Det danske pensionssystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske pensionssystem"

Transkript

1

2 2 INDLEDNING... 4 DEN HISTORISKE UDVIKLING PÅ PENSIONSOMRÅDET...6 FOLKEPENSIONEN OG ANDRE YDELSER TIL PENSIONISTER... 8 SÆRORDNINGER FOR PENSIONISTER... 8 TJENESTEMANDSPENSIONSSYSTEMET DEN SOCIALE PENSIONSFOND SATSREGULERINGSSYSTEMET ATP- OG SP-ORDNINGERNE FORMÅL MED ATP-ORDNINGERNE ATP S NYE LOVGRUNDLAG ATP S FUNKTION I SØJLE ATP S BETYDNING FOR RESTGRUPPEN DEN NY SP-ORDNING OMFORDELING AFHÆNGIG AF TIMEOMFANG ARBEJDSMARKEDSPENSIONSORDNINGERNE OPBYGNINGEN AF ARBEJDSMARKEDSPENSIONSORDNINGERNE DÆKNINGSGRADER FOR FORSKELLIGE FAMILIETYPER YDELSESPOLITIK I ARBEJDSMARKEDSPENSIONERNE PENSIONSORDNINGERNES ALDERSYDELSER HAR BETYDNING FOR LIGESTILLINGEN YDELSES- OG RENTEGARANTI OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE PENSIONSORDNINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET VALGFRIHED I PENSIONSOPSPARINGEN KRISEN I PENSIONSSELSKABERNE BESKATNING AF PENSIONSOPSPARING REALRENTEAFGIFTEN PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN ENS SKATTESATS FRA INDKOMSTSKAT VED IND- OG UDBETALINGER SKATTEFLUGT TIL UDLANDET DANSK-FRANSK DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST (DBO) SKATTEFLUGTSPAKKEN SKATTEHUL PENSIONSFLUGT: ET STIGENDE PROBLEM UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE SAMT OFFENTLIGE UDGIFTER TIL ÆLDRE SERVICEUDGIFTER ÆLDRERELATEREDE UDGIFTER OG FINANSPOLITIKKEN PENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION I DAG OG I PENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION INDKOMST SOM PENSIONIST CONTRA INDKOMST SOM ERHVERVSAKTIV SAMMENSÆTNINGEN AF FREMTIDENS PENSIONER SAMMENHÆNGEN MELLEM OPSPARING OG DÆKNINGSGRAD... 67

3 STORE FORSKELLE BLANDT NUVÆRENDE FOLKEPENSIONISTER - MEN OGSÅ BLANDT KOMMENDE STORE FORSKELLE I DE KOMMENDE FOLKEPENSIONISTERS PENSIONSFORHOLD ÆLDRECHECKEN ER IKKE MÅLRETTET MOD DE SVAGESTE SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER FLERE ÆLDRE EN UDFORDRING OM PENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION I DAG OG I KØN OG PENSION OM SATSREGULERINGEN OM ÆLDRECHECKEN PENSIONSBESKATNINGEN OM VALGFRIHED I PENSIONSOPSPARINGEN EN KOMMENTAR TIL BREMERUDVALGETS RAPPORT OM KRISEN I PENSIONSSELSKABERNE EN SAMMENFATTET KONKLUSION KILDEFORTEGNELSE

4 4 Indledning Det danske pensionssystem består i dag af flere forskellige elementer, der hviler på forskellige principper og værdiopfattelser. Det er kommet til verden som et resultat af et politisk opgør og en demokratisk proces, men også som en konsekvens af ændrede sociale strukturer og en øget velstand. Generelt inddeles pensionssystemet i tre søjler: Den første søjle omfatter folkepensionen, de forskellige førtidspensioner og ATP. Ydelserne finansieres løbende via skatterne og for ATP s vedkommende ved et lovgivningsmæssigt fastsat bidrag. Ydelserne er som udgangspunkt ens for alle. Den anden søjle omfatter de aftalebaserede arbejdsmarkedsordninger og tjenestemandspensionsordningerne. Alle disse ordninger er obligatoriske for den enkelte. Den tredje søjle består af de individuelle pensionsordninger, hvor den pågældende pensionsopsparer på eget initiativ foretager en indbetaling til et pengeinstitut, pensionsselskab eller via arbejdsgiveren. Pensionssystemet beskrives ofte som en pyramide. ATP og folkepensionen giver den basale tryghed. Arbejdsmarkedspensionerne binder arbejdsindtægter og pension sammen. De individuelle opsparingsordninger giver den enkelte mulighed for individuel tilpasning. Som udviklingen er forløbet, kan man ikke tale om pensionistgruppen som en homogen gruppe med nogenlunde ensartede sociale og økonomiske vilkår. Mange vil fremover kunne supplere folkepensionen med en arbejdsmarkedspension og en individuelt tegnet privat pension og for de fleste mennesker, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, udgør ATP allerede i dag et ikke uvæsentligt beløb. De økonomiske vismænd skønnede i 1998, at omkring en tredjedel af fremtidens pensionister vil have indkomster på over kr. i 1998-prisniveau, når folkepensionen, ATP og arbejdsmarkedspensionen lægges sammen. Efterhånden som tiden er gået, er alle LO-grupper på arbejdsmarkedet blevet omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, men mange er kommet med relativt sent, og der er også et stort antal lønmodtagere, der permanent eller midlertidigt er trådt ud af pensionsordningen, og som derfor ikke samler anciennitet op. Hertil kommer, at der er betydelige forskelle mellem de enkelte arbejdsmarkedspensionsordningers indretning og opbygning, især for så vidt angår de regler, der gælder for, hvornår man træder ud og ind af ordningerne. Et pensionssystem, der delvis bygger på et forsikringsprincip med en egen indbetaling i de erhvervsaktive år, vil medføre, at der bliver store forskelle i levevilkår, mellem dem der er med i opbygningen af pensionsrettigheder, og dem der ikke er med. Men der vil også komme en betydelig spredning i fremtidens pensionsindtægter i det hele taget, som en konsekvens af de forskelle der er i de løbende ordninger og i det enkelte individs opsparingsvilje og muligheder.

5 For LO Faglige Seniorer er det vigtigt, at deltage i diskussionen om fremtidens pensionssystem, og om hvordan samfundet skal prioritere sin indsats overfor de ældre. Derfor er der etableret ældrepolitiske samarbejdsudvalg både på det centrale, regionale og lokale niveau. Men udviklingen løber hurtigt, og LO Faglige Seniorers landsledelse har fundet, at der er behov for at gøre status over udviklingsforløbet. 5 De spørgsmål der især optager LO Faglige Seniorer er følgende: Hvordan vil fremtidens pensionsvilkår blive, set i forhold til at der bliver flere ældre, der skal forsørges? Hvilke muligheder er der for, at minimere de store forskelle i levevilkår for fremtidens pensionister, som vil blive resultatet af den udvikling, der er i gang? Og hvordan skal fremtidens offentlige pensionssystem indrettes, hvis de pensionister der fremover skal leve af den rene folkepension, skal følge med i velstandsudviklingen? For at få disse spørgsmål belyst besluttede LO Faglige Seniorer, at nedsætte en arbejdsgruppe som fik følgende opgave: At gøre status over udviklingen på pensionsområdet. At søge afklaret hvordan de fremtidige pensionsvilkår vil udvikle sig på det bestående lov- og aftalegrundlag. Og set i forhold til at der bliver flere ældre og færre til at forsørge dem. At belyse spredningen i fremtidens pensionsindtægter. At beskrive virkningerne af de gældende beskatningsregler på pensionsområdet. At belyse forholdene og fremtidsperspektiverne for den gruppe af ældre, der ikke vil kunne supplere folkepensionen med bidrag fra en delvis egenfinansieret pensionsopsparing. At fremkomme med forslag til en justering af pensionssystemet, så der ikke opstår uhensigtsmæssige og urimelige forskelle i levevilkår for fremtidens pensionister. Arbejdsgruppen startede sit arbejde i juni 2002 og fik følgende sammensætning: Fhv. minister, Karl Hjortnæs (formand) Fhv. minister, Svend Jakobsen Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen Cheføkonom i LO, Jan Kæraa Rasmussen MF, Mette Frederiksen Tidl. Forbundsformand og næstformand i LO Faglige Seniorer, Anton Johannsen Resultatet af arbejdsgruppens arbejde fremlægges hermed.

6 6 Den historiske udvikling på pensionsområdet Helt op til vore dage, har alderdommen været en fattigdomsperiode. Grundlaget for de ældres retsstilling fandtes i Skånske lov fra 1200/1300 tallet. Her kunne man læse følgende: Bliver en mand/kone hjælpeløs og fattig eller alderdom og sygdom kommer over ham, så han ikke kan klare sig selv, må han tilbyde sig til sine nærmeste. Man kom på aftægt, som det hed, og kunne det ikke lade sig gøre, blev man henvist til fattighjælp, og havde man ingen bolig, måtte man tage ophold på fattiggården. Principielt skulle man klare sig selv eventuelt med familiens hjælp og det blev anset for nedværdigende, hvis man kom i en situation, hvor man måtte bede det offentlige om hjælp. Efter demokratiets indførelse med grundloven af 1849, var den politiske magt og indflydelse først placeret hos godsejerne og det rige borgerskab. Senere (1901) overtog den frie bondestand, ved partiet Venstre, regeringsmagten. For begge gruppers vedkommende gjaldt det, at de var imod store skattefinansierede offentlige indgreb på det socialpolitiske område. Den holdning blev da også lagt til grund, da man i 1891 gennemførte loven om alderdomsunderstøttelse (aldersrente), som den første sociale sikringsordning i Danmark. Der var tale om en lav ydelse som man skulle søge om, og den blev tildelt efter et skøn. Dengang blev der sondret mellem de værdigt trængende og de uværdigt trængende. De uformuende og de som uskyldigt var kommet i økonomisk nød blev anset for værdigt trængende. Tiggerne og dem som havde været på fattighjælp længe, var de uværdigt trængende, og de måtte forsætte med fattighjælpen. Aldersrenten skulle holde de værdigt trængende fri af fattighjælpen, idet modtagerne af fattighjælpen mistede retten til at gifte sig og retten til at stemme ved valgene loven om alderdomsunderstøttelse gav kommunerne (sognerådene) ret til at opføre særlige asyler for dårligt stillede ældre, senere kaldet alderdomshjem. De skulle erstatte den umenneskelige anbringelse af svagt stillede ældre på fattiggårdene. I de følgende 50 år opførtes ca. 500 kommunale alderdomshjem. I 1938 kom loven om statstilskud til de såkaldte aldersrente(modtager)boliger. Med den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke som en drivende kraft, vedtog Rigsdagen (Folketinget og Landstinget) i 1933 en socialreform som skulle samle og forenkle lovgivningen, men hvis vigtigste formål var, at adskille sociale rettigheder fra den traditionelle negative forbindelse med fattighjælpen. Alderspensionen forblev dog en ydelse der var indkomst- og formueafhængig, og helt frem til perioden efter Anden Verdenskrig handlede ældrepolitikken hovedsageligt om pensionsydelsens størrelse og om de fradrag og nedslag i ydelsen, der skulle foretages hos dem, der havde formue- og andre biindtægter. En flerårig diskussion mellem de politiske partier om en reform af alderspensionssystemet afsluttedes i 1956, med vedtagelse af loven om folkepension. Den indkomstregulerede model blev nu erstattet af en basistryghedsmodel, der introducerede en ensartet ydelse til alle over den lovbestemte alder. Man skulle dog fortsat søge om at få ydelsen udbetalt, og for mange

7 var det stadig nedværdigende at modtage en offentlig ydelse, for så hørte man til blandt de fattige. 7 Den fulde folkepension, der endeligt fjernede fattigdomsstemplet fra alderspensionsydelsen, blev indført gradvist fra 1964 og var fuldt udbygget i Nu fik alle over pensionsalderen ret til en grundpension, der ikke var reguleret i forhold til en eventuel arbejdsindtægt eller anden indtægt. Senere pr. 1. januar 1994 er det blevet ændret, således at arbejdsindtægter over en vis størrelse (i 2003 er grænsen kr.) vil give et nedslag i grundpensionen med 30 %. Beløbsgrænsen for bortfald af grundbeløbet er i 2003, kr. Arbejdsmarkedets Tillægspensionsordning (ATP) blev ved lov indført i 1964 som en obligatorisk ordning for alle med tilknytning til arbejdsmarkedet, og som et supplement til folkepensionen. For arbejderbevægelsen var det ikke nok. Man ville videre. Målet var en generel indkomstbestemt tillægspension (ITP) med tjenestemandspensionssystemet som model. Et konkret forslag om en ITP-ordning blev nedstemt i ITP-tanken var sidst fremme, da den daværende socialdemokratiske regering fremsatte sit forslag til en ØDreform (ØD = Økonomisk Demokrati) i Forslaget, der forudsatte opbygningen af en relativ stor lønmodtageradministreret pensionsfond, kunne heller ikke finde flertal, og i de efterfølgende år udvikledes det nu kendte arbejdsmarkedspensionssystem med ca. 45 enkeltstående pensionskasser, der tilsammen administrerer en formue større end Danmarks samlede bruttonationalprodukt, dvs. ca mia. kr. Tjenestemandspensionssystemet har rødder langt tilbage i tiden, men er nu under afvikling. Dyrtidsreguleringen af lønstigninger og pensioner blev, efter krav fra fagbevægelsen, indført under Første Verdenskrig. Ordningen blev permanent, selvom den var meget omdiskuteret på grund af dens spiralvirkning (når priserne steg, steg lønningerne og så steg priserne igen, osv.). Gennem årene blev der gjort flere forsøg på at begrænse dyrtidsreguleringens negative virkninger på samfundsøkonomien. I 1979 gennemførte den daværende SVregering en lovgivning om indefrysning af nogle dyrtidsportioner og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret til at forvalte pengene. Det gør den stadig, og i fonden, der er under afvikling, ligger der ca. 60 mia. kr. Da Schlüter-regeringen trådte til i 1982, suspenderede den dyrtidsreguleringen. De Radikale lagde stemmer til. Selvom indgrebet udløste voldsomme demonstrationer, blev den automatiske dyrtidsregulering endeligt afskaffet i I nogle år var der ingen lovmæssig fastsat regulering af pensionsydelser og andre overførselsindkomster. Men i 1991 indførtes den såkaldte satsregulering. I årerne fra 1970 til 1981 indbetalte skatteyderne et særligt bidrag på 2 % til en særlig pensionsfond. Omkring 1979 blev det besluttet at bruge fondens afkast til pensionsforbedringer. Fra starten overflyttede man 4 % af afkastet til pensionsforbedringer, men fra 1981 kun 1,5 %. Derved voksede fondens formue indtil 1996, da man vendte tilbage til den gamle beslutning om at hele afkastet skal bruget til pensionsforbedringer. Der er ca. 140 mia. kr. i fonden i dag og dens levetid vil være helt afhængig af, hvor mange penge regering og folketing årligt beslutter at overføre til socialministeriets budget, som delvis dækning af udgifterne til pensionisterne.

8 8 Folkepensionen og andre ydelser til pensionister Enhver der er fyldt 67 år (65 efter 2004) er berettiget til folkepension med fuldt grundbeløb (4.517 kr. pr. måned i 2003), såfremt indtægten ved personligt arbejde ikke overstiger kr. (2003 tal). Ved indtægter over dette beløb fradrages 30 % i grundbeløbet. Grundbeløbet bortfalder ved en arbejdsindtægt på kr. Ud over folkepensionens grundbeløb, ydes der uden ansøgning, et pensionstillæg på kr. om måneden for enlige og kr. for gifte (2003 tal). Pensionstillægget nedsættes med 30 % af den del af indkomsten, der årligt overstiger kr. for enlige og kr. for gifte pensionister. Der er særlige beregningsregler, hvis begge ægtefæller får pensionstillæg og hvis den ene ægtefælle fortsat oppebærer en arbejdsindtægt eller erstatning herfor. Til folkepensionister, hvis forhold er særligt vanskelige, kan der efter ansøgning til kommunen, ydes et personligt tillæg. Tillægget skal dække nødvendige og rimelige udgifter, som pensionisten ikke selv kan afholde. Pensionistens indtægt ud over pensionen må ikke overstige kr. for enlige og kr. for den pensionist, der er gift. Gør den det, aftrappes tillægget med 1 % for hver 361 kr. for enlige og 729 kr. for ægtepar, som indtægten overstiger de nævnte beløbsgrænser. I 1930 udgjorde alderspensionen ca. 24 % af en gennemsnitlig industriarbejders løn. i 1980 steg procenten til 57 og yderligere til 67 % i Men så faldt den igen til 62 % i 1990 og yderligere til 60 % i Som tallene viser, har der i perioden fra 1930 til 1995 været en betydelig variation i forholdet mellem pensionsydelsernes størrelse og den gennemsnitlige løn for industriarbejdere. Men målt i faste priser var der over hele tidsperioden tale om klare forbedringer af pensionsydelserne. Også for så vidt angår den andel af befolkningen, som har ret til at oppebære folkepensionen, har der været tale om betydelige udsving. Den normale pensionsalder var indtil 1945, 60 år. Fra var den 65 år. Med folkepensionens indførelse blev pensionsalderen hævet til 67 år for mænd og 62 år for kvinder. Der har i tidsperioden været særregler for enlige kvinder, og der har også været en dispensationsadgang fra 60-års alderen. I dag er pensionsalderen som nævnt 67 år for alle, men den vil i 2004 blive nedsat til 65 år. Særordninger for pensionister I social-, bolig- og skattelovgivningen er der indbygget en række særregler for personer, der er fyldt 67 år (fra 2004, 65 år). Reglerne giver ældre nogle særfordele som personer under 67 år i samme økonomiske situation ikke får med mindre de er førtidspensionister. Særreglerne er følgende: 1. Boligydelsen som blev indført i Den udbetales til lejere samt til boligejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger. Boligydelsen er afhængig af husstandsindkomsten og boligudgiften, samt størrelsen af boligen og antallet af personer i husstanden. Pensionisten skal som hovedregel selv betale 11 % af husstandsindkomsten, dog 20 % af den del af husstandsindkomsten der ligger over kr. Egenbetalingen skal mindst udgøre kr. årligt. Boligydelsen udbetales med det beløb, hvormed 78 % af den årlige boligudgift overstiger egenbetalingen. Boligydelsen gives kun til et begrænset antal m 2. For enlige medregnes 65 m 2 og for

9 ægtepar 85 m 2. Den årlige maksimale boligudgift, hvoraf boligydelsen beregnes, må ikke overstige et bestemt beløb, der i 2003 er kr. og boligydelsen kan ikke være større end kr Der gælder særlige regler, hvis der er børn i husstanden og hvis nogen i husstanden er stærkt bevægelseshæmmet. For pensionister bosiddende i ældreboliger gælder der særligt gunstige regler for beregning af boligydelsen, idet der ikke er noget loft over den husleje, der lægges til grund for beregningen af boligydelsen. Den beregnede boligydelse for lejere udbetales som et skattefrit tilskud. Til ejere eller andelshavere, udbetales ydelsen som tilskud og lån afhængig af forskellen mellem boligudgiften og egenbetalingen. 2. Pensionister i ejerbolig har adgang til at opnå lån til betaling af ejendomsskatter indefryses som en offentlig prioritet. Også fritidshuse og landbrugsejendomme er omfattet af ordningen. En pensionist kan ikke samtidig modtage boligydelse og lån til betaling af ejendomsskatter til samme bolig. I denne situation må man vælge det mest fordelagtige. 3. Fra 1. marts 2001, indførtes et helbredstillæg med faste regler for tilskud til pensionister med helbredsbetingede udgifter. Konkret drejer det sig om tilskud efter ansøgning til visse typer af medicin samt visse behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Helbredstillægget beregnes som 85 % af pensionistens egen andel af den helbredsrelaterede udgift. Tillægget kan dog ikke udbetales til pensionister, hvis den likvide formue er større end kr. i Helbredstillægget er således en ydelse, der gives til pensionister med begrænsede indtægter og formue som supplement til det tilskud, der ydes gennem det offentlige sygesikringssystem. Helbredstillæg ydes i form af tilskudskort, der fornyes automatisk hvert år. For året 2003 er der ifølge særlig aftale afsat 109 mio. kr. ekstra, til de personlige tillæg som normalt udbetales efter et skøn. Disse penge er øremærket til de pensionister som ikke har andet at leve af end folkepensionen og ATP og er et retskrav på et tilskud efter de regler, der gælder for helbredstillægget til delvis dækning af udgifter til briller, tandprotese og fodbehandling. 4. Efter ansøgning kan en pensionist få udbetalt et varmetillæg i forhold til varmeudgiftens størrelse. Der kan også udbetales et tillæg til dækning af afgiften på petroleum (petroleumstillæg). Varmeudgiften skal overstige kr. for enlige/samlevende og kr. for gifte. 5. For pensionister ydes der tilskud til brug af offentlige transportmidler (mimrekort og 65-billetter), til højskoleophold og som nævnt ovenfor; til medicin, tand- og protesebehandling, til briller, til fodbehandling med mere. Til befordring mellem hjem og sygehus kan der til pensionister ydes en befordringsgodtgørelse, når udgiften til brug af offentlige transportmidler overstiger 25 kr. 6. Der lægges i omsorgsarbejdet for pensionister stor vægt på, at de kan blive i eget hjem længst muligt. Men er foranstaltningerne med bevilling til hjemmehjælp og eventuel specialindretning af pensionistens hjem ikke tilstrækkelig, har pensionisten ret til en plads i en ældrebolig (plejebolig) eller på et plejehjem. Ved plejebolig forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale. Boligen skal, mht. udstyr og udformning, være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap (kørestolsbrugere). 9

10 10 7. I alle kommuner foregår der et omfattende omsorgsarbejde for pensionister. Det drejer sig om forskellige muligheder for fysisk aktivitet, hobbyværksteder, studiekredse, udflugter, rejser, film og meget mere. 8. Til pensionister, der har ret til at få udbetalt det fulde personlige tillæg til folkepensionen, kan der efter ansøgning bevilges fritagelse for at betale radiolicens og nedsættelse til halv Tv-licens. 9. En afdød pensionists ægtefælle har ret til at oppebære en efterlevelsespension i tre måneder, fra dagen efter dødsfaldet. 10. Ved beregning af ejendomsværdiskatten gives der til folkepensionister, et nedslag på 4 promille af ejendomsværdien, dog maksimalt kr. for helårshuse og kr. for sommerhuse. Nedslaget afhænger af indkomsten, idet det nedsættes med 5 % af det beløb som indkomsten overstiger en fastsat grænse (på kr. for enlige og kr. for gifte pensionister i år 2002 niveau). I 2003 og fremover reduceres nedslaget med 6 %. 11. I 2003 vil pensionister, der kun har folkepensionen og en indtægt herunder ATPydelse på mindre end kr. få udbetalt, som en engangsydelse, en check på kr. (den såkaldte ældrecheck). Pensionister, der har en likvid opsparing på kr. i form af aktier, obligationer eller på en bankbog vil ikke få udbetalt ældrechecken. Derimod tages der ikke hensyn til boligformuen, uanset hvor stor den er.

11 11 Tjenestemandspensionssystemet Grundlovens 27 pålægger folketinget, at vedtage en lov om ansættelse af tjenestemænd. Der står også, at regler om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes ved lov. Der stilles også krav om at tjenestemænd skal være danske statsborgere. De tjenestemænd, der er udnævnt af Kongen dvs. kontorchefer og op efter i hierarkiet kan ikke, ifølge grundloven, forflyttes til en anden stilling, hvis det medfører en lønnedgang, og ved en forflyttelse til anden stilling, skal de stadig ifølge grundloven kunne vælge at blive afskediget med pension efter de almindelige regler. Oprindeligt mente man, at et regeringsapparat kun kunne fungere sikkert og under alle forhold, hvis det blev betjent af medarbejdere, der var ansat på særlige vilkår. For at administrationen altid skal kunne fungere, togene køre og posten blive bragt ud, måtte medarbejderne give afkald på retten til at strejke. Som kompensation måtte staten på sin side, sikre medarbejderne en tryghed i ansættelsen og en pension ved afgang. Set i et historisk perspektiv, har tjenestemandspensionen for offentligt ansatte, rødder der rækker længere tilbage i tiden end grundloven. Med reformationen fik flere hundrede sognepræster ret til at gifte sig, og den ret benyttede de sig af. Men det rejste et hidtil ukendt problem; hvad med enkerne? Ifølge kirkeordinansen (statskirkens grundlov) af 1539, blev købstæderne og sognene pålagt, at give præsteenken fri bolig og et kontant bidrag. Konsekvensen af den regel blev, at det var svært for en præst at få embede, hvis han ikke giftede sig med enken. I 1659 oprettede de sjællandske præster en enkekasse den første i Danmark og i 1685 kom Christian 5 s Danske Lov, der befriede præsten fra at skulle gifte sig med enken, men ikke for pligten til at holde hende i live: Dersom enken ikke bliver i kaldet efter præstens død, da skal efterfølgeren årligt af kaldet give hende noget til underholdning, som provsten og tvende præster i herredet efter kaldets lejlighed og hendes vilkår kunne billigt erlagte. Det var altså præsteenkerne, der først blev pensionsberettigede. Præsterne blev i deres embede indtil de døde. Det gjaldt også som hovedregel for enevældens embedsmænd, men de kunne dog blive afskediget i nåde og med pension. Efter præsteenkerne kom officererne. Hæren fik en enkekasse i 1707 garanteret af staten, og i 1778 oprettede man den almindelige enkekasse som alle embedsmænd var forpligtet til at blive medlem af. Den blev igen afløst af Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842 som dog kun var gældende i kort tid, nemlig indtil pensionen blev lovfæstet ved grundloven af Ifølge det nugældende tjenestemandspensionssystem, kan en tjenestemand begære sig afskediget på grund af alder fra det 60. år, og skal som hovedregel fratræde senest ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år. Ordningen, der i dag omfatter omkring pensionister og ca i aktiv tjeneste, er ikke baseret på nogen forsikringsmæssig beregning og ikke på indbetalte pensionsbidrag. Der beregnes et fiktivt bidrag på 15 % af lønnen som ikke indgår i nogen pensionsfond, men som efter 1992 overføres fra de enkelte institutioner til en samlet pensionskonto som formel statsindtægt. Bidragene har dog den reelle betydning, at de indgår som en lønandel ved forhandlingerne om fastsættelsen af tjenestemændenes løn, og efter 1992 som en omkostning for de enkelte institutioner. Der bliver hverken direkte eller indirekte beregnet skat af pensionsbidragene og pensionen udbetales uden hensyn til pensionistens øvrige indtægter. Pensionens størrelse er dels betinget af vedkommendes lønklasse (slutlønnen) og af ancienniteten.

12 Det er en betingelse for at opnå pension, at man har været ansat som tjenestemand i mindst 10 år efter det fyldte 25. år. Maksimumpensionen opnås efter 37 års ansættelse som tjenestemand. Pensionen vil da udgøre 57 % af den løn man oppebar på tidspunktet for pensioneringen. Tjenestemandspensionssystemet er indrettet på den måde, at optjeningen af pension er højere i de første år, hvorved man relativt hurtigt opnår en rimelig pensionsdækning. Dog foretages der et fradrag i pensionen, hvis tjenestemanden søger sin afsked på grund af alder efter at være fyldt 60 år, men inden det fyldte 67. år. Beregning foretages efter nogle temmelig komplicerede regler og overgangsordninger. Til tjenestemandspensionsordningen er der knyttet en pensionsret for ægtefællen til en afdød tjenestemand. En række betingelser skal være opfyldt, men er de det, vil ægtefællen få udbetalt en pension, der udgør 71 % af den tilsvarende egenpension. Børn efter en afdød tjenestemand har også ret til pension indtil det 21. år. Tjenestemændene er omfattet af en gruppelivsforsikring som er en kollektiv livsforsikring uden opsparing. Forsikringen udbetales ved den forsikredes død. Denne ordning blev i 1999 udvidet med dækning ved kritisk sygdom. Med virkning fra 1. januar 1994 fjernede man det såkaldte samordningsfradrag, som blev indført i forbindelse med overgangen til den fulde folkepension. Dengang dvs. i 1970 mente man, at personer, der havde ret til at oppebære en tjenestemandspension, burde fratages retten til at oppebære folkepensionens fulde grundbeløb. Men efterhånden som arbejdsmarkedspensionssystemet blev udbygget og flere og flere offentligt ansatte blev overenskomstlønnet med en pensionsordning, var det ikke rimeligt at fastholde et system, hvorefter tjenestemændene fik deres pension nedsat, fordi de fik ret til at få udbetalt folkepensionens grundbeløb. Der var tale om en klar forskelsbehandling som måtte ophæves, men problemet var, at det kostede temmelig mange penge. Derfor skete der, samtidig med ophævelsen af samordningsfradraget, en tilpasning af tjenestemandspensionerne som bl.a. betød, at der skulle flere optjeningsår til, for at opnå en stigning i pensionen. Pensionen til overenskomstansatte i det offentlige, som efterhånden fortrænger tjenestemændene, afviger radikalt fra tjenestemandspensionen. Opbygningen ligger på linie med arbejdsmarkedspensionerne i private virksomheder, med reelle pensionsbidrag på 15 % af lønnen. Bidragene indbetales til private pensionskasser, som er oprettet af de ansattes organisationer. Udbetalingen er i princippet baseret på en forsikringsordning, men adskiller sig fra private forsikringskontrakter derved, at der ikke på forhånd er aftalt en bestemt udbetaling. Denne er knyttet til den enkeltes indbetalinger gennem årene, som er både anciennitets- og avancementsbestemte. Pensioner for overenskomstansatte akademikere ligger typisk højere end for tjenestemandsansatte. 12

13 13 Den Sociale Pensionsfond Den Sociale pensionsfond blev oprettet ved lov nr. 270, af 4. januar Den blev oprettet med det formål, at tilvejebringe de økonomiske forudsætninger for ydelse af en tillægspension til alle folkepensionister og førtidspensionister (dengang; folke- invalide- og enkepensionister). Hverken 1970-loven eller lovens motiver indeholder nogen præcis definition af, hvad der skulle forstås ved tillægspension. I en beretning fra Rigsrevisionen til folketinget, underskrevet af statsrevisorerne den 10. december 1982, står følgende: Formuleringen af (1970-) lovens bestemmelser peger nærmest i retning af en ordning, hvor tillægspensionen ydes med ensartede beløb til alle pensionister. Det fremgår imidlertid af motiverne til loven og forhandlingerne i folketinget, at det ikke var tanken med loven af 1970 at tage stilling til den nærmere udformning af tillægspensionen. I bemærkningerne til lovforslaget anføres det blandt andet, at den endelige fastsættelse af tillægspensionens størrelse først kunne ske, når udbetalingerne skulle påbegyndes. Ved den endelige udformning af tillægspensionen måtte indgå såvel overvejelserne i socialreformkommissionen som de oplysninger, der forelå til den tid, bl.a. om fondens størrelse, om provenuet af det særlige pensionsbidrag og om antallet af pensionister. I samme beretning kan man også læse følgende: Fondsopsamlingen forudsattes i bemærkningerne til forslaget til 1970-loven at måtte ske gennem nogle år, førend udbetalingen af tillægspensionen kunne finde sted. Dette skyldtes dels det opsparingsformål, fonden skulle tjene, dels at renteafkastet måtte have nået en vis størrelse. Det forudsattes derfor, at udbetalingen af tillægspension påbegyndtes i 1976 og at tillægspensionen gennemførtes gradvis i tre faser, så der fra 1976 ydes en tillægspension til alle der oppebar folkepension, invalidepension og enkepension, svarende til 1/3 af den endelige tillægspension. Videre forudsattes det, at tillægspensionen fra 1982 blev ydet med det fulde beløb. Tillægspensionens størrelse forudsattes fastsat, så der fra 1982 til finansieringen ville medgå hele det særlige folkepensionsbidrag samt en passende del af fondens renteindtægter. Resten af fondens renteindtægter forudsattes henlagt til fonden. Af de sidste bemærkninger kan man udlede, at det ikke var hensigten at tage penge ud af selve fonden. Fondens kapital blev tilvejebragt ved indtægter fra et særligt folkepensionsbidrag samt ved fondens egne indtægter, dvs. renteindtægter og kursgevinster fra beholdningen af obligationer. Det særlige folkepensionsbidrag udgjorde i perioden 1971 til 1973, 1 % og fra 1974, 2 % af det beløb, hvoraf indkomstskatten beregnedes for skatteydere under 67 år. Midlerne blev opkrævet og indbetalt sammen med kildeskatten og forvaltes af Danmarks Nationalbank. Ved lov nr. 521 af 28. oktober 1981, blev det besluttet at stoppe indbetalingerne af det særlige folkepensionsbidrag til Den Sociale Pensionsfond med virkning fra 1. januar Samtidig indførtes ved udskrivningsloven for 1982 en forhøjelse af det almindelige folkepensionsbidrag fra 1,2 % til 3,5 %. Pligten til at udrede dette almindelige bidrag var pålagt alle personer, der var fuldt skattepligtige til staten uanset alder.

14 Som kompensation for det forhøjede folkepensionsbidrag, blev der fra 1982 gennemført en forhøjelse af personfradraget for pensionister. Systemet blev ændret igen med den såkaldte bruttoficering af de sociale pensioner, som blev gennemført i Folkepensionsbidraget og det forhøjede personfradrag for pensionister blev afskaffet, samtidig med at pensionssatserne blev hævet. Målet var både en forenkling af systemet og en skattemæssig ligestilling af pensionisterne med andre, men gennemført på en sådan måde, at pensionisterne ville have det samme beløb til rådighed efter skat som efter det gamle system. Efter 1982 vokser fonden kun med de renteindtægter og kursgevinster, den får lov til at beholde. Rigsrevisionen skriver i den omtalte beretning: I bemærkningerne til forslaget til 1970-loven blev der regnet med, at en vis del af fondens indtægter fra rente og kursgevinster skulle medgå til at opretholde fondens værdi i forhold til indkomstudviklingen. Kun den del der lå herudover, den såkaldte restrente, forudsattes anvendt til pensionsudbetalinger. I bemærkningerne regnedes der med en restrente på 4 %. I 1970-prisniveauet ansloges det herefter, at der årligt fra 1982 kunne udbetales et beløb af en størrelsesorden på omkring kr. til ægtepar, når begge ægtefæller var pensionister og kr. til andre pensionister. Udbetalingerne i 1976 til 1978 og 1979 til 1981 ville tilsvarende være 1/3 og 2/3 heraf. Imidlertid besluttede regering og folketing i 1975, at udskyde den gradvise gennemførelse af tillægspensionen i 3 år til 1979 og således, at der nu først skulle udbetales fuld tillægspension fra Det ville give en årlig besparelse på godt 900 mio. kr. Rigsrevisionen skriver herom: Fondens fulde udbetalinger beregnedes til mio. kr. årligt fra 1985 (PL-niveau, april 1997). Den 1/3 der forudsattes udbetalt i hvert af årene 1979 til 1981, udgjorde således 940 mio. kr. og de 2/3 af de fulde udbetalinger i årene 1982 til 1984, mio. kr. I 1977 kom der en betænkning fra en pensionsreformarbejdsgruppe. I denne betænkning stillede man en række forudsætninger op. Bl.a. skønnede man, at rentefoden ville komme til at ligge på 14 til 15 % og at inflationen ville lægge sig på 10 %. Det ville give en realrente på 4,5 %. Endvidere forudsattes der en stigning i realindkomsterne på 3 %. Af den forudsatte rente på 14 til 15 %, ville således 10 % medgå til dækning af inflationen og 3 % til dækning af velstandsstigningen. Den restrente, der kunne udloddes fra fonden udgjorde herefter 1,5 %. Fra 1978 gik regeringen herefter over til, at anvende forudsætningen om en restrente på 1,5 %. Herved blev udbetalingerne fra fonden mindre end oprindeligt beregnet. Rigsrevisoren skriver i den føromtalte beretning, at han ikke har grundlag for at bedømme forudsætningerne for at fastsætte restrenten til 1,5 % i stedet for 4 %, da der er tale om en skønsmæssig vurdering af den realøkonomiske udvikling over en lang årrække. Rigsrevisoren skriver i sin sammenfatning følgende: Indbetalingerne af det særlige folkepensionsbidrag blev standset med virkning fra 1. januar Hermed faldt 1970-lovens forudsætninger om fondens finansiering af en særlig tillægspension for alle pensionister bort. Fonden videreføres nu med de midler, der er tilført den pr. 1. januar Overførslerne fra fonden skal herefter svare til den del af restrenten, der ved de oprindelige beregninger skulle medgå til at finansiere tillægspensionen. Dette beløb er beregnet til 251 mio. kr. i 1982 stigende til 565 mio. kr. pr. år fra og med Forud for 1981-loven beregnedes fondens udbetalinger fra 1982 at ville udgøre ca. 4,2 mia. kr., hvoraf 3,9 mia. kr. skulle hidrøre fra det særlige folkepensionsbidrag. 14

15 De pensionsforbedringer, der er tilfaldet pensionisterne siden hen, finansieres således i det væsentlige over statens almindelige driftsbudget. Fondens midler, der i dag udgør ca. 140 mia. kr. skal primært placeres i statsobligationer. Resten i realkreditobligationer og indeksobligationer. Den indestående formue administreres og forvaltes af Danmarks Nationalbank, og Rigsrevisoren forestår revisionen. Til udmøntning af de løbende opgaver er der udarbejdet et reglement vedrørende bestyrelsen af Den Sociale Pensionsfond. Reglementet foreskriver, at der nedsættes et udvalg med repræsentanter for Socialministeriet, Finansministeriet og Nationalbanken, som skal afholde møder med regelmæssige mellemrum. Med den størrelse fonden har, er den selvfølgelig en betydende faktor på kapitalmarkedet. Da den blev indført, var det også ud fra et ønske om at skabe en bedre balance i dansk økonomi. Loven om Den Sociale Pensionsfond byggede på et nyt og hidtil ukendt princip indenfor det offentlige pensionsområde, idet midlerne tilvejebragtes via et særligt (skatte-) bidrag og ved at der gennem en offentlig fondsdannelse reserveredes købekraft til senere udbetaling af pensionsforbedringer. Man mente at der gennem fondsopbygningen ville blive skabt en bedre økonomisk baggrund for en øget produktion og vækst i samfundet. I ældrekommissionens 2. delrapport fra april 1981 er det vedrørende dette spørgsmål anført, at der næppe er nogen holdbar realøkonomisk begrundelse for obligatoriske pensionsfonde. Det er vigtigt at forstå, at midlerne i Den Sociale Pensionsfond ikke kan sammenlignes med de penge, der er opsparet i ATP og LD. Pengene i Den Sociale Pensionsfond er som omtalt tilvejebragt ved at påligne skatteydere under 67 år et særligt folkepensionsbidrag, og ved at placere pengene i obligationer, har staten fået et aktiv som har givet et årligt afkast. Men samlet er statens gæld langt større end det beløb, der er henlagt i Den Sociale Pensionsfond, og tilsvarende er statens renteudgifter langt større end renteindtægterne af pengene i Den Sociale Pensionsfond. Det betyder i realiteten, at penge taget ud af Den Sociale Pensionsfond repræsenterer en finanspolitisk lempelse og dermed penge, der skal findes et andet sted. Da Den Sociale Pensionsfond blev oprettet i 1970, var der brug for en finanspolitisk stramning (begrænse befolkningens købekraft). Man troede, at befolkningen ville godtage en skattestigning, hvis blot man målrettede den til et bestemt formål, nemlig en fremtidig tillægspension. I dag ved vi, at den slags cigarkasser kun skaber forvirring. For kendsgerningen er, at pengene i Den Sociale Pensionsfond ikke tilhører pensionisterne, og at det i princippet er meningsløst at diskutere om en forhøjelse af folkepensionen betales over momsen, bilafgifterne eller af en indkomstskat, som man i 1970-erne kaldte et bidrag til Den Sociale Pensionsfond. De mange, der tror, at Den Sociale Pensionsfond blot er en pengetank som tilhører pensionisterne og som man bare kan bruge løs af, tager fejl. De penge, der ligger her er ikke anderledes end andre penge. Hvis staten bruger af dem forringes de offentlige finanser, gælden øges, og der sættes gang i noget forbrug, og det kan staten kun tillade sig hvis der i øvrigt er styr på økonomien. For at komme ud af dilemmaet, har der i de senere år været politisk tilslutning til at der hvert år foretages en nedskrivning af Den Sociale Pensionsfond, med henvisning til de ekstra 15

16 offentlige udgifter, som i tidens løb er blevet sat op med henvisning til Den Sociale Pensionsfond. Det betyder at fonden er tom om ca. 25 år. 16

17 17 Satsreguleringssystemet I 1989 pålagde et folketingsflertal Schlüter-regeringen, at udarbejde et forslag til fremtidig regulering af alle overførselsindkomster i takt med lønudviklingen for de beskæftigede. Baggrunden for pålægget var ophævelsen af den automatiske dyrtidsregulering i Det forslag som blev fremlagt og vedtaget af et flertal i 1990, og som trådte i kraft i 1991, er meget teknisk og temmelig kompliceret. Hovedprincipperne er, at alle overførselsindkomster - herunder folkepensionen skal reguleres med en satsreguleringsprocent, der afspejler lønudviklingen (minus sociale bidrag) for en LO-arbejder og funktionær, jfr. Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik. For 2002 er pensionerne og andre overførselsindkomster blevet reguleret på grundlag af en sammenligning mellem årslønsudviklingen for de pågældende grupper i 1999 og i år Da den beregning forelå i 2001, fremsatte regeringen sit forslag til satsregulering i august, samtidig med sit forslag til finanslov for Som loven er udformet, er regeringen forpligtet til forlods at afsætte 0,3 % af de samlede offentlige udgifter i lønåret (dvs. år 2000) til indkomstoverførsler som henlægges i en satspulje. Ifølge bekendtgørelsen om beregning af satsreguleringsprocenten af 4. juli 2002, anvendes stigningen i årslønnen året to år forud for finansåret (2003) (lønåret = 2001) i forhold til lønnen i året forud for lønåret (2000). Det konkrete forslag blev fremsat i august Udmøntningen omtales senere. For året 2002 blev satsreguleringsprocenten fastsat i en bekendtgørelse dateret 21/8 2001, og den er fastsat til 2,7 %. Heraf kan man udlede at årslønnen for en LO-arbejder og funktionær er steget med 3 % fra 1999 til ,3 % skal forlods afsættes til satspuljen, og så bliver der 2,7 % tilbage til en regulering af overførselsindkomsterne, herunder folkepensionen i Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen af 21/8 2001, at puljebeløbet (de 0,3 %) for finansåret 2002 udgør 484,5 mio. kr. Anvendelsen af det beløb, er der indgået forlig om den 28. februar 2002, mellem regeringspartierne og folketingets øvrige partier, minus Dansk Folkeparti. Siden er Dansk Folkeparti kommet med i forligskredsen, således at kun Enhedslisten står udenfor. Det var på forhånd aftalt, at anvende forlods 279,9 mio. kr. til finansiering af en række initiativer på finansloven for Restbeløbet, der var sat til forhandling, blev i aftalen opgjort til 210,2 mio. kr. og dvs. at det samlede beløb blev lidt større end de 484,5 mio. kr. der var opgjort i bekendtgørelsen fra august sidste år. Aftalen om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2002 er meget konkret og detaljeret. Til udsatte grupper og områder, herunder prostituerede, incestramte, integration og spiseforstyrrelser er afsat 102,9 mio. kr. I dette beløb er medtaget 10 mio. kr. til frivilligt socialt arbejde. Til handicappede er der afsat 31 mio. kr. Til forskellige initiativer vedrørende børn og unge er der afsat 52,1 mio. kr. Til ældre og pensionister er der afsat 17,6 mio. kr. og til beskæftigelsesområdet er der afsat 17,6 mio. kr. Et restbeløb på 17,5 mio. kr. er brugt på en række øvrige aktiviteter, herunder f.eks. styrkelse af indsatsen mod vold mod kvinder. Når forligsparterne har kunnet fordele et større beløb end det beregnede på 210,2 mio. kr. skyldes det, at der er overført 28,5 mio. kr. fra narkopuljen og fra visse organisationer.

18 Satspuljemidlerne deles således mellem større lovgivningsinitiativer, puljer til social- og arbejdsmarkedspolitiske indsatser og en lang række mindre bevillinger til drift, forsøg, udvikling, forskning og undersøgelser mv. Regeringen og forligspartierne er blevet enige om, at forenkle systemet ved at slå visse puljer sammen, forbedre puljernes muligheder for at støtte mere helhedsprægede sociale indsatser og forenkle ansøgningsproceduren. I de følgende tre år (2003, 2004 og 2005) vil satsreguleringspuljen skønsmæssigt udgøre henholdsvis 784,8 mio. kr., mio. kr. og mio. kr. Den 29. oktober 2002 blev der indgået en aftale mellem partierne bag satspuljeforliget fra 1990 om udmøntning af satspuljen for Aftalen ligger på flere områder i direkte forlængelse af forliget om satspuljen for Til forlængelse af psykiatriaftalen er der afsat 100 mio. kr. Til behandlingsgarantien for stofmisbrugere er der afsat 79 mio. kr. Til indsatsen mod udsatte børn er der afsat 66,2 mio. kr. og til udsatte voksne 67,6 mio. kr. Til en forstærket indsats på kvindekrisecenterområdet er der afsat 10 mio. kr. Og til ældre og pensionister er der afsat 24,8 mio. kr., der skal bruges til en forsat udvikling af ældreserviceområdet og til at fremme samspillet mellem den frivillige og den offentlige indsats. Mere konkret og detaljeret er pengene på ældreområdet fordelt på følgende måde: 10 mio. kr. til videreførelse af puljen Tilskud til ældre, 2 mio. kr. til en særlig boligstøtte til gavllejligheder, 3 mio. kr. til Videnscenter for ældre, 8,6 mio. kr. til Ældremobiliseringen Ældre trives lokalt og 1,6 mio. kr. til Omsorgsorganisationernes Samråd. I maj 2003 har forligspartierne taget stilling til, hvordan restbeløbet skal udmøntes. Rigsrevisionen har i november 2002, afgivet en beretning om satsreguleringspuljen. Af beretningen fremgår det, at finansministeriet alene anfører i den årlige finanslov det disponible satspuljebeløb. Det finder Rigsrevisionen forkert, da alle beløb (altså også dem fra tidligere år) i princippet er til rådighed. Rigsrevisionen opfatter således det årligt disponible beløb som tilhørende en særlig pulje med tilgang og afgang, og derfor bør det fremgå af den årlige finanslov hvor stor den samlede pulje er. I finansministeriet siger man hertil, at det synspunkt at alle beløb, der over årene er tilgået puljen i princippet er til rådighed, er teoretisk og uden sammenhæng med den administrative og politiske virkelighed. Når spørgsmålet tages op her skyldes det, at der verserer forskellige påstande om, hvad det gældende reguleringssystem har kostet pensionisterne. Hvis man tager de årlige beløb som er overført fra regulering af overførselsindkomsterne til satspuljen og lægger dem sammen (det akkumulerede beløb), så er der til og med 2002 overført i alt ca. 4 mia. kr. Hvis man lægger de akkumulerede beløb sammen fra ordningens start og til nu, bliver den samlede overførsel til godt 18 mia. kr. jfr. nedenstående tabel. 18

19 19 TABEL 1 Finansår Millioner kroner ,8 357,6 357,6 357,6 357,6 357,6 357,6 357,6 357, ,0 377,0 377,0 377,0 377,0 377,0 377,0 377, ,4 406,4 406,4 406,4 406,4 406,4 406, ,4 456,4 456,4 456,4 456,4 456, ,1 474,1 474,1 474,1 474, ,3 486,3 486,3 486, ,8 478,8 478, ,7 473, ,6 I alt 178,8 734, , , , , , , ,9 Note: Den årlige tilvækst til puljen fastsættes af Finansministeriet i en bekendtgørelse. Tilvæksten i 1993 vedrører et halvt år og er efterfølgende opregnet til et helårligt beløb Af Rigsrevisionens beretning fremgår endvidere: At loven om satsreguleringsprocenten ikke indeholder bestemmelser, der vedrører forvaltningen af satsreguleringspuljen. At hensigten ifølge lovbemærkningerne, hvorefter puljen fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister og andre overførselsindkomstmodtagere i forhold til deres samlede andel af overførslerne, ikke følges ved udmøntningen. At puljen finansierer en række initiativer, der ikke er møntet direkte på overførselsindkomstmodtagere. At der indtil 1999 var tvivl om, hvilke ydelser der skal indgå i beregningsgrundklaget. At der ikke er åbenhed og gennemsigtighed om puljens tilblivelse og anvendelse. At det er Rigsrevisionens opfattelse, at der er behov for en betydelig styrkelse af både det lovmæssige grundlag samt af ordningens forvaltning. Den 7. november 2002 fremsatte regeringen et forslag til ny satsreguleringslov. Med lovforslaget ønskede man at præcisere formålet med satspuljen. Det udtrykkes således, at puljebeløbet skal anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, med henblik på forbedringer af vilkårene for overførselsmodtagere og svage grupper. Endvidere lægger lovforslaget op til visse korrektioner og præciseringer af den hidtil gældende lovtekst. Der er ingen tvivl om at regeringen med sit lovforslag, har ønsket at komme Rigsrevisionens kritik i møde. Om det er sket i tilstrækkeligt omfang, er uafklaret. Det bør endvidere bemærkes, at aftalen om satspuljen indebærer, at ingen, ved at skabe uenighed om udmøntningen, kan afbryde forhandlingerne og udløse en ekstra regulering af overførslerne. Derfor er man tvunget til at blive enige.

20 20 ATP- og SP-ordningerne Formål med ATP-ordningerne Formålet med ATP er, at tilvejebringe et supplement til folkepensionen, og dermed sikre den grundlæggende alderdomsforsørgelse for hele befolkningen. Det brede socialpolitiske formål sikres gennem ATP s særlige egenskaber og karakteristika. For det første, dækker ATP langt hovedparten af befolkningen i de erhvervsaktive aldre; indbetaling til ATP var tidligere alene knyttet til et beskæftigelsesforhold, men er i 90 erne blevet udvidet til en lang række grupper, der modtager forskellige former for overførselsindkomst. For det andet, er ATP bygget op om en række solidariske principper; alderspensionen i ATP består udelukkende af en løbende livsvarig ydelse, og dødsfaldssummer til ægtefæller og børn opretholdes uændret ved bidragsophør. For det tredje, yder ATP den samme løbende alderspension til alle med samme optjeningsomfang, hvilket sammen med folkepensionen giver en grundlæggende udjævning af indkomstforskellene blandt alderspensionisterne. For det fjerde, er omkostningerne i ATP ekstraordinært lave sammenlignet med andre pensionsordninger, hvilket betyder, at medlemmerne får en forholdsvis høj pension ud af det, som de har indbetalt til ATP. Formålet med ATP adskiller sig dermed væsentligt fra formålet med de aftalebaserede ordninger. Dette fremgår også af Pensionsmarkedsrådets 1. rapport fra 1998, hvor det anføres, at ATP som en lovbaseret ordning og ud fra dens brede dækning og overvejende socialt orienterede karakter kan ses som henhørende til søjle 1, der omfatter folkepensionen og andre sociale pensionsordninger, finansieret over skatterne. Set på baggrund af ovenstående karakteristika kan ATP opfattes som en fondsbaseret folkepension. Den Særlige Pensionsopsparing, SP, omfatter lønmodtagere, selvstændige samt visse grupper på overførselsindkomst (f.eks. dagpenge). Medlemmerne indbetaler bidrag svarende til 1 % af bidragsgrundlaget (bruttoløn, vederlag eller dagpenge). Det oprindelige formål med SP var at øge opsparingen i samfundet. I 1998 etableredes forløberen, DMP (Den Midlertidige Pensionsordning), som et kompromis mellem den daværende SR-regering og oppositionen til højre. Til DMP skulle indbetales 1 % af indkomsten for erhvervsaktive. Som led i Pinsepakken blev det med venstrefløjen aftalt, at bidragene fra og med 1999 skulle fordeles på de enkelte konti i forhold til beskæftigelsesomfanget. Dermed fik lavtlønnede mere tildelt, end de indbetalte, mens højtlønnede fik mindre. Efter bortfaldet af denne omfordeling i SP-ordningen, hvorved udbetalingerne fra SP modsvarer indbetalingerne og forrentningen heraf, har SP mistet sin status som en slags fondsbaseret folkepension. I dag er DMP overført til SP. Der er ingen indbetalinger fra arbejdsgiverne, og samtidig er ydelsesstrukturen mindre solidarisk, idet pensionen depotsikres

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 24. september 2001. 00-155.134. Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1, stk. 1. (Ellen Andersen, Holger Dock, Lise Høgh

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 14. februar 2006 VM 2006/8 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. blev vedtaget under EM

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse KL Side 1 I henhold til 23, stk. 1 og 2, i pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd for kommuner inden for KL s forhandlingsområde fastsættes følgende regler om fratrædelsesgodtgørelse:

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1 Pensionsregulativ af 2013 for kommuner Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1... 4 Kapitel 2. Egenpension... 4 2... 4 3... 4 4... 5 4a... 6 5... 6 6... 7 7... 8 8...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Cirkulære om aftale om

Cirkulære om aftale om Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2009 Cirkulære af 5.

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester 1 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009

Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009 Sammenslutningen af Medlemmer af IBM Pensionsfond 24. marts 2009 Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009 Kai Adelhorst bød velkommen til årets generalforsamling og beklagede, at Peer Suhr

Læs mere