Simuleringsmodel for livsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Simuleringsmodel for livsforløb"

Transkript

1 Simuleringsmodel for livsforløb Oversigtsbeskrivelse af modellen 25. august 2009 Sune Sabiers Indledning Dreams lifecycle simuleringsmodel er en computermodel, som simulerer forbrug og opsparing over livet under antagelse af rationel adfærd. Modellen forudsætter således, at den rationelle forbruger optimerer forbrug i hver periode over livet for at maksimere sin samlede forventede nytte. I den initiale version af modellen kan forbrugeren flytte sit forbrug over livet ved at spare op i en bank og i en pensionskasse. Modellen kan opdeles i fire centrale elementer, som er bestemmende for modellens resultater: 1. en nyttefunktion, som definerer adfærden for den enkelte agent 2. en forventet indkomstprofil, som udgør indkomstgrundlaget for agenten 3. en bank og pensionskasse, som giver mulighed for at flytte forbrug mellem perioder 4. et skatte- og overførselssystem som indvirker på den enkeltes incitamenter. Modellen anvender en endogen-grid optimeringsalgoritme, til at finde den optimale forbrugsprofil for den enkelte agent. Det primære perspektiv for modellen er, at belyse hvordan skatte- og overførselssystemet påvirker de enkeltes agenters opsparingsincitamenter, samt at belyse hvilke effekter ændret lovgivning har på opsparingsincitamenterne. Det gælder både effekterne af direkte beskatning af opsparing i form af kapitalbeskatning, samt effekterne af forskelle i beskatningen over livsforløbet, der særligt forekommer indirekte som følge af aldersbetingede offentlige ydelser. Modellen kan ligeledes beregne ekvivalent variation, som et sammenligneligt mål for gevinst og tab ved en given ændring. EV-målet giver således en indikation af hvilke agenter, der har størst gevinst eller tab ved en given ændring, eksempelvis en skattereform. I sin nuværende for baserer modellen sig på eksempelpersoner og giver således ikke resultater, der kan omregnes til gennemsnitlige adfærdseffekter på makroniveau. Implementering af Lifecyclemodellen I modellens nuværende form er indbygget usikkerhed vedrørende levetid. Det er planen, at modellen skal udvides med usikkerhed vedrørende indkomst i løbet af efteråret Modellen har en kreditrestriktion på 0 kr., det er altså ikke muligt for agenten at låne penge i fremtidig indkomst. I den nuværende form har agenten kun adgang til to aktiver, en bankkonto og en pensionsopsparing. Det er oplagt ligeledes at indføre et boligaktiv og

2 Side 2 af 17 et realkreditlån. Hvis antallet af aktiver udvides, vil kreditrestriktionen således typisk gælde for nettoværdien af bank, realkreditlån og boligformue. Det antages indtil videre, at agenten er enlig og som 30-årig får ét barn, der bor hjemme i 18 år. Perioden med et hjemmeboende barn er implementeret ved, at lade forbrugsbehovet indgå i nyttefunktionen med faktor 1½. På en række områder er lovgivningen symmetrisk for enlige og par, hvilket gør, at scenariet med 1 voksen og ét barn til svarer et scenariet med 2 voksne og 2 børn. Der er dog undtagelser for symmetrien, bl.a. pensionstillæg som er markant lavere for par. Usikkerheden vedrørende levetid medfører som en afledt effekt, at agenten med en vis sandsynlighed efterlader arv. I modellen overgår arv ikke til arvinger, men indgår som et selvstændigt led i nyttefunktionen. Agentens optimeringsproblem løses ved at opstille en cash-on-hand-funktion som udtryk for de penge agenten har på hånden i en given periode, som funktion af bankformue i foregående periode, indkomst, pensionskasse og gældende skatte- og overførselsregler. Med udgangspunkt i cash-on-handfunktionen kan agentens optimeringsproblem opstilles og der udledes en keynes-remsay-regel, som bestemmer forbruget i en given periode som funktion af forbruget i den foregående periode. Med udgangspunkt i antagelsen om at opsparing på terminaltidspunktet er 0, kan modellen således løses baglæns. Valget af indbetalingsprocent til pensionsopsparing løses iterativt i et ydre loop. Nyttefunktionen Nyttefunktionen i modellen er en constant relative risk aversion carra- funktion, som er additiv separabel over tid. Den samlede nytte udgøres således af en sum over perioderne 1 til T, jf. første ligning. Nyttefunktionen anvender en parameter for den relative risikoaversion, rho, hvor 1/rho kan fortolkes som den intertemporale substitutionselasticitet. Den intertemporale substitutionselasticitet, der typisk har værdien ½, bestemmer i hvor høj grad agenten ønsker et jævnt forbrug over hele livet. Diskonteringsfaktoren i nyttefunktionen er et produkt over perioderne 1 til t-1 og udgøres af to elementer, en diskonteringsrate, 1+theta, på 1 pct. og en sandsynlighed for at være i live på det pågældende tidspunkt, (1-my). Den indre del af nyttefunktionen består ligeledes af to elementer, forbruget, c, som vægtes med sandsynligheden for at være i live, og en Warm-glow-arv som funktion af formuen, samt eventuelle

3 Side 3 af 17 forsikringsudbetalinger (ses ikke i ligningen). Arv indgår med sandsynligheden for at dø den pågældende periode og en arveparameter, gamma. Warm-glow-arv-funktionen I(A) er defineret med arv plus en konstant, således at arv udgør som et luksusgode. Dette sikrer, at agenten ikke har stor disnytte ved ikke at efterlade arv. Agenten er desuden udsat for en budgetbegrænsning, således at forbruget plus fri formue tilsammen udgør agentens cash-on-hand. Agentens kreditrestriktion medfører, at den fri formue, A, ikke må være negativ. Desuden er den fri formue nul både ved initial og terminal tidspunktet. Indkomstprofiler I sin nuværende for baserer modellen sig på 15 forskellige indkomstprofiler, der er dannet på baggrund af lønoplysninger for 2005 fordelt på uddannelsesgrupper. Data er opdelt i Danmarks Statistiks 6 hovedgrupper, herefter er uddannelserne opdelt i tre undergrupper efter gennemsnitlig lønindkomst over hele livet. For hver hovedgruppe, er underuddannelserne så vidt muligt opdelt i 1/3-dele. Opdelingen på uddannelseskategorier er vist i bilag 1. Figur 1 viser indkomstprofilerne efter skat for de seks hovedgrupper. Indkomsterne er korrigeret for vækst og inflation. I modellen er alle indkomstprofilerne defineret med et startniveau svarende til SU (efter skat), niveauet for offentlige ydelser er konstant over tid, fordi modellen er vækst og inflationskorrigeret. Figur 1 Indkomstprofiler for hovedgrupper fordelt på alder, vækst og inflationskorrigeret, 2009 niveau Folkeskole Gymnasial Faguddannelse Kort v.g. Mellemlang v.g. Lang v.g De ses, at længere uddannelse medfører længere tid med et lønniveau svarende til SU. Ligeledes ses, at lønprofilerne topper i begyndelsen af 50-årsalderen, hvorefter løningerne indhentes af væksten i samfundet. En aftagende lønprofil er således ikke udtryk for

4 Side 4 af 17 nominelt faldende lønninger, men blot, at de ældres lønstigninger er blevet indhentet af de generelle lønstigninger i samfundet. Fra 60-års alderen går en stor andel på efterløn. Hvilket ændrer sammensætningen i datagrundlaget. Derfor fastholdet lønniveauet fra 59 og frem. Ved opdeling af hovedgrupperne på undergrupper ses mindre ændringer i lønprofilernes form. Der er dog en tendens til, at de undergrupper med de højeste lønninger indenfor de enkelte hovedgrupper, har stigende lønninger på et tidligere tidspunkt og selv sagt til et højere niveau. Figur 2 viser underopdelingen i 1/3- dele for gruppen af faglærte og gruppen med en lang videregående uddannelse. Opdelingen af de faglærte fordeler sig med en den store HK gruppe som midtergruppe. Den nedre 1/3-del består af jordbrugs, pædagogiske og sundhedsuddannelser m.fl., jf. bilag 1. Den øvre 1/3-del af de faglærte består af håndværkere inden for byggeri, jern og metal, m.fl. Opdelingen af de videregående uddannelser fordeler således, at det primært er den nedre gruppe der skiller sig ud fra de øvrige. Den nedre gruppe af videregående uddannelser består hovedsageligt af lange videregående og forsker uddannelser indenfor det humanistiske, kunstneriske og pædagogiske område. De humanistiske forskeruddannelser befinder sig dog i den øvre gruppe. Figur 2 Lønprofiler for undergrupper af faglærte og lang videregående uddannelse, fordelt på alder Fagudd. 1 Fagudd. 2 - HK'er Fagudd. 3 Lang v.g.1 Lang v.g.2 Lang v.g. 3 - Samf. mv Pensionskasse og bank Modellen kan som udgangspunkt modellere opsparing i bank og i pensionskasse. Både bank og pensionskasse forrenter formuen med modellens markedsrente, som er sat til

5 Side 5 af 17 1,6666 pct. korrigeret for vækst og inflation. Der er ikke omkostninger i forbindelse med opsparing i modellen. Bankopsparing foregår frit fra periode til periode. Renteafkastet indgår som en del af agentens kapitalindkomst. Forrentningen af opsparing efter skat bliver dermed omkring 1 pct. i de tilfælde, hvor der ikke betales top og mellemskat, eller aftrappes offentlige ydelser. En efter skat rente på 1 pct. svarer til diskonteringsfaktoren i nyttefunktionen, hvilket medfører en flad forbrugsprofil, når der ses bort fra andre faktorer, som fx dødelighed mv. Opsparing i pensionskasse sker ved at agenten vælger i fast indbetalingsprocent, som fratrækkes lønindkomsten, når lønnen overstiger SU-niveauet. Pensionsopsparingen udbetales som en livrente, der udgør et fastbeløb, korrigeret for vækst og inflation. Afkastet i pensionskassen beskattes med PAL-skat på 15 pct. Pensionskassen indeholder derudover et forsikringselement i form af en invalide og en ægtefælleforsikring. Forsikringsindbetalingerne i modellen er relativt små. Værdien af både ægtefælle og invalideforsikringen tilgår aktuarisk korrekt til arv i nyttefunktionen samme år som de betales. Der er ikke nogen modellering af de egentlige udbetalinger. Modellen indeholder desuden en kapitalpension og en ratepension, som ikke er anvendt indtil nu. Desuden er det planen at udbygge modellen med en boliginvestering. Skatte- og overførselssystem Agenterne i modellen beskattes efter gældende regler, som udgangspunkt anvendes i hele perioden gældende regler for 2009, eller gældende regler ved implementeringen af skattereformen i 2017, beregnet i 2009 niveau. Skatte- og overførselssystemet bestemmer de effektive marginalskatter på opsparing, som agenten udsættes for i modellen. Figur 3 viser de effektive marginalskatter for henholdsvis beskæftigede og pensionister henholdsvis med og uden skattereform.

6 Side 6 af 17 Figur 3 Sammensatte marginalskatter, med og uden skattereform, for besk. og pensionist Lønmodtager Skatteref. Pensionist Skatteref For beskæftigede indeholder skattesystemet som udgangspunkt tre knæk, der udgøres af personfradraget på kr., beskæftigelsesfradraget, som er fuldt indfaset ved kr. og mellem og topskatte fradraget på kr. I modellen er arbejdsmarkedsbidrag fratrukket i lønnen. Pensionister modtager to typer ydelser, som indkomstaftrappes og dermed påvirker de sammensatte marginalskatter. Begge ydelsestyper aftrappes i trin, hvilket medfører, at de sammensatte marginalskatter springer op og ned og fremstår som et bånd i figuren. Personlige tillæg og supplerende pensionsydelse aftrappes i store trin i indkomstintervallet til kr. Ydelserne er individuelle og sat til i alt kr. i modellen. Det svarer til en sammensat beskatning på 31 pct. udover indkomstskat. Pensionstillægget aftrappes med 30 pct. i indkomst intervallet kr. til kr. Pensionister modtager ikke et beskæftigelsesfradrag, personfradraget anvendes som udgangspunkt til folkepensionens grundbeløb.

7 Side 7 af 17 Forbrugsprofiler Agenternes forbrugsprofiler udgør modellens løsning. Forbrugsprofilerne findes ved hjælp af modellens optimeringsalgoritme, der anvender endogen-grid metoden. Figur 4, viser forskellige forbrugsprofiler for en agent med en lønprofil svarende til en HK er (faglært 2). Figur 4 Forbrugsprofiler for HK er Forbrug med lånemaksimum = 0 med l.maks=0 og 1 barn Indkomst Hvis agenten hverken er udsat for en kreditrestriktion eller har et ekstra forbrugsbehov til børn, er forbrugsprofilen meget flad og svagt aftagende fra omkring 40 års alderen. Agenten vælger således som 18-årig et forbrugsniveau, der holdes næsten konstant i hele arbejdslivet. Frem mod terminaltidspunktet i modellen aftager forbruget kraftigt, hvilket skyldes, at agentens overlevelsessandsynlighed falder markant. Agenten vælger således at fremrykke forbruget i stedet for at efterlade en arv. Antagelserne om arv, baserer sig typisk parametervalg i modellen for arveparameteren og lumpsum komponenten i warmglow-arvefunktionen. I andre modeller kalibreres arveparameteren til et realistisk niveau, det vil også være oplagt at gøre i denne model. Indføres en kreditrestriktion i modellen medfører det, at agent ikke kan fremrykke indkomst. Agenten bliver dermed kredit begrænset fra 18-årsalderen og frem til midt i 30 erne. Fra midt i 30 erne opbygger agenten en bankformue, som forbruges efter pensionering. Bankformuen udgør et supplement til pensionsopsparing, der som udgangspunkt antages at være 12 pct. for en HK er. Bankformuen forbruges frem til midt i 80 erne, hvor efter agenten forbruger sin folkepension og sin pensionsopsparing (livrente). Dermed kommer agenten igen til at fremstå som kreditrationeret, fordi agenten vælger at forbruge alt cash-on-hand. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at en livrente pensionsopsparing er suboptimal for agenten, fordi en livrente, der er en forsikringsordning, effektivt forrentes med både renten og dødeligheden i modellen.

8 Side 8 af 17 Kreditrestriktion Kreditrestriktion er en standardantagelse i denne type modeller, og begrænser primært agenten i at fremrykke indkomst over livet. I modellen er kreditrestriktionen yderligere begrænset ved, at der ikke kan tages lån i pensionsopsparingen, der kan betragtes som et aktiv. Indføres andre aktiver i modellen, eksempelvis bolig, vil disse typisk indgå som aktiver i kreditrestriktionen, og bankformuen vil dermed ikke nødvendigvis være positiv. Når der indføres et boligaktiv og eventuelt et realkreditlån i modellen, vil det derfor åbne op for låntagning og eventuel negativ bankformue, men det vil ikke gøre det muligt for agenten at fremrykke forventet indkomst. Aktiver vil derfor ikke rykke ved den fundamentale begrænsning, som ses i de nuværende resultater. Et boligaktiv vil derimod have effekt på den effektive beskatning af opsparing, og dermed have effekt på resultaterne af den vej. Kreditrestriktionen kan opfattes således, at bankerne udbyder et eller flere produkter med faste indregnede risikopræmier. I tilfælde hvor banken vurderer at risikoen for den enkelte agent overstiger risikopræmien ved deres produkt vil de afstå fra at låne ud. Hypotetisk set kunne indføres en lånemulighed i modellen, hvor agenten betale en rente svarende til markedsrenten plus en individuel risikopræmie, dermed vil agenten ikke være udsat for kreditrestriktion. Forbrugsbehov I den nuværende model antages det, at agenten får et barn som 30-årig, der er hjemmeboende i 18 år. Det hjemmeboende barn øger agentens forbrugsbehov fra faktor 1 til 1½. Det øgede forbrugsbehov medfører, at det bliver optimalt for agenten at begynde opsparing i bank allerede i 20 erne, for så at nedspare bankopsparingen i perioden med hjemmeboende barn. Når barnet flytter hjemmefra påbegyndes opsparingen i bank igen frem til pensionsalderen. Agenterne i modellen har ikke et fald i forbrug ved pensionering, dette skyldes, at de ikke har et ændret forbrugsbehov. I modellen antages, at agenten betaler til arbejdsløshedsforsikring mv., disse udgifter trækkes fra i lønnen og påvirker dermed ikke forbrugsbehovet. Det kan overvejes at implementere et mere nuanceret forbrugsbehov i modellen. Dette kan gøres ved at anvende konkrete udgifter til bl.a. beskæftigelse som fx gennemsnitlige transportomkostninger mv. Alternativ kan tage udgangspunkt i analyser af typiskforbrug for forskellige befolkningsgrupper, standart budgetter mv. Det er dog problematisk at tage faktisk forbrug som udtryk for forbrugsbehov, da forbruget netop er endogent i modellen. Opsparing Figur 5 viser bankopsparing for de seks hovedgrupper i modellen. Der er to bankopsparingstoppe i modellen, først opsparing til barn og dernæst opsparing til pension. Særligt de faguddannede, som tidligt opnår et højt lønniveau vælger at spare op inden de får børn, mens dem med en lang videregående uddannelse slet ikke sparer op inden de får børn. Alle grupperne nedsparer deres bankformue helt mens de har hjemmeboende børn og påbegynder bankopsparing til pension som 49-årige, hvor barnet er flyttet hjemmefra.

9 Side 9 af 17 Bankopsparingen til pensionsalderen er et supplement til pensionsopsparingen, der udgør 12 pct. af indkomst for de fire nederste uddannelseskategorier, 15 pct. for mellemlang videregående uddannelse og 17 pct. for lang videregående uddannelse. Figur 5 Bankopsparing i modellen fordel på hovedgrupper for uddannelse Folkeskole Gymnasial Faguddannelse Kort v.g. Mellemlang v.g. Lang v.g. 0 Når der implementeres lønusikkerhed i modellen, kan det medføre, at agenterne i højere grad vil ønske at sikre sig mod uventede lønnedgange. Det kan medføre, at det i højere grad kan være optimalt for agenten at have et indestående i banken. Hvis lønusikkerheden eksempelvis medfører en sandsynlighed for nul indkomst vil det altid være optimalt for agenten at have en bufferstock i banken, fordi et forbrug på nul vil medføre en ekstrem disnytte. Ønskede indbetalinger til pensionsopsparing Når agenterne i modellen frit kan vælge til indbetaling til pensionsordning medfører det, at de fleste gruppe vælger en lavere indbetaling end den det forventes under danske forhold. Kun kort videregående og lang videregående uddannelse vælger indbetalingsprocenter på niveau med det der forventes, jf. tabel 1.

10 Folkeskole 3 Gymnasial 2 Gymnasial 3 Fagudd. 1 HK'er - Fagudd. 2 Fagudd. 3 Kort v.g. 1 Kort v.g. 2 Kort v.g. 3 Mellemlang v.g. 1 Mellemlang v.g. 2 Mellemlang v.g. 3 Lang v.g. 1 Lang v.g. 2 Samf. mv. - Lang Side 10 af 17 Tabel 1 Indbetalingsprocent til livrente-arbejdsmarkedspension Antaget Ønsket Andel Folkeskole/Gymnasial % Faguddannelse % Kort videregående udd % Mellemlang v.g. udd % Lang videregående udd % I den danske pensionssystem udgør arbejdsmarkedspensionerne i supplement til folkepensionen. Da folkepensionen dermed udgør et fast indkomstgrundlag for folkepensionister vil personer med højere indkomster have behov for i højere grad at supplere deres folkepension og dermed have en højere indbetalingsprocent til deres arbejdsmarkedspension. Underopdeles uddannelsesgrupperne ses, at sammenhængen mellem højere indkomst og højere indbetalingsprocent kun gør sig gældende for kort videregående og lang videregående uddannelser, der ligeledes ønsker indbetalingsprocenter på niveau med det som det forventes, jf. figur 6. Figur 6 Indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspension, Forudsat Ønsket De uddannelsesgrupper, der ikke ønsker indbetalingsprocenter på niveau med det forventede, viser således heller ikke tendens til, at øget indkomst medfører højere indbetalingsprocenter.

11 Side 11 af 17 En forklaring på det problem kan ses ved at betragte de faktiske forbrugsprofiler, som agenterne vælger. Figur 7 viser forbrugsprofilerne for folkeskole, gymnasialt og faguddannede. Folkeskoleuddannede har det laveste forbrugsniveau og faglærte (3), som bygningshåndværkere mv. har den højeste forbrugsprofil. Det ses, at grupperne vælger forskellige forbrugsprofiler frem til midten af 80 erne, hvorefter deres forbrug består udelukkende af folkepension og arbejdsmarkedspensioner, dog har HK ere (faguddannede 2) næsten samme profil som gymnasial 3. Figur 7 Forbrugsprofiler for udvalgte grupper 50 år og frem, Folkeskole 3 Gymnasial 2 Gymnasial 3 Fagudd. 1 HK'er - Fagudd. 2 Fagudd. 3 På trods af, at de ved 50-års alderen har forskellige forbrugsprofiler, har de fire midterste grupper valgt næsten samme niveau for arbejdsmarkedspension og dermed næsten samme forbrugsniveau fra midt i 80 erne og frem. Årsagen til dette er, at arbejdsmarkedspension indkomstbeskattes ved udbetaling, og dermed rammes meget hårdt af aftrapningsreglerne i folkepensionssystemet. I modsætning hertil bliver opsparing i bank kun beskattet af afkastet, da der betales indkomstskat initialt. Dette medfører, at grupperne i deres valg af indbetalingsprocent til arbejdsmarkedspension lægger sig i et knæk, for at undgå de høje aftrapninger i folkepensionssystemet. Lempelse af sammensatte marginalskatter for pensionister Konsekvenserne af aftrapningsreglerne i folkepensionssystemet kan ses ved at lempe på reglerne i modellen. Der er lavet to forskellige lempelser, først ved at tildele alle pensionister det fulde pensionstillæg, hvilket vil medføre en lumpsum overførsel til de grupper med høje indkomster, mens det stiller de grupper, der allerede modtager det fulde pensionstillæg uændret. Tildeles alle et fuldt pensionstillæg vil det reducere de sammensatte marginalskatter med 30 pct.-point, og dermed øge incitamenterne til pensionsopsparing væsentligt.

12 Side 12 af 17 Tildeles alle et fuldt pensionstillæg ses, at de ønskede indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspension vokser markant, jf. tabel 2. Kun gruppen med folkeskole og gymnasialt uddannede vælger fortsat en lavere indbetalingsprocent. Derimod ønsker kort videregående uddannede en markant højere indbetalingsprocent end det der i dag forventes. Agenten med lang videregående uddannelse ønsker en lavere indbetalingsprocent til pensionsopsparingen, hvilket skyldes, at det fulde pensionstillæg udgør en væsentlig lumpsum overførsel. Tabel 2 Indbetalingsprocent til livrente-arbejdsmarkedspension Antaget --- Ønsket indbetalingsprocent --- Pensionstillæg: Aftrapning Fuldt Intet Folkeskole/Gymnasial Faguddannelse Kort videregående udd Mellemlang v.g. udd Lang videregående udd Fjernes pensionstillægget helt medfører det, at agenterne ønsker indbetalingsprocenter, der ligger væsentligt over det niveau, som det forventes. Det skyldes, at pensionstillægget på godt kr. udgør en væsentlig andel af folkepensionen, som de derfor i højere grad har behov for at supplere. Forbrugsprofiler ved ændrede regler for pensionstillæg Forbrugsprofilen for en HK er ved ændrede regler for pensionstillægget viser effekterne af den hårde modregning tydeligt. Høje sammensatte marginalskatter medfører, at agentens optimale forbrugsprofil forvrides væk fra det initiale ønske om en flad forbrugsprofil. I figur 8 ses således, at agenten med en HK indkomstprofil, vælger et højere forbrugsniveau i arbejdslivet og et lavere forbrug som pensionist, som dermed giver ret til pensionstillæg. Sammenlignes tilfældet med de gældende regler med tilfældet helt uden pensionstillæg ses, at forbrugsniveauet for HK eren som pensionist initialt er marginalt højere ved de gældende regler, med fra 70-års alderen falder til at blive markant lavere end tilfældet, hvor pensionstillægget er helt afskaffet. Sammenlignes tilfældet med en afskaffelse af pensionstillægget med tilfældet, hvor alle tildeles et fuldt pensionstillæg, ses, at forbrugsprofilet forskydes næsten parallelt. Det skyldes, at forskellen mellem fuldt og intet pensionstillæg udgør en lumpsum overførsel, der ikke påvirker de sammensatte marginalskatter. Agenten vælger således for fordele pensionstillægget, således at forbruget øges over det meste af livet.

13 Side 13 af 17 Figur 8 Forbrugsprofiler for HK er (fagudd. 2) ved ændrede regler for pensionstillæg Fuldt Aftrappet (30 pct.) Intet Ønskede pensionsindbetalinger ved skattereform Skattereformen medfører primært en reduktion af mellem- og topskat. Mellemskatten fjernes helt, og fradraget i topskatten forhøjes markant. For agenten i modellen medfører det, at de sammenskatte marginalskatter reduceres over det meste af livsforløbet. Samtidigt øget pensionstillægget marginalt med kr. I det nye skattesystem udsættes agenten derfor for markant højere sammensatte marginalskatter når folkepensionstydelserne aftrappes set i forhold til det øvrige indkomstinterval. Dette medfører, at de forvridende effekter af folkepensionssystemet øges markant. Dette fremgår af de sammensatte marginalskatter i figur 3. For agenterne i modellen medfører det, at det også bliver fordelagtigt for dem med kort videregående og lang videregående uddannelse at forvride deres forbrugsprofil, således at de øget forbruget i arbejdslivet og reducerer forbruget som pensionister, og dermed opnår ret til pensionstillæg. Skattereformen medfører desuden, at det bliver relativt mere fordelagtigt at spare op på en bankkonto, fordi det for bankopsparing udelukkende at afkastet, der modregnes i folkepensionen og ikke hele udbetalingen, som det er tilfældet med arbejdsmarkedspensioner. Figur 9 viser de ønskede indbetalingsprocenter før og efter skattereformen. Det ses at ingen grupper ønsker indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspension på de forventede niveauer.

14 Folkeskole 3 Gymnasial 2 Gymnasial 3 Fagudd. 1 HK'er - Fagudd. 2 Fagudd. 3 Kort v.g. 1 Kort v.g. 2 Kort v.g. 3 Mellemlang v.g. 1 Mellemlang v.g. 2 Mellemlang v.g. 3 Lang v.g. 1 Lang v.g. 2 Samf. mv. - Lang Side 14 af 17 Figur 9 Ønskede indbetalingsprocenter til livrente-arbejdsmarkedspension efter skattereform Reform

15 Side 15 af 17 Litteratur: Attanasio Orazio P. and Matthew Wakefield, The effects on consumption and saving of taxing asset returns, December 2007 Revised: 12th March 2008 Browning Martin and Thomas F. Crossley, The Life-Cycle Model of Consumption and Saving, May Carroll Christopher D., The Method of Endogenous Gridpoints for Solving Dynamic Stochastic Optimization Problems, May 29, 2005 Mf.

16 Side 16 af 17 Bilag 1. Uddannelsesgrupperinger Kode Omtent opdeling efter antal personer Uddannelsesgruppe (ved påbegyndt uddannelse) profil Folkeskole 11 Laveste 1/ Uoplyst, Uoplyst 1511 Erhvervsrettede forløb, Forberedende uddannelser 12 Midt 1/ klasse, Grundskole 1006 Efterskoler 8. klasse, Grundskole klasse, Grundskole 1007 Efterskoler 9. klasse, Grundskole 13 Højeste 1/ klasse, Grundskole 1008 Efterskoler 10./11. klasse, Grundskole klasse, Grundskole Gymnasial 21 Laveste 1/ Adgangskurser til videregående udd, Almengymnasial uddannelser 2551, Erhvervsgymnasial 22 Midt 1/ Gymnasiet, Almengymnasial uddannelser 2559 Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, Erhvervsgymnasial 23 Højeste 1/ Hf, Almengymnasial uddannelser 2539 Hhx, Erhvervsgymnasial 2017 Studenterkurser, Almengymnasial uddannelser Faguddannelse 31 Laveste 1/ Service, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3558 Teknik og industri i øvrigt, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3580 Jordbrug og fiskeri, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3520 Pædagogisk, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3555 Grafisk, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3590 Sundhed, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3575 Levnedsmiddel og husholdning, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 32 Midt 1/ Handel og kontor, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 33 Højeste 1/ Transport mv., Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3595 Sikkerhed, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3553 Bygge og anlæg, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3554 Jern og metal, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående 41 Laveste 1/3 4020, Korte videregående uddannelser 4085 Transport mv., Korte videregående uddannelser 4030 Kunstnerisk, Korte videregående uddannelser 4025 Formidling og erhvervssprog, Korte videregående uddannelser 4080 Jordbrug og fiskeri, Korte videregående uddannelser 4090 Sundhed, Korte videregående uddannelser 4075 Levnedsmiddel og husholdning, Korte videregående uddannelser 42 Midt 1/ Teknisk, Korte videregående uddannelser 43 Højeste 1/ Samfundsfaglig, Korte videregående uddannelser 4095 Politi og forsvar, Korte videregående uddannelser

17 Side 17 af 17 Kode Omtent opdeling efter antal personer Uddannelsesgruppe (ved påbegyndt uddannelse) Mellemlang videregående 51 Laveste 1/3 6059, Bachelor 6030, Bachelor 5080 Jordbrug og fiskeri, Mellemlange videregående uddannelser 6090 Sundhed, Bachelor 6080 Jordbrugsvidenskablig, Bachelor 6035 Naturvidenskabelig, Bachelor 6075 Levnedsmiddel og husholdning, Bachelor 5030 Kunstnerisk, Mellemlange videregående uddannelser 6025 Humanistisk, Bachelor 5075 Levnedsmiddel og husholdning, Mellemlange videregående uddannelser 6039 Samfundsvidenskablig, Bachelor 5085 Transport mv., Mellemlange videregående uddannelser 5095 Forsvar, Mellemlange videregående uddannelser 5035 Naturvidenskabelig, Mellemlange videregående uddannelser 52 Midt 1/ Sundhed, Mellemlange videregående uddannelser 53 Højeste 1/ Pædagogiske, Mellemlange videregående uddannelser 5025 Formidling ogerhvervssprog, Mellemlange videregående uddannelser 5039 Samfundsvidenskabelig, Mellemlange videregående uddannelser 5059 Teknisk, Mellemlange videregående uddannelser Lang videregående 61 Laveste 1/ Kunstnerisk, Lange videregående uddannelser 6525 Humanistisk og teologisk, Lange videregående uddannelser 6580 Jordbrugsvidenskab, Lange videregående uddannelser 6520 Pædagogiske, Lange videregående uddannelser 7030 Kunstnerisk, Forskeruddannelser 7020 Pædagogisk, Forskeruddannelser 62 Midt 1/ Sundhed, Lange videregående uddannelser 6535 Naturvidenskabelig, Lange videregående uddannelser 6559 Teknisk, Lange videregående uddannelser 6575 Levnedsmiddel og husholdning, Lange videregående uddannelser 63 Højeste 1/ Samfundsvidenskabelig, Lange videregående uddannelser 6595 Forsvar, Lange videregående uddannelser 7025 Humanistisk og teologisk, Forskeruddannelser 7035 Naturvidenskabelig, Forskeruddannelser 7080 Jordbrugsvidenskab, Forskeruddannelser 7039 Samfundsvidenskabelig, Forskeruddannelser 7059 Teknisk, Forskeruddannelser 7090 Sundhed, Forskeruddannelser

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Effektiv beskatning af opsparingsafkast

Effektiv beskatning af opsparingsafkast Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 1-20 Effektiv beskatning af opsparingsafkast i Danmark Jesper Gregers Linaa De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: jl@dors.dk Lars Haagen Pedersen Finansministeriet,

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

PFA ANBEFALINGER 2014

PFA ANBEFALINGER 2014 PFA ANBEFALINGER 2014 Vores rådgivning søger altid den bedste løsning for kunden. Således at kunden altid kan træffe sit eget valg på baggrund af en kvalificeret anbefaling fra vores certificerede rådgivere.

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Jesper Jespersen Roskilde Universitet e-mail: jesperj@ruc.dk 11. april 2011 Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Sammenfatning

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

PFA ANBEFALINGER 2015

PFA ANBEFALINGER 2015 PFA ANBEFALINGER 2015 Vores rådgivning søger altid den bedste løsning for kunden. Således at kunden altid kan træffe sit eget valg på baggrund af en kvalificeret anbefaling fra vores certificerede rådgivere.

Læs mere

KAPITEL II OPSPARING

KAPITEL II OPSPARING Dansk Økonomi forår 2008 KAPITEL II OPSPARING II.1 Indledning Opsparing kan forøge velfærden Fokus på husholdningernes opsparing I sidste ende er formålet med al økonomisk aktivitet at kunne forbruge.

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag De Nordjyske Byggesten 2014 Datagrundlag Indhold DATAGRUNDLAG... 5 DEL A De menneskelige ressourcer... 5 Tabel 1) Folketal Region Nordjylland den 1. i kvartalet efter køn, herkomst og tid... 5 Tabel 2)

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere