Landbrugets strukturudvikling. Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling Betænkning nr. 1351

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugets strukturudvikling. Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling Betænkning nr. 1351"

Transkript

1 Landbrugets strukturudvikling Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling Betænkning nr Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Januar 1998

2 Landbrugets strukturudvikling Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling Betænkning nr Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Januar 1998 Oplag: eksemplarer Sideantal: 277 Redaktion, layout og sats: Strukturdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Papir: Omslag på 250 g Cyclus Offset og indhold på 80 g Cyclus Offset. Tryk: Herrmann & Fischer A/S Forsideillustration: Foto Herrmann & Fischer A/S Rekvireres hos: Statens Information, Nørre Farimagsgade 65, Postboks 1103,1009 København K Tlf , Fax Betænkningen kan ses på Fødevareministeriets hjemmeside, ISBN Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 1. Indledning, v Udvalgets kommissorium og sammensætning Afgrænsning af analysen m.v Resumé Landbrugets udvikling og rammer Indledning Landbrugets produktion og samfundsøkonomiske betydning Landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning Landbrugets samfundsøkonomiske betydning Landbrugets hovedproduktioner Ejendoms- ogjordpriser Den fælles landbrugspolitik^ EU Markedspolitikken Strukturpolitikken National landbrugspolitik og -lovgivning m.v : Indledning Nationale støtteordninger Skatter og afgifter m.v: Landdistriktspolitik Miljø- og landbrugspolitiske handlingsplaner m.v Miljø-, plan- og naturbeskyttelseslovgivning Jordfordeling m.v Landbrugsloven Sammendrag Strukturudviklingen i landbruget - de sidste år Indledning..: Ejendoms- og bedriftsstrukturen Indledning Antal og størrelse af landbrugsbedrifter Antal og størrelse af landbrugsejendomme Samdrift og forpagtning Antal af heltids- og deltidsbrug Landbrugets produktionsgrene og besætningsstruktur Husdyrbestanden og-tætheden, Økologisk jordbrug Ejerformer, generationsskifte m.v 90

4 3.7.1 Ejerformer Aldersfordeling og generationsskifte i landbruget Landdistrikterne Landbrugets strukturudvikling i andre lande Sammendrag Den hidtidige strukturudvikling - årsager og regulering Indledning Markedsmæssige og teknologiske faktorer Bedriftsstørrelser Specialisering Privatøkonomiske og ledelsesmæssige forhold, Regulering Landbrugsloven Landbrugsstøtte." Miljøpolitik og fysisk planlægning Skattemæssige forhold Forskning og rådgivning Sammendrag ; Faktorer af betydning for den fremtidige strukturudvikling Indledning Fortsat teknologi- og produktivitetsudvikling Liberalisering af fødevarehandelen Generelle virkninger i landbruget Liberaliseringens betydning for strukturudviklingen Landbrug-Zmiljøpolitiske og dyreetiske tiltag el. lign Indledning * ; Regulering gennem regelstyring Regulering ved afgifter Regulering ved miljøtilskud.., Regulering ved offentlig arealerhvervelse, ekspropriation og lign Udbredelse af økologisk landbrugsproduktion Udviklingen for økologisk landbrugsproduktion Betydning for strukturudviklingen Integreret landdistriktspolitik EU's struktur-og landdistriktspolitik Den nationale landdistriktspolitik Andre faktorer Sammendrag Analyse af alternative udviklingsforløb - scenarier for den fremtidige strukturudvikling Indledning Udviklingen de kommende år uden ændringer i struktur- og miljøpolitikken Fremskrivning af bedriftsstrukturen Fremskrivning af erhvervsstrukturen og dansk økonomi Fire alternative udviklingsforløb Scenario 1: Fastlåsning af bedriftsstrukturen Scenario 2: Begrænsning af den samlede svineproduktion 199

5 6.3.3 Scenario 3: Begrænsning af antal dyreenheder pr. bedrift Scenario 4: Begrænsning af den direkte støtte pr. bedrift Konklusion : 211 Appendiks 1. Fremskrivning af bedriftsstrukturen 215 Appendiks 2. Den benyttede generelle ligevægtsmodel 217 Appendiks 3. Strukturudviklingens bidrag til væksten i totalproduktivitet Appendiks 4. Principskitse af virkninger af en langsommere produktivitetsudvikling 223 Appendiks 5. Produktivitetstab som følge af begrænsninger i størrelsen af husdyrholdet pr. bedrift 225 Appendiks 6. Analyse af de regionale konsekvenser af en fastholdt strukturudvikling ilandbruget 227 Kilde- og litteraturfortegnelse 233 Oversigt over tabeller, figurer, forkortelser, lovgivning m.v 245 Tabeller 245 Figurer 248 Bokse,, 249 Anvendte forkortelser, 250 Dansk lovgivning 251 EU-lovgivning 252 Bilag 253 Bilag 1. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 253 Bilag 2. Oversigt over harmoni- og arealkrav 254 Bilag 3. Oversigt over nationale støtteordninger 256 Bilag 4. Skattemæssige forhold 258 Bilag 4.1 Eksempler på skat ved salg af (hele/dele af) landbrugsejendomme 258 Bilag 4.2 Statistik om jordomlægninger i landbruget 272

6

7 1. Indledning 1.1 Udvalgets kommissorium og sammensætning På baggrund af en forespørgselsdebat i Folketinget den 3. april 1997 om den igangværende strukturudvikling i landbruget hen imod store industrialiserede husdyrbrug (se bilag 1) nedsatte fødevareminister Henrik Dam Kristensen "Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling" med følgende kommissorium og sammensætning: "Udvalget skal analysere strukturudviklingen i dansk landbrug de sidste 25 år samt årsagerne til denne udvikling, herunder også de skattemæssige årsager. Der lægges særlig vægt på udviklingen i bedrifts- og ejendomsstrukturen. Endvidere analyseres udviklingen i relation til landbrugslovens intentioner. På baggrund af de internationale überaus eringsbestræbels er og de heraf forventede ændringer i EU's landbrugspolitik, mulige nye miljøpolitiske og dyreetiske foranstaltninger, større udbredelse af økologisk produktion og en eventuel integreret landdistriktspolitik analyseres den mulige strukturudvikling i de kommende år. Udvalget skal vurdere virkningen af lovgivningsmæssige restriktioner for strukturudviklingen og deres indflydelse på landbrugets produktionsvilkår og konkurrenceevne. Udvalget skal i den forbindelse opstille udviklingsalternativer og vurdere de samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af disse alternativer. Udvalget kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper. Udvalget kan rekvirere nødvendig samfundsvidenskabelig og anden ekspertise. Udvalgets formandskab varetages af forstander Arne Larsen, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

8 Som medlemmer af udvalget udpeges: - Professor Niels Kærgård, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole - Professor Helge Wulff Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole - Lektor Jan Holm Ingemann, Aalborg Universitet - Forskningsleder Flemming Just, Sydjysk Universitetscenter - Forskningschef Nils Groes, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut - Direktør Erik Juul Jørgensen, Institut for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling (afgået ved døden) - Landbrugsraadet (direktør Ole Linnet Juul) - De danske Landboforeninger (direktør Carl Aage Dahl) - Dansk Familielandbrug (chefkonsulent Karlo Jensen) - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (direktør Lars Andersen, efter 2. møde konsulent Henrik Hofman) - Strukturdirektoratet (vicedirektør Sten Strömgren) - Skatteministeriet (afdelingschef Per Bach Jørgensen) - Fødevareministeriet (afdelingschef Jens Hauge Pedersen) Sekretariatet ledes af kontorchef Bodil Ekner, Strukturdirektoratet. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde d. 1. januar 1998." I sekretariatet har deltaget forsker Poul P. Melgaard, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, souschef Knud Bjerre og fuldmægtig Poul Arne Iversen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet, samt fuldmægtig Christian Jørgensen og fuldmægtig Karsten L. Willeberg, Strukturdirektoratet. Derudover har konsulent Søren E. Frandsen, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, deltaget i visse af udvalgets møder. På udvalgets foranledning har Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut analyseret forskellige scenarier for strukturudviklingen i dansk landbrug. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har analyseret de regionale konsekvenser af en fastlåst strukturudvikling i landbruget. Derudover har docent Svend Rasmussen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, udarbejdet en fremskrivning af strukturen i landbruget. Bidragene er indarbejdet i betænkningens kapitel 6 om strukturudviklingen i dansk landbrug de næste år. Udvalget har afholdt 9 møder i perioden 29. april 1997 til 19. januar I Landbrugets strukturudvikling

9 1.2 Afgrænsning af analysen m.v. Som det fremgår af kommissoriet, skal der ved analysen af strukturudviklingen i landbruget lægges særlig vægt på udviklingen i bedrifts- og ejendomsstrukturen. Når begrebet "strukturudvikling" anvendes i betænkningen, er det derfor primært et udtryk for ændringer i ejendommes og bedrifters jordtilliggende. Strukturudviklingen i landbruget kan dog også anskues og belyses ud fra udviklingen i andre faktorer end bedrifts- og ejendomsstrukturen. I betænkningen er der således også foretaget en analyse af strukturudviklingen i forhold til fordelingen mellem heltids- og deltidsbrug, udviklingen i produktionsgrene (specialisering) og besætningsstørrelser m.v. Ved vurderingen af f.eks. nye miljøpolitiske og dyreetiske tiltag er kun angivet den forventede påvirkning af strukturen ud fra de valgte antagelser, mens tiltagenes miljømæssige, sundhedsmæssige og veterinære begrundelser samt de heraf afledte samfundsøkonomiske virkninger ikke er inddraget. På samme måde er der i forbindelse med opstillingen af scenarier alene fokuseret på påvirkningen af landbrugsstrukturen og samfundsøkonomiske konsekvenser ud fra en fremskrivning på grundlag af de historiske forhold. Udvalgets redegørelse skal ses i sammenhæng med øvrige udredningsarbejder, der i øjeblikket gennemføres, og som har betydning for landbrugssektoren og landbrugets strukturudvikling. Som følge af den tidsmæssige ramme, der er givet udvalget, er analyserne og vurderingerne i betænkningen i betydelig grad baseret på publiceret materiale og udvalgsmedlemmernes og institutionernes viden. I scenarierne er der dog foretaget nye beregninger. Strukturudviklingen i landbruget påvirkes af en lang række faktorer, og det har ikke været muligt at behandle alle de faktorer, der har betydning for strukturudviklingen. Kun de vigtigste faktorer er beskrevet på generelt niveau. I det hele taget er strukturudviklingen en meget vanskelig størrelse at analysere - bl.a. fordi en række faktorer kan påvirke strukturudviklingen i forskellige retninger, afhængig af tilstedeværelsen af andre faktorer. Det komplicerede samspil af faktorer, der tilsammen og samtidig påvirker strukturudviklingen, gør det også vanskeligt at analysere årsagerne til strukturudviklingen. På samme måde er det vanskeligt at vurdere, hvorledes forskellige styringsmidler og reguleringer har påvirket og vil påvirke strukturudviklingen. 1. Indledning

10 1.3 Resumé Den hidtidige strukturudvikling Landbruget udgør en fortsat faldende andel af samfundsøkonomien. Efter en meget hurtig reduktion i landbrugets andel af den samlede produktion, beskæftigelse og eksport fra midten af 1950'erne til begyndelsen af 1970'erne har reduktionen siden EF-tilslutningen i 1973 været mere moderat. Landbrugseksporten udgør med ca. 16 pct. fortsat en betydelig andel af den samlede danske eksport. Udviklingen i landbrugets bedriftsstruktur tog fart fra slutningen af 1950'erne, og siden er antallet af landbrugsbedrifter stort set faldet kontinuerligt fra ca i 1960 til godt i Siden 1970 er antallet af bedrifter reduceret med 55 pct. Antallet af bedrifter over 50 ha er steget stærkt, mens antallet af bedrifter med 5-50 ha er reduceret kraftigt. Derimod er antallet af landbrugsejendomme under 5 ha steget i de senere år, hvilket afspejler øget anvendelse til beboelse og fritidslandbrug. Udover ændringen mod færre og større bedrifter er landbrugets strukturudvikling også karakteriseret af stærkt stigende specialisering. Mens 75 pct. af bedrifterne i 1968 havde både kvæg og svin, gjaldt dette kun for 13 pct. af bedrifterne i Samtidig steg antallet af specialiserede kvægbedrifter fra 5 til 33 pct. af alle bedrifter, mens antallet af specialiserede svinebedrifter steg fra 11 til 18 pct. af alle bedrifter. Strukturudviklingen i Danmark er gået hurtigere end i de fleste andre lande i EU, men har været på linie med de lande i EU, hvor strukturudviklingen har været stærkest - såvel med hensyn til stigende bedriftsstørrelser som til en højere grad af specialisering. Årsager til strukturudviklingen Mange faktorer har påvirket strukturudviklingen. En afgørende faktor i udviklingen har været de størrelsesøkonomiske forhold. Begrebet "størrelsesøkonomi" omfatter i denne sammenhæng også driftslederevner, eventuelle rabatter og stordriftsfordele. Mens der i 1950'erne ikke kunne påvises væsentlige størrelsesøkonomiske fordele, er disse fordele siden blevet stadig mere udtalte. Der er to væsentlige årsager hertil. For det første har større landbrug langt bedre end mindre været i stand til at udnytte de landbrugsteknologiske fremskridt, ikke mindst i form af større maskiner og anlæg, hvor en rationel udnyttelse er betinget af en vis mindstestørrelse. 10 I Landbrugets strukturudvikling

11 For det andet har større landbrug et relativt mindre forbrug af arbejdskraft, som er steget væsentligt mere i pris end andre produktionsfaktorer. Hertil kommer, at mange driftsledelsesfunktioner ikke stiger proportionalt med produktionen. En afgørende faktor i strukturudviklingen er således, at de større brug har lavere omkostninger pr. produceret enhed. Det er i den forbindelse beregnet, at udviklingen mod større brug siden 1973 i sig selv har medført fald i enhedsomkostningerne på 10 pct. Dette svarer til ca. 17 pct. af det samlede fald i enhedsomkostningerne som følge af produktivitetsstigningen. Blandt andre faktorer af betydning for strukturudviklingen kan nævnes landbrugsloven, landbrugsstøtten, miljøpolitikken og skattereglerne. Landbrugsloven har lagt begrænsninger på strukturudviklingen gennem grænser for sammenlægning og erhvervelse af flere ejendomme samt for forpagtning og samdrift. Reglerne har imidlertid været udformet således, at de kun har haft betydning for et begrænset antal landbrugere. Landbrugsloven er i betydelig grad blevet tilpasset udviklingen i bedriftsstørrelserne, således at dens begrænsende effekt på strukturudviklingen har været ret beskeden. Reglerne om maksimum for dyrehold på den enkelte landbrugsejendom, der blev indført ved den seneste lovændring i 1994, har dog virket dæmpende på strukturudviklingen, mens arealkravet har øget strukturudviklingen. Landbrugsstøtten kan gennem færre incitamenter til ændring virke dæmpende på strukturudviklingen, bl.a. ved at visse-ordninger er koblet til produktionskvoteringer. Andre elementer i landbrugsstøtten kan stimulere til hurtigere anvendelse af teknologiske fremskridt. Landbrugsstøttens samlede effekt på strukturudviklingen er således uklar. Miljøpolitikken har også modsatrettede effekter på strukturudviklingen. Således vil investeringskrævende indgreb og skærpede krav til størrelsen af udbringningsarealet i forhold til antallet af husdyrenheder (harmonikrav) forstærke strukturudviklingen og reducere antallet af bedrifter, mens kvav om miljøgodkendelse og VVM-procedure ved etablering og udvidelse af større svine- og fjerkræfarme har en dæmpende virkning på strukturudviklingen. Skattereglernes indflydelse på strukturudviklingen er også usikker. Skattereglerne er ens for alle erhverv, og de skattemæssige afskrivninger tilsigter 1. Indledning I 11

12 at give incitament til erhvervsinvesteringer. Investeringsaktiviteten, som hænger stærkt sammen med strukturelle ændringer, kan i nogen grad være påvirket af f.eks. afskrivningsbestemmelser i skattelovgivningen, men incitamenternes relative betydning synes dog ikke at være meget forskellig mellem bedriftsstørrelserne. Der kan formentlig være en tendens til, at skattelovgivningen fremmer kapitalintensiteten og dermed kan påvirke strukturudviklingen. Subsidierne i forbindelse med skattereglerne er i de senere år væsentligt reduceret, bl.a. som følge af afviklingen af investeringsfondsordningen. Aktuelt repræsenterer straksafskrivning af småaktiver og 5 pct.'s straksfradrag ved ombygning og forbedring af bygninger fortsat et betydeligt subsidie. Vedrørende "gårdslagtning" er der generelt ikke skattemæssige incitamenter hertil, idet helsalg normalt vil være fordelagtigt fremfor delsalg. Såfremt potentielle købere, herunder unge landmænd, ikke kan udnytte afskrivningerne eller ikke kan finansiere til markedsrenten, kan det dog resultere i delsalg. Til trods for dette noget blandede billede af forskellige faktorers påvirkning af strukturen vil flere af disse faktorer som regel i samspil med produktivitetsudviklingen kunne påvirke strukturudviklingen. Den fremtidige strukturudvikling De størrelsesøkonomiske fordele har været stadig stigende. Det har ligget til grund for udvalgsarbejdet, at de også fremover vil være centrale for den fremtidige strukturudvikling, men som hidtil vil også mange andre forhold kunne påvirke strukturudviklingen. En liberalisering af landbrugspolitikken må forventes at medføre en lidt stærkere strukturudvikling. I den anskuede tidshorisont på år må'liberaliseringstiltag imidlertid skønnes at medføre overgangsordninger, således at strukturudviklingen næppe påvirkes mærkbart. Det er uklart, hvorledes økologisk produktion vil påvirke strukturudviklingen. Den økologiske mælkeproduktion, som er den dominerende økologiske produktion, foregår på bedrifter, der generelt er større end ved den konventionelle mælkeproduktion, mens økologisk gartneri- og planteproduktion foregår på forholdsvis små bedrifter. Indtil videre kan der kun gisnes om, hvorledes en integreret landdistriktspolitik eventuelt måtte påvirke strukturudviklingen, mens virkningen af miljø- og dyreetiske tiltag afhænger af det konkrete indhold af disse. 12 Landbrugets strukturudvikling

13 På denne baggrund og med uændrede moderat strukturpåvirkende lovmæssige indgreb forventes udviklingen mod færre og større brug at fortsætte. Fra 1995 til 2008 forventes antallet af landbrugsbedrifter således at falde fra knap til godt , fordelt på ca heltidsbrug og ca deltidsbrug.. Restriktioner på strukturudviklingen I analysen af restriktive indgrebs betydning for produktion og konkurrenceevne opstilles fire alternative udviklingsforløb, der sammenholdes med det beregnede grundforløb ved en uændret strukturpolitik: 1. Fastlåsning af bedriftsstrukturen. 2. Begrænsning af den samlede svineproduktion. 3. Begrænsning äf antal dyreenheder pr. bedrift. 4. Begrænsning af den direkte støtte pr. bedrift. Det skal understreges, at resultaterne af de fremtidige udviklingsforløb er behæftet med usikkerhed som følge af de kontante forudsætninger, der nødvendigvis må indgå i sådanne modelberegninger. Resultaterne er udtryk for retningen og størrelsesordenen af virkningen af de restriktive indgreb. De første tre scenarier er opstillet som ensidige danske tiltag, mens det fjerde scenario er et EU-tiltag. Scenario 1, hvor bedriftsstrukturen fastlåses, er næppe en realistisk mulighed, men anvendes til at give en afgrænsning af de tab, der kunne opstå, såfremt de latente størrelsesøkonomiske fordele ikke bliver udnyttet i Danmark, men fortsat udnytte^ i udlandet. Dansk landbrugs konkurrenceevne svækkes, og produktionen falder. Over en 13-årig periode reduceres værditilvæksten i primærlandbruget og de tilknyttede forarbejdningsindustrier med ca. 25 pct., og beskæftigelsen i disse erhverv reduceres med personer. Svinesektoren rammes hårdest med en halvering af eksporten i forhold til en fortsættelse af den nuværende udvikling, mens eksporten af mejeriprodukter reduceres med en tredjedel. Betalingsbalancen forringes umiddelbart med knap 8 mia kr. Under forudsætning af, at finanspolitikken strammes tilstrækkeligt til bevarelse af status quo på betalingsbalancen, udgør faldet i det reale forbrug 1,3 pct., idet produktion og eksport stiger i andre sektorer som følge af et lavere lønniveau. Set i forhold til landbrugets begrænsede samfundsøkonomiske betydning er dette forbrugstab markant. 1. Indledning I 13

14 Scenario 2 er et miljøpolitisk scenario, hvor den samlede svineproduktion fastholdes i modsætning til en forventet stigning på 32,5 pct. over en 13- årig periode. Produktionen reguleres ved omsættelige kvoter, og der er således ingen (udover eksisterende) størrelsesmæssige restriktioner på bedriftsstørrelsen, idet restriktionen alene lægges på den samlede produktion af svin/eksporten af svinekød reduceres med 44 pct. i forhold til grundforløbet. Reduktionen i svineproduktionen medfører mindre efterspørgsel efter foder, hvilket resulterer i en stigende eksport af vegetabilske produkter. Værditilvæksten i landbruget og tilknyttede forarbejdningsindustrier reduceres med knap 10 pct., og beskæftigelsen reduceres med ca personer. Under forudsætning af, at betalingsbalancen holdes uændret ved en stramning af finanspolitikken, udgør faldet i det reale forbrug 0,4 pct., idet et lavere lønniveau giver stigende produktion i andre sektorer. Scenario 3 beskriver virkningen af et loft på 250 dyreenheder for fremtidige bedriftsudvidelser, mens bedrifter, der allerede overskrider loftet, ikke må udvide yderligere. I 1996 var der 855 svine- og kvægbedrifter, der overskred loftet, og dette antal forudsættes således opretholdt uændret i dette scenario. Uden indgreb ville der i 2008 kunne forventes at være henholdsvis ca svinebrug og ca. 500 kvægbrug med mere end 250 dyreenheder. Et loft vil medføre tab af størrelsesøkonomiske fordele, men da disse fordele fortsat vil kunne udnyttes op til loftet, vil den samfundsøkonomiske påvirkning være begrænset for den anskuede tidshorisont. For de enkelte producenter, der støder mod loftet, kan der derimod være tale om væsentlig forringelse af deres muligheder for en dynamisk produktionsudvikling. Der må i givet fald forventes en betydelig kreativitet for at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele uden at komme i konflikt med loftet. Scenario 4 er det i EU fremførte forslag om begrænsning af den direkte støtte, der kan udbetales til en enkelt bedrift ville knap danske landbrugsbedrifter blive begrænset af et loft på kr. og af et loft på kr. forudsat gennemførelsen af en yderligere omlægning af prisstøtte til direkte støtte i henhold til Agenda Støtteloftet kan generelt ses som en understregning af landbrugspolitikkens socialpolitiske intentioner og som et led i liberaliseringstendenserne. Et indgreb af denne karakter vil påvirke producenternes incitamenter i to retninger. For det første vil de producenter på bedrifter, hvor støtten begrænses af loftet, få et forøget incitament til at producere produkter, der ikke modtager direkte støtte, dvs. frø, kartofler og sukkerroer samt svin og fjerkræ, hvis der på bedriften er tilstrækkelig jord til denne produktion. For det andet kan der 14 I Landbrugets strukturudvikling

15 opstå interesse for proforma-opdeling af bedrifterne på flere producenter/driftsledere og ændring af forpagtningsaftaler til f.eks. dyrkningskontrakter. Det skal atter understreges, at der er usikkerhed i de anførte beregninger, men der er dog ingen tvivl om retning og størrelsesorden. Dertil kommer, at beregningerne vedrører de næste år. Jo længere restriktionerne er i kraft, des større vil den negative påvirkning være af konkurrenceevnen, herunder de afledte indenlandske konsekvenser i form af bl.a. reducerede forbrugsmuligheder. Det skal ligeledes understreges, at de anførte scenarier ikke skal ses som forslag til struktur- eller miljøpolitiske indgreb, idet det ikke har været udvalgets opgave at vurdere, hvorvidt de anførte tiltag har den ønskede virkning endsige vurdere værdien af virkningen. Dette må naturligvis vurderes og sættes i relation til omkostningerne. De ret betydelige økonomiske konsekvenser, som nogle af de anførte tiltag kan få selv på kort sigt, understreger dog, at der er behov for et grundigt forarbejde, samt at overveje, om eventuelle miljøpolitiske mål bedre kan nås med en mere målrettet indsats mod kilderne til miljøproblemerne frem for ved indgreb i landbrugets strukturudvikling. 1. Indledning I 15

16

17 2. Landbrugets udvikling og rammer 2.1 Indledning I dette kapitel gives en kort beskrivelse af landbrugets udvikling og rammer. Der gives et overblik over, hvilken betydning landbruget har og har haft for økonomien i det danske samfund, ligesom udviklingen i landbruget beskrives kort ved en præsentation af hovedtal for landbrugets produktion i de sidste år. Rammerne for landbruget i perioden beskrives på baggrund af EU's landbrugspolitik, nationale støtteordninger, skatter og afgifter, miljøpolitiske handlingsplaner samt lovgivning af betydning for landbrugets strukturudvikling, herunder miljølovgivning og landbrugsloven. 2.2 Landbrugets produktion og samfundsøkonomiske betydning Landbrugets andel af landets samlede beskæftigelse og indkomstdannelse har i hele efterkrigstiden været aftagende, men landbruget bidrager dog stadig med betydelige andele til den samlede samfundsøkonomi. Samtidig med at landbrugets beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske betydning er faldet, er erhvervets produktion steget såvel i omfang som i værdi Landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning Beskæftigelsen fordelt på erhverv, jf. figur 1, viser, at landbrugssektorens beskæftigelsesmæssige betydning har været stærkt aftagende de sidste 50 år. Landbrugets andel af arbejdsstyrken er faldet fra ca. 40 pct. i 1901 til ca. 4,7 pct. i 1993, mens lønmodtagere i byerhverv har øget deres andel af arbejdsstyrken fra ca. en tredjedel i 1901 til omkring 85 pct. i samme periode er arbejdsstyrken i Danmark vokset fra ca. 1,1 mill, mennesker til ca. 2,9 mill. [Kærgård, Niels: "Økonomisk vækst - en økonometrisk analyse af Danmark ", 1991].

18 Figur 1: Beskæftigelsen fordelt på erhverv i Danmark, Privat service fentlig sektor Landbrug, fiskeri, råstofudv. - - Industri -Byggeri Note: Beskæftigelsen er opgjort i antal personer. Tallene for er behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank. Ar Der er dog store kommunale og lokale forskelle i landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning. I visse kommuner og lokalområder har landbrugsbeskæftigelsen stadig væsentlig betydning. I tabel 1 vises jordbrugets andel af det samlede antal beskæftigede på amtsniveau i Beskæftigelsen i det primære landbrug og i forædlingsindustrien (f.eks. slagterier, mejerier m.v.) har været faldende i de seneste år, og beskæftigelsen i denne sektor udgør nu ca. 6 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 2. Hvis de afledte virkninger i forsynings- og investeringssektoren (f.eks. foderstoffirmaer m.v.) medregnes, svarer sektorens beskæftigelse til godt 9 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Det er især antallet af beskæftigede i landbruget (selvstændige landmænd og lønmodtagere), som er reduceret kraftigt, mens beskæftigelsen i forædlingsindustrien har været stabil. Antallet af lønmodtagere i landbruget har stort set været konstant i de seneste 15 år. 18 I Landbrugets strukturudvikling

19 Tabel 1: Jordbrugets andel af den samlede beskæftigelse i amter, antal beskæftigede ipct., 1993., Primære landbrug Øvrige primære j ordbrugserh verv 2) Landbrugets fremstillingserhverv" Grønt- og frugtkonserves Alle andre erhverv Alle erhverv Københavns Amt" Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bomholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 0,2 1,2 1,8 4,8 6,0 5,8 4,0 6,9 5,9 4,1 7,1 3,1 8,3 5,7 0,3 1,1 1,3 1,3 1,3 1,2 3,1 1,2 1,5 1,1 1,6 1,2 1,6 1,4 0,2 0,1 0,7 2,6 1,1 1,7 1,4 3,3 2,6 2,3 3,3 1,3 2,7 2,4 0,0 0,1 0,3 0,3 0,1 0,0 0,4 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 99,4 97,6 96,0 91,0 91,5 91,3 91,2 88,6 89,7 92,4 88,1 94,3 87,4. 90,4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Hele landet 3,5 1,2 1,5 0,1 93,7 100,0 Note: Beskæftigelse efter arbejdssted. 1) Inkl. København og Frederiksberg kommuner. 2) Gartneri, pelsdyravl, landbrugsservice og skovbrug. 3) Slagterier, mejerier, smelteost- og mælkekondenseringsfabrikker samt sukkerfabrikker. Kilde: ' Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Den samlede beskæftigelse i det landbrugsindustrielle kompleks omfattende det primære landbrug, forarbejdningssektorén og forsyningssektoren m.v. udgjorde i 1996 ca fuldtidsbeskæftigede [Statens Jordbrugsog Fiskeriøkonomiske Institut: "Landbrugets økonomi", 1997]. Den faldende beskæftigelse i landbruget har naturligvis haft stor betydning for landdistrikterne, jf. nærmere herom i afsnit og 3.8. Ændringerne i erhvervsstrukturen afspejler også, at de personer, som produktivitetsudviklingen har gjort overflødige i landbruget, stort set alle har kunnet finde beskæftigelse i andre erhverv. 2. Landbrugets udvikling og rammer I 19

20 Figur 2: Landbruget og tilknyttede forædlingsindustriers andel (pct.) af densamlede beskæftigelse, Pct Selvstændige i landbrug (pct.) " " - Lønmodtagere i landbrug (pct.) -Beskæftigede i forædling (pct.) Note: Beskæftigelsen er opgjort i antal personer og beregnet som andel (pct.) af antallet af beskæftigede. Tallene for er behæftet med en vis usikkerhed; Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet og ADAM's databank Landbrugets samfundsøkonomiske betydning Landbrugets andel af den samlede bruttofaktorindkomst (opgjort for den udvidede landbrugssektor - landbrug, gartneri, pelsdyr-, frugt- og biavl) har været faldende. Bruttofaktorindkomsten i landbruget og i forædlingsindustrien udgør nu omkring 5 pct. af den samlede bruttofaktorindkomst (BFI), jf. figur 3. Landbrugets betydning for samfundsøkonomien er formindsket over perioden, idet der dog er sket en vis stabilisering siden begyndelsen af 1970'erne. Forædlingsindustrien har derimod fastholdt en stort set uændret andel af den samlede bruttofaktorindkomst i hele efterkrigstiden. 20 I Landbrugets strukturudvikling

4.2.1 Bedriftsstørrelser Specialisering Privatøkonomiske og ledelsesmæssige forhold Regulering Landbrugsloven...

4.2.1 Bedriftsstørrelser Specialisering Privatøkonomiske og ledelsesmæssige forhold Regulering Landbrugsloven... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1. Indledning... 1.1 Udvalgets kommissorium og sammensætning... 1.2 Afgrænsning af analysen m.v.... 1.3 Resumé... 2. Landbrugets udvikling og rammer... 2.1 Indledning...

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten

Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Direktør Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering Fødevareøkonomisk Institut Afdelingen for jordbrugspolitik Jens Hansen 10.06.03 Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering (baseret på Kommissionens forslag af 22. januar 2003)

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Af Jens Hansen Trykt i Tidsskrift for Landøkonomi 196. årgang, nr.2, juni 2010, s. 241 252 Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har 441000 indbyggere på et areal

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter

Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter Alex Dubgaard & Jens Abildtrup Konferencen: Wilhjelm+7. Naturen og samfundet i det åbne land Arrangeret af: Wilhjelmgruppen under Danmarks Naturfredningsforenings

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I Jens Hartig Danielsen EU-Landbrugsretten Landbrugets retsforhold I Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Kapitel 1. Grundlag og udvikling 13 1. Historien 13 2. Landbrugspolitikkens placering 19 3. Lissabontraktaten

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 266 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 266 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 266 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 14. marts 2007 Sagsnr.:./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre?

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? November 215 Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Hvad lærte vi af

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0208 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0208 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0208 Offentligt EUROPA KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2016 COM(2016) 208 final 2016/0111 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af 01-07-08 Hansen, Jens Publication date:

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Danske Mejeriers Mælkeudvalg

Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2007-08 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 7 Bedriftsstruktur...

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.6.2003 KOM(2003) 359 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Rapport om situationen i det portugisiske landbrug

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0227 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Sagsnr.: Den 26. juni 2007 TAHR/MIST GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Økonomisk analyse 7. december 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Agroindustriens forventninger til

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 18.7.2013 2013/2097(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bevarelse af mælkeproduktion i bjergområder, ugunstigt stillede områder

Læs mere

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Agenda EU s landbrugspolitik efter 2013 Hvad er de

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

DEN DANSKE PELSSEKTOR

DEN DANSKE PELSSEKTOR DEN DANSKE PELSSEKTOR Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Den danske pelssektor er Danmark mest konkurrencedygtige erhverv. Danmark

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere