Skæv dom. Dominoeffekt. De angste børn. Fremad i ryk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skæv dom. Dominoeffekt. De angste børn. Fremad i ryk"

Transkript

1 15. april årgang Dansk Psykolog Forening 7 Skæv dom En landsretsdom vil tvinge en psykolog til at opgive tavshedspligten. Skadevirkningerne kan blive uoverskuelige. Side 2/lederen Dominoeffekt Hjerneskadecentre lukker ét efter ét. Kommunerne sparer faglig kvalitet bort. SIDE 4 Fremad i ryk Dansk forskning: Ledelsesteam udvikler sig i ryk. Gode rammer hjælper på vej. SIDE 6 De angste børn De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. SIDE 10

2 15. april årgang Dansk Psykolog Forening En landsretsdom vil tvinge en psykolog til at opgive tavshedspligten. Skadevirkningerne kan blive uoverskuelige. SIDE 2/LEDErEn Hjerneskadecentre lukker ét efter ét. Kommunerne sparer faglig kvalitet bort. SIDE 4 Dansk forskning: Ledelsesteam udvikler sig i ryk. Gode rammer hjælper på vej. SIDE 6 7 De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. SIDE 10 LEDER Terapi finder sted i et fortroligt rum og må ikke få karakter af forhør med skjulte dagsordener.dominoeffekt mikrofoner og skjulte Skæv dom Fremad i ryk De angste børn Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Tavshed er guld Ø stre Landsret besluttede 4. april 2011, at en tidligere ansat psykolog ved Forsvaret skal bryde sin tavshed. Hun skal fortælle, om hun af sin klient, en tolk, er blevet præsenteret for billeder, der dokumenterer fangemishandling i forbindelse med overlevering af fanger til amerikanske soldater. Når det handler om noget så fundamentalt som tavshedspligten, skal vi passe på med at gøre det, vi hører og ser i praksis, til noget objektivt. Vi behandler jo vores klienters følelser og helt subjektive oplevelser. Hvordan skal vi gøre det til en ren sandhed? Det er klart uholdbart og vil, som en soldat sagde i et tv-interview, have betydning for, hvad klienterne fortæller psykologen. Vores tavshedspligt må rigtig nok i ganske få tilfælde vige for andre hensyn. I denne sag er det vores vurdering, at skadevirkningen langt overstiger udbyttet, og vi forstår ikke, hvorfor Landsretten finder psykologens forklaring afgørende nødvendig, når man i stedet kan gå til den primære kilde, tolken. Gradbøjer vi tavshedspligten, begynder vi at underminere fundamentet for hele vores virke. Tavshedspligten fylder ikke det store i vores dagligdag fordi den fungerer! men den betyder alt, når vi udfordres på den og tvinges til at tale, hvor der bør ties. Bestyrelsen har udtrykt støtte og opbakning til psykologen og skulle det inden en eventuel sag ved Højesteret komme til dagbøder, så betaler vi dem, indtil Højesteret har talt. Vi holder altså fast, for siden sagen i efteråret havnede på foreningens bord, er vi ikke er blevet præsenteret for oplysninger, der skaber grundlag for at pålægge den involverede psykolog at bryde sin tavshedspligt. Terapi finder sted i et fortroligt rum og må ikke få karakter af forhør med skjulte mikrofoner og skjulte dagsordener. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 8 Ti. 26/4 13/5 9 9/5 27/ /5 10/6 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Projekt om ADHD ADHD er den psykiske lidelse, som rammer flest skolebørn, idet mellem tre og seks procent har ADHD-symptomer. Men hvorfor bliver et stigende antal børn ramt af lidelsen ADHD, og hvordan får man stoppet den uden at proppe børnene med medicin? Et omfattende projekt i Region Hovedstaden skal være med til at levere svarene på det. Forskere vil følge børn gennem 11 år for at vurdere deres udvikling med fokus på en lang række og psykiske lidelser. Den store gruppe vil give adgang til viden om risikofaktorer og beskyttende faktorers betydning op igennem barndommen. - Ved 11-årsundersøgelsen kan vi sammenligne nuværende ADHD-symp tomer med tidligere symptomer. Vi undersøger, hvordan andre former for psykiske og fysiske helbredsproblemer påvirker trivsel og udvikling hos børn med ADHD, og den vej får vi en bedre forståelse for, hvordan sygdommen opstår og udvikler sig, fortæller Charlotte Eberhardt, der er læge i Region Hovedstadens Psykiatri. - Et ønskescenarie er, at disse undersøgelser ville munde ud i bedre prognoser for børn, som er i risiko for at udvikle ADHD. Når vi kender risikofaktorerne og ved, hvordan man kan beskytte børnene mod at udvikle sygdommen og mod de vanskeligheder, der følger med, kan vi måske blive bedre til at forebygge ADHD, siger hun til hospitalets nyhedsbrev. jc NY SUND- HEDSFAGLIG VIDENS PORTAL Del din sundhedsfaglige viden med andre i sundhedsvæsnet på det ny forum, som Danske Regioner netop har lanceret under navnet vis.dk. Vis.dk er for alle ansatte i sundhedsvæsnet på tværs af fag, og her kan psykologer, læger, sygeplejersker, sosu-assi stenter og andre med faglig relation til sundhedsvæsnet efterspørge, udbyde og finde ideer og erfaringer fra de mange projekter, der er i gang i sundhedssektoren. Ambitionen med portalen er ifølge regioner.dk at skabe bedre kvalitet, mere tilfredse patienter, gladere medarbejdere og mindre spild i det danske sundhedsvæsen. Desuden at gøre det nemmere og mere attraktivt at efterspørge og dele ideer, erfaringer og resultater på tværs af de regionale grænser. Brugerne bestemmer indholdet. Du kan oprette en personlig profil og følge andres. Eller en efterlysning, som andre kan svare på. Du kan oprette viden kort med kontaktoplysninger inden for projekt, metode/værktøj, erfaring, litteratur og et godt tip. Des uden kan du oprette faglige netværk, og dele dokumenter i stedet for at maile dem rundt. Du kan også oprette et netværk i forbindelse med fx et arrangement. nl Holger er fundet! Mediernes proportionssans og dermed vores bliver stillet til skue, når den lille historie møder den store. Tsunamien i Japan, atomlækken, udviklingen i den arabiske verden, Danmark i krig over for isbjørnen Knuts død og Holgers lykkelige genforening med forældrene. 13 sider med Holger i BT, dagen efter at drengen er fundet, får efterfølgende journalisten Ole Sønnichsen til at tage sig til hovedet i Politiken. Der følger en Holger-fanplakat med BT, og Sønnichsen må ty til grimme bandeord for at kunne være i sin krop. Heldigvis lander han på benene igen i sin kommentar: Trods de mange sider får historien først perspektiv om onsdagen, hvor man interviewer en psykolog og giver konkrete råd. Det lille perspektiv, som historien har, burde have været med fra starten. Tak. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 UDVANDING Hjerneskadecentre Kommunerne lukker centre for hjerneskadede for at spare, men mangler helt nødvendig viden om genoptræning af børn og voksne. Fagfolk og borgere advarer Folketinget. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 P å bare to år er mindst fire centre med speciale i at genoptræne folk med hjerneskader lukket. Et femte står til at lukke i Over hele landet gisper flere andre efter vejret. Centrene lukker, fordi kommunerne er holdt op med at henvise borgere til rehabilitering i andre kommuner. I stedet trækker kommunerne borgerne hjem til lokale tilbud. - Skader i hjernen kan resultere i en lang række ofte umiddelbart usynlige skader og komplekse forandringer, som påvirker personens muligheder for at klare sit arbejde og udfylde sin rolle hjemme. Det er ikke nok, at man kan tilbyde at træne lammelser eller sproglige vanskeligheder. Indsatsen skal være tværfaglig, siger Jesper Andersen, formand for Danske Neuropsykologer. En rundspørge til landets specialtilbud, som Netværk af Særlige hjerneskadetilbud gennemførte i december 2010, viser, at antallet af pladser er faldet med 25 procent fra 2009 til 2010, og udviklinger fortsætter. Både Hjerneskadeforeningen og Netværket beder nu Folketinget gribe ind. - Behandlingen kommer til at bestå af to gange to timer på en kommunal kondicykel. Det er det, vi hører, mange får tilbudt, og der hopper kæden af. Det er vigtigt at finde ud af, hvilket potentiale et menneske med hjerneskade har, og det kræver højt specialiseret viden, som meget få kommuner råder over, siger Hjerneskadeforeningens formand, Niels-Anton Svendsen. Og en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen bakker ham op: Kommunerne har utilstrækkelig neurofaglig viden, herunder viden om personer med erhvervet hjerneskades rehabiliteringsbehov og om eksisterende behandlingstilbud, hedder det i rapporten Hjerneskaderehabilitering fra lukker på stribe Over rammes hvert år Årligt indlægges over danskere med blodpropper eller blødninger i hjernen, mens små indlægges med hjerneskader som følge af kvæstelser. De fleste slipper uden varige men, men en del får hovedpine og svært ved at huske eller holde koncentrationen. 700 får svære hjerneskader efter ulykker, og flere har behov for rehabilitering for at genvinde både førlighed, sprog og kognitive evner. Mange kommer sig, men det kræver ofte en samlet indsats fra neuropsykologer, fysioterapeuter og specialpædagoger at rette op på komplekse fysiske, psykiske og sociale følger af hjerneskader. En gennemsnitskommune med indbyggere vil ifølge Videnscenter for Hjerneskade møde bare 66 borgere om året, der har behov for genoptræning efter svære hjerneskader. Det er ikke nok til at drive et højt specialiseret tilbud. Derfor må de fleste kommuner i dag tilbyde hjerneskadede borgere behandling i en anden kommune og betale for det. Den regning forsøger de økonomisk pressede kommuner nu at undgå. I stedet trækker de borgerne hjem til billigere tilbud. - Det her er ikke et spørgsmål om at reducere serviceniveauet en lille smule. Den udvikling, vi oplever nu, vil udradere hele rehabiliteringen af hjerneskader inden for et til tre år. Den ekspertise og de faglige miljøer, vi har opbygget over 25 år, forsvinder. Det kan blive dyrt i det lange løb, fordi udgifterne til mennesker, som ikke bliver genoptrænet, vil æde kommunernes økonomi op, advare Jesper Andersen. Tendens til afspecialisering Formanden for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg, Anny Winther, som også er borgmester i Rebild Kommune, siger, at det netop var en af tankerne bag Kommunalreformen, at nogle tilbud ville lukke, fordi der blev åbnet nye lokalt. - Hvis en kommune har 66 borgere med behov for rehabilitering, er der masser af funktioner, som kan tænkes ind sammen med andre forløb og anden neurofaglig viden, afhængigt af den enkelte borgers behov. Frem for at oprette specialtilbud til alle mulige behov, så samler vi tilbuddene, hvor vi kan det. - Kunsten i kommunerne er at lave en koordineret indsats i nærområdet, som trækker på de kompetencer, der er, og den faglige viden, man har. Her i Rebild har vi for eksempel et tæt samarbejde med taleinstituttet. I mindre kommuner er det vigtigt at gøre sig opgaven helt klart, og hvis man ikke har klienter nok, må man søge et større samarbejde. Kommunerne har drevet den del af genoptræningen, som ligger uden for sygehusene, siden amterne blev nedlagt med Kommunalreformen i Og her ligger årsagen til den udvikling, hvor kommunerne sparer på de dyre specialtilbud, mener formanden for Dansk Psykolog Forening: - Siden 2007 er flere af de specialtilbud, som amterne drev, faldet bort. Den gevinst, vi fik stillet i udsigt, om større og bæredygtige kommuner, har vi langt fra høstet. I stedet ser vi over hele linjen en stærk tendens til afspecialisering. Hvis ingen siger fra, risikerer vi at vænne os til discountløsninger, en ond spiral, siger Roal Ulrichsen. Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 LEDELSESUDVIKLING LEDELSE DER RYKKER Ledelsesteam udvikler sig i ryk, og de rette rammer kan hjælpe processen på vej. Det viser dansk forskning, som psykolog Anders Trillingsgaard fremlægger i en aktuel ph.d.-afhandling D u sidder til møde med de andre ledere. Strukturen er lidt løs, diskussionerne trækker ud. De samme tager altid ordet. Der bliver ikke rigtig truffet nogen beslutninger. Du ønsker dig tilbage bag skrivebordet for at tage hul på stakken af opgaver. Men pludselig sker der noget. Henrik kaster kuglepennen fra sig. - Jeg er faktisk ikke særlig god til at lede møder. Hvem vil tage over? Ulla stiller sig ved tavlen, laver en mødestruktur og styrer mødet. Og så kommer Peter på banen. - Jeg tror, vi skal forstå organisationens struktur på en anden måde. Hvad nu, hvis vi ser det sådan her Energien i lokalet stiger. Folk byder ind. Der bliver diskuteret og truffet beslutninger. Efter mødet er der en løftet stemning. Folk klapper hinanden på ryggen: - Godt arbejde i dag. Vi fik virkelig rykket. Supergod model, Peter. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Udvikling sker i ryk Vi kender det godt, oplevelsen af, at der pludselig sker noget nyt, som giver nye muligheder og for alvor rykker en gruppes samarbejde. Psykolog og konsulent Anders Trillingsgaard har set det ske mange gange i sit arbejde og satte sig for at undersøge fænomenet. Det blev til erhvervs-ph.d. en Udviklingsepisoder i ledelsesteam, som Anders Trillingsgaard forsvarede ved Aalborg Universitet i december Han har fulgt to ledelsesteam over seks måneder, mens de gennemgik forløb hos Udviklingskonsulenterne, hvor han selv arbejder. Forskningen viste, at udviklingsepisoder er et reelt fænomen. Teammedlemmerne kunne uafhængig af hinanden identificere en række episoder, hvor gruppens måde at arbejde på ændrede sig afgørende. Episoderne begynder med det, Anders Trillingsgaard kalder et brud. Et af gruppens medlemmer gør noget på en ny og anderledes måde. Hvis det bliver taget godt imod af teamet, kan det danne grobund for, at teamet løser sine opgaver på en mere effektiv måde. I udviklingsforløbene medførte de nye initiativer som regel, at teamet udviklede sig. Anders Trillingsgaard mener, det blandt andet skyldes, at der var konsulenter til stede. I virkelighedens verden kan det se anderledes ud. - Det er farligt at introducere noget nyt. Hvis man bryder et mønster, risikerer man, at det ender med at blive dårligt for teamet eller for én selv, siger han. - Derfor kan teammedlemmer være tilbageholdende med at introducere nye ideer, ligesom teamet kan være afvisende over for dem. Undersøgelsen viste da også, at bruddene kun fandt sted, hvis rammerne var egnede. Der var som regel en eller anden form for pres eller behov for at gøre noget anderledes, og der skulle være tid og mulighed for, at teamet kunne tage imod de nye ideer. Model for udviklingsepisoder Udviklingsepisoder forløber i fire faser: 1. Rammesætning Rammerne for mødet skal være egnede til at bryde de faste rutiner. Der skal være en eller anden form for pres eller behov for at bryde rutinerne, og risikoen ved at gøre det skal være lav. Man kan fx sikre, at der er god tid, og eventuelt at der er en konsulent til stede. 2. Brud En eller flere teammedlemmer gør noget på en ny og anderledes måde. Anders Trillingsgaard fandt fire typiske former for brud, men ofte vil der være flere forskellige brud i den samme udviklingsepisode: a) En ny form for mødeledelse. b) En person ændrer personlig stil ved for eksempel at sige mere eller mindre end sædvanligt. c) Teammedlemmerne bliver mere åbne over for hinanden. d) Der foreslås eller opstår en ny måde at tænke på fx en ny model. 3. Forhandling Forhandlingsfasen består af to underfaser: a) Differentiering personen holder fast i sin nye måde at gøre tingene på. b) Integration gruppen undersøger, hvordan den nye facon kan tilpasses gruppens arbejde. 4. Reparation Udviklingen slider på relationerne mellem teamets medlemmer. Episoderne afsluttes gerne med at de genetablerer relationerne for eksempel ved at lave sjov med hinanden. Tre enkle pointer Resultaterne fra undersøgelsen er blevet til en 30 sider lang teori om udviklingsepisoder i ledelsesteam. Men Anders Trillingsgaard er allerede på vej videre. Næste skridt er at omsætte den nye viden til brugbar praksis, og han har derfor udviklet en model med tre enkle pointer til ledere, der vil arbejde med deres team. Den anviser, hvordan lederne kan sætte nogle rammer op for teamet, der muliggør udviklingsepisoder. - Det handler først og fremmest om, at man skal give teamet tid til at blive trænet op. De skal begynde med nogle lette, men vigtige opgaver, og så skal man gemme de sværere og mere diffuse opgaver til senere. Dernæst skal man give dem tid til og mulighed for at lave en god struktur, for eksempel ved at tage på et se- PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Fokus på ledelsesteam Det er ikke tilfældigt, at fokus for undersøgelsen blev ledelsesteam. Anders Trillingsgaard ser et særligt potentiale i at kunne sætte fut i udviklingen hos netop disse team. Lederteam er sammensat af ledere fra forskellige afdelinger i en organisation eller virksomhed. Teamets arbejde skal sikre organisationens produktivitet og forhindre konkurrence og konflikt mellem afdelingerne. De har store og svære opgaver at løse, men tiden er knap. De mødes måske et par timer hver anden uge, og de er pressede af opgaver fra hver sin afdeling. De kender hinanden dårligt, og udskiftningen i teamene er stor. Teamene skal helst fungere hurtigt, og Anders Trillingsgaard har erfaret, at det sjældent bliver taget alvorligt, at de ikke kan løse store og svære opgaver fra dag ét. Kontakt: Ph.d.-afhandlingen kan rekvireres på Anders Trillingsgaard kan kontaktes på Udviklingskonsulenterne har til huse i Brabrand ved Århus. minar, hvor de lærer hinanden at kende og finder ud af, hvordan de organiserer sig bedst. - Og så skal de følge kernen i modellen for udviklingsepisoder. Differentiering, integration, reparation. Det er det åndedrag, der er, i de her udviklingsepisoder, siger Anders Trillingsgaard. Differentiering handler om, at én i gruppen tør gøre noget på en ny måde og holde fast i det i et stykke tid. Integration betyder, at gruppen tager sig tid til at finde ud af, hvordan den nye måde kan bruges og passes ind i gruppen. Reparation vil sige, at teamet efterfølgende tager sig tid til at reparere relationerne imellem medlemmerne. - Hvis de gør det her rigtigt, slår de sig lidt på det. Det går ud over relationerne. Derfor betyder reparationsfasen til sidst en hel del. At de lige klapper hinanden på skuldrene og siger: Godt gået, Johnny. Jeg synes bare, du er pissedygtig! Så bliver den enkelte person repareret. Og tit er der også reparation af teamet. Der bliver sådan en lidt overlykkelig stemning til sidst, hvor de bekræfter hinanden i, at de er gode. Ellers kunne de godt risikere at gå derfra med en fornemmelse af, at det er lidt besværligt. Konsulenten skaber rammerne Anders Trillingsgaard bruger også resultaterne fra undersøgelsen i sit eget arbejde som konsulent. Det har givet ham nogle mere præcise begreber til at forstå det, der foregår i teamene. - Det er en måde at være meget psykologisk om det i stedet for at tænke, at de skal igennem et bestemt program, nogle bestemte opgaver eller noget særlig teori. Mit ærinde er at skabe nogle rammer, hvor de kan bryde deres mønstre. Jeg sonderer terrænet og finder ud af, hvor der er nogle gode muligheder. Så forsøger jeg med tid, lokaler, og hvad jeg ellers kan finde på, at designe nogle rammer, der giver et incitament for at lave brud. - Det kan være, jeg gennem coaching af de enkelte medlemmer har fundet ud af, at der er en konflikt mellem to afdelinger. I de individuelle samtaler kan jeg gøre teamets medlemmer mere parate til at tage konflikten op. Jeg kan også direkte foreslå, at emnet drøftes på det næste teammøde. Den mulighed foreligger også, at Anders Trillingsgaard laver nogle små brud selv. Men hans erfaring er, at det kun virker halvt. Derfor vil han som regel nøjes med at foreslå, at én leder mødet, eller at teamet laver en dagsorden. Så er det op til teamet selv at finde ud af, om de vil gøre det og hvordan. For Anders Trillingsgaard er de nye begreber værktøjer, han kan putte i sin værktøjskasse som konsulent. De kan ikke stå alene, men skal bruges sammen med andre redskaber. Samtidig håber han, at de kan bruges til at udvikle fagområdet generelt, ved at andre konsulenter bruger dem og forholder sig kritisk til dem. På den måde kan de bidrage til at rykke udviklingen for den faggruppe, han selv er en del af. Charlotte Juul Sørensen, cand.psych., journalist SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 KLUMME Nummer i køen! N ej, så er det ikke mig, du skal tale med! Godt så Vi kender det alle sammen. Man har endelig fået kæmpet sig frem til den rigtige medarbejder. Og så viser det sig, at det er en kollega på et andet kontor, i en anden bygning måske endda i en helt anden by der i virkeligheden er den, som kan hjælpe én. Der findes ikke noget mere frustrerende. Indimellem gi ver man simpelt hen bare op. Og så når man aldrig frem til den rigtige medarbejder. Forestil dig så, at du er et barn. Måske endda et udsat barn, der er blevet tvangsanbragt og har mistet kontakten til dine søskende. Eller måske er du et barn, der er blevet smidt ud af skolen på et helt forkert grundlag. Nu skal du finde ud af, hvem der kan hjælpe dig. Hvor er det lige, du skal starte? Hvis vi i Danmark havde haft en børneombudsmand, som alle børn kendte til, og som højt og tydeligt talte børnenes sag, så var der ingen tvivl om, hvor man skulle starte. Hos børneombudsmanden! Her ville man nemlig blive taget i hånden og guidet igennem den jungle af blindgyder, man ofte kan havne i, når man prøver at få ret. I mange år har vi i Børnerådet anbefalet, at Danmark får en børneombudsmand. Og det er ikke bare en anbefaling, der er hentet ud af den blå luft. FN s Børnekomité har i snart 11 år sagt det samme: Danmark har brug for at sikre børns retsstilling gennem en børneombudsmand præcis som de gør det i Sverige og Norge. Den politiske velvilje har desværre ikke været stor. Socialministeren har så sent som i marts sagt, at behovet ikke er der. Hun mener, at danske børns retsstilling er beskyttet i et veludviklet og velfungerende system. Mon børnene i de talrige sager om omsorgssvigt som fx den i Brønderslev, hvor en hel børneflok levede under umenneskelige kår i årevis er enige med Socialministeren i det? Jeg tvivler! Det er ikke for børn! Desværre er det sådan, at de mekanismer, der skal sikre børn retfærdighed og beskyttelse, meget sjældent er gearet til at håndtere børns henvendelser. Derfor havner alt for mange børnesager på gulvet. Og ofte er det så indviklet at finde hoved og hale i systemet, at selv voksne giver op på forhånd. Socialministeren peger på, at alle børn på papiret har klagemuligheder i form af Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand. På papiret, ja! Men sagen er den, at kun ti børn i 2010 fandt vej til Ankestyrelsens klagesystem. Endnu værre så det ud for Folketingets Ombudsmand, hvor tre børn i 2010 klagede. Det er virkelig ikke for børn! Ankestyrelsen udfører et vigtigt og nødvendigt arbejde ingen tvivl om det. Men styrelsen er ikke en aktiv fortaler for børns rettigheder over for myndigheder og institutioner og taler som udgangspunkt ikke med børnene, når en sag bliver gennemgået. Papirerne bliver læst igennem, og der foregår en generel kontrol af, om reglerne er overholdt hvilket er godt og vigtigt. Men børnene bliver ikke hørt! Og børn har brug for og ret til at blive hørt. Og de har brug for hjælp til at finde rundt i systemets krinkelkroge. Derfor bør de have en børneombudsmand, som kan tale deres sag med autoritet og gennemslag. Som det er i dag, har vi ikke engang i Børnerådet mulighed for at hjælpe børn, der er kommet i klemme eller er faret vild i systemet. Ringer et barn, må vi henvise til kommunen eller et frivilligt rådgivningstilbud. Selv hvis vi får indtryk af, at der er noget galt, er det eneste, vi kan gøre, at lave en underretning. Vi kan ikke gå ind i sagen, bede om aktindsigt og på den måde se kommunen over skuldrene og guide børnene rundt til de rette instanser. Det skal der laves om på i en fart. For børnenes skyld så de ikke ender som nummer i køen! Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit. Formand for Børnerådet KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR modelfotos: bam/scanpix

11 BEHANDLING & FORSKNING BEHANDLING af børns angst De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. Angst hos børn og unge må alligevel tages alvorligt, sådan som man gør det på Angstklinikken i Aarhus. A ngstlidelser er en af de hyppigste lidelser i barndommen. Ifølge europæiske og amerikanske undersøgelser vil 2,5-5 % af børn og unge lige nu kunne diagnosticeres med en angstlidelse, og % af alle børn og unge vil på et tidspunkt i løbet af deres opvækst vil lide af alvorlig angst. En stor amerikansk befolkningsundersøgelse har vist, at halvdelen af alle voksne med angstlidelser debuterede med deres angstlidelse allerede i 11-årsalderen [1]. For unge mellem 18 og 28 år er angstlidelser glædeligvis netop blevet omfattet af praksisoverenskomsten. Imidlertid bliver angstlidelser i barne- og ungdomsalderen (op til 18 år) ofte ikke opdaget eller behandlet, og der er her i landet kun få systematiske behandlingstilbud til disse børn og unge. Deres problemer er typisk for lette for børnepsykiatrien, og i de pædagogisk-psykologiske rådgivninger er der sjældent og kun sporadisk ressourcer til at tilbyde angstbehandling. Børn med angst volder ofte ikke større problemer for skolen, medmindre de udvikler egentlig skolevægring, og deres vanskeligheder bliver derfor let overset. Der er desuden begrænset viden blandt forældre, pædagoger og lærere om børn med angstlidelser. En angstlidelse i barne- og ungdomsalderen er imidlertid ikke en banal tilstand, men kan fx betyde, at barnet eller den unge klarer sig dårligere i skolen, dropper ud af ungdomsuddannelser, har færre venner og fritidsaktiviteter, at problemerne er en stor belastning for familielivet, og at barnets livskvalitet nedsættes [2]. Angstlidelser forekommer ofte sammen med andre lidelser i barnealderen som ADHD og adfærdsforstyrrelser. Angstlidelser fluktuerer i barndommen, men det har vist sig, at et stort flertal af de børn, der har en diagnosticérbar angstlidelse, på et senere tidspunkt i livet enten vil have den samme angstlidelse, andre angstlidelser, depression eller misbrugsproblemer [1]. Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er børn med angst dyre; en hollandsk undersøgelse dokumenterer udgifter i forbindelse med børn med en angstlidelse, som er hele 21 gange større end for børn uden angst. Ubehandlet angst i barndom eller ungdom går altså ofte ikke over af sig selv. Derfor er der god grund til at tage angstlidelser blandt børn og unge alvorligt. Kan angsten behandles? Der er efterhånden solid evidens for effekten af kognitiv adfærdsterapi (KAT) til at behandle angstlidelser hos børn og unge [3]. Metaanalyser viser, at % bliver diagnosefri efter KATbehandling, mens det kun gælder % af børnene i kontrolgrupper. Effekten af behandling har vist sig at være stabil op til to år efter behandlingen. Der har ikke kunnet påvises forskelle i effekten for individuel PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 Case om Thea modelfotos: bam/scanpix Forældrene til en 11-årig pige, Thea, henvender sig til klinikken med ønske om behandlingstilbud. De fortæller, at pigen har store vanskeligheder med at komme i skole og at være i skolen uden forældrene. Hun reagerer med stærk angst på alle former for separation fra forældrene, i særlig grad moderen. Hun har aldrig prøvet at overnatte hos en veninde, besøger i fritiden kun en enkelt veninde, som bor i nabohuset og deltager fx ikke i børnefødselsdage i klassen. Thea er ellers en populær pige, som tit har kammerater hjemme hos sig selv og har grundlæggende gode sociale færdigheder i situationer, hvor hun ikke oplever angst, såsom sociale aktiviteter, hvor også forældrene deltager. Under det diagnostiske interview kommer det frem, at pigen ud over separationsangst opfylder kriterierne for generaliseret angst samt enkelt fobi for hunde. Thea og forældrene får tilbudt en plads i en gruppe. De arbejder med detektivtænkning i forhold til generelle bekymringer, og forældrene lærer at reducere deres tendens til at berolige barnet med velmenende forsikringer, men i stedet anvende sokratiske spørgsmål (detektivtænkning), så de kan lære pigen selv at komme frem til, at den frygtede situation ikke er farlig. Efterfølgende laves trappestiger, så Thea kan begynde at sove væk fra forældrene. Hun begynder med at være alene hjemme med sin søster om dagen i kortere perioder, hvilket gradvis udvides tidsmæssigt, mens tolerancen for at være væk fra forældrene øges. Første overnatning foregår hos naboveninden. Når hun ringer hjem til forældrene om aftenen, laver de detektivtænkning over telefonen, hvad der hjælper pigen til at gennemføre overnatningen. Når hun er hos veninden og bliver bekymret, laver hun bekymringssurfing, hvor hun tæller og benævner de ting, der er i rummet. Thea arbejder gennem forløbet med forskellige trappestiger og anvender hele vejen igennem detektivtænkning og bekymringssurfing. Hun lærer hurtigt selv at bruge teknikkerne i andre situationer. Hendes tiltro til egne evner forekommer at være øget væsentligt i forløbet, og hun går til sidst i skole som alle andre børn, om end hun stadig ind imellem oplever bekymringer. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 vs. gruppebehandling, og det er endnu uklart, om det øger effekten af behandlingen, at man inddrager forældre i behandlingen. Men forældreinddragelse ser dog ud til at øge holdbarheden af effekten, især for yngre børn. Dette tyder på, at tilstedeværelse af angst hos forældrene gør det svært at opnå et positivt udbytte af behandlingen. Imidlertid mangler der viden om, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at forsøge at hjælpe forældrene med deres egen angstproblematik, eller om det er tilstrækkeligt at arbejde med de opdragelsesmæssige konsekvenser af forældreangsten [4]. Et dansk projekt På Psykologisk Instituts Forsknings- og Undervisningsklinik, Aarhus Universitet, har vi siden 2009 tilbudt gruppebehandling til børn og unge med angst. Behandlingen er inspireret af Cool Kids, et australsk evidensbaseret manualiseret program, der bygger på kognitivt adfærdsterapeutiske principper, og hvor der er en høj grad af inddragelse af barnets forældre i behandlingen. Programmet er bearbejdet og oversat til dansk [5-7]. En opgørelse af de første 24 børn i alderen 8-12 år, som har gennemført programmet, viste, at 68 % af dem ikke længere opfyldte de diagnostiske kriterier for en angstlidelse tre måneder efter afslutningen af behandlingen, samt at der var store positive forandringer fra før til efter behandlingen på spørge-skemaer om barnets angstsymptomer udfyldt af både børn og forældre. Ud over forskning er det angstklinikkens formål at uddanne kommende psykologer. De studerende deltager over to semestre og får mulighed for at kombinere erfaringer med praktisk psyko- hdansk PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011: Allersidste pladser: ÅRSMØDE 2011 Interesserer du dig for, hvordan psykologi og samtid går hånd i hånd, så er du selvskreven LYKKERIDDEREN SELVREALISERINGENS INKARNATION som deltager i Dansk Psykolog Forenings ÅRSMØDE Her kaster vi lys på individualiseringen, trangen til at tage udgangspunkt i mig : What s in it for me. Det moderne menneske vogter over sin ret og sine egne valg, på bekostning af fællesskabet. Det mærker psykologen også i mødet med klienten/lykkeridderen. Angstlidelser i barne- og ungdomsalderen (op til 18 år) bliver ofte ikke opdaget eller behandlet, og der er her i landet kun få systematiske behandlingstilbud til disse børn og unge. logisk arbejde med forskningsbaseret indsigt, ligesom de kan få afprøvet deres personlige kompetencer. Undervisningen omfatter både teoretisk og praktisk indføring i at udrede angstlidelser og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af børn og unge med angstlidelser. De studerende trænes i skriftligt arbejde i forbindelse med forsamtaler, løbende klientjournaler samt afslutningsbreve, ligesom de skal udarbejde systematiske casestudier om klienter og deres familier i terapi-programmet. Klinikken tilbyder således de studerende mulighed for på et ÅRSMØDE 2011 afholdes torsdag den 12. fredag den 13. maj 2011 på Hotel Nyborg Strand. Læs mere om de 7 workshops, om plenumforelæsninger, om merit til specialistuddannelser, og om alt det praktiske på Det er absolut NU, du skal tilmelde dig. Meld dig ind i samtiden. Mød din lykkeridder. Vi ses i Nyborg. Årsmødegruppen PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Børnene belønnes med klistermærker for alle indsatser, de gør i forhold til angsten, og for deres aktive deltagelse i gruppen forskningsbaseret grundlag at dygtiggøre sig inden for den kliniske psykologs arbejdsområder samtidig med at klinikken med de studerendes hjælp kan indsamle og bearbejde store mængder data til forskningsmæssig brug. Behandling i angstklinikken I angstklinikken behandler vi grupper af børn og unge, som har blandede angstlidelser. Grupperne er alle ledet af kliniske psykologer samt et antal studerende, der fungerer som kontaktpersoner for de enkelte familier. I hver gruppe er tilknyttet 6 børn og om muligt begge deres forældre. Børn og forældre møder op til ti gruppesessioner, baseret på klassiske KAT-teknikker: tankeomstrukturering ( detektivtænkning ), gradueret eksponering ( trappestiger ) og adfærdseksperimenter, hvor der arbejdes med at opbygge tolerance over for følelsen af angst ( bekymringssurfing ). Forældrene deltager i behandlingen og modtager psykoedukation omkring angst, angstbehandling, og hvordan forældre-barn-interaktion kan vedligeholde og forstærke angst hos barnet. Der arbejdes også med assertionstræning. I selve sessionerne arbejder terapeuterne indledningsvis og afslutningsvis med den samlede gruppe samt skiftevis med gruppen af børn og gruppen af forældre. Børnene belønnes med klistermærker for alle indsatser, de gør i forhold til angsten, og for deres aktive deltagelse i gruppen (fx håndsoprækning). Målet er at motivere og forstærke hensigtsmæssig og angstreducerende adfærd. Hjemmearbejde mellem sessionerne er en central del af behandlingen, og i sessionerne hjælper vi familierne med at planlægge den kommende uges hjemmearbejde. Indtil videre er vi i gang med behandling af 24 børn i fire grupper; i maj begynder tre ventelistegrupper (18 børn), og vi regner med inden udgangen af 2012 at have inkluderet ca. 120 børn. I maj og juni 2011 har vi forsamtaler med børn og forældre til nye grupper, som vi påbegynder efter sommerferien. Mikael Thastum, cand.psych., specialist i sundhedspsykologi og Lisbeth Jørgensen, cand.psych., autoriseret Angstklinikken for børn og unge litteratur Forskningsprojekter Økonomisk støtte fra satspuljemidlerne og fra Trygfonden har gjort det muligt fra og med 2011 at ansætte to kliniske psykologer og sætte en række forskningsprojekter i værk: Randomiseret kontrolleret ventelisteundersøgelse af effekten af Cool Kids-behandlingsprogrammet. Naturalistisk undersøgelse af effekten af programmet i almindelig klinisk praksis. Undersøgelse af effekten af individualiseret behandling af de børn, der ikke har tilstrækkelig effekt af behandlingsprogrammet, ved brug af casestudie-metoden. Undersøgelse af effekten til angstbehandling til børn med ADHD med en komorbid angstlidelse. Undersøgelse af opmærksomhedsfunktioner hos børn med angstlidelser. Information til professionelle og familier om angstklinikkens behandlingstilbud kan ses på [1] Beesdo, K.; Knappe, S.; Pine, D.S. Anxiety and anxiety disorders in children and adolescents: developmental issues and implications for DSM-V. Psychiatr Clin North Am 2009 Sep; 32(3): [2] Rapee, R.M.; Schniering, C.A.; Hudson, J.L. Anxiety Disorders During Childhood and Adolescence: Origins and Treatment. Annu Rev Clin Psychol 2009 Jan 19;5(3): [3] Silverman, W.K.; Pina, A.A.; Viswesvaran, C. Evidence-based psychosocial treatments for phobic and anxiety disorders in children and adolescents. J Clin Child Adolesc Psychol 2008 Jan;37(1): [4] Creswell, C.; Cartwright-Hatton, S. Family treatment of child anxiety: outcomes, limitations and future directions. Clin Child Fam Psychol Rev 2007 Sep;10(3): [5] Lyneham, H.J.; Abbott, M.J.; Wignall, A.; Rapee, R.M. Cool Kids-programmet. Forældrenes arbejdsbog. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet; [6] Lyneham, H.J.; Abbott, M.J.; Wignall, A.; Rapee, R.M. Cool Kids-programmet. Barnets arbejdsbog. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet; [7] Rapee, R.M. et al. Cool Kids-angstprogram for børn. Terapeutens manual. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet; SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 FORSKNINGSNYT Indbildt syge går fejl af deres egen krop A dskillige undersøgelser har vist, at op imod halvdelen af dem, der går til læge med klager over alvorlige sygdomssymptomer, især smerter forskellige steder i kroppen, ikke fejler noget som helst ifølge selv nok så grundige, efterfølgende lægelige undersøgelser. Psykologiske undersøgelser har vist, at de pågældende selv er ganske overbevist om, at de fejler noget, endda ofte noget alvorligt. Man har talt om både indbildt syge og hypokondri, der i kraft af det latinske ord måske ikke virker så nedsættende. Men opfattelsen er altså, at der er tale om en psykologisk forstyrrelse, en fejlagtig opfattelse af sygdom, snarere end en kropslig forstyrrelse eller sygdom. I de senere år har man også forladt betegnelsen hypokondri, fordi man ikke med 100 % sikkerhed kan udelukke, at der kunne være tale om en reel sygdomstilstand, som man blot ikke kan afsløre med de nuværende undersøgelser. Man taler nu om dage om patienter med medicinsk uforklarlige symptomer (engelsk: medically unexplained symptoms, MUS). Personer med MUS udgør et stort problem i sundhedsvæsenet, fordi de koster dyrt i lægetid og laboratorieundersøgelser. Desuden er de ofte reelt handicappede af deres sygdomsoplevelse, så de har nedsat eller helt ophørt arbejdsevne. Det er en udbredt opfattelse blandt forskerne, at der bag de fleste tilfælde af MUS skjuler sig svære psykiske problemer, som patienterne ikke selv forstår eller vil tale om, så de i stedet udtrykker deres forpinthed ved at fokusere på og måske overdrive visse unormale eller smertende fornemmelser i kroppen. Denne opfattelse er blevet indirekte støttet af flere undersøgelser over psykologisk behandling af mennesker med MUS, hvor det har vist sig, at de ofte kan få det meget bedre og eventuelt slippe for deres sygdomsfornemmelse efter en afklaring og afhjælpning af de bagvedliggende psykologiske problemer. Men én ting er, at man ofte kan afhjælpe MUS med psykoterapi snarere end med medicinsk behandling. En anden ting er, hvad der kan være årsag til, at nogle føler sig syge i kroppen, når de efter alt at dømme snarere er syge i sjælen eller psyken. Det har der været gisnet meget om blandt psykologerne, der ofte har ment, at det kan have noget at gøre med familiemæssige påvirkninger under opvæksten. Man har måske som barn lært, at ingen hjælper, hvis man klager over psykisk pine angst eller nedtrykthed man bliver måske endda ligefrem skældt ud eller ydmyget. Man får anderledes god hjælp og omsorg, hvis man fortæller om kropslige sygdomssymptomer. FORskNINGSNYT Redaktionsgruppen: Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl på tlf , direkte: ) PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 FORSKNINGSNYT Selv om en person måske har lært på den ene eller anden måde at udtrykke en psykisk pine i form af kropslige symptomer, kan man undre sig over, hvordan nogle mennesker overhovedet kan komme til at opleve sådanne kropslige symptomer som ægte symptomer på sygdom, når de reelt ikke er syge. Dette spørgsmål har en belgisk undersøgelse kastet lys over. De ni læger og psykologer bag undersøgelsen havde fundet frem til 30 personer, der udpræget led af MUS, og 30 personer uden MUS, men med samme køns- og alderssammensætning. Alle 60 personer fik at vide, at de skulle gennemgå en vejrtrækningsundersøgelse, der kunne medføre visse symptomer i form af vejrtrækningsbesvær. Hver person skulle trække vejret gennem en slange tre gange i 150 sekunder hver gang. Første gang var slangen blot forbundet med luften i lokalet, så forsøgspersonerne indåndede altså ganske almindelig luft. Anden gang var slangen forbundet med en pose, således at forsøgspersonerne indåndede deres egen udåndingsluft, hvilket for de fleste medførte symptomer på åndenød, især i form af perioder med særlig heftig vejrtrækning, som om de pågældende hev efter vejret på grund af iltmangel. I den sidste periode trak forsøgspersonerne igen blot luft fra lokalet gennem slangen. Forsøgspersonerne var ikke selv klar over, hvad det var for noget luft, de fik ind gennem slangen, men naturligvis så man en stigende forekomst af symptomer på åndenød under den anden vejrtrækningsperiode (med posen). Da man ved hjælp af et specielt apparat kunne registrere hver periode med åndenød (altså særlig heftig vejrtrækning), kunne man for hver forsøgsperson se, om der var en klar sammenhæng mellem tiltagende iltmangel i anden periode og tiltagende forekomst af åndenød i samme periode. Denne sammenhæng fandt man også meget klart i gruppen af forsøgspersoner uden MUS; men i gruppen af patienter med MUS så man noget overraskende: Der var meget mindre sammenhæng mellem faktisk iltmangel og symptomer på åndenød! Der forekom med andre ord flere tilfælde af åndenød, hvor der ikke var reel iltmangel, og færre tilfælde af åndenød i de perioder, hvor der faktisk var tale om iltmangel. Forskerne konkluderer, at patienter med MUS i højere grad får sygdomssymptomer (her: åndenød) ud fra deres forventninger og forestillinger om at fejle noget (her: iltmangel) end andre mennesker, der reagerer mere direkte på den kropslige forstyrrelse. Dette fund harmonerer ganske godt med de hypoteser, man har arbejdet med ved psykologisk behandling af patienter med MUS, men nu er det altså mere videnskabeligt bevist, at de pågældende kan være i stand til at udvikle regulære sygdomssymptomer ud fra deres forventninger og forestillinger snarere end ud fra reelle, fysiologiske forstyrrelser. tn Kilde: Bogaerts, K., Van Eylen, L., Li, W., Bresseleers, J., Van Diest, I., De Peuter, S., Stans, L. & Decramer, M. (2010). Distorted symptom Perception in Patients with Medically Unexplained Symptoms. Journal of Abnormal Psychology, 119(1) Alexithymi og spiseforstyrrelser U nge kvinder har det tilsyneladende ikke nemt i disse år. Den generelle stigning i forekomsten af depression i de seneste årtier er særlig slem blandt unge kvinder, hvor man ser den største stigning i hyppigheden af lidelsesfuld depression; men desværre lider unge kvinder også i tiltagende grad af spiseforstyrrelser. Begrebet dækker især over to tilsyneladende modsatte forstyrrelser i spiseadfærden: Den ene er anoreksi (græsk: uden sult), hvor de pågældende næsten holder op med at spise. Men der er ikke noget i vejen med sultfølelsen hos disse kvinder. Deres problem er rent psykisk: De lider af en næsten grænseløs frygt for fedme og føler derfor selv, at deres tiltagende magerhed er fornem og attråværdig, selv om op til % af disse patienter i det lange løb dør af deres spiseforstyrrelser. Lidt mindre lidelsesfuld er bulimi, hvor man også ser unge med lange perioder med næsten ingen spisning. Til gengæld ser man også pludselige anfald af voldsom spiseadfærd, hvor patienten på kort tid indtager enorme mængder af mad som om den indre bremse på spisning (en bremse, som er helt kronisk ved anoreksi) pludselig brister og giver anledning til uhæmmet spisning, indtil kvinden (for det drejer sig næsten altid om kvinder) ikke kan proppe mere mad ned. Da disse kvinder også som regel stræber efter slankhed, foretager de sig ofte et eller andet efter spiseanfaldet, der forhindrer, at de tager på af ædegildet. Det kan være at stikke en finger i halsen og fremtvinge en opkastning, eller det kan være at tage store mængder afføringspiller eller at motionere voldsomt i længere tid. Disse forskellige ting kaldes tilsammen for vægtbegrænsende adfærd, og man skelner nu om dage mellem bulimi med vægtbegrænsende adfærd og bulimi uden vægtbegrænsende adfærd hvor bulimi så ofte fører til tiltagende fedme, der som bekendt også er et alvorligt både psykisk og fysisk problem. Forskningen peger på forskellige årsager til spiseforstyrrelser, blandt andet en stræben efter at leve op til de kvindelige idealer, der udvises af de fleste mannequiner, der som bekendt for det meste er (sygeligt) slanke. For at leve op til idealet vil de store piger eller unge kvinder ofte tvinge sig selv til ikke at give efter for deres sult. For dem, der udvikler anoreksi, lykkes det alt for godt. For dem, der udvikler bulimi, svigter selvkontrollen altså engang imellem og resulterer i de såkaldte ædeflip. En anden medvirkende årsag kan være spisevaner i den familie, pigen er vokset op i. Kvinder med spiseforstyrrelser er ofte vokset op i familier, hvor det ikke var almindeligt at spise aftensmad sammen, så pigerne oftere har været overladt til sig selv under spisningen. Nu viser en finsk undersøgelse en tredje ting, der kan medvirke til spiseforstyrrelser hos unge kvinder, nemlig alexithymi. Alexithymi (græsk: uden ord for følelser) er en psykisk tilstand, der karakteriserer visse voksne mennesker, som derfor kaldes alexithy- SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 FORSKNINGSNYT me. Man blev første gang opmærksom på dette psykiske særpræg, da man midt i 1900-tallet begyndte at udføre psykoterapi med patienter med visse kropslige sygdomme, fordi man mente, at der kunne ligge svære psykiske problemer bag. Det viste sig, at mange af dem under psykoterapien var næsten helt ude af stand til at tale om deres egne følelser, hvilket førte til, at man betegnede dem med begrebet alexithymi. I nyere tid har især canadiske forskere studeret dette fænomen grundigt og udviklet et spørgeskema, der ser ud til på en ganske troværdig måde at kunne måle et menneskes grad af vanskeligheder ved at forstå og tale om egne følelser. Spørgeskemaet kaldes Toronto Alexithymia Scale (TAS) efter universitetet i Toronto, hvor det blev udviklet, og indeholder udsagn som: Jeg lægger ikke meget mærke til mine egne følelser og Jeg taler aldrig med andre om noget med følelser. Folk, der scorer over en vis grænse ved dette spørgeskema, defineres som alexithyme. Den finske forskergruppe, der ville undersøge forbindelsen mellem alexithymi og spiseforstyrrelser, gav to spørgeskemaer til 800 store skolepiger i års alderen. Det ene spørgeskema var en finsk oversættelse af TAS, og det andet var et spørgeskema, som har vist sig egnet til at afsløre tidlige tegn på spiseforstyrrelser ved at spørge til dels allerede forekommende symptomer på spiseforstyrrelser, dels risikofaktorer for spiseforstyrrelser (som fx overoptagethed af det slanke kvindeideal). Ifølge undersøgelsen var 8,2 % af pigerne var alexithyme, og da man sammenlignede scoringen på spørgeskemaet for spiseforstyrrelser i denne gruppe med resten af pigerne, viste det sig, at de alexithyme piger havde scoret væsentligt højere på spørgeskemaet til måling af tegn på eller risiko for spiseforstyrrelser end de ikke-alexithyme piger. Fundet støtter en udbredt teori om, at der kan ligge følelsesmæssige problemer bag spiseforstyrrelser, problemer, som visse unge kvinder ikke kan tale om på grund af alexithymi, og som derfor forbliver uforløste og skaber forstyrret spiseadfærd. Det kan forekomme overraskende, at så mange store skolepiger lider af problemer med følelsesmæssig forståelse og kommunikation. Dette fund kan tilsyneladende støtte forslag om mere psykologiundervisning i de højere skoleklasser; en undervisning, der kunne give mulighed for, at unge, der har svært ved at forstå følelser og sætte ord på dem, kan lære dette gradvist i en tryg atmosfære i skolen. Man har også ment, at de mange depressioner hos unge kvinder på samme måde kunne forebygges med psykologiundervisning i skolen, hvor man i god tid kan lære, hvordan egne tanker kan styre ens indre følelser, og hvordan man kan ændre negative tankemønstre som kan føre til depression til mere positive tankemønstre, der kan føre til mere glæde og optimisme i tilværelsen. tn Kilde: Karukivi, M., Hautala, L., Korpelainen, J., Haapasalo-Pesu, K.-M., Liuksila, P.-R., Joukamaa, M. & Saarijärvi, S. (2010). Alexithymia and Eating Disorder Symptoms in Adolescents. Eating Disorders, Styrker motion intelligensen hos børn? M otion er måske ikke bare sund for kroppen, men også for intelligensen hos børn. Det tyder en lille canadisk undersøgelse i hvert fald på. De canadiske forskere arbejdede med et meget simpelt mål for børnenes intelligens, nemlig en såkaldt kompliceret reaktionstidstest, hvor børnene skulle reagere så hurtigt som muligt ved at trykke på forskellige knapper ved forskellige billeder, der blev vist på en tv-skærm. Selv om man tidligere har fundet god, men dog langtfra perfekt, overensstemmelse mellem børnenes intelligens som målt ved den sædvanlige intelligenstest og deres præstationer ved den komplicerede reaktionstidsprøve, så afhænger den sidstnævnte test dog ikke kun af intelligensen, men også af andre ting, som fx koncentrationsevnen. I den canadiske undersøgelse lod man to grupper 7-10-årige børn tage den reaktionstidstesten, og resultaterne for de to grupper var helt ensartede. Derefter lod man den ene gruppe motionere i 30 minutter, mens den anden gruppe så en film i samme tidsrum. Da man umiddelbart derefter igen udsatte de to grupper for reaktionstidstesten, viste det sig, at gruppen, der havde motioneret, klarede sig væsentlig bedre end gruppen, der havde set film. tn Kilde: Ellemberg, D. & St.-Louis-Deschênes. (2010). The effect of acute physical exercise on cognitive function during development. Psychology of Sport and Exercise, Kan man træne sin selvbeherskelse? V i kommer alle ud for små eller store konflikter mellem bør og har lyst til. Man har lyst til at tømme en pose snacks ved tv, men man bør holde igen for vægtens skyld. Man har lyst til at gå i biografen med vennerne, men man bør blive hjemme og læse lektier. Man har lyst til at råbe skældsord til sin ægtefælle, men man bør tale roligt og ordentligt om tingene osv. Man kan sige, at sådanne konflikter handler om følelser kontra forstand: Man føler en heftig lyst til at gøre noget, men forstanden siger, at det er bedst at lade være, eller forstanden siger, at man bør gøre noget, men man føler en inderlig modvilje mod at gøre det. I det store og hele beror de menneskelige samfund og den menneskelige civilisation på, at vi løser disse konflikter til fordel for forstanden: Vores store hjerner er i artsudviklingen blevet fantastisk dygtige til at forudse konsekvenserne af den ene eller anden handling på PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 FORSKNINGSNYT langt sigt, og det sætter os i stand til at overvinde primitive følelser og opføre os hensigtsmæssigt, både til fordel for os selv og andre. Selvbeherskelse betyder, at man kan styre sig selv ved at overvinde impulsive, følelsesmæssige adfærdstendenser og lytte til forstandsbetonede grunde til at opføre sig på den ene eller den anden måde. Selvbeherskelse er altså (sædvanligvis) en god ting for individet og samfundet. De mennesker, der mangler selvbeherskelse, får ofte problemer med fx overvægt, stofmisbrug, alkoholisme, kriminalitet og utilstrækkelig uddannelse. Adskillige undersøgelser viser, at selvbeherskelse ikke er medfødt. Selv om man kan have en medfødt tendens til stærk eller svag selvbeherskelse, spiller miljøet efter alt at dømme den største rolle. Med miljø tænker vi her især på opvækstmiljøet. Der er i adskillige undersøgelser påvist en sammenhæng mellem opdragelse og senere evne til selvbeherskelse hos børnene, når de bliver voksne. Børn, hvis forældre enten har været meget eftergivende eller meget fraværende under børnenes opvækst, har ofte problemer med selvbeherskelse som voksne. Men der har ikke været mange forskere, der har interesseret sig for, om erfaringer i voksenlivet kan ændre noget på vores evne til selvbeherskelse. Denne mangel på viden har en forsker fra New York nu rådet lidt bod på, idet han har påvist, at vi som voksne kan træne vores evne til selvbeherskelse, fuldstændig ligesom man kan træne en muskel til at blive stærkere! Den amerikanske forsker inddelte en stor gruppe forsøgspersoner i fire grupper, som alle fire skulle løse en daglig opgave i løbet af to uger. De to af grupperne skulle i løbet af de fjorten dage hver dag træne deres selvkontrol på følgende to måder: Den ene træningsgruppe skulle hver dag afstå fra at spise snacks og søde sager. Da stort set alle voksne amerikanere spiser sådanne ting, var det temmelig krævende for selvbeherskelsen i denne gruppe at undlade at spise de fristende madvarer hver dag i fjorten dage. I den anden træningsgruppe fik forsøgspersonerne udleveret en håndfjeder, der benyttes af sportsfolk til at træne håndmusklerne. Forsøgspersonerne i denne gruppe skulle hver dag træne to gange, således at de hver gang skulle klemme fjederen så meget, de orkede, og holde den spændt så længe, de kunne. En øvelse, der også ville stille store krav til personernes selvbeherskelse. De to andre grupper var kontrolgrupper, der ikke blev trænet i selvbeherskelse. Den ene gruppe skulle blot skrive dagbog i ti minutter hver dag, og den anden gruppe skulle dagligt løse nogle få og lette regneopgaver, der ikke krævede nogen anstrengelse eller viljestyrke. Efter de to uger testede forskerne graden af selvkontrol hos de fire grupper. Hver person blev sat foran en skærm med to trykknapper. Når der kom et x til syne på skærmen, skulle forsøgspersonen kigge på dette x, og kort efter kom der en cirkel enten til venstre eller til højre for x et. Opgaven gik nu meget simpelt ud på at trykke så hurtigt som muligt på knappen til venstre, når cirklen var til venstre, og på knappen til højre, når cirklen var til højre. Det skulle der selvfølgelig ikke meget selvbeherskelse til. Men for netop at tilføje et moment af selvbeherskelse i opgaven, var forsøgspersonen instrueret i ikke at trykke på nogen af knapperne, hvis der kort før x et lød en tone i en højtaler. Denne tone signalerede altså, at forsøgspersonen skulle undlade at give efter for impulsen til at trykke på en af knapperne, og forsøgspersonernes evne til ikke at trykke, når tonen havde lydt, blev af forskeren taget som et mål for deres aktuelle evne til selvbeherskelse. Det viste sig faktisk, at den målte selvbeherskelse var klart bedre i de to grupper, der havde trænet selvbeherskelse i fjorten dage, end i to grupper, der havde udført andre opgaver, der ikke krævede meget selvbeherskelse. Forsøgspersonerne i de to første grupper havde også dagligt angivet, hvor meget de havde anstrengt sig for at løse den stillede opgave, og det viste sig videre, at de forsøgspersoner, der havde anstrengt sig mest og dermed var bedst trænet i selvbeherskelse, også var de, der var allerbedst til at styre sig selv i reaktionstidseksperimentet. Forskeren mener på baggrund af disse resultater, at man måske kan benytte sådanne træningsformer ved psykologisk behandling af patienter med svigtende impulskontrol, fx personer, der har svært ved at styre deres lyst til stoffer, alkohol, mad, vold eller kriminalitet. tn Kilde: Muraven, M. (2010). Building self-control strength: Practicing self-control leads to improved self-control performance. Journal of Experimental Social Psychology, Personlig vækst efter krigsdeltagelse D et er velkendt, at der kan opstå psykiske skader efter udsendelse som soldat i krigshærgede lande. Der kan op stå en PTSD-lidelse, hvor den pågældende især lider af vedvarende uro og nervøsitet, uhyggelige ufrivillige minder om krigen, tendens til at undgå alt, der minder om krigen, og desværre også en svækkelse af positive følelser, så glæden ved livet bliver mindre. En undersøgelse over engelske soldater fandt, at ca. 3 % af de hjemvendte soldater havde alvorlig PTSD, mens en dansk undersøgelse har fundet lidt højere tal på 5 %. Nu viser en amerikansk undersøgelse over hjemvendte fra Afghanistan, at man ud over negative virkninger af krigsdeltagelse også til en vis grad kan tale om positive eftervirkninger i form af personlig vækst, som handler om, at man føler, at man på visse områder har udviklet sig positivt efter krigsdeltagelsen. De soldater i undersøgelsen besvarede et omfattende spørgeskema om, hvad de efter hjemsendelsen havde oplevet af negative og positive eftervirkninger. Der blev faktisk berettet om adskillige positive eftervirkninger. Selv om man ikke kan sætte SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 FORSKNINGSNYT en fast grænse for, om der var indtrådt personlig vækst eller ej, så kan man dog ud fra undersøgelsen sige noget om, på hvilke områder der især blev berettet om positive eftervirkninger. Det drejer sig især om følgende fem områder: 1) Bedre relationer til andre mennesker, især bedre venskaber. 2) Oplevelse af nye muligheder i tilværelsen. 3) Oplevelsen af at være blevet en stærkere, mere modstandsdygtig person. Disse tre positive eftervirkninger var relativt almindelige hos de hjemvendte soldater. Herudover kom 4) en bedre evne til at glæde sig over livet. 5) En oplevet positiv forandring på det åndelige plan, hvilket dog var den mest sjældne af de fem former for fremskridt. tn Kilde: Lee, J.A., Luxton, D.d., Reger, G.M. & Gahm, G.A. (2010). Confirmatory Factor Analysis of the Posttraumatic Growth Inventory with a Sample of Soldiers Previously Dployed in Support of the Iraq and Afghanistan Wars. Journal of Clinical Psychology, 66(7) Motion mod stress på arbejdet S tress i arbejdslivet ser ud til at udgøre et stort og stigende problem i nutidens samfund, ikke blot med hensyn til den psykiske trivsel, men også med hensyn til den fysiske sundhed, idet stress og især langvarig stress på mange måder kan skade det fysiske helbred. En af de ting, der ofte bliver anbefalet som kur mod stress, er motion, som ud over den rent fysiske sundhedsvirkning også formodes at kunne bidrage til en højere grad af efterfølgende psykisk afslapning og velvære. Men virker det? Er der sammenhæng mellem motion i dagliglivet og den generelle oplevelse af stress i tilværelsen hos personer, der er udsat for stressende arbejdsvilkår? Det spørgsmål har et tysk-svejtsisk forskerhold forsøgt at besvare for nylig ved at undersøge sammenhængen mellem motion, stress og stressbetinget sygdom hos 533 ansatte i det svejtsiske politi. Man fandt ikke nogen særlig stærk forbindelse mellem graden af daglig motion og graden af oplevet stress på arbejdet. Men man fandt to andre interessante ting: For det første viste det sig, at selv om der ikke var nogen særlig forbindelse mellem motion og oplevet stress, så var der en stærk forbindelse mellem motion og stressbetingede sygdomme, fx højt blodtryk, mavepine m.m. Jo mere motion, des mindre stressbetinget sygdom. Forskerne mener, at det måske beror på, at de undersøgte politibetjente kan være tilbøjelige til at ignorere eller forklejne deres oplevede stress på det psykiske plan, så de mere reagerer med stresssymptomer i kroppen. For det andet fandt man, at den motion, der (tilsyneladende) modvirkede stress-relaterede sygdomme, især var den moderate form for motion, mens den mere anstrengende og heftige form for motion ikke havde så klar en sundhedsfremmende virkning. tn Kilde: Gerber, M., Kellmann, M. Hartman, T. & Pühse, U. (2010). Do exercise and fitness buffer against stress among Swiss police and emergency response service officers? Psychology of Sport and Exercise, Hvilke voldelige videospil giver mere vold? T idligere undersøgelser tyder på, at mennesker, der spiller mange voldelige videospil, kan risikere at blive smittet af den voldelige aktivitet på pc-skærmen, så de også bliver mere voldelige ude i virkeligheden. Nu viser et nyt eksperiment af en østrigsk og en engelsk forsker, at dette især gælder, hvis man spiller et voldeligt videospil, hvor man kan identificere sig med den voldelige figur, man styrer under spillet. I et eksperiment lod man to grupper af forsøgspersoner spille det samme voldelige videospil, men for den ene gruppe var det indrettet således, at den person, de spillede i spillet, var formet efter dem selv med hensyn til køn, alder og til en vis grad med hensyn til udseende. Den anden gruppe spillede med en figur, der var ubestemmelig med hensyn til køn og alder. Det var altså den første gruppe, der kunne formodes at ville identificere sig med den voldelige person. At dette virkelig betød noget for den efterfølgende tendens til aggression eller vold mod andre fremgik af et efterfølgende eksperiment, som forsøgspersonerne ikke vidste havde noget med det foregående at gøre. I dette efterfølgende eksperiment skulle forsøgspersonerne tilberede smagsprøver til en anden forsøgsperson, og de fik at vide, at de kunne bruge lige så meget chili i retten, de ville, men de skulle være klar over, at blot en lille smule chili kunne være næsten smertefuld for den, der skulle smage på retten. Herefter tog man mængden af chili i retten som mål for tendensen til aggression mod den ukendte forsøgsperson og det viste sig faktisk som forudsagt af teorien, at den gruppe, der havde identificeret sig med den voldelige figur i videospillet, benyttede så meget mere chili i retten, at det næsten kun kunne opfattes som udtryk for øget aggressivitet. tn Kilde: Fischer, P., Kastenmüller, A. & Greitemayer, T. (2010). Media violence and the self: The impact of personalized gam-ing characters in aggressive video games on aggressive behavior. Journal of Experimental Social Psychology, PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 Alderdo på tredje klasse SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

BEHANDLING. af børns angst

BEHANDLING. af børns angst SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR. 7 2011 modelfotos: bam/scanpix BEHANDLING & FORSKNING BEHANDLING af børns angst De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. Angst hos

Læs mere

Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt PSYKOLOGISK INSTITUT Ansøgning om forlængelse/permanentgørelse af en 2-årig bevilling til behandling af børn og unge med angstlidelser fra Socialministeriet

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Angst hos børn og unge

Angst hos børn og unge PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER MENNESKELIGE, FAGLIGE OG ORGANISATORISKE UDFORDRINGER VEJEN SEPTEMBER 2016 CAND.PSYCH. STEEN GULDAGER, SOCIALPSYKOLOGISK CENTER INDHOLD Vilde og tamme problemer

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere