Patientvejledning. Fedtsugning. Liposuction

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Fedtsugning. Liposuction"

Transkript

1 Patientvejledning Fedtsugning Liposuction

2 Fedtsugning er ingen hurtig slankekur. Fedtsugning er en behandling, som fjerner lokale fedtdepoter på udvalgte områder. Der findes to typer af fedt på kroppen Det jævnt fordelte fedtlag i underhuden Dette er afhængigt af din ernæringstilstand og bør derfor ikke fjernes ved en fedtsugning men gennem en kombination af motion og diæt Fedt aflejret i lokale fedtdepoter Disse afhænger i mindre grad af din ernæringstilstand og bidrager i høj grad til din kropsfacon. De lokale fedtdepoter er arveligt betinget og kønsbestemt. De forsvinder ikke trods slankekure og træning og er derfor specielt velegnede til fedtsugning Kvinder aflejrer oftest fedtet på hofter, lår samt flanker (pærefacon), mens mænd aflejrer fedtet på maven og flanker (æblefacon). For både mænd og kvinder gælder det, at der også kan aflejres uhensigts mæssige fedtdepoter andre steder fx under hagen. Hvem er egnet til en fedtsugning? Groft sagt er en fedtsugning velegnet til at ændre kropsfaconen, men ikke til at fjerne overflødige kilo. En fedtsugning er derfor ikke en erstatning for en slankekur. Lokale fedtdepoter kan resultere i en uharmonisk skikkelse, der kun påvirkes lidt af slankekure og motion. Fedtsugning kan med fordel tilbydes til kvinder og mænd, som er generet af sådanne lokale fedtdepoter på hofter, lår, mave, flanker, knæ, ankler, bryster og under hagen. Forundersøgelse Inden beslutningen om en fedtsugning kommer du til en forundersøgelse hos en af vores special læger i plastikkirurgi. Vi anbefaler, at du læser denne vejledning igennem og skriver dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem ved forunder søgelsen. Det kan være en god idé at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg. Ved forundersøgelsen taler I om dine ønsker, og speciallægen undersøger dig. Ud fra dette forklarer speciallægen dig hvilke muligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en fedtsugning er det rette for dig. Du bliver 2

3 grundigt informeret om indgrebet, forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer. Forventninger Det kosmetiske resultat af en fedtsugning er afhængigt af hudens kvalitet og spændstighed. Med alderen bliver huden slap og har derfor svært ved at trække sig sammen efter en fedtsugning. I visse tilfælde må en fedtsugning helt frarådes pga. hudens kvalitet. Ujævnheder i huden, som fx appelsinhud, bliver aldrig bedre af en fedtsugning, men kan forværres. Efter en fedtsugning er de udsugede fedtceller fjernet for altid og kommer ikke igen. Hvis du tager på i vægt efter en fedtsugning, vil du selvfølgelig stadig vokse men populært sagt beholde din nye facon. Fedtlag i underhuden Fedtdepoter Velegnet til fedtsugning Velegnet til slankekur 3

4 Du skal være opmærksom på, at det endelige resultat af fedtsugningen først kan ses efter 3-6 måneder, når vævet ikke længere er hævet, og huden har trukket sig sammen. Resultatet af kosmetisk kirurgi er ikke varigt. Kroppens naturlige aldring fortsætter og vil med tiden ændre resultatet. Hvor hurtigt kroppen ældes er individuel og afhængig af bl.a. arvelige faktorer, rygning og solpåvirkning. Derudover er det vigtigt at huske, at operationen er forbundet med en vis risiko for komplikationer (se sidst i folderen) og at slutresultatet ikke altid kan leve op til dine og speciallægens forventninger og ønsker. Er du meget over-/undervægtig, er der øget risiko for komplikationer ved bedøvelse og sårheling. Hvis dit BMI (Body Mass Index) er over 30, er det således ikke sikkert, at vi kan tilbyde dig en operation. Booking af operation Forundersøgelsen hos speciallægen er naturligvis uforpligtende. Det betyder, at du har mulighed for at fortryde, og du kan gå hjem og overveje situationen, før du beslutter, om du ønsker en operation med fedt sugning. Ifølge loven om kosmetiske behandlinger kan du ikke blive opereret før 1 uge efter forundersøgelsen. Du kan enten booke en tid i receptionen med det samme eller senere kontakte os, så finder vi sammen en tid til operation. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen igen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal derfor møde fastende til operationen med mindre du har aftalt andet med speiallægen ved forundersøgelsen. Pause med medicin Tager du noget af dette medicin, skal du følge de nævnte anbefalinger nedenfor: Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig Fiskeolie og anden naturmedicin. Hold pause i 1 uge før operation 4

5 Huden En hel og velplejet hud inden operation sikrer en hurtigere og bedre heling af huden i efterforløbet. Det kan fx fugt givende cremer bidrage til. Dagkirurgi eller indlæggelse Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan komme hjem 6 timer efter operationen. Ved fedtsugninger på over 2 liter må du forvente at være indlagt til næste dag. Operationen Operationen kan vare mellem 1-4 timer afhængig af hvor meget fedt, der skal fjernes og hvor mange områder, der skal suges. Der anvendes en såkaldt våd teknik, hvor der først indsprøjtes saltvand tilsat lokal bedøvelse og adrenalin. Det betyder, at der er mindre ubehag, færre smerter samt mindre blødning efter operationen. Gennem små indstikssteder i huden på omkring 4 mm så vidt muligt lagt i de naturlige bøjelinjer suges fedtet ud vha. tynde metalkanyler på 2-4 mm tykkelse. Efter endt sugning sys de små stikkanaler sammen med en tynd tråd. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens slutning. Afslutnings vis dækkes de små sår med tape, og du får en komprimerende bandage på i form af elastiske bukser, mavebælte, strømper eller hagerem afhængig af hvor du er blevet fedtsuget. Ifølge loven om kosmetiske behandlinger må man højest suge 4 l fedt. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om forholdsregler i tiden efter operationen og svarer på evt. spørgsmål. Efter udskrivelsen Smerter I den første uges tid efter operationen kan du have brug for smertestillende håndkøbsmedicin. Bandage Den stramme bandage, buks e.l. skal du bruge for at mindske hævelse og for at sikre, at huden sætter sig pænt efter fedtsugningen. Den elastiske bandage skal du bruge dag og nat i 3 uger og om dagen i 3 uger. Bandagen må du kun tage af i forbindelse med bad, og når den skal vaskes. Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi at du har noget bomuldsstof under bandagen, fx T-shirt. Det vil være mere behageligt. 5

6 Sivning af væske I de første dage kan det sive en del fra de små indstikssteder som følge af den væske, der er sprøjtet ind i forbindelse med fedtsugningen. Det vil være tynd, blodig væske. En sugende forbinding eller bind kan opsuge dette. Brusebad Et døgn efter operationen kan du tage brusebad, og kun i den forbindelse må bandagen tages af. Den stramme bandage kan dog være svær at få på igen efter bad, især i den første uge, hvor du er meget hævet. Så vent gerne en uge med brusebad og lav etagevask i stedet for. Vil du have bad, så start i den første uge med lidt kortere bade, så områderne ikke når at hæve for meget op. Tapen over sårene kan tåle, at du tager bad. Klister effekten holder efter brusebad. Tape (micropore) Tapen skal du lade sidde, indtil du kommer til ambulant opfølgning. Her fjerner vi tape og ser til arrene. Herefter anbefaler vi, at du bruger tape over arrene de første 3 måneder efter operationen. Du skal kun skifte tape en gang om ugen eller hver 2. uge. Du får tape med ved udskrivelsen eller når du kommer igen. Creme Du må først bruge Creme, når såret er tørt og uden sårskorper. I tiden hvor du bruger tape, skal cremen være optaget i huden, inden du sætter tape på. Hævelse og ujævnheder Der opstår altid hævelse efter en fedt sugning. De første uger efter en fedt sugning skal du forvente, at områderne er hævede. Det betyder, at de fedtsugede områder vil have ca. samme størrelse som inden fedtsugningen. Hævelsen kan vare i op til 6-8 uger. Ujævnheder i form af mindre buler kan ses i flere måneder efter en fedtsugning. Når hævelsen har fortaget sig, vil området blive hårdt pga. arvævsdannelse i dybden. Denne hårdhed forsvinder igen, men det kan tage lang tid. Let massage af området kan evt. gavne. Misfarvning Det er almindeligt, at de sugede områder samt områder nedenfor disse kan blive misfarvede som ved et stort blåt mærke. Misfarvningen fortager sig i løbet af en måned. Massage af det opererede område Efter 1 uge kan du begynde at massere de opererede områder. Dette giver en lindring men har ingen indflydelse på det blivende resultat. Du skal massere udefra og ind mod centrum af kroppen, så du hjælper væsken væk fra de opererede områder. Det er vigtigt, at du har en fornemmelse af, at det er underhuden og ikke musklen, du masserer. 6

7 Arbejde Du kan typisk starte med at arbejde efter 3-10 dage afhængig af dit job samt omfanget af fedtsugningen. Gåture og cykling Du må gå ture og cykle, når du har lyst. Løb, aerobic, gymnastik og sport Kan du starte / genoptage 4 uger efter operationen. Svømning Du må svømme ca. 4 uger efter operationen, men først når der ikke er synlige sårskorper. Køre bil Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation. Sollys Arrene skal beskyttes mod sol og solarium i 12 måneder efter indgrebet. Vi anbefaler beskyttelse af arrene med tape, overdel eller solcreme med min. solfaktor 15. Tråde og opfølgning Efter ca. 2 uger får du trådene og tape fjernet hos en syge plejerske i ambulatoriet. 3-6 mdr. efter operationen tilbyder speciallægen dig en tid til opfølgning, som du selv skal ringe og aftale. Hvis du får problemer inden, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Mulige bivirkninger og komplikationer Føleforstyrrelser Ved en fedtsugning sker der en påvirkning af de små følenerver i det sugede område. I tiden efter fedt sugningen har du derfor nogle områder med nedsat følelse. Dette fortager sig almindeligvis i løbet af 3-6 måneder, men hos enkelte kan det være permanent. Ujævnheder og hårdhed Ujævnheder efter en fedtsugning kan skyldes flere ting. Der kan være suget for lidt eller for meget i et enkelt område. Såfremt der er suget for lidt, kan der typisk foretages en mindre korrektion i lokalbedøvelse, men hvis der er suget for meget, kan det være svært at korrigere. Speciallægen tilstræber derfor altid hellere at tage for lidt end for meget. Ujævnheder kan også skyldes en slap og uelastisk hud, hvor huden ikke har evnet at trække sig tilstrækkeligt sammen. Her hjælper det ikke med yderligere fedtsugning. Blødning I meget sjældne tilfælde kan der forekomme egentlig blødning, hvor der er behov for en ny operation for at udtømme en blodansamling. I givet fald vil der komme et blivende ar i det pågældende område. 7

8 Infektion Infektion ved fedtsugning er uhyre sjældent, men kan forekomme. Man kan ofte behandle med antibiotika, men i ekstremt sjældne tilfælde kan der være behov for kirurgisk drænage. Tegn på infektion er rødme, varme, hævelse, dunkende smerter og evt. feber. Hvis du ryger, er risikoen for infektion større. Blodpropdannelse I forbindelse med alle typer af operationer kan der opstå blodpropdannelse i de dybe vener i benene. Dette kan forebygges ved, at du hurtigst muligt kommer på benene igen efter operationen. Der er i forbindelse med større fedtsugninger også beskrevet tilfælde med fedtblodpropper. Disse komplikationer er yderst sjældne men kan være livstruende. 8

9 Egne notater 9

10 Egne notater 10

11 Egne notater 11

12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 11. udgave juli Udarbejdet af BOJ/KJK/BMI. Revideres juli Godkendt af kvalitetsledelsen

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation

Patientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation Patientvejledning Fedtinjektion Lipoinjektion fedttransplantation Fedtinjektion (lipoinjektion) er en relativ ny teknik, hvor man anvender kroppens eget fedt som en naturlig levende filler. Fedtet kan

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene

Læs mere

Patientvejledning. Kalkunhage og dobbelthage

Patientvejledning. Kalkunhage og dobbelthage Patientvejledning Kalkunhage og dobbelthage Efterhånden som vi ældes, mister huden sin elasticitet også på hagen. Processen fremskyndes af udbredt solbadning, idet solens ultraviolette stråler ødelægger

Læs mere

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Brystvortereduktion Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område

Læs mere

Patientvejledning. Brystløft

Patientvejledning. Brystløft Patientvejledning Brystløft Efter graviditet, amning, vægttab eller som følge af aldersforandringer i huden vil de fleste kvinder opleve, at huden mister sin elasticitet. Derved mister brystet sin naturlige

Læs mere

Patientvejledning. Brystformindskende operation. Brystreduktion

Patientvejledning. Brystformindskende operation. Brystreduktion Patientvejledning Brystformindskende operation Brystreduktion Kvinder, der er generet af store og tunge bryster, kan have stor glæde af en brystreduktion. Store og tunge bryster kan være til stor gene

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Pande-/øjenbrynsløft

Patientvejledning. Pande-/øjenbrynsløft Patientvejledning Pande-/øjenbrynsløft Med alderen bliver huden i panden slap. Denne tendens forstærkes af soldyrkning og tobaksrygning. Den slappe hud giver rynker i panden, og øjenbrynene får en tendens

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.

Læs mere

Patientvejledning. Øvre og nedre øjenlåg

Patientvejledning. Øvre og nedre øjenlåg Patientvejledning Øvre og nedre øjenlåg Dine øjenomgivelser består yderst af et meget tyndt, fint lag hud, der har flere følenerver end de fleste andre steder på kroppen. Under huden er der en fin muskulatur.

Læs mere

Patientvejledning. Brystforstørrende operation med eget fedt

Patientvejledning. Brystforstørrende operation med eget fedt Patientvejledning Brystforstørrende operation med eget fedt Brystforstørrende operationer er et af de mest almindelige kosmetiske indgreb. Der kan være mange årsager til, at en kvinde på et tidspunkt i

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Patientvejledning Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Med alderen synker panden og øjenbrynene nedad hos nogle mere end andre. Dette skyldes en naturlig aldring af muskulatur og bindevæv. Ofte føles

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Slapt maveskind. Abdominalplastik

Patientvejledning. Slapt maveskind. Abdominalplastik Patientvejledning Slapt maveskind Abdominalplastik Med alderen mister huden langsomt sin elasticitet. Dette gælder også huden på maven. Både mænd og kvinder kan efter et større eller mindre vægttab opleve,

Læs mere

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).

Læs mere

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,

Læs mere

Patientvejledning. Ansigtsløft

Patientvejledning. Ansigtsløft Patientvejledning Ansigtsløft Efterhånden som vi ældes, mister huden sin elasticitet. Processen fremskyndes af udbredt solbadning, idet solens ultraviolette stråler ødelægger de elastiske fibre i huden.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af bryst. med expander

Patientvejledning. Rekonstruktion af bryst. med expander Patientvejledning Rekonstruktion af bryst med expander Rekonstruktion af brystet kan være aktuelt, hvis du har fået fjernet dit ene bryst eller begge bryster pga. brystkræft eller profylaktisk, hvis du

Læs mere

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Blærepolypper Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning. kan tilbydes og med fordel anvendes ved uhensigtsmæssigt lokaliserede fedtdepoter, det kan være sig på hofter, lår, mave, knæ, bryster, ankler, læg og under hagen. En fedtsugning er ikke en erstatning

Læs mere

Patientvejledning. Brystløft

Patientvejledning. Brystløft Patientvejledning Brystløft Efter graviditet, amning, vægttab eller som følge af aldersforandringer i huden vil de fleste kvinder opleve, at huden mister sin elasticitet. Derved mister brystet sin naturlige

Læs mere

Patientvejledning. Halscyste

Patientvejledning. Halscyste Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller

Læs mere

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Forhudsforsnævring Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om brystvortereduktion, om den

Læs mere

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Nedgroet negl Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,

Læs mere

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du

Læs mere

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus Patientvejledning Operation for skæv storetå Hallux valgus En skæv storetå og ømhed af knysten over storetåens grundled ses hyppigt. I mange tilfælde kan det behandles med en tilpasning af fodtøjet, hvis

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Patientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel

Patientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel Patientvejledning Struma Forstørret skjoldbruskkirtel Enhver forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes struma. Det er næsten altid en godartet tilstand. Skjoldbruskkirtlen er placeret på forsiden af halsen

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.

Læs mere

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation

Patientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation Patientvejledning Åreknuder (varicer) Operation Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden på lår og underben. Åreknuder opstår, fordi veneklapperne i de overfladiske

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug

Læs mere

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,

Læs mere

Patientvejledning. Stamcelleberiget fedtinjektion

Patientvejledning. Stamcelleberiget fedtinjektion Patientvejledning Stamcelleberiget fedtinjektion Eget fedt tilført opdyrkede stamceller er en helt ny teknik, hvor man anvender egne opdyrkede stamceller og egne fedtceller som en fillerbehandling til

Læs mere

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,

Læs mere

Patientvejledning. Brystforstørrende operation. med eget fedt tilsat stamceller

Patientvejledning. Brystforstørrende operation. med eget fedt tilsat stamceller Patientvejledning Brystforstørrende operation med eget fedt tilsat stamceller Berigelse med egne stamceller er det nyeste indenfor brystforstørrende operationer med eget fedt. Det giver et bedre, langtidsholdbart

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfelignende væv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Sammen med polypper, som er det tilsvarende væv i næsesvælget,

Læs mere

Patientvejledning. Pande-/øjenbrynsløft

Patientvejledning. Pande-/øjenbrynsløft Patientvejledning Pande-/øjenbrynsløft Med alderen bliver huden i panden slap. Denne tendens forstærkes af soldyrkning og tobaksrygning. Den slappe hud giver rynker i panden, og øjenbrynene får en tendens

Læs mere

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til

Læs mere