Simuleringsmodel for livsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Simuleringsmodel for livsforløb"

Transkript

1 Simuleringsmodel for livsforløb Oversigtsbeskrivelse af modellen 25. august 2009 Sune Sabiers Indledning Dreams lifecycle simuleringsmodel er en computermodel, som simulerer forbrug og opsparing over livet under antagelse af rationel adfærd. Modellen forudsætter således, at den rationelle forbruger optimerer forbrug i hver periode over livet for at maksimere sin samlede forventede nytte. I den initiale version af modellen kan forbrugeren flytte sit forbrug over livet ved at spare op i en bank og i en pensionskasse. Modellen kan opdeles i fire centrale elementer, som er bestemmende for modellens resultater: 1. en nyttefunktion, som definerer adfærden for den enkelte agent 2. en forventet indkomstprofil, som udgør indkomstgrundlaget for agenten 3. en bank og pensionskasse, som giver mulighed for at flytte forbrug mellem perioder 4. et skatte- og overførselssystem som indvirker på den enkeltes incitamenter. Modellen anvender en endogen-grid optimeringsalgoritme, til at finde den optimale forbrugsprofil for den enkelte agent. Det primære perspektiv for modellen er, at belyse hvordan skatte- og overførselssystemet påvirker de enkeltes agenters opsparingsincitamenter, samt at belyse hvilke effekter ændret lovgivning har på opsparingsincitamenterne. Det gælder både effekterne af direkte beskatning af opsparing i form af kapitalbeskatning, samt effekterne af forskelle i beskatningen over livsforløbet, der særligt forekommer indirekte som følge af aldersbetingede offentlige ydelser. Modellen kan ligeledes beregne ekvivalent variation, som et sammenligneligt mål for gevinst og tab ved en given ændring. EV-målet giver således en indikation af hvilke agenter, der har størst gevinst eller tab ved en given ændring, eksempelvis en skattereform. I sin nuværende for baserer modellen sig på eksempelpersoner og giver således ikke resultater, der kan omregnes til gennemsnitlige adfærdseffekter på makroniveau. Implementering af Lifecyclemodellen I modellens nuværende form er indbygget usikkerhed vedrørende levetid. Det er planen, at modellen skal udvides med usikkerhed vedrørende indkomst i løbet af efteråret Modellen har en kreditrestriktion på 0 kr., det er altså ikke muligt for agenten at låne penge i fremtidig indkomst. I den nuværende form har agenten kun adgang til to aktiver, en bankkonto og en pensionsopsparing. Det er oplagt ligeledes at indføre et boligaktiv og

2 Side 2 af 17 et realkreditlån. Hvis antallet af aktiver udvides, vil kreditrestriktionen således typisk gælde for nettoværdien af bank, realkreditlån og boligformue. Det antages indtil videre, at agenten er enlig og som 30-årig får ét barn, der bor hjemme i 18 år. Perioden med et hjemmeboende barn er implementeret ved, at lade forbrugsbehovet indgå i nyttefunktionen med faktor 1½. På en række områder er lovgivningen symmetrisk for enlige og par, hvilket gør, at scenariet med 1 voksen og ét barn til svarer et scenariet med 2 voksne og 2 børn. Der er dog undtagelser for symmetrien, bl.a. pensionstillæg som er markant lavere for par. Usikkerheden vedrørende levetid medfører som en afledt effekt, at agenten med en vis sandsynlighed efterlader arv. I modellen overgår arv ikke til arvinger, men indgår som et selvstændigt led i nyttefunktionen. Agentens optimeringsproblem løses ved at opstille en cash-on-hand-funktion som udtryk for de penge agenten har på hånden i en given periode, som funktion af bankformue i foregående periode, indkomst, pensionskasse og gældende skatte- og overførselsregler. Med udgangspunkt i cash-on-handfunktionen kan agentens optimeringsproblem opstilles og der udledes en keynes-remsay-regel, som bestemmer forbruget i en given periode som funktion af forbruget i den foregående periode. Med udgangspunkt i antagelsen om at opsparing på terminaltidspunktet er 0, kan modellen således løses baglæns. Valget af indbetalingsprocent til pensionsopsparing løses iterativt i et ydre loop. Nyttefunktionen Nyttefunktionen i modellen er en constant relative risk aversion carra- funktion, som er additiv separabel over tid. Den samlede nytte udgøres således af en sum over perioderne 1 til T, jf. første ligning. Nyttefunktionen anvender en parameter for den relative risikoaversion, rho, hvor 1/rho kan fortolkes som den intertemporale substitutionselasticitet. Den intertemporale substitutionselasticitet, der typisk har værdien ½, bestemmer i hvor høj grad agenten ønsker et jævnt forbrug over hele livet. Diskonteringsfaktoren i nyttefunktionen er et produkt over perioderne 1 til t-1 og udgøres af to elementer, en diskonteringsrate, 1+theta, på 1 pct. og en sandsynlighed for at være i live på det pågældende tidspunkt, (1-my). Den indre del af nyttefunktionen består ligeledes af to elementer, forbruget, c, som vægtes med sandsynligheden for at være i live, og en Warm-glow-arv som funktion af formuen, samt eventuelle

3 Side 3 af 17 forsikringsudbetalinger (ses ikke i ligningen). Arv indgår med sandsynligheden for at dø den pågældende periode og en arveparameter, gamma. Warm-glow-arv-funktionen I(A) er defineret med arv plus en konstant, således at arv udgør som et luksusgode. Dette sikrer, at agenten ikke har stor disnytte ved ikke at efterlade arv. Agenten er desuden udsat for en budgetbegrænsning, således at forbruget plus fri formue tilsammen udgør agentens cash-on-hand. Agentens kreditrestriktion medfører, at den fri formue, A, ikke må være negativ. Desuden er den fri formue nul både ved initial og terminal tidspunktet. Indkomstprofiler I sin nuværende for baserer modellen sig på 15 forskellige indkomstprofiler, der er dannet på baggrund af lønoplysninger for 2005 fordelt på uddannelsesgrupper. Data er opdelt i Danmarks Statistiks 6 hovedgrupper, herefter er uddannelserne opdelt i tre undergrupper efter gennemsnitlig lønindkomst over hele livet. For hver hovedgruppe, er underuddannelserne så vidt muligt opdelt i 1/3-dele. Opdelingen på uddannelseskategorier er vist i bilag 1. Figur 1 viser indkomstprofilerne efter skat for de seks hovedgrupper. Indkomsterne er korrigeret for vækst og inflation. I modellen er alle indkomstprofilerne defineret med et startniveau svarende til SU (efter skat), niveauet for offentlige ydelser er konstant over tid, fordi modellen er vækst og inflationskorrigeret. Figur 1 Indkomstprofiler for hovedgrupper fordelt på alder, vækst og inflationskorrigeret, 2009 niveau Folkeskole Gymnasial Faguddannelse Kort v.g. Mellemlang v.g. Lang v.g De ses, at længere uddannelse medfører længere tid med et lønniveau svarende til SU. Ligeledes ses, at lønprofilerne topper i begyndelsen af 50-årsalderen, hvorefter løningerne indhentes af væksten i samfundet. En aftagende lønprofil er således ikke udtryk for

4 Side 4 af 17 nominelt faldende lønninger, men blot, at de ældres lønstigninger er blevet indhentet af de generelle lønstigninger i samfundet. Fra 60-års alderen går en stor andel på efterløn. Hvilket ændrer sammensætningen i datagrundlaget. Derfor fastholdet lønniveauet fra 59 og frem. Ved opdeling af hovedgrupperne på undergrupper ses mindre ændringer i lønprofilernes form. Der er dog en tendens til, at de undergrupper med de højeste lønninger indenfor de enkelte hovedgrupper, har stigende lønninger på et tidligere tidspunkt og selv sagt til et højere niveau. Figur 2 viser underopdelingen i 1/3- dele for gruppen af faglærte og gruppen med en lang videregående uddannelse. Opdelingen af de faglærte fordeler sig med en den store HK gruppe som midtergruppe. Den nedre 1/3-del består af jordbrugs, pædagogiske og sundhedsuddannelser m.fl., jf. bilag 1. Den øvre 1/3-del af de faglærte består af håndværkere inden for byggeri, jern og metal, m.fl. Opdelingen af de videregående uddannelser fordeler således, at det primært er den nedre gruppe der skiller sig ud fra de øvrige. Den nedre gruppe af videregående uddannelser består hovedsageligt af lange videregående og forsker uddannelser indenfor det humanistiske, kunstneriske og pædagogiske område. De humanistiske forskeruddannelser befinder sig dog i den øvre gruppe. Figur 2 Lønprofiler for undergrupper af faglærte og lang videregående uddannelse, fordelt på alder Fagudd. 1 Fagudd. 2 - HK'er Fagudd. 3 Lang v.g.1 Lang v.g.2 Lang v.g. 3 - Samf. mv Pensionskasse og bank Modellen kan som udgangspunkt modellere opsparing i bank og i pensionskasse. Både bank og pensionskasse forrenter formuen med modellens markedsrente, som er sat til

5 Side 5 af 17 1,6666 pct. korrigeret for vækst og inflation. Der er ikke omkostninger i forbindelse med opsparing i modellen. Bankopsparing foregår frit fra periode til periode. Renteafkastet indgår som en del af agentens kapitalindkomst. Forrentningen af opsparing efter skat bliver dermed omkring 1 pct. i de tilfælde, hvor der ikke betales top og mellemskat, eller aftrappes offentlige ydelser. En efter skat rente på 1 pct. svarer til diskonteringsfaktoren i nyttefunktionen, hvilket medfører en flad forbrugsprofil, når der ses bort fra andre faktorer, som fx dødelighed mv. Opsparing i pensionskasse sker ved at agenten vælger i fast indbetalingsprocent, som fratrækkes lønindkomsten, når lønnen overstiger SU-niveauet. Pensionsopsparingen udbetales som en livrente, der udgør et fastbeløb, korrigeret for vækst og inflation. Afkastet i pensionskassen beskattes med PAL-skat på 15 pct. Pensionskassen indeholder derudover et forsikringselement i form af en invalide og en ægtefælleforsikring. Forsikringsindbetalingerne i modellen er relativt små. Værdien af både ægtefælle og invalideforsikringen tilgår aktuarisk korrekt til arv i nyttefunktionen samme år som de betales. Der er ikke nogen modellering af de egentlige udbetalinger. Modellen indeholder desuden en kapitalpension og en ratepension, som ikke er anvendt indtil nu. Desuden er det planen at udbygge modellen med en boliginvestering. Skatte- og overførselssystem Agenterne i modellen beskattes efter gældende regler, som udgangspunkt anvendes i hele perioden gældende regler for 2009, eller gældende regler ved implementeringen af skattereformen i 2017, beregnet i 2009 niveau. Skatte- og overførselssystemet bestemmer de effektive marginalskatter på opsparing, som agenten udsættes for i modellen. Figur 3 viser de effektive marginalskatter for henholdsvis beskæftigede og pensionister henholdsvis med og uden skattereform.

6 Side 6 af 17 Figur 3 Sammensatte marginalskatter, med og uden skattereform, for besk. og pensionist Lønmodtager Skatteref. Pensionist Skatteref For beskæftigede indeholder skattesystemet som udgangspunkt tre knæk, der udgøres af personfradraget på kr., beskæftigelsesfradraget, som er fuldt indfaset ved kr. og mellem og topskatte fradraget på kr. I modellen er arbejdsmarkedsbidrag fratrukket i lønnen. Pensionister modtager to typer ydelser, som indkomstaftrappes og dermed påvirker de sammensatte marginalskatter. Begge ydelsestyper aftrappes i trin, hvilket medfører, at de sammensatte marginalskatter springer op og ned og fremstår som et bånd i figuren. Personlige tillæg og supplerende pensionsydelse aftrappes i store trin i indkomstintervallet til kr. Ydelserne er individuelle og sat til i alt kr. i modellen. Det svarer til en sammensat beskatning på 31 pct. udover indkomstskat. Pensionstillægget aftrappes med 30 pct. i indkomst intervallet kr. til kr. Pensionister modtager ikke et beskæftigelsesfradrag, personfradraget anvendes som udgangspunkt til folkepensionens grundbeløb.

7 Side 7 af 17 Forbrugsprofiler Agenternes forbrugsprofiler udgør modellens løsning. Forbrugsprofilerne findes ved hjælp af modellens optimeringsalgoritme, der anvender endogen-grid metoden. Figur 4, viser forskellige forbrugsprofiler for en agent med en lønprofil svarende til en HK er (faglært 2). Figur 4 Forbrugsprofiler for HK er Forbrug med lånemaksimum = 0 med l.maks=0 og 1 barn Indkomst Hvis agenten hverken er udsat for en kreditrestriktion eller har et ekstra forbrugsbehov til børn, er forbrugsprofilen meget flad og svagt aftagende fra omkring 40 års alderen. Agenten vælger således som 18-årig et forbrugsniveau, der holdes næsten konstant i hele arbejdslivet. Frem mod terminaltidspunktet i modellen aftager forbruget kraftigt, hvilket skyldes, at agentens overlevelsessandsynlighed falder markant. Agenten vælger således at fremrykke forbruget i stedet for at efterlade en arv. Antagelserne om arv, baserer sig typisk parametervalg i modellen for arveparameteren og lumpsum komponenten i warmglow-arvefunktionen. I andre modeller kalibreres arveparameteren til et realistisk niveau, det vil også være oplagt at gøre i denne model. Indføres en kreditrestriktion i modellen medfører det, at agent ikke kan fremrykke indkomst. Agenten bliver dermed kredit begrænset fra 18-årsalderen og frem til midt i 30 erne. Fra midt i 30 erne opbygger agenten en bankformue, som forbruges efter pensionering. Bankformuen udgør et supplement til pensionsopsparing, der som udgangspunkt antages at være 12 pct. for en HK er. Bankformuen forbruges frem til midt i 80 erne, hvor efter agenten forbruger sin folkepension og sin pensionsopsparing (livrente). Dermed kommer agenten igen til at fremstå som kreditrationeret, fordi agenten vælger at forbruge alt cash-on-hand. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at en livrente pensionsopsparing er suboptimal for agenten, fordi en livrente, der er en forsikringsordning, effektivt forrentes med både renten og dødeligheden i modellen.

8 Side 8 af 17 Kreditrestriktion Kreditrestriktion er en standardantagelse i denne type modeller, og begrænser primært agenten i at fremrykke indkomst over livet. I modellen er kreditrestriktionen yderligere begrænset ved, at der ikke kan tages lån i pensionsopsparingen, der kan betragtes som et aktiv. Indføres andre aktiver i modellen, eksempelvis bolig, vil disse typisk indgå som aktiver i kreditrestriktionen, og bankformuen vil dermed ikke nødvendigvis være positiv. Når der indføres et boligaktiv og eventuelt et realkreditlån i modellen, vil det derfor åbne op for låntagning og eventuel negativ bankformue, men det vil ikke gøre det muligt for agenten at fremrykke forventet indkomst. Aktiver vil derfor ikke rykke ved den fundamentale begrænsning, som ses i de nuværende resultater. Et boligaktiv vil derimod have effekt på den effektive beskatning af opsparing, og dermed have effekt på resultaterne af den vej. Kreditrestriktionen kan opfattes således, at bankerne udbyder et eller flere produkter med faste indregnede risikopræmier. I tilfælde hvor banken vurderer at risikoen for den enkelte agent overstiger risikopræmien ved deres produkt vil de afstå fra at låne ud. Hypotetisk set kunne indføres en lånemulighed i modellen, hvor agenten betale en rente svarende til markedsrenten plus en individuel risikopræmie, dermed vil agenten ikke være udsat for kreditrestriktion. Forbrugsbehov I den nuværende model antages det, at agenten får et barn som 30-årig, der er hjemmeboende i 18 år. Det hjemmeboende barn øger agentens forbrugsbehov fra faktor 1 til 1½. Det øgede forbrugsbehov medfører, at det bliver optimalt for agenten at begynde opsparing i bank allerede i 20 erne, for så at nedspare bankopsparingen i perioden med hjemmeboende barn. Når barnet flytter hjemmefra påbegyndes opsparingen i bank igen frem til pensionsalderen. Agenterne i modellen har ikke et fald i forbrug ved pensionering, dette skyldes, at de ikke har et ændret forbrugsbehov. I modellen antages, at agenten betaler til arbejdsløshedsforsikring mv., disse udgifter trækkes fra i lønnen og påvirker dermed ikke forbrugsbehovet. Det kan overvejes at implementere et mere nuanceret forbrugsbehov i modellen. Dette kan gøres ved at anvende konkrete udgifter til bl.a. beskæftigelse som fx gennemsnitlige transportomkostninger mv. Alternativ kan tage udgangspunkt i analyser af typiskforbrug for forskellige befolkningsgrupper, standart budgetter mv. Det er dog problematisk at tage faktisk forbrug som udtryk for forbrugsbehov, da forbruget netop er endogent i modellen. Opsparing Figur 5 viser bankopsparing for de seks hovedgrupper i modellen. Der er to bankopsparingstoppe i modellen, først opsparing til barn og dernæst opsparing til pension. Særligt de faguddannede, som tidligt opnår et højt lønniveau vælger at spare op inden de får børn, mens dem med en lang videregående uddannelse slet ikke sparer op inden de får børn. Alle grupperne nedsparer deres bankformue helt mens de har hjemmeboende børn og påbegynder bankopsparing til pension som 49-årige, hvor barnet er flyttet hjemmefra.

9 Side 9 af 17 Bankopsparingen til pensionsalderen er et supplement til pensionsopsparingen, der udgør 12 pct. af indkomst for de fire nederste uddannelseskategorier, 15 pct. for mellemlang videregående uddannelse og 17 pct. for lang videregående uddannelse. Figur 5 Bankopsparing i modellen fordel på hovedgrupper for uddannelse Folkeskole Gymnasial Faguddannelse Kort v.g. Mellemlang v.g. Lang v.g. 0 Når der implementeres lønusikkerhed i modellen, kan det medføre, at agenterne i højere grad vil ønske at sikre sig mod uventede lønnedgange. Det kan medføre, at det i højere grad kan være optimalt for agenten at have et indestående i banken. Hvis lønusikkerheden eksempelvis medfører en sandsynlighed for nul indkomst vil det altid være optimalt for agenten at have en bufferstock i banken, fordi et forbrug på nul vil medføre en ekstrem disnytte. Ønskede indbetalinger til pensionsopsparing Når agenterne i modellen frit kan vælge til indbetaling til pensionsordning medfører det, at de fleste gruppe vælger en lavere indbetaling end den det forventes under danske forhold. Kun kort videregående og lang videregående uddannelse vælger indbetalingsprocenter på niveau med det der forventes, jf. tabel 1.

10 Folkeskole 3 Gymnasial 2 Gymnasial 3 Fagudd. 1 HK'er - Fagudd. 2 Fagudd. 3 Kort v.g. 1 Kort v.g. 2 Kort v.g. 3 Mellemlang v.g. 1 Mellemlang v.g. 2 Mellemlang v.g. 3 Lang v.g. 1 Lang v.g. 2 Samf. mv. - Lang Side 10 af 17 Tabel 1 Indbetalingsprocent til livrente-arbejdsmarkedspension Antaget Ønsket Andel Folkeskole/Gymnasial % Faguddannelse % Kort videregående udd % Mellemlang v.g. udd % Lang videregående udd % I den danske pensionssystem udgør arbejdsmarkedspensionerne i supplement til folkepensionen. Da folkepensionen dermed udgør et fast indkomstgrundlag for folkepensionister vil personer med højere indkomster have behov for i højere grad at supplere deres folkepension og dermed have en højere indbetalingsprocent til deres arbejdsmarkedspension. Underopdeles uddannelsesgrupperne ses, at sammenhængen mellem højere indkomst og højere indbetalingsprocent kun gør sig gældende for kort videregående og lang videregående uddannelser, der ligeledes ønsker indbetalingsprocenter på niveau med det som det forventes, jf. figur 6. Figur 6 Indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspension, Forudsat Ønsket De uddannelsesgrupper, der ikke ønsker indbetalingsprocenter på niveau med det forventede, viser således heller ikke tendens til, at øget indkomst medfører højere indbetalingsprocenter.

11 Side 11 af 17 En forklaring på det problem kan ses ved at betragte de faktiske forbrugsprofiler, som agenterne vælger. Figur 7 viser forbrugsprofilerne for folkeskole, gymnasialt og faguddannede. Folkeskoleuddannede har det laveste forbrugsniveau og faglærte (3), som bygningshåndværkere mv. har den højeste forbrugsprofil. Det ses, at grupperne vælger forskellige forbrugsprofiler frem til midten af 80 erne, hvorefter deres forbrug består udelukkende af folkepension og arbejdsmarkedspensioner, dog har HK ere (faguddannede 2) næsten samme profil som gymnasial 3. Figur 7 Forbrugsprofiler for udvalgte grupper 50 år og frem, Folkeskole 3 Gymnasial 2 Gymnasial 3 Fagudd. 1 HK'er - Fagudd. 2 Fagudd. 3 På trods af, at de ved 50-års alderen har forskellige forbrugsprofiler, har de fire midterste grupper valgt næsten samme niveau for arbejdsmarkedspension og dermed næsten samme forbrugsniveau fra midt i 80 erne og frem. Årsagen til dette er, at arbejdsmarkedspension indkomstbeskattes ved udbetaling, og dermed rammes meget hårdt af aftrapningsreglerne i folkepensionssystemet. I modsætning hertil bliver opsparing i bank kun beskattet af afkastet, da der betales indkomstskat initialt. Dette medfører, at grupperne i deres valg af indbetalingsprocent til arbejdsmarkedspension lægger sig i et knæk, for at undgå de høje aftrapninger i folkepensionssystemet. Lempelse af sammensatte marginalskatter for pensionister Konsekvenserne af aftrapningsreglerne i folkepensionssystemet kan ses ved at lempe på reglerne i modellen. Der er lavet to forskellige lempelser, først ved at tildele alle pensionister det fulde pensionstillæg, hvilket vil medføre en lumpsum overførsel til de grupper med høje indkomster, mens det stiller de grupper, der allerede modtager det fulde pensionstillæg uændret. Tildeles alle et fuldt pensionstillæg vil det reducere de sammensatte marginalskatter med 30 pct.-point, og dermed øge incitamenterne til pensionsopsparing væsentligt.

12 Side 12 af 17 Tildeles alle et fuldt pensionstillæg ses, at de ønskede indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspension vokser markant, jf. tabel 2. Kun gruppen med folkeskole og gymnasialt uddannede vælger fortsat en lavere indbetalingsprocent. Derimod ønsker kort videregående uddannede en markant højere indbetalingsprocent end det der i dag forventes. Agenten med lang videregående uddannelse ønsker en lavere indbetalingsprocent til pensionsopsparingen, hvilket skyldes, at det fulde pensionstillæg udgør en væsentlig lumpsum overførsel. Tabel 2 Indbetalingsprocent til livrente-arbejdsmarkedspension Antaget --- Ønsket indbetalingsprocent --- Pensionstillæg: Aftrapning Fuldt Intet Folkeskole/Gymnasial Faguddannelse Kort videregående udd Mellemlang v.g. udd Lang videregående udd Fjernes pensionstillægget helt medfører det, at agenterne ønsker indbetalingsprocenter, der ligger væsentligt over det niveau, som det forventes. Det skyldes, at pensionstillægget på godt kr. udgør en væsentlig andel af folkepensionen, som de derfor i højere grad har behov for at supplere. Forbrugsprofiler ved ændrede regler for pensionstillæg Forbrugsprofilen for en HK er ved ændrede regler for pensionstillægget viser effekterne af den hårde modregning tydeligt. Høje sammensatte marginalskatter medfører, at agentens optimale forbrugsprofil forvrides væk fra det initiale ønske om en flad forbrugsprofil. I figur 8 ses således, at agenten med en HK indkomstprofil, vælger et højere forbrugsniveau i arbejdslivet og et lavere forbrug som pensionist, som dermed giver ret til pensionstillæg. Sammenlignes tilfældet med de gældende regler med tilfældet helt uden pensionstillæg ses, at forbrugsniveauet for HK eren som pensionist initialt er marginalt højere ved de gældende regler, med fra 70-års alderen falder til at blive markant lavere end tilfældet, hvor pensionstillægget er helt afskaffet. Sammenlignes tilfældet med en afskaffelse af pensionstillægget med tilfældet, hvor alle tildeles et fuldt pensionstillæg, ses, at forbrugsprofilet forskydes næsten parallelt. Det skyldes, at forskellen mellem fuldt og intet pensionstillæg udgør en lumpsum overførsel, der ikke påvirker de sammensatte marginalskatter. Agenten vælger således for fordele pensionstillægget, således at forbruget øges over det meste af livet.

13 Side 13 af 17 Figur 8 Forbrugsprofiler for HK er (fagudd. 2) ved ændrede regler for pensionstillæg Fuldt Aftrappet (30 pct.) Intet Ønskede pensionsindbetalinger ved skattereform Skattereformen medfører primært en reduktion af mellem- og topskat. Mellemskatten fjernes helt, og fradraget i topskatten forhøjes markant. For agenten i modellen medfører det, at de sammenskatte marginalskatter reduceres over det meste af livsforløbet. Samtidigt øget pensionstillægget marginalt med kr. I det nye skattesystem udsættes agenten derfor for markant højere sammensatte marginalskatter når folkepensionstydelserne aftrappes set i forhold til det øvrige indkomstinterval. Dette medfører, at de forvridende effekter af folkepensionssystemet øges markant. Dette fremgår af de sammensatte marginalskatter i figur 3. For agenterne i modellen medfører det, at det også bliver fordelagtigt for dem med kort videregående og lang videregående uddannelse at forvride deres forbrugsprofil, således at de øget forbruget i arbejdslivet og reducerer forbruget som pensionister, og dermed opnår ret til pensionstillæg. Skattereformen medfører desuden, at det bliver relativt mere fordelagtigt at spare op på en bankkonto, fordi det for bankopsparing udelukkende at afkastet, der modregnes i folkepensionen og ikke hele udbetalingen, som det er tilfældet med arbejdsmarkedspensioner. Figur 9 viser de ønskede indbetalingsprocenter før og efter skattereformen. Det ses at ingen grupper ønsker indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspension på de forventede niveauer.

14 Folkeskole 3 Gymnasial 2 Gymnasial 3 Fagudd. 1 HK'er - Fagudd. 2 Fagudd. 3 Kort v.g. 1 Kort v.g. 2 Kort v.g. 3 Mellemlang v.g. 1 Mellemlang v.g. 2 Mellemlang v.g. 3 Lang v.g. 1 Lang v.g. 2 Samf. mv. - Lang Side 14 af 17 Figur 9 Ønskede indbetalingsprocenter til livrente-arbejdsmarkedspension efter skattereform Reform

15 Side 15 af 17 Litteratur: Attanasio Orazio P. and Matthew Wakefield, The effects on consumption and saving of taxing asset returns, December 2007 Revised: 12th March 2008 Browning Martin and Thomas F. Crossley, The Life-Cycle Model of Consumption and Saving, May Carroll Christopher D., The Method of Endogenous Gridpoints for Solving Dynamic Stochastic Optimization Problems, May 29, 2005 Mf.

16 Side 16 af 17 Bilag 1. Uddannelsesgrupperinger Kode Omtent opdeling efter antal personer Uddannelsesgruppe (ved påbegyndt uddannelse) profil Folkeskole 11 Laveste 1/ Uoplyst, Uoplyst 1511 Erhvervsrettede forløb, Forberedende uddannelser 12 Midt 1/ klasse, Grundskole 1006 Efterskoler 8. klasse, Grundskole klasse, Grundskole 1007 Efterskoler 9. klasse, Grundskole 13 Højeste 1/ klasse, Grundskole 1008 Efterskoler 10./11. klasse, Grundskole klasse, Grundskole Gymnasial 21 Laveste 1/ Adgangskurser til videregående udd, Almengymnasial uddannelser 2551, Erhvervsgymnasial 22 Midt 1/ Gymnasiet, Almengymnasial uddannelser 2559 Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, Erhvervsgymnasial 23 Højeste 1/ Hf, Almengymnasial uddannelser 2539 Hhx, Erhvervsgymnasial 2017 Studenterkurser, Almengymnasial uddannelser Faguddannelse 31 Laveste 1/ Service, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3558 Teknik og industri i øvrigt, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3580 Jordbrug og fiskeri, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3520 Pædagogisk, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3555 Grafisk, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3590 Sundhed, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3575 Levnedsmiddel og husholdning, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 32 Midt 1/ Handel og kontor, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 33 Højeste 1/ Transport mv., Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3595 Sikkerhed, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3553 Bygge og anlæg, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3554 Jern og metal, Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående 41 Laveste 1/3 4020, Korte videregående uddannelser 4085 Transport mv., Korte videregående uddannelser 4030 Kunstnerisk, Korte videregående uddannelser 4025 Formidling og erhvervssprog, Korte videregående uddannelser 4080 Jordbrug og fiskeri, Korte videregående uddannelser 4090 Sundhed, Korte videregående uddannelser 4075 Levnedsmiddel og husholdning, Korte videregående uddannelser 42 Midt 1/ Teknisk, Korte videregående uddannelser 43 Højeste 1/ Samfundsfaglig, Korte videregående uddannelser 4095 Politi og forsvar, Korte videregående uddannelser

17 Side 17 af 17 Kode Omtent opdeling efter antal personer Uddannelsesgruppe (ved påbegyndt uddannelse) Mellemlang videregående 51 Laveste 1/3 6059, Bachelor 6030, Bachelor 5080 Jordbrug og fiskeri, Mellemlange videregående uddannelser 6090 Sundhed, Bachelor 6080 Jordbrugsvidenskablig, Bachelor 6035 Naturvidenskabelig, Bachelor 6075 Levnedsmiddel og husholdning, Bachelor 5030 Kunstnerisk, Mellemlange videregående uddannelser 6025 Humanistisk, Bachelor 5075 Levnedsmiddel og husholdning, Mellemlange videregående uddannelser 6039 Samfundsvidenskablig, Bachelor 5085 Transport mv., Mellemlange videregående uddannelser 5095 Forsvar, Mellemlange videregående uddannelser 5035 Naturvidenskabelig, Mellemlange videregående uddannelser 52 Midt 1/ Sundhed, Mellemlange videregående uddannelser 53 Højeste 1/ Pædagogiske, Mellemlange videregående uddannelser 5025 Formidling ogerhvervssprog, Mellemlange videregående uddannelser 5039 Samfundsvidenskabelig, Mellemlange videregående uddannelser 5059 Teknisk, Mellemlange videregående uddannelser Lang videregående 61 Laveste 1/ Kunstnerisk, Lange videregående uddannelser 6525 Humanistisk og teologisk, Lange videregående uddannelser 6580 Jordbrugsvidenskab, Lange videregående uddannelser 6520 Pædagogiske, Lange videregående uddannelser 7030 Kunstnerisk, Forskeruddannelser 7020 Pædagogisk, Forskeruddannelser 62 Midt 1/ Sundhed, Lange videregående uddannelser 6535 Naturvidenskabelig, Lange videregående uddannelser 6559 Teknisk, Lange videregående uddannelser 6575 Levnedsmiddel og husholdning, Lange videregående uddannelser 63 Højeste 1/ Samfundsvidenskabelig, Lange videregående uddannelser 6595 Forsvar, Lange videregående uddannelser 7025 Humanistisk og teologisk, Forskeruddannelser 7035 Naturvidenskabelig, Forskeruddannelser 7080 Jordbrugsvidenskab, Forskeruddannelser 7039 Samfundsvidenskabelig, Forskeruddannelser 7059 Teknisk, Forskeruddannelser 7090 Sundhed, Forskeruddannelser

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

DREAM s livsforløbsmodel - Model og algoritme

DREAM s livsforløbsmodel - Model og algoritme DREAM s livsforløbsmodel - Model og algoritme Peter Stephensen, DREAM 9. September 2009, version.0 Indledning DREAM har påbegyndt et forskningsprojekt finansieret af EPRN-netværkert med titlen Livsforløbsanalyse

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Effektiv beskatning af opsparingsafkast

Effektiv beskatning af opsparingsafkast Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 1-20 Effektiv beskatning af opsparingsafkast i Danmark Jesper Gregers Linaa De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: jl@dors.dk Lars Haagen Pedersen Finansministeriet,

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Effektiv beskatning af opsparingsafkast

Effektiv beskatning af opsparingsafkast Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 1-20 Effektiv beskatning af opsparingsafkast i Danmark Jesper Gregers Linaa De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: jl@dors.dk Lars Haagen Pedersen Finansministeriet,

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Forudsætninger for e-pensionstjek

Forudsætninger for e-pensionstjek Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Alder Årstrin ISCED Ph d

Alder Årstrin ISCED Ph d Uddannelse 1 Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2009 gik

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere