Asger M. Jensens planteskole, Holmstrup. Asger Marius Jensen 12/ / Et muntert, virksomt liv på jord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asger M. Jensens planteskole, Holmstrup. Asger Marius Jensen 12/3 1890-21/1 1952. Et muntert, virksomt liv på jord"

Transkript

1 Asger M. Jensens planteskole, Holmstrup Asger Marius Jensen 12/ / Et muntert, virksomt liv på jord Det er med en følelse af ydmyghed og stor utilstrækkelighed, at jeg går i gang med at skrive om min far, Asger M. Jensen og hans livsværk. Hvilke personlige egenskaber og hvilken anden ballast havde han med sig? Hvilke var drivkræfterne, netværket og omstændighederne, der i lykkelig forening lod ham udvikle sin planteskole til nordens største i løbet af 38 år. Og hvordan fik han overskud og vilje til at bygge et selvhjulpet samfund omkring sig i hvilket hver kendte sin plads og følte sig tilpas? En del af svaret er nok, at modellen passede hans personlighed. Han kendte mønsteret fra sit hjem, hvor han havde set det virke. Han havde lyst til at drage omsorg og han ønskede at opdrage og lære fra sig. Fra grundlæggelsen af sit livsværk, Asger M. Jensens planteskole i Holmstrup i 1913 og til omkring tiden for sin død i 1952 var modellen i harmoni med omgivelserne. Men allerede sidst i fyrrerne satte en ny tid ind. Lønningerne steg, der blev brug for at rationalisere, og metoder og midler hertil blev præsenteret i hurtigt tempo. Alt måtte tænkes om. Det havde far ikke kræfter til. Han var syg af angina og var bekymret for sin familie og de folk der var i hans brød. Det må have pint ham, at han ikke nåede at få den ordning for planteskolen, som han måtte anse for den bedste før han døde. Til at besvare mine egne spørgsmål har jeg kun nogle tågede erindringer og en hullet viden Men ved flittig brug af mine søstres beretninger og ved hjælp fra mange, der stod ham nær håber jeg, at fars visioner, drivkraft og personlighed må skinne gennem historien om, hvad han fik udrettet i sin tid og med sine muligheder. Baggrund, barndom og uddannelse Fars historie begynder med hans hjem. Han blev født den 12 marts 1890 som søn af børnehjemsforstander Kristian Ludvig Jensen og hustru Marit. K.L.Jensen var blevet lærer i en sen alder, og han brændte for at tage sig af og oplære forældre- og hjemløse børn. I 1877 købte han det eksisterende børnehjem i Kindstrup ved Ejby på Fyn. Børnehjemmet husede efterhånden et par og tyve drenge, der var kommet til hjemmet fordi de var misrøgtet af livet. Børnehjemmets økonomi var usammenhængende fra begyndelsen, og var afhængig af lovede tilskud bl.a. fra Københavns borgmester, der var storleverandør af drenge til hjemmet. Her voksede far op som den yngste af en børneflok på 5, 3 drenge og 2 piger. Pga. en udførlig dagbog kender vi meget til min farfars virke i den private børneforsorg. Det er en dramatisk dag til dag beretning om et liv med konstant pengemangel, om venlig støtte fra velstillede mennesker, men også om ydmygelser og afvisning. Det er en beretning om et stærkt psykisk pres fra omgivelserne, der ikke brød sig om, at drengene blev afstraffet med spanskrør men som overså, at straffen for de samme forseelser ville blive meget mere vidtgående for drengene, hvis de kom i offentlighedens søgelys. Det er desuden en beretning om en subjektiv politisk og fordømmende presse, der lejlighedsvis var nær ved at nedbryde min farfars selvforståelse. Men det er også en beretning om skolegang og opdragelse på et kristent grundlag og om en stor omsorg for den enkelte dreng. At omsorgen rakte til at skaffe læreplads efter endt skoleophold og til at følge drengene i deres tilværelse, vidner mange breve og postkort fra "Kindstrupdrengene" om. Der er ingen tvivl om, at far og hans søskende var meget præget af deres hjem og opdragelse. Gennem min farfars håndtering af livets foreteelser, forstår jeg mange af min fars handlinger. Og han tog sit hjems model med sig til sit eget folkehold.

2 Fra Kataloget At far blev gartner er helt naturligt. For at skaffe ekstra indtægter til børnehjemmet, havde farfar et landbrug med dyrehold. Desuden blev der dyrket grønsager og frugt til salg. Og far medvirkede ved produktionen af disse ting. Efter salget af børnehjemmet i 1904 flyttede familien med den nykonfirmerede Asger et par gange indtil den bosatte sig i Brændekilde SV for Odense. Som fjortenårig kom far i gartnerlære i Søhus, derefter til Nyborg og så til Holstebro, og i 1910 til Mathiesens planteskole i Korsør, en af Danmarks mest velorganiserede planteskoler og bedste læresteder. Her valgte far planteskoledrift som sin fremtid, og brødrene Gustav, Aksel og Hans Mathiesen blev hans venner og senere hans gode kolleger. De følgende par år blev helliget uddannelse og selvstændig virksomhed. Efter endt militærtjeneste som infanterist i Fredericia, lejede far i 1911 for 5 år 2 skæpper land ved "hjørnet" ved Holmstrup. Lejemålet blev indgået med henblik på tiltrækning af planter til salg og det til trods for, at far endnu ikke var færdig med at rejse og uddanne sig. Dette lod sig kun gøre, fordi han havde et nært samarbejde med farfar - der dengang var 67 år - og med en ven fra Årslev havebrugsskole, gartner Madsen, som passede kulturerne, når far måtte være borte arbejdede han i Tyskland, var elev på landbrugsskolen i Årslev og opholdt sig til sidst i Holland, hvorfra han vendte hjem, besluttet på at blive selvstændig som planteskoleejer. På det tidspunkt havde han allerede en produktion af frugttræer i gang, for i sit første et-siders "katalog" fra , tilbyder han espaliertræer, der da må have været mindst 3 år undervejs fra udplantning af grundstammerne. Træerne blev formentlig tiltrukket i farfars baghave.

3 Det første hus i Holmstrup, 1918 Planteskolens grundlæggelse, fars giftermål og familie Nu begyndte første verdenskrig at blande sig i fars dispositioner. Man kan roligt sige, at det ikke er almindeligt at starte virksomhed, når virksomhedslederen selv er aktør i en krig, hvis længde og omfang ingen kender. Selv fastsatte han sin planteskoles grundlæggelse til 1/3 1913, og fra august 1914 var han indkaldt til sikringsstyrken i Slagelse. Far blev forlovet med mejerske Jenny Nielsen i oktober De giftede sig i 1918 og bosatte sig i et nybygget hus midt i Holmstrup by. Men allerede i 1916 havde far købt et lille husmandssted og 2 ha jord langs med banelinien med mulighed for at udvide, ca. l km fra Holmstrup by. Her kom Asger M.Jensens planteskole til at ligge. I 1919 købtes 20 tdr. land jord i tilknytning til det allerede erhvervede areal, og de nødvendige bygninger blev opført. Bygningerne blev opført små 100 m fra hovedjernbanelinien over Fyn. Der var 2 længer. En rummede familiens bolig, køkken, kontor og pakkelade med læsserampe. Ovenpå var der soveværelser, også til gartnere og unge piger. I længen øst for hovedbygningen var der stald til trækheste, køer og grise, samt lade og arbejdsrum, der kunne opvarmes. Nord for bygningerne blev der anlagt en græsplæne, omringet af bede. Mine storesøstre kan endnu hilse på den blågran, de kunne springe over, da de var små. Ud mod landevejen blev der markeret en indkørsel ved hjælp af en beplantning af koniferer og efterhånden også et stenhøjsanlæg vest for hovedbygningen. Stenhøjen blev senere udvidet i 30'erne og 40'eme med en smuk forevisningshave, der rummede mange sjældne koniferer og sirbuske, og som har tiltrukket og imponeret gæster fra ind- og udland. Med udvidelsen af planteskolens tilliggende blev det nødvendigt at udvide staben af medarbejdere af både gartnere og unge piger til hjælp i huset. Et fotografi fra 1923 viser en afslappet, piberygende bedriftsejer midt i en skare på 7 medarbejdere, som alle må have været arbejdsmænd. Med på billedet er også Jenny's og fars 3 døtre, storesøstre Agnete, Tove og Karen, født 1919, 1921 og Desuden var der 2 unge piger. Senere blev indkvarteringsmulighederne til medhjælp for få og der måtte en udvidelse til af både værelser og øvrige faciliteter. Indtil ombygningen af stuehuset i 1933 spiste chefen og hans familie sammen med gartnere og piger. Far overvågede bordet og passede på, at hans døtre opførte sig godt, og at der ikke blev frådset med maden. I øvrigt blev der spist mere end der blev snakket. Planteskolearbejde var dengang et fysisk krævende job. meget arbejde blev lettere, da mekaniseringen tog fart efter krigen.

4 Familie og personale, 1923 Far og mine store søstre havde den sorg at miste hustru og mor i Da var Jenny 35 år gammel og havde ikke kunnet gå i 6 år efter at hun var faldet med sin cykel og havde beskadiget ryggen. Far bar hende fra soveværelset og ned i stuen eller ud i haven hver dag. Som enkemand måtte far betro sine små børn og husholdningen til skiftende husbestyrerinder. Far følte imidlertid, at han måtte have et overblik også over den side af sin virksomhed, og derfra stammer nok hans bestemte mening om mangt og meget ved husførelsen, som jævnligt blev debatteret, efter at han i 1937 giftede sig med sin sidste husbestyrerinde, Erna Ebbesen, mor til søster Kirsten og mig selv. Ellers havde far ikke svært ved at uddelegere arbejde og ansvar - synes jeg. Begyndelsesvilkår og ledelse Planteskolens sortiment og markeder udvidede sig herefter konstant efter , hvor basisproduktionen var roser og frugttræer. Dette skete tilsyneladende til trods for krige, landbrugskriser og bankkrak, selv om sortimentets sammensætning blev påvirket af disse hændelser. Firmaet var i fremgang, og da de omtalte 20 tdr. land forsømt og ukrudtsbefængt jord blev købt i 1919 under første verdenskrig, var der højkonjunktur i landbruget, pengerigelighed og gode muligheder for at låne penge. Jorden var imidlertid meget dyr at købe, og den oplevelse, at det ikke var jordens dyrkningsværdi eller tilstand, der bestemte dens pris men muligheden for en øjeblikkelig gevinst, skabt af tilfældige forhold, gjorde far til retsstatsmand, hvad han forblev af overbevisning. Til trods for, at han blev stor-lodsejer mente han, at det var forkert at spekulere i jordpriser. Højkonjunkturen sluttede brat i 1924, og far nævner selv 20erne som en vanskelig tid. I et avisinterview fra krigsårene fortæller han, at et af lyspunkterne i disse år var ansættelse af Peter Hoyer som førstemand med ansvar for alt arbejde i marken. I 1924 var Hoyer 18 år og 5 års elev. Han arbejdede tæt sammen med far som en højt værdsat medarbejder, og han blev på planteskolen som mors højre hånd efter fars død og til planteskolen blev solgt i 1972, i alt 48 år. Hoyer havde den direkte kontakt til hver enkel medarbejder. I dag ville man kalde ham produktions- og personalechef, en ordentlig mundfuld! Det var fars opgave at være driftsleder, planlægger, økonom og at handle inden- og udenlands. Overordnet var han chef og beslutningstager, og hans plads var på kontoret. Men ofte havde han været en tur i marken ved arbejdstids begyndelse og kom hjem med besked om, hvilke arbejder, der trængte sig mest på. Far og Hoyer supplerede hinanden godt, og den følgende situation viser ham som kollega og chef. Det fortælles, at far gik en tur i planteskolen med sin cykel og traf en medarbejder, der til trods for rygeforbud i arbejdstiden pulsede på sin pibe: "Skynd dig at komme om på den anden side af hækken, Hoyer er lige i hælene på mig", skal han have sagt. Af de to var far den, der var risikovillig og Hoyer den, der holdt igen, og der er ingen tvivl om, al de tit har været meget uenige om de dispositioner, der skulle træffes. Der var f.eks. en stor og livslang meningsdivergens om det meget store og alsidige sortiment, som Hoyer mente var alt for dyrt i arbejdskraft. Det erkendte far men påpegede, at det brede sortiment flere gange havde reddet planteskolen fra en katastrofe. Som f.eks. i 1939, hvor der måtte brændes

5 frugttræer, fordi folk ville hamstre alting undtagen frugttræer, da 2 verdenskrig brød ud. Da var det godt, at planteskolen var leveringsdygtig i mange andre varer, påpegede far. Sommerudflugt til Fåborg, 1936 Sortiment og handel Det var sortimentet, dets størrelse og sammensætning, der bestemte kundekredsen. Sortimentet var bredt fra begyndelsen og beregnet på at servicere handelsgartnere og anlægsgartnere, som selv forestod handlen til privatkunder. Der var ikke tradition for et selvstændigt grossistled i planteskolekredse, og planteskolernes indbyrdes handel blev derfor temmelig omfattende. Formering af sirbuske i bænk, træagtige stiklinger på friland samt frøformering af forskellige prydbuske var de store kulturer. Mange planteskoler i ind- og udland fik deres sirbuske sortiment leveret som ungplanter hvert forår. En stor del af ordrerne blev indhentet af planteskolens norske og hollandske repræsentanter i de nordiske lande. Eksportkundernes antal og betydning for omsætningen voksede, især efter krigen. I 1948 eksporterede planteskolen planter for 1/4 million kroner hovedsageligt til Norge, Finland og Sverige og importerede planter for kr., mest fra Holland og Tyskland. Fra midt i 40 erne overlod far det praktiske arbejde med udenlandshandelen til Holger Olufsson og tog sig selv af at holde sammen på trådene og at debattere med myndighederne. Blandt andet ville varedirektoratet til hans ærgrelse lægge hindringer i vejen for den ubetydelige import, der skulle sørge for en fornyelse af sortimentet. Den store glæde ved plantenyheder - og ved at finde dem selv Sortimentet blev formidlet gennem detailkataloget. Det indeholdt plantebeskrivelser og råd om planteanvendelser, og det blev udleveret til langt flere end de kunder, det var beregnet for, og i vid udstrækning brugt som opslagsværk. Desuden blev der fremstillet en engrosprisliste -mangfoldiggjort ved duplikering - til alle engroskunder i ind- og udland. Sortimentet blev løbende suppleret med nyheder fra Tyskland og Holland. Men der var en iagttagelsesglæde og en sport i at finde afvigende planteformer både hos menigmand og hos planteskolefolk F. eks indeholdt kataloget i lokale danske æblesorter ud af ialt 73 tilbudte æblesorter. Også far var fascineret af nye planteformer. I et interview fra 1947 udtrykker han det således: "Det kuriøse, det ekstraordinære, som forstmanden afskyr, tiltrækker os (planteskolefolket). Naturen varierer sig i en uendelighed og kan antage de forunderligste former, som planteskolemanden fastholder og formerer". Det var frøbedene, der leverede ham selv nyhederne og ikke systematisk forædlingsarbejde. Af de nye planter, der i tidens løb er kommet fra A.M.Jensens planteskole, er det kun Thuja occ.holmstrupii fra 1935, der stadig plantes i dag. (Sortsnavnet udtrykker navngivningsregler, der var anerkendt dengang)

6 Ingrid Marie æblet er introduceret af far i 1936 men er fundet som frøplante i haven ved Høed skole på Fyn. Pakmester Thor i arbejde Evnen til at se og formidle plantematerialets muligheder Far var dygtig til at se mulighederne i plantematerialet. Han tappede hver plante for dens særlige egenskaber og anvendelsesmulighed og formidlede det videre til kunderne. Lave stammehøjder til æbler, debatteret i Planteskoleejerforeningens regi i 1917, blev stort set underkendt i planteskolekredse og slog først igennem i Men far tog ideen op og kunne tilbyde æbler på Doucin før Han gjorde opmærksom på, hvorledes enhver frugtdyrker ved sortsvalg og omhyggelig opbevaring kunne have frugter fra september til april og han havde et vågent øje for plantesundhed og anbefalede Ydunæblet og Ingrid Marie som eksempler på sorter, der ikke får skurv. Et flerrækket læhegn af blandede, grove prydbuske begrænsede en af hans marker længe før læplantningskonsulent Frode Olesen fik den ide. Far var vågen overfor havemoder, og han havde i mange år et sortiment af lysthusplanter og et til kanter omkring bede i plænen. Da Funkisstilen gjorde sig gældende i arkitekturen, var han meget nervøs for, at Funkis-havestilen skulle slå an (Funkis = funktionalisme == en udformning, der yder sin funktion og derudover intet andet), for det betød villahaver næsten uden planter. Og han gik frontalt til angreb på den tanke i detailkataloget. Foruden i kataloget kunne han markedsføre sine planter på havebrugsudstillinger, hvorfra han hjemførte mange medaljer. Ved udstillingen "Flora Funkis Forum" i København 1932, husker Asger Vestergaard, der som gartner var med til at sætte udstillingen op, at man - efter at have arbejdet hele natten - var i tidsnød og ikke kunne nå at færdiggøre standen inden bedømmelsen skulle begynde. Men fars uforknytte: "Hvem siger, at vi skal bedømmes først", gjorde ende på sortsynet, og genskabte energien. De efterfølgende tal fra detailkatalogerne, skal antyde sortimentets størrelse og vækst op til 1948: Antal slægter, arter og sorter År Tdr. land Frugttræ produktion Rosen produktion Prydbuskeog træer Koniferer Stauder og stenplanter sorter 209 sorter Sortsliste tilsendes stk stk

7 Det var ingen hemmelighed, at konifererne stod fars hjerte nær og udvidelsen af stenhøjen mod vest var med hans aktive medvirken, når han havde tid. Derimod mente han, at "stauder dem har f--- skabt", og jeg har ingen forklaring på den voldsomme espansion af staudesortimentet igennem årene. Koniferer i forevisningshaven, 1947 Opkøb af ejendomme og udvidelser af driftsbygninger 30éme og 40éme blev i det store og hele opgangstid for planteskolen, og der blev tilkøbt ejendomme og jord så planteskolens ejede areal, da der var størst aktivitet, var på 180 tdr. land. Med forpagtning blev der drevet 260 tdr. land. Far ejede ejendomme i 3 kirkesogne for at have frisk jord til de kulturer, som var mest udsat for jordtræthed, roser, frugttræer og tjørn. Jorden på egnen var tung og stenet og ikke ideel til planteskole. Jordbearbejdning var besværlig og klumpplanterne var tunge og dyre at forsende. I 1947 legede far med tanken om at flytte det hele men opgav på grund af projektets uoverskuelighed. Ved udvidelserne i 30erne blev der bygget nye, moderne produktionsbygninger. På ejendommen "Rosengården" blev der opført drivhuse, hvori der skulle tiltrækkes podninger af koniferer og prydtræer, dyre planter, der hidtil var hjemkøbt fra Holland. Den store nye pakkelade, der blev opført i 1933 og udvidet i , blev et eksempel på fremsynethed og god organisation ved ekspedition og forsendelse af planter. Til pakkeladen var knyttet en dobbelt vognport til aflæsning af optagne planter, der skulle ekspederes, plads til sammenstilling af ordrer samt et transportbånd, der sendte de færdige ordrer videre til pakkemaskineme. Plantepakkerne læssedes via læsserampe på hestevogn eller lastbil og blev transporteret til Holmstrup station. Pakkeladen havde desuden et etiketterum, en ener af sin slags. Etiketterummet havde et trykkeri med sættekasse, og plantenavnene blev trykt på gule træetiketter til de solgte planter. Væggene var indrettet med små rum fra gulv til loft, og hver slægt, art og sort havde sit lille rum til etiketter. Planteskolens kontor og hjerte lå i tilknytning til pakkeladen. Under kontoret var der en rampe, der førte ned til en arbejdskælder. Her blev der sorteret planter om vinteren. På loftet over pakkeladen var der plads til halm til plantepakkerne og til frøopbevaring. Desuden var der et par værelser til medhjælpere.

8 Pakkeladen udvides med det nye etiketterum, '36 Krigen og planteskolen Krigen satte en stopper for den løbende udvikling. Den 9 april 1940 var eksporten i fuld gang, og samtlige toldsteder blev straks lukket. Midt i den forvirring, som besættelsen medførte, viste far sin handlekraft og fik hjemkaldt alle forsendelser, som blev pakket ud og derefter skolet ud i planteskolen. Både eksporten af roser og småplanter til viderekultur til Sverige, Norge, Finland, og Randstaterne og importen fra Tyskland og Holland gik i stå. Forud for krigsudbruddet havde vinteren været meget streng og lang, og en mængde planter var døde. Under disse omstændigheder skulle der disponeres. Med en decimeret plantebestand, et langt mindre kundeunderlag, med overskudsjord og en usikker fremtid, var det logiske at producere levnedsmidler. "Men er man gartner - så er man gartner, og det var nærmest i en art galgenhumor, at vi besluttede at beplante et areal på 9 tdr. land" (med planteskoleplanter), (interview fra 1942). Og det var en heldig beslutning. For under krigen tog plantning af læbælter et vældigt opsving, æblerne steg i pris, og der blev igen stor efterspørgsel efter frugttræer. Det sidste havde far forudset, og allerede året efter "æbletræafbrændingen" kunne han tilbyde l års forædlinger med 20 % rabat til plantageplantning - for første gang på 5 forskellige EM grundstammer. Men far var presset af den kritiske situation for planteskolen i foråret Og han besluttede at plante tobak på alle tomme arealer. Han satte sig omhyggeligt ind i dyrkning, høst og fermentering, og der blev bygget en høj lade til ophængning og tørring af tobak, hvori kunne hænge 1500 kilo ad gangen. Hans bidrag til den hjemlige forsyning af tobak hed humoristisk "Holmstrup Melange". Fagligt netværk, kolleger og venner. Far var sekretær i planteskoleejerforeningen 2 gange, sidst i 1948, i foreningens halvtresindstyvende jubilæumsår. Til jubilæumsskriftet skrev han artiklen: Dansk Planteskoleejerforening gennem 50 år". Jeg ved, at han var medlem af planteskoleejerforeningen i sine tidlige år som selvstændig, og jeg kan se, at han har været vel orienteret om de problemer, foreningen har tumlet med. I 1947 blev der på foreningens generalforsamling vedtaget 3 "skelsættende opgaver" vedrørende planteforbedring og plantesundhed. Man kan se af fars referat heraf, at han var tydeligt imponeret af disse tiltag, der var sat igennem af hans 2 gode venner og kolleger, planteskoleejeme Carl Nielsen, Viborg og Svend Poulsen, København. Det er mit personlige indtryk, at far befandt sig allerbedst i selskab med sine samtidige kolleger af hvilke mange var hans venner. Med dem kunne han drøfte spørgsmål af fælles interesse, og her var han kun een chef blandt mange andre.

9 Planteskolesamfundet i Holmstrup Der var tale om en meget stor arbejdsplads for Holmstrup. I mange år var ca. 100 mennesker beskæftiget i løbet af sommeren. I forbindelse med opførelsen af pakkeladen blev der skaffet pinds til gartnerværelser i den tidligere stald boede og spiste omkring 40 personer, gartnere, 7 unge piger og familien, på selve planteskolen mens "Rosengården" husede indtil 12 gartnere. De fleste værelser var dobbeltværelser med centralvarme - et særsyn dengang men der var også et enkelt 3-mands værelse og nogle eneværelser. Senere skulle hver person, per dekret, have bedre plads, og den "nye fløj", der udelukkende havde eneværelser, blev bygget til i Husholdningen Husholdningen var meget omfattende, og den blev organiseret og administreret af mor. Maden var god, alsidig og rigelig. Far udvalgte selv søndagsmiddagsstegen, der enten var oksehøjreb eller flæskesteg og frugtgrød eller gul budding. Hver morgen kl. 5 smurte pigerne frokostpakker til alle gartneren, der så kom hjem til middag kl. 12. Klokken 18 var der aftensmad og kl. 21 aftenkaffe. Vi slagtede selv, hvert år 2 x 2 grise og l ko. Så blev der lavet pålæg og der blev saltet kød i store kar. Mor fik byens første kølerum og fryser installeret midt i 40erne. Der blev brygget øl, dyrket grønsager, syltet bær og henkogt frugt. Det var hyggelige stunder, når alle pigerne sad i køkkenet om eftermiddagen og ordnede stikkelsbær fra store sække. Der var storvask af alt linned hver 3 uge. Så blev der indkaldt forstærkning, og mors tidligere stuepige, Erna Nielsen, mødte op. Bagefter blev der stivet, rullet og strøget. En nyankommet gartner præsenterede sig altid allerførst for mor og blev informeret om husets regler. Under krigen administrerede mor alle rationeringsmærker, og jeg husker, at hver gartner havde sin tildelte månedlige sukkerration stående i en dåse med navn på i gartnernes spisestue. Far og gartnerne Det lille samfund på planteskolen var under overopsyn af husfar og husmor - selv om det ville være rigtigere at sige patron og patronne - fordi der var tale om mere end et arbejdsgiver- og tagerforhold. Der udviklede sig et stærkt kammeratskab mellem de mange unge mennesker, der benyttede mulighederne for et utal af fælles aktiviteter, der kunne være faglige eller ren fornøjelse. Sammenholdet blev befæstet ved dannelse af Holmstrupgartnernes Klub sidst i 30erne. Beviset på medlemsskab var et smukt knaphulsemblem, formet som et Lhiriodendronblad og med påskriften HG. Kammeratskabet omfattede også fars teenage døtre, Nete, Tove og Karen. I de år far var enkemand, brugte han de unge gartnere som chaperoner for sine piger. Han lod blandt andet Ivar Nyholm, senere chef for Hedeselskabets Centralplanteskole i Fårvang og nuværende Planteskoleejer Sven Laursen, Jebjerg ledsage Nete og Tove til afdansningsbal i Industripalæet i Odense. Herrerne fik penge med til traktement og besked på at bringe pigerne sikkert tilbage med aftentoget. Far var et muntert menneske, der syntes, at tilværelsen skulle indeholde lyspunkter, og han bidrog ofte med penge til gartnernes fester eller udflugter. Der var en gennemgående symbiose mellem husfar og husmor og alle øvrige i dette samfund, som har haft en enorm betydning for fars udfoldelsesmulighed og veltilpashed. Han havde altid en sparringspartner, for han gjorde sig ikke altvidende men han så og brugte sine folks talenter. Fra midt i 30erne blev planteskolen opfattet som branchens bedste lærested for unge gartnere, og de fleste fik noget med sig herfra. Der var reel, men usystematisk undervisning allerede fra 1927 underviste Hoyer på vinteraftener i plantenavne, gødskning m.v. Der var faglige ekskursioner og indbyrdes diskussioner, og formændene var de pædagogiske lærermestre i marken. Dagbøgerne, der skulle føres i mesterlæren fik mening, fordi eleverne blev motiveret til at lave dyrkningsanvisninger. Nøgleordet var kort fortalt: ansvarlighed ved oplæringen af unge gartnere. Far ansatte kun gartnerelever, der havde været 2 eller 3 år i uddannelse allerede. Den bemærkning, som jeg oftest har hørt fra de mange unge mennesker, der har været på planteskolen i årenes løb er: "Årene hos A.M.Jensen var mine bedste ungdomsår". Gartnerne følge sig respekteret og godt behandlet. I mange år var der derfor ventetid på en plads på planteskolen, og der var altid et betydeligt antal unge skandinaviske gartnere der i blandt og sådan fik jeg 2 svenske svogre, senere havearkitekt Lennart Lundstrøm og planteskoleejer Helge Åhslund.

10 ( I år efter at firmatet blev nedlagt - mødtes 142 tidligere medarbejdere efter en opfordring i Gartnertidende" for at opfriske gammelt venskab, en tradition, som vil fylde 8 år i 1997.) Der var ikke overenskomst mellem planteskoleejerforeningen og gartnernes fagforening, og lønnen blev derfor forhandlet individuelt. Det gennemgående træk er, at far gav en god løn. Ved lønforhandlingerne i januar 1942 skriver en gartner til en anden: "Her har vi nu begyndt så småt at binde os for et år mere, men "han" går lidt langsomt frem i år, det er sådan et par stykker om dagen, men de får næsten, hvad de forlanger" Og det, de fik, var kr. pr. måned plus kost og logi. Der var mange, strenge vintre i 40érne, hvor vinterarbejdet slap op og det derfor ikke var nødvendigt med så mange hænder. I den lange og strenge vinter var Far trykket af uvirksomheden, og min kusine og barnepige Grethe Bruus husker, at han lagde kabale - for at aflede sine tanker; gætter hun. Men han var fast besluttet på, at ingen skulle mangle noget og så overvintrede gartnerne og gik til hånde, hvor de kunde. I det hektiske forår som fulgte forventede far og Hoyer til gengæld, at gartnerne ville tage et ekstra nap med. Filbert husker at likviditeten var stram det forår, og at udbetaling af månedslønnen blev trukket en hel måned. Noget der blev gentaget, efter en bestemt procedure når det var nødvendigt og med medarbejdernes samtykke. Familie og personale, 1926 Gartnernes personlige beretninger om deres ophold i planteskolen, viser, hvor godt de havde fingeren på pulsen og hvor godt, de kendte far. Han var vellidt og respekteret og de betragtede ham som umådelig flittig. De accepterede, at han uddelte skideballer - også til kunderne - dog i almindelighed først når disse var ude af hørevidde De vidste at plantekvaliteten var i top og kunne sælges til konkurrencedygtige priser på grund af rationel drift og god organisation. De bemærkede fars talent for at handle. Staudeformand Henning Skrydstrup skriver om tiden sidst i 30erne " Det var utroligt mange planter, der blev solgt. Produktionen kunne slet ikke følge med. Der blev købt store kvanta planter op fra andre planteskoler. Med stolthed fortalte Asger M. Jensen ofte ved nytårstid: " I dag har vi flere planter end da vi begyndte i efteråret". Og det var fars force, at vide, hvor planterne kunne købes og at finde kunder til dem. Det sociale samvær blev dyrket ved mange, mange lejligheder, og beretninger af den følgende karakter er der mange af. Denne er fortalt af Nyholm: "Da Lillebæltsbroen blev indviet i 1935 var vi alle meget interesseret i at være med, men der blev nedlagt forbud. Der skulle arbejdes, men vi trodsede det og tog af sted. Det var da en ejendommelig fornemmelse at møde AMJ med familie på Kongebrogården, for naturligvis skulle de også være med. Med sædvanlig rundhåndethed inviterede han os alle på genstande og meddelte os fuld tilgivelse". Så var der de årlige udflugter for samtlige medarbejdere med ægtefæller og naturligvis fars og mors bryllup i Her var alle tilstede, og med andre gæster blev der ialt 240 personer på Blommenslyst kro.

11 Artikel i anledning af 50 året for planteskolens grundlæggelse. Jeg lader Ivar Nyholm afslutte denne karakteristik af far, fordi far her formulerer, hvad der må have været en del af hans livsopfattelse: Efter 2 år på planteskolen kom I. Nyholm til en anden plads, og forholdene var sådan, at "jeg længtes tilbage til AMJ og hvad der var hans. Jeg skrev til ham og beklagede mig i kraftige vendinger. Og så kom svaret, som i koncentrat lød således: Kære Ivar Nyholm. Der findes gode og kurante mennesker alle steder". 23 juni Lis Asger Hansen Billeder indsat af Solens Hjerte.

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Fremad Amager den 24. oktober 2013

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Fremad Amager den 24. oktober 2013 Referat af ekstraordinær generalforsamling i Fremad Amager den 24. oktober 2013 Bestyrelsen i Fremad Amager havde indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med følgende punkt på dagsordenen: Bestyrelsen

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Evaluering af DM i Fladfisk 2011

Evaluering af DM i Fladfisk 2011 Nyhedsbrev 211/8 Danmarks næststørste fiskestævne 1 Onsevig Havn www.onsevighavn.dk Evaluering af 211 www.gadusn.dk Selv om har høstet mange roser, kan alt gøres bedre, derfor har vi i lighed med efter

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

September 2012. Hej igen,

September 2012. Hej igen, September 2012 Hej igen, Så skriver jeg allerede igen! Det er ikke fordi værkstedet er færdigt endnu det er utroligt så længe det kan tage sådan er det når man selv er en der bare gør tingene og ham der

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

NYHEDSBREV. Et begivenhedsrigt år. December 2013. Cambodja

NYHEDSBREV. Et begivenhedsrigt år. December 2013. Cambodja NYHEDSBREV December 2013 Cambodja Et begivenhedsrigt år Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, temperaturen har lige sneget sig op over de 25 grader (efter en lidt kølig periode...), træerne foran

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed&

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& &Fuld%forkælelse%på%weekendtur%2l%Skåne Lørdagogsøndagden15./16.6.13 Kærligheden7lkunst,naturogskønmaderomdrejningspunktetfor denneforkælelsestur,derførerdigpårundturidetøstligeskåne.

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen Hjem med sjæl Den gamle 1800-tals patriciervilla i oprindelig stand nord for København var umiddelbart ikke, hvad Helle Holstein og hendes familie havde forestillet sig som deres minimalistisk og stramt

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

På de sider, du sidder med her, kan du læse om vores ønsker og tilbud til dig. God fornøjelse...

På de sider, du sidder med her, kan du læse om vores ønsker og tilbud til dig. God fornøjelse... novonordisk.com Det er noget helt særligt at arbejde i en virksomhed som Novo Nordisk, der fremstiller medicin. For vores arbejde er med til at forbedre livskvaliteten for dem, der bruger vores produkter.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere