NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE"

Transkript

1 NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE OM BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET Jette Thuesen, Professionshøjskolen Metropol 27. marts 2014

2 DISPOSITION Brugerinddragelse i rehabilitering på ældreområdet en faglig udfordring Hvad taler vi om, når vi taler om brugerinddragelse? Hvad inddrages brugerne i? Hvordan inddrages de? Brugernes egne processer narrativt arbejde Hvad kan vi lære af de brugere, der ikke passer ind?

3 BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET EN FAGLIG UDFORDRING? Ja! Lund et al 2001: Patients' perceptions of their participation in rehabilitation planning and professionals' view of their strategies to encourage it 40 % opgivende I er eksperterne Eurobarometer Qualitative Study 2012: PATIENT INVOLVEMENT. Aggregate Report Tager ikke ansvar Ønsker ikke at blive involveret/kan ikke deltage i fælles beslutningstagning Passive

4 PASSENDE OG U-PASSENDE GAMLE E: Jeg synes også jævnligt efterhånden, at vi oplever nogle, der kommer som 90-årige som er meget friske. Og det er jo rigtig dejligt at se. J: Men den typiske geriatriske patient er en passiv patient? E: Det synes jeg. Det synes jeg, som har svært ved at skulle tage en anden rolle (ie2) F: det er bare den der manglende gejst og manglende motivation, og at de bare lægger sig og siger Jeg vil ingenting! Og du skal bare gøre alt for mig og tager sådan en passiv rolle ja, det er måske halvdelen, der gør det, tænker jeg, den ældste halvdel, som jeg oplever det i hvert fald. Nu har vi jo kun patienter over 70, men alligevel er der også en ældre og yngre del der. Og så dem, der er lidt yngre, måske har holdt sig lidt aktive i livet og sådan, ja har været med til at få den der anden kultur, at sygehusvæsenet altså også er et sted, man f.eks. genoptræner. De kan bedre finde ud af at påtage sig den der aktive rolle, og de vil gerne hjem igen, og de vil gerne kunne sådan og sådan og sådan og, jamen så sørger vi da for det, og det skal da bare være, og det er så, det er de lette patienter, og de svære, det er de dér, der bare lægger sig og, og giver op, ikk? (if2)

5 HVAD TALER VI OM, NÅR VI TALER OM BRUGERINDDRAGELSE? Brugerinddragelse er noget forskelligt, afhængigt af, hvem man spørger relaterer til forskellige fagligheder i den tværfaglige rehabilitering: Information & fælles beslutningstagning Hverdagslivsorientering Selvledelse og aktivering (Thuesen, 2013) VIBIS: Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse (2013) Information Inddragelse i beslutninger Aktivering (i egenbehandling)

6 BRUGERINDDRAGELSE SOM AFGRÆNSEDE KONSULTATIONER I ET HVERDAGSLIV AFHANDLINGENS PERSPEKTIV Brugerinddragelse udforskes ofte fra afgrænset fagligt perspektiv Men enkeltstående konsultationer repræsenterer ét møde mellem andre møder i brugernes hverdagsliv - som tilbyder forskellige måder at forstå og handle på sygdom og svækkelse

7 STUDIET Følger 9 personer (gennemsnitsalder 84 år) et år fra indlæggelse på geriatrisk afdeling Undersøger brugerinddragelse som afgrænsede konsultationer bl.a.: Terapeuters screening K-stuegang Visitationsmøde 1. møde med kommunale terapeut Og brugernes deltagelse i og på tværs af specifikke konsultationer Interview med de inkluderede personer x 3 Dokumentanalyser Interview med hospitalspersonale

8 TEORETISK PERSPEKTIV Socialkonstruktivistisk narrativ forståelsesramme Fokus på fortælling som interaktion Selvet bliver til i social interaktion i hverdagen (narrativt arbejde) - idet man trækker på tilgængelige tolkningsressourcer herunder større fortællinger (narrative omgivelser) (Gubrium & Holstein 2009)

9 HVAD INDDRAGES BRUGERNE I? De inddrages i mønsterfortællinger, som tilbyder særlige tolkningsressourcer (Loseke 2001, Gubrium og Holstein 2009) Emplotment : At forme mulige fremtider sammen at lokalisere håb (Mattingly 1998)

10 INGER INDDRAGES I EN AKTIVERINGSFORTÆLLING: Terapeut: Inger: Terapeut: Inger: Terapeut: Inger: Terapeut: Inger: Terapeut: Inger: Terapeut: Inger: Terapeut: Så, hvad vil du gerne opnå? Nu skal jeg nok 14 dage på rekreation, sagde hun i morges (Inger henviser til sygeplejersken, som har talt med hende om at komme på aflastningsplads efter udskrivelse fra hospitalet). Jamen, hvad synes du selv? Mine venner er bange. Jeg er ikke selv bange. Men fremtiden er ikke helt klart. (.) Knabstrup Kommune er overordentligt large, de kommer 3 4 gange om dagen og hjælper mig. Hvad tænker du om fremtiden, Inger? I er meget længere fremme i tankerne end jeg er. Hvad håber du på? Jeg håber på at kunne gå med rollator. Og så måske ikke gå så meget ud længere Men når det nu er vigtigt for dig at komme ud, så skal vi vel se om du ikke kan komme til det igen. Ja, det er pænt af jer at tænke på Så du vil gerne hjem Jamen det vil jeg da Og så bliver det med træning. Har du prøvet det før?

11 AKTIVERINGSFORTÆLLINGEN Udviklingsaktøren Sætte mål forventes at holde sig aktiv og i stadig udvikling Fagpersonen som coach Brugerinddragelse som selvledelse og aktivering

12 KOMPENSATIONSFORTÆLLINGEN Den handicappede Svækkelse uafvendeligt funktionsevnetab - kompenseres samfundsmæssigt Fagperson som støtte Brugerinddragelse som hverdagslivsorientering

13 BEHANDLINGSFORTÆLLINGEN Den klassiske patient Tillid rette sig efter sagkundskaben Fagpersonen ansvarlig for behandling Brugerinddragelse som information

14 RISIKOFORTÆLLINGEN Den skrøbelige gamle Forventes ikke at deltage aktivt

15 Multiple institutionelle identiteter

16 BØRGE I ET SPÆNDINGSFELT: 1. SOM UDVIKLINGSAKTØR Ergoterapeut: Og så står der også, hvad du gerne vil arbejde videre med. Og det finder vi ud af, når vi nærmer os dagen, hvor du skal hjem på, ikke også? Hvad du gerne ville kunne. Og det kan være sådan noget med at komme ud i haven eller. Ja, sådan nogle helt almindelige ting, ikke også Børge: Gå mine daglige ture også. Det savner jeg. Jeg går jo... Ergoterapeut: De ting, der betyder noget for dig, ikke? (kstp4)

17 BØRGE I ET SPÆNDINGSFELT: 2. SOM SKRØBELIG Sygeplejerske:.. du skal ikke op og stå på nogen stiger lige nu Børge: Nej, men jeg står heller ikke på stiger, men på tæerne Børge: og jeg har 300 meter hen til apoteket, så... der skulle jeg hurtigt kunne gå hen Ergoterapeut: Det kan være, du lige skal sende din kone derned så, det første stykke tid, eller dine børn, ikke? ( ) Sygeplejerske: Jeg tror ikke du kan gå. Det ville være voveligt i hvert fald (Børge: ja) Datter: Altså ja, fordi nu virker det jo som om at, øh, du er klar til at spurte. Hvad øh, kan det gøre noget værre, hvis han over-... (ergoterapeut: træner) (læge: belaster eller overtræner) (sygeplejerske: ja, så får han ondt) (læge: så får han smerter, ja) Sygeplejerske: Det er jo vigtigere, at du bliver i stand til at klare dig selv igen (Børge: ja), og ikke falder og brækker et eller andet andet. ( ) Datter: Fordi jeg kan jo også sagtens komme en enkelt gang og sådan noget, og jeg kan også hjælpe med at køre. ( ) Sygeplejerske: Når du er sammen med din familie, Børge, så er det for at hygge dig og drikke kaffe, snakke. Så er det ikke for at gøre rent og hakke ukrudt i haven. (kstp4)

18 DELKONKLUSION 1: Brugerne inddrages i forskellige fortællinger (& handlinger) som skaber modsætningsfyldte forventninger til, hvordan de skal agere

19 HVORDAN INDDRAGES BRUGERNE? Brugerinddragelsen er organiseret i afgrænsede konsultationer Tidsmæssigt komprimerede Krav om sprogliggørelse af erfaring Krav om entydige præferencer Skal producere en viden, der kan oversættes ind i de institutionelle rammer, der er præget af: Fragmenteret opgavedeling Standardiserede ydelser Skemaer med forhåndsbestemte kategorier (for eksempel MÅL)

20 NÅR STANDARDISERINGEN STYRER ET: Lis: ET: Lis: ET: Lis: Men hvis du skulle have noget træning, hvad vil du gerne opnå med at træne, hvad er dine mål med træningen? Altså ved du hvad, jeg ved det faktisk ikke. For som du ser jeg går jo godt nok herinde, jeg kan røre armen og jeg kan røre benene ikke. Så jeg ved det faktisk ikke. Men det er jo på sygehuset de har foreslået mig at jeg skulle have noget træning. Så ved jeg ikke, hvad de har ment med det. Og det er nok, jeg har været lidt svimmel og Ja. Du har ikke selv sådan [noget du gerne vil]? Men hvis du prøver at tænke din dagligdag igennem, sådan fra du står op, hvad du laver i løbet af en dag generelt, er der så nogle aktiviteter, er der noget i hverdagen du synes, du har svært ved at gøre? Altså jeg kan jo se, det hele det tager dobbelt tid. Og det gør det når jeg laver mad, [ ] Ved du hvad de har også haft fat i mig oppe fra dagcenter og de synes jeg skal komme op til noget træning [ ] Men jeg synes det bliver for meget at komme ud af huset, jeg kan ikke overskue det. ( ) Men jeg vil godt pejle mig lidt ind på nogle aktivitetsmål [ ] og der kunne det jo godt være at du havde, er der nogle ting du har lidt svært ved nu, som du gerne ville igen, eller kunne på en bedre måde måske? Komme omkring måske, jeg ved ikke om der er noget i det daglige? Det kan jo være svært at komme uden for huset og komme nogen steder, ud at handle måske. [ ] Jeg kører jo hurtigt træt, og det gør man jo når man ikke kan få luft. Og så sætter jeg mig ned.

21 DELKONKLUSION 2: Brugerinddragelsen er standardiseret og fragmenteret og en udfordring for såvel brugere som fagpersoner

22 BRUGERNES EGNE PROCESSER DET NARRATIVE ARBEJDE Mennesker skaber mening og erfaringer gennem fortællinger At fortælle sig selv er interaktive processer (= narrativt arbejde) indlejret i narrative omgivelser

23 NARRATIVT ARBEJDE Ambivalent Situeret Strategisk/aktivt handlende

24 DET NARRATIVE ARBEJDE ER AMBIVALENT Inger: Jeg bryder mig da ikke om at efterlade mit hus og problemer fx en kat og sådan noget. Der er ting at spekulere på, og blomster og ting og sager. Men - det skal jo så altså være. Og huset er virkelig for stort til mig nu. Det er det. Og / men jeg kunne sagtens være der / men når det nu kunne lade sig gøre nu med at få service så blev det - / det er altså et etplans uden dørtærskel [hendes eget hus] så jeg kunne sådan set godt være der. Og jeg ville sådan set godt derhen / men jeg må jo indrømme at jeg kan ikke passe det. ( ) Nej. / Der er have og udestue og udestuen har jeg da passet / men haven det kan jeg jo ikke. ( ) Jeg kan ikke bruge redskaber. / Men så har jeg altså ladet det blive til buske og plæne. Og har haft hjælp. Det kunne godt gå at tage hjem. Men nu blev det altså til det andet. ( ) Og det er bare det, at hvis jeg falder om natten eller falder midt på eftermiddagen, så kan jeg ligge længe hjemme. / Der er ganske vist den her [nødkald]. / Men jeg synes måske nok at de har ret i, at det er for stort for mig

25 DET NARRATIVE ARBEJDE ER SITUERET Fysioterapeut: Hvad siger du til (..) altså at jeg kommer igen (F: ja tak). Ja. Og hvad siger du til tanken om, at du så fra da af skal ind til os og træne inde på Træningscentret? Fritz: Det vil jeg glæde mig til Fysioterapeut: Ja, det er godt, Så øh, det skal vi lige have sat i gang. Fritz: Jeg venter mig at komme på håndboldholdet inden jeg er færdig (G) Fysioterapeut: Det regner du med? Ja. Øh, vi har i hvert fald nogle ting at gå efter, at du gerne vil kunne klare nogle flere ting herhjemme, er det ikke det (ja) praktiske (det håber jeg godt nok snart jeg kan) og for at kunne det, der skal du have nogle flere kræfter i dine ben, så det er simpelthen det det handler om, du skal have (ja) øhm have nogle flere kræfter i benene og så generelt (..) Fritz: Det tror jeg, jeg vil have. Det stykke herfra og opefter der er ikke noget i vejen

26 UDENFOR DET TERAPEUTISKE RUM Fritz: Når jeg så får noget genoptræning, så i løbet af 8-14 dage, så er jeg klar igen. Kone: Ja, nu skal du ikke Jette: Så er du klar igen? Fritz: Ja. Jeg prøvede at rejse mig op til middagen, det kunne jeg ikke (griner). Kone: Det kunne han ikke. Han kunne gøre det to gange i dag, da I var der.

27 UDENFOR DET TERAPEUTISKE RUM Fritz: Når jeg så får noget genoptræning, så i løbet af 8-14 dage, så er jeg klar igen. Kone: Ja, nu skal du ikke Jette: Så er du klar igen? Fritz: Ja. Jeg prøvede at rejse mig op til middagen, det kunne jeg ikke (griner). Kone: Det kunne han ikke. Han kunne gøre det to gange i dag, da I var der. Fritz: (PPP) Årh, nu er jeg jo lidt oppe i årene efterhånden, ikke? Og det, hvis ikke det bliver ret meget bedre, så har alderdommen (griner lidt) jo også noget at gøre.

28 I FAMILIEN OG HOS LÆGEN Fritz: Det var sådan her før jul, og hvor det var jeg skulle kontakte fysioterapeuten efter nytår, der havde jeg det rigtig nok sådan, at det hjælper ikke noget. Du får ikke mere ud af det af den grund. ( ) så får jeg nok nogle papirer og så bliver der kigget efter en gang imellem om jeg gør noget ved det, og det får jeg ikke gjort, så jeg tænkte, det kan være lige meget Kone: Ja, og vi havde alle sammen imod det, både jeg, børnene og børnebørnene, vi prøvede alle sammen at snakke [med] ham, men det hjalp ikke noget Fritz: Men så var jeg til lægen her nu i sidste uge, og der siger han til mig kunne du tænke dig at prøve at gå til genoptræning, tror jeg det var han kaldte det, og jeg sagde det kunne jeg godt, så har jeg ikke hørt noget endnu

29 I ET FORSKNINGSINTERVIEW Fritz: Altså mine tanker er jo selvfølgelig, at hvordan, hvordan vil det gå. Vil jeg nogensinde komme til at gå ordentligt igen? Det har, det tænker jeg meget på. Og hvordan kan man så arrangere sig, ja, og hvordan kan man så arrangere sig. Ja, altså så er det jo det her med, at jeg føler, at jeg har svigtet lidt, det føler jeg, at ikke jeg har gået til træning, hvis det kunne have hjulpet mig. Men det er sjovt, for jeg synes selv jeg har gode, gode benmuskler og så videre, men jeg bliver saftsusemig hurtigt træt, hvis jeg skal stå lige op og ned. Og så det sjove ved det er at der kan være forskel, fra den ene dag til den anden

30 DET NARRATIVE ARBEJDE ER STRATEGISK Visitator: Så du er bare sådan lidt svimmel ind imellem. Og du har været faldet. Men du er ikke vild med tanken om træning? Bent: Nej Visitator: Det ville jeg ellers gerne have dig på. Bent: Jeg skal nok træne selv. Det eneste der er galt med mig, det er at jeg er blevet for gammel. Visitator: Jeg går ikke efter årsagen, men jeg er bare interesseret i, at du har det godt. Bent: Jamen, det har jeg sgu, jeg skal sgu ikke klage. Der er mange, der har det værre i min alder

31 DELKONKLUSION 3: Brugerne reorienterer sig i livet gennem narrativt arbejde, som er: Ambivalent og udstrakt over tid Situeret dvs forskelligt ift forskellige personer og steder Strategisk aktivt handlende (Syge og svækkede gamle mennesker er aktive - også når de synes passive).

32 NÅR BRUGERINDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE: Brugerinddragelsen i det tværfaglige forløb producerer modsatrettede forventninger til, hvordan brugerne skal agere Standardisering af brugerinddragelse adresserer ikke altid gamle menneskers komplekse svækkelseserfaringer og strukturen i deres narrative arbejde.

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 Bilag 2 Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 R (respondent) = Jens Kofoed I (interviewer) = Mikkel Andersen I2 (interviewer 2) = Simon Schonenberg.

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

AT SKABE ET BEDRE LIV

AT SKABE ET BEDRE LIV AT SKABE ET BEDRE LIV - fortællinger fra Korskærparken www.korskaerparken.dk Denne bog er lavet i samarbejde mellem beboere i Korskærparken og Fredericia Kommune. TAK til Niels Dahl for den store hjælp

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Gammel og svækket i nye omgivelser

Gammel og svækket i nye omgivelser Jette Thuesen Gammel og svækket i nye omgivelser Narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb Ph.d.-afhandling Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning,

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff PUBLIKATION OKTOBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100 København

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere