Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it, 2009-ordningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it, 2009-ordningen"

Transkript

1 Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it, 2009-ordningen Curriculum for the BA-Programme with Main Subject in Communication and IT, the 2009 Curriculum Justeret 2012 Adjusted 2012 Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Faculty of Humanities Department of Media, Cognition and Communication University of Copenhagen

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hjemmel...3 Kapitel 2: Formål og struktur Normering Formål...3 Kapitel 3: Indskrivning Indskrivning...4 Kapitel 4: Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidebegrebet Stave- og formuleringsevne...4 Kapitel 5: Betegnelse og kompetenceprofil Titel Kompetenceprofil for den færdige bachelor...5 Kapitel 6: Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsens opbygning Det centrale fag på BA-niveau Det centrale fags moduler...8 Modul 1: Grundlæggende kommunikationsteori...8 Grundlæggende kommunikationsteori (konstituerende) (fagelement )...8 Modul 2: Grundlæggende datalogi...9 Grundlæggende datalogi (konstituerende) (fagelement )...10 Modul 3: Empiriske undersøgelsesmetoder...11 Empiriske undersøgelsesmetoder (konstituerende) (fagelement )...11 Modul 4: Organisationer og interaktionsdesign årsprojekt (konstituerende) (fagelement )...13 Interaktionsdesign (konstituerende) (fagelement )...15 Modul 5: Audiovisuel kommunikation...16 Audiovisuel kommunikation (konstituerende, valgfag) (fagelement )...16 Modul 6: Videnskabsteori og systemudvikling...17 Fagets videnskabsteori (konstituerende) (fagelement )...18 Modellering og systemudvikling (konstituerende) (fagelement )...18 Modul 7: Kommunikation i kontekst...20 Kommunikation i kontekst (konstituerende) (fagelement )...20 Modul 8: Designprojekt...21 Designprojekt (konstituerende) (fagelement )...22 Modul 9: Bachelorprojekt...23 Bachelorprojekt (konstituerende og obligatorisk) (fagelement )...23 Kapitel 7: Merit...24 Kapitel 9: Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen...24 Kapitel 10: Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen...25 Kapitel 11: Dispensation og andre regler...25 Kapitel 12: Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

3 Kapitel 1: Hjemmel Studieordningen for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it, 2009-ordningen er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 27 i bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamens-bekendtgørelsen) og 38 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Studieordningen for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it hører under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og Censorkorpset for Informationsvidenskab og Interaktive Medier. Kapitel 2: Formål og struktur 1. Normering Det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it er et fuldtidsstudium normeret til 135 ECTSpoint, hvori indgår et bachelorprojekt med et omfang på. Stk. 2. Det centrale fag er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point, som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for det centrale fag. Stk. 3. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it er at give den studerende en tværfaglig indføring i forholdet mellem kommunikation og digitale medier. Studiet kombinerer teorier og metoder fra medievidenskab og datalogi og sætter den studerende i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger vedrørende kommunikation mellem mennesker og kommunikation gennem computere. Gennem en bacheloruddannelse med centralt fag i Kommunikation og it får den studerende grundlag for at udøve en bred vifte af erhvervsfunktioner inden for menneskelig kommunikation, samarbejde og innovation. Samtidig kvalificerer denne bacheloruddannelse til videreuddannelse på kandidatuddannelser inden for medier, kommunikation og informationsvidenskab. 3

4 Kapitel 3: Indskrivning 3. Indskrivning Studerende, der indskrives på en bacheloruddannelse med centralt fag i Kommunikation og it pr. 1. september 2009 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4: Studietekniske forhold 4. Læsning af tekster på fremmedsprog Der stilles krav om læsning af faglige tekster på engelsk inden for alle uddannelsens moduler. 5. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse og aflevering af matematiske eller tekniske tekster svarer en normalside til 1200 typeenheder inkl. mellemrum. 6. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation. Hvis der er et særligt fokus på staveog formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i 11. Kapitel 5: Betegnelse og kompetenceprofil 7. Titel Bacheloruddannelsen med centralt fag i Kommunikation og it på BA-niveau giver ret til betegnelsen BA i kommunikation og it. På engelsk bruges Bachelor of Arts in Communication and IT. Stk. 2. Udgøres bachelortilvalget (Elective Studies) af et studiemønster på 45 ECTS-point, der på forhånd er beskrevet i en studieordning, giver det ret til titlen BA i Kommunikation og it med tilvalg i det valgte tilvalg. 4

5 8. Kompetenceprofil for den færdige bachelor Det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it har som sit genstandsfelt brugen af digitale informations- og kommunikationsteknologier inden for menneskelig kommunikation, samarbejde og innovation. Studiet integrerer medievidenskabelige og datalogiske tilgange til dette felt. På den ene side giver det systematisk viden om computeres opbygning, virkemåde og sociale anvendelser. På den anden side opøver det færdigheder i at analysere de kommunikationsprocesser og problemer, der er forbundet med brugen af it i arbejds- og hverdagslivet. Formålet er at udvikle den studerendes kompetencer til at formidle og forbedre samarbejdet mellem forskellige faggrupper og på forskellige niveauer af en organisation samt i andre sociale kontekster. Studiet giver også praktiske færdigheder i programmering, systemudvikling og design og i empiriske undersøgelser af kommunikation og mediebrug. En bacheloruddannelse med centralt fag i Kommunikation og it kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelser inden for medie-, kommunikations- og informationsvidenskab, og den studerende opnår en række kompetencer (beskrevet herunder), der sætter ham eller hende i stand til at arbejde med konstruktion og brug af it på en velfunderet og reflekteret måde. Kompetencemål En bachelor med centralt fag i Kommunikation og it kan beskrive computeres opbygning, virkemåde og karakteristiske anvendelser til kommunikation i organisationer og andre sociale kontekster; gengive og sammenligne teorier om computeres og andre mediers kommunikationsformer og genrer; planlægge og gennemføre analyser og design af afgrænsede it-systemer og deres brug; redegøre for forholdet mellem bestemte kommunikationsproblemer og mulige tekniske løsninger i en given kontekst, herunder relationen mellem kravdefinition og kravspecifikation; redegøre for informations- og kommunikationsteknologiers samspil med de fremherskende kulturformer i bestemte organisationer eller samfund. 5

6 Kapitel 6: Uddannelsens struktur 9. Bacheloruddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen består af moduler inden for det centrale fag på 135 ECTS-point samt et bachelortilvalg. Stk. 2. BA-tilvalget udgør 45 ECTS-point, hvoraf mindst 30 ECTS-point skal ligge uden for det centrale fag. Stk. 3. BA-projektet er placeret på bacheloruddannelsens 5. semester. Stk. 4. Bacheloruddannelsens opbygning og anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt: Efterår Modul 1 Grundlæggende kommunikationsteori Forår Modul 3 Empiriske undersøgelsesmetoder 1. semester Modul 2 Grundlæggende datalogi 2. semester Modul 4 Organisationer og interaktionsdesign 1.årsprojekt 7,5 ECTS-point Interaktionsdesign 7,5 ECTS-point 3. semester Modul 5 Audiovisuel kommunikation Modul 6 Videnskabsteori og systemudvikling Fagets videnskabsteori 7,5 ECTS-point Modellering og systemudvikling 7,5 ECTS-point 4. semester Modul 7 Kommunikation i kontekst Modul 8 Designprojekt Modul 9 Bachelorprojekt BA-tilvalg 5. semester BA-tilvalg 6. semester BA-tilvalg 10. Det centrale fag på BA-niveau Det centrale fag på BA-niveau består af moduler på 135 ECTS-point inkl. bachelorprojektet. Stk. 2. Det centrale fag indeholder valgfag. Stk. 3. Bachelorprojektet, der udgør, ligger på uddannelsens 5. semester. Bachelorprojektet skal udarbejdes inden for området kommunikation og it. For at indstille sig til prøven, skal den studerende have bestået 120 ECTS-point inden for bacheloruddannelsen, ekskl. eventuel propædeutik. Stk. 4. Det centrale fag omfatter de moduler, der fremgår af følgende oversigt: 6

7 Modul Titel ECTSpoinmelse Prøveform Bedøm- Censur Fagtype Modul 1 Grundlæggende kommunikationsteori Introduction to communication theory Fagelementkode Grundlæggende kommunikationsteori 15 Bunden mundtlig prøve Bestået Intern Konstituerende Introduction to communication theory Set oral exam /ikke bestået Modul 2 Grundlæggende datalogi Introduction to computer science Fagelementkode Modul 3 Empiriske undersøgelsesmetoder Empirical methodologies Empiriske undersøgelsesmetoder Empirical methodologies Fagelementkode Modul 4 Fagelementkode trinsskalaen Fagelementkode Modul 5 Audiovisuel kommunikation Audiovisual communication Audiovisuel kommunikation Audiovisual communication Fagelementkode Modul 6 Modul 7 Kommunikation i kontekst Communication in context Kommunikation i kontekst Communication in context Fagelementkode Grundlæggende datalogi Introduction to computer science Organisationer og interaktionsdesign Organizations and Interaction design 1.årsprojekt First-year project Interaktionsdesign Interaction Design Videnskabsteori og systemudvikling Theory of science and systems development Fagets videnskabsteori Theory og science Modellering og systemudvikling 15 Bunden skriftlig hjemmeopgave Set written take-home assignment Bestået /ikke bestået Intern Fri mundtlig prøve med materiale Free oral exam with material 7-trinsskalaen Intern ,5 Fri mundtlig prøve med materiale Free oral exam with material 7,5 Bunden skriftlig hjemmeopgave Set written take-home assignment 7-trinsskalaen Intern Intern Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment 7-trinsskalaen Ekstern ,5 Bunden mundtlig prøve Set oral exam 7,5 Bunden skriftlig hjemmeopgave Set written take-home assignment Fagelementkode Fagelementkode Bestået/Ikke bestået 7-trinsskalaen Intern Ekstern Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment 7-trinsskalaen Intern Konstituerende Konstituerende Konstituerende Konstituerende Konstituerende valgfag Konstituerende Konstituerende Konstituerende 7

8 Modul 8 Fagelementkode Modul 9 7-trinsskalaen Fagelementkode Designprojekt Design project Designprojekt Design project Bachelorprojekt BA Project Bachelor- Projekt BA Project Fri mundtlig prøve med materiale Free oral exam with material Ekstern Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment 7-trinsskalaen Ekstern Konstituerende Konstituerende 11. Det centrale fags moduler Modul 1: Grundlæggende kommunikationsteori Introduction to communication theory Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende beskrive og sammenligne centrale teorier om kommunikation forklare udvalgte kommunikationsteoriers relevans for forståelsen af en given kommunikationssituation redegøre for forskelle og ligheder mellem ansigt-til-ansigt og teknologisk medieret kommunikation redegøre for forskelle og ligheder mellem en-til-en, en-til-mange og mange-til-mange kommunikation. Grundlæggende kommunikationsteori (konstituerende) (fagelement ) Introduction to communication theory (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan referere viden om centrale teorier om kommunikation analysere en given kommunikationssituation under inddragelse af relevante kommunikationsteorier redegøre for karakteristiske træk ved henholdsvis ansigt-til-ansigt og teknologisk medieret kommunikation redegøre for karakteristiske træk ved en-til-en, en-til-mange og mange-til-mange kommunikation. Forelæsninger og diskussioner i plenum, individuelle øvelser samt gruppeøvelser med analyse af eksempler på konkrete kommunikationssituationer. Online gruppesamarbejder og vejledning. 8

9 Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Til eksamen opgives 1200 normalsider om kommunikationsteori. Heraf skal de 600 normalsider være originale videnskabelige publikationer. 100 normalsider skal være publiceret før Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern censur. Omfang: Ved eksaminationens begyndelse trækker den studerende et spørgsmål blandt flere mulige, hvorefter der gives 30 minutters forberedelsestid. Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter er til eksaminandens sagsfremstilling, minimum 10 minutter er til dialog mellem eksaminator og eksaminand, og 5 minutter er til eksaminators og censors votering. Hjælpemidler: Ingen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. I løbet af semestret afleveres 6 individuelle, obligatoriske opgaver à 3-5 normalsider om kommunikationsteoretiske begreber og analyseformer. For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have fået godkendt mindst 4 af de obligatoriske opgaver. Der gives ikke mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt mindst 4 af de 6 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. Modul 2: Grundlæggende datalogi Introduction to computer science Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for og anvende grundlæggende programmeringsidiomer (iteration, rekursion, betingelsessætninger, basal lagerstyring samt programmoduler) og grundlæggende programmeringsparadigmer (imperativ programmering, objektorienteret programmering og deklarativ programmering) redegøre for og anvende grundlæggende datastrukturer og algoritmer (lister, stakke, køer, træer, objekter, klasser, metoder, funktioner, dybde-først- og bredde-først-gennemløb) analysere en problemstilling vedrørende brugergrænseflader, som med fordel kan løses under anvendelse af programmer af begrænset omfang ( linjer), modellere og programmere en løsning samt vurdere dens tekniske egnethed beskrive analyse og teknisk løsning af en datalogisk problemstilling, herunder god skik for teknisk dokumentation og kommentering af programtekst. 9

10 Grundlæggende datalogi (konstituerende) (fagelement ) Introduction to computer science (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan analysere en forelagt problemstilling i naturligt sprog samt analysere problemstillingen teknisk til brug for senere programmering implementere en teknisk løsning i et højniveauprogrammeringssprog, som tilsammen dækker såvel det deklarative som det implikative paradigme reflektere over og vurdere den tekniske egnethed af sin egen løsning. Forelæsninger, gruppeøvelser samt individuelle hjemmeopgaver. Online gruppesamarbejder og vejledning. Pensum Til eksamen opgives et obligatorisk pensum valgt af underviseren på 1200 normalsider udvalgt fra kursets lærebogsmateriale. Der henvises til reglerne vedrørende normalsideberegning af tekniske tekster i 5, stk. 2. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Ved prøvens start udleveres en problemstilling beskrevet i naturligt sprog, som med fordel kan løses af programmel af mindre omfang. Der afleveres en rapport indeholdende en skriftlig analyse af problemstillingen samt en implementering af en løsning til denne i form af programtekst. Der henvises til reglerne vedrørende normalsideberegning af tekniske tekster i 5, stk. 2. Eksaminanden har 1 uge til at udarbejde sin besvarelse. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med maksimalt 4 deltagere. Ved 2 deltagere er kravet til rapporten i alt normalsider, ved 3 deltagere i alt normalsider og ved 4 deltagere i alt normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. I løbet af semestret afleveres 7 individuelle, obligatoriske programmeringsopgaver à ca linjers programtekst. For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have fået godkendt mindst 5 af de obligatoriske opgaver. Der gives ikke mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt mindst 5 af de 7 programmeringsopgaver bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. 10

11 Modul 3: Empiriske undersøgelsesmetoder Empirical methodologies Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende beskrive de væsentligste kvalitative og kvantitative metoder vedrørende undersøgelser af udvikling og brug af it-baseret kommunikation forklare forskellige metoders relevans for et givet undersøgelsesformål anvende udvalgte metoder i en mindre, empirisk undersøgelse redegøre for styrker og svagheder ved den gennemførte undersøgelses forløb og resultater. Empiriske undersøgelsesmetoder (konstituerende) (fagelement ) Empirical methodologies (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan karakterisere de væsentligste kvalitative og kvantitative metoder vedrørende undersøgelser af kommunikation og it forklare forskellige metoders relevans for et bestemt undersøgelsesformål planlægge og gennemføre en mindre, empirisk undersøgelse redegøre for styrker og svagheder ved den gennemførte undersøgelses forløb og resultater. Forelæsninger og gruppeøvelser med udgangspunkt i konkrete problemstillinger. Online gruppesamarbejder og vejledning. I relation til undervisningen udarbejder de studerende i grupper på maksimalt 4 personer en mindre, empirisk undersøgelse om en konkret problemstilling inden for området kommunikation og it. Undersøgelserne gennemføres i samarbejde med virksomheder og andre eksterne interessenter. Til eksamen opgives 1000 normalsider om empiriske metoder og metodologi. I opgivelserne skal såvel kvalitative og kvantitative tilgange som kombinationer af disse være repræsenteret. 500 normalsider skal bestå i tidligere, konkrete undersøgelser inden for området kommunikation og it. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. 11

12 Censur: Intern censur. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet til eksamen har form af en rapport på normalsider om en mindre, empirisk undersøgelse om en konkret problemstilling inden for området kommunikation og it, som den studerende har gennemført i relation til undervisningen. Problemstilling og genstandsfelt er identisk med den problemstilling og det genstandsfelt, som den pågældende studentergruppe undersøger i deres 1.årsprojekt, og som udformes i en for begge fagelementer fælles rapport. Problemstillingen godkendes af underviseren, før undersøgelsen gennemføres. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Den empiriske undersøgelse og den tilhørende rapport kan udarbejdes af en gruppe på max. 4 studerende i fællesskab. Rapportens længde er uafhængig af antallet af gruppemedlemmer. Særlige bestemmelser I løbet af semestret afleveres 5 obligatoriske opgaver à 3-5 normalsider om empiriske undersøgelsesmetoder, heraf mindst 1 opgave udarbejdet i grupper. For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have fået godkendt de 5 obligatoriske opgaver. Der gives mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt de 5 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. Prøven i Empiriske undersøgelsesmetoder og i 1.årsprojekt gennemføres samlet i en fælles eksamination med særskilt bedømmelse og særskilt karakter. Materialet vægter med 50 % i bedømmelsen af hver af de to prøver. I tilfælde af omprøve kan den studerende genbruge den empiriske undersøgelse og rapporten, hvis det ønskes. 12

13 Modul 4: Organisationer og interaktionsdesign Organizations and Interaction design Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende identificere en afgrænset problemstilling vedrørende en bestemt organisations anvendelse af kommunikation og it beskrive og begrunde et empirisk undersøgelsesdesign til analyse af den valgte problemstilling Gennemføre en mindre, empirisk undersøgelse om it-brug i en organisation redegøre for undersøgelsesresultaternes relevans for innovation inden for den pågældende organisation. beskrive overordnede problemstillinger vedrørende design af brugsvenlige interaktive systemer redegøre for forskellige begreber og modeller angående interaktion og brugsvenlighed og relatere dem til såvel it-systemer som hverdagsting gennemføre og fortolke en brugervenlighedsevaluering med udgangspunkt i konkrete brugere redegøre for en hensigtsmæssig opbygning af en brugergrænseflade. 1.årsprojekt (konstituerende) (fagelement ) First-year project (constituent) 7,5 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan referere viden om en bestemt organisations anvendelse af kommunikation og it redegøre for en afgrænset problemstilling vedrørende den valgte organisations it-brug beskrive gennemførelsen af en mindre, empirisk undersøgelse af den valgte organisation redegøre for undersøgelsesresultaternes relevans for innovation inden for den pågældende organisation. Forelæsninger, gruppeøvelser samt empiriske undersøgelsesprojekter i grupper. Online gruppesamarbejder og vejledning. I relation til undervisningen udarbejder de studerende i grupper på maksimalt 4 personer en mindre, empirisk undersøgelse om en konkret problemstilling inden for området kommunikation og it. Undersøgelserne gennemføres i samarbejde med virksomheder og andre eksterne interessenter. Til eksamen opgives 600 normalsider om den organisation og den tilhørende samfundssektor, der er genstand for undersøgelsen. I opgivelserne skal indgå såvel teoretiske som empirisk-analytiske perspektiver på området. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. 13

14 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern censur. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet til eksamen har form af en rapport på normalsider om en mindre, empirisk undersøgelse om en konkret problemstilling inden for området kommunikation og it, som den studerende har gennemført i relation til undervisningen. Problemstilling og genstandsfelt er identisk med den problemstilling og det genstandsfelt, som den pågældende studentergruppe undersøger under Empiriske Undersøgelsesmetoder, og som udformes i en for begge fagelementer fælles rapport. Problemstillingen godkendes af underviseren, før undersøgelsen gennemføres. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Den empiriske undersøgelse og den tilhørende rapport kan udarbejdes af en gruppe på max. 4 studerende i fællesskab. Rapportens længde er uafhængig af antallet af gruppemedlemmer. Prøven i Empiriske undersøgelsesmetoder og i 1.årsprojekt gennemføres samlet i en fælles eksamination med særskilt bedømmelse og særskilt karakter. Materialet vægter med 50 % i bedømmelsen af hver af de to prøver. I tilfælde af omprøve kan den studerende genbruge den empiriske undersøgelse og rapporten, hvis det ønskes. 14

15 Interaktionsdesign (konstituerende) (fagelement ) Interaction design (constituent) 7,5 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan referere viden om begreber og modeller angående interaktion og brugsvenlighed beskrive anvendeligheden af udvalgte begreber og modeller til undersøgelse af en bestemt problemstilling vedrørende brugsvenlighed gennemføre og fortolke en brugervenlighedsevaluering redegøre for hensigtsmæssige valg ved opbygningen af en brugergrænseflade. Forelæsninger, individuelle obligatoriske ugeopgaver samt gruppeøvelser. Online gruppesamarbejder og vejledning. Pensum Til eksamen opgives et obligatorisk pensum valgt af underviseren på 600 normalsider, heraf mindst 100 normalsider originale videnskabelige publikationer og de resterende sider udvalgt fra kursets lærebogsmateriale. Der henvises til reglerne vedrørende normalsideberegning af tekniske tekster i 5, stk. 2. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern censur. Omfang: normalsider Ved prøvens start udleveres en problemstilling vedrørende interaktion og brugsvenlighed. Hjemmeopgaven udgøres af en rapport indeholdende en skriftlig analyse af problemstillingen samt en redegørelse for mulige løsninger på denne. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser I løbet af semestret afleveres 5 individuelle, obligatoriske rapporter à 3-5 normalsider angående forskellige aspekter af en brugervenlighedsevaluering, heraf mindst 1 opgave udarbejdet i grupper. For at kunne deltage i eksamen i fagelementet skal den studerende have fået godkendt de 5 obligatoriske opgaver. Der gives mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt de 5 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. 15

16 Modul 5: Audiovisuel kommunikation Audiovisual communication Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende beskrive og sammenligne centrale teorier vedrørende it-baseret kommunikations udtryksformer og genrer forklare udvalgte teoriers anvendelighed til analyse af forholdet mellem tekst, billeder, herunder levende billeder og animation, samt lyd i it-baseret kommunikation gennemføre konkrete analyser af udvalgte it-kommunikationsformer sammenligne digitale mediers udtryks- og kommunikationsformer med andre medie- og kulturformers æstetik i et historisk perspektiv. Audiovisuel kommunikation (konstituerende, valgfag) (fagelement ) Audiovisual communication (constituent, elective subject) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for centrale teorier vedrørende it-baseret kommunikations udtryksformer og genrer gennemføre konkrete analyser af forholdet mellem tekst, billeder og lyd i it-baseret kommunikation karakterisere forskelle og ligheder mellem digitale og andre mediers kommunikationsformer karakterisere forskellige medietypers og kulturformers æstetik i historisk perspektiv. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende gennem studenteroplæg og projektarbejde. Online gruppesamarbejder og vejledning. Pensum Prøvebestemmelser Til prøven opgives 1200 normalsider om mediers udtryksformer og æstetik. Heraf skal de 600 normalsider være originale videnskabelige publikationer. 100 normalsider skal være publiceret før Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern censur. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med max. 4 deltagere og individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 stude- 16

17 rende sider og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Særlige bestemmelser I løbet af semestret afleveres 5 obligatoriske opgaver à 3-5 normalsider om forskellige genrer og medieformer, heraf mindst 1 opgave udarbejdet i grupper. For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have fået godkendt de 5 obligatoriske opgaver. Der gives mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt de 5 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. Modul 6: Videnskabsteori og systemudvikling Theory of science and systems development Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende beskrive hovedtræk af forholdet mellem humanvidenskaber og naturvidenskaber med særligt henblik på medievidenskab og datalogi redegøre for karakteristiske teoretiske forklaringsrammer og empiriske tilgange til information og kommunikation inden for medievidenskab og datalogi redegøre for forskellige videnskabsteoretiske tilganges relevans i forhold til undersøgelser angående kommunikation og it anvende videnskabsteoretiske argumenter vedrørende etiske og politiske aspekter ved konstruktion og brug af it. beskrive tekniske, økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter ved udvikling af informations- og kommunikationssystemer i organisationer beskrive forskellige modeller for og tilgange til systemudvikling og gøre rede for deres relevans for løsningen af konkrete problemstillinger redegøre for metodebegrebet inden for systemudvikling og foretage systematiske sammenligninger mellem forskellige systemudviklingsmetoder anvende udvalgte beskrivelses- og modelleringsværktøjer i arbejdet med en afgrænset udviklingsopgave. 17

18 Fagets videnskabsteori (konstituerende) (fagelement ) Theory of science (constituent) 7,5 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan redegøre for forholdet mellem humanvidenskaber og naturvidenskaber med særligt henblik på medievidenskab og datalogi beskrive forskellige teoretiske forklaringsrammer og empiriske tilgange inden for medievidenskab og datalogi redegøre for udvalgte videnskabsteoretiske tilgange i forhold til undersøgelser angående kommunikation og it anvende videnskabsteoretiske argumenter vedrørende etiske og politiske valg angående kommunikation og it. Forelæsninger, obligatoriske ugeopgaver samt gruppeøvelser. Online gruppesamarbejder og vejledning. Til eksamen opgives 600 normalsider, heraf mindst 100 sider originale videnskabelige publikationer. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern censur. Omfang: Ved eksaminationens begyndelse trækker den studerende et spørgsmål blandt flere mulige, hvorefter der gives 30 minutters forberedelsestid. Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter er til eksaminandens sagsfremstilling, minimum 10 minutter er til dialog mellem eksaminator og eksaminand, og 5 minutter er til eksaminators og censors votering. Hjælpemidler: Ingen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. I løbet af semestret afleveres 5 obligatoriske opgaver à 2-4 normalsider angående forskellige videnskabsteoretiske problemstillinger, heraf mindst 1 opgave udarbejdet i grupper. For at kunne deltage i eksamen i fagelementet skal den studerende have fået godkendt de 5 obligatoriske opgaver. Der gives mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt de 5 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. Modellering og systemudvikling (konstituerende) (fagelement ) Modeling and systems development (constituent) 7,5 ECTS-point Faglige mål Eksaminanden kan beskrive væsentlige tekniske, økonomiske, organisatoriske og ledel- 18

19 sesmæssige aspekter ved udvikling af informations- og kommunikationssystemer i organisationer beskrive forskellige modeller for og tilgange til systemudvikling og deres relevans i forbindelse med bestemte problemstillinger redegøre for metodebegrebet inden for systemudvikling og foretage systematiske sammenligninger mellem forskellige systemudviklingsmetoder anvende udvalgte beskrivelses- og modelleringsværktøjer i forhold til en afgrænset problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, obligatoriske ugeopgaver samt gruppeøvelser. Online gruppesamarbejder og vejledning. Pensum Til eksamen opgives et obligatorisk pensum valgt af underviseren på 500 normalsider, heraf mindst 100 sider originale videnskabelige publikationer og de resterende sider udvalgt fra kursets lærebogsmateriale, samt 100 normalsider valgt af den studerende om den problemstilling, der behandles i hjemmeopgaven. Der henvises til reglerne vedrørende normalsideberegning af tekniske tekster i 5, stk. 2. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern censur. Omfang: normalsider. Ved prøvens start udleveres en problemstilling vedrørende modellering og systemudvikling. Hjemmeopgaven udgøres af en rapport indeholdende en skriftlig analyse af problemstillingen samt en redegørelse for mulige løsninger på denne. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med max. 4 deltagere og individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende sider og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. I løbet af semestret afleveres 4 obligatoriske rapporter à 2-4 normalsider angående forskellige aspekter af modellering og systemudvikling, heraf mindst 1 opgave udarbejdet i grupper. For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have fået godkendt de 4 obligatoriske opgaver. Der gives mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt de 4 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. 19

20 Modul 7: Kommunikation i kontekst Communication in context Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende beskrive informations- og kommunikationsteknologiers rolle i forskellige typer of organisationer og sociale kontekster beskrive de væsentligste medietyper og kommunikationsformer i historien i sammenhæng med digitale medier redegøre for forskellige teorier om sammenhængen mellem samfund, kultur og informations- og kommunikationsteknologier anvende udvalgte teorier om kommunikation og samfund i en analyse af en konkret social kontekst. Kommunikation i kontekst (konstituerende) (fagelement ) Communication in context (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for informations- og kommunikationsteknologiers rolle i forskellige typer of organisationer og sociale kontekster karakterisere de væsentligste medietyper og kommunikationsformer i historien i sammenhæng med digitale medier redegøre for forskellige teorier om sammenhængen mellem samfund, kultur og informations- og kommunikationsteknologier anvende udvalgte teorier om kommunikation og samfund i en analyse af en konkret organisatorisk eller anden social kontekst. Forelæsninger, individuelle øvelser samt gruppeøvelser. Online gruppesamarbejder og vejledning. Pensum Prøvebestemmelser Til eksamen opgives 1200 normalsider om forholdet mellem informationsog kommunikationsteknologier, samfund og historie. I opgivelserne skal mindst 600 normalsider dreje sig om digitale teknologier. Mindst 300 normalsider skal omhandle informations- og kommunikationsteknologier før Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern censur. 20

21 Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med max. 4 deltagere og individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende sider og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Særlige bestemmelser I løbet af semestret afleveres 5 obligatoriske opgaver à 3-5 normalsider om kommunikation i forskellige sociale, kulturelle og historiske kontekster, heraf mindst 1 opgave udarbejdet i grupper. For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have fået godkendt de 5 obligatoriske opgaver. Der gives mulighed for genaflevering af obligatoriske opgaver. Hvis en studerende har fået godkendt de 5 opgaver, bevares retten til at gå til eksamen i en senere eksamenstermin. Modul 8: Designprojekt Design project Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for en konkret problemstilling vedrørende en bestemt organisations anvendelse af it-systemer til kommunikation under inddragelse af studiets forskellige discipliner gennemføre en mindre, empirisk undersøgelse om it-brugen i den valgte organisation beskrive en løsning på problemstillingen i form af et it-system, herunder begrunde forholdet mellem det beskrevne it-system og andre kommunikationsformer i organisationen redegøre for løsningens relevans for innovation inden for den pågældende organisation. 21

22 Designprojekt (konstituerende) (fagelement ) Design project (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan referere viden om en bestemt organisations anvendelse af kommunikation og it beskrive gennemførelsen af en mindre, empirisk undersøgelse af en konkret problemstilling vedrørende den valgte organisations it-brug redegøre for en løsning på den identificerede problemstilling i form af et it-system, herunder begrunde forholdet mellem det beskrevne itsystem og andre kommunikationsformer i organisationen redegøre for løsningens relevans for innovation inden for den pågældende organisation. Forelæsninger, gruppeøvelser samt empiriske undersøgelsesprojekter i grupper. Online gruppesamarbejder og vejledning. Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Til eksamen opgives 1200 normalsider om den organisation og den tilhørende samfundssektor, der er genstand for undersøgelsen. I opgivelserne skal indgå såvel teoretiske som empirisk-analytiske perspektiver på området. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern censur. Omfang: Prøven varer 30 minutter inkl. votering. Hjælpemidler: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet til eksamen har form af en rapport på normalsider om en mindre, empirisk undersøgelse om en konkret problemstilling inden for området kommunikation og it, som den studerende har gennemført i relation til eksamen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Den empiriske undersøgelse og den tilhørende rapport kan udarbejdes af en gruppe på max. 4 studerende i fællesskab. Rapportens længde er uafhængig af antallet af gruppemedlemmer. Materialet vægter med 50 % i bedømmelsen. 22

23 Modul 9: Bachelorprojekt BA project Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende planlægge og gennemføre et mindre analyse- og/eller designprojekt med inddragelse af videnskabelige metoder anvende fagets teorier og metoder på en problemstilling inden for området kommunikation og it efter eget valg forholde sig eksplicit og kritisk til relevante teorier og metoder Formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i skriftlig form. Bachelorprojekt (konstituerende og obligatorisk) (fagelement ) BA project (constituent and compulsory) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan gennemføre et analyse- og/eller designprojekt, der bearbejder en afgrænset problemstilling inden for området kommunikation og it, således at den studerende opnår en større helhedsforståelse af fagområdet redegøre for og anvende den valgte faglitteratur, teori og metode i forhold til projektets problemstilling begrunde og diskutere tilgangen til projektets problemstilling, således at sammenhængen mellem problemstillingen og den valgte tilgang i hele fremstillingen er tydelig udtrykke sig klart og anvende relevante faglige begreber i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer perspektivere projektarbejdets resultater i forhold til resten af fagområdet. Undervisningen har form af en række seminarer, der dels behandler planlægning, udformning og gennemførelse af et selvstændigt akademisk arbejde, dels præsenterer de studerende for mulige emneområder og vejledere. Vejledningen vil normalt samle mindre grupper af studerende, der arbejder med beslægtede emner. Desuden online gruppesamarbejder og vejledning. Til eksamen opgives 1200 normalsider. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern censur. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. 23

24 Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med max. 4 deltagere og individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende normalsider og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Projektet skal være forsynet med et engelsksproget resumé af et omfang svarende til ca. ½ normalside. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog (bortset fra svensk og norsk), skal resuméet skrives på dansk. Studienævnet kan efter ansøgning tillade, at resuméet skrives på et andet fremmedsprog. Resuméet indgår i prøvens samlede bedømmelsesgrundlag. Kapitel 7: Merit 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet forinden. Kapitel 9: Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 13. Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Stk. 2. Den studerende skal inden udgangen af 2. studieår efter studiestart have bestået prøver med et omfang af 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Den studerende har mulighed for at indstille sig til omprøve i august til førsteårsprøven efter første eksamensforsøg. 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på bacheloruddannelsen. 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet. 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). 24

25 Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede bacheloruddannelsens ramme på 180 ECTS-point skal bestås, for at bachelorgraden opnås. 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 10: Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 20. Studerende, som er mere end et halvt år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået prøver i et omfang af 30 ECTS-point i en sammenhængende periode på 2 år, jf. adgangsbekendtgørelsens 36. Stk. 3. Krav til studieaktivitet følger af universitetets regler herom. 21. Den studerende skal senest have afsluttet sin uddannelse, herunder bachelortilvalg, 5 år efter studiestart. Stk. 2. Indgår der propædeutik i forbindelse med enten det centrale fag eller tilvalget, skal den studerende senest have afsluttet sin uddannelse efter 5½ år ved propædeutik svarende til maks. 30 ECTSpoint og efter 6 år ved propædeutik svarende til maks. 60 ECTS-point. Stk. 3. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, bringes den studerendes indskrivning til ophør. Stk. 4. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. Kapitel 11: Dispensation og andre regler 22. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 24. Studerende, der frit sammensætter deres BA-tilvalg, er selv ansvarlige for, at 2/3 af den samlede bacheloruddannelse (i alt 120 ECTS-point) er bedømt med karakter og mindst 1/3 (i alt 60 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. Kapitel 12: Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 25. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2009 og gælder for studerende, der er optaget på bacheloruddannelsen den 1. september 2009 eller senere, jf. 3, stk. 1. Godkendt af Interimstudienævnet for Kommunikation og it ved Københavns Universitet d. 16. februar 2009 Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 04. juli

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Kommunikation og it, 2012-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Kommunikation og it, 2012-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Kommunikation og it, 2012-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Communication and IT The 2012 Curriculum Rettet 2015 Emended 2015 Institut for

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Scandiavian

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Creative Processes/Innovation The 2009 Curriculum

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

kommunikation og it,

kommunikation og it, K Ø B E N H A VN S U N I VE R SI T ET Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2016 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Justeret

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Translation Studies The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Communication and IT, The 2012 Curriculum Rettet 2012 og 2014 Emended 2012 and 2014

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Auditory Culture The 2008 Curriculum Revideret 2010 Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

digital kommunikation og æstetik,

digital kommunikation og æstetik, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i digital kommunikation og æstetik, 2016-ordningen Institut for Medier, Erkendelse og Fomidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen Curriculum for elective studies within a Master s Programme in Cultural Heritage and Museum Theory The 2008

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2016 Det

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i religionsvidenskab, 2016-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Performative Processes The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014 D E T H U M A N I S T I S K E FA K U LT E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Tysk, 2012-ordningen Revideret 2013 Rettet 2014 Institut for

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen Curriculum for Interdisciplinary Topics in Connection

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen Skabelon for UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Projectrelated Courses TEACH Det Humanistiske

Læs mere

Italiensk sprog og kultur,

Italiensk sprog og kultur, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Italiensk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Film Studies The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2011 Adjusted 2010 and 2011 Rettet 2015 Emended

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst. 2015-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst 2015-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Justeret 2018 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Kunsthistorie 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016 Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i Religionsvidenskab, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Institut for Medier, Erkendelse

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieordning for kandidatsidefaget i Religionsvidenskab, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatsidefaget i Religionsvidenskab, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatsidefaget i Religionsvidenskab, 2008-ordningen Curriculum for the Master s Minor in Religious Studies The 2008 Curriculum Rettet 2011 og 2013 Justeret 2012 Det Humanistiske

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kuratering og Kulturarv, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kuratering og Kulturarv, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kuratering og Kulturarv, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Curating and Cultural Heritage The 2008 Curriculum

Læs mere

Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen for Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen Curriculum for the Minor at Master s Level in Philosophy The 2008 Curriculum Rettet 2012 og 2015 Rettet 2012 og 2015 Det Humanistiske Fakultet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Studieordning for kandidatsidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatsidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatsidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2008-ordningen Curriculum for the Master s Minor in Chinese or Japanese Studies The 2008 Curriculum Rettet 2011 og 2013 Justeret

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i. Billedkunst. 2014-ordningen

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i. Billedkunst. 2014-ordningen Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i Billedkunst 2014-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret Adjusted 2010.

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret Adjusted 2010. Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016 Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i litteraturvidenskab 2014-ordningen Justeret 2016 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Forhistorisk eller Klassisk arkæologi,

Forhistorisk eller Klassisk arkæologi, Studieordning for Arkæologi på bachelorniveau med specialisering i de centrale fag Forhistorisk eller Klassisk arkæologi, 2012-ordningen Justeret 2014 og 2015 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. billedkunst ordningen. Justeret 2016 og 2018

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. billedkunst ordningen. Justeret 2016 og 2018 KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i billedkunst 2014-ordningen Justeret 2016 og 2018 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Filosofi, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015_2

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Filosofi, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015_2 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Filosofi, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015_2 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Kunsthistorie. 2014-ordningen. justeret 2014

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Kunsthistorie. 2014-ordningen. justeret 2014 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kunsthistorie 2014-ordningen justeret 2014 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Fransk, 2008-ordningen

Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Fransk, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Fransk, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies Aimed for the Danish Upper-Secondary School within a Master s Programme in French

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. finsk, 2017-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. finsk, 2017-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i finsk, 2017-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tværhumanistisk tillvalgsstudium i Museologi på BA-niveau, 2007-ordningen.

Tværhumanistisk tillvalgsstudium i Museologi på BA-niveau, 2007-ordningen. 6NDEHORQIRU 6WXGLHRUGQLQJIRUWLOYDOJVVWXGLHWSn%$QLYHDXL 0XVHRORJL HWWY UKXPDQLVWLVNWLOYDOJYHG(WQRORJLRJ.XQVWKLVWRULH RUGQLQJHQ XQGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI &XUULFXOXPIRUWKH(OHFWLYH6WXGLHV LQ0XVHRORJ\DQLQWHUGLVFLSOLQD\VWXG\

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i retorik, 2016-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i retorik, 2016-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i retorik, 2016-ordningen Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab,

Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab, Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere