Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Daniel Erik Bitton Mortensen (50208)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Daniel Erik Bitton Mortensen (50208)"

Transkript

1 Land grabbing i et udviklingsperspektiv Bachelorprojektets titel: Land grabbing i et udviklingsperspektiv Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Daniel Erik Bitton Mortensen (50208) Jonas Dahl Lauritzen (49679) Thomas Bunk Møller (49675) Vejleders navn: Keld Buciek Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side)

2 Abstract This project takes its point of departure from the phenomena land grabbing. More specifically it examines the implications of land grabbing in the context of a concrete example with SEKAB, a Swedish corporation, buying hectares of farmland in Tanzania. The reason why this example is particularly interesting is that the farmland will be used to produce biofuel. The project seeks to identify possibilities and limitations connected to the land grab in this particular context, in terms of development and the transfer of green know-how to local farmers. It is done through the purpose of the research question that serves first and foremost to keep the analysis on point. Furthermore it examines the agricultural elements, which are crucial to large parts of Tanzania s population. Through an analysis of Tanzania s transition from a collectivistic socialist experiment, to a complete liberalization of governance including international structural adjustment programs, it is discussed under what circumstances and conditions land grabbing as a phenomenon thrives in this particular context. To determine whether land grabbing is in fact merely inhibiting for development, or contains developmental perspectives if placed in a controlled setting, this example serves as an illustration of how a government in a developing country, in a transitional void, can struggle. As a result, SEKAB in this incident recognized the demand for biofuel and saw this as an opportunity to begin production in Tanzania, a country known for prime agricultural conditions combined with a political climate that was susceptible to SEKAB s approach. At a certain point the government chose to better the conditions of future land grabs by setting up institutions, with the purpose of informing and guiding businesses in how to proceed and carry out land grabs. These actions indicate that the government acknowledges the land grab as a model for development. The intentions of the government and of SEKAB are examined through contradictory developmental theories, as this project seeks to understand the possibilities and limitations to development. In turn theses intentions are discussed including whether or not the locals will be receptive, acknowledge and comply with the new conditions in terms of employment and housing relocation. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indledning... 4 Problemfelt... 5 En kamp på ord om jord... 5 Ordene blev til et begreb... 6 Den grønne omstilling... 7 NGO ernes stemme... 9 Dominerende forskning Et begreb flere perspektiver Problemformulering Forskningsspørgsmål Metodologi Den eksplorative og den deskriptive proces Triangulering Causes- of- effects vs effects- of- causes Hermeneutik Delkonklusion Teori Afhængighedsteori Spill- over & overførsel af know- how Landbrugsudvikling Neoliberal udviklingsteori Delkonklusion Analyse Tanzanias ideologiske forandring og nutidige samfundsforhold Arusja deklarationen, Ujamaa modellen og dens sammenbrud Liberalisering af Økonomien Tanzanias økonomi Tanzanias infrastruktur Tanzanias uddannelsesniveau Tanzania og Korruption Delkonklusion Land grabbing & overførsel af grøn know- how Omstændighederne for SEKABS land grab EcoEnergy (datterselskab under SEKAB) Lokalbefolkningen Overførsel af grøn know- how Delkonklusion Kritik af empiri Diskussion Konklusion Litteraturliste

4 Indledning Dette projekt beskæftiger sig med fænomenet land grabbing. Det gennemføres med fokus på, og i relation til, grøn udvikling samt sammenspillet mellem virksomhed, stat og lokalbefolkning. I den forbindelse inddrages empiri fra et konkret eksempel med Tanzania, som landet hvor land grabbet foregår, og den svenske biobrændselsproducerende virksomhed SEKAB og deres datterselskab EcoEnergy, som virksomheden der erhverver land området og står for produktionen. Grunden til at valget netop er faldet på dette eksempel, er en kombination mellem Tanzanias interessante strukturelle og politiske forandringer siden afkoloniseringen, samt det faktum at virksomheden SEKAB har til hensigt at producerer biobrændsel som alternativ grøn energikilde på det erhvervede landområde. Grundet Tanzanias omskiftelige politiske landskab, og muligheden for at undersøge fænomenet land grabbing fra flere perspektiver, inddrages udviklingsteorier fra modstridende udviklingsparadigmer. Dette sker ligeledes med henblik på at gennemfører en analyse, der både ser tilbage på hvordan Tanzania strukturelt har set ud og ser ud i dag, som resultat af en særlig udvikling. Men undersøger også hvordan dette gør Tanzania gearet til at håndtere land grabbing som det forekommer i den form det er tilfældet i denne kontekst. Dette giver anledning til en diskussion af hvorvidt land grabbing er en klods om benet for grøn udvikling i Tanzania, eller om der gemmer sig nogle muligheder i land grabbing fænomenet. Derudover er det værd at diskutere om Tanzania er gearet til at få mere ud af land grabbing fænomenet, end et nyt produkt i sortimentet af landbrugsvarer. Hvis det er tilfældet, ville det være i form af en spill-over effekt til andre sektorer, såsom eksempelvis en udvidelse og forbedring af infrastrukturen. En del af analysen beskæftiger sig med de dominerede policies som havde til hensigt at skabe et kollektivt Tanzanias, under socialistisk styreform og derigennem udvikle og modernisere Tanzania og endvidere den nye samfundsstruktur der opstod efter den kollektivistiske samfundsmodels sammenbrud. Det diskuteres om netop dette sammenbrud og det efterfølgende tomrum, i kombination med korruption har spillet en særlig rolle for land grabbet. Analysen trækker således en tråd igennem metoden, teorien og empirien og belyser land grabbing i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how i Tanzania. 4

5 Problemfelt Nedenstående problemfelt udspringer fra en anerkendelse om at land grabbing fænomenet involverer mange forskellige interesser. Som konsekvens heraf er betegnelsen land grabbing ligeledes omfangsrigt og dækker over mange forskellige definitioner. Det er et kontekstbaseret og kontekstafhængigt fænomen; så selvom begrebet bruges som en fællesbetegnelse for mange internationale landhandler, så tager disse sig ofte meget forskelligt ud afhængigt af de konkrete involverede parter. Konflikten om landområder foregår dog ikke kun på jorden. Der foregår en faglig konflikt mellem interesser i det offentlige rum, gennem italesættelsen af fænomenet. I denne arena er blandt andet EU, NGO er og udviklingsforskere mest fremtrædende. Disse repræsenterer henholdsvis en international institution, ikke-statslig aktører samt akademiske perspektiver i konflikten. Nedenstående faglige review er således udarbejdet på et empirisk grundlag, der skal fungere som en baggrundsforståelse af de mest fremtrædende aktører og deres syn på land grabbing fænomenet, i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how i dette projekts kontekst. En kamp på ord om jord Land grabbing er et enormt omdiskuteret fænomen i udviklingsdebatten. Stemmer fra verdens regeringer, NGO er og den akademiske verden, forsøger at komme til orde og have størst indflydelse på den offentlige meningsdannelse. Er man i stand til at sætte dagsordenen for hvorledes fænomenet skal beskrives og forstås, har man placeret sine interesser i en fordelagtig position. Der foregår en diskursiv magtkamp om italesættelsen og konstruktionen af begrebet. Dette projekt anerkender denne kamp, men afgrænser sig fra at gå i detaljen med en diskursanalyse, da intentionen her er en anden; nemlig at give et bud på hvorledes begrebet optræder i dette projekts kontekst. Den kontekst er land grabbing i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how, belyst gennem et illustrativt eksempel hvor SEKAB, en biobrændselsproducerende virksomhed fra Sverige, har købt jord i Tanzania til at gennemføre denne produktion. Det kræver dog en forståelse af de mest synlige aktører på området, samt en undersøgelse af hvordan disse beskæftiger sig med begrebet, at kunne præcisere begrebet i forhold til dette projekts kontekst. Det belyses derfor i nedenstående afsnit i et fagligt review af land grabbing. 5

6 Ordene blev til et begreb Selvom fænomenet kan spores langt tilbage i historien, under andre betegnelser, blev begrebet land grabbing introduceret i begyndelsen af 00 erne. Grafen nedenfor illustrerer søgeudtrykket land grab s popularitet baseret på antal Google søgninger. Data er normaliseret og viser derfor ikke det samlede antal søgninger, men i stedet forholdet mellem søgninger over tid. Den viser en massiv øget interesse umiddelbart inden år 2005 hvorefter søgehyppigheden stabiliseres over en ca. 10 år lang periode, for pludselig at stige eksplosivt i år Ovenstående Trends graf siger i sig selv ikke noget om kausalitetssammenhænge, eller giver bud på hvorfor søgehyppighedsgrafen opfører sig som den gør. Bevægelserne på grafen kan skyldes et utal af faktorer, og det er svært at sige hvilke der havde mest og mindst indflydelse på resultatet. Blandt disse kan være nationale fødevareinteresser, interesser for naturressourcer, turismeformål eller andre faktorer. Disse faktorer er ikke interessante for projektet, der er afgrænset til den øgede interesse for land grabbing i relation til biobrændselsproduktion og undersøger dette i relation til udviklingen og overførsel af grøn know-how i Tanzania. Fokus på relationen mellem lande med landbrugsområder og virksomheder med interesser indenfor disse områder steg fra 00 erne og frem. Det øgede fokus, samt en stigende skepsis, er resulteret i en stigende opmærksomhed omkring fænomenet, som sidenhen viser sig i form af det øgede antal søgninger. Som beskrevet har fænomenet eksisteret betydeligt længere, men er blevet omtalt anderledes end med begrebet land grabbing. Land grabbing begrebet blev pludselig en del af en debat, der førhen havde handlet om koloniseringstilstande eller mere økonomisk funderede betegnelser såsom foreign direct investment (FDI) og land aquisition. 1 Google trends (med land grab som søgeord) 6

7 Den grønne omstilling En interessant international agenda som land grabbing kan relateres til, er Vestens fælles målsætning om en grøn omstilling til bæredygtig udvikling. Dette Projekt anvender et illustrativt eksempel i form af SEKABs (en svensk biobrændselsproducerende virksomhed) tilstedeværelse i Tanzania, til at undersøge hvilke implikationer der gør sig gældende i den konstellation. Land grabbing sættes således i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how og analyseres med udgangspunkt i det illustrative eksempel senere i projektet. Da det er en svensk virksomhed som er aktør i eksemplet, og varen der produceres kan tænkes at skulle anvendes som et led i Vestens grønne omstilling, er det interessant at se på EU som kontekstbaseret aktør for en sådan produktion. På trods af at institutionen ikke billiger metoden land grabbing, er der ikke desto mindre en stærk efterspørgsel på produktet. EU's medlemslande har i fællesskab formuleret en 2020 plan for klimamålsætninger. EU s mål er, at andelen af vedvarende energi i 2020 skal være 20% af den samlede energiforsyning i unionen, samt en 20% nedsættelse i udledningen af drivhusgasser (Link 2). Medlemslande har naturligvis lov til individuelt at skrue mere eller mindre op for ambitionsniveauet, og her er Sverige det mest ambitiøse land med et mål på 49% vedvarende energi i 2020 (Link 3). Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at Sverige i forvejen gør rigtig meget for at omstille sig grønt gennem vandenergi, men altså også i højere grad vil øge anvendelsen af biobrændsel som et miljøvenligt alternativ til fossilt brændstof. Det er en politisk beslutning, der kommer til udtryk gennem de lave afgiftsfrie priser på biobrændsel på de svenske tankstationer. Ikke desto mindre kræver det en omfattende grøn omstilling, med en bred indsats i hele energisektoren, hvilket som sagt i høj grad også gælder anvendelsen af biobrændsel. Diagrammet nedenfor viser Sverige som et af unionens mest flittige lande, når det kommer til anvendelse af biobrændsel da de ligger på andenpladsen bagved Tyskland (Link 4). 7

8 2 EU s interesse for land grabbing er konfliktfyldt. Parlamentet har netop vedtaget en resolution der fordømmer ulovlig jordovertagelse, tvangsflytning af lokalbefolkningen samt ødelæggelsen af landsbyer og traditionel levevis i Tanzania (Link 5). Det er i erkendelse af, at land grabbing indeholder kraftige konnotationer af tyveri og uretfærdighed. Dog har EU med sine 2020 mål en stor interesse for produktionen af biobrændsel hvilket det illustrative eksempel i dette projekt eksemplificerer ved SEKABs produktion af biobrændsel i Tanzania og måden hvorpå denne produktion er påbegyndt gennem land grabbing. Pete Harrison, EU energi og miljø korrespondent fra Reuters, mener at have fundet modstridende interesser internt i EU. Her refereres der til den massive opjustering af målsætningen angående biobrændsel og den forskning der ligger til grund for dens betegnelse som grøn: and the fact that if it were not for transparency laws, Europe s citizens would be unaware of how vested interests have influenced the science behind a cornerstone of the continent s clean energy policy. (Link 4). Dette på trods af den klare linje og de præcist formulerede målsætninger, der viser sig i offentligheden. Harrison bygger sin argumentation på mail korrespondancer mellem Jean-Luc Demarty, director-general for handel i EU (herunder energi og miljøområdet) og arbejdsgrupper fra landbrugssektoren og klimaeksperter. Korrespondancen antyder usikkerhed om implikationerne ved produktionen og håndteringen af biobrændsel som energikilde. Demarty beskriver den 2 Special Report - Europe finds politics and biofuels don t mix. Set kl

9 videnskabelige tilgang til forskningen som utilstrækkelig. Risikoen ved at dette skal nå ud til den brede offentlighed kan kill biofuels in the EU (Link 6), hvilket er imod EU s interesse. Med målsætningen in mente ville dette være katastrofalt for EU som institution der vil fremstå som utroværdig. Målsætningen om anvendelse af biobrændsel, skaber ringe i vandet der har betydning for alt fra håndtering af klimaforandringerne, til priser på landbrugsjord, kemikalieforbrug og ulandsbistand. Især interessen for priserne på landbrugsjord, og interessen for anskaffelse af landbrugsjord har givet land grabbing en interessant dimension til hvordan begrebet forstås. Beregninger tyder på at markedet for biobrændsel dækker over 17 milliarder dollars pr. år (Link 4). Dermed er der mange penge at hente i produktion og salg af biobrændsel på et marked, med en efterspørgsel sikret af EU-målsætningen. Kritikpunkterne til biobrændsel sætter spørgsmålstegn ved graden af miljøvenlighed, spørgsmål om hvorvidt skovområder ryddes eller bønder tvinges til at rive sine fødevarer op ad jorden og slå rødder andre, og måske mindre frugtbare, steder melder sig (Link 4). Målsætningen kræver enorme mængder tilgængeligt landbrugsjord: Satisfying the EU s demand alone will require an additional 4.5 million hectares of land by 2020 That s an area roughly equal to Denmark. (Link 4). EU har altså en betydelig interessekonflikt da institutionen ikke vil sættes i direkte forbindelse med land grabbing. Nødvendigheden af vedvarende energi og de økonomiske incitamenter ved opkøb af store landbrugsarealer omtales ikke eksplicit af EU, men må nødvendigvis anskues som en strategi for grøn omstilling i Vesten. NGO ernes stemme I 2008 satte NGO en Grain sit præg på opfattelsen af land grabbing, da de udkom med rapporten SEIZED! the 2008 land grab for food and financial security. Rapporten omtaler fænomenet og udnytter i højeste grad begrebet i dets bogstaveligste forstand: investment houses, private equity funds, hedge funds and the like have been snapping up farmlands troughout the world as diplomats and investors hop around from country to country searching for new farmland to call their own. (Grain 2008: 2). Citater som dette gennemsyrer rapporten og skaber et helhedsindtryk af land grabbing der giver associationer om organiseret kriminalitet på internationalt niveau. Ligeledes er Grain klar i mælet 9

10 når det kommer til at give sit bud på synderne. Hele afsnit er dedikeret til f. eks. Kina, Japan, Indien og de olieproducerende Gulf-stater der: with great help from agencies like the World Bank, its International Finance Corporation and the European Bank of Reconstruction and Development, who are all greasing the way for this investment flow and persuading governments to change land ownership laws so that it can succeed. (ibid.). Gennem research på området står det klart, at flere fremtrædende NGO er såsom La Via Campesina og Oxfam anvender Grain-rapporten som reference i deres individuelle arbejde med fænomenet. Det betyder at rapporten er medvirkende til at danne basis for det dominerende perspektiv på begrebet land grabbing fra NGO ernes side af debatten. Rapporten egner sig til det brede spektrum af NGO er, da den både forholder sig til staters fødevareproduktion, virksomheders profitorienterede handlemønstre samt produktionen af biobrændsel som et led i Vestens grønne omstilling: While governements may have food security agendas, the private sector has a very different one: making money and wherever you look, the new biofuels industry, promoted as an answer to climate change, seems to rely on throwing people off their land. (ibid.). Rapporten redegør for konsekvenserne af land grabbing, og maner samtidig enhver tvivl om hvorvidt fænomenet kan fungere som en model for udvikling til jorden: It should be abundantly clear, however, that behind the rhetoric of win-win deals the real aim of these contracts is not agricultural development, much less rural development, but simply agribusiness development. (ibid.). Land grabbing som begreb præsenteres fra et perspektiv omhandlende udvikling og menneskerettigheder og som ekstremt begrænsende for begge kategorier, bedst illustreret gennem dette retoriske spørgsmål: Did someone say colonialism was a thing of the past? (ibid). 10

11 Dominerende forskning Igennem google scholar har det været muligt at kortlægge hvilke forskere der kan formodes at have stor indflydelse på land grabbing området; især tre forskere skiller sig ud. Det gør de både ved at være citeret rigtig mange gange, men også ved i flere tilfælde at samarbejde om udgivelserne af rapporter og publikationer. Det er henholdsvis Saturnino M. Borras Jr., Marc Edelman og Jennifer Franco. Borras er citeret 3775 gange, mens Edelman er citeret 2560 gange og Franco 1702 gange. Borras akademiske baggrund er centreret omkring landbrugsforskning. I sin forskning inddrager han geopolitiske forhold, konflikter om landområder samt nationale og internationale aktivist bevægelser med fokus på landområder (Link 7). Edelman er professor i samfundsvidenskabelig antropologi. Han beskæftiger sig i den forbindelse med landbrugsudvikling og sociale grupperinger (Link 8). Omdrejningspunktet i Francos forskning er landbrugspolicy. Dette supplerer hun med fokus på demokratiseringsprocesser samt internationale institutioners og regeringers indflydelse på udvikling (Link 9). Alle tre har som sagt kastet sig over Land grabbing, og udgiver i fællesskab flere rapporter årligt med det fokus. Her supplerer deres akademiske prædispositioner hinanden og danner et fælles udtryk i arbejdet med fænomenet. Forskningen kæmper i øjeblikket en metodologisk og epistemologisk kamp om hvorledes fænomenet akademisk bør behandles samt hvilke fokusområder der bør fylde mest: The focus on ever larger geographical extensions measured in thousands or even millions of hectares may distract from other critical questions about land grabbing... while no doubt effective in attracting the attention of major media, foundations, policymakers and civil society organizations, leads analysts to downplay other dynamics and to assume a commensurability that is likely spurious (Edelman 2013: 490). Her hentydes til den periode i forskningen som er kendt under betegnelsen the making sense period (ibid.). Kendetegnende for perioden var at begrebet endnu ikke havde en bestemt definition, men derimod var præget af indsamlingen af enorme datamængder. Dette gør det til stadighed vanskeligt at udspecificere hvad begrebet dækker over: the abundance of data can be extremely harmful to knowledge. (Edelman 2013: 496). Intentionen med denne metadiskussion må tolkes som et forsøg på at løfte niveauet af den akademiske tilgang til fænomenet og anvendelsen af begrebet. Med det in mente, og på basis af deres forskellige akademiske baggrunde lyder definitionen som følger: 11

12 Lamd grabbing (and associated other forms of grabbing) constitutes a recent intensification of an historic threat to rural livelihoods, to democratic governance and equity, and to long-term environmental sustainability. The challenge will be to understand it in all of its complexity and to build on those more complex understandings to propose viable and durable alternatives. (Borras et al. 2013: 1529). De tre forskere forsøger altså at skærpe forskningsområdets udtryk, ved at understrege vigtigheden i at specificere hvor på området en given undersøgelse befinder sig. Gøre det klart at selvom begrebet har en bred definition, er det hensigtsmæssigt at præcisere og specificere, fremfor at indhente uendelige mængder data. Dermed udelukker den akademiske verden ikke muligheden for at diskuterer begrebet med viden fra forskellige forskningstraditioner. Et begreb flere perspektiver Det er således tydeligt at de tre typer af aktører har forskellige intentioner og interesser hvad angår land grabbing. Ikke desto mindre er de hver især medvirkende til, at udvide begrebets berøringsflade med tilgange fra forskellige perspektiver. Dette projekt sætter land grabbing i relation til det illustrative eksempel med SEKABs tilstedeværelse i Tanzania. EU s interesse for fænomenet spiller en rolle da institutionen har en interesse i produktet, altså biobrændsel, som er et resultat af et land grab. Således fungerer EU s interesse som kontekst for hvorledes begrebet optræder i dette projekt. NGO ernes perspektiv og forskernes perspektiv danner et spændingsfelt af fokuspunkter der begge er repræsenteret i fænomenet som det optræder i dette projekt. Det illustrative eksempel er udvalgt med øje på en analyse og diskussion af hvorvidt et land grab udelukkende har negative konsekvenser for den lokale udvikling, eller om det kan blive en model for udvikling gennem overførsel af grøn know-how ved biobrændselsproduktionen herunder en vurdering af den lokale landbrugssektors betydning for lokalbefolkningen, produktionen af biobrændsel som grøn energikilde samt statens position i forhold til SEKABs. Projektet anerkender de forskellige aktørers rolle for den kontekstuelle betydning af begrebet, men bekender sig ikke til en præfabrikeret definition af begrebet projektet vælger ikke side, men søger at diskutere muligheder og begrænsninger for grøn udvikling i Tanzania, specifikt med udgangspunkt i det illustrative eksempels rammevilkår. 12

13 Land grabbing er et fascinerende begreb at udforske i relation til international udvikling. Det er et fænomen som spænder fra det antropologiske over det politiske og til det juridiske. Land grabbing er nu både akademisk, og i den brede offentlighed, et anerkendt begreb, og optræder i et væld af sammenhænge og på vegne af mange interesser. Afhængig af hvem og hvorfra fænomenet anskues, vendes og drejes det til at indeholde forskellige facetter og vinkler. Der er mange meninger om det, og der er således ligeså mange definitioner af det. Dermed er det vigtigt at understrege, at dette projekt ikke søger at determinere hvilke definitioner der er mere rigtige end andre, men derimod blot at placere begrebet i et spændingsfelt mellem muligheder og begrænsninger for overførsel af grøn know-how og derigennem grøn udvikling i værtslandet Tanzania hvor fænomenet i dette eksempel optræder. Grøn udvikling er i dette projekt en dimension til traditionel udvikling, som indeholder de grundlæggende samme præmisser beskrevet i traditionelle udviklingsteorier, men er udvikling sat i gang igennem grønne initiativer. Produktionen af biobrændsel er således en produktionen af en grøn energi, hvilket dermed giver anledning til en diskussion af hvorvidt grøn know-how kan blive et biprodukt af de nyplantede sukkerrør. Projektet afgrænser sig fra at diskutere de miljømæssige konsekvenser af biobrændselsproduktionen, men accepterer at det er en alternativ energikilde til de traditionelle fossile brændstoffer, som i høj grad anvendes til den grønne omstilling i dag. Analysen af begrebet er bygget op om det ovenstående faglige review, af de mest fremtrædende og dominerende aktører. Det er i anerkendelsen af, at disse former forståelsen af fænomenet som kontekstuel referanceramme. Reviewet afslører at begrebet ikke før er blevet placeret i den samme kontekst som dette projekt ønsker. Således lægges der en ny dimension og forståelsesramme til fænomenet, som endnu ikke har haft stor opmærksomhed. I den forbindelse er der til analysen, som tidligere beskrevet, udvalgt et illustrativt eksempel, med det formål at operationalisere og konkretisere fænomenet i den udvalgte kontekst. Det valgte eksempel er en svensk biobrændselsproducerende virksomhed ved navn SEKAB, som har fundet det gunstigt at oprette en biobrændsel produktion i Bagamoyo regionen i Tanzania. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at dette ikke er et case-studie af hverken Bagamoyo eller Tanzania, men derimod en undersøgelse af land grabbing fænomenet i relation til grøn udvikling hvor der inddrages et illustrativt eksempel. Det konkrete eksempel kræver både en forståelse af SEKAB som virksomhed og Tanzanias stat samt lokalbefolkning, for på den måde at belyse 13

14 fænomenet med netop disse aktører som involverede parter. I den forbindelse undersøges hvor den egentlige motivation for produktionen af biobrændsel er stærkest, om der er flere aktører der har en interesse i den, samt hvilke konsekvenser det har for Tanzania at sådan en produktion sættes i gang. Dette belyses i projektets analyse ved hjælp af relevant teori og empiri, og diskuteres på baggrund heraf i projektets diskussion. Tanzania har gennemgået en politisk omvæltning over de senere år ved at gå fra at være et socialistisk eksperiment til nu at lade liberaliseringen og kapitalismen få frie tøjler. Denne udvikling gør det til et interessant eksempel for projektet, eftersom der eksisterer nogle tydeligt modstridende udviklingsteorier om hvilke samfundsformer der bedst skaber rammerne for god udvikling. Dette diskuteres med udgangspunkt i det konkrete eksempel, og i forhold til tilstedeværelsen af en privat aktør i form af SEKAB. Landbruget har altid været centralt i Tanzania, uagtet om det har været statsejet eller som nu hvor staten sælger landområderne. Dog har landbruget primært været anvendt til produktionen af fødevarer, med henblik på at afsætte fødevarerne på det hjemlige marked. Dermed er det nyt for Tanzania at skulle skabe gunstige forhold for en succesfuld produktion af biobrændsel, hvilket også er medvirkende til at gøre eksemplet interessant. Således stilles der pludselig nye krav til lokalbefolkningen og til staten, hvor implikationerne heraf både analyseres og diskuteres senere i projektet. Aktualiteten af projektet begrundes ved at land grabbing, som beskrevet ovenfor, er et fænomen der anvendes i mange sammenhænge. Det er et fænomen der ikke blot lader til at være kommet for at blive, men altså også tage til i omfang om end i forskellige afskygninger. Således vurderes det relevant at diskutere hvorvidt land grabbing både indeholder begrænsninger men også muligheder, om det kan anskues som en model for udvikling eller om forholdet mellem land grabbing og udvikling er et enten/eller forhold, hvilket dette projekt altså giver et bud på. Det er den oprindelige undren over begrebets nuancer og fænomenets omfang der danner grundlag for dette projekt. Derudover er det motivationen for at undersøge og diskutere hvorvidt det kan sættes i relation til grøn og bæredygtig udvikling, som giver projektet et spændende perspektiv og lægger op til at udfordrer eksisterende definitioner af fænomenet gennem empirien som projektet løbende inddrager. Dette har udmøntet sig i et undersøgelsesdesign, bygget op af en overordnet problemformulering med tre dertilhørende forskningsspørgsmål. De lyder som følger: 14

15 Problemformulering Hvilke muligheder og begrænsninger skaber land grabbing for udvikling og overførsel af grøn know-how i Tanzania gennem SEKABs produktion af biobrændsel? Forskningsspørgsmål 1. Hvilken ideologisk forandring har Tanzania gennemgået siden uafhængigheden og hvordan afspejler det sig i Tanzanias nuværende udviklingsstrategi og samfundsforhold? 2. Under hvilke omstændigheder var SEKABs land grab i Tanzania muligt, og giver forholdene samt de involverede aktører forudsætninger for overførsel af grøn know-how? Metodologi Dette projekt undersøger land grabbing, samt de eventuelle muligheder og begrænsninger for overførsel af grøn know-how og den udvikling i værtslandet som fænomenet måtte have. I den forbindelse anvendes et illustrativt eksempel med den svenske virksomhed SEKABs tilstedeværelse og produktion af biobrændsel i Tanzania. Den eksplorative og den deskriptive proces Projektet er påbegyndt med den eksplorative metodes grundlæggende ide om at være udforskende. Således er forskningsspørgsmålene en del af et undersøgelsesdesign, der søger at finde og definere relevante elementer for problemformuleringen og i undersøgelsen af denne, såsom Tanzanias politiske og demografiske tilstand samt SEKABs mulighed for overførsel af grøn know-how gennem projektet. Den eksplorative metode præger i høj grad den første fase af undersøgelsen, der går på indsamlingen, kategoriseringen og den systematiske behandling af relevant empiri. Dette er også et stærkt repræsenteret element i problemfeltet, som bygger på den narrative metodes evne til at sætte den overordnede ramme for projektet. Dog vil denne metode ikke blive uddybet yderligere, 15

16 da det ikke spiller en rolle i analysen. Den eksplorative metode giver mulighed for senere i projektet, at analysere de to forskningsspørgsmål gennem anvendelsen af modstridende udviklingsteorier samt en empiri, der forholder sig specifikt til det illustrative eksempel. På baggrund heraf vurderes der senere i projektet hvilke muligheder og begrænsninger der er for udviklingen og overførslen af grøn know-how i netop denne kontekst: Exploratory research is a methodological approach that is primarily concerned with discovery. (Davies & Jupp 2006: 111). Deskriptive undersøgelser søger at beskrive et aspekt, en proces eller et fænomen (Sandelowski 2000: 335). I dette projekt er det land grabbing både som begreb, proces og fænomen der er genstand for undersøgelse, belyst gennem det førnævnte illustrative eksempel samt et litterært review af begrebet der fungerer som referenceramme og problemfelt i dette projekt. Det gøres i anerkendelsen af at analysen, ud fra de to forskningsspørgsmål, både beskrivende forklarer hvad der er særligt for land grabbing i Tanzania. De fortolker også den hidtidige udvikling og de nuværende samfundsforhold ind i en vurdering af om en overførsel af grøn know-how er mulig og kan fungere som en model for udvikling. All inquiry entails description, and all description entails interpretation. (Sandelowski 2000: 335). Således arbejdes der metodisk i analysen med processen, der gør det muligt at beskrive og fortolke på baggrund af den valgte teori og empiri. Derudover lægges der i den deskriptive metode vægt på, at det hverken kan lade sig gøre, ej heller bør det efterstræbes, at se bort fra de fordomme og forforståelser, der ligger til grund for den oprindelige undren; det som er ideen bag projektet: Descriptions always depend on the perceptions, inclinations, sensitivities, and sensibilities of the describer There is no pure looking with a naked innocent eye, and there is no immaculate perception. (Sandelowski 2000: 335). Dette er en afgørende del af det metodiske arbejde i projektet. Det er illustreret ved at have flere aktører repræsenteret i det faglige review, som nævnt, har sat rammen for hvilken kontekst land grabbing optræder i, i dette projekt. Men også ved at analysen forholder sig til de tre interessante aktører for det illustrative eksempel: virksomheden SEKAB, Tanzanias stat og lokalbefolkningen. 16

17 Den fortolkende tilgang drager også paralleller til det videnskabsteoretiske paradigme som projektet befinder sig i. Dette uddybes senere i metodeafsnittet. Triangulering Projektet trækker på en teoretisk viden med udgangspunkt i udviklingsteori, ridset op i forrige afsnit og behandlet løbende i projektets analyse i relation til forskningsspørgsmål og diskussion. Projektet indeholder også en empirisk dimension i form af det valgte illustrative eksempel, der fungerer som ramme for udviklingsteorierne i dette projekt. Teorien gør os i stand til at forstå og forklare det vi undersøger. Projektets undersøgelsesdesign lægger op til en metodologi der både giver plads til teori og empiri, der i fællesskab kan belyse problemet bedst muligt. Undersøgelsen indeholder således et teoritestende deduktivt perspektiv, hvor teoriernes forklaringskraft testes på empirien i projektet. Dette gøres med skepsis og med henblik på at projektets problemformulering kræver en teori udfordrende induktiv dimension, hvor empirien vendes mod den teori der forsøger at beskrive den. Dette muliggør en vurdering af hvilke muligheder og begrænsninger land grabbing har for udvikling og overførsel af grøn know how i Tanzania. Blandingen af den induktive og deduktive metode samt valget af forskellige teoretiske udviklingsparadigmer i en kombineret analyse af projektets illustrative eksempel, er kendt under den metodologiske betegnelse teori-triangulering: Theory triangulation can enable a deeper understanding of the research as investigators can explore different ways to make sense of the data. (Given 2008: 895). Med trianguleringen som metodologisk værktøj gøres det muligt at kombinere de ovenstående elementer i analysen, og senere diskutere ud fra en bredere forståelse end hvad der ellers havde været muligt. Teorien spiller en stor rolle og optræder som en slags forforståelse eller fordoms baseret afsæt til analysen af de to forskningsspørgsmål. Hvad det har af videnskabsteoretisk betydning vendes der tilbage til senere i afsnittet. Det vigtigt at understrege, at projektet stræber efter at identificere en mulig udveksling mellem teorierne indbyrdes, men også mellem projektets teori og empiri. Hvor der med empiri henvises til hvad der viser sig i empirien i relation til SEKABs tilstedeværelse i Tanzania. Projektets metodologi er altså bygget op af et undersøgelsesdesign bestemt af udvekslingen mellem teori og empiri i en form for spirallignende model. Spændingerne 17

18 og modsætningerne i teoriernes forklaringsmønstre, kan åbne op for nye vinkler (ibid.). Dette er et bærende element i analysen senere i projektet. Trianguleringen gør det muligt at opnå en dybdegående forståelse af fænomenet der undersøges, samt den kontekst fænomenet undersøges i: triangulation enables researchers to deepen their understanding of either a single phenomena or of a contextual set of phenomena. (ibid.). Ovenstående citat beskriver muligheden som trianguleringen bidrager med til analysen, selvom dette projekts problemstilling beskæftiger sig med land grabbing som fænomen, så er det samtidig vigtigt at forstå den specifikke kontekst hvori fænomenet optræder. Det er afgørende i dette projekt med henblik på at kunne vurdere om der er en mulighed for udvikling og overførsel af grøn knowhow, med udgangspunkt i projektets udviklingsteorier samt empiriske og kontekstuelle information. Eftersom begrebet land grabbing er meget ladet, kunne det give anledning til at accepterer den umiddelbart bredt anerkendte definition. Dette projekt søger dog en diskussion om hvorvidt land grabbing udelukkende er hæmmende for værtslandets muligheder for udvikling, eller om det kan anvendes som en udviklingsmodel for overførsel af grøn know how. Spørgsmålene er formuleret på en måde, der har et teoretisk udgangspunkt, men samtidig kræver empiri, for en fyldestgørende afdækning af hvert delelement af projektet. Forskningsspørgsmålene angående Tanzanias samfundsstrukturelle kendetegn, og SEKABs tilstedeværelse i Tanzania, er baseret på teoretiske overvejelser, om end det er konkurrerende udviklingsteorier, der fremhæves så stemmer dette overens med trianguleringens metode. Causes-of-effects vs effects-of-causes Denne del af metoden har direkte indflydelse på hvordan problemformuleringen og forskningsspørgsmålene er formulerede og begrunder relationen og sammenhængen mellem dem. Projektets forskningsspørgsmål bevæger sig i to dimensioner. Den første er på tværs af tid og den anden er i et afgrænset rum. Begge dimensioner er kontekstbaserede og belyses gennem empirien. For at besvare problemformuleringen, er det nødvendigt at undersøge det specifikke rum som ramme. Det er ligeledes nødvendigt at kortlægge hvilken rolle aktørerne spiller i forhold til 18

19 hinanden. Det går altså ud på at undersøge og vurdere, hvordan land grabbing som fænomen tager sig ud i netop den kontekst som det illustrative eksempel opstiller for projektet. Analysen bevæger sig på tværs af tid idet problemformuleringen er formuleret til at kigge fremad. Dette muliggøres gennem den valgte teori og empiri, samt gennem analyse og diskussion af dette. På den måde gøres det muligt at diskutere forskellige bud på hvordan land grabbet påvirker Tanzania i dette eksempel, med fokus på udvikling. Dette vil altså bestå af kvalificerede bud på et outcome, ud fra den pågældende kontekst. For at nå dertil, er det relevant at tidsperspektivet er repræsenteret i empirien, da det er et vilkår for hvordan fænomenet fremstår. At kunne gå tilbage i tiden og identificere særligt relevante faktorer såsom eksempelvis Tanzanias strukturelle og politiske forandringer, der har bragt dem i en særlig situation i dag og en lokalbefolkning som er kendetegnet ved, og præget af, de politiske forandringer samt at fører et traditionelt liv. Således kan empirien bidrage med et overblik over den politiske udvikling i landet, lokalbefolkningens kulturelle særpræg og interesser i den igangværende konflikt om landområder samt virksomhedens interesser i produktion og salg. Dette kan medvirke til en forståelse af hvilke interesser, der er på spil i fremtiden og være medvirkende faktorer i Tanzanias fortsatte udvikling. Den metodologiske tilgang til forholdet mellem tid og rum kan med fordel anskues gennem begreberne causes-of-effects og effects-of-causes. De to kategorier repræsenterer som udgangspunkt to forskellige veje at undersøge et givent fænomen på. Enten ved at gå baglæns og beskrive en given udvikling som konsekvens af særlige årsager, eller ved at vende 180 grader og begive sig fremad i en vurdering af hvor givne årsager kan bringe en udvikling hen (Mahoney & Goertz 2006: 229). Forskningsspørgsmål 1 beskæftiger sig med et tilbageblik af hvad der viser sig i empirien. Her anses det for væsentligt at identificere empirien retrospekt, for på den måde at kunne opbygge et sagligt grundlag for den efterfølgende analyse. I forskningsspørgsmål 2 gennemføres den omvendte øvelse: Der kigges således fremad, og vurderes hvilke konsekvenser land grabbet har i fremtiden gennem effects-of-causes tilgangen: in which the research goal is to explain particular outcomes. (Mahoney & Goertz 2006: 231). Teori og empiri bidrager til at vurdere hvad land grabbet i Tanzania fører med sig af muligheder og 19

20 begrænsninger for overførslen af grøn know-how. Således er der sammenhæng i undersøgelsesdesignet mellem forskningsspørgsmål og den overordnede problemformulering. Ved at kombinerer de to tilgange gøres det muligt at stille spørgsmål, samt udføre en analyse af hvad, der kan vise sig i fremtiden, som resultat af de vilkår fænomenet er underlagt i projektets illustrative eksempel. Hermeneutik Ligesom der er lagt op til igennem hele ovenstående afsnit, bevæger dette projekt sig inden for det socialkonstruktivistiske paradigme af de videnskabsteoretiske retninger. Det betyder at projektet søger viden på tværs af forståelser, interessemønstre og er bevidst om at virkeligheden anskues og beskrives afhængig af anskuerens position: For constructivists, the patterns of interest are illusive and complex and are themselves in need of explanation. (Moses & Knutsen 2012: 197). Den konstruktivistiske tilgang er afgørende for projektets empiriske grundlag, eftersom dette repræsenterer forskellige perspektiver på land grabbing fænomenet. Dette har været anvendt til at forstå land grabbing begrebets spændvidde i problemfeltet, hvilket har afgrænset land grabbing i dette projekt til at beskæftige sig med det valgte illustrative eksempel og derigennem undersøge hvorvidt land grabbing kan anses som en model for udvikling og overførsel af know how, eller udelukkende begrænsende i det henseende. Dette kræver et bredt funderet empirisk grundlag, hvor forskellige interesser er lige repræsenteret: Constructivists celebrate the diversity of perspectives, while producing better interpretations of the phenomena under study. (Moses & Knutsen 2012: 200). Projektets analyse bygger på empiri, der afspejler forskellige positioner og tilgange til land grabbing, hvilket bliver genstand for en fortolkningsproces. Det er således her hermeneutikken bringes i spil. Som fortolkningsvidenskab handler det om:...at tilvejebringe en fortolkende forståelse af sociale fænomener... (Juul & Pedersen 2012: 404). Dette er i erkendelse af, at land 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

Marketing brochure - CV

Marketing brochure - CV EXECUTIVE CV Marketing brochure - CV Hvad er formålet med en brochure / CV? Identifikation af hvilke værdier produktet / personen kan tilføre en given virksomhed. forretningsmæssig værdiforøgelse Budskabet

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere