Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskabsstatistik for gartneri 2009"

Transkript

1 Regnskabsstatistik for gartneri 2009

2

3 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009

4 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag 125 Printet hos ParitasDigitalService Papir-udgave Pris 55 kr. Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2010 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik er udarbejdet på grundlag af 287 regnskaber, der er repræsentativt udvalgt blandt landets gartneri-, frugtavls- og planteskolevirksomheder. Udover at danne grundlag for statistikken opfylder regnskabsmaterialet de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. Grundmaterialet til statistikken er bearbejdet efter nogenlunde uændrede retningslinier. Nogle definitionsændringer er beskrevet på side 41. I øvrigt henvises til varedeklarationen, som findes på og hvor bl.a. kilder og regnskabsposter beskrives. Den foreliggende regnskabsstatistik indeholder summariske tabeller for alle gartnerivirksomheder og for driftsformerne potteplanter, væksthusgrønsager, frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole. Endvidere findes tabeller over potteplantegartnerier opdelt efter areal samt tabeller, der viser energiforbruget i væksthusgartnerier. I er der adgang til tidsserier tilbage til Med publiceringen rettes en tak til de gartnere, der har stillet regnskab til rådighed og til de revisionskontorer, der har forestået indberetningen. Bagest i publikationen er vist en liste over de kontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber. Bearbejdningen er foretaget af Danmarks Statistiks kontor for Fødevareerhverv. Steffen Møllenberg har redigeret publikationen. Danmarks Statistik, oktober 2010 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

6 Preface The present accounts statistics are compiled on the basis of a sample of 287 holdings, which are representative of Danish horticultural holdings, including orchards and nurseries. The data are also used by the Farm Accountancy Data Network of the EU. The accounts data have been processed mostly in accordance with unchanged guidelines. A few definitions have been changed. At emnegruppe/emne.aspx?sysrid=137751, a Declaration of Contents providing descriptions of sources and data etc. is available. The present accounts statistics for horticulture include tables providing totals for horticulture and for holdings with pot plants, greenhouse vegetables, vegetables in the open, fruit and berries and for nurseries. Furthermore, tables with pot plant holdings distributed to three size groups are shown. In the database StatBank Denmark, time series starting in 1995 are available. Statistics Denmark would like to thank the holders who participated as well as the accounting offices which supplied the data. On the last page of this publication, the names of the accounting offices that supplied data from at least 3 holdings are stated. The compilation of the accounts data was conducted by the Division for Food Industries at Statistics Denmark. Steffen Møllenberg edited this publication. Statistics Denmark, October 2010 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

7 Indholdsfortegnelse Gartnerierhvervet Potteplantegartnerier Væksthusgrønsager Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Tabeloversigt Materialeudvælgelse og stikprøve Danish horticulture

8

9 Gartneri 7 Gartnerierhvervet 2009 Større bruttoudbytte Lavt driftsresultat men fortsat stor variation i resultaterne Figur 1. Bruttoudbyttet pr. gartnerivirksomhed var i 2009 på godt 4,1 mio. kr. eller 10 pct. mere end i Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2009 på kr., hvilket er næsten på niveau med 2008, jf. tabel 1.1 Driftsomkostningerne var på knap 3,8 mio. kr. efter en stigning på 11 pct., og finansieringsomkostningerne var på mod kr. i Driftsresultatet var herefter på kr. mod kr. i 2008, jf. tabel 1.1. Driftsresultatet i 2008 var det laveste i en længere årrække, men selvom driftsresultatet i gartnerisektoren således fortsat ligger på et for sektoren lavt niveau, er det langt højere end i landbrugsbedrifterne, hvor det i 2009 var på minus kr. i gennemsnit. Der er fortsat stor spredning i resultaterne, idet driftsresultatet for dårligste kvartilgruppe var på minus godt kr., mens det for bedste gruppe var på 1,0 mio. kr., jf. tabel 1.1 og figur 1. Driftsresultat for gartnerierne kr. pr. gartneri Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Kilde: Tabel 1.1 Kraftig strukturudvikling Færre blandede frilandsgartnerier Ændring i arealfordeling Statistikken for 2009 er baseret på 287 regnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerivirksomheder. Antallet af gartnerivirksomheder faldt ret kraftigt i forhold til 2008, hvor antallet imidlertid steg. Tendensen har dog i en længere årrække været et faldende antal gartnerivirksomheder, og antallet i 2009 passer således ind i denne talrække. Blandt gartnerierne var der størst fald i antallet af frilandsgartnerier med blandet produktion, mens faldet i antal var relativt mindre blandt de fem største driftsformer og i øvrigt blandt de største gartnerivirksomheder målt i standarddækningsbidrag, se fx tabel 7.1. Faldet i antal gartnerier kan i nogen grad hænge sammen med faldet i driftsresultat i de senere år. Udviklingen de seneste 10 år for de to største driftsformer, potteplanter og frilandsgrønsager, fremgår af figur 11. Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år, hvilket især kan have haft ind-

10 8 Gartneri flydelse på udviklingen i antal gartnerier netop i grupperne af blandede frilandsgartnerier. Fra 2008 til 2009 faldt de samlede danske arealer med planteskole og med frugt og bær, mens der var en lille stigning for frilandsgrønsager. Endelig var der et lille fald i det danske væksthusareal. Figur 2. Investeringer og afskrivninger (gartneriaktiver), alle gartnerier kr. pr. gartneri Investeringer (50) Afskrivninger (31) Kilde: Tabel Anm.: Tallene i parentes henviser til tabellerne samt ordforklaringen. Fald i investeringerne Figur 3. Investeringer i gartneriaktiver faldt kraftigt fra kr. pr. virksomhed i 2008 til kr. i 2009, jf. tabel 1.2, og var derved de laveste i den analyserede 5-årsperiode. Afskrivningerne steg og var i 2009 lidt større end investeringerne, hvorved nettoinvesteringerne, dvs. investeringer minus afskrivninger, blev negative, se figur 2. Der var store fald for såvel væksthuse som inventar, se tabel 1.2, mens der var en mindre stigning for gartneriaktiver i øvrigt, hvorunder der var større ejendomserhvervelse end året før. Kapitalændringer på aktiver, alle gartnerier kr. pr. gartneri Andre aktiver Gartneriaktiver Kilde: og tabel 1.1 Egenfinansiering Mere end 90 pct. af investeringerne blev egenfinansieret. Der blev optaget realkreditlån mv. svarende til mere end den resterende finansiering, mens der til gengæld blev afviklet bankgæld.

11 Gartneri 9 Højere gældsprocent Der var i modsætning til året før ingen kapitalgevinster på aktiverne, men derimod mindre tab, se figur 3. I tidligere år blev den offentlige vurdering som princip anvendt ved fastsættelse af værdien af fast ejendom, men for 2009 anvendes anlægskartotek i en del af regnskaberne. Gældsprocenten ved slutningen af året var 48, hvilket er 3 procentpoint højere end ét år tidligere, jf. tabel 1.2. Potteplantegartnerier Større bruttoudbytte og omkostninger lavere driftsresultat Driftsresultatet pr. potteplantegartneri faldt med kr. til kr. i Det var fjerde år i træk, at driftsresultatet faldt. Både bruttoudbytte og driftsomkostninger var kr. større end året før, men også finansieringsomkostningerne steg, og de generelle driftstilskud faldt lidt, se tabel 2.1. Figur 4. Strukturudvikling i potteplantegartnerierne Gnsl. størrelse, kvm. Antal gartnerier Væksthusareal pr. gartneri (3) Kilde: Tabel 2.1 Antal potteplantegartnerier (1) Større, men færre gartnerier Lavere potteplantepriser Større arbejdskraftforbrug og lønudgifter Væksthusarealet pr. potteplantegartneri steg med 900 m 2 til m 2 (se tabel 2.1 og figur 4), mens antallet af potteplantegartnerier faldt fra 324 til 292. Strukturudviklingen var således endnu kraftigere end i de nærmest foregående år. Udviklingen i de seneste 10 år i antal potteplantegartnerier og driftsresultat er vist i figur 11, hvor der sammenlignes med gartnerier med frilandsgrønsager. Bruttoudbyttet pr. gartneri steg til 8,0 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 med potteplanter steg til 722 kr. fra 708 kr. året før til trods for, at prisen på potteplanter faldt med 3 pct., jf. Jordbrugets prisforhold De generelle driftstilskud faldt med kr. til kr. En stor del af tilskuddene blev ydet på grundlag af landdistriktsordningerne. Blandt driftsomkostningerne var der kr. med fragt og salgsafgifter, som for første gang vises som en selvstændig post. Blandt de øvrige poster steg især de to største poster, lønnet arbejdskraft og energi, førstnævnte pga. flere arbejdstimer og højere timeløn og sidstnævnte pga. større energiforbrug. Generelt hænger stigningerne sammen med, at

12 10 Gartneri gartnerierne var større end året før. Finansieringsomkostningerne steg med kr. bl.a. pga. større gæld, se tabel 2.1 og 2.2. men højere lønningsevne Næsten uændret energiforbrug pr. m 2 væksthus Bedste resultater i de største gartnerier Figur 5. Lønningsevnen pr. arbejdstime steg på trods af faldet i driftsresultat fra 147 til 155 kr., bl.a. pga. den højere timeløn. Energiforbruget (inkl. elforbrug) til opvarmning steg i forhold til året før, men da væksthusarealet også steg, var energiforbruget pr. m 2 næsten uændret 1,47 gigajoule. Fordelingen af energiforbruget på energityper fremgår af tabel 2.6. Det var i de største potteplantegartnerier, man fandt det største gennemsnitlige driftsresultat og den største lønningsevne. Driftsresultatet i gruppen med mindst m 2 væksthusareal var på kr. i gennemsnit, mens det var på henholdsvis kr. og kr. i gartnerier på m 2 og under m 2. Lønningsevnen i de tre grupper var på hhv. 175, 141 og 102 kr. pr. time. Forskellen i driftsresultat mellem størrelsesgrupperne var imidlertid mindre end året før. Driftsresultat for potteplantegartnerierne kr. pr. gartneri Kilde: Tabel 2.1 Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gns. potteplantegartnerier Stor spredning i driftsresultatet Stort fald i investeringerne Spredningen i driftsresultatet er fortsat stor. I forhold til 2008 faldt gennemsnittet for både den dårligste gruppe og den bedste gruppe. For den bedste fjerdedel af gartnerierne var driftsresultatet i gennemsnit på knap 1,3 mio. kr., mens det var på minus godt kr. i den dårligste fjerdedel, se tabel 2.1 og figur 5. Efter en stor stigning i investeringerne i 2008 faldt de til femårsperiodens laveste niveau, kr. pr. gartneri i Samtidig steg afskrivningerne lidt til kr., dvs. nettoinvesteringerne var negative med mere end kr. Der var næsten ingen investeringer i væksthuse kun kr. mod kr. i Investeringer i inventar faldt med mere end tre fjerdedele til kr. pr. gartneri. Investering i gartneriaktiver i øvrigt var derimod næsten uændret kr. (tabel 2.2 og figur 6). Som i tidligere år var investeringerne størst blandt de store gartnerier, se tabel

13 Gartneri 11 Figur 6. Investeringer i potteplantegartnerier kr. pr. gartneri Øvrige gartneriaktiver (49) Inventar (48) Væksthuse (47) Kilde: Tabel 2.2 Kun egenfinansiering Lidt større gældsprocent Egenfinansieringen kunne mere end dække investeringerne, og der var således også plads til at afdrage på gælden, se tabel 2.2. Egenkapitalen ved udgangen af året var på 5,1 mio. kr. eller næsten uændret i forhold til Da fremmedkapitalen imidlertid var højere end året før, var gældsprocenten ved udgangen af året på 60 mod 58 ét år tidligere. Væksthusgrønsager Driftsresultatet det største siden 2005 I gennemsnit uændrede produktpriser Stigning og fald blandt omkostningerne Lavere energiforbrug Driftsresultatet pr. gartneri med væksthusgrønsager steg fra kr. i 2008 til kr. i 2009 og var hermed det største siden Både bruttoudbytte og omkostninger steg, hvilket hænger sammen med, at væksthusarealet pr. gartneri steg med godt 800 m 2 til m 2, mens antallet af gartnerier faldt med 6 til 67, jf. tabel 3.1. Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrønsager var på 7,8 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. m 2 med grønsager var på 430 kr. sammenlignet med 441 kr. året før. Sammenlignet med 2008 var prisen på væksthusgrønsager i gennemsnit uændret, jf. Jordbrugets prisforhold Der var imidlertid store forskelle mellem grønsagsarterne, idet agurker og salat steg med hhv. 15 og 6 pct., mens tomater faldt med 16 pct. Fordelingen af omkostningstyper og driftsresultat fremgår af figur 7 og tabel 3.1. Omkostninger til energi og til lønnet arbejdskraft faldt, mens der var stigning for en række andre omkostningsposter. Omkostninger til fragt og salgsafgifter var med kr. større for væksthusgrønsager end for de øvrige driftsformer. Faldet i energiomkostninger skyldes lavere energiforbrug. Energiforbruget til opvarmning (inkl. elforbrug) faldt således fra 1,8 til 1,5 gigajoule pr. m 2.

14 12 Gartneri Figur 7. Omkostninger og driftsresultat, væksthusgrønsager Nettorenteudgifter mv. Driftsresultat Plantemateriale Gødning og kemikalier Emballage Lønnet arb.kraft Energi Afskrivning Andre varer og tjenester Kilde: Tabel 3.1 Lavere omkostninger til arbejdskraft og energi Større lønningsevne Større spredning i resultatet Stigende investeringer i væksthuse og inventar Større gældsprocent Løn og energi er meget væsentlige omkostningsposter ved produktion af væksthusgrønsager, hvilket er illustreret i figur 8. Som det fremgår, lykkedes det at effektivisere i 2009, så omkostningerne til såvel energi som lønnet arbejdskraft faldt. Lønningsevnen pr. time steg fra 154 kr. i 2008 til 164 kr., mens forrentningsprocenten steg fra 0,2 til 3,3, jf. tabel 3.1. Finansieringsomkostningerne, dvs. nettorenteudgifterne samt leasing af inventar og leje af driftsbygninger, faldt lidt fra kr. til kr. Forskellen i driftsresultat i dårligste og bedste fjerdedel af gartnerierne steg markant i forhold til I 2009 var resultatet i gennemsnit i den dårligste fjerdedel på -1,3 mio. kr., mens det i den bedste fjerdedel var på 2,3 mio. kr., se tabel 3.1. Investeringer i gartneriaktiver faldt lidt til kr. pr. gartneri. Imidlertid var der markante stigninger for såvel væksthuse som inventar, jf. tabel 3.2. Investeringer i gartneriaktiver i øvrigt var negative, hvilket skyldes fald i lagerbeholdninger samt ejendomserhvervelse. Investeringerne var igen væsentligt lavere end afskrivningerne. Egenkapitalen faldt i forhold til Gældsprocenten blev på 55 ved udgangen af 2009 mod 48 året før.

15 Gartneri 13 Figur 8. Lønnet arbejdskraft og energi i pct. af bruttoudbyttet, gartnerier med væksthusgrønsager 35 Omkostninger i pct. Lønnet arbejdskraft Energi 20 Obs! tal for bruttoudbytte gjort sammenlignelige med 2008 og 2009 vha. skøn. Kilde: Tabel 3.1 Frilandsgrønsager Større driftsresultat Figur 9 Driftsresultatet steg med godt kr. til kr. pr. gartneri med frilandsgrønsager i Bag denne udvikling ligger en markant stigning i såvel bruttoudbytte som omkostninger, hvoraf førstnævnte steg mest. Omkostninger og driftsresultat, frilandsgrønsager kr. pr. gartneri Varer og tjenesteydelser mv. 1 Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Nettorenteudgifter Driftsresultat 1 I 2008 og 2009 inkl. fragt og salgsafgifter Kilde: Tabel 4.1 Større areal pr. gartneri Gartneriernes samlede areal steg med knap 8 ha til 60,6 ha i gennemsnit. Heraf steg arealet med grønsager pr. gartneri med knap 2 ha til 23,9 ha, og arealet med landbrugsafgrøder steg med knap 6 ha til 35,8 ha, se tabel 4.1 og figur 10. Herudover findes mindre arealer med andre gartneriafgrøder. Arbejdsforbruget pr. gartneri steg med godt til 9.817, hvoraf den lønnede arbejdskraft udgjorde timer.

16 14 Gartneri Mere positiv udvikling for frilandsgrønsager end for potteplanter Sammenfaldende tendenser Større bruttoudbytte pr. gartneri Figur 10. Antallet af gartnerier med frilandsgrønsager på 239 var en tilbagegang i forhold til 2009, men tilbagegangen var relativt mindre end for de fleste af de øvrige driftsformer. Figur 11 viser udviklingen over en tiårig periode for antal gartnerier med hhv. frilandsgrønsager og potteplanter og det driftsresultat, de i gennemsnit genererede. Det fremgår, at mens antal potteplantegartnerier faldt (og det gælder også for det samlede antal gartnerier i Danmark), var der en lille stigning i antal gartnerier med frilandsgrønsager. Ydermere fremgår det af figur 11, at tendensen i udvikling i driftsresultat lignede den for antal gartnerier, dvs. en stigende tendens for driftsresultatet for frilandsgrønsager og en faldende tendens for potteplanter. For begge typer gartnerier gælder, at gennemsnitsstørrelsen for gartnerierne steg ganske kraftigt gennem perioden. For gartnerier med frilandsgrønsager var bruttoudbyttet på knap 4,1 mio. kr. pr. gartneri i 2009, hvilket er kr. mere end i Generelle driftstilskud udgjorde kr., hvoraf kr. stammer fra enkeltbetalingsordningen. Sammenlignet med 2008 har der været en lille stigning i tilskud fra enkeltbetalingsordningen, pga. det øgede areal. Det dyrkede areals fordeling på hovedafgrøde 1 og øvrige afgrøder Hektar pr. virksomhed Landbrugsafgrøder mv. Hovedafgrøde Grønsager på friland Frugt og bær Planteskole 1 Grønsager på friland, frugt og bær samt planteskole Kilde: Tabel 4.1, 5.1 og 6.1 Større bruttoudbytte pr. ha Større omkostninger Bruttoudbyttet pr. ha med frilandsgrønsager var på kr. eller noget mere end året før på trods af prisfald på produkterne på 2 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Der har således været et større mængdemæssigt udbytte og/eller en anderledes produktsammensætning. Landbrugsafgrøder har et langt lavere bruttoudbytte pr. ha end grønsager. De samlede driftsomkostninger steg med kr. Fragt og salgsafgifter udgjorde i 2009, første gang posten er vist separat, se tabel 4.1. Der var stigninger for en række poster. Bl.a. steg lønomkostningerne pga. flere lønnede timer. Nettorenteudgifterne var på kr. en stigning på kr. i forhold til året før.

17 Gartneri 15 Lavere lønningsevne pr. time Figur 11. På trods af stigningen i driftsresultatet faldt lønningsevnen fra 125 til 114 kr. pr. time, hvilket bl.a. skyldes større værdi af jordbrugsaktiverne primo, hvis forrentning er indregnet i lønningsevnen. Forrentningsprocenten steg fra 0,4 til 1,0. Udvikling i antal gartnerier og driftsresultat for frilandsgrønsager og potteplanter Antal 600 gartnerier 500 Antal potteplantegartnerier Driftsresultat, 1000 kr Driftsresultat potteplantegartnerier Antal gartnerier med frilandsgrønsager Driftsresultat frilandsgrønsager Kilde: Fortsat stor variation gartnerierne imellem Lidt lavere investeringer Negative kapitalændringer - lidt højere gældsprocent Variationen i driftsresultatet gartnerierne imellem var fortsat stor. Således var gennemsnittet for den bedste fjerdedel af gartnerier med frilandsgrønsager på 1,2 mio. kr., mens det i den dårligste fjerdedel var på minus kr., se tabel 4.1. Investeringer i gartneriaktiver faldt med godt kr. til godt kr. i 2009 (tabel 4.2). Såvel investeringer i inventar som i gartneriaktiver i øvrigt faldt. Gartneriinvesteringerne var fortsat større end afskrivningerne, som var på kr. Egenkapitalen blev påvirket af fald i værdien af jord, måske især hvor den offentlige vurdering ikke er anvendt. Jordværdien målt med den offentlige vurdering er oftest lavere end den handelsværdi, som indgår i anlægskartotekerne. Da den forpagtede jord vurderes til en tilsvarende hektarpris, er værdien af det tilforpagtede steget i forhold til tidligere år. En del af kapitalændringerne påhviler den forpagtede ejendom og indgår som positiv værdi under andre kapitalændringer. Gældsprocenten blev på 45 ved udgangen af året mod 43 året før.

18 16 Gartneri Frugt og bær Positivt driftsresultat Mere intensiv dyrkning Større lønomkostninger Fortsat mange plantager på deltidsbasis Stor spredning i resultaterne Figur 12 Driftsresultatet steg med kr. til kr. i Resultatet er det næstbedste i den analyserede femårsperiode, se figur 12 samt tabel 5.1. Både bruttoudbyttet og omkostningerne steg, men omkostningerne steg mindst. I forhold til 2008 steg arealet med frugt og bær pr. virksomhed med 1 ha til 18,1 ha, mens øvrige dyrkede arealer faldt til 3,1 ha (figur 10 og tabel 5.1). Bruttoudbyttet pr. ha. med frugt og bær steg fra til kr. på trods af prisfald på produkterne på i gennemsnit 27 pct., ifølge Jordbrugets prisforhold Der må således være høstet væsentlig større mængder pr. hektar måske i en dyrere kvalitet og dermed mere intensiv dyrkning. Flere poster blandt driftsomkostningerne steg, herunder især løn, som især steg pga. flere arbejdstimer. Det kunne skyldes, at mere frugt skulle plukkes. Nettorenteudgifterne faldt marginalt, mens de generelle driftstilskud steg. Foruden tilskud ifølge enkeltbetalingsordningen var der især ydet tilskud under landdistriktsordningen. Arbejdsforbruget steg år for år mellem 2005 og Fra 2008 til 2009 skete stigningen imidlertid udelukkende i den lønnede arbejdsindsats. Brugerfamiliens arbejdsindsats udgjorde i 2009 blot timer, hvilket svarer til 0,8 fuldtidsbeskæftigede personer. Plantagedriften er således fortsat hobbypræget for en række plantager. Der var fortsat stor spredning i resultaterne plantagerne imellem, I den bedste fjerdedel var driftsresultatet i gennemsnit på knap kr., og i den dårligste fjerdedel af plantagerne opnåedes et driftsresultat på minus godt kr. i gennemsnit, se tabel 5.1. Løbende indkomst og driftsresultat, frugt og bær kr. pr. virksomhed Løbende indkomst (242) Heraf driftsresultat (236) Kilde: Tabel 5.2 Større investeringer Investeringer i plantageaktiver steg til kr. pr. plantage, jf. tabel 5.2. Investeringer i inventar faldt dog en del til kr., mens investeringer i gartneriaktiver i øvrigt steg, især pga. ejendomserhvervelse

19 Gartneri 17 samt frugttræer og bærbuske.. Investeringerne var større end afskrivningerne, som var på kr., se tabel 5.1. Lille opsparing Højere gældsprocent Brugerfamilien havde indkomster fra kilder uden for plantagen af nogenlunde samme størrelse som i 2008, hvorfor den løbende indkomst steg til kr. (tabel 5.2). Privatforbrug og skat var tilsammen næsten lige så store, og der blev en løbende opsparing på kr. Egenkapitalen faldt, bl.a. pga. fald i værdien af jord. Gældsprocenten steg til 44 fra 36 ved udgangen af Planteskole Lavere driftsresultat Figur 13. Driftsresultatet pr. planteskole faldt med kr. til kr. Udviklingen er et resultat af, at omkostningerne faldt lidt mindre end bruttoudbyttet. Planteskolearealet pr. planteskole var på 14,7 ha eller 0,8 ha mere end i 2008, mens arealet med øvrige afgrøder faldt med knap 4 ha til 5,4 ha, se tabel 6.1 og figur 10. Anvendelse af bruttoudbytte + tilskud, planteskoler kr. pr. planteskole Driftsresultat (36) Nettorenteudgifter (35) Lønnet arbejdskraft (32) Afskrivninger (31) 1 I 2008 og 2009 inkl. fragt og salgsafgifter Kilde: Tabel 6.1 Varer og tjenesteydelser 1 Lavere arbejdsforbrug Lidt lavere omkostninger Bruttoudbyttet pr. planteskole faldt med godt kr. til knap 3,3 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. ha med planteskole var på kr., hvilket var et fald på godt kr. i forhold til 2008 på trods af, at priserne på planteskoleprodukter steg med 3 pct. fra 2008 til 2009, jf. Jordbrugets prisforhold Til gengæld var der en svag stigning i bruttoudbytte pr. arbejdstime jf. figur 14, idet det samlede arbejdsforbrug faldt. Bruttoudbyttet pr. arbejdstime har i femårsperioden udvist en mere stabil tendens end bruttoudbyttet pr. ha. Der kan være stor forskel i dyrkningsintensitet planteskolerne imellem pga. bl.a. produktsortiment, og hvorvidt planterne sælges i potte. Driftsomkostningerne faldt med kr. til 2,9 mio. kr., se tabel 6.1 og figur 13. Lønnet arbejdskraft faldt mest med kr., da også antallet af lønnede timer faldt. Der var bl.a. også fald i omkostninger til

20 18 Gartneri udsæd samt potter og vækstmedier, hvilket kan ses i sammenhæng med den lavere dyrkningsintensitet. Mindre enkeltbetaling Lidt mindre spredning i resultaterne Fald i investeringerne Lidt større gældsprocent Figur 14. Generelle driftstilskud faldt især pga. mindre samlet areal og deraf følgende lavere støtte fra enkeltbetalingsordningen. Nettorenteudgifterne var med kr. næsten uændrede. Lønningsevnen pr. time faldt, mens forrentningsprocenten faktisk steg lidt pga. udviklingen i brugerfamiliens arbejdsindsats. Variationen i driftsresultatet planteskolerne imellem var mindre end i 2008, da driftsresultatet for den dårligste fjerdedel var lidt højere og resultatet i den bedste fjerdedel var lavere. For 2009 var de to tal hhv. minus godt kr. og knap kr. De samlede investeringer i planteskoleaktiver faldt kraftigt til kr. Inventarinvesteringerne blev reduceret med kr. til kr. Der blev i modsætning til de foregående år investeret et mindre beløb i væksthuse. Posten gartneriaktiver i øvrigt faldt kraftigt til kr. Egenkapitalen ændrede sig kun lidt. Gældsprocenten steg med 2 i forhold til året før til 40 ved udgangen af Arbejdsforbrug samt driftsresultat og bruttoudbytte pr. arbejdstime, planteskoler 400 Driftsresultat og bruttoudbytte pr. time Arbejdsforbrug, timer Driftsresultat, kr. pr. arbejdstime Bruttoudbytte, kr. pr. arbejdstime Arbejdsforbrug (6) Kilde: Tabel 6.1

21 Gartneri 19 Tabeloversigt Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Tabel 1.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Tabel 2.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 3.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Tabel 4.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Tabel 5.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Tabel 6.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 7.1 Fordeling af populationen af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Tabel 7.2 Fordeling af stikprøven af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Tabel 7.3 Størrelsesenhed omregnet til arealer og kroner

Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

EU s regnskabsstatistik for jordbrug

EU s regnskabsstatistik for jordbrug EU s regnskabsstatistik for jordbrug - metoder og resultater vedrørende Danmark Steffen Møllenberg E-mail: steffen@sjfi.dk Juli 2001 Abstract Hvert år udarbejdes i Bruxelles (RICA) en fælles regnskabsstatistik

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Konjunkturstatistik. Alle priser er inkl. 25 pct. moms.

Konjunkturstatistik. Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Konjunkturstatistik Udgiver Redaktion Figurer Foto Abonnement Løssalg Priser Danmarks Statistik Tlf. 39 17 39 17 e-mail: dst@dst.dk Sejrøgade 11 Fax 39 17 39 99 www.dst.dk 2100 København Ø Redaktionen

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier regnskabsanalyse / gartnerier 2013 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 29. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det største underskud nogensinde.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier 2012 regnskabsanalyse / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 28. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det næststørste overskud

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER 2014 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 30. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser et overskud og analysen

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk

Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk 6DPPHQOLJQLQJDIXGYDOJWH VYHQVNHRJGDQVNHODQGEUXJVEHGULIWHU Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk $EVWUDFW 1 UY UHQGHZRUNLQJSDSHUHUSURGXNWHWDIHWSLORWSURMHNWVRP) GHYDUH NRQRPLVN,QVWLWXW6WDWLVWLVN$IGHOLQJ KDUXGI

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Ejendomsselskabet Nordtyskland 1. 3. kvartal 2013 og budget 2014

Ejendomsselskabet Nordtyskland 1. 3. kvartal 2013 og budget 2014 1. 3. kvartal og budget 2014 Regnskabsrapport for 1. 3. kvartal Det ordinære overskud for perioden er 7,9 mio. EUR, hvilket er det samme som det budgetterede. Lejeindtægterne er 29,3 mio. EUR, hvilket

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Jordbruget i Danmark

Jordbruget i Danmark Jordbruget i Danmark Jordbruget i Danmark TemaPubl 2014:1 Titel Jordbruget i Danmark Udgivet af Danmarks Statistik Februar 2014 Foto: Imageselect Pdf-udgave: Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/jordbdk

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger Øvelse 1 En virksomhed, hvis aktier handles til tre gange deres bogførte værdi den 31. december 2009 har følgende finansielle opgørelser (beløb i mio. kr.): Balance

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes university of copenhagen Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes Publication date: 2001 Document Version

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2010 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2009 og budgettal

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere