6 Interviewerens styring 6 gennem spørgsmålet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6 Interviewerens styring 6 gennem spørgsmålet"

Transkript

1 6 Interviewerens styring 6 gennem spørgsmålet Der er som nævnt mange måder, hvorpå spørgsmålene i et interview styrer den interviewedes adfærd. I det følgende skal vi se på de mange former for styring, der kan udrettes gennem spørgsmålsdesign alene. Styring af emne Først og fremmest styres IE gennem spørgsmålets udpegning af et emne for vedkommendes tale. Og siden spørgsmålet udgør første pardel af et turpar, der stærkt lægger op til et svar som anden pardel, så er det mærkbart fraværende ( noticeably absent ), hvis dette svar udebliver. Det gør et sådant udeblevet svar på det emne, som spørgsmålet udstikker, til et forklaringsproblem for IE (Schegloff 1972). Det berettiger endvidere IR til at stille spørgsmålet igen eller på anden måde at forsøge at få IE til at svare (Heritage 1984:248). Og så giver det publikum materiale til at bedømme IE som undvigende eller som én, der har noget at skjule. Med så digre konsekvenser er der derfor sjældent tavshed i et interview, og IE vil ydermere forsøge at få sin respons på spørgsmålet til at se ud som om, at den besvarer det (Clayman 1993, Clayman forthc. refereret efter Heritage 2000a:13). Og når IE åbenlyst gør noget andet end at besvare spørgsmålet, så vil denne ofte gøre et stort stykke arbejde for at legitimere det: Løkkegaard Jelved L: ja velkommen marianne jelved (0.4) ø:h ve du er kende (.) a jeres profetier er gjort til skamme, J: nej, (1.0) L:.hh ((varer 0.5s)) hva er det hvad er det så de:r (.) galt siden de:r så mange her [åbenbart] J: hva er det hvad er det så de:r (.) galt siden de:r så mange her [det vi ser] L: >ikk ka [sky][de]< rigtigt J: >ikk ka [er] [(?)] J: jamen (.) de:t er (0.3).h >altså de:t< så morsomt for mig å se (.) de der klip (0.2).hh (0.5) fordi det vi:ser jo (.) hvordan: (0.2) dar er skabt et billed som 96 REPLIK TIL JOURNALISTIKKEN

2 orvhodet ikk svarer (.) til det (.) samlede billede (0.3) vi ønskede at gi. (0.3) la mar gi et eksempel..hhh hvis vi sir ja elr sa ja (0.8) så vill alen virksomhederne (0.2) hvert år (.) spa:re (0.4) godt å vel tre milliarder kroner, (0.6) i vekselomkostninger å kurssikring, (1.6) det bar en af faktorerne (0.5) hvis vi nu forestillede os a vi vill køre gra:tis over sto:rebæltsbroen (1.0) så svarede det til: (.) a vi betalte storebæltsbroen tebage (0.5) over otte år med de sparede vekselomkostninger (1.3) de:t jo ikk- gra:tis (0.8) å si: nej Her svarer Jelved ikke på spørgsmålet, men kritiserer i stedet mediernes behandling af stoffet og giver så et eksempel på, hvad slags profetier det var, regeringen dengang kom med, og som nu bliver udlagt som en skræmmekampagne. Når hun ikke svarer på spørgsmålene, så er det fordi, de giver udtryk for en præmis om, hvordan problemet ser ud, og hvis hun svarer på det, så kan hun kun bekræfte præmissen eller ty til metatale, se afsnittet Bevise interviewerens påstand i kapitel 8 side 180. Et interview vil aldrig være neutralt, men IR kan være mere eller mindre velvilligt indstillet over for IE eller dennes standpunkt. I det følgende skal vi kort beskæftige os med de decideret fjendtlige spørgsmål, inden vi går videre med styringen af IEs handlinger. Fjendtlige spørgsmål Nogle spørgsmål kan være født fjendtlige. Det kan ske via deres design, hvad dette kapitel hovedsagelig handler om. Det kan imidlertid også være pga. emnet for spørgsmålet. Særligt nedrige spørgestrategier, er, hvad der er blevet kaldt spalter, gafler og kontraster (Heritage 2000a:33f). Det fjendtlige består her i et forsøg på at afsløre IE som værende i modstrid med eller måske endda i åben konflikt med sit bagland (spalter) eller som værende selvmodsigende ved at stille IE i et dilemma (gafler). Der kan ligefrem være tale om spaltejagt og spidden med gafler. Et gaffeldilemma kan fx bestå i at konfrontere IE med forskellige af vedkommendes udtalelser, der lader til at være uforenelige. Det kan også bestå i at drage konsekvenser af forskellige udtalelser, hvor disse er modstridende eller på anden måde besynderlige. Eller fjendtligheden kan fx bestå i at skabe en kontrast mellem IE og en rosværdig tredjemand, der kommer til at stå som moralsk forbillede, som IE ikke kan undsige, men på den anden side heller ikke kan have stående som INTERVIEWERENS STYRING GENNEM SPØRGSMÅLET 97

3 kontrast til sig selv (Smith 1978 iflg. Heritage 2000a:38). Det kan man se mange eksempler på. Teknisk designes disse spørgsmål som alle mulige andre, fx ved hjælp af polaritet, formulationer, problematiske præsuppositioner og udsagn at forholde sig til. Jeg vil derfor ikke gå nærmere ind i de fjendtlige spørgsmåls design her, men har valgt blot at vise et eksempel, så man kan se, hvad der er tale om for en type spørgsmål. Efter at have fået konstateret, at IE ser sig selv som ikke-kommerciel og mediekritisk, så falder dette spørgsmål fx: Hagen Brandt CH: SB: CH: i de sidste ti dage i danmark sammen med hitlisten det hedder steffen brandt, ritt bjerre gaard å:: bente junc ker ik =ja. du har jo været her og der og alle vegne nu når I skal komme med jeres med jeres nye plade å hvis vi så fører spørgsmålet over på det (1.2) du er altså selv en del af det (0.6) ik (1.2) v- skal man det for at sælle en ny plade I sig selv er der vel ikke noget odiøst i hverken spørgsmålets indirekte anklage eller den handling, der omtales. Men i lyset af IEs moralnormer er det stærkt problematisk, fordi han (Steffen Brandt) fører sig frem på samfundskritik, mediekritik og foragt for småborgerskabet og dets sociale ambitioner. Så er det en stærk anklage at blive beskyldt for at udnytte det mediecirkus, man er modstander af, når bare man selv har fordel af det. Overordnet kan man identificere følgende typer af spørgsmål, der er fjendtlige på grund af deres emne: et moralsk dilemma anklage for inkonsistens i IEs udtalelser (vendekåbe?) anklage for inkonsistens i IEs holdninger (selvmodsigende eller uharmonisk?) anklage for diskrepans mellem udtalelser og holdninger (dum, ulv i fåreklæder eller er blevet tvunget til at stikke piben ind?) anklage for diskrepans mellem udtalelser og adfærd (løgner?) anklage for diskrepans mellem udtalelser og ståsted (opportunist eller ulv i fåreklæder?) anklage for diskrepans mellem adfærd og ståsted (hykler?) anklage for disharmoni i den gruppe IE tilhører (splid?) anklage for konflikt mellem IE og den gruppe IE tilhører (ud til bens eller undertrykt?) 98 REPLIK TIL JOURNALISTIKKEN

4 kontrast mellem IEs adfærd og en moralsk set bedre tredjemand som IE ikke kan undsige kontrast mellem IEs adfærd og vedtagen norm (pamper, døgenigt, miljøsvin, forbryder osv.?). Fælles for disse er en orientering mod inkonsistens, diskrepans og konflikt. Det være sig modsætninger i IE selv, mellem IE og dennes bagland eller mellem IE og samfundet. Styring af handling Ikke bare emnet bliver fastlagt for IE gennem spørgsmålet, men også den interaktionelle handling, som vedkommende skal udføre. Selv når IE besvarer spørgsmålet, men ikke udfører den handling, IR har bedt vedkommende om, så giver det IR ret til at forny anmodningen om at udføre denne handling i et nyt spørgsmål. Den interviewedes handlinger Eksempler på forskellige handlinger, som IR udbeder sig af IE, kan være at: udtrykke enighed bedømme bekræfte indrømme tilstå benægte afkræfte oplyse lægge afstand til tredjemand udtrykke uenighed tage imod kompliment forholde sig til at blive sat på en piedestal. Se bare i de følgende eksempler. INTERVIEWERENS STYRING GENNEM SPØRGSMÅLET 99

5 Blive sat på piedestal: Strand Engell KS: [hvor-hvor]-hvordan tolker du så den kendsgerning,.h at du er gået fra: at ha: fået.h syvogtres procent a: de: personlige stemmer hos de konservative, til nu, det var i firåhalfems, til nu at ha fået treåhalfjers procent af de personlige stemmer.h. ALTSÅ et forholdsmæssig stø:rre: andel af de personlige stemmer. hvordan tolker du det? HE:.h arh men alså nu sidder jeg ikke å-å:e næ:rlæser meningsmålinger, og sir nå:m:n det betyder så det, det bety[der] KS: betyder så det, det bety [MEN] det er jo ikke meningsmålinger, det er jo det faktiske valgresultat ikk Stærkt rosende omtale lægger op til, at den anden skal udtrykke uenighed med bedømmelsen eller lægge afstand til den, hvad denne IE også gør. Men handlingen fastholdes så af IR som en redegørelse for fakta, som IE bare skal have en mening om. Anklage: Hagen Brandt CH: du har jo været her og der og alle vegne nu når I skal komme med jeres med jeres nye plade å hvis vi så fører spørgsmålet over på det (1.2) du er altså selv en del af det (0.6) ik (1.2) v- skal man det for at sælle en ny plade Her anklages IE for at være en medieluder, der ukritisk løber efter mediernes pibe for at komme så meget som muligt i medierne for at kunne sælge så mange plader som muligt. En anklage har præference for at blive mødt med en benægtelse, og det er da også, hvad IE bruger sin taletur til. Interviewerens handlinger Årsagen til, at IE ikke bare skal svare på bestemte spørgsmål, men også udføre bestemte interaktionelle handlinger gennem sine svar på disse spørgsmål, er, at spørgsmålene heller ikke selv bare er spørgsmål. Der udføres også en lang række forskellige interaktionelle handlinger gennem de spørgsmål, der bliver stillet (Schegloff 1984, 1995). Eller omvendt formuleret: Der udføres en lang række interaktionelle handlinger i en samtale, herunder i interviews, men i interviews skal de alle udføres gennem spørgsmål og svar. Man ser derfor spørgsmål, der udfører handlinger som at (cf. Drew 1992:477): 100 REPLIK TIL JOURNALISTIKKEN

6 anklage miskreditere beskylde forsvare udfordre bestride bedømme rose ære I foregående afsnit sås netop eksempler på IR-handlinger, der var henholdsvis en konfrontation gjort som kompliment, og en anklage/beskyldning gjort som spørgsmål til information. Styring af svarets form Som om det ikke var nok at få fastlagt emne og interaktionel handling, så kan spørgsmålet også fastlægge formen for svaret. Forskellige spørgsmålsdesign giver forskellige grader af begrænsninger for den interviewede. Ja/nej-spørgsmål og polære spørgsmål Et ja/nej-spørgsmål lægger således op til et svar i form af et ja eller et nej, og et polært spørgsmål lægger op til, at IE skal udforme sit svar som én af de opstillede muligheder (Heritage 2000a). Se fx nedenfor: RBC: BM: Christensen Mikkelsen brian mikkelsen, du er kon servativ, du er jo varm fortaler for den lov..hhh ka du forklare? (.) annemette og lena hva det er der er galt med dem?, (0.2) Selvfølgelig kan jeg det..hhh altså Nu ser dette svar meget uproblematisk ud, men det er det ikke, eftersom det altid er uheldigt for politikere at ende med at stå og fortælle, hvad der er galt med vælgerne. INTERVIEWERENS STYRING GENNEM SPØRGSMÅLET 101

7 OT: (Thisted-Straarup) jamen du sir du sir jo at det a det primært skal komme aktionærerne til goe=altså hvor går pengene hen:=går DE TIL AKTIONÆRERNE ELLER GÅR DE TIL KUNDERNE (.) Denne stærke begrænsning for svaret gør sådanne spørgsmål til et hyppigt konfliktområde mellem IR og IE. Hvis IE nægter eller gør noget andet, end IR beder denne om, så kan IR forfølge det, og det kan føre til en tilspidset konflikt mellem IR og IE. Det er, hvad der sker i følgende uddrag: Løkkegaard Jelved L: ja velkommen marianne jelved (0.4) ø:h ve du er kende (.) a jeres profetier er gjort til skamme, J: nej, (1.0) L:.hh ((varer 0,5s)) Her var det meningen, at IE skulle have sagt ja, og når hun frejdigt siger nej og uden at behandle det som noget, der kræver en forklaring, så ved IR ikke, hvad han skal sige. 1,5 sekunder er meget lang tid, især lige efter at interviewet er blevet åbnet. Resten af interviewet former sig som et forsøg på at hente dette ja hjem (mere om dette senere). Et ja/nej-spørgsmål lægger ikke nødvendigvis op til, at ja et eller nej et skal komme lige med det samme, og kun det, men hvis ikke det kommer i løbet af svaret, så har IE et forklaringsproblem, og IR kan komme efter ham eller hende. Hv-spørgsmål I forhold til ja/nej-spørgsmål og enten/eller-spørgsmål så giver hv-spørgsmål meget mere snor til den interviewede (Heritage 2000a). Se bare følgende eksempel, hvor Straarup bliver spurgt om risikoen for at miste kunder ved fusionen med BG Bank: Boserup Straarup CB: hva vil i gøre ved det? PS: (0.8).h ja vi vil forsøge at ekspedere dem vi ha:r øh så godt at de får lyst til at blie der 102 REPLIK TIL JOURNALISTIKKEN

8 I nogle tilfælde er et hv-spørgsmål så bredt, at næsten hvad som helst, som IE siger, bare det holder sig til emnet, lever op til det, som IR beder om: SK: PS: SK: PS: SK: PS: Kaster Straarup.hh når man læse:::r ø:hahh aviserne (.) her til morgen så ka man sige der:: langt overvejende er en en lidt negativ reaktion=der er mange kunder øhder er forbrugerråd og som øh videre som er meget skeptiske overfor om det her bliver alt for stort å uperson ligt hva hvordanø:::hh= =[ja det har jeg set det] =[ ser du det ] ogø: men der er dog osse (0.4) positive kommentarer (0.5) men man kan sige der er ligesom en frygt for at en stor (0.3) effektiv virksomhed den ik behandler kunderne ordentligt (0.3) ja (0.2) og de:t ø: (0.2) det ka man være sån lidt trist til mode over fordi det er faktisk forkert (0.4) ((fortsætter)) Her bliver IE spurgt om, hvad han siger til de blandede anmeldelser af sin milliardfusion. Det kan han stort set svare, hvad han vil, på. Spørgsmål med forord Flerenhedsspørgsmål, der indeholder et til flere deklarativer før interrogativet, kan i høj grad anvendes til at sætte en dagsorden for det efterfølgende svar (Heritage 2000a:12f). Og det kan være en kompleks, stram og til tider problematisk dagsorden. KS: Strand Engell ºnejº.h men SÅ-så-så-så-SÅ: vil jeg sån set godt spør dig om hva du så syns om den måde som-som diskussionen kører på? jeg vil godt li:ge vise dig et klip med e:n af de:, øh: konservative: ungdomsoprørere som han-han er blevet kaldt, jens heimburger, som e:r blevet valgt ind i folketinget ve:-ved det her valg ØH: HAN har FLERE gange, fordi han har været direkte adspurgt a: adskellige journalister, har haft mulighed for at sige: JA JEG SYNES at per stig møller er den bedste, og den mest fremragende formand det konservative folkeparti ka få. du ka li prøv at se her hvordan det gik i to, t v aviser i fredags. (1.3) INTERVIEWERENS STYRING GENNEM SPØRGSMÅLET 103

9 ((der vises to videoklip m. Heimburger)) KS:.h hva sir du i rollen som gruppeformand, til e:t: øh nyvalgt folketingsmedlem, som ikke ka: åbenbart finde ud af at sige fuldstændigt klart og præcist, at han støtter per stig møller? Her kan Engell have svært ved at undgå at lægge sig ud med enten Heimburger og alle, der taler for ytringsfrihed og åbenhed, eller med Møller og alle, der taler for loyalitet og opbakning til den valgte ledelse. Gennem forordet kan spørgsmålet legitimeres over for IE og publikum ved, at dets nyhedsværdi og relevans betones. Der kan endvidere formidles en baggrund, der gør IEs efterfølgende svar mere signifikant for publikum. Forord kan desuden anvendes til at udelukke potentielle svarmuligheder og således begrænse IE til at producere bestemte andre svar. Der kan fx stilles et spørgsmål med så stærk svarpræference, at en ellers oplagt svarmulighed ikke kan vælges af IE. Via forordet kan IR også stille et dilemma op for IE at forholde sig til. Det ser man fx, når politikere forsøges holdt fast på modstridende udsagn. Spørgsmål med indbygget svarpræference Nogle spørgsmålsdesign har en klart indbygget præference for et bestemt efterfølgende svardesign (Heritage 2000a:24f). Termen præference skal som tidligere nævnt forstås strengt teknisk. Den har ikke noget med personlig præference at gøre, altså hvad IR fx selv godt kunne tænke sig, at IE svarede. Det er en teknisk term, der går på enten noget sekventielt eller noget designmæssigt (Pomerantz 1984, Sacks 1987/1973, Schegloff 1988). Rent sekventielt har en invitation fx præference for en accept, og en bedømmelse af noget har præference for en enighedsmarkering. Rent designmæssigt så skelner man mellem, om en respons leveres prompte og utvetydigt (præfereret) eller forsinket, omstændeligt og med omsvøb (dispræfereret). De mest oplagte eksempler på spørgsmål med indbygget svarpræference er ja/ nej-spørgsmål, der som navnet antyder lægger op til et ja eller et nej, samt polære spørgsmål, der lægger op til, at en af de tilbudte valgmuligheder vælges. Pointen ved spørgsmål med indbygget svarpræference er, at hvis IE vil gøre noget andet end det efterspurgte, så kræver det mere af vedkommende. Han eller hun skal være mere vågen, anstrenge sig mere og typisk forklare sig mere. Typer af spørgsmål inden for denne kategori er: 104 REPLIK TIL JOURNALISTIKKEN

10 Ja/nej-spørgsmål: IE skal svare ja eller nej. Polære spørgsmål: IE skal vælge en af to. Spørgsmål med indbygget negativ polaritet: IE skal svare nej. Interrogativer med negativ syntaks: IE skal udtrykke enighed eller bekræftelse. Deklarativ + tag: IE skal udtrykke enighed/uenighed. Spørgsmål med sikkerheds- eller styrkemarkører som ærligt talt, helt ærligt, i virkeligheden, egentlig : IE skal sige noget andet end vedkommende plejer at stå for eller skal komme med en indrømmelse. Spørgsmålsforord med præference for bestemte svar: IE skal erklære sig enig/ uenig i konkrete udsagn. Spørgsmålspecifikation med præference for bestemte svar: IE skal erklære sig enig/uenig i et konkret udsagn. Hvad de sidste to typer angår, så kan spørgsmålsforord (designet deklarativ + interrogativ) og spørgsmålspecifikationer (designet interrogativ + deklarativ) lægge op til, at IE skal levere bestemte svar, fx erklære sig enig/uenig i konkrete udsagn. Problemet i at kunne gøre det er, at det kan være farligt at lægge sig op ad dem, der har fremsat det pågældende udsagn, selv om det er et fornuftigt udsagn (Heritage 2000a:31). Et eksempel på det kunne være, hvis man spurgte en aborttilhænger, om ikke han eller hun er bekymret over grænsen op til 20 uger. Erklærer vedkommende at være bekymret, så risikerer han eller hun at få problematiseret sit synspunkt vedrørende abort og lægge sig ud med sit bagland, og erklærer vedkommende ikke at være bekymret, så er der risiko for at fremstå som uetisk, kold og kynisk, og så kan vedkommende vanskeligt tale sin sag. Dette spørgsmålsdesign anvendes især, når en talsmand for et bestemt synspunkt er nølende over for at forfægte det (Heritage 2000a:32). Et eksempel på et spørgsmål med indbygget negativ polaritet kan ses her: Grunnet Poulsen HG: JP: er det så ik ke å sælge et budskab på falske forudsætninger (0.4) jo det der må ikke assåe det vil jeg beklage Interrogativer med negativ syntaks opfattes ofte af IE som et udtryk for, at IR fremsætter et synspunkt, hvorfor IE reagerer med at erklære sig uenig med vedkommende eller på anden måde tager vedkommende til indtægt for noget. Det er det følgende et eksempel på: INTERVIEWERENS STYRING GENNEM SPØRGSMÅLET 105

11 MF: SK: MF: SK: MF: SK: MF: SK: Fugl/Thisted Camre/Krarup øh tror du ikke (0.7) og det kan godt være >det er et ledende spørgsmål< men tror du ikke der er en risiko for (0.3) når man taler (0.2) nedladende om folk (.) igen og igen.h så bliver det til sidst legalt å forfølge dem og til allersidst kan man os slå dem hj[el] man os slå dem hj[det] dog det har vi [set i verdenshistorien] det har vi [ mette fugl, det dog] pragtfulgt å høre= =jeg har i de tyve år sn[art jeg har tale om det] her =jeg har i de tyve år sn[det var ik meningen].h været forfulgt næsten bogstaveligt.h øøøh med mordtrusler og nedværdigende tilte:ler å fanden å hans pumpestok.h mens jo øh enhver.h dansker i det hele taget der har været kritisk er blevet forfulgt på samme måde [.h m]ed dette forfulgt på samme måde [mm] infa:me rendestensudtryk racisme.h danskerne er jo det hjertligste å venligste folkefærd.h øøh der jo overhovedet ikke tale om der den mindste trang til at genere folk.h der er kun omsider tale om.h at danskerne begynder at se i øjnene at dette kan ikke fortsætte.h og det vil sige man begynder at forholde sig kritisk.h til det.h der på længere sigt betyder landets ødelæggelse.h å så når de folkelige nødråb begynder at komme frem.h så blir det straks mistænkliggjort på grund af forkerte ud [tryk] Her er IE så fræk at sammenligne Holocaust med sine egne problemer med at blive respekteret i debatten. Retorisk set er det dog snarrådigt gjort, og IR har mistet styringen. I sådanne situationer risikerer IR at sætte sin formelle neutralitet over styr. Og det uanset, om vedkommende forsøger at flygte ind i den igen ved at fremhæve, at det bare var et spørgsmål. Selve det, at IR er nødt til at påpege dét, er tegn på problemer. Spørgsmål med sikkerheds- eller styrkemarkører har præference for, at IE siger noget andet, end det vedkommende plejer. IR beder så at sige IE om at dykke ned under den overflade, han eller hun normalt befinder sig på, og indrømme, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig, nemlig sådan som IR fremstiller det. På den måde skulle der ske én af to ting: Den ene mulighed er, at der falder et skæl fra IEs øjne, eller vedkommende gør en indrømmelse. Den mulighed er meget sjældent 106 REPLIK TIL JOURNALISTIKKEN

12 forekommende i medieinterviews, fordi IE ofte er en professionel talsmand for et synspunkt og derfor ikke sådan lige skifter standpunkt. Den anden mulighed er, at IE tvinges til at forsvare sit standpunkt bedre. Denne mulighed er den mest sandsynlige. Strategien fungerer på den måde, at hvis IE først har sagt A, og IR derefter spørger, om han eller hun helt ærligt mener A, så kan IE ikke bare nøjes med at svare ja. En forklaring eller et forsvar vil være mærkbart fraværende. Siden relevansbetingelserne gør, at man ikke bare kan sige det samme en gang til, så er IE nødt til at komme med en ny forklaring, og eftersom den første ikke var overbevisende, så skal den ny være bedre 11. Denne spørgsmålstype falder under den kategori, som nogle kalder pseudokritiske spørgsmål. Spørgsmålets design fremstiller IR som en kritisk journalist, der ikke godtager den første den bedste forklaring; men det udretter ikke nogen form for dybdeboring eller kritik, fordi det er ret let at affeje spørgsmålet eller bruge det til at gentage sit standpunkt. Det ses tydeligt i situationen Løkkegaard- Jelved: Løkkegaard Jelved L: ja velkommen marianne jelved (0.4) ø:h ve du er kende (.) a jeres profetier er gjort til skamme, J: nej, (1.0) Styring af publikums tolkning Det er også IR, der via kontrollen over spørgsmålene har mulighed for at kontrollere de tolkninger, der danner sig hos publikum. Det er naturligvis ikke en tankekontrol, men IR kan i høj grad lægge op til bestemte tolkninger. Det sker på flere måder: Spørgsmålenes præsuppositioner Uanset deres design indeholder spørgsmål en række præsuppositioner. Hvis ikke de gjorde det, så måtte spørgsmålene blive lange og omstændelige. Det letter kommunikationen at kunne forudsætte noget bekendt og underforstået, og derfor 11.Man kan dog også se spørgsmål med sikkerheds- eller styrkemarkører anvendt til at få et lidt livligere interview, hvor IR spiller kvik for at få lidt pingpong. INTERVIEWERENS STYRING GENNEM SPØRGSMÅLET 107

13 er præsuppositioner ikke i sig selv problematiske. Det potentielt problematiske består i indholdet af præsuppositionerne. De præsuppositioner, der er indeholdt i spørgsmålene, kan være mere eller mindre eksplicitte, uanset spørgsmålenes design. De kan være mere eller mindre banale, og de kan være mere eller mindre fjendtlige. Præsuppositionerne fungerer kontekstualiserende for spørgsmålet og dermed også for svaret. En præsupposition kan være mere eller mindre indlejret i spørgsmålet. Graden af indlejrethed kan ses af, om IE er i stand til at adressere de pågældende præsuppositioner og samtidig svare på spørgsmålet (Heritage 2000a:20). Kan det lade sig gøre, er de mindre indlejrede, end hvis IE kun kan beskæftige sig med spørgsmålets indeholdte præsuppositioner ved at undlade at svare. Lettest er det, hvis IE kan imødegå præsuppositionerne og stadig levere det svardesign, som spørgsmålet lægger op til. Boserup Straarup CB: (0.4) hvåfor den her fu sion. hva skal vi bruge de her store mastodontbanker til? PS: (0.5).h ja hvis man sammenligner danske bank efter fusionen med hva vi ser i udlandet= så er danske bank ikke nogen voldsom stor, (0.4) bank (0.7) vi er stor i danmark: (.)»jeg tror det er meget vigtigt os for danmark«at man har en stor finansiel virksomhed. (0.4) men vi gør det fordi at vi ka tjene nogle flere penge (0.2) det ka gi os nogle bedre pro dukter, og det ka gi oss (0.6) nogle bedre (0.3) eller nogle gladere aktionærer» om du vil «Her præsupponerer IR, at den nyligt gennemførte fusion er futil, siden det ikke er klart, hvad man skal bruge så store banker til, og negativ, siden det har ført til en mastodontbank, og mastodont konnoterer noget negativt. Hertil svarer IE først på det sidste, at banken reelt ikke er så stor, når den sammenligner sig med sine ligemænd internationalt, og derefter på det første: at fusionen faktisk har gavnlige konsekvenser for kunderne. Svaret er designet som en forklaring, der lægger op til at svare på spørgsmålet direkte, men trods formatet anvendes det til at tilbagevise begge præsuppositioner. 108 REPLIK TIL JOURNALISTIKKEN

14 Lidt sværere er det, hvis der skal svares med et andet design, hvad det følgende er et eksempel på. Men i begge tilfælde er der tale om at svare på spørgsmålet. Grunnet Poulsen JP: HG: JP: de:t faktisk meget mere end en kro::ne, (0.2) folk gir når de gir os en kro:ne..hh fordi mæ den (0.6) eh- med det bi drag (0.4) i hånden.hh jamen (.) så er det osse skal vi sige en anvisning te politikerne om den folkevilje som findes derude=de: re:de til,.hhh ja du kan næsten sige at det er en stemme seddel (0.2).h at en bidragyder er jo osse en vælger, (0.4).h å en bidragyder der siger det her vil jeg ikke finde mig i=det her vil jeg være med til å gøre noget ved,.hh det gir os rygstødet til (.) å bruge de penge mange mange gange=å få hjælp, (.) for eksempel gennem *eh (.) regeringen. (0.2) derfor er de der bidrag jo utrolig meget værd.= =jam kan jeg så være grov å si:ge? at hvis jeg gir e:n krone i en indsamling=så kan jeg være sikker på at der blir taget ti kroner a min skattepeng, (0.6) nj a:h det ka da godt være? men det ka da osse godt være at du vil være gl ad for det. ikke? Her præsupponerer IR (HG), at bidragyderen bliver snydt, når han eller hun giver til nødhjælp. IE svarer på spørgsmålet om det tekniske i skattekronerne, der følger bidragskronerne, og stiller samtidig spørgsmålstegn ved præsuppositionen. Svardesignet er ikke præcis, som der lægges op til i spørgsmålet ( ja eller ja, sådan kan du godt udlægge det eller ja, det har du ret i ). I stedet svares svagt modstræbende med et udtrukket njah og et endnu mere modstræbende det ka da godt være, hvorefter der påbegyndes en modargumentation, som består i at vende det negative til noget positivt. I svaret på den tekniske del viser IE med sin modvilje, at han godt har fattet den negative præsupposition, og at han ikke er glad for den, men at han svarer alligevel. Herefter modsætter han sig den, men uden at bryde rammerne for interviewet. IE stilles i en endnu sværere situation, hvis vedkommende er nødsaget til at afholde sig fra at svare for i stedet at imødegå præsuppositionerne. Her er der tale om at respondere på, snarere end at svare på spørgsmålet. Det gælder spørgsmål INTERVIEWERENS STYRING GENNEM SPØRGSMÅLET 109

15 af typen: hvornår holdt du op med at slå din kone?. Svarer man med et tidspunkt, tilstår man. Svarer man med en benægtelse, tilstår man også. Hvis ikke man er hustrumishandler, eller man bare ikke vil tilstå det (!), så er den eneste vej frem at stille spørgsmålstegn ved spørgsmålet. Denne type dybt indlejrede præsuppositioner har særligt gode betingelser i hv-spørgsmål (Heritage 2000a:22), som det også er tilfældet i følgende eksempel: Miehe-Renard Lars IR: IE: Lars, (.) hva er din undskyldning for at være tyk jar har sån set ning ikk non undskyldning for å være tyk, overhodet ikk Dette spørgsmål er det indledende spørgsmål i dette interview. IE bliver først introduceret for publikum ved at blive adresseret direkte ved navn. Her ser vi, hvordan IR gennem det efterfølgende spørgsmål præsupponerer: 1) at IE er tyk hvad næppe nogen af seerne dog ville opponere mod, eftersom IE ses i al sin vælde 2) at det er problematisk for IE at være tyk, siden han bør have en undskyldning for det, og: 3) at han har en undskyldning, som der nu skal redegøres for. IE accepterer de to første og mest indlejrede præsuppositioner og afviser den sidste og mest åbenlyse, den der direkte spørges til. Ja/nej-spørgsmål indeholder som alle andre spørgsmål altid præsuppositioner, spørgsmålet er bare om de er problematiske for IE eller ej. I ovenstående interview indeholder fortsættelsen flere eksempler på sådanne: Miehe-Renard Lars IR: IE: IR: IE: IR: IE: IR: IE: IR: IE: Lars, (.) hva er din undskyldning for at være tyk jar har sån set ning ikk non undskyldning for å være tyk, overhodet ikk det har du ikk, nej. ve du ikk gern ha en, næih. jar har et godt liv som jar har det,.hh du vejed jo, allerede som femtenårig var du opp på hundred kilo, ja? ehm, ga det ikk non problemer der i teenageårene, ne:j øh det gjord det sån set ikk, Ud over det morsomme i, at IR tydeligvis forfølger nogle forestillinger, som afkræftes, og åbenlyst undrer sig over, at de afkræftes ( det har du ikke? og vil du ikke gerne have en [undskyldning]? ), hvorefter hun forsøger at få dem bekræftet 110 REPLIK TIL JOURNALISTIKKEN

16 ved at skifte til at spørge til teenageårene, hvor det jo kunne være, at IE havde været mere optaget af sit udseende og evne til at få fat i piger (hvad der efterfølgende også afkræftes af IE), så er det interessant at se dette arbejde udført gennem ja/nej-spørgsmålenes indeholdte præsuppositioner. Polære spørgsmål, også kaldet enten/eller-spørgsmål, indeholder gerne præsuppositioner af den type, der påstår at have udtømt mulighederne, fordi der stilles et valg op mellem to muligheder. Er det A eller B? Dermed præsupponeres, at der er et endeligt antal muligheder at vælge imellem, og at det nødvendigvis er en af de fremsatte og ikke begge dele og heller ikke fx C, D eller J. OT: PS: Thisted Straarup jamen du sir du sir jo at det a det primært skal komme aktionærerne til goe=altså hvor går pengene hen:=går DE TIL AKTIONÆRERNE ELLER GÅR DE TIL KUNDERNE (.) ja de gør begge dele? (0.6).h (.) altså en enø:h en virksomhed der tjener penge har også gode»kunder«(0.6) hvis det var således den ikke havde gode og tilfredse kunder (0.2) så tjente den ikke penge»så man kan sagtens«gøre begge dele= Her nægter IE at acceptere præsuppositionen og insisterer på at afvise polariteten, oven i købet via gentagelse og uddybning. Værst for IE er det, hvis vedkommende kun kan forholde sig til præsuppositionerne ved at ty til metatale og gøre oprør mod spørgsmålet eller interviewsituationen. I sådanne situationer er der tale om, at interviewet afbrydes evt. midlertidigt af IE for at denne kan beskæftige sig med de fremsatte præsuppositioner. I nogle tilfælde kan man se spørgsmål indeholde multiple præsuppositioner af værste kaliber. Se fx det følgende: Jersild Seidenfaden j: velkommen til (0.3) DIG Thø::ger Sei Seidenfa::den =du er (0.5) hva ska vi si:ge litte ræ:r klatretyv og (0.5) che:fredaktør på Politiken,.hhh Vil du gerne se dig selv som sånn nen ø:::: Rrobin Hoodthh? (0.3) INTERVIEWERENS STYRING GENNEM SPØRGSMÅLET 111

17 .hh der stjæ::ler fra dem der er ri::ge på informatio:n, og så de:ler informatio:nerne ud ti (0.2) ti dem der er ffattige phå (0.3) phå informatio:n =er det sådn I vil for gylde sa:gen. Ikke så mærkeligt vælger Seidenfaden at sætte sin egen dagsorden for det efterfølgende svar. Andet havde Jersild næppe heller regnet med. I sådanne tilfælde fungerer de mange præsuppositioner som avanceret drilleri, der kan få en kompetent modspiller op af stolen. I løbet af kort tid har vi så en forrygende duel mellem to trænede kombattanter. Det kan godt være, at det ikke har noget med interview at gøre, men morsomt er det bestemt, og faktisk også ganske informativt. Det hænder, at man ser IR selv bringe sine præsuppositioner op til overfladen og tematisere dem: MF: MC: MF: Fugl/Thisted Camre/Krarup [godt]-må jeg godt alligevel ha lov å gr-hh-ibe ind her.h å spørge.h og nu vil jeg så benytte mig af nogle.h platituder for at vise at jeg såmn ikke er bedre end de danskere du citerer.h jeg vil gerne vide.h hvad har den røde politiker og den (0.2) sorte præst (0.2) til fælles (1.0) hahaha [krarup] hahaha hahaha [udover (0.6) at je] det må være krarup der skal svare Når IR her selv bringer præsuppositionerne op til overfladen og alligevel gennemfører spørgsmålet, så må det være for at skabe en humoristisk effekt, vise sin selvrefleksion og gennemføre den retoriske konstruktion uden efterfølgende at kunne blive angrebet for fordomsfuldhed. Resultatet er da også, at i hvert fald den røde politiker 12 morer sig, og ingen kommer efter IR. Med hensyn til præsuppositioner, så er der nogle ord, der er særlig effektfulde i interviews og dokumentarudsendelser (Pomerantz 1988/89). Det er ord som indrømmer, benægter, igen, kendsgerningerne, fakta, fremskridt og realiteter i sagen. Gentagelser af sådanne ord fungerer endnu stærkere. Denne liste er naturligvis ikke udtømmende, og der er mangt og meget at sige om ordvalg, som der ikke er plads til i denne bog. 12.Camre var på det tidspunkt stadig medlem af Socialdemokratiet. 112 REPLIK TIL JOURNALISTIKKEN

18 Konstruktion af skepsis I det følgende vil jeg gennemgå en analyse af nogle journalistiske teknikker til at avle skepsis med (Pomerantz 1988/89). Undersøgelsen er lavet på basis af et enkelt interview, men indeholder nogle pointer, der rækker ud over dette. I et nyhedsindslag eller i en dokumentarudsendelse kan man møde den samme journalist i to forskellige roller, som henholdsvis fortæller og interviewer. Det kan man også opleve i optakten til et interview. Journalisten fortæller først om baggrunden for interviewet, og går derefter i gang med at lave det. Når den talende kommer med en beskrivelse af noget, vil vedkommende nødvendigvis forholde sig til det beskrevnes sandhedsværdi (Pomerantz 1984). Det gælder også, når den talende er journalisten-som-fortæller. Der er tre mulige standpunkter at indtage for den talende i forhold til det sagte: 1. Den talende giver sin tilslutning til det rapporteredes sandhedsværdi ved at indikere grad af sikkerhed. 2. Den talende udviser skepsis eller tvivl over for det rapporteredes sandhedsværdi. 3. Den talende rapporterer bare ved at give informationen sådan, som den er kommet til vedkommendes kendskab, og uden at tage stilling til den. I det første tilfælde er der tale om, at det rapporterede fremlægges som et udtryk for faktiske hændelser. I det andet tilfælde er der tale om, at skepsis udvises ved fx at lægge tryk bestemte steder ( siger han ) eller anvende særlige markører ( sådan blev det udlagt, angiveligvis, det er sådan historien går ). I det tredje tilfælde er der tale om rapportering af tredjemands påstand, der citeres en kilde. Denne sidste rapporteringsteknik bliver brugt, når den talende: har utilstrækkelig viden til at kunne vurdere gyldigheden af en påstand ikke vil udtrykke sit standpunkt officielt er omhyggelig med at få de involverede fakta korrekt frem. Professionel journalistik arbejder med begreberne objektiv journalistik og kritisk journalistik. I forbindelse med objektivitetskravet kan sandhedsværdi eller fakticitet fx sikres gennem brug af dokumenter til kun at videregive til publikum, noget, de kan se som fysiske beviser. Disse dokumenter kan være papirer, der vises frem på skærmen, eller filmklip fra tidligere interviews eller andre filmede hændelsesforløb. Inden for journalistikken skelnes traditionelt mellem bare at rapportere noget INTERVIEWERENS STYRING GENNEM SPØRGSMÅLET 113

19 (nyhedsindslag og nyhedsartikler) og at indtage et standpunkt (lederartikel). Men selv om journalisten ikke officielt indtager et standpunkt, men kun rapporterer, så kan der sagtens lægges op til en bestemt tolkning hos publikum. Og at skabe dette fundament for publikums tolkning kan fungere meget stærkere end at formulere det samme som et direkte standpunkt. Det leder os frem til fire teknikker til at konstruere skepsis hos publikum over for den interviewede eller den person/organisation et indslag omhandler (Pomerantz 1988/89): a) Sammenstilling af en udtalelse og et faktum. b) Præsentation af et visuelt dokument med en udtalelse, der kan ses som svag eller mistænksom. c) Præsentation af modsigende udtalelser fra samme taler. d) Rapportering af to fakta, der hver for sig indikerer forskellige og uforenelige versioner af et hændelsesforløb. For nemheds skyld vil udtalelser af forskellig slags vedrørende et sagsforhold her blive kaldt for rapporter. Hvad den første teknik (a) angår, så består rapport 1 i en udtalelse, der påberåber sig én version af et begivenhedsforløb, mens rapport 2 består i en faktuel redegørelse for begivenhedsforløbet, der er i modstrid med rapport 1. Her stilles et udsagn over for fakta. Siden fakta taler med større vægt end ord, skabes der skepsis over for den person, der frembringer udtalelsen i rapport 1. Den anden teknik (b) består i at vise et interviewklip, hvor IE har tøvepause, flakkende blik eller kommer med et tamt svar. Derved sås tvivl om den talendes troværdighed; der skabes skepsis over for den talende. Det er op til publikum selv at dømme, fordi de selv er vidne til frembringelsen af udtalelsen. Men der spilles på publikums erfaringer fra millioner af samtaler, hvor de har skullet forholde sig til andres tale, og her bliver pauser, flakkende blik osv. ofte udlagt som tegn på, at den talende er utilpas ved situationen og måske endda lyver. Den tredje teknik (c) kan udføres ved at komme med en rapport 1 med et udsagn fra taler X, efterfulgt af rapport 2 med et udsagn fra taler X, der er i modstrid med rapport 1. Derved sås tvivl om mindst den ene af udtalelserne. Det underminerer Xs troværdighed og kan bruges til at så tvivl om en senere rapport (3 eller senere). Endelig er der den fjerde teknik (d), der består i først at fremlægge en rapport 1, hvor Q fremlægges som fakta, og derefter en rapport 2, hvor P fremlægges som fakta. Q og P kan ikke begge være sande. Derved skabes en forvirrende kontrast. Det fører til, at publikum afviser den ene af rapporterne på basis af den underminering af den talendes troværdighed, der tidligere er foregået i programmet. Der 114 REPLIK TIL JOURNALISTIKKEN

20 skabes grundlag for den tolkning, at personen lyver, fordi både Q og P ikke kan passe. Denne teknik er også beskrevet i kapitel 8 i afsnittet om fældemodellen, side 183. IR har altså betydelige muligheder for at styre, hvordan publikum skal opfatte det, IE siger. Og så har jeg endda her kun behandlet nogle få virkemidler (jævnfør Femø Nielsen 2000:77ff, Femø Nielsen forthc.a). Det er slet ikke ensbetydende med, at IR benytter sig af denne mulighed til at skabe et billede af IE, der er i modstrid med, hvordan denne selv gerne ser sig fremstillet. Men muligheden er der. INTERVIEWERENS STYRING GENNEM SPØRGSMÅLET 115

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Om narrativ terapi med unge

Om narrativ terapi med unge fpf-2006-3-3-kofod.fm Page 174 Friday, September 29, 2006 2:40 PM vol. fokus 34 174 193 Universitetsforlaget 2006 Fagfellevurdert artikkel Om narrativ terapi med unge og hvordan man kommer videre, når

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Samtalen...24. Indeksikalitet...28. Deiksis...29. Reparationer...31. Transaktionsanalyse...33

Samtalen...24. Indeksikalitet...28. Deiksis...29. Reparationer...31. Transaktionsanalyse...33 INDLEDNING...7 Indledning...8 Problemstilling...9 Afgrænsning...9 METODE...11 Opbygning af projektet...12 Projektets videnskabsteoretiske ramme...13 Hvilken status har den videnskab, vi bedriver?...14

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Marc Segar. - for mennesker med Aspergers syndrom. Overlevelsesguide. På dansk ved Aage Sinkbæk

Marc Segar. - for mennesker med Aspergers syndrom. Overlevelsesguide. På dansk ved Aage Sinkbæk Overlevelsesguide - for mennesker med Aspergers syndrom Marc Segar På dansk ved Aage Sinkbæk Overlevelsesguide - for mennesker med Aspergers syndrom Marc Segar På dansk ved Aage Sinkbæk Overlevelsesguide

Læs mere

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole Informationspjece til lærer & forældre på Vadum Skole Indholdsfortegnelse 1. MOBNING HVAD ER DET & HVORDAN OPDAGER DU DET?... 3 Hvorfor beskæftige sig med mobning?... 3 Hvad er mobning?... 3 Definition...

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1

Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1 Denne artikel har været bragt I Erhvervspsykologi, vol. 3, nr. 2, juni 2005 Når vi kløjs i kommunikationen!! en introduktion til begrebet kontekst 1 Af: Thorkild Olsen Det er fandeme uhyggeligt med det

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG UNGES BUD PÅ AT MODVIRKE OG FOREBYGGE SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 1 INDLEDNING 1. HVAD ER SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Dette idékatalog har

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder 2012 Mike Wenøe og Jacob Høedt Larsen Grafisk tilrettelæggelse, Louise Maj Hansen ISBN: 978-87-92918-00-0

Læs mere

LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR

LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES

Læs mere

At svømme eller drukne hvordan man lærer at blive leder

At svømme eller drukne hvordan man lærer at blive leder At svømme eller drukne hvordan man lærer at blive leder Hvordan omdanner nye afdelingssygeplejersker deres arbejdsidentitet i løbet af det første år? Steen Wisborg, september 2007 Sammendrag af ph.d. afhandling

Læs mere