Evaluering af EMU. Juni 2010 UNDERVISNINGSMINISTERIET

Transkript

1 Evaluering af EMU Juni 2010 UNDERVISNINGSMINISTERIET

2 INDEX 1. Indledning Baggrund Formål med evalueringen Fokusområder for evalueringen Denne rapport EMU i dag EMUs historie EMUs organisation og kontekstuelle ramme EMU i overordnede tal EMUs udfordringer Konklusion og løsningskatalog EMU en vigtig brik i spillet om it-integration i uddannelserne En distinkt mission for EMUs målgruppe Et mere målrettet indhold på EMU En bedre opbygning og formidling Mere fokus på markedsføring af EMU En realistisk modernisering af EMU EMUs samspil med omverdenen Monitorering og evaluering af EMU Målgrupper, brugere og behov EMUs målgruppe i dag Den eksisterende målgruppes brug af Undervisernes brug Elevernes og forældrenes brug Sammenholdt med de gennemførte trafikanalyser Brugsmønster på EMU Muligheder og barrierer for øget brug blandt eksisterende målgrupper Udfordringer ved at nå mange målgrupper Forskelle mellem de enkelte fag Målgruppens it-kompetencer Nye målgrupper på EMU Delkonklusion og handlingsforslag EMUs kvalitet og indhold Kvalitet Oplevelsen af EMUs indhold Målgruppens behov på Generelt undervisningsmateriale Konkrete undervisningsforløb Bidrag fra underviserne Opdateringshastighed EMU som nyhedsside Delkonklusion Handlingsforslag EMUs opbygning og indholdsformidling Opbygning og grafisk udtryk Navigation på EMU Elevernes underviserstyrede brug af EMU Undervisernes forvirrede navigation på EMU Grafisk udtryk: kedeligt eller sagligt? Søgefunktionen Hvorfor skal jeg søge på EMU? i

3 6.4.2 Undervisernes problemer omkring søgefunktionen Brugen af bjælken Udveksling af materialer Visuel formidling på EMU Mit EMU Delkonklusion og handlingsforslag Synlighed og kendskab til EMU Hos hvilke målgrupper er kendskabet størst? Lærernes/undervisernes kendskab Elevernes og de studerendes kendskab EMUs brand og rygte Hvordan får man kendskab til EMU? EMUs synlighed på søgemaskiner Forslag til at skabe øget synlighed Øget synlighed blandt lærere og undervisere Øget synlighed blandt elever og studerende Delkonklusion og handlingsforslag EMU og de tekniske løsninger EMUs nuværende teknologi, kort fortalt Øget interaktion Information om nyheder Brugergenereret indhold EMU Eudtube et eksempel på web 2.0-tjeneste under udvikling Brug af EMU-indhold på eksterne websteder Muligheder for integration Intranet og news feed Delkonklusion Handlingsforslag Hellere Om brug af web 2.0 end implementering af web 2.0-features Efterlign ikke kommercielle succeser Brugerinteraktion Relevante news feeds til intranet Tydeliggørelse af allerede eksisterende muligheder Lære undervisere at anvende EMU-materiale i LMS-regi EMUs samspil med omverdenen Undersøgelsens billede EMUs redaktører Fagkonsulenter i Undervisningsministeriet Forskning og udvikling Forlagene Delkonklusion og handlingsforslag Monitorering og evaluering af EMU Monitorering og evaluering af EMU i dag Flere input udefra til vurdering af indhold og relevans Delkonklusion og handlingsforslag Metode Undersøgelsesdesign Feltbesøg Respondenter, feltbesøg Interessentinterview ii

4 Fokusgrupper Refleksioner over metode og proces Bilag 1 Analyse af trafiktal Antal besøgende Udvikling i ugentligt antal unikke besøgende Udvikling i antal sidevisninger Gennemsnitlig besøgsvarighed Besøgte sider pr. brugersession De mest besøgte sider på emu.dk Besøg fordelt på døgnets 24 timer Regionalt overblik Fordeling af brugere efter referencetyper Direkte henvisninger (frasorteret direkte emu-links) Top 3 over referencer fra søgerobot Liste over de 10 hyppigst anvendte søgeord med søgemaskine som henvisning emu.dk Aktivitet på emu.dk sammenlignet med andre dansker hjemmesider Antal besøgende pr. uge opdelt på uddannelsesniveau og -type Grundskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser iii

5 1. Indledning 1.1 Baggrund Det er den danske regerings mål at skabe danske uddannelser i verdensklasse og samtidig sikre, at flere danskere gennemfører en uddannelse. I denne forbindelse ses it-integration i uddannelserne som et centralt element og som et særligt indsatsområde. It skal derfor i stadig højere grad integreres i det danske uddannelsessystem, og det er regeringens mål via pædagogisk it-integration i uddannelserne generelt at opnå bedre læring i det danske uddannelsessystem. Et af de centrale elementer i Undervisningsministeriets understøttelse af it-integration i uddannelserne er webportalen EMU. EMU er en uddannelsesportal, som i princippet omfatter alle uddannelser under Undervisningsministeriet. Den har til formål at udgøre en samlet indgang til de vigtigste internetbaserede ressourcer rettet mod undervisningsverdenen. EMUs indhold produceres i et samarbejde mellem en lang række aktører, herunder ansatte i UNI C, redaktører, der delvis frikøbes fra deres job som undervisere, eksterne partnere etc. EMU er siden sin opstart for godt ti år siden vokset fra at være en kommenteret linksamling til at være en omsiggribende tjeneste med forskellige universer, der gør, at indhold og formidling kan målrettes forskellige brugergrupper. EMU har særlige indgange til både elever og lærere, materiale til alle undervisningsniveauer samt materiale til en række emner og faglige felter. Tilskyndelsen til oprettelse af de forskellige universer på EMU har været udslag både af siddende regeringers it-strategier og af enkelttiltag. Nogle af disse strategier og tiltag har formet indholdet i EMU, andre har medført oprettelse af relaterede bjælke- tjenester som Skole-IT, Gymnasie-IT, Designværkstedet, E- museum og mange flere. EMU kunne i sommeren 2009 fejre sin ti års fødselsdag og samtidig fejre, at portalen har ca unikke besøgende om ugen. Dette kan umiddelbart indikere, at EMU har kunnet følge med udviklingen af it-anvendelse i skoler og uddannelsesinstitutioner i en periode, hvor it-anvendelsen og -udviklingen for alvor har taget fart. It-udviklingen og EMUs knopskydning igennem de seneste ti år har dog betydet, at en systematisk gennemgang og evaluering af EMU har været anset for nødvendig. 1.2 Formål med evalueringen 'Kaffeklubben for it i folkeskolen har indgået som Undervisningsministeriets uformelle rådgivende organ. It-Kaffeklubben har påpeget, at EMU grundet ovennævnte knopskydning og de seneste års udvikling muligvis kan virke uoverskuelig for brugerne. I forlængelse heraf har It-Kaffeklubben foreslået, at det undersøges, hvorvidt og hvordan EMU i højere grad kan udnytte nye webteknologier og it-teknologier som fx web 2.0, mobile enheder mv. Herudover peger et casestudie udarbejdet af OECD på, at EMU set i lyset af målgruppens størrelse kunne bruges af væsentligt flere, og at der er behov for en mere systematisk monitorering og evaluering i den fremtidige udvikling af EMU. 1

6 Rapporten om Ambitiøs it 1 med titlen Øget anvendelse af it til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet gennemført i 2009 konkluderede endvidere, at der er et uudnyttet potentiale for at høste yderligere gevinster gennem en øget anvendelse af it i undervisningen. Og rapporten peger på, at indsatsen bl.a. skal ligge i udvikling af it-understøttede undervisningsforløb OG, at formidling samt hjælp til produktmodningen af genbrugelige læringsobjekter skal understøttes gennem centralt forankrede initiativer og platforme med fokus på udveksling og vidensformidling. Der kan tages afsæt i de mange digitale læringsobjekter, der allerede er udviklet af ildsjæle rundt om på institutionerne og på centralt niveau. I denne forbindelse er der et naturligt potentiale for, at EMU kan spille en afgørende rolle. På denne baggrund har Undervisningsministeriet igangsat denne undersøgelse, der således har til formål at give input til, hvordan partnerne bag EMU kan igangsætte initiativer, der kan føre til: Øget brug af EMU bl.a. ved større brugerinddragelse og brugergenereret indhold Nemmere adgang for målgruppens brugere til relevante kvalitetsressourcer Større dækning i forhold til forskellige behov i målgruppen Evalueringen af EMU er således ikke traditionel tilfredshedsmåling. Evalueringen skal i stedet opfattes som et serviceeftersyn med forslag til justeringer, hvor fokus er på, hvad der konkret skal til for at skabe øget brug af EMU. Dette både i forhold til at øge antallet af brugere fra kendte målgrupper og i forhold til at udvide brugergruppen med nye målgrupper, og med henblik på, hvordan EMU kan udvikles, så den teknisk og kvalitetsmæssigt følger med tiden. 1.3 Fokusområder for evalueringen Opgaven stillet af opdragsgiver er struktureret i otte fokusområder, der også er anvendt som underliggende struktur for denne rapport. De otte fokusområder er: Målgrupper, brugere og behov Dette afsnit forholder sig til, hvem EMUs brugere er i dag, og hvilke af deres behov undersøgelsen har afdækket, at EMU opfylder. Afsnittet ser endvidere nærmere på, hvordan EMU bruges baseret på trafiktallene. Spørgsmålet om, hvorvidt der er relevante målgrupper, der ikke bruger portalen, behandles, og afsnittet munder ud i en opsamlende diskussion af, hvilke målgrupper der egentlig bør være i centrum for EMUs indsats, og hvilke af brugernes behov der skal dækkes i fremtiden. EMUs indhold og kvalitet I afsnittet om EMUs indhold og kvalitet fokuseres på, hvordan brugerne opfatter EMUs indhold og kvalitet, og i hvor høj grad den dækker de forskellige målgruppers og brugeres behov for digitale ressourcer. Det undersøges herunder, i hvilken udstrækning der på EMU er overflødigt eller forældet indhold, der kan virke forvirrende eller misvisende for brugerne, og der gives anbefalinger til, hvordan indhold og kvalitet på EMU kan forbedres, og yderligere målrettes brugernes ønsker og behov. 1 Zangenberg et al.; Øget anvendelse af it til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, rapport, juni

7 EMUs opbygning og indholdsformidling I afsnittet om EMUs opbygning og indholdsformidling bevæger vi os længere ned i EMUs struktur og funktionalitet. Afsnittet præsenterer undersøgelsens billede af EMUs opbygning og indholdsformidling, herunder struktur, navigering og søgemuligheder, og forholder sig til, om dette imødekommer brugernes behov, og om det passer til deres forudsætninger. Afslutningsvis gives anvisninger på, hvordan disse elementer kan styrkes. Synlighed og kendskab til EMU I EMUs vision lægges der vægt på, at EMU skal være bredt anerkendt og accepteret i hele undervisningsverdenen. I afsnittet ses nærmere på, hvad undersøgelsen viser om kendskabet til EMU blandt potentielle målgrupper. Afsnittet forholder sig til, hvordan EMU er repræsenteret i eksterne søgemaskiner som fx Google, og vi præsenterer forskellige bud på, hvordan EMUs synlighed kan øges konkret. Udnyttelse af nye teknologier Afsnittet om de nye webteknologier behandler undersøgelsens billede af, hvor relevant dette er blandt brugerne, og de holdninger, der er kommet frem herom. Det undersøges, hvilke pædagogiske og tekniske muligheder der kan peges på for et øget brug af web 2.0-teknologier, herunder øget interaktivitet, brugerinddragelse og brugergenereret indhold. Integration med institutionernes intranet I afsnittet beskrives, hvordan EMUs integration med institutionernes intranet opleves, og hvilke ønsker der er til udviklingen af dette område. Baseret på undersøgelsens konklusioner forholder vi os til, hvorvidt EMU stiller tilstrækkelige webservices til rådighed til at sikre, at EMUs indhold og funktioner kan tilgås fra uddannelsesinstitutionernes egne LMS-systemer. Kapitlet munder som de foregående ud i anbefalinger til, hvordan dette element kan styrkes. Samarbejde med eksterne partnere Meget indhold på EMU leveres af eksterne partnere, og EMUs samspil med sin omverden er et vigtigt fokusområde. Vi har i undersøgelsen fokuseret på, hvordan dette samspil fungerer, og hvordan repræsentanter for disse eksterne partnere ser, at samspillet kan styrkes til gavn for EMU. Monitorering og evaluering af EMU Som en del af evalueringen sættes der endvidere fokus på, hvordan den løbende monitorering og evaluering af brugen af EMU fungerer. Der sættes fokus på, hvordan opsamling af viden fra brugere, interessenter og forskning kan systematiseres og styrkes og bidrage til at kvalificere den løbende udvikling af EMU. Til alle otte fokuspunkter har vi opstillet forslag til forbedringer og indsatser, der er fremkommet undervejs i undersøgelsen. Disse er samlet og kondenseret, og de dilemmaer og valg, som undersøgelsen har blotlagt, skitseres. Konklusionskapitlet, som ligger først i rapporten munder ud i et løsningskatalog, som efter en nærmere diskussion skal ses som oplæg til en diskussion mellem bestiller, Undervisningsministeriet, og leverandøren, UNI C. 1.4 Denne rapport Denne rapport præsenterer resultaterne af NIRAS fremadrettede evaluering af emu.dk. Konklusionerne er draget på baggrund af en omfattende kvalitativ dataindsamling. Dataindsamlingen er hovedsagligt baseret på antropologisk metode, bestående af 15 felt- 3

8 besøg på undervisningsinstitutioner spredt over hele landet, kombineret med interview med udvalgte personer med forskellig tilknytning til I modsætning til tidligere gennemførte brugerundersøgelser af en mere kvantitativ karakter er der altså med denne evaluering lagt et fokus, som giver os dybere viden om, hvad respondenterne egentlig mener og tænker, og hvad de gør, når de arbejder med EMU eller mere generelt, når de forbereder undervisning, planlægger undervisning og underviser. Det betyder også, at de oplevelser og indtryk, de adspurgte undervisere og elever i målgruppen har af EMU ikke altid stemmer helt overens med resultater og konklusioner fra tidligere gennemførte kvantitative undersøgelser af eller med den gennemførte trafikanalyse af EMU, der følger i kapitel 12. En kvalitativ metode gør det ikke altid muligt at generalisere på baggrund af resultaterne, men den giver til gengæld mulighed for at komme mere i dybden med nogle emner og for at komme bag om nogle af de udfordringer, der opleves af brugerne. Evaluator har i analysen endvidere forfulgt nogle af de tråde eller dilemmaer, som er kommet frem undervejs. Derfor skal denne rapport ses som et afsæt for og inspiration til de diskussioner, der skal medvirke til, at EMU bliver fremtidssikret. Diskussioner på strategisk niveau mellem opdragsgiver, Undervisningsministeriet, og leverandøren, UNI C og internt i UNI C skal naturligvis prioritere og konkretisere anbefalingerne yderligere, så de bliver direkte brugbare i udviklingen. Der er derfor i evalueringen anlagt et bredt fokus, og indledningsvis stilles spørgsmålet: Hvad er EMUs vision og mission i dag? Derefter forholder rapporten sig til, hvordan evalueringens fokusområder ser ud i dag og hvad konsekvensen af dette er for EMU, samt hvilke udviklingspotentialer dette giver mulighed for og anledning til. Rapporten er struktureret således, at kapitel 2 indledningsvis forholder sig til EMUs centrale grundvilkår, præmisser og udfordringer. I kapitel 3 præsenteres konklusionen på undersøgelsen og de anbefalinger, som undersøgelsen har givet anledning til for EMUs fremtidige fokus. Herunder opsamles alle de anbefalinger, som undersøgelsen har givet anledning til under de otte fokuspunkter. I kapitlerne 4-10 beskrives, hvad undersøgelsen har vist os inden for hvert af de af opdragsgiver opstilede fokuspunkter for evalueringen. Hvert kapitel samler op på konkrete løsninger og forslag, og kapitlerne er den underliggende dokumentation for vores konklusion. Evaluator har valgt at samle de to fokuspunkter fra tilbuddet: udnyttelse af webteknologier og integration med institutionernes intranet i ét samlet kapitel 8, EMU og de tekniske løsninger. I kapitel 11 beskrives den anvendte metode og de tilpasninger af det oprindelige design, vi har gennemført undervejs, og der gives en oversigt over de datakilder, undersøgelsen hviler på. I kapitel 12, bilag 1 følger trafikanalysen, der indeholder tabeller og figurer med brugere, besøgstid på EMU etc. 4

9 2. EMU i dag 2.1 EMUs historie EMU blev oprindeligt lanceret som en Elektronisk Markedsplads for Undervisningsmateriale. Ideen var dengang, at man på EMU med og uden betaling skulle udveksle undervisningsressourcer. Det viste sig efter en relativt kort indkøringsperiode, at markedet ikke var modent til en sådan tjeneste, hvorfor EMU langsomt, men sikkert bevægede sig i portalretningen for til slut at blive omdøbt til Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen. EMU udviklede sig til at blive den paraply eller portal, som samlede de efterhånden mange tjenester og informationer, som UNI C og andre aktører havde til undervisningsverdenen. EMU skulle levere en let, overskuelig og komplet adgang til de informationer, man som underviser havde brug for. I 2010, hvor EMU kan fejre sin 11 års fødselsdag, er webstedet fortsat en portal, og man er i nogen grad vendt tilbage til tanken om udveksling af undervisningsressourcer; nu blot i form af underviser-tilunderviser-udveksling af forløbsbeskrivelser samt en bred information om, hvad der foregår i undervisningsverdenen. EMU oplyser selv, at der i 2002 var små ugentlige brugere, mens det tilsvarende tal i dag er Langt de fleste heraf er lærere og elever i grundskolen, som også er langt den mest omfangsrige målgruppe i absolutte tal. Siden lanceringen i 1999 er EMU ikke blot vokset i antal sider og antal hits; den er også konceptuelt udvidet ganske kraftigt. Antallet og variationen af tjenester, som EMU har formået at integrere, er øget markant, både når det gælder gratistjenester og med betydningsfulde betalingstjenester som SkoleKom og SkoDa. I kølvandet på denne kraftige udvidelse opstod behovet for yderligere strukturering, og snart blev målgruppetankegangen eller univers-tankegangen, som vi kender den i dag, introduceret. Materiale og informationer blev opdelt efter målgruppe, og ud over indgange for undervisere i de forskellige skoleformer opstod også særlige indgange for elever og studerende. Underviserne har fra starten været den primære målgruppe, men med tiden er der kommet elevindgange og forældreinformation til. De mange tjenester, som UNI C løbende udviklede, blev samlet i en EMU-bjælke (en samlet indgang via EMU-siden), som i dag rummer mere end 70 tjenester. EMU har gennem næsten hele sin levetid fået indhold fra en række forskellige kilder. Centrale indholdsleverandører var og er (dog nu i væsentligt mindre omfang) ansatte på UNI C, som havde ansvar for en eller flere målgrupper. Men hertil kommer en stor gruppe deltidsansatte fagredaktører, som hver især har ansvar for et bestemt fags indgang i en bestemt målgruppe. De faglige redaktører har alle nær tilknytning til den undervisergruppe, de leverer indhold til. Fra at være udarbejdet af en håndfuld medarbejdere på UNI C er EMU nu indholdsarbejdsgiver for ti fuldtidsansatte og ca. 70 deltidsansatte fagredaktører. På gymnasieområdet var de faglige sider under Sektornet særdeles populære, så da EMUs univers til gymnasiesektoren blev udviklet, blev der truffet aftale med de daværende Amtscentre for Undervisning i samarbejde med redaktørerne for de faglige foreninger om levering af fagligt indhold til gymnasieuniverset på EMU. Denne tætte tilknytning til de faglige foreninger under Gymnasielærerforeningen angives som en medvirkende årsag til at skabe succes for EMUs gymnasieunivers. Som de senest tilkomne har en række eksterne indholdsleverandører adgang til at lægge indhold på EMU i såkaldte miniuniverser. Private virksomheder, interesseorganisationer og ministerier har oprettet miniuniverser alle med relevans for en eller flere af 5

10 EMUs målgrupper. Ifølge EMUs egne oplysninger samarbejder man i dag med ca. 50 eksterne indholdsleverandører. 2.2 EMUs organisation og kontekstuelle ramme EMU drives af UNI C som en styrelse under Undervisningsministeriet. UNI C leverer et bredt spektrum af it-tjenester til uddannelses- og forskningsverdenen, og ifølge UNI Cs hjemmeside er mere end en million brugere jævnligt i berøring med UNI Cs it-tjenester og produkter. UNI C beskæftiger ca. 300 medarbejdere i København, Lyngby og Århus. EMU-redaktionen på UNI C består ud over redaktionschefen af ni fuldtidsansatte. De fungerer som koordinatorer og producerer i dag nærmest ikke noget indhold selv. De eksterne fagredaktører, der leverer indhold til EMU, er knyttet til de forskellige universer: grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og læreruddannelsen. UNI Cs virksomhed er rettet mod følgende fire hovedopgaver: administrative systemer til uddannelsessektoren, it til uddannelse, it til forskning samt statistik og analyse. I EMUs resultatkontrakt fremgår, hvilke specifikke opgaver inden for hvert hovedområde Styrelsen skal nå. For 2009 er der for EMU lagt vægt på følgende: at UNI C sikrer en løbende vedligeholdelse og opdatering af EMU-universerne med uddannelsesrelevant information, og at der igangsættes en udvikling af tjenesten med henblik på at opnå mere interaktivitet og brugerinvolvering. I EMUs interne strategipapir 2 kan man læse, at EMUs formål er, at: Give overblik over de bedste undervisningsrelevante ressourcer på nettet og gøre dem tilgængelige for undervisningen Have unikt fagligt indhold af høj kvalitet med fokus på gode eksempler og historier, aktuelle temaer, nye strømninger, det politisk interessante, det skolerne har svært ved, og det undervisningsverdenen i øvrigt efterspørger Stille undervisningsrelevante værktøjer af høj kvalitet til rådighed for skolerne Give mulighed for dialog og interaktion mellem undervisningsverdenens interessenter Stille en platform til rådighed for Undervisningsministeriets, samarbejdspartneres og skolernes projekter og initiativer på nettet Fremme samarbejdet inden for undervisningsverdenen og have et godt forhold til de vigtigste interessenter, herunder de kommercielle leverandører inden for undervisningsverdenen. De langsigtede mål herunder er i strategien lig med EMUs vision: EMU skal være bredt anerkendt og accepteret af hele undervisningsverdenen EMU skal give en samlet indgang til de vigtigste fælles undervisningsressourcer for alle uddannelser under Undervisningsministeriets ressort EMU skal have et tæt samspil med de lokale skoleportaler 2 Internt dokument: EMUs strategi

11 EMU vil være den foretrukne platform for leverandører af fælles indhold og værktøjer til skolerne EMU skal udstråle kvalitet, troværdighed og åbenhed samt være inspirerende og vise vejen. Disse centrale værdier skal ligge til grund for såvel indhold og udtryk som for samarbejdet med skoler og interessenter. EMUs strategi udpeger ikke en egentlig MISSION for EMU, hvilket vi vil vende tilbage til i analysen. 2.3 EMU i overordnede tal I dette afsnit opsummeres konklusionerne på den trafiktalsanalyse, som er foretaget i forbindelse med evalueringen af EMU. Selve analysen ligger som bilag 1. EMU ligger i maj 2010 på en 34. plads over de mest brugte danske websider 3. Et udtræk i perioden 20. april 2009 til 20. april 2010 viser, at der er i gennemsnit er unikke brugere om ugen på portalen. Det tal var i tilsvarende periode 2007/ brugere, hvorefter det voksede til i 2008/2009. Mens der altså skete en væsentlig vækst i antal brugere fra 2007/2008 til 2008/2009, har tallet nu stabiliseret sig på knap brugere om ugen. Kigger man på aktiviteten i perioden fra januar til og med marts 2010 og sammenligner den med samme periode i 2009, tyder det dog på, at der igen sker en vækst i antal brugere. Om der er tale om en holdbar tendens, er det dog for tidligt at sige. Figur 1. Oversigt over gennemsnitligt antal besøgende på EMU De sæsonmæssige udsving i aktiviteten på portalen fremgår tydeligt af nedenstående grafik, hvor især sommerferien, men også efterårs-, jule-, vinter- og påskeferien ses som dyk i kurverne. 3 Foreningen af Danske Interaktive Medier, 7

12 Ud over antallet af unikke besøgende hver måned (blåt) fremgår også det totale antal besøg (rødt), hvor mange sider på portalen, der samlet set er besøgt (grønt), samt antal besøg, der består af besøg på mere end én side (lilla). Figur 2. Aktivitet på EMU portalen over et år Antallet af sidevisninger sammenholdt med antal besøg svarer til, at hvert besøg i gennemsnit i 2009/2010 bestod af besøg på 3,7 af portalens sider. Kigger man nærmere på tallene, viser det sig desuden, at over halvdelen af alle besøg kun består af besøg på én side. Når disse tal holdes op mod størrelsen på portalen og med dens mange tjenester, universer og temaer, er det overraskende få sider, der i gennemsnit besøges. Det lægger op til, at der tænkes i, hvordan portalens muligheder og services i højere grad kan udbredes til brugerne. Besøg på kun én side kan dels dække over brugere, der ikke kommer videre end til forsiden, men det kan også dække over brugere, der kommer direkte til en underside via søgning eller link, men derefter ikke bevæger sig videre. Eller det kan være brugere, der er vant til at bruge en bestemt side og derfor har den direkte adresse dertil. Sidstnævnte tendens ser især ud til at gælde for brugere, der har besøgt portalen mere end 15 gange i løbet af det seneste år. De besøger i gennemsnit færre sider end de mindre erfarne brugere, hver gang de besøger portalen. Dette dækker formentlig over, at de erfarne brugere mere målrettet navigerer hen til de sider, de skal bruge. Til gengæld anvender denne brugergruppe, på trods af det færre antal besøgte sider, mærkbart mere tid på portalen pr. besøg. Samlet set er den gennemsnitlige varighed af hvert besøg på portalen dog overraskende kort. Over en tredjedel af alle besøg varer således under to minutter og over halvdelen under fire minutter. Også dette tyder på, at portalens mange muligheder ikke i tilstrækkelig grad udnyttes af brugerne. Den travleste tid på dagen på emu.dk ligger ikke overraskende i skoletiden, fra kl. 8 til 13, men også resten af dagen frem til kl. 23 er der en del aktivitet på portalen. 8

13 En meget populær tjeneste er SkoleKom, som næst efter forsiden har suverænt flest besøg af alle portalens undersider. Sider med undervisningsmateriale samt Skolernes Databaseservice, SkoDa, er ligeledes blandt de mest brugte sider. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at elevernes, men ikke lærernes, indgang til grundskoleuniverset er at finde på top 10. Om det dækker over, at flere elever (og forældre) end lærere bruger EMU, eller at mange lærere benytter elevområdet i forbindelse med deres planlægning ville være relevant at finde ud af. Det er dog ikke teknisk muligt at læse ud af besøgstallene. Men spørgeskemaundersøgelser gennemført i 2007 og 2008 peger på, at flere lærere end elever i grundskolen kender til og bruger portalen (se kapitel 4 og 7), og det er således formentlig sidstnævnte, der gør sig gældende. Tabel 1. Top 10 over de mest besøgte sider på EMU portalen URL-adresser på hjemmesiderne Antal besøg på siden emu.dk web.skolekom.emu.dk Lexin.emu.dk/index.cgi emu.dk/elever-gsk Skoda.emu.dk/index.jsp brugerprofil.emu.dk elevdelta.emu.dk/danish-home.php skoda.emu.dk emu.dk/elever0-3/humfag/index.html emu.dk/elever4-6/humfag/index.html TOP10 kan ved en simpel kategorisering opdeles i områder der har relation til services, EMU-undervisningsmateriale, lærermateriale, forlagsmateriale og support. Ved en sådan opdeling kan det konstateres, at besøg der har relation til SkoleKom og SkoDa, tegner sig for ti pct. af de mest populære sider. Besøg, der relaterer sig til direkte til undervisningsmateriale, tegner sig for 11 pct., herunder elevforlaget Delta med tre pct.. Flertallet af de besøgte sider relaterer sig til øvrige undersider, nemlig hele 61 pct.. 9

14 Figur 3. Fordeling af besøgte sider På forsiden af emu.dk finder man indgange specifikt rettet mod de enkelte målgrupper for portalen: grundskolen, gymnasieuddannelserne, de erhvervsrettede uddannelser samt videregående og voksenuddannelser. Det langt mest besøgte af disse universer er grundskolens. Alene lærernes område besøges af op til om ugen 4, og hertil kommer de forskellige elevområder, som samlet trækker endnu flere besøg. Gymnasieuddannelsernes univers kommer noget efter, men er stadig brugt af op til om ugen, mens de erhvervsrettede uddannelser og i særdeleshed arbejdsmarkedsuddannelsernes områder er markant mindre brugt. Særligt arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) s område bliver meget lidt besøgt. I perioden fra marts til maj 2010 havde området mellem 50 og 250 besøgende om ugen. Når målgruppernes brug af portalen holdes op mod størrelsen på målgrupperne, fremstår den store overvægt til grundskolen dog mindre markant. Ved begyndelsen af skoleåret 2009/2010 var der på grundskoleniveau besøg fra ca elever og knap lærere 5, i gymnasieuddannelserne ca elever og på de erhvervsrettede uddannelser ca elever og et tilsvarende mindre antal undervisere. Det er derfor til dels naturligt, at grundskolen står for den største del af brugerne af EMU. Det kvalitative materiale, som er indsamlet under besøg på uddannelsesstederne, peger dog på, at kendskabet til portalen generelt er større i grundskolen, særligt blandt lærerne, end på de andre uddannelsesniveauer (se afsnit 4). 4 I perioden fra februar til maj Kilde: 10

15 2.1 EMUs udfordringer Brugerne har meget stor tillid til som de beskriver som troværdig og seriøs. Vi har ikke hørt nogen sige det modsatte. Selvom tilliden er stor, står EMU overordnet set over for en række udfordringer, som vi her kort vil beskrive, baseret på undersøgelsen. De synes at have indflydelse på, hvordan EMU kan udvikles, og på de valg, vi i konklusionen skitserer nødvendigheden af. Stor og bred En klar udfordring for EMU er tydelig i opdraget til denne evaluering og i så godt som alle samtaler, vi har gennemført i forbindelse med undersøgelsen. EMU opfattes som stor og bred. Det konstaterer mange brugere, som også ofte bliver overvældet og forestiller sig, at de går glip af noget, fordi de ikke helt har fundet frem til det bedste og mest relevante. Den store EMU er på én gang en guldgrube og uoverskuelig. Fordi EMU er stor, kan det være svært at finde og genfinde relevant materiale. EMU har en lang historie, og det er på mange måder en fordel, men der er også en udfordring forbundet med dette. Hvis man for år tilbage har dannet sig et halvdårligt eller dårligt indtryk af EMU, vil dette sidde fast, og man vil derfor ikke være tilbøjelig til at besøge siden igen. Denne holdning har vi mødt mange steder i forbindelse med undersøgelsen, og der ligger en udfordring i at ramme den rigtige tone og de rigtige kanaler i markedsføringen og brandingen af EMU, så dette bliver modvirket og ophævet. Det er en udfordring at samle den store undervisningsverden. Undersøgelsen tyder på, at det er vigtigt at skabe en tydelig markering af de forskellige verdensdele i denne undervisningsverden grundskole, grundskolens trin, gymnasier, htx, erhvervsskoler osv. Det skaber frustration og noget nær jalousi, når man tror, man søger oplysning om et generelt emne fx smartboards men rent faktisk bliver ført lige ind i udfordringerne ved at undervise i grundskolen. Prioritering må være det centrale her. Der er virkelig meget, man kan gøre, når man vil være Danmarks undervisningsportal. Politiske dagsordner og mange spillere Der er et klart politisk ønske om, at EMU skal være et centralt tilbud for undervisningsverdenen, men der er samtidig mange andre tilbud for undervisningsverdenen, og selv fra centralt hold er der til tider usikkerhed om, hvad der ligger, og hvad der skal ligge hvor. Nogle oplysninger kan man tilgå både fra og og det er der sådan set ikke noget i vejen med. Andre ting, f.eks. om evaluering på grundskoleområdet, oplysning om prøver og test etc. kan man finde på skolestyrelsens hjemmeside. EMUs teknologi og layout EMU er, som nævnt ovenfor, bygget op om en teknologi, der blev valgt for over ti år siden, og den giver trods tilpasninger og udvikling fra udbyders side en relativt fasttømret opbygning og en begrænsning af mulighederne for store gennemgribende strukturændringer. Samtidig er der lagt meget arbejde og mange ressourcer i at udvikle EMU, og der sidder en hel organisation, der er vant til at arbejde med Teamsite og er gearet til dette. Den relativt stramme teknologi giver imidlertid mulighed for, at faglige redaktører kan levere og redigere indhold lokalt. I interviewene med udvalgte redaktører giver de udtryk for, at det ikke forudsætter nævneværdige tekniske færdigheder. Opbygningen af signalerer for mange overskuelighed også selvom de ikke kan finde det, de søger. Det blå katalog- og databaseindtryk kan virke gammeldags, men det opbygger også tryghed og tillid blandt såvel ældre som yngre brugere. Læringsmidler inspiration Man kommer ikke uden om, at EMU også har en udfordring i, hvad der egentlig er at 11

16 finde på EMU, og hvad der ikke er, samt forskellen i brugernes forventninger til, hvad de kan finde, og hvad der reelt er at finde til direkte brug på EMU. Vi har i undersøgelsen mødt meget forvirring om, hvad det egentlig er, EMU byder på, hvad der er at finde, og hvordan man kan være sikker på at finde det rigtige. Ressourcerne EMUs ressourcer går til drift af platformen, EMU-redaktionen og de faste EMU redaktører. Derudover gives der udviklingsmidler fra forskellige kasser til udvikling af forskellige områder af EMU. På denne måde er EMU gennem årene vokset og vokset, men en udfordring ligger i, at der, når udviklingsprojekterne er tilendebragt, ikke medfølger ressourcer til at opretholde dem. De indgår bare i den store mængde af materiale, og dermed opstår problemstillinger omkring døde links, forældede sider etc., som ikke bidrager positivt til EMUs image. Der er simpelthen grænser for, hvor meget EMU-redaktionen kan nå at vedligeholde, når der ikke følger ekstra driftsmidler med udviklingsmidlerne. På nogle områder tyder det på, at der er for få ressourcer til denne opgave og i hvert fald mangel på et struktureret system, der sørger for, at ting, der ikke er i anvendelse, bliver arkiveret eller slettet. Hvem er EMU skabt for? Underviserne er den primære brugergruppe på EMU, og blandt dem, der bruger portalen, er der klart et indtryk af, at den er et værdifuldt sted, men ikke nødvendigvis let at anvende. For de undervisere, der ikke bruger EMU, er forklaringen typisk, at jeg er vant til at bruge, eller at EMU er det ikke mest for grundskoleundervisere indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen altså alt andet end det område, jeg underviser på/i. Vi har også mødt en udlægning af, at EMU byder på så meget forskelligt, men alligevel kræver, at man ved, hvad man leder efter, hvor man skal søge og hvordan man skal søge og at den ikke rigtig siger: yearh, kom ind og udforsk mig den siger nærmere: Kom ind her, og hvis du ved, hvad du skal bruge så kan jeg give dig det (interessentinterview). Underviserne under pres Der er ingen tvivl om, at EMU giver de lærere, der virkelig bruger den til at hente inspiration til deres undervisning, det, de især efterspørger, nemlig tid. Og i dette ligger der vel en af de helt store udfordringer for EMU, nemlig at overbevise underviserne om, at den tid, de bruger på EMU, vil spare dem noget tid, og ikke være spild af tid. Lærerne vil på den ene side gerne spare tid for de føler sig pressede men på den anden side har undersøgelsen peget på, at det måske ikke føles helt legalt direkte at bruge noget, man finder på fx EMU, i hvert fald ikke før, man har tilrettet det selv. Undervisernes pres kommer ydermere til syne i deres udmeldinger om, hvor vigtigt det er, at det materiale og den inspiration, de finder, lever op til Fælles Mål for grundskolen, og de parallelle læreplaner på de andre skoleformer. Nogle lærere er usikre, og vil holdes i hånden, og jo mere tydeligt det er, hvordan materiale, metoder, ideer og koncepter kan bruges og kan møde kravene, jo bedre. Underviseres livsform Et gennemgående træk i undervisernes forhold til er, at deres motivation er præget af en lønmodtagerlivsform. Det viser sig ved, at mange lærere gerne vil gøre deres arbejde godt og gerne søger materiale og inspiration til det hvis det vel at mærke ikke går ud over deres fritid. Underviserne giver på forskellige måder udtryk for, at de vil bruge hvis de oplever, at det kan lette deres forberedelse til undervisningen og ikke mindst formindske forberedelsestiden. I modsætning til andre livsformer selvstændige, projektmagere skal man ikke forvente, at det giver mening for lærere at lade arbejdet brede sig og gribe ind i de øvrige aspekter af livet. 12

17 Med lønmodtagerlivsformen følger en tendens til at sætte en forholdsvis skarp grænse mellem arbejde og fritid og opfatte fritiden som en mere betydningsfuld del af livet end arbejdet. Arbejdslivet er præget af, at en ekstra indsats sjældent honoreres økonomisk eller med nye projekter og karrieremuligheder. Det er vigtigt, at opbygningen og formidlingen af tager højde for den motivation, der er forbundet med lønmodtagerlivsformen. Uanede muligheder for inspiration og nytænkning vil næppe være attraktivt for lærerne, hvis ikke de samtidig oplever, at det er nemt at finde det vigtigste og mest umiddelbart anvendelige. 13

18 3. Konklusion og løsningskatalog Undersøgelsen har haft til formål at pege på anbefalinger til, hvordan EMU kan forbedres, så den i endnu højere grad, end tilfældet er i dag, bliver bredt anerkendt og accepteret af hele undervisningsverdenen, som det hedder i EMUs strategipapir for I afsnittene om hvert af de otte fokuspunkter, som opdragsgiver har opstillet, har vi opsamlet de vigtigste indtryk og udviklingsmuligheder, som vores kvalitative undersøgelse har givet anledning til, og vi har koblet dette til allerede gennemførte eller planlagte initiativer og undersøgelser. Vi har forholdt os til de grundlæggende antagelser, der ligger bag ved de fokuspunkter, som er stillet i opgaven, og i dette afsnit samles op på anbefalinger og antagelser, og det diskuteres, hvordan EMU kan udvikle sig inden for nogenlunde de rammer, der er for den i dag. 3.1 EMU en vigtig brik i spillet om it-integration i uddannelserne Der er ingen tvivl om, at uden EMU og andre offentligt initierede støttefunktioner i forhold til uddannelsernes it-anvendelse, ville uddannelsesverdenen helt sikkert ikke være, hvor den er i dag i forhold til pædagogisk it-anvendelse. Offentlige aktørers meget væsentlige støtte til brugen af it i undervisningen via aktiviteter og initiativer som Orfeus, Amtscentre for Undervisnings særlig fokus på it-anvendelse, digitale ressourcebanker, Sektornet, De pædagogiske it-kørekort, Center for Teknologistøttet Undervisning, It i Folkeskolen (itif) og de mange tjenester hos UNI C har alle bidraget med uvurderlige skub i retning af øget it-anvendelse i undervisningen. Nogle tjenester har tjent et specifikt formål i en periode og er derefter stille og roligt blevet lukket ned igen. Eksempelvis har Skoletasken, Pakkepost og en række andre tjenester været store i en periode, men er med den generelle udvikling og fremkomsten af store professionelle alternative tjenester nærmest forsvundet igen. For EMU er tilfældet nærmere, som én af evalueringens centrale respondenter formulerer det, Man er blevet fanget af, at der er lagt mange ting og timers arbejde på EMU. Derfor har det været svært at sadle om og tænke nyt på EMU, hvilket i stigende grad ses i det meget omfattende og for nogle brugere uoverskuelige indhold, samt deres oplevelse af mængden af forældet indhold og døde links. En generel oprydning er nødvendig og er ifølge EMUs redaktører allerede påbegyndt. Skal EMU imidlertid på sigt overleve som et centralt og vigtigt websted for undervisere og undervisning, må og skal der tænkes helt nyt og ud af boksen. Ikke at der nødvendigvis skal gå Twitter, Facebook og Web 2.0-teknologier i det hele, for det er ifølge brugerne tydeligvis hverken nødvendigt eller ønskværdigt, men EMU må og skal finde sin egen eksistensberettigelse og position på markedet i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Rigtig mange lærere i dag siger YouTube, /skole og alt muligt andet webnyt uden at blinke. De er kommet voldsomt langt i forhold til, hvor de var for ti år siden, da EMU blev født og var en helt nødvendig ressource i forhold til undervisernes indgang til og navigation på internettet. EMU har udviklet sig, men har måske ikke haft helt den samme marchhastighed som resten af internettet, hvorfor det nu er nødvendigt med et omfattende tjek af EMU. Meget tyder på, at der er brug for en form for opstramning rundt om og inde i EMU. Denne undersøgelse er et produkt af et politisk udtrykt behov herfor. Når man skal finde ud af, hvad der skal strammes op på, er der flere steder at se hen. Man kan se på graden af målopfyldelse i forhold til de missioner, strategier og hand- 14

19 lingsplaner, der er for EMU, for ad den vej at vurdere, om EMU løser sin opgave rigtigt. Dette er altid et vigtigt led i en evaluering og vurdering, men samtidig er det også vigtigt at vurdere, om de opstillede mål er de rigtige dvs. om målgruppen for EMU har samme forventninger og ønsker til EMU, som mission, strategi og handlingsplan peger på. Flere respondenter, både blandt undervisere, interessenter, forskere og andre, som evaluator har talt med, peger på, at det nok er nødvendigt at formulere en mere specifik mission for EMU. I dag er der et formål og en vision, men det står ikke klart hverken i form af tydelige formuleringer i strategien eller i form af opfattet klar profil over for brugerne HVAD det egentlig er, EMU vil, og HVEM det egentlig er, EMU vil det for. På den måde opstår fornemmelsen og opfattelsen blandt brugerne af noget meget bredt og let udefinerbart uden klar profil og position, som det også nævnes i det indledende kapitel om EMUs udfordringer. På længere sigt anser evaluator det for nødvendigt at udarbejde en moderne mission for EMU, som i sin positioneringsstrategi klart definerer: Hvad er det for en specifik opgave, EMU skal løse? Hvem stiller opgaven (elever, lærere eller UVM)? For hvis skyld eksisterer EMU? For UVMs skyld, for undervisningsvæsenets selvforståelses skyld, for undervisernes skyld, for samfundsudviklingens skyld? Et vigtigt punkt, som skal afklares forud for beslutninger om en sådan fokusering, er, hvilket behov de forskellige målgrupper har, samt om EMU kan og skal tilgodese dem alle? Nedenfor opsummeres de handlingsforslag, som undersøgelsen har givet anledning til. Kollektivt peger de frem mod behovet for en samlet, skarpere mission i forhold til målgruppen, en professionaliseret markedsføringstilgang til spredningen af EMU og en realiserbar og realistisk modernisering af EMU med nogen brug af ny teknologi. Afslutningsvis forholder vi os til, hvad alternativet til disse foreslåede ændringer ville være. 3.2 En distinkt mission for EMUs målgruppe I dette afsnit gives et bud på, hvordan en mission for EMUs målgruppe er hvem er den reelle målgruppe for EMU? Hvilket behov opfylder EMU? EMU skal overordnet set gøre det klart, hvilket behov den opfylder/ønsker at opfylde for målgruppen. Det nuværende formål er for uklart for og upræcist kommunikeret til den enkelte bruger både i den nuværende mission og i den måde, EMU møder brugerne på webstedet. Den nuværende mission taler til skolerne og undervisningen frem for til det menneske, man ønsker at nå. Eksempelvis siger den nuværende mission at, EMUs overordnede formål er at udvikle og forbedre undervisningen ved at give skolerne en fælles indgang til de vigtigste ressourcer på internettet. En portal for undervisere om undervisning En mission for EMU skal slå fast, HVEM EMU er for. På basis af undersøgelsens resultater anbefaler evaluator, at man i endnu højere grad eller måske udelukkende retter sig mod underviserne. Hvis EMU fremover skal henvende sig mere direkte til eleverne, hvilket allerede er formålet med UVMs ITif-projekt, vil det kræve en stor indsats, eftersom eleverne i dag primært kun bruger EMU, når en lærer anviser hertil. Elevernes anvendelse af EMU er derfor lærerordineret. Derfor skal EMU i stedet 15

20 klæde lærerne på til at undervise og herigennem inddrage EMU over for eleverne i en undervisningssammenhæng, hvorved der er mulighed for at flytte relevant undervisningsmateriale målrettet eleverne hen under underviserne, så elever og forældre ikke anses for en direkte målgruppe på portalen, men mere som en indirekte målgruppe via underviserne. Argumentet udbygges i kapitel 4. Grundskolen er vigtig men ikke eneste vigtige målgruppe Grundskolen er på den nuværende EMU-portal, grundet målgruppens absolutte størrelse, meget dominerende. Det er derfor vigtigt at fremme en indsats, som vil lede flere potentielle brugere fra de andre uddannelsesniveauer i målgruppen hen på EMU ved at tilbyde et relevant og målrettet materiale og ved at styrke kendskabet til EMU blandt disse. Det kræver en mere målrettet EMU. 3.3 Et mere målrettet indhold på EMU I dette afsnit præsenteres anbefalinger til, hvordan indholdet i fremtiden kan målrettes målgruppen og sikre en øget brug blandt den eksisterende målgruppe. Være ægte inspiration ikke spild af tid Undersøgelsen tyder på, at der er mange steder, hvor den information, der er til rådighed på EMU, opleves som for overordnet og generel, eller som henvendende sig til en anden målgruppe end den, man har søgt på. En optimering på dette område forudsætter et mere målrettet materiale, som enten har 1) et endnu skarpere skel mellem målgrupperne, så uddannelsesniveauer og herunder materialet tydeligere holdes adskilt hvilket evaluator anbefaler, 2) eller en helt anden tilgang til opdelingen af informationen. Hvis der skabes et klarere skel mellem information til forskellige målgrupper, skal der bevidst arbejdes på at undgå, at man i de temaer, der går på tværs af uddannelsesniveauer, får fornemmelsen af at ryge i et grundskoleunivers, sådan som tilfældet f.eks. er i temaet It i skolen. Går man væk fra målgruppedefinerede universer, skal det enkelte materiale på en eller anden måde stemples med målgrupperelevans, således at den enkelte bruger ikke spilder tid på at gå materiale igennem, som ikke er relevant for vedkommende. Tydeligere og mere gennemgående kobling til Fælles Mål, læreplaner og bekendtgørelser Langt de fleste brugere giver udtryk for oplevet høj kvalitet på EMU og forventning om, at når noget ligger på EMU, er det kvalitetsmæssigt i orden. Dette er et image, som man skal holde fast i, da det kan medvirke til at understøtte en udvikling hen imod den nødvendige distinkte positionering, som EMU mangler. Flere respondenter giver udtryk for, at en konsekvent kobling af ressourcer og materialer på EMU til Fælles Mål, læreplaner og bekendtgørelser kan gøre underviserne endnu mere trygge ved at vælge materiale, som kommer fra EMU. Når en underviser således i fremtiden tilrettelægger sin undervisning via materiale publiceret på EMU, skal det være let at sammenstille det aktuelle forløb med eksisterende rammer for undervisningen på fag og trin med henblik på at kunne koble forløbet/materialet til klassens og fagets samlede plan. Dette eksisterer på nuværende tidspunkt nogle steder, men ikke alle, og kunne ifølge undersøgelsen i høj grad være med til at styrke EMU. Didaktik tydeligere frem Undervisernes kernefaglighed skal på EMU være meget mere tydelig. De materialer, inspirationsartikler etc., der lægges på EMU, skal have en endnu tydeligere didaktisk dimension, ellers skal de ifølge evalueringens resultater ikke være der. Alle indlæg skal have en klar didaktisk og læringsmæssig vinkel og ikke bare være en afrapportering fra et projekt, link til en ressource eller lignende. Dette vil stille krav til 16

21 redaktørerne og måske på sigt kræve, at redaktøropgaven i nogen grad omdefineres. It-integrationen i højsædet Der skal være endnu mere tydelig fokus på it-integrationen i de viste eksempler og ideer, og det skal bygges op, så det bliver illustreret helt tydeligt og eksemplarisk: sådan her gjorde jeg eleverne lærte dette her vi evaluerede læringsmålene sådan her, jeg havde disse problemer, og løste dem sådan her. (redaktør EMU) Tillid er centralt Undersøgelsens resultater peger på, at noget af det, der kendetegner brugernes opfattelse af EMU er, at den er tillidsvækkende. Man kan stole på det materiale, man finder på EMU, blandt andet fordi det er valideret af nogen, man stoler på. Denne tillid må man i en fremtidig EMU for alt i verden ikke miste. Derfor skal der fortsat holdes fast i en model med fagligt forankrede dygtige redaktører, der også har en praksistilknytning til deres fag. EMU er et kvalitetssikret frirum; derfor tør underviserne sende links fra EMU til elever/studerende. 3.4 En bedre opbygning og formidling Evalueringen har ligeledes synliggjort en række udfordringer i forhold til den nuværende opbygning og formidling på EMU, som med fordel kan forbedres. Hvad du søger, skal du finde Der er meget, der tyder på, at EMU bedst giver information fra sig, hvis brugeren på forhånd ved, hvad vedkommende leder efter. Brugernes adfærd er, at de klikker sig fra forsiden gennem den relevante skole-indgang ned i et fagfelt eller emne, og her håber de, at de er heldige at finde noget relevant. Hvis brugeren derimod bare har en overordnet idé, og ikke helt ved, hvad vedkommende egentlig søger, så er der meget stor risiko for, at vedkommende ikke finder noget af al den rigdom, der befinder sig i de dybe links. Udtrykt på en anden måde er det således helt nødvendigt at lette brugernes søgning efter ikke-viden den viden, de ikke ved, at de mangler og dermed styrke EMUs inspirationsopgave. Dette skal gøres ved at blive bedre til konsekvent at bruge elementer, som allerede findes på nogle af EMUs undersites: eksempelvis Sidste nyt, men også elementer som hjulpet søgning, som det kendes fra online boghandlen Amazon, andre der så på dette har også set Hvornår er jeg på EMU? Den nuværende struktur på EMU gør det svært at identificere, hvornår materialet er tilgængeligt på EMU, og hvornår der linkes videre til andre hjemmesider/forlag etc. Det skal være mere tydeligt, hvornår brugeren forlader EMU, så brugerne ikke får oplevelsen af, at EMUs grænser er usynlige i forhold til resten af cyberspace, især når der lægges vægt på, at EMU er tillidsvækkende og kvalitetsbestemt. Det kan eksempelvis indikeres mere tydeligt, når der anvendes links, at man nu forlader EMU. En personlig EMU-portal EMU kan med fordel gøres mere personlig ved at give brugerne mulighed for at sammensætte deres egen personlige forside, som man kender det fra eksempelvis igoogle. Brugeren skal på EMU-indgangssiden kunne se relevante udpluk fra de fagsider eller universer, man selv har været med til at definere, så indhold og nyheder målrettes den enkelte bruger. Funktionerne findes allerede som webservices fra UNI Cs side, rettet mod brug af eksterne til at trække EMU-indhold ind på deres sider. Disse webservices vil også være relevante at indarbejde i forhold til de daglige 17

22 brugere af EMU, hvor deres nuværende UNI Login måske med fordel kan benyttes som login til deres egen EMU-side. Det skal dog stadig være muligt at få adgang til EMU også uden brug af login, så portalen er tilgængelig for alle. Projektarbejde samles og gøres til et særligt indsatsområde Undersøgelsen viser, at der er et behov for at have et sted, der samler alt elevrettet materiale om projektarbejde. Man kan diskutere, om det behøver at ligge som et undersite på EMU. Bibliotekernes eksisterende site retter sig mod eleverne i folkeskolen, layoutmæssigt og sprogligt, mens EMUs retter sig mod elevers arbejde med projektopgaven i 9. klasse. Tilsammen kunne de to sites måske samles og udbygges til også at inkludere gymnasiet og EUD, så man skabte en kontinuitet i projektarbejdsformen for brugerne fra førskole til universitet. Det vigtigste er ikke, hvor det ligger, men at det er til rådighed og bliver brugt. 3.5 Mere fokus på markedsføring af EMU Markedsføring af EMU er en væsentlig forudsætning for, at potentielle brugere af EMU kender til dens eksistens. Her følger en række anbefalinger til, hvordan det kan fremmes. Udbred det glade budskab Situationen er ikke, at EMU ikke hidtil er blevet markedsført, men den er blevet markedsført relativt bredt. Og samtidig har der været en tendens til, at man i bestræbelserne på at nå flere brugere har valgt strategien at udvide med flere målgrupper eller at stille mere materiale til rådighed for eksisterende målgrupper. En målrettet satsning på at skaffe mere brug af eksisterende materiale blandt eksisterende målgrupper (ikke-brugere) har været mindre fremtrædende. Sammenlignes med en produktionsvirksomhed, har man fra EMUs side kontinuerligt udviklet og markedsført nye produkter uden i tilstrækkelig grad at kapitalisere de eksisterende. En sådan strategi giver mange produkter med gennemsnitligt få brugere og en uklar markedsmæssig profil. En fokusering af EMUs indhold og EMUs målgrupper samt en oprydning i eksisterende indhold vil skabe en udgangssituation, hvor ikke-brugere kan angribes markedsføringsmæssigt, hvorved eksisterende indhold i højere grad udnyttes. Men først forventningsafstemningen på plads Når EMUs mission er på plads og positioneringen tydelig, skal markedsføringen af EMU fremadrettet baseres herpå. Ved en tydelig kommunikation af EMUs mission og formål og en markedsføring direkte mod relevante målgrupper bliver brugernes forventninger til EMU mere realistiske, og EMU slipper derved af med den nuværende lidt kedelige situation, hvor mange brugere bliver skuffede over det materiale, de kan finde på EMU. Segmentering EMU skal markedsføres på en målrettet og mere proaktiv måde, som tilrettelægges ud fra en segmentering af målgrupper og et bevidst og fokuseret valg af kommunikationskanaler. Det er ikke nok at gå ud fra, at fordi EMU er der, så vil den blive brugt af målgruppen/målgrupperne. Behovet herfor synes særligt stort på erhvervsskoler og AMU-centre, hvor kendskabet til EMU i dag er meget begrænset, men også på grundskoler, gymnasier og seminarier kan EMUs synlighed med fordel styrkes. Personlig og direkte Det anbefales, at en markedsføringsstrategi tager udgangspunkt i den personlige anbefaling og introduktion fra bruger til bruger, eksempelvis i form af gå-hjem- 18

23 møder, kurser og udpegning af EMU-ambassadører på skolerne. Sidstnævnte bør have klart definerede roller og opgaver og kan med fordel bidrage med periodiske tilbagemeldinger om EMUs relevans og anvendelighed for målgrupperne (jf. kap 11 om monitorering og evaluering af EMU). Det er samtidig vigtigt, at EMU bliver præsenteret målrettet og jævnligt i alle de sammenhænge, hvor undervisere, skoleledere, it-vejledere, bibliotekarer etc. mødes. En særlig indsats kan med fordel sættes ind over for de pædagogiske it-vejledere og personale i de pædagogiske servicecentre/undervisningscentre, som udviklingsmæssigt spiller en særlig vigtig rolle på skolerne. Skoleledere Med henblik på at sikre markedsføringens gennemslagskraft anbefales det, at en del af markedsføringen målrettes direkte mod skolelederniveauet, men på en måde, der viser ledelsen, hvordan de gennem en øget brug af EMU har mulighed for at møde nogle af de udfordringer, skolen som institution står over for. 3.6 En realistisk modernisering af EMU Hellere Om brug af web 2.0 end web 2.0-features EMU og Undervisningsministeriet giver udtryk for, at EMU i højere grad skal gøre brug af nye teknologier, webservices, håndholdte apparater mv. Evalueringen påviser dog ikke noget behov for, at EMU, med den rolle, den har i undervisningsverdenen, skal gøre udstrakt brug af web 2.0-teknologier. Det anbefales i stedet, at EMUs primære målsætning i forhold til sociale medier og andre web 2.0-teknologier er at give underviserne god og varieret inspiration til at inddrage de bærbare enheder, sociale medier og andre relevante web 2.0-tjenester i undervisningen, frem for at bruge tid og kræfter på eksempelvis at få EMU til at køre optimalt på en håndholdt pc s browser. Brugerinteraktion Generelt er der ikke noget behov blandt målgruppen for tjenester som chat, Facebook-agtige sociale medier og lignende på EMU. En vis form for inddragelse af brugerne og aktivitet på siden er dog stadig efterspurgt. En mulighed er at give brugerne mulighed for i et vist omfang at kommentere på indholdet på EMU, som det kendes både fra webshops, nyhedssider og turistfora. Kommentarfunktionen kunne eventuelt kombineres med muligheden for at vurdere/rate de forskellige ressourcer Hvor brugbart var dette materiale for dig?. På den måde ville brugerne få mulighed for at vurdere indholdet ud fra dets anvendelighed som undervisningsressource, hvilket vil styrke brugerens oplevelse af EMU som en ressourcebank. Øget fokus på videnhåndtering Det er muligt at udarbejde en teknisk løsning, der giver brugeren en mere simpel tilgang til indholdet på EMU. Det kan eksempelvis gøres ved at øge fokus på systematisering af videnhåndteringsprocesser ved 1) at intensivere informationssystematisk arbejde gennem en løbende knowledge management-indsats samt ved at arbejde med artiklernes/sitets metadata, 2) at sikre, at redaktørerne kategoriserer deres materiale ud fra en prædefineret struktur og 3) systematisk (og teknologisk) at anvende historik fra tidligere besøgende. Det vil være værdifuldt at investere i teknologi, der giver mere viden om, hvilke spørgsmål der bliver stillet i forbindelse med en søgning, hvilke artikler og kategorier der besøges, hvad responstiden er i forhold til, hvornår den enkelte brugers søgning er indfriet etc. Arbejdes der med ovenstående, bliver det samtidig muligt at anskueliggøre, når brugernes tilfredshed stiger i forhold til anvendelse og hvis det modsatte skulle ske at kunne påpege, hvor der er et forbedringspotentiale. 19

24 Sammensmeltning af løsninger skal måske hjælpes lidt mere på vej? EMU stiller i dag en række webtjenester til rådighed, der muliggør integration af indhold. Dette gøres efter devisen Indhold skal være let tilgængelig - og så skal det (der)ud hvor brugerne er. Der er ingen tvivl om, at fremtidens tekniske målsætning må være at fokusere på at tilvejebringe indhold uafhængigt af platform. Det ses blandt andet i besøgstal, der demonstrerer, at henvisninger til EMU fra eksempelvis skoleintra styrker EMUs besøgstal. Men det er nok et område, hvor mere oplysning om mulighederne og illustration af anvendelsen i forhold til de eksterne tjenesters systemfolk/redaktører kunne være nyttig. Evalueringens resultater viser, at meget få er opmærksomme på disse funktionaliteter, og at de benyttes relativt lidt. Evaluator frygter, at disse funktionaliteter er blevet udviklet og derefter markedsmæssigt er blevet lidt forsømt, således at de i utilstrækkelig grad er blevet nyttiggjort. Andre tilgange Statistisk set er der ikke den store aktivitet fra mobiltelefoner til EMU. Ifølge EMUs webstatistik er der cirka 4-5 besøgende pr uge totalt set. Fremtidens EMU skal muligvis understøtte adgang via mobileplatforme som mobiltelefon, skærmlæsere m.fl., men at dømme efter undersøgelsens resultater er det ikke en investering, som er særligt efterspurgt. Som nævnt tidligere, er adgang via mobiltelefoner til EMU-ressourcer formentlig heller ikke specielt forenelig med de primære målgruppers brugsmønster. Lærere står ikke lige nede i kassekøen i Kvickly og leder efter undervisningsrelevant indhold. Omvendt er adgang via håndholdte apparater en megatrend, som EMU naturligvis bør forholde sig til, og hvis behovet opstår, være klar til at honorere. Relevante news feeds til intranet En måde at øge synergien mellem intranet og EMU kan være at gøre en yderligere indsats for at sælge ideen om, at relevante EMU-nyheder kan profileres på skolernes intranet via et news feed. Man bør tilstræbe, at nyhederne er tilpasset den enkelte uddannelsesinstitution. Tydeliggørelse af allerede eksisterende muligheder Integrationen med SkoleKoms konferencer på EMU opdages ikke altid af brugerne på forsiden. Man bør derfor overveje, om henvisningen på forsiden er tilstrækkeligt tydelig for brugerne. Lære lærere at anvende EMU-materiale i LMS-regi Tilrettelæggelse af online uddannelse er et stort arbejde, og det kræver relativt høj forståelse for skolens LMS-platforme. Imidlertid rummer arbejdet et enormt potentiale, når det kommer til kvalitetssikring, genbrug og videndeling. Ønsker man at realisere dette potentiale ved EMUs hjælp, forudsætter det, at sitet understøtter simpel integration/overførsel af indhold i form af små tekster, hele sider eller hele forløb og i den forbindelse støtter lærerne i at lære at tilrettelægge undervisning online. 3.7 EMUs samspil med omverdenen Her kommes med anbefalinger til, hvordan EMU i højere grad kan styrke sit samspil med omverdenen. En klarere mission Hvis EMUs mission bliver klarere og tydeligere kommunikeret ud, vil det påvirke EMUs forhold til og samspil med omverdenen. Man kan derfor overveje, om der skal udvikles nye idéer og aktiviteter på EMU, som involverer flere eksterne leverandører mere. Det samme gør sig gældende, hvis man skal vurdere, om forskningsresultater skal præsenteres i endnu højere grad på 20

25 Fastholdelse af fagkonsulenter og redaktører Fagkonsulenter og redaktører er vigtige for at sikre den lødighed og relevans, som EMU, ifølge undersøgelsen, afspejler. Derfor er det vigtigt, at man i en eller anden form sørger for, at dette fastholdes, også i fremtiden. Koblingen til den undervisningsmæssige praktik er væsentlig, og især væsentlig i den måde, det indhold, man finder på EMU, evalueres af brugerne. Samarbejde med forlagene Fokus på samarbejde med forlagene er fortsat meget vigtigt. Der er en utryghed hos forlagene om, hvad fremtiden byder på mht. skolernes budgetter og deres fremtidige indkøb af undervisningsmateriale. Ikke alle er lige begejstrede for nogle af de tiltag, der er i gang med frikøb af materiale, og udtrykker, at de ikke ønsker en model som den, der er gennemført i Norge. 3.8 Monitorering og evaluering af EMU Der er fokus på monitorering og evaluering af viden om EMU, og der benyttes gode og relevante kanaler til dette. Fremadrettet kan det anbefales at: Fortsætte den strukturerede opsamling af viden Der arbejdes centralt meget med monitorering og evaluering og med kvalitet. Dette arbejde bør fortsættes og systematiseres yderligere, og tilstrækkelige ressourcer skal dedikeres til dette arbejde. Man kunne foruden spørgeskemaundersøgelser og besøg med fordel oprette et sted på EMU, hvor man kunne opfordre brugerne til at komme med deres feedback. Opstille kriterier for hvornår materiale skal slettes eller flyttes Det anbefales, at man arbejder mere systematisk, end evaluator har fået indtrykket af er tilfældet i dag, med at bruge de tekniske data som baggrund for at fjerne indhold, der ikke bliver set igennem en periode. Perioden skal fastlægges, og det skal vurderes, om indhold skal flyttes på et fjernlager eller slettes. Gennemføre en mere tilbundsgående analyse af behovene Evaluator har i denne undersøgelse gennem 15 feltbesøg forsøgt at komme nærmere på brugernes behov. Dette kunne med fordel udbygges, så man i stedet for at måle på tilfredsheden med det, der er i dag, i højere grad forsøger at spørge ind til, hvad brugerne har behov for, og derefter forme EMU efter det. Supplere med mere brugerinput Mindre tiltag til at få brugerne til at deltage eller i hvert fald få mulighed for at deltage i en løbende vurdering og evaluering kunne også introduceres. Det skal imidlertid ikke være noget, der for den enkelte er meget tidsrøvende, hvorfor en løsning som synes godt om eller tommelfingeren op er bedre end egentlige ratings, hvor man risikerer at skræmme de få undervisere, der bidrager med materiale, bort, hvis de bliver udsat for dette. 21

26 4. Målgrupper, brugere og behov I dette afsnit præsenteres undersøgelsens resultater, hvad angår EMUs målgrupper, brugere og behov, og de anbefalinger, som dette giver anledning til, skitseres. 4.1 EMUs målgruppe i dag Hvis man går ind på er opdelingen struktureret efter tre uddannelsesniveauer: grundskole, ungdomsuddannelse og videregående/voksenuddannelse. På grunduddannelsesniveauet bliver brugerne allerede på forsiden bedt om at tage stilling til, hvorvidt de ønsker at benytte lærer- eller elevindgangen, mens det på de andre niveauer er noget, brugerne kan vælge inde under selve uddannelsesfanen. Under de enkelte uddannelsesniveauer kan brugerne derefter vælge sig ind på specifikke fag på tværfagligt materiale eller på andre former for arbejds- og opgaveredskaber. Opsummerende, så er portalens målgruppe således 1) lærere og undervisere i grundskolen, på gymnasieuddannelserne, erhvervsskolerne, læreruddannelsen og AMUcentrene og 2) elever og studerende på samme uddannelsesniveauer. Under elever i grundskolen hører også forældre, der dog kun er en mindre målgruppe, og som ligger placeret under elevindgangen på selve portalen. Hovedkonklusionerne fra de to EMU-spørgeskemaundersøgelser fra henholdsvis 2007 og 2008 viser, at ca. fire ud af ti personer i målgruppen bruger portalen én til flere gange om ugen 6. Ambitionen er hos både UNI C og Undervisningsministeriet, at flere i målgruppen fremover skal anvende EMU mere jævnligt. Skal brugen af EMU øges, er der mindst tre muligheder: 1. At udvide brugergruppen med nye brugere inden for den eksisterende målgruppe 2. At udvide med nye målgrupper 3. At sikre mere frekvent brug blandt eksisterende brugere I dette afsnit ses der således nærmere på, hvad undersøgelsen har vist om EMUs eksisterende målgruppe, deres brug af EMU, samt hvilke implikationer det har at udvide den eksisterende målgruppe. Når målgruppens brug af EMU diskuteres, skelnes der mellem anvendelse af portalen blandt lærere og elever/studerende og derefter blandt de enkelte uddannelsesinstitutioner for at synliggøre evt. forskelle mellem disse forskellige niveauer. Formålet med at sikre en større brug af EMU blandt den eksisterende målgruppe vil blive diskuteret nærmere i kapitel 5, som har fokus på indhold og kvalitet på EMU. 4.2 Den eksisterende målgruppes brug af Generelt kan man fra de feltbesøg, der er foretaget som led i evalueringen, konkludere, at der er en overensstemmelse mellem målgruppe og brugere i den forstand, at den primære målgruppe også er de primære brugere af portalen. 6 EMU-undersøgelserne er foretaget af UNI C i 2007 og

27 4.2.1 Undervisernes brug På feltbesøgene blev det klart, at undervisere i grundskolen relativt set er den gruppe, der mest af alle i målgruppen benytter Flere undervisere besøger portalen med jævne mellemrum, mens dog kun få benytter portalen hyppigt. Ud fra de interview, der er foretaget med undervisere på de gymnasiale uddannelser, anvender de ikke portalen i samme omfang. Dog besøger en bred kreds af underviserne stadig portalen en gang imellem. På de besøgte erhvervsskoler og AMU-centret er det meget begrænset, hvor meget underviserne benytter portalen. Underviserne forklarer dels, at deres kendskab til EMU er meget begrænset, at de korte AMU-kursusforløb gør det svært at integrere EMU som en del af undervisningsplanen, og ikke mindst at flere undervisere her opfatter EMU som meget grundskoleorienteret og har svært ved at se portalens relevans, fordi der ikke ligger så meget anvendeligt materiale. Brugen af EMU blandt underviserne varierer også inden for de enkelte fagområder, hvor forhold såsom omfanget af materiale på de enkelte fag og graden af undervisernes interesse og pleje af siden har indflydelse på brugen. Dette vil blive diskuteret nærmere i afsnittet nedenfor Elevernes og forældrenes brug Elevernes brug af EMU viser sig i høj grad at være præget af, hvor meget deres undervisere benytter EMU eller henviser og linker hertil i undervisningen. Eleverne ved jo ikke noget om EMU, fordi vi ikke ved noget. Vi har ikke tid til at sætte os ind i det, og så bliver det ikke formidlet videre til eleverne. (underviser) Elevernes og de studerendes brug af EMU er i mange tilfælde afhængig af undervisernes brug og kan lidt generelt sagt siges at være lærerordineret. Det vil også blive diskuteret mere i afsnit Eleverne på de besøgte grundskoler og de studerende på læreruddannelserne bruger EMU mere end eleverne på de gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne og AMUcentret, om end brugen vurderes til at være mere begrænset end undervisernes. Igen hænger elevernes brug af EMU sammen med deres generelle kendskab til EMU, samt mængden af indhold og materiale på de respektive sider. Forældrenes kendskab til og anvendelse af EMU synes at være meget begrænset. Som en underviser udtaler: Ingen af mine forældre anvender EMU. Jeg kan kun forestille mig, at deres kendskab er meget begrænset. (underviser i grundskolen) Rent praktisk så ligger sitet for forældrene under eleverne, så det forudsætter, dels at der har været en aktiv markedsføring i forhold til at gøre forældrene opmærksomme på sitets eksistens, dels at eleverne selv har henvist deres forældre dertil. Det er ikke evaluators indtryk, at markedsføringsinitiativerne i særlig grad har været målrettet og dertil kommer, at elevernes brug af EMU, som nævnt ovenfor, er mere begrænset end undervisernes. Flere undervisere bekræfter denne observation, og en repræsentant for organisationen Skole og Samfund, der er interviewet, bakker også op herom. Evaluator gør dog opmærksom på, at der i evalueringen ikke har været foretaget konkrete interview med 23

28 denne brugergruppe, hvorfor konklusionerne baserer sig på et mere begrænset grundlag Sammenholdt med de gennemførte trafikanalyser Som en del af evalueringen er der foretaget en analyse af trafikdata over antal besøgende på de specifikke fagundersites på EMU for ad den vej at verificere konklusionerne om målgruppens anvendelse. Analysen viser, at det største antal besøgende fordelt over en række uger besøger grundskolesitet (gns besøgende pr. uge), mens ca pr. uge besøger sitet for de gymnasiale uddannelser. Det mindste antal besøgende er at finde på erhvervsuddannelserne (gns besøgende) og AMU-centre (gns.150 besøgende). At grundskolen således er den største brugergruppe blandt undervisere og elever bekræftes i trafikanalysen, mens erhvervsskoler og AMU-centre uden tvivl er den mindste brugergruppe på nuværende tidspunkt. Det skal i denne forbindelse nævnes, at grundskolen også er den absolut største gruppe af alle i målgruppen, målt på antal undervisere og elever, hvorfor der naturligvis også vil være flere besøgende på disse sider. Omvendt er det interessant, at antallet af besøgende på de gymnasiale sider relativt set faktisk er større, når trafiktallene sammenholdes med størrelsen på denne målgruppe. På de gymnasiale uddannelser, evaluator har besøgt, har gymnasieundervisernes brug af EMU relativt set dog ikke været den største Brugsmønster på EMU Ikke overraskende viser feltbesøgene, at anvendelsen af EMU i høj grad er afhængig af målgruppens konkrete kendskab til portalen. Med andre ord; jo større et kendskab til EMU, desto større brug af EMU. Den mere konkrete anvendelse af EMU varierer også alt efter brugergruppe, hvorfor der igen bør skelnes mellem undervisere og elever. Undervisernes anvendelse af EMU kan opdeles i følgende: 1) Underviserne anvender portalen til at søge supplerende materiale og eksempler på konkrete undervisningsforløb til direkte brug i undervisningen. Her benyttes især tjenester såsom Materialeplatformen og SkoDa. 2) Herudover bruges EMU til at finde links til og inspiration fra andre relevante hjemmesider, til at vejlede elever i fx gymnasiet i forbindelse med opgaver, caseopgaver og eksamen. Her bruges Fagenes Infoguide ofte. 3) Praktisk informationssøgning som eksempelvis omkring eksamensforhold, bekendtgørelser, lovsamlinger etc. Generelt udtaler de adspurgte lærere og undervisere, at de kun sjældent anvender EMU direkte i undervisningen. Begrundelsen er, at det er for tidskrævende. Dels fordi det tager tid at anvende de forskellige it-værktøjer, dels fordi underviserne mangler tid til at gøre materialet anvendeligt i et it-format. Lærere i de besøgte grundskoler og undervisere i gymnasiet søger oftere efter supplerende materiale og undervisningsforløb sammenholdt med undervisere, vi har talt med på handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium samt erhvervsskolerne og AMUcentret. Det hænger sammen med, at mængden af materiale på sidstnævnte uddannelsesinstitutioner er mere begrænset, hvorfor portalen oftere benyttes til at finde inspiration og til at blive ledt videre til andre relevante sider. Derudover søger gymnasieun- 24

29 dervisere oftere efter mere aktuelt og/eller samfundsrelevant materiale til undervisningen end lærere i grundskolen, hvor der ikke i samme omfang er mulighed for at inddrage aktuelt materiale. Eleverne anvender EMU til: 1) At søge informationer bl.a. i forbindelse med større opgaver eller inden for bestemte temaer, herunder caseopgaver og eksamen 2) Som en del af deres lektielæsning, men kun i tilfælde, hvor de er blevet opfordret til at benytte portalen af deres underviser 3) Derudover anvender de lærerstuderende også grundskolesitet i forbindelse med planlægning af undervisningsforløb under deres praktikophold 4) I fritiden som underholdning, hvor de spiller spil, laver quizzer etc. Til trods for, at der er en stor aktivitet på EMU blandt grundskoleelever også uden for skoletiden, bruger disse elever primært EMU til at spille spil eller som en del af deres lektielæsning. Kun få af de adspurgte grundskoleelever forklarer, at de bruger EMU i andre sammenhænge, hvor de ikke er blevet henvist til EMU af deres lærer. De studerende på de gymnasiale uddannelser og de lærerstuderende bruger EMU som hjælp i forbindelse med større case- eller eksamensopgaver eller i forhold til planlægning af deres praktikforløb som også nævnt ovenfor. Endelig er brugen blandt de studerende på erhvervsskolerne og AMU-centret så begrænset, at der ikke kan tegnes et mønster af, hvad portalen anvendes til. Det er både undervisernes og elevernes opfattelse, at EMU primært henvender sig til undervisere. Udtalelserne begrundes dels med udgangspunkt i portalens indhold og layout. Eleverne forklarer, at de primært kun anvender EMU, når de bliver anvist hertil af underviseren, og at de heller ikke kan forestille sig, at det ville være noget, de gjorde i fremtiden. 4.3 Muligheder og barrierer for øget brug blandt eksisterende målgrupper Mange af de adspurgte undervisere og elever i grundskolen kender og anvender EMU i et vist omfang. Dette er imidlertid knap så udbredt på de gymnasiale udannelser og langt fra så udbredt på erhvervsskoler og AMU-centre. Udfordringen er, at gode erfaringer med brugen af EMU i mange tilfælde ikke viderebringes til kolleger eller medstuderende. Der er således en reel mulighed for at fremme brugen af EMU ved at gøre en aktiv indsats for at nå ud til de undervisere og elever, som endnu ikke benytter sig af portalen, ved eksempelvis at udforme en oplysnings- og indsatskampagne. Indsatsen over for underviserne er vigtig, fordi elevernes brug af EMU, som nævnt tidligere, er afhængig af undervisernes kendskab til og brug af EMU. Vi bliver overdynget med informationer, det gør man jo i det her samfund. Der er for mange fora, så man får ikke gået derind. Som underviser lægger man sin interesse der, hvor den er størst, og kun hvis man har overskud til det. (underviser) Der er mange konkurrerende websteder, som også indeholder store mængder relevant materiale, så det skal være meget klart, hvad EMU kan tilbyde målgruppen, og hvad der adskiller den fra de øvrige muligheder. 25

30 4.3.1 Udfordringer ved at nå mange målgrupper Når EMU forsøger at rumme en række forskellige uddannelsesinstitutioner på samme site, vil der uvilkårligt opstå en række udfordringer i forhold til at målrette sitet mod den enkelte målgruppe. Det er en generel opfattelse blandt den nuværende målgruppe, at EMU ikke rammer så præcist og henvender sig direkte nok til den enkelte målgruppe, men at sitet for grundskolen dominerer relativt meget på siden til trods for, at der faktisk relativt set ligger mere materiale til undervisere på det almene gymnasieområde. At netop grundskolen anses som den primære målgruppe hænger dels sammen med, at grundskolen har været frontløbere i forhold til at integrere it i undervisningen, dels at denne gruppe i absolutte tal er langt den største. Som en underviser på en læreruddannelse udtaler: Hvis man retter sig imod alle, så er det jo klart, at så er det vanskeligt at ramme helt præcist. Flere undervisere fra andre uddannelsesniveauer oplever, at man ofte bliver henvist til sider på grundskoleniveau under bestemte temaer, selvom man ikke er gået ind via grundskoleuniverset. Dette får nogle af de adspurgte brugere til at fravælge at besøge EMU igen, fordi de har fået den opfattelse, at portalen primært henvender sig til grundskolen. Samtidig er grundskolesitet, som nævnt, væsentligt mere omfangsrigt end de resterende undersites, hvilket uundgåeligt signalerer, at fokus på EMU er på grundskolen. Grundskoleniveauet er naturligvis også det største, målt på antal brugere (og leverandører), hvorfor der naturligt også vil ligge mere materiale tiltænkt denne målgruppe. Hvis de resterende målgrupper skal føle sig inkluderet, er det således vigtigt, at de forskellige undersites holdes adskilt, og at relevant materiale fra grundskolen eventuelt tilføjes på de andre undersites, men i en kontekst, der henvender sig mere til dette uddannelsesniveau. Alternativt har vi i undersøgelsen mødt forslag om, at man helt skulle opgive målgruppedistinktionen og erstatte den af en fagopdelt struktur med en tydelig beskrivelse af fagets progression. I sammenhæng hermed synes det også at være en udfordring at målrette layout og struktur til flere brugergrupper og det især, når aldersforskellen er så markant som mellem elev i indskolingen og underviser i grundskolen. Undervisere og elever kan have vidt forskellige holdninger til, hvilke hjemmesider der tiltaler dem, hvordan brugervenligheden skal være, og hvor dynamisk og interaktiv portalen skal være. Der er på nuværende tidspunkt gennemført flere usability-undersøgelser, og der er gjort en indsats for at klæde EMU-redaktørerne på som webmastere, men som det fremgår i kapitel 6, har portalen stadig en række udfordringer i forhold til opbygning og layout, som også kan medføre, at brugere ikke vender tilbage til EMU igen Forskelle mellem de enkelte fag I flere sammenhænge giver de adspurgte undervisere udtryk for, at både kvantitet og kvalitet i indholdet varierer fra fag til fag på de forskellige uddannelsesniveauer, hvor de respektive EMU-redaktører spiller en afgørende rolle. Nogle fagredaktører er meget aktive og kommunikative, og de sørger for en løbende opdatering af materiale på fagsiden, og for at der udsendes løbende nyhedsmails, hvorimod det er undervisernes vurdering, at andre fagredaktørers fagsider ikke har en tilstrækkelig faglig kvalitet og har gammelt og uaktuelt materiale. Det resulterer i, at underviserne tvinges til at finde inspiration andre steder og udvikle eget materiale eller at søge hjælp i deres faggruppe. Igen er det vigtigt at sikre, at alle brugergrupper, og her er det især gældende for undervisere, oplever en ensartet kvalitet af indholdet. Det forudsætter, at EMU-redak- 26

31 tørerne involveres i processen, og at der sættes klare rammer op for, hvor ofte man som redaktør skal vedligeholde sin(e) fagside(r), så brugerne oplever en relevans og interesse for siden Målgruppens it-kompetencer En væsentlig målsætning for er at bidrage til øget integration af it i undervisningen, og det bærer store dele af indholdet på siden også præg af. Til trods for at denne undersøgelse ikke har til formål at afdække it-niveauet blandt danske undervisere, så er det slående, at manglende it-kompetencer blandt underviserne, både når de taler om sig selv og om deres kollegaer, dog alligevel ses som en barriere for brug af EMU. Underviserne udtaler selv, at der er betydelig forskel på deres respektive it-kompetencer, men også på deres interesse eller bekymring for at anvende it i undervisningen. De undervisere, som selv giver udtryk for, at de sjældent inddrager it i undervisningen, anvender selvsagt i mindre grad EMU både i forhold til forberedelse af og i selve undervisningen. Hvis man vil opnå en større brug af EMU blandt disse undervisere, er det nødvendigt at signalere, at udnyttelse af det, som EMU har at byde på, ikke forudsætter særlige it-kompetencer ud over almindeligt brugerniveau, og at sikre, at det, der præsenteres, er lige til at gå til. Man kunne også i den forbindelse forestille sig, at der skal sættes ind med flere kurser i at anvende it i undervisningen og EMU på et mere praksisnært plan ude på skolerne. 4.4 Nye målgrupper på EMU I takt med, at EMU er blevet udvidet de seneste år, er der blevet introduceret nye brugere på siden. De nye målgrupper har fået øjnene op for ressourcerne på EMU og har presset på for at få eget målgruppespecifikt indhold. Nogle af de interviewede mener, at man ved at inddrage flere målgrupper kan få eleverne til at se EMU som mere sammenhængende, og at portalen kan følge eleven fra skolestart til afslutning af deres videregående uddannelse. Det får således flere til at nævne, at alle uddannelser, der hører under Undervisningsministeriet, bør være en del af EMU. Derudover nævner et par af de interviewede også muligheden for at udvide målgruppen med førskole, hvor både pædagoger og børn kan finde lege, inspiration og førskoleundervisningseksempler på siden. Børnene bliver således introduceret til siden inden deres skolegang, hvilket kan betyde flere brugere af EMU i grundskolen og på de efterfølgende uddannelsesniveauer. Når nye målgrupper introduceres, bliver der, ifølge flere, ikke gjort en tilstrækkelig indsats for at gøre brugerne bekendte med tilstedeværelsen af relevant materiale på EMU. Så ønsker man at udvide den eksisterende målgruppe med førskole, andre uddannelser eller begge, kræver det en indsats over for disse nye brugere. Evaluator mener dog ikke nødvendigvis, at en udvidelse af EMU vil skabe flere brugere på portalen, jf. diskussionen om at nå flere brugere på samme portal. I stedet kan ressourcerne med fordel bruges på at styrke kendskabet og mulighederne på EMU hos den nuværende målgruppe og herigennem øge brugen. 27

32 4.5 Delkonklusion og handlingsforslag Evalueringen har vist, at lærere og undervisere i højere grad end eleverne anvender EMU i en faglig sammenhæng, som eksempelvis til at finde inspiration eller til planlægning af konkrete undervisningsforløb. Elevernes brug af EMU er i høj grad lærerordineret i den forstand, at deres brug af siden i en faglig sammenhæng ofte relaterer sig til konkret lektielæsning og opgaveløsning, hvor underviseren har henvist eleverne til siden og kun engang imellem benyttes portalen i forbindelse med case- eller eksamensopgaver. Med forbehold for, at vi ikke har talt med forældrene selv, vurderes deres brug af siden også til at være begrænset. Derudover er der også forskelle på tværs af de enkelte uddannelsesniveauer, hvor målgruppen på grundskoleniveau, herunder også læreruddannelsen, er de hyppigste brugere af portalen, mens undervisere og elever på erhvervsskolerne, AMU-centret og til dels også handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium bruger portalen mindre. EMU har en række udfordringer, som har indflydelse på, hvor mange brugere der nu og i fremtiden vil benytte sig af portalen. De største udfordringer er det manglende kendskab til portalen, de deraf følgende relativt beskedne besøgstal samt den relative dominans af grundskoleindhold. Begrænsede it-kompetencer blandt nogle i målgruppen er endnu en barriere, der har indvirkning på antallet af besøgende. Det vurderes, at det vil kræve en stor indsats, hvis der stadig skal satses på eleverne som en direkte målgruppe på portalen. Eleverne på de forskellige uddannelsesniveauer giver selv udtryk for, at de ofte ikke føler, at EMU er relevant for dem, og at deres brug af EMU i en faglig sammenhæng er mere begrænset end undervisernes. De fleste elever betragter enten EMU som et spillested eller som en undervisningsressource, altså som en del af undervisningen eller lektielæsningen. Kun få af de adspurgte elever går selv ind på EMU for at finde relevant materiale eller inspiration og denne gruppe er primært de lærerstuderende. Det er derfor ikke vores vurdering, at eleverne behøver at være en del af den direkte målgruppe på Som en underviser udtaler: EMU er nok mere til nye lærere; lige nu er den hverken buh eller bæh, den spiller på for mange heste. (Underviser) Eleverne kan stadig have gavn af portalen, selvom portalen på forsiden kun adresseres til underviserne. Ligesom det allerede er tilfældet i dag, kan underviserne med fordel være bindeleddet mellem EMU og eleverne ved at anvende den i undervisningen eller ved at henvise eleverne til relevant materiale, quizzer etc. med direkte links. Meget materiale, mange opgaver, quizzer etc. er stadig relevante for eleverne, men de kan placeres under de enkelte fag. Der foreslås således ikke en ændring i det eksisterende materiale til eleverne, men blot at det placeres under de enkelte fag (under underviserne). Overordnet set synes der ikke at være et direkte behov for en indgang for eleverne, fordi eleverne kun sjældent går direkte ind på EMU af sig selv. En anden udfordring, der bør søges løst, er at gøre EMU mindre grundskoledomineret. Det er i den henseende ikke kun tilstrækkeligt at sikre et større fagligt indhold på de andre undersites, men det er også vigtigt, at EMU opfattes som en undervisningsportal for alle i målgruppen. Mange undervisere giver udtryk for, at de slet ikke besøger portalen, fordi de via kolleger eller af andre veje får det indtryk, at EMU primært henvender sig til lærere og elever i grundskolen. På baggrund af evalueringen mener evaluator dog stadig, at alle uddannelsesniveauer er relevante at have repræsenteret på EMU. Det kræver dog, at der er mere materiale på de enkelte niveauer (ud over grundskolen og det almene gymnasium/hf, som er godt udbygget), og at andre end grundskolen føler sig ramt af EMUs relevans. Et før- 28

33 ste skridt på vejen er, at der nu er ansat flere redaktører på erhvervsuddannelsesområdet (dog kun til sosu-uddannelserne pt.) og AMU-voksenuddannelsesområdet. Et andet alternativ er at ændre målgruppeindgangen til en faglig indgang, som følger en progressionsstruktur inden for de enkelte fag. På den måde kan man i større omfang undgå, at nogle brugere skræmmes væk på forsiden pga. den nuværende inddeling i målgrupper. Det er dog ikke et alternativ, som evaluator vil anbefale, da indtrykket er, at den nuværende inddeling faktisk fungerer mest hensigtsmæssigt. Opsummerende mener evaluator, at det er en forudsætning, at der tages stilling til følgende punkter, hvis man ønsker at sikre en øget brug af EMUs ressourcer fremadrettet: At lærere og undervisere er den primære målgruppe og dermed agerer herefter At portalen i større grad målrettes de enkelte målgrupper både i forhold til indhold og layout At alle fagsider løbende opdateres og har samme kvalitet og standard At underviserne uden særlige it-kompetencer bliver gjort opmærksomme på EMUs relevans, og at brugen af EMU ikke kræver særlig teknisk indsigt 29

34 5. EMUs kvalitet og indhold I dette kapitel beskrives, hvilket indhold og hvilken kvalitet de forskellige målgrupper oplever at finde på samt hvad deres forventninger og behov er hertil. Der gives således konkrete forslag til, hvad der ifølge brugerne kan forbedre portalen, og hvilke forudsætninger der må tilgodeses, så både indhold og kvalitet på sigt lever op til nye eller stigende forventninger til EMU som en digital undervisningsressource. EMU består af en kerne samt en række tjenester, der er knyttet til portalen. Kernen består af en portalforside; herfra kommer man ind på universer med målrettet indhold til de målgrupper, som er beskrevet ovenfor, samt til en række tværgående indholdstemaer. De tilknyttede tjenester kommer man til via EMU-bjælken eller eventuelt via Fleresiden, der findes øverst på alle EMU-sider. Alle sider på kerne-emu skal følge et fastlagt EMU-design (dette behandles yderligere i kapitel 6). 5.1 Kvalitet For både undervisere og elever udstråler portalen autoritet og seriøsitet, og det eksisterende indhold på portalen er kendetegnet ved en høj faglig kvalitet. Der er en generel enighed om, at en grundlæggende kvalitet ved EMU er, at indholdet gennemgås af EMU-redaktørerne og de faglige redaktører, og derfor giver både undervisere og elever udtryk for tillid til, at indholdet har et vist fagligt niveau. Som en underviser pointerer, er det vigtigt i et samfund, hvor de unge henter al deres inspiration og viden fra internettet, at man har en online undervisningsportal, hvor eleverne ved, at materialet er valideret og korrekt: Jeg synes generelt, der er høj kvalitet på EMU. Det er gennemført arbejde, så kildekritisk kan man roligt bruge det. Det virker som om, at redaktørerne har luget ud i det hvis man googler, er man i større vanskeligheder, for så skal man bruge flere ressourcer på at finde ud af, hvad der passer. (underviser) Kvaliteten af indholdet på det gymnasiale undersite bliver generelt vurderet højere end på de resterende undersites af underviserne. Det kan hænge sammen med bevidstheden blandt gymnasieunderviserne om, at det er de faglige foreninger, der står bag indholdet, og som nyder stor opbakning i gymnasieverdenen. 5.2 Oplevelsen af EMUs indhold For underviserne fremstår EMU som en inspirations- eller ressourcebank, hvor det er muligt at finde materiale om en række forskellige emner inden for de respektive fagområder. Dels EMU rummer en masse materiale produceret til EMU, dels henviser den til andre relevante kilder, portaler eller tjenester. For underviserne indgår EMU ofte som et redskab til forberedelse af undervisningen og sjældnere som en ressource i selve undervisningen, som også beskrevet i afsnit Eleverne opfatter som nævnt EMU-indholdet som en del af undervisningsforløbet og er faktisk ikke altid klar over, at det materiale, de arbejder med, de links, de har fået udle- 30

35 veret, eller den quiz, som de er ved at gennemføre, faktisk er en del af Derfor anvender eleverne primært EMU som en del af deres opgaveløsning og lektielæsning især blandt elever i grundskolen. De lærerstuderende oplever derimod også EMU som et redskab til deres praktikplanlægning. Når vi har bedt udvalgte i målgruppen om at beskrive EMU med få ord, er det første ord, mange nævner, stor. Det illustrerer følgende citat meget godt: Lærerne ved, at den er der. Der er ingen tvivl om, at den bliver brugt, men man har også fornemmelsen af, at der ligger så meget materiale, man ikke kan finde og så bliver det uoverskueligt. (redaktør) EMU virker på mange af brugerne uoverskuelig og forvirrende, fordi der er mange indgange til forskellige undersites, og fordi der ligger meget materiale tilgængeligt på portalen. Nogle brugere er i mange situationer ikke klar over, hvornår de er på og hvornår de er blevet linket videre til andre sites eller sider. Interessant er det dog at konstatere, at andre brugere omvendt mener, at EMUs indhold er begrænset især på udvalgte fagsider, at materialet er for uopdateret og virker tilfældigt. Hvordan kan et sådant paradoks opstå, og hvordan løser man det? Paradokset kan opstå, fordi EMU på en og samme tid ønsker at fremstå som et åbent søgested på lige fod med Google og derfor også har valgt at benytte Google som en del af søgefunktionen men samtidig er portalen også bygget meget specifikt omkring udvalgte temaer og emner. Det afspejles i brugernes frustrationer, hvor de giver udtryk for, at de oplever portalen som værende uoverskuelig på grund af den store mængde af indhold, men hvor det samtidig kan være svært at finde frem til det materiale, de finder interessant og relevant. Når undervisere og elever udtaler sig sådan, er det vigtigt at indse, at de sammenligner EMU med andre websteder eller andre undervisningsmaterialer i bogformat. Eleverne vil uvægerligt opleve EMU som teksttung sammenlignet med andre websteder, de besøger i deres fritid, mens underviserne derimod helt naturligt vil opfatte EMU som utilstrækkelig i forhold til en lærebog. Brugerne giver generelt udtryk for, at deres tålmodighed på EMU er kortere, end når de eksempelvis anvender Google som søgemaskine eller bevæger sig rundt på andre mere lukkede undervisningsrelevante sites som eksempelvis SkoDa. Da EMU gerne vil være både et åbent og lukket forum, vil portalen således også blive sammenlignet med begge typer af tjenester og opfattes derfor også som utilstrækkelig, da den hverken er det ene eller andet. 5.3 Målgruppens behov på I det følgende afsnit beskrives de fremadrettede behov og krav til indholdet på som brugerne har givet udtryk for i denne evaluering. Det er primært underviserne, der har været i stand til at sætte ord på, hvilke behov EMU skal opfylde hos dem, og hvilke ønsker de har til portalen fremadrettet. Behovene relaterer sig primært til det nuværende materiale og mere konkret, hvad materialet ikke giver underviserne svar på og hjælp til. Undervisernes behov synes i nogen grad at være modsatrettede, da de efterspørger dels et mere generelt undervisningsmateriale, dels mere konkrete undervisningsforløb inden for de enkelte fag. Som det bliver klart i afsnittene nedenfor, kan de generelle og konkrete behov dog godt opfyldes samtidig. 31

36 5.3.1 Generelt undervisningsmateriale En del undervisere påpeger, at materialet på EMU ofte kan blive for konkret eller specifikt i forhold til det undervisningsforløb, det er udformet til, mens andre, som tidligere beskrevet, efterspørger mere direkte undervisningsrettet materiale inden for specifikke fagområder. Det kan naturligvis være svært at tilgodese begge behov. Herudover efterspørges mere tværfagligt materiale som eksempelvis det eksisterende Galathea-projekt eller spil med flere sværhedsgrader, der kan anvendes til både stærke og svage elever. Foruden et behov for mere generelt undervisningsmateriale til brug i undervisningen efterspørger underviserne mere materiale med fokus på didaktik og brug af it i undervisningen. Som en underviser på en erhvervsskole udtrykker det: Lærerne har ofte været eksempelvis tømrere, som nu skal undervise. De har ikke prøvet det før og har brug for nogle redskaber. (underviser) Det gælder naturligvis primært for undervisere på erhvervsskolerne og i AMU-centerregi, som ikke alle besidder en konkret uddannelse som lærer/underviser foruden den pædagogiske tillægsuddannelse, de er påkrævet. Samme brugergruppe mener også, at EMU med fordel kunne samle alle nye lovsamlinger og bekendtgørelser på de enkelte uddannelsesniveauer, så underviserne kun behøver at besøge én hjemmeside for at få opdateret deres viden herom til trods for, at der allerede nu linkes direkte til UVM s hjemmeside. Derfor skal det kommunikeres tydeligere ud til disse brugere, at dette materiale allerede er tilgængeligt. EMU skal, ifølge underviserne, derudover også lette arbejdet med at inddrage it i undervisningen, selvom det allerede nu er formålet med siden. At underviserne således stadig udtrykker et behov må betyde, at det nuværende materiale om brug af it enten ikke er tilstrækkeligt, er svært tilgængeligt eller ikke rammer undervisernes ønsker/forventninger i tilstrækkelig grad Konkrete undervisningsforløb På baggrund af feltbesøgene er det blevet klart, at mange brugere især i grundskolen og på læreruddannelsen forventer og til dels også har fået det indtryk, at de kan finde færdige undervisningsforløb på EMU i lighed med de undervisningsforløb, som forlagene formidler mod betaling: Det er vigtigt, når man skal bruge EMU, at det skal være meget brugbart og konkret og nærmest en opskrift på det, man skal bruge. (underviser) Med undervisningsforløb menes en form for handleplan for gennemgangen af et tema eller et emne, hvor der foreslås konkrete aktiviteter, materiale og evt. indkøb af konkrete lærermidler. Indholdet på EMU bliver derfor i nogle situationer mødt med en vis skuffelse, fordi EMU fejlagtigt bliver sidestillet med forlagenes online undervisningsportaler. Undervisernes argument er, at færdige undervisningsforløb, som kan anvendes direkte, er tidsbesparende og gør anvendeligheden af det materiale, der ligger på EMU, mere klar. Det er især relativt nyuddannede lærere og undervisere, der efterspørger disse mere færdige undervisningsforløb, fordi de ikke i forvejen selv har udarbejdet et sådant materiale. Flere gymnasieundervisere giver dog modsat udtryk for, at det er for tidskrævende at skulle forholde sig til og tilrette undervisningsforløb til deres egen undervisning, og bruger i stedet EMU som inspiration. Men for flertallet af underviserne skal materialet på EMU kunne lette deres tid med at forberede undervisning og gerne indeholde konkrete forslag til projekter, forsøg, relevante lærebøger og artikler etc. Forvent- 32

37 ningen om at finde konkrete undervisningsforløb kan således også forklare, hvorfor underviserne mener, at EMU er stor, men samtidig mangelfuld. Det kan på nuværende tidspunkt konkluderes, at det ikke bliver kommunikeret klart nok, hvilken rolle EMU har som undervisningsportal, og på hvilken måde den kan understøtte både undervisere og elever rent ressourcemæssigt. At udbyde direkte undervisningsforløb opfattes som konkurrenceforvridende i forhold til de eksisterende undervisningsforlag, hvorfor det ikke er en mulighed at udbyde denne type materiale. Også dette må kommunikeres mere tydeligt ud til målgruppen, så en sådan forventning eller misforståelse på sigt kan mindskes Bidrag fra underviserne I sammenhæng med den store efterspørgsel efter færdige undervisningsforløb har det derfor også været interessant at afdække, i hvor høj grad brugerne selv vil være interesserede i at bidrage med eget undervisningsmateriale, som det i nogen udstrækning allerede gøres nu på Materialeplatformen. Flere undervisere efterlyser netop mere interaktivitet på siden, hvor de selv inddrages mere i forhold til sidens indhold. Denne mulighed efterspørges især af de undervisere, som også mener, at deres respektive fagsider ikke indeholder tilstrækkeligt relevant undervisningsmateriale. Umiddelbart synes det dog at blive problematisk at få underviserne til at bidrage med materiale, da mange undervisere udtrykker en vis blufærdighed ved at skulle dele deres materiale med andre. Det er en allerede kendt udfordring for UVM og UNI C i forhold til at få undervisere til at bidrage på Lærer til Lærer-delen på Materialeplatformen. Følgende citat illustrerer problematikken: Jeg ville ikke have lyst til at lægge noget ud et sted som eks. EMU, hvor det ikke var et lukket rum. Jeg er blufærdig det handler måske også om selvtillid. (underviser) På SkoleKom eksisterer der ifølge underviserne en ubevidst forståelse af, at materiale placeret der har en kladdeform. Og fordi SkoleKom er et lukket forum, modsat EMU, er underviserne ikke helt så blufærdige omkring at lægge materiale der. I den sammenhæng erkender nogle undervisere, at det kan gå ud over kvaliteten af det materiale, der ligger på EMU, hvis alle frit får lov til at uploade materiale, uden at det bliver kvalificeret af en redaktør. Det kunne være farligt, fordi så kunne det hurtigt bliver gnidret, så ville det hurtigt blive en rodekasse. Det, at der er nogle, der sorterer og redigerer, er med til at gøre det lidt lækkert. (underviser). I sammenhæng hermed skal det også understreges, at regler om copyright er medvirkende til, at noget materiale simpelthen ikke kan offentliggøres på EMU. For andre undervisere handler det ikke så meget om blufærdighed, men mere om den honorering af tid, de har anvendt til at udarbejde materialet, samt den tid, det vil kræve at gøre materialet klar til at blive uploaded. Nogle undervisere holder sig tilbage, fordi de ikke mener, at EMU i tilstrækkelig grad understøtter en disciplin om give and take, hvor man som underviser også selv skal yde for at kunne nyde godt af andre underviseres materialer. Flere undersøgelser fra udlandet viser samme tendens, men her har man taget andre midler i brug for at få flere undervisere til at bidrage med materiale. Eksempelvis har man i Belgien valgt at aflønne underviserne med point, som senere kan indløses til kontanter. Nogle undervisere erkender dog selv, at deres ønske om mere undervisningsrelateret materiale ikke hænger sammen med deres holdning til selv at bidrage. Et forslag fra en 33

38 underviser om i højere grad at kvalitetssikre det materiale, som underviserne selv kan lægge ud på Materialeplatformen, kan måske være en måde at imødekomme dette problem på. Omvendt kan det afholde nogen fra overhovedet at bidrage, hvis de føler, at deres materiale først skal godkendes til at blive udgivet, eller det forudsætter et endnu længere tidsforbrug på udarbejdelse heraf. Paradokset er velkendt og formentlig i nogen grad uløseligt under EMUs givne forudsætninger Opdateringshastighed EMU som nyhedsside Endelig har evalueringen også afsløret et dilemma omkring EMUs aktualitet og mængden af nyt materiale. For både undervisere og elever er det problematisk, at portalen ikke opdateres oftere. Den manglende opdatering medfører, at der er mange forældede links, statistikker og materiale på siden til irritation for brugerne. Nogle beskriver EMU som gammel, fordi den ikke indeholder materiale om temaer, der er i medierne nu eller netop har været det, mens andre henviser til, at meget materiale har eksisteret på siden i for lang tid, og at materiale og links dermed ikke længere er aktive eller har relevans for brugerne. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem eventuelt manglende aktualitet og forældet materiale. Det er især eleverne, der beskriver EMU som gammel, og forklarer, at materialet for dem virker forældet, når det dukker op i flere søgeresultater over en længere tidsperiode. For eleverne er der altså lighedstegn mellem forældet og gammelt. Så hvor aktuel skal være? Underviserne imellem er der ikke enighed herom. De undervisere, som efterspørger mere direkte anvendeligt materiale i form af undervisningsforløb, tillægger ikke materialets aktualitet så megen betydning. Til gengæld efterspørger de undervisere, som anvender EMU som inspirationsbank, i højere grad mere aktuelt materiale. De fleste undervisere anser dog EMU som en ressourcebank, hvor materialet ikke nødvendigvis behøver at være aktuelt, men hvor der lægges vægt på, at materialet har relevans og kan anvendes uden større forbehold og bekymring, hvad angår links, kilder og troværdighed. En mulighed er, som det beskrives i kapitel 4, at brugernes adgang til EMU personificeres, så den målrettes brugerens behov og ønsker. 5.4 Delkonklusion Undersøgelsen viser, at EMUs indhold betragtes og vurderes forskelligt både inden for de enkelte brugergrupper og på tværs af målgrupperne. Underviserne anser både EMU som inspiration og som en konkret ressource, de har mulighed for at anvende i forberedelsen af undervisning eller i selve undervisningen. Eleverne opfatter EMU som en del af deres undervisning eller opgaveløsning. Det medfører, at forventningerne til det nuværende og fremtidige indhold varierer alt efter, hvilken bruger man spørger. Brugerne oplever på samme tid EMUs indhold som stort og uoverskueligt og som begrænset. Paradokset opstår, fordi EMU på den ene side sammenlignes med andre elektroniske søgemaskiner og derfor på den ene side fremstår både som uoverskuelig i sin opbygning og på den anden side sammenlignes med forlagsproduceret undervisningsindhold og derfor fremstår som ukomplet i forhold til det faglige indhold. Omvendt fremhæves portalens høje kvalitet og validitet som en force, fordi materialet enten er udarbejdet eller kvalificeret af redaktører inden for fagområdet. Både undervisere og elever vægter kvaliteten særdeles højt. Følgende behov i forhold til indhold gives til kende: 34

39 Der efterspørges mere generelt undervisningsmateriale med et tværfagligt sigte, som kan anvendes til flere brugere i forskellige forløb Mere materiale med fokus på integration af it i undervisningen samt fokus på didaktik bliver også fremhævet som manglende i det nuværende indhold Der ønskes flere konkrete undervisningsforløb, som underviserne kan anvende direkte, og som kun i mindre grad skal tilrettes (her skal dog tages højde for konkurrenceparameteret i forhold til forlagene) Der foreslås et større bidrag fra undervisere, som selv skal have en aktiv rolle i at lægge materiale og andet på Her er det afgørende, om det er muligt i tilstrækkelig grad at få underviserne til at bidrage 5.5 Handlingsforslag EMU er, i samarbejde med Undervisningsministeriet, nødt til at kunne besvare et væsentlige væsentligt spørgsmål: Hvilket indhold skal vi levere? Hvilket fokus skal EMU have? Skal det være konkrete undervisningsforløb (som ikke skaber en konkurrenceforvridning), eller skal portalen være en inspiration for brugerne? Er det realistisk at rumme begge aspekter? Lige meget hvilken vej, man vælger at gå, så er det vigtigt, at formålet bliver kommunikeret tydeligt ud til brugerne, så man undgår skuffelse og irritation. Hvis brugerne skal vende tilbage til siden, må de ikke blive skuffede første gang, de besøger den. Derfor er det også vigtigt, at EMU kommer af med sit image om at være stor forstået i en negativ sammenhæng, men i stedet får brugerne til at se fordelene ved at have en omfattende portal: Det gode ved den er, at der er så mange ting, man kan finde, og det dårlige er, at der er så meget, der skal sorteres væk. (underviser) Dette kræver, at brugerne er helt klar over, hvornår de bevæger sig rundt på EMU, og hvornår de bliver linket videre til andre sites, så man ikke mister overblikket over portalens rammer og rækkevidde. Til trods for, at man tidligere har forsøgt på EMU at indsætte særlige pile til at illustrere, når brugerne blev linket videre til sider uden for EMU, (som er blevet fjernet igen), efterspørger brugerne stadig et bedre overblik over, hvornår man befinder sig på EMU dog uden, at det bliver for generende og forstyrrende et element. Det forudsætter dog samtidig, at strukturen og layoutet på siden tilgodeser dette hvilket vil blive diskuteret nærmere i kapitel 6. Hvis man ikke tager hånd om disse ting, er konsekvensen, at målgruppen vil søge efter relevant indhold eller inspiration på andre sites og sider, og at andre relevante undervisningsportaler vil overtage de brugere, som på nuværende tidspunkt benytter EMU. må derfor finde sit fokus, sin niche og sine styrker og tydeligt kommunikere disse ud. SkoleKom er en kommunikationsplatform for underviserne i grundskolen og i begrænset omfang på gymnasierne, mens SkoDa tilbyder adgang til professionelle databaser. Hvad skal være EMUs særlige kendemærke? EMU kan være portalen med fokus på at kombinere didaktik og it sat ind i en faglig ramme, som er direkte anvendelig for underviserne både i forhold til deres forberedelse og i undervisningen 35

40 EMU kan være stedet, hvor redaktører giver konkrete bud på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den opfylder de opstilede læringsmål for undervisningen Lige nu lider EMU under et urealistisk ønske om at være opdateret og aktuel. Dette er en kamp, som EMU under de givne forudsætninger vil have svært ved at vinde. En helt nødvendig fokusering vil kunne give EMU den klare profil, som efter evaluators mening er helt nødvendig på længere sigt. Den manglende aktualitet og oplevelsen af at ramme forældet materiale kunne imødekommes ved at bruge track control på indhold, således at materiale, som ikke har været brugt eksempelvis i to år, fjernes helt. Dette kunne også medvirke til den oprydning, som synes særdeles hensigtsmæssig såvel på EMUs sider som i bjælketjenesterne. 36

41 6. EMUs opbygning og indholdsformidling 6.1 Opbygning og grafisk udtryk EMU er struktureret som en traditionel webportal, der fungerer som indgang til en lang række undersider. Samtidig linker den til mange andre hjemmesider, som fx Undervisningsministeriets hjemmeside. Sitet er opbygget med en forside, der rummer en række indgange (38), der linker til hvert deres univers, og man navigerer ved at klikke sig ind på et af disse links. Nedenfor er der indsat et skærmbillede af EMU, som den ser ud dags dato. Det letter forståelsen i den kommende gennemgang af forsiden. Øverst til højre i rammen om forsiden er der et søgefelt. Ovenover selve forsiden finder man en bjælke med 18 andre links + et, der hedder Flere. Ude øverst til højre finder man et UNI Login-felt. Til venstre i bjælken er der en overskrift, der siger EMU Danmarks Undervisningsportal og som linker til sitets forside. Der er således ca. 50 indgangsmuligheder alene på EMUs forside. Forsiden er delt op i ti forskellige felter, hvoraf syv er permanent synlige. De øvrige tre ligger som faneblade midt på siden. Et af fanebladene er altid synligt. De forskellige felter fører til forskellige dele af siden. De tre felter øverst til venstre på forsiden fører ind i hver sin uddannelseskategori, Grundskole, Ungdomsuddannelse og Videregående og voksenuddannelse. Det sidste felt fører ind på en række Temaer på tværs. De tre faneblade i den midterste række på venstre side, fører til hver sit specifikke sted på sitet. Der er tilsyneladende ikke nogen fællesnævner for tema, målgruppe eller skoletype. Til højre midt på siden er der et nyhedsfelt med overskriften: Lige Nu, med tre links til aktuelle emner på sitet. Nedenunder er der et andet felt med to overskrifter: Se Her og Flere nyheder, der linker til en række andre daterede nyheder på EMU. 37

42 Nederst på forsiden til venstre er der et bredt felt, der hedder: Sådan bruger du it og medier i undervisningen, der har 12 links til steder på EMU, der beskæftiger sig med hvert deres specifikke emne inden for it og medier. Det hele er rammet ind i en kongeblå ramme, som er gennemgående overalt på sitet - den såkaldte EMU-kerne dog i forskellige varianter, alt efter sidernes indhold. Den overliggende bjælke med de 18 links og UNI Login ligger permanent synlige, uanset hvor du bevæger dig rundt på EMU. Den forsvinder kun, hvis man via et link bevæger sig over i en anden hjemmeside, som fx Undervisningsministeriet, Syddansk Universitet eller andre. 6.2 Navigation på EMU Blandt de brugere, vi har mødt på uddannelsesstederne, er der forskellige reaktioner på denne opbygning. Kendetegnende for navigationen er, at mens underviserne typisk browser sig igennem, ønsker eleverne og de studerende straks at gøre brug af en søgefunktion, hvis de er på siden på egen hånd. Oftest er det imidlertid underviserne, der anviser meget præcist, hvad eleverne skal gå ind på, hvilket gør elevernes oplevelse af navigationen på siden mindre central Elevernes underviserstyrede brug af EMU De fleste elever i grundskolen har været inde på sider, der hører under EMU uden nødvendigvis at være bevidste om det. De har prøvet forskellige spil og quizzer, men mange af de yngre elever er dog ikke bevidste om, hvad der ligger på EMU. Spørgsmålet er, om ikke det er ligegyldigt i forhold til EMUs formål. De har fået vist siden og gemt et link til noget, de synes var sjovt. At det er EMU, der står bag, betyder ikke så meget. I grundskolens ældre klasser, hvor elevernes tilgang til internettet er mere selvstændig, kan det være væsentligt, at eleverne har kendskab til EMU, at de er bevidste om, at en given ressource ligger på EMU, at de, ikke mindst, oplever siden som attraktiv og vedkommende for dem, og at siden derfor strukturelt og layoutmæssigt appellerer til dem. Vores indtryk fra feltbesøgene er, at dette overordnet set imidlertid ikke er tilfældet. Grundskolens ældre elever kritiserer opbygningen af indgangen til siden for at være uoverskuelig. Herunder fremhæver de, at der er mange links placeret i forlængelse af hinanden. Eleverne oplever generelt siden som forvirrende og som et site, hvor man nemt farer vild. De mange overskrifter og links, som forsiden rummer, giver ikke reelt overblik, og slet ikke for førstegangsbrugeren. Mange elever finder slet ikke elevindgangen, når de er på siden for første gang. Eleverne bruger som regel ikke EMU uden opfordring fra underviserne, men modtager ofte et link til bestemte udvalgte materialer fra underviseren. Når elevernes brug således er styret af underviserne, er der mindre behov for, at eleverne selv kan finde rundt på siden. For mange af de studerende på ungdomsuddannelserne virker forsiden omvendt meget velstruktureret. Elever på en teknisk skole, som så siden for første gang, oplevede fx umiddelbart forsiden som overskuelig, men da de skulle til at finde frem til noget, der havde direkte relevans for dem, kunne de ikke rigtig finde det. Flere sagde, at det eneste de lige fandt, der havde relevans for dem, var afsnittene om, hvordan man søger praktikpladser, som de til gengæld også syntes var relevante. 38

43 Man kan altså i første omgang opleve EMU som overskuelig, men ved nærmere eftersyn uoverskuelig, når man skal i gang med at finde relevante ressourcer. Det kan, som ovenfor beskrevet, skyldes, at man har lavet et layout på forsiden, som umiddelbart synes at være logisk og velkomponeret, men som ved nærmere eftersyn viser sig at pege i rigtig mange retninger, så brugeren i løbet af kort tid mister overblikket over, hvor hun er. De lærerstuderende, som er mere erfarne brugere af EMU, oplever, at det er svært at finde det, de skal bruge. Flere siger, at de ved, at materialet er der et sted, men at det er svært at finde, og at de skal bruge meget tid på at finde det. De lærerstuderende vælger oftest at bruge grundskoleindgangen frem for den til de lærerstuderende Undervisernes forvirrede navigation på EMU Undervisernes brug af EMU er, som beskrevet andetsteds, meget forskelligartet. Brugsfrekvensen er både afhængig af, hvilken skoletype der er tale om, og af den konkrete uddannelsesinstitutions politik på området. Og så er den afhængig af den enkelte undervisers it-vaner, faglighed, erfaring osv. Enkelte bruger EMU i næsten alt, hvad de laver. Andre bruger den jævnligt, i forhold til inspiration til konkrete undervisningsforløb og generel opdatering. Andre igen bruger den kun til at holde sig opdaterede om formelle forhold, som bekendtgørelser, forhold vedrørende eksamen osv. Der er også en forholdsvis stor del af underviserne, der stort set ikke bruger EMU, selvom de har kendskab til den. Flere undervisere på grundskoleniveau siger, at siden er uoverskuelig og tung, men at når man underviser i at bruge den, virker den hensigtsmæssig. Flere foreslår derfor, at der på forsiden er en præsentationsvideo af, hvordan man benytter EMU. Således vil man, mener underviserne, komme ud over manges problemer med at benytte siden, men også få indblik i de mange forskellige ting, som EMU kan tilbyde. Dette eksemplificerer desuden, hvordan underviserne ofte har indtryk af, at EMU har langt mere at tilbyde, end det de har kendskab til. En udmelding, vi har hørt fra flere undervisere, er endvidere, at man skal vide, hvor noget er, for at finde det, og hvis man så glemmer, hvor det lå, så er man ude af stand til at finde det igen. Mange undervisere indprenter sig stier og tjekker derfor altid de samme steder. Men det er tydeligt, at mange er forvirrede omkring det at finde rundt på EMU. En anden underviser mener, at det er de første par sider, man bliver mødt af, den er gal med. Når man først kommer ned i materien, er siden mere ligetil. Andre undervisere er dybt uenige og mener, at det bliver mere forvirrende, jo længere man kommer ned, og at der egentlig er mange ting, der er kategoriseret i fx gymnasieområdet, som kunne bruges på grundskoleniveau, men som de pga. opdelingen aldrig finder. En fagperson, som tidligere var tilknyttet udformningen af EMU, siger generelt om opbygningen af EMU og hjemmesider: EMU minder meget om en telefonbog. Alle undersøgelser viser, at genkendelighed kommer gennem billeder og ikoner eller specifikt design. Jo mere teksttungt, desto sværere er genkendeligheden. (underviser) Manglende overblik er det indtryk, vi i undersøgelsen generelt har fået fra alle på nær de meget inkarnerede brugere af EMU. Spørgsmålet er, om mange mere sporadiske brugere også har et urealistisk billede af, hvor meget der egentlig ligger på EMU. Mange undervisere har indtryk af, at man kan finde næsten alt, og at der ligger meget fær- 39

44 digt undervisningsmateriale på EMU. Deres forventninger kan med fordel justeres i forhold til, hvad EMU egentlig kan byde på. En datalog, der nu arbejder som underviser og it-vejleder i grundskolen, udtrykker sig således om EMU-struktur og brugervenlighed. EMU er, med hans ord: Meget dårligt struktureret. Datamatisk betragtet er det håbløst. Når man bruger den, efterlader man et spor af møg. Det er som konferencer osv. i Skolekom, de knopskyder. Der kan ligge meget under dem, som man ikke bruger. Man kan ikke se det, og man kan ikke skabe et overblik. Det samme problem er ved EMU. Det gør, at mange opgiver at bruge den. At strukturen er uklar, som beskrevet ovenfor, fremhæves af mange. Fra flere undervisere hører vi ønsket om at få et visuelt tematiseret overblik over alle de materialer, der ligger på sitet inden for et bestemt emne. Samtidig ønsker underviserne dog ikke tematisk materiale, der ligger for langt fra det alderstrin, de selv underviser på. Fx har grundskolelæreren, der underviser i dansk på indskolingsniveau, ingen interesse i det, der relaterer sig til ungdomsuddannelserne, hvorimod underviseren i udskolingen godt kan have en interesse i dette. En It-vejleder har følgende ønsker til EMU-funktionsmåde og -brugervenlighed: Man skal kunne strukturere data og andet software. Man skal kunne prikke data ud og tage det med. Markere afsnit og tage det med i en strøm. Alle elementer skal kunne registreres og tages med, når man logger ud. Går man ind og søger på noget, skal man hurtigt kunne se, hvilke medier, der er. Datatilgangen skal være bedre, hvis det skal derud. Der skal ske nogle ting. Der skal animationer og samstillingsmuligheder, og relevansen af disse data skal kunne bruges i situationerne som underviser. Et givent hold har et behov for forskellige ting til forskellige tider. Ellers kan man ikke få leveret varen. Kreativitet kommer ikke nødvendigvis gennem et smartboard. Han lægger med andre ord op til en meget åben brugerflade, hvor alle elementer skal kunne anvendes i flæng. For en it-kyndig, og formentlig også for de kommende superbrugere, der er på vej igennem uddannelsessystemet, vil disse muligheder være efterspurgte fremover. For de allerfleste almindeligt kyndige it-brugere er sådanne funktionaliteter sikkert ikke aktuelle endnu, og der vil formentlig skulle afklares en række problematiske forhold omkring filformater og ophavsrettigheder, før en sådan udstrakt brug af materialerne på siden vil kunne foregå. 6.3 Grafisk udtryk: kedeligt eller sagligt? Generelt synes eleverne og de studerende på ungdomsuddannelserne, at siden er kedelig, og at den godt kunne have et sjovere layout. Det er tydeligt, at eleverne ikke oplever, at sidens layout henvender sig til dem. De vil gerne have sider med mere animation og flere farver. De lærerstuderende fokuserede på brugervenlighed og indhold og ikke så meget på æstetik og layout. De havde ingen bemærkninger til farver og opsætning og adskiller sig således fra andre elever og studerende, men lægger sig i stedet tæt op ad de færdiguddannede undervisere. Blandt underviserne er der generelt stor tilfredshed med det grafiske udtryk, fordi det ikke fylder, men har den nødvendige grad af formalitet over sig. Dette tiltaler underviserne, der ikke opfatter sig selv som nogen, der er til meget avanceret layout. Det visu- 40

45 elle indtryk, som EMU giver, har tydeligvis et autoritativt præg, som giver siden indtryk af at være seriøs og saglig. Nogle undervisere fremhæver dog også layoutet som kedeligt eller tørt, men samtidig er der mange, der netop sætter pris på det lidt kedelige look, og mener at mere liv og ting, der står og blinker i farver bliver useriøst og cirkusagtigt. Mange fremhæver, at det jo netop ikke er en side, der er henvendt til børn. "Siden er kedelig, mens indholdet er okay. Den er ikke indbydende og virker tør, saglig og uinspirerende." (bibliotekar og lærer, Grundskolen) Flere roser dog den ændring, der blev lavet af layoutet for ca. et års tid siden; det har gjort siden pænere og mere tilgængelig. 6.4 Søgefunktionen EMU anvender i dag Googles maskine til søgning i sitets indhold. En opgradering af søgbarhed er imidlertid utrolig vigtig for øget brug af siden. Man skal kunne finde frem til det, man ønsker eller søger på en let og uproblematisk måde Hvorfor skal jeg søge på EMU? Selvom eleverne i grundskolen og ungdomsuddannelser hellere vil bruge søgefunktionen end at browse sig frem, så bruger de kun i meget begrænset omfang søgetjenesten på EMU. Dette hænger sammen med deres begrænsede og lærerordinerede brug af siden. De søgninger, som eleverne foretog, mens vi besøgte skolerne, førte generelt ikke til materiale, som eleverne kunne bruge. Eleverne og de studerende fortæller, at de altid bruger Google og Wikipedia, når de skal søge efter informationer. Eleverne havde svært ved at se meningen med at søge på EMU, når man kan søge på Google, som finder alt. For eksempel resulterede en søgning for HTX elever i forhold til trafiksikkerhed i noget der mindede om Rød mand stå grøn mand gå for indskolingen i grundskolen. Eleverne grinede og demonstrerede straks, hvor effektivt de kunne finde relevante ting for emnet på Google. Blandt de lærerstuderende bruges søgningen på EMU i højere grad, eftersom deres brug af EMU er mere regelmæssig, men flere fremhæver, at søgefunktionen slet ikke er specifik nok, og at de derfor ofte vælger at browse (klikke) sig frem i stedet, da de så føler, de er mere sikre på, at det, de finder, er relevant. Flere siger desuden, uafhængigt af hinanden, at de hellere anvender Google, når de skal søge noget på EMU, og at det virker nemmere og bedre for dem end at anvende EMUs eget søgefelt. De Googlesøger således for at finde materiale på EMU. Det er interessant, især fordi Googles teknologi også ligger til grund for EMUs søgefunktion Undervisernes problemer omkring søgefunktionen Underviserne benytter kun i begrænset omfang søgefunktionen på EMU, men vælger oftest at browse sig igennem til den underside, de ønsker, hvis de ikke allerede har den liggende som link. Samtidig er denne vej ofte lang og opfattes som værende besværlig. Resultatet bliver derfor mindre brug af EMU, fordi det opleves som tidskrævende og omstændeligt. Når underviserne skal søge efter materialer, punkter i bekendtgørel- 41

46 se/fælles Mål etc. gør de det oftest på Google i stedet, fordi man derved hurtigere ender det rigtige sted. Underviserne fremhæver forskellige problemer med søgefunktionen. Mange synes ikke, den er detaljeret nok, idet man ikke kan lave avancerede søgninger. Andre efterlyser muligheden for kun at søge inden for et univers frem for på hele EMU. De oplever således ikke, at universerne er aflukkede fra hinanden, men at der ofte dukker materiale fra andre universer frem ved deres søgninger. De brede søgninger på EMU giver dem ofte resultater, som er henvendt til grundskolen eller passager fra fx Fælles Mål, når de søger efter materiale til ungdomsuddannelserne. Dette irriterer underviserne, når man nu er gået ind på fx gymnasiale uddannelser, før man søger. Men dette registrerer søgefunktionen imidlertid ikke. "Jeg søger ikke i søgefeltet, da det er noget rod. I materialebanken kunne jeg godt tænke mig, at man kunne søge på holocaust uden at få alt for meget frem om bekendtgørelsesmateriale, som ikke er relevant. Jeg ville gerne have, at man kunne søge direkte i materialebanken." (lærer, gymnasium og HF) Mange undervisere har således givet udtryk for, at søgefunktionen ikke fungerer godt nok, og at de ved brug af søgefunktionen ikke kan finde det, de søger. En underviser har fx følgende oplevelse af EMU: Søgefunktionen i EMU er ikke specielt god. Den rammer for bredt. Man får en Google i miniformat. Det skal være mere målrettet. Det ville være fedt med en udvidet søgefunktion, hvor man kunne indtaste emne. Der er således blandt undervisere både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne en udpræget efterspørgsel efter mere avancerede og detaljerede søgemuligheder, så man får mere præcise resultater. Som eksempel på problemstillingen ses nedenstående søgning og resultater: 42

47 I dette tilfælde er der foretaget en søgning på ordet eventyr i det afgrænsede klassetrin klasse. Alligevel er de to øverste resultater links til materiale for klasse. Et andet eksempel er at søge på delta i den forventning, at man får det meget besøgte Elevdelta frem. Søgeresultatet indeholder imidlertid intet link til Elevdelta, kun en lang række matematiske dokumenter og svenske elevopgaver, der indeholder ordet delta (deltage). Evaluator har foretaget søgninger på flere forskellige emneord, og i en række tilfælde er de første links ofte ikke de mest relevante set i forhold til det klassetrin, der er valgt. Det tyder på, at udfyldelsen af metadata for den enkelte indholdsside i nogle tilfælde er enten inkonsekvent eller direkte ukorrekt, samt at søgeresultatet ikke reflekterer de mest populære resultater. Den nuværende søgefunktion kræver ifølge underviserne også et meget specifikt ord, for at man kan finde frem til materialet. Nogle undervisere oplever, at de ikke gennem søgefunktionen kan finde tilbage til kendt materiale, selvom de søger på ord, der indgår i titlen. Det tyder på, at der skal flere tags på de forskellige undersider og materialer, og at der med fordel kunne arbejdes mere struktureret med metadata. Jeg er ligeglad med brugerfladen jeg vil have ordentlige søgefunktioner, for jeg kan alligevel ikke finde det på anden måde. Søgefunktionen hæmmer dem, der ikke ved, hvad det hedder, og hvad det lige er, man leder efter." (lærer, gymnasium og HF) Kravene til søgefunktionen er høje, men da den hierarkiske indholdsmæssige struktur er blevet meget omfattende, er det efter vores opfattelse vigtigt at imødekomme disse udfordringer for at sikre undervisernes fremadrettede brug af siden. Der stilles også 43

48 krav om effektive søgninger på tværfaglige emner, som i dag kan være svære at finde på andre måder end ved at klikke sig frem og det er tidskrævende! "Hvis jeg har et specifikt søgeord, kommer søgemaskinen med det rigtige, men er det mere tværfagligt, er det svært at finde noget, og hvis man skal finde noget om vikinger til 3. kl., kommer der måske noget frem til gymnasiet, måske der er en avanceret søgefunktion." (lærer, grundskole) Flere undervisere fremhæver, at de ofte ikke ved, om det, de søger efter, ikke findes på EMU, eller om det er fordi, de søger forkert. Google fremstår igen som den lette løsning, hvor man får hele verden serveret. Samtidig ærgrer det flere undervisere, at søgefunktionen på EMU ikke er bedre, eftersom de ser mange potentielt tidsbesparende fordele ved at søge i et afgrænset felt af internettet, hvor alt handler om undervisning, og al information og alt materiale er blåstemplet, så man ikke behøver at være så kildekritisk. Det burde jo være lettere end at bruge Google, fordi EMU er afgrænset. Men det er bare ikke tilfældet. Jeg forstår egentlig ikke hvorfor. (lærer, gymnasiet) I forlængelse af søgningerne og som et supplement til disse synes mange, at ideen om anbefalinger i stil med andre der læste dette, læste også... er god. Dette bliver opfattet som inspirerende og sjovt og som noget, man kan gøre, når man har tid til det. Flere undervisere mener, at de sjældent vil få læst det, som der linkes til, men andre undervisere fremhæver modsat, at deres nysgerrighed vil styre, og at de ville komme mere rundt på EMU, hvis en sådan funktion eksisterede og var velfungerende! Hvis man flere gange oplever, at det ikke er relevante ting, der linkes til, vil interessen dale Brugen af bjælken Bjælken øverst opleves ikke synlig for eleverne, der i første omgang koncentrerer sig om at få overblik over og navigere rundt på selve forsiden. Kun få opdager den af sig selv, og når man gør opmærksom på den, siger overskrifterne i bjælken dem stort set ikke noget. Spørgsmålet er, om elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne overhovedet er målgruppe for den del af sitet og at det måske i overskuelighedens interesse er en fordel, at de slet ikke ser bjælken? Underviserne er generelt mere positive over for bjælken øverst på forsiden end eleverne, og det er vores indtryk, at underviserne benytter disse links. Det er dog samtidig indtrykket, at nogle af titlerne, fx Designværkstedet, opleves misvisende af brugerne, hvorfor man med fordel kunne præcisere dem, da mange bare tænker, at det ikke er relevant for dem ud fra titlen Udveksling af materialer I grundskolen og gymnasieskolen, hvor elever og undervisere kommunikerer meget via skolernes intranet, bruges intranettene også til at praktisere videndeling og materialeudveksling underviserne imellem. EMU er også velkendt blandt underviserne i gymnasiet, men brugen af EMU veksler tilsyneladende mere her. En del erfarne gymnasielærere bruger ikke EMU så meget, da de har udviklet egne databaser med undervisningsmaterialer, som de bruger internt på skolerne. Materialet kommer sjældent ud på EMU, da det opleves, at man i gymnasieskolen er meget kriti- 44

49 ske underviserne imellem. Derfor undlader flere af de interviewede undervisere simpelthen at præsentere deres materiale for andre end dem, de lige kender på skolen. I gymnasieskolen er der tilsyneladende generelt en større kildekritisk bevidsthed omkring udvælgelsen af materialer i undervisningen. Det giver sig blandt andet udslag i, at fagredaktørernes rolle og indflydelse på, hvordan EMU modtages i de forskellige fag, står meget tydeligere i bevidstheden hos de enkelte undervisere. Redaktørens måde at forvalte sin gerning på har dermed en klar indflydelse på, hvordan underviserne oplever EMU, og brugbarheden af de materialer, man finder der. Der er altså også en menneskelig faktor i oplevelsen af relevansen på EMU. Det peger på behovet for en klarlæggelse af, hvad forventningen til fagredaktørernes aktivitetsniveau på deres respektive ansvarsområder skal være, og rejser spørgsmålet om, hvor aktualitetspræget materialet på EMU skal være. Flere undervisere fortæller, at de oplever, at de enkelte fagredaktører fortolker forskellige kategorier på EMU meget forskelligt. Hvad overskrifterne præcist dækker over varierer fra fag til fag, hvilket er irriterende for underviserne, der ofte glemmer, hvordan det er, de fortolkes, og derfor skal klikke unødigt rundt. 6.5 Visuel formidling på EMU I forhold til formidlingen på EMU, efterspørges der mere materiale, der er animeret, eller videoklip. Mange fremhæver, at siden er meget teksttung. Noget, der virkelig kan undre mig, er, at en sådan portal, fx inden for kemi, at der mangler animationer osv. Skulle man over i den genre, er animationer vigtige, og det er der ikke noget af. Dem er der ingen af. Det kunne være godt, for går man andre steder hen, kan man finde dem. EMU er bare et lag af papir. Ikke særligt operativt. Man forsøger at sige, at der er mange vidensting, men det er for tungt. (underviser) Dette kunne potentielt gøre EMU mindre teksttung, og man ville få indtryk af mere dynamik. Der er en bred interesse for dette blandt underviserne særligt i grundskolens indskoling og på de mere erhvervsrettede uddannelser og tekniske fag. Eleverne i både grundskole og ungdomsuddannelser vil gerne have flere videoklip og animation i undervisningen, men dette er ikke overraskende, da denne form er genkendelig for dem fra deres fritidsliv og dermed noget, de synes er sjovere end den traditionelle undervisning. Så selvom man ikke skal iværksætte dette på baggrund af elevernes udtalelser, er det alligevel relevant at overveje, hvordan denne begejstring for udvalgte medieformer i højere grad kan anvendes positivt i undervisningen og komme alle til glæde. Efterspørgslen efter videoklip og animationer er lavest på det almene gymnasium og læreruddannelsen. Trafiktal for EMU viser, at Elevdelta, som er et forlagssite med visuelt, interaktivt indhold, der er integreret i EMU, er meget besøgt. Det understreger, at efterspørgslen efter visuelt, interaktivt og direkte anvendeligt materiale er stor. I vores undersøgelse har underviserne på erhvervsskolerne, bortset fra de merkantile fag, et meget lavt kendskab til EMU, og har derfor kun få bemærkninger til brugervenlighed og opbygning. Det, der falder dem mest i øjnene, er, at det faglige indhold ikke matcher deres meget specifikke ønsker til det, de skal præsentere for deres studerende. Som en underviser i autoværkstedet bemærker, så kommer der hele tiden nye bilmærker, og man er hele tiden nødt til at være opdateret omkring deres specifikationer 45

50 osv. Det tror han ikke, EMU vil have mulighed for at gøre under nogen omstændigheder. Til gengæld vil en udstrakt brug af videoklip og animationer gøre EMU meget mere relevant på de erhvervsrettede uddannelser og tekniske fag, og på AMU-centrene, da lange tekster og beskrivelser slet ikke matcher en visuel præsentation af en teknisk løsning, eller eksempelvis en animeret fremstilling af forskellige motortypers opbygning og samtidig ville det gøre EMU til en meget relevant portal at gå ind på for eleverne på de tekniske uddannelser, da de generelt er mere handlingsorienterede og gode til visuelt at aflæse metoder og teknikker. Den nyligt lancerede EMU Eudtube, som for alvor går i luften i løbet af efteråret, hilses velkommen som et positivt tiltag forudsat at kvaliteten og aktualiteten er i orden, og at man laver et system, så man kan finde rundt i klippene, og de ikke forsvinder i uoverskuelige bunker på hjemmesiden. Det nye materiale til de merkantile case-eksamener roses for netop at henvende sig bedre til målgruppen i år, da lange tekster flere steder er erstattet af videoklip, som eleverne bedre kan forholde sig til, og som er interessante for underviserne at inddrage i undervisningen. 6.6 Mit EMU Flere af de problemer, der er med at finde rundt på siden og søge kan løses ved at lave en form for Mit EMU med muligheder for at logge ind, således at meget irrelevant materiale frasorteres automatisk. Mit EMU -siden foretrækkes af brugere, som ofte er på EMU, mens knap så flittige EMU-brugere synes, at en løsning, hvor man kan klikke af, hvilken form for uddannelsesinstitution, hvilke fag og på hvilke trin, man søger, er en bedre løsning. Muligheder for at lægge det som en cookie, så computeren husker disse indstillinger, er noget, der kan lette dette for brugeren. Til gengæld skaber det store problemer på skolens fælles computere, hvor underviserne ofte sidder og forbereder sig. Der skal ikke bruges login på EMU, men kun på betalingstjenesterne, som EMU linker til. Der er enighed blandt undervisere og elever om, at alt, hvad der kræver login, og altså også UNI Login, udgør en stor barriere, og de fleste så helst loginsystemet afskaffet og erstattet med en generel åbenhed, hvor man fx, i lighed med Copy-Dan og Coda- Gramex aftalerne, laver en generel betaling for brug af rettighedsbeskyttet materiale i undervisningen. Om end dette formentlig vil være urealistisk at gennemføre, bør det medføre overvejelser hos UNI C i forhold til, at loginprocedurer i så høj grad synes at modvirke brug af betalingsressourcer. Login er særligt et problem, når eleverne også skal logge ind. De smider koderne væk, og underviserne oplever, at der går meget spildtid med logindelen. Dette får ofte underviserne til at forsøge at undgå dette ved at benytte andre materialer eller uddele til eleverne frem for, at de selv skal finde frem til det. Fordelene ved en personificeret indgang til EMU retter sig primært mod dem, der ofte bruger EMU. Her efterspørges muligheder for at se de ti sidst besøgte sider, favoritter/mest besøgte, og for at man kan gemme/bogmærke sider. Alt dette vil lette navigationen på EMU for de brugere, der jævnligt bruger EMU. Evaluator foreslår derfor, at personificeringer af forsiden er en mulighed for brugeren og ikke noget, de tvinges til, da dette kan blive en barriere for brugen af EMU. Mit EMU fremhæves også af flere som en oplagt vej til nyheder fra EMU, fordi de kan målrettes den enkelte bruger frem for at være generelle. 46

51 I forhold til brugeres frustrationer over ikke at kunne genfinde materiale, som man én gang har fundet, kunne en teknisk løsning med en form for bogmærkefunktion være nyttig. Hermed kunne brugeren lave sit eget katalog, hvor allerede fundet materiale kan arkiveres og hentes senere. Denne funktionalitet findes i dag på Materialeplatformen, men der er tilsyneladende ikke mange, der har noteret sig, at den er der, da det er en løsning, som mange i undersøgelsen peger på som et behov. De avancerede bogmærker kan være en kompromisløsning, som både imødekommer efterspørgslen efter let at kunne genfinde materiale uden at kræve for meget af brugeren, eller at EMU iværksætter personlige indgange, uden at funktionen vil blive brugt i tilstrækkeligt omfang. En løsning med Mit EMU skal ikke ses som et alternativ til fx igoogle eller intranettet som startside. Det er ikke en ny indgang til internettet eller en ny startside for underviserne, men en ny indgang til EMU, som kan lette og forhåbentlig derigennem øge brugen af EMU. 6.7 Delkonklusion og handlingsforslag Det er ret tydeligt, at EMU som portal er vokset og har sat en masse skud, som den oprindelige hierarkiske struktur har svært ved at rumme. I undersøgelsen giver mange brugere udtryk for, at de oplever, at de har svært ved at finde rundt på sitet, at de har en oplevelse af, at der er meget godt og spændende materiale på EMU, men at det er svært at finde det, hvis man ikke lige ved, hvor det er. Som det populært kan udtrykkes, så er EMU fuld af relevant materiale, som kan give masser af inspiration til underviserne i de forskellige skoletyper, men hvis man skal finde det, skal man på forhånd vide, at det er der, og hvor det ligger. Avanceret søgning Søgefunktionen er et af de aspekter ved EMU, som i undersøgelsen høster mest kritik, og det er også et af de områder, hvor der er flest forslag til forbedringer. Der peges fra flere sider på, at man kan organisere indholdet på siden på en anden måde, således at en mere intuitiv og tematisk søgemetode bliver givtig og således at man kan se alle de filer, som kan være interessante i forhold til et givet tema En avanceret søgefunktion skulle give mulighed for at vælge alderstrin, skoletype, fag og måske også teknologi, og om det er inspiration til et forløb eller til en enkelt eller to lektioner Man kan også reducere uoverskueligheden ved at gøre forsiden enklere, så man fx kun kan vælge skoletype, eller fra starten vælge, om man er elev eller underviser og så søge videre i et mere entydigt elev- eller underviserunivers, dvs. en forenkling af startsiden Man kan også splitte EMU op i flere EMUer i brugerfladen, som hver for sig henvender sig til de forskellige skoletyper, og så have en fælles database til de tværgående materialer Man kan også vælge at starte helt forfra og bygge det hele op fra ny, med nye funktionaliteter og med en tidssvarende infrastruktur, hvor man på baggrund af brugernes behov organiserer indhold og materialer, enten individuelt, eller i fælles temaer/klynger eller universer alt efter, hvilken rolle og mission, man ønsker, EMU skal have i fremtiden 47

52 At sørge for, at man, specielt i de erhvervsrettede uddannelser, fokuserer på at udvikle video- og animationsklip, der kan erstatte tekster, der alligevel ikke bliver anvendt, og skabe interesse og energi omkring formidlingen af et fag For at forbedre brugernes oplevelse med at søge på EMU kan man overveje at indføre hjælp og vejledning til søgning og måske især inspirationssøgning i form af følgende funktioner: Præsentation af søgeresultater med angivelse af relevans, hvilket gør det lettere for brugeren at overskue søgeresultaterne Præsentation af mest besøgte sider i tilknytning til den aktuelle søgning. På denne måde får brugere, der er usikre på, hvad de præcist har brug for, eller hvad EMU indeholder, mulighed for at lade sig inspirere af andre brugeres søgemønstre. Denne funktionalitet vil fremhæve det mest populære indhold og foreslå alternativer, som kan bringe brugerne ud til indhold, som de ellers ikke ville have fundet. Præsentation af et sæt af artikler til inspiration, som er styret redaktionelt. Således kan EMU-redaktionen profilere udvalgt materiale med relevant tilknytning til brugerens aktuelle søgning Præsentation af nyeste indhold Man kunne følge et rigtigt menneskes søgning i et begrænset tidsrum. Fx fagredaktøren eller en kendt underviser, undervisningsministeren eller en forsker inden for et bestemt område EMU indeholder en omfattende mængde viden af meget forskellig karakter og til en meget bred målgruppe. Forventningerne til internetportalers funktionalitet stiger i takt med den teknologiske udvikling. Det ser man også hos også EMUs primære målgruppe de kræver mere end tidligere. De forventer at finde hurtige svar og at få hurtig adgang til den information, de efterspørger. Optimering af sitets søgbarhed skønnes at kunne øge effekten og lette tilgængeligheden af EMUs viden eller dele af den. Der lægges op til at udarbejde en stringent metode til søgning inden for kategorier og målgrupper. Søgningerne bør understøttes af en løbende knowledge management-indsats samt arbejde med artiklernes/sitenes metadata, således at søgningerne bliver præciseret Som beskrevet finder mange brugere, at søgeresultaterne er uoverskuelige og medtager for meget irrelevant. Derfor vil det også være relevant at udarbejde en metode til at præsenterer søgeresultaterne ud fra et relevanskriterium. Brugerne kunne eksempelvis blive præsenteret for en redigeret og kvalificeret præsentation af søgeresultaterne med det formål at øge adgangen til den søgte viden yderligere. Brugere, der er usikre på, hvad de præcist har brug for, eller hvilket materiale der er tilgængelig på EMU, skal have mulighed for at se, hvilke artikler der er søgt oftest (hot topics). Det giver mulighed for at lade sig inspirere af andre brugeres søgemønstre Brugere, der går i stå med deres søgninger, kan tilbydes mulighed for at kontakte en fagekspert, eller en supportfunktion via chat eller co-browsing enten via skemalagte sessions eller via demoforløb for eksempel gennem en præsentationsvideo af EMU og mulighederne Personlig adgang Man kan personificere siden, så man, når man logger ind, kommer ind i et brugergenereret univers, hvor man selv har valgt, hvordan sitet skal opbygges, og hvordan materialet præsenteres. Man kan endvidere lægge en huskefunktion ind, så den personifice- 48

53 rede side kan huske, hvor man har været, og hvad man har søgt på, og så tilbyder den nye og aktuelle materialer inden for fx dansk, matematik, billedkunst osv. Personificeringen kan alternativt foregå via cookie og således uden behov for login, som det fx fungerer på bbc.co.uk. EMUs indhold er i dag meget omfangsrigt, og mange brugere giver udtryk for, at det er uoverskueligt at finde frem til relevant indhold, samt at dette indhold oftest befinder sig endog ganske mange klik nede i hierarkiet. En mulighed for at imødekomme denne udfordring vil være at tilbyde brugerne mulighed for at sammensætte deres egen personlige forside, som man kender det fra igoogle. Herved kan brugeren allerede ved indgangssiden se relevante udpluk fra de fagsider eller universer, som vedkommende selv har valgt som sine sider. Funktionerne findes tilsyneladende allerede som webservices fra UNI Cs side rettet mod brug af eksterne til at trække EMU-indhold ind på deres sider. Disse webservices kan måske bruges i en udarbejdelse af personlige indgange til EMU. 49

54 7. Synlighed og kendskab til EMU Dette kapitel belyser, hvordan kendskabet til EMU er blandt potentielle målgrupper. Endvidere sættes der fokus på EMUs synlighed, herunder hvordan EMU er repræsenteret i eksterne søgemaskiner som fx Google. Endelig peges der på en række konkrete forslag til, hvordan EMUs synlighed kan styrkes. 7.1 Hos hvilke målgrupper er kendskabet størst? Undersøgelsen viser helt overordnet, at EMU i dag er grundskoledomineret. Det er således på grundskoleområdet, hvor der ligger mest materiale, hvor kendskabet generelt er størst, og hvor der er flest brugere og størst synlighed omkring EMU Lærernes/undervisernes kendskab På gymnasier og seminarier er der også et rimeligt kendskab til EMU, mens EMUs synlighed på erhvervsskoler og AMU-centre synes meget begrænset. Endvidere tegner der sig et generelt billede af, at kendskabet til EMU er væsentligt større blandt lærerne end blandt elever/studerende. Lærerne er imidlertid splittede. På nogle institutioner kender alle lærere siden (primært på grundskolerne), på andre er det en del eller nogle (primært på gymnasierne), og endelig er det kun ganske få lærere på erhvervsskoler og AMU-centre, der er bevidste om EMUs eksistens. Seminarielærerne underviser ofte også på lærernes efter- og videreuddannelse og har derigennem en ret grundig indsigt i grundskoledelen på EMU herfra. På tværs af uddannelsesniveauerne tegner der sig et billede af, at de lærere, som har beskæftiget sig mest med it på skolen, som oftest også er dem med størst kendskab til EMU, og dem, som bruger siden mest aktivt Elevernes og de studerendes kendskab Hvad angår elever og studerendes kendskab, så synes dette også størst blandt grundskoleelever. Her synes en stor del af eleverne at have stiftet bekendtskab med EMU, primært i form af lærerinitierede opgaver, spil eller lignende i undervisningen; i de større klasser også i forbindelse med informationssøgning til projekter, opgaver og lignende. Gymnasieeleverne synes at have et mere begrænset kendskab til EMU. For de flestes vedkommende kender man siden fra folkeskoletiden, men man er ikke blevet introduceret til den på gymnasiet. Enkelte er dog stødt på den i undervisningssammenhæng eller i forbindelse med materialesøgninger til opgaver. De fleste af de adspurgte elever foretrækker at bruge Google eller Wikipedia til at søge informationer, fordi det er nemt og brugervenligt. Dette er generelt for alle uddannelsestrin. Praktisk talt ingen af de adspurgte elever på AMU-centrene har kendskab til EMU, hvorimod flere af de adspurgte seminariestuderende kender portalen. Sidstnævnte fortæller, at de er blevet introduceret til EMU på it-kurser og ofte møder den på folkeskolerne i forbindelse med praktikophold. 50

55 7.1.3 EMUs brand og rygte Der er generel enighed om, at EMU bør gøres mere tilgængelig og synlig gennem markedsføring. Det skal fremhæves, hvad portalen kan tilbyde den enkelte bruger. Mange påpeger endvidere, at de mest opfatter EMU som en side, der samler links til andre sider, og derfor hovedsageligt bruger siden til at komme videre til fx Fagkonsulenten eller SkoDa. En del undervisere og fagpersoner mener, at der generelt er brug for, at EMU i højere grad bliver en del af brugernes bevidsthed og italesættes mere på institutionerne, men også fra politisk hold (via Undervisningsministeriet). Man bruger ikke EMU som et begreb. Jeg tænker heller ikke, at det er EMU, jeg klikker mig ind på. (lærer ved ungdomsuddannelse) EMUs brand synes generelt ikke særlig stærkt. Selv blandt de lærere, der anvender og er glade for EMU, synes portalen ikke at stå særligt stærkt i bevidstheden hverken positivt eller negativt. Mange fortæller (på tværs af uddannelsesniveauer), at EMU simpelthen bare ikke er noget, man taler særlig meget om. EMU har ikke dårligt rygte, men heller ikke sådan, at folk er ovenud begejstrede. Det er bare en leverpostej, der følger med, når man er underviser (underviser ved læreruddannelsen) Mange bruger og kender dele af portalens tjenester, men er ikke altid bevidste om, hvad der er hvad. Der er flere, som ikke skelner mellem fx SkoleKom, EMU og SkoDa, hvilket illustrerer den noget uklare profil, som aktuelt kendetegner EMU. Ved en vurdering af målgruppernes kendskab til EMU er det derfor væsentligt at skelne mellem hhv. manglende kendskab til EMU og uvidenhed om EMU og tjenesterne. Særligt blandt elever i grundskolen og på gymnasier, men også blandt mange lærere, peger undersøgelsen på, at noget af det manglende kendskab i virkeligheden dækker over en manglende bevidsthed om, at det er EMU, de har anvendt. 7.2 Hvordan får man kendskab til EMU? Tidligere kvantitative undersøgelser foretaget af UNI C i hhv og 2008 viser, at de fleste brugere i 2007 er blevet opmærksomme på EMU via kolleger eller via brochurer, og i 2008 via kolleger, SkoleKom eller via kurser. Nærværende undersøgelse viser tilsvarende, at den mest effektive metode til at skabe kendskab til EMU på er mund-til-mund-metoden, dvs. fra kollega til kollega. Mange undervisere bruger de materialer, som de er blevet anbefalet af andre, og man videregiver links og relevante sider til hinanden. Når den nye så går ind, skal indholdet imidlertid fænge ret hurtigt, for at siden rodfæster sig. Mere fokuserede sider (eksempelvis Danske Dyr mv.) synes at have en fordel i denne sammenhæng, idet de hurtigere kan vise deres relevans for brugeren, og desuden er nemmere at forklare værdien af for en kollega. Undersøgelsen peger endvidere på, at mange lærere på grundskoleniveau har fået kendskab til EMU via lærerseminariet. En introduktion til portalen, allerede mens man er under uddannelse, kan blandt andet forklare, hvorfor EMU generelt er mest kendt på grundskoleniveau. En problematik i den forbindelse er imidlertid, at de studerende på seminarierne har en tendens til i høj grad at forvente nyt indhold på siden og meget jævnlige opdateringer. Opleves siden ikke som dynamisk og opdateret, risikerer man således at miste en række potentielle brugere også på sigt. 51

56 Kun få af de adspurgte lærere og undervisere fortæller, at de har fået kendskab til EMU via SkoleKom eller kurser, og praktisk talt ingen nævner brochurer som kilden til deres EMU-kendskab. Det afgørende for elevernes kendskab er, om lærerne bruger EMU, og om de introducerer eleverne til siden, som også diskuteret i kapitel EMUs synlighed på søgemaskiner I forbindelse med en gennemgang af EMUs synlighed på søgemaskiner, har evaluator foretaget en vurdering ud fra tilgængelige statistikværktøjer samt observationer via testsøgninger på Google, MSN og Yahoo. Trafik fra internetsøgemaskiner er betydningsfuld for trafikstrømme til EMU. Søgemaskiner tegner sig ifølge statistik-info for tæt på 30 procent af den trafik, der henledes til på årsbasis, hvoraf langt størstedelen kommer fra Google. Derfor er synlighed på søgemaskiner (søgemaskine optimering) også væsentlig at være opmærksom på. I forhold til relevante søgeord afslører statistikværktøjet, at det er vigtigt at kende SkoleKom eller SkoDa som tjenester, inden der søges. Alene disse søgninger repræsenterer sammenlagt 84 procent af alle søgninger fra søgemaskinebrugere, der henvises til EMU. Ved en gennemgang af henvisninger fra søgemaskiner, skal det i øvrigt fremhæves, at resterende top 10 er projektopgaverelaterede søgeord som synopsis, problemformulering m.m. De sider, der er adgang til via EMUs statistikværktøj, viser, at EMU er søgevenlig, og at brugeren sjældent kommer forgæves. Helt overordnet observeres, at systemet genererer søgevenlige URLer baseret på sidens navn, og der er i statistikværktøjet flotte resultater i forbindelse med visninger af såkaldte døde links hvilket er særligt vigtigt på da størstedelen af sidevisninger på EMU kommer fra indirekte eller direkte henvisninger. I den forbindelse er der selvfølgelig en udfordring i, at eksterne links, der peger til sider, der af en eller anden årsag flyttes eller omdøbes, ikke kan finde siden under dens tidligere navn sådanne links vil som udgangspunkt være døde, ligesom søgemaskiner vil kunne have indekseret siden under det gamle navn Forslag til at skabe øget synlighed Selvom mange lærere allerede kender og bruger EMU, må man konstatere, at der stadig er et potentiale for at skabe et større kendskab til portalen blandt både undervisere og elever. Ringene i vandet breder sig tilsyneladende ikke tilstrækkeligt hurtigt, og undersøgelsen peger på et klart behov for mere målrettet og professionel markedsføring af EMU Øget synlighed blandt lærere og undervisere Undersøgelsen viser, at de fleste lærere (på tværs af niveauer) foretrækker markedsføring i form af en personlig henvendelse med mulighed for udveksling af erfaringer. Alle de adspurgte grundskolelærere mener eksempelvis, at det er afgørende, at der kom- 7 Kilde: Resultater hentet fra gemiustraffic undersøgelsen 52

57 mer et ansigt på, at det er en personlig fremlæggelse, og at det er en person, der selv bruger EMU, og som kan fremhæve konkrete fordele ved at bruge den. Flere lærere fremhæver i forlængelse heraf, at markedsføring gennem s eller fremsendte brochurer vil være omsonst, idet de risikerer at forsvinde i mængden. Man skal henvende sig personligt. De der Hurra brochurer, de ryger bare ud. Et eftermiddagsmøde, eller et gå hjem møde, ville være godt, hvor det eksempelvis er nogle, der har brugt EMU, som fortæller om deres erfaringer. Det der salgsgas, det gider vi ikke. (lærer på ungdomsuddannelse) Andre igen, primært gymnasieunderviserne, peger på fagkonsulenterne som de mest troværdige formidlere af information om EMU. På gymnasieniveau er lærerne nok mest obs på det, der kommer fra fagkonsulenterne. Lærerne ved, at det er vigtigt det, der kommer derfra. Hvis der kom noget fra fagkonsulenten ca. en gang om året, om hvad nyt man kan bruge EMU til, så ville det blive set. (uddannelseschef, HHX) Der tegner sig et generelt billede af, at man skal være bedre til at understrege fordelene ved at bruge EMU frem for andre portaler over for de potentielle brugere. I den forbindelse fremhæves det, at man skal markedsføre EMU som et pædagogisk værktøj, der kan lette undervisernes forberedelse. Man skal i hvert fald kunne se en tydelig fordel. Det skal både være kvalitet, men der skal også være meget tydelige fordele, fx at det kunne lette ens arbejde, eller at der er en sparring, som er meget tydelig. (lærer ved ungdomsuddannelse) I den forbindelse synes det oplagt at styrke indsatsen på seminarierne, således at de nyuddannede lærere introduceres til siden og kan se fordelene Øget synlighed blandt elever og studerende Som det er omtalt ovenfor i dette kapitel og i kapitel 4, går elevernes kenskab og brug af EMU i høj grad gennem underviserne. Derfor kan det synes en smule omsonst at planlægge en storstilet markedsføringskampagne mod denne målgruppe. Da det yderligere anbefales at gøre eleverne til en indirekte målgruppe under underviserne på EMU, vil elevernes kendskab nødvendigvis komme til at gå gennem underviserne. En mere aktiv kampagne rettet mod underviserne må således også forventeligt have en positiv efffekt i forhold til elevernes kendskab til EMU, fordi flere undervisere dermed vil bruge portalen mere i eller som en del af undervisningen. I den forbindelse kan man med fordel opfordre underviserne til at introducere eleverne til portalens funktioner og muligheder; dog skal det ikke pålægges dem. Ud over den grundlæggende enighed om, at den personlige anbefaling og introduktion er den mest troværdige markedsføring, så har de adspurgte undervisere og elever foreslået en række forskellige konkrete forslag til at skabe øget synlighed om EMU. De fleste af de adspurgte mener, at den bedste måde at markedsføre siden på er gå-hjemmøder og lignende samt kurser til både undervisere og elever. Andre mener, det vil være en god idé at få nogle fagredaktører til at lave et roadshow rundt i landet, således at de kunne besøge skolerne og der fortælle om EMUs relevans en form for EMU-ambassadører i lighed med Eudtube-ambassadørerne. Disse ambassadører kunne med fordel udpeges blandt pædagogiske it-vejledere, men også 53

58 blandt normale lærere og undervisere for netop at fjerne mystikken omkring EMU. Omvendt har evalueringen vist, at ambassadørrollen ikke er helt uproblematisk. Der findes således et eksempel på en redaktør, der næsten keder sine kollegaer med altid at tale om EMU. Der gives udtryk for, at denne person næsten er lidt til grin, hver gang hun siger EMU. Det skal man i den henseende være opmærksom på. Generelt er der blandede holdninger til brugen af EMU-ambassadører, ressourcepersoner og lignende som redskab til at fremme opmærksomheden på EMU. Det gælder på tværs af de respektive udannelsesniveauer. Nogle af de adspurgte mener, at funktionen vil være overflødig, fordi siden er så fagopdelt, og fordi brugen af EMU i sidste ende afhænger af den enkelte person. Andre mener, at det vil være godt med en person, der kan illustrere fordelene ved EMU, og som man kan spørge til råds i det daglige. Endelig peger evalueringen også på fordele ved at målrette en del af markedsføringen direkte mod skolelederniveauet og mod de pædagogiske servicecentre/undervisningscentre, som har en udviklingsmæssig rolle på skolen. Det synes afgørende, at der forekommer en mere overordnet indsats på de enkelte institutioner i forhold til at synliggøre og forankre EMU som et pædagogisk redskab. Mange af de ovennævnte konkrete forslag til, hvordan man kan udbrede kendskabet til EMU, forudsætter en ledelsesmæssig beslutning, hvad enten man vælger gå-hjem-møder, kurser, ambassadørmodellen, links til EMU fra skolens intranet eller lignende. 7.5 Delkonklusion og handlingsforslag Evalueringen har vist, at EMUs synlighed varierer meget i uddannelseslandskabet. Mens den særligt på grundskoler (og seminarier), men også på gymnasier, er forholdsvis synlig, så er dette ikke tilfældet på hverken erhvervsskoler eller AMU-centre. Det er primært underviserne, der kender og bruger EMU, og i mere begrænset omfang elever og studerende. Der synes dog at være et stort potentiale i at øge kendskabet til EMU i begge målgrupper. Undersøgelsen peger på et behov for en professionel og målrettet markedsføringsindsats, hvis målet er at skabe synlighed omkring EMU blandt alle de potentielle målgrupper. Særligt skal der gøres en stor indsats på erhvervsskolerne og AMU-centrene, hvis EMU skal have en berettigelse på disse områder. Der er peget på en række konkrete forslag til at skabe mere synlighed omkring EMU, herunder gå-hjem-møder, kurser, ambassadørmodellen, søgemaskineoptimering, links til EMU fra skolens intranet og lignende. For at disse metoder kan få størst mulig gennemslagskraft, og for at EMU for alvor kan forankres som et pædagogisk redskab, vurderer evaluator, at i hvert fald en del af markedsføringen skal målrettes direkte mod skolelederniveauet og mod de pædagogiske servicecentre, som har en udviklingsmæssig rolle på skolerne. På baggrund af det ovenstående fremsættes følgende anbefalinger: EMU skal markedsføres bedre, på en målrettet og mere proaktiv måde, som tilrettelægges ud fra en segmentering af målgrupper og kommunikationskanaler. Det er ikke nok at gå ud fra, at fordi den er der, så vil den blive brugt Behovet herfor synes særligt stort på erhvervsskoler og AMU-centre, hvor kendskabet til EMU i dag er meget begrænset, men også på grundskoler, gymnasier og seminarier kan EMUs synlighed med fordel styrkes Det anbefales, at en markedsføringsstrategi tager udgangspunkt i den personlige anbefaling og introduktion, eksempelvis i form af gå-hjem- 54

59 møder, kurser og udpegelse af EMU-ambassadører på skolerne. Sidstnævnte bør have klart definerede roller og opgaver og kan med fordel bidrage med periodiske tilbagemeldinger om EMUs relevans og anvendelighed for målgrupperne (jf. kap 11 om monitorering og evaluering af EMU) Med henblik på at sikre markedsføringens gennemslagskraft anbefales det, at i hvert fald en del af markedsføringen målrettes direkte mod skolelederniveauet, men på en måde, der viser dem, hvordan de gennem en øget brug af EMU har mulighed for at møde nogle af de udfordringer, de står over for. En indsats skal også sættes ind over for de pædagogiske servicecentre/undervisningscentre, som har en udviklingsmæssig vigtig rolle at spille på skolerne Trafik fra søgemaskiner er relevant, for så vidt angår trafik til EMU, såfremt de rette brugere henledes til sitet. Med andre ord er øget trafik (via eksempelvis Google) ikke målet i sig selv. Alligevel, med baggrund i det store antal søgninger, der kommer ind direkte ved at søge på ordet EMU eller projektopgaverelaterede søgeord, anbefaler evaluator, at søgemaskineoptimering via fx Google ad-words med fordel kan nuanceres i forhold til faglig relevans, årstidsrelevans, temaer m.m. 55

60 8. EMU og de tekniske løsninger EMU har som bekendt eksisteret i forskellige udformninger i godt ti år. Ved EMUs tilblivelse havde de første lærere erhvervet sig et Pædagogisk it-kørekort, i skolerne talte man om udarbejdelse og implementering af it-strategier, og der var fokus på omvendelse af de lærere, som fortsat anvendte de korslagte armes princip over for brugen af it i undervisningen. Man talte om, at hastigheden på et cd-romdrev og mobiltelefoner vejede det samme som en træsko, digitale kameraer var bestemt ikke hver mands eje, og en scanner var stadig et særsyn på skolerne. Situationen er i dag en anden. Langt de fleste undervisere har grundlæggende itkompetencer både på et rent håndteringsmæssigt plan og på pædagogisk niveau, som gør dem i stand til at forholde sig til, hvornår det kan være relevant at inddrage it i undervisningen. Langt den overvejende del af underviserne har en personlig computer ikke en pc, som de deler med resten af husstanden, men en pc, som er deres personlige værktøj kommunikationen i lærerteamet og med forældrene bliver i stadig større grad digital, og stort set alle elever har en telefon i lommen, som i datakraft ofte overstiger de stationære pc er, som var standard i skolerne for år siden. I dag afvikles applikationer i stigende grad over internettet, Facebook er manges foretrukne kommunikationsplatform, en stor del af elever og undervisere går med et digitalkamera, digital videooptager og GPS integreret i mobiltelefonen i lommen; de fleste børn og unge har deres egen pc, og brugen af it som værktøj i forberedelse og i de pædagogiske processer er for de fleste undervisere en helt naturlig ting. Og i fritiden blogges, laves websider, udveksles billeder, links og video via diverse sociale medier. Interaktionen og det brugergenererede indhold på nettet er tidens mantra. I en evaluering af EMU i et udviklingsperspektiv er det derfor naturligt at fokusere på, om portalen i tilstrækkelig grad benytter sig af den nuværende teknologi, og at vurdere, hvilke teknologier der i fremtidig anvendelse af EMU vil være efterspurgte og hensigtsmæssige. EMU stiller i dag en række webtjenester til rådighed, der muliggør integration af indhold. Dette gøres efter devisen Indhold skal være let tilgængelig og så skal det ud, hvor brugerne er". Ikke overraskende tilkendegiver EMU da også som en af sine målsætninger, at den i højere grad skal komme til brugeren via rss-feeds, webservices, brugerne skal i højere grad bidrage med indhold til portalen, og der skal satses endnu mere på inspiration til brug af de nye medier i uddannelserne (video, lyd, blogs, mobilteknologi). Der er således et udtrykt ønske om både at udnytte web 2.0-mulighederne som features på EMU og i højere grad over for underviserne at beskrive og give inspiration til, hvordan web 2.0-teknologierne kan integreres i undervisningen. Web 2.0 refererer i bred forstand til anden generation af tjenester, der er tilgængelige på internettet. Web 2.0 er primært fokuseret på at lade brugere samarbejde om og dele information online, og handler dermed dybest set om at skabe relationer mellem mennesker i cyberspace, ved brug af Social Software. I opdraget til nærværende evaluering beder Undervisningsministeriet desuden om, at evalueringen giver forslag til, hvilke pædagogiske og tekniske muligheder der kan peges på for øget brug af web 2.0-teknologier, herunder øget interaktivitet, brugerinddragelse, brugergenereret indhold mv. Der gives således også her udtryk for en forventning om, at EMU i højere grad, end det er tilfældet i dag, skal benytte web 2.0-teknologier, og at indholdet i højere grad skal være brugerinddragende og brugergenererende. 56

61 Sammenlignes de to udsagn, er EMUs egen målsætning bredere end den, som Undervisningsministeriet giver udtryk for ved både at ville inspirere til øget brug af eksisterende web 2.0-teknologier og ved selv at ville benytte dem. Dette kapitel vurderer dels, hvilke forventninger de forskellige brugergrupper har til brugen af web 2.0-teknologier og til brugerdefineret og personificeret indhold, dels, hvordan disse kan ses indfriet på EMU. 8.1 EMUs nuværende teknologi, kort fortalt EMU er i top 30 blandt Danmarks største internet sites (kilde: fdim.dk s officielle tal for, hvor mange der har besøgt de danske internetudgivelser - sites), hvad angår omfang og antal besøgende. består af 261 subsites, der er underopdelt i håndlavede sider. EMU-websitet vedligeholdes med content management systemet TeamSite, og alle faste redaktører benytter således det browserbaserede TeamSite til redaktion af websiderne. Den teknologi, som ligger til grund for emu.dk, bygger på beslutninger, som er foretaget i På daværende tidspunkt var udbuddet af teknologitunge løsninger ret begrænset. Selvom der var mange spillere på CMS-markedet, var få på et teknisk og organisatorisk niveau til at modsvare EMUs portalkrav. Valget faldt derfor på den nuværende løsning, som er baseret på CMS et Autonomy Interwoven TeamSite. Dette teknologivalg har vist sig at være fornuftigt, hvis man ser på leverandørens markedsposition og udbredelse. Igennem de seneste ti år er der foretaget løbende revideringer af den valgte teknologi (EMUs CMS). I dag anvender mere end 200 redaktørprofiler sitet, hvilket selvfølgelig rent teknisk forudsætter en meget stabil og brugervenlig platform. På baggrund af interview med udvalgte EMU-redaktører kan det konkluderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for en forenkling af arbejdsgange og redigerings-interface, men at dømme efter den store variation i det indhold, der udvikles, vil det være en fordel at ensrette brugerflader for indholdsformidling med henblik på at forenkle formidling og at optimere synlighed, tilgang, anvendelighed (interaktionsdesign) m.m. I dag har en redaktør i princippet frie hænder i forbindelse med udvikling af subsites, og det forudsætter væsentlig teknisk kompetence. Konsekvensen af ovenstående er (som altid), at der er risiko for, at redaktørens fokus ændres fra indhold til teknik. Det vil være en fordel, at fremtidens redaktørjob forudsætter mindre teknisk indsigt. 8.2 Øget interaktion Der ses i dataindsamlingen store forskelle på, hvilken eksisterende anvendelse af web 2.0-teknologier de forskellige brugergrupper og skoleformer har, og hvilke behov for yderligere anvendelse, de giver udtryk for. Udviklingen i brugen af de nye interaktive teknologier synes at være stærkest og mest forankret i grundskolen, hvor tiden til eksperimenter måske også er bedre end i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. I grundskolen er videndeling via brug af SkoleIntra og ForældreIntra blevet meget udbredt, og både elever og undervisere er fortrolige med Wikipedia og YouTube, og hvor der ligeledes eksperimenteres med brug af mobiltelefoner, håndholdte pc er og GPS-udstyr i undervisningen. Der ses dog også fortsat en ret traditionel opfattelse af pædagogisk it-anvendelse i form af drill-and-practice -programtyper. Således svarer en underviser i grundskolen på spørgsmålet om, hvordan vedkommende benytter it i undervisningen: 57

62 Det er jo helt genialt at bruge de programmer, der er interaktive, og der ligger sådanne gratis programmer. Det er smart i stedet for, at eleverne skal sidde med papir, og så kan de jo se svarene på, om de gør det rigtigt med det samme. (underviser i grundskolen) Der gives både fra EMU og fra Undervisningsministeriets side udtryk for et ønske om øget interaktion på EMU i form af en mere brugerdefineret tilgang til indhold og mere brugergenereret indhold. Når underviserne imidlertid spørges ind til relevansen af øget interaktion, svarer ganske mange imidlertid benægtende. For dem er den direkte interaktion mellem undervisere og mellem undervisere og elever/studerende at finde på SkoleKom og på skolernes intranet den efterspørges kun i meget begrænset omfang også på EMU. Flere lærere i grundskolen efterlyser et åbent forum på EMU, som går på tværs af fagene, hvor de direkte kan udveksle erfaringer, eller hvor eleverne kan kommunikere med henholdsvis lærerne og hinanden. Da sidstnævnte imidlertid understøttes både af SkoleKom og af SkoleIntra, vurderes en imødekommelse heraf at være irrelevant, men man kunne måske gøre mere ud af at informere om mulighederne for integration mellem SkoleKom og EMU, som det også nævnes andetsteds i rapporten. I sammenhæng hermed benytter de fleste målgrupper allerede intranet og konferenceværktøjer til den daglige skolerettede kommunikation og har her en livlig lokal udveksling lærere imellem og mellem underviser og elev/studerende. Her findes også opgaver, fremmødeprotokoller, henvisninger til materialer, litteraturoversigter mv. Også SkoleKom nævnes af brugergrupperne som det sted, hvor ideudveksling og debat foregår til trods for, at Skole- Kom kun eksisterer inden for grundskolen og de gymnasiale uddannelser (og hvor gymnasiernes brug af SkoleKom er mere begrænset). Der er derfor ikke umiddelbart det store udtrykte behov for denne type interaktion på EMU Information om nyheder Flere undervisere har givet udtryk for, at det kan være vanskeligt at finde det nye indhold på EMU, mens andre har en opfattelse af, at der ikke kommer nyt indhold, hvilket også diskuteret i afsnit Der synes således at være behov for en form for meddelelse til brugerne om nyt indhold. På spørgsmålet om relevansen af nyhedsbreve er meningerne imidlertid delte. Nogle undervisere giver udtryk for, at de i forvejen modtager alt for mange nyhedsbreve, og fortæller, at de aldrig læser dem. Andre finder muligheden for modtagelse af særligt tilpasset nyhedsbrev relevant. En brugertilpasset indgang til EMU med særligt nyt fra udvalgte fagsider og universer kunne således være en løsning på dette behov, da man her ikke skubber nyhederne uefterspurgt ud til brugerne, men derimod fremhæver dem på siden, når brugere vælger at se på EMU. Det er ikke ud fra evalueringen muligt at sige noget om, hvor mange undervisere der efterspørger nyhedsbreve, men efterspørgslen er dog til stede på tværs af alle uddannelsesniveauer. 8.3 Brugergenereret indhold Som det fremgår af de øvrige kapitler i nærværende evaluering, er underviserne generelt interesserede i at modtage inspirationsmateriale fra andre undervisere i form af velbeskrevne undervisningsforløb, mens de i mindre grad er villige til eller føler sig kvalificerede til selv at levere indhold til EMU. Underviserne efterspørger nær-professionelt undervisningsmateriale, som i det store og hele er grydeklart til brug indhold som de vel at mærke forventer at kunne hente uden omkostninger. 58

63 Der er således en problematisk efterspørgsel efter brugergenereret indhold, som kun de færreste brugere ønsker at bidrage til. Denne problemstilling er ikke ukendt i skoleverdenen og opleves ud over på EMU også på Materialeplatformen, på Fagenes Infoguide og på andre lignende tjenester. Hvad angår anvendelse af web 2.0-teknologi til brugergenereret indhold, har EMU især erfaring med webblogs. Ved et gennemsyn af aktiviteter i de forskellige webblogs kan det imidlertid konstateres, at alle webblogs ser ud til at blive vedligeholdt af redaktører med faglig tilknytning, og at der er meget sparsom brugeraktivitet (altså brugergenereret indhold) på de ellers udmærkede oplæg, som redaktørerne skriver. Blogs er som udgangspunkt velegnede til at indgå i redaktørlignende funktioner, hvor de forekommer hurtigt tilgængelige og interaktive, hvad angår dialog og i nogen udstrækning brugerskabt indhold. Men, som i alle andre blogs på internettet, er det en klassisk udfordring at motivere brugerne. I dag er anvendelsen af blogs så formaliseret, at der på EMU foreligger konkrete politiker for anvendelse af teknologien. Wikipedia-teknologien ser ikke ud til at være afprøvet på EMU. Det er til diskussion tidligere i evalueringen, hvorvidt det er oplagt at motivere målgruppen til at levere brugerskabt indhold på EMU EMU Eudtube et eksempel på web 2.0-tjeneste under udvikling På Eudtube (en parallel tjeneste til navnesøsteren YouTube) vil der fra efteråret 2010 kunne findes undervisningsmateriale, som lærere på erhvervsskolerne har udarbejdet og stillet til rådighed for kollegerne på andre skoler. Eudtube skal med egne ord få givet dele-kulturen en vitaminindsprøjtning. I første omgang har man forpligtet en række skoler til at medvirke, så der allerede nu ligger noget materiale, man kan anvende. Materialet ligger i flere forskellige formater, Word, pdf etc., og ikke udelukkende som videoer, hvilket navnet hos nogle brugere ellers signalerer. Det, der bliver særligt spændende at følge omkring udviklingen af web 2.0 på Eudtube, er den sociale dialog i forbindelse med blandt andet materialedeling.vil den enkelte bruger kommentere/rate på indlæg og supplere indlæg med egne oplevelser eller tubes? 8.4 Brug af EMU-indhold på eksterne websteder EMU stiller en række indholdstjenester til rådighed til brug for eksterne leverandører af websteder, intranetløsninger og lignende. Således kan eksterne hente rss-feeds samt indsætte EMU-søgebokse og nyheder fra relevante fag og skoleformer på sine websteder. En skole kan således på fagteams sider i SkoleIntra indsætte en eller flere bokse med de seneste nyheder fra relevante fagsider på EMU, ligesom der kan indsættes en EMU-søgeboks, genveje til SkoDa-databaser eller oversigt over seneste indlæg i relevant fagkonference i SkoleKom. Om end disse webservices er sympatiske i tankegang og udgangspunkt, synes de ikke at have den store gennemslagskraft blandt de forskellige målgrupper. Ofte er underviserne ikke bevidste om muligheden, eller overser ganske enkelt integrationen, når den faktisk er der. Problemet er nok, at der bag en række af disse webservices er en underliggende præmis om nyhedsformidling og aktualitet, som EMUs indhold ikke kan honorere. De undervisere, som faktisk opdager integrationen, irriteres af manglende opdatering eller af manglende relevans i det viste. Der ses dog også eksempler, hvor brugerne er glade for integrationen, og hvor den resulterer i øget trafik på EMU. 59

64 Vi har nye links fra EMU, der popper op på intranettet. Det kigger jeg gerne lige på, og den er med på vores opsætning af intranet. Jeg klikker på det, hvis det siger mig noget, enten fordi det optager mig, eller fordi det er noget, jeg skal bruge (underviser i grundskolen) 8.5 Muligheder for integration Integration med skolernes intranet er en mulighed, som længe har været til stede. Skolerne kan opsætte deres intranet, så der automatisk hentes fx nyeste indlæg fra relevante SkoleKom-konferencer ind på EMU. Integrationen med SkoleKoms konferencer på EMU opdages imidlertid ikke altid af brugerne. Således udtaler en underviser i grundskolen, at SkoleKom skal integreres mere med EMU. På denne måde kan man få adgang til debatter osv. (underviser) Vedkommende har tydeligvis ikke set og anvendt den integration, som allerede findes, hvorfor man kan overveje, om denne er tilstrækkeligt tydelig for brugerne. Der er også en række webservices den anden vej altså services som tillader eksterne at hente EMU og tjenesteindhold ind på deres websteder. Undersøgelsen har imidlertid ikke peget på, at dette opleves som noget større behov. Blandt de besøgte institutioner er der næsten ingen, der har fortalt os, at de har benyttet sig af sådanne integrationsmuligheder, og heller ingen, der uhjulpet ytrer ønske om en sådan integration. Problemet er nok, at der ikke er den store bevidsthed om dette hos brugerne, men det betyder ikke, at det ikke kunne være en god ide, som nedenstående citat viser: Vi har nye links fra EMU, der popper op på intranettet. Det kigger jeg gerne lige på, og den er med på vores opsætning af intranet. Jeg klikker på det, hvis det siger mig noget, enten fordi det optager mig, eller fordi det er noget, jeg skal bruge, har ikke tid til at undersøge om det er noget, hvis ikke det lige fanger mig. (lærer, grundskole) Præsenteret for ideen om integration af EMU-indhold via webservice er der dog enkelte, der synes, at det er en god ide. Men hverken hos it-vejledere eller undervisere er der dog efterspørgsel efter en teknisk integration med institutionernes Learning Management Systemer LMS. De fleste synes, at det ikke er meningsfuldt, men derimod en overflødig mulighed, idet EMU uproblematisk kan tilgås fra internettet, og materialer uproblematisk kan hentes, og på denne baggrund opleves der ikke et behov. Dette understreger sandsynligvis, at kendskabet til LMS er og mulighederne hos de adspurgte ikke har været så høje. Flere advarer direkte imod at integrere skolernes intranet for meget med EMU, idet det så bliver mere uklart, hvad EMU kan og er, og forvekslinger med SkoleKom kan blive endnu mere udtalte. I undersøgelsen understreger mange respondenter vigtigheden af et lukket forum for undervisere og elever på den enkelte skole som meget vigtigt, og de ser et dilemma i forhold til at have mere integration med EMU. Hvis det, der uploades til fx EMU, skulle være tilgængeligt for flere end skolens egne undervisere, kunne det potentielt hæmme mange undervisere i at dele materialet med deres kolleger. Herudover kunne en integration med EMU og den offentlige tilgængelighed til fx uploadede materialer skabe problemer med copyrights. 60

65 De enkelte uddannelsesinstitutioner er elektronisk set utilgængelige set udefra. Det begrænser erfarings- og idéudveksling, og det er en udfordring, som EMU er oppe imod. Når lærere eksempelvis har udarbejdet noget, hvor der kan være copyright-begrænsninger på, lukker man disse debatter og dokumenter inde i et lukket forum. (lærer på ungdomsuddannelse) Andre fremhæver dog fordelene ved, at en integration mellem EMU og intranet netop kunne skabe mere videndeling på tværs af uddannelsesinstitutioner frem for primært at foregå inden for den enkelte institution på deres eget, lukkede intranet. Der er således ingen klar holdning for eller imod, men en blanding på tværs af skoleformer etc. Når man kigger på, hvorfra brugerne kommer ind på EMU, er det interessant, at et relativt højt antal brugere kommer ind direkte fra to skolers intranet, nemlig Skæring Skole og Funder Skole. Det kunne tyde på, at EMU er særligt profileret på disse to skolers intranet. En forespørgsel til Skæring Skoles it-ansvarlige, som ikke selv kendte til EMU, tyder dog på, at trafikken skyldes en udbredt brug af SkoleKom blandt underviserne på skolen, snarere end en strategisk profilering af EMU på intranettet. Hvis EMU udvikler integrationsmulighederne med intranet yderligere, er det vigtigt, at dette kommunikeres til de relevante it-ansvarlige, idet den almene undervisers viden om LMS og integrationsmuligheder ikke er tilstrækkelig. It-ansvarlige vil kunne demonstrere mulighederne for fx at lægge indhold fra EMU direkte på de enkelte intranet, så det vil lette fx elevernes og de studerendes adgang til materialet. Enkelte stiller dog spørgsmålstegn ved, hvorfor EMU skulle have en særstatus og blive fremhævet på deres intranet. I så fald mener de mere skeptiske, at det blot skulle være som et element i en større linksamling. 8.6 Intranet og news feed Blandt underviserne foreslås der fx konkret, at EMU ligger som en fast fane på LærerIntra og tilsvarende på andre intranet. EMU-nyheder og den blotte tilstedeværelse på intranettet vil minde underviserne om, at de kan søge inspiration og informationer på EMU. Her fremhæves det, at nyhederne gerne må være specifikke i forhold til den pågældende institutionsform og allerhelst også det faglige indhold. Andre foreslår, at EMU skal ligge som ikon på alle skolens computere og ligeledes her tjene det formål at minde underviserne om, at de kan bruge EMU. Man kunne arbejde videre med en enkelt funktion i forhold til at lade EMU-nyheder fremgå på fx intranet via et news feed. Her vil det være oplagt, at nyhederne skal være rettet direkte mod den pågældende institution og om muligt endda mod den enkelte underviser, således at grundskolelæreren, der underviser i dansk, tysk, historie og idræt i udskolingen, modtager relevante nyheder for disse områder på sin LærerIntraside. Det er vigtigt at overveje, hvor findelte kategorierne kan være i forhold til, at der skal lanceres et vist antal nyheder, for at det giver mening for brugeren at abonnere på et news feed. Med andre ord skal man være opmærksom på, hvorvidt der er ressourcer nok til med jævne mellemrum at lancere specifikke nyheder til eksempelvis tyskundervisere i grundskolen. På denne baggrund vurderer vi, at det vil skabe værdi for EMU at fokusere strategisk på at fodre et news feed til intranet som fx SkoleIntra, Fronter, Blackboard etc. Et sådant news feed kan ligeledes anvendes i relevante personificerede tjenester som fx igoogle og netvibes. På sådanne tjenester vil det dog kræve brugernes aktive tilvalg 61

66 at abonnere på EMUs news feed, mens man på intranet, efter aftale med skolen, kan profilere sig direkte til underviserne, uden at de aktivt skal tilmelde sig servicen. Der er imidlertid ikke noget under skolebesøgene, der tyder på, at underviserne i udpræget grad bruger disse tjenester som igoogle og netvibes. Tværtimod er underviserne sjældent særligt avancerede eller langt fremme inden for personificering af sider og brug af sådanne tjenester. Således er dette ikke det vigtigste sted at fokusere indsatsen i forhold til at nå ud til brugerne eller øge antallet af besøgende på siden. I stedet kan EMU med fordel fokusere på, at få nyhedstjenester op at køre på de udbredte typer af intranet, som uddannelsesinstitutionerne benytter. 8.7 Delkonklusion Der er ikke overraskende en del fokus på øget brug af web 2.0-teknologier både hos EMU-redaktionen selv og hos Undervisningsministeriet. EMU-redaktionen har et nuanceret syn på dette, hvor man både ser inspiration til anvendelse af de nye værktøjer og EMUs egen brug af disse som mulige tilgange, mens Undervisningsministeriet tilsyneladende mere snævert ser EMUs egen anvendelse af de nye teknologier som fokuspunkt. Der er imidlertid grundlæggende stor forskel på de to perspektiver. Ofte siger man jo, at man skal tage sin egen medicin, practice what you preach og walk the talk. Det er imidlertid ikke sikkert, at disse mundheld er sande i forhold til brugen af sociale medier, brugergenereret indhold og brug af web 2.0-teknologier på EMU. Fra UNI Cs og Undervisningsministeriets side kan man fra sidelinjen se til, mens Facebook genererer voldsomt mange flere danske hits end SkoleKom, mens YouTube i langt højere grad end /skole anvendes i elevernes afleveringer, og Wikipedia foretrækkes frem for Infomedia. Ikke overraskende er reaktionen, at flere tjenester og funktioner i stil med de sociale medier og web 2.0-teknologier synes attraktive måske fordi man håber, at det vil løse en af EMUs højstprioriterede målsætninger bedre trafiktal/flere individuelle brugere. Men når underviserne udspørges om relevans og anvendelse af disse medier, svarer langt de fleste benægtende. Efterspørgslen efter web 2.0-teknologier som features på EMU synes i virkeligheden snarere at være et håb om indfrielse af en målsætning hos ejer og forvalter af EMU, end det er udtryk for et reelt behov hos de primære brugere heraf. Når elever direkte spørges om relevansen af brug af web 2.0, som de kender fra fritiden, vil de oftest som rygmarvsreaktion give udtryk for relevansen af brugen af disse også selvom de, når de bliver gået på klingen, ikke kan give eksempler på relevant anvendelse heraf. Elever er vant til at chatte, gå på Facebook, hente videoer på YouTube og iscenesætte sig selv på MySpace. Umiddelbart forekommer brug af lignende værktøjer i undervisningen attraktiv for dem. Her er det imidlertid vigtigt at indse, at eleverne formentlig giver udtryk for behov og ønsker om mere variation i undervisningens tilrettelæggelse og om en anden type undervisningsmateriale, hvilket ikke nødvendigvis har noget med relevansen af EMUs indhold at gøre. Når eleverne efterlyser bedre spil og chatmuligheder, kan man ikke heraf slutte, at EMU ville være en bedre portal, hvis den tilbød web 2.0, chatmuligheder og Counterstrikeagtige spil. Budskabet fra elevernes side er snarere, at de gerne vil spille og chatte. At flytte dette ind på EMU booster ikke nødvendigvis dens popularitet blandt underviserne, som er dem, der tilrettelægger undervisningen. Vi har i undersøgelsen konstateret, at der ikke er noget entydigt svar på, om EMU skal arbejde mere med direkte integration med institutionernes intranet. Baseret på under- 62

67 søgelsen virker det ikke som om, muligheden for integrationen mellem SkoleKom og EMU, der har været til rådighed længe, er særligt indarbejdet blandt de primære målgrupper, og der udtrykkes absolut ikke behov om yderligere muligheder. Der er umiddelbart ikke noget grundlag for at arbejde videre med at udvikle webservices med det formål, at EMUs indhold og funktioner kan tilgås fra uddannelsesinstitutionernes egne LMS-systemer. EMU benyttes gerne som almindelig webportal, og institutionerne har ingen problemer med at tilgå den eller materialet. Til gengæld rejses der flere forslag om links til EMU. Der er en stor interesse fra undervisernes side i at blive mindet om EMU. Om det skal være som et faneblad, et ikon, et profileret link eller andet, skal afgøres i samarbejde med de ansvarlige for intranettet på de enkelte uddannelsesinstitutioner. 8.8 Handlingsforslag Nedenfor følger en række uddybende handlingsforslag til, hvordan EMU kan i mødekomme behov for og efterspørgsel efter integration af web2.0-teknologi på portalen Hellere Om brug af web 2.0 end implementering af web 2.0- features Paralleliseres der mellem brugen af computerspil i undervisningen og tilstedeværelsen af spil på EMU, ses konsekvensen af en tidligere satsning på udarbejdelse af indhold, som er populært hos eleverne. Man har udviklet en række små spil, men som en underviser i grundskolen siger, I forhold til computerspil i undervisningen har det stået stille i de senere år. Der ligger nogle fine ting derinde, men der skulle følges op det handler om aktualitet. Der er sket så meget på det område. Der er ikke ret mange, der ved, hvordan man anvender computerspil i undervisningen. (lærer i grundskolen) Helt som man kan risikere ved en satsning på øget brug af sociale medier og web 2.0- teknologier på EMU, har man i kølvandet på Pixeline-succeserne tidligere satset (om end i det små) på at lægge spil til de mindre klasser på EMU, men har ikke kunnet følge med. Derfor ligger der nu enkelte udvalgte spil, men som flere undervisere konkluderer, sker der så meget på området, at EMU ikke kan følge med. Interessant nok giver vedkommende samtidig udtryk for behovet for, at EMU snarere fokuserede sin indsats på, hvordan computerspil kunne anvendes i undervisningen Efterlign ikke kommercielle succeser Det generelle indtryk fra feltbesøg og interview med personer tilknyttet EMU er, at de interviewede ikke umiddelbart føler, at EMU, med den rolle den har nu, har brug for at gøre udstrakt brug af web 2.0-teknologier. Det vil kræve en grundlæggende ændring af EMU, og som en stor del af underviserne og eleverne giver udtryk for, så findes der masser af sociale medier, der allerede nu udfylder den rolle. Det anbefales derfor, at EMUs primære målsætning i forhold til web 2.0-teknologier er at give underviserne god og varieret inspiration til at inddrage de bærbare enheder, sociale medier og andre relevante web 2.0-tjenester i undervisningen. Det konstante behov for opdatering, kontakt og nyhedsstrøm hører fritidslivet til, ikke arbejdslivet som 63

68 underviser. Langt de fleste sociale medier er noget, som undervisere og elever/studerende bruger i deres fritid til eget brug og i samværet med deres sociale netværk. Mønstret i anvendelsen af disse er ikke parallelt med mønstret i undervisernes brug af EMU som opslagsværk og hukommelse. Samtidig vil det kræve enorme ressourcer fra EMUs side at levere løsninger, som i brugervenlighed og teknologi fungerer lige så godt som de store, professionelle og reklamefinansierede websteder som YouTube, Flicker, Facebook og lignende. At forsøge at skabe tjenester, som er parallelle til de kommercielle succeser, er i længden håbløst. Langt bedre ville ressourcerne således være anvendt til at udarbejde forslag til og vejledninger i, hvordan de professionelle tjenester kan gøre gavn i en undervisningsmæssig sammenhæng Brugerinteraktion I forhold til problematikken om interaktivitet står EMU over for et grundlæggende valg, som kan blive definerende for dens videre færd. Skal den i fremtiden udvikle sig til en højere grad af interaktion og blive et socialt medie, eller skal den bibeholde sin faglige profil, hvor indhold udvælges og kvalitetssikres af redaktører med ansvar for en afgrænset indholdsmæssig del? Overordnet set er meldingerne fra såvel undervisere som elever og studerende, at de ikke ser noget stort behov for, at EMU skal tilbyde web 2.0-tjenester. Holdningen sættes på spidsen, når nogle undervisere vurderer chatfunktionen som direkte uforenelig med EMUs fagligt kvalificerede profil, og de understreger, at det kan medvirke til en forringelse af EMUs anseelse som seriøs platform. Mange undervisere møder således spørgsmål om web 2.0-teknologier på EMU med en vis skepsis; Til hvilket formål? det skal være præciseret, hvad man gerne vil bruge det til der skal være en oplagt fordel ved fx at lave diskussionsfora på EMU. Nu bruger mange SkoleKom til at diskutere. Jeg ved ikke helt, hvilken rolle EMU her skulle gå ind og udfylde. (underviser ved ungdomsuddannelse) Det kunne imidlertid godt være foreneligt med EMUs stærke faglige profil at give brugerne mulighed for i et vist omfang at kommentere indholdet, som det kendes både fra webshops, nyhedssider og turistfora. Kommentarfunktionen kunne eventuelt kombineres med muligheden for at vurdere/rate de forskellige ressourcer Hvor brugbart var dette materiale for dig?. På den måde ville brugerne få mulighed for at vurdere indholdet ud fra dets anvendelighed som undervisningsressource og dermed styrke brugerens oplevelse af EMU som en ressourcebank. Det er vurderingen, at det er muligt at facillitere en teknisk løsning, der giver brugeren en mere simpel tilgang til indhold på EMU. Som tidligere nævnt vil øget fokus på systematisering af videnhåndteringsprocesser kunne bidrage til dette Relevante news feeds til intranet En måde at øge synergien mellem intranet og EMU kan være at gøre en yderligere indsats for at sælge ideen om, at relevante EMU-nyheder kan profileres på skolernes intranet via et news feed. Man bør tilstræbe, at nyhederne er tilpasset den enkelte uddannelsesinstitution eller, hvis muligt, den enkelte underviser. Dog skal det tages i be- 64

69 tragtning, at der skal være ressourcer til at udgive nyheder inden for enhver kategori i et rimeligt flow Tydeliggørelse af allerede eksisterende muligheder Integrationen med SkoleKoms konferencer på EMU opdages desuden ikke altid af brugerne. Således udtaler en underviser i grundskolen: at Skolekom skal integreres mere med EMU. På denne måde kan man få adgang til debatter osv. (underviser) Vedkommende har tydeligvis ikke set og anvendt den integration, som allerede findes, hvorfor man kan overveje, om denne er tilstrækkeligt tydelig for brugerne Lære undervisere at anvende EMU-materiale i LMS-regi Tilrettelæggelse af online uddannelse er et stort arbejde, og det kræver relativt høj forståelse for skolens LMS-platforme. Imidlertid rummer arbejdet et enormt potentiale, når det kommer til kvalitetssikring, genbrug og videndeling. Ønsker man at realisere dette potentiale ved EMUs hjælp, forudsætter det, at sitet understøtter simpel integration/ overførsel af indhold i form af små tekster, hele sider eller hele forløb og i den forbindelse støtter undervisere i at lære at tilrettelægge undervisning online. 65

70 9. EMUs samspil med omverdenen Dette afsnit belyser undersøgelsens konklusioner på, hvordan EMU er at samarbejde med, og hvordan samarbejdet og samspillet mellem eksterne partnere, fx undervisere, forlag, andre indholdsleverandører og forskere og EMU kunne styrkes. 9.1 Undersøgelsens billede Eksterne partnere til EMU er fx foreninger eller organisationer, som udvikler materiale, der kan bruges i undervisningssammenhæng, men i denne sammenhæng har evaluator også tænkt på såvel forlag som lærere eller forskere, der er i gang med udviklingsarbejde. Undersøgelsen tyder overordnet set på, at EMU har et godt og frugtbart samarbejde med sin omverden og med eksterne indholdsleverandører, og det har et rigtigt godt ry. Det opleves som positivt, at der er sådan et sted, hvor man kan lægge sine ting frem for undervisningsverdenen. Samtidig opleves også generelt en god dialog med EMU og UNI C, selvom man måske ikke nødvendigvis er enige om alle snitfladerne. Dette ser hovedsageligt ud til at gælde over for forlagene og Forlæggerforeningen. Der kommer hver dag henvendelser til EMU-redaktionen om at få indhold optaget på EMU, og det bekræftes af undersøgelsens interview med organisationer, der har materiale på EMU, at det ses som en meget væsentlig kanal til at komme ud til især grundskolen. Der er ingen kritik af samarbejdet overhovedet, men kun en dybtfølt glæde over, at portalen findes. Det opleves ikke som om, EMU stiller særligt store krav til, hvad der kan komme med på siden, i hvert fald ikke blandt de organisationer/foreninger, der har leveret indhold, og som evaluator har talt med. Der er udarbejdet retningslinjer for dette, som ligger tilgængelige på EMU, så denne del er struktureret og fungerer ifølge undersøgelsen meget fint EMUs redaktører Indhold på EMU opsamles og genereres endvidere af en række ansatte fagredaktører, som er ansat til at varetage dette arbejde sideløbende med deres arbejde på grundskolen eller gymnasieområdet. Der er i alt ca. 200 ansatte fagredaktører fordelt på universerne. Redaktørerne bruges også i mange tilfælde som ambassadører for EMU, og blandt de redaktører, der har indgået i undersøgelsen, er der generelt tilfredshed med arbejdet. Undersøgelsen efterlader det indtryk, at EMU-redaktørernes største problemer handler om, at de har svært ved at få andre undervisere til at komme med input, og så bliver det i høj grad deres egne interesser, faglige kæpheste og tilgange, der er styrende for, hvad der bliver stillet til rådighed på de respektive fagsider. Deres måde at arbejde på er forskellig fra person til person, og trods det, at der faktisk gives grundige anvisninger af, hvordan sider skal se ud og bygges op, så kommer siderne til at bære præg af denne forskellighed, hvilket formentlig er uundgåeligt. 66

71 I undersøgelsen har evaluator talt med en lille gruppe redaktører, som alle giver udtryk for, at de har haft et godt samarbejde med at få lagt deres materialer på EMU. De er glade for redaktørtjansen, men synes måske ikke, at de får helt nok for det. Dvs. de bruger ofte mere tid på det, end de får penge for, og det er den eneste tilbagevendende kritik, der er hørt Fagkonsulenter i Undervisningsministeriet Undervisningsministeriets fagkonsulenter hører også til dem, der leverer indhold til EMU. Fagkonsulenterne har sider på EMU, hvor de, på forskellig vis, informerer om det, der sker rent formelt inden for de enkelte fag, herunder fortolkningsspørgsmål i forhold til læreplaner etc. Fagkonsulenternes samspil med EMU er ret forskelligt i omfang. Nogle giver udtryk for, at de bruger den meget, har blogs og jævnligt distribuerer nyhedsbreve. Dette opleves også som positivt fra de fagkonsulenter, der er interviewet i undersøgelsen, da det giver dem en mulighed, om end de ikke alle udnytter muligheden i samme grad. Det skal dog også nævnes, at det i nogle afdelinger er pålagt fagkonsulenterne at samarbejde med EMU. Det fremgår heller ikke, at de nødvendigvis ser det som deres opgave at sørge for, at de er synlige på EMU, ej heller noget de oplever at blive opfordret til. Der er også en tidsfaktor, der gør sig gældende: Fagkonsulenterne gav alle udtryk for, at de oplevede tidspresset, og at de derfor ikke var interesserede i at skulle levere mere til EMU, end de gør nu. Man kan opsummerende sige, at graden af fagkonsulenternes samspil med EMU er op til fagkonsulenterne selv, og at det ikke hos fagkonsulenterne opleves som en obligatorisk opgave at sikre deres egen synlighed på EMU Forskning og udvikling Forsknings- og udviklingsprojekter støttet af Undervisningsministeriet har sine egne sider på EMU, men bevidstheden om, at de er der, virker ikke så fremherskende. Faktisk er der flere, der har efterspurgt netop dette. Hvad angår egentlig forskning, fx forskning på DPU, udenlandsk forskning etc., så er der ikke i undersøgelsen udtrykt noget behov for dette, men det kunne tænkes ind i en øget fokusering på didaktik og dermed kunne praksisnære opsamlinger af forskning være interessante, om end det ville kræve en grundig redigering for at sikre relevans, anvendelighed og tilgængelighed Forlagene Forlagene spiller en vigtig rolle i EMUs udvikling og har gjort det fra portalens start. Fra mange sider i undersøgelsen har evaluator fået det klare billede, at samspillet mellem EMU og forlagene og deres forening er en balancegang. Det er godt nok en balancegang, som for det meste fungerer godt i kraft af et samarbejdsudvalg og en ret stram fokus på problemstillingen for alle parters vedkommende. Grundlæggende er der fokus på, at EMU ikke skal tage brødet ud af munden på forlagene, og det gør, at der er grænser for hvor færdigt det undervisningsmateriale, der lægges på EMU, kan være, medmindre det altså er produceret af eksterne indholdsle- 67

72 verandører eller er frikøbt. Snitfladen opleves at være der, hvor man fra EMUs side begynder at producere indhold, for forlagene ønsker ikke at skulle konkurrere mod offentligt finansierede undervisningsmaterialer. Det virker imidlertid som om, samarbejdet fungerer ganske udmærket, og der er en god dialog mellem EMU (UNI C) og Forlæggerforeningen, og også direkte mellem EMU og nogle af forlagene. Disse indgår også som producenter af forskellige delsites på EMU. Der linkes fra EMU til forlagenes materialer, og alt indgår i Materialeplatformen, som forlagene selv er med til at vedligeholde. Vedrørende det fremtidige samarbejde og samspil mellem forlagene og EMU så er noget af det, der peges på i undersøgelsen, at det er vigtigt, at EMU bevarer den åbenhed, der karakteriserer den i dag, så der er en god dialog med både de store forlag og garage-forlaget, der måske udgiver et super materiale til biologi for udskolingen. Dette er vigtigt for at kunne løse opgaven om at være bredt informerende, som også indgår i EMUs strategi. Den åbne dør og gode dialog, som helt bestemt er til stede i dag, skal fastholdes, men det understreges i den forbindelse af de repræsentanter fra forlagene, som evaluator har talt med i undersøgelsen, at det er vigtigt, at man fra offentlig side forstår, at forlagene faktisk ikke kun er på vagt over for det, man kunne kalde konkurrenceforvridningen, men også ser det som et spørgsmål om at sikre, at det undervisningsmateriale, som anvendes i skolerne i Danmark, har en vis kvalitet, og at forlagene, der har udvikling af lærematerialer som deres kernekompetence, er bedre rustet hertil end Undervisningsministeriet, EMU-redaktionen eller EMU-redaktørerne. 9.2 Delkonklusion og handlingsforslag Først og fremmest er det vigtigt, at EMUs mission bliver klarere, hvilket også vil påvirke EMUs forhold til og samspil med omverdenen. Derefter kan det være, at man skal finde på nye ting og finde ud af, hvorvidt disse nye ting skal involvere eksterne leverandører mere. Det samme gør sig gældende, hvis man skal vurdere, om forskningsresultater skal præsenteres i endnu højere grad på EMU. Fagkonsulenter og redaktører er vigtige for at sikre den lødighed og relevans, som EMU ifølge undersøgelsen afspejler, og derfor er det vigtigt, at man i en eller anden form sørger for, at dette fastholdes, også i fremtiden. Koblingen til den undervisningsmæssige praktik er væsentlig, og især væsentlig i den måde, hvorpå indholdet, som man finder på EMU, evalueres af brugerne. Fokus på samarbejde med forlagene er fortsat meget vigtigt. Der er en utryghed hos forlagene om, hvad fremtiden byder på mht. skolernes budgetter og deres fremtidige indkøb af undervisningsmateriale, og ikke alle er lige begejstrede for nogle af de tiltag, der er i gang med frikøb af materiale. De udtrykker, at de bestemt ikke ønsker en model som den, der er gennemført i Norge. 68

73 10. Monitorering og evaluering af EMU Dette kapitel belyser, hvordan den løbende monitorering og evaluering af brugen af EMU fungerer. Der sættes fokus på, hvordan opsamling af viden fra brugere, interessenter og forskning kan systematiseres og styrkes og bidrage til at kvalificere den løbende udvikling af EMU. Dette emne har været et af de mere komplicerede at få data på fra undersøgelsen. Det er primært EMU-redaktionen, der har en holdning til, hvordan monitoreringen og evalueringen fungerer. Herudover har meget få af de interviewede interessenter bidraget med holdninger Monitorering og evaluering af EMU i dag EMU-redaktionen har i dag flere redskaber i brug i monitorering og evaluering af EMU. For det første gennemføres brugerundersøgelser som de gennemførte i 2007 og Disse undersøgelser har været kvantitative i deres tilsnit, og resultaterne af dem har været brugt til at formulere strategier og handlingsplaner for udviklingen af EMU. Der er også gennemført usability-analyser, som har været brugt internt som afsæt for udviklingen, og der gennemføres årlige spørgeskemaundersøgelser fx på gymnasieområdet. Der arbejdes endvidere løbende med en mere kvalitativ tilgang. På grundskoleområdet er man i gang med en omstrukturering af de brugegrupper, man har arbejdet med hidtil, og på gymnasieområdet tager man én gang årligt på besøg på en undervisningsinstitution for at komme tættere på brugerne. På de forskellige sektorområder/universer holder de ansatte på EMU-redaktionen løbende øje med, hvad der bliver set mest på deres undersider. De kan se tilbagemeldinger, når der kommer nogle, og dette er medvirkende til at holde fokus på, hvad der bruges, og hvad der ikke bruges. Monitorering og evaluering er helt klart et område, man fokuserer på, og som ovenfor nævnt er der mange gode tiltag i gang. På gymnasieområdet er der fx udpeget en kvalitetsansvarlig person, som har til opgave at se samlet på gymnasieuniverset og i samarbejde med redaktørerne strømline universet og sørge for genkendelighed. Teknisk monitorering er mulig, men bliver ikke i dag brugt systematisk til at fjerne indhold, der fx ikke har været brugt i en periode Flere input udefra til vurdering af indhold og relevans I undersøgelsen har der, på trods af få deciderede input om monitorering og evaluering konkret været flere forslag til, at man i højere grad skulle have mulighed for at kommentere anvendelighed/brugbarhed af det, man fandt på EMU. Altså en slags rating eller bare synes godt om som i Facebook, eller tommelfingrene op som på YouTube. Den mere udvidede model af dette en slags creative comments er også blevet nævnt som en mulighed og i den helt ekstreme version, at man måske kan stille spørgsmål til de forskellige typer af indhold, man finder på EMU. 69

74 På CBS og It-Universitetet skrives der løbende opgaver om EMU. Disse opgaver kunne med fordel indsamles af EMU som yderligere kilder til udvikling. Man kunne også overveje, om EMU selv kunne udbyde opgaver til studerende og dermed være med til at bestemme, hvad der blev analyseret Delkonklusion og handlingsforslag Der er fokus på monitorering og evaluering af viden om EMU, og der benyttes gode og relevante kanaler til dette. Fremadrettet kan det anbefales at: Fortsætte den strukturerede opsamling af viden Der arbejdes centralt meget med monitorering og evaluering, og med kvalitet. Dette arbejde bør fortsættes og systematiseres yderligere, og tilstrækkelige ressourcer skal dedikeres til dette arbejde. Man kunne foruden spørgeskemaundersøgelser og besøg med fordel udvide eller relancere den eksisterende mulighed om at skrive til EMU, som på nuværende tidspunkt er den eneste kanal til at kommunikere med folkene bag EMU. Opstille kriterier for, hvornår materiale skal slettes eller flyttes Det anbefales, at man arbejder mere systematisk, end evaluator har fået indtrykket af, at det er tilfældet i dag, med at bruge tekniske data som baggrund for at fjerne indhold, der ikke bliver set igennem en periode. Perioden skal fastlægges, og det skal vurderes, om indhold skal flyttes på et fjernlager eller slettes. Gennemføre en mere tilbundsgående analyse af behovene Evaluator har i denne undersøgelse gennem 15 feltbesøg forsøgt at komme nærmere på brugernes behov. Dette kunne med fordel udbygges, så man i stedet for at måle på tilfredsheden med det, der er i dag, i højere grad forsøger at spørge ind til, hvad brugerne har behov for, og skære EMU til efter det. Supplere med mere brugerinput Mindre tiltag til at få brugerne til at deltage eller i hvert fald have mulighed for at deltage i en løbende vurdering og evaluering kunne også introduceres. Det skal imidlertid ikke være noget, der tager meget tid at gøre, hvorfor en løsning som synes godt om eller tommelfingeren op er bedre end egentlige ratings, hvor man risikerer at skræmme de få undervisere, der bidrager med materiale, væk, hvis de bliver udsat for dette. 70

75 11. Metode Hovedantagelsen bag valget af metode er, at der i en evaluering med et så stort fremadrettet perspektiv, som evalueringen af EMU lægger op til, kræves noget andet end en traditionel evaluering, hvor man via spørgeskema afdækker brugernes opfattelse af, hvad de bruger EMU til. Ved at tage afsæt i en antropologisk tilgang har evaluator, modsat i den traditionelle evaluering, haft mulighed for at komme nærmere en forståelse af de bagvedliggende årsager til lærernes og elevernes brug, eller manglende brug, af EMU, samt hvilke behov EMU skal kunne opfylde hos nuværende og potentielle brugere. Den antropologiske metode er blevet kombineret med mere traditionelle elementer fra den kvalitative metode-værktøjskasse, såsom interview og fokusgrupper for at sikre undersøgelsens generelle validitet Undersøgelsesdesign Hovedessensen i antropologisk metode er det antropologiske feltarbejde, der generelt bygger på deltagerobservation. Kort fortalt, så ligger styrken ved feltarbejdet og deltagerobservationen i, at observatøren ikke kun er observatør, men også er deltager i observationen. I denne evaluering har det givet mulighed for at sammenholde EMUmålgruppens reelle handlinger med evaluators egne observationer som deltager i undervisning og på undervisningsinstitutionen. NIRAS har dermed fået et indgående kendskab til de værdier, ønsker, motiver og behov, som undervisere og elever ikke umiddelbart selv kan italesætte eller uddybe, da disse kan være uerkendte felter og banale selvfølgeligheder. Ved at trække på feltarbejdets metode har evaluator via brug af interview- og observationsguides været i stand til at fokusere opmærksomheden på de udtalelser eller interessante iagttagelser, der er relevante i forhold til at afdække målgruppens opfattelse af og ønsker til EMU. Ud over feltbesøgene er der gennemført en række kvalitative telefoninterview med eksperter og interessenter, der har viden om og/eller interesse i EMU. Interview- og observationsguides samt øvelser på feltbesøg er tilpasset de enkelte institutionstyper, så det er de relevante EMU-universer, der arbejdes med. Der vil også være en række fokuspunkter og spørgsmål, der går på tværs af institutionstyper. For at sikre bredden i analysen og kvalificere den viden, der er indsamlet på feltbesøgene gennemførtes til slut i evalueringen to fokusgruppeinterview med udvalgte undervisere, EMU-redaktører og andre interessenter, der ikke har deltaget i andre dele af analysen. Hvor det er muligt og relevant, har evaluator i analysen benyttet såkaldt metodetriangulering, det vil sige, at emnet er belyst med data fra flere forskellige datakilder og respondentgrupper. På den måde har evaluator sikret en nuanceret analyse, der belyser emnerne fra flere forskellige perspektiver. Figuren herunder illustrerer metodetrianguleringen, idet den viser sammenhængen mellem respondentgrupper og metoder. 71

76 Figur 4: Oversigt over respondentgrupper og anvendte metoder Anvendte metoder Respondentgruppe Feltbesøg Fokusgruppe Interview Undersite på EMU Undervisere X X X X Elever/studerende X X X X It-vejledere X X Skoleledere X X EMU-redaktører (UNI C) X EMU-redaktører (eksterne) X x Private indholdsleverandører (undervisere) X Indholdsleverandører (forlag etc.) Forskere Kommunale skolekonsulenter, CFU Undervisningsministeriet X X X x 11.2 Feltbesøg I dette afsnit følger en oversigt over de uddannelsesinstitutioner, evaluator har besøgt, respondenter fra feltbesøgene og interessenter, der er interviewet over telefonen. Nedenstående viser en opgørelse over de uddannelsesinstitutioner, som har indgået i evalueringen. 72

77 Figur 5. Oversigt over feltbesøg, uddannelsesinstitutioner Grundskoler Boldesager Skole, Esbjerg Gentofte Skole Gudenåskolen, Ry (privat) Holsted Skole, Næstved Hornbæk Skole Katrinebjergskolen, Århus V Ungdomsuddannelser Frederiksborg Gymnasium, Hillerød HHX, Kalundborg Århus Statsgymnasium CPH West, Ballerup Erhvervsskoler Silkeborg Tekniske Skole TEC, Frederiksberg Læreruddannelsen University College Sjælland, Holbæk University College Lillebælt, Odense AMU-centre AMU-center, Kolding Der er foretaget i alt 15 feltbesøg, ét mere end beskrevet i tilbuddet, på forskellige uddannelsesinstitutioner, hvor fordelingen er, som følger: 6 grundskoler (heraf 1 privatskole), 4 gymnasiale uddannelser, 2 erhvervsskoler, 2 lærerseminarer og 1 AMUcenter. I udvælgelsen af uddannelsesinstitutioner er der lagt vægt på at opnå en geografisk spredning på de respektive uddannelsesniveauer. Formålet med denne geografiske spredning er, at der herved tages højde for eventuelle forskelle mellem større og mindre byer og for nærhed til forskellige uddannelsestilbud Respondenter, feltbesøg Der har været benyttet forskellige interview- og metodeformer på feltbesøgene. Det er: Situationelle interview med enkeltpersoner på gange, i klasseværelser, i lærerværelser, i it-lokaler etc. Klasseobservation i udvalgte undervisningsforløb (herunder interview med underviser og flere elever efterfølgende) Interview med skoleledelse og it-vejledere/bibliotekarer/pædagogisk servicecenter 73

78 I nedenstående tabel beskrives hver respondentgruppe fra feltbesøgene, hvilken viden og indsigt respondenterne har bidraget med, samt hvor mange interview der er gennemført. Tabel 2. Respondentgrupper fra feltbesøg Respondentgrupper Relevanskriterier og områder/viden om Interview Undervisere Undervisernes opfattelse af EMUs anvendelighed, deres navigation og ønsker til EMU i fremtiden er essentielt at afdække, hvorfor dette har været inddraget i evalueringen Både undervisere, der er superbrugere af EMU, sporadiske brugere og ikke-brugere, har været inddraget i evalueringen 95 Elever (+ klasseinterview) Eleverne har været inddraget for at belyse deres vurdering af indhold og kvalitet og i forhold til centrale fokuspunkter om målgrupper og potentielle brugere og behov I forbindelse med klasseobservationerne er der i tilfælde, hvor det har været muligt, gennemført et fælles klasseinterview med eleverne om deres brug af EMU og herunder kvalitet og indhold på portalen 67 It-vejledere og bibliotekarer It-vejlederne spiller en stor rolle for lærernes tilgang til at bruge EMU, og de kan fungere som formidlere af EMU. De har endvidere haft indsigt i, hvad der fungerer, og hvordan brugerne møder EMU, og dermed hvad der skal til for at øge brugen og fremtidssikre EMU. 13 Skoleledelse Skoleledelsen har været med til at besvare spørgsmål om EMU-integration med andre systemer på skolen og for det generelle fokus på it i undervisningen. De er også blevet spurgt om deres kendskab til EMU og deres oplevelse af den. 18 Klasseobservationer I klasseobservationerne har det været muligt at følge undervisningen i forskellige fag for at se, hvor meget EMU inddrages som en del af undervisningen, og hvorvidt der gøres brug af forskellige itredskaber 19 Der er i alt foretaget 212 interview af kortere eller længere varighed, hvoraf størstedelen er gennemført med undervisere og elever. 74

79 Interessentinterview Tabel 3 nedenfor giver et overblik over de interessenter, som er blevet interviewet på telefon. Interessenterne er alle i større eller mindre grad involveret, eller har været involveret, i EMU og besidder derfor en baggrundsviden og et overblik, som kan være med til at kvalificere resultater og observationer fra feltbesøgene. Tabel 3. Oversigt over interessentgrupper, telefoninterview Respondenter Relevanskriterier og områder/viden om Interview UNI C-medarbejdere (+ tidligere) og andre med tilknytning til EMU Gruppen omfatter personer, som på den ene eller anden måde har været involveret i EMUs tilblivelse, udvikling og drift 6 EMU-redaktører Redaktørerne kan være med til at belyse området omkring monitorering og evaluering samt samspillet med omverdenen 5 Fagkonsulenter Fagkonsulenterne kan være med til at belyse området omkring monitorering og evaluering samt samspillet med omverdenen 4 Ansatte i Undervisningsministeriet med direkte/indirekte tilknytning til EMU Gruppen har kendskab til, hvad målet med EMU er nu og på sigt, og kan give et indblik i EMUs udvikling på de respektive uddannelsesniveauer 5 Eksterne indholdsleverandører Disse respondenter har været relevante i forhold til diskussioner om kvaliteten af indholdet på EMU og samarbejdet med eksterne partnere 4 Andre interessenter (Forskere, politikere, CFUkonsulenter, digitale frontløbere inden for forretningsorienteret anvendelse af digitale medier) Disse respondenter, som alle har interesse i EMU og i pædagogisk it-anvendelse, har bidraget med input vedrørende konklusioner og anbefalinger til EMU i fremtiden Fokusgrupper For at sikre bredde i analysen og kvalificere den viden, der blev indsamlet i feltarbejdet og i de gennemførte interview, er der gennemført to fokusgruppeinterview. Fokusgruppedeltagerne er henholdsvis undervisere, EMU-redaktører og andre, der har en relation til EMU. Der er afholdt en fokusgruppe i øst (Ørestad) og vest (Århus) for at sikre en geografisk spredning og en højere repræsentativitet blandt de respektive respondentgrupper. Fo- 75

80 kusgrupperne har bestået af seks deltagere i øst og seks i vest. Grupperne var sammensat, så der både var undervisere, en eller to EMU-redaktører og en Eudtube ambassadør i begge grupper Refleksioner over metode og proces Til at understøtte feltbesøgene har forskellige teknologier været inddraget i evalueringen. Der er blevet oprettet en undersite på EMU, som kort har forklaret evalueringens formål og sigte. Sitet har desuden henvendt sig til de undervisere og elever, der har været en del af feltbesøgene og andre interesserede. De besøgende har her haft mulighed for at være med i en række små afstemninger og har kunnet give deres mening til kende. Derudover har evaluator skrevet et par små nyhedsartikler på siden, som har beskrevet, hvilke aktiviteter der er igangsat, og hvordan forløbet afvikles. Der er ligeledes uploadet en lille videosekvens, der er filmet på et af feltbesøgene, og hvor en fra teamet fortæller om evalueringen. I tilbuddet havde evaluator beskrevet, hvordan inddragelse af teknologier havde et dobbeltformål, idet de både skulle anvendes i forbindelse med undervisernes forberedelse inden feltbesøgene og efterfølgende i sig selv udgøre brugbare data for den videre evaluering. Det var planlagt, at hvis det var muligt, skulle alle undervisere, der skulle medvirke i evalueringen, inden feltbesøget modtage en SMS med et link til hjemmesiden samt en række små opgaver, og efter besøget skulle underviserne sende en SMS tilbage med deres refleksioner over dagen samt brug af EMU fremadrettet. For det første viste det sig dog mere vanskeligt end forventet at få aftaler med uddannelsesinstitutionerne, og evaluator måtte i løbet af processen nedtone vores forventninger til, hvor meget det var muligt at styre på forhånd. Skolernes og lærernes tid er stramt skemalagt, så vores ønsker om at tale med en del undervisere, it-vejleder, leder og andre personer på samme dag var en udfordring og derfor grunden til, at rekruttering af institutioner tog lang tid. Det skal dog nævnes, at der var stor velvilje hos alle, der blev kontaktet i den forbindelse. I lyset af disse udfordringer besluttede evaluator at revurdere den del af metodedesignet, der havde til formål at henvise de involverede personer til evaluerings-sitet på EMU via SMS. Det var nemlig ikke muligt at få de helt eksakte oplysninger om, hvem evaluator skulle følge og interviewe før nogle dage før feltbesøget, og desuden viste vores dialog med skolerne, at det var begrænset, hvor meget evaluator kunne forlange af interviewpersonerne på forhånd. Derfor blev det besluttet som udgangspunkt ikke at efterspørge telefonnumre på undervisere for at udsende SMS er. I stedet blev der udsendt mails til underviserne, hvor de blev bedt om at gå ind på og der finde nogle få spørgsmål til dem, som de skulle forberede sig på inden vores feltbesøg. I teksten i den udsendte mail og på sitet bad evaluator underviserne om at tage udgangspunkt i deres normale forberedelse til den pågældende time, som evaluator skulle deltage i, og kort forberede svar på følgende spørgsmål: 1) Hvad fandt du? 2) Hvor brugbart var det, du fandt? 3) Hvor nemt var det at finde rundt? 4) Har du idéer til, hvad der kunne gøre det nemmere at finde rundt, og/eller hvad du manglede at finde (eller savnede)? De fleste af de undervisere vi havde denne aftale med, havde i en eller anden form gjort, hvad vi bad dem om, og det betød, at de inden for de sidste par dage inden felt- 76

81 besøget faktisk havde været på også selvom de normalt ikke var aktive brugere. Efter feltbesøget sendte vi en mail ud til alle de personer, vi havde interviewet på feltbesøgene med en tak for deres deltagelse, og hvor de endnu engang er blevet opfordret til at besøge evaluerings-sitet på EMU og evt. komme med opfølgende kommentarer. Der har ikke været nogen aktivitet på denne del af vores site, hvilket set i lyset af den travlhed, som vi oplevede, er forståeligt og ikke så overraskende. 77

82 12. Bilag 1 Analyse af trafiktal Nedenstående trafiktalsanalyse er foretaget på baggrund at dataudtræk fra emu.dk s gemiustraffic-løsning Antal besøgende Nedenfor ses en grafisk oversigt over aktiviteten på EMU-portalen fra april 2009 til april 2010, opgjort i henholdsvis antal unikke brugere, antal besøg, antal sidevisninger og antal besøg, hvor der vises mere end én side. I alle fire opgørelser er der en tydelig omvendt sammenhæng mellem aktivitet og skolernes ferier, således at antallet af besøg og visninger især i skolernes sommerferie er markant lavere end i undervisningsperioderne. Antallet af unikke besøgende ligger, på nær i juli måned, stabilt, hvorfor det gennemsnitlige månedlige antal i øjeblikket ligger på Antallet af unikke besøgende, der bliver på EMU mere end én enkelt sidevisning, ligger på halvdelen. Figur 6. Aktivitet på EMU-portalen (*)Udtræk for april måned starter ultimo april. 8 Kilde: gemiustraffic fra perioden:

83 Antallet af unikke besøgende ses også i nedenstående, hvor sammenhængen med skolernes sommer-, efterårs- jule, til dels vinter- og påskeferie igen er tydelig. Figur 7. Antal besøgende på EMU over et år 12.2 Udvikling i ugentligt antal unikke besøgende Udviklingen i antal unikke brugere ses her. Der skete en kraftig vækst fra 2007/2008 (skoleår) til 2008/2009, hvorefter antallet stabiliserede sig. Figur 8. Fordelingen af det gennemsnitlige antal besøgende 12.3 Udvikling i antal sidevisninger Det totale antal sidevisninger steg markant fra 2007/2008 til 2008/2009, men faldt herefter en smule frem til 2009/2010. Note: Statistiksdata er genereret i perioden 20. april april 2008, 20. april april 2009 og 20. april april

84 Figur 9. Antal besøgte sider i udvalgte år 12.4 Gennemsnitlig besøgsvarighed Brugernes session på unikke besøg på er i gennemsnit 8 minutter og 22 sekunder. Det tal inkluderer sessioner på op til 7-8 timers varighed, hvilket formentlig dækker over brugere, der enten besøger portalen om morgenen og lader vinduet stå åbent resten af dagen, eller redaktører, der arbejder på udvikling af indhold. Det ses således af nedenstående figur, at over en tredjedel af alle besøg varer mindre end to minutter og over halvdelen under fire minutter. Der er derfor et godt potentiale for, at besøgstid og hermed anvendelse af indhold på emu.dk kan udvides. Figur 10. Den gennemsnitlige besøgstid på EMU 80

85 Ser man udelukkende på brugernes andet besøg på portalen, så stiger varigheden dog. Især andelen af besøg med en varighed over 30 minutter stiger væsentligt. Næsten halvdelen af besøgene varer nu fire minutter eller mere. Figur 11. Besøgstid for andet besøg på EMU 12.5 Besøgte sider pr. brugersession Over halvdelen af alle besøg på portalen består af kun én sidevisning, mens ca. 30 procent består af besøg på mere end to sider af emu.dk. Mens størstedelen af besøgene således består af én sidevisning, er der samtidig en væsentlig andel, der besøger fra to og op til 15 sider eller mere i løbet af ét besøg på portalen. 81

86 Figur 12. Antal sidevisninger per EMU-besøg Det gennemsnitlige antal sidebesøg pr. brugersession ligger meget stabilt hen over året på 3,5-4 sider pr. besøg, som det ses i nedenstående figur. Figur 13. Gennemsnitligt antal besøgte sider pr. brugersession Som figuren nedenfor angiver, så toppede antallet af sider besøgt pr session i 2008/2009, men er i 2009/2010 faldet til det laveste niveau i perioden. 82

87 Figur 14. Gennemsnitligt antal besøgte sider på udvalgte år 12.6 De mest besøgte sider på emu.dk Kigger man nærmere på, hvilke sider der oftest besøges, fremkommer nedenstående liste med forsiden emu.dk på en forventet klar førsteplads. På andenpladsen kommer den populære EMU-tjeneste SkoleKom. Lexin en side med lyd- og billedbaseret undervisningsmateriale til indlæring af dansk og grundskolens elevområde er andre meget benyttede områder på portalen. Mest markant er det dog, at langt over halvdelen af alle besøg er til andre URLer. Det betyder, at selvom besøgene på portalen generelt er af kort varighed og på få sider hvilket synes at indikere, at portalens mange muligheder ikke udnyttes i tilstrækkelig grad er det alligevel meget varieret, hvilke sider brugerne besøger på portalen. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at forlaget Delta er utroligt godt positioneret på emu.dk. Som det eneste forlag har de en markant andel af visningerne. Til sidst er det værd at bemærke, at supportfunktionen til UNI Login er at finde på listen over mest besøgte sider, hvilket peger på, at der med fordel kan udarbejdes bedre instruktioner i anvendelse UNI Login. 83

88 Figur 15. Top 10 over de mest besøgte sider på EMU portalen URL-addresser på hjemmesiderne Antal besøgte sider % besøg emu.dk ,52 % web.skolekom.emu.dk ,36 % lexin.emu.dk/index.cgi ,04 % emu.dk/elever-gsk ,73 % skoda.emu.dk/index.jsp ,66% brugerprofil.emu.dk ,46% elevdelta.emu.dk/danish-home.php ,44% skoda.emu.dk ,34% emu.dk/elever0-3/humfag/index.html ,94% emu.dk/elever4-6/humfag/index.html ,88% emu.dk/elever ,84% emu.dk/elever0-3/natfag/index.html ,82% emu.dk/gsk/skolebib/links/index.html ,76% emu.dk/elever ,73% elevdelta.emu.dk/danish-home.php?v= ,71% emu.dk/gsk ,71% emu.dk/elever0-3/humfag/spil/spil_matematik.html ,60% brugerprofil.emu.dk/kodeord ,55% elevdelta.emu.dk/main.php?v=1.09&area=danish&pa ge=alphabet.swf&type=-1&classid=-1&taskid= ,54% support.emu.dk/uni-login/loginfaq.html ,52% Unrecognized URL 0 0,00% Other URLs ,84% Total ,00% 84

89 12.7 Besøg fordelt på døgnets 24 timer Den travleste tid på er i skolernes almindelige åbningstid, men det er væsentlig at bemærke, at aftensessioner også er jævnt hyppige. Faktisk er den sammenlagte anvendelse fra 8-13 meget lig perioden fra Dette skyldes med stor sandsynlighed lærerresearch/forberedelse. Figur 16. Besøg på EMU over et døgn 12.8 Regionalt overblik Et overblik over, hvordan de besøgende på portalen fordeler sig på landets fem regioner viser, at Region Syddanmark og Region Midtjylland tegner sig for de fleste besøg på EMU. Sammenholdes tallene med regionernes indbyggertal, er Region Sjælland i nogen grad og Region Hovedstaden en smule underrepræsenteret i besøgstallene, mens Region Midtjylland er lidt overrepræsenteret. Figur 17. Besøg på EMU fordelt på regioner 85

90 12.9 Fordeling af brugere efter referencetyper De fleste brugere kommer til emu.dk ved at selv at indtaste adressen (URL en) i webbrowseren (også kaldet direct referrers). Søgemaskiner (i næsten alle tilfælde Google, se næste figur) tegner sig dernæst for ca. en tredjedel af henvisningerne til portalen. Henvisninger (links) fra andre websider er den resterende del. Figur 18. Brugere efter referencetyper Hvilke sider der oftest henviser brugere til EMU-portalen, ses i næste figur Direkte henvisninger (frasorteret direkte emu-links) SkoleKom.dk, praktikpladsen.dk og uvm.dk tegner sig for de fleste henvisninger til portalen. Mest bemærkelsesværdigt er det, at nr. 5 og 11 på listen over de sider, der oftest henviser til portalen, er to skoler; Skæring Skole og Funder Skoles hjemmesider. 86

91 Figur 19. Fordelingen af direkte henvisninger til EMU Top 3 over referencer fra søgerobot Google er den suverænt mest brugte søgemaskine, som sender brugere videre til EMUportalen. Figur 20. Henvisninger fra søgemaskiner 87

92 12.10 Liste over de 10 hyppigst anvendte søgeord med søgemaskine som henvisning emu.dk Af listen over de mest brugte søgeord, som leder brugere til emu.dk via en søgemaskine, er det tydeligt, at langt de fleste søger specifikt efter EMU med søgeord som emu, emu.dk og Andre anvendte søgeord er SkoleKom og SkoDa. Resten af de oftest brugte søgeord relaterer sig til opgaveskrivning i form af problemformulering, essay, synopsis og kronik. I disse tilfælde søger brugeren ikke specifikt efter EMU, og det fremgår derfor ikke, om de brugere, der når portalen gennem brugen af disse søgeord, har forudgående kendskab til emu.dk. Tabel 3. Tabel over de mest anvendte søgeord Kodeord Antal besøg Emu emu.dk problemformulering Essay Synopsis SkoleKom skoda emu skolekom.dk Kronik Aktivitet på emu.dk sammenlignet med andre dansker hjemmesider Ifølge Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM, ligger emu.dk på en 34. plads på listen over de mest besøgte danske websider. Ved at sammenholde trafiktal fra emu.dk med FDIMs index for gennemsnitlig brug af sites i Danmark, får man nedenstående billede, hvor EMU generelt ligger over gennemsnit. Det ses igen, at EMU anvendes mere sæsonbetonet. Figuren neden for viser aktiviteten på EMU fra 20. april 2009 til 26. marts 2010 (Index FDIM sammenlignet med EMU.dk (antal brugere/500). Figur 21. Aktivitet på EMU sammenholdt med andre hjemmesider 88

93 12.12 Antal besøgende pr. uge opdelt på uddannelsesniveau og - type I nedenstående beskrives aktiviteten på de områder i portalen, som henvender sig specifikt til de forskellige uddannelsesniveauer: grundskolen, gymnasiale uddannelser, erhvervsrettede uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Det giver et indtryk af, hvilke målgrupper, der i høj grad bruger portalen, og hvilke der i mindre grad gør det og dermed også, hvilke målgrupper man i fremtiden med fordel kan sætte ind over for Grundskolen Grundskolen er nominelt det mest besøgte område på portalen. Grundskoleuniverset er som det eneste allerede fra forsiden af portalen delt op i et område rettet mod lærere og et mod elever. Lærerområdet blev i den viste periode besøgt af op til brugere om ugen. Dertil kommer elevområdet, som er inddelt i et område for 0. til 3. klasse, 4. til 6. klasse og 7. til 10. klasse, samt et område for forældre og et område kaldet EMUs værelse. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et samlet tal på, hvor mange besøgende de har tilsammen, men vi ved, at forsiden på elevernes område, emu.dk/elevergsk, havde besøg i 2009/2010, mens lærernes, emu.dk/gsk, havde besøg altså under halvdelen. Det samlede antal brugere af grundskolens områder må altså antages at ligge væsentligt over de op til brugere, der besøger lærernes område hver uge muligvis op til 2-3 gange så mange. I dette er dog ikke modregnet de gengangere af unikke brugere, der besøger både elevernes og lærernes områder. Og da spørgeskemaundersøgelser fra 2007 og 2008 viser, at grundskolelærerne er den brugergruppe, der i højest grad kender til og bruger EMU, er der er en stor sandsynlighed for, at nogle af de mange, der besøger elevernes universer, er lærere. Figur 22. Antal besøg af lærere på grundskolesitet, fordelt på uger 89

94 Gymnasiale uddannelser Området for de gymnasiale uddannelser er det næstmest besøgte med op til brugere om ugen. Figur 23. Antal besøg på gymnasiesitet, fordelt på uger Erhvervsrettede uddannelser Området for erhvervsuddannelser er noget mindre besøgt med kun op til brugere om ugen. Figur 24. Antal besøg på erhvervsskolesitet, fordelt på uger 90

95 Arbejdsmarkedsuddannelser Men det markant mindst besøgte område er området for arbejdsmarkedsuddannelser, hvor der i den travleste uge i perioden var 250 besøgende. 91