Ferskvandsfiskeribladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ferskvandsfiskeribladet."

Transkript

1 Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad de Aargang Sorø. i... BoR1ryldw! Akt.'lllkab) IIt\l Ru"ul..-n -l(rclø!

2 Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetningen for Generalforsamlingen F~rs k vand sfis ktll'ifo re n i n gen s Regnskab... " 96 Fel'skvandsfiskeriforeningens Medlemstal 1. Januar Medlemsforiegnelse Damkulturerne: Om Fodriuger af 0rredyngpl Fiskeriforeningen for Handers og Omegn... " :1 ensigtsmæssig Be"æUelse af Damme Rationel Fiskeavl..., Ino Handel med Fisk: Fiske-Exporten Engelske Fiskepriser.... Englands Fiskemarked.. : Udsigterne for vor Fiskeexport 37 Det danske Fiskemarked Fis keeksporten og Valutaraadet 47 Det engel~ke Fiskemarked Fiskeeksporten fra Esbjerg til England Fiskeeksporten Fiskepriserne i England Ny Fiskehal i København Fiskeudførselen til Tyskland.. 73 Fisk til England.. " Skal der igen oprettes Fiskeauktioner i København? Fiskeudførselen til Tyskland kommer atter i Gang rreder til Frankrig Skal Handel med Fisk være bunden Næring? Indholdsfortegnelse: Side Side Engelske Fiskepriser rredavlerne og Udførselsspørgsrnaalet i Tyskland Vor Fiskeeksport Aalen: D4ln en gel ske Aaleyngel:... 5 Den engelske Aaleyngel: Stor Ferskvandsaal Aalens Vækst... lu Nordslesvigs Rigdom paa Aal 125 Aalens Livsroman..., Dansk Aalefaring (j[) Karper, Suder og andre Fiskearter: Suderopdræs i Jønkøbing Lan 21 Karpe-Produktionen og -Prisen i Tyskland i Efteraaret Gedden... " 69 Sættekarper og Suder.... Geddens Bidetider.... Geddens "\ftagende i en Del Sødermanlands Indsøer.... Stor Gedde Sandarter i Vejle Sø Suderens Næring Udstilling af Fisk og Planter i Akvarier Om Svævhelten Naar bider Gedden bedst Fiskeri efter Sandart... " li9 Hvem kender Gympelen. '" 15J Ejendommelig Legemodenhed(?),. hos Helt Aborrefiskeri... 18;) Fiskeriloven : Indførelse af dansk Lovgivning om Ferskvandsfiskeri i de sønderjydske Landsdele

3 l, ; \ sid" Fiskeriet i de frie Vande: Om Laks og Ørred... 6 Rødspættefiskeriet i Nordsøen under Krigen Sverigs Ferskvandsfiskeri En Havaal i Langelands Bælt :Z2 Opdræt af Ørred i Bække... BO Stalling fangst ~48 Nedsatte Udvalg til "Det første alm. danske Fiskeristævne" De internationale Havundersøgeiser... " !H Udklækning af Gedder i a,abnc Vande..., 45 Udstillingsgenstande til Fiskeristævnet... " 62 Fiskeridirektoratet GB Sandart i Stockholms ydre Skærgaard En Fisk, der benytter Tidevandet til Udklækning af sine Æg Det hollandske Ferskvandsfiskeri i 191L Ørredens Ømtaaelighed...,.. 74 Om Udviklingsmulighederne for det søgaaende Fiskeri t la Fiskeriundersøgelser fra en finsk Sø Uheldigt Resultat af Fiskeudplantning " la9 Om.Forekomsten af Ooregonus gellerosus Peters i Tjele Langsø Fiske-Nyt fra gamle Dage Sverigs Fiskeri i Aaret Norges Ferskvandsfiskeri i 1\) Fisk eriet i Viborgsøerne Sportsfiskeri : Minder fra Stjørdal Paa Sportsfiskeri i Norge Kammeraterne sidt! En Rekordlaks fanget i Oascapediafloden Ved Kamschatkas Laksefiskeri 88 Stor Laksørred Paa Ørredfiskeri Konservering af Agnfisk Andre Meddelelser: Tætning af daarlige Eaade... 5 En Højskole for Fiskeri i de forenede Stater Giftige Fisk... : Kaptajn A. Sølling Ferskvandsfiskenes Fredningstid... " 29 Fiskeriinspektør Landmark Vore befjedrede Vintergæster Fiskeudstillingen i Teknologisk' Institut Fisk som Svinefoder Fiskeriet og Fremtiden Vandforurening og FiskehygIejne Fiskeriet og Fremtiden Odfindelse paa FiskeriOmraadet 82 En Landsretsdom Effektivt 'Middel mod Myggestik 91 National bankdirektør Lauridsen død... "... " 93 Foredrag af Fiskeridirektør Mortensen Fiskeri-Beretning for Aaret ] Hvor bærer det hen? Fremtidens Laxe-og Ørredfiskeri 181 Fiskesygdomme m. m. Nogle,Fingerpeg med Hensyn til Behandlinger af Fisk, der lider af Dactylogyrusinfektion 8 Remormen og Vandfuglene.. 13 Fiskene i Kolding Sloissø dør af Gift

4 F e r s k van d s fi s k e ri b l a d e t. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: Dr. phil. Hoffmeye'r, Sorø. 7elefon 24. Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eller til et Medlem Ilf Bestyrelsen. Aarskontingent 6 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsemit Nr. l. l. Januar Bestillinger paa engelsk Aalefaring modtages i de nærmeste Dage af Redaktionen. Indhold: Aarsberetningen for l'.1indre Meddelelser. Annoncer. Aarsberetningen for x- Saa svandt det da det første Aar efter den store, forfærdelige Verdenskrig; men det blev ikke, hvad vi alle havde haabet, et fredeligt Arbejdsaar med Fremgang og Vinding!or vort Land, snarere det modsatte. Under Krigen bavde vi herhjemme i Danmark, paa Grund af vort Lands heldige Beliggenhed og dets store, naturlige Produktion af Levnedsmidler, formaaet at samle i Lade, og Landets økonomiske Si- I tuation var derfor ved Krigens Slutning overmaade gunstig. Men hvor ganske anderledes ser alt ikke ud nu - kun et Aar efter, - nu er Finanshovedkassen altid tom, trods de vældige nye SkaUer, og ikke stort bedre gaar det Kommunerne Landet over. Ogsaa disse er kørt fast, og endda saa uhjælpelig fast, at hverken Ind.. eller Udland vil laane dem Penge. Hvad er da Grunden til denne Elendighed? Hvor har det været muligt i saa kort en Tid, at naa til en saadan Katastrofe? Ja, Svarene er mange, ~aa mange, at vi ikke i en saa kort Artikel, som denne bør være, kan kom:ue inj paa dem alle. Enkelte Ting maa vi dog drage frem, og da først og fremmest Arbejdsløshedsloven. I den Skikkelse,

5 2 Ferskvandsfiskeribla.det Nr. 1 denne Lov saa Dagens Lys, virkede den nemlig i ganske modsat Retning af, hvad der var tilsigtet med den, idet den i mangfoldige Tilfælde skabte en kunstig Arbejdsløshed, der var ganske demoraliserende for store Dele af Befolkningen og aldeles ødelæggende for Statens og Kommunens Kasser. Endvidere førte den almindelige Dyrtid med sig, at alle Lønninger steg i uanet Grad, saa flere og flere tid. ligere lønnede Virksomheder maaue indstille Driften, fordi de ikke kunne konkurrere med Udlandet. Endelig bidrog vor uheldige Handels balance i aller højeste Grad til at skabe Miseren. Medens Importen af Luksusvarer steg i en uhyggelig Grad, og Kullene, som vi nødsages til at indføre blev dyrere og dyrere, stod Eksporten af vore Landbrugsprodukter omtrent fuldstændig i Stampe. Grunden til det sidste maa dels søges i Kr:igens Eftervirkninger og dels i Regeringens Fastholden ved Rationeringssystemet. Og som det er gaaet det danske Landbrug i det nu f0rløbne Aar, er det ogsaa gaaet det danske Fiskeri og om muligt endda værre. Vort naturlige Eksportmarked for Fisk har alle Dage været Tyskland, og som Forholdene er i vort Rydlige Naboland for Tiden, trænger Tyskerne til alle de Næringsmidler, de kan faa, for at brødføde Befolkningen; man skulle derfor ogsaa tro, at det maatte være en let Sag for de danske Fiskere, at nnde Afsætning for vor Overskudsproduktion dernede. Men saadan har det ikke været. En medvirkende Grund hertil har selvfølgelig den lave Mal'kkurs været, men det har ikke været den eneste Aarsag til den ringe Efterspørgselefter dansk Fisk. Grun.. den hertil maa ogsaa søges andet-. steds. For at belyse dette Forhold for vore Læsere, skal vi citere en Artikel, som stod i "Deutsche Fischerei-Zeitung" for den l.juli 1919, hvori det hedder i Oversættelse: "Fiskeriindførslen til Tyskland er centraliseret, det vil sige, at alle Fiskerivarer, der kommer fra Udlandet skal passere et Rigssels~ab. Dette Rigsselskab køber direkte eller gennem særlig uddannede og kontrollerende 1!'agmænd al Fisken i Udlandet. Saavel den danske, som den svenske Regering har envidere meddelt, at de Forsøg, der er gjort fra enkelte tyske Fiskehandlerfirmaer og tyske KOllimuners Side paa at etablere en direkte Handel, har virket forstyrrende paa de respektive Landes Fiskepriser og fordyret Fisken uforholdsmæssig for disse Landes Befolkninger. Af den Grund erklærer begge Regeririger, at Eksport til Tyskland vil blive forbudt, hvis Centralisationen af Fiskehandelen i Tyskland ophører". Af det ovenfor anførte, vil det formentlig med al mulig Tydelighed fremgaa, at de danske og svenske Fiskere har været forhindret af deres respektive Landes Regeringer i at faa Verdensprisen for Fisk, idet den frie Handel med denne Vare har været forbudt. At danske Fiskere samtidig hermed har været henvist til at betale Verdensprisen fol' deres Forbrug af Redskaber, Net, Tjære osv. i det forløbne Aar, skal kun tilføjes for, at det kan staa klart for alle, hvor umulig Situationen i Virkeligheden har været. Om den almindelige Situation for

6 Nr. 1. Jrerskvandsfiskeribladet 3 det danske Ferskvandsfiskeri skal der derfor ogsaa siges, at Aaret 1919 har væ-ret et overmaade vanskeligt Aar. Et Aar med forholdsvis lave Priser, daarlige Afsætningsvilkaar og uhyre Driftsomkostninger. For Damkulturerne har Aaret heller ikke bragt mange Lyspunkter, idet Salget af Porbonsørred har været saa godt som standset og Afsætningen af Sættefisk og øjneæg har været meget indskrænket. En eneste Ting har vi dog at glæde os over i al Bedrøveligheden, og det er den snarlige Oprettelse af et Departement for Fiskeri. Længe har der været kæmpet derfor, og mange Genvordigheder har maattet overvindes, inden vi Laaede saa langt; men nu dages det endelig, og det vil forhaabentlig ikke vare længe, inden det nye D~~partement er en Kendsgerning. At dette vil betyde overlllaade meget for det danske Fiskerierhverv, siger sig selv, og vi byder det derfor ogsaa et hjærteligt velkommen! Idet vi til Slutning med et resigneret Suk tager Afsked med Aaret 1919, der,i saa!l1ange Henseender blevet Skuffelsens Aar for danske "Fiskere, ser vi fremad til det kommende Aar med Fortrøstning om lysere og bedre Kaar for Erhvervet og i Forhaabningen om, at det maa bringe os den endelige Løsning paa vort store nationale Spørgsmaal sønden Aa. Glædeligt Nytaar! ~lindre Meddelelser. -0- God Tid! I et fransk Blad læses følgende Historie: Jeg gik hen til en Mand, som sad og fiskede. "Bider det", spurgte jeg ham. "Nej, det gor ikh~". "Har De Uheld med Dem idag?" "Nej, igaar var det ligesaadan, og i Morgen bliver det samme Historie". "Hvorfor tror De det?" "For her bider det aldrig". "Hvorfor fisker De da her?". "Fordi jeg har gjort et Løfte.,leg har sagt til mig solv, at Krigen slutter den Dag jeg fanger en Fi ak her. Derfor sidder jeg taalmodig hver Dag uden noget større Haab - saa at sige af professionel Pligtopfyldelse". "Meget originalt. Men har De saa god Tid, at De kan blive ved dermed den ene Dag efter den an~ den?" "Ja vist", svarede Fiskeren. "Jeg skal sige Dem, jeg er nemlig Di'" plomat". (Från Skog och Sjø). Fiskeriet "Aalykke" pr. Lunderskov tilbyder pi-ima Ojneæg, Yngel og Sættefisk af Bæk-, Kildeog Regnbueørred samt Sættefisk af Karper og Sutler til billigste Priser. Portionsørred, større Ørred, Karper og Suder købes og afhentes paa nærmeste Banestation mod Kontant. J. O. Oh'r'ttJtensen.

7 4 FerskvandsUskeribladet Nr. 1.. Portions';'lfrred,,} større ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle Orredarter købes. Fiskene afhentes i Specialvogn paa Sælgerens nærmeste Jernbanestation. ---==== Kontant Betaling. ~=-- 8jneæg, Yngel og Sættefisk i alle 8rredarter samt Sættefisk af Karper og Suder sælges. ~J/rJjUd81l 0amllultur. Telegr.-Adr. : Damkultur, Lunderskov. P. Hansen &: P. J ø1'gensen, Lunderskov, Teleron-Adr. Lunderskov 48. Lejrskov 16. rr;::;;;~ større Ørred, Gedder, Karper, Suder, Skaller, Aborrer købes og afhentes med.speeialvogn paa nærmeste Jern banestation. j 'J --.:::::::-:::::::--,:::::,;- Kontant Betaling. :::::::::::::=:=-- G. Domaschke, "'i!!lehhaddlun~, Bel'Un 40, Lehrterstro8SC Telegr.~Adr.: Forellenhandel. Fiskeriinspektør, Magister Chr. LøftiD~, Lykkesholmsalle 3 A, K0henhavll. Trykt i Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab) ved Rasmussen-Krojlh.

8 F e rs kvan ds fisk eri blad e Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og Kontor:.Dr. phil. HojJmeyer, Sorø. '1 elefon 24. IlIdmeidelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret ellet til et Medlem ac Bestyrelsen. Aarskontingent 6 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt t. Nr. 2. l 15. Januar Indhold: Den <>ngclske Aaleyngel. Tætning af daarlige Baade. Om Laks og Ørred. Nogle Fingerpeg med Hensyn til Behandlingen af Fisk, der lider af Daetylogyrusinfektion. En Højskole for fiskeri i de Forenede Stater. Minder fra Sljørdal. Den engelske Aaleyngel. -0- Som tidligere omtalt her i Bladet har den engebke Stal under Krigen overtaget det Fangsldepot for Aaleyngel ved Severn Floder: i England, som" Deutscher Fischereivereln" havde indrettet der.. Hensigten hermed er at søge udplantet Aaleyngel i alle de engelske Vande, som maatte egne sig ønsker den engelske R(>gering imidlertid, at den endelige Bestilling afgam' herfl a snarest, Til Dato er der imidlertid kun indgaaet Bestillinger til Redaktionen paa ca. 200,000 Stk. Aalefarillg, og da Bekostningen ved en saa lille Sending bliver procentvis meget højere end ved Forsendelsen af et større Kvantum, bedes alle Medlemmer af Foreningen, som ønsker engelsk Aaleyngel iaar, om uopholdelig at indsende Bestilling derpaa til Konto'ret. Red. Tætning af daarlige Baade. -x- I Norsk Jæger og Fiskerforenings hedar. Tidsskrift's 3. Hefte 1919 findes følgende gode Raad: Ved Velvillie 'fra den engelske Hegerin'gs Side er det imidlertid Det er ikke llogen Fornøjelse at lykkedes undertegnede at faa Tilsagn om, al danske Fiskere iaar fragte Hunde og Proviant eller at fiske i Baade, som maa øses uafbrudt. For at forebygge dette, laves en tyk Grød af Trætjære og kan faa Lov til at disponere over 1 Mill. Stk. af Fangsten. Træaske. Med en stiv Pind, der er For at Sa.gen kan gaa i Orden I l" bred i Endell, flad og med skarpe

9 6 Ferskvandsfiskeribla.det Nr. 2 Hjørner, gaar man Baadenefter, baade ud- og indvendig i alle Fuger og Sprækker, saavel mellem Baadbordene, hvor Klinkningen er løsnet, som midt paa disse, hvor der ofte er Sprækker. Disse sidste Sprækker kan yderligere dækkes ved Paalægning af en i 1~jære dyppet Lap, og udenpaa slaas saa en Strimmel Zink med galvaniserede Søm. Naar Baaden saa tjæres grundigt med varm Trætjære ud- og indvendig, undtagen paa de to øverste Bord, skal jeg garantere for at den bliver tæt som en Potte. Den omtalte Askegrød er et glimrende Tætningsmiddel. Den. sidder godt og stivner straks, men er elastisk og falder ikke af (som f. Eks. Cement) ved alle de Stød, som en Baad faar. Mærkelig nok mister ogsaa Tjæren sin ubehagelige Klæbrighed ved Blanding med Aske. Brug aldrig Stenkulstjære! Det maa bestemt fraraades at drive Tjærelapper ind mellem Baadbordene for at tætte Lækager. Man opnaar kun, at Sprækken bliver længere. Til at holde en Tjæregryde varm under Arbejdet kan med Fordel anvendes et Primus Apparat. Sætter man det paa lavt Blus, lisikerer man ikke Antændelse. Bliver Grydens Indhold alligevel antændt, lægges et Trælaag over, og Ilden slukker straks! Hurdal, Juli Nicolay lvergeland. Om Laks og Ørred. -0- (Sluttet) Ørred søger ikke op i alle Aaløb; instinktivt bliver den borte fra de Vande, som ikke har Betingelse for Rognens Udklækning og Ynglens Trivsel. Ved Udsættelse af kunstig klækket Yngel maa man derfor benytte saadanne Vande, som el' Genstand for Opgang, og Ynglen bør udsættes paa de Steder, hvor den straks kan finde Føde; ikke i Kilderne, hvor Vandet er for koldt til til at indeholde de smaa Krebsdyr og Larver, som Fisken lever af, man maa hellere udsætte den i Bækken, hvor der findes Grus og bevokset Grund, saa de smaa Fisk baade har Næring og Skjulesteder. Den spæde Yngel bliver i Bækken, indtil den har vokset 3ig stor nok til at vove sig ud i Aaløbet, hvor den møder sin første Fare i Form af Gedde, Aborre og andre Rovfisk. Sædvanlig efter 2 Aars Forløb vandrer den lille lfjo til 180 Millimeter lange Fisk ud i det salte Vand, hvor den hurtig vokser op til fangeværdig Størrelse. I de Aar, jeg har fisket i forskellige Aaløb til Limfjorden, har jeg bemærket en betydelig Aftagen af Ørredbestanden i de af Løbene, hvor der ikke er sat Yngel ud, hvorimod de andre er mer eller mindre rige paa Ørred. De Forandringer, som i Tidens Løb er sket med selve Aaløbene, er vel af nogen Betydning for den ringere Formering. Oprensning og Regulering af Løbene ødelægger hist og her nogle Ynglepladser, men de dannes snart igen, naar Bundforholdene ellers er passende. Loven om Ferskvandsfiskeri vilde være en god Hjælp for Fiskeriet, hvis den blev overholdt, men desværre er der mange Mennesker, som flsker i Ny og Næ, og som ikke engang ved, at der eksisterer en saadan Lov. Og det gaar særlig ud over Ørreden, som i Yngle-

10 ~r. 2. terskvandsfiskeribiadet tiden ofte gaar op paa ganske lavt Vand og derfor let kan fanges. Ogsaa Lejlighedsfiskeren gør megen Skade, ved hensynsløst I\t fange Opgangsfisken endog i 'Fredningstiden, støttende sig til I~ovens Bestemmelse om Ørredens YngledrIlgt, Bom han enten ikke kan eller ikke vil skønne om. Jeg tror, det kun er ErhvervsfilYkeren, som respekterer Lovens Bestemmelse herom. Anderledes med Lejlighedsfiskeren, han gør som oftest sin Fangst om Natten, ved Vaaddragning 0.1., og mange Ganga er det desværre Rovfiskeri, der drives; hvor vil nogen tro, at der da bliver set efter, om det er blanke Laks eller Ørred i Yngledragt, som er fanget i Garnet. Ved den Art Fiskeri tænkes der kun paa den øjeblikkelige Vinding og ikke paa, hvilken Skade, der voldes. Den Interesse, som i de sener.6 Aar er henvendt paa kunstig Udklækning og Udsættelse ar Yngel, har vist sig at være af stor Betydning for Ørredbestanden. t;om et af de bedste Beviser herpaa kall jeg nævne Vandene omkring Skive, hvor Klækkeanstalterne yed Skive Aa har bragt Bestanden godt frem. At det ogsaa har faaet sin Betydning for.ørredfiskeriet i Fjorden fremgaar af Fiskeriberetningen, som i 1917 angiver følgende Tal for Fangst af Ørred i Limfjorden. nemlig: Vestlige Distrikt 2117 kg, hvoraf Størstedelen. falder paa Struer og derom liggende Pladser. Midterste Distrikt 15;075 kg, med Størstedelen fanget omkring Skive. Østlige Distrikt med kun 525 kg. Heldigvis søger man nu ved andre af Limfjordens Aaløb at faa Klækkeanstalter. oprettet, saa man ad Aare kan se en jævnere Fordeling af Goderne. Videnskabelige Undersøgelser af Laks og Ørred har godtgjort, at disse Fisk søger Ynglested i det Vand, hvor de er udklækkede eller udsatte, ligesom man senest har iagttaget, at Ørreden ikke foretager store Vandringer i Havene, men holder sig ved Kysterne og paa Grundene. Heraf tør man slutte, at Ørreder, som er udsat i de ferske Vande, ved Limfjorden, om ikke helt, saa for en stor Del, vil forblive i Limfjorden og fortsætte deres ynglen i dens Aaløb. De foran opgivne Tal viser jo netop hen paa Rigtigheden heraf. r vor Tid gælder det at fremskaffe saa mange Fødemidler som mulig, og det gælder ogsaa for Erhvervene at søge Indtægterne forøgede ved Produktionen. Det forekommer mig, at her er en Opgave for Limfjordsfiskerne, "at løfte i Flok", for her er en Sag, som er deres egen, og som det ikke koster store Penge at løse. Staten har hidtil givet Hjælp til Anlæg og Drift af Klækkeanstalter, og den vil forhaabentlig ogsaa støtte dette Foretagende, men Fiskerne maa selv gøre Forberedelserne og tilsige deres Interesse og pekuniære Støtte. Der kan ogsaa paaregnes Støtte fra Lystfiskerne, som med Glæde vil være med til at ophjælpe Bestanden!tf Ørred. Aalborg, i Oktober Fr. Rodskje1" (Dansk Fiskeritidend~).

11 tel'lk.vandsliskenbladet Nogle Fingerpeg med Hensyn til Behandlingen af Fisk, der lider af' Dactylogyrusinfektion. -0- Daclylogyren er en lille Orm, der snylter paa Fiskenes Gælder, og!lom, naar den forekommer i større Mængder, kan afstedkomme Sygdom og Død blandt Fiskene. Dactylogyrens Hale er omdannet til en Sugeskive" der er forsynet med 14 Hager, hvormed den holder sig fast. Daetylogyren er endvidere forsynet med et Hoved, der bærer fire øjne. Forplantningen foregaa ved Æg, som hæftes fast i Fi!'lkens Gæller. 'Som Middel til at udrydde denne Snylter, der ofte hærger Karpeyngelen, tilraader Professor Dr. Hotel' i sin Haalldbog overfiskerisygdomme, at bade Fiskene Ih Time i en V. % Oplysning af Salicylsyre og Professor Dr. Plehn, Miinchen i eu O,Ol % Ammonlakopløsning. I det sidst udkomne Skrift fra Sødra Sveriges Fiskeriforening 1919 Nr. 4, fremkommer Docent ved Lunds Universitet, Dr. phil Einar Naumann, imidlertid med Resultatet af en hel Del Undersøgelser, som Doktoren har foretaget, for at komme denne Snylter til Livs, uden samtidig at skade dens Vært (Fisken, hvorpaa den snylter), og af disse Undersøgelser synes det at fremgaa, at et Bad af Eddikesyre i Forhold til "and af 1/2 cem. Eddikesyre til 1000 Dele Vand, med en Indvirkningstid af en Time, er abs~lut dødbringende for Snylteren, uden at det skader Karpeyngelen i mindste 1tfaade. Den Eddikesyre, der benyttes er den der almindelig faas paa Apotekerne, og som indeholder 25 % Eddikesyre. Efter Doktorens Mening er dette Bad,.foruden at være sikkert i sin Virkning, tillige langt ufarligere for Fisken end de to ovennævnte Behandlingsm aader. Methoden med Eddikeayrebad har været amendt paa Forsøgsstationen ved Aneboda i Sverig til mange Tusinrl. Karper, uden at der har væ.., ret nogen Dødelighed at spor~ blandt Fiskene, hverken under Operationen eller i den nærmeste Tid derefter. Red. En Højskole for Fislieri. i de Forenede Stater.' -o Som bekendt findes der i Tokio. i Japan eo stor Fiskerihøjskole, ifølge "Fish Trade Gazette" for den skal der nu paa' Foranledning af the Commissioner of Fisheries, DI'. Hugh Mc. Schmidt ved Universitetet i Washington oprettes en stor Fiakerihøjskole i Seattle, der ligger ved det atlantiske Ocean. Seattle er Hovedstøttepunktet for den Del af den amerikanske Fisker Haade, som beskæftiger sig med Fangsten af Laks, Tunge, Torsk og Sild under Atlask as I{yst. Sfudieplanen for Højskolen omfatler Fiskeri, Teknologie og Fiskeopdrætning. Eleverne skal foruden den videnskabelige Uddannelse, saavidt mulig ogsaa bydes en fuldkommen praktisk Uddannelse. Lederen af Højskolen bliver Professor i Fiskeri John M. Cobll. Professor Cobb har i mange Aar.

12 Nr. 2. F'erskvandsfiskeribladet været ansat i U. S. Fisheries Bureau og senest været Udgiver PI det meget bekendte Fagskrift "The Pacifie Fisherman. Red. Minder fra 81jørdal. -x- Af en norsk Fisker, som har roet for Kong Ge-org af England. o- l The Fishing Gazette af 19. Juli 1919 skriver "Bugde": "My dear Sir! Den nor!'!ke Fisker, Niels Ren aa, er en prægtig M and, som altid har vist de Engelskmænd, som i Aarenos Løb har besøgt Norge for at fiske, den største \' enlighed og Hjælpsomhed, og jeg tør fuldt ud tiltræde Sir H. Pottingers Udtalelse i "Flood, Field' and F01'est", som omtaler Niels Renas, som den bedste Roerkarl fra Kap Lindesnæs til Nord Kap." I Tronhjems Bladet NidMos har en Korrespondent bragt følgende Interview af Niels Renaa, som er den ældste Fisker ved den norske Stjørdalselv: Veteranen siger om sig 8elv, at han blev født paa Gaarden Renaa i Aaret 1845, og b<'gyndte at fiske Laks i Elven den 22.,Tuli Det var Sir Henry Pottinger, som havde forpagtet Fiskeriet i Elven, og siden 1861 har Niels Renaa hvert Aar roet i I<~lven for mange af Englands bedste Sportsfiskere. Et Aar havde han Besøg af Hertugen og Hertuginden af Marlborough, og Renaa roede for Hertuginden. Hun var Datter af en rig Amerikaner, og holdt meget af at fiske. Hver Morgen, naar de tog ud, gav Hertugen Ordre til, i hvilken Del af Elven, vi skulle fiske: En Dag, da vi gik ud, regnede det saa stærkt, at ingen af Herrerne vilde deltage i Fiskeriet. De holdt ikke af Vejret; men Elven havde været lav i lang Tid, saa der havde ikke været noget Humør i Laksene; Henaa mente derfor, at Regnen vilde bringe Held. De gik derfor i Baaden ved Gudaa og begyndte at fiske nedad Stømmen. "Der er et Hul," sagde Renaa til Hertuginden, ;,det skal vi forsøge," og Hertuginden gjorde et fortrinligt Kast. Da hun gav mere Line ud, gik Em Fisk paa Fluen og var fast. Laksen gik først ned i Bunden af Hullet og derefter opad Stømmen, Hertuginden forsøgte at tage Linen ind, men Laksen vilde ikke give efler. Hun behandlede imidlertid sine Grejer aldeles ~dmærket, og Fisken begyndte at trættes; lidt efter lidt førte hun den derefter ind i en lille Bugt, hvo.r: jeg tog den med Hugjærnet. Den var paa 18 Pd. og Baa blank som Sølv. "Den er nok værd at drikke et Glas paa," sagde Hertuginden og tog en lille Whisky af den Sølvflaske, hun altid førte med sig, naar hun var i Baaden. Saadan en Flaske er god at have, enten saa Laksen bider eller ej. Den er god baade for Glæde og Sorg. Jeg havde ogsaa selv en Flaske med i Baaden. Vi gik nu tilbage over Elven og afsøgte de bedste Huller, og kom ogsaa til nogle, hvor Hertugen havde sagt, det i!>ke kunne nytte at fiske. Her huggedes en Laks, en rigtig.,'ild Kammerat, som tog næsten hele Linen ud, men den blev alligevel halet ind efter en halv Times haard Kamp. Den vejede 14 Pd. Regnen blev imidlertid stadig voldsommere og jeg foreslog derfor, at vi skulde

13 io :Ferskvandsfiskeri bladet Nr. ~. holde op for at spise Frokost. Det Laksen gik imidlertid med fuld Kraft vilde Hertuginden dog ikke høre noget om, saalænge Fiskene bed sall, mod Bunden og jeg maatte derfor slippe Gaffelen og havde et haardt godt -»Skaal Niels", sagde hun Arbejde i min tunge Paaklædning, og fortsatte. Resultatet blev imidlertid, med at komme op igen. Til sidst at hun forkølede sig og maatte derefter holde Sengen i flere Dage. Men efter den Tid gik hun aldrig i Baaden, uden at have sit Regnslag med sig, enten det sall, regnede, fik jflg dog fat i Baaden, og idet jeg fulgte dens Ræling, naaede je~ atter op paa Banken. Lorden tænkte aldeles ikke paa at hjælpe mig, fordi hele hans Opmærksomhed var hen eller Solen skinnede. Baade vendt pall, Laksen, saa han ikke en Hertugen og Hertuginden kom til at holde saa meget af Renaa, at de byggede sig et Hus pall. Gaarden. En Arkitekt fra London forestod Arbejdet, og Huset staar der den Dag i Dag. Uh el digvis døde Hertugen imidlertid den følgende Vinter, og senere Gang havde mærket, at jeg gik til Bunds! Til sidst fik vi ogsaa Fisken op; den vejede 32 Pd. Da det var en almindelig Skik, at Ejeren af det Land, hvorved der fiskedes fik den største Laks der fangedes, udtalte jeg dette Ønske for Lorden, da jeg gerne selv vilde have hen, da Hertuginden blev gift den. Til Gengæld lovede jeg, at med Lord Beresford, kom hun ikke Lorden skulde faa mange gode Fisk oftere til Renall,. Den bedste Dag de følgc'nde Dage. Mit Ønske blev hud havde pall, Elven var den 22. straks opfyldt og næste Dag fangede Jud, hvor hun fangede fem Laks, vi en Laks paa 35 Pd., som som tilsammen vejede 72 Pd. - blev min. Den næste Dag fangede Hertugen gjore det dog endnu bedre, idet han den 27. Juni fik seks Laks, som vejede 98 Pd.; han fiskede baade Formiddag og Eftermiddag, medens vi holdt op KI. 2. Næste Aar kom Lord Esher med vi en paa ;)1 Pd. og den følgende en Laks paa 32 Pd., sao. jeg holdt ogsaa mit Løfte, og Lordens Venner sagde tilmed, at det bragte Lykke at give mig en Fisk. En anden Ting, som Englænderne flere andre Herrer til Renaa. Han troede, eller var tilbøjelige til at var en af Englands dygtigste Laksefiskere tro var, at den røde Trøje, som jeg - altid støt og rolig. som Regel gik med bragte mig En Dag, da vi kom ned til "Djupholm", Lykke. De lod derfor ogsaa sy en hvor der var 30 Fod dybt; fik han en Fisk pall, det dybeste en rød Frakke, som den fik paa, der skulde ud at fiske Sted. Den tog en Mængde Line og.teg maa ogsaa fortælle om LOI'd gik til Bunds. Det tog lang Tid at Birkeley Paget, som fiskede i Elven trætte Fisken l men endelig fik jeg i flere Aar. Han var meget nervø8 Held til at hugge den. Stedet, og den mest utaalmodige af alle de hvorfra jeg slog Hugkrogen i den, Herrer, der har været her. var dog meget vanskeligt, hvorfor I Han var heller ingen god Fi8ker, jag mistede mit Fodfæste og gik paa men havde en fænomenal Lykke med Hovedet i Elven, medens jeg holdt l 8ig. En Dag da Bes Haughtes roede paa Gaffelen med begge Hænder. for ham, gik en Laks af hans Flue,

14 Nr. 2. Ferskvandsfiskeribladet 11 og han blev saa rasenue derover, at han slog i Baaden med sin Stang. Til sidst fik han imidlertid igen en Fisk paa, men saa gik hans Line omkring en Sten, og han skældte sin Roer Huden fuld. Denne blev derfor ærgerlig, og da han langt om længe havde faaet Laksen indenbords, rejste Bes sig ganske rolig og gik i Land, idet han blot sagde "Adieu". Men Lorden løb øjeblikkelig efter ham med sin Whiskyfla3ke, og raabte, "Skaal Bes! Skaal!" og saa blev Fredeu atter sluttet og Bes gik i Baaden igen. Den første Fisk, Prinsen fik, var paa 71/2 Pd, den næste paa 8 Pd.! og saa fik han en paa 22 Pd.! Prinsen behandlede sin Stang udmærket, og kastede godt. Efter :Frokost fiskede vi igen;' men mærkværdigt nok, vilde Laksen ikke bide mere, og vi fik ingen. Prinsen syntes at være vel fornøjet med sin Tur; og da vi var færdige, og jeg''''ttod et langt Stykke fra ham og talte med en Nabo, kom han hen til mig, gav mig20 Kroner, trykkedemin Haand og takkede mig for de fornøjelige Timer. Et andet Aar roede jeg for Hofjægermester Fearnly, og paa fjorten Dage fik vi to og tyve Laks, og nogle af dem var meget store. Foruden at fiske med norske og engelske Damer og Herrer, har jeg ogsaa for egen Regning fisket en Del sammen med min Broder Thomas. I Krigsaarene da F~nglænderne ikke kom til Norge, passede jeg Da jeg fiskede med Kong Georg. I Aaret 1906 havde Major CouUs forpagtet Fiskeriet i en Flod. Samme Major var en god Ven af Prinsen af W aies (den nuværende Kong Georg den V.), og en Gang Prinsen tilligemed en hel Del andre Herrer deres Elve. Saisonen 1915 varden bcsøgte Majoren, udtalte han Ønsket bedste af Krigsaarene; jeg fangede om at komme til at fiske. Det da syv og halvfjers store Laks og bestemtes derefter, at jeg skulle syv og fyrre mindre Laks. have den Ære at ro for ham; men I 1886 rejste jeg til England efter paa den Betingelse, at jeg blev Indbydelse af Oberst Wingfieid. hængt, hvis Baaden væltede. Dagen I 1894 var jeg atter i England, som kom, og vi stod alle og ventede paa Sir Henry Boytons Gæst. Hans kg!. Højhed, som kom med Jeg har endvidere fisket Ørred Extratog. Efter en kort Præsenta-. med Sir H. Pottinget i Jæmteland, tion gik han i Baaden og jeg tog hvor han havde forpagtet FiRkeriet Aarene. Prinsens Selskab og en hel i en stor Sø; der levede vi et rigtigt Friluftsliv. Del hemmeligt Politi var fordelt langs Bredderne af Floden.,Teg kan I Fra Jæmteland tog vi til Skarsø i ikke sige andet end, at jeg havde Nordmøre, hvor vi skød Raadyr. lidt Hjærtebanken i Begyndelsen; Aaret efter ledsagede jeg Oberst men da der var gaaet en lille Tid, I Wingfield til Hadsel, i Lofoten, som og vi havde faaet os en hyggelig [ jeg betragter som et af de bedste Passiar, gik det ganske over. I Rypeterainer i Norge. Fiskeriet "Aalykke" pr. Lunderskov tilbyder pridla Ojneæg. Yngel og Sættefisk ar Bæk-. Hildeog Regnbueørred samt Sættefisk af Karper og Suder til bil Ug.te Prise... Portionsørred, større Ørred, Karper og Suder købes og afhentes paa nærmeste Banestation mod Kontant. J. O. OhrUten.6n.

15 12 li'erskvandøfiskeribladet Nr. 2. Portions-Ørred,. større Ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle Ørredarter købes. Fiskene afhentes i Specialvogn paa Sælgerens nærmeste Jernbanestation: -- Kontant Betaling. ===-- 8jneæg, Yngel og Sættefisk i alle 8rredarter samt Sættefisk af Karper og Suder sælges. d9~9~81l f/)amllu.ltur. Telegr.-Adr.: Damkultur, LundersJwy. P. Hansen &; P. Jørgensen, Lunderskov. Telefon-Adr. Lunderskov 48. Lejrskov 16. større Ørred, Gedder, Karper, Suder, Skaller,Aborrer købes og afhentes med Speeialvogn paa nærmeste Jernbanestation. --=== Kontant Betaling'. ===-- G. Domaschke,.t'i8chhandlnnlr, Berlin 40, Lehrtentra e Telegr.-Adr.: Forellenhandel. Filikeriinspektør, Magister Chr. LøftioIr. Lykkesholmsalle 3 A, København.. Trykt i Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab) ved Rasmussen-Krogh.

16 Ferskvandsfiskeribfadet. Ferskyandsftskeriforeningens Medlemsblad, Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned, Redaktion og Kontor: Dr. phil. Hoffmeyer, Sorø. 1elefon 24. ladmeldeiser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eller til et Medlem af Bestyrelsen. Aarskontingent 6 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr. 3. l. Februar Bestillinger paa engelsk Aalefaring modtages i de nærmeste Dage af Redaktionen. Indhold: Remormen og Vandfuglene. Dansk Fiskeristævne. Rød spættefiskeriet i Nordsøen Krigen. Sverigs Ferskvandsfiskeri Fiske-Eksporten.. Giftige Fisk. Annoncer. under Remormen og Vandfuglene. -x- Et Indlæg Anledning af Jagtlovforslaget. -ol Dansk naturhi.jtorisk Forening holdt undertegnede d. 16. Januar et Foredrag om "Bastarder og Sygdomme hos Ferskvandsfisk". Den Del heraf som handlede om Remorm sygen (Ligulosen) har aktuel Interesse, da denne Sygdom kan be- l frygtes at ville gribe stærkere om I sig, hvis den i det fremsatte Jagt. lovforslag foreslaaede udvidede }<'r.ed.. ningstid for'vandfugle gennemføres. Jeg skal derfor her efter Manuskriptet gengive den Del af Foredraget som vedrørte Remormsygen. Remormen (Ligula intestinales) er Dem alle bekendt. De erindrer sikkert, at det er en meget stor Tinte, uden ordentlig ydre Ledde. Hng, og at den lever frit i Bughulen hos Ferskvandsfisk. Kønsmoden bliver den i Tarmen hos Fugle. Krabbe skriver om Remormen i Zoologi a danica:.,1 yngre Tilstand lever den i Bughulen hos Suderen og andre Karpefiske. Naar den efter et Par Aars Forløb har naaet en ret anseelig Størrelse, søger den at bore sig ud j lykkes dette, hvorved Fisken

17 14 Ferlkvandafiøkeribladet Nr. a Intet lider, og bliver den slugt af en Svømmefugl, saa kan den udvikle sig videre. Hyppigst synes den dog at blive slugt sammen med Fisken. Forbliver Remormen derimod i Fiskens Bughule, eller kommer den ikke heelt ud, saa gaae baade Ormen og Fisken tilgrunde. Den gjør undertiden stor Skade pall. Ferskvandsfiskerierne". Max Luke nævner (i Die Susswasserfauna Deutschlands) som Vært for Ungdomsstadiet bl a. følgende Fisk: Karuds, Grundling, Rudskalle, Skalle, Bl'asen - her bliver Ligula særlig stor, siger han, indtil 75 cm lang og 1,6 cm bred; Hofer beretter (i Handbuch der Fischkrankheiten) om. et Eksemplar, der toges fritsvømmende i Bodensøen, og som maaite 2,80 Meter - endvidere Flire og Løje, Gedde og Aborre; men Max Luhe tvivler dog om, at disse sidstnævnte Hovfisk virkelig har haft Ligulaen i Bughulen. Blandt Værterne for den kønsmodne Remorm nævner Max Luhe Lappedykkerne, Hættemaagen, Stormmaagen, Ternen, Skalleslugerne, Stok and, Stork og "lejlighedsvis" Krage. Mærkelig nok synes Ligula ikke at være kendt fra Hejren, men det turde være et Tilfælde. J eg har truffet Remormen hos følgende Fisk: meget almindeligt hos Grundling, Løje og Brasen; een Gang hos llegnløje, af hvilken Art kun Stk. er unde.rsøgt; nogle faa Gange hos Skaller, af hvilke flere Tusinde er undersøgt; og een Gang hos Gedde, af hvilken Art er undersøgt. Derimod har jeg aldrig set Ligula i Bughulen hos Aborre (over 1000 undersøgt) eller Hork (ca undersøgt) og vistnok heller aldrig hos Flire (forholdsvis faa undersøgt), Karuds (ligesaa), Suder (hovedsa.gelig' kun -store Fisk undersøgt) og Rudskalle (ca. 250 undersøgt). Jeg nævnede, at jeg en Gang har fundet Ligula i en Gedde. Det drejede sig om en Gedde paa 10 cm, der i sin Bughule havde en lille IJigula.lignende Tinte (B/VIII. 17); det kan jo ikke godt have været andet end en Ligula. Antager man, at der i Virkeligheden er endnu en tredje V ært for Ligula, nemlig en for den unge Larve, saaledes Bom Janick; og Rosen har vist det for Træinophorus Larvens vedkommende, og er denne Vært f. Eks. en Vandloppe, vilde det jo være klart, at de ældre Gedder vanskeligt kunde blive smittede, da de udelukkende lever af Fisk; Geddeungerne kunde derimod nok blive smittede, medens de er smaa. I Maveindholdet er Ligula fundet baade hos Aborre og Gedde. D. H/VIII. 15 fandtes 5 levende Lignla i Maven paa en Aborre, men de stammede tydeligvis fra en Løje pas. 8 cm, som ogsaa fandtes dor. D. IS/VI. 19 fandt jeg Rester af en Brasen paa ca. 35 cm i en Geddemave og tillige 3 Ligulastumper; de to (J og 2 cm) var fordøjede fra begge Ender, medens Midterpartiet var friskt, det tredje (4 cm) er friskt og levende i den ene Ende (Dyrets Foreller Bagende), men fordøjet fra den anden Ende. Geddens Mavesaft lader altsaa til at kunne fordøje Ligula. De liguløse Fisk er jo særlig udsat for at blive ædt baade af Rovfisk og Fugle, da de er besværede i deres Bevægelser., Jeg har ikke gennemført nogen Statistik over Ligulas Forekomst Aaret rundt eller i de forskellige

18 Nr. 3. Jl'erskvandsfiøkeribladet Søer; den mangler jo næppe noget Steds, men blandt de af mig undersøgte Søer huser de ved Silkeborg sikkert flest Rernorme, hvorimod Furesø ikke el!lærlig slemt inficeret. Mit Indtryk er, at smaa Ligula (et Par cm lange) findes i Somrrermaanederne, medens de store mest ses i Efteraarsmaanederne; ligeledes tror jeg, at der er flest angrebne Fisk om Efteraaret. Jeg ved ikke, om der foreligger noget bestemt om, naar Infektionen finder Sted, men jeg er tilbøjelig til at tro, at det er i Foraarstiden, og at den saaledes skyldes den ved Søen ynglende Fuglebestand og ikke Ef teraars- og Vintergæsterne. I Løbet af nogle Uger skal Remormen blive ca. 1 cm lang (Hofer). Om Krabbe har Het i, at Tinten er fleraarig, ved jeg ikke; det kunde dog passe med, at jeg ogsaa om Sommoren har~ set store Hemorme (17/VI. 19: Bra Ren 25 cm, Ligula 51 cm). Det er jo muligt, at der ikke er nogen bestemt Infectionstid, idet Remormen maaske bliver kønsmoden, selvom den ædes, inden den har naaet fuld Storrelse. Kønsmodenheden skal opnaas i Løbet af 24 Timer i Fugletarmen. Grundlingen lader til at være den hyppigst angrebne Fisk (Arresø, Silkeborg Søer); ofte er alle de Individer, man faar, fyldt med Remorm. Brasenen er ogsaa slemt med..: taget i Silkeborg Søerne. Men der er stor Uregelmæssigheder i Fordelingen. Saaledes havde 59 Brasen (24~46 cm) fra Vejlsø (s/vi. 19) ingen Ligula; det var nemlig Legefisk, og de liguløse leger ikke. Derimod havde 5 af 73 Brasen (18-28 cm) fra Brassø (5hx. 18) og 45 af 164 Brasen (8-30 cm) fra Borresø (l6hx. 18) Remorm. Det er tydeligt nok særlig Brasenerne i Mellemstørrelsen, der har Remorm ; de større, over ca.. 26 cm, og de mindre, under ea. 10 cm, synes hovedsagelig at gaa fri, hvordan det nu end er at forstaa. Fra Furesø har jeg dog en Brasen paa 37 cm med Ligula (lo/v. 19). Som Regel gaar Ligulaangrebet særlig udover Kønsorganerne, der ikke udvikles til Modenhed eller endog næsten. svinder hen. Dette betyder imidlertid ikke saa meget i de foreliggende Tilfælde, dels fordi det mest er yngre Fisk (Brasen), der angrib~s, dels fordi Forplant~ ningen alligevel er meget' rigelig i Forhold til Vandomraadets Størrelse. Derimod vil det betyde no~ get, hvis et større Procenttal af de angrebne Brasen dør, hvad Krabbe synes at mene; selv har jeg ingen sikre Iagttagelser herover. I bed. ste Fald bliver dog de paagældende Brasen sat tilbage i Vækst og efterladt af Hemormen uden en Pille Fedt paa Kroppen*).. Og det betyder meget for Varens Kvalitet, om der er Remorm i den; Fisk med Remorm vækker Modbydelighed, og denne Modbydelighed begrænses ikke engang til den enkelte angrebne Fisk, men nedsætter let i al Almindelighed Ferskvandsfiskenes Omdømme hos Husmødrene til økonomisk Skade for Ferskvandsfiskeriet. Dette maaog skal ligesom andre Erhverv stræbe efter at levere saa gode Varer som muligt. *) Mulig forvinder Fisken ikke den skete Skade, selvom den overlever Udboringen. De ældre Fisk med reducerede Kønsorganer, som af og tiltrælies, er maaske forhenværende liguløse Individer.

19 Hl I'e'r.k.vand.fi.keribladet Nr. 3 Naar jeg er kommet ind paa disse Ting, der synes at ligge lidt udenf'or Zoologiens Rammer, skyldes det, at de berører det J..'orslag om ny Jagtlov, som er fremsat, og som formodentlig følges med Interesse i naturinteresserede Kredse. Det fremsatte Lovforslag stemmer omtrent overens med det Forslag, som er udarrlejdet af et Udvalg nedsat af Dansk Jagtforening, Dansk: ornithologisk Forening og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Udvalget give}; sammen med Forslaget en længere Redegørelse. Af denne ses det tydeligt, at naar Jagtinteresserne hører op, tager Fredningsinteresserne straks fat. Ferskvandsfiskeriet faar det sandelig at føle, som hosstaaende Liste over nogle af de foresl aaede Fredningstider viser det: Terner og Isfugle Totalfredning; før l/n. _ 15 hx. Hejre l/m. _so/vi.; før fredløs. Lappedykkere 1h. _20/IX.; før l/u. _15/ VII Skalleslugere l/n. _20 lix.; før l/ii. _15/ VII. Og Udvalget kommer nemt over at motivere de forlængede Fredningstider. Lappedykkerne er ikke estimerede som Jagtvildt - de er trannede og tilmed svære at faa Ram paa, saa det er let forstaaeligt, at der indenfor Udvalget har kunnet naas Enighed om, at udvide Fredningen for disse Fugle. "Den Skade, Lappedykkerne forvolder," hedder det "er for ringe til at retfærdiggøre en saa tidlig Jagttermin". Men de, der skal bringe noget ud af vore ferske Vande, vil sikkert have en anden Mening, og navnlig vilde de have det, hvis de var klar over, at Remormene faar Fiskene fra Fuglene. Drejede det sig kun om de Fisk, som Lappedykkerne æder, kunde Skaden overses, men nu bliver den vanskelig at opgøre. Teg tror, at det i visse Tilfælde drejer sig om ret store Beløb. 'Men Ornithologerne faar undertiden Tingene stillet paa Hovedet. J eg læste nylig i et schweizisk Fiskeriblad nogle Indlæg fra en meget fuglevenlig Mand (Schuster?), der hævdede at forskellige Vandfugle gjorde stor Nytte som Sundhedspoliti ved at opæde syge Fisk og derved fjerne Smittemuligheder ; ikke med et Ord nævnede han de mange Smittemuligheder, som netop Vekselvirkningen Fugl-Fisk fører med sig. Vi maa passe paa, at vi ikke af lutter Iver for at frede om Naturejendommeligheder kommer til at virke bagstræberisk. Jeg kunde have stor Lyst til at fremhæve, at den bedste Assurance mod Ødelæg~ gelse af vore ferske Vandes Naturskønheder ved Vandstalldssænknin~ ger, industriel Tilsvining o. s. v. har vi, h1.jis Fiskeriet. i de paagældende Vande kommer til at betyde tilstrækkeligt økonomisk til at kunne holde de andre Interesser Stangen. Hvor det drejer sig om Fredning af Fugle, der virkelig gør Fiskeriet Skade, tror jeg, det rigtigste er at udvælge bestemte Lokaliteter for dem til Totalfredning (mod Erstatning), og saa de øvrige Steder lade Fiskeriet faa Lejlighed til at udvikle sig uden for mange Slags Hæmsko. C. V. Otterstrøm. Dansk Fiskeristævne Det første almindelige danske Fiskeristævne, hvor mad. forveder at Fiskeriernæringens forskellige

20 Ni. S. Ferskvandsfiskeribladet 17 Grene vil blive fyldig repræsenteret lagte. OmfatteTlde Spærringer hin afholdes i Dagene: drede i mange Farvande helt Bru 26. Juni-5. Juli d~ A. gen af Fiskeredskaber, Senere "Dansk Købestævnes"s Bygninger Fredericia. traadte ogsaa Mangelen paa Brændselsolie til Motorerne og man geartede Eksport- og Transportvanske- Rødspættefiskeriet ligheder hæmmende i Vejen. Paa i Nordsøen den anden Side ansporede de abunder Krigen. normt høje Priser Fiskerne paa enkelte Pladser., til at arbejde med Interessante Undersøgelser af særlig stor Kraft. Dr. A, C. Johansen og Dr. Kirstine I det hele og store virkede dog Smith. -0- Krigen som en storstilet Fredning Den mægtige Udvikling af Hav- af Rødspætterne i Nordsøen, idet fiskeriet, der fandt Sted fra Midten det egentlig kun var i Danmark og af forrige Aarhundrede, maatte na- Holland, at Fiskeriet foregik nogenturnødvendig have en betydelig For- lunde normalt, medens det for Tyskandring af Rødspæitebestanden i lands, Englands og Belgiens Vedi Nordsøen til Følge, I en længere kommende var saa godt som ind Aarrække blev der af en Række stillet. I de ;) Krigsaar, forskellige Lande anstillet Under- har det samlede Udbytte af RødsøgeIser angaaende dette vigtige spættefiskeriet i Nordsøen været Spørgsmaal. En Tid var Meningerne Millioner kg mindre end ret delte. Men det illtimere, in-\ i de sidste Aar før Krigens BegynternaUonale Samarbejde ogsaa paa delse. dette Qmraade i Tiaaret før Ver- Hele dette, baade fra et videndenskrigen godtgjorde med iøjne- skabeligt og praktisk Standpunkt faldende Tydeligheg, at det intense, set, saare interessante Forhold, er motordrevne, søgaaende Fiskeri be- nu bleven behandlet i et nyt, statevirkede, at Antallet af store Rød- ligt Bind V af Meddelelser fra spætter var i stadig Aftagen, mens Kommisl:!ionen for Havundersøgelser. Procenttallet af smaa Rødspætter Paa Grundlag af det fo:-haandenvar stærkt tiltagende. værende, statistiske Materiale og Dette for Fiskeriet ret mistrøstige en lang Række Maalinger af de i Faktum var fasislaaet omkring ved Esbjerg indbragte Fangster af Hød Aaret spætter, før, midt under og umid- Sall. kom Sommeren 1914, Ver- del bart efter Krigen, har den uddenskrigen, og, som almindelig ba- mærkede Rødspættefol'!!ker Dr. A. kendt, medførte denne store lnd- C. Johansen sammen med Dr. Kil' skrænkninger, især i Nordsøf1skeriet. stine Smith med stor Tydelighed Mangfoldige Fiskere maatte deltage godtgjort, at Antallet af store Rød i Krigen, og deres Fartøjer anvend- spætter atter er tiltaget stærkt, tes næsten udelukkenee l militært medens Procenttallet af smaa Rød Øjemed, til Vagttjeneste, Mineudlæg- spætter i Fangsterne er aftaget ning, Mineoptagning etc, En Mængde betydeligt. Fiskertartøjer blev sænkede og øde-, Erfaringen bl. a. fra Skagen viser

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1917. 15de Aargang Sorø Sorø BoglrykJecri (Akliesclsknh); 1917. , '.~ Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen.... Generalforsamlingen

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ferskvandsfiskerib 1916. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 14de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. .,v'

Ferskvandsfiskerib 1916. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 14de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. .,v' Ferskvandsfiskerib.,v' ladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1916. 14de Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning............ 1 Den ordinære

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet..", Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad.. 1921. 19de Aargang, som toitftykklftl MKfli"I.IK~'1 UD ft~'iiu"ln U"M. 1921. / Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen for 1920...

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

F erskv an dsfisk eri b ladet.

F erskv an dsfisk eri b ladet. F erskv an dsfisk eri b ladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1919. 17 de Aargang Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab),... 1919. ! Side F erskvandsfiskeriforeningen : Aarsberctning for 1918....

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913.

.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913. .rt. F erskv an dsfisk -- eri bladet. - Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913. Indholdsfortegnelse: Side Ferskvandsfiskeriforeningen :

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsnskeriforeningens Medlemsblad. 1914. 12te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1914. IndholdsfortegJJ.else: Side Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning...............

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mörrum september 2014

Mörrum september 2014 Endelig kom turen til Mörrum. 4 mand var tilmeldt. Kylling (Jesper), Jesper, Gustav og undertegnede. Som altid kørte vi fra Hørsholm kl. 04.00. Forventningerne til turen var høje. Der blev fanget fisk

Læs mere