MOR OG BARN OG SAMFUND? UNGE MØDRE TILKNYTTET JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEM FORTÆLLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MOR OG BARN OG SAMFUND? UNGE MØDRE TILKNYTTET JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEM FORTÆLLER"

Transkript

1 MOR OG BARN OG SAMFUND? UNGE MØDRE TILKNYTTET JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEM FORTÆLLER

2 2 MOR OG BARN OG SAMFUND? MOR OG BARN OG SAMFUND? UNGE MØDRE TILKNYTTET JYSK BØRNEFORSORG / FREDEHJEM FORTÆLLER Udgivet af Jysk børneforsorg/fredehjem Bethesdavej Århus N Redaktion og styregruppe Generalsekretær Lars Bundgaard (ansvarshavende), JbF. Forstander Kirsten Sejer Pedersen, Familiebo, Vejle. Socialrådgiver Lise Bjørn-Wyden, Bostedet Ellengården, Århus Interview, manuskript og produktion Bent Ulrikkeholm Korrektur Henriette Wedel Nielsen Grafisk tilrettelæggelse og tryk WERKs Grafiske Hus as Fotos Bent Ulrikkeholm, Jacob Lundsgaard og istockphoto. Ingen projektdeltagere er fotograferede. Jysk børneforsorg / Fredehjem Foreningen har udgivet publikationen for en bevilling fra Socialministeriets Fattigdomspulje i forbindelse med Den Europæiske Unions tema 2010 om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse på Se faktaboks på bagsiden om foreningens arbejde eller besøg hjemmesiden. Ophavsret Med kildeangivelse må der frit citeres fra publikationen INDHOLD MOR OG BARN OG SAMFUND? 3 FORORD Af generalsekretær Lars Bundgaard Foreningens arbejde startede, da præstefruen Ellen Schepelern i 1906 i de skumle gyder ved Århus havn startede et opsøgende arbejde blandt kvinder på livets skyggeside. Allerede under 1. Verdenskrig åbnede Kvindehjælpen som foreningen hed dengang det første bosted for nødstedte familier, nemlig et mødre- og spædbørnehjem i Elev nord for Århus. Dette hjem er den direkte forløber for den nuværende familieinstitution Bostedet Ellengården. Lige siden har omsorg, støtte og hjælp til vanskeligt stillede enlige mødre været en kerneopgave i Jysk børneforsorg/fredehjem og vil givetvis også være det fremover. Hvis man bliver enlig mor og både har få materielle ressourcer og for eksempel er vokset op i et hjem med problemer, med misbrug eller psykisk sygdom, har den nye lille familie svære odds, både dengang og i dag. Bliver man så i tillæg dertil mor i en meget tidlig alder, er man særligt udsat. De mødre møder vi ganske ofte både på Bostedet Ellengården i Århus og op Opholdsstedet Familiebo i Vejle. Vi agter menneskets værdighed lyder en af de fire grundsætninger i foreningens værdigrundlag. Det indebærer blandt andet at lytte efter vore beboeres udsagn og fortællinger. Vi er taknemlige for, at Socialministeriet via Fattigdomspuljen har bevilget os midler til at udarbejde og udgive denne publikation, hvor nogle af de unge mødre, vi møder, fortæller om deres livssituation. En af de medarbejdere med mange års erfaring, som er interviewet til denne udgivelse, siger: Man kan nogle gange tænke, når man kender deres baggrund, at nu kan det da ikke blive værre, hvad mennesker skal udsættes for, men det kan åbenbart altid blive værre. Og dog! Når man læser deres udsagn, bliver man alligevel grebet af deres ukuelige livsvilje og evnen til at klare sig med nøjsomhed og med svære udfordringer. Sværest er det for de helt unge mødre, der efterfølgende ikke kommer i gang med udannelse eller på arbejdsmarkedet her bliver fattigdommen kronisk, og her er der fortsat en udfordring også for foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem. Tak til journalist Bent Ulrikkeholm for hans evne til at formidle vore beboeres udsagn, men først og fremmest tak til de mødre, der valgte at deltage. Det er ikke et repræsentativt udsnit, men beboere der bevidst valgte at deltage i Bent Ulrikkeholms interviewrunde. Vi håber denne publikation kan blive til inspiration for fortsat at støtte og hjælpe disse meget unge mødre, og også at både civilsamfundet og det offentlige har pligt til at blive endnu bedre til at skabe bedre livsvilkår for dem. 4 MOR OG BARN OG SAMFUND? FORENINGEN OG MØDRENE Reaktionerne fra min familie var ikke positive. At ende i en blindgyde At ende i en blindgyde En gruppe kvinder i Jysk børneforsorg har fortalt om deres liv som unge mødre og har derigennem givet deres personlige bidrag til at sætte fokus på en samfundsgruppe, som under visse betingelser er meget udsatte for at ende i økonomiske og uddannelsesmæssige blindgyder. Jeg tænkte på, om jeg skulle vente nogle år endnu. Det var et svært valg. Når du leger med ilden, er du også nødt til at tage konsekvensen af det, men jeg var meget i tvivl. At få et barn, når man er meget ung, er et livsvilkår, som det er svært for de fleste at forestille sig i et samfund, hvor børn generelt er mere planlagte og kommer senere i kvinders liv, end nogensinde før. Derfor er det vigtigt, at andre får et indblik i, hvordan det opleves. Det kom som et chok. Det var slet ikke planlagt. Jeg opdagede det først, da jeg var 14 uger henne. På vegne af andre På vegne af andre Jysk børneforsorg/fredehjem er en forening, der arbejder for svagtstillede børn, unge og familier. Det sker blandt andet på de to familieinstitutioner, der har kontakt med interviewdeltagerne i publikationen. Når foreningen tog initiativ til ansøgningen til Fattigdomsmidlerne i 2010, var det for at give de unge og udsatte mødre, som foreningen arbejder for og med, en stemme i den offentlige debat. Deres sociale udstødelse og økonomiske fattigdom er et tema, som bør gives opmærksomhed fra politiske beslutningstagere og andre, som ønsker at bidrage til at forbedre deres vilkår. De to institutioner, som foreningen har inddraget i dette projekt, er Bostedet Ellengården i Århus og Familiebo i Vejle. Målgruppen Målgruppen Generelt kan det siges om de små familier i målgruppen, at de har både sociale, følelsesmæssige og økonomiske vanskeligheder. Målgruppen tilbydes socialpædagogisk støtte og forskellige ydelser af behandlingsmæssig karakter. Grundlæggende er der tale om tilbud, som gennem den socialpædagogiske og botrænende indsats i en længere periode skal styrke de unge mødre/familiers evne til at fungere i egen bolig og med selvstændigt forældreansvar. Der fokuseres meget på områder som: bolig, uddannelse, arbejde, personlig udvikling, forældreevne mm. Nøgleord i arbejdet er: kontakt, omsorg, tilknytning, tillid, krav, udvikling, og integrering af de nye erfaringer. Projektet med udarbejdelse af nærværende publikation har fokuseret på den del af målgruppen, som udgøres af unge 6 MOR OG BARN OG SAMFUND? DET ER MIT BARN Det havde jeg ikke lige regnet med, da jeg var 19 år. Det kom som et chok. Det var slet ikke planlagt, jeg opdagede det først, da jeg var 14 uger henne, så var det for sent at få en abort. Men jeg er vokset med opgaven. Jeg ønskede mig barnet, da jeg fandt ud af det. Det havde jeg dog ikke lige regnet med, da jeg var 19 år. Faderen ville ikke have barnet, der var mange diskussioner med hans familie. Jeg er modstander af abort, så det overvejede jeg slet ikke. Man må stå til ansvar for det, man kan stå til ansvar for. Jeg besluttede sammen med hendes far, at jeg gerne ville have hende. Du må forstå, at mit liv var virkelig mørkt og dystert på det tidspunkt. Jeg var sammen med en mand, jeg ikke elskede, og han var misbruger. Jeg ville gerne have en, der elskede mig ubetinget, og en, jeg kunne passe på. Jeg ønskede mig en lille pige, og jeg var lykkelig, da jeg blev gravid. Hvis jeg havde haft muligheden, så ville jeg nok have haft en abort. For jeg havde ingen penge, og mit forhold til [drengens] far var dårligt. Jeg vidste godt, det ikke skulle være mig og ham for evigt. Det tror jeg også, jeg ville råde andre til. Altså en abort, hvis de står i samme situation, som jeg gjorde. Beslutningen Beslutningen Ingen af de interviewede mødre har fået deres barn på baggrund af en beslutning om at blive gravide. De har alle været i en situation, hvor de ikke havde gjort sig tanker om børn. Én af mødrene fortæller, at hun tidligere har fået en abort og ikke ønskede det igen. Ellers er det overvejende mødrenes indstilling, at når man bliver gravid, må man også få barnet. Men overvejelserne er svære, fortæller de fleste. De træffer deres beslutning alene, sammen med faderen eller efter samråd med deres forældre. Men altovervejende er beslutningen deres egen. Set i tilbageblik er flere af dem dog i tvivl om, hvorvidt de ville anbefale andre unge at få barnet. Jeg ville ikke have en abort, for det havde jeg prøvet før. Det ville jeg ikke igen. Jeg tænkte på, om det nu var det rigtige. Om det skulle være nu, eller om jeg skulle vente nogle år endnu. Det var et svært valg. Når du leger med ilden, er du også nødt til at tage konsekvensen af det, men jeg var meget i tvivl. Jeg syntes, det var spændende. Jeg blev glad. De er jo dejlige sådan nogle små nogen, men min familie blev meget chokerede. Selvfølgelig. 10 MOR OG BARN OG SAMFUND? NU ER JEG MOR Det er jo hårdt, men det havde jeg også forventet. Følelser og forventninger Følelser og forventninger Som hos alle andre vordende forældre sætter graviditeten gang i et væld af følelser og forventninger hos den unge mor. Lige så naturligt er det, at der hos de interviewede ses en sammenhæng mellem deres alder og graden af refleksion. Mødrene i denne interviewgruppe repræsenterer på mange måder modsætningen til den generelt fremherskende baggrund, som en mor har i vores samfund. De er unge, ressourcesvage og har ikke truffet en velovervejet beslutning om at blive gravide, når uddannelse, job, bolig og partner er på plads. Når barnet kommer og bliver et levende og krævende væsen i deres liv, hvordan oplever de så det? Hænger det sammen med forestillingerne om at blive mor? Drømmen og virkeligheden Drømmen og virkeligheden Det passer overhovedet ikke sammen med det jeg troede! Jeg havde en idé om, at vi skulle være en lille lykkelig familie, og alting blev godt, men det gik bare slet ikke. Det var det rene helvede for at sige det pænt. Min mor strålede og var glad, så jeg tænkte, at det måtte det jo også blive for mig, men det var det bare ikke. Alt gik op i hat og briller, min kæreste kom pissefuld hjem hver dag. Og det holder jo ikke! Pludselig var jeg mor til to, for min kæreste kunne jo heller ikke tage vare på sig selv. Så det var hårdt, det var faktisk mere hårdt end at være enlig. Alle sagde, det ville blive hårdt, når man er ung og ikke har nogen uddannelse. Men jeg synes egentlig ikke det har været så hårdt, nu er jeg også alene og sådan nogle ting. Det har været en positiv oplevelse hele vejen igennem, det var ikke så hårdt, som alle sagde, det ville blive. Det er jo hårdt, men det havde jeg også forventet. Altså, det med at skulle stå op. Så skal man altid huske, at der skal være rent tøj og så videre. Man skal holde styr på rigtig mange ting. Det er helt mærkeligt at se, at mine venner stadig skal spørge deres forældre om lov til ting. Man bliver hurtigere voksen på en måde, selvom jeg stadig føler mig som et barn. Ja, at jeg skal tage ansvaret for et lille menneske, det gør noget ved én, for man er nødt til at være mere standhaftig, det hele skal ikke bare gå op i hat og briller. Jeg har fået mange gode ting ud af det. Jeg blev overrasket over, at det kræver så meget. Der er mange ting, der skal gøres. Man skal lave mad, rydde op, vaske op, spise, hun skal sove og alt det der. Der er mange ting. Det går hurtigt. Ting, der skal ske og ske og ske. Hun vågner også om natten. Og det er kun mig, der er der. Det er lidt hårdt. Jeg skal sove i to dage, når hun starter i vuggestue [smiler]. Hun havde også kolik i tre måneder. Det var rigtigt hårdt. Jeg har aldrig haft noget med spædbørn at gøre, udover min lillesøster, men det kan jeg ikke rigtig huske. MOR OG BARN OG SAMFUND? 13 ENE OG ALENE Nu har jeg min helt egen lille lykkelige familie mig og min søn. Social arv Social arv Mødrene i interviewgruppen har generelt haft vanskeligheder i deres egen opvækst. Deres relationer til forældre, søskende og venner er i forskellig grad belastede af dårlige oplevelser, og en del af dem har valgt at afbryde kontakten. Men det er vigtigt at slå fast, at man ikke kan udlede deraf, at de ingen glæde, støtte eller følelsesmæssig tilknytning har til deres nærmeste familie. Men de er mere alene i tilværelsen end så mange andre. De er oftest alene om ansvaret for at få tilværelsen med et barn til at fungere, men der er naturligvis undtagelser. På et tidspunkt i livet hvor de ikke udviklingsmæssigt er voksne, skal de håndtere voksenansvaret for et lille barn. Alle i denne gruppe får eller har i en periode fået stor støtte på en familieinstitution. Indgangen til en sådan institution er enten sociale vanskeligheder eller en kommunes ønske om at støtte udviklingen af deres forældreevne. De unge gravide/mødre er ofte i forbindelse med et større antal professionelle hjælpere samtidigt. Det kan de i realiteten opleve mere som en stressfaktor, end som hjælp. Forholdet til barnets fader er i de fleste tilfælde enten helt afbrudt eller til stede som en samværsaftale, hvor der kun er kontakt omkring aflevering af barnet. De er alenemødre. Nye kærester kommer ind i familien, men mødrene giver ikke køb på relationen til barnet, og langvarige forhold er tilsyneladende vanskelige at etablere. Andre voksne Andre voksne Mange af mødrene savner voksenkontakter. Deres egen udvikling i forbindelse med at blive mor modner dem mere, end deres alder normalt medfører, og deres jævnaldrende lever andre liv. Den almindelige børnefamilie med far, mor og børn er under pres i hverdagen, så det er ikke vanskeligt at forestille sig den yderligere belastning, det er at være alene om det hele. Mødrenes tilgang ses i høj grad at være et ønske om at skabe en lille og velfungerende familie, hvor deres barn skal have det godt, helst bedre end de selv har haft det. De starter deres tidlige moderskab med meget store forventninger til sig selv. Ofte uden at være i besiddelse af de personlige ressourcer til at virkeliggøre drømmen. Alenemor Alenemor Jeg skal nok få det til at fungere. Nogle dage har jeg tid til måske at have gæster om aftenen, og andre dage kan de bare holde sig væk, for der har jeg ikke tid. Nogle gange vil jeg også bare gerne være mig selv, når han er kommet i seng. MOR OG BARN OG SAMFUND? 17 MIN UDDANNELSE Jeg har ikke 9. klasse endnu jeg gik på barsel, da jeg lige var begyndt i klassen. Fra folkeskole til universitet Fra folkeskole til universitet Den yngste mor i interviewgruppen afbrød sin 9. klasse på grund af graviditeten. Nogle af mødrene er ældre og er kommet længere i uddannelsessystemet, og der er også universitetsstuderende i gruppen. Men de er fælles om at møde store barrierer i forhold til at gennemføre skolegang og videregående uddannelser på grund af deres situation som enlige mødre. Barselsorloven er en afbrydelse af forløbet, men det kræver også noget særligt at komme i gang igen. Dernæst kommer de praktiske vanskeligheder med at passe skole eller studie, når et lille barn kræver sin mor om aftenen, når hun skal læse lektier, barnet er syg eller medfører udgift til barnepige, hvis mor skal i studiegruppe eller på tur. Socialt får de også i uddannelsesmiljøet blandt jævnaldrende en særlig position, fordi de ikke har samme muligheder for at mødes eller feste sammen. Disse vanskeligheder kan medføre meget store sociale og økonomiske problemer for mødrene senere i livet, så uddannelse er et meget vigtigt indsatsområde. Efter sommerferien går jeg i gang på VUC. Så skal jeg have min 9. klasse. Bagefter skal jeg på Teknisk Skole, jeg vil gerne være frisør. Jeg har lige taget min 10. klasses eksamen. Mit næste mål er en HF, og jeg vil gerne lave noget med økonomi. Jeg tog 10. klasse på et halvt år. Det er ikke særlig sjovt at stå tidligt op, hvis han nu har været syg en nat eller ikke har villet sove, men det er fint nok. Jeg forsømte for meget på jura, så jeg blev smidt ud. Nu har jeg søgt ind igen, så må vi se, hvad de siger. Jeg tror nok, det skal gå. På universitetet har man ikke så mange timer, så der er tid nok til at læse. Og hun skal jo være i vuggestue om dagen til den tid. Men det kan godt være, at det bliver svært. Men jeg savner andre voksne, så det er også derfor, jeg glæder mig til at starte igen. Efter jeg er begyndt i skole igen [10. klasse], er jeg begyndt at få lidt nyt netværk. Det er også med at indse, at sådan vil det gå. At det bliver bedre, det tvinger mig til at være tapper. Til sommer skal jeg starte på uddannelsen som teknisk designer. Jeg skal pendle frem og tilbage, men det er kun to måneder på grundforløbet, så håber jeg at finde en læreplads her i [hjembyen]. Hvis jeg læser meget, forsømmer jeg hende. Hvis jeg er meget sammen med hende, forsømmer jeg studiet. MOR OG BARN OG SAMFUND? 19 MIN ØKONOMI Hvis der kommer en uforudset regning, så er jeg på spanden. Fakta og fortælling Fakta og fortælling I dette afsnit suppleres fortællingerne med faktuelle oplysninger om sociale ydelser. Fattigdom er et relativt begreb, for man må sammenligne sig med nogen, når der skal gives et subjektivt svar. Da vi påbegyndte interviewfasen, var det forventningen, at økonomien ville fylde meget i de unge mødres egen oplevelse af problemfeltet. Det har ikke været tilfældet. Der er efter interviewers opfattelse flere forklaringer. Dels den økonomiske forklaring: Så længe moderen har forsørgeransvar, er de sociale ydelser og uddannelsesstøtten forhøjet. Modtager moderen også bidrag fra barnets far, hænger økonomien sammen, med det forbehold at de ekstra ting som gaver, ferie og uventede ekstra udgifter stadig kan vælte læsset, men hverdagen hænger sammen økonomisk. Det er dog helt afgørende, at hun ikke har betydelig gæld, men det er let at låne penge. De dyre forbrugslån medfører en brutal forværring af en dårlig økonomi på længere sigt. Det har flere af deltagerne erfaringer med. Deltagerne i dette projekt er alle på kontanthjælp eller uddannelsesstøtte. En anden forklaring er den personlige integritet: Ingen har lyst til at omtale sig selv som en stakkel. De betoner derfor, at det går, selvom det er stramt. (Men de er faste kunder i genbrugsbutikkerne). Et enkelt interview er gennemført med en mor, der nu har tre voksne børn. Uden forsørgeransvar og uden tilknytning til arbejdsmarkedet er ydelsen derfor kontanthjælp. Hun lever på et eksistensminimum, og kan ikke bare købe sig en cola eller spise varm mad hver dag. Det vil kunne ske for mange af de deltagende unge mødre, hvis der ikke sættes ind på at sikre dem uddannelse og arbejde. På det punkt føjer de to elementer økonomisk fattigdom og social udstødelse sig tæt sammen. Det ene tager det andet med sig. Endelig kan man forestille sig en vis sammenhæng mellem mange af de unge mødres nuværende situation og deres opvækstvilkår. De har ikke været vant til at have penge, og en tilværelse hvor der skal spares og tænkes meget over, hvad der er penge til, er blot en fortsættelse af livsvilkår, de kender. Gruppen af unge mødre som indgår i dette projekt, er meget ofte ansøgere til økonomisk bistand fra forskellige fonde og julehjælp fra velgørende organisationer. Mødrenes økonomi Mødrenes økonomi Jeg får kontanthjælp, det er fint nok. Men det bliver nok lidt stramt, når jeg kommer på SU igen. MOR OG BARN OG SAMFUND? 23 MEDARBEJDERNES FORTÆLLING Som mødre er de på 24 timer i døgnet, og de piger er så trætte! I dette afsnit er medarbejdernes fortællinger om oplevelser i arbejdet med de unge mødre grundlaget for teksten. De to medarbejdergrupper fra henholdsvis Ellengården og Familiebo er interviewet i to gruppeinterview. Tilsammen har medarbejderne, der har en faglig baggrund som pædagog eller socialrådgiver, rigtig mange års erfaring med målgruppen. Og det er medarbejderne, som her kommer til orde, også hvor det ikke er direkte citater. De bærer på en tung bagage De bærer på en tung bagage Social arv er vanskelig at bryde, og medarbejderne oplever, at de unge mødre, som de kommer i kontakt med, selv er prægede af vanskelige opvækstsforhold. De har i mange tilfælde forældre, som ikke selv har haft ressourcer til at skabe trygge hjem. De kan have store vanskeligheder med ikke at have holdbare relationer til andre voksne. Mange af mødrene lever derfor ensomme liv og har ikke så ofte en, der ringer og inviterer på nybagt kage. Som børn kan de have oplevet omsorgssvigt, og den normalitet som samfundet forventer, de skal præstere i deres egen nye familie, har mange af dem ikke selv oplevet på egen krop. De kan have problemer med at sætte egne grænser i forhold til andre. Man kan nogle gange tænke, når man kender deres baggrund, at nu kan det da ikke blive værre, hvad mennesker skal udsættes for, men det kan åbenbart altid blive værre. Vi havde en pige, der fødte forrige weekend. Da pædagogen som havde været med til fødselen, kom tilbage efter at have været hjemme og sove, lå pigen og græd. Hun var ked af, at hun ingen havde at ringe til og fortælle om sit barn. Skabe relationer Skabe relationer Evnen til at skabe relationer og knytte sig til andre mennesker kan være dårligt udviklet hos de unge kvinder. Nogle af dem har egentlige personlighedsforstyrrelser, som ligger til grund for problemstillingen. Det viser sig ofte i deres isolation, der ikke nødvendigvis ændrer sig set over lang tid. De kan flytte i lejlighed uden at få bare overfladiske bekendtskaber i opgangen selv efter flere år. Deres liv er ofte præget af korterevarende forhold til kærester: Deres ensomhed er helt enorm. Måske derfor søger de og får hurtige og tilfældige kontakter på nettet. De bliver desværre udsat for lidt af hvert derinde. Overgangen fra det tætte og beskyttende miljø på en familieinstitution til livet i egen lejlighed kan være meget vanskelig. Derfor sættes der ind med overgangsordninger med støttende kontaktpersoner. Selv i de tætte miljøer på institutionen kan det være svært for mødrene at danne forpligtende fællesskaber. MOR OG BARN OG SAMFUND? 29 MIN FREMTID Jeg vil godt have flere børn, men jeg vil have min uddannelse først. De travle mødre drømmer fornuftigt De travle mødre drømmer fornuftigt Mødrene er travlt optagede lige her og nu. Det mærkes tydeligt på deres eftertanke, inden de svarer på spørgsmålet om fremtidsdrømmene, for det kræver lidt overskud at kunne drømme. De fleste har ikke - som man måske kunne forvente - brændt sig så meget på at få et barn, at de ikke vil have flere. Men de er, som det også tidligere er fremgået, heller ikke i tvivl om at det er mest fornuftigt at vente med børn, og det ville være deres råd til en anden ung pige, som spurgte dem til råds. For det er et hårdt liv at være alene om ansvaret for et barn, synes de. Når de drømmer, tænker de praktisk om deres fremtid: en uddannelse, et arbejde, et almindeligt liv. Et hus måske, en mand måske, flere børn måske. At kunne tage på ferie en gang imellem. Et stille og roligt liv. For mange af mødrene har barnet betydet, at de har fået hjælp og støtte, som har stabiliseret deres tilværelse. Barnet betyder ikke umiddelbart en forringelse af deres levevilkår, men det betyder, at de på langt sigt er meget mere udsatte for at ende i en økonomisk og social blindgyde på kontanthjælp. Så det er vigtigt at holde liv i deres drømme om mere end det nære at have fået et barn og skabe en lille familie. Min fremtid? Lige nu er det bare mig og [drengen], og vi skal have styr på det hele. Kommer der en fyr, så kommer der en, men hvis han ikke kan med [drengen], kan han bare pille af igen. Det kan da godt være, at jeg er ung mor, men jeg kan klare mig alligevel. Man vokser jo med opgaven, uanset om man er ung eller gammel. Hans far og jeg tænker på måske at flytte sammen. Jeg vil gerne på universitetet og få den uddannelse, jeg drømmer om. Både for min og [datterens] skyld. Jeg vil gerne have flere børn - en eller to? Så det ikke bare altid skal være kun os to. Men så bliver jeg nødt til at finde en mand, jeg vil helst ikke være alenemor. Min fremtid er at skabe en kernefamilie. Jeg vil gerne have flere børn, men selvfølgelig med den rette. Jeg satser på, jeg engang får job inden for teknisk design-faget, når jeg er færdig med uddannelsen. Jeg vil bare gerne have en uddannelse og gå på arbejde. Og en ordentlig løn. Sådan, hvor det hele er ordnet og afslappet. Uddannelse og arbejde og nogle gange har man ferie og kan tage ud at rejse måske? MOR OG BARN OG SAMFUND? 31 ANALYSEN De unge mødre skal hjælpes et trin op ad stigen Centre for Economic and Business Research har i august 2010 udarbejdet en rapport for Mødrehjælpen, som er en cost-benefit analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rapporten er udarbejdet af seniorrådgiver, Ph.d. Rasmus Højbjerg Jacobsen, og i dette afsnit refereres en del af rapportens oplysninger. I nærværende publikation forholder vi os dog alene til den beskrivende statistik som støtte for vores interview med deltagerne. Mødrehjælpens rapport er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik over mødre i Danmark i De ældste mødre i materialet fødte for mere end 30 år siden, mens andre har født i Det er især af betydning, at der er sket et stort skifte i kvinders gennemsnitlige alder som førstegangsfødende. Det kan påvirke sammenligningsgrundlaget, men tendenserne er meget tydelige. Kvinderne i de følgende statistikker er opdelt i fire grupper: 1. Helt unge mødre udsatte : fødte første barn i alderen år, bor efter 3 år ikke sammen med barnets far. 2. Andre helt unge mødre : samme gruppe, men bor efter 3 år sammen med barnets far. 3. Unge mødre : fødte første barn i alderen år. 4. Ældre mødre : fødte første barn i alderen 26 år eller ældre. De mødre som indgår i nærværende publikations interviewgruppe, kan i forhold til denne inddeling placeres primært i gruppe 1, mens enkelte kan placeres i gruppe 2 og 3. Læseren kan altså primært sammenligne målgruppen med CEBR-rapportens oplysninger om Helt unge mødre udsatte. FIGUR 2.1 ANDELEN AF MØDRE, DER VAR I BESKÆFTIGELSE, 2007 Anm.: Alder er angivet på den vandrette akse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Helt ung og udsat Andre helt unge Unge Ældre. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport August August MOR OG BARN OG SAMFUND? Fokus på arbejde og uddannelse Fokus på arbejde og uddannelse De, som vælger at få barnet og som vil gøre en indsats for at holde fast i uddannelse eller arbejde, kan optages i Projekt I Gang. Her tilknyttes en rådgiver til hver enkelt deltager, og der er gruppetilbud, hvor de unge kvinder kan bruge hinanden til erfaringsudveksling og som motivation. De fleste har gennemført 9. eller 10. klasse, og gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 19 år, hvorimod gennemsnitsalderen for førstegangsfødende generelt nærmer sig 30. Projektet har tilknyttet en række forskellige fagpersoner, som kan træde til med den fornødne rådgivning (socialrådgivere, jordemødre, sundhedsplejersker, uddannelses- og erhvervsvejledere og psykologer). Som et løg der åbner sig Som et løg der åbner sig Nogle af de unge har en familiemæssig baggrund, der har betydet svigt, vold og misbrug. Derfor er det Ulla Krogagers erfaring, at pigerne/kvinderne kommer med en stor sårbarhed og vagtsomhed. De har et stort behov for at genopbygge tillid og tryghed til omverdenen. Det kan ske lang- PROJEKT I GANG Mødrehjælpen har et projekt, som retter sig mod gravide og mødre under 25 år. Projektet skal støtte dem i at komme videre med uddannelse eller job og give mulighed for at de unge kvinder kan tale med andre i samme situation. Der er afdelinger af projektet i Århus og Odense. I Århus er rådgivningschef Ulla Krogager leder af aktiviteterne, som har til huse i Mødrehjælpens lokaler i midtbyen. Det sværeste for vores unge mødre er nok, at de skal blive voksne på ingen tid. Udvikle sig fra teenagere til voksne forsørgere, og det er naturligvis vanskeligt for dem, siger Ulla Krogager. Hun uddyber: Når andre unge flytter hjemmefra skal de til at lære, hvordan samfundet fungerer. Hvordan er det med skat, boliganvisning, institutionsplads, og hvordan fungerer en budgetkonto? Og dertil kommer ansvaret for et barn. De unge mødre er knapt nok selv kommet ud af puberteten, før de skal tage et voksenansvar og lære sig alle disse ting lynhurtigt. Megen modgang Megen modgang Ulla Krogager fortæller, at en del af de unge mødre har oplevet megen modgang i tilværelsen. De er fyldt af et ønske om at rette op på de svigt, de selv har oplevet, ved at gøre det rigtig godt for deres barn. De siger ofte, de vil gøre det bedre, end deres egen mor har kunnet. Mødrehjælpen har også et tilbud om anonym og uvildig rådgivning i forhold til spørgsmålet om en abort, også kaldet abortstøttesamtaler. forord 3 forord 3 foreningen foreningen og mødrene 4 og mødrene 4 det er mit barn 6 det er mit barn 6 nu er jeg mor 10 nu er jeg mor 10 ene og alene 13 ene og alene 13 min uddannelse 17 min uddannelse 17 min økonomi 19 min økonomi 19 medarbejdernes medarbejdernes fortælling 23 fortælling 23 min fremtid 29 min fremtid 29 analysen 31 analysen 31 projekt i gang 34 projekt i gang 34

3 MOR OG BARN OG SAMFUND? 3 FORORD Af generalsekretær Lars Bundgaard Foreningens arbejde startede, da præstefruen Ellen Schepelern i 1906 i de skumle gyder ved Århus havn startede et opsøgende arbejde blandt kvinder på livets skyggeside. Allerede under 1. Verdenskrig åbnede Kvindehjælpen som foreningen hed dengang det første bosted for nødstedte familier, nemlig et mødre- og spædbørnehjem i Elev nord for Århus. Dette hjem er den direkte forløber for den nuværende familieinstitution Bostedet Ellengården. Lige siden har omsorg, støtte og hjælp til vanskeligt stillede enlige mødre været en kerneopgave i Jysk børneforsorg/fredehjem og vil givetvis også være det fremover. Hvis man bliver enlig mor og både har få materielle ressourcer og for eksempel er vokset op i et hjem med problemer, med misbrug eller psykisk sygdom, har den nye lille familie svære odds, både dengang og i dag. Bliver man så i tillæg dertil mor i en meget tidlig alder, er man særligt udsat. De mødre møder vi ganske ofte både på Bostedet Ellengården i Århus og op Opholdsstedet Familiebo i Vejle. Vi agter menneskets værdighed lyder en af de fire grundsætninger i foreningens værdigrundlag. Det indebærer blandt andet at lytte efter vore beboeres udsagn og fortællinger. Vi er taknemlige for, at Socialministeriet via Fattigdomspuljen har bevilget os midler til at udarbejde og udgive denne publikation, hvor nogle af de unge mødre, vi møder, fortæller om deres livssituation. En af de medarbejdere med mange års erfaring, som er interviewet til denne udgivelse, siger: Man kan nogle gange tænke, når man kender deres baggrund, at nu kan det da ikke blive værre, hvad mennesker skal udsættes for, men det kan åbenbart altid blive værre. Og dog! Når man læser deres udsagn, bliver man alligevel grebet af deres ukuelige livsvilje og evnen til at klare sig med nøjsomhed og med svære udfordringer. Sværest er det for de helt unge mødre, der efterfølgende ikke kommer i gang med uddannelse eller på arbejdsmarkedet her bliver fattigdommen kronisk, og her er der fortsat en udfordring også for foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem. Tak til journalist Bent Ulrikkeholm for hans evne til at formidle vore beboeres udsagn, men først og fremmest tak til de mødre, der valgte at deltage. Det er ikke et repræsentativt udsnit, men beboere der bevidst valgte at deltage i Bent Ulrikkeholms interviewrunde. Vi håber denne publikation kan blive til inspiration for fortsat at støtte og hjælpe disse meget unge mødre, og også at både civilsamfundet og det offentlige har pligt til at blive endnu bedre til at skabe bedre livsvilkår for dem.

4 4 MOR OG BARN OG SAMFUND? FORENINGEN OG MØDRENE Reaktionerne fra min familie var ikke positive. At ende i en blindgyde En gruppe kvinder i Jysk børneforsorg har fortalt om deres liv som unge mødre og har derigennem givet deres personlige bidrag til at sætte fokus på en samfundsgruppe, som under visse betingelser er meget udsatte for at ende i økonomiske og uddannelsesmæssige blindgyder. Jeg tænkte på, om jeg skulle vente nogle år endnu. Det var et svært valg. Når du leger med ilden, er du også nødt til at tage konsekvensen af det, men jeg var meget i tvivl. At få et barn, når man er meget ung, er et livsvilkår, som det er svært for de fleste at forestille sig i et samfund, hvor børn generelt er mere planlagte og kommer senere i kvinders liv, end nogensinde før. Derfor er det vigtigt, at andre får et indblik i, hvordan det opleves. Det kom som et chok. Det var slet ikke planlagt. Jeg opdagede det først, da jeg var 14 uger henne. På vegne af andre Jysk børneforsorg/fredehjem er en forening, der arbejder for svagtstillede børn, unge og familier. Det sker blandt andet på de to familieinstitutioner, der har kontakt med interviewdeltagerne i publikationen. Når foreningen tog initiativ til ansøgningen til Fattigdomsmidlerne i 2010, var det for at give de unge og udsatte mødre, som foreningen arbejder for og med, en stemme i den offentlige debat. Deres sociale udstødelse og økonomiske fattigdom er et tema, som bør gives opmærksomhed fra politiske beslutningstagere og andre, som ønsker at bidrage til at forbedre deres vilkår. De to institutioner, som foreningen har inddraget i dette projekt, er Bostedet Ellengården i Århus og Familiebo i Vejle. Målgruppen Generelt kan det siges om de små familier i målgruppen, at de har både sociale, følelsesmæssige og økonomiske vanskeligheder. Målgruppen tilbydes socialpædagogisk støtte og forskellige ydelser af behandlingsmæssig karakter. Grundlæggende er der tale om tilbud, som gennem den socialpædagogiske og botrænende indsats i en længere periode skal styrke de unge mødre/familiers evne til at fungere i egen bolig og med selvstændigt forældreansvar. Der fokuseres meget på områder som: bolig, uddannelse, arbejde, personlig udvikling, forældreevne mm. Nøgleord i arbejdet er: kontakt, omsorg, tilknytning, tillid, krav, udvikling, og integrering af de nye erfaringer. Projektet med udarbejdelse af nærværende publikation har fokuseret på den del af målgruppen, som udgøres af unge

5 MOR OG BARN OG SAMFUND? 5 mødre i alderen år. De fleste er enlige forældre uden relation til barnets far. Deres indtægtsgrundlag er kontanthjælp eller uddannelsesstøtte. er tale om oplysninger fra en analyserapport fra Centre for Economic and Business Research (august 2010), foruden et interview med lederen af Projekt I Gang i Århus. Metoden De deltagende mødre fra de to institutioner blev interviewet af en freelancejournalist med en spørgeguide som udgangspunkt. Mødrenes kontaktperson deltog passivt i interviewet. Én deltager blev interviewet om sin økonomiske situation som mor med voksne børn. Hun var tidligere i kontakt med Familiebo. Udgivelsen er primært baseret på deltagernes personlige udsagn, der er viderebragt, som de er udtalt og tematiserede, som det fremgår af indholdsfortegnelsen. Interviewene med de to medarbejdergrupper blev gennemført som gruppeinterviews. Når der i citater skrives i [klammer], er det forfatterens ændring af eller forklaring til en tekst, som hovedregel for at sikre anonymitet. De interviewedes udsagn skrives i denne font for at markere citat. Mødrehjælpens Projekt I Gang Interviewgruppen, som har deltaget i arbejdet med denne publikation, er forholdsvis lille. Da der ikke foreligger en samlet statistisk analyse af de personer, der er i kontakt med Jysk børneforsorgs institutioner, har vi valgt også at omtale et projekt for unge mødre i Mødrehjælpens regi for at få et bredere grundlag som støtte for de personlige udsagn. Der Tak til deltagerne Forfatteren ønsker på denne plads at sige tak for tilliden til de deltagende interviewpersoner. Bostedet Ellengården i Århus En boform, som efter Servicelovens 110 tilbyder midlertidigt ophold til familier med børn under 18 år og enlige kvinder uden børn, som har særlige sociale problemer, herunder boligproblemer. Formålet med et ophold på Ellengården er, at beboeren tilbydes støtte og omsorg i trygge rammer, så den enkelte får de bedste muligheder for at skabe sig en fremtid med størst mulig ro og stabilitet. Der ydes rådgivning og vejledning. Bostedet råder over 13 pladser på Ellengården og 11 udslusningslejligheder. Familiebo i Vejle Familiebo henvender sig til socialt og følelsesmæssigt belastede familier, herunder unge forældre og gravide. Familiebo kan tilbyde en individuelt tilrettelagt indsats til både forældre og børn og kan modtage familier, der har brug for massiv socialpædagogisk støtte til udvikling af forældrerollen. Der er mulighed for efterfølgende udslusning og efterværn. Familiebo har plads til 6 familier, og et ophold er som hovedregel en del af primærkommunernes udredning af forældreevne.

6 6 MOR OG BARN OG SAMFUND? DET ER MIT BARN Det havde jeg ikke lige regnet med, da jeg var 19 år. Beslutningen Ingen af de interviewede mødre har fået deres barn på baggrund af en beslutning om at blive gravide. De har alle været i en situation, hvor de ikke havde gjort sig tanker om børn. Én af mødrene fortæller, at hun tidligere har fået en abort og ikke ønskede det igen. Ellers er det overvejende mødrenes indstilling, at når man bliver gravid, må man også få barnet. Men overvejelserne er svære, fortæller de fleste. De træffer deres beslutning alene, sammen med faderen eller efter samråd med deres forældre. Men altovervejende er beslutningen deres egen. Set i tilbageblik er flere af dem dog i tvivl om, hvorvidt de ville anbefale andre unge at få barnet. Jeg ville ikke have en abort, for det havde jeg prøvet før. Det ville jeg ikke igen. Jeg tænkte på, om det nu var det rigtige. Om det skulle være nu, eller om jeg skulle vente nogle år endnu. Det var et svært valg. Når du leger med ilden, er du også nødt til at tage konsekvensen af det, men jeg var meget i tvivl. Jeg syntes, det var spændende. Jeg blev glad. De er jo dejlige sådan nogle små nogen, men min familie blev meget chokerede. Selvfølgelig. Det kom som et chok. Det var slet ikke planlagt, jeg opdagede det først, da jeg var 14 uger henne, så var det for sent at få en abort. Men jeg er vokset med opgaven. Jeg ønskede mig barnet, da jeg fandt ud af det. Det havde jeg dog ikke lige regnet med, da jeg var 19 år. Faderen ville ikke have barnet, der var mange diskussioner med hans familie. Jeg er modstander af abort, så det overvejede jeg slet ikke. Man må stå til ansvar for det, man kan stå til ansvar for. Jeg besluttede sammen med hendes far, at jeg gerne ville have hende. Du må forstå, at mit liv var virkelig mørkt og dystert på det tidspunkt. Jeg var sammen med en mand, jeg ikke elskede, og han var misbruger. Jeg ville gerne have en, der elskede mig ubetinget, og en, jeg kunne passe på. Jeg ønskede mig en lille pige, og jeg var lykkelig, da jeg blev gravid. Hvis jeg havde haft muligheden, så ville jeg nok have haft en abort. For jeg havde ingen penge, og mit forhold til [drengens] far var dårligt. Jeg vidste godt, det ikke skulle være mig og ham for evigt. Det tror jeg også, jeg ville råde andre til. Altså en abort, hvis de står i samme situation, som jeg gjorde.

7 MOR OG BARN OG SAMFUND? 7 Foto: Jacob Lundsgaard De nærmeste På trods af deres udsatte situation ser det ud, som om de interviewede mødre føler en meget stor ansvarlighed i forhold til at få og tage sig af deres barn. Den nærmeste families reaktioner er chok, overraskelse og derefter enten en hurtig accept eller konfliktfyldt modstand. I det sidste tilfælde fører det i nogle situationer til meget dybtgående brud mellem den gravide og nærmeste familie. Jeg snakkede med min mor om det, og hun kunne godt forstå mig, for vores forhold havde jo heller ikke lige været det bedste. Men jeg tænkte også, at hvis jeg nu får det her lille barn, så bliver det hele jo nok bedre, men det gjorde det bare ikke. Mine forældre var ikke glade for det. Jeg fortalte det først, da jeg var 6-7 måneder henne, så stoppede vores kontakt. Men min mor kom tilbage, en dag før jeg skulle føde. Barnets far var også lidt imod det, for han syntes, han var for ung. Min mor accepterede det, det blev hun jo også nødt til, når hun selv fik mig, da hun var ung. Hun var ved at besvime, og det første, hun spurgte om, var, om jeg skulle have en abort. Men det skulle jeg ikke, så snakkede vi ikke rigtig mere om det. Jeg læste jo jura, og det passede ikke godt. Min mor blev ikke så glad for det, men hun blev alligevel glad for det bagefter. Men alle mine planer er jo væk. Min mor tog imod det med åbne arme. Hun har støttet mig fra dag ét og gør det stadig i dag. Det gjorde resten af familien sådan set også. Reaktionerne fra min familie var ikke positive, skal vi sige det sådan. Jeg har en veninde, som valgte en abort. I starten var det nemt for hende at vælge det, men to dage før hun skulle derind, havde hun det meget svært, og det var hårdt for hende. Det er det stadigvæk i dag.

8 8 MOR OG BARN OG SAMFUND? Barnets far I de tilfælde hvor faderen til barnet er jævnaldrende, optræder der som regel hos ham en større usikkerhed på at påtage sig en forældrerolle. Fædrene trækker sig ofte fra relationen, enten med det samme eller efter ret kort tid. Den hurtige modningsproces som moderen er igennem, ser de unge fædre ikke ud til at kunne følge med i. Hans far havde sagt, at hvis jeg valgte at beholde det [barnet], så skulle han nok stoppe med det hele [misbrug af alkohol og hash]. Men det har han jo så ikke gjort. Man er så dum og naiv at tro på sådan noget men man har vel lov at blive klogere, man lærer jo af sine fejl. Hendes far var ikke glad for børn før. Men han er vokset med rollen. Det gik jo nedad hele tiden. Jeg tog tit hjem til min mor. Og så blev jeg nogle gange ringet op og fik at vide, at nu var han blevet anholdt. Men det var jo ikke mit problem, jeg var bare glad for, at jeg ikke var der. Jeg har slet ingen kontakt med ham. Han er ude af billedet. Han er voldelig og var hård mod [datteren]. Derfor var vi på krisecenter, men de kunne ikke finde en lejlighed til os, så vi måtte tage tilbage til ham. Foto: istock

9 MOR OG BARN OG SAMFUND? 9 Jeg har skiftet næsten hele mit netværk. Jeg ville ikke have nogen forbindelse med faderen eller hans venner. Heller ikke min mor, men jeg snakker med mine brødre. Jeg har ikke anden kontakt med ham, end at han henter og afleverer [drengen], når han skal se ham. Det sker hos hans forældre. Jeg er alene med hende, men når faderen ikke drikker, så kommer han. Han har også en god kontakt med hende, når han ikke drikker. Jeg levede meget i min egen boble. Jeg var meget glad for det, folk var søde og hjalp mig i Brugsen. Nogle gange kiggede folk, når jeg gik en tur. Det er meget ubehageligt, også selv om de ikke siger noget. Men det skete også én gang. Jeg stoppede med at ryge, da jeg var gravid, og begyndte så igen. Jeg vidste slet ikke, at det gik i mælken, og nu kan jeg ikke stoppe. Det er det største problem. Jeg har mere energi og bliver mere glad, når jeg ikke ryger. At være gravid Jeg drak hver dag, inden jeg blev gravid. Jeg begyndte at drikke, da jeg var 13. Men jeg holdt op både med at drikke og ryge, da jeg blev gravid. Man kan ikke rigtig få hjælp, mens man er gravid. Først når barnet er kommet, synes jeg. Jeg ved bare, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man får et barn. Det stopper meget. Man ser sine venner mindre, og man får mindre fritid. Det var svært. Jeg havde bækkenbundsløsning allerede i 17. uge, og jeg havde bækkenbetændelse næsten gennem hele graviditeten, så det var ikke en dans på roser. Men der var da små glæder ind imellem. En dukke? Én af projektdeltagerne fik af sin kommune en dukke at passe. En simulatordukke, der skal passes som et spædbarn. Hun kunne dog angiveligt ikke for alvor relatere øvelsen til sin egen situation. Jeg fik sådan en dukke, som man skal passe. Det kunne jeg slet ikke holde ud, for den skreg om natten. Jeg tror, de har lavet dukkerne vanskeligere med vilje. Rigtige børn er meget nemmere. Det er for kunstigt, det virker som en almindelig dukke, der skriger. Jeg afleverede den tilbage igen. Jeg vidste ikke engang, hvordan man skulle holde et barn. Det lærte jeg så på sygehuset. Og hvordan man renser flasker og bader en baby.

10 10 MOR OG BARN OG SAMFUND? NU ER JEG MOR Det er jo hårdt, men det havde jeg også forventet. Følelser og forventninger Som hos alle andre vordende forældre sætter graviditeten gang i et væld af følelser og forventninger hos den unge mor. Lige så naturligt er det, at der hos de interviewede ses en sammenhæng mellem deres alder og graden af refleksion. Mødrene i denne interviewgruppe repræsenterer på mange måder modsætningen til den generelt fremherskende baggrund, som en mor har i vores samfund. De er unge, ressourcesvage og har ikke truffet en velovervejet beslutning om at blive gravide, når uddannelse, job, bolig og partner er på plads. Når barnet kommer og bliver et levende og krævende væsen i deres liv, hvordan oplever de så det? Hænger det sammen med forestillingerne om at blive mor? Drømmen og virkeligheden Det passer overhovedet ikke sammen med det jeg troede! Jeg havde en idé om, at vi skulle være en lille lykkelig familie, og alting blev godt, men det gik bare slet ikke. Det var det rene helvede for at sige det pænt. Min mor strålede og var glad, så jeg tænkte, at det måtte det jo også blive for mig, men det var det bare ikke. Alt gik op i hat og briller, min kæreste kom pissefuld hjem hver dag. Og det holder jo ikke! Pludselig var jeg mor til to, for min kæreste kunne jo heller ikke tage vare på sig selv. Så det var hårdt, det var faktisk mere hårdt end at være enlig. Alle sagde, det ville blive hårdt, når man er ung og ikke har nogen uddannelse. Men jeg synes egentlig ikke det har været så hårdt, nu er jeg også alene og sådan nogle ting. Det har været en positiv oplevelse hele vejen igennem, det var ikke så hårdt, som alle sagde, det ville blive. Det er jo hårdt, men det havde jeg også forventet. Altså, det med at skulle stå op. Så skal man altid huske, at der skal være rent tøj og så videre. Man skal holde styr på rigtig mange ting. Det er helt mærkeligt at se, at mine venner stadig skal spørge deres forældre om lov til ting. Man bliver hurtigere voksen på en måde, selvom jeg stadig føler mig som et barn. Ja, at jeg skal tage ansvaret for et lille menneske, det gør noget ved én, for man er nødt til at være mere standhaftig, det hele skal ikke bare gå op i hat og briller. Jeg har fået mange gode ting ud af det. Jeg blev overrasket over, at det kræver så meget. Der er mange ting, der skal gøres. Man skal lave mad, rydde op, vaske op, spise, hun skal sove og alt det der. Der er mange ting. Det går hurtigt. Ting, der skal ske og ske og ske. Hun vågner også om natten. Og det er kun mig, der er der. Det er lidt hårdt. Jeg skal sove i to dage, når hun starter i vuggestue [smiler]. Hun havde også kolik i tre måneder. Det var rigtigt hårdt. Jeg har aldrig haft noget med spædbørn at gøre, udover min lillesøster, men det kan jeg ikke rigtig huske.

11 MOR OG BARN OG SAMFUND? 11 Jeg vidste godt, det ville blive hårdt, men jeg havde ikke forestillet mig, at det blev på den her måde, med at flytte herind [Familiebo] og sådan noget. Det er forskelligt, hvad jeg tænker om at være mor, men det går. Det er hårdt, når han er syg. Syv søvnløse nætter i træk har jeg prøvet. Jeg ville sige: Tænk dig om. Det er dobbelt arbejde. Hvis du både skal opfostre et barn og finde dig selv, og det ikke virker, så kan det være hårdt for både dig og barnet. Man skal nyde sin ungdom. Jeg synes, jeg har et godt liv, men til tider er det svært. Hvis en pige spurgte mig til råds? Jeg ville sige, at hun virkelig skulle tænke over, om det var det, hun ville, og spørge ind til situationen med hendes kæreste, fordi det er altså ikke altid lutter lagkage at være mor eller at være gravid. Det var faktisk mere hårdt før. Det er nok også fordi, jeg har været igennem det, jeg har. Nu kan jeg bare gøre, som det passer mig selv. Det kræver meget energi, det kom bag på mig. Hun var jo mit dukkebarn. Jeg tror, jeg havde en naiv indstilling til det at blive mor. Heldigvis var hun et nemt barn, det var først senere, det gik op for mig, at det var et stort arbejde. Jeg tror, det må være lettere, når man er to om det. Især hvis man har brug for en timeout en gang imellem, så kan den anden tage over. Det fylder meget i hverdagen, hun er vågen hele tiden. Det er bedst at vente, men det er også dejligt at være mor i en tidlig alder. Det kan være en fordel for barnet at have unge forældre. Men det er en hård rolle. Mødregrupper Jeg gik ikke i mødregruppe, men min sundhedsplejerske var rigtig sød og god at snakke med. Jeg synes selv, jeg er blevet en stærkere person. Det er hårdt. Man kører i de samme rutiner hver dag. Man skal tidligt op om morgenen, fordi han skal i vuggestue, så skal jeg i skole, og så tilbage og hente ham. Der er jo ikke en anden part til at hjælpe til. Der er nogle, jeg kender, der har børn, men de er ældre end mig. Men jeg går i en gruppe specielt for unge mødre. Det er sundhedsplejersken, der har henvist mig. Vi er ti i gruppen plus børn. Vi er meget forskellige, men vi snakker om, hvis børnene har været syge, eller nogle har gode råd om problemer.

12 12 MOR OG BARN OG SAMFUND? Der er fire af mine veninder, der har børn. Om søndagen samles vi med ungerne. Jeg har også gået i mødregruppe, men jeg stoppede hurtigt. De snakkede kun om, at nu havde de deres hus til salg og sådan nogle ting. Jeg kunne jo ringe til min mor, hvis der var noget. Ungdomslivet Selvfølgelig går man glip af meget. På en eller anden måde føler jeg også, at jeg ikke har levet min ungdom, der er sket en masse ting hele tiden. Jeg gik i en mødregruppe for unge piger. Det var en god oplevelse, for dér blev man ikke set ned på. Jeg har haft følelsen af, at ældre mødre så ned på mig. Med de andre unge piger kunne vi snakke om andre ting end blot børn, vi havde ting til fælles, fordi vi var på samme alder. Jeg ser stadig nogle af dem. Sundhedsplejersken var jeg ikke helt tilfreds med. Jeg kunne jo også ringe til mine forældre, hvis jeg havde brug for hjælp. Jeg gik ikke i mødregruppe, for der var for langt derhen med offentlig transport. Jeg gik til noget, der hed Klar til barn. Det var et fint tilbud, og jeg kom på et hold, hvor der også kun var unge piger. Det hjalp til at forebygge de ting, jeg kunne komme ud for hen ad vejen. Man blev godt rustet til at tage sig af barnet i forskellige situationer. Der er egentlig ikke noget, jeg savner. Jeg gik heller ikke så meget i byen, før jeg fik [barnet], det gad jeg ikke, når jeg alligevel altid skulle sidde og se på, at [kæresten] drak. En gang imellem savner jeg det. Men ikke at gå i byen hver uge. Jeg synes, det er dejligt at være frisk i weekenden. Man får et meget bedre liv, men hun vågner jo også tidligt, så er man nødt til at stå op. Jeg har aldrig været den vilde unge, så der er ikke noget at gå glip af, som jeg ikke også ville gå glip af, hvis jeg ikke havde et barn. Det ærgrer mig lidt med min ungdom. Men det var mit valg, nu må jeg stå til ansvar for det. Der er nogle af mine venner, der spørger, om jeg ikke trænger til at komme med i byen. Det gør jeg da, men hvis jeg ikke kan finde en barnepige, så er det bare ærgerligt.

13 MOR OG BARN OG SAMFUND? 13 ENE OG ALENE Nu har jeg min helt egen lille lykkelige familie mig og min søn. Social arv Mødrene i interviewgruppen har generelt haft vanskeligheder i deres egen opvækst. Deres relationer til forældre, søskende og venner er i forskellig grad belastede af dårlige oplevelser, og en del af dem har valgt at afbryde kontakten. Men det er vigtigt at slå fast, at man ikke kan udlede deraf, at de ingen glæde, støtte eller følelsesmæssig tilknytning har til deres nærmeste familie. Men de er mere alene i tilværelsen end så mange andre. De er oftest alene om ansvaret for at få tilværelsen med et barn til at fungere, men der er naturligvis undtagelser. På et tidspunkt i livet hvor de ikke udviklingsmæssigt er voksne, skal de håndtere voksenansvaret for et lille barn. Alle i denne gruppe får eller har i en periode fået stor støtte på en familieinstitution. Indgangen til en sådan institution er enten sociale vanskeligheder eller en kommunes ønske om at støtte udviklingen af deres forældreevne. De unge gravide/mødre er ofte i forbindelse med et større antal professionelle hjælpere samtidigt. Det kan de i realiteten opleve mere som en stressfaktor, end som hjælp. Forholdet til barnets fader er i de fleste tilfælde enten helt afbrudt eller til stede som en samværsaftale, hvor der kun er kontakt omkring aflevering af barnet. De er alenemødre. Nye kærester kommer ind i familien, men mødrene giver ikke køb på relationen til barnet, og langvarige forhold er tilsyneladende vanskelige at etablere. Andre voksne Mange af mødrene savner voksenkontakter. Deres egen udvikling i forbindelse med at blive mor modner dem mere, end deres alder normalt medfører, og deres jævnaldrende lever andre liv. Den almindelige børnefamilie med far, mor og børn er under pres i hverdagen, så det er ikke vanskeligt at forestille sig den yderligere belastning, det er at være alene om det hele. Mødrenes tilgang ses i høj grad at være et ønske om at skabe en lille og velfungerende familie, hvor deres barn skal have det godt, helst bedre end de selv har haft det. De starter deres tidlige moderskab med meget store forventninger til sig selv. Ofte uden at være i besiddelse af de personlige ressourcer til at virkeliggøre drømmen. Alenemor Jeg skal nok få det til at fungere. Nogle dage har jeg tid til måske at have gæster om aftenen, og andre dage kan de bare holde sig væk, for der har jeg ikke tid. Nogle gange vil jeg også bare gerne være mig selv, når han er kommet i seng.

14 14 MOR OG BARN OG SAMFUND?

15 MOR OG BARN OG SAMFUND? 15 Jeg møder tit nogle inde i byen, som siger, at de gerne vil passe hende. Men det går jo ikke rigtig, når jeg stadigvæk ammer hende. Der skal gå lidt mere tid. Jeg har lige haft besøg af min moster. Det var dejligt! Hun var her en uge, hun sagde også, at jeg bare kunne gå ud, men jeg synes, det var bedst, at hun passede hende, mens jeg var hjemme også. Det er hårdt at være alene med et barn. Jeg er sød ved hende, men er også nødt til at sige fra nogle gange. Det kunne være rart, hvis der var en anden, der kunne hjælpe til. Ensomheden har præget mig meget. Jeg ville gerne have en anden voksen at hygge mig med. Mine gamle venner er kommet tilbage til mig, og det er fantastisk. Det havde jeg ikke regnet med, for jeg kunne ikke holde kontakten med dem, mens jeg var sammen med [drengens] far. Jeg måtte ikke have kontakt til familie eller venner for ham. Jeg synes, jeg er meget alene. Men hendes far kommer en gang imellem og laver mad. Ellers synes jeg, at jeg er rigtig meget alene. Når hun starter i vuggestue, så bliver det også bedre. Der var nogen, der ventede udenfor til fødselen, men der var ikke nogen med, som jeg gerne ville have haft med ind. Jeg har prøvet at lave noget om aftenen, men det er så dyrt. Da jeg gik på sprogkursus, passede min nabo hende, men det kostede 100 kroner i timen. Jeg kunne godt have brugt en anden pige at snakke med om det. En, der havde været i min situation. Vi går tur hver dag. Ellers kan vi ikke klare det. Vi skal ud hver dag og gå en tur. Så møder vi mennesker. Jeg har hørt om nogle, der bare sidder hjemme. Det går slet ikke. Jeg har et godt liv. Men jeg skal lære at være mere ude blandt mennesker, men det kommer lige så stille. Det er svært at være alenemor. Jeg skal altid være der. Ensomheden kan gøre, at jeg trøster mig med et glas vin og nogle gange flere. Det er svært at tackle ensomheden. Jeg er med i et netværk, der hedder Familievenner [Jysk børneforsorg]. Det er ikke særlig godt med familien, men det andet netværk, det er på vej lige så stille. Jeg bygger det op fra bunden. Jeg droppede alt det gamle, da jeg blev gravid.

16 16 MOR OG BARN OG SAMFUND? Hverdagen Støttepersoner Vi står op og spiser morgenmad, jeg får ham i tøjet og i vuggestue. Kommer hjem, gør rent eller vasker tøj eller hvad jeg nu skal. Handler ind, henter ham, så leger vi, laver mad og så kommer han i bad, og så er dagen stort set gået. Min kontaktperson kommer stadig hos mig, selv om jeg er flyttet. Jeg kan snakke med hende om alt muligt. Jeg har kun mødt modgang her i livet, hende er jeg tryg ved, og jeg kan åbne mig. Vi står op kl. 7 og får morgenmad, tager et bad, og tager op på legepladsen som regel. Ellers tager vi op til hans oldemor, som han også skal knytte bånd med nu. Vi har ikke været ret meget sammen med familien, kun fire gange på tre år. Og så går tiden lige nu også med en masse papirarbejde, og så er der altid noget man lige skal have hentet eller huske på. Så plejer jeg som regel at smøre en middagsmad og tage den med, hvis han nu ikke lige er hjemme til at spise, så har jeg altid en madpakke med. Så skal han sove til middag, og så har jeg lige et par timer for mig selv, så kan jeg lige slappe lidt af. Ellers så hygger vi sådan set bare hverdagen væk, indtil han skal i seng kl. 19. For tiden kommer min kontaktperson et par gange om ugen. Hun bliver, indtil [drengen] skal sove. Familierådgiveren kommer og hjælper mig med det praktiske. Vi snakker også sammen, det hjælper rigtig godt. Hun spurgte: Hvordan har du det med det her rod? Jeg ignorerer det jo bare, men nu hjælper det. Hun foreslog, at jeg skulle lave sådan et skema: om tirsdagen støvsuge og onsdag vaske tøj osv. Det er rigtig dejligt. Jeg har mistet nogle venner. Det er ikke alle, der kan forstå, at jeg altså har et barn. Nu skal man tidligere op for at kunne nå det hele. Det er en stor omvæltning, men man vænner sig nu hurtigt til det. Før kendte jeg ingen, der havde børn, det gør jeg nu. Det er rart, for de har forståelse for min situation.

17 MOR OG BARN OG SAMFUND? 17 MIN UDDANNELSE Jeg har ikke 9. klasse endnu jeg gik på barsel, da jeg lige var begyndt i klassen. Fra folkeskole til universitet Den yngste mor i interviewgruppen afbrød sin 9. klasse på grund af graviditeten. Nogle af mødrene er ældre og er kommet længere i uddannelsessystemet, og der er også universitetsstuderende i gruppen. Men de er fælles om at møde store barrierer i forhold til at gennemføre skolegang og videregående uddannelser på grund af deres situation som enlige mødre. Barselsorloven er en afbrydelse af forløbet, men det kræver også noget særligt at komme i gang igen. Dernæst kommer de praktiske vanskeligheder med at passe skole eller studie, når et lille barn kræver sin mor om aftenen, når hun skal læse lektier, barnet er syg eller medfører udgift til barnepige, hvis mor skal i studiegruppe eller på tur. Socialt får de også i uddannelsesmiljøet blandt jævnaldrende en særlig position, fordi de ikke har samme muligheder for at mødes eller feste sammen. Disse vanskeligheder kan medføre meget store sociale og økonomiske problemer for mødrene senere i livet, så uddannelse er et meget vigtigt indsatsområde. Jeg har lige taget min 10. klasses eksamen. Mit næste mål er en HF, og jeg vil gerne lave noget med økonomi. Jeg tog 10. klasse på et halvt år. Det er ikke særlig sjovt at stå tidligt op, hvis han nu har været syg en nat eller ikke har villet sove, men det er fint nok. Jeg forsømte for meget på jura, så jeg blev smidt ud. Nu har jeg søgt ind igen, så må vi se, hvad de siger. Jeg tror nok, det skal gå. På universitetet har man ikke så mange timer, så der er tid nok til at læse. Og hun skal jo være i vuggestue om dagen til den tid. Men det kan godt være, at det bliver svært. Men jeg savner andre voksne, så det er også derfor, jeg glæder mig til at starte igen. Efter jeg er begyndt i skole igen [10. klasse], er jeg begyndt at få lidt nyt netværk. Det er også med at indse, at sådan vil det gå. At det bliver bedre, det tvinger mig til at være tapper. Til sommer skal jeg starte på uddannelsen som teknisk designer. Jeg skal pendle frem og tilbage, men det er kun to måneder på grundforløbet, så håber jeg at finde en læreplads her i [hjembyen]. Efter sommerferien går jeg i gang på VUC. Så skal jeg have min 9. klasse. Bagefter skal jeg på Teknisk Skole, jeg vil gerne være frisør. Hvis jeg læser meget, forsømmer jeg hende. Hvis jeg er meget sammen med hende, forsømmer jeg studiet.

18 18 MOR OG BARN OG SAMFUND? Foto: Bent Ulrikkeholm Hvis en pige spurgte mig til råds, ville jeg råde hende til at vente med at få barnet, indtil hun har fået en fast kæreste og en uddannelse. Med hensyn til uddannelse, så kan jeg se, det bliver presset med tiden. Det bliver nogle endnu længere dage og flere lektier. Jeg har ikke 9. klasse endnu, jeg gik på barsel, lige da jeg begyndte i klassen. Jeg har 9. klasse. Og så startede jeg på frisøruddannelsen, men jeg stoppede for at hjælpe min far, da han blev syg. Jeg manglede to år. Så jeg sørgede for, at min far fik sin medicin og ikke sine øl. Jeg passede ham hjemme, til han døde. Nu vil jeg gerne være social- og sundhedshjælper. Jeg starter her til januar. Jeg skal gå i skole fra 8-12, og så kan man sidde på skolen og få hjælp til lektierne bagefter. Så skal du ikke sidde om aftenen og lave dem, så det tilbud tror jeg, jeg tager imod. Så har jeg også lidt mere tid til [drengen], når jeg kommer hjem om aftenen. Jeg er droppet ud af min studiegruppe på psykologi. Det var for svært at fastholde kontakten. Jeg er den eneste med et barn, og hun reagerer negativt, hvis jeg skal af sted. Så nu læser jeg bare selv.

19 MOR OG BARN OG SAMFUND? 19 MIN ØKONOMI Hvis der kommer en uforudset regning, så er jeg på spanden. Fakta og fortælling I dette afsnit suppleres fortællingerne med faktuelle oplysninger om sociale ydelser. Fattigdom er et relativt begreb, for man må sammenligne sig med nogen, når der skal gives et subjektivt svar. Da vi påbegyndte interviewfasen, var det forventningen, at økonomien ville fylde meget i de unge mødres egen oplevelse af problemfeltet. Det har ikke været tilfældet. Der er efter interviewers opfattelse flere forklaringer. Dels den økonomiske forklaring: Så længe moderen har forsørgeransvar, er de sociale ydelser og uddannelsesstøtten forhøjet. Modtager moderen også bidrag fra barnets far, hænger økonomien sammen, med det forbehold at de ekstra ting som gaver, ferie og uventede ekstra udgifter stadig kan vælte læsset, men hverdagen hænger sammen økonomisk. Det er dog helt afgørende, at hun ikke har betydelig gæld, men det er let at låne penge. De dyre forbrugslån medfører en brutal forværring af en dårlig økonomi på længere sigt. Det har flere af deltagerne erfaringer med. Deltagerne i dette projekt er alle på kontanthjælp eller uddannelsesstøtte. derfor kontanthjælp. Hun lever på et eksistensminimum, og kan ikke bare købe sig en cola eller spise varm mad hver dag. Det vil kunne ske for mange af de deltagende unge mødre, hvis der ikke sættes ind på at sikre dem uddannelse og arbejde. På det punkt føjer de to elementer økonomisk fattigdom og social udstødelse sig tæt sammen. Det ene tager det andet med sig. Endelig kan man forestille sig en vis sammenhæng mellem mange af de unge mødres nuværende situation og deres opvækstvilkår. De har ikke været vant til at have penge, og en tilværelse hvor der skal spares og tænkes meget over, hvad der er penge til, er blot en fortsættelse af livsvilkår, de kender. Gruppen af unge mødre som indgår i dette projekt, er meget ofte ansøgere til økonomisk bistand fra forskellige fonde og julehjælp fra velgørende organisationer. En anden forklaring er den personlige integritet: Ingen har lyst til at omtale sig selv som en stakkel. De betoner derfor, at det går, selvom det er stramt. (Men de er faste kunder i genbrugsbutikkerne). Et enkelt interview er gennemført med en mor, der nu har tre voksne børn. Uden forsørgeransvar og uden tilknytning til arbejdsmarkedet er ydelsen Mødrenes økonomi Jeg får kontanthjælp, det er fint nok. Men det bliver nok lidt stramt, når jeg kommer på SU igen.

20 20 MOR OG BARN OG SAMFUND? Foto: Bent Ulrikkeholm Nogle gange må jeg da indse, at der er nogle ting, jeg ikke lige har råd til. Men sådan er det nok også for andre. Jeg køber altid de billige ting. Der kan også blive råd til lidt fornøjelser, men ikke hver måned. Jeg synes, det er godt nok økonomisk. Men jeg ved ikke rigtig, hvad det bliver med SU, hvis jeg kommer ind igen på universitetet. Nu får jeg om måneden. Jeg får kontanthjælp, det hænger da sammen. Det kræver, at man har et fast budget, og der skal ikke være nogen uforudsete regninger. Det er ikke sjovt at leve af ingenting, men vi har, hvad vi skal bruge. Jeg har taget en masse forbrugslån for at give hende, hvad hun skulle have. Og jeg har kautioneret for lån for hendes far. Men efterhånden er det lykkedes mig at komme ud af RKI. Som studerende får jeg dobbelt SU, men alligevel er det svært. Jeg har lige købt bøger for kroner. Dem tog jeg fra madpengene. Hvis der kommer en uforudset regning, er jeg på spanden. Tit må jeg spørge banken om lov til et overtræk til der kommer SU. Der er ingen penge til tøj og gaver, og jeg køber meget i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Jeg tror ikke, det bliver mere, når jeg kommer på SU. Men som enlig forsørger får man jo dobbelt takst, og jeg får også et lille handicaptillæg, det skal nok gå. Jeg får kontanthjælp for forsørgere, det er godt nok, men det er jo også billigt at bo her [Familiebo]. Min økonomi er ikke perfekt, men det er heller ikke dårligt. Jeg får forsørgertaksten på Altså, jeg kan ikke købe chips og cola og sådan, men det ville jeg heller ikke gøre normalt. Men der er til lidt godt engang imellem og nyt tøj til min søn og nogle ture. Der er godt styr på det, synes jeg. Jeg har aldrig været vant til at have penge. Der er andre værdier i livet end penge. Det var svært i starten, jeg købte alle møblerne i en genbrugsbutik. Jeg mangler stadigvæk en del. Der var en fond, som gav penge til barnevogn og udstyr. Ellers skulle jeg ikke have haft en barnevogn. Det var familierådgiveren, som søgte pengene.

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Mødrehjælpen. Mette Frederiksen om kontanthjælpsreformen. Solvej fandt råd og netværk i Mødrehjælpen. 4 skarpe. interview. Nr.

Mødrehjælpen. Mette Frederiksen om kontanthjælpsreformen. Solvej fandt råd og netværk i Mødrehjælpen. 4 skarpe. interview. Nr. Nyt Nr. 31 / August 2013 4 skarpe Mette Frederiksen om kontanthjælpsreformen interview Solvej fandt råd og netværk i LEDER spørgsmål og svar Vi møder de unge forældre helt fordomsfrit og lige der, hvor

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus

Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus Jytte Fisker: Tværfagligt samarbejde i Mødrehjælpen i Århus Da jeg første gang læste om jordemoderforeningens prisopgave i forbindelse med 100-års jubilæet - ja - så tænkte jeg - den må jeg søge!! Jeg

Læs mere

Jeg har muskelsvind!

Jeg har muskelsvind! Jeg er fuld. Jeg har muskelsvind! Jim Richelsen har måttet opgive at finde arbejde, fordi han har nedsat muskelkraft og hurtigt bliver træt. I stedet har han valgt at være hjemmegående far med ansvar for

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere