Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Daniel Erik Bitton Mortensen (50208)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Daniel Erik Bitton Mortensen (50208)"

Transkript

1 Land grabbing i et udviklingsperspektiv Bachelorprojektets titel: Land grabbing i et udviklingsperspektiv Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Daniel Erik Bitton Mortensen (50208) Jonas Dahl Lauritzen (49679) Thomas Bunk Møller (49675) Vejleders navn: Keld Buciek Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side)

2 Abstract This project takes its point of departure from the phenomena land grabbing. More specifically it examines the implications of land grabbing in the context of a concrete example with SEKAB, a Swedish corporation, buying hectares of farmland in Tanzania. The reason why this example is particularly interesting is that the farmland will be used to produce biofuel. The project seeks to identify possibilities and limitations connected to the land grab in this particular context, in terms of development and the transfer of green know-how to local farmers. It is done through the purpose of the research question that serves first and foremost to keep the analysis on point. Furthermore it examines the agricultural elements, which are crucial to large parts of Tanzania s population. Through an analysis of Tanzania s transition from a collectivistic socialist experiment, to a complete liberalization of governance including international structural adjustment programs, it is discussed under what circumstances and conditions land grabbing as a phenomenon thrives in this particular context. To determine whether land grabbing is in fact merely inhibiting for development, or contains developmental perspectives if placed in a controlled setting, this example serves as an illustration of how a government in a developing country, in a transitional void, can struggle. As a result, SEKAB in this incident recognized the demand for biofuel and saw this as an opportunity to begin production in Tanzania, a country known for prime agricultural conditions combined with a political climate that was susceptible to SEKAB s approach. At a certain point the government chose to better the conditions of future land grabs by setting up institutions, with the purpose of informing and guiding businesses in how to proceed and carry out land grabs. These actions indicate that the government acknowledges the land grab as a model for development. The intentions of the government and of SEKAB are examined through contradictory developmental theories, as this project seeks to understand the possibilities and limitations to development. In turn theses intentions are discussed including whether or not the locals will be receptive, acknowledge and comply with the new conditions in terms of employment and housing relocation. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indledning... 4 Problemfelt... 5 En kamp på ord om jord... 5 Ordene blev til et begreb... 6 Den grønne omstilling... 7 NGO ernes stemme... 9 Dominerende forskning Et begreb flere perspektiver Problemformulering Forskningsspørgsmål Metodologi Den eksplorative og den deskriptive proces Triangulering Causes- of- effects vs effects- of- causes Hermeneutik Delkonklusion Teori Afhængighedsteori Spill- over & overførsel af know- how Landbrugsudvikling Neoliberal udviklingsteori Delkonklusion Analyse Tanzanias ideologiske forandring og nutidige samfundsforhold Arusja deklarationen, Ujamaa modellen og dens sammenbrud Liberalisering af Økonomien Tanzanias økonomi Tanzanias infrastruktur Tanzanias uddannelsesniveau Tanzania og Korruption Delkonklusion Land grabbing & overførsel af grøn know- how Omstændighederne for SEKABS land grab EcoEnergy (datterselskab under SEKAB) Lokalbefolkningen Overførsel af grøn know- how Delkonklusion Kritik af empiri Diskussion Konklusion Litteraturliste

4 Indledning Dette projekt beskæftiger sig med fænomenet land grabbing. Det gennemføres med fokus på, og i relation til, grøn udvikling samt sammenspillet mellem virksomhed, stat og lokalbefolkning. I den forbindelse inddrages empiri fra et konkret eksempel med Tanzania, som landet hvor land grabbet foregår, og den svenske biobrændselsproducerende virksomhed SEKAB og deres datterselskab EcoEnergy, som virksomheden der erhverver land området og står for produktionen. Grunden til at valget netop er faldet på dette eksempel, er en kombination mellem Tanzanias interessante strukturelle og politiske forandringer siden afkoloniseringen, samt det faktum at virksomheden SEKAB har til hensigt at producerer biobrændsel som alternativ grøn energikilde på det erhvervede landområde. Grundet Tanzanias omskiftelige politiske landskab, og muligheden for at undersøge fænomenet land grabbing fra flere perspektiver, inddrages udviklingsteorier fra modstridende udviklingsparadigmer. Dette sker ligeledes med henblik på at gennemfører en analyse, der både ser tilbage på hvordan Tanzania strukturelt har set ud og ser ud i dag, som resultat af en særlig udvikling. Men undersøger også hvordan dette gør Tanzania gearet til at håndtere land grabbing som det forekommer i den form det er tilfældet i denne kontekst. Dette giver anledning til en diskussion af hvorvidt land grabbing er en klods om benet for grøn udvikling i Tanzania, eller om der gemmer sig nogle muligheder i land grabbing fænomenet. Derudover er det værd at diskutere om Tanzania er gearet til at få mere ud af land grabbing fænomenet, end et nyt produkt i sortimentet af landbrugsvarer. Hvis det er tilfældet, ville det være i form af en spill-over effekt til andre sektorer, såsom eksempelvis en udvidelse og forbedring af infrastrukturen. En del af analysen beskæftiger sig med de dominerede policies som havde til hensigt at skabe et kollektivt Tanzanias, under socialistisk styreform og derigennem udvikle og modernisere Tanzania og endvidere den nye samfundsstruktur der opstod efter den kollektivistiske samfundsmodels sammenbrud. Det diskuteres om netop dette sammenbrud og det efterfølgende tomrum, i kombination med korruption har spillet en særlig rolle for land grabbet. Analysen trækker således en tråd igennem metoden, teorien og empirien og belyser land grabbing i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how i Tanzania. 4

5 Problemfelt Nedenstående problemfelt udspringer fra en anerkendelse om at land grabbing fænomenet involverer mange forskellige interesser. Som konsekvens heraf er betegnelsen land grabbing ligeledes omfangsrigt og dækker over mange forskellige definitioner. Det er et kontekstbaseret og kontekstafhængigt fænomen; så selvom begrebet bruges som en fællesbetegnelse for mange internationale landhandler, så tager disse sig ofte meget forskelligt ud afhængigt af de konkrete involverede parter. Konflikten om landområder foregår dog ikke kun på jorden. Der foregår en faglig konflikt mellem interesser i det offentlige rum, gennem italesættelsen af fænomenet. I denne arena er blandt andet EU, NGO er og udviklingsforskere mest fremtrædende. Disse repræsenterer henholdsvis en international institution, ikke-statslig aktører samt akademiske perspektiver i konflikten. Nedenstående faglige review er således udarbejdet på et empirisk grundlag, der skal fungere som en baggrundsforståelse af de mest fremtrædende aktører og deres syn på land grabbing fænomenet, i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how i dette projekts kontekst. En kamp på ord om jord Land grabbing er et enormt omdiskuteret fænomen i udviklingsdebatten. Stemmer fra verdens regeringer, NGO er og den akademiske verden, forsøger at komme til orde og have størst indflydelse på den offentlige meningsdannelse. Er man i stand til at sætte dagsordenen for hvorledes fænomenet skal beskrives og forstås, har man placeret sine interesser i en fordelagtig position. Der foregår en diskursiv magtkamp om italesættelsen og konstruktionen af begrebet. Dette projekt anerkender denne kamp, men afgrænser sig fra at gå i detaljen med en diskursanalyse, da intentionen her er en anden; nemlig at give et bud på hvorledes begrebet optræder i dette projekts kontekst. Den kontekst er land grabbing i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how, belyst gennem et illustrativt eksempel hvor SEKAB, en biobrændselsproducerende virksomhed fra Sverige, har købt jord i Tanzania til at gennemføre denne produktion. Det kræver dog en forståelse af de mest synlige aktører på området, samt en undersøgelse af hvordan disse beskæftiger sig med begrebet, at kunne præcisere begrebet i forhold til dette projekts kontekst. Det belyses derfor i nedenstående afsnit i et fagligt review af land grabbing. 5

6 Ordene blev til et begreb Selvom fænomenet kan spores langt tilbage i historien, under andre betegnelser, blev begrebet land grabbing introduceret i begyndelsen af 00 erne. Grafen nedenfor illustrerer søgeudtrykket land grab s popularitet baseret på antal Google søgninger. Data er normaliseret og viser derfor ikke det samlede antal søgninger, men i stedet forholdet mellem søgninger over tid. Den viser en massiv øget interesse umiddelbart inden år 2005 hvorefter søgehyppigheden stabiliseres over en ca. 10 år lang periode, for pludselig at stige eksplosivt i år Ovenstående Trends graf siger i sig selv ikke noget om kausalitetssammenhænge, eller giver bud på hvorfor søgehyppighedsgrafen opfører sig som den gør. Bevægelserne på grafen kan skyldes et utal af faktorer, og det er svært at sige hvilke der havde mest og mindst indflydelse på resultatet. Blandt disse kan være nationale fødevareinteresser, interesser for naturressourcer, turismeformål eller andre faktorer. Disse faktorer er ikke interessante for projektet, der er afgrænset til den øgede interesse for land grabbing i relation til biobrændselsproduktion og undersøger dette i relation til udviklingen og overførsel af grøn know-how i Tanzania. Fokus på relationen mellem lande med landbrugsområder og virksomheder med interesser indenfor disse områder steg fra 00 erne og frem. Det øgede fokus, samt en stigende skepsis, er resulteret i en stigende opmærksomhed omkring fænomenet, som sidenhen viser sig i form af det øgede antal søgninger. Som beskrevet har fænomenet eksisteret betydeligt længere, men er blevet omtalt anderledes end med begrebet land grabbing. Land grabbing begrebet blev pludselig en del af en debat, der førhen havde handlet om koloniseringstilstande eller mere økonomisk funderede betegnelser såsom foreign direct investment (FDI) og land aquisition. 1 Google trends (med land grab som søgeord) 6

7 Den grønne omstilling En interessant international agenda som land grabbing kan relateres til, er Vestens fælles målsætning om en grøn omstilling til bæredygtig udvikling. Dette Projekt anvender et illustrativt eksempel i form af SEKABs (en svensk biobrændselsproducerende virksomhed) tilstedeværelse i Tanzania, til at undersøge hvilke implikationer der gør sig gældende i den konstellation. Land grabbing sættes således i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how og analyseres med udgangspunkt i det illustrative eksempel senere i projektet. Da det er en svensk virksomhed som er aktør i eksemplet, og varen der produceres kan tænkes at skulle anvendes som et led i Vestens grønne omstilling, er det interessant at se på EU som kontekstbaseret aktør for en sådan produktion. På trods af at institutionen ikke billiger metoden land grabbing, er der ikke desto mindre en stærk efterspørgsel på produktet. EU's medlemslande har i fællesskab formuleret en 2020 plan for klimamålsætninger. EU s mål er, at andelen af vedvarende energi i 2020 skal være 20% af den samlede energiforsyning i unionen, samt en 20% nedsættelse i udledningen af drivhusgasser (Link 2). Medlemslande har naturligvis lov til individuelt at skrue mere eller mindre op for ambitionsniveauet, og her er Sverige det mest ambitiøse land med et mål på 49% vedvarende energi i 2020 (Link 3). Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at Sverige i forvejen gør rigtig meget for at omstille sig grønt gennem vandenergi, men altså også i højere grad vil øge anvendelsen af biobrændsel som et miljøvenligt alternativ til fossilt brændstof. Det er en politisk beslutning, der kommer til udtryk gennem de lave afgiftsfrie priser på biobrændsel på de svenske tankstationer. Ikke desto mindre kræver det en omfattende grøn omstilling, med en bred indsats i hele energisektoren, hvilket som sagt i høj grad også gælder anvendelsen af biobrændsel. Diagrammet nedenfor viser Sverige som et af unionens mest flittige lande, når det kommer til anvendelse af biobrændsel da de ligger på andenpladsen bagved Tyskland (Link 4). 7

8 2 EU s interesse for land grabbing er konfliktfyldt. Parlamentet har netop vedtaget en resolution der fordømmer ulovlig jordovertagelse, tvangsflytning af lokalbefolkningen samt ødelæggelsen af landsbyer og traditionel levevis i Tanzania (Link 5). Det er i erkendelse af, at land grabbing indeholder kraftige konnotationer af tyveri og uretfærdighed. Dog har EU med sine 2020 mål en stor interesse for produktionen af biobrændsel hvilket det illustrative eksempel i dette projekt eksemplificerer ved SEKABs produktion af biobrændsel i Tanzania og måden hvorpå denne produktion er påbegyndt gennem land grabbing. Pete Harrison, EU energi og miljø korrespondent fra Reuters, mener at have fundet modstridende interesser internt i EU. Her refereres der til den massive opjustering af målsætningen angående biobrændsel og den forskning der ligger til grund for dens betegnelse som grøn: and the fact that if it were not for transparency laws, Europe s citizens would be unaware of how vested interests have influenced the science behind a cornerstone of the continent s clean energy policy. (Link 4). Dette på trods af den klare linje og de præcist formulerede målsætninger, der viser sig i offentligheden. Harrison bygger sin argumentation på mail korrespondancer mellem Jean-Luc Demarty, director-general for handel i EU (herunder energi og miljøområdet) og arbejdsgrupper fra landbrugssektoren og klimaeksperter. Korrespondancen antyder usikkerhed om implikationerne ved produktionen og håndteringen af biobrændsel som energikilde. Demarty beskriver den 2 Special Report - Europe finds politics and biofuels don t mix. Set kl

9 videnskabelige tilgang til forskningen som utilstrækkelig. Risikoen ved at dette skal nå ud til den brede offentlighed kan kill biofuels in the EU (Link 6), hvilket er imod EU s interesse. Med målsætningen in mente ville dette være katastrofalt for EU som institution der vil fremstå som utroværdig. Målsætningen om anvendelse af biobrændsel, skaber ringe i vandet der har betydning for alt fra håndtering af klimaforandringerne, til priser på landbrugsjord, kemikalieforbrug og ulandsbistand. Især interessen for priserne på landbrugsjord, og interessen for anskaffelse af landbrugsjord har givet land grabbing en interessant dimension til hvordan begrebet forstås. Beregninger tyder på at markedet for biobrændsel dækker over 17 milliarder dollars pr. år (Link 4). Dermed er der mange penge at hente i produktion og salg af biobrændsel på et marked, med en efterspørgsel sikret af EU-målsætningen. Kritikpunkterne til biobrændsel sætter spørgsmålstegn ved graden af miljøvenlighed, spørgsmål om hvorvidt skovområder ryddes eller bønder tvinges til at rive sine fødevarer op ad jorden og slå rødder andre, og måske mindre frugtbare, steder melder sig (Link 4). Målsætningen kræver enorme mængder tilgængeligt landbrugsjord: Satisfying the EU s demand alone will require an additional 4.5 million hectares of land by 2020 That s an area roughly equal to Denmark. (Link 4). EU har altså en betydelig interessekonflikt da institutionen ikke vil sættes i direkte forbindelse med land grabbing. Nødvendigheden af vedvarende energi og de økonomiske incitamenter ved opkøb af store landbrugsarealer omtales ikke eksplicit af EU, men må nødvendigvis anskues som en strategi for grøn omstilling i Vesten. NGO ernes stemme I 2008 satte NGO en Grain sit præg på opfattelsen af land grabbing, da de udkom med rapporten SEIZED! the 2008 land grab for food and financial security. Rapporten omtaler fænomenet og udnytter i højeste grad begrebet i dets bogstaveligste forstand: investment houses, private equity funds, hedge funds and the like have been snapping up farmlands troughout the world as diplomats and investors hop around from country to country searching for new farmland to call their own. (Grain 2008: 2). Citater som dette gennemsyrer rapporten og skaber et helhedsindtryk af land grabbing der giver associationer om organiseret kriminalitet på internationalt niveau. Ligeledes er Grain klar i mælet 9

10 når det kommer til at give sit bud på synderne. Hele afsnit er dedikeret til f. eks. Kina, Japan, Indien og de olieproducerende Gulf-stater der: with great help from agencies like the World Bank, its International Finance Corporation and the European Bank of Reconstruction and Development, who are all greasing the way for this investment flow and persuading governments to change land ownership laws so that it can succeed. (ibid.). Gennem research på området står det klart, at flere fremtrædende NGO er såsom La Via Campesina og Oxfam anvender Grain-rapporten som reference i deres individuelle arbejde med fænomenet. Det betyder at rapporten er medvirkende til at danne basis for det dominerende perspektiv på begrebet land grabbing fra NGO ernes side af debatten. Rapporten egner sig til det brede spektrum af NGO er, da den både forholder sig til staters fødevareproduktion, virksomheders profitorienterede handlemønstre samt produktionen af biobrændsel som et led i Vestens grønne omstilling: While governements may have food security agendas, the private sector has a very different one: making money and wherever you look, the new biofuels industry, promoted as an answer to climate change, seems to rely on throwing people off their land. (ibid.). Rapporten redegør for konsekvenserne af land grabbing, og maner samtidig enhver tvivl om hvorvidt fænomenet kan fungere som en model for udvikling til jorden: It should be abundantly clear, however, that behind the rhetoric of win-win deals the real aim of these contracts is not agricultural development, much less rural development, but simply agribusiness development. (ibid.). Land grabbing som begreb præsenteres fra et perspektiv omhandlende udvikling og menneskerettigheder og som ekstremt begrænsende for begge kategorier, bedst illustreret gennem dette retoriske spørgsmål: Did someone say colonialism was a thing of the past? (ibid). 10

11 Dominerende forskning Igennem google scholar har det været muligt at kortlægge hvilke forskere der kan formodes at have stor indflydelse på land grabbing området; især tre forskere skiller sig ud. Det gør de både ved at være citeret rigtig mange gange, men også ved i flere tilfælde at samarbejde om udgivelserne af rapporter og publikationer. Det er henholdsvis Saturnino M. Borras Jr., Marc Edelman og Jennifer Franco. Borras er citeret 3775 gange, mens Edelman er citeret 2560 gange og Franco 1702 gange. Borras akademiske baggrund er centreret omkring landbrugsforskning. I sin forskning inddrager han geopolitiske forhold, konflikter om landområder samt nationale og internationale aktivist bevægelser med fokus på landområder (Link 7). Edelman er professor i samfundsvidenskabelig antropologi. Han beskæftiger sig i den forbindelse med landbrugsudvikling og sociale grupperinger (Link 8). Omdrejningspunktet i Francos forskning er landbrugspolicy. Dette supplerer hun med fokus på demokratiseringsprocesser samt internationale institutioners og regeringers indflydelse på udvikling (Link 9). Alle tre har som sagt kastet sig over Land grabbing, og udgiver i fællesskab flere rapporter årligt med det fokus. Her supplerer deres akademiske prædispositioner hinanden og danner et fælles udtryk i arbejdet med fænomenet. Forskningen kæmper i øjeblikket en metodologisk og epistemologisk kamp om hvorledes fænomenet akademisk bør behandles samt hvilke fokusområder der bør fylde mest: The focus on ever larger geographical extensions measured in thousands or even millions of hectares may distract from other critical questions about land grabbing... while no doubt effective in attracting the attention of major media, foundations, policymakers and civil society organizations, leads analysts to downplay other dynamics and to assume a commensurability that is likely spurious (Edelman 2013: 490). Her hentydes til den periode i forskningen som er kendt under betegnelsen the making sense period (ibid.). Kendetegnende for perioden var at begrebet endnu ikke havde en bestemt definition, men derimod var præget af indsamlingen af enorme datamængder. Dette gør det til stadighed vanskeligt at udspecificere hvad begrebet dækker over: the abundance of data can be extremely harmful to knowledge. (Edelman 2013: 496). Intentionen med denne metadiskussion må tolkes som et forsøg på at løfte niveauet af den akademiske tilgang til fænomenet og anvendelsen af begrebet. Med det in mente, og på basis af deres forskellige akademiske baggrunde lyder definitionen som følger: 11

12 Lamd grabbing (and associated other forms of grabbing) constitutes a recent intensification of an historic threat to rural livelihoods, to democratic governance and equity, and to long-term environmental sustainability. The challenge will be to understand it in all of its complexity and to build on those more complex understandings to propose viable and durable alternatives. (Borras et al. 2013: 1529). De tre forskere forsøger altså at skærpe forskningsområdets udtryk, ved at understrege vigtigheden i at specificere hvor på området en given undersøgelse befinder sig. Gøre det klart at selvom begrebet har en bred definition, er det hensigtsmæssigt at præcisere og specificere, fremfor at indhente uendelige mængder data. Dermed udelukker den akademiske verden ikke muligheden for at diskuterer begrebet med viden fra forskellige forskningstraditioner. Et begreb flere perspektiver Det er således tydeligt at de tre typer af aktører har forskellige intentioner og interesser hvad angår land grabbing. Ikke desto mindre er de hver især medvirkende til, at udvide begrebets berøringsflade med tilgange fra forskellige perspektiver. Dette projekt sætter land grabbing i relation til det illustrative eksempel med SEKABs tilstedeværelse i Tanzania. EU s interesse for fænomenet spiller en rolle da institutionen har en interesse i produktet, altså biobrændsel, som er et resultat af et land grab. Således fungerer EU s interesse som kontekst for hvorledes begrebet optræder i dette projekt. NGO ernes perspektiv og forskernes perspektiv danner et spændingsfelt af fokuspunkter der begge er repræsenteret i fænomenet som det optræder i dette projekt. Det illustrative eksempel er udvalgt med øje på en analyse og diskussion af hvorvidt et land grab udelukkende har negative konsekvenser for den lokale udvikling, eller om det kan blive en model for udvikling gennem overførsel af grøn know-how ved biobrændselsproduktionen herunder en vurdering af den lokale landbrugssektors betydning for lokalbefolkningen, produktionen af biobrændsel som grøn energikilde samt statens position i forhold til SEKABs. Projektet anerkender de forskellige aktørers rolle for den kontekstuelle betydning af begrebet, men bekender sig ikke til en præfabrikeret definition af begrebet projektet vælger ikke side, men søger at diskutere muligheder og begrænsninger for grøn udvikling i Tanzania, specifikt med udgangspunkt i det illustrative eksempels rammevilkår. 12

13 Land grabbing er et fascinerende begreb at udforske i relation til international udvikling. Det er et fænomen som spænder fra det antropologiske over det politiske og til det juridiske. Land grabbing er nu både akademisk, og i den brede offentlighed, et anerkendt begreb, og optræder i et væld af sammenhænge og på vegne af mange interesser. Afhængig af hvem og hvorfra fænomenet anskues, vendes og drejes det til at indeholde forskellige facetter og vinkler. Der er mange meninger om det, og der er således ligeså mange definitioner af det. Dermed er det vigtigt at understrege, at dette projekt ikke søger at determinere hvilke definitioner der er mere rigtige end andre, men derimod blot at placere begrebet i et spændingsfelt mellem muligheder og begrænsninger for overførsel af grøn know-how og derigennem grøn udvikling i værtslandet Tanzania hvor fænomenet i dette eksempel optræder. Grøn udvikling er i dette projekt en dimension til traditionel udvikling, som indeholder de grundlæggende samme præmisser beskrevet i traditionelle udviklingsteorier, men er udvikling sat i gang igennem grønne initiativer. Produktionen af biobrændsel er således en produktionen af en grøn energi, hvilket dermed giver anledning til en diskussion af hvorvidt grøn know-how kan blive et biprodukt af de nyplantede sukkerrør. Projektet afgrænser sig fra at diskutere de miljømæssige konsekvenser af biobrændselsproduktionen, men accepterer at det er en alternativ energikilde til de traditionelle fossile brændstoffer, som i høj grad anvendes til den grønne omstilling i dag. Analysen af begrebet er bygget op om det ovenstående faglige review, af de mest fremtrædende og dominerende aktører. Det er i anerkendelsen af, at disse former forståelsen af fænomenet som kontekstuel referanceramme. Reviewet afslører at begrebet ikke før er blevet placeret i den samme kontekst som dette projekt ønsker. Således lægges der en ny dimension og forståelsesramme til fænomenet, som endnu ikke har haft stor opmærksomhed. I den forbindelse er der til analysen, som tidligere beskrevet, udvalgt et illustrativt eksempel, med det formål at operationalisere og konkretisere fænomenet i den udvalgte kontekst. Det valgte eksempel er en svensk biobrændselsproducerende virksomhed ved navn SEKAB, som har fundet det gunstigt at oprette en biobrændsel produktion i Bagamoyo regionen i Tanzania. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at dette ikke er et case-studie af hverken Bagamoyo eller Tanzania, men derimod en undersøgelse af land grabbing fænomenet i relation til grøn udvikling hvor der inddrages et illustrativt eksempel. Det konkrete eksempel kræver både en forståelse af SEKAB som virksomhed og Tanzanias stat samt lokalbefolkning, for på den måde at belyse 13

14 fænomenet med netop disse aktører som involverede parter. I den forbindelse undersøges hvor den egentlige motivation for produktionen af biobrændsel er stærkest, om der er flere aktører der har en interesse i den, samt hvilke konsekvenser det har for Tanzania at sådan en produktion sættes i gang. Dette belyses i projektets analyse ved hjælp af relevant teori og empiri, og diskuteres på baggrund heraf i projektets diskussion. Tanzania har gennemgået en politisk omvæltning over de senere år ved at gå fra at være et socialistisk eksperiment til nu at lade liberaliseringen og kapitalismen få frie tøjler. Denne udvikling gør det til et interessant eksempel for projektet, eftersom der eksisterer nogle tydeligt modstridende udviklingsteorier om hvilke samfundsformer der bedst skaber rammerne for god udvikling. Dette diskuteres med udgangspunkt i det konkrete eksempel, og i forhold til tilstedeværelsen af en privat aktør i form af SEKAB. Landbruget har altid været centralt i Tanzania, uagtet om det har været statsejet eller som nu hvor staten sælger landområderne. Dog har landbruget primært været anvendt til produktionen af fødevarer, med henblik på at afsætte fødevarerne på det hjemlige marked. Dermed er det nyt for Tanzania at skulle skabe gunstige forhold for en succesfuld produktion af biobrændsel, hvilket også er medvirkende til at gøre eksemplet interessant. Således stilles der pludselig nye krav til lokalbefolkningen og til staten, hvor implikationerne heraf både analyseres og diskuteres senere i projektet. Aktualiteten af projektet begrundes ved at land grabbing, som beskrevet ovenfor, er et fænomen der anvendes i mange sammenhænge. Det er et fænomen der ikke blot lader til at være kommet for at blive, men altså også tage til i omfang om end i forskellige afskygninger. Således vurderes det relevant at diskutere hvorvidt land grabbing både indeholder begrænsninger men også muligheder, om det kan anskues som en model for udvikling eller om forholdet mellem land grabbing og udvikling er et enten/eller forhold, hvilket dette projekt altså giver et bud på. Det er den oprindelige undren over begrebets nuancer og fænomenets omfang der danner grundlag for dette projekt. Derudover er det motivationen for at undersøge og diskutere hvorvidt det kan sættes i relation til grøn og bæredygtig udvikling, som giver projektet et spændende perspektiv og lægger op til at udfordrer eksisterende definitioner af fænomenet gennem empirien som projektet løbende inddrager. Dette har udmøntet sig i et undersøgelsesdesign, bygget op af en overordnet problemformulering med tre dertilhørende forskningsspørgsmål. De lyder som følger: 14

15 Problemformulering Hvilke muligheder og begrænsninger skaber land grabbing for udvikling og overførsel af grøn know-how i Tanzania gennem SEKABs produktion af biobrændsel? Forskningsspørgsmål 1. Hvilken ideologisk forandring har Tanzania gennemgået siden uafhængigheden og hvordan afspejler det sig i Tanzanias nuværende udviklingsstrategi og samfundsforhold? 2. Under hvilke omstændigheder var SEKABs land grab i Tanzania muligt, og giver forholdene samt de involverede aktører forudsætninger for overførsel af grøn know-how? Metodologi Dette projekt undersøger land grabbing, samt de eventuelle muligheder og begrænsninger for overførsel af grøn know-how og den udvikling i værtslandet som fænomenet måtte have. I den forbindelse anvendes et illustrativt eksempel med den svenske virksomhed SEKABs tilstedeværelse og produktion af biobrændsel i Tanzania. Den eksplorative og den deskriptive proces Projektet er påbegyndt med den eksplorative metodes grundlæggende ide om at være udforskende. Således er forskningsspørgsmålene en del af et undersøgelsesdesign, der søger at finde og definere relevante elementer for problemformuleringen og i undersøgelsen af denne, såsom Tanzanias politiske og demografiske tilstand samt SEKABs mulighed for overførsel af grøn know-how gennem projektet. Den eksplorative metode præger i høj grad den første fase af undersøgelsen, der går på indsamlingen, kategoriseringen og den systematiske behandling af relevant empiri. Dette er også et stærkt repræsenteret element i problemfeltet, som bygger på den narrative metodes evne til at sætte den overordnede ramme for projektet. Dog vil denne metode ikke blive uddybet yderligere, 15

16 da det ikke spiller en rolle i analysen. Den eksplorative metode giver mulighed for senere i projektet, at analysere de to forskningsspørgsmål gennem anvendelsen af modstridende udviklingsteorier samt en empiri, der forholder sig specifikt til det illustrative eksempel. På baggrund heraf vurderes der senere i projektet hvilke muligheder og begrænsninger der er for udviklingen og overførslen af grøn know-how i netop denne kontekst: Exploratory research is a methodological approach that is primarily concerned with discovery. (Davies & Jupp 2006: 111). Deskriptive undersøgelser søger at beskrive et aspekt, en proces eller et fænomen (Sandelowski 2000: 335). I dette projekt er det land grabbing både som begreb, proces og fænomen der er genstand for undersøgelse, belyst gennem det førnævnte illustrative eksempel samt et litterært review af begrebet der fungerer som referenceramme og problemfelt i dette projekt. Det gøres i anerkendelsen af at analysen, ud fra de to forskningsspørgsmål, både beskrivende forklarer hvad der er særligt for land grabbing i Tanzania. De fortolker også den hidtidige udvikling og de nuværende samfundsforhold ind i en vurdering af om en overførsel af grøn know-how er mulig og kan fungere som en model for udvikling. All inquiry entails description, and all description entails interpretation. (Sandelowski 2000: 335). Således arbejdes der metodisk i analysen med processen, der gør det muligt at beskrive og fortolke på baggrund af den valgte teori og empiri. Derudover lægges der i den deskriptive metode vægt på, at det hverken kan lade sig gøre, ej heller bør det efterstræbes, at se bort fra de fordomme og forforståelser, der ligger til grund for den oprindelige undren; det som er ideen bag projektet: Descriptions always depend on the perceptions, inclinations, sensitivities, and sensibilities of the describer There is no pure looking with a naked innocent eye, and there is no immaculate perception. (Sandelowski 2000: 335). Dette er en afgørende del af det metodiske arbejde i projektet. Det er illustreret ved at have flere aktører repræsenteret i det faglige review, som nævnt, har sat rammen for hvilken kontekst land grabbing optræder i, i dette projekt. Men også ved at analysen forholder sig til de tre interessante aktører for det illustrative eksempel: virksomheden SEKAB, Tanzanias stat og lokalbefolkningen. 16

17 Den fortolkende tilgang drager også paralleller til det videnskabsteoretiske paradigme som projektet befinder sig i. Dette uddybes senere i metodeafsnittet. Triangulering Projektet trækker på en teoretisk viden med udgangspunkt i udviklingsteori, ridset op i forrige afsnit og behandlet løbende i projektets analyse i relation til forskningsspørgsmål og diskussion. Projektet indeholder også en empirisk dimension i form af det valgte illustrative eksempel, der fungerer som ramme for udviklingsteorierne i dette projekt. Teorien gør os i stand til at forstå og forklare det vi undersøger. Projektets undersøgelsesdesign lægger op til en metodologi der både giver plads til teori og empiri, der i fællesskab kan belyse problemet bedst muligt. Undersøgelsen indeholder således et teoritestende deduktivt perspektiv, hvor teoriernes forklaringskraft testes på empirien i projektet. Dette gøres med skepsis og med henblik på at projektets problemformulering kræver en teori udfordrende induktiv dimension, hvor empirien vendes mod den teori der forsøger at beskrive den. Dette muliggør en vurdering af hvilke muligheder og begrænsninger land grabbing har for udvikling og overførsel af grøn know how i Tanzania. Blandingen af den induktive og deduktive metode samt valget af forskellige teoretiske udviklingsparadigmer i en kombineret analyse af projektets illustrative eksempel, er kendt under den metodologiske betegnelse teori-triangulering: Theory triangulation can enable a deeper understanding of the research as investigators can explore different ways to make sense of the data. (Given 2008: 895). Med trianguleringen som metodologisk værktøj gøres det muligt at kombinere de ovenstående elementer i analysen, og senere diskutere ud fra en bredere forståelse end hvad der ellers havde været muligt. Teorien spiller en stor rolle og optræder som en slags forforståelse eller fordoms baseret afsæt til analysen af de to forskningsspørgsmål. Hvad det har af videnskabsteoretisk betydning vendes der tilbage til senere i afsnittet. Det vigtigt at understrege, at projektet stræber efter at identificere en mulig udveksling mellem teorierne indbyrdes, men også mellem projektets teori og empiri. Hvor der med empiri henvises til hvad der viser sig i empirien i relation til SEKABs tilstedeværelse i Tanzania. Projektets metodologi er altså bygget op af et undersøgelsesdesign bestemt af udvekslingen mellem teori og empiri i en form for spirallignende model. Spændingerne 17

18 og modsætningerne i teoriernes forklaringsmønstre, kan åbne op for nye vinkler (ibid.). Dette er et bærende element i analysen senere i projektet. Trianguleringen gør det muligt at opnå en dybdegående forståelse af fænomenet der undersøges, samt den kontekst fænomenet undersøges i: triangulation enables researchers to deepen their understanding of either a single phenomena or of a contextual set of phenomena. (ibid.). Ovenstående citat beskriver muligheden som trianguleringen bidrager med til analysen, selvom dette projekts problemstilling beskæftiger sig med land grabbing som fænomen, så er det samtidig vigtigt at forstå den specifikke kontekst hvori fænomenet optræder. Det er afgørende i dette projekt med henblik på at kunne vurdere om der er en mulighed for udvikling og overførsel af grøn knowhow, med udgangspunkt i projektets udviklingsteorier samt empiriske og kontekstuelle information. Eftersom begrebet land grabbing er meget ladet, kunne det give anledning til at accepterer den umiddelbart bredt anerkendte definition. Dette projekt søger dog en diskussion om hvorvidt land grabbing udelukkende er hæmmende for værtslandets muligheder for udvikling, eller om det kan anvendes som en udviklingsmodel for overførsel af grøn know how. Spørgsmålene er formuleret på en måde, der har et teoretisk udgangspunkt, men samtidig kræver empiri, for en fyldestgørende afdækning af hvert delelement af projektet. Forskningsspørgsmålene angående Tanzanias samfundsstrukturelle kendetegn, og SEKABs tilstedeværelse i Tanzania, er baseret på teoretiske overvejelser, om end det er konkurrerende udviklingsteorier, der fremhæves så stemmer dette overens med trianguleringens metode. Causes-of-effects vs effects-of-causes Denne del af metoden har direkte indflydelse på hvordan problemformuleringen og forskningsspørgsmålene er formulerede og begrunder relationen og sammenhængen mellem dem. Projektets forskningsspørgsmål bevæger sig i to dimensioner. Den første er på tværs af tid og den anden er i et afgrænset rum. Begge dimensioner er kontekstbaserede og belyses gennem empirien. For at besvare problemformuleringen, er det nødvendigt at undersøge det specifikke rum som ramme. Det er ligeledes nødvendigt at kortlægge hvilken rolle aktørerne spiller i forhold til 18

19 hinanden. Det går altså ud på at undersøge og vurdere, hvordan land grabbing som fænomen tager sig ud i netop den kontekst som det illustrative eksempel opstiller for projektet. Analysen bevæger sig på tværs af tid idet problemformuleringen er formuleret til at kigge fremad. Dette muliggøres gennem den valgte teori og empiri, samt gennem analyse og diskussion af dette. På den måde gøres det muligt at diskutere forskellige bud på hvordan land grabbet påvirker Tanzania i dette eksempel, med fokus på udvikling. Dette vil altså bestå af kvalificerede bud på et outcome, ud fra den pågældende kontekst. For at nå dertil, er det relevant at tidsperspektivet er repræsenteret i empirien, da det er et vilkår for hvordan fænomenet fremstår. At kunne gå tilbage i tiden og identificere særligt relevante faktorer såsom eksempelvis Tanzanias strukturelle og politiske forandringer, der har bragt dem i en særlig situation i dag og en lokalbefolkning som er kendetegnet ved, og præget af, de politiske forandringer samt at fører et traditionelt liv. Således kan empirien bidrage med et overblik over den politiske udvikling i landet, lokalbefolkningens kulturelle særpræg og interesser i den igangværende konflikt om landområder samt virksomhedens interesser i produktion og salg. Dette kan medvirke til en forståelse af hvilke interesser, der er på spil i fremtiden og være medvirkende faktorer i Tanzanias fortsatte udvikling. Den metodologiske tilgang til forholdet mellem tid og rum kan med fordel anskues gennem begreberne causes-of-effects og effects-of-causes. De to kategorier repræsenterer som udgangspunkt to forskellige veje at undersøge et givent fænomen på. Enten ved at gå baglæns og beskrive en given udvikling som konsekvens af særlige årsager, eller ved at vende 180 grader og begive sig fremad i en vurdering af hvor givne årsager kan bringe en udvikling hen (Mahoney & Goertz 2006: 229). Forskningsspørgsmål 1 beskæftiger sig med et tilbageblik af hvad der viser sig i empirien. Her anses det for væsentligt at identificere empirien retrospekt, for på den måde at kunne opbygge et sagligt grundlag for den efterfølgende analyse. I forskningsspørgsmål 2 gennemføres den omvendte øvelse: Der kigges således fremad, og vurderes hvilke konsekvenser land grabbet har i fremtiden gennem effects-of-causes tilgangen: in which the research goal is to explain particular outcomes. (Mahoney & Goertz 2006: 231). Teori og empiri bidrager til at vurdere hvad land grabbet i Tanzania fører med sig af muligheder og 19

20 begrænsninger for overførslen af grøn know-how. Således er der sammenhæng i undersøgelsesdesignet mellem forskningsspørgsmål og den overordnede problemformulering. Ved at kombinerer de to tilgange gøres det muligt at stille spørgsmål, samt udføre en analyse af hvad, der kan vise sig i fremtiden, som resultat af de vilkår fænomenet er underlagt i projektets illustrative eksempel. Hermeneutik Ligesom der er lagt op til igennem hele ovenstående afsnit, bevæger dette projekt sig inden for det socialkonstruktivistiske paradigme af de videnskabsteoretiske retninger. Det betyder at projektet søger viden på tværs af forståelser, interessemønstre og er bevidst om at virkeligheden anskues og beskrives afhængig af anskuerens position: For constructivists, the patterns of interest are illusive and complex and are themselves in need of explanation. (Moses & Knutsen 2012: 197). Den konstruktivistiske tilgang er afgørende for projektets empiriske grundlag, eftersom dette repræsenterer forskellige perspektiver på land grabbing fænomenet. Dette har været anvendt til at forstå land grabbing begrebets spændvidde i problemfeltet, hvilket har afgrænset land grabbing i dette projekt til at beskæftige sig med det valgte illustrative eksempel og derigennem undersøge hvorvidt land grabbing kan anses som en model for udvikling og overførsel af know how, eller udelukkende begrænsende i det henseende. Dette kræver et bredt funderet empirisk grundlag, hvor forskellige interesser er lige repræsenteret: Constructivists celebrate the diversity of perspectives, while producing better interpretations of the phenomena under study. (Moses & Knutsen 2012: 200). Projektets analyse bygger på empiri, der afspejler forskellige positioner og tilgange til land grabbing, hvilket bliver genstand for en fortolkningsproces. Det er således her hermeneutikken bringes i spil. Som fortolkningsvidenskab handler det om:...at tilvejebringe en fortolkende forståelse af sociale fænomener... (Juul & Pedersen 2012: 404). Dette er i erkendelse af, at land 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015

Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015 Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015 < 1 > Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Præsentationen omhandler udelukkende

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

HVILKE SPØRGSMÅL BESVARER DENNE PRÆSENTATION?

HVILKE SPØRGSMÅL BESVARER DENNE PRÆSENTATION? HVILKE SPØRGSMÅL BESVARER DENNE PRÆSENTATION? Hvad er SRO? Hvilke krav stilles der til eleven? Hvad er skrivekompetencer? Hvordan tager man citater? Hvordan laver man litteraturliste? Hvad er de formelle

Læs mere

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV Byggepolitisk konference 01032013 Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV SKAK > Regler og spillere ændres ikke > Brættet er stabilt > Fast vekslende mønster - jeg trækker/ du venter - pause du trækker/jeg

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere