Landbrugets strukturudvikling. Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling Betænkning nr. 1351

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugets strukturudvikling. Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling Betænkning nr. 1351"

Transkript

1 Landbrugets strukturudvikling Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling Betænkning nr Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Januar 1998

2 Landbrugets strukturudvikling Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling Betænkning nr Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Januar 1998 Oplag: eksemplarer Sideantal: 277 Redaktion, layout og sats: Strukturdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Papir: Omslag på 250 g Cyclus Offset og indhold på 80 g Cyclus Offset. Tryk: Herrmann & Fischer A/S Forsideillustration: Foto Herrmann & Fischer A/S Rekvireres hos: Statens Information, Nørre Farimagsgade 65, Postboks 1103,1009 København K Tlf , Fax Betænkningen kan ses på Fødevareministeriets hjemmeside, ISBN Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 1. Indledning, v Udvalgets kommissorium og sammensætning Afgrænsning af analysen m.v Resumé Landbrugets udvikling og rammer Indledning Landbrugets produktion og samfundsøkonomiske betydning Landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning Landbrugets samfundsøkonomiske betydning Landbrugets hovedproduktioner Ejendoms- ogjordpriser Den fælles landbrugspolitik^ EU Markedspolitikken Strukturpolitikken National landbrugspolitik og -lovgivning m.v : Indledning Nationale støtteordninger Skatter og afgifter m.v: Landdistriktspolitik Miljø- og landbrugspolitiske handlingsplaner m.v Miljø-, plan- og naturbeskyttelseslovgivning Jordfordeling m.v Landbrugsloven Sammendrag Strukturudviklingen i landbruget - de sidste år Indledning..: Ejendoms- og bedriftsstrukturen Indledning Antal og størrelse af landbrugsbedrifter Antal og størrelse af landbrugsejendomme Samdrift og forpagtning Antal af heltids- og deltidsbrug Landbrugets produktionsgrene og besætningsstruktur Husdyrbestanden og-tætheden, Økologisk jordbrug Ejerformer, generationsskifte m.v 90

4 3.7.1 Ejerformer Aldersfordeling og generationsskifte i landbruget Landdistrikterne Landbrugets strukturudvikling i andre lande Sammendrag Den hidtidige strukturudvikling - årsager og regulering Indledning Markedsmæssige og teknologiske faktorer Bedriftsstørrelser Specialisering Privatøkonomiske og ledelsesmæssige forhold, Regulering Landbrugsloven Landbrugsstøtte." Miljøpolitik og fysisk planlægning Skattemæssige forhold Forskning og rådgivning Sammendrag ; Faktorer af betydning for den fremtidige strukturudvikling Indledning Fortsat teknologi- og produktivitetsudvikling Liberalisering af fødevarehandelen Generelle virkninger i landbruget Liberaliseringens betydning for strukturudviklingen Landbrug-Zmiljøpolitiske og dyreetiske tiltag el. lign Indledning * ; Regulering gennem regelstyring Regulering ved afgifter Regulering ved miljøtilskud.., Regulering ved offentlig arealerhvervelse, ekspropriation og lign Udbredelse af økologisk landbrugsproduktion Udviklingen for økologisk landbrugsproduktion Betydning for strukturudviklingen Integreret landdistriktspolitik EU's struktur-og landdistriktspolitik Den nationale landdistriktspolitik Andre faktorer Sammendrag Analyse af alternative udviklingsforløb - scenarier for den fremtidige strukturudvikling Indledning Udviklingen de kommende år uden ændringer i struktur- og miljøpolitikken Fremskrivning af bedriftsstrukturen Fremskrivning af erhvervsstrukturen og dansk økonomi Fire alternative udviklingsforløb Scenario 1: Fastlåsning af bedriftsstrukturen Scenario 2: Begrænsning af den samlede svineproduktion 199

5 6.3.3 Scenario 3: Begrænsning af antal dyreenheder pr. bedrift Scenario 4: Begrænsning af den direkte støtte pr. bedrift Konklusion : 211 Appendiks 1. Fremskrivning af bedriftsstrukturen 215 Appendiks 2. Den benyttede generelle ligevægtsmodel 217 Appendiks 3. Strukturudviklingens bidrag til væksten i totalproduktivitet Appendiks 4. Principskitse af virkninger af en langsommere produktivitetsudvikling 223 Appendiks 5. Produktivitetstab som følge af begrænsninger i størrelsen af husdyrholdet pr. bedrift 225 Appendiks 6. Analyse af de regionale konsekvenser af en fastholdt strukturudvikling ilandbruget 227 Kilde- og litteraturfortegnelse 233 Oversigt over tabeller, figurer, forkortelser, lovgivning m.v 245 Tabeller 245 Figurer 248 Bokse,, 249 Anvendte forkortelser, 250 Dansk lovgivning 251 EU-lovgivning 252 Bilag 253 Bilag 1. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 253 Bilag 2. Oversigt over harmoni- og arealkrav 254 Bilag 3. Oversigt over nationale støtteordninger 256 Bilag 4. Skattemæssige forhold 258 Bilag 4.1 Eksempler på skat ved salg af (hele/dele af) landbrugsejendomme 258 Bilag 4.2 Statistik om jordomlægninger i landbruget 272

6

7 1. Indledning 1.1 Udvalgets kommissorium og sammensætning På baggrund af en forespørgselsdebat i Folketinget den 3. april 1997 om den igangværende strukturudvikling i landbruget hen imod store industrialiserede husdyrbrug (se bilag 1) nedsatte fødevareminister Henrik Dam Kristensen "Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling" med følgende kommissorium og sammensætning: "Udvalget skal analysere strukturudviklingen i dansk landbrug de sidste 25 år samt årsagerne til denne udvikling, herunder også de skattemæssige årsager. Der lægges særlig vægt på udviklingen i bedrifts- og ejendomsstrukturen. Endvidere analyseres udviklingen i relation til landbrugslovens intentioner. På baggrund af de internationale überaus eringsbestræbels er og de heraf forventede ændringer i EU's landbrugspolitik, mulige nye miljøpolitiske og dyreetiske foranstaltninger, større udbredelse af økologisk produktion og en eventuel integreret landdistriktspolitik analyseres den mulige strukturudvikling i de kommende år. Udvalget skal vurdere virkningen af lovgivningsmæssige restriktioner for strukturudviklingen og deres indflydelse på landbrugets produktionsvilkår og konkurrenceevne. Udvalget skal i den forbindelse opstille udviklingsalternativer og vurdere de samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af disse alternativer. Udvalget kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper. Udvalget kan rekvirere nødvendig samfundsvidenskabelig og anden ekspertise. Udvalgets formandskab varetages af forstander Arne Larsen, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

8 Som medlemmer af udvalget udpeges: - Professor Niels Kærgård, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole - Professor Helge Wulff Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole - Lektor Jan Holm Ingemann, Aalborg Universitet - Forskningsleder Flemming Just, Sydjysk Universitetscenter - Forskningschef Nils Groes, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut - Direktør Erik Juul Jørgensen, Institut for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling (afgået ved døden) - Landbrugsraadet (direktør Ole Linnet Juul) - De danske Landboforeninger (direktør Carl Aage Dahl) - Dansk Familielandbrug (chefkonsulent Karlo Jensen) - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (direktør Lars Andersen, efter 2. møde konsulent Henrik Hofman) - Strukturdirektoratet (vicedirektør Sten Strömgren) - Skatteministeriet (afdelingschef Per Bach Jørgensen) - Fødevareministeriet (afdelingschef Jens Hauge Pedersen) Sekretariatet ledes af kontorchef Bodil Ekner, Strukturdirektoratet. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde d. 1. januar 1998." I sekretariatet har deltaget forsker Poul P. Melgaard, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, souschef Knud Bjerre og fuldmægtig Poul Arne Iversen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet, samt fuldmægtig Christian Jørgensen og fuldmægtig Karsten L. Willeberg, Strukturdirektoratet. Derudover har konsulent Søren E. Frandsen, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, deltaget i visse af udvalgets møder. På udvalgets foranledning har Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut analyseret forskellige scenarier for strukturudviklingen i dansk landbrug. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har analyseret de regionale konsekvenser af en fastlåst strukturudvikling i landbruget. Derudover har docent Svend Rasmussen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, udarbejdet en fremskrivning af strukturen i landbruget. Bidragene er indarbejdet i betænkningens kapitel 6 om strukturudviklingen i dansk landbrug de næste år. Udvalget har afholdt 9 møder i perioden 29. april 1997 til 19. januar I Landbrugets strukturudvikling

9 1.2 Afgrænsning af analysen m.v. Som det fremgår af kommissoriet, skal der ved analysen af strukturudviklingen i landbruget lægges særlig vægt på udviklingen i bedrifts- og ejendomsstrukturen. Når begrebet "strukturudvikling" anvendes i betænkningen, er det derfor primært et udtryk for ændringer i ejendommes og bedrifters jordtilliggende. Strukturudviklingen i landbruget kan dog også anskues og belyses ud fra udviklingen i andre faktorer end bedrifts- og ejendomsstrukturen. I betænkningen er der således også foretaget en analyse af strukturudviklingen i forhold til fordelingen mellem heltids- og deltidsbrug, udviklingen i produktionsgrene (specialisering) og besætningsstørrelser m.v. Ved vurderingen af f.eks. nye miljøpolitiske og dyreetiske tiltag er kun angivet den forventede påvirkning af strukturen ud fra de valgte antagelser, mens tiltagenes miljømæssige, sundhedsmæssige og veterinære begrundelser samt de heraf afledte samfundsøkonomiske virkninger ikke er inddraget. På samme måde er der i forbindelse med opstillingen af scenarier alene fokuseret på påvirkningen af landbrugsstrukturen og samfundsøkonomiske konsekvenser ud fra en fremskrivning på grundlag af de historiske forhold. Udvalgets redegørelse skal ses i sammenhæng med øvrige udredningsarbejder, der i øjeblikket gennemføres, og som har betydning for landbrugssektoren og landbrugets strukturudvikling. Som følge af den tidsmæssige ramme, der er givet udvalget, er analyserne og vurderingerne i betænkningen i betydelig grad baseret på publiceret materiale og udvalgsmedlemmernes og institutionernes viden. I scenarierne er der dog foretaget nye beregninger. Strukturudviklingen i landbruget påvirkes af en lang række faktorer, og det har ikke været muligt at behandle alle de faktorer, der har betydning for strukturudviklingen. Kun de vigtigste faktorer er beskrevet på generelt niveau. I det hele taget er strukturudviklingen en meget vanskelig størrelse at analysere - bl.a. fordi en række faktorer kan påvirke strukturudviklingen i forskellige retninger, afhængig af tilstedeværelsen af andre faktorer. Det komplicerede samspil af faktorer, der tilsammen og samtidig påvirker strukturudviklingen, gør det også vanskeligt at analysere årsagerne til strukturudviklingen. På samme måde er det vanskeligt at vurdere, hvorledes forskellige styringsmidler og reguleringer har påvirket og vil påvirke strukturudviklingen. 1. Indledning

10 1.3 Resumé Den hidtidige strukturudvikling Landbruget udgør en fortsat faldende andel af samfundsøkonomien. Efter en meget hurtig reduktion i landbrugets andel af den samlede produktion, beskæftigelse og eksport fra midten af 1950'erne til begyndelsen af 1970'erne har reduktionen siden EF-tilslutningen i 1973 været mere moderat. Landbrugseksporten udgør med ca. 16 pct. fortsat en betydelig andel af den samlede danske eksport. Udviklingen i landbrugets bedriftsstruktur tog fart fra slutningen af 1950'erne, og siden er antallet af landbrugsbedrifter stort set faldet kontinuerligt fra ca i 1960 til godt i Siden 1970 er antallet af bedrifter reduceret med 55 pct. Antallet af bedrifter over 50 ha er steget stærkt, mens antallet af bedrifter med 5-50 ha er reduceret kraftigt. Derimod er antallet af landbrugsejendomme under 5 ha steget i de senere år, hvilket afspejler øget anvendelse til beboelse og fritidslandbrug. Udover ændringen mod færre og større bedrifter er landbrugets strukturudvikling også karakteriseret af stærkt stigende specialisering. Mens 75 pct. af bedrifterne i 1968 havde både kvæg og svin, gjaldt dette kun for 13 pct. af bedrifterne i Samtidig steg antallet af specialiserede kvægbedrifter fra 5 til 33 pct. af alle bedrifter, mens antallet af specialiserede svinebedrifter steg fra 11 til 18 pct. af alle bedrifter. Strukturudviklingen i Danmark er gået hurtigere end i de fleste andre lande i EU, men har været på linie med de lande i EU, hvor strukturudviklingen har været stærkest - såvel med hensyn til stigende bedriftsstørrelser som til en højere grad af specialisering. Årsager til strukturudviklingen Mange faktorer har påvirket strukturudviklingen. En afgørende faktor i udviklingen har været de størrelsesøkonomiske forhold. Begrebet "størrelsesøkonomi" omfatter i denne sammenhæng også driftslederevner, eventuelle rabatter og stordriftsfordele. Mens der i 1950'erne ikke kunne påvises væsentlige størrelsesøkonomiske fordele, er disse fordele siden blevet stadig mere udtalte. Der er to væsentlige årsager hertil. For det første har større landbrug langt bedre end mindre været i stand til at udnytte de landbrugsteknologiske fremskridt, ikke mindst i form af større maskiner og anlæg, hvor en rationel udnyttelse er betinget af en vis mindstestørrelse. 10 I Landbrugets strukturudvikling

11 For det andet har større landbrug et relativt mindre forbrug af arbejdskraft, som er steget væsentligt mere i pris end andre produktionsfaktorer. Hertil kommer, at mange driftsledelsesfunktioner ikke stiger proportionalt med produktionen. En afgørende faktor i strukturudviklingen er således, at de større brug har lavere omkostninger pr. produceret enhed. Det er i den forbindelse beregnet, at udviklingen mod større brug siden 1973 i sig selv har medført fald i enhedsomkostningerne på 10 pct. Dette svarer til ca. 17 pct. af det samlede fald i enhedsomkostningerne som følge af produktivitetsstigningen. Blandt andre faktorer af betydning for strukturudviklingen kan nævnes landbrugsloven, landbrugsstøtten, miljøpolitikken og skattereglerne. Landbrugsloven har lagt begrænsninger på strukturudviklingen gennem grænser for sammenlægning og erhvervelse af flere ejendomme samt for forpagtning og samdrift. Reglerne har imidlertid været udformet således, at de kun har haft betydning for et begrænset antal landbrugere. Landbrugsloven er i betydelig grad blevet tilpasset udviklingen i bedriftsstørrelserne, således at dens begrænsende effekt på strukturudviklingen har været ret beskeden. Reglerne om maksimum for dyrehold på den enkelte landbrugsejendom, der blev indført ved den seneste lovændring i 1994, har dog virket dæmpende på strukturudviklingen, mens arealkravet har øget strukturudviklingen. Landbrugsstøtten kan gennem færre incitamenter til ændring virke dæmpende på strukturudviklingen, bl.a. ved at visse-ordninger er koblet til produktionskvoteringer. Andre elementer i landbrugsstøtten kan stimulere til hurtigere anvendelse af teknologiske fremskridt. Landbrugsstøttens samlede effekt på strukturudviklingen er således uklar. Miljøpolitikken har også modsatrettede effekter på strukturudviklingen. Således vil investeringskrævende indgreb og skærpede krav til størrelsen af udbringningsarealet i forhold til antallet af husdyrenheder (harmonikrav) forstærke strukturudviklingen og reducere antallet af bedrifter, mens kvav om miljøgodkendelse og VVM-procedure ved etablering og udvidelse af større svine- og fjerkræfarme har en dæmpende virkning på strukturudviklingen. Skattereglernes indflydelse på strukturudviklingen er også usikker. Skattereglerne er ens for alle erhverv, og de skattemæssige afskrivninger tilsigter 1. Indledning I 11

12 at give incitament til erhvervsinvesteringer. Investeringsaktiviteten, som hænger stærkt sammen med strukturelle ændringer, kan i nogen grad være påvirket af f.eks. afskrivningsbestemmelser i skattelovgivningen, men incitamenternes relative betydning synes dog ikke at være meget forskellig mellem bedriftsstørrelserne. Der kan formentlig være en tendens til, at skattelovgivningen fremmer kapitalintensiteten og dermed kan påvirke strukturudviklingen. Subsidierne i forbindelse med skattereglerne er i de senere år væsentligt reduceret, bl.a. som følge af afviklingen af investeringsfondsordningen. Aktuelt repræsenterer straksafskrivning af småaktiver og 5 pct.'s straksfradrag ved ombygning og forbedring af bygninger fortsat et betydeligt subsidie. Vedrørende "gårdslagtning" er der generelt ikke skattemæssige incitamenter hertil, idet helsalg normalt vil være fordelagtigt fremfor delsalg. Såfremt potentielle købere, herunder unge landmænd, ikke kan udnytte afskrivningerne eller ikke kan finansiere til markedsrenten, kan det dog resultere i delsalg. Til trods for dette noget blandede billede af forskellige faktorers påvirkning af strukturen vil flere af disse faktorer som regel i samspil med produktivitetsudviklingen kunne påvirke strukturudviklingen. Den fremtidige strukturudvikling De størrelsesøkonomiske fordele har været stadig stigende. Det har ligget til grund for udvalgsarbejdet, at de også fremover vil være centrale for den fremtidige strukturudvikling, men som hidtil vil også mange andre forhold kunne påvirke strukturudviklingen. En liberalisering af landbrugspolitikken må forventes at medføre en lidt stærkere strukturudvikling. I den anskuede tidshorisont på år må'liberaliseringstiltag imidlertid skønnes at medføre overgangsordninger, således at strukturudviklingen næppe påvirkes mærkbart. Det er uklart, hvorledes økologisk produktion vil påvirke strukturudviklingen. Den økologiske mælkeproduktion, som er den dominerende økologiske produktion, foregår på bedrifter, der generelt er større end ved den konventionelle mælkeproduktion, mens økologisk gartneri- og planteproduktion foregår på forholdsvis små bedrifter. Indtil videre kan der kun gisnes om, hvorledes en integreret landdistriktspolitik eventuelt måtte påvirke strukturudviklingen, mens virkningen af miljø- og dyreetiske tiltag afhænger af det konkrete indhold af disse. 12 Landbrugets strukturudvikling

13 På denne baggrund og med uændrede moderat strukturpåvirkende lovmæssige indgreb forventes udviklingen mod færre og større brug at fortsætte. Fra 1995 til 2008 forventes antallet af landbrugsbedrifter således at falde fra knap til godt , fordelt på ca heltidsbrug og ca deltidsbrug.. Restriktioner på strukturudviklingen I analysen af restriktive indgrebs betydning for produktion og konkurrenceevne opstilles fire alternative udviklingsforløb, der sammenholdes med det beregnede grundforløb ved en uændret strukturpolitik: 1. Fastlåsning af bedriftsstrukturen. 2. Begrænsning af den samlede svineproduktion. 3. Begrænsning äf antal dyreenheder pr. bedrift. 4. Begrænsning af den direkte støtte pr. bedrift. Det skal understreges, at resultaterne af de fremtidige udviklingsforløb er behæftet med usikkerhed som følge af de kontante forudsætninger, der nødvendigvis må indgå i sådanne modelberegninger. Resultaterne er udtryk for retningen og størrelsesordenen af virkningen af de restriktive indgreb. De første tre scenarier er opstillet som ensidige danske tiltag, mens det fjerde scenario er et EU-tiltag. Scenario 1, hvor bedriftsstrukturen fastlåses, er næppe en realistisk mulighed, men anvendes til at give en afgrænsning af de tab, der kunne opstå, såfremt de latente størrelsesøkonomiske fordele ikke bliver udnyttet i Danmark, men fortsat udnytte^ i udlandet. Dansk landbrugs konkurrenceevne svækkes, og produktionen falder. Over en 13-årig periode reduceres værditilvæksten i primærlandbruget og de tilknyttede forarbejdningsindustrier med ca. 25 pct., og beskæftigelsen i disse erhverv reduceres med personer. Svinesektoren rammes hårdest med en halvering af eksporten i forhold til en fortsættelse af den nuværende udvikling, mens eksporten af mejeriprodukter reduceres med en tredjedel. Betalingsbalancen forringes umiddelbart med knap 8 mia kr. Under forudsætning af, at finanspolitikken strammes tilstrækkeligt til bevarelse af status quo på betalingsbalancen, udgør faldet i det reale forbrug 1,3 pct., idet produktion og eksport stiger i andre sektorer som følge af et lavere lønniveau. Set i forhold til landbrugets begrænsede samfundsøkonomiske betydning er dette forbrugstab markant. 1. Indledning I 13

14 Scenario 2 er et miljøpolitisk scenario, hvor den samlede svineproduktion fastholdes i modsætning til en forventet stigning på 32,5 pct. over en 13- årig periode. Produktionen reguleres ved omsættelige kvoter, og der er således ingen (udover eksisterende) størrelsesmæssige restriktioner på bedriftsstørrelsen, idet restriktionen alene lægges på den samlede produktion af svin/eksporten af svinekød reduceres med 44 pct. i forhold til grundforløbet. Reduktionen i svineproduktionen medfører mindre efterspørgsel efter foder, hvilket resulterer i en stigende eksport af vegetabilske produkter. Værditilvæksten i landbruget og tilknyttede forarbejdningsindustrier reduceres med knap 10 pct., og beskæftigelsen reduceres med ca personer. Under forudsætning af, at betalingsbalancen holdes uændret ved en stramning af finanspolitikken, udgør faldet i det reale forbrug 0,4 pct., idet et lavere lønniveau giver stigende produktion i andre sektorer. Scenario 3 beskriver virkningen af et loft på 250 dyreenheder for fremtidige bedriftsudvidelser, mens bedrifter, der allerede overskrider loftet, ikke må udvide yderligere. I 1996 var der 855 svine- og kvægbedrifter, der overskred loftet, og dette antal forudsættes således opretholdt uændret i dette scenario. Uden indgreb ville der i 2008 kunne forventes at være henholdsvis ca svinebrug og ca. 500 kvægbrug med mere end 250 dyreenheder. Et loft vil medføre tab af størrelsesøkonomiske fordele, men da disse fordele fortsat vil kunne udnyttes op til loftet, vil den samfundsøkonomiske påvirkning være begrænset for den anskuede tidshorisont. For de enkelte producenter, der støder mod loftet, kan der derimod være tale om væsentlig forringelse af deres muligheder for en dynamisk produktionsudvikling. Der må i givet fald forventes en betydelig kreativitet for at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele uden at komme i konflikt med loftet. Scenario 4 er det i EU fremførte forslag om begrænsning af den direkte støtte, der kan udbetales til en enkelt bedrift ville knap danske landbrugsbedrifter blive begrænset af et loft på kr. og af et loft på kr. forudsat gennemførelsen af en yderligere omlægning af prisstøtte til direkte støtte i henhold til Agenda Støtteloftet kan generelt ses som en understregning af landbrugspolitikkens socialpolitiske intentioner og som et led i liberaliseringstendenserne. Et indgreb af denne karakter vil påvirke producenternes incitamenter i to retninger. For det første vil de producenter på bedrifter, hvor støtten begrænses af loftet, få et forøget incitament til at producere produkter, der ikke modtager direkte støtte, dvs. frø, kartofler og sukkerroer samt svin og fjerkræ, hvis der på bedriften er tilstrækkelig jord til denne produktion. For det andet kan der 14 I Landbrugets strukturudvikling

15 opstå interesse for proforma-opdeling af bedrifterne på flere producenter/driftsledere og ændring af forpagtningsaftaler til f.eks. dyrkningskontrakter. Det skal atter understreges, at der er usikkerhed i de anførte beregninger, men der er dog ingen tvivl om retning og størrelsesorden. Dertil kommer, at beregningerne vedrører de næste år. Jo længere restriktionerne er i kraft, des større vil den negative påvirkning være af konkurrenceevnen, herunder de afledte indenlandske konsekvenser i form af bl.a. reducerede forbrugsmuligheder. Det skal ligeledes understreges, at de anførte scenarier ikke skal ses som forslag til struktur- eller miljøpolitiske indgreb, idet det ikke har været udvalgets opgave at vurdere, hvorvidt de anførte tiltag har den ønskede virkning endsige vurdere værdien af virkningen. Dette må naturligvis vurderes og sættes i relation til omkostningerne. De ret betydelige økonomiske konsekvenser, som nogle af de anførte tiltag kan få selv på kort sigt, understreger dog, at der er behov for et grundigt forarbejde, samt at overveje, om eventuelle miljøpolitiske mål bedre kan nås med en mere målrettet indsats mod kilderne til miljøproblemerne frem for ved indgreb i landbrugets strukturudvikling. 1. Indledning I 15

16

17 2. Landbrugets udvikling og rammer 2.1 Indledning I dette kapitel gives en kort beskrivelse af landbrugets udvikling og rammer. Der gives et overblik over, hvilken betydning landbruget har og har haft for økonomien i det danske samfund, ligesom udviklingen i landbruget beskrives kort ved en præsentation af hovedtal for landbrugets produktion i de sidste år. Rammerne for landbruget i perioden beskrives på baggrund af EU's landbrugspolitik, nationale støtteordninger, skatter og afgifter, miljøpolitiske handlingsplaner samt lovgivning af betydning for landbrugets strukturudvikling, herunder miljølovgivning og landbrugsloven. 2.2 Landbrugets produktion og samfundsøkonomiske betydning Landbrugets andel af landets samlede beskæftigelse og indkomstdannelse har i hele efterkrigstiden været aftagende, men landbruget bidrager dog stadig med betydelige andele til den samlede samfundsøkonomi. Samtidig med at landbrugets beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske betydning er faldet, er erhvervets produktion steget såvel i omfang som i værdi Landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning Beskæftigelsen fordelt på erhverv, jf. figur 1, viser, at landbrugssektorens beskæftigelsesmæssige betydning har været stærkt aftagende de sidste 50 år. Landbrugets andel af arbejdsstyrken er faldet fra ca. 40 pct. i 1901 til ca. 4,7 pct. i 1993, mens lønmodtagere i byerhverv har øget deres andel af arbejdsstyrken fra ca. en tredjedel i 1901 til omkring 85 pct. i samme periode er arbejdsstyrken i Danmark vokset fra ca. 1,1 mill, mennesker til ca. 2,9 mill. [Kærgård, Niels: "Økonomisk vækst - en økonometrisk analyse af Danmark ", 1991].

18 Figur 1: Beskæftigelsen fordelt på erhverv i Danmark, Privat service fentlig sektor Landbrug, fiskeri, råstofudv. - - Industri -Byggeri Note: Beskæftigelsen er opgjort i antal personer. Tallene for er behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank. Ar Der er dog store kommunale og lokale forskelle i landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning. I visse kommuner og lokalområder har landbrugsbeskæftigelsen stadig væsentlig betydning. I tabel 1 vises jordbrugets andel af det samlede antal beskæftigede på amtsniveau i Beskæftigelsen i det primære landbrug og i forædlingsindustrien (f.eks. slagterier, mejerier m.v.) har været faldende i de seneste år, og beskæftigelsen i denne sektor udgør nu ca. 6 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 2. Hvis de afledte virkninger i forsynings- og investeringssektoren (f.eks. foderstoffirmaer m.v.) medregnes, svarer sektorens beskæftigelse til godt 9 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Det er især antallet af beskæftigede i landbruget (selvstændige landmænd og lønmodtagere), som er reduceret kraftigt, mens beskæftigelsen i forædlingsindustrien har været stabil. Antallet af lønmodtagere i landbruget har stort set været konstant i de seneste 15 år. 18 I Landbrugets strukturudvikling

19 Tabel 1: Jordbrugets andel af den samlede beskæftigelse i amter, antal beskæftigede ipct., 1993., Primære landbrug Øvrige primære j ordbrugserh verv 2) Landbrugets fremstillingserhverv" Grønt- og frugtkonserves Alle andre erhverv Alle erhverv Københavns Amt" Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bomholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 0,2 1,2 1,8 4,8 6,0 5,8 4,0 6,9 5,9 4,1 7,1 3,1 8,3 5,7 0,3 1,1 1,3 1,3 1,3 1,2 3,1 1,2 1,5 1,1 1,6 1,2 1,6 1,4 0,2 0,1 0,7 2,6 1,1 1,7 1,4 3,3 2,6 2,3 3,3 1,3 2,7 2,4 0,0 0,1 0,3 0,3 0,1 0,0 0,4 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 99,4 97,6 96,0 91,0 91,5 91,3 91,2 88,6 89,7 92,4 88,1 94,3 87,4. 90,4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Hele landet 3,5 1,2 1,5 0,1 93,7 100,0 Note: Beskæftigelse efter arbejdssted. 1) Inkl. København og Frederiksberg kommuner. 2) Gartneri, pelsdyravl, landbrugsservice og skovbrug. 3) Slagterier, mejerier, smelteost- og mælkekondenseringsfabrikker samt sukkerfabrikker. Kilde: ' Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Den samlede beskæftigelse i det landbrugsindustrielle kompleks omfattende det primære landbrug, forarbejdningssektorén og forsyningssektoren m.v. udgjorde i 1996 ca fuldtidsbeskæftigede [Statens Jordbrugsog Fiskeriøkonomiske Institut: "Landbrugets økonomi", 1997]. Den faldende beskæftigelse i landbruget har naturligvis haft stor betydning for landdistrikterne, jf. nærmere herom i afsnit og 3.8. Ændringerne i erhvervsstrukturen afspejler også, at de personer, som produktivitetsudviklingen har gjort overflødige i landbruget, stort set alle har kunnet finde beskæftigelse i andre erhverv. 2. Landbrugets udvikling og rammer I 19

20 Figur 2: Landbruget og tilknyttede forædlingsindustriers andel (pct.) af densamlede beskæftigelse, Pct Selvstændige i landbrug (pct.) " " - Lønmodtagere i landbrug (pct.) -Beskæftigede i forædling (pct.) Note: Beskæftigelsen er opgjort i antal personer og beregnet som andel (pct.) af antallet af beskæftigede. Tallene for er behæftet med en vis usikkerhed; Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet og ADAM's databank Landbrugets samfundsøkonomiske betydning Landbrugets andel af den samlede bruttofaktorindkomst (opgjort for den udvidede landbrugssektor - landbrug, gartneri, pelsdyr-, frugt- og biavl) har været faldende. Bruttofaktorindkomsten i landbruget og i forædlingsindustrien udgør nu omkring 5 pct. af den samlede bruttofaktorindkomst (BFI), jf. figur 3. Landbrugets betydning for samfundsøkonomien er formindsket over perioden, idet der dog er sket en vis stabilisering siden begyndelsen af 1970'erne. Forædlingsindustrien har derimod fastholdt en stort set uændret andel af den samlede bruttofaktorindkomst i hele efterkrigstiden. 20 I Landbrugets strukturudvikling

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Landbrugets økonomi Melgaard, Poul; Bjørnskov, Christian ; Christensen, Tove; Frandsen, Søren E.

Landbrugets økonomi Melgaard, Poul; Bjørnskov, Christian ; Christensen, Tove; Frandsen, Søren E. university of copenhagen Landbrugets økonomi Melgaard, Poul; Bjørnskov, Christian ; Christensen, Tove; Frandsen, Søren E. Publication date: 2001 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Forenklinger i jordlovgivningen

Forenklinger i jordlovgivningen Forenklinger i jordlovgivningen Betænkning fra Udvalget vedrørende forenklinger i jordlovgivningen Betænkning nr. 1429 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kronologisk fortegnelse over betænkninger

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere