KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.
|
|
- Pernille Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat, , udbygget og GRÆSK AFTALE MED EUROZONEN: GRÆKENLAND I GÆLDSFÆNGSEL I ÅRTIER? Aftalen vil forværre Grækenlands økonomiske situation og i årtier fastholde landet i et gældsfængsel og under trojkaens administration. Europrojektet fremstår mere og mere som en trussel mod velfærdsstat og demokrati i EU. Indledning Det skal til en start præciseres, at der selvsagt ikke er nogen diskussion om, at skiftende tidligere græske regeringer selv bærer et betydeligt medansvar for Grækenlands økonomiske misere og at grækerne selv bidrage til løsningen fx gennem at rydde op i deres klientilistiske politiske system og i deres ineffektive skattesystem. 2 Ligesom det er indiskutabelt at Grækenland selv har optaget lånene og naturligvis ikke skal fritages for at tilbagebetale gæld, i hvert fald i det omfang det er økonomisk muligt (nærmere herom længere fremme) Det må også anerkendes, at der er elementer i den indgåede aftale mellem eurozonen og Grækenland, som peger i den rigtige retning, fx at skattegrundlaget skal udbygges og at den offentlige administration skal moderniseres (idet der dog må tages forbehold for, hvad eurozonen egentlig lægger i de meget generelt formulerede punkter). 1 ) Analysen udgivet under titlen: Græsk spareaftale : Grækenland forarmet og fornedret. 2 ) Se herom Lund, Henrik Herløv: Grækenland ofret på ideologiens alter. Juni
2 2 MEN: Det må samtidig på den anden side stå fast, at gældsproblemerne ikke blot skyldes grækerne (sydeuropæerne) selv, men også er et resultat af euroen selv, der har forringet Grækenlands og de øvrige sydeuropæiske landes konkurrenceevne overfor Tyskland og Nordeuropa gennem en implicit opskrivning af Sydeuropas valutakurser henholdsvis en nedskrivning af valutakurserne for Tyskland og Nordeuropa. 3 Og det må også stå fast, at selv om Grækenland (og de øvrige sydeuropæiske lande) selv har optaget lånene, så må de europæiske storbanker som har givet lånene også have et medansvar for gældsopbygning ved ikke at have foretaget fornøden vurdering af kreditværdighed og risiko hos låntagerne. 4 Og den aftale, som eurozonen og trojkaen nu den har dikteret den græske regering løser intet, men forværrer tværtimod Grækenlands økonomiske situation. På trods af den nedadgående spiral, som sparepolitikken allerede har sendt den græske økonomi i, er aftalen udtryk for med endnu hårdere sparekrav fra EU toppens side. Samtidig med, at der på ingen måde er fundet en løsning på den græske gælds manglende bæredygtig tværtimod tyder alt på, at aftalen vil forværre Grækenlands gældssituation. Aftalen er da også kun blevet til noget ved, at EU toppen satte den græske regering pistolen for panden: Skriv under eller I bliver smidt ud (angiveligt for 5 år, men er der nogen der tror på den midlertidighed). Med aftalen er Grækenland reelt sat i gældsfængsel og dømt til tiltagende forarmelse de næste mange år. Og som tilfældet ved gældsfængsel er Grækenland er reelt umyndiggjort de næste mange år og det græske demokrati i praksis sat ud af funktion. Aftalen viser, at der med euroen kun er en politik mulig i EU: En monetaristisk sparepolitik. Og kun en politisk udvikling: En stadig stigende magtcentralisering i EU toppen på bekostning af direkte og nationalt demokrati. Aftalen s hovedelementer Aftalen mellem Eurozonen og trojkaen på den ene side og den græske Syriza regering på den anden side kan inddeles i 3 hovedgrupper 5 : 6 3 ) Jf. Herløv Lund, Henrik: Brug for reformer ikke blot af Grækenland, men også af ØMU en. Juli ) Se herom Lund, Henrik Herløv: Grækenland ofret på ideologiens alter. Juni ) Denne inddeling er foretaget af undertegnede ud fra en vurdering af aftalens indhold og svarer ikke til opdelingen i selve aftaleteksten.
3 3 1. Akutte besparelser: Senest 15. juli skal det græske parlament have vedtaget 4 hasteindgreb som love: Moms og skattesystemet skal ændres, således at skatteindtægterne forhøjes: Grækerne kan selv bestemme hvordan, men der har været talt om at forhøje momsen på restauranterne fra 13 til 23 % og hæve selskabskatten fra 26 til 28 % Pensionssystemet skal ændres, så pensionsalderen bliver 67 eller efter 40 års tjeneste Hvis budgetmålene ikke opfyldes, skal der sikres automatiske nedskæringer. 2. Struktur reformer : Grækenland skal seneste oktober 2015 have vedtaget en ambitiøs pensionsreform Grækenland skal gennemføre en ambitiøs reform af handelslivet ifølge OECD anbefalinger Grækenland skal gennemføre reformer på arbejdsmarkedet Den finansielle sektor skal styrkes og senest 22. juli skal det græske parlament have indført EU regler for genopretning og afvikling af banker Endvidere skal det nationale statistiske kontor sikres fuld uafhængighed. Grækenland skal privatisere værdier for 50 mia. euro. Disse skal overføres til en uafhængig fond, der skal stå for privatiseringen. Grækenland skal slanke og afpolitisere den offentlige administration. Forslag hertil skal være parat 20. juli. 3. Øget EU styring: Grækenland skal give EU-kommissionen, ECB og IMF adgang til i Athen at overvåge implementeringen af den aftalte politik. Regeringen skal også konsultere og have grønt lys fra de 3 institutioner for alle relevante lovforslag i passende tid, før de fremsættes Den græske regering skal rulle alle tiltag tilbage, der er besluttet i modstrid med en tidligere aftale fra 20. februar i år med mindre andre tiltag kan udfylde hullet. 6 ) Jf. Politikken : Det skal Grækerne gøre. Jf. Information : Fakta om eurotoppens krav til Grækenland. DR.dk: Reformkrav dette skal Grækenland gennemføre inden onsdag
4 4 Grækenland forarmes yderligere Med aftalen har EU toppen tilsidesat den græske regerings, men også den økonomiske sagkundskabs indvendinger mod sparepolitikken. 7 Tværtimod vil sparepolitikken skulle intensiveres over de kommende år, idet overskuddet på den græske stats primære balance (dvs. før gældsbetalinger) fra 1 procent i 2015 skal stige til 2 procent i Dette er en ganske stor stigning i overskuddet på den offentlige primære saldo, som vil kræve betydelige budgetforbedringer. Den græske regering får ganske vist lov til at forhøje skatteindtægterne og udvide skattegrundlagt efter egen bestemmelse. Det må anerkendes, at det vil være godt, hvis det hermed lykkes den græske regering (som gerne vil det) at begrænse skatteunddragelse og udbygge beskatningen af virksomheder og af de økonomisk velstillede. Derimod er det mindre godt, hvis det blot betyder, at den græske moms på 23 procent blot udstrækkes til flere varer og flere borgere, idet det vil vende den tunge ende nedad og reducere efterspørgslen i økonomien. Men om skatteforhøjelserne alene kan opfylde de anførte meget krævende mål for forbedring af den primære offentlige balance må anses for meget tvivlsomt. Og sker der ikke de nødvendige provenuforbedringer via øgede indtægter, skal der ifølge aftalen gennemføres automatiske nedskæringer i stedet. Dvs. besparelser kan meget hurtigt komme på dagsordenen igen i de kommende år. Og dermed er vi tilbage i sparepolitikkens ødelæggende virkninger på den økonomiske vækst og arbejdsløsheden, hvorved statsunderskud og gæld blot vil vokse. Derimod er der i aftalen ikke nogen videre hjælp at hente til investeringer, udvikling af produktivitet og jobskabelse, som kunne forbedre økonomien og skabe et overskud at betale tilbage af. Hvis Grækenland er i et hul, rækker eurolandene landet en spade og beordrer det til at blive ved med at grave. 9 Brandudsalg af græske aktiver Ganske vist skal der sælges græske statsvirksomheder og græsk statsejendom for 50 mia. euro (ca. 370 mia. kr.). Men man stille et stort spørgsmålstegn ved, om der er nogen realistisk udsigt til at 7 ) Jf Freese, Mads: Gældskolonien Grækenland. Information ) Jf. DR: Sådan er Grækenlands forslag skruet sammen ) Jf. Elliot, Larry: Grækenlands situation bliver endnu farligere. Information
5 5 Grækenland kan rejse dette beløb på denne måde i løbet af de næste 3 år. Indtil nu er det lykkedes at indgå aftaler om salg af græske aktiver for 7,7 mia. kr., men kun 3,4 mia. kr. er blevet udbetalt. 10 Med Grækenlands økonomiske deroute er også værdien af græske aktiver faldet. Og med et så omfattende udbud på kort tid kan det næppe komme til at ske til andet end købers marked dvs. de græske aktiver vil blive solgt til spotpriser. 11 Tilmed vil privatiseringerne ikke give den græske regering mange penge til at investere og få sat gang i økominen, hvad der jo ellers er et skrigende behov for og hvilket vil være forudsætningen for at Grækenland har noget at betale tilbage af. For af salgsprovenuet kan den græske stat selv kun disponere over 25 % af salgsprovenuet, idet 50 % skal gå direkte til kapitalindsprøjtninger til landets trængte banksektor og yderligere 25 % skal gå til afdrag på lån. 12 Den græske regering kan således kun disponere over 25 % af et provenu, som efter alle solemærker at dømme bliver langt mindre end 50 mia. kr. Og samtidig mister den græske stat driftsindtægterne fra de solgte statsvirksomheder. Det må derfor betragtes, som meget tvivlsomt, hvorvidt den græske regering samlet set ud af disse privatiseringer vil kunne hente noget videre provenu til at investere i udvikling af økonomien. Fattiggørende strukturreformer. Alt i alt sendes Grækenland med aftalen videre i den dødsspiral, som sparepolitikken har sendt den græske økonomi i, idet der nu suges endnu mere købekraft og efterspørgsel ud af økonomien, hvilket kun kan dræne økonomien yderligere for vækst. Dette vil i sig selv og dermed vil virke i retning af forværring af arbejdsløshed, statsunderskud og gæld. 13 Hertil kommer, at de krævede strukturreformer også umiddelbart vil virke i retning af større arbejdsløshed, idet fx forhøjelse af pensionsalderen øge udbuddet af arbejdskraft og dermed mængden af arbejdssøgende, men ikke i sig selv vil skabe flere jobs. Dette vil hermed i sig selv også trække i retning af større statsunderskud og gæld. 10 ) Jf. Rodgers, Mette: Græsk aftale er urealistisk. Information ) Jf. oven anførte artikel. 12 ) Jf. Politiken : Det skal grækerne gøre. 13 ) Jf. Sørensen, Chresten: EU projektet bliver sendt ud på en farefuld færd. Kronik Politiken
6 6 Samtidig er der med disse elementer i aftalen udsigt til yderligere fattiggørelse af den græske befolkning, idet der fra eurozonens side er lagt op til, at den videre reform af pensionssystemet skal afskaffe solidaritetstillægget til de fattigste pensionister og udsigt til mere brugerbetaling i sundhedssystemet. 14 Stadig håbløs gældsbyrde Hvad der er endnu værre er, at aftalen umiddelbart ikke stiller nogen reduktion i den græske gæld i udsigt tilgengæld for de hårde krav om ændringer i den løbende økonomi. Først når Grækenland har vedtaget de krævede besparelser og reform krav vil EU indlede forhandlinger om en lånepakke på 85 mia. euro. Men disse nye lån skal imidlertid primært gå tilbagebetaling, afdrag og renter på gamle lån. Det hedder nemlig direkte i aftalen at såkaldte haircuts af gælden ikke kan gennemføres. 15 Dvs. at eurozonen har på forhånden udelukket at barbere af eller nedskrive på gælden. Dette er ellers, hvad der er et skrigende behov for. Ifølge en aktuel analyse fra IMF vil Grækenlands gæld i løbet af den næste 2 år mindst vokse fra nuværende 177 % af BNP til 200 % af BNP. Og om 7 år i 2022 vil Grækenland blot være tilbage ved udgangspunktet med en gæld på 170 % af BNP. 16. Eurogruppen er dog rede til at overveje yderligere tiltag (længere frister og betalingsperioder). 17 Men vil Eurogruppen kun give gældslempelse på denne måde, tvinges man til drastiske tiltag for at det skal have nogen effekt. Ifølge IMF vil det så være brug for en udvidelse af lånenes løbetid med en afdragsfriperiode på 30 år 18 dvs. at Grækenland først begynder at afdrage på gælden i ) Jf. Elliot, Larry: Foran anførte værk. 15 ) Jf. Rodgers, Mette: Grækenland tager første skridt mod finanspolitisk union. Information ) IMF: Greece an update of IMFs preliminary public debt sustainability analysis ) Jf. Nielsen, Jørgen Steen: IMF konfronterer Merkel Grækenland må have gæld eftergivet. Information ) IMF: Greece an update of IMFs preliminary public debt sustainability analysis. s
7 7 Skal der i samme periode stadig løbe rente på gælden for at bevare lånenes værdi for kreditorerne, således som Tyskland har antydet, at man vil kræve 19, vil den græske gæld på dette tidspunkt være vokset til endnu mere astronomiske og ubetalelige højder. Tilmed bygger aftalen ifølge IMF på alt for optimistiske forudsætninger om, at Grækenland kan øge sit overskud på statsbudgettets primære balance til 3.5 % årligt og holde det her i flere årtier, hvilket er noget som stort set ingen lande har formået tidligere. IMF stiller også spørgsmålstegn ved en anden forudsætning for aftalen om, at Grækenland fra at have lavest vækst i EU kan gå til at være EU mester i vækst. 20 Ifølge IMF kan Grækenlands gæld derfor kun blive bæredygtig, hvis der gennemføres langt mere omfattende tiltag til at lette gælden end EU hidtil har været villig til at tage under overvejelse. Som aftalen er formuleret vil Grækenland selv hvis EU bevilger en ny lånepakke umiddelbart stå med andre ord tilbage med en endnu større gældsbyrde og uden nogen jordisk chance for nogensinde at komme ud af gælden. Konsekvensen af aftalen er med andre ord at Grækenland vil blive mere og mere forarmet og fattiggjort af endeløse besparelser uden nogen udsigt til at komme ud af sit nuværende gældsfængsel. Græsk demokrati tilsidesat Hertil kommer, at aftalen også har vidtrækkende politiske konsekvenser. Ifølge aftalens ordlyd skal EU toppens slet og ret godkende al græsk lovgivning af betydning. Grækenland. Ja, EU toppen dikterer som fremgår - ikke bare den græske regering, men også det græske parlament helt ned i detaljer, hvad der skal besluttes. Og styringslysten er stor, hvad interessen for fx græske handlendes åbningstider vidner om. 21 Den internationalt kendte økonom, Poul Krugman, har ligefrem karakteriseret det skete som et kup ) Jf. Thiemann, Per: Valutafond giv grækerne gældslettelse, ellers trækker vi os. Politiken ) Oven anførte værk, s ) Jf. Sørensen, Chresten: EU projektet bliver sendt ud på en farefuld færd. Kronik Politiken ) Jf. Rodgers, Mette: Grækenland tager første skridt mod finanspolitisk union. Information
8 8 Der tales også direkte om, at den nuværende græske Syriza regering ikke kan fortsætte, men muligvis vil blive erstattet af en teknokrat regering, som har EU s tillid, således som det skete i 2011, da daværende PASOK premierminister Papandreou blevet fejet af banet og afløst af den EU - venlige nationalbankdirektør Papademos. 23 Ikke blot den valgte Syriza regering og det græske parlament er således sat under administration. Aftalen med EU har også uden at blinke fejet den græske folkeafstemnings overvældende nej til sparepolitikken til side. EU toppen har således igennem hele forløbet fastholdt sin uforsonlighed overfor Grækenland og de græske myndigheder, ja den endelige aftale er af iagttagere blevet karakteriseret som et hævntogt og en ydmygelse af Grækenland 24 som gengæld for afvisningen af sparepolitikken ved folkeafstemningen. Hele det græske demokrati er hermed af hensyn til euroen blevet tilsidesat, ja fornedret, af EU toppen. Også her sætter det græske eksempel tingene på spidsen, men der er grund til at minde om, at vi i de øvrige Sydeuropæiske lande i kølvandet på gældskrisen også har set vidtrækkende indgreb i og diktater af de nationale regeringers økonomiske politik, ja tilmed også set indsættelse af en EU venlig teknokrat regeringen i en af EU s største økonomier, Italien. Euroen ensbetydende med sparepolitik. Udvikling omkring Grækenland har på mange måder stillet fokus på en række grundlæggende problemer omkring europrojektet og EU s valutaunion. På trods af de negative konsekvenser af sparepolitikken har EU toppen som fremgået valgt at fortsætte og intensivere denne. Der er grund til at minde om, at sparepolitikken overfor Grækenland ikke er et særtilfælde, men at den samme politik mere eller mindre har været ført overfor alle Sydeuropæiske lande, ja faktisk har været den anbefalede økonomiske politik i hele EU, jf. Finanspagten. Og at et gennemgående træk for alle sydeuropæiske lande også har været, at EU primært har ydet lån til at tilbagebetale eksisterende lån (og dermed gøre EU s egne storbanker fri af lån til Grækenland). Mens der ikke er blevet givet EU støtte til investeringer, produktivitetsudvikling og 23 ) Jf. Frese, Mads: Tidligere anførte værk. 24 ) Jf. Rodgers, Mette: Grækenland tager første skridt mod finanspolitisk union. Information
9 9 jobskabelse på trods af, at der i eurozonen og EU er et grundlæggende problem omkring lavere produktivitet og konkurrenceevne i de sydeuropæiske økonomier. 25 At EU således konstant har ført sparepolitik og ikke vækstpolitik kan ikke betragtes som nogen tilfældighed, men ligger i direkte forlængelse af de Konvergenskriterier for medlemskab som lå i Vækst og Stabilitetspagten og senest nu er nedfældet i udvidet omfang i Finanspagten, hvor målene ikke er vækst og beskæftigelse, men handler om balance på de offentlige finanser gennem snævre grænser for statsunderskud og statsgæld. 26 Vi kan nu med Grækenland som det mest ekstreme eksempel se, at euroen og ØMU en og den monetaristiske økonomiske tankegang, som ligger bag ØMU en 27, på grund af disse snævre rammer rettet mod ekspansiv økonomisk politik og finanspolitik langt hen ad vejen vil umuliggøre en vækst -og jobskabende økonomisk politik. En sparepolitik, som ikke bare i Grækenland, men i de øvrige sydeuropæiske lande, konsekvent er blevet forlangt udmøntet igennem forringelser af offentlige ydelser og besparelser på offentlig beskæftigelse. Dvs. på velfærdens bekostning. Vi kan således konstatere, at euroen ikke bare indskrænker det økonomiske politiske mulighedsrum til sparepolitik og udbudsøkonomisk politik, men direkte sigter mod en neoliberalistisk austerity politik dvs. mod indskrænkning af velfærdsstaten. Europrojektet medfører centralisering En sådan reduktion af velstand og velfærd for den brede befolkning kan naturligvis ikke ske uden protester fra store vælgergrupper, hvilket vi jo også har set i en række sydeuropæiske lande, navnlig Grækenland og Spanien. Derfor er det ikke tilfældigt, at vi som konsekvens af euroens karakter af anti - velfærdsstatsligt projekt, også ser en stigende tendens til centralisering af den økonomisk politiske magt i EU toppen, ja endog uden for denne i de helt udemokratiske institutioner, ECB og IMF. Denne centralisering er slet og ret svaret fra EU toppen på det grundlæggende problem, at denne monetaristisk, neoliberalistisk inspirerede økonomiske politik i EU på ingen måde er demokratisk 25 ) For en uddybning heraf se Lund, Henrik Herløv: Behov for dybtgående reformer i såvel euroen som Grækenland ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Finanspagten ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Oven anførte værk og jf. Lund, Henrik Herløv: Europagten
10 10 vedtaget, men primært er forankret i EU institutionernes top og dermed savner demokratisk legitimitet. Centraliseringen af magten i EU toppen skal slet og ret løfte beslutningsmagten for den økonomiske politik væk fra det demokratiske niveau og dermed bringe sparepolitikken udenfor rækkevide af modstanden i de nationale demokratier imod austerity-politikken. Det er af mange iagttagere blevet peget på som et problem, at der i forbindelse med finanspolitikken mangler en demokratisk fastlæggelse heraf i EU regi. Men som det græske eksempel mest ekstremt viser, så er det demokratiske underskud i forbindelse med sparepolitikkens fastlæggelse ikke et problem, men tværtimod løsningen. Med andre ligger der også i hele europrojektet ikke blot en iboende sparepolitik på bekostning af velfærdsstaten, men også en magtcentralisering på bekostning af demokratiet
KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1, revideret og udvidet 03.07.15 og 06.07.15 OFRES GRÆKENLAND PÅ IDEOLOGIENS ALTER?
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke
Læs mereEuroen splitter Europa.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kronik Euroen splitter Europa. Af: Henrik Herløv Lund, økonom
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereNY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING
NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING Kontakt: Seniorrådgiver, Niels Pultz +45 24 26 36 80 npu@thinkeuropa.dk RESUME Grækenland er vendt tilbage i toppen af den europæiske dagsorden, da anden
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereLÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.
Læs mereEU på vej mod finanskrisen 2.0?
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:
Læs mereSamlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012
Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december
Læs mereDANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES
BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer
Læs mereEuroen på selvmordskurs.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 2. udvidede udg. 1 Euroen på selvmordskurs. Euroen trækker
Læs mereFinanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd
En artikel fra KRITISK DEBAT Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2012 Finanspagten i EU skal gennemsætte en konservativ,
Læs mereØkonomiNyt nr. 15-2010
ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereDen økonomiske krise den perfekte storm
Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Euroen er en fejlkonstruktion.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: Euroen er en fejlkonstruktion. Videreførelse af euroen
Læs mereSkrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011
En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:
Læs mereSamlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011
Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen
24.4.2017 A8-0160/1 1 Henvisning 4 a (ny) - der henviser til det usædvanlige i, at Revisionsrettens revisionserklæring er opdelt i to dele, nemlig i a) en revision af regnskabernes rigtighed og b) en revision
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT:
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT: REGERINGENS FINANLOVSFORSLAG FOR 2015 MANGLER SVAR PÅ TIDENS STORE UDFORDRINGER.
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereDanmark er duksen i et gældsplaget Europa
Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereEuropa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016
Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel
Læs mereIKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.
1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget
Læs mereDen økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk
Læs mereSamlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2012
Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3198 - økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mereDen finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar
Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise
Læs mereSF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereForelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union
Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereGældskrisen og Fremtidens EU
Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb
Læs mereVækst i en turbulent verdensøkonomi
--2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen
24.4.2017 A8-0160/11 11 Punkt 16 16. fremhæver, at den finansielle bistand til medlemsstater i vanskeligheder havde form af lån, som blev optaget på kapitalmarkederne, med Unionens budget som garant; mener,
Læs mereForvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)
Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,
Læs mereForårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 3. maj 2013 Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession Efter den recession, der kendetegnede 2012, forventes
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat GREXIT VIL OGSÅ VÆRE FALLIT FOR EU. Total græsk underkastelse eller udtræden af euroen
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereGRÆKENLAND ER LANGTFRA UDE AF GÆLDSKRISEN OG SPAREPOLITIKKEN.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat primo juli 2018 GRÆKENLAND ER LANGTFRA UDE AF GÆLDSKRISEN OG SPAREPOLITIKKEN. RESUME:
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mereEN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS
EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereGRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras Jeg er 43 år og blev premierminister i Grækenland i 2015. Jeg er formand for det venstreorienterede parti Syriza, som fik 36 procent af stemmerne og 149 ud af
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mere9021/19 aan/ht/ipj 1 ECOMP 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2019 (OR. en) 9021/19 ECOFIN 468 UEM 139 SOC 346 EMPL 260 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) 5734/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 5188/17 Vedr.: ECOFIN 50
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram
Læs mereAfmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mere