Sælg resultater ikke udstyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sælg resultater ikke udstyr"

Transkript

1 Sælg resultater ikke udstyr Energy performance contracting Modeller for finansiering af energibesparelser

2 forord Epc netværk Di Energibranchen Kontakt: anders Stouge rådgivning & Sparring Di international Business Development Kontakt: Daniel Schultz Di Energibranchen H.c. andersens Boulevard København V tlf Denne udgivelse er blevet til med økonomisk støtte fra Elforsk, Dansk Energis forsknings- og Udviklingsprogram for effektiv elanvendelse. projektet har titlen: nr muligheder og barrierer for udvikling af danske Energy Service companies fase 2. for yderligere information se: projektet er gennemført i regi af Di Energibranchen med Di international Business Development som konsulent. Udgivet af Di redigeret af DiBD Business Environment tryk Kailow graphic isbn Energy Performance Contracting (EPC) tiltrækker i stigende grad opmærksomhed fra virksomheder såvel som politikere. Imidlertid er der markante forskelle i udbredelsen af EPC verden over. At begrebet ikke har vundet større indpas i Danmark er en skam. For umiddelbart har konceptet stor relevans for en bred skare af danske virksomheder, der potentielt kunne indarbejde EPC som en del af deres produkt, og som dermed ville give dem en betydelig konkurrencefordel i både ind- og udland. Denne bog henvender sig til alle, der har interesse i alternative muligheder for finansiering og gennemførelse af energiprojekter. De behandlede principper kan anvendes af konsulenter, forsyningsselskaber, dedikerede ESCOer mv., men er i høj grad også relevante for danske teknologileverandører inden for energibranchen, der ønsker at øge omsætning og dækningsbidrag på deres projekter. Forfatterne vil gerne takke Elforsk for at yde støtte til projektet. Uden økonomisk bidrag fra Elforsk midlerne ville denne udgivelse ikke være mulig. Herudover vil forfatterne gerne takke alle de deltagende virksomheder for deres opbakning og bidrag med viden på området. Det er håbet, at udgivelsen vil bidrage til forståelsen af EPC og kan tjene som inspiration for mulige aktører på området. Mange aspekter kan ikke dækkes i detaljer, men kræver en skræddersyet tilgang. DI står derfor naturligvis til rådighed med sparring og rådgivning og har netop oprettet et netværk for danske EPC virksomheder. Med venlig hilsen Anders Stouge Branchedirektør 3 FOREWORD

3 indhold 4 INDHOLD Forkortelser Introduktion Principper Energibesparelsen udgangspunktet Typisk forløb for et energiprojekt Risici i forbindelse med energibesparelser Adfærdsmønstre og komfort Fordeling af risici og fi nansiering Baseline, måling og verifi kation PCA ens perspektiv risiko og afkast Standardkoncepter Simpel kort performance garanti Performance garanti med delt up-side og fi nansiering Forsyning (Shared Savings) Projektfi nansiering INDHOLD Denne bog beskriver generelle forhold og giver eksempler på modelkontrakter relateret til Epc. Da projektkonstruktioner samt metode og teknologier ofte varierer fra sag til sag, kan bogens observationer ikke betragtes som alment anvendelige. Denne udgivelse skal derfor ikke læses som juridisk rådgivning i relation til specifikke teknologier eller projekter. Det er afgørende, at hver enkelt virksomhed sikrer den rette projektkonstruktion ved at søge individuel juridisk, teknisk og kommerciel bistand. 4. Praksis Marked og salg Kundernes perspektiv Tekniske aspekter Den menneskelige faktor Juridiske overvejelser Indhold af standardkontrakter Finansiering Nødvendig dokumentation Finansieringskilder Ledelsesmæssige overvejelser Afsluttende bemærkninger Annex Finansieringskilder

4 forkortelser introduktion 6 FORKORTELSER Denne udgivelse indeholder en lang række forkortelser. Herunder findes en liste med de mest brugte: Boot DS cdm cer Epc ESco EUa EVa ipmvp iea Ji Kwh Build-own-operate-transfer Dansk Standard clean Development mechanism carbon Emission right Energy performance contracting Energy Service company EU allowances Economic Value added international performance measurement & Verification protocol international Energy agency Joint implementation Kilowatttime Potentialet for energibesparelser og besparelser via skift til vedvarende energikilder er utvivlsomt stort. I USA vurderes det eksempelvis, at kun 1 pct. af det samlede, kommercielt rentable besparelsespotentiale er udnyttet. Afkastet på at investere i besparelser varierer naturligvis fra land til land og fra teknologi til teknologi, og typisk er tilbagebetalingsperioden på 2-4 år. Ved lavrisikoprojekter kan den dog strække sig til 10 år. På trods af attraktive økonomiske afkast, som i mange tilfælde overstiger, hvad man kan opnå gennem andre investeringer, gennemføres disse projekter langt fra i det omfang, som de burde 1. En af grundene er, at det er svært for virksomheder og offentlige institutioner at overskue risici i investeringer, der ligger uden for organisationens normale forretningsområde. Denne bog handler om en enkel idé: At finansiere investeringer i energieffektiviseringer og overgang til vedvarende energi gennem de besparelser, som investeringen medfører. Med andre ord handler det om at gøre det muligt for virksomheder at foretage risikofrie investeringer i energibesparelser og skifte til vedvarende energi ved at sælge besparelsen frem for udstyret. 7 INTRODUKTION m&v neb npv pca tpf måling og Verifikation non-energy Benefits net present Value performance contracting agent tredjepartfinansiering EPC handler om hvordan kunder (virksomheder, private og det offentlige) kan dele risiko og finansiering med forsyningsselskaber, konsulenter, teknologileverandører, osv. for at skabe energibesparelse.

5 Tanken om at bruge besparelsen til at finansiere investeringen er ikke ny. Der findes utallige måder at strukturere kontrakter og finansiering på, så kunden kan nyde godt af energibesparelserne uden at skulle bære risikoen. Nedenstående begreber dækker alle over dette tema: Energy Performance Contracting (EPC) Energy Service Companies (ESCOs) Performance contracting Guaranteed savings Shared savings Energy efficiency outsourcing Energy outsourcing I denne bog vil vi benytte betegnelsen Energy Performance Contracting (EPC) som samlende betegnelse for alle typer risikodeling og finansiering, hvor der sælges resultater frem for udstyr i forbindelse med energibesparelser. Selve investeringen i energibesparelsen vil blive betegnet energiprojektet eller blot projektet. Endelig ness-to-business sammenhæng altså i forhold til industrielle og kommercielle bygninger for såvel offentlige som private købere. Med henblik på at lette formidlingen er bogen er inddelt i to hovedsektioner: Den første handler om principperne i EPC, mens den anden ser nærmere på udfordringerne ved EPC i praksis. EPC er en kompliceret størrelse at arbejde med. For at gøre indholdet så let tilgængeligt som muligt er bogen delt ind i tre overordnede sektioner. Første del omhandler principperne bag EPC og beskriver udgangspunktet for konceptet samt de teoretiske grundmodeller som findes. Anden del konkretiserer tre standardmodeller for EPC, som bliver anvendt i den virkelige verden. Endelig, i sidste del, behandles en række praktiske aspekter i forhold til tekniske udfordringer, markedsforhold, finansiering, m.v. Noter 1. interview med danske og udenlandske pcaer samt potentielle kunder 9 SUCCESS ON THE INTRODUKTION US MARKET 8 INTRODUKTION vil den virksomhed, som sælger denne type ydelse, (eksempelvis leverandør, konsulent eller forsyningsselskab) blive kaldt Performance Contracting Agent (PCA). Selvom principperne kan anvendes i både private husholdninger, offentlige institutioner mv., fokuserer denne bog på EPC i en busi-

6 principper 10 PRINCIPPER Der findes utallige måder at fordele risiko og finansiering mellem PCA og kunde, men pricipperne går ofte igen fra projekt til projekt. EPC handler om risiko og finansiering: Hvem skal bære hvilke risici, hvem skal finansiere hvad og hvordan? Denne første del af bogen illustrerer de principielle måder, som denne fordeling kan finde sted på. Konkret beskriver første afsnit kort, hvordan man bør se på energibesparelser. Herefter gennemgås det typiske forløb for et EPC projekt fra start til slut. Dernæst rettes fokus mod fordeling af risiko og de typiske måder at finansiere et EPC projekt på. Endelig beskrives risikoprofilen med PCA ens øjne i en række forskellige scenarier. Energibesparelsen udgangspunktet 11 PRINCIPPER EPC bruges i mange sammenhænge. I denne bog tages der udgangspunkt i den økonomiske besparelse, der følger af at reducere kundens energiforbrug eller erstatte det med billigere energiformer. Der kan være tale om alt fra en enkel udskiftning af cirkulationspumper, renovation af ventilationsanlæg og installation af solvarme til meget komplicerede projekter, der omfatter energieffektivisering af hele produktionsanlæg, hvor udstyret skal udskiftes samtidig med, at personalet trænes i energibevidsthed. Energibesparelser opstår ved reduktion i forbruget af en given energitype. De basale energikilder på tværs af alle dele af samfundet er naturligvis mange; lige fra vindmøller til trækul. Inden for forsyningsindustrien vil det især være effektivisering i brug af disse samt mere effektiv transmission som kan medføre besparel-

7 12 PRINCIPPER ser. I relation til energibesparelser er fokus dog ofte på de energityper som benyttes af slutbrugerne i bygninger og industri, det vil med andre ord sige: Elektricitet Naturgas Fjernvarme / køling Olie Benzin Det er reduktion i forbruget af en eller flere af disse, eller skift fra en dyr til billig energitype, som er udgangspunktet for EPC. Lad os begynde med et eksempel som vil blive brugt gennem bogen: GENNEMGÅENDE CASE En virksomhed har en årlig energiomkostning på DKK 15 millioner. Figur Ved at investere DKK 10 millioner i forskellige teknologier kan omkostningen reduceres Tabel til DKK 11,5 millioner. med andre ord kan virksomheden opnå et årligt afkast på DKK 3,5 millioner mod en investering på 10 millioner. at der er tale om en besparelse og ikke en ekstra indtjening gør ingen forskel på investeringens fordelagtighed. Light ord 10/12 Samtidig står virksomheden over for en alternativ investering, der vil forøge produktionskapaciteten. alternativet ventes at generere et afkast på DKK 3,4 millioner årligt ved en investering på DKK 15 millioner. Investeringer i energibesparelser bør vurderes på linie med alle andre investeringer en virksomhed foretager dette sker dog sjældent. Figur Tabel Fordele og ulemper SIMPEL INVESTERING DKK Energiprojekt Maskininvestering Figur 1 viser pengestrømmen fra investering i hhv energioptimering eller nyt produktionsmaskineri over 5 år. Det er åbenlyst at energiprojektet, alt andet lige, er en bedre investering, men dette er desværre ikke ensbetydende med at energiprojektet bliver gennemført. Hvilket af de to projekter, der skal forfølges, bør bl.a. afhænge af investeringshorisonten og den tilknyttede risiko. Energieffektiviseringsprojektet er mere attraktivt, men virksomheden vil sandsynligvis have svært ved at vurdere den involverede risiko, fordi det ligger uden for dens normale forretningsområde. Netop fordi risikoen ikke kan vurderes, eller fordi ledelsen af principielle årsager fokuserer på strategiske emner, bliver ellers gode energiprojekter fravalgt. Det er blandt andet disse oversete investeringer, der udgør markedet for EPC. Overordnet set kan besparelser opnås ved at: HER SKAL DER STÅ NAVNET PÅ FIGUREN øge energieffektivitet (mere effektivt udstyr, bedre styring, mindre spild) Det er svært at se, hvile farver skifte til billigere energikilder (eksempelvis fra landene har. Kan man ikke inddele med færrer spring. Derolie til solvarme) er ikke plads til landenavne År Figur 1 Initiat Ch 13 PRINCIPPER

8 Der er en lang række teknologier, som kan generere energibesparelser inden for forskellige grupper af forbrugs- og forsyningssituationer, og EPC vil ofte omfatte kombinationer af forskellige produkter og services. Markedspotentialet vil blive beskrevet mere indgående senere (se kapitel 4), men der er væsentlige besparelser at hente inden for alle kategorier af forbrugssituationer. Tabellen herunder skitserer de væsentligste teknologier som anvendes inden for forskellige segmenter af markedet: Figur Tabel Figur Tabel TYPER AF TEKNOLOGIER Belysning Klimaanlæg (HV/AC) Motorer/drivere Andre foranstaltninger/strategier VVS produkter og fittings Vandvarmere Figur 2 14 PRINCIPPER BESPARELSESOMRÅDER & EKSEMPLER tabel 1 Kategori Husholdning Ejendomme Industri Light ord Forsyning 10/12 Div. udstyr og systemer Forbedringer af industriprocesser Besparelses- Isolering/ Styring Proces- Rør Nedkøling områder/ vinduer HV/AC* optimering Dæmpning HER SKAL DER STÅ NAVNET PÅ FIGUREN teknologier Lys Lys Procesvarme/ Vedvarende Den private sektor Pct. Varmestyring Vinduer/ vand energi Den institutionelle sektor Pumper byggematerialer Motorer, Belysning Det er svært at se, hvile farver Figur 2 viser fordelingen af energiprojekter gennemført af amerikanske PCA'ere inden for hhv. Husholdnings Varmepumper pumper og Kraftvarme/ landene har. Kan man ikke den private og institutionelle sektor (kommuner, hospitaler, osv.). Tallene afspejler de mange projekter inden for bygninger og viser, at lys og ventilation ofte er de lavest hængende frugter som artikler Kontorudstyr kompressorer fjernvarme inddele med færrer spring. Der Sensorer, Kedler er ikke plads til landenavne følge af deres lave kompleksitet og økonomiske attraktivitet. målere Sensorer, Kilde: NAESCO og kontrol- målere og systemer kontrolsystemer Transformatorer Procesudstyr Transportsystemer Eksempler Rockwool TAC Dong Dong på aktører i Velux Johnson Controls HNG Amplex Danmark Danfoss Øland Danfoss Solutions GJ Danmark Grundfos Rådgivende Rådgivende Ingeniører ingeniører Fordele og ulemper Strømforsyning Ikke-energi forbedringer Selvom det ikke er muligt at komme med generelle udsagn om besparelsespotentialet, kan der med kombinationen af teknologier opnås besparelser, som er større end summen af de enkelte komponenter. Udover dette er et væsentligt aspekt inden for næsten alle besparelsesområder adfærdsregulering. Det viser sig nemlig, at op imod 50 pct. af de opnåelige besparelser i en produktionsvirksomhed ligger i adfærdsændringer PRINCIPPER *Heating Ventilation aircondition I denne bog fokuseres især på business-to-business segmentet inden for bygninger og industri. De forskellige områders udbredelse inden for dette segment kan aflæses ud fra data fra den amerikanske EPC industri. De letteste besparelser at opnå findes ofte i bygninger især inden for belysning og klimaanlæg.

9 70 PCT. BESPARELSE PÅ VENTILATION Øland ventilation producerer komplette energieffektive ventilationsanlæg. Selskabet har gennem længere tid leget med tanken om at yde en besparelsesgaranti som et ekstra salgsparameter over for sine kunder. Besparelsespotentialet i renovation af gamle ventilationssystemer vurderes til at være stort. Konkrete eksempler viser energibesparelser på op til 70 pct. og tilbagebetalingstider på under 3 år. Problemstillingen for en virksomhed som Øland er, at mange projekter er for små (under DKK ) til at bære omkostningerne ved en EPC løsning. Derfor leder virksomheden efter en standardløsning som kan anvendes bredt. ENERGIFORBRUG FØR/EFTER RENOVATION AF VENTILATIONSANLÆG KWh/Døgn Figur Det er væsentligt at understrege, at investering i alternative energikilder som eksempelvis solvarmeanlæg ikke adskiller sig fra investering i en teknologi, der reducerer energiforbruget. Begge dele kan reducere energiregningen for kunden. Det er desuden vigtigt at holde sig for øje, at besparelsen ikke er en konstant størrelse. I realiteten vil en besparelse afhænge af såvel energiforbruget som energiprisen. Begge variabler kan svinge betydeligt over tid, og det samme kan besparelsen i kroner, hvilket nedenstående figur 3 illustrerer. BESPARELSEN SVINGER OVER TID Energiudgift Besparelse Tid Figur 3 Figur 3 illustrerer at energiomkostningen som oftest ikke er en konstant størrelse. Det at fastslå besparelsen er ikke så simpelt som at trække energiomkostning efter investering fra energiforbrug før investering. Som den simple formel viser bør man inkludere justeringer. 16 PRINCIPPER 0 Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Månedsgraf for November ( til ) før renovation Månedsgraf for Januar ( til ) efter renovation Grafen herover viser elektricitetforbruget for et ventillationsanlæg over en måned, før og efter renovation og udskiftning af komponenter. Det væsentlige besparelsespotentiale fremgår tydeligt ligesom weekender markeres med skarpe fald i det tidligere energiforbrug. Et andet væsentligt aspekt ved mange investeringer i energibesparelser er såkaldte Non Energy Benefits (NEB er), som refererer til mulige positive følgevirkninger af investeringen. NEB omfatter eksempelvis forbedret indeklima, forbedret produktivitet, større komfort osv. vis kan et nyt ventilationssystem give bedre indeklima og dermed højere produktivitet blandt medarbejdere (se kapitel 4 for en videre diskussion af emnet). Dage Energibesparelse = Basisår energiomkostning energiomkostning efter investering +/- justeringer Disse udsving kan delvist modelleres, som det senere vil blive vist. Men eftersom det ikke er muligt at forudsige udsvingene eksakt, er der en risiko forbundet med besparelsen. Hvis der ikke var nogen risici forbundet med energibesparelser, ville finansieringen af investeringerne være utrolig simpel. Det er risiciene og fordelingen af disse, der fører til kompleksiteten omkring EPC. Derfor kortlægger et senere afsnit disse risici. 17 PRINCIPPER

10 18 PRINCIPPER Typisk forløb for et energiprojekt Alle EPC vil som minimum kræve en identifikation af besparelsespotentialet (analyse) og installation og måling for at konstatere resultaterne (verifikation). Inden for EPC er kravet til analyse og efterfølgende verifikation desuden højere, fordi den målte besparelse har økonomiske konsekvenser for andre end kunden selv. Alle typer energiprojekter, som har et element af EPC i sig, vil derfor følge et lignende forløb: TYPISK FORLØB FOR ET EPC PROJEKT Besparelse Vurdering og Projektudvikling Indledende screening Energistudie Projektudvikling Forhandling Etablering af baseline M&V plan Kontrakt Leverance Installation af udstyr Kalibrering Træning Opfølgning Måling & verifikation Rekoncilliering ift. resultater Figur 4 Den indledende energiscreening er en analyse af kundens energiforbrug samt besparelsespotentiale. Afhængig af PCA ens måde at arbejde på og projektets størrelse kan den indledende screening være den samme som en egentlig energiaudit. Mange PCA er vil dog i første omgang foretage en screening med henblik på at fastslå det minimale besparelsespotentiale. Forløbet for et almindeligt konsulentprojekt og et EPC-projekt ligner hinanden frem til det punkt, hvor PCA en påtager sig risiko. Den indledende screning afslører typisk ikke hvordan besparelsen forventes opnået. For at få denne information skal kunden købe en energiaudit eller et energistudie fra PCA en. Et sådan energistudie for en industrivirksomhed vil typisk indeholde de nedenfor nævnte punkter: INDHOLD AF ET ENERGISTUDIE Indledning Baggrund og omfang af arbejde Undersøgte virksomhed og personale metode og måleudstyr Operationel review Historisk udvikling og nuværende situation produktionssetup og data for produktion Energi/andet forbrug og omkostninger Teknisk beskrivelse af processer proces 1 proces 2 Etc. Energiforsyning og -forbrug Elektricitetsforsyning og -forbrug Kilde: XXXXXXXXX olieforsyning og -forbrug Dampforsyning og -forbrug trykluftsforsyning og -forbrug Varmeforsyning og -forbrug anden forsyning og -forbrug Begrænsninger Økonomiske krav/begrænsninger (investeringer, tilbagebetaling osv.) tekniske begrænsninger Muligheder for energibesparelse prioritering tiltag/investering 1 tiltag/investering 2 Etc. Bilag og dokumentation Figur Tabel Light ord 10/12 19 PRINCIPPER Ek Fordele og u HER SKAL DER STÅ Det er svært at s landene har. Kan inddele med fær er ikke plads til la

11 20 PRINCIPPER I praksis vil et energistudie inden for bygninger være mindre komplekse men indeholde næsten de samme overskrifter. Energiauditten vil sluttelig påvise det eksakte besparelsespotentiale, som PCA en er villig til at garantere. Virksomheden er som oftest PCA ens største konkurrent, fordi den har mulighed for at tage anbefalingerne fra auditten og implementere dem uden yderligere konsulentbistand. For at undgå dette er en almindelig benyttet metode, at PCA en skal have yderligere økonomisk kompensation, hvis den ikke er med i det videre forløb. Frem til dette punkt minder EPC forløbet om en almindelig energikonsulentydelse. PCA er adskiller sig dog fra typiske energikonsulenter ved, at de selv påtager sig en økonomisk risiko i forhold til om den lovede besparelse opnås. For at skabe enighed om, hvorledes besparelsen skal opgøres, er det derfor vigtigt, at der etableres en baseline, der fastlægger kundens energiforbrug og de faktorer, som påvirker det. Derved isoleres den effekt, som energiprojektet har i forhold til variationer i brug, temperatur, produktion mv. 2 Garantien gives ud fra denne baseline. Fastlæggelse af baseline er nærmere beskrevet mere detaljeret senere i bogen (se kapitel 4). Baselinen indgår i kontrakten mellem kunden og PCA en, som omfatter garantien og betingelserne for det arbejde, der skal udføres, samt hvorledes resultater skal verificeres. Kontraktuelle forhold er beskrevet senere i bogen. Herefter implementeres projektet ved, at udstyret installeres, medarbejdere trænes, og projektgrupper etableres. En typisk bekymring i denne forbindelse er, at installationen på eksisterende produktionslinjer vil give anledning til store produktionsstop, men erfaringer viser, at de kan implementeres som led i det almindelige vedligehold. Den væsentligste udfordring er som oftest den tid, som kunden skal lægge i projektet til træning af medarbejderne for at opnå en adfærdsændring. Efter et år sammenholdes energiforbruget med den etablerede baseline første gang. Såfremt energiprojektet ikke har resulteret i de lovede besparelser, vil PCA en enten betale differencen eller foretage yderligere investeringer for at opnå det lovede resultat. Denne øvelse gentages årligt indtil kontaktens udløb. Risici i forbindelse med energibesparelser I dette kapitel gennemgås de usikkerheder, der kan være knyttet til en økonomisk besparelse i kraft af lavere energiforbrug eller skift til billigere energikilder. Disse usikkerheder udgør de væsentligste risici, som skal fordeles på en hensigtsmæssig måde ud fra kundens og leverandørens præferencer. I eksemplet fra tidligere kan en virksomhed regne med en årlig besparelse på DKK 3,5 millioner. Spørgsmålet er, hvilke elementer der er bestemmende for, om den realiserede besparelse bliver større eller mindre end forventet. Usikkerhederne kan deles ind i tre hovedkategorier: Tekniske risici (teknologiens effektivitet) Aktivitetsrisici (kundens aktivitetsniveau og brug) Eksterne risici (usikkerheder uden for leverandørens og kundens indflydelse) RISICI VED ENERGIBESPARELSER Tekniske risici Sammenbrud Lav effektivitet Forkerte antagelser Vedligehold Eksterne risici Energipriser Vejr Force majeure Besparelsen Aktivitets-risici Aktivitetsniveau Adfærd Figur 5 Figur 5 viser de forskellige risici som kan indvirke på den opnåede besparelse. For at give overblik er disse risici inddelt i tre grupper. 21 PRINCIPPER Efter installation af udstyr og træning gennemføres måling og verifikation af energiforbruget. Dette kan gøres efter flere metoder (se kapitel 4). Måling og verifikation foretages normalt med relativt korte intervaller for at opnå et detaljeret billede af udviklingen i energiforbruget.

12 I det følgende gennemgås de tre grupper. Tekniske risici De tekniske risici relaterer til, hvorvidt den teknologi og de metoder, der er anvendt til at opnå besparelsen, leverer varen. Der knytter sig følgende generelle, tekniske usikkerheder til besparelsen: Sammenbrud af udstyr Lavere effektivitet end ventet Samlet besparelse er lavere end ventet på grund af forkerte antagelser Mangelfuld vedligeholdelse Den første risiko er de fleste udstyrsleverandører bekendt med: At det leverede udstyr bryder sammen eller ikke fungerer planmæssigt. Herefter er der risikoen for, at teknologien ikke er så effektiv, som antaget. vis at en udskiftet elmotor kun bruger 20 pct. mindre elektricitet mod de forventede 30 pct. TEKNISK RISIKO: GADEBELYSNING amplex a/s er en dansk virksomhed med speciale i systemer til styring Figurog dæmpning af gadebelysning. gadebelysning rummer ofte store muligheder for Tabel energibesparelser. Besparelserne kan opnås på tre måder: installation af energirigtige pærer mere præcis styring (lyset tænder først, når det er nødvendigt) Dæmpning af belysningen Light ord 10/12 Det er ligetil at beregne den forventede effekt af at installere energisparepærer i gadebelysningen. amplex fokuserer imidlertid på de to andre metoder. Her er besparelsen sværere at estimere på forhånd, da disse afhænger af lokale forhold, og derfor ikke kan generaliseres. Desuden er det usikkert, hvor meget man kan dæmpe på de enkelte strækninger, uden at de sidste lamper sætter ud. Dette skyldes, at man ikke teknisk kan vurdere, hvor meget der kan dæmpes, men at det er yderst omkostningskrævende at måle på alle tændsteder. Selv om man er sikker på, at bedre styring og dæmpning vil give væsentlige besparelser, er det derfor vanskeligt at lave en eksakt beregning på forhånd. Denne tekniske risiko gør det derfor i praksis svært at implementere Epc snævert inden for gadebelysning. grundet dette arbejder amplex derfor ofte med pilotinstallationer, der kan sandsynliggøre, hvilke besparelser der kan opnås. Ek Fordele og u HER SKAL DER STÅ Det er svært at se landene har. Kan inddele med fær er ikke plads til la 22 PRINCIPPER En vigtig pointe i forhold til teknisk risiko er, at den generelt er omvendt proportional med antallet af forskelligartede projekter. Det vil sige, at den tekniske risiko ved at lave energieffektivisering på fem identiske kontorbygninger er større end ved fem forskellige bygninger. Årsagen er den spredningseffekt, der opnås ved at tage forskellige projekter. 23 PRINCIPPER Endelig er der risikoen for, at den samlede energibesparelse ikke er så stor, som ventet, fordi de forventede energibesparelser ikke kan realiseres. Den risiko er tilstede i større projekter, hvor besparelsen ikke kun afhænger af en udstyrsleverance men også af kalibreringen eksempelvis styring af gadebelysning som i eksemplet nedenfor. Som i mange andre sammenhænge betyder flere projekter større spredning og mindre samlet risiko for PCA en.

13 24 PRINCIPPER Skønt visse lande har statskontrollerede energipriser, er priserne Figur 6 TEKNISKE RISICI VED FLERE PRODUKTER på de forskellige energiformer ikke statiske. Usikkerheden omkring fremtidige energipriser er væsentlig i og med, at faldende Populært sagt vil størrelsen af Tekniske risici ved flere produkter et energibesparelsesprojekt og energipriser vil resultere i en mindre realiseret besparelse, hvorimod stigende energipriser resulterer i en større besparelse. forskelligartetheden af anvendelsesområder/teknologier betyde, at der er større mulighed for at vinde på karrusel- Samlet risiko lerne, hvad man mister på gyngerne. Dette gælder naturligvis EL- OG GASPRISER EU15 Figur 7 0 hvad enten der er tale om mange projekter eller store forskelligartede projekter. 160 Index (2003 2H = 100) Antal forskelligartede projekter Industri gaspriser Privat gaspriser 130 JO FLERE KVADRATMETER, DESTO BEDRE 120 Industri elpriser 110 tac er en svensk virksomhed ejet af franske Schneider-Electric. tac har aktiviteter Figur Figur i Danmark. Virksomheden har specialiseret sig inden for bygningsautomatik, 100 Privat elpriser Tabel Tabel service, sikring og Epc. inden for Epc har tac fokus på bygningsprojekter Hos tac betyder store projekter med flere enheder større mulighed for at give H H H H H H H H År økonomisk interessante garantier, dels fordi de store projekter ofte er mere Light ord 10/12 Fordele og ulemper økonomisk rentable, og på grund af muligheden for risikospredning. Eksempler Graferne viser den indekserede udvikling i hhv. el- og gaspriser over en 4-årig periode. Der er tale om gennemsnitstal for EU15. Graferne understeger, hvor meget energiprisen varierer over selv relativt korte perioder. Disse gennemsnitstal dækker over endnu større udsving i de enkelte lande. på sådanne projekter findes især inden for den kommunale sektor i Sverige, hvor kommunerne typisk har mange kvadratmeter fordelt på flere forskellige I forhold til EPC er der således en reel risiko for den realiserede besparelse bliver væsentligt påvirket PÅ af ændringer FIGUREN i energipriser bygningstyper. HER SKAL DER STÅ NAVNET Kilde: EUROSTAT Eksterne risici Eksterne risici ligger uden for kundens og leverandørens indflydelse. De væsentligste usikkerhedsmomenter for besparelser er: Energipriser Vejret Force majeure Det er svært at se, hvile farver landene har. Kan man ikke inddele med færrer spring. Der er ikke plads til landenavne Energipriserne i Europa har været stigende gennem de seneste 10 år. Sandsynligheden for faldende elpriser må betegnes som lav i de kommende år. 25 PRINCIPPER

14 En anden ekstern faktor, som især spiller en stor rolle for projekter i relation til bygningsmasse og vedvarende energiprojekter, er vejret. Følgende parametre har ofte en effekt på rentabiliteten: Temperatur Regn luftfugtighed Solindstråling Vind Force majeure omfatter alle forhold, som ligger uden for aftaleparternes indflydelse. Der kan være tale om uvejr, tredje parts uagtsomhed, krig, kriminalitet, brand mv. Sådanne risici vil altid være til stede i ethvert kommercielt forhold, og der kan oftest forsikres mod disse risici i større eller mindre grad. Aktivitetsrisici Aktivitetsrisici er forbundet med kundens aktiviteter, og denne usikkerhed kan opdeles i to hovedkategorier: Adfærdsmønstre og komfort Den første aktivitetsusikkerhed er indlysende: Hvis en virksomheds omsætning eksempelvis stiger med 40 pct., vil energiforbruget ligeledes stige. Dette vil sandsynligvis gøre besparelsen større i absolutte tal, men omvendt vil virksomhedens energiregning sikkert stige trods besparelsesindsatsen. Inden for bygninger er denne risiko ofte forbundet med antallet af arbejdsstationer eller antal timer, bygningen er i brug. Disse rutineændringer adskiller sig fra ikke-rutineændringer såsom en total omlægning af produktionsflowet eller, at brugen af en bygning radikalt ændrer karakter. Det andet usikkerhedselement er adfærd hos medarbejdere og ledelse. Opmærksomhed på energispild i dagligdagen og efterlevelse af adfærdsændringer kan have en meget væsentlig betydning for den realiserede besparelse. vis kan energibesparelsen fra renovationen af et ventilationsanlæg udraderes, hvis man øger temperaturen for at forbedre indeklimaet. 26 PRINCIPPER Rutineændringer i energiforbrug (øget omsætning, mere produktion, modificeret produktstrategi, flere medarbejdere) og ikke-rutinemæssige ændringer i energiforbrug (ny lejer af bygning, helt nye produkter, væsentlig omlægning af flow) Opmærksomhed på spild kan omvendt også øge besparelsen væsentligt ud over det forventede. Hvis en stor del af den forventede besparelse kommer fra adfærdsændringer, og PCA en har træning af personalet som koncept, kan adfærd med rette betegnes som en teknisk risiko ved projektet. Sandsynligheden for at der opstår problemer inden for dette område, afhænger i høj grad af PCA ens tidligere erfaring og den kulturelle barriere. Således vil den adfærdsmæssige risiko være større i lande, hvor PCA en har en begrænset erfaringsbase. Teknologi er vigtigt, men adfærdsændringer kan udvande besparelser i selv de bedste projekter. 27 PRINCIPPER

15 28 PRINCIPPER KEEPFOCUS OPMÆRKSOMHED I SIG SELV SKABER RESULTATER Figur Keepfocus a/s arbejder med energibesparelser gennem adfærdsændringer, Tabel som folk selv skaber. Keepfocus system giver løbende brugerne af en bygning information om alle typer forbrug. Keepfocus software fremstiller forbrugsdata i grafer, symbolik og tabeller, som gør sammenligningen intuitiv. alene det overblik resulterer som oftest i væsentlige besparelser når systemet er installeret. Light ord 10/12 typisk oplever kunderne en besparelse på el- og vandforbrug på omkring pct. og investeringen i et system er som oftest betalt tilbage på mindre end to år. Besparelsen sker vel at mærke alene gennem adfærdsændringer (slukke lyset, stoppe lækager, slukke for varmen, etc.). Det er væsentligt at notere sig, at denne indsats typisk sker, selv om den energiansvarlige ikke har økonomiske incitamenter til at belønne lavere energiforbrug. USIKKERHED OMKRING ADFÆRDSMØNSTRE HOS KOMMUNER Figur amplex a/s har demonstreret, at virksomhedens teknologi effektivt kan skaffe Tabel besparelser for kommuner i både Danmark og udlandet ved dæmpning og bedre styring af deres gadebelysning. Virksomheden kan relativt præcist estimere, hvor stor besparelsen vil være, så længe forudsætningerne ikke ændrer sig for meget. amplex har dog endnu ikke kastet sig over egentlige Epc projekter, da Light ord 10/12 man er usikker på kundernes adfærd. for at opnå dokumenterede besparelser er det naturligt, at man bliver nødt til at afgrænse belysningsområdet og specificere, hvilke pærer man sætter i gadelamperne. Ved at udstede en garanti på en besparelse kan man ende i en situation, hvor en kommune vil få økonomisk gevinst ved at skifte til billigere pærer med højere energiforbrug og dække de højere omkostninger via garantien. Bekymringen gør sig ikke gældende i Danmark, hvor man har tillid til at kunderne overholder deres kontraktmæssige forpligtigelser og hvor retssikkerheden er stor. risikoen er dog reel i udlandet, hvor amplex muligheder for løbende kontrol og håndhævelse er begrænsede. Andre usikkerheder Ud over usikkerhederne ved energibesparelsen vil en investering i Figurøget energieffektivitet også medføre andre risici: Tabel Dårligere komfort som følge af ændringer i indeklima, belysning etc. Lavere produktivitet som følge af dårligere/langsommere performance Fordele og ulemper Mistet produktion som følge af forsinket installationsarbejde Disse usikkerheder har ikke nogen direkte betydning for den realiserede energibesparelse, men må ses som væsentlige risikomo- HER SKAL DER STÅ NAVNET PÅ FIGUREN menter for kunden. Det er svært at se, hvile farver landene har. Kan man ikke Endelig er kundens betalingsevne en væsentlig usikkerhed, som inddele med færrer spring. vil Der blive behandlet separat i de følgende kapitler. er ikke plads til landenavne Figur TabelFordeling af risici og finansiering Essensen i EPC er at gøre det muligt for virksomheder at lave gode investeringer uden for deres primære forretningsområde uden at Fordele og ulemperpåtage sig ukendte risici. Lad os i udgangspunktet betragte risikoen omkring den økonomiske energibesparelse som en samlet risiko. Som tidligere vist, kan HER SKAL DER STÅ NAVNET PÅ FIGUREN den illustreres som differencen mellem det realiserede energiregning og den forventede udgift uden investeringer den såkaldte Det er svært at se, hvile farver baseline. landene har. Kan man ikke inddele med færrer spring. Der er ikke plads til landenavne 29 PRINCIPPER frem for en egentlig Epc-løsning med finansiel garanti benytter amplex sig af pilotprojekter, som typisk dækker flere bydele for at fastlægge den forventede besparelse. på basis af den observerede besparelse i pilotprojektet accepterer får kunden en fornuftig sikkerhed for at amplex løsning, hvis installeret i hele byen, vil kunne levere en givet besparelse. Nogle projekter vil medføre risici som er svære at vurdere, såsom ændringer i indeklima og forandret produktivitet.

16 BESPARELSEN ER IKKE KONSTANT Energiudgift Besparelse Besparelse Besparelse Tid Tid Figur 8 Figur 8 illustrerer ligesom figur 3 at energiudgiften som oftest ikke er en konstant størrelse og at besparelsen derfor også svinger over tid Hvis man ser på det samlede afkast fra et energiprojekt uden at tage hensyn til finansieringen, vil det kunne afbilledes således: DKK 4 Denne graf er dog reelt kun retvisende for projekter, som ikke kræver en investering eksempelvis adfærdsændringer såsom, at huske at slukke lyset eller andre banale tiltag. For alle energiprojekter, som involverer en investering, vil en ekstra parameter blive introduceret; finansieringsomkostningen eller kapitalomkostningen afhængig af finansieringskilden. Ved brug af egne midler til investeringen vil kunden skulle holde den realiserede besparelse op imod sine forrentningskrav (som Initiating the Change defineret af aktionærer og andre interessenter). Ved ekstern finansiering af projektet kan afkastet holdes op imod finansieringsomkostningen (for eksempel samlet ydelse på et banklån eller totalomkostning ved leasing). Kilde: XXXXXXXXX Det vigtige ved introduktionen af en kapitalomkostning er, at projektet ikke længere opleves som risikofrit: Såfremt den samlede besparelse er mindre end forventet og mindre end kapitalomkostningen har det således været en tabsgivende investering for virksomheden. 30 PRINCIPPER I EN VERDEN UDEN FINANSIERINGSOMKOSTNINGER Afkast Udgangspunkt Forventet besparelse Besparelse Figur 9 Figur 9 viser udfaldet fra et energiprojekt på et givet tidspunkt. Afkastet fra projektet er naturligvis direkte afhængigt af den realiserede besparelse. DKK 4 Initiating the Change I EN VERDEN MED FINANSIERINGSOMKOSTNINGER Afkast Udgangspunkt Forventet besparelse Besparelse Figur 10 er en gentagelse af figur 9, blot med tilføjelsen af finansieringsomkostninger, som indebærer at man kan tabe penge såfremt projektet genererer besparelser, som er mindre end finansieringsomkostningerne. Finansieringsomkostninger Figur PRINCIPPER Initia Ch GENNEMGÅENDE CASE i eksemplet fra introduktionen er den forventede besparelse = DKK 3,5 millioner Figur om året. Såfremt man realiserer en besparelse på DKK 3,5 millioner er dette Tabel naturligvis også virksomhedens afkast, når man ser bort fra investeringen. Figur Tabel Kilde: XXXXXXXXX Light ord 10/12 Fordele og ulemper HER SKAL DER STÅ NAVNET PÅ FIGUREN

17 GENNEMGÅENDE CASE Hvis virksomheden skal finansiere DKK 10 millioner over 4 år er det Figur ikke urealistisk at antage en årlige fast ydelse (finansieringsomkostning) på DKK 3 Tabel millioner, svarende til en rente på 7,8 pct. Såfremt projektet genererer den forventede besparelse på DKK 3,5 millioner realiserer virksomheden således et afkast på DKK 500,000. alle realiserede besparelser ud over 3 millioner vil være ren gevinst for virksomheden omvendt taber virksomheden forholdsmæssigt, Light ord 10/12 hvis besparelsen ikke når op på 3 millioner. Figur Tabel Fordele og ulemper GENNEMGÅENDE CASE Uden en pca løsning stod virksomheden over for et tab, hvis besparelsen Figur bliver mindre end finansieringsomkostningen på DKK 3 millioner. med en garanti på Tabel en besparelse på eksempelvis DKK 3,5 millioner har virksomheden ikke længere denne risiko for at tabe penge. Herudover kan virksomheden indgå en aftale om at dele besparelser ud over DKK 3,5 millioner med pca en. Virksomheden står således til at få et afkast på DKK 750,000, såfremt besparelsen bliver på Light ord 10/12 DKK 4 millioner eller med andre ord DKK 500,000 større end ventet. Ek Fordele og u 32 PRINCIPPER Som nævnt i det indledende kapitel accepteres denne risiko nemmere i andre investeringsprojekter, som relaterer sig til virksomhedens egentlige forretningsområde. EPC handler om at ændre denne risikoprofil, således at kunden slet ikke eller kun i begrænset omfang skal forholde sig til usikkerheden omkring energiprojektet. Dette kan grundlæggende gøres på to måder: Gennem garantier eller ved at overtage energiforsyningen til kunden. Ved garantier opnår kunden en sikkerhed for, at besparelsen opnås. PCA en vil således udstede en garanti (eventuelt suppleret af en bankgaranti) på at dække en eventuel difference mellem den garanterede og den realiserede besparelse. Således er kunden sikker på, at kapitalomkostningen dækkes. I praksis vil dette ske årligt gennem projektets levetid. GARANTERET BESPARELSE Afkast Garanteret besparelse kundens perspektiv Forventet besparelse Besparelse Figur 10 er en gentagelse af figur 9, blot med tilføjelsen af finansieringsomkostninger, som indebærer at man kan tabe penge såfremt projektet genererer besparelser, som er mindre end finansieringsomkostningerne. Garantiniveau Finansieringsomkostninger Figur 11 HER SKAL DER STÅ NAVNET PÅ FIGUREN Det er svært at se, hvile farver landene har. Kan man ikke inddele med færrer spring. Der er ikke plads til landenavne Afkast DKK 4 Initiating the Change FRA PCA ENS SYNSPUNKT Garanteret besparelse PCA ens perspektiv Reelt vil PCA en ikke løbe en risiko uden modydelse, så en mere realistisk graf ser ud som følger: PCA EN TJENER EKSTRA Besparelse Kilde: XXXXXXXXX Forventet besparelse Besparelse Garanteret besparelse PCA ens perspektiv Down-side Buffer Up-side Besparelse Figur 12 viser risikoprofilen fra PCA ens synspunkt. Differencen mellem den lovede besparelse og den realiserede besparelse skal fratrækkes det normale dækningsbidrag fra projektet. Såfremt besparelsen er større end ventet, kan PCA en også stå med en up-side. Dækningsbidrag fra energiprojekt Figur 12 Figur 13 viser at PCA en som oftest vil indlægge en ekstra buffer i indtjeningen fra et EPC projekt, for at modsvare risikoen denne løber. Dækningsbidrag ved performance contracting Figur 13 Dækningsbidrag typisk energiprojekt HER SKAL DER STÅ Det er svært at se landene har. Kan inddele med fær er ikke plads til la Initiat Ch 33 PRINCIPPER Initiat Ch

18 34 PRINCIPPER Ved at hæve sine marginer i forhold til almindelige projekter uden performance garanti opnår PCA en en ekstra buffer. Så længe projektet er tilstrækkeligt interessant for begge parter, gør denne ekstra margin ingen forskel. Ved garantimodeller inden for energiprojekter bør finansieringen altid ligge hos kunden. PCA en kan sagtens tilbyde finansiering til kunden, hvis kunden ikke har kapacitet til det, men hele formålet med garantien er, at give kunden sikkerhed for, at projektet kan forrente den finansiering, som benyttes. Ved den anden metode overtagelse af forsyningen ligger finansieringen naturligt hos PCA en. Overtagelse af forsyningsforpligtelsen er den oprindelige Energy Service Company (ESCO) model, hvor selskabet, som udfører energiprojektet, også finansierer det og efterfølgende overtager forsyningsforpligtelsen. Den juridiske struktur vil blive gennemgået i efterfølgende kapitler. Kunden stopper i dette tilfælde principielt med at betale sin almindelige energiregning til sit forsyningsselskab og betaler i stedet til PCA en (eller ESCO en). For at give kunden et incitament til at skifte omfatter PCA ens tilbud en lavere pris på energi i forhold til det nuværende set-up. For kunden er der således ikke tale om en garanti, men om en sænkning af den samlede energiregning. Kundens energiregning vil altså se således ud: ENHEDSPRISEN FALDER Energiregning Forsyning Kundeperspektiv Forventet besparelse Energiforbrug Før projekt Efter projekt Figur 14 Figur 14 illustrerer den samlede elregning for en kunde før og efter et forsyningsprojekt. Som grafen viser kan dette sammenlignes med at skifte til et forsyningsselskab med lavere priser. DKK 4 Initiating the Change Grafisk kan kundens afkast illustreres således: KUNDEN HAR EN SIKKER GEVINST Afkast Forsyning Kundeperspektiv GENNEMGÅENDE CASE Har virksomheden valgt at entrere med en pca, som tilbyder en forsyningsmodel, Figur i stedet for en garanteret besparelse, vil virksomheden ikke skulle bekymre sig Tabel om finansieringsomkostningen. Derimod vil kunden få et tilbud som indebærer at den får en mindre del (eks. 10 pct.) af besparelsen uanset, hvor stor denne er. i eksemplet fra før vil dette medføre en forventet gevinst på 10 pct. af DKK 3,5 millioner eller DKK 350,000. Light ord 10/12 Kilde: XXXXXXXXX Besparelse Forventet besparelse 0 Figur 15 For det enkelte projekt er der i en forsyningsmodel en gevinst som er afhængig af besparelsen, men som aldrig bliver til et tab for virksomheden. Derfor kaldes modellen også for delte besparelser. Forsyningsprojekter er den mest rene form for EPC, hvor kunden som udgangspunkt ingen risiko har. Initiat Ch 35 PRINCIPPER Ek Fordele og u HER SKAL DER STÅ Det er svært at se landene har. Kan inddele med fær er ikke plads til la

19 Omvendt har ESCO en eller PCA en den direkte risiko ved hele projektet. Denne risiko kan oftest minimeres ved forskellige kontraktlige forhold og selskabskonstruktioner, men som udgangspunkt ser afkastprofilen ud, som vist nedenfor. RISIKO OG AFKAST FOR PCA Afkast Forsyning PCA perspektiv Forventet besparelse Figur 16 Figur 16 viser at en forsyningsmodel fra PCA'ens synspunkt principielt er det samme som det første eksempel, hvor en virksomhed selv foretager en investering uden EPC. DKK Hvis der ikke er tale om EPC, vil kunden som udgangspunkt bære alle risici (ud over dem der er dækket af den almindelige fabriksgaranti på komponenter). Risici som PCA en påtager sig Inden for EPC står det klart, at PCA en skal stå inde for alle tekniske usikkerheder omkring projektet. Det vil med andre ord sige: Risikoen for at udstyret ikke fungerer eller bryder sammen Risikoen for at teknologien ikke er så effektiv, som ventet Risikoen for at det samlede projekt ikke genererer de forventede besparelser 4 36 PRINCIPPER Downside Besparelse Up-side Kapitalomkostninger/ finansieringsomkostninger Disse overordnede modeller for risikofordeling illustrerer de konceptuelle forskelle, men afspejler ikke de underliggende risici. Et generelt princip inden for enhver finansieringsaktivitet er, at risikoen skal bæres af den part, som kontrollerer/påvirker den, og dette bør også være udgangspunktet for fordeling af risici i forbindelse med energiprojekter. HVORDAN FORDELES RISICI Tekniske risici Sammenbrud Lav effektivitet Forkerte antagelser Vedligehold Eksterne risici Energipriser Vejr Force majeure Aktivitets risici Aktivitetsniveau Adfærd Figur 17 Figur 17 viser de forskellige risici som kan indvirke på den opnåede besparelse med en indikation af hvem der bør påtage sig hvilke risici. Vedligehold er en teknisk risiko, som ikke nødvendigvis bæres af Initiating the Change PCA en. I aftalen mellem PCA og kunde defineres det, hvem der har ansvaret for vedligehold. Den optimale fordeling afhænger af projektets integration med resten af kundens systemer og vedligeholdelsesrutiner. Forestiller man sig en optimering af en produktionslinje ved udskiftning af enkelte komponenter eller bedre Kilde: XXXXXXXXX kalibrering, er det oplagt at kunden fortsat har vedligeholdelsesforpligtelsen. Ved et ventilationssystem, som kunden vil outsource service på, er det derimod oplagt, at PCA en tager ansvaret. Såfremt kunden overtager vedligeholdelsesforpligtelsen, vil det være nødvendigt at definere eksakte standarder, da der som udgangspunkt ikke er interessesammenfald. Risici som kunden påtager sig I den anden ende af risikouniverset står det klart, at kunden skal bære usikkerheden i forhold til aktivitetsniveau. Dette skyldes, at Figur 16 viser det at ikke en forsyningsmodel fra PCA'ens umiddelbart er muligt for PCA en at vurdere, om kundens omsætning vil stige markant i fremtiden, eller om en bygning vil synspunkt principielt er det samme have som det langt færre arbejdsstationer i fremtiden. Som det senere vil første eksempel blive hvor beskrevet, en kompenseres der for rutinemæssige aktivitetsændringer i beregningen af baseline. Ikke-rutineændringer i aktivi- virksomhed DKK selv foretager en investering uden EPC. 4 teter skal der også kompenseres for, men de kan ikke på forhånd indregnes i baseline. 37 PRINCIPPER Risici som PCA en påtager sig Besparelsen Risici som kunden påtager sig Initiating the Change Fra kundens perspektiv er netop denne fordeling af aktivitetsusikkerheden den eneste konceptuelle ulempe ved garanteret EPC, fordi den mindsker virksomhedens fleksibilitet. Kilde: XXXXXXXXX

20 Lad os eksempelvis sige, at en kunde har investeret et anseeligt beløb i et energiprojekt med garanterede besparelser, og har finansieret dette i banken. I projektet er det forudsat, at kunden har en given produktionsvolumen. Efter investeringen er gennemført, og projektet leverer de planmæssige besparelser, er virksomheden imidlertid tvunget til at reducere produktionen på grund af ændrede markedsvilkår. Da besparelsesgarantien vil blive justeret for et mindre volumen og dermed mindre energiforbrug, er den opnåede besparelse utilstrækkelig til at dække ydelsen på bankfinansieringen. Såfremt denne situation vedbliver, ville virksomheden i princippet være bedre stillet ved ikke at implementere energiprojektet. Derfor fungerer garantiprojekter bedst i kundesegmenter, som ikke er cykliske. Baseline vil derfor næsten altid tage højde for graddage for boligprojekter, og energibesparelserne vil ofte blive garanteret i forbrug og ikke i omkostning (altså kilowattimer overfor kroner). Skønt dette er normen, bør man holde udgangspunktet for EPC for øje i fordelingen af disse risici. For boligprojekter er det naturligt, at kunden ikke bliver mindre eksponeret for vejr end tidligere, men ved udskiftning af energikilder, er dette ikke givet. Ved skift fra eksempelvis olie, strøm eller naturgas til små vindprojekter, solvarme eller solenergi bliver kunden udsat for en ny usikkerhed i forbindelse med energiprojektet. Kunden vil ikke kunne vurdere, om den nødvendige solindstråling eller gennemsnitlige vindhastighed er sandsynlig. Derfor er det naturligt, at PCA en overtager disse risici i forbindelse med sådanne projekter. 38 PRINCIPPER Adfærd er også en usikkerhed, der som udgangspunkt ligger hos kunden. Garantien eller forsyningsforpligtelsen omfatter en vis ydelse, og afvigelser herfra, på grund af kundens adfærd skal ikke ligge PCA en til last. vis vil man for et HV/AC system definere acceptable komfortniveauer, såfremt energibesparelsen skal opnås. Hvis kunden ændrer på temperatur eller drift, skal der kompenseres for dette i opgørelsen af besparelsen. Adfærd omfatter dog i lige så høj grad træning af kundens personale for at hindre energispild. I dette tilfælde er ansvaret ikke kundens alene men også PCA ens, hvis adfærdsmæssige ændringer udgør en del af den lovede besparelse. Risici som begge parter kan påtage sig Ud over vedligehold og adfærd, som ofte kræver nærmere definition, er de eksterne usikkerheder i princippet til diskussion: Energipriser Vejr Force majeure Som nævnt risikerer kunden som udgangspunkt udsving i energiprisen, før energiprojektet implementeres, og mange ser det derfor som naturligt, at kunden bærer risikoen på energiprisen. Der er dog en principiel problemstilling ved denne løsning: En garanti baseret på energiforbrug giver ingen sikkerhed til kunden for, at projektet kan tilbagebetales dette kan kun ske, såfremt garantien er fremsat i kroner og ører, således at forrentningen er forudsigelig. 39 PRINCIPPER Som udgangspunkt vil energiforbruget for et besparelsesprojekt være påvirket af de samme faktorer, som før projektet gennemføres. Når en bygnings energiforbrug eksempelvis svinger i takt med graddage (forskel i grader celsius på ude- og indetemperatur over et døgn), vil den også gøre det efter besparelsesprojektet, omend muligvis i mindre omfang. Ligeledes er kunden allerede før projektet eksponeret for svingende energipriser. Derfor er det naturligt, at kunden også påtager sig disse usikkerheder efter energiprojektet er gennemført. Ved svingende energipriser kan man forestille sig, at besparelsen i kroner bliver reduceret, fordi eksempelvis prisen på olie eller naturgas falder. Omvendt vil stigende energipriser forbedre forrentningen af energiprojektet. Samlet set skal denne principielle problemstilling dog ikke tages alt for alvorligt. Hvis energipriserne falder, vil virksomheden få en lavere samlet energiregning. Nettoeffekten på virksomhedens

Energy Performance Contracting Modeller for Finansiering af Energibesparelser. -Sælg resultater ikke udstyr

Energy Performance Contracting Modeller for Finansiering af Energibesparelser. -Sælg resultater ikke udstyr Energy Performance Contracting Modeller for Finansiering af Energibesparelser -Sælg resultater ikke udstyr Kolofon: Denne udgivelse er blevet til med økonomisk støtte fra Elforsk, Dansk Energis Forsknings-

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012 ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Juni 2014 Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Baggrund Der er ofte store økonomiske besparelser at hente ved energioptimering af erhvervsbygninger. Ved at foretage en engangsinvestering,

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Summary EPC Greve Kommune - skoler

Summary EPC Greve Kommune - skoler Summary EPC Greve Kommune - skoler I forbindelse med EPC-projektet i Greve Kommune har Siemens i perioden den 5. august til den 2. september 2009 gennemgået de resterende 11 skoler med henblik på energibesparelser

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Kristian Lyk-Jensen Udviklingschef Kort om SES SES forvalter: ca. 1,1 mio. m2 statsejede kontorejendomme, der udlejes til statsinstitutioner ca.

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt. Ventilation med varmegenvinding Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss ventilation med varmegenindvinding genanvender det meste af varmen,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk Danfoss One Én leverandør til alle dine indeklimabehov 1 Leverandør Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk Danfoss One er: Support i alle 3 faser specifikation, installation og after

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

ESCO. Kommune-erfa nr. 6

ESCO. Kommune-erfa nr. 6 Kommune-erfa nr. 6 ESCO Når en kommune gør brug af energitjenester, eksempelvis i form af energirenovering af bygninger, bliver det ofte kaldt for et ESCOsamarbejde. ESCO står for Energy Service Company

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Bent Kemplar www.kromannreumert.com/insights. Partner

Bent Kemplar www.kromannreumert.com/insights. Partner Bent Kemplar Partner W&I-FORSIKRINGER: AFDÆK RISICI VED VIRKSOMHEDSSALG Ethvert virksomhedssalg kan være forbundet med garantirisici og manglende fleksibilitet i forhold til rådighed over købesummen efter

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 1. oktober 2015 Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Journalnummer 65-651- 6506 Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende

Læs mere