Forbrugerr Amagerfælledvej København S Forbruger- redegørelse edegør 2005 else 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerr Amagerfælledvej 56 2300 København S Forbruger- www.forbrug.dk redegørelse edegør 2005 else 2005"

Transkript

1 Forbrugerredegørelse 2005

2 Forbrugerredegørelse 2005

3 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2005: Morten Brønnum Andersen Kapitel 2: Børn, unge og markedsføring: Mette Scharling Pilgaard Kapitel 3: Markedet for forbrugslån: Christine Maxner Kapitel 4: Markedet for malerydelser: Lasse Hamilton Heidemann & Morten Brønnum Andersen Kapitel 5: Markedet for tandpleje: Mette Scharling Pilgaard Kapitel 6: Opfølgning på købelovens anvendelse: Anita Hoffer, Malene Linderoth & Christine Maxner Appendiks A: Fakta om sager og afgørelser i Forbrugerklagenævnet og hos Forbrugerombudsmanden: Jane Frøjk Johannesen Appendiks B: Forbrugerundersøgelser 2005: Jane Frøjk Johannesen Forbrugerredegørelse 2005 November 2005 Pris: 150,00 kr. pr. stk. + forsendelse Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej København S Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: ISSN: ISBN: Tryk: Schultz Grafisk

4 side 3 Forord Familien skal have plads og frihed til at indrette sig, som den ønsker. Familierne har selv ansvaret for de valg, de træffer og de prioriteringer, de foretager. Men valgene træffes inden for nogle grundvilkår, som er politisk bestemt. Vores opgave er at skabe og udvikle de bedst mulige rammer, så familierne selv kan træffe deres valg og tage ansvar for deres beslutninger. Mange familier lever en travl hverdag, hvor tid er en vigtig faktor. Indkøb af fødevarer, vaskemaskiner, tøj mv. skal ofte gå hurtigt, og det stiller store krav til oplysning og vejledning. Information til forbrugerne skal være forståelig og let tilgængelig, så forbrugerne kan træffe et kvalificeret valg, hvad enten det drejer sig om køb af fødevarer eller forbrugslån. Forbrugerredegørelsen giver os ny viden om, på hvilke markeder forbrugerne oplever problemer. Det er et effektivt redskab til at overvåge markederne, så vi kan sætte målrettet ind der, hvor behovet er størst. Med redegørelsen i hånden kan vi gå i konstruktiv dialog med både erhvervsliv og forbrugere om at forbedre forholdene til gavn for alle. Forbrugerbeskyttelsen skal være i top. Det skal være trygt for familien at handle på markederne. Det betyder ikke, at forbrugeren kan læne sig tilbage og lade tilfældighederne råde. Forbrugeren har et ansvar for at undersøge markedet, inden han går i supermarkedet eller køber en kompliceret eller dyr ydelse. Det rette valg skaber større tilfredshed og gavner samtidig de virksomheder, som producerer de bedste produkter til prisen. Men først og fremmest har de erhvervsdrivende et ansvar for at skabe gode forbrugerforhold på markederne. Det går den rigtige vej. I dag har vi ganske gode forbrugerforhold i de fleste brancher, men der er fortsat plads til forbedringer. Målet er, at alle skal kende reglerne og overholde dem. Også serviceniveauet kan få et løft. Noget tyder på, at der er et stykke vej, før servicen i Danmark er fuldt tilfredsstillende. Gode kundeforhold, hvor klare aftaler og en professionel klagehåndtering er en fast del af hverdagen, kan skabe synlige resultater på bundlinjen. Gode kundeforhold er med andre ord en fordel for både forbrugere og erhvervsliv. Lars Barfoed

5 Indholdsfortegnelse Forord, s. 3 Indhold, s. 4 Forbrugerredegørelse 2005, s. 6 Kapitel 1 Forbrugerforholdene i Danmark 2005, s Sammenfatninger og anbefalinger, s Markederne med de bedste og dårligste forbrugerforhold i 2005, s Enkeltindeks bag FFI, s Nærmereundersøgelse af markederne i fjerde kvartil, s Fritvalgsmarkeder, s. 29 Bilag 1.1 Metode, s Fritvalgsmarkeder, s Markeders indplacering på de tre enkeltindeks samt i FFI, s Figuroversigt, s. 41 Kapitel 2 Børn unge og markedsføring, s Sammenfatning og anbefalinger, s Børn og unge som forbrugere, s Markedsføring og markedsføringsmetoder, s Reklamers betydning for børn og unges opvækst, s Regulering af markedsføring og børns aftaleindgåelse, s Nye kommende udspil og initiativer, s.73 Bilag 2.1 Figuroversigt, s. 76

6 side 5 Kapitel 3 - Markedet for forbrugslån, s Sammenfatning og anbefalinger, s Låneudbydere og deres udlån,s Prisoplysning og ÅOP, s Låne- og kredittyper og priser, s. 89 Bilag 3.1 Figuroversigt, s. 104 Kapitel 4 - Markedet for malerydelser, s Sammenfatning og anbefalinger, s Markedet for malerydelser, s Forbrugerforhold på markedet for malerydelser, s. 114 Bilag 4.1 Figuroversigt, s. 128 Kapitel 5 - Markedet for tandpleje, s Sammenfatning og anbefalinger, s Generelt om markedet for tandpleje, s Forbrugerundersøgelse på det danske tandlægemarked, s Om behandlinger i et andet EU/EØS-land, s. 154 Bilag 5.1 Forbrugerstyrelsens stikprøve 2005, s Figuroversigt, s. 163 Kapitel 6 Opfølgning på købelovens anvendelse, s Sammenfatninger og anbefalinger, s Købeloven, s Erhvervsdrivendes anvendelse af købeloven, s Forbrugernes kendskab til købeloven, s. 176 Bilag 6.1 Figuroversigt, s. 181 Appendiks A - Fakta om sager og afgørelser: Forbrugerklagenævnet og hos Forbrugerombudsmanden, s. 182 Appendiks B - Forbrugerundersøgelser 2005, s. 190

7 side 6 Forbrugerredegørelse 2005 Forbrugerredegørelse 2005

8 Forbrugerredegørelse 2005 side 7 Årets redegørelse viser, at forbrugerforholdene på markederne generelt er ganske gode. Udviklingen går den rigtige vej på flere områder samtidig med, at der er behov for en ekstra indsats på andre. Den forbrugerpolitiske indsats er styrket i de senere år i retning af en mere målrettet og forebyggende indsats. Overvågning af markederne giver ny viden om, hvor problemerne er størst, og hvor der omvendt ikke er behov for at sætte ind. Samtidig giver øget dialog med erhvervsliv og forbrugere mulighed for at finde de bedste løsninger. Det sidste år har forbrugerpolitikken været præget af arbejdet med forslag til ændring af markedsførings- og prismærkningsloven. Der vil ske en sammenlægning af prismærkningsloven og markedsføringsloven for at forenkle de eksisterende regler og skabe større overskuelighed for den enkelte forbruger. Formålet med ændringerne er at sikre, at forbrugerbeskyttelsen er på niveau med den virkelighed, forbrugerne møder. Lovforslaget lægger op til ændringer både i forhold til reglerne for reklame målrettet børn og unge, reglerne for skjult reklame og i forhold til den nuværende prismærkning m.m. Nye regler for prisoplysning og skiltning i forbindelse med tjenesteydelser vil betyde, at skiltningen skal oplyse forbrugeren om tjenesteydelsens samlede pris inklusiv moms, eventuelle gebyrer og afgifter. Primo 2005 blev laboratoriet udskilt fra Forbrugerstyrelsen, således at produkttest fremover købes på markedet. Overvågningen af markederne har vist, at forbrugerne særligt oplever problemer på markederne for tjenesteydelser. Moderniseringen af testområdet har åbnet muligheden for at igangsætte test af tjenesteydelser for derved at sætte ind, hvor problemerne er. Moderniseringen har dermed givet øget fleksibilitet og effektivitet i tilrettelæggelsen af den forbrugerpolitiske indsats. Markedsovervågningen vil fortsætte i årene fremover. Kommunikation og vejledning til forbrugerne bliver løbende fornyet, så forbrugerne rustes til at handle og træffe kompetente valg. Oprettelse af flere godkendte, private ankenævn er fortsat et prioriteret indsatsområde. Temaer og indhold i Forbrugerredegørelse 2005 Den årlige måling af forbrugerforholdene på 57 forbrugsmarkeder i Danmark præsenteres i kapitel et. Målingen foretages på baggrund af ForbrugerForholds- Indekset (FFI), der er forbedret på enkelte punkter, siden det blev anvendt første gang i Forbrugerredegørelse Resultaterne viser, hvor forbrugerne oplever de bedste og de dårligste forbrugerforhold. Målingen suppleres af en særlig undersøgelse af de 12 markeder, der fik den laveste placering i FFI Det giver større viden om, hvad der kan være årsagen til forbrugernes relativt dårlige oplevelse af disse markeder. I kapitel to sættes fokus på børn, unge og markedsføring. Hvad kendetegner børn og unges forbrug, og i hvilket omfang er forbruget påvirket af markedsfø-

9 side 8 Forbrugerredegørelse 2005 ring? Hvilke markedsføringsmetoder anvender virksomhederne over for børn og unge - og kender forældrene disse metoder? Den nye viden kan bidrage til at nuancere debatten om børn, unge og reklamer. Forbrugernes lån og markedet for lån behandles i kapitel tre. Hvilke lånetyper findes på markedet, og hvilke lån optager forbrugerne? Hvad låner de penge til, og er forbrugerne bevidste om, hvad det koster at optage lånene? I kapitel fire ses nærmere på forbrugerforholdene på markedet for malerydelser. Hvor tilfredse er forbrugerne, og hvor mange klager? Er det kvaliteten af det udførte arbejde eller mangel på god service, der eventuelt halter? Bruger malerne de skriftlige standardaftaler, og kender forbrugerne dem? Det formodes, at mange af problemstillingerne på dette marked kan overføres til øvrige håndværksmarkeder. Kapitel fem ser på forbrugernes mulighed for at gennemskue markedet for tandlægeydelser. Hvor ofte skifter forbrugerne tandlæge, og er de tilfredse? Kan det betale sig at undersøge priser før et tandlægebesøg, og hvor let er det at få oplyst priser på forskellige ydelser? Overholder tandlægerne deres oplysningspligt? Og hvor meget kan man spare ved at tage til Tyskland? Købelovens praktiske anvendelse blev undersøgt i Forbrugerredegørelse Resultaterne viste, at de erhvervsdrivende og forbrugerne ikke anvender købelovens regler (to års reklamationsret og formodningsreglen) korrekt. I kapitel seks følges op på resultaterne med en gentagelse af sidste års undersøgelse. Har forbrugerne fået større viden og har flere erhvervsdrivende lært at anvende reglerne korrekt?

10 Forbrugerredegørelse 2005 side 9

11 side 10 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 Kapitel 1 Forbrugerforholdene i Danmark 2005

12 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 side 11 I Forbrugerredegørelse 2004 undersøgte Forbrugerstyrelsen for første gang, hvordan forbrugerne i praksis oplever forholdene på en lang række danske forbrugsmarkeder. Hvor giver forbrugerne udtryk for, at de ikke kan overskue markedet? Hvor er der hhv. stor og lille tillid til markedsføringen? Og hvilke markeder har de bedste klageforhold? Undersøgelsen af forbrugerforholdene i Danmark er gentaget i Forbrugerredegørelse 2005 vha. ForbrugerForholdsIndekset (FFI). Indekset består af indikatorer for gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold. Et markeds placering på FFI er en indikation af, hvordan forbrugerne oplever forbrugerforholdene på det pågældende marked netop nu. FFI baserer sig i 2005 på ca interviews fordelt på over 5000 danske forbrugere, som inden for det seneste års tid har haft kontakt til det pågældende marked. ForbrugerForholdsIndekset giver Forbrugerstyrelsen mulighed for at sætte fokus på markeder med gode og dårlige forbrugerforhold. FFI giver også brancherne selv et værktøj til at prioritere deres arbejde med at skabe gode forbrugerforhold i Danmark. 1.1 Sammenfatning og anbefalinger Forbrugerforholdene i Danmark er generelt gode. Nogle markeder er dog ud fra et forbrugersynspunkt bedre end andre. På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er et udtryk for de bedste forbrugerforhold, opnår de undersøgte traditionelle markeder for vare- og tjenesteydelser et gennemsnit på 5,59. Den tilsvarende værdi var i ,06, hvilket tyder på, at der er sket en let forbedring af de danske forbrugerforhold. 1 Der er en vis grad af stabilitet i forbrugerforholdene på markederne og dermed deres indplacering i FFI sammenlignet med sidste års undersøgelse. Imidlertid har enkelte markeder flyttet sig betydeligt i indekset. Følgende markeder er rykket mere end 10 pladser op i forhold til sidste år og har dermed, alt andet lige, forbedret forbrugerforholdene: Bedemandsvirksomhed, glarmesterarbejde, cykler og knallerter, isenkram, byggematerialer, maling og tapet, tømrer- og snedkerarbejde samt flytteforretning. Følgende markeder er rykket mere end 10 pladser ned og har dermed, alt andet lige, fået dårligere forbrugerforhold: Benzin/brændstof og tankstationer, briller og kontaktlinser, biler og motorcykler samt legetøj. På nogle markeder er der behov for at gøre en ekstra indsats. Forbrugere oplever generelt mindre gode forbrugerforhold på markederne for tjenesteydelser. Mere specifikt volder særligt finansielle tjenesteydelser samt forsyningsvirksomheder forbrugerne problemer. 1 Der er foretaget en række ændringer af metoden i forhold til Forbrugerredegørelse For et oprids heraf henvises til bilag 1.1.

13 side 12 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 Forbrugerforholdene i Danmark kan styrkes ved at: Der oprettes godkendte, private ankenævn på områder, hvor der i dag ikke er mulighed for at få behandlet en tvist uden at gå til domstolene. Jo tidligere brancherne inddrages i klagebehandlingen, jo større viden får brancherne om deres kunders problemer, og dermed indsigt i hvor og hvordan de selv kan forbedre forbrugerforholdene. Gennemsigtigheden inden for liberale erhverv og finansielle ydelser bør øges. Selv om der ofte er tale om komplekse ydelser, som forbrugerne køber relativt sjældent, er markederne af så stor privatøkonomisk betydning, at brancherne og myndighederne i fællesskab har et stort ansvar for at skabe større gennemsigtighed for forbrugerne. De brancher, som får en dårlig vurdering i enten hele FFI eller på underliggende enkeltparametre, bør overveje, hvordan de kan gennemføre tiltag, som kan forbedre forholdene for forbrugerne. Resultaterne af FFI 2005 understreger behovet for fortsat at opprioritere arbejdet med at forbedre forbrugerforholdene inden for serviceydelser. Med forslaget til den ny markedsføringslov bliver en række tjenesteydere forpligtet til at oplyse om priserne for deres tjenesteydelser, fx ved skiltning. 1.2 Markederne med de bedste og dårligste forbrugerforhold i 2005 FFI viser i hovedtræk de samme tendenser, som blev observeret sidste år. Forbrugerne giver stadig udtryk for, at forbrugerforholdene på markederne for serviceydelser generelt kan forbedres. Og i mange tilfælde lader gennemsigtigheden inden for liberale erhverv og finansielle ydelser fortsat meget tilbage at ønske. Der peges dog også på nogle bemærkelsesværdige udsving på enkeltmarkeder. Fx har markederne for glarmesterarbejde og bedemandsvirksomhed oplevet betydelige skridt op af FFI-skalaen. Markeder med en høj placering på FFI er alt andet lige karakteriseret ved gode forbrugerforhold. Omvendt er markeder, der placerer sig lavt på FFI alt andet lige kendetegnet ved mindre gode forbrugerforhold. For en beskrivelse af metoden bag FFI henvises til bilag 1.1, som også indeholder en forklaring på de ændringer, der er foretaget i forhold til Forbrugerredegørelse Bl.a. er der nu indføjet en konkurrenceparameter. Tabel 1.1 og 1.2 viser de 12 bedste og dårligste forbrugsmarkeder blandt de 51 traditionelle markeder for vare- og tjenesteydelser. Den gennemsnitlige værdi for markederne er 5,59. Et meget velfungerende forbrugermarked, kendetegnet ved en høj grad af gennemsigtighed, tillid og gode klageforhold, vil i princippet få karakteren 10. Omvendt vil et marked med dårlige forbruger- og klagefor-

14 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 side 13 hold i princippet få karakteren nul. 2 Den gennemsnitlige værdi for markederne i Forbrugerredegørelse 2004 kan omregnes til 5,06, hvilket tyder på, at der er sket en let forbedring af de danske forbrugerforhold. Boks 1.1 Mere om markedernes placering i FFI FFI giver et billede af forskellene mellem top og bund. Markederne, som placerer sig i den gode ende af FFI, gør det, fordi modellens indikatorer samlet set peger i retning af gode forbrugerforhold. Omvendt med markeder som ligger i den dårlige ende af skalaen. Markedernes relative placering på FFI er forbundet med en vis usikkerhed. FFI giver ikke grundlag for at udpege én vinder eller én taber blandt de undersøgte markeder. For at tage højde for den usikkerhed, der er forbundet med enkeltmarkeders relative placering på FFI, opereres der med fire kvartiler inden for det samlede indeks. De fire kvartiler er: 1. Markeder med gode forbrugerforhold. 2. Markeder med potentielt gode forbrugerforhold. 3. Markeder med potentielt dårlige forbrugerforhold. 4. Markeder med dårlige forbrugerforhold. Der er typisk så små forskelle på vurderingerne inden for det enkelte kvartil, at relative sammenligninger inden for kvartilet bør ske med stor forsigtighed. Fokus for nærværende undersøgelse er det øverste og nederste kvartil. Markederne, der placerer sig i de mellemste to kvartiler er ikke behandlet nærmere. Markedernes indplacering på FFI er præget af en vis grad af stabilitet i forhold til resultaterne i sidste års redegørelse. Men der er også bemærkelsesværdige udsving i såvel op- som nedadgående retning. Følgende markeder har rykket sig mere end 10 pladser op: Bedemandsvirksomhed, glarmesterarbejde, cykler og knallerter, isenkram, byggematerialer, maling og tapet, tømrerog snedkerarbejde samt flytteforretning. Følgende markeder har rykket sig mere end 10 pladser ned: Benzin/brændstof og tankstationer, briller og kontaktlinser, biler og motorcykler samt legetøj. For en nærmere redegørelse af markedernes indplacering se bilag Forbeholdet skyldes, at der er foretaget en reducering af spredningen omkring indekset klageforhold, som indsnævrer udfaldsrummet for den samlede FFI-score til mellem 1,01 og 8,38. Med andre ord kan ingen markeder opnå en placering hverken helt i top eller bund. For mere information herom se bilag Den 29. september 2005 blev Håndværkets Ankenævn godkendt til at behandle klager over håndværksydelser, herunder malerydelser. Det betyder, at områderne omfattet af Håndværkets Ankenævn vil få en bedre placering i næste års Forbrugerredegørelse som følge af de forbedrede klageforhold.

15 side 14 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 I forhold til redegørelsens efterfølgende kapitler, er der i dette kapitel tale om, at vi måler forbrugernes opfattelse af de relative forbrugerforhold. Hvordan opfatter forbrugerne fx markedet for pengeinstitutter set i forhold til markedet for malerydelser? I de efterfølgende kapitler er fokus på forbrugernes opfattelse af de absolutte forbrugerforhold. Er forbrugerne fx tilfredse med de erfaringer de har gjort sig på markedet for malerydelser? Skelnen mellem relative og absolutte forbrugerforhold kan vise sig at have en betydning. Får et marked en dårlig placering i forhold til andre markeder, behøver forbrugerne ikke nødvendigvis være meget utilfredse med markedet isoleret set. Det er fx situationen på markedet for malerydelser. I den bedste del af FFI findes fire varemarkeder, tre markeder under kategorien tjenesteydelser, to liberale erhverv og et marked inden for persontransport, et håndværk og en finansiel tjenesteydelse, jf. tabel 1.1. Halvdelen af markederne indgik også i 1. kvartil i sidste års redegørelse. Bortset fra en tendens til at de bedst rangerende markeder relaterer sig til oplevelsesøkonomien og forbrugernes ferie og fritid, synes der ikke at være noget entydigt mønster i, hvilke markeder der har gode forbrugerforhold. Det er værd at nævne, at glarmesterarbejde, der sidste år var det bedst rangerede håndværksfag, nu som det eneste håndværksfag har gjort entré i første kvartil. Interessant er det også, at bedemandsvirksomhed har foretaget et spring fra tredje til første kvartil og nu er at finde blandt de bedste forbrugsmarkeder. Tabel 1.1 Markeder med højeste placering på FFI (1. kvartil) Hotel og campingpladser * Pakkerejser/charterrejser * Biograf, teater og musik * Restauranter * Bedemandsvirksomhed Glarmesterarbejde Møbler og boligudstyr Køreundervisning * Cykler og knallerter Isenkram, byggematerialer, maling og tapet Sko og tøj * Realkreditinstitutter Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i 1. kvartil i Der ses en tendens til at de bedst rangerende markeder relaterer sig til oplevelsesøkonomien og forbrugernes ferie og fritid. Derudover synes der ikke at være noget entydigt mønster i, hvilke markeder der har gode forbrugerforhold. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1. Af tabel 1.2 fremgår det, at der i den dårligste del af FFI findes fire varemarkeder, to markeder inden for hhv. tjenesteydelser, finansielle tjenesteydelser og forsyningsvirksomheder, et liberalt erhverv samt et håndværksfag. Syv af markederne er gengangere fra fjerde kvartil sidste år. Det er bemærkelsesværdigt, og

16 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 side 15 ud fra et forbrugerhensyn bekymrende, at økonomisk vigtige markeder som pension, ejendomsmægling og forsikringer er at finde blandt markederne med de dårligste forbrugerforhold. Der synes i øvrigt ikke at være nogen entydig sammenhæng mellem de markeder, der ligger lavt på FFI 4. Flere af markederne opnår en lav placering i kraft af særligt en eller to indikatorer. Dette er fx tilfældet for fødevarer, som scorer lavt på bl.a. klageforhold. Forbrugerstyrelsen har foretaget en relevansvurdering af alle markeder og alle indikatorer i FFI, og fundet at det nuværende grundlag er det rigtige. Men der er flere markeder, hvor særligt indikatoren klageforhold giver anledning til overvejelse. Dette bl.a. fordi der på visse markeder er tale om enkeltvist billige produkter (fx brød og mælk) med begrænset klagerelevans i forhold til fx et klagenævn. Tabel 1.2 Markeder med laveste placering på FFI (4. kvartil) Autoreparationer * Receptpligtig medicin (*) Tlf.abonnementer, samtaleafgifter og internet * Pensionsselskaber * Personlig pleje, kosmetik og apotekervarer (*) Bilsyn Rengøringshjælp * Elforsyning * Ejendomsmægling Forsikring Legetøj Fødevarer Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i 4. kvartil i Parenteserne ved kategorierne personlig pleje, kosmetik og apotekervarer samt receptpligtig medicin skyldes, at kategorierne er blevet dannet på baggrund af kategorien medicin- og apotekervarer fra Forbrugerredegørelse Syv af markederne med de dårligste forbrugerforhold er gengangere fra fjerde kvartil sidste år (mærket med *) Tre økonomisk vigtige markeder for forbrugerne; pension, ejendomsmægling og forsikringer fi ndes i 4. kvartil. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1. Der er flere forskellige typer af markeder blandt de højest og lavest placerede markeder på FFI. For at undersøge, hvorvidt der er en systematik i hvilke typer af markeder, der ligger hvor på FFI, er der foretaget en opdeling af de undersøgte markeder i sektorer. Figur 1.1 illustrerer den gennemsnitlige placering på FFI for markederne opdelt på sektorer. 4 Regeringen har pr. 1. januar 2005 åbnet for konkurrence på bilsynsområdet. FFI-målingen er foretaget i foråret 2005, hvorfor det må antages, at flertallet af de adspurgte forbrugere har svaret på grundlag af et bilsyn, der er udført før liberaliseringen.

17 side 16 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 Figur 1.1 Forbrugerforhold i delsektorer Forsyningsvirksomhed tre markeder Finansielle tjenesteydelser fem markeder Håndværksydelser otte markeder Varemarkeder 17 markeder Gns. Liberale erhverv seks markeder Andre tjenesteydelser ni markeder Transport tre markeder 5,0 5,1 5,2 5,3 5,4 5,5 5,6 5,7 5,8 5,9 Note: Bemærk at skalaen er beskåret til intervallet 5 til 5,9. Markederne for forsyningsvirksomheder, fi nansielle tjenesteydelser, håndværksydelser og varemarkeder har gennemsnitligt dårligere forbrugerforhold end gennemsnittet af de danske forbrugsmarkeder. Liberale erhverv rammer gennemsnittet for FFI. Andre tjenesteydelser samt persontransport har gennemsnitligt de bedste forbrugerforhold ifølge indplaceringen på FFI. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag Enkeltindeks bag FFI De tre bagvedliggende enkeltindeks, som tilsammen udgør FFI, vil i det følgende blive gennemgået. Resultaterne giver yderligere information om, hvordan markederne fungerer, og hvor der kan være behov for at forbedre forbrugerforholdene. Det skal imidlertid tages i betragtning, at der på dette niveau er tale om enkeltindeks og ikke et samlet indeks, hvorfor resultaterne bør tolkes med større forsigtighed. Gennemsigtighed Markeder, der placerer sig højt på enkeltindekset Gennemsigtighed, opfattes generelt af forbrugerne som markeder, hvor forbrugerne har let ved at gennemskue priser og produkter og let ved at overskue markedet. Omvendt gælder det, at markeder, der placerer sig lavt på enkeltindekset Gennemsigtighed, generelt opfattes af forbrugerne som markeder, hvor forbrugeren har svært ved at gennemskue markedet. Blandt de bedst placerede markeder på indekset for Gennemsigtighed er placeret fem varemarkeder, fem tjenesteydelser og to markeder for persontransport, jf. tabel 1.3. Otte af markederne var også sidste år at finde blandt markederne, der blev vurderet at have den højeste grad af gennemsigtighed. Mange af tjenesteydelserne relaterer sig til forbrugernes fritid, eksempelvis hotel og cam-

18 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 side 17 pingpladser. Mht. de bedst placerede varemarkeder kan en mulig forklaring på den gode placering være, at der er tale om forholdsvis håndgribelige produkter, hvor priser og modeller relativt ubesværet kan sammenlignes hos forskellige forhandlere. Inden for kategorien persontransport kan en forklaring på den oplevede gennemsigtighed være den fortsatte fremvækst af søgemaskiner på internettet, som hurtigt og let kan sammenligne firmaers priser på en rejse fra A til B. Tabel 1.3 Markeder med højeste placering på indekset Gennemsigtighed Hotel og campingpladser * Biograf, teater og musik * Pakkerejser/charterrejser * Solcentre Møbler og boligudstyr * Hårde hvidevarer * Cykler og knallerter Tipning og lotto Restauranter * Sko og tøj * Bøger * Fly/lufttransport Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i den bedste gruppe i Otte markeder med stor gennemsigtighed var også i 2004 at fi nde i toppen, (mærket med *). Mange af tjenesteydelserne relaterer sig til forbrugernes fritid, eksempelvis hotel og campingpladser. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1. Blandt de dårligst placerede markeder er der syv tjenesteydelser (herunder fire inden for liberale erhverv og tre inden for finansielle tjenesteydelser), to håndværksfag, to forsyningsvirksomheder og et varemarked, jf. tabel 1.4. Ni af markederne var også sidste år blandt de 12 mindst gennemsigtige markeder. Tabel 1.4 Markeder med laveste placering på indekset Gennemsigtighed Pensionsselskaber * Elforsyning * Advokater * Tandlæger * Tlf.abonnementer, samtaleafgifter og internet * Receptpligtig medicin Dyrlæger * Elektrikerarbejde * Forsikring Ejendomsmægling * Pengeinstitutter Autoreparationer * Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i den dårligste gruppe i Ni markeder var også i 2004 at fi nde blandt de 12 mindst gennemsigtige markeder (markeret med *). Markeder for receptpligtig medicin, forsikring og pengeinstitutter er kommet til i Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1.

19 side 18 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 I den dårligste del af indekset over Gennemsigtighed er der en overvægt af tjenesteydelser. Særligt gruppen af liberale erhverv finder forbrugerne uigennemsigtig. Det gælder advokater, tandlæger, ejendomsmæglere og dyrlæger. Det samme gør sig gældende for finansielle ydelser inden for pension, pengeinstitutter og forsikring. Forsyningsvirksomheder inden for elforsyning og telefonabonnementer, samtaleafgifter og internet finder forbrugerne ligeledes uigennemsigtige. Det samme gør sig gældende for autoreparationer og elektrikerarbejde. Det er kendetegnende for markederne, at der som udgangspunkt er tale om ydelser, som forbrugerne relativt sjældent køber. Endvidere er der ofte tale om individuelt tilpassede ydelser, der ikke som mere almindelige varemarkeder har tilknyttet et overskueligt prisskilt. Markederne er endvidere ofte kendetegnet ved, at der er tale om komplekse ydelser, hvorfor det ikke umiddelbart er overraskende, at forbrugerne oplever markederne som værende mindre overskuelige. 5 Det mindsker imidlertid ikke behovet for og nødvendigheden af at styrke indsatsen for at øge gennemsigtigheden særligt ikke når man tænker på, at mange af markederne har meget stor økonomisk betydning for forbrugerne. Brancherne og myndighederne har i fællesskab et stort ansvar for, at gennemsigtigheden øges på disse markeder. Forbrugertillid Enkeltindekset Forbrugertillid vedrører forhold om, hvorvidt forbrugerne oplever, at de erhvervsdrivende markedsfører deres produkter og ydelser på en troværdig måde, det købte lever op til det forventede og om virksomhederne overholder de regler, som har til formål at beskytte forbrugerne. Blandt de markeder, som særligt nyder forbrugernes tillid, er seks tjenesteydelser, tre varemarkeder og et marked fra hhv. persontransport, forsyningsvirksomheder og håndværksfagene, jf. tabel 1.5. Syv af markederne var også blandt de bedst rangerende markeder mht. tillid fra forbrugerne i undersøgelsen fra sidste år. Det er interessant at bemærke, at markedet for glarmesterarbejde, som den eneste håndværksydelse, igen er blandt de højst placerede markeder på indekset for Forbrugertillid. 5 Komplekse ydelser er kendetegnet ved, at det er forbundet med vanskeligheder for den gennemsnitlige forbruger at gennemskue et produkt eller en ydelses sammensætning, pris og kvalitet.

20 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2005 side 19 Tabel 1.5 Markeder med den højeste placering på indekset Tillid Bedemandsvirksomhed * Biograf, teater og musik * Bøger * Dyrlæger * Glarmesterarbejde * Postvæsen Hotel og campingpladser * Tandlæger * Cykler og knallerter Pakkerejser/charterrejser Motionscentre Møbler og boligudstyr Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i den bedste gruppe i Markedet for glarmesterarbejde er den eneste håndværksydelse blandt de højst placerede markeder på indekset for forbrugertillid. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1. Blandt markederne, som forbrugerne i mindst grad har tillid til, findes seks varemarkeder, fire tjenesteydelser, en forsyningsvirksomhed samt et håndværksfag, jf. tabel 1.6. Tabel 1.6 Markeder med den laveste placering på indekset Tillid Tlf.abonnement, samtalerafgifter og internet * Forsikring * Pensionsselskaber * Ejendomsmægling * Legetøj * Autoreparationer * Personlig pleje, kosmetik og apotekervarer Fødevarer Tv-, video-, fotoudstyr mv. It-udstyr og elektronik Flytteforretning * Børneudstyr Note: En stjerne indikerer, at markedet også placerede sig i den dårligste gruppe i Der ser ikke umiddelbart ud til at være nogen sammenhæng i, hvilke markeder forbrugerne har mindst tillid til. Kilde: Forbrugerstyrelsen 2005, jf. bilag 1.1. Klageforhold Der er stor forskel på, hvordan de enkelte markeder er organiseret mht. klageforhold og klageinstanser. Enkelte markeder har ingen klageinstans. Her er utilfredse forbrugere henvist til domstolene, hvis de ønsker at få løst opståede tvister. Det er bl.a. tilfældet på markederne for autoreparationer og rengøringshjælp, hvilket er en medvirkende årsag til, at markederne ender i gruppen af markeder med de dårligste klageforhold for forbrugerne. Mange markeder har deres egne klagenævn, hvor repræsentanter for erhvervslivet og forbrugerne afgør tvister

Forbrugerredegørelse 2005

Forbrugerredegørelse 2005 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 108 Offentligt Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2005 For red 200 Forbrugerredegørelse 2005 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2006

Forbrugerredegørelse 2006 Forbrugerredegørelse 2006 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2006: Lasse Hamilton Heidemann Kapitel

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2008

Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Oktober2008 Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også hentes på Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

Læs mere

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2007 Forbrugerredegørelse 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2007: Henriette

Læs mere

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2007 Forbrugerredegørelse 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2007: Henriette

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2004

Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen. Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2008

Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Oktober 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også hentes på Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2009

Forbrugerredegørelse 2009 Forbrugerredegørelse 2009 September 2009 Forbrugerredegørelse 2009 Forbrugerredegørelse 2009 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også downloades på Forbrugerstyrelsens

Læs mere

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Danske forbrugerforhold 2011 Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Forord Gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder for forbrugerne. Når der er gode forbrugerforhold, er

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 250 Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE 2010 FORBRUGSMARKEDER

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 250 Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE 2010 FORBRUGSMARKEDER Erhvervsudvalget - ERU alm. del Bilag Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE FORBRUGSMARKEDER FORORD ForbrugerForholdsIndekset (FFI) bygger på. menneskers vurdering af henholdsvis tillid, gen nem sig tig he d

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks

ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks 15. december 2010 /jmfc-fs ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks (FFI), der beskriver forbrugerforholdene

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 4 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen... 4 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater... 6 3.1 Sammenfatning...

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 1 Svarprocent: 83% ( besvarelser ud af 24 mulige) Områderapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger Hvordan

Læs mere

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Daginstitutionerne 6 7 Dagplejen 27 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 45 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD 3 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD 6 2.1 ForbrugerForholdsIndekset (FFI)

Læs mere

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER Skønt manglen på byggematerialer er blevet mindre, er det stadig et problem for mange håndværkere at få tilstrækkeligt med byggematerialer i hverdagen.

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 : Gennemgribende udv. Forstyrrelser, Aspergers, ADHD Svarprocent: 54% (13 besvarelser ud af 24 mulige) Områderapport Indhold og forord

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD 3 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD 6 2.1 ForbrugerForholdsIndekset (FFI)

Læs mere

VTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse

VTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Industriteknikerudd. Tilfredshed 65,0 Loyalitet 81,6 52,8 Administration og information Rekruttering af elever 54,0 67,8

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Netværksmåling - Samarbejdspartnere

Netværksmåling - Samarbejdspartnere Netværksmåling - Samarbejdspartnere Juni 211 Svarprocent: 45% (133 svar ud af 294 mulige) Netværksrapport Indhold Indhold Overordnet vurdering Vurdering af den overordnede tilfredshed 4 Specifikke spørgsmål

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig

Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervs- og Selskabs-styrelsen November 2004 Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb. N/A Tlf: Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Undersøgelsens resultater 3 2.1 Baggrund

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

Høring af Forbrugerredegørelse 2009 - Rådgivning i forbindelse med forbrugernes køb af forbrugerelektronik

Høring af Forbrugerredegørelse 2009 - Rådgivning i forbindelse med forbrugernes køb af forbrugerelektronik Forbrugerstyrelsen Att.: Thomas Dethlefsen thde@fs.dk 24. juli 2009 Høring af Forbrugerredegørelse 2009 - Rådgivning i forbindelse med forbrugernes køb af forbrugerelektronik Dansk Erhverv har modtaget

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2015 Antal besvarelser: Svarprocent: 558 28% INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Forbrugerpolitisk handlingsplan

Forbrugerpolitisk handlingsplan 20. januar 2010 Forbrugerpolitisk handlingsplan FORBRUGERSTYRELSEN Ansvarlig forbrugerpolitik... 2 1) Bedre klageforhold... 4 2) Større ansvarlighed på de finansielle markeder... 6 3) Et gennemsigtigt

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 4 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Klub 6 Statistiske analyser 14 5 Opsamling - Klub 18 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 6 19 2 1. Introduktion

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Penge- og Pensionspanelets Barometer

Penge- og Pensionspanelets Barometer Penge- og Pensionspanelets Barometer Penge- og Pensionspanelets Barometer Publikationen kan hentes på www.pengeogpensionspanelet.dk ISBN elektronisk udgave: 87-7985-062-6 Design: Advice Digital Alle rettigheder

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse MARTS 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af en brugerundersøgelse blandt Jobcenter Svendborgs

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere