopsparingen til den frie opsparing. Værdien af de overdragne aktier skal betales kontant ved indbetaling til pensionsordningen. Tilsvarende er det muligt at overdrage aktier fra den private opsparing til pensionsordningen. Fra pensionsordningen udbetales et kontantbeløb svarende til værdien af de overdragne aktier. Dette svarer til eksisterende muligheder for at købe børsnoterede aktier ud af en pensionsordning. Tilsvarende vil det være muligt at indskyde unoterede aktier i en pensionsordning og derved opnå skattemæssigt fradrag efter de almindelige regler Hvordan værdiansættes aktierne ved overdragelse? Spørgsmålet om værdien af aktierne er ofte kompliceret. Der eksisterer sædvanligvis ikke en kendt markedskurs for unoterede aktier. Der skal derfor fastsættes en værdi ved en overdragelse til eller fra den private opsparing. I mangel af en kendt markedsværdi kan skattemyndighedernes retningslinjer benyttes, dvs. reglerne i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr , af 28. marts Selskabets indre værdi beregnes med ud gangspunkt i selskabets årsregnskab. Egenkapitalen korrigeres med mer- og mindreværdier af de enkelte aktiver og passiver, herunder ikke-bogførte aktiver og forpligtelser mv. Eksempelvis benyttes den offentlige værdi af ejendomme i stedet for den regnskabsmæssigt opgjorte værdi. Værdien af good will mv. beregnes på grundlag af de seneste tre års resultater. Udskudt skat afsættes fuldt ud, dog foretages ikke en aktivering af eventuel negativ udskudt skat. For en nærmere gennemgang af reglerne henvises til revisor Er der særlige regler for nærtstående? Ved handel mellem personer og/eller selskaber, der skattemæssigt anses for at være nærtstående, må det sikres, at overdragelsesværdien er udtryk for markedsværdien. I praksis kan dette være vanskeligt at dokumentere, hvorfor det anbefales at være særligt påpasselig i disse situationer. Benyttes en for høj kurs ved nytegning eller for høj overdragelsesværdi for aktierne, da kan skattemyndighederne tilsidesætte den fastsatte kurs/pris. Konsekvensen vil være, at kontohaveren anses for at have hævet forskelsbeløbet fra pensionsordningen og derfor skal beskattes heraf. Tilsvarende kan modtageren af forskelsbeløbet, evt. medejeren af selskabet, blive anset for at have modtaget en gave, som skal beskattes. Der er mulighed for at indhente bindende svar fra skattemyndighederne, hvis usikkerheden vedrørende værdiansættelse vurderes at være for stor. Det er vor anbefaling, at denne mulighed udnyttes, hvis der er tale om større aktieposter. Sædvanligvis godkender skattemyndighederne en særlig beregnet skattekurs ved overdragelse mellem eksempelvis forældre og børn. Denne kurs finder dog ikke anvendelse ved overdragelse til og fra eget depot. 12 Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 13

8 4. Beskatning af opsparingen i aktier De ændrede opsparingsformer har afstedkommet en ændret beskatningsform. I det følgende er der redegjort for reglerne Hvorledes er den løbende beskatning af investeringen? Beskatningen af en pensionsordning gennemføres efter det såkaldte lagerprincip, dvs. at forskydningen i depotets værdi i årets løb reguleret for ind/udbetalinger beskattes med 15%. Adgangen til at investere i ikke-børsnoterede aktier medfører, at der skal foretages en konkret værdiansættelse af disse unoterede værdipapirer ultimo hvert år. Værdien af en aktie skal opgøres på overdragelsestidspunktet til det største beløb af følgende: Anskaffelsessummen Selskabets indre værdi ifølge senest aflagte årsregnskab forud for 1. november i indkomståret. Er aktierne anskaffet, respektive afstået, i løbet af indkomståret, finder de oprindelige anskaffelsessummer og afståelsessummer fortsat anvendelse ved lagerbeskatningen. Er aktierne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie, såfremt de forskellige rettigheder har betydning for disses værdier. Der er ikke adgang til at anvende den nævnte opgørelsesmetode i situationer, hvor de unoterede aktier handles på et reguleret marked, dvs. et enten EU-retligt (underlagt EU-direktiverne knyttet til fondsbørser og autoriserede markedspladser) eller nationalt reguleret marked. Handles aktierne på et reguleret marked, adskiller de sig ikke fra noterede aktier, og der sker dermed en løbende værdiansættelse af aktierne. Til denne kategori aktier hører f.eks. aktier optaget til handel på autoriserede markedspladser (Dansk AMP) og aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads, jf. nedenfor Oplysningspligter Det er den enkelte kontohaver, der årligt, og senest den 1. november i det enkelte indkomstår, skal give pengeinstituttet oplysning om disse værdier. Kontohaver har således god tid til at opgøre værdien af de unoterede aktier, i henhold til den foreslåede værdiansættelsesregel, til den 30. november, hvortil det enkelte indkomstår løber. 5. Særlige regler for investering via kommanditselskaber Det er muligt at foretage investeringen af pensionsmidlerne sammen med andre i kraft af deltagelse i kommanditselskaber. Kommanditselskaber adskiller sig fra aktieselskaber ved at være skattemæssigt transparente. Ved transparens forstås, at kommanditselskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at indkomst, der optjenes af et kommanditselskab, ikke beskattes hos kommanditselskabet, men hos de enkelte deltagere i kommanditselskabet, dvs. kommanditisterne og komplementaren. Det samme er tilfældet for indkomst, der optjenes i et kommanditaktieselskab. De her nævnte kommanditselskaber mv. må udelukkende investere i de aktivtyper, som rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter i dag kan placeres i herunder unoterede aktier. Det vil sige kontanter, obligationer, skatkammerbeviser, aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier og andele i investeringsforeninger og specialforeninger mv. Det vil således ikke være muligt at placere pensionsopsparing i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, der driver almindelig erhvervsvirksomhed, såsom produktion eller salg af varer og tjenesteydelser. Kravene til placeringen af pensionsmidlerne vil herudover svare til dem, der gælder for placering af pensionsmidler i unoterede aktieselskaber. Det drejer sig om følgende: Placering i et kommanditselskab mv. kan ske inden for de grænser, der gælder for placering i unoterede aktieselskaber Den enkelte investering i et kommanditselskab mv. skal udgøre mindst DKK Kontohaveren må ikke eje 25% eller mere af kommanditselskabet mv. Ved opgørelsen medregnes eventuelle ejerandele, som nærtstående til kontohaveren har, og eventuelle ejerandele, som kontohaveren har uden for pensionsordningen Der må ikke være brugsrettigheder mv. knyttet til ejerandelen i kommanditselskabet mv. Placering skal som anført ske inden for de grænser, der gælder for placering i unoterede kapitalandele i forhold til den samlede opsparing i samme pengeinstitut. Det vil sige, at den samlede værdi af unoterede aktier og andele i kommanditselskaber på investeringstidspunktet skal holde sig inden for de grænser, der er nævnt ovenfor. Der er fastsat særlige vilkår for investering via et kommanditselskab for at undgå, at de generelle regler omgås. For en nærmere omtale af disse regler henvises til særskilt bilag Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 15

9 6. Andre forhold I det følgende er kort omtalt relaterede forhold af betydning for udbredelsen af de lempeligere regler for investering af pensionsmidler i unoterede aktier Ny markedsplads for unoterede aktier Som led i regeringens handlingsplan vedrørende risikovillig kapital (januar 2005) er der etableret en alternativ markedsplads. På den alternative markedsplads forventes der oparbejdet en regelmæssig omsætning af værdipapirer, som ikke er noteret på en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked (unoterede værdipapirer). Unoterede værdipapirer kan på en udsteders anmodning optages til handel på en sådan alternativ markedsplads, såfremt værdipapirlovens betingelser er opfyldt, de pågældende unoterede værdipapirer er omfattet af den alternative markedsplads formålsbestemmelse, og den alternative markedsplads skønner, at handel med disse papirer har offentlig interesse. Alternative markedspladser retter sig især mod unge virksomheder i vækst og små og mellemstore virksomheder, der ønsker at rejse kapital via kapitalmarkedet, men som endnu ikke er parate til egentlig notering, henholdsvis handel på et reguleret marked. Det er af stor betydning for udviklingen af alternative markedspladser, at institutionelle investorer finder det attraktivt at investere på en sådan markedsplads, ligesom institutionelle investorer vil være vigtige for nynoteringer og kapitaltilførsler på markedet Incitamentsordning for pensionsselskaber m.fl. For at sikre institutionelle investorers interesse for alternative markedspladser i opstartsfasen kunne skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene fradrage et beløb på op til 5% af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads (ophørt i 2007). Beregningen foretages med udgangspunkt i de aktier, som den skattepligtige ejer direkte eller indirekte ved indkomstårets udløb. Det pågældende selskab må ikke tidligere have været noteret på et marked, der er reguleret EU-retligt (dvs. underlagt EUdirektiverne knyttet til fondsbørser og autoriserede markedspladser) eller nationalt. Herved sikres, at det er nye virksomheder, som tilgodeses på det alternative marked. Det er den oprindelige anskaffelsessum, opgjort efter de sædvanlige regler, der udgør beregningsgrundlaget og ikke kursværdien ved indkomstårets udløb. Fradraget skal ske i beskatningsgrundlaget på samme måde som fradrag for renteudgifter og omkostninger til formueforvaltning. Det vil sige før beregning af nedsættelser. Bestemmelsen finder alene anvendelse for investeringer i aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads. Skulle der f.eks. blive oprettet alternative markedspladser, der optager investeringsforeninger til handel, finder bestemmelsen ikke anvendelse på sådanne investeringsforeningsbeviser. 7. Praksis Der har indtil videre ikke været offentliggjort megen praksis på området. Nedenfor er omtalt de to eksisterende afgørelser fra Skatterådet. Generel bekræftelse af reglernes anvendelse strukturering med holdingselskab SKM SR Skatterådet bekræfter, at investering i unoterede kapitalandele i et holdingselskab med midler fra ratepensioner er tilladt. Det unoterede holdingselskab kan stiftes både af skatteydere, som anvender deres ratepensioner, samt skatteydere, der anvender frie midler. Det er uden betydning, om holdingselskabet investerer i andre unoterede kapitalandele, hvor også andre skatteydere, der ikke er investorer i holdingselskabet, investerer. Vedtægtsregel om mulighed for pantsætning af aktier mv. ikke til hinder for investering af pensionsmidler først ved faktisk pantsætning udløses ophørsbeskatning SKM SR Fra afgørelsen kan uddrages følgende af relevans: I medfør af denne bestemmelse har Finanstilsynet udstedt bekendtgørelse nr af 9. december 2005 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer mv. ( Puljebekendtgørelsen ). Det fremgår af puljebekendtgørelsens 11, stk. 2, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede 16 Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 17

10 kapitalandele under visse nærmere betingelser - en mulighed der blev skabt ved en ændring af bekendtgørelsen den 30. juni Muligheden for at placere pensionsmidler i unoterede anparter er således hovedsageligt reguleret af Finanstilsynet. Midlerne kan anbringes i unoterede aktier samt i andele af kommanditselskaber eller kommanditaktieselskaber, jf. pensionsbeskatningslovens 30B. Kontohaverens ejerandel må dog ikke udgøre mere end 25% af aktiekapitalen. Det er SKATs opfattelse, at spørger vil have mulighed for at investere dele af sin ratepension i de nævnte unoterede anparter. SKAT har lagt til grund, at pulje - bekendtgørelsens bestemmelser er overholdt, som spørgeren har oplyst. Spørgeren har samtidig oplyst, at spørger ikke vil komme til at eje 25% eller mere af anpartskapitalen i Y. Dermed opfyldes også betingelserne i pensionsbeskatningslovens 30B. I relation til købet af unoterede anparter vil der således kun blive udløst afgift, hvis spørger pantsætter anparterne eller overdrager disse, uden at der indgår et tilsvarende beløb i pensionsdepotet. Hvis bestyrelsen f.eks. i medfør af Y s vedtægter godkender pantsætning af anparterne, og denne faktisk foretages, vil der skulle betales afgift af værdien af de pantsatte anparter i henhold til pensionsbeskatningslovens 30, stk. 1. Anparterne kan herefter ikke længere indgå i depotet. Den omstændighed, at paragraffen findes i Y s vedtægter, er efter SKATs opfattelse ikke nok til, at pensionsbeskatningslovens 30 træder i kraft. Det er således først, hvis der reelt sker en overdragelse eller pantsætning af anparterne, at der skal betales afgift efter pensionsbeskatningslovens 30, stk Afslutning Ønskes der en mere indgående redegørelse for valg af investeringsstrategi for pensionsmidler henvises til udbydernes tilbud, dvs. pengeinstitutter og andre investeringsrådgivere. Eventuelle spørgsmål angående investering af pensionsmidler i unoterede aktier mv. kan rettes til din revisor eller skatteafdelingen. Vi vil gerne bistå med vejledning og rådgivning om den brede privatøkonomiske rådgivning - og gerne i samarbejde med dine nuværende investeringsrådgivere. 18 Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 19

11 Bilag 1 Afgrænsning af begrebet»brugsrettigheder«den væsentligste begrundelse for forbuddet mod at placere pensionsopsparinger i aktier mv. med tilknyttede rettigheder er hensynet til pensionsopspareren. En pensionsopsparing bør komme pensions opspareren til gode efter pensionering. En brugsrettighed må derfor ikke nedsætte afkastet på en pensionsopsparing. Derudover er bestemmelsen også begrundet i det faktum, at indbetalinger på en pensionsopsparing giver fradrag i den skattepligtige indkomst - betinget af, at afkastet først kan hæves, når pensionsopspareren er fyldt 60 år. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at der ikke sker udbetalinger til pensionsopspareren inden dette tidspunkt. Såfremt dele af pensionsopsparingen placeres i aktier mv., hvortil der er knyttet særlige rettigheder, som pensionsopspareren kan udnytte i opsparingsperioden, må det antages, at disse rettigheder alt andet lige vil nedsætte afkastet af pensionsordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen er foretaget i aktier mv. uden sådanne tilknyttede rettigheder. Udbyttet af de pågældende aktier mv. forøger således ikke pensionsopsparingen, men giver i stedet et forøget privatforbrug for pensionsopspareren i opsparingsperioden. I det omfang en aktionær opnår økonomisk fordel som følge af et interessefællesskab med aktieselskabet, er der tale om et maskeret udbytte. Da det maskerede udbytte er brugt til privatforbrug og således ikke længere indgår i pensionsopsparingen, må udbyttet anses for at være hævet på pensionsopsparingen. Dermed nedsættes både afkastet på pensionsopsparingen, og pensionsopspareren risikerer, at der skal betales en afgift af udbyttet. Bestemmelsen er således også med til at forhindre usikkerhed omkring, hvorvidt opspareren på et tidspunkt vil komme ud for afgiftsopkrævninger. Brugsrettigheder Forbuddet omfatter kun placering af pensionsopsparing i aktier mv. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det drejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i»idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i»rejseselskaber A/S«og lignende er ikke omfattet af forbuddet. Opsparingen må ikke anbringes i kapitalandele i et selskab, der har som formål eller et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. rettigheder i selskabet. Forbuddet vedrører ikke kun aktier mv. i det selskab, der erhverves aktier mv. i. I bestemmelsen står der»brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet«.»selskabet«skal i den forbindelse ikke forstås på den måde, at forbuddet kun gælder de rettigheder, der er direkte knyttet til det selskab, hvori pensionsopspareren har aktier. Bestemmelsen skal efter Finanstilsynets praksis forstås på den måde, at aktionærer i et selskab, hvis aktier er forbundet med en eller flere særlige rettigheder i et andet selskab, også skal iagttage forbuddet om brugsrettigheder. Forbuddet kan således ikke omgås ved at lade et andet selskab yde rettigheden. Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det herefter vurderes, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af pensionsordningen, herunder om pensionsopspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses, inden pensionen udbetales. I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af pensionsordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal følgende to forhold tages i betragtning: 1. Hvor stor er værdien af brugsrettigheden? Såfremt der er tale om store beløb, vil brugsrettigheden være omfattet af bekendtgørelsens 11, stk. 13. Er der tale om små beløb, skal der foretages en vurdering af beløbets størrelse i forhold til investeringen. Der skal være proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugsrettigheden. Afkastet i form af en brugsrettighed må ikke være uforholdsmæssigt stort ift. investeringen. 2. Hvilke vilkår er rettigheden til stede på? Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ikke medføre et nedsat afkast på pensionsordningen. En rettighed til f.eks. at rykke frem på en venteliste er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved f.eks. medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikke-aktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på pensionsordningen. Aktionærkonti i et pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren, er ikke omfattet af forbuddet, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 13. Der skal altid foretages en konkret vurdering af de enkelte forhold. 20 Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 21

12 Bilag 2 Særlige regler for investering via kommanditselskaber Kravene til placeringen af pensionsmidlerne i et kommanditselskab svarer til de regler, der gælder for placering af pensionsmidler i unoterede aktieselskaber. Det drejer sig om følgende: Placering i et kommanditselskab mv. kan ske inden for de grænser, der gælder for placering i unoterede aktieselskaber Den enkelte investering i et kommanditselskab mv. skal udgøre mindst DKK Kontohaveren må ikke eje 25% eller mere af kommanditselskabet mv. Ved opgørelsen medregnes eventuelle ejerandele, som nærtstående til kontohaveren har, og eventuelle ejerandele, som kontohaveren har uden for pensionsordningen Der må ikke være brugsrettigheder mv. knyttet til ejerandelen i kommanditselskabet mv. Placering skal som anført ske inden for de grænser, der gælder for placering i unoterede kapitalandele i forhold til den samlede opsparing i samme pengeinstitut. Det vil sige, at den samlede værdi af unoterede aktier og andele i kommanditselskaber på investeringstidspunktet skal holde sig inden for de grænser, der er nævnt ovenfor. Vilkår om komplementaren Det er ikke muligt at placere pensionsopsparing i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber, hvis pensionsopspareren deltager som komplementar i selskabet. Ofte er komplementaren i et kommanditselskab dog et selskab og ikke en fysisk person. Er det tilfældet, har betingelsen ingen betydning. Betingelsen er for det første begrundet med, at komplementaren ifølge kommanditselskabskontrakten kan være tillagt beslutningskompetencen i selskabet alene, selvom komplementarens ejerandel er under 25%. Da det ikke er meningen, at pensionsopspareren må have bestemmende indflydelse på kommanditselskabet mv., skal komplementaren ikke have mulighed for at kunne placere pensionsopsparing i kommanditselskabet mv. For det andet hæfter komplementaren ubegrænset, mens kommanditisterne kun hæfter med deres indskud. Hvis en pensionsopsparer, der deltager som komplementar i et kommanditselskab mv., skulle have mulighed for at placere pensions opspa ringen i kommanditselskabet mv., ville kon - sekvensen være, at risikoen for tab ikke kun ville være begrænset til investeringen. Det skyldes den ubegrænsede hæftelse. Hvis en komplementar foretager en investering på DKK i et kommanditselskab, og kommanditselskabet eventuelt går konkurs, ville komplementarens tab kunne blive større end DKK i kraft af den ubegrænsede hæftelse. Det er imidlertid ikke meningen, at pensionsopsparerens økonomiske risiko skal række ud over den pensionsopsparing, der placeres i selskabet. Vilkår om gearing I kommanditselskaber mv. er det almindeligt, at kommanditisterne kun indbetaler en del af det beløb, der hæftes for. Ved afgørelsen af om pensionsopspareren opfylder 25%-ejergrænsen, tages der udgangspunkt i kommanditistens hæftelse over for kommanditselskabet, uanset om hæftelsesbeløbet faktisk er fuldt ud indbetalt til kommanditselskabet. Ved afgørelsen af om pensionsopspareren opfylder 25%-ejergrænsen, indgår også den kapital, som komplementaren evt. har tegnet sig for i kommanditselskabet. Vilkår for mindste investering Ved kravet om, at der skal investeres mindst DKK , forstås den faktiske indbetaling, som pensionsopspareren har foretaget i kommanditselskabet. Det betyder eksempelvis, at hæfter en kommanditist for DKK , mens den faktiske betaling for andelen i kommanditselskabet kun udgør DKK , er betingelsen om en investering på mindst DKK i selskabet ikke opfyldt. Det beløb, som pensionsopspareren betaler for en post aktier, som en pensionsopsparing placeres i, er det beløb, som pensionsopspareren i alt kan miste. Det beløb, som pensionsopspareren kan miste af en pensionsopsparing placeret i et unoteret aktieselskab, har pensionsopspareren fuldt ud indskudt (indbetalt) i selskabet. Det vil sige, at pensionsopspareren ikke hæfter for et større beløb end det beløb, som pensionsopspareren har betalt for aktierne. I et kommanditselskab hæfter én eller flere deltagere (komplementaren) som nævnt personligt og ubegrænset. De øvrige deltagere - kommanditisterne - hæfter kun for et begrænset beløb. Kommanditisternes ansvar er begrænset til det beløb, som de har indskudt. Om indskuddet faktisk er indbetalt, er uden betydning for ansvaret. Kommanditisterne indbetaler ved selskabets start normalt kun en mindre del af det beløb, som de hæfter for. Afhængig af hvordan de økonomiske forhold i kommanditselskabet udvikler sig, vil kommanditisterne kunne blive nødt til - for at tilføre selskabet yderligere kapital - at foretage yderligere indbetalinger inden for det resterende hæftelsesbeløb. Dermed er grænserne for de andele af pensionsopsparingen, der kan placeres i et kommanditselskab, fastsat ud fra det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over for kommanditselskabet. Hæftelsesbeløbet er det beløb, som pensionsopspareren i alt kan blive stillet over for at skulle indbetale og dermed også tabe. Det vil sige, at ved opgørelsen af, om placeringsgrænserne i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er overholdt, anvendes det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over for kommanditselskabet mv., uanset om dette beløb fuldt ud er indbetalt. Dette indebærer, at det beløb, der i Finanstilsynets puljebekendtgørelse kan placeres et i unoteret selskab mv. henholdsvis et kommanditselskab mv. afgrænses på samme måde. 22 Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 23

13 Vilkår om ejergrænse på 25% Ejergrænsen på 25% sikrer, at der ikke kan ske placering i et kommanditselskab mv., som pensionsopspareren har bestemmende indflydelse på. Ejergrænsen medvirker endvidere til at hindre, at pensionsopspareren generelt vil kunne fravælge de alm. opgørelsesprincipper i pensionsafkastbeskatningsloven ved at indskyde et kommanditselskab mv. Vilkår om erhvervelse af aktiver fra/til pensionsopspareren Aktiver, som et kommanditaktieselskab erhverver fra pensionsopspareren, skal pensionsopspareren anses for at have afstået med de eventuelle skattemæssige konsekvenser, der følger heraf. Afståelsessummen er værdien på det tidspunkt, hvor aktivet indskydes på pensionsordningen. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Overførsel af en andel af et kommanditaktieselskab til den skattepligtige sidestilles med anskaffelse af aktiver i kommanditaktieselskabet. Overdrages aktier og tegningsretter til aktier fra en pensionsordning til ejeren, anses det skattemæssigt for at være en normal anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor andelen overføres. Vilkår om opgørelse af afkast Pensionsopspareren skal opgøre afkastet af en placering af pensionsmidlerne i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab som summen af værdiændringen på pensionsopsparerens ejerandel i selskabet og udlodninger fra selskabet til pensionsopspareren. Årets ændring beregnes derfor som summen af værdiændringen på pensionsopsparerens ejerandel i selskabet og udlodninger fra selskabet til pensionsopspareren. Til brug for lagerbeskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens 13, stk. 3, skal der ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. september i indkomståret. Grunden til, at gevinst og tab ikke baseres på en primo- og ultimoopgørelse for indkomståret for pensionsordningen (1. december november), er, at der ikke sker en løbende ansættelse af værdien af et kommanditselskab. Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet. Kommanditselskaber skal ganske vist ikke udarbejde et årsregnskab efter årsregnskabslovens regler, men der vil normalt foreligge et regnskab til brug for kommanditisterne selv. Der vil kunne tages udgangspunkt i dette regnskab, idet der skal ske korrektioner som nævnt nedenfor. Selvom opgørelsen af værdien af andelen sker på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet, er det et krav, at værdien svarer til den samlede værdi af de aktiver (aktier, obligationer, kontanter m.m.), som kommanditselskabet ejer, opgjort efter de regler, der gælder for de enkelte aktiver ved opgørelsen af pensionsafkastskat. Dog skal unoterede aktier, som kommanditselskabet har investeret i, opgøres til det pågældende selskabs indre værdi. Det vil sige samme metode, som anvendes for pensionsopsparing, der er placeret direkte i unoterede aktier mv. Det kan forekomme, at kommanditselskabet ikke udarbejder et regnskab, der kan anvendes ved ansættelsen af værdien af andelen. Der er efter forslaget derfor mulighed for, at værdien af andelen opgøres som summen af værdierne af aktiverne, idet værdien af unoterede aktier dog også i denne situation skal opgøres til selskabets indre værdi. Har selskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. oktober september, skal det senest foreliggende regnskab anvendes. Har kommanditselskabet eksempelvis kalenderårsregnskab vil det være primohenholdsvis ultimoværdien ifølge regnskabet for 2006, der er beskatningsgrundlaget for indkomståret Indkomståret 2007 i pensionsafkastbeskatningsloven omfatter perioden 1. december november Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. september henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet af indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober henholdsvis regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum. Opgørelsesprincippet indebærer, at en forskydning i ejerandelen i kommanditselskabet ikke skal opgøres som et delsalg eller delkøb af de underliggende aktiver, men i 24 Pensionsmidler i unoterede aktier Pensionsmidler i unoterede aktier 25

14 stedet skal anses for delsalg henholdsvis delkøb af andelen af kommanditselskabet. Vilkår om fradrag for udgifter - beregningsgrundlaget Beskatningsgrundlaget nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet. Tilsvarende forhøjes beskatningsgrundlaget med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet. Bestemmelsen forhindrer bl.a., at den skattepligtige ved at yde et lån til kommanditselskabet får indirekte fradrag for de renteudgifter, som kommanditselskabet betaler til pensionsinstituttet, fordi de renteudgifter, som kommanditselskabet har betalt til den skattepligtige, har nedsat værdien af andelen ved indkomstårets udløb. Hvis den skattepligtige har ydet et lån til kommanditselskabet, er den skattepligtige derfor forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af den skattefrie renteindtægt til beskatningsgrundlaget. Det er en betingelse, at den skattepligtige kan dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor den skattepligtige vælger lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens 33F eller lempelse efter 19 og ligningslovens 33F (fordi der er tilstrækkelige oplysninger), skal den skattepligtige ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat. Lempelsen gives land for land, og ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat ved opgørelsen af den udenlandske indkomst skal der fratrækkes de udgifter, der kan henføres til indkomsten, jf. ligningslovens 33F. Vilkår om oplysningspligt Reglerne om oplysningspligt og kontrol følger de samme retningslinjer, som gælder for ordningen for unoterede aktier. Det indebærer, at pengeinstitutterne med hensyn til værdien og størrelsen af andele i kommanditselskabet mv. må basere sig på oplysninger fra pensionsopspareren. Lempelse for udenlandske skatter Den skattepligtige kan få lempelse for udenlandsk skat efter pensionsafkastbeskatningslovens 19 og ligningslovens 33F, hvis der korrigeres for det indirekte fradrag i beskatningsgrundlaget. 26 Pensionsmidler i unoterede aktier

15 Forenkling fryder Hjørring Læsøvej 5 A 9800 Hjørring Tlf Aalborg Voergaardvej Aalborg SV Tlf Hadsund Ringvejen 2 A 9560 Hadsund Tlf Haderslev Gåskærgade Haderslev Tlf Næstved Handelsskolevej Næstved Tlf Frederikshavn Suensonsvej Frederikshavn Tlf Farsø Frederik IX s Plads Farsø Tlf Viborg Gl. Skivevej Viborg Tlf København Gribskovvej København Ø Tlf Dronninglund Slotsgade Dronninglund Tlf Hobro Smedevej 1 B 9500 Hobro Tlf Århus Guldsmedgade Århus C Tlf Haslev Bregentvedvej Haslev Tlf Mortensen & Beierholm er medlem af International en verdensomspændende organisation af revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Investering af pensionsmidler i unoterede aktier

Investering af pensionsmidler i unoterede aktier Investering af pensionsmidler i unoterede aktier 2012 FORORD Opsparingen i skattebegunstigede pensionsordninger i pengeinstitutter kan investeres i unoterede aktier og anparter (i det følgende anføres

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard PROSPEKT VEDRØRENDE Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS : [dato] 129431-Jesper Bierregaard 2 af 12 1 Indhold 2 INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar og erklæringer... 3 3 UDBUDSOPLYSNINGER... 4 3.1

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Indledning INDLEDNING

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Nye muligheder for dine pensionsmidler

Nye muligheder for dine pensionsmidler Nye muligheder for dine pensionsmidler Kapital- og ratepensionsmidler kan nu investeres i unoterede aktier. FÅ UNDERSKOVEN AF DANSKE VIRKSOMHEDER TIL AT BLOMSTRE Skatteminister Kristian Jensen Har du viden

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 13 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 3. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love Skatteministeriet J. nr. 2010-353-0034 Udkast (1) Dette lovforslag er uddrag af lovforslag, der fremsættes den 17. november 2010. Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 37 Offentligt SkatErhverv J. nr. 2005-511-0048 Oktober 2005 Udkast 4 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 09 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 17 Indhold Indledning Danske obligationsafdelinger Dannebrog, Fonde, Indeksobligationer, Korte

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Etablerings- og Iværksætterkontoordningen 2012

Etablerings- og Iværksætterkontoordningen 2012 Etablerings- og Iværksætterkontoordningen 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work Guide til selvangivelsen 12 Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt Knowledge at work 2 DANSKE INVEST Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen

Læs mere

Kantineordninger 2010

Kantineordninger 2010 Kantineordninger 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Forord FORORD

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt 11 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt 13 Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

FORTEGNELSE over og INSTRUKS for

FORTEGNELSE over og INSTRUKS for FORTEGNELSE over og INSTRUKS for Ledende Medarbejdere i Codan A/S i medfør af Aktieselskabslovens 53, stk.2 og personer omfattet af Lov om Værdipapirhandel 28 a Aktieselskabslovens 53, stk.2 og 3, er sålydende:

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Beskatning af optioner og futures på aktier

Beskatning af optioner og futures på aktier Beskatning af optioner og futures på aktier FORORD Inden du begynder at handle futures og optioner, er det vigtigt at have et overblik over beskatningsreglerne for investering i sådanne produkter. Denne

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. december 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: -

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for insideres handel med selskabets værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør af Aktieselskabslovens 53 (bilag 1), Lov om Værdipapirhandel 28

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, og 93, stk. 4,

Læs mere