Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Transkript

1 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013 Referencenummer: Navn naturvejleder: Leif H. Sørensen Navn nærmeste leder: Formand Bo Petersen Arbejdssted: Trente Mølle, Natur-, Miljø og Lokal Agenda 21 Center. Adresse: Trentevej 7, Ny Stenderup, Postnummer/By: 5672 Broby (Se vejledningen bagerst i dokumentet før du skriver årsrapporten) Kort resumé af årets vigtigste begivenheder: Årets absolut vigtigste begivenhed, er overdragelsen og indvielse af Bittenhus d. 28. maj. Efter mange års kampe og argumentation lykkedes det endeligt at få en større port til Det sydfynske Øhav og alle de formidlingsmuligheder der er forbundet hermed. En stor milepæl i formidlingen af Øhavet i forhold til børn og unge (men også andre) i Faaborg-Midtfyn Kommune. I det hele taget har det blå element fyldt rigtig meget dette år. Anskaffelse af kajaktrailer med kajakker, samt ikke mindst trailer med snorkelgrej og grej til undervandsjagt er 2 store milepæle. Færdiggørelse af projektet Bålhus med Klimakøkken er også et mærke vi endelig kan vinkle af, ikke mindst fordi det har fyldt forholdsvis meget og ikke være uden problemer at etablere. En milepæl af de helt store har været etablering af vores søvarmeanlæg, der på den her måde er sin første af sin art i Danmark. 15 års arbejde for at få Trente Mølle væk fra den sorte olie er forhåbentligt afslutte med succes det må fremtiden vise. Lancering af hjemmesiden og afprøvning af konceptet med de 2 første meget tilfredse skoler. Besøget af Ida Auken med følge vil stå som et formidlingsmæssigt højdepunkt, hvor naturgastonomi og bålmad blev løfte op til højder vi ikke før har prøvet på møllen. Konflikten på skoleområdet trak desværre også et par undervisningsmæssige projekter i den forkerte retning. Delmål: (Beskrivelse af hvad du har opnået inden for de forskellige delmål. Dvs. aktiviteter, resultater mv.) Delmål 1: Borgerinddragelse og naturvejledning: Udvikle formidlingsmateriale i forbindelse med naturpleje og Natura 2000 samt udvikle borgerinddragelse i børnehøjde. I projektperioden er der arbejdet omkring en række tiltag, der forsøger at inddrage børn og unge i naturforvaltning via en række praktiske undervisningsforløb. Forløbet Liv i lorten, blev udvalgt til at repræsentere Danmark i forbindelse men en større konference i Østersund i Sverige Naturvejledning for børn og unge i Norden. Undervisningsforløbet var med i kategorien borgerinddragelse og god praksis. Forløbet er beskrevet og distribueret gennem det idékatalog der blev udgivet efter konferencen. Både før og efter har forløbet været afprøvet mange gange i regi af Trente Mølle for forskellige aldersgrupper og har vidst sig at være et formidabelt godt forløb til at arbejde med biodiversitet og naturforvaltning herunder ikke mindst forvaltning af truede arter. I løbet af året har jeg fået henvendelser fra flere kollegaer, danske såvel skandinaviske, der har villet hører med om forløbet, bedt om konkrete trykte materialer etc. Herligt. 1

2 Løbebiller og naturforvaltning. Et beslægtet projekt for gymnasieklasser hvor løbebiller bruges som en udgangspunkt for en snak om naturforvaltning og biodiversitet blev lanceret i 2012 og var en stor succes men med plads til forbedringer. Forløbet er beskrevet i årsrapporten Det hele blev gentaget i efteråret 2013 og med udgangspunkt i erfaringerne fra 2012 rettet til. Så det nu er ved at finde sin form der holder der er dog stadig ting der vil kunne finpudses. En mere simpel nøgle til udvalgt arter af løbebiller vil være et formidlingsmæssigt plus, men også tidsmæssigt en tung opgave at løfte. Men erfaringerne med at tage udgangspunkt i en enkelt gruppe af organismer (her løbebiller) som udgangspunkt for en snak om biodiversitet og naturforvaltning i Danmark, virker og giver lyst til at udvikle flere lign. projekter. Og så er der samtidig rigtig dejligt meget hardcore biologi Teambuilding og Borgerinddragelse. Umiddelbart en underlig sammensætning og alligevel ikke! På Trente Mølle har vi i mange år arbejdet meget, til tider rigtig meget, med teambuilding i forskellige sammenhænge. For par år siden opstod et ønske fra flere lærer, om et forløb for aldersgruppen 2-4 klasse. Vi havde samtidig et ønske om at inddrage mere biologi og natur i vores teambuildings forløb, og et nyt forløb tog form. Derfor tager flere af opgaverne nu udgangspunkt i naturforvaltning. 1) I et stykke skov, plantet efter stormen i 1999, ønske en udtynding af især det selvsåede birk. Opgave går ud på at fælde så meget birk på så kort tid som muligt, og levere det som snobrødsstænger og brænde. Resultatet afregnes med guld og sølv mønter. Det hele foregår i et stykke skov plantet efter stormen i 1999, og er som sådan en udtynding af denne. Oven i den umiddelbar oplevelse af at få lov til at fælde et træ, så giver det også grobund for en god snak om hvorfor vores skove ser ud som de gør, hvilke træer ønsker vi som mennesker, stormes konsekvenser etc. Alt samme naturforvaltning i børnehøjde. 2) På et af vores åbne områder er der store problemer med gyvel. En snak om invasive arter, og hvorfor de er uønsket, giver anledning til en teambuildingskonkurrence hvor vinderen er den der får fjernet og samlet mest gyvel. Afregnes igen i guld og sølv, for hvilke man også kan købe forskellige former for værktøj. Save af forskellige kvalitet, ørnenæb, bekærsakse, økser etc. Jo mere effektiv jo højre indkøbs eller leje pris. Der bliver virkelig gået til den, og fjernet forbavsende meget gyvel på relativ kort tid. Faktisk er gyvelkurven markant knækket. 3) Biodiversitetsbegrebet bliver inddraget i en post i bækken, hvor vi ønsker at indkøbe dyr til en fiktiv zoo. Hver ny art giver kontant afregning. Samtidig er bækkens almindeligste dyr (ferksvandstangloppen) i høj kurs og afregnes efter gram. Det giver en relativ fornemmelse af forskellige arters almindelighed, og samtidig får vi fodret alle vores akvariefisk Behøver jeg at sige at elever går vildt meget op i alle 3 opgaver? Storelung. Arbejdet med Storelung ( et natura 2000 område og Fyns største højmose) er desværre ikke forløbet som det var forventet i Der var i foråret lavet aftale med flere skoleklasser, der skulle afprøve projektet. Desværre blev det skudt til hjørne af konflikten/lockouten på skoleområdet og alle aftale blev ikke til noget. Et forsøg på at få arrangementerne afholdt i slut august og start september lykkedes desværre heller ikke. Og så var det ligesom ved at være for sent i forhold til at det gav mening at tage i mosen, dels var min kalender som vanligt fyldt til bristepunktet, så snart svampene begyndte at dukke op af jorden. Indirekte har det også betydet at hjemmesiden beklageligt endnu ikke har set dagens lys. Der er dog gennem året til stadighed samlet materiale, ligesom et par frivillige er inddraget i arbejdet med at fotografere i mosen. Så der er håb forud, og det garanteres at siden komme op at så, trods af det løntilskud nu udløber. Der er ligeledes nu truffet aftaler med skoleklasser og en enkelt spejdergrupppe omkring arrangement i foråret Der forventes også at der bliver et eller 2 plejearrangementer arrangeret i samarbejde med DN. 2

3 Lejrskoleportalen og borgerinddragelse.i forbindelse med lancering af i foråret 2013, er der planlagt og formidlet et 3 dages lejrskoleophold med naturforvaltning og naturgenopretning som det helt centrale emne. Desværre er lige netop denne pakke endnu ikke udløst en konkret lejrskole. I det hele taget er det det første år gået lidt trægt, hvilket for en del skyld nok også kan tilskrives konflikten på skoleområdet. Portalen udløste for Trente Mølle 2 lejerskole forløb i 2013, men det ser allerede nu ud til at blive bedre i 2014, og forhåbenltig tør nogen vælge at arbejde med naturgenopretning som det centrale tema for en hel lejrskole. Offentlig arrangementer. I 2013 har der i stil med de tidligere år været afholdt flere offentlig naturplejetur. Ofte afholdt i samarbejde med DN. For at kunne til gode se behovet for materialer, har vi på Trente Mølle fået lavet en kasse med grej der kan medbringes, eller som kan lånes ud til andre der ønsker at lave noget lign. Vi har således pt. rådighed over 3 leer, 10 ørnenæb, 10 beskæresaks, 4 bøjlesave, arbejdshandsker og foreløbig en extravagator. Sidst nævnte er et uhyrt effektivt redskab til optrækning af uønsket vækst i moser, strandenge, overdrev o.lign steder. Dem kunne vi godt ønske os flere af. Og samtidig er det et redskab, der er ganske ufarligt, og gør at elever og andre deltager synes at det er sjovt. Selv deltager jeg i DN`n landsdækkende naturpleje netværk hvor vi en weekend i maj, på forskellige lokaliteter rundt i det Sydfynske fik prøvet mange forskellige metoder af, og lavet naturpleje på mange forskellige lokaliteter. Et netværk, hvor der vil kunne være stor overførselsværdig til naturvejleder, som arbejder med beslægtede eller lign områder. Et netværk jeg bestemt regner med at deltage i også de kommende år. Det udvide halgulv Ofte bliver jeg som naturvejleder bedt om at deltage i forskellige kommunale eller halvkommunale udviklingsværksteder, arbejdsgrupper o.lign. I 2013 fra planlægning af blå støtte punkter (herom meget mere senerer), events, grønne områder etc. En af de mere spændende og anderledes i år var en lokal idrætshal, der som de fleste andre idrætshaller i en mindre landsby, kæmper med økonomien, og spørgsmålet om hvordan man får tiltrukket flere brugere. Havde til at starte med lidt svært ved at se, hvad jeg skulle som naturvejleder der, men eftersom hallen ligger tæt op af en ny indviet cykel, gang og ridesti, samt ligger centralt i forhold til områdets store skove, gav det pludselig mening at arbejde med hallen som omdrejningspunkt og servicecenter for det etablerede og ikke mindst uetablerede friluftsliv i nærområdet. Begrebet Det udvide halgulv opstod, og nu arbejdes der med planer om overnatning, høhoteller, grejudlejning, bad og servicefunktioner for friluftlivet etc. Det bliver spændende og se hvor meget der bliver realiseret og i hvilket tempo, men der ligger her en klar mulighed for at tænke en hal ind i helt nye funktioner, og samtidig være med til at støtte op omkring kommunens friluftspolitik. 3

4 Syrenhegn. En af Sydfyns Sorte Sole er de blomstrende syrenhegn. Et formidabelt syn, når de i foråret står tæt blomstrende langs de Sydfynske vej i deres syrenlilla pragt, vise steder flankeret af hvide syren og gulblomstrende guldregn. Synet har afstedkommet flere busture i samarbejde med Politiken Plus. At det så kan være svært at beregne og planlægge blomstringstidspunktet.!!!! Men der på Sydfyn en spirende bevidst hed om disse hegns værdi og ikke mindst oplevelsesmæssige muligheder. Men samtidig også en bevidsthed om at den måde de primært bliver plejet på (slåning med slagleklipper) kontra en måske mere optimalnedskæring til roden med års mellemrum. I foråret 2013, indgik vi derfor et i et samarbejde med Øhavsmuseet, hvor der ud fra et kulturhistorisk synspunkt blev sat fokus på registrering af syrenhegn i et enkelt sogn. Sognet blev delt op i godt 30 felter, der blev uddelt til frivillige. De frivillige, der gennemgik det udvalgte område nøje og opmålte, højde, længde, tykkeste diameter etc. på alle de hegn der var inden for området. Alt blev tegnet ind på et kort, og siden digitaliseret. Som start på det hele blev afholdt et offentligt møde, hvor der blev fortalt om hegnenes kulturhistorie, og jeg fortalte om den specielle biologi (eller måske mangel på samme) der er tilknyttet disse hegn. Projektet gentages foråret 2014 med et nyt sogn. NaturvejlederudddanelsenI tilskudsperioden har jeg været kursusleder på Naturvejlederuddannelsens kursus 5 omkring frivillighed og borgerinddragelse. Her har vi hver gang sat en del fokus på at inddrage børn og unge i naturforvaltning og planlægning. En række konkret arbejdsmetoder er blevet afprøvet, vendt udviklet og fundet nye former, ligesom blandingsprodukter er opstået. Kursisterne er hver gang sendt ud at arbejde med et konkret projekt, skolen grønne område, en kommende natursti, legepladsen eller lign og har skullet afprøve forskellige arbejdsmetoder samme med forskellige målgrupper (fra 4 klasse til gymnasiet). Tilbagemeldingerne fra kollegaerne og de deltage skoler har alle gange været meget positiv, og flere er efterfølgende kommet og sagt at nu kunne de godt se sig og deres arbejde som naturvejleder ind i en sammenhæng hvor borgerinddragelse gav mening. Et par at de konkrete arbejdsmetoder er filmet og tidligere klippet samme til små videoer, der ligger tilgængelig på naturvejlederforenings hjemmeside. Desværre er det ikke et sted man umiddelbart finder dem og ej heller kommer, leder eller. Dette har givet næringen til ideen omkring en egentlig hjemmeside for borgerinddragelse og masser af eksempler Et fokuspunkt i de næste års arbejdsopgaver. NST. I efteråret blev jeg bedt om at holde et oplæg omkring forvaltning af de åbne arealer i forhold til insektinteresser for Naturstyrelsens medarbejder. Med udgangs punkt i udvalgt organismer på Helnæs, så vi på forskellige plejebehov og ønsket ud fra et entomologisk synspunkt hav fokus på mere varieret naturpleje. 4

5 Delmål 2: Borgerinddragelses naturvejledernetværket: Der arbejde i den kommende periode med at projektsætte netværkets aktiviteter således, at der arbejde med forskellige temaer i tidsafgrænsede perioder, hvor der producers materiale eller andet, der kan udbred til resten af NVL-ordningen og andre interesserede. Der tages initiativ til at nedsætte en styregruppe på området. BioBlitz. I foråret 2011 blev der afholdt de 2 første BioBlitz i Danmark, begge 2 BioBlitzh jeg var involveret i. Den 17/ afholdt det regionale netværk af naturvejleder på det tidspunkt suverænt største BioBlitz i Kolding og fik en masse erfaringer. Et arbejde jeg var meget involveret i, og som gav en masse erfaringer. Det var bestemt ikke nogen let opgave og ej heller uproblematiks at kombiner ønsket om at formidle biodiversitet, indsamle data, inddrage skoleklaser, offentlighed, eksperter, medier og meget mere i dette arbejde. Resursemæssigt var det en tung opgave at løfte og set i lyset af at 14 naturvejleder var inddraget + en masse andre stillede det en række spørgsmål omkring organisering, prioritering etc. Men som formidling af biodiversitet er det et fortrinligt arbejdsredskab. Senere er der spredt holdt et par BioBlitz, men i 2014 fik begrebet en renæssance og der opstå rundt i landet lige så mange BioBlitz som der de tidligere år har været afholdt til sammen. Jeg er mange gange i løbet af året blevet kontaktet af kollegaer rundt i landet, der ville hører om vores erfaringer. Det er meget fokus på begrebet i øjeblikke, ligesom inddragelse af borger i forskellige former for monitering er blevet et hot begreb i forskellige forvaltningspraksis, større landsdækkende foreninger og lign. Jeg beslutte derfor at afsætte tid til at deltage i årets 3 store BioBlitz for at samle erfaringer og for at kunne være iagttager uden direkte at være involveret i planlægningen. Den ene lykkedes det kun at deltage i de 2. Motorsammenbrud i bilen forhindrede den ene! Jeg deltog således i BioBlitzen i Øster Anlæg, København i maj og på Hyllekrog, Lolland i august måned. Det var en stor tilfredsstilles af kunne være iagttager af processen de forskellige steder. Dels var det 2 meget forskellige BioBlitz, med forskellige tilgang til målgrupper og formål. Begge steder blev jeg bekræftiget i at det bestemt ikke er uproblematisk at afholde BioBlitz, at det kan være problematisk i forhold til at vilde opfylde for mange formål på en gang, at der er meget resursekrævende, men at der også er et kæmpe potentiale i begrebet. Efteråret 2013 eksploderede det nærmest med henvendelser omkring begrebet, og derfor tog jeg en beslutning om at afholde et netværksmøde i regi af borgerinddragelsesnetværket omkring BioBlitz. Mødet afholdes først i det kommende år 29/1 og i skrivende stunde er der tilmeldt repræsentanter for alle tidligere afholdt BioBlitz i Danmark, samt den del flere interesserede. Det er håbet at vi på mødet kan samle en del erfaringer, udvikle nye former, og danne baggrund for en erfagruppe der vil kunne være med til udvikle BioBlitz i Danmark fremadrettet. Styregruppe. Det har i perioden været en opgave at skulle nedsætte en egentlig styrregruppe for netværket. Som udgangspunkt tænkte jeg en gruppe af kollegaer, der var interesseret i være med til at tilrettelægge, hvad der skulle ske i netværket. Når jeg har snakket med kollegaer har ingen dog rigtig været interesseret i at gå ind i en egentlig traditionel styregruppe, og ikke mente at man har kunnet afsætte tid til det. Flere vil dog meget gerne være med i et netværk, deltage i konkrete kurser o.lign. 5

6 I starten af perioden lavede vi et borgerinddragelses rejsehold, og som beskrevet i en tidligere rapport, var det en ganske stor succes. Og var på mange måder nok det tætteste vi har været på en styrregruppe. Arbejdet gled dog ud igen, hvilket jeg nok for en stor del skyld må tage på min kappe. Kursus i kogræsning. Der er i perioden forsøgt afholdt 2 konkrete arrangementer. På opfordring fra kollegaer et arrangement omkring Kogræsserlaug bl.a. var det lykkedes af få Rita Buttenschøn fra KU til at deltage og bidrage med hendes viden om forskellige græsningsstrategier. Af en eller anden grund kunne vi ikke samle deltager og kurset blev derfor desværre aflyst. Der er dog til stadighed kollegaer der henvender sig for at vide hvordan man gør, og jeg er jævnligt ud at hjælpe med til at starte nye kogræsserlaug op. I 2013 er det blevet til et enkelt nyt laug. Et andet planlagt kursus omkring borgerinddragelse omring vandløbsrestaurering i samarbejde med Kolding Naturskole og Danmarkssportsfiskerforbund blev desværre heller ikke realiseret. Mht. til udgivelse af materialer, så er det der er sket beskrevet i forrige afsnit, og det er et område hvor det halter meget. Det kommer det kommende forløb heldigvis til at rette op på. En grund hertil, god eller dårlig, er den megen ekstra tid og fokus pkt. 3 har haft i perioden. Men her har vi følt at det var vigtigt at smede men jernet var meget varmt. Det kunne være gjort meget bedre Naturplej e med le, ørnennæb etc. Vandpleje Delmål 3: Det blå element Det Sydfynske Øhav: Fokus på udvikling af nye aktiviteter og blå støttepunkter, deltagelse i referencegruppe for formidling i Det Sydfynske Øhav, borgerinddragelse i nationalparkprocessen samt oplevelsesøkonomi i forbindelse med naturvejledning. Trente Mølle har i gennem hele tilskudsperioden haft rigtig meget fokus på dette pkt. og måske har vægtning ikke været helt lige og der er lagt langt største parten af energien her. Men da mulighederne for at tilegne Frie Funktionærs tidligere kursus sted, Bittenhus, fandt vi det vigtigt at kaste rigtig mange kræfter ind i det projekt. os med den mulighed der pludselig opstod, Her var en once a life time mulighed for at få etableret et støttepunkt af de større til formidling af Det sydfynske Øhav. Bittenhus. 28. maj 2014 var en stor dag i Trente Mølles historie da vi under bevågenhed for presse, indbudt gæster (politiker, skole og institutions folk, lokalråd, embedsmænd o.lign) indviede Bittenhus. En drøm om at få etableret en base for undervisning i og omkring det Sydfynske Øhav var gået i opfyldelse. Men forud var gået rigtig meget arbejde og møder etc. I 2012 blev der brugt megen energi på den politiske del og på at skaffe finansiering, lave aftaler, beskrive profil etc. for stedet. Under hele forløber har der været et tæt og meget konstruktivt samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune. 6

7 2013 var der i mod præget langt mere af den praktiske del, få driften sat i system, lanceret stedet med dets nye profil, samt ikke mindst få sat gang i udviklingen af de mange tilbud, der skal være på stedet. I årets løb meget med fokus på etablering af 2 Øhavs-trailer der nu kan kører ud fra Bittenhus eller bruges på stedet. En trailer med grej til snorkling og undervandsjagt og en trailer med kajak og det der til knyttede udstyr. Der er gjort mange overvejelser for at få det rigtige grej, de rigtige priser etc., samt undersøgt en masse omkring forsikring, sikkerhed, opbevaring etc. Allerede det første år har stedet været ulejet et godt stykke over det forventede, og i 2014 ser det allerede nu rigtig godt ud. Også aktiviteterne er blevet overraskende hurtigt kendt, og der har i den første sæson været mange i og på vandet. Især snorkling og undervandsjagt er kommet forbavsende hurtigt i gang. Herunder har der været eksperimenteret en del med forskellige former for arrangement. Oplevelsesøkonomi i det blå Specielt har der været arbejdet med 3 hovedområder inden for oplevelseøkonomien: Undervandsjagt, fiskeri og strandvandring. Inden for undervandsjagt er der arbejdet med ren undervandsjagt og med undervandsjagt der tager udgangspunkt i at man sejler ud i kajak. Bl.a har der været afholdt arrangement som en del af en 40 års fødselsdag. Inden for fiskeri har der bl.a. været arbejder med fiskeri fra kajak, men også udviklet og afprøvet et dag med hornfiskeri for en kvindegruppe, samt en dag med hornfiskeri for folk med stress. Begge arrangement med meget stor succes. Begge disse områder pudses til og en række arratilbud kommer i kataloget som færdige pakker i I den mere bløde form er blevet lavet strandvandring, hvor der i forvejen har været udsat ruser, som man undervejs har tømt og brugt som et formidlings punkt. Desværre begge gang med begrænset deltager antal, så enten trækker det ikke, eller også har vi ikke fået det solgt godt nok. Vi har i 2013 deltaget i en række arrangementer, møder, kurser etc. primært i regi af Naturturisme I/S for at blive klogere på dette område. Markedsføring, prissætning, kundebehov etc. Arbejdet rækker langt ind i 2014 og de kommende år, og forhåbentlig kommer der en del nye produkter på hylden målrettet mere oplevelsesøkonomiske tiltagend det vi normalt laver. En masse nye samarbejdspartner er i den forbindelse på banen, og her kan og lærer vi rigtigt meget af den mere business orienterede del af vrikeligheden. Endelig har vi gjort os en del tanker omkring mad i strandkanten, snakket med en del kokke, overnatningssteder o. lign. Her tegner meget også på at de første arrangementer bliver prøvet af i I 2013 har vi haft et fremragende samarbejde med Kold College og haft besøg at deres kokkeelever flere gang samt deres lærerstab en enkelt gang. Masser af mad over bål, kombineret med naturens vilde planter, tang og svampe har hver gang været temaet. Arrangementer der har været til gensidig dyb inspiration, og givet os masse af erfaringer, vi kan bruge i arbejde med yderlig at udvikle en række oplevelse produkter omkring vild mad og oplevelsesturisme. 7

8 Blå flag og øhavstrailer: I forbindelse med Trente Mølles og amatørfiskernes Blå Flag arrangementer i sommeren 2013 på de Sydfynske campingpladser, gjorde vi de første erfaringer med at tilbyde marin naturvejlednings forløb til turister mod betaling. Vi kørte Øhavs-trailerne i stilling på Blå Flag arrangementer, så formidlingen på land om havets krible krabbe for børnene, kunne gå over i snorkling med naturvejleder for de store. Vores erfaring var først og fremmest at interessen var stor, men deltagerne få. Vi fandt ud af at vejret er ret afgørende for folks snorkellyst, og at formiddagen er mindre egnet som tidspunkt, da campister tager på tur væk fra campingpladserne i de timer. På den baggrund ser vi gode muligheder for at udvikle koblingen af blå flag til udvidet marin formidling i den kommende sæson, hvor vi vil arbejde med annoncering og tilmelding forud for aktiviteterne og eventuelt ændre tidspunktet så der er bedre match mellem aktivitet og hvornår campisterne er hjemme på campingpladserne. Kys Frøen Haletudser. Kys Frøen på Trente Mølle har i år levet sit eget stille liv, og det er meget lidt der er sket der. Besøgstallet viser en svag fremgang i forhold til sidste år. Sidste år skrev jeg i årsrapporten om en række nye planer/tiltag i regi af Kys Frøen og Naturturisme I/S. Aktivitetshæfte, haletudser, nye aktiviteter på Kys Frøen centrerne etc. De fleste af disse er desværre endnu ikke blevet til noget, idet en ellers, troede vi, sikker finansiering ikke faldt på plads. Vi har dog gemme hele året deltaget i en række møder og arbejdsgrupper for at udvikle området, og især et af del projekt er der arbejdet en del med. I forbindelse med omdannelse af Egebjerg Mølle, i regi af Naturtruisme I/S, har jeg brugt en del resurser, sammen med Marianne Krag Pedersen (Skovsgård) og 2 fra Naturisme i at planlægge og etablere den første Haletudse på anden sal i møllen. Her bliver etableret 4 aktiviteter for børnefamilier i stil med og bygget op efter sammen koncept, som de 10 aktiviteter der er på hvert af de 3 Kys Frøen steder. Ubemandet, udstillinger, aktivitets ark og ikke mindst alle materialer der skal til for at familien kan drage ud sammen. De 4 emner for udstillingen er: Find vej i landskabet (herunder hvordan finder dyr vej), Heksetrix (om overtro og folketro i planter), Insekter og Vind og Vejr. Det hele skulle have været indviet 28/12-13, men er pga. grund af forsinkelser i bl.a. produktion af møllehatten udskudt til medio feb Det bliver spændende at følge, hvordan en lille udgave af Kys Frøen vil blive brugt. Forhåbentlig bliver det startskuddet til en række Haletudser rundt i det sydfynske. Blå Støttepunkter. Som nævnt i sidste års årsrapport har vi været en del involvert i at få etableret 16 støttepunkter rundt i Det sydfynske Øhav. Bl.a har vi siddet med ved bordet i udvikling af de forskellige basismodeler, samt haft en særlig rolle i forbindelse med etablering af de 2 af dem. Dyreborg Skov og ikke mindst Millinge Klint. Herom senere. Desværre er anlægsfasen ikke gået i gang, da der har været meget lange forhandlinger i gang med Naturstyrelsen i forhold til tilladelser etc. Så hvad vi troede skulle stå klar til ibrugtagning i sommer 2013, forventes nu tidligst at kunne sættes i gang efteråret Men her under mere om de 2 projekter, vi har haft mest at gøre med. Dyreborg Skov. I mange år har vi sammen med Faaborg Amatørfiskerforening og Toftegårdsskolen drevet skurvognen Sandormen ved Dyreborg. Et fantastisk sted med en kyst, der gør stedet aldeles velegnet som formidlingssted vedr. livet på kyste og i det lave vand. Skurvognen har set sin bedste dag, og derfor syntes det hurtig som en god ide at gå ind i et samarbejde med at få etableret en permanent formidlingsstation på stedet, i regi af de 16 blå støttepunkter langs øhavet. I skrivende stund er det givet tilladelse til et opholdshus/madpakkehus og et toilet sidst nævnt bliver en stor gevinst. Hvad der til gengæld ikke er blevet givet tilladelse til er depot til grejet, og så giver det hele ligesom ikke mening. Helt galt ser det ud i det lys, at alle skoler netop nu skal til at arbejde med Den åbne Skole, og her ville stedet være en stor gevinst for en række nærliggende skoler, under forudforudsætning af at der der grej, undervisningsmaterialer og lign til sted. Vi arbejder hårdt for at få en 8

9 finde en løsning på problemet, et med en dobbelt bund i madpakkehuset, og en udbygning i den ene ende, med et tilbygget depot til vaders, rejehov o. lign. Men det er ikke let at overbevise naturstyrelsen om, der er meget forsigtig og i forhold til at dispensere fra strandbeskyttelselinjen. Set i lyset af undervisningsminister Christine Antorinis og Ida Aukens udspil om mere udeskoler og muligheder for at skole kan komme ud, så virker det her jo stik modsat, og i stedet vil det være en ide at arbejde for at der i stedet bliver mulighed for at lave små grejdepoter i forbindelse med kommende friluftsfaciliteter o. lign. Det vil være med til at gøre det muligt for lærer og elever at komme af sted. Vi har i flere omgang gjort Antorini opmærksom på problemet. I forbindelse med Dyreborg skov lå der tidligere et foderhus, af den lidt større slags, til skovens bestand af dådyr. Der er netop givet tilladelse til at dette bliver lavet om til en form for primitiv overnatning/shelters (der givet kommer på Det bliver sammen med station helt ud ved kysten et stort løft for friluftslivet i området, men vil vi også løfte for undervisningen. Især hvis der også bliver muligheder for at opbevare grej! Millinge Klint. Tankerne om at opfører landets formentlig første o-energilejrskole på Millinge Klint fik sit endelige dødstød i Midlerne der var afsat til projektet, men som det desværre ikke lykkedes at få parret med andre midler, blev overført til købet af Bittenhus der som tidligere nævnt nu bliver det Trente Mølles sted for formidling af Øhavet. Bittenhus eksister ikke længere og blev i slutningen af 2013 revet ned og fjernet definitivt fra grunden. Tilbage står en toiletbygning, der trænger, men trods alt var i noget bedre stand end selve Millinge Klint. Stedet etableres nu i stedet som en friluftsplads, den største af de blå støttepunkter langs Øhavet, og skal bl.a. indeholde shelters (forhåbentlig af den lidt mere avancerede slags) så der kan overnatte en hel klasse. Samtidig kommer stedet til at fungere som en overnatnings mulighed for kajakfolk, vandre på øhavsstien etc. Bookenshelter.dk Som en del af arbejdet med oplevelseøkonomien på Sydfyn, indviede vi projektet Book en Shelter for 2½ år siden. Som i første sæson, har 3 sæson også vidst en kraftig stigning i antallet af overnatninger. Dette gælder for såvel vores egne shelter, men også flere af de private shelters, der er med i projektet melder om kraftig fremgang. Især en enkelt privat shelter, der nu også har indrette køjer i et gammelt maskinhus, og lavet en lille gæstelejlighed, melder at det nu for alvor ser ud til at folk, også langvejs fra, er ved at få øjnene op for dels at vandre på Øhavsstien, dels at kombinere et ophold med overnatning under mere primitive former, med ridning på Riderute Sydfyn. I 2013 fik vi yderlig 2 shelters med på stien, en fantastisk beliggende shelter ved Nakkebølle, lige ud til kysten, der bl.a. er meget populær blandt lystfiske og børnefødselsdag!. Sheltren drives i samarbejde med Småskolerne ved Nakkebølle. En shelter i Espe Folke- og Tumlepark er også kommet med, og der arbejdes nu på at få flere shelter med langs den nye vandre, cykel og ridesti mellem Korinth og Ringe. Ved Espe shleteren bliver der formentlig i 2014 etableret fold, så også hestefolk kan bruge den shelter. Det lykkedes i 2012 at skaffe penge via en lokal virksomhed (FFV) til at få rejst endnu en shelter langs Øhavsstien i et hul på ruten, hvor vi manglede en sti. Efter endog et ret stort arbejde med at finde en placering lykkedes det desværre ikke at finde en grundejer der ville være med. Men pludselig en af de første dage af 2014 fik vi fundet en placering. Så langt så godt. Desværre sagde FFV nej til at pengene stadig var til rådighed, da vi var gået ind i et andet budget år. Surt. Vi er dog blevet opfordret til at søge igen inden 1. april I 2014 ser det ud til at vi får mindst 2-3 nye shelters med, den før omtalte meget spændende shelter ved Dyreborg Skov. Flere har stillet spørgsmålstegn ved om vi ikke ligeså godt kunne gå ind under en af de mere landsdækkende hjemmeside for friluftsfaciliteter, men vi er mere og mere sikker på at dækker et behov, som umiddelbart ikke kan dækkes på en af de landsdækkende hjemmesider. Flere informationer, tilknyttede naturaktiviteter, mulighed for at booke og betale on- 9

10 line, mulighed for tilkøb af ydelser og en mere dirkete kontakt mellem ejer og lejer er et par af fordelene. Og med realisering af de 16 nye støttepunkter langs øhavet, så er der mulighed for at siden får et volume, der for alvor begynder at rykke. Lejrskoleportalen gik i luften i starten af Trente Mølle har fra starten siddet med omkring bordet i hele ide og opbygningsfasen, og der er brugt rigtig meget tid og møder på at finde strukturen, diskutere indhold, muligheder og begrænsninger, samt ikke mindst levere aktiviteter, billeder og tekst til hjemmesiden. Efter vores mening har vi fået en fantastisk flot hjemmeside, der på en ny og spændende måde inddrager en række forskellige aktører omkring Det sydfynske Øhav. Samtidig giver den lærerne en unik mulighed for at planlægge en lejrskole med et fagligt indhold inden for rigtig mange fagområder. Desværre er markedsføring, især på nettet ikke slået helt igennem endnu og således var det relativt få lejrskoler der blev booket det første år. Timing må siges at være rigtig dårlig, idet mange kommuner lige nu skærer alvorligt ned for antallet af lejrskoler, og lærerkonflikten har nok heller ikke bidraget til succesen det første år. Vi har på Trente Mølle haft 2 konkret aftale ud af hjemmesiden. En 7 klasse fra Sjælland, der bestilt en hel lejrskole på Trente Mølle under konceptet Lejrskole i bevægelse, samt en 8 klasse det havde valgt en nærliggende campingplads til overnatning, men som vi lavede alt undervisning for. Begge arrangement blev en stor succes, og vi håber meget på en række lign og gerne mange flere forløb fremover. Der ligger dog et par udfordringer det kommende år. Dels skal markedsføringen, især på nettet, gøres bedre, ligesom kommunikation mellem de forskellige udbyder og incomming fuktionen skal gøres mere enkel. Kulturhistorisk Netværk. Som en del af udviklingen af oplevelsesturismen på Sydfyn er der nedsat et kulturhistorisk netværk, på tværs af institutioner, private, museer, naturvejleder og andre, der arbejder med formidling af de kulturhistoriske ideer. Trente Mølle deltager naturligvis i det arbejde, der primært har haft karakter af rejsehold, hvor vi mødes hos en af deltager, og så giver sparing, råd god ideer til det sted vi nu er. Senest mødtes vi en hel dag på Strynø, hos Rikke på Smakkecentret, tidligere har det f.eks været Langelandsfortet. Delmål 4: Sommernaturskole: Udvikling af landsdækkende tilbud af sommerskoler samt udarbejdelse af idémateriale til inspiration for naturskoler. Der er ingen tvivl om at sommernaturskolerne i mange forskellige former er kommet for at blive i dansk naturvejledning, og det er vores indtryk at flere og flere naturvejledere og især naturskoler, men også andre organisationer har taget begrebet til sig. Jeg bliver af og til ringet op af kollegaer, der vil hører om vores erfaringer, idet de går med tanker om at starte noget op. Når det så er sagt, så har det ikke kunnet lykkedes de sidste 2 år at samle så mange naturvejleder til det årlige sommernaturskole møde at det har givet nogen mening af afholde det. Det er som om rigtig mange har fundet deres form, og at det nu er en mere eller mindre fast rutine at sommerskolen er blevet en del af årsprogrammet. Så det er jo fint. Omkring har det også vist sig at det efterhånden er blevet meget tidskrævende at holde den opdateret, og givet har den heller ikke den funktion længere som den havde i starten. Her var den for bl.a. sommerskolerne i vores region et klart markedesføringsredskab, som såvel den trykte presse som de elektroniske medier kunne henvise til, fælles katalog blev udsendt etc. Det behov er det tilsyneladende ikke mere, idet det er vores indtrykke, at der siden starten er sket det at rigtig mange kommuner nu udsender et aktivitetskatalog, men den række af sommerferietilbud til børn og unge. Det er derfor nu blevet det mest naturlige sted at markedsfører sine sommerskoler (og billigste). Det er i hvert fald det der er sket med alle sommerskolerne på Fyn. 10

11 har nok udspillet sin rolle, og et åbent spørgsmål er om den skal nedlægges eller have en helt anden form. Som markedesføring af de enkelt sommerskoler, år efter år, giver det næppe mening, eller måske retter, så står tidsforbruget og omkostningerne næppe længere mål med udbyttet. Om siden helt skal nedlægges, eller om den skal opstå i en ny form, måske mere som et inspirationskatalog til fremtidig nye natursommerskoleplanlægger er et åbent spørgsmål, som vi inden længe nok bør have afklaret. Kill your darlings? I takt med at flere og flere kommuner har påtaget sig opgaven med samle og distribuere de forskellige sommerferie tilbud, har det med udgangspunkt vidst sig at udbuddet af sommerferie tilbud er steget kraftigt. Tager man vores egen kommune som udgangspunkt er der desuden sket det siden vi startede den første sommernaturskole, er sat penge af til at støtte initiativer i sommerferien for børn og unge. Og senest nu også i efterårsferien. Det har betydet at fra at vi stort set var de eneste der udbød noget ud over alle idrætsorganisationer, så er der i dag et hav af udbyder af aktiviteter. Hvilket jo er herligt, men også har betydet at vi for første gang nogen sinde i sommeren 2013 ikke fik deltager nok til en udbudt sommernaturskole! Med udgangspunkt i vores nyerhvervelse Bittenhus, forsøgt vi at lave en sommerskole omkring det blå element kajak, fiskeri, snorkling.. men også meget mere. Uvist af hvilken årsag fik den meget få tilmeldinger, endog i første uge af sommerferien, hvor det normalt går meget hurtigt med at få fyldt sommernaturskolerne op. Der er ingen tvivl om vi fremadrettet vil blive ved med at afholde sommernaturskoler på Trente Mølle, og at vi vil blive ved med at afprøve nye former. Dels er det en dejlig mulighed at få, at være sammen med de samme børn i så relativ en lang periode, og der er stadig en fantastiks mulighed for at få afprøvet og lejet med nye ideer og koncepter til den daglige undervisning. Og så giver det jo børnene en uforglemmelig oplevelse. I skrivende stund arbejdes der i samarbejder med entomologer på Fyn på at arrangere en ungdomssommerlejr en uge i sommerferien for unge entomologer (13-20 år). Denne gang som en hel uge med overnatning. Spændende at se hvad det kan give at udviklingsmuligheder. Særlige aktiviteter i forbindelse med NVL-ordningen: Trente Mølle har en stærk tradition for og finder det vigtigt at være med til at udvikle naturvejelder ordningen. Det har i 2013 bl.a. givet sig udtryk i flg.: Det regionale netværk. Jeg har som naturvejleder gennem flere år virket som kontaktperson for det regionale netværk, således også i år. Det har givet sig udtryk i bl.a. 4 nyhedsbreve, der jævnligt opdatere årsprogrammet, kommer med billeder og beskrivelser for afholdt arrangementer, præsentere nye kollegaer, status forandringer hos gamle, information om stort og småt, fra billige bøger i Rema til tilbud om relevante foredrag etc. Samtidig er jeg som netværkets tovholder den der løbende opdatere adresselister, byder nye kollegaer velkommen, videre sender mails fra andre kollegaer, og ikke mindst samler trådene i forhold til netværkets efteruddannelsesprogram og årsmøde. I år har der således været afholdt 7 arrangementer fra to Store Nørd møder myrer og spor, en dag om udvikling af egen formidling, en meget spændende dag om byhaver i Fredericia, et ferskvandssnorklings arrangement (hvor vi stillede med grej og mandskab), en dag om byhaver og ikke mindst et årsmøde med kreative processer og den kommende årskonference i 2015 som tema. Sidst nævnte er der sidst på året brugt noget energi på sammen med tilrettelæggelse af efteruddannelsestilbuddet for netværk i samarbejde med Friluftsrådet. Årskonferencen 2015 kommer vi givet til at bruge en del energi på det kommende år. 11

12 Naturvejlederuddanelsen Hold 25. Atter i år har jeg været indskrevet som kursusleder på Naturvejlederuddanelsens kursus 5 omkring borgerinddragelse og frivillighed, der igen blev afholdt på Trente. Som vanligt tager det jo en rigtig stor del af rådighedstimerne. Men det er enormt givtigt for Trente Mølle at være med i, er med til at holde mig skarp på tendenser og begreber inden for borgerinddragelse. Samtidig er det jo en stor stor fornøjelse at lærer alle de nye kollegaer at kende. Håber så det også er en fornøjelse for dem at lærer Trente Mølle at kende og at de får lyst til at kaste sig ud i borgerinddragelses projekter, og at arbejde med frivillige. Årskonferencer. Det prioriteres højt at mindst en af de ansatte naturvejleder på TM, deltager i årskonferencen. Gerne begge. I 2013 deltog jeg atter med en workshop, hvilket snart er fast tradition. Og 14 bliver nok ikke nogen undtagelse. Det marine netværk. Trente Mølle har valgt, qua vores kraftige udvidelse omkring den marine formidling, at deltage aktivet og være med til at udvikle Det marine Netværk Den 28/ indbød Svendborg naturskole og Trente Mølle til et fællesarrangement for det marine netværk i naturvejlederforeningen. Emnet var DTU Aqua og Dansk Amatørfiskerforenings samarbejde om etablering af biorev i Nørrefjorden ved Falsled. Dagen skulle indeholde en aktiv del med fjordsejlads til revene. Her ville amatørfiskerne berette om det praktiske arbejde med projektet, og deltagerne skulle have mulighed for at snorkle og selv observere det marine liv på Revene. Ideen var så at dagen skulle fortsætte i en teoretisk del på Trente Mølle s lejrskole på Bittenhus, med oplæg fra DTU Aqua s forskere, der ville gennemgå de mere forskningsmæssige sider og resultater af projektet. Alt i alt var der lagt op til en spændende dag med nye inputs for de marine formidlere, men tilmeldingen var på blot 2, så vi var nødsaget til at aflyse. Det var selvfølgelig en skuffelse, men da begge naturskoler holder fast i, at det er et oplagt arrangement for naturvejledere, vil vi prøve at udbyde det i det marine netværk i 2014, ligesom et par arrangementer mere er i støbeskeen. Verdenskonferencen i Sverige. I forbindelse med verdenskonferencen i Sverige juni 2013, deltog jeg i arbejdet med at arrangere en studietur for danske naturvejleder. Det lykkedes dog kun at samle en lille gruppe på 7 mand, der dels deltog i et seminar forud for selve verdenskonferencen, samt tog på studietur til 2 af Sveriges mange Naturrum. En meget inspirerende tur hvor vi mange gode snakke med svensk kollegaer. Efterfølgende leverede jeg billeder og tekst til en fælles artikel med indtryk og tanker fra turen til Naturvejledernyt. Et ønsket og planlagt efteruddannelseskursus for naturvejleder omkring svampe, blev desværre ikke til noget. Tiden rakte ikke. Andet: Søvarme. Som natur- og miljøcenter har vi i rigtig mange år haft et stort problem i forhold til vores gamle oliefyr, der de sidste par år har stået og banket for kroner olie af på en sæson. Sort samvittighed. For at gøre en lang historie, om en årlang kamp for at få lov, kort, så lykkedes det i starten af sommerne 2013 af få oliefyret ud og afløst af et søvarmeanlæg. Dog måtte vi ikke lægge slanger ud i søer, men i stedet førers en del af søvandet nu ind i huset, kører over nogle varmeveksler og tilbage i bækken. Et system der aldrig før skulle være set i Danmark. Beregninger siger at systemet udover en væsentlig renere samvittighed, skulle kunne gve en klækkelig besparelse, som vi jo så håber kan være med til at stabilisere Trente Mølles drift, så pengene i stedet vil kunne gå til at udvikle flere formidlingstiltag for. Det skal ikke være nogen hemmelighed at der er gået endog en del timer med projektet, og at der i efterårets løb er brugt megen tid og energi på at få systemet til at fungere. Umiddel- 12

13 bart ser det ud til at blive en succes, men det store spørgsmål er nu, hvordan systemet fungere i en rigtig kold periode, og om vi kan trække nok energi ud af vandet Vi håber at anlægget vil kunne komme til at fungere som demonstrationsprojekt for andre i årene femover og at det vil kunne vise vejen frem som en ny miljøvenlig opvarmningsform. I skoleregi har den første gruppe i efteråret tage udgangspunkt i anlægget og arbejder med søvarme i forbindelse med deres konkurrence projekt til den lokal Science Cup. Ida Auken Som et lille appendiks fik vi besøg at Ida Auken med hele sommerfølget i august i Ida var med hele sommerfølget på besøg på Trente Mølle, bl.a. for at se og hører om ovennævnte søvarm. Samtidig skulle vi bespise hele følget med bålmad, omkring 60 personer alt i alt. En udfordring vi valgte at læse i samarbejde med SNS og Kold College, hvoraf sidst nævnte stillede med der konkurrenceelever. Det blev en forrygende oplevelse, hvor vi så bålmad på helt nye måde, og på et gastronomisk ret pænt niveau. Det var super inspirerende samarbejde, der gav mange tanker til kommende arrangementer. Statistik over formidlingsaktiviteter: 13

14 Tjah super system i forhold til det gamle, så skal vi bare lærer at bruge det optimalt og få alt med Mangler at få alle de møder, arrangementer med hvor jeg er ud som konsulent for lærer, kom- 14

15 munale opgaver, turistbranchen, Naturturisme i/s, lokalsamfund etc.. Ofte møder hvor jeg/vi virker som inspirator, facilitater etc. for mindre til større grupper. Ikke møder/arrangementer vi som så arrangere, men hvor vi bliver indbudt. Dem har vi rigtig mange af og bruger rigtigt meget tid på. De er ikke med her og er for os at se en meget vigtig del af vores virke, der ikke er med i statistikken, men som sætter gang i og kvalificere mange projekter. Eventuelle kommentarer til administrationen: (Kommentarer/idéer til samspillet med Friluftsrådets administration) Bilagsfortegnelse: Rapporten er udfærdiget af: Navn: Leif H. Sørensen Dato: 31/

16 Vejledning: Når du skriver årsrapporten, skal du have for øje hvad der er formålet, og hvem modtagerne er. Der er flere mål med årsrapporten. Den skal kunne fungere som orientering og dokumentation over for Friluftsrådet og evt. over for din direkte arbejdsgiver. Endvidere vil årsrapporten blive tilgængelig for andre naturvejledere og interesserede. Det er tanken at du derved kan være med til at inspirere andre og selv finde inspiration omkring naturvejledning. Fremhæv derfor gerne eksempler på succesfulde arrangementer ol. du har haft gennem året, som kan være til inspiration for andre. Hvad gjorde at de blev succeser? Det kan også være refleksioner over ting, der ikke fungerede, og hvordan det kan gøres anderledes. Endelig kan du anvende årsrapporten som et evalueringsredskab i dit eget arbejde. Forventningerne til omfanget af årsrapporten er 5-10 sider + evt. bilag. Når man modtager naturvejlederløntilskud er det obligatorisk at indberette sin årsstatistik i det fælles indberetningssystem for naturvejledere i Danmark. Diagrammerne, som genereres i indberetningssystemet på baggrund af dine indtastninger, sættes ind i årsrapporten. Du kan læse mere om indberetningssystemet på Friluftsrådets webside. Fotos er velkomne i årsrapporten. Husk at komprimere dem, så filen med rapporten ikke bliver for stor. Sammen med rapporten sendes tre gode fotos fra årets naturvejledning som selvstændige filer i god opløsning. Angiv venligst fotografens navn. Husk forældretilladelse, hvis der er børn på billederne. Friluftsrådet kan med henvisning til kilden frit anvende disse fotos i forbindelse med Friluftsrådets årsberetning, hjemmeside mv. Årsrapport og årsplan (benyt selvstændigt skema til årsplanen) skal være Friluftsrådet i hænde senest d. 15. januar. OBS OBS OBS: Husk at vedhæfte tre gode fotos fra årets naturvejledning 16