Asger M. Jensens planteskole, Holmstrup. Asger Marius Jensen 12/ / Et muntert, virksomt liv på jord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asger M. Jensens planteskole, Holmstrup. Asger Marius Jensen 12/3 1890-21/1 1952. Et muntert, virksomt liv på jord"

Transkript

1 Asger M. Jensens planteskole, Holmstrup Asger Marius Jensen 12/ / Et muntert, virksomt liv på jord Det er med en følelse af ydmyghed og stor utilstrækkelighed, at jeg går i gang med at skrive om min far, Asger M. Jensen og hans livsværk. Hvilke personlige egenskaber og hvilken anden ballast havde han med sig? Hvilke var drivkræfterne, netværket og omstændighederne, der i lykkelig forening lod ham udvikle sin planteskole til nordens største i løbet af 38 år. Og hvordan fik han overskud og vilje til at bygge et selvhjulpet samfund omkring sig i hvilket hver kendte sin plads og følte sig tilpas? En del af svaret er nok, at modellen passede hans personlighed. Han kendte mønsteret fra sit hjem, hvor han havde set det virke. Han havde lyst til at drage omsorg og han ønskede at opdrage og lære fra sig. Fra grundlæggelsen af sit livsværk, Asger M. Jensens planteskole i Holmstrup i 1913 og til omkring tiden for sin død i 1952 var modellen i harmoni med omgivelserne. Men allerede sidst i fyrrerne satte en ny tid ind. Lønningerne steg, der blev brug for at rationalisere, og metoder og midler hertil blev præsenteret i hurtigt tempo. Alt måtte tænkes om. Det havde far ikke kræfter til. Han var syg af angina og var bekymret for sin familie og de folk der var i hans brød. Det må have pint ham, at han ikke nåede at få den ordning for planteskolen, som han måtte anse for den bedste før han døde. Til at besvare mine egne spørgsmål har jeg kun nogle tågede erindringer og en hullet viden Men ved flittig brug af mine søstres beretninger og ved hjælp fra mange, der stod ham nær håber jeg, at fars visioner, drivkraft og personlighed må skinne gennem historien om, hvad han fik udrettet i sin tid og med sine muligheder. Baggrund, barndom og uddannelse Fars historie begynder med hans hjem. Han blev født den 12 marts 1890 som søn af børnehjemsforstander Kristian Ludvig Jensen og hustru Marit. K.L.Jensen var blevet lærer i en sen alder, og han brændte for at tage sig af og oplære forældre- og hjemløse børn. I 1877 købte han det eksisterende børnehjem i Kindstrup ved Ejby på Fyn. Børnehjemmet husede efterhånden et par og tyve drenge, der var kommet til hjemmet fordi de var misrøgtet af livet. Børnehjemmets økonomi var usammenhængende fra begyndelsen, og var afhængig af lovede tilskud bl.a. fra Københavns borgmester, der var storleverandør af drenge til hjemmet. Her voksede far op som den yngste af en børneflok på 5, 3 drenge og 2 piger. Pga. en udførlig dagbog kender vi meget til min farfars virke i den private børneforsorg. Det er en dramatisk dag til dag beretning om et liv med konstant pengemangel, om venlig støtte fra velstillede mennesker, men også om ydmygelser og afvisning. Det er en beretning om et stærkt psykisk pres fra omgivelserne, der ikke brød sig om, at drengene blev afstraffet med spanskrør men som overså, at straffen for de samme forseelser ville blive meget mere vidtgående for drengene, hvis de kom i offentlighedens søgelys. Det er desuden en beretning om en subjektiv politisk og fordømmende presse, der lejlighedsvis var nær ved at nedbryde min farfars selvforståelse. Men det er også en beretning om skolegang og opdragelse på et kristent grundlag og om en stor omsorg for den enkelte dreng. At omsorgen rakte til at skaffe læreplads efter endt skoleophold og til at følge drengene i deres tilværelse, vidner mange breve og postkort fra "Kindstrupdrengene" om. Der er ingen tvivl om, at far og hans søskende var meget præget af deres hjem og opdragelse. Gennem min farfars håndtering af livets foreteelser, forstår jeg mange af min fars handlinger. Og han tog sit hjems model med sig til sit eget folkehold.

2 Fra Kataloget At far blev gartner er helt naturligt. For at skaffe ekstra indtægter til børnehjemmet, havde farfar et landbrug med dyrehold. Desuden blev der dyrket grønsager og frugt til salg. Og far medvirkede ved produktionen af disse ting. Efter salget af børnehjemmet i 1904 flyttede familien med den nykonfirmerede Asger et par gange indtil den bosatte sig i Brændekilde SV for Odense. Som fjortenårig kom far i gartnerlære i Søhus, derefter til Nyborg og så til Holstebro, og i 1910 til Mathiesens planteskole i Korsør, en af Danmarks mest velorganiserede planteskoler og bedste læresteder. Her valgte far planteskoledrift som sin fremtid, og brødrene Gustav, Aksel og Hans Mathiesen blev hans venner og senere hans gode kolleger. De følgende par år blev helliget uddannelse og selvstændig virksomhed. Efter endt militærtjeneste som infanterist i Fredericia, lejede far i 1911 for 5 år 2 skæpper land ved "hjørnet" ved Holmstrup. Lejemålet blev indgået med henblik på tiltrækning af planter til salg og det til trods for, at far endnu ikke var færdig med at rejse og uddanne sig. Dette lod sig kun gøre, fordi han havde et nært samarbejde med farfar - der dengang var 67 år - og med en ven fra Årslev havebrugsskole, gartner Madsen, som passede kulturerne, når far måtte være borte arbejdede han i Tyskland, var elev på landbrugsskolen i Årslev og opholdt sig til sidst i Holland, hvorfra han vendte hjem, besluttet på at blive selvstændig som planteskoleejer. På det tidspunkt havde han allerede en produktion af frugttræer i gang, for i sit første et-siders "katalog" fra , tilbyder han espaliertræer, der da må have været mindst 3 år undervejs fra udplantning af grundstammerne. Træerne blev formentlig tiltrukket i farfars baghave.

3 Det første hus i Holmstrup, 1918 Planteskolens grundlæggelse, fars giftermål og familie Nu begyndte første verdenskrig at blande sig i fars dispositioner. Man kan roligt sige, at det ikke er almindeligt at starte virksomhed, når virksomhedslederen selv er aktør i en krig, hvis længde og omfang ingen kender. Selv fastsatte han sin planteskoles grundlæggelse til 1/3 1913, og fra august 1914 var han indkaldt til sikringsstyrken i Slagelse. Far blev forlovet med mejerske Jenny Nielsen i oktober De giftede sig i 1918 og bosatte sig i et nybygget hus midt i Holmstrup by. Men allerede i 1916 havde far købt et lille husmandssted og 2 ha jord langs med banelinien med mulighed for at udvide, ca. l km fra Holmstrup by. Her kom Asger M.Jensens planteskole til at ligge. I 1919 købtes 20 tdr. land jord i tilknytning til det allerede erhvervede areal, og de nødvendige bygninger blev opført. Bygningerne blev opført små 100 m fra hovedjernbanelinien over Fyn. Der var 2 længer. En rummede familiens bolig, køkken, kontor og pakkelade med læsserampe. Ovenpå var der soveværelser, også til gartnere og unge piger. I længen øst for hovedbygningen var der stald til trækheste, køer og grise, samt lade og arbejdsrum, der kunne opvarmes. Nord for bygningerne blev der anlagt en græsplæne, omringet af bede. Mine storesøstre kan endnu hilse på den blågran, de kunne springe over, da de var små. Ud mod landevejen blev der markeret en indkørsel ved hjælp af en beplantning af koniferer og efterhånden også et stenhøjsanlæg vest for hovedbygningen. Stenhøjen blev senere udvidet i 30'erne og 40'eme med en smuk forevisningshave, der rummede mange sjældne koniferer og sirbuske, og som har tiltrukket og imponeret gæster fra ind- og udland. Med udvidelsen af planteskolens tilliggende blev det nødvendigt at udvide staben af medarbejdere af både gartnere og unge piger til hjælp i huset. Et fotografi fra 1923 viser en afslappet, piberygende bedriftsejer midt i en skare på 7 medarbejdere, som alle må have været arbejdsmænd. Med på billedet er også Jenny's og fars 3 døtre, storesøstre Agnete, Tove og Karen, født 1919, 1921 og Desuden var der 2 unge piger. Senere blev indkvarteringsmulighederne til medhjælp for få og der måtte en udvidelse til af både værelser og øvrige faciliteter. Indtil ombygningen af stuehuset i 1933 spiste chefen og hans familie sammen med gartnere og piger. Far overvågede bordet og passede på, at hans døtre opførte sig godt, og at der ikke blev frådset med maden. I øvrigt blev der spist mere end der blev snakket. Planteskolearbejde var dengang et fysisk krævende job. meget arbejde blev lettere, da mekaniseringen tog fart efter krigen.

4 Familie og personale, 1923 Far og mine store søstre havde den sorg at miste hustru og mor i Da var Jenny 35 år gammel og havde ikke kunnet gå i 6 år efter at hun var faldet med sin cykel og havde beskadiget ryggen. Far bar hende fra soveværelset og ned i stuen eller ud i haven hver dag. Som enkemand måtte far betro sine små børn og husholdningen til skiftende husbestyrerinder. Far følte imidlertid, at han måtte have et overblik også over den side af sin virksomhed, og derfra stammer nok hans bestemte mening om mangt og meget ved husførelsen, som jævnligt blev debatteret, efter at han i 1937 giftede sig med sin sidste husbestyrerinde, Erna Ebbesen, mor til søster Kirsten og mig selv. Ellers havde far ikke svært ved at uddelegere arbejde og ansvar - synes jeg. Begyndelsesvilkår og ledelse Planteskolens sortiment og markeder udvidede sig herefter konstant efter , hvor basisproduktionen var roser og frugttræer. Dette skete tilsyneladende til trods for krige, landbrugskriser og bankkrak, selv om sortimentets sammensætning blev påvirket af disse hændelser. Firmaet var i fremgang, og da de omtalte 20 tdr. land forsømt og ukrudtsbefængt jord blev købt i 1919 under første verdenskrig, var der højkonjunktur i landbruget, pengerigelighed og gode muligheder for at låne penge. Jorden var imidlertid meget dyr at købe, og den oplevelse, at det ikke var jordens dyrkningsværdi eller tilstand, der bestemte dens pris men muligheden for en øjeblikkelig gevinst, skabt af tilfældige forhold, gjorde far til retsstatsmand, hvad han forblev af overbevisning. Til trods for, at han blev stor-lodsejer mente han, at det var forkert at spekulere i jordpriser. Højkonjunkturen sluttede brat i 1924, og far nævner selv 20erne som en vanskelig tid. I et avisinterview fra krigsårene fortæller han, at et af lyspunkterne i disse år var ansættelse af Peter Hoyer som førstemand med ansvar for alt arbejde i marken. I 1924 var Hoyer 18 år og 5 års elev. Han arbejdede tæt sammen med far som en højt værdsat medarbejder, og han blev på planteskolen som mors højre hånd efter fars død og til planteskolen blev solgt i 1972, i alt 48 år. Hoyer havde den direkte kontakt til hver enkel medarbejder. I dag ville man kalde ham produktions- og personalechef, en ordentlig mundfuld! Det var fars opgave at være driftsleder, planlægger, økonom og at handle inden- og udenlands. Overordnet var han chef og beslutningstager, og hans plads var på kontoret. Men ofte havde han været en tur i marken ved arbejdstids begyndelse og kom hjem med besked om, hvilke arbejder, der trængte sig mest på. Far og Hoyer supplerede hinanden godt, og den følgende situation viser ham som kollega og chef. Det fortælles, at far gik en tur i planteskolen med sin cykel og traf en medarbejder, der til trods for rygeforbud i arbejdstiden pulsede på sin pibe: "Skynd dig at komme om på den anden side af hækken, Hoyer er lige i hælene på mig", skal han have sagt. Af de to var far den, der var risikovillig og Hoyer den, der holdt igen, og der er ingen tvivl om, al de tit har været meget uenige om de dispositioner, der skulle træffes. Der var f.eks. en stor og livslang meningsdivergens om det meget store og alsidige sortiment, som Hoyer mente var alt for dyrt i arbejdskraft. Det erkendte far men påpegede, at det brede sortiment flere gange havde reddet planteskolen fra en katastrofe. Som f.eks. i 1939, hvor der måtte brændes

5 frugttræer, fordi folk ville hamstre alting undtagen frugttræer, da 2 verdenskrig brød ud. Da var det godt, at planteskolen var leveringsdygtig i mange andre varer, påpegede far. Sommerudflugt til Fåborg, 1936 Sortiment og handel Det var sortimentet, dets størrelse og sammensætning, der bestemte kundekredsen. Sortimentet var bredt fra begyndelsen og beregnet på at servicere handelsgartnere og anlægsgartnere, som selv forestod handlen til privatkunder. Der var ikke tradition for et selvstændigt grossistled i planteskolekredse, og planteskolernes indbyrdes handel blev derfor temmelig omfattende. Formering af sirbuske i bænk, træagtige stiklinger på friland samt frøformering af forskellige prydbuske var de store kulturer. Mange planteskoler i ind- og udland fik deres sirbuske sortiment leveret som ungplanter hvert forår. En stor del af ordrerne blev indhentet af planteskolens norske og hollandske repræsentanter i de nordiske lande. Eksportkundernes antal og betydning for omsætningen voksede, især efter krigen. I 1948 eksporterede planteskolen planter for 1/4 million kroner hovedsageligt til Norge, Finland og Sverige og importerede planter for kr., mest fra Holland og Tyskland. Fra midt i 40 erne overlod far det praktiske arbejde med udenlandshandelen til Holger Olufsson og tog sig selv af at holde sammen på trådene og at debattere med myndighederne. Blandt andet ville varedirektoratet til hans ærgrelse lægge hindringer i vejen for den ubetydelige import, der skulle sørge for en fornyelse af sortimentet. Den store glæde ved plantenyheder - og ved at finde dem selv Sortimentet blev formidlet gennem detailkataloget. Det indeholdt plantebeskrivelser og råd om planteanvendelser, og det blev udleveret til langt flere end de kunder, det var beregnet for, og i vid udstrækning brugt som opslagsværk. Desuden blev der fremstillet en engrosprisliste -mangfoldiggjort ved duplikering - til alle engroskunder i ind- og udland. Sortimentet blev løbende suppleret med nyheder fra Tyskland og Holland. Men der var en iagttagelsesglæde og en sport i at finde afvigende planteformer både hos menigmand og hos planteskolefolk F. eks indeholdt kataloget i lokale danske æblesorter ud af ialt 73 tilbudte æblesorter. Også far var fascineret af nye planteformer. I et interview fra 1947 udtrykker han det således: "Det kuriøse, det ekstraordinære, som forstmanden afskyr, tiltrækker os (planteskolefolket). Naturen varierer sig i en uendelighed og kan antage de forunderligste former, som planteskolemanden fastholder og formerer". Det var frøbedene, der leverede ham selv nyhederne og ikke systematisk forædlingsarbejde. Af de nye planter, der i tidens løb er kommet fra A.M.Jensens planteskole, er det kun Thuja occ.holmstrupii fra 1935, der stadig plantes i dag. (Sortsnavnet udtrykker navngivningsregler, der var anerkendt dengang)

6 Ingrid Marie æblet er introduceret af far i 1936 men er fundet som frøplante i haven ved Høed skole på Fyn. Pakmester Thor i arbejde Evnen til at se og formidle plantematerialets muligheder Far var dygtig til at se mulighederne i plantematerialet. Han tappede hver plante for dens særlige egenskaber og anvendelsesmulighed og formidlede det videre til kunderne. Lave stammehøjder til æbler, debatteret i Planteskoleejerforeningens regi i 1917, blev stort set underkendt i planteskolekredse og slog først igennem i Men far tog ideen op og kunne tilbyde æbler på Doucin før Han gjorde opmærksom på, hvorledes enhver frugtdyrker ved sortsvalg og omhyggelig opbevaring kunne have frugter fra september til april og han havde et vågent øje for plantesundhed og anbefalede Ydunæblet og Ingrid Marie som eksempler på sorter, der ikke får skurv. Et flerrækket læhegn af blandede, grove prydbuske begrænsede en af hans marker længe før læplantningskonsulent Frode Olesen fik den ide. Far var vågen overfor havemoder, og han havde i mange år et sortiment af lysthusplanter og et til kanter omkring bede i plænen. Da Funkisstilen gjorde sig gældende i arkitekturen, var han meget nervøs for, at Funkis-havestilen skulle slå an (Funkis = funktionalisme == en udformning, der yder sin funktion og derudover intet andet), for det betød villahaver næsten uden planter. Og han gik frontalt til angreb på den tanke i detailkataloget. Foruden i kataloget kunne han markedsføre sine planter på havebrugsudstillinger, hvorfra han hjemførte mange medaljer. Ved udstillingen "Flora Funkis Forum" i København 1932, husker Asger Vestergaard, der som gartner var med til at sætte udstillingen op, at man - efter at have arbejdet hele natten - var i tidsnød og ikke kunne nå at færdiggøre standen inden bedømmelsen skulle begynde. Men fars uforknytte: "Hvem siger, at vi skal bedømmes først", gjorde ende på sortsynet, og genskabte energien. De efterfølgende tal fra detailkatalogerne, skal antyde sortimentets størrelse og vækst op til 1948: Antal slægter, arter og sorter År Tdr. land Frugttræ produktion Rosen produktion Prydbuskeog træer Koniferer Stauder og stenplanter sorter 209 sorter Sortsliste tilsendes stk stk

7 Det var ingen hemmelighed, at konifererne stod fars hjerte nær og udvidelsen af stenhøjen mod vest var med hans aktive medvirken, når han havde tid. Derimod mente han, at "stauder dem har f--- skabt", og jeg har ingen forklaring på den voldsomme espansion af staudesortimentet igennem årene. Koniferer i forevisningshaven, 1947 Opkøb af ejendomme og udvidelser af driftsbygninger 30éme og 40éme blev i det store og hele opgangstid for planteskolen, og der blev tilkøbt ejendomme og jord så planteskolens ejede areal, da der var størst aktivitet, var på 180 tdr. land. Med forpagtning blev der drevet 260 tdr. land. Far ejede ejendomme i 3 kirkesogne for at have frisk jord til de kulturer, som var mest udsat for jordtræthed, roser, frugttræer og tjørn. Jorden på egnen var tung og stenet og ikke ideel til planteskole. Jordbearbejdning var besværlig og klumpplanterne var tunge og dyre at forsende. I 1947 legede far med tanken om at flytte det hele men opgav på grund af projektets uoverskuelighed. Ved udvidelserne i 30erne blev der bygget nye, moderne produktionsbygninger. På ejendommen "Rosengården" blev der opført drivhuse, hvori der skulle tiltrækkes podninger af koniferer og prydtræer, dyre planter, der hidtil var hjemkøbt fra Holland. Den store nye pakkelade, der blev opført i 1933 og udvidet i , blev et eksempel på fremsynethed og god organisation ved ekspedition og forsendelse af planter. Til pakkeladen var knyttet en dobbelt vognport til aflæsning af optagne planter, der skulle ekspederes, plads til sammenstilling af ordrer samt et transportbånd, der sendte de færdige ordrer videre til pakkemaskineme. Plantepakkerne læssedes via læsserampe på hestevogn eller lastbil og blev transporteret til Holmstrup station. Pakkeladen havde desuden et etiketterum, en ener af sin slags. Etiketterummet havde et trykkeri med sættekasse, og plantenavnene blev trykt på gule træetiketter til de solgte planter. Væggene var indrettet med små rum fra gulv til loft, og hver slægt, art og sort havde sit lille rum til etiketter. Planteskolens kontor og hjerte lå i tilknytning til pakkeladen. Under kontoret var der en rampe, der førte ned til en arbejdskælder. Her blev der sorteret planter om vinteren. På loftet over pakkeladen var der plads til halm til plantepakkerne og til frøopbevaring. Desuden var der et par værelser til medhjælpere.

8 Pakkeladen udvides med det nye etiketterum, '36 Krigen og planteskolen Krigen satte en stopper for den løbende udvikling. Den 9 april 1940 var eksporten i fuld gang, og samtlige toldsteder blev straks lukket. Midt i den forvirring, som besættelsen medførte, viste far sin handlekraft og fik hjemkaldt alle forsendelser, som blev pakket ud og derefter skolet ud i planteskolen. Både eksporten af roser og småplanter til viderekultur til Sverige, Norge, Finland, og Randstaterne og importen fra Tyskland og Holland gik i stå. Forud for krigsudbruddet havde vinteren været meget streng og lang, og en mængde planter var døde. Under disse omstændigheder skulle der disponeres. Med en decimeret plantebestand, et langt mindre kundeunderlag, med overskudsjord og en usikker fremtid, var det logiske at producere levnedsmidler. "Men er man gartner - så er man gartner, og det var nærmest i en art galgenhumor, at vi besluttede at beplante et areal på 9 tdr. land" (med planteskoleplanter), (interview fra 1942). Og det var en heldig beslutning. For under krigen tog plantning af læbælter et vældigt opsving, æblerne steg i pris, og der blev igen stor efterspørgsel efter frugttræer. Det sidste havde far forudset, og allerede året efter "æbletræafbrændingen" kunne han tilbyde l års forædlinger med 20 % rabat til plantageplantning - for første gang på 5 forskellige EM grundstammer. Men far var presset af den kritiske situation for planteskolen i foråret Og han besluttede at plante tobak på alle tomme arealer. Han satte sig omhyggeligt ind i dyrkning, høst og fermentering, og der blev bygget en høj lade til ophængning og tørring af tobak, hvori kunne hænge 1500 kilo ad gangen. Hans bidrag til den hjemlige forsyning af tobak hed humoristisk "Holmstrup Melange". Fagligt netværk, kolleger og venner. Far var sekretær i planteskoleejerforeningen 2 gange, sidst i 1948, i foreningens halvtresindstyvende jubilæumsår. Til jubilæumsskriftet skrev han artiklen: Dansk Planteskoleejerforening gennem 50 år". Jeg ved, at han var medlem af planteskoleejerforeningen i sine tidlige år som selvstændig, og jeg kan se, at han har været vel orienteret om de problemer, foreningen har tumlet med. I 1947 blev der på foreningens generalforsamling vedtaget 3 "skelsættende opgaver" vedrørende planteforbedring og plantesundhed. Man kan se af fars referat heraf, at han var tydeligt imponeret af disse tiltag, der var sat igennem af hans 2 gode venner og kolleger, planteskoleejeme Carl Nielsen, Viborg og Svend Poulsen, København. Det er mit personlige indtryk, at far befandt sig allerbedst i selskab med sine samtidige kolleger af hvilke mange var hans venner. Med dem kunne han drøfte spørgsmål af fælles interesse, og her var han kun een chef blandt mange andre.

9 Planteskolesamfundet i Holmstrup Der var tale om en meget stor arbejdsplads for Holmstrup. I mange år var ca. 100 mennesker beskæftiget i løbet af sommeren. I forbindelse med opførelsen af pakkeladen blev der skaffet pinds til gartnerværelser i den tidligere stald boede og spiste omkring 40 personer, gartnere, 7 unge piger og familien, på selve planteskolen mens "Rosengården" husede indtil 12 gartnere. De fleste værelser var dobbeltværelser med centralvarme - et særsyn dengang men der var også et enkelt 3-mands værelse og nogle eneværelser. Senere skulle hver person, per dekret, have bedre plads, og den "nye fløj", der udelukkende havde eneværelser, blev bygget til i Husholdningen Husholdningen var meget omfattende, og den blev organiseret og administreret af mor. Maden var god, alsidig og rigelig. Far udvalgte selv søndagsmiddagsstegen, der enten var oksehøjreb eller flæskesteg og frugtgrød eller gul budding. Hver morgen kl. 5 smurte pigerne frokostpakker til alle gartneren, der så kom hjem til middag kl. 12. Klokken 18 var der aftensmad og kl. 21 aftenkaffe. Vi slagtede selv, hvert år 2 x 2 grise og l ko. Så blev der lavet pålæg og der blev saltet kød i store kar. Mor fik byens første kølerum og fryser installeret midt i 40erne. Der blev brygget øl, dyrket grønsager, syltet bær og henkogt frugt. Det var hyggelige stunder, når alle pigerne sad i køkkenet om eftermiddagen og ordnede stikkelsbær fra store sække. Der var storvask af alt linned hver 3 uge. Så blev der indkaldt forstærkning, og mors tidligere stuepige, Erna Nielsen, mødte op. Bagefter blev der stivet, rullet og strøget. En nyankommet gartner præsenterede sig altid allerførst for mor og blev informeret om husets regler. Under krigen administrerede mor alle rationeringsmærker, og jeg husker, at hver gartner havde sin tildelte månedlige sukkerration stående i en dåse med navn på i gartnernes spisestue. Far og gartnerne Det lille samfund på planteskolen var under overopsyn af husfar og husmor - selv om det ville være rigtigere at sige patron og patronne - fordi der var tale om mere end et arbejdsgiver- og tagerforhold. Der udviklede sig et stærkt kammeratskab mellem de mange unge mennesker, der benyttede mulighederne for et utal af fælles aktiviteter, der kunne være faglige eller ren fornøjelse. Sammenholdet blev befæstet ved dannelse af Holmstrupgartnernes Klub sidst i 30erne. Beviset på medlemsskab var et smukt knaphulsemblem, formet som et Lhiriodendronblad og med påskriften HG. Kammeratskabet omfattede også fars teenage døtre, Nete, Tove og Karen. I de år far var enkemand, brugte han de unge gartnere som chaperoner for sine piger. Han lod blandt andet Ivar Nyholm, senere chef for Hedeselskabets Centralplanteskole i Fårvang og nuværende Planteskoleejer Sven Laursen, Jebjerg ledsage Nete og Tove til afdansningsbal i Industripalæet i Odense. Herrerne fik penge med til traktement og besked på at bringe pigerne sikkert tilbage med aftentoget. Far var et muntert menneske, der syntes, at tilværelsen skulle indeholde lyspunkter, og han bidrog ofte med penge til gartnernes fester eller udflugter. Der var en gennemgående symbiose mellem husfar og husmor og alle øvrige i dette samfund, som har haft en enorm betydning for fars udfoldelsesmulighed og veltilpashed. Han havde altid en sparringspartner, for han gjorde sig ikke altvidende men han så og brugte sine folks talenter. Fra midt i 30erne blev planteskolen opfattet som branchens bedste lærested for unge gartnere, og de fleste fik noget med sig herfra. Der var reel, men usystematisk undervisning allerede fra 1927 underviste Hoyer på vinteraftener i plantenavne, gødskning m.v. Der var faglige ekskursioner og indbyrdes diskussioner, og formændene var de pædagogiske lærermestre i marken. Dagbøgerne, der skulle føres i mesterlæren fik mening, fordi eleverne blev motiveret til at lave dyrkningsanvisninger. Nøgleordet var kort fortalt: ansvarlighed ved oplæringen af unge gartnere. Far ansatte kun gartnerelever, der havde været 2 eller 3 år i uddannelse allerede. Den bemærkning, som jeg oftest har hørt fra de mange unge mennesker, der har været på planteskolen i årenes løb er: "Årene hos A.M.Jensen var mine bedste ungdomsår". Gartnerne følge sig respekteret og godt behandlet. I mange år var der derfor ventetid på en plads på planteskolen, og der var altid et betydeligt antal unge skandinaviske gartnere der i blandt og sådan fik jeg 2 svenske svogre, senere havearkitekt Lennart Lundstrøm og planteskoleejer Helge Åhslund.

10 ( I år efter at firmatet blev nedlagt - mødtes 142 tidligere medarbejdere efter en opfordring i Gartnertidende" for at opfriske gammelt venskab, en tradition, som vil fylde 8 år i 1997.) Der var ikke overenskomst mellem planteskoleejerforeningen og gartnernes fagforening, og lønnen blev derfor forhandlet individuelt. Det gennemgående træk er, at far gav en god løn. Ved lønforhandlingerne i januar 1942 skriver en gartner til en anden: "Her har vi nu begyndt så småt at binde os for et år mere, men "han" går lidt langsomt frem i år, det er sådan et par stykker om dagen, men de får næsten, hvad de forlanger" Og det, de fik, var kr. pr. måned plus kost og logi. Der var mange, strenge vintre i 40érne, hvor vinterarbejdet slap op og det derfor ikke var nødvendigt med så mange hænder. I den lange og strenge vinter var Far trykket af uvirksomheden, og min kusine og barnepige Grethe Bruus husker, at han lagde kabale - for at aflede sine tanker; gætter hun. Men han var fast besluttet på, at ingen skulle mangle noget og så overvintrede gartnerne og gik til hånde, hvor de kunde. I det hektiske forår som fulgte forventede far og Hoyer til gengæld, at gartnerne ville tage et ekstra nap med. Filbert husker at likviditeten var stram det forår, og at udbetaling af månedslønnen blev trukket en hel måned. Noget der blev gentaget, efter en bestemt procedure når det var nødvendigt og med medarbejdernes samtykke. Familie og personale, 1926 Gartnernes personlige beretninger om deres ophold i planteskolen, viser, hvor godt de havde fingeren på pulsen og hvor godt, de kendte far. Han var vellidt og respekteret og de betragtede ham som umådelig flittig. De accepterede, at han uddelte skideballer - også til kunderne - dog i almindelighed først når disse var ude af hørevidde De vidste at plantekvaliteten var i top og kunne sælges til konkurrencedygtige priser på grund af rationel drift og god organisation. De bemærkede fars talent for at handle. Staudeformand Henning Skrydstrup skriver om tiden sidst i 30erne " Det var utroligt mange planter, der blev solgt. Produktionen kunne slet ikke følge med. Der blev købt store kvanta planter op fra andre planteskoler. Med stolthed fortalte Asger M. Jensen ofte ved nytårstid: " I dag har vi flere planter end da vi begyndte i efteråret". Og det var fars force, at vide, hvor planterne kunne købes og at finde kunder til dem. Det sociale samvær blev dyrket ved mange, mange lejligheder, og beretninger af den følgende karakter er der mange af. Denne er fortalt af Nyholm: "Da Lillebæltsbroen blev indviet i 1935 var vi alle meget interesseret i at være med, men der blev nedlagt forbud. Der skulle arbejdes, men vi trodsede det og tog af sted. Det var da en ejendommelig fornemmelse at møde AMJ med familie på Kongebrogården, for naturligvis skulle de også være med. Med sædvanlig rundhåndethed inviterede han os alle på genstande og meddelte os fuld tilgivelse". Så var der de årlige udflugter for samtlige medarbejdere med ægtefæller og naturligvis fars og mors bryllup i Her var alle tilstede, og med andre gæster blev der ialt 240 personer på Blommenslyst kro.

11 Artikel i anledning af 50 året for planteskolens grundlæggelse. Jeg lader Ivar Nyholm afslutte denne karakteristik af far, fordi far her formulerer, hvad der må have været en del af hans livsopfattelse: Efter 2 år på planteskolen kom I. Nyholm til en anden plads, og forholdene var sådan, at "jeg længtes tilbage til AMJ og hvad der var hans. Jeg skrev til ham og beklagede mig i kraftige vendinger. Og så kom svaret, som i koncentrat lød således: Kære Ivar Nyholm. Der findes gode og kurante mennesker alle steder". 23 juni Lis Asger Hansen Billeder indsat af Solens Hjerte.

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Louise Nowak Rasmussen Chefkonsulent Borgmesterforvaltningen Flakhaven Odense C

Louise Nowak Rasmussen Chefkonsulent Borgmesterforvaltningen Flakhaven Odense C 1 Til: Louise Nowak Rasmussen Chefkonsulent Borgmesterforvaltningen Flakhaven 2 5000 Odense C Fra: Holmstrup Beboerforening V / Zofuz Knudsen Planteskolevej 51 5250 Odense SV Tlf. 26 22 32 78 Hej Louise

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie. Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par

Læs mere

Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg

Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg starte med at sige tusind tak for året 2012, hvor vi kan

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Norge: Navn: Charlotte Lilbæk Meldgaard Hjem-institution: VIA University College Viborg Holdnummer: 164939 Værts-institution/Universitet: Høgskolen Gjøvik Praktikplads/Hospital:

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem

Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej 97 2300 København S 2015 Kære pårørende se her! Vi har brug for dig i Bruger-Pårørenderådet, dig som vil være talerør for dine kære Vi mødes

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Nygift Anna-Christina

Nygift Anna-Christina Kapitel 51, Jeg bor, arbejder og er gift i Kiruna: Sidst i 1976 landede jeg så i Kiruna i Lappland. Jeg kom til at køre på de lange skinner dvs. fra by til by i stedet for rundt i den samme by og dens

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere