Forbrugerr Amagerfælledvej København S Forbruger- redegørelse edegør 2005 else 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerr Amagerfælledvej 56 2300 København S Forbruger- www.forbrug.dk redegørelse edegør 2005 else 2005"

Transkript

1 Forbrugerredegørelse 2005

2 Forbrugerredegørelse 2005

3 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2005: Morten Brønnum Andersen Kapitel 2: Børn, unge og markedsføring: Mette Scharling Pilgaard Kapitel 3: Markedet for forbrugslån: Christine Maxner Kapitel 4: Markedet for malerydelser: Lasse Hamilton Heidemann & Morten Brønnum Andersen Kapitel 5: Markedet for tandpleje: Mette Scharling Pilgaard Kapitel 6: Opfølgning på købelovens anvendelse: Anita Hoffer, Malene Linderoth & Christine Maxner Appendiks A: Fakta om sager og afgørelser i Forbrugerklagenævnet og hos Forbrugerombudsmanden: Jane Frøjk Johannesen Appendiks B: Forbrugerundersøgelser 2005: Jane Frøjk Johannesen Forbrugerredegørelse 2005 November 2005 Pris: 150,00 kr. pr. stk. + forsendelse Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej København S Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: ISSN: ISBN: Tryk: Schultz Grafisk

4 side 3 Forord Familien skal have plads og frihed til at indrette sig, som den ønsker. Familierne har selv ansvaret for de valg, de træffer og de prioriteringer, de foretager. Men valgene træffes inden for nogle grundvilkår, som er politisk bestemt. Vores opgave er at skabe og udvikle de bedst mulige rammer, så familierne selv kan træffe deres valg og tage ansvar for deres beslutninger. Mange familier lever en travl hverdag, hvor tid er en vigtig faktor. Indkøb af fødevarer, vaskemaskiner, tøj mv. skal ofte gå hurtigt, og det stiller store krav til oplysning og vejledning. Information til forbrugerne skal være forståelig og let tilgængelig, så forbrugerne kan træffe et kvalificeret valg, hvad enten det drejer sig om køb af fødevarer eller forbrugslån. Forbrugerredegørelsen giver os ny viden om, på hvilke markeder forbrugerne oplever problemer. Det er et effektivt redskab til at overvåge markederne, så vi kan sætte målrettet ind der, hvor behovet er størst. Med redegørelsen i hånden kan vi gå i konstruktiv dialog med både erhvervsliv og forbrugere om at forbedre forholdene til gavn for alle. Forbrugerbeskyttelsen skal være i top. Det skal være trygt for familien at handle på markederne. Det betyder ikke, at forbrugeren kan læne sig tilbage og lade tilfældighederne råde. Forbrugeren har et ansvar for at undersøge markedet, inden han går i supermarkedet eller køber en kompliceret eller dyr ydelse. Det rette valg skaber større tilfredshed og gavner samtidig de virksomheder, som producerer de bedste produkter til prisen. Men først og fremmest har de erhvervsdrivende et ansvar for at skabe gode forbrugerforhold på markederne. Det går den rigtige vej. I dag har vi ganske gode forbrugerforhold i de fleste brancher, men der er fortsat plads til forbedringer. Målet er, at alle skal kende reglerne og overholde dem. Også serviceniveauet kan få et løft. Noget tyder på, at der er et stykke vej, før servicen i Danmark er fuldt tilfredsstillende. Gode kundeforhold, hvor klare aftaler og en professionel klagehåndtering er en fast del af hverdagen, kan skabe synlige resultater på bundlinjen. Gode kundeforhold er med andre ord en fordel for både forbrugere og erhvervsliv. Lars Barfoed

5 Indholdsfortegnelse Forord, s. 3 Indhold, s. 4 Forbrugerredegørelse 2005, s. 6 Kapitel 1 Forbrugerforholdene i Danmark 2005, s Sammenfatninger og anbefalinger, s Markederne med de bedste og dårligste forbrugerforhold i 2005, s Enkeltindeks bag FFI, s Nærmereundersøgelse af markederne i fjerde kvartil, s Fritvalgsmarkeder, s. 29 Bilag 1.1 Metode, s Fritvalgsmarkeder, s Markeders indplacering på de tre enkeltindeks samt i FFI, s Figuroversigt, s. 41 Kapitel 2 Børn unge og markedsføring, s Sammenfatning og anbefalinger, s Børn og unge som forbrugere, s Markedsføring og markedsføringsmetoder, s Reklamers betydning for børn og unges opvækst, s Regulering af markedsføring og børns aftaleindgåelse, s Nye kommende udspil og initiativer, s.73 Bilag 2.1 Figuroversigt, s. 76

6 side 5 Kapitel 3 - Markedet for forbrugslån, s Sammenfatning og anbefalinger, s Låneudbydere og deres udlån,s Prisoplysning og ÅOP, s Låne- og kredittyper og priser, s. 89 Bilag 3.1 Figuroversigt, s. 104 Kapitel 4 - Markedet for malerydelser, s Sammenfatning og anbefalinger, s Markedet for malerydelser, s Forbrugerforhold på markedet for malerydelser, s. 114 Bilag 4.1 Figuroversigt, s. 128 Kapitel 5 - Markedet for tandpleje, s Sammenfatning og anbefalinger, s Generelt om markedet for tandpleje, s Forbrugerundersøgelse på det danske tandlægemarked, s Om behandlinger i et andet EU/EØS-land, s. 154 Bilag 5.1 Forbrugerstyrelsens stikprøve 2005, s Figuroversigt, s. 163 Kapitel 6 Opfølgning på købelovens anvendelse, s Sammenfatninger og anbefalinger, s Købeloven, s Erhvervsdrivendes anvendelse af købeloven, s Forbrugernes kendskab til købeloven, s. 176 Bilag 6.1 Figuroversigt, s. 181 Appendiks A - Fakta om sager og afgørelser: Forbrugerklagenævnet og hos Forbrugerombudsmanden, s. 182 Appendiks B - Forbrugerundersøgelser 2005, s. 190

7 side 6 Forbrugerredegørelse 2005 Forbrugerredegørelse 2005

8 Forbrugerredegørelse 2005 side 7 Årets redegørelse viser, at forbrugerforholdene på markederne generelt er ganske gode. Udviklingen går den rigtige vej på flere områder samtidig med, at der er behov for en ekstra indsats på andre. Den forbrugerpolitiske indsats er styrket i de senere år i retning af en mere målrettet og forebyggende indsats. Overvågning af markederne giver ny viden om, hvor problemerne er størst, og hvor der omvendt ikke er behov for at sætte ind. Samtidig giver øget dialog med erhvervsliv og forbrugere mulighed for at finde de bedste løsninger. Det sidste år har forbrugerpolitikken været præget af arbejdet med forslag til ændring af markedsførings- og prismærkningsloven. Der vil ske en sammenlægning af prismærkningsloven og markedsføringsloven for at forenkle de eksisterende regler og skabe større overskuelighed for den enkelte forbruger. Formålet med ændringerne er at sikre, at forbrugerbeskyttelsen er på niveau med den virkelighed, forbrugerne møder. Lovforslaget lægger op til ændringer både i forhold til reglerne for reklame målrettet børn og unge, reglerne for skjult reklame og i forhold til den nuværende prismærkning m.m. Nye regler for prisoplysning og skiltning i forbindelse med tjenesteydelser vil betyde, at skiltningen skal oplyse forbrugeren om tjenesteydelsens samlede pris inklusiv moms, eventuelle gebyrer og afgifter. Primo 2005 blev laboratoriet udskilt fra Forbrugerstyrelsen, således at produkttest fremover købes på markedet. Overvågningen af markederne har vist, at forbrugerne særligt oplever problemer på markederne for tjenesteydelser. Moderniseringen af testområdet har åbnet muligheden for at igangsætte test af tjenesteydelser for derved at sætte ind, hvor problemerne er. Moderniseringen har dermed givet øget fleksibilitet og effektivitet i tilrettelæggelsen af den forbrugerpolitiske indsats. Markedsovervågningen vil fortsætte i årene fremover. Kommunikation og vejledning til forbrugerne bliver løbende fornyet, så forbrugerne rustes til at handle og træffe kompetente valg. Oprettelse af flere godkendte, private ankenævn er fortsat et prioriteret indsatsområde. Temaer og indhold i Forbrugerredegørelse 2005 Den årlige måling af forbrugerforholdene på 57 forbrugsmarkeder i Danmark præsenteres i kapitel et. Målingen foretages på baggrund af ForbrugerForholds- Indekset (FFI), der er forbedret på enkelte punkter, siden det blev anvendt første gang i Forbrugerredegørelse Resultaterne viser, hvor forbrugerne oplever de bedste og de dårligste forbrugerforhold. Målingen suppleres af en særlig undersøgelse af de 12 markeder, der fik den laveste placering i FFI Det giver større viden om, hvad der kan være årsagen til forbrugernes relativt dårlige oplevelse af disse markeder. I kapitel to sættes fokus på børn, unge og markedsføring. Hvad kendetegner børn og unges forbrug, og i hvilket omfang er forbruget påvirket af markedsfø-

9 side 8 Forbrugerredegørelse 2005 ring? Hvilke markedsføringsmetoder anvender virksomhederne over for børn og unge - og kender forældrene disse metoder? Den nye viden kan bidrage til at nuancere debatten om børn, unge og reklamer. Forbrugernes lån og markedet for lån behandles i kapitel tre. Hvilke lånetyper findes på markedet, og hvilke lån optager forbrugerne? Hvad låner de penge til, og er forbrugerne bevidste om, hvad det koster at optage lånene? I kapitel fire ses nærmere på forbrugerforholdene på markedet for malerydelser. Hvor tilfredse er forbrugerne, og hvor mange klager? Er det kvaliteten af det udførte arbejde eller mangel på god service, der eventuelt halter? Bruger malerne de skriftlige standardaftaler, og kender forbrugerne dem? Det formodes, at mange af problemstillingerne på dette marked kan overføres til øvrige håndværksmarkeder. Kapitel fem ser på forbrugernes mulighed for at gennemskue markedet for tandlægeydelser. Hvor ofte skifter forbrugerne tandlæge, og er de tilfredse? Kan det betale sig at undersøge priser før et tandlægebesøg, og hvor let er det at få oplyst priser på forskellige ydelser? Overholder tandlægerne deres oplysningspligt? Og hvor meget kan man spare ved at tage til Tyskland? Købelovens praktiske anvendelse blev undersøgt i Forbrugerredegørelse Resultaterne viste, at de erhvervsdrivende og forbrugerne ikke anvender købelovens regler (to års reklamationsret og formodningsreglen) korrekt. I kapitel seks følges op på resultaterne med en gentagelse af sidste års undersøgelse. Har forbrugerne fået større viden og har flere erhvervsdrivende lært at anvende reglerne korrekt?

10 Forbrugerredegørelse 2005 side 9

11 side 10 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 Kapitel 1 Forbrugerforholdene i Danmark 2005

12 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 side 11 I Forbrugerredegørelse 2004 undersøgte Forbrugerstyrelsen for første gang, hvordan forbrugerne i praksis oplever forholdene på en lang række danske forbrugsmarkeder. Hvor giver forbrugerne udtryk for, at de ikke kan overskue markedet? Hvor er der hhv. stor og lille tillid til markedsføringen? Og hvilke markeder har de bedste klageforhold? Undersøgelsen af forbrugerforholdene i Danmark er gentaget i Forbrugerredegørelse 2005 vha. ForbrugerForholdsIndekset (FFI). Indekset består af indikatorer for gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold. Et markeds placering på FFI er en indikation af, hvordan forbrugerne oplever forbrugerforholdene på det pågældende marked netop nu. FFI baserer sig i 2005 på ca interviews fordelt på over 5000 danske forbrugere, som inden for det seneste års tid har haft kontakt til det pågældende marked. ForbrugerForholdsIndekset giver Forbrugerstyrelsen mulighed for at sætte fokus på markeder med gode og dårlige forbrugerforhold. FFI giver også brancherne selv et værktøj til at prioritere deres arbejde med at skabe gode forbrugerforhold i Danmark. 1.1 Sammenfatning og anbefalinger Forbrugerforholdene i Danmark er generelt gode. Nogle markeder er dog ud fra et forbrugersynspunkt bedre end andre. På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er et udtryk for de bedste forbrugerforhold, opnår de undersøgte traditionelle markeder for vare- og tjenesteydelser et gennemsnit på 5,59. Den tilsvarende værdi var i ,06, hvilket tyder på, at der er sket en let forbedring af de danske forbrugerforhold. 1 Der er en vis grad af stabilitet i forbrugerforholdene på markederne og dermed deres indplacering i FFI sammenlignet med sidste års undersøgelse. Imidlertid har enkelte markeder flyttet sig betydeligt i indekset. Følgende markeder er rykket mere end 10 pladser op i forhold til sidste år og har dermed, alt andet lige, forbedret forbrugerforholdene: Bedemandsvirksomhed, glarmesterarbejde, cykler og knallerter, isenkram, byggematerialer, maling og tapet, tømrer- og snedkerarbejde samt flytteforretning. Følgende markeder er rykket mere end 10 pladser ned og har dermed, alt andet lige, fået dårligere forbrugerforhold: Benzin/brændstof og tankstationer, briller og kontaktlinser, biler og motorcykler samt legetøj. På nogle markeder er der behov for at gøre en ekstra indsats. Forbrugere oplever generelt mindre gode forbrugerforhold på markederne for tjenesteydelser. Mere specifikt volder særligt finansielle tjenesteydelser samt forsyningsvirksomheder forbrugerne problemer. 1 Der er foretaget en række ændringer af metoden i forhold til Forbrugerredegørelse For et oprids heraf henvises til bilag 1.1.

13 side 12 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 Forbrugerforholdene i Danmark kan styrkes ved at: Der oprettes godkendte, private ankenævn på områder, hvor der i dag ikke er mulighed for at få behandlet en tvist uden at gå til domstolene. Jo tidligere brancherne inddrages i klagebehandlingen, jo større viden får brancherne om deres kunders problemer, og dermed indsigt i hvor og hvordan de selv kan forbedre forbrugerforholdene. Gennemsigtigheden inden for liberale erhverv og finansielle ydelser bør øges. Selv om der ofte er tale om komplekse ydelser, som forbrugerne køber relativt sjældent, er markederne af så stor privatøkonomisk betydning, at brancherne og myndighederne i fællesskab har et stort ansvar for at skabe større gennemsigtighed for forbrugerne. De brancher, som får en dårlig vurdering i enten hele FFI eller på underliggende enkeltparametre, bør overveje, hvordan de kan gennemføre tiltag, som kan forbedre forholdene for forbrugerne. Resultaterne af FFI 2005 understreger behovet for fortsat at opprioritere arbejdet med at forbedre forbrugerforholdene inden for serviceydelser. Med forslaget til den ny markedsføringslov bliver en række tjenesteydere forpligtet til at oplyse om priserne for deres tjenesteydelser, fx ved skiltning. 1.2 Markederne med de bedste og dårligste forbrugerforhold i 2005 FFI viser i hovedtræk de samme tendenser, som blev observeret sidste år. Forbrugerne giver stadig udtryk for, at forbrugerforholdene på markederne for serviceydelser generelt kan forbedres. Og i mange tilfælde lader gennemsigtigheden inden for liberale erhverv og finansielle ydelser fortsat meget tilbage at ønske. Der peges dog også på nogle bemærkelsesværdige udsving på enkeltmarkeder. Fx har markederne for glarmesterarbejde og bedemandsvirksomhed oplevet betydelige skridt op af FFI-skalaen. Markeder med en høj placering på FFI er alt andet lige karakteriseret ved gode forbrugerforhold. Omvendt er markeder, der placerer sig lavt på FFI alt andet lige kendetegnet ved mindre gode forbrugerforhold. For en beskrivelse af metoden bag FFI henvises til bilag 1.1, som også indeholder en forklaring på de ændringer, der er foretaget i forhold til Forbrugerredegørelse Bl.a. er der nu indføjet en konkurrenceparameter. Tabel 1.1 og 1.2 viser de 12 bedste og dårligste forbrugsmarkeder blandt de 51 traditionelle markeder for vare- og tjenesteydelser. Den gennemsnitlige værdi for markederne er 5,59. Et meget velfungerende forbrugermarked, kendetegnet ved en høj grad af gennemsigtighed, tillid og gode klageforhold, vil i princippet få karakteren 10. Omvendt vil et marked med dårlige forbruger- og klagefor-

14 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 side 13 hold i princippet få karakteren nul. 2 Den gennemsnitlige værdi for markederne i Forbrugerredegørelse 2004 kan omregnes til 5,06, hvilket tyder på, at der er sket en let forbedring af de danske forbrugerforhold. Boks 1.1 Mere om markedernes placering i FFI FFI giver et billede af forskellene mellem top og bund. Markederne, som placerer sig i den gode ende af FFI, gør det, fordi modellens indikatorer samlet set peger i retning af gode forbrugerforhold. Omvendt med markeder som ligger i den dårlige ende af skalaen. Markedernes relative placering på FFI er forbundet med en vis usikkerhed. FFI giver ikke grundlag for at udpege én vinder eller én taber blandt de undersøgte markeder. For at tage højde for den usikkerhed, der er forbundet med enkeltmarkeders relative placering på FFI, opereres der med fire kvartiler inden for det samlede indeks. De fire kvartiler er: 1. Markeder med gode forbrugerforhold. 2. Markeder med potentielt gode forbrugerforhold. 3. Markeder med potentielt dårlige forbrugerforhold. 4. Markeder med dårlige forbrugerforhold. Der er typisk så små forskelle på vurderingerne inden for det enkelte kvartil, at relative sammenligninger inden for kvartilet bør ske med stor forsigtighed. Fokus for nærværende undersøgelse er det øverste og nederste kvartil. Markederne, der placerer sig i de mellemste to kvartiler er ikke behandlet nærmere. Markedernes indplacering på FFI er præget af en vis grad af stabilitet i forhold til resultaterne i sidste års redegørelse. Men der er også bemærkelsesværdige udsving i såvel op- som nedadgående retning. Følgende markeder har rykket sig mere end 10 pladser op: Bedemandsvirksomhed, glarmesterarbejde, cykler og knallerter, isenkram, byggematerialer, maling og tapet, tømrerog snedkerarbejde samt flytteforretning. Følgende markeder har rykket sig mere end 10 pladser ned: Benzin/brændstof og tankstationer, briller og kontaktlinser, biler og motorcykler samt legetøj. For en nærmere redegørelse af markedernes indplacering se bilag Forbeholdet skyldes, at der er foretaget en reducering af spredningen omkring indekset klageforhold, som indsnævrer udfaldsrummet for den samlede FFI-score til mellem 1,01 og 8,38. Med andre ord kan ingen markeder opnå en placering hverken helt i top eller bund. For mere information herom se bilag Den 29. september 2005 blev Håndværkets Ankenævn godkendt til at behandle klager over håndværksydelser, herunder malerydelser. Det betyder, at områderne omfattet af Håndværkets Ankenævn vil få en bedre placering i næste års Forbrugerredegørelse som følge af de forbedrede klageforhold.

15 side 14 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 I forhold til redegørelsens efterfølgende kapitler, er der i dette kapitel tale om, at vi måler forbrugernes opfattelse af de relative forbrugerforhold. Hvordan opfatter forbrugerne fx markedet for pengeinstitutter set i forhold til markedet for malerydelser? I de efterfølgende kapitler er fokus på forbrugernes opfattelse af de absolutte forbrugerforhold. Er forbrugerne fx tilfredse med de erfaringer de har gjort sig på markedet for malerydelser? Skelnen mellem relative og absolutte forbrugerforhold kan vise sig at have en betydning. Får et marked en dårlig placering i forhold til andre markeder, behøver forbrugerne ikke nødvendigvis være meget utilfredse med markedet isoleret set. Det er fx situationen på markedet for malerydelser. I den bedste del af FFI findes fire varemarkeder, tre markeder under kategorien tjenesteydelser, to liberale erhverv og et marked inden for persontransport, et håndværk og en finansiel tjenesteydelse, jf. tabel 1.1. Halvdelen af markederne indgik også i 1. kvartil i sidste års redegørelse. Bortset fra en tendens til at de bedst rangerende markeder relaterer sig til oplevelsesøkonomien og forbrugernes ferie og fritid, synes der ikke at være noget entydigt mønster i, hvilke markeder der har gode forbrugerforhold. Det er værd at nævne, at glarmesterarbejde, der sidste år var det bedst rangerede håndværksfag, nu som det eneste håndværksfag har gjort entré i første kvartil. Interessant er det også, at bedemandsvirksomhed har foretaget et spring fra tredje til første kvartil og nu er at finde blandt de bedste forbrugsmarkeder. Tabel 1.1 Markeder med højeste placering på FFI (1. kvartil) Hotel og campingpladser * Pakkerejser/charterrejser * Biograf, teater og musik * Restauranter * Bedemandsvirksomhed Glarmesterarbejde Møbler og boligudstyr Køreundervisning * Cykler og knallerter Isenkram, byggematerialer, maling og tapet Sko og tøj * Realkreditinstitutter Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i 1. kvartil i Der ses en tendens til at de bedst rangerende markeder relaterer sig til oplevelsesøkonomien og forbrugernes ferie og fritid. Derudover synes der ikke at være noget entydigt mønster i, hvilke markeder der har gode forbrugerforhold. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1. Af tabel 1.2 fremgår det, at der i den dårligste del af FFI findes fire varemarkeder, to markeder inden for hhv. tjenesteydelser, finansielle tjenesteydelser og forsyningsvirksomheder, et liberalt erhverv samt et håndværksfag. Syv af markederne er gengangere fra fjerde kvartil sidste år. Det er bemærkelsesværdigt, og

16 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 side 15 ud fra et forbrugerhensyn bekymrende, at økonomisk vigtige markeder som pension, ejendomsmægling og forsikringer er at finde blandt markederne med de dårligste forbrugerforhold. Der synes i øvrigt ikke at være nogen entydig sammenhæng mellem de markeder, der ligger lavt på FFI 4. Flere af markederne opnår en lav placering i kraft af særligt en eller to indikatorer. Dette er fx tilfældet for fødevarer, som scorer lavt på bl.a. klageforhold. Forbrugerstyrelsen har foretaget en relevansvurdering af alle markeder og alle indikatorer i FFI, og fundet at det nuværende grundlag er det rigtige. Men der er flere markeder, hvor særligt indikatoren klageforhold giver anledning til overvejelse. Dette bl.a. fordi der på visse markeder er tale om enkeltvist billige produkter (fx brød og mælk) med begrænset klagerelevans i forhold til fx et klagenævn. Tabel 1.2 Markeder med laveste placering på FFI (4. kvartil) Autoreparationer * Receptpligtig medicin (*) Tlf.abonnementer, samtaleafgifter og internet * Pensionsselskaber * Personlig pleje, kosmetik og apotekervarer (*) Bilsyn Rengøringshjælp * Elforsyning * Ejendomsmægling Forsikring Legetøj Fødevarer Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i 4. kvartil i Parenteserne ved kategorierne personlig pleje, kosmetik og apotekervarer samt receptpligtig medicin skyldes, at kategorierne er blevet dannet på baggrund af kategorien medicin- og apotekervarer fra Forbrugerredegørelse Syv af markederne med de dårligste forbrugerforhold er gengangere fra fjerde kvartil sidste år (mærket med *) Tre økonomisk vigtige markeder for forbrugerne; pension, ejendomsmægling og forsikringer fi ndes i 4. kvartil. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1. Der er flere forskellige typer af markeder blandt de højest og lavest placerede markeder på FFI. For at undersøge, hvorvidt der er en systematik i hvilke typer af markeder, der ligger hvor på FFI, er der foretaget en opdeling af de undersøgte markeder i sektorer. Figur 1.1 illustrerer den gennemsnitlige placering på FFI for markederne opdelt på sektorer. 4 Regeringen har pr. 1. januar 2005 åbnet for konkurrence på bilsynsområdet. FFI-målingen er foretaget i foråret 2005, hvorfor det må antages, at flertallet af de adspurgte forbrugere har svaret på grundlag af et bilsyn, der er udført før liberaliseringen.

17 side 16 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 Figur 1.1 Forbrugerforhold i delsektorer Forsyningsvirksomhed tre markeder Finansielle tjenesteydelser fem markeder Håndværksydelser otte markeder Varemarkeder 17 markeder Gns. Liberale erhverv seks markeder Andre tjenesteydelser ni markeder Transport tre markeder 5,0 5,1 5,2 5,3 5,4 5,5 5,6 5,7 5,8 5,9 Note: Bemærk at skalaen er beskåret til intervallet 5 til 5,9. Markederne for forsyningsvirksomheder, fi nansielle tjenesteydelser, håndværksydelser og varemarkeder har gennemsnitligt dårligere forbrugerforhold end gennemsnittet af de danske forbrugsmarkeder. Liberale erhverv rammer gennemsnittet for FFI. Andre tjenesteydelser samt persontransport har gennemsnitligt de bedste forbrugerforhold ifølge indplaceringen på FFI. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag Enkeltindeks bag FFI De tre bagvedliggende enkeltindeks, som tilsammen udgør FFI, vil i det følgende blive gennemgået. Resultaterne giver yderligere information om, hvordan markederne fungerer, og hvor der kan være behov for at forbedre forbrugerforholdene. Det skal imidlertid tages i betragtning, at der på dette niveau er tale om enkeltindeks og ikke et samlet indeks, hvorfor resultaterne bør tolkes med større forsigtighed. Gennemsigtighed Markeder, der placerer sig højt på enkeltindekset Gennemsigtighed, opfattes generelt af forbrugerne som markeder, hvor forbrugerne har let ved at gennemskue priser og produkter og let ved at overskue markedet. Omvendt gælder det, at markeder, der placerer sig lavt på enkeltindekset Gennemsigtighed, generelt opfattes af forbrugerne som markeder, hvor forbrugeren har svært ved at gennemskue markedet. Blandt de bedst placerede markeder på indekset for Gennemsigtighed er placeret fem varemarkeder, fem tjenesteydelser og to markeder for persontransport, jf. tabel 1.3. Otte af markederne var også sidste år at finde blandt markederne, der blev vurderet at have den højeste grad af gennemsigtighed. Mange af tjenesteydelserne relaterer sig til forbrugernes fritid, eksempelvis hotel og cam-

18 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 side 17 pingpladser. Mht. de bedst placerede varemarkeder kan en mulig forklaring på den gode placering være, at der er tale om forholdsvis håndgribelige produkter, hvor priser og modeller relativt ubesværet kan sammenlignes hos forskellige forhandlere. Inden for kategorien persontransport kan en forklaring på den oplevede gennemsigtighed være den fortsatte fremvækst af søgemaskiner på internettet, som hurtigt og let kan sammenligne firmaers priser på en rejse fra A til B. Tabel 1.3 Markeder med højeste placering på indekset Gennemsigtighed Hotel og campingpladser * Biograf, teater og musik * Pakkerejser/charterrejser * Solcentre Møbler og boligudstyr * Hårde hvidevarer * Cykler og knallerter Tipning og lotto Restauranter * Sko og tøj * Bøger * Fly/lufttransport Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i den bedste gruppe i Otte markeder med stor gennemsigtighed var også i 2004 at fi nde i toppen, (mærket med *). Mange af tjenesteydelserne relaterer sig til forbrugernes fritid, eksempelvis hotel og campingpladser. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1. Blandt de dårligst placerede markeder er der syv tjenesteydelser (herunder fire inden for liberale erhverv og tre inden for finansielle tjenesteydelser), to håndværksfag, to forsyningsvirksomheder og et varemarked, jf. tabel 1.4. Ni af markederne var også sidste år blandt de 12 mindst gennemsigtige markeder. Tabel 1.4 Markeder med laveste placering på indekset Gennemsigtighed Pensionsselskaber * Elforsyning * Advokater * Tandlæger * Tlf.abonnementer, samtaleafgifter og internet * Receptpligtig medicin Dyrlæger * Elektrikerarbejde * Forsikring Ejendomsmægling * Pengeinstitutter Autoreparationer * Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i den dårligste gruppe i Ni markeder var også i 2004 at fi nde blandt de 12 mindst gennemsigtige markeder (markeret med *). Markeder for receptpligtig medicin, forsikring og pengeinstitutter er kommet til i Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1.

19 side 18 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 I den dårligste del af indekset over Gennemsigtighed er der en overvægt af tjenesteydelser. Særligt gruppen af liberale erhverv finder forbrugerne uigennemsigtig. Det gælder advokater, tandlæger, ejendomsmæglere og dyrlæger. Det samme gør sig gældende for finansielle ydelser inden for pension, pengeinstitutter og forsikring. Forsyningsvirksomheder inden for elforsyning og telefonabonnementer, samtaleafgifter og internet finder forbrugerne ligeledes uigennemsigtige. Det samme gør sig gældende for autoreparationer og elektrikerarbejde. Det er kendetegnende for markederne, at der som udgangspunkt er tale om ydelser, som forbrugerne relativt sjældent køber. Endvidere er der ofte tale om individuelt tilpassede ydelser, der ikke som mere almindelige varemarkeder har tilknyttet et overskueligt prisskilt. Markederne er endvidere ofte kendetegnet ved, at der er tale om komplekse ydelser, hvorfor det ikke umiddelbart er overraskende, at forbrugerne oplever markederne som værende mindre overskuelige. 5 Det mindsker imidlertid ikke behovet for og nødvendigheden af at styrke indsatsen for at øge gennemsigtigheden særligt ikke når man tænker på, at mange af markederne har meget stor økonomisk betydning for forbrugerne. Brancherne og myndighederne har i fællesskab et stort ansvar for, at gennemsigtigheden øges på disse markeder. Forbrugertillid Enkeltindekset Forbrugertillid vedrører forhold om, hvorvidt forbrugerne oplever, at de erhvervsdrivende markedsfører deres produkter og ydelser på en troværdig måde, det købte lever op til det forventede og om virksomhederne overholder de regler, som har til formål at beskytte forbrugerne. Blandt de markeder, som særligt nyder forbrugernes tillid, er seks tjenesteydelser, tre varemarkeder og et marked fra hhv. persontransport, forsyningsvirksomheder og håndværksfagene, jf. tabel 1.5. Syv af markederne var også blandt de bedst rangerende markeder mht. tillid fra forbrugerne i undersøgelsen fra sidste år. Det er interessant at bemærke, at markedet for glarmesterarbejde, som den eneste håndværksydelse, igen er blandt de højst placerede markeder på indekset for Forbrugertillid. 5 Komplekse ydelser er kendetegnet ved, at det er forbundet med vanskeligheder for den gennemsnitlige forbruger at gennemskue et produkt eller en ydelses sammensætning, pris og kvalitet.

20 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 side 19 Tabel 1.5 Markeder med den højeste placering på indekset Tillid Bedemandsvirksomhed * Biograf, teater og musik * Bøger * Dyrlæger * Glarmesterarbejde * Postvæsen Hotel og campingpladser * Tandlæger * Cykler og knallerter Pakkerejser/charterrejser Motionscentre Møbler og boligudstyr Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i den bedste gruppe i Markedet for glarmesterarbejde er den eneste håndværksydelse blandt de højst placerede markeder på indekset for forbrugertillid. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1. Blandt markederne, som forbrugerne i mindst grad har tillid til, findes seks varemarkeder, fire tjenesteydelser, en forsyningsvirksomhed samt et håndværksfag, jf. tabel 1.6. Tabel 1.6 Markeder med den laveste placering på indekset Tillid Tlf.abonnement, samtalerafgifter og internet * Forsikring * Pensionsselskaber * Ejendomsmægling * Legetøj * Autoreparationer * Personlig pleje, kosmetik og apotekervarer Fødevarer Tv-, video-, fotoudstyr mv. It-udstyr og elektronik Flytteforretning * Børneudstyr Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i den dårligste gruppe i Der ser ikke umiddelbart ud til at være nogen sammenhæng i, hvilke markeder forbrugerne har mindst tillid til. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1. Klageforhold Der er stor forskel på, hvordan de enkelte markeder er organiseret mht. klageforhold og klageinstanser. Enkelte markeder har ingen klageinstans. Her er utilfredse forbrugere henvist til domstolene, hvis de ønsker at få løst opståede tvister. Det er bl.a. tilfældet på markederne for autoreparationer og rengøringshjælp, hvilket er en medvirkende årsag til, at markederne ender i gruppen af markeder med de dårligste klageforhold for forbrugerne. Mange markeder har deres egne klagenævn, hvor repræsentanter for erhvervslivet og forbrugerne afgør tvister

Forbrugerredegørelse 2006

Forbrugerredegørelse 2006 Forbrugerredegørelse 2006 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2006: Lasse Hamilton Heidemann Kapitel

Læs mere

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2007 Forbrugerredegørelse 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2007: Henriette

Læs mere

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2007 Forbrugerredegørelse 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2007: Henriette

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2004

Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen. Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2008

Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Oktober 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også hentes på Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2009

Forbrugerredegørelse 2009 Forbrugerredegørelse 2009 September 2009 Forbrugerredegørelse 2009 Forbrugerredegørelse 2009 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også downloades på Forbrugerstyrelsens

Læs mere

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Danske forbrugerforhold 2011 Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Forord Gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder for forbrugerne. Når der er gode forbrugerforhold, er

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 4 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen... 4 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater... 6 3.1 Sammenfatning...

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD 3 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD 6 2.1 ForbrugerForholdsIndekset (FFI)

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Forbrugerpolitisk handlingsplan

Forbrugerpolitisk handlingsplan 20. januar 2010 Forbrugerpolitisk handlingsplan FORBRUGERSTYRELSEN Ansvarlig forbrugerpolitik... 2 1) Bedre klageforhold... 4 2) Større ansvarlighed på de finansielle markeder... 6 3) Et gennemsigtigt

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD 3 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD 6 2.1 ForbrugerForholdsIndekset (FFI)

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011

Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 Juni 2011 Oplag 800 stk. On-line ISBN 978-87-7029-455-3 ISBN 978-87-7029-456-0 Online ISSN 1399-2120 ISSN 1398-0076 Design: Liebling A/S Tryk: Rosendahls Schultz

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08

Forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08 - - 2012 Forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Ansvarlig forbrugerpolitik

Ansvarlig forbrugerpolitik Ansvarlig forbrugerpolitik Januar 2010 Regeringen Indhold Ansvarlig forbrugerpolitik 3 1 Fælles løsninger på fælles europæiske udfordringer 7 2 Bedre klageforhold 9 3 Større ansvarlighed på de finansielle

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Prisreklame Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Prisreklame 2005 Kend reglerne for prisreklame Unøjagtighed i prismarkedsføringen giver

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 06

Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 06 Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling Konkurrence- og Forbrugeranalyse 06 2012 Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling Konkurrence-

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012 Analyser 2012 Forbrugerrådet producerer en række analyser hvert år til støtte for det forbrugerpolitiske arbejde samt til publicering i magasinerne Tænk og Tænk Penge. Tænk Analyserne gennemføres blandt

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 96% (19/114) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info]

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 9% (/67) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Konklusion Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Under slagordene Trygge forbrugere Aktive valg har den danske regering i midten af august måned præsenteret en forbrugerpolitisk handlingsplan med

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse 2002

Kundetilfredshedsundersøgelse 2002 Kundetilfredshedsundersøgelse 2002 Skadesforsikring Side 1 Indledning Indledning Side 2-6 Hovedresultater Indledning Datagrundlag EPSI-modellen Side 7-14 Spørgsmål Side 15-22 Appendiks Side 23-28 Side

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Forbrugerpolitisk strategiplan på det finansielle område 2005 2006

Forbrugerpolitisk strategiplan på det finansielle område 2005 2006 Finanstilsynet/ Forbrugerstyrelsen 29. juni 2005 Forbrugerpolitisk strategiplan på det finansielle område 2005 2006 1. Indledning Der eksisterer et gensidigt afhængighedsforhold mellem den finansielle

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere