Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskabsstatistik for gartneri 2009"

Transkript

1 Regnskabsstatistik for gartneri 2009

2

3 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009

4 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag 125 Printet hos ParitasDigitalService Papir-udgave Pris 55 kr. Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2010 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik er udarbejdet på grundlag af 287 regnskaber, der er repræsentativt udvalgt blandt landets gartneri-, frugtavls- og planteskolevirksomheder. Udover at danne grundlag for statistikken opfylder regnskabsmaterialet de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. Grundmaterialet til statistikken er bearbejdet efter nogenlunde uændrede retningslinier. Nogle definitionsændringer er beskrevet på side 41. I øvrigt henvises til varedeklarationen, som findes på og hvor bl.a. kilder og regnskabsposter beskrives. Den foreliggende regnskabsstatistik indeholder summariske tabeller for alle gartnerivirksomheder og for driftsformerne potteplanter, væksthusgrønsager, frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole. Endvidere findes tabeller over potteplantegartnerier opdelt efter areal samt tabeller, der viser energiforbruget i væksthusgartnerier. I er der adgang til tidsserier tilbage til Med publiceringen rettes en tak til de gartnere, der har stillet regnskab til rådighed og til de revisionskontorer, der har forestået indberetningen. Bagest i publikationen er vist en liste over de kontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber. Bearbejdningen er foretaget af Danmarks Statistiks kontor for Fødevareerhverv. Steffen Møllenberg har redigeret publikationen. Danmarks Statistik, oktober 2010 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

6 Preface The present accounts statistics are compiled on the basis of a sample of 287 holdings, which are representative of Danish horticultural holdings, including orchards and nurseries. The data are also used by the Farm Accountancy Data Network of the EU. The accounts data have been processed mostly in accordance with unchanged guidelines. A few definitions have been changed. At emnegruppe/emne.aspx?sysrid=137751, a Declaration of Contents providing descriptions of sources and data etc. is available. The present accounts statistics for horticulture include tables providing totals for horticulture and for holdings with pot plants, greenhouse vegetables, vegetables in the open, fruit and berries and for nurseries. Furthermore, tables with pot plant holdings distributed to three size groups are shown. In the database StatBank Denmark, time series starting in 1995 are available. Statistics Denmark would like to thank the holders who participated as well as the accounting offices which supplied the data. On the last page of this publication, the names of the accounting offices that supplied data from at least 3 holdings are stated. The compilation of the accounts data was conducted by the Division for Food Industries at Statistics Denmark. Steffen Møllenberg edited this publication. Statistics Denmark, October 2010 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

7 Indholdsfortegnelse Gartnerierhvervet Potteplantegartnerier Væksthusgrønsager Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Tabeloversigt Materialeudvælgelse og stikprøve Danish horticulture

8

9 Gartneri 7 Gartnerierhvervet 2009 Større bruttoudbytte Lavt driftsresultat men fortsat stor variation i resultaterne Figur 1. Bruttoudbyttet pr. gartnerivirksomhed var i 2009 på godt 4,1 mio. kr. eller 10 pct. mere end i Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2009 på kr., hvilket er næsten på niveau med 2008, jf. tabel 1.1 Driftsomkostningerne var på knap 3,8 mio. kr. efter en stigning på 11 pct., og finansieringsomkostningerne var på mod kr. i Driftsresultatet var herefter på kr. mod kr. i 2008, jf. tabel 1.1. Driftsresultatet i 2008 var det laveste i en længere årrække, men selvom driftsresultatet i gartnerisektoren således fortsat ligger på et for sektoren lavt niveau, er det langt højere end i landbrugsbedrifterne, hvor det i 2009 var på minus kr. i gennemsnit. Der er fortsat stor spredning i resultaterne, idet driftsresultatet for dårligste kvartilgruppe var på minus godt kr., mens det for bedste gruppe var på 1,0 mio. kr., jf. tabel 1.1 og figur 1. Driftsresultat for gartnerierne kr. pr. gartneri Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Kilde: Tabel 1.1 Kraftig strukturudvikling Færre blandede frilandsgartnerier Ændring i arealfordeling Statistikken for 2009 er baseret på 287 regnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerivirksomheder. Antallet af gartnerivirksomheder faldt ret kraftigt i forhold til 2008, hvor antallet imidlertid steg. Tendensen har dog i en længere årrække været et faldende antal gartnerivirksomheder, og antallet i 2009 passer således ind i denne talrække. Blandt gartnerierne var der størst fald i antallet af frilandsgartnerier med blandet produktion, mens faldet i antal var relativt mindre blandt de fem største driftsformer og i øvrigt blandt de største gartnerivirksomheder målt i standarddækningsbidrag, se fx tabel 7.1. Faldet i antal gartnerier kan i nogen grad hænge sammen med faldet i driftsresultat i de senere år. Udviklingen de seneste 10 år for de to største driftsformer, potteplanter og frilandsgrønsager, fremgår af figur 11. Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år, hvilket især kan have haft ind-

10 8 Gartneri flydelse på udviklingen i antal gartnerier netop i grupperne af blandede frilandsgartnerier. Fra 2008 til 2009 faldt de samlede danske arealer med planteskole og med frugt og bær, mens der var en lille stigning for frilandsgrønsager. Endelig var der et lille fald i det danske væksthusareal. Figur 2. Investeringer og afskrivninger (gartneriaktiver), alle gartnerier kr. pr. gartneri Investeringer (50) Afskrivninger (31) Kilde: Tabel Anm.: Tallene i parentes henviser til tabellerne samt ordforklaringen. Fald i investeringerne Figur 3. Investeringer i gartneriaktiver faldt kraftigt fra kr. pr. virksomhed i 2008 til kr. i 2009, jf. tabel 1.2, og var derved de laveste i den analyserede 5-årsperiode. Afskrivningerne steg og var i 2009 lidt større end investeringerne, hvorved nettoinvesteringerne, dvs. investeringer minus afskrivninger, blev negative, se figur 2. Der var store fald for såvel væksthuse som inventar, se tabel 1.2, mens der var en mindre stigning for gartneriaktiver i øvrigt, hvorunder der var større ejendomserhvervelse end året før. Kapitalændringer på aktiver, alle gartnerier kr. pr. gartneri Andre aktiver Gartneriaktiver Kilde: og tabel 1.1 Egenfinansiering Mere end 90 pct. af investeringerne blev egenfinansieret. Der blev optaget realkreditlån mv. svarende til mere end den resterende finansiering, mens der til gengæld blev afviklet bankgæld.

11 Gartneri 9 Højere gældsprocent Der var i modsætning til året før ingen kapitalgevinster på aktiverne, men derimod mindre tab, se figur 3. I tidligere år blev den offentlige vurdering som princip anvendt ved fastsættelse af værdien af fast ejendom, men for 2009 anvendes anlægskartotek i en del af regnskaberne. Gældsprocenten ved slutningen af året var 48, hvilket er 3 procentpoint højere end ét år tidligere, jf. tabel 1.2. Potteplantegartnerier Større bruttoudbytte og omkostninger lavere driftsresultat Driftsresultatet pr. potteplantegartneri faldt med kr. til kr. i Det var fjerde år i træk, at driftsresultatet faldt. Både bruttoudbytte og driftsomkostninger var kr. større end året før, men også finansieringsomkostningerne steg, og de generelle driftstilskud faldt lidt, se tabel 2.1. Figur 4. Strukturudvikling i potteplantegartnerierne Gnsl. størrelse, kvm. Antal gartnerier Væksthusareal pr. gartneri (3) Kilde: Tabel 2.1 Antal potteplantegartnerier (1) Større, men færre gartnerier Lavere potteplantepriser Større arbejdskraftforbrug og lønudgifter Væksthusarealet pr. potteplantegartneri steg med 900 m 2 til m 2 (se tabel 2.1 og figur 4), mens antallet af potteplantegartnerier faldt fra 324 til 292. Strukturudviklingen var således endnu kraftigere end i de nærmest foregående år. Udviklingen i de seneste 10 år i antal potteplantegartnerier og driftsresultat er vist i figur 11, hvor der sammenlignes med gartnerier med frilandsgrønsager. Bruttoudbyttet pr. gartneri steg til 8,0 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 med potteplanter steg til 722 kr. fra 708 kr. året før til trods for, at prisen på potteplanter faldt med 3 pct., jf. Jordbrugets prisforhold De generelle driftstilskud faldt med kr. til kr. En stor del af tilskuddene blev ydet på grundlag af landdistriktsordningerne. Blandt driftsomkostningerne var der kr. med fragt og salgsafgifter, som for første gang vises som en selvstændig post. Blandt de øvrige poster steg især de to største poster, lønnet arbejdskraft og energi, førstnævnte pga. flere arbejdstimer og højere timeløn og sidstnævnte pga. større energiforbrug. Generelt hænger stigningerne sammen med, at

12 10 Gartneri gartnerierne var større end året før. Finansieringsomkostningerne steg med kr. bl.a. pga. større gæld, se tabel 2.1 og 2.2. men højere lønningsevne Næsten uændret energiforbrug pr. m 2 væksthus Bedste resultater i de største gartnerier Figur 5. Lønningsevnen pr. arbejdstime steg på trods af faldet i driftsresultat fra 147 til 155 kr., bl.a. pga. den højere timeløn. Energiforbruget (inkl. elforbrug) til opvarmning steg i forhold til året før, men da væksthusarealet også steg, var energiforbruget pr. m 2 næsten uændret 1,47 gigajoule. Fordelingen af energiforbruget på energityper fremgår af tabel 2.6. Det var i de største potteplantegartnerier, man fandt det største gennemsnitlige driftsresultat og den største lønningsevne. Driftsresultatet i gruppen med mindst m 2 væksthusareal var på kr. i gennemsnit, mens det var på henholdsvis kr. og kr. i gartnerier på m 2 og under m 2. Lønningsevnen i de tre grupper var på hhv. 175, 141 og 102 kr. pr. time. Forskellen i driftsresultat mellem størrelsesgrupperne var imidlertid mindre end året før. Driftsresultat for potteplantegartnerierne kr. pr. gartneri Kilde: Tabel 2.1 Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gns. potteplantegartnerier Stor spredning i driftsresultatet Stort fald i investeringerne Spredningen i driftsresultatet er fortsat stor. I forhold til 2008 faldt gennemsnittet for både den dårligste gruppe og den bedste gruppe. For den bedste fjerdedel af gartnerierne var driftsresultatet i gennemsnit på knap 1,3 mio. kr., mens det var på minus godt kr. i den dårligste fjerdedel, se tabel 2.1 og figur 5. Efter en stor stigning i investeringerne i 2008 faldt de til femårsperiodens laveste niveau, kr. pr. gartneri i Samtidig steg afskrivningerne lidt til kr., dvs. nettoinvesteringerne var negative med mere end kr. Der var næsten ingen investeringer i væksthuse kun kr. mod kr. i Investeringer i inventar faldt med mere end tre fjerdedele til kr. pr. gartneri. Investering i gartneriaktiver i øvrigt var derimod næsten uændret kr. (tabel 2.2 og figur 6). Som i tidligere år var investeringerne størst blandt de store gartnerier, se tabel

13 Gartneri 11 Figur 6. Investeringer i potteplantegartnerier kr. pr. gartneri Øvrige gartneriaktiver (49) Inventar (48) Væksthuse (47) Kilde: Tabel 2.2 Kun egenfinansiering Lidt større gældsprocent Egenfinansieringen kunne mere end dække investeringerne, og der var således også plads til at afdrage på gælden, se tabel 2.2. Egenkapitalen ved udgangen af året var på 5,1 mio. kr. eller næsten uændret i forhold til Da fremmedkapitalen imidlertid var højere end året før, var gældsprocenten ved udgangen af året på 60 mod 58 ét år tidligere. Væksthusgrønsager Driftsresultatet det største siden 2005 I gennemsnit uændrede produktpriser Stigning og fald blandt omkostningerne Lavere energiforbrug Driftsresultatet pr. gartneri med væksthusgrønsager steg fra kr. i 2008 til kr. i 2009 og var hermed det største siden Både bruttoudbytte og omkostninger steg, hvilket hænger sammen med, at væksthusarealet pr. gartneri steg med godt 800 m 2 til m 2, mens antallet af gartnerier faldt med 6 til 67, jf. tabel 3.1. Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrønsager var på 7,8 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. m 2 med grønsager var på 430 kr. sammenlignet med 441 kr. året før. Sammenlignet med 2008 var prisen på væksthusgrønsager i gennemsnit uændret, jf. Jordbrugets prisforhold Der var imidlertid store forskelle mellem grønsagsarterne, idet agurker og salat steg med hhv. 15 og 6 pct., mens tomater faldt med 16 pct. Fordelingen af omkostningstyper og driftsresultat fremgår af figur 7 og tabel 3.1. Omkostninger til energi og til lønnet arbejdskraft faldt, mens der var stigning for en række andre omkostningsposter. Omkostninger til fragt og salgsafgifter var med kr. større for væksthusgrønsager end for de øvrige driftsformer. Faldet i energiomkostninger skyldes lavere energiforbrug. Energiforbruget til opvarmning (inkl. elforbrug) faldt således fra 1,8 til 1,5 gigajoule pr. m 2.

14 12 Gartneri Figur 7. Omkostninger og driftsresultat, væksthusgrønsager Nettorenteudgifter mv. Driftsresultat Plantemateriale Gødning og kemikalier Emballage Lønnet arb.kraft Energi Afskrivning Andre varer og tjenester Kilde: Tabel 3.1 Lavere omkostninger til arbejdskraft og energi Større lønningsevne Større spredning i resultatet Stigende investeringer i væksthuse og inventar Større gældsprocent Løn og energi er meget væsentlige omkostningsposter ved produktion af væksthusgrønsager, hvilket er illustreret i figur 8. Som det fremgår, lykkedes det at effektivisere i 2009, så omkostningerne til såvel energi som lønnet arbejdskraft faldt. Lønningsevnen pr. time steg fra 154 kr. i 2008 til 164 kr., mens forrentningsprocenten steg fra 0,2 til 3,3, jf. tabel 3.1. Finansieringsomkostningerne, dvs. nettorenteudgifterne samt leasing af inventar og leje af driftsbygninger, faldt lidt fra kr. til kr. Forskellen i driftsresultat i dårligste og bedste fjerdedel af gartnerierne steg markant i forhold til I 2009 var resultatet i gennemsnit i den dårligste fjerdedel på -1,3 mio. kr., mens det i den bedste fjerdedel var på 2,3 mio. kr., se tabel 3.1. Investeringer i gartneriaktiver faldt lidt til kr. pr. gartneri. Imidlertid var der markante stigninger for såvel væksthuse som inventar, jf. tabel 3.2. Investeringer i gartneriaktiver i øvrigt var negative, hvilket skyldes fald i lagerbeholdninger samt ejendomserhvervelse. Investeringerne var igen væsentligt lavere end afskrivningerne. Egenkapitalen faldt i forhold til Gældsprocenten blev på 55 ved udgangen af 2009 mod 48 året før.

15 Gartneri 13 Figur 8. Lønnet arbejdskraft og energi i pct. af bruttoudbyttet, gartnerier med væksthusgrønsager 35 Omkostninger i pct. Lønnet arbejdskraft Energi 20 Obs! tal for bruttoudbytte gjort sammenlignelige med 2008 og 2009 vha. skøn. Kilde: Tabel 3.1 Frilandsgrønsager Større driftsresultat Figur 9 Driftsresultatet steg med godt kr. til kr. pr. gartneri med frilandsgrønsager i Bag denne udvikling ligger en markant stigning i såvel bruttoudbytte som omkostninger, hvoraf førstnævnte steg mest. Omkostninger og driftsresultat, frilandsgrønsager kr. pr. gartneri Varer og tjenesteydelser mv. 1 Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Nettorenteudgifter Driftsresultat 1 I 2008 og 2009 inkl. fragt og salgsafgifter Kilde: Tabel 4.1 Større areal pr. gartneri Gartneriernes samlede areal steg med knap 8 ha til 60,6 ha i gennemsnit. Heraf steg arealet med grønsager pr. gartneri med knap 2 ha til 23,9 ha, og arealet med landbrugsafgrøder steg med knap 6 ha til 35,8 ha, se tabel 4.1 og figur 10. Herudover findes mindre arealer med andre gartneriafgrøder. Arbejdsforbruget pr. gartneri steg med godt til 9.817, hvoraf den lønnede arbejdskraft udgjorde timer.

16 14 Gartneri Mere positiv udvikling for frilandsgrønsager end for potteplanter Sammenfaldende tendenser Større bruttoudbytte pr. gartneri Figur 10. Antallet af gartnerier med frilandsgrønsager på 239 var en tilbagegang i forhold til 2009, men tilbagegangen var relativt mindre end for de fleste af de øvrige driftsformer. Figur 11 viser udviklingen over en tiårig periode for antal gartnerier med hhv. frilandsgrønsager og potteplanter og det driftsresultat, de i gennemsnit genererede. Det fremgår, at mens antal potteplantegartnerier faldt (og det gælder også for det samlede antal gartnerier i Danmark), var der en lille stigning i antal gartnerier med frilandsgrønsager. Ydermere fremgår det af figur 11, at tendensen i udvikling i driftsresultat lignede den for antal gartnerier, dvs. en stigende tendens for driftsresultatet for frilandsgrønsager og en faldende tendens for potteplanter. For begge typer gartnerier gælder, at gennemsnitsstørrelsen for gartnerierne steg ganske kraftigt gennem perioden. For gartnerier med frilandsgrønsager var bruttoudbyttet på knap 4,1 mio. kr. pr. gartneri i 2009, hvilket er kr. mere end i Generelle driftstilskud udgjorde kr., hvoraf kr. stammer fra enkeltbetalingsordningen. Sammenlignet med 2008 har der været en lille stigning i tilskud fra enkeltbetalingsordningen, pga. det øgede areal. Det dyrkede areals fordeling på hovedafgrøde 1 og øvrige afgrøder Hektar pr. virksomhed Landbrugsafgrøder mv. Hovedafgrøde Grønsager på friland Frugt og bær Planteskole 1 Grønsager på friland, frugt og bær samt planteskole Kilde: Tabel 4.1, 5.1 og 6.1 Større bruttoudbytte pr. ha Større omkostninger Bruttoudbyttet pr. ha med frilandsgrønsager var på kr. eller noget mere end året før på trods af prisfald på produkterne på 2 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Der har således været et større mængdemæssigt udbytte og/eller en anderledes produktsammensætning. Landbrugsafgrøder har et langt lavere bruttoudbytte pr. ha end grønsager. De samlede driftsomkostninger steg med kr. Fragt og salgsafgifter udgjorde i 2009, første gang posten er vist separat, se tabel 4.1. Der var stigninger for en række poster. Bl.a. steg lønomkostningerne pga. flere lønnede timer. Nettorenteudgifterne var på kr. en stigning på kr. i forhold til året før.

17 Gartneri 15 Lavere lønningsevne pr. time Figur 11. På trods af stigningen i driftsresultatet faldt lønningsevnen fra 125 til 114 kr. pr. time, hvilket bl.a. skyldes større værdi af jordbrugsaktiverne primo, hvis forrentning er indregnet i lønningsevnen. Forrentningsprocenten steg fra 0,4 til 1,0. Udvikling i antal gartnerier og driftsresultat for frilandsgrønsager og potteplanter Antal 600 gartnerier 500 Antal potteplantegartnerier Driftsresultat, 1000 kr Driftsresultat potteplantegartnerier Antal gartnerier med frilandsgrønsager Driftsresultat frilandsgrønsager Kilde: Fortsat stor variation gartnerierne imellem Lidt lavere investeringer Negative kapitalændringer - lidt højere gældsprocent Variationen i driftsresultatet gartnerierne imellem var fortsat stor. Således var gennemsnittet for den bedste fjerdedel af gartnerier med frilandsgrønsager på 1,2 mio. kr., mens det i den dårligste fjerdedel var på minus kr., se tabel 4.1. Investeringer i gartneriaktiver faldt med godt kr. til godt kr. i 2009 (tabel 4.2). Såvel investeringer i inventar som i gartneriaktiver i øvrigt faldt. Gartneriinvesteringerne var fortsat større end afskrivningerne, som var på kr. Egenkapitalen blev påvirket af fald i værdien af jord, måske især hvor den offentlige vurdering ikke er anvendt. Jordværdien målt med den offentlige vurdering er oftest lavere end den handelsværdi, som indgår i anlægskartotekerne. Da den forpagtede jord vurderes til en tilsvarende hektarpris, er værdien af det tilforpagtede steget i forhold til tidligere år. En del af kapitalændringerne påhviler den forpagtede ejendom og indgår som positiv værdi under andre kapitalændringer. Gældsprocenten blev på 45 ved udgangen af året mod 43 året før.

18 16 Gartneri Frugt og bær Positivt driftsresultat Mere intensiv dyrkning Større lønomkostninger Fortsat mange plantager på deltidsbasis Stor spredning i resultaterne Figur 12 Driftsresultatet steg med kr. til kr. i Resultatet er det næstbedste i den analyserede femårsperiode, se figur 12 samt tabel 5.1. Både bruttoudbyttet og omkostningerne steg, men omkostningerne steg mindst. I forhold til 2008 steg arealet med frugt og bær pr. virksomhed med 1 ha til 18,1 ha, mens øvrige dyrkede arealer faldt til 3,1 ha (figur 10 og tabel 5.1). Bruttoudbyttet pr. ha. med frugt og bær steg fra til kr. på trods af prisfald på produkterne på i gennemsnit 27 pct., ifølge Jordbrugets prisforhold Der må således være høstet væsentlig større mængder pr. hektar måske i en dyrere kvalitet og dermed mere intensiv dyrkning. Flere poster blandt driftsomkostningerne steg, herunder især løn, som især steg pga. flere arbejdstimer. Det kunne skyldes, at mere frugt skulle plukkes. Nettorenteudgifterne faldt marginalt, mens de generelle driftstilskud steg. Foruden tilskud ifølge enkeltbetalingsordningen var der især ydet tilskud under landdistriktsordningen. Arbejdsforbruget steg år for år mellem 2005 og Fra 2008 til 2009 skete stigningen imidlertid udelukkende i den lønnede arbejdsindsats. Brugerfamiliens arbejdsindsats udgjorde i 2009 blot timer, hvilket svarer til 0,8 fuldtidsbeskæftigede personer. Plantagedriften er således fortsat hobbypræget for en række plantager. Der var fortsat stor spredning i resultaterne plantagerne imellem, I den bedste fjerdedel var driftsresultatet i gennemsnit på knap kr., og i den dårligste fjerdedel af plantagerne opnåedes et driftsresultat på minus godt kr. i gennemsnit, se tabel 5.1. Løbende indkomst og driftsresultat, frugt og bær kr. pr. virksomhed Løbende indkomst (242) Heraf driftsresultat (236) Kilde: Tabel 5.2 Større investeringer Investeringer i plantageaktiver steg til kr. pr. plantage, jf. tabel 5.2. Investeringer i inventar faldt dog en del til kr., mens investeringer i gartneriaktiver i øvrigt steg, især pga. ejendomserhvervelse

19 Gartneri 17 samt frugttræer og bærbuske.. Investeringerne var større end afskrivningerne, som var på kr., se tabel 5.1. Lille opsparing Højere gældsprocent Brugerfamilien havde indkomster fra kilder uden for plantagen af nogenlunde samme størrelse som i 2008, hvorfor den løbende indkomst steg til kr. (tabel 5.2). Privatforbrug og skat var tilsammen næsten lige så store, og der blev en løbende opsparing på kr. Egenkapitalen faldt, bl.a. pga. fald i værdien af jord. Gældsprocenten steg til 44 fra 36 ved udgangen af Planteskole Lavere driftsresultat Figur 13. Driftsresultatet pr. planteskole faldt med kr. til kr. Udviklingen er et resultat af, at omkostningerne faldt lidt mindre end bruttoudbyttet. Planteskolearealet pr. planteskole var på 14,7 ha eller 0,8 ha mere end i 2008, mens arealet med øvrige afgrøder faldt med knap 4 ha til 5,4 ha, se tabel 6.1 og figur 10. Anvendelse af bruttoudbytte + tilskud, planteskoler kr. pr. planteskole Driftsresultat (36) Nettorenteudgifter (35) Lønnet arbejdskraft (32) Afskrivninger (31) 1 I 2008 og 2009 inkl. fragt og salgsafgifter Kilde: Tabel 6.1 Varer og tjenesteydelser 1 Lavere arbejdsforbrug Lidt lavere omkostninger Bruttoudbyttet pr. planteskole faldt med godt kr. til knap 3,3 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. ha med planteskole var på kr., hvilket var et fald på godt kr. i forhold til 2008 på trods af, at priserne på planteskoleprodukter steg med 3 pct. fra 2008 til 2009, jf. Jordbrugets prisforhold Til gengæld var der en svag stigning i bruttoudbytte pr. arbejdstime jf. figur 14, idet det samlede arbejdsforbrug faldt. Bruttoudbyttet pr. arbejdstime har i femårsperioden udvist en mere stabil tendens end bruttoudbyttet pr. ha. Der kan være stor forskel i dyrkningsintensitet planteskolerne imellem pga. bl.a. produktsortiment, og hvorvidt planterne sælges i potte. Driftsomkostningerne faldt med kr. til 2,9 mio. kr., se tabel 6.1 og figur 13. Lønnet arbejdskraft faldt mest med kr., da også antallet af lønnede timer faldt. Der var bl.a. også fald i omkostninger til

20 18 Gartneri udsæd samt potter og vækstmedier, hvilket kan ses i sammenhæng med den lavere dyrkningsintensitet. Mindre enkeltbetaling Lidt mindre spredning i resultaterne Fald i investeringerne Lidt større gældsprocent Figur 14. Generelle driftstilskud faldt især pga. mindre samlet areal og deraf følgende lavere støtte fra enkeltbetalingsordningen. Nettorenteudgifterne var med kr. næsten uændrede. Lønningsevnen pr. time faldt, mens forrentningsprocenten faktisk steg lidt pga. udviklingen i brugerfamiliens arbejdsindsats. Variationen i driftsresultatet planteskolerne imellem var mindre end i 2008, da driftsresultatet for den dårligste fjerdedel var lidt højere og resultatet i den bedste fjerdedel var lavere. For 2009 var de to tal hhv. minus godt kr. og knap kr. De samlede investeringer i planteskoleaktiver faldt kraftigt til kr. Inventarinvesteringerne blev reduceret med kr. til kr. Der blev i modsætning til de foregående år investeret et mindre beløb i væksthuse. Posten gartneriaktiver i øvrigt faldt kraftigt til kr. Egenkapitalen ændrede sig kun lidt. Gældsprocenten steg med 2 i forhold til året før til 40 ved udgangen af Arbejdsforbrug samt driftsresultat og bruttoudbytte pr. arbejdstime, planteskoler 400 Driftsresultat og bruttoudbytte pr. time Arbejdsforbrug, timer Driftsresultat, kr. pr. arbejdstime Bruttoudbytte, kr. pr. arbejdstime Arbejdsforbrug (6) Kilde: Tabel 6.1

21 Gartneri 19 Tabeloversigt Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Tabel 1.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Tabel 2.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 3.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Tabel 4.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Tabel 5.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Tabel 6.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 7.1 Fordeling af populationen af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Tabel 7.2 Fordeling af stikprøven af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Tabel 7.3 Størrelsesenhed omregnet til arealer og kroner

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 25 Gartneriregnskabsstatistik 2004 Horticultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 23 Gartneriregnskabsstatistik 2002 Horticultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 22 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Horticultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie D nr. 21. Gartneriregnskabsstatistik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie D nr. 21. Gartneriregnskabsstatistik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie D nr. 21 Gartneriregnskabsstatistik 2000 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie D nr.

Læs mere

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Accounts Statistics for Agriculture 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag

Læs mere

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 4 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Aquaculture Account Statistics 2007 København 2008 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 FOI 1 Signatur- - Nul eller mindre

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Accounts Statistics for Agriculture 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag:

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 86 Landbrugsregnskabsstatistik 2001 Agricultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2011 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner

Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C Forfatter: Steffen Møllenberg E-mail: steffen@foi.dk Gartneriregnskabsstatistik

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 9 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Account Statistics for organic farming 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Dansk gartneri i tal 2004

Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneris produkter er enten smukke eller sunde - i mange tilfælde er der tilmed tale om et "både og". Og på trods af mangfoldigheden er de alligevel kendte af forbrugerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse

Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse Gartneriets økonomi 1995-99 med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse Henrik Bolding Pedersen og Steffen Møllenberg SJFI Working Paper no. 17/2001 Gartneriets økonomi 1995-99

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Udgivet af Danmarks Statistik November 2002 106. årgang ISBN 87-501-1270-8 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1317-8 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Københavns Universitet. Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen. Publication date: 2003

Københavns Universitet. Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen. Publication date: 2003 university of copenhagen Københavns Universitet Vækst med vilje - Gartneri Pedersen, Henrik Bolding; Møllenberg, Steffen Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

EU s regnskabsstatistik for jordbrug

EU s regnskabsstatistik for jordbrug EU s regnskabsstatistik for jordbrug - metoder og resultater vedrørende Danmark Steffen Møllenberg E-mail: steffen@sjfi.dk Juli 2001 Abstract Hvert år udarbejdes i Bruxelles (RICA) en fælles regnskabsstatistik

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie F nr. 5. Fiskeriregnskabsstatistik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie F nr. 5. Fiskeriregnskabsstatistik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie F nr. 5 Fiskeriregnskabsstatistik 1999 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie F nr.

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Fødevareøkonomisk Institut Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner København 2002 2 Materialeudvælgelse, beregningsmetoder og definitioner, FØI Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015 Steffen Møllenberg Tlf. 39 17 31 16 E-mail: sml@dst.dk Marts 2016 SML Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015 Indhold: Vejledende statuspriser for gartneriprodukter... 2

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Fiskeriregnskabsstatistik

Fiskeriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie F nr. 7 Fiskeriregnskabsstatistik 2001 Account Statistics for Fishery 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Bestyrelsesmøde 29. maj 2015

Bestyrelsesmøde 29. maj 2015 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 29. maj 2015 21. maj 2015 Pkt. 5. Rapportering for 1. kvartal

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Fiskeriregnskabsstatistik

Fiskeriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie F nr. 9 Fiskeriregnskabsstatistik 2003 Account Statistics for Fishery 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter

Læs mere

Statistikdokumentation for Regnskabsstatistik for jordbrug 2012

Statistikdokumentation for Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Statistikdokumentation for Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 1 / 14 1 Indledning Formålet med Regnskabsstatistik for jordbrug er at belyse økonomien i jordbruget, herunder økonomien i landbruget og

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23

K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23 K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier regnskabsanalyse / gartnerier 2013 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 29. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det største underskud nogensinde.

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Fiskeriregnskabsstatistik

Fiskeriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie F nr. 10 Fiskeriregnskabsstatistik 2004 Account Statistics for Fishery 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber 1. Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter - er steget,

Læs mere

Admiral Capital A/S Delårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2015

Admiral Capital A/S Delårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2015 Nasdaq Copenhagen A/S nr. 3 / 2016 Aarhus, 29. februar 2016 CVR. nr. 29 24 64 91 www.admiralcapital.dk Admiral Capital A/S Delårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2015 Bestyrelsen i Admiral Capital

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter etc. - er steget

Læs mere