Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts Ulykker i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 2012. Ulykker i Danmark 1990-2009"

Transkript

1 Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 212 Ulykker i Danmark

2

3 ULYKKER I DANMARK Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 212

4 Ulykker i Danmark Hanne Møller, Mathilde Damm, Bjarne Laursen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 212 Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse det skal herunder fremgå, at rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Omslag: Maria Lyng Forsidefoto: Colourbox Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K ISBN: E-ISBN: Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed tlf eller på under udgivelser, hvor rapporten også kan downloades. 2

5 FORORD Valide data er nødvendige for at kunne overvåge udviklingen i tilskadekomst i Danmark og for en rationel planlægning, implementering og evaluering af ulykkesforebyggende indsatser. Vi har med denne rapport sat os for at belyse og dokumentere udviklingen i tilskadekomst efter fatale og ikke-fatale ulykker i Danmark i en tyve års periode, dvs Formålet med rapporten er at give et samlet billede af udviklingen i forekomsten af ulykker og i ulykkesmønsteret i Danmark med fokus på, hvem der kom til skade (alder og køn), hvor og hvordan ulykken skete (sted og skadesmekanismer), og hvilke umiddelbare konsekvenser skaden havde (læsion og skadet kropsregion). Fra de flere end tusinde henvendelser til Ulykkesregisteret siden 199 ved vi, at viden og data om ulykker efterspørges af mange forskellige interessenter i Danmark. Målgruppen for rapporten er derfor alle, der arbejder med forebyggelse af ulykker, hvad enten der er tale om politiske og administrative beslutningstagere, sundhedsprofessionelle, undervisere, journalister eller andre formidlere. Rapporten beskriver udviklingen i de tre overordnede kategorier: Køretøjsulykker, arbejdsulykker og hjemme-fritidsulykker, og fokuserer derudover på hhv. børn, unge og ældres ulykker. Bagest i rapporten har vi desuden valgt kort at belyse en række temaer, som vi finder væsentlige, eller som vi har valgt at trække frem, fordi de ikke tidligere har været beskrevet. Rapporten markerer samtidig en afslutning på 21 års dataindsamling til Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed. Fra ophørte indberetningen til registeret, da bevillingen til dataindsamlingen er faldet bort. Det er dog stadig muligt at rekvirere udtræk og analyser fra registeret, der rummer data fra 199 til og med 21. Rapporten er udarbejdet af medarbejdere ved Center for Ulykkesforskning: Hanne Møller, tema-koordinator og kommunikationsmedarbejder, Mathilde Damm, studentermedhjælper og Bjarne Laursen, seniorforsker. Tak til kontorfuldmægtig Kirsten Zachariassen for korrekturlæsning og hjælp ved opsætning af rapporten. Tak til videnskabelig assistent Rikke Plauborg for gennemlæsning af rapporten og konstruktive kommentarer til forbedring. København, 23. marts 212 Morten Grønbæk Direktør Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Knud Juel Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 3

6 4

7 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 7 ENGLISH SUMMARY INDLEDNING FORMÅL DATAKILDER METODE (KORT) ULYKKER I EN SUNDHEDSMÆSSIG KONTEKST DØDELIGHED OG TABTE LEVEÅR FØLGEVIRKNINGER AF ULYKKER ULYKKER I OVERBLIK FORHOLDET MELLEM SKADESTUEKONTAKTER, INDLÆGGELSER OG DØDSFALD SOM FØLGE AF ULYKKER ULYKKER OG ALDER I OVERBLIK UDVIKLINGEN I TILSKADEKOMST ULYKKESDØDSFALD INDLÆGGELSE EFTER ULYKKE SKADESTUEKONTAKTER SOM FØLGE AF ULYKKER TRAFIKULYKKER / KØRETØJSULYKKER KØN OG ALDER TRANSPORTFORM FOR TILSKADEKOMNE TILSKADEKOMNE I PERSONBIL CYKELULYKKER FODGÆNGERULYKKER KNALLERTULYKKER ARBEJDSULYKKER UDVIKLINGEN I ARBEJDSULYKKER BRANCHER OG KØN HJEMME-FRITIDSULYKKER DØDSULYKKER OPGJORT PÅ KØN OG ALDER SKADESTUEKONTAKTER OPGJORT PÅ ALDER, KØN OG STED FOR ULYKKEN SKADESTUEKONTAKTER OPGJORT PÅ SKADESMEKANISME ULYKKER I BOLIGOMRÅDET (SKADESTUEKONTAKTER) ULYKKER VED IDRÆT (SKADESTUEKONTAKTER) BØRNS ULYKKER (-14 ÅR) ULYKKESDØDSFALD BLANDT BØRN SKADESTUEKONTAKTER PGA. ULYKKER BLANDT BØRN UNGES ULYKKER (15-24 ÅR) UDVIKLING I UNGES ULYKKESDØDSFALD UDVIKLING I UNGES SKADESTUEKONTAKTER EFTER ULYKKER UNGES HJEMME-FRITIDSULYKKER

8 9.4 UNGES KØRETØJSULYKKER UNGES ARBEJDSULYKKER ÆLDRES ULYKKER (65+ÅR) UDVIKLINGEN I ÆLDRES ULYKKER ÆLDRES HJEMME-FRITIDSULYKKER ÆLDRES HOFTENÆRE FRAKTURER ÆLDRES KØRETØJSULYKKER DANMARK SAMMENLIGNET MED EUROPA TEMAER RULLESKØJTER, SKATEBOARD OG TRAMPOLIN ULYKKER MED DYR ALKOHOLRELATEREDE ULYKKER FORGIFTNINGSULYKKER (HJEMME-FRITIDSULYKKER) FREMMEDLEGEMER GENNEM MUND METODE DATAKILDER DISKUSSION AF DATAGRUNDLAG REFERENCER

9 Sammenfatning SAMMENFATNING Ulykker er uventede, pludselige begivenheder, der for de involverede personer kan ændre deres liv, fra det ene øjeblik til det andet. De fleste af os kommer ud for flere ulykker i løbet af vores liv, hvoraf de fleste blot fører til forbigående småskader, så som hudafskrabninger, knubs, småflænger mm. Disse mindre alvorlige og langt fra livstruende ulykker kan dog godt påvirke os psykisk, ligeså meget som mere alvorlige ulykker. På samfundsniveau er ulykker blandt de tre vigtigste sygdoms/skadesgrupper (sammen med kræft og hjertekarsygdomme), målt i forhold til tabte leveår (op til 65 år). Nationale forskningsresultater viser desuden at godt 7% af voksne danskere lever med langvarige følgevirkninger af skader efter en ulykke. På denne baggrund kan der argumenteres for, at forebyggelse af ulykker burde have lige så høj prioritet som forebyggelse af kræft og hjerte-karsygdomme. I Danmark kom personer årligt på skadestuen pga. ulykke i perioden % pga. en trafikulykke, 13% pga. en arbejdsulykke og resten, 77%, pga. en ulykke i hjemmet eller under fritidsaktiviteter. Udviklingen i ulykker, der fører til skadestuekontakt, har i perioden været nogenlunde konstant for køretøjsulykker og hjemmefritidsulykker og let faldende for arbejdsulykker. Godt 11% af de tilskadekomne blev indlagt til yderligere behandling eller observation. Antallet af dødsulykker har glædeligt været faldende i perioden ikke mindst for børn og unge. Blandt børn under 15 år er det særligt trafikulykker og drukneulykker, der er blevet færre af. For aldersgruppen er det særligt dødsfald i trafikulykker, der er faldet. Blandt ældre danskere på 65 år eller derover er udviklingen i dødsulykker ikke entydig. Der er sket et jævnt fald i antallet af trafikrelaterede dødsfald blandt de ældre i perioden, og det ser ud til, at der også er en nedadgående trend for hjemme-fritidsulykkerne. En ændring i kodningen af dødsårsag ved faldulykker midt i perioden har dog bevirket, at det er vanskeligere at vurdere den reelle udvikling over hele perioden. Trafikulykker Som de fleste ved, er antallet af dødsfald i trafikulykker faldet markant i perioden, Dette gælder særligt for trafikanter i personbiler, blandt cyklister og for fodgængere, der bliver påkørt i trafikken. For knallertkøreres vedkommende har udviklingen i perioden ikke været entydig, mens der blandt motorcyklister har været en stigning i antallet af dødsfald i den sidste halvdel af perioden. Den mest iøjnefaldende udvikling i perioden er, at der er sket en fordobling i antallet af tilskadekomne i personbiler (der førte til skadestuekontakt), mens antallet af tilskadekomne i cykelulykker samtidig er faldet med næsten en tredjedel. Denne udvikling kan ikke direkte genfindes i udviklingen i danskernes transportvaner, hvor antallet af personkilometer i bil blot steg med 9% i perioden, mens faldet i antal kørte km på cykel udgjorde 14 % i perioden. Arbejdsulykker Antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang har været faldende i perioden, særligt for mænds vedkommende. Blandt kvinder har antallet af dødsulykker ligget konstant lavt i hele perioden. For anmeldte arbejdsulykker var der et fald at spore i første halvdel af perioden, men fra 23 til 28 var der atter en jævn stigning i antallet af rapporterede ulykker. Antallet af anmeldte arbejdsulykker faldt markant i 29, bl.a. som følge af det fald i aktivitetsniveau og i beskæftigelsen, som finanskrisen førte med sig. Et noget andet mønster tegnede sig for skadestuebehandlede personer i arbejdsulykker, her sås et jævnt fald over perioden for mændenes arbejdsulykker, mens antallet af arbejdsulykker blandt kvinder lå konstant igennem hele perioden (undtagen for 29 hvor der skete et markant fald for både kvinder og mænd som følge af finanskrisens indflydelse på beskæftigelsen). 7

10 Sammenfatning Hjemme-fritidsulykker Hjemme-fritidsulykker er en betegnelse for de ulykker, som hverken er trafikulykker eller arbejdsulykker. Det kan være ulykker i hjemmet, i forbindelse med sport, under uddannelse, i naturen eller andre steder. Disse ulykker udgør langt den største andel af alle ulykker: 76% af alle dødsulykker, 82% af alle indlæggelser og 77% af alle skadestuekontakter. Der burde derfor være samme opmærksomhed på forebyggelsen af disse ulykker, som der traditionelt og med succes har været det over for at skabe sikre arbejdspladser/god sikkerhedskultur og en høj trafiksikkerhed på vejene. Antallet af skadestuekontakter som følge af hjemme-fritidsulykker har i perioden været let faldende blandt mænd og konstant blandt kvinder i Danmark. Forskellen på antallet af mænds og kvinders ulykker er dermed skrumpet ind, men mændene fører stadig med 53% af skadestuekontakterne. Antallet af ulykker blandt børn under 15 år var stigende indtil 22, hvorefter de har ligget nogenlunde stabilt på samme antal årligt. Udviklingen har dog varieret for forskellige aldersgrupper, men når antallet af skader sættes i relation til antallet af børn i de forskellige aldersgrupper er skaderaterne stort set konstante over perioden. Blandt de ældre på 65 år eller derover var antallet af hjemme-fritidsulykker stigende indtil 24 (skadestuekontakter), primært blandt de ældste på 85 år eller derover. Denne stigning skyldtes bl.a. at ældrebefolkningen på 85 år eller derover tilsvarende har været stigende i perioden. Denne ældste gruppe har langt den største risiko for at komme ud for ulykker. Glædeligt er det, at antallet af hoftenære frakturer er faldet jævnt over hele perioden Forklaringen er formentlig, at de forebyggende indsatser mod hoftenære frakturer (hoftebeskyttere, fysisk træning, behandling af knogleskørhed mv.) har virket, ligesom en generelt sundere og mere modstandsdygtig ældrebefolkning også udmønter sig i en positiv effekt, således at der ikke opstår så mange frakturer ved faldhændelser. Sammenlignet med 25 europæiske lande lå Danmark i 28 på en 1. plads mht. dødsfald pga. ulykker (1. færreste antal dødsfald pr. 1. indbyggere). Holland, Tyskland, Schweiz, Storbritannien, Portugal, Island og Østrig havde således færre dødsulykker pr. indbygger end i Danmark. Med hensyn til de specifikke typer af ulykker lå Danmark på en sjetteplads hvad angår trafikdræbte, en 15. plads hvad angår død som følge af brand og forgiftninger og nummer otte hvad angår fatale drukneulykker. 8

11 English summary ENGLISH SUMMARY Unintentional injuries or accidents are unexpected sudden events, which for the individuals involved can change their lives from one moment to another. Most of us experience several injuries in the course of our lives, most of which are minor such as abrasions, bruises etc. These less severe injuries, however, may affect us mentally as much as the more serious injuries. At the national level, unintentional injuries are among the three most important disease groups together with cardiovascular diseases and cancer, measured in terms of potential life years lost (up to 65 years). Further, about 7% of Danish adults report longterm consequences of injuries after an accident. Based on this, it can be argued that the prevention of accidents should be given as much priority as the prevention of cancer and cardiovascular disease. Figure The injury pyramid. Mortality, hospital admissions and emergency department contacts in Denmark 29 Sources: Mortality: The Danish Cause of Death Register, National Board of Health. Hospital admissions: The National Patient Register, National Board of Health. Emergency department contacts: The Danish Injury Register, National Institute of Public Health, Denmark, University of Southern Denmark. In Denmark, 6,-7, people were treated annually in emergency departments because of an unintentional injury during the period Ten percent of these were caused by road traffic accidents, 13% were caused by occupational accidents and the remaining, 77%, were caused by accidents at home or were due to leisure activities. The number of injuries that lead to emergency department contact was fairly constant during this period for traffic injuries and home and leisure injuries and slightly decreasing for workplace injuries. About 7% of those injured were hospitalized. The number of fatal accidents has been declining during the period , in particular for children and young adults. Among children under 15 years of age, especially deaths due to traffic injuries and drowning have been decreasing. For the age group in particular, deaths in road traffic accidents have dropped. Among older Danes over 65 years of age, no clear trend can be found. However, there has been a steady decline in the number of trafficrelated deaths among the elderly. A change in the coding of cause of death by falls in the middle of the period, however, makes it difficult to assess the real trend in deaths due to home and leisure injuries (figure 4.1.1) 9

12 English summary Figure Fatal unintentional injuries , by type. Number Number Home and leisure injuries Traffic injuries Occupational injuries Sources: Cause of Death Register, National Board of Health. Register of Occupational Injuries, The Danish Work Environment. Police registration of traffic injuries. Road traffic injuries The number of deaths in traffic accidents dropped significantly in the period, especially for drivers of passenger cars, cyclists, and pedestrians. For moped riders no clear trend has been found, while among motorcyclists there has been an increase in deaths in the latter half of the period. Regarding hospital-treated road-traffic injuries, the most noticeable development in the period is that there has been a doubling of the number of passenger car injuries, while the number of injured cyclists has been halved in the period. These changes are larger than the changes in the transport habits of the Danes, with increasing car use, and a decrease in bicycle transportation (figure 5.2.2) Figure Emergency department contacts due to traffic injuries , by means of transport. Number Number 45 Pedestrian Bicycle Motorcycle, scooter Moped Car Other Source: The Danish Injury Register, National Institute of Public Health, Denmark, University of Southern Denmark 1

13 English summary Occupational injuries The number of fatal occupational injuries has been declining during the period , in particular for men. Among women, the number of fatalities remained consistently low throughout the period. For non-fatal injuries reported to the Danish Working Environment Authority, there was a decrease during the first part of the period, and from 23 to 28 there was an increase. The number of occupational injuries was significantly reduced in 29, probably due to a decrease in employment due to the financial crisis. A somewhat different pattern was found for hospital-treated occupational injuries; here a steady decline during the period was found for men, particularly among year-olds, while the number of occupational injuries among women remained constant throughout the period, except for 29 where a significant decrease for both women and men was found, as mentioned above (figure 6.1.3). Figur Emergency department contacts due to occupational injuries , by sex. Number Number Men Women Source: The Danish Injury Register, National Institute of Public Health, Denmark, University of Southern Denmark Home and leisure injuries Home and leisure injuries are those injuries that are neither traffic nor occupational injuries. They may occur in the home, during sports, during education or in the countryside or elsewhere. These injuries are by far the largest proportion of all injuries: 76% of all fatalities, 82% of all admissions and 77% of all emergency department contacts. The same priority should, therefore, be given to the prevention of these injuries, as has traditionally and successfully been given to the creation of safe workplaces and high safety on the roads. The number of hospital-treated home and leisure injuries has decreased for men during the period , while remaining fairly constant for women (figure 7.1.2) This has resulted in a decreased injury share for men to about 53%. The number of injuries among children has been increasing until 22, and since then remained fairly constant. Compared to the population in the different age groups, the number has remained nearly constant throughout the period. Among those older than 65 years, the number of hospital-treated home and leisure injuries has increased until 24, primarily among the oldest group above 85 years of age. This increase was partly due to the increase in the population of elderly. Those above 85 years has by far the largest injury risk. Happily, the number of hip fractures has decreased during the period The explanation is probably preventive measures against hip fractures (hip protectors, physical training, treatment of osteoporosis, etc.). Further, a generally healthier and more resilient elderly population may also be part of the explanation for the decline in hip fractures. 11

14 English summary Figure Emergency department contacts due to home and leisure injuries , by sex. Number Number Men Women Source: The Danish Injury Register, National Institute of Public Health, Denmark, University of Southern Denmark International comparison Compared to other European countries, Denmark ranks number 1 for number of fatal injuries, with the Netherlands, Germany, Spain, Switzerland, Great Britain, Portugal, Sweden, Iceland and Austria having fewer fatal injuries. For the specific types of injuries, Denmark ranges from 6 for traffic injuries to 15 for fire and poisonings, while ranking number 8 for drownings, despite the considerable body of water surrounding Denmark. 12

15 English summary Foto: Colourbox. 13

16 English summary 14

17 Kapitel 1 Indledning 1. INDLEDNING 1.1 FORMÅL Formålet med rapporten er at give et samlet billede af udviklingen i ulykkesmønsteret i Danmark, med fokus på, hvem der kom til skade (alder og køn), hvor og hvordan ulykken skete (sted og skadesmekanismer), og hvilke umiddelbare konsekvenser skaden havde (læsion og skadet kropsregion). 1.2 DATAKILDER I rapporten er benyttet flere forskellige datakilder, afhængig af hvilken kilde, der er bedst til at belyse den aktuelle problemstilling. Hovedfokus er på skadestuekontakter som følge af ulykker, og her er Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed benyttet som primær kilde, og udgivelsen af denne rapport er også sket på baggrund af afslutningen af Ulykkesregisteret efter registrering af mere end 2 års data. I enkelte tilfælde har det været mere hensigtsmæssigt at bruge data fra Landspatientregisteret, som i modsætning til Ulykkesregisteret er landsdækkende, men har en lavere detaljeringsgrad og datakvalitet, og kun omfatter skadestuekontakter siden Forekomsten af dødsulykker er primært baseret på Dødsårsagsregisteret, suppleret med de sektorspecifikke data for trafikulykker og arbejdsulykker fra Vejdirektoratet og Arbejdstilsynet. I visse tilfælde giver datakilderne forskellige resultater, dette er diskuteret i metodeafsnittet (kapitel 14). Tilskadekomne i trafikuheld registreres af politiet, og antallet offentliggøres af Vejdirektoratet, hyppigst kategoriseret som døde, alvorligt og lettere tilskadekomne. Arbejdsulykker registreres bl.a. af Arbejdstilsynet i et register over anmeldte arbejdsskader. I sundhedsvæsenet registreres endvidere alle tilskadekomne, der har søgt behandling på skadestue eller er blevet indlagt. I Ulykkesregisteret ved SIF (1) og Ulykkes Analyse Gruppens ulykkesdatabase er der indsamlet særligt detaljerede oplysninger om de tilskadekomne og ulykkesbegivenheden på en række skadestuer. Derudover registreres dødsfald pga. ulykker i Dødsårsagsregisteret, som drives af Sundhedsstyrelsen. Viden om hjemmefritidsulykker findes alene i sundhedssektorens registre. Definition af en ulykke Vi definerer en ulykke som en ufrivillig hændelse karakteriseret ved en hurtigt virkende kraft eller påvirkning, som kan ytre sig i form af skade på kroppen. Til gengæld er senfølger og skader som følge af langvarig eller gentaget belastning ikke inkluderet. Nedenfor er forklaringer på hyppigt anvendte begreber i rapporten: Køretøjsulykker: Ulykker, der involverer mindst ét køretøj. Hertil henregnes også eneuheld på cykel og fald i bus ved opbremsning. Disse ulykker er for skadestuekontakterne medtaget uanset hvor de sker, f.eks. også i skolegård, skov mv. Derved bliver antallet af køretøjsulykker lidt højere (ca. 7%), end hvis de opgøres efter Vejdirektoratets og Politiets definition af trafikulykker, der omfatter ulykker, der sker i et offentligt tilgængeligt trafikområde. Arbejdsulykker: Ulykker, der sker ved lønnet arbejde, dvs. ikke ved gør-det-selv arbejde eller frivilligt ulønnet arbejde. I skadestuekontakterne er de relativt få arbejdsulykker, der samtidig er køretøjsulykker, kun talt med som køretøjsulykker. For anmeldelsespligtige arbejdsskader gælder endvidere, at de har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere udover tilskadekomstdagen. Hjemme-fritidsulykker: Ulykker, der hverken er køretøjsulykker eller arbejdsulykker. En del af disse ulykker sker i forbindelse med idræt. 15

18 Kapitel 1 Indledning Idrætsulykker: Ulykker i forbindelse med udøvelse af en idrætsgren, uanset om det sker i en klub eller i andre sammenhænge. Idrætsgrenene omfatter bl.a. også rulleskøjteløb, skateboard og skøjteløb. Ulykker ved cykelsport er kun medtaget, når de sker ved cykelløb. Idrætsulykkerne er en delmængde af hjemme-fritidsulykkerne. I rapporten benyttes endvidere følgende oplysninger til at beskrive omstændighederne ved skadens opståen: Skadesmekanisme: Beskriver hvordan skader er opstået, fx ved fald, klemning, snit eller kuldepåvirkning. Læsionstype: Den skade, som påvirkningen har forårsaget på kroppen, for eksempel hudafskrabning, sår, forgiftning eller forstuvning. Skadessted: Beskriver hvor ulykken fandt sted (boligområde, transportområde, institution, skole osv.). Boligområde omfatter boligen og områder omkring denne: Have, indgang, legeplads mv. Transportform for tilskadekomne/transportmiddel: Beskriver den tilskadekomnes transportform (skadestuedata)/transportmiddel (Politiets indberetninger), fx at køre på cykel, i personbil, knallert eller at være fodgænger i en trafikulykke. 1.3 METODE (KORT) Ulykkesregisteret omfatter skadestueregistreringer på sygehusene i Glostrup, Herlev (kun til og med 26), Frederikssund, Esbjerg og Randers, og er dermed ikke landsdækkende. Det har derfor været nødvendigt at omregne tallene herfra til tal for hele Danmark. Denne omregning er baseret på størrelsen af befolkningen i sygehusenes nærområder, sammenlignet med befolkningen i hele landet. I praksis betyder dette, at Ulykkesregisterets data er ganget med en faktor fra 7-1, afhængig af året for ulykken. Generelt er der to typer af figurer i rapporten: En type, der beskriver udviklingen i perioden , og en der beskriver den aktuelle situation. Sidstnævnte figurer er baseret på et gennemsnit af årene for at udjævne variationer fra år til år, f.eks. på grund af en isvinter. For dødsulykkerne er der benyttet et gennemsnit over perioden 25-29, primært fordi visse typer af dødsulykker er så sjældent forekommende, at der er store udsving fra år til år. 16

19 Kapitel 2 Ulykker i en sundhedsmæssig kontekst 2. ULYKKER I EN SUNDHEDSMÆSSIG KONTEKST Ulykker er et af de alvorligste sundhedsproblemer i Danmark. En væsentlig grund til dette er, at mange dør i en ung alder som følge af ulykker, og derved mistes mange leveår. En anden grund er, at mange lever med følgevirkninger af ulykker nogle af disse er livsvarige handicap. 2.1 DØDELIGHED OG TABTE LEVEÅR Ulykker var i 29 den hyppigste dødsårsag blandt børn, unge og voksne op til 35 år (figur 2.1.1), og var i denne aldersgruppe årsag til en fjerdedel af alle dødsfald. Også blandt ældre sker der mange dødsulykker, og det samlede antal lå i 29 på omkring 8 blandt personer over 65 år. Tabel viser antallet af tabte leveår før 65 års alderen som følge af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Grænsen ved de 65 år er valgt så de tabte leveår bedst modsvarer de produktive leveår. Tabellen viser, at selv om ulykker langt fra er den hyppigste dødsårsag, er det den næst hyppigste årsag til tabte leveår før 65 års alderen. De mange tabte leveår i den produktive alder er derfor en alvorlig samfundsøkonomisk belastning. Figur Hyppigheden af de forskellige dødsårsager 29 i alderen op til 5 år Antal 35 3 Kræft Kredsløbssygdomme Psykiske sygdomme Selvmord Ulykker Fordøjelsessygdomme Åndedrætssygdomme < Alder Kilde: Dødsårsagsregisteret 29 17

20 Kapitel 2 Ulykker i en sundhedsmæssig kontekst Tabel Dødsfald og beregnede tabte leveår indtil 65 års alderen. Beregnet for de vigtigste diagnosegrupper baseret på Dødsårsagsregisteret, 29 Dødsårsag Døde 29, antal Tabte leveår indtil 65 år* Kræftsygdomme Ulykker Kredsløbssygdomme Fordøjelsessygdomme Psykiske sygdomme Åndedrætssygdomme Slagtilfælde *) Tabte leveår er beregnet som 65 minus alder ved død. F.eks. giver død ved 44 års alderen 21 tabte leveår 2.2 FØLGEVIRKNINGER AF ULYKKER Omkring 6. personer behandles årligt på skadestuer i Danmark som følge af ulykker. Langt de fleste kommer sig og får ikke mén. En lille gruppe tilskadekomne får længerevarende mén, nogle for resten af livet. Især skader på hjernen, rygsøjlen og nakken kan medføre langvarige følger i form af aktivitetsbegrænsning eller smerter. I Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 25 angav godt 7% af de interviewede voksne danskere, at de havde langvarige følgevirkninger af skader efter en ulykke. Dette blev kun overgået af muskel/skeletsygdomme (15%) og lå på niveau med hjertekar-sygdomme (også godt 7%). For godt 2% af de interviewede var følgevirkningerne efter en ulykke så alvorlige, at de var meget begrænsede i deres daglige gøremål. Dette blev kun overgået af muskel/ skeletsygdomme, hvor andelen med alvorlige begrænsninger var godt 5% (2,3). Det må derfor konkluderes, at ulykker er blandt de vigtigste tre sygdomsgrupper i forhold til tabte leveår og aktivitetsbegrænsning i det daglige. En forebyggende indsats overfor ulykker har tillige den fordel, at der hurtigt opnås en effekt. Forebyggelse af ulykker bør derfor have lige så høj prioritet som forebyggelse af kræft og hjerte/kar sygdomme. 18

21 Kapitel 2 Ulykker i en sundhedsmæssig kontekst Foto: Colourbox. 19

22 Kapitel 2 Ulykker i en sundhedsmæssig kontekst 2

23 Kapitel 3 Ulykker i overblik 3. ULYKKER I OVERBLIK 3.1 FORHOLDET MELLEM SKADESTUEKONTAKTER, INDLÆGGELSER OG DØDSFALD SOM FØLGE AF ULYKKER Ulykkesstatistik er et vigtigt redskab til planlægning og prioritering af de forebyggende indsatser over for ulykker. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor dækkende registreringen af tilskadekomne og ulykkesbegivenheder er i de registre, der rummer oplysninger om ulykker. I denne rapport benyttes data fra såvel Arbejdstilsynet, Vejsektoren og sygehusvæsenet, for at opnå så dækkende et billede af udviklingen i ulykker i perioden som muligt. I figur illustreres mængdeforholdet mellem skadestuekontakter, indlæggelser og dødsfald som følge af ulykker. Ulykkesforebyggelse, der alene baserer sig på oplysninger om dødsfald eller indlæggelser er ofte utilstrækkelig. Ulykkespyramiden illustrerer hvorfor. Hvis ulykkesforebyggelsen alene baserede sig på oplysninger fra dødsårsagerne ville den kun tage hensyn til toppen af isbjerget, dertil kommer at årsagerne til ulykkesdødsfaldene ofte er meget anderledes end årsagerne til de ikke-fatale ulykker. Figur Ulykkespyramiden. Andelen af hhv. dødsfald, indlæggelser og skadestuekontakter som følge af ulykker, 29 Kilder: Dødsulykker: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsstyrelsen. Indlæggelser (kontaktårsag 2): Landspatientregisteret, Sundhedsstyrelsen. Skadestuekontakter: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Vi har valgt at benytte de mest opdaterede data for hhv. skadestuekontakter, indlagte og dødsfald som følge af ulykker. Data fra Landspatientregisteret vedr. indlæggelser som følge af skader har, siden indførslen af nye principper, krav og klassifikationer til brug ved registrering af skadekontakter. været noget svingende mht. korrekt kodning af kontaktårsag. Tre ud af fire ulykker sker i hjemmet eller under fritidsaktiviteter. Hjemme-fritidsulykker udgør dermed langt den største belastning for samfundet såvel som for befolkningen. Hjemme-fritidsulykkerne udgør stort set samme store andel (76-82%), hvad enten de opgøres i antal skadestuekontakter, indlæggelser eller dødsfald (figur 3.1.2). Blandt de døde udgør de ældre langt den største andel (figur 3.2.1), mens de tilskadekomne blandt skadestuekontakter og indlæggelser i højere grad er fordelt ud over alle aldersgrupper. Andelen af tilskadekomne i trafikulykker er størst blandt ulykkesdødsfaldene (21%), og mindst blandt skadestuekontakterne (1%). For tilskadekomne i arbejdsulykkerne forholder det sig omvendt, her er andelen størst blandt skadestuekontakterne (13%) og mindst blandt ulykkesdødsfaldene (3%) (figur 3.1.2). 21

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Ulykkesprofil. for Ballerup Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso. Udarbejdet af

Ulykkesprofil. for Ballerup Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso. Udarbejdet af Ulykkesprofil for Ballerup Kommune Udarbejdet af Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso Statens Institut for Folkesundhed Oktober 26 Konklusionerne i denne rapport bygger på vedlagte analyser

Læs mere

Ulykkesprofil. for Gladsaxe Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Manja Holm Laursen. Udarbejdet af

Ulykkesprofil. for Gladsaxe Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Manja Holm Laursen. Udarbejdet af Ulykkesprofil for Gladsaxe Kommune Udarbejdet af Bjarne Laursen, Hanne Møller Manja Holm Laursen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Juni 28 Ulykkesprofil for Gladsaxe Kommune Bjarne

Læs mere

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Bjarne Laursen Hanne Møller Anne Mette Tranberg Kejs Birthe Frimodt-Møller Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter

Læs mere

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Ulykkesprofil Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Statens Institut for Folkesundhed Marts 27 Ulykkesprofil for Viborg Kommune Astrid Gisèle Veloso, Bjarne Laursen og Hanne Møller.

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Kapitel 4. Baggrundstabeller

Kapitel 4. Baggrundstabeller 69 Kapitel 4. Baggrundstabeller Tabel 4.1 Tilskadekomne efter ikke-ulykker fordelt efter skadested Distribution of injured from non-accidents according to place where the injury was sustained. Tabel 4.2

Læs mere

Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2.

Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2. 72 Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Odense Universitetshospital efter færdselsulykke i perioden 1978 til 23. 4 23 35 3 25 2 22 21 2 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Tabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004

Tabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004 101 Tabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Antal tilskadekomne 3230 3054 3238 3306 3447 3585 3546 3754 3512 3538 Number of injured Politiets

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Ærø Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 2012. Ulykker i Danmark 1990-2009

Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 2012. Ulykker i Danmark 1990-2009 Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 212 Ulykker i Danmark 199-29 ULYKKER I DANMARK 199-29 Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 212 Ulykker i Danmark 199-29 Hanne Møller, Mathilde

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Mere trafik færre ulykker

Mere trafik færre ulykker SIF smøde 26 Ulykkesforebyggelse i Danmark Seniorforskere ths@dtf.dk og iob@dtf.dk Antal 25 2 15 1 Selemonteringspligt 69 Oliekrise, generelle hastighedsgrænser, bilfrie søndage 73 Antal trafikulykker

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 1 Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Tilskadekomne ved trafikulykker i 2005 Der blev i 2005 behandlet 4.805 tilskadekomne personer

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Svendborg Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Nyborg Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn -7 år for Odense Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse

Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse 44 Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse Overlæge lic.med. Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afd. O, OUH I årene 1999-2003 var der i alt 267.596 førstegangshenvendelser efter tilskadekomst

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse Definition af ulykke: En ufrivillig hændelse, forårsaget af en hurtigt virkende kraft, som har medført skade på krop eller psyke. Der er ifølge Arbejdstilsynets definition tale om en arbejdsulykke, når

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Faaborg-Midtfyn Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2016

Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 BRUG AF CYKEL- HJELM I BYTRAFIK Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Af

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2001 Road traffic accidents Færdselsuheld 2001 Udgivet af Danmarks Statistik Nov. 2002 69. årgang Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN 87-501-1259-7 ISSN 0070-3516 Pris:

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Status på fysiske skader som følge af fyrværkeri 1995-2005

Status på fysiske skader som følge af fyrværkeri 1995-2005 9. maj 6 Morten Wiberg Consult Status på fysiske skader som følge af fyrværkeri 1995-5 Indledning Siden 1989 har en kreds af nationale og regionale interessenter og aktører i samarbejde med en række NGO

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Skadestuernes virksomhed 1998

Skadestuernes virksomhed 1998 Skadestuernes virksomhed 1998 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Skadestuestatistik 1998 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Volker Nitz Dækbranchen Danmark

Volker Nitz Dækbranchen Danmark Volker Nitz Dækbranchen Danmark En verden i forandring eller??? Den halve sandhed Opsummering af året 2015 Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag KONFERENCEN FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE VEJLE 1.11.2013 Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR ULYKKESREGISTERET 2001

ÅRSRAPPORT FOR ULYKKESREGISTERET 2001 ÅRSRAPPORT FOR ULYKKESREGISTERET 2001 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Bjarne Laursen Hanne Møller Anne Mette Tranberg Johansen Birthe Frimodt-Møller 2 Årsrapport for Ulykkesregisteret

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere