Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts Ulykker i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 2012. Ulykker i Danmark 1990-2009"

Transkript

1 Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 212 Ulykker i Danmark

2

3 ULYKKER I DANMARK Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 212

4 Ulykker i Danmark Hanne Møller, Mathilde Damm, Bjarne Laursen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 212 Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse det skal herunder fremgå, at rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Omslag: Maria Lyng Forsidefoto: Colourbox Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K ISBN: E-ISBN: Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed tlf eller på under udgivelser, hvor rapporten også kan downloades. 2

5 FORORD Valide data er nødvendige for at kunne overvåge udviklingen i tilskadekomst i Danmark og for en rationel planlægning, implementering og evaluering af ulykkesforebyggende indsatser. Vi har med denne rapport sat os for at belyse og dokumentere udviklingen i tilskadekomst efter fatale og ikke-fatale ulykker i Danmark i en tyve års periode, dvs Formålet med rapporten er at give et samlet billede af udviklingen i forekomsten af ulykker og i ulykkesmønsteret i Danmark med fokus på, hvem der kom til skade (alder og køn), hvor og hvordan ulykken skete (sted og skadesmekanismer), og hvilke umiddelbare konsekvenser skaden havde (læsion og skadet kropsregion). Fra de flere end tusinde henvendelser til Ulykkesregisteret siden 199 ved vi, at viden og data om ulykker efterspørges af mange forskellige interessenter i Danmark. Målgruppen for rapporten er derfor alle, der arbejder med forebyggelse af ulykker, hvad enten der er tale om politiske og administrative beslutningstagere, sundhedsprofessionelle, undervisere, journalister eller andre formidlere. Rapporten beskriver udviklingen i de tre overordnede kategorier: Køretøjsulykker, arbejdsulykker og hjemme-fritidsulykker, og fokuserer derudover på hhv. børn, unge og ældres ulykker. Bagest i rapporten har vi desuden valgt kort at belyse en række temaer, som vi finder væsentlige, eller som vi har valgt at trække frem, fordi de ikke tidligere har været beskrevet. Rapporten markerer samtidig en afslutning på 21 års dataindsamling til Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed. Fra ophørte indberetningen til registeret, da bevillingen til dataindsamlingen er faldet bort. Det er dog stadig muligt at rekvirere udtræk og analyser fra registeret, der rummer data fra 199 til og med 21. Rapporten er udarbejdet af medarbejdere ved Center for Ulykkesforskning: Hanne Møller, tema-koordinator og kommunikationsmedarbejder, Mathilde Damm, studentermedhjælper og Bjarne Laursen, seniorforsker. Tak til kontorfuldmægtig Kirsten Zachariassen for korrekturlæsning og hjælp ved opsætning af rapporten. Tak til videnskabelig assistent Rikke Plauborg for gennemlæsning af rapporten og konstruktive kommentarer til forbedring. København, 23. marts 212 Morten Grønbæk Direktør Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Knud Juel Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 3

6 4

7 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 7 ENGLISH SUMMARY INDLEDNING FORMÅL DATAKILDER METODE (KORT) ULYKKER I EN SUNDHEDSMÆSSIG KONTEKST DØDELIGHED OG TABTE LEVEÅR FØLGEVIRKNINGER AF ULYKKER ULYKKER I OVERBLIK FORHOLDET MELLEM SKADESTUEKONTAKTER, INDLÆGGELSER OG DØDSFALD SOM FØLGE AF ULYKKER ULYKKER OG ALDER I OVERBLIK UDVIKLINGEN I TILSKADEKOMST ULYKKESDØDSFALD INDLÆGGELSE EFTER ULYKKE SKADESTUEKONTAKTER SOM FØLGE AF ULYKKER TRAFIKULYKKER / KØRETØJSULYKKER KØN OG ALDER TRANSPORTFORM FOR TILSKADEKOMNE TILSKADEKOMNE I PERSONBIL CYKELULYKKER FODGÆNGERULYKKER KNALLERTULYKKER ARBEJDSULYKKER UDVIKLINGEN I ARBEJDSULYKKER BRANCHER OG KØN HJEMME-FRITIDSULYKKER DØDSULYKKER OPGJORT PÅ KØN OG ALDER SKADESTUEKONTAKTER OPGJORT PÅ ALDER, KØN OG STED FOR ULYKKEN SKADESTUEKONTAKTER OPGJORT PÅ SKADESMEKANISME ULYKKER I BOLIGOMRÅDET (SKADESTUEKONTAKTER) ULYKKER VED IDRÆT (SKADESTUEKONTAKTER) BØRNS ULYKKER (-14 ÅR) ULYKKESDØDSFALD BLANDT BØRN SKADESTUEKONTAKTER PGA. ULYKKER BLANDT BØRN UNGES ULYKKER (15-24 ÅR) UDVIKLING I UNGES ULYKKESDØDSFALD UDVIKLING I UNGES SKADESTUEKONTAKTER EFTER ULYKKER UNGES HJEMME-FRITIDSULYKKER

8 9.4 UNGES KØRETØJSULYKKER UNGES ARBEJDSULYKKER ÆLDRES ULYKKER (65+ÅR) UDVIKLINGEN I ÆLDRES ULYKKER ÆLDRES HJEMME-FRITIDSULYKKER ÆLDRES HOFTENÆRE FRAKTURER ÆLDRES KØRETØJSULYKKER DANMARK SAMMENLIGNET MED EUROPA TEMAER RULLESKØJTER, SKATEBOARD OG TRAMPOLIN ULYKKER MED DYR ALKOHOLRELATEREDE ULYKKER FORGIFTNINGSULYKKER (HJEMME-FRITIDSULYKKER) FREMMEDLEGEMER GENNEM MUND METODE DATAKILDER DISKUSSION AF DATAGRUNDLAG REFERENCER

9 Sammenfatning SAMMENFATNING Ulykker er uventede, pludselige begivenheder, der for de involverede personer kan ændre deres liv, fra det ene øjeblik til det andet. De fleste af os kommer ud for flere ulykker i løbet af vores liv, hvoraf de fleste blot fører til forbigående småskader, så som hudafskrabninger, knubs, småflænger mm. Disse mindre alvorlige og langt fra livstruende ulykker kan dog godt påvirke os psykisk, ligeså meget som mere alvorlige ulykker. På samfundsniveau er ulykker blandt de tre vigtigste sygdoms/skadesgrupper (sammen med kræft og hjertekarsygdomme), målt i forhold til tabte leveår (op til 65 år). Nationale forskningsresultater viser desuden at godt 7% af voksne danskere lever med langvarige følgevirkninger af skader efter en ulykke. På denne baggrund kan der argumenteres for, at forebyggelse af ulykker burde have lige så høj prioritet som forebyggelse af kræft og hjerte-karsygdomme. I Danmark kom personer årligt på skadestuen pga. ulykke i perioden % pga. en trafikulykke, 13% pga. en arbejdsulykke og resten, 77%, pga. en ulykke i hjemmet eller under fritidsaktiviteter. Udviklingen i ulykker, der fører til skadestuekontakt, har i perioden været nogenlunde konstant for køretøjsulykker og hjemmefritidsulykker og let faldende for arbejdsulykker. Godt 11% af de tilskadekomne blev indlagt til yderligere behandling eller observation. Antallet af dødsulykker har glædeligt været faldende i perioden ikke mindst for børn og unge. Blandt børn under 15 år er det særligt trafikulykker og drukneulykker, der er blevet færre af. For aldersgruppen er det særligt dødsfald i trafikulykker, der er faldet. Blandt ældre danskere på 65 år eller derover er udviklingen i dødsulykker ikke entydig. Der er sket et jævnt fald i antallet af trafikrelaterede dødsfald blandt de ældre i perioden, og det ser ud til, at der også er en nedadgående trend for hjemme-fritidsulykkerne. En ændring i kodningen af dødsårsag ved faldulykker midt i perioden har dog bevirket, at det er vanskeligere at vurdere den reelle udvikling over hele perioden. Trafikulykker Som de fleste ved, er antallet af dødsfald i trafikulykker faldet markant i perioden, Dette gælder særligt for trafikanter i personbiler, blandt cyklister og for fodgængere, der bliver påkørt i trafikken. For knallertkøreres vedkommende har udviklingen i perioden ikke været entydig, mens der blandt motorcyklister har været en stigning i antallet af dødsfald i den sidste halvdel af perioden. Den mest iøjnefaldende udvikling i perioden er, at der er sket en fordobling i antallet af tilskadekomne i personbiler (der førte til skadestuekontakt), mens antallet af tilskadekomne i cykelulykker samtidig er faldet med næsten en tredjedel. Denne udvikling kan ikke direkte genfindes i udviklingen i danskernes transportvaner, hvor antallet af personkilometer i bil blot steg med 9% i perioden, mens faldet i antal kørte km på cykel udgjorde 14 % i perioden. Arbejdsulykker Antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang har været faldende i perioden, særligt for mænds vedkommende. Blandt kvinder har antallet af dødsulykker ligget konstant lavt i hele perioden. For anmeldte arbejdsulykker var der et fald at spore i første halvdel af perioden, men fra 23 til 28 var der atter en jævn stigning i antallet af rapporterede ulykker. Antallet af anmeldte arbejdsulykker faldt markant i 29, bl.a. som følge af det fald i aktivitetsniveau og i beskæftigelsen, som finanskrisen førte med sig. Et noget andet mønster tegnede sig for skadestuebehandlede personer i arbejdsulykker, her sås et jævnt fald over perioden for mændenes arbejdsulykker, mens antallet af arbejdsulykker blandt kvinder lå konstant igennem hele perioden (undtagen for 29 hvor der skete et markant fald for både kvinder og mænd som følge af finanskrisens indflydelse på beskæftigelsen). 7

10 Sammenfatning Hjemme-fritidsulykker Hjemme-fritidsulykker er en betegnelse for de ulykker, som hverken er trafikulykker eller arbejdsulykker. Det kan være ulykker i hjemmet, i forbindelse med sport, under uddannelse, i naturen eller andre steder. Disse ulykker udgør langt den største andel af alle ulykker: 76% af alle dødsulykker, 82% af alle indlæggelser og 77% af alle skadestuekontakter. Der burde derfor være samme opmærksomhed på forebyggelsen af disse ulykker, som der traditionelt og med succes har været det over for at skabe sikre arbejdspladser/god sikkerhedskultur og en høj trafiksikkerhed på vejene. Antallet af skadestuekontakter som følge af hjemme-fritidsulykker har i perioden været let faldende blandt mænd og konstant blandt kvinder i Danmark. Forskellen på antallet af mænds og kvinders ulykker er dermed skrumpet ind, men mændene fører stadig med 53% af skadestuekontakterne. Antallet af ulykker blandt børn under 15 år var stigende indtil 22, hvorefter de har ligget nogenlunde stabilt på samme antal årligt. Udviklingen har dog varieret for forskellige aldersgrupper, men når antallet af skader sættes i relation til antallet af børn i de forskellige aldersgrupper er skaderaterne stort set konstante over perioden. Blandt de ældre på 65 år eller derover var antallet af hjemme-fritidsulykker stigende indtil 24 (skadestuekontakter), primært blandt de ældste på 85 år eller derover. Denne stigning skyldtes bl.a. at ældrebefolkningen på 85 år eller derover tilsvarende har været stigende i perioden. Denne ældste gruppe har langt den største risiko for at komme ud for ulykker. Glædeligt er det, at antallet af hoftenære frakturer er faldet jævnt over hele perioden Forklaringen er formentlig, at de forebyggende indsatser mod hoftenære frakturer (hoftebeskyttere, fysisk træning, behandling af knogleskørhed mv.) har virket, ligesom en generelt sundere og mere modstandsdygtig ældrebefolkning også udmønter sig i en positiv effekt, således at der ikke opstår så mange frakturer ved faldhændelser. Sammenlignet med 25 europæiske lande lå Danmark i 28 på en 1. plads mht. dødsfald pga. ulykker (1. færreste antal dødsfald pr. 1. indbyggere). Holland, Tyskland, Schweiz, Storbritannien, Portugal, Island og Østrig havde således færre dødsulykker pr. indbygger end i Danmark. Med hensyn til de specifikke typer af ulykker lå Danmark på en sjetteplads hvad angår trafikdræbte, en 15. plads hvad angår død som følge af brand og forgiftninger og nummer otte hvad angår fatale drukneulykker. 8

11 English summary ENGLISH SUMMARY Unintentional injuries or accidents are unexpected sudden events, which for the individuals involved can change their lives from one moment to another. Most of us experience several injuries in the course of our lives, most of which are minor such as abrasions, bruises etc. These less severe injuries, however, may affect us mentally as much as the more serious injuries. At the national level, unintentional injuries are among the three most important disease groups together with cardiovascular diseases and cancer, measured in terms of potential life years lost (up to 65 years). Further, about 7% of Danish adults report longterm consequences of injuries after an accident. Based on this, it can be argued that the prevention of accidents should be given as much priority as the prevention of cancer and cardiovascular disease. Figure The injury pyramid. Mortality, hospital admissions and emergency department contacts in Denmark 29 Sources: Mortality: The Danish Cause of Death Register, National Board of Health. Hospital admissions: The National Patient Register, National Board of Health. Emergency department contacts: The Danish Injury Register, National Institute of Public Health, Denmark, University of Southern Denmark. In Denmark, 6,-7, people were treated annually in emergency departments because of an unintentional injury during the period Ten percent of these were caused by road traffic accidents, 13% were caused by occupational accidents and the remaining, 77%, were caused by accidents at home or were due to leisure activities. The number of injuries that lead to emergency department contact was fairly constant during this period for traffic injuries and home and leisure injuries and slightly decreasing for workplace injuries. About 7% of those injured were hospitalized. The number of fatal accidents has been declining during the period , in particular for children and young adults. Among children under 15 years of age, especially deaths due to traffic injuries and drowning have been decreasing. For the age group in particular, deaths in road traffic accidents have dropped. Among older Danes over 65 years of age, no clear trend can be found. However, there has been a steady decline in the number of trafficrelated deaths among the elderly. A change in the coding of cause of death by falls in the middle of the period, however, makes it difficult to assess the real trend in deaths due to home and leisure injuries (figure 4.1.1) 9

12 English summary Figure Fatal unintentional injuries , by type. Number Number Home and leisure injuries Traffic injuries Occupational injuries Sources: Cause of Death Register, National Board of Health. Register of Occupational Injuries, The Danish Work Environment. Police registration of traffic injuries. Road traffic injuries The number of deaths in traffic accidents dropped significantly in the period, especially for drivers of passenger cars, cyclists, and pedestrians. For moped riders no clear trend has been found, while among motorcyclists there has been an increase in deaths in the latter half of the period. Regarding hospital-treated road-traffic injuries, the most noticeable development in the period is that there has been a doubling of the number of passenger car injuries, while the number of injured cyclists has been halved in the period. These changes are larger than the changes in the transport habits of the Danes, with increasing car use, and a decrease in bicycle transportation (figure 5.2.2) Figure Emergency department contacts due to traffic injuries , by means of transport. Number Number 45 Pedestrian Bicycle Motorcycle, scooter Moped Car Other Source: The Danish Injury Register, National Institute of Public Health, Denmark, University of Southern Denmark 1

13 English summary Occupational injuries The number of fatal occupational injuries has been declining during the period , in particular for men. Among women, the number of fatalities remained consistently low throughout the period. For non-fatal injuries reported to the Danish Working Environment Authority, there was a decrease during the first part of the period, and from 23 to 28 there was an increase. The number of occupational injuries was significantly reduced in 29, probably due to a decrease in employment due to the financial crisis. A somewhat different pattern was found for hospital-treated occupational injuries; here a steady decline during the period was found for men, particularly among year-olds, while the number of occupational injuries among women remained constant throughout the period, except for 29 where a significant decrease for both women and men was found, as mentioned above (figure 6.1.3). Figur Emergency department contacts due to occupational injuries , by sex. Number Number Men Women Source: The Danish Injury Register, National Institute of Public Health, Denmark, University of Southern Denmark Home and leisure injuries Home and leisure injuries are those injuries that are neither traffic nor occupational injuries. They may occur in the home, during sports, during education or in the countryside or elsewhere. These injuries are by far the largest proportion of all injuries: 76% of all fatalities, 82% of all admissions and 77% of all emergency department contacts. The same priority should, therefore, be given to the prevention of these injuries, as has traditionally and successfully been given to the creation of safe workplaces and high safety on the roads. The number of hospital-treated home and leisure injuries has decreased for men during the period , while remaining fairly constant for women (figure 7.1.2) This has resulted in a decreased injury share for men to about 53%. The number of injuries among children has been increasing until 22, and since then remained fairly constant. Compared to the population in the different age groups, the number has remained nearly constant throughout the period. Among those older than 65 years, the number of hospital-treated home and leisure injuries has increased until 24, primarily among the oldest group above 85 years of age. This increase was partly due to the increase in the population of elderly. Those above 85 years has by far the largest injury risk. Happily, the number of hip fractures has decreased during the period The explanation is probably preventive measures against hip fractures (hip protectors, physical training, treatment of osteoporosis, etc.). Further, a generally healthier and more resilient elderly population may also be part of the explanation for the decline in hip fractures. 11

14 English summary Figure Emergency department contacts due to home and leisure injuries , by sex. Number Number Men Women Source: The Danish Injury Register, National Institute of Public Health, Denmark, University of Southern Denmark International comparison Compared to other European countries, Denmark ranks number 1 for number of fatal injuries, with the Netherlands, Germany, Spain, Switzerland, Great Britain, Portugal, Sweden, Iceland and Austria having fewer fatal injuries. For the specific types of injuries, Denmark ranges from 6 for traffic injuries to 15 for fire and poisonings, while ranking number 8 for drownings, despite the considerable body of water surrounding Denmark. 12

15 English summary Foto: Colourbox. 13

16 English summary 14

17 Kapitel 1 Indledning 1. INDLEDNING 1.1 FORMÅL Formålet med rapporten er at give et samlet billede af udviklingen i ulykkesmønsteret i Danmark, med fokus på, hvem der kom til skade (alder og køn), hvor og hvordan ulykken skete (sted og skadesmekanismer), og hvilke umiddelbare konsekvenser skaden havde (læsion og skadet kropsregion). 1.2 DATAKILDER I rapporten er benyttet flere forskellige datakilder, afhængig af hvilken kilde, der er bedst til at belyse den aktuelle problemstilling. Hovedfokus er på skadestuekontakter som følge af ulykker, og her er Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed benyttet som primær kilde, og udgivelsen af denne rapport er også sket på baggrund af afslutningen af Ulykkesregisteret efter registrering af mere end 2 års data. I enkelte tilfælde har det været mere hensigtsmæssigt at bruge data fra Landspatientregisteret, som i modsætning til Ulykkesregisteret er landsdækkende, men har en lavere detaljeringsgrad og datakvalitet, og kun omfatter skadestuekontakter siden Forekomsten af dødsulykker er primært baseret på Dødsårsagsregisteret, suppleret med de sektorspecifikke data for trafikulykker og arbejdsulykker fra Vejdirektoratet og Arbejdstilsynet. I visse tilfælde giver datakilderne forskellige resultater, dette er diskuteret i metodeafsnittet (kapitel 14). Tilskadekomne i trafikuheld registreres af politiet, og antallet offentliggøres af Vejdirektoratet, hyppigst kategoriseret som døde, alvorligt og lettere tilskadekomne. Arbejdsulykker registreres bl.a. af Arbejdstilsynet i et register over anmeldte arbejdsskader. I sundhedsvæsenet registreres endvidere alle tilskadekomne, der har søgt behandling på skadestue eller er blevet indlagt. I Ulykkesregisteret ved SIF (1) og Ulykkes Analyse Gruppens ulykkesdatabase er der indsamlet særligt detaljerede oplysninger om de tilskadekomne og ulykkesbegivenheden på en række skadestuer. Derudover registreres dødsfald pga. ulykker i Dødsårsagsregisteret, som drives af Sundhedsstyrelsen. Viden om hjemmefritidsulykker findes alene i sundhedssektorens registre. Definition af en ulykke Vi definerer en ulykke som en ufrivillig hændelse karakteriseret ved en hurtigt virkende kraft eller påvirkning, som kan ytre sig i form af skade på kroppen. Til gengæld er senfølger og skader som følge af langvarig eller gentaget belastning ikke inkluderet. Nedenfor er forklaringer på hyppigt anvendte begreber i rapporten: Køretøjsulykker: Ulykker, der involverer mindst ét køretøj. Hertil henregnes også eneuheld på cykel og fald i bus ved opbremsning. Disse ulykker er for skadestuekontakterne medtaget uanset hvor de sker, f.eks. også i skolegård, skov mv. Derved bliver antallet af køretøjsulykker lidt højere (ca. 7%), end hvis de opgøres efter Vejdirektoratets og Politiets definition af trafikulykker, der omfatter ulykker, der sker i et offentligt tilgængeligt trafikområde. Arbejdsulykker: Ulykker, der sker ved lønnet arbejde, dvs. ikke ved gør-det-selv arbejde eller frivilligt ulønnet arbejde. I skadestuekontakterne er de relativt få arbejdsulykker, der samtidig er køretøjsulykker, kun talt med som køretøjsulykker. For anmeldelsespligtige arbejdsskader gælder endvidere, at de har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere udover tilskadekomstdagen. Hjemme-fritidsulykker: Ulykker, der hverken er køretøjsulykker eller arbejdsulykker. En del af disse ulykker sker i forbindelse med idræt. 15

18 Kapitel 1 Indledning Idrætsulykker: Ulykker i forbindelse med udøvelse af en idrætsgren, uanset om det sker i en klub eller i andre sammenhænge. Idrætsgrenene omfatter bl.a. også rulleskøjteløb, skateboard og skøjteløb. Ulykker ved cykelsport er kun medtaget, når de sker ved cykelløb. Idrætsulykkerne er en delmængde af hjemme-fritidsulykkerne. I rapporten benyttes endvidere følgende oplysninger til at beskrive omstændighederne ved skadens opståen: Skadesmekanisme: Beskriver hvordan skader er opstået, fx ved fald, klemning, snit eller kuldepåvirkning. Læsionstype: Den skade, som påvirkningen har forårsaget på kroppen, for eksempel hudafskrabning, sår, forgiftning eller forstuvning. Skadessted: Beskriver hvor ulykken fandt sted (boligområde, transportområde, institution, skole osv.). Boligområde omfatter boligen og områder omkring denne: Have, indgang, legeplads mv. Transportform for tilskadekomne/transportmiddel: Beskriver den tilskadekomnes transportform (skadestuedata)/transportmiddel (Politiets indberetninger), fx at køre på cykel, i personbil, knallert eller at være fodgænger i en trafikulykke. 1.3 METODE (KORT) Ulykkesregisteret omfatter skadestueregistreringer på sygehusene i Glostrup, Herlev (kun til og med 26), Frederikssund, Esbjerg og Randers, og er dermed ikke landsdækkende. Det har derfor været nødvendigt at omregne tallene herfra til tal for hele Danmark. Denne omregning er baseret på størrelsen af befolkningen i sygehusenes nærområder, sammenlignet med befolkningen i hele landet. I praksis betyder dette, at Ulykkesregisterets data er ganget med en faktor fra 7-1, afhængig af året for ulykken. Generelt er der to typer af figurer i rapporten: En type, der beskriver udviklingen i perioden , og en der beskriver den aktuelle situation. Sidstnævnte figurer er baseret på et gennemsnit af årene for at udjævne variationer fra år til år, f.eks. på grund af en isvinter. For dødsulykkerne er der benyttet et gennemsnit over perioden 25-29, primært fordi visse typer af dødsulykker er så sjældent forekommende, at der er store udsving fra år til år. 16

19 Kapitel 2 Ulykker i en sundhedsmæssig kontekst 2. ULYKKER I EN SUNDHEDSMÆSSIG KONTEKST Ulykker er et af de alvorligste sundhedsproblemer i Danmark. En væsentlig grund til dette er, at mange dør i en ung alder som følge af ulykker, og derved mistes mange leveår. En anden grund er, at mange lever med følgevirkninger af ulykker nogle af disse er livsvarige handicap. 2.1 DØDELIGHED OG TABTE LEVEÅR Ulykker var i 29 den hyppigste dødsårsag blandt børn, unge og voksne op til 35 år (figur 2.1.1), og var i denne aldersgruppe årsag til en fjerdedel af alle dødsfald. Også blandt ældre sker der mange dødsulykker, og det samlede antal lå i 29 på omkring 8 blandt personer over 65 år. Tabel viser antallet af tabte leveår før 65 års alderen som følge af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Grænsen ved de 65 år er valgt så de tabte leveår bedst modsvarer de produktive leveår. Tabellen viser, at selv om ulykker langt fra er den hyppigste dødsårsag, er det den næst hyppigste årsag til tabte leveår før 65 års alderen. De mange tabte leveår i den produktive alder er derfor en alvorlig samfundsøkonomisk belastning. Figur Hyppigheden af de forskellige dødsårsager 29 i alderen op til 5 år Antal 35 3 Kræft Kredsløbssygdomme Psykiske sygdomme Selvmord Ulykker Fordøjelsessygdomme Åndedrætssygdomme < Alder Kilde: Dødsårsagsregisteret 29 17

20 Kapitel 2 Ulykker i en sundhedsmæssig kontekst Tabel Dødsfald og beregnede tabte leveår indtil 65 års alderen. Beregnet for de vigtigste diagnosegrupper baseret på Dødsårsagsregisteret, 29 Dødsårsag Døde 29, antal Tabte leveår indtil 65 år* Kræftsygdomme Ulykker Kredsløbssygdomme Fordøjelsessygdomme Psykiske sygdomme Åndedrætssygdomme Slagtilfælde *) Tabte leveår er beregnet som 65 minus alder ved død. F.eks. giver død ved 44 års alderen 21 tabte leveår 2.2 FØLGEVIRKNINGER AF ULYKKER Omkring 6. personer behandles årligt på skadestuer i Danmark som følge af ulykker. Langt de fleste kommer sig og får ikke mén. En lille gruppe tilskadekomne får længerevarende mén, nogle for resten af livet. Især skader på hjernen, rygsøjlen og nakken kan medføre langvarige følger i form af aktivitetsbegrænsning eller smerter. I Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 25 angav godt 7% af de interviewede voksne danskere, at de havde langvarige følgevirkninger af skader efter en ulykke. Dette blev kun overgået af muskel/skeletsygdomme (15%) og lå på niveau med hjertekar-sygdomme (også godt 7%). For godt 2% af de interviewede var følgevirkningerne efter en ulykke så alvorlige, at de var meget begrænsede i deres daglige gøremål. Dette blev kun overgået af muskel/ skeletsygdomme, hvor andelen med alvorlige begrænsninger var godt 5% (2,3). Det må derfor konkluderes, at ulykker er blandt de vigtigste tre sygdomsgrupper i forhold til tabte leveår og aktivitetsbegrænsning i det daglige. En forebyggende indsats overfor ulykker har tillige den fordel, at der hurtigt opnås en effekt. Forebyggelse af ulykker bør derfor have lige så høj prioritet som forebyggelse af kræft og hjerte/kar sygdomme. 18

21 Kapitel 2 Ulykker i en sundhedsmæssig kontekst Foto: Colourbox. 19

22 Kapitel 2 Ulykker i en sundhedsmæssig kontekst 2

23 Kapitel 3 Ulykker i overblik 3. ULYKKER I OVERBLIK 3.1 FORHOLDET MELLEM SKADESTUEKONTAKTER, INDLÆGGELSER OG DØDSFALD SOM FØLGE AF ULYKKER Ulykkesstatistik er et vigtigt redskab til planlægning og prioritering af de forebyggende indsatser over for ulykker. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor dækkende registreringen af tilskadekomne og ulykkesbegivenheder er i de registre, der rummer oplysninger om ulykker. I denne rapport benyttes data fra såvel Arbejdstilsynet, Vejsektoren og sygehusvæsenet, for at opnå så dækkende et billede af udviklingen i ulykker i perioden som muligt. I figur illustreres mængdeforholdet mellem skadestuekontakter, indlæggelser og dødsfald som følge af ulykker. Ulykkesforebyggelse, der alene baserer sig på oplysninger om dødsfald eller indlæggelser er ofte utilstrækkelig. Ulykkespyramiden illustrerer hvorfor. Hvis ulykkesforebyggelsen alene baserede sig på oplysninger fra dødsårsagerne ville den kun tage hensyn til toppen af isbjerget, dertil kommer at årsagerne til ulykkesdødsfaldene ofte er meget anderledes end årsagerne til de ikke-fatale ulykker. Figur Ulykkespyramiden. Andelen af hhv. dødsfald, indlæggelser og skadestuekontakter som følge af ulykker, 29 Kilder: Dødsulykker: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsstyrelsen. Indlæggelser (kontaktårsag 2): Landspatientregisteret, Sundhedsstyrelsen. Skadestuekontakter: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Vi har valgt at benytte de mest opdaterede data for hhv. skadestuekontakter, indlagte og dødsfald som følge af ulykker. Data fra Landspatientregisteret vedr. indlæggelser som følge af skader har, siden indførslen af nye principper, krav og klassifikationer til brug ved registrering af skadekontakter. været noget svingende mht. korrekt kodning af kontaktårsag. Tre ud af fire ulykker sker i hjemmet eller under fritidsaktiviteter. Hjemme-fritidsulykker udgør dermed langt den største belastning for samfundet såvel som for befolkningen. Hjemme-fritidsulykkerne udgør stort set samme store andel (76-82%), hvad enten de opgøres i antal skadestuekontakter, indlæggelser eller dødsfald (figur 3.1.2). Blandt de døde udgør de ældre langt den største andel (figur 3.2.1), mens de tilskadekomne blandt skadestuekontakter og indlæggelser i højere grad er fordelt ud over alle aldersgrupper. Andelen af tilskadekomne i trafikulykker er størst blandt ulykkesdødsfaldene (21%), og mindst blandt skadestuekontakterne (1%). For tilskadekomne i arbejdsulykkerne forholder det sig omvendt, her er andelen størst blandt skadestuekontakterne (13%) og mindst blandt ulykkesdødsfaldene (3%) (figur 3.1.2). 21

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Børneulykker i Danmark

Børneulykker i Danmark Børneulykker i Danmark En registerbaseret analyse Ulykker er et af de alvorligste folkesundhedsproblemer hos børn. Hvert år kommer 17. børn i alderen -14 år på skadestuen og 5 børn i samme alder mister

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 (opgjort 5. marts 2008) Data er for ulykkestidspunkt i perioden 1.feb 2007 2. januar 2008 inkl., og omfatter skadestuerne i Glostrup, Frederikssund,

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Sikre skoleveje. En undersøgelse af børns trafiksikkerhed og transportvaner. Rapport 3. Søren Underlien Jensen og Camilla Hviid Hummer

Sikre skoleveje. En undersøgelse af børns trafiksikkerhed og transportvaner. Rapport 3. Søren Underlien Jensen og Camilla Hviid Hummer Sikre skoleveje En undersøgelse af børns trafiksikkerhed og transportvaner Rapport 3 Søren Underlien Jensen og Camilla Hviid Hummer Sikre skoleveje En undersøgelse af børns trafiksikkerhed og transportvaner

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DRUKNEDØDSFALD I DANMARK, 2001-2010 - OG UDVIKLINGEN 1970-2010

DRUKNEDØDSFALD I DANMARK, 2001-2010 - OG UDVIKLINGEN 1970-2010 DRUKNEDØDSFALD I DANMARK, 2001-2010 - OG UDVIKLINGEN 1970-2010 Hanne Møller Bjarne Laursen Karin Helweg-Larsen Juni 2012 DRUKNEDØDSFALD I DANMARK, 2001-2010 - OG UDVIKLINGEN 1970-2010 Hanne Møller, Bjarne

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Forebyggelse af ulykker. Notat til Forebyggelseskommissionen Udarbejdet af Hanne Møller og Bjarne Laursen Juli 2008

Forebyggelse af ulykker. Notat til Forebyggelseskommissionen Udarbejdet af Hanne Møller og Bjarne Laursen Juli 2008 Forebyggelse af ulykker Notat til Forebyggelseskommissionen Udarbejdet af Hanne Møller og Bjarne Laursen Juli 2008 1 Forebyggelse af ulykker Hanne Møller og Bjarne Laursen Copyright Statens Institut for

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 En registerbaseret undersøgelse Ulla Binger, Johnny Dyreborg, Jørgen Vinsløv Hansen og Birthe Lykke Thomsen Udredning af årsager

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

London s Comings and Goings, Additional Work

London s Comings and Goings, Additional Work 27 (104) London s Comings and Goings, Additional Work Explain the following phrases and expressions from the text to wind down to have a poor command of English to be politically sensitive to be all over

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt!

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt! MEDaftalen og ledelses-styrings grundlaget sætter rammen også for Arbejdsmiljøarbejdet! Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG Virksomhedskulturen betyder noget

Læs mere