Kvalitetsrapport 2009/2011 Hvidovre Kommune Rådhuset, Hvidovrevej Hvidovre Tlf:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2009/2011 Hvidovre Kommune Rådhuset, Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf: 36393639 E-mail: hvidovre@hvidovre.dk http://www.hvidovre."

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2009/2011 Hvidovre Kommune Rådhuset, Hvidovrevej Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 1 af 58

2 Indholdsfortegnelse Fællesdelen A. indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10. klasse Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Målopfyldelse... 7 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Skolernes styrkesider Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Vurdering af skole-hjem samarbejdet Vurdering af den specialpædagogiske bistand Status på integration af tosprogede børn og unge Vurdering af særlige elevgrupper Afdækning af 20.1.undervisning SPU Status på handleplan for pædagogiske læringscentre Evaluering af Sciencekommune-projektet C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/ Kontraktmål for skolerne 2010/ Skolernes særlige indsatsområder Sammenfatning af resultatsamtale Kontraktmål for skolerne 2011/ Tilsyn... 32

3 D. Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Skole-hjem samarbejde Dansk som andetsprog Inklusion i undervisningen E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Nøgletal for normalklasser Undervisning af lærere med linjefag Kommentarer til linjefagsdækning Anvendelse af lærernes arbejdstid Antal elever i den almindelige specialundervisning Specialklasser og gruppeordninger Henviste børn til specialpædagogiske tilbud Klager Nøgletal for modtagehold F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer i 10. klasse Vurdering af de opnåede karakterer Elever i gruppeordninger og specialklasser Andre former for evaluering af elever Læseresultater Elevfravær Kommentarer til elevfravær Fravær af personale Elevers valg efter 9. og 10. klasse Drop-outs fra uddannelsesstederne Afrunding... 57

4 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Velkommen til Kvalitetsrapporten for skolerne i Hvidovre Kommune. Det er et tilbageblik på de sidste to år, og det er en række vurderinger foretaget af skoleafdelingen, men det er også Kommunalbestyrelsens tilsyn med skolerne i Hvidovre Kommune. Denne kvalitetsrapport adskiller sig på flere måder fra de tidligere. Først og fremmest fordi denne rapport dækker to skoleår. Hvidovre Kommune fik i 2009 en dispensation af Undervisningsministeriet under et afbureakratiseringsprogram, der havde til formål at give kommunerne mulighed for at udfordre og afprøve nye afrapporteringsformer. Hvidovre Kommune ansøgte om at aflevere kvalitetsrapport hvert andet år i en femårig periode, men dispensationen åbnede alene mulighed for at afprøve én samlet rapport én gang og med betingelse af, at samtlige faktadele skulle indsamles efter begge skoleår. Denne rapport indeholder derfor to sæt faktaoplysninger - et fra skoleåret og et fra skoleåret , mens samtlige andre tilbagemeldinger kun er foretaget og indsamlet efter skoleåret Det har været en administrativ og kærkommen lettelse for både skoler og forvaltning i en tid, hvor skolestrukturdebatten og de deraf følgende arbejdsopgaver har fyldt, men selvom Undervisningsministeriet har åbnet mulighed for at forny dispensationen, har Børne-Ungeforvaltningen besluttet ikke at ansøge igen. Dette skyldes primært, at den tætte dialog på baggrund af indsamlede resultater har været savnet - måske især af skoleafdelingen - i en tid hvor evalueringer og måske især offentliggørelser af skolernes resultater udsendes i en lind strøm, har skoleafdelingen brug for at følge skolernes udvikling tæt. Selve forsøget med kvalitetsrapporten skal evalueres og indrapportes til Undervisningsministeriet, men det kommer først til at ske efter at denne rapport er forelagt og godkendt af Kommunalbestyrelsen. Læseren af denne rapport skal således være opmærksom på, at den samlede rapport som ramme dækker to skoleår, men at det er alene faktaoplysninger, der er indsamlet fra skolerne i begge år. På udvalgte områder har skoleafdelingen valgt at kommentere skolernes indsatser i begge skoleår, hvis skolerne frivilligt har valgt at fremlægge deres resultater. Samtidig skal læseren være opmærksom på, at denne Fælles del af Kvalitetsrapporten indeholder evalueringer af fælles kommunale indsatser, og nogle af disse evalueringer er foretaget ved afslutningen af skoleåret , men andre er foretaget ved afslutningen af skoleåret Nogle af evalueringerne kan således være fra foråret 2010, og da alle evalueringer er øjebliksbilleder, kan forholdene have ændret sig siden. Endeligt er der få steder henvisninger til Faktadelen fra det nyligt udarbejdede Skolestrukturmateriale til brug for den politiske beslutning om den fremtidige struktur i Hvidovre Kommune. Skoleafdelingen har ikke fundet det nødvendigt at gentage de meget omfattende tal, beregninger og uddybninger, som findes i Faktadelen, og der er derfor alene henvist til dette materiale. Interesserede læsere kan finde materialet om Skolestrukturen på Skoleafdelingen i Børne-Ungeforvaltningen har bestræbt sig på at leve op til de seks bedømmelseskriterier, som Danmarks Evalueringsinstitut har opstillet: 1.Kvalitetsrapporten skal være både beskrivende, vurderende og handlingsanvisende 2.Det politiske opdrag fra Kommunalbestyrelsen skal være tydeligt 3.Kvalitetsrapporten skal blive til i dialog 4.Brugen af indikatorer skal afspejle den måde, der arbejdes med kvalitet lokalt 5.Kvalitetsrapporten skal i højere grad gøre brug af sammenligninger 6.Kvalitetsrapporten skal rumme reflektion over datagrundlaget Om det er lykkedes, skal vurderes af andre, men skoleafdelingens intentioner har været at leve op til kriterierne, men også at sikre anvendelsen. Det har i tilblivelsen af denne rapport været afgørende, at skolelederne har kunnet se mulighederne for at bruge vurderingerne og de indsamlede resultater i en fælles proces, hvor vi sammen gør skolen bedre for alle børn. Intentionen har også været at skabe en proces, hvor det opleves meningsfuldt både at aflevere og modtage resultaterne af de sidste års indsatser. Håbet er, at rapporten kan give både viden om, resultater fra og billeder af 12 forskellige levende skoler, således at det bliver brugbart både i forhold til tilsynsforpligtelsen og for skolernes videre arbejde. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 2 af 58

5 De centralt fastsatte bestemmelser omkring kvalitetsrapporten stiller krav om, at skolernes indsatser vurderes på baggrund af 27 kvalitetsindikatorer (planlagte timer,afgangsprøveresultater osv.). Samtlige indikatorer er at finde i denne samlede rapport, og et flertal er kommenteret til brug for tilsynet. Skoleafdelingen har udvalgt en række områder, som har haft en særlig interesse. Fra gruppen af centralt fastsatte kriterier har fokus været: - Afgangsprøveresultater - Læseprøveresultater - Elevfravær Fra gruppen af egne kriterier har fokus især været på: - Målopfyldelser ift kontraktmål - Arbejdet med inklusion - her med udgangspunkt i LP/SPU (Læringsmiljø og pædagogisk analyse/ Systemisk pædagogisk undersøgelse) - Specialpædagogisk bistand Kriterierne for vurderingerne har været: - Afgangsprøveresultater skal have en gennemsnitsværdi på karakteren 7 - Læseresultater skal være forbedrede og leve op til landsgennemsnittet - Elevfravær skal være mindst muligt - helst 0 - Mål skal være nået; der skal være dokumentation for resultater, høj grad af skriftlighed og oplevelsen skal være, at det har ført til udvikling af skolen - SPU/LP skal være en indarbejdet arbejdsform på skolen, og oplevelsen skal også her være, at det har ført til en forandring af skolen. De første tre kriterier er umiddelbart målbare og sammenlignelige, mens de sidste to egne kriterier har beroet på et skøn. Derfor er disse vurderinger foretaget af skoleafdelingen. Endeligt har kravet til skolerne været, at de har skullet vurdere sig selv ift indsatsen omkring specialpædagogisk bistand. Dette er valgt ud i et forsøg på at sætte fokus på, hvordan disse resurcer anvendes og for at skabe en fælles platform for videndeling.det er første resultatet af et udvalgsarbejde, der har overordnet har til formål at sætte fokus på det, der rører sig og virker i undervisning. Kvalitetsrapporten bliver til via et on-line baseret system, hvor skolerne kan se egne og andre besvarelser.selve skabelonen og indholdet har løbende været drøftet i arbejdsgruppen, og der er udarbejdet en omfattende vejledning i et forsøg på at sikre at indhentede resultater får størst mulig grad af sammenlignelighed. Hvidovre Kommune har 11 folkeskoler og 1 ungdomsskole(heltidstilbuddet), der er omfattet af tilsynet: Avedøre Skole; Danborgskolen, Enghøjskolen, Engstrandskolen, Frydenhøjskolen, Gungehusskolen, Holmegårdsskolen, Langhøjskolen, Præstemoseskolen, Risbjergskolen, Sønderkærskolen og Ungdomsskolen i Hvidovre. I skoleåret har Kommunalbestyrelsen besluttet, at specialskolerne Sporet og Springet skal tilhøre skoleområdet som selvstændige skoler. De to skoler får derfor egen kontrakt og vil fra skoleåret være omfattet af Kvalitetsrapporten. Denne kvalitetsrapport rummer som tidlige angivet to skoleår. Dispensationen gjorde, at den resultatsamtale, som er en del af det vedtagne koncept for tilblivelsen af denne kvalitetsrapport i Hvidovre, ikke skulle afholdes det første år. Istedet blev der afholdt udviklingssamtaler med skolernes ledelser om skolen (kaldet SUS-samtaler). I september 2011 skulle de almindelige resultatsamtaler have været afholdt, men da skolechefen fik nyt arbejde, besluttedes det, at resultatsamtalerne ikke skulle afholdes. Denne kvalitetsrapport indeholder derfor ikke de tidligere så roste og anerkendte samtaler, men forventningen er, at samtalerne genindføres og konceptet følges til den kommende kvalitetsrapport. Skoleafdelingen ønsker alle god fornøjelse med læsningen af Kvalitetsrapporten for skoleårene Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 3 af 58

6 1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse Hvidovre Kommune har ialt 26 specialklasser og gruppeordninger. Der findes således enten specialklasser eller gruppeordninger på 9 af kommunens 11 folkeskoler, og den overvejende del af tilbuddene har egen afdelingsleder. Tilbuddene er primært til kommunens egne elever. 'Huset' gruppeordning for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Avedøre Skole 'Springet' er et heldagstilbud for børn med vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen 6-13 på Enghøjskolen (Springet er selvstændig skole fra ) 'Ordblindegruppen' for børn med svære læse/stavevanskeligheder på Engstrandskolen (ændret til 'Læsetilbuddet' fra ) 'K-klasserne' et heldagstilbud til børn med autismespektrum forstyrrelser på Frydenhøjskolen. Derforuden findes et skoletilbud kaldet 'VIP-klassen' til de ældste udskolingsbørn i 9-10.klasse. 'E-klasserne' et heldagstilbud til børn med autismespektrum forstyrrelser på Gungehusskolen 'Gruppe 26 og 27' et tilbud til normaltbegavede børn med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD eller lignende problemstillinger på Holmegårdsskolen 'Specialklasser 1-10.kl' et tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Præstemoseskolen 'Heltidsundervisningen' - en del af Hvidovre Kommunes samlede tilbud til børn og unge med særlige behov. Undervisningen retter sig mod 8.og 9.klasse 'Sprogbørn' - et tilbud om til børn med sprog- og talevanskeligehder på Langhøjskolen 'Sporet' - et heldagstilbud for børn med vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen år (1.marts 2011 overflyttet til Skoleafdelingen) Endeligt er der 10.klasse tilbuddene, som er samlet på Engstrandskolen. Tilbuddene er primært til elever med behov for opkvalificering ift ungdomssuddannelse. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 4 af 58

7 1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Systematikken omkring tilblivelsen af kvalitetsrapporten ser således ud: 1.Politiske udmeldinger fra Skoleudvalget i januar måned 2.Udarbejdelse af mål på de enkelte skoler på baggrund af de politiske udmeldinger 3.Politisk godkendelse i Skoleudvalget af skolernes mål 4.Kontrakt for skolen, hvor mål bliver en del af denne 5.Skoleåret gennemføres 6.Målopfyldelse af de gennemførte mål indgår i kvalitetsrapporten i september måned 7.Resultatsamtale med udgangspunkt i kvalitetsrapporten, der munder ud i en række nye anbefalinger til skolen 8.Anbefalingerne indgår i kvalitetsrapporten 9.Politisk godkendelse af kvalitetsrapporten i Kommunalbestyrelsen i december måned 10.Anfalingerne indgår i de politiske udmeldinger for det kommende skoleår Opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport er således en del af ovenstående systematik. Anbefalingerne givet til skolerne, bliver til nye politiske udmeldinger - der bliver til nye mål - der giver nye målopfyldelser - som bliver til nye anbefalinger osv. På denne måde sikres en implementering af mål, indsatser og anbefalinger, og i praksis betyder det, at skolerne udarbejder nye mål for det kommende skoleår, der tager højde for de anbefalinger, de har fået. Ved reultatsamtalerne september 2009 fik skolerne følgende anbefalinger Avedøre Skole: - Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes. Dansborgskolen: - Afdække effekter og muligheder i relation til arbejdet med LP-modellen - for både børn og voksne - Fokus på faglighed og forventninger - på samme gode måde som arbejdet med trivsel er iværksat Enghøjskolen: - Fokus på skriftlig fremstilling i dansk - Fortsat fokus på faglig læsning på mellemtrinnet - Udrede årsager til at skolen kan rumme så mange børn i vanskeligheder - Fortsat fokus på nedbringelse af elevfravær Engstrandskolen: - Fokus på 10.klasse - især fokus på den enkelte elevs resultater - Fokus på afgangsprøveresultater - Faglig læsning på mellemtrinnet og i udskolingen skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning - Elevfravær skal nedbringes - Da2 indsatsen skal i fokus Frydenhøjskolen: - Elevfraværet skal nedbringes - Samtænke læsning med Da2 og fysiske aktiviteter - Fokus på at K-klassernes børn og personale er en del af resten af skolen - Fokus på udvikling af personalet bl.a vha uddannelse og supervision Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 5 af 58

8 Gungehusskolen: - Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær) - Faglig læsning. Den samlede læseindsats på mellemtrin og udskoling skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning - Afdække effekter ift inklusion i arbejdet med fx LP-modellen (SPU) Holmegårdsskolen: - Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og resultaterne skal højnes - Arbejde med implementering af anbefalinger fra EVA omkring brug af læsevejledere og konferencer - Fokus på afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere endnu bedre - Elevfraværet skal nedbringes Ungdomsskolen: - Fokus på læsning og læseindlæring - Fokus på metodiske tilgange - Etablere tilbud til ældre to-sprogede elever - og i højere grad opsøge eleverne på forskellige måder (fritidsundervisningen) Langhøjskolen: - I skal arbejde meget præcist med at sætte mål, udarbejde handleplaner og gennemføre evalueringer - og I skal følge den plan, I selv har lagt - Fokus på bedre afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere bedre - Faglig læsning skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes - Elevfraværet skal nedbringes Præstemoseskolen: - Se kritisk på egne mål og i højere grad målrette egne indsatser - Forsat fokus på faglig læsning - Fokus på bedre afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere bedre - Fokus på børn i vanskeligheder i teamsamarbejdet Risbjergskolen: - Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning - Elevfraværet skal nedsættes - Fokus på bedre afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere bedre særligt i faget dansk - Fokus på elevmægling - Arbejde med kollegial supervision i lærerteam Sønderkærskolen: - Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning - Elevfraværet skal nedbringes Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 6 af 58

9 De fleste af disse anbefalinger er blevet til konkrete kontraktmål for skolerne, og i det følgende afsnit er skolernes målopfyldelse af netop disse indsatser fremlagt. Generelt er skoleafdelingen meget tilfreds med de opnåede resultater og den måde, som skolerne har valgt at løse opgaverne. Det er nogle komplicerede indsatser, der kræves, hvilket også er årsagen til, at man flere steder kan læse, at indsatsen er flerårig og skal løses fra flere vinkler med forskellige indsatser. Ved resultatsamtalen bliver der normalt spurgt ind til, hvordan opgaverne er samlet op, og hvornår man kan forvente resultater. Men da resultatsamtalerne ikke er gennemført i år, har skoleafdelingen istedet valgt at nærlæse målopfyldelserne, og skolernes øvrige besvarelser i kvalitetsrapporten, og på denne baggrund foretaget en vurdering, som det vil fremgå af de følgende af snit i denne rapport.(skolernes besvarelser fremgår af skoledelene). På baggrund af vurderingerne af de mange målopfyldelser, har skoleafdelingen valgt at give skolerne nye anbefalinger. Der er enslydende anbefalinger omkring læsning givet til alle skoler, men der er også givet målrettede og dermed særegne anbefalinger til den enkelte skole. Det skyldes, at fælles kommunale indsatser er defineret indenfor rammerne af 'Skole i tiden - sigtepunkter for skolerne i Hvidovre'. Her er det fælles grundlag, som funderer inklusion og systemisk tænkning og tilgang. En meget omfattende lancering af dette fælles grundlag gør, at skolerne kender grundlaget og ved, at der opgaver i tilknytning hertil, som skal gøres til nye mål i det kommende skoleår. På kommunalt plan er implementeringen af det nye fælles grundlag understøttet via en strategi og plan for kompetenceudvikling, der uddanner vejledere i inklusion(kaldet spydspidser) på hver skole.det bliver spændende at følge denne indsats, ligesom det bliver interessant at se de mere langsigtede virkninger af de øgede kompetencer hos lærerne. 1.3 Målopfyldelse 1 Mål 1 Skolerne har udarbejdet grundige målopfyldelser for hvert eneste af deres deres mål. Nærlæser man disse beskrivelser og resultater ses en mangfoldighed af indsatser, der fortæller gode historier om, hvad vi i Hvidovre tilbyder eleverne - og hvad skolerne har opnået. Denne kvalitetsrapport indeholder to skoleår, hvorfor det ses, at en skole kan have op til 8 mål. Det betyder ikke, at skolen har arbejdet med alle 8 på en gang, det er alene et udtryk for, at rapporten dækker to skoleår. Hver skole har typisk 3 til 4 mål for et skoleår, men nogle af målene kan række over flere skoleår, hvis indsatsen er justeret undervejs. Skoleafdelingen har vurderet disse mange målopfyldelser alene på baggrund af de indskrevne resultater. Normalt vil målopfyldelser blive gjort til genstand for et nærmere eftersyn, en vurdering og en drøftelse med skolens ledelse under resultatsamtalen, men da denne ikke er gennemført i år, er det alene skoleafdelingens vurderinger, der her er forelagt. Som nævnt i indledningen er målopfyldelse og graden af denne et lokalt Hvidovre-kriterie, som vi har valgt skal være en del af kvalitetsrapporten. Retningslinjerne for kvalitetsrapporten tilsiger, at kommunalbestyrelsen skal vurdere de pædagogiske indsatser, men angiver ingen kriterier for denne vurdering. Derfor blev det allerede ved den første kvalitetsrapport tilbage i 2007 fastlagt, at vi i Hvidovre Kommune vurderer den pædagogiske indsats på baggrund af skolernes målopfyldelser. Mål skal være nået; der skal være dokumentation for resultaterne; høj grad af skriftlighed og oplevelsen skal være, at indsatsen har ført til udvikling af skolen. Vurderingen af målopfyldelserne er alene foretaget af skoleafdelingen og beror således på et skøn udfra de ovenstående kriterier. Skoleafdelingen har valgt en graduering i vurderingerne: i mindre grad tilfreds - tilfreds - i høj grad tilfreds. Vurderingen er foretaget og indskrevet her nedenfor. Generelt er skoleafdelingen ovenud tilfreds med de opnåede resultater skolerne i forhold til de beskrevne mål.oplevelsen er, at der er arbejdet intensivt med at opfylde målene. I en tid med stigende pres på folkeskolen er det glædeligt at se, at skolerne tager stillede opgaver til sig, og arbejder seriøst med at indfri forventninger. Skolerne har i skoleåret fået en overordnet politisk anbefaling om - 'at indarbejde anbefalingerne fra kvalitetsrapporten' og i skoleåret en anbefaling om at indarbejde anbefalinger samt omsætte 'Sigtepunkterne fra Skole i tiden' Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 7 af 58

10 I det følgende er skolernes mål oplistet og vurderet. Skolernes egne afrapporteringer og resultater, som har dannet baggrund for vurderingen, kan læses i skoledelene af denne rapport. Det kan varmt anbefales at læse skolernes egne målopfyldelser - der varme, sjove, skæve og gode beskrivelser af børn og voksne, der sammen forandrer en skolehverdag, så det bliver en bedre skole. Derfor skal det understreges, at den følgende oplistning af skolernes indsatser og resultater LANGT fra er dækkende for de mange spændende tiltag og fine resultater, som skolerne har præsteret. Oplistning har alene til formål at styrke hukommelsen efter læsningen af skolernes egne bidrag - og tjener til kortfattet overblik til brug for vurderingen. 1.Avedøre skole har arbejdet med naturfag, at opnå bedre faglige+sociale resultater i udskolingen og med at sikre trivsel. Målopfyldelserne viser, at de naturfaglige kompetencer er højnet i nogen grad; at elevplanerne nu indeholder vurdering af sociale kompetencer og at der er opnået en anelse bedre resultater i udskolingen; at der er indført adfærdsregler, men screening endnu ikke er nået, hvorfor indsatsen fortsættes. Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne. 2. Dansborgskolen har arbejdet med udvikling af kompetencecenter; at styrke læselysten på mellemtrinnet; at oprette tilbud til eleverne med følelsesmæssige og sociale problemer (Oasen);styrkelse af idrætskultur; udvikling af tavlesider til iwb-tavler og udvikling af Oasen. Målopfyldelserne viser, at udviklingen af kompetencecenteret er godt på vej; at der er synlige tegn på forbedring af læseresultater på mellemtrinnet; Oasen er oprettet med stor succes + fast evalueringsprocedure udviklet; at idrætskultur har været frugtbart og givet nogle gode arrangementer; elevernes it-kompetencer er tydeligt øget; bedre samarbejde omkring udsatte børn og bedre evalueringer i oasen. Skoleafdelingen er meget tilfreds med resultaterne. 3.Enghøjskolen har arbejdet med It+læsning; en særlig skole-hjem vejleder indsats; at tiltrække større andel af egne elever fra distriktet;skriftlig fremstilling på mellemtrinnet; turbodansk på mellemtrin og udskoling. Målopfyldelserne viser, at it+læseindsatsen var hjælpsom, men skal løbende følges op;at der nu er klare procedurer og tydelige opfølgninger over elever og forældre - og at der tilfredshed med vejlederarbejdet; mange tiltag og en stigning i elevtilgang på 5%; 90 % af eleverne har fået en bedre score i skriftlig fremstilling; andelen af ikke-læsere er faldet via indsatsen med turbodansk. Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne. 4. Engstrandskolen har arbejdet med at distriktets børn vælger skolen; at styrke skolens faglige profil; at udvikle ny struktur i sprogstøttecenter Da2; miljø i 10.klasse med fokus på den enkeltes behov; forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøven; faglig læsning på mellemtrin og udskoling. Målopfyldelserne viser, at det lykkedes at fastholde eleverne, så skolen fik 2 bh.klasser; at der nu er tydelige krav til eleverne og bedre faglige resultater; at indsatsen i støttecenteret blev mindre end forventet, men indsatsen fortsættes; alle elever (-1) gennemførte FS10 i 1o.klasse; fremgangen i afgangsprøveresultaterne er stabil og der er registreret fremgang for stort set alle elever i faglig læsning. Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 8 af 58

11 5. Frydenhøjskolen har arbejdet med forventniger til elever i udskolingen; at styrke læsning på mellemtrinnet via bevægelse og med at uddanne K-klassernes personale. Målopfyldelserne viser, at det er lykkedes at skabe klare forventninger til elever i udskolingen og via disse at skabe bedre resultater; lykkedes at sætte fokus på læseresultaterne, og at personalet i K-klasserne er uddannet. Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne. 6. Gungehusskolen har arbejdet med forventninger+ambitioner+krav til elever,lærere og forældre; med en læseindsats på mellemtrin + udskoling; at implementere SPU; læseindlæring og it og støtte for modtagegruppen ved afgangsprøverne. Målopfyldelserne viser, at det er lykkedes at tydeliggøre forventninger og krav samt foretage hurtigere reaktioner på fx fravær, og at det har været nødvendigt at justere indsatserne løbende; læseindsatsen har givet gode resultater og gladere elever; SPU er implementeret, der er stadig udfordringer med anvendelsen, men gode tegn på positiv effekt; læseindlæringen har via it har givet rigtig gode resultater, og det er blevet en succes ift modtagegruppens støtte til afgangsprøverne. Skoleafdelingen er meget tilfreds med resultaterne. 7. Holmegårdsskolen har arbejdet med den inkluderende skole; fremme elevernes trivsel + fastholde lavt fravær; forbedre læseresultater på mellemtrin + udskoling; fastholde udskolingselevers lyst til skole; at styrke læseufvikling og faglig udvikling 0-4 klasse, og med energi og miljø på mellemtrinnet. Målopfyldelserne viser, at SPU-modellen er implementeret på hele skolen, men at arbejdet med den og indsatserne giver udfordringer; at der er opbygget klare procedurer for fremme af trivsel og fravær; at læseresultaerne er forbedrede; 94% af eleverne udtrykte glæde ved at gå i skole; en styrkelse af den faglige udvikling i 0-4 klasse flerårig indsats, men gode tegnn, og at der er positiv respons og bedre fagligt samarbejde ift energi og miljø. Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne. 8. Langhøjskolen har arbejdet med plads til drenge; opbygge en evaluerings-kultur; styrkelse af det naturfaglige område; lavere elevfravær, og SPU for hele skolen. Målopfyldelserne viser, at indsatserne har givet resultater - det er lykkedes at skabe plads til drenge; at der er flere gode ideer og tiltag omkring evalueringskultur; at der er bedre resultater på naturfagsområdet; en ny procedure ift elevfravær er udarbejdet, og at SPU er en flerårig indsats. Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne. 9. Præstemoseskolen har arbejdet med grønt flag; den internationale dimension; anerkendende pædagogik i indskoling + SPU på mellemtrinnet + cooperative learning i udskolingen; forældre + SPU + faglig læsning i indskolingen. Målopfyldelserne viser, at grønt flag-indsatsen var fin, men svær at gennemføre pga byggeri; naturfagsindsatserne har desværre ikke har kunnet ses af afgangsprøveresultaterne; at der er udarb.et idekatalog til den internationale dimension og indsatsen fortsætter; at anerkendende pædagogik har givet et bedre læringsmiljø + SPU er indarbejdet med godt resultat + CL har givet gode læringsmiljøer; forældreintra fungerer + skolenes lærere er glade for SPU indsatsen + alle elever i indskolingen har været igennem et undervisningsforløb i faglig læsning; Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 9 af 58

12 10.Risbjergskolen har arbejdet med interaktive whiteboards; kønsopdelt undervisning i fysik/kemi; fysisk aktivitet og bevægelse i udskolingen; lektiecafe for fagligt svage + opdeling i drenge/piger; læsebånd for mellemtrinnet; professionalisering gennem supervision og kollegavejledning. Målopfyldelserne viser, at flere og flere lærere+ pædagoger bruger iwb-tavlerne; at der gode erfaringer med kønsopdelt undervisning, men ikke tydeligt bedre resultater hos pigerne; indsatsen i udskolingen har givet mere bevægelse, men kræver vedholdnede lærerfokus; lektiecafe har hjulpet nogle + opdeling i køn har været hjælpsomt i nogle projekter; der er gode resultater ift læsebånd, og endeligt at det har været nogle gode forløb omkring professionalisering, men at det er vanskeligt at professionalisere sig gennem supervision og kollegavejledning. Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne. 11. Sønderkærskolen har arbejdet med det gode læringsmiljø i indskolingen; øge elevernes engagement på mellemtrinnet; faglig læsning og bedre resultater i udskolingen; vejleder i ressourcecenter; ro,glæde og fagligt udbytte i indskolingen; at øge elevernes kompetencer i faglig læsning på mellemtrinnet; at øge elevernes bevidsthed om egen læring og skabe bedre relationer i udskolingen; positiv inklusion af elever i udskolingen. Målopfyldelserne viser, at kendte rammer og strukturer fungerer bedst, og at holddeling giver andre og flere muligheder, hvorfor indsatsen fortsættes; at elever på mellemtrinnet opnår klart bedre resultater, når de er engagerede - og mange flere glade børn; læseindsatsen har givet lidt bedre resultater, men stor grad af af tilfredshed og glæde hos eleverne; folder og tydelige arbejdsgange har givet bedre vejledninger; gode resultater ift ro,glæde og fagligt udbytte; gode oplevelser ift faglig læsning og indsatsen fortsættes; at det er lykkedes at skabe øget bevidsthed om egen læring og bedre relationer; at der er udarbejdet en forventningsfolder til elever og forældre i udskolingen - indsatsen fortsættes. Skoleafdelingen er meget tilfreds med resultaterne; 12. Ungdomsskolen har arbejdet med maunal for indskrivning; elevers fravær; fokus på relationsarbejde og læringsstile; evalueringssamtaler med fritidslærere; særligt tilbud til 2-sprogede elever. Målopfyldelserne viser, at en mere tydelig manual med instruktioner for observationer har højnet indsatsen omkring eleverne, og at indsatsen skal videreudvikles til også at omfatte andre evalueringer; at der er sket en tydelig forbedring af elevernes fravær efter klar politik og procedure; relationsarbejde har givet bedre strategier for eleverne og gjort dem bedre rustede til det videre liv; det har givet større viden og bedre indblik i undervisningsmetoder via samtalerne; det er blevet til gode oplevelser for 2- sprogede, men indsatsen skal justeres fremadrettet. Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne. 13. PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning afleverer årligt målopfyldelser - helt som skolerne gør det. PPR er ikke en lovbunden del af Kvalitetsrapporten, men da skoleafdelingen har forsøgt at samle og afrapportere ét sted, er det valgt, at PPRs målopfyldelse også indgår i denne Kvalitetsrapport. PPR har arbejdet med fokus på børn uden tæt skoletilknytning; implementering og understøttelse af LP/SPU arbejdet på skolerne og sprogscreening. Målopfyldelserne viser, at der er udarbejdet en indsatsguide for børn med bekymrende fravær; at PPR har en væsentlig andel i implemeteringen og understøttelsen af LP/SPU arbejdet på skolerne, og at der har været et stort udbytte af talepædagogernes rådgivning og vejledning. Skoleafdelingen er meget tilfreds med resultaterne. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 10 af 58

13 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Samtlige skoler har fået til opgave at beskrive, hvad de lægger vægt på, når de skal vurdere det faglige og pædagogiske niveau. Beskrivelserne er her lige så mangfoldige og levende, som skolernes øvrige besvarelser. Skolerne har hver på deres måde forklaret, hvordan og på hvilke måder de arbejder med evalueringsgrundlag. Flertallet har beskrevet i hvilke fora evaluering foregår, og en del af skolerne beskriver deres profil, som også får en afsmittende virkning på vurderingen af både det faglige og det pædagogiske niveau. Skriftlige og mundtlige evalueringer på flere niveauer fx observationer,dialog, test, obligatoriske nationale test, drøftelser på team- og medarbejderudviklingssamtaler angives som metoder til at tilvejebringe evalueringsgrundlag, og som som en af skolerne skriver: ' Vægtningen er som vist flersidig, da både faglighed og dens forudsætning - et godt og trygt undervisningsmiljø, skal sikres'. Vurderingen af det faglige niveau er en naturlig del af arbejdet på skolerne. Der gives karakterer på de ældste klassetrin, og elevernes præstationer vurderes løbende i den almindelige undervisning. Til brug for dette arbejde er Undervisningsministeriets trin-og slutmål det primære redskab, der anvendes. Udfordringerne for skolerne har i forbindelse med de foregående kvalitetsrapporter været at kunne vurdere de pædagogiske processer - og på sigt det pædagogiske niveau. Forvaltningen nedsatte derfor en arbejdsgruppe bestående af skoleledere og udviklingskonsulenter, der kunne komme med bud på at kunne vurdere egen praksis: Er det godt, det vi gør - og hvordan ved vi det? Resultatet er, at arbejdsgruppen udarbejdede et spørgeskema til lærere, der skal afleveres til skoleledelsen, der på denne baggrund kan få et overblik over skolen som helhed, og samtidig anvende dette til mus- eller teamsamtaler. Resultatet af denne indsats kan ses nedenfor under vurderingen af den specialpæda-gogiske bistand samt SPU/LP. Det er tydeligt, at alle skolerne på fornemste vis arbejder på at skabe en bedre skole. 2.1 Skolernes styrkesider Det samlede skolevæsen i Hvidovre Kommune er mangfoldigt og fyldt med spændende initiativer. Det er både opløftende og interessant læsning, når skolerne skal beskrive deres egne styrkesider, hvor nogle fokuserer på lærernes profession, mens andre har fokus på elevernes udfordringer og potentialer. Skolerne i Hvidovre er forskellige i størrelse, elevsammensætning - og de har forskellige kulturer. Tidligere har skoleafdelingen på baggrund af skolernes beskrivelser og især egne fortællinger af deres styrkesider, valgt at anerkende særlige indsatser. Men da resultatsamtalerne ikke er afholdt i indeværende år, har skoleafdelingen valgt ikke at give særlige eller individuelle anerkendelser, men istedet nærlæse skolernes beskrivelser og se på det samledes skolevæsen. Af beskrivelserne ses tydeligt, at inklusion, trivsel og høj faglighed er det fælles fokus for det samlede skolevæsen. 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Skolerne i Hvidovre har fået til opgave at beskrive og vurdere - det faglige niveau - det pædagogiske niveau - elevernes personlige og sociale udvikling - den seneste undervisningsmiljøundersøgelse Skolerne har således alle beskrevet, hvordan de arbejder med vurderingen af det faglige niveau, det pædagogiske niveau og elevens sociale, personlige udviklng. Beskrivelserne viser, hvordan flere af skolerne har en særlig profil (fx højt fagligt niveau og trivsel). Et flertal af skolerne har i skoleåret gennemført en undervisningsmiljøundersøgelse. Undersøgelsen er lovpligtig og skal fornyes mindst hvert 3.år. Resulterne for de enkelte skoler kan ses af skolernes egne rapporter, men fælles for alle gælder, at de viser et billede af glade elever, der er glade for deres deres lærere, deres kammerater og det at gå i skole. Utilfredshed retter sig mod fx toiletter. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 11 af 58

14 Samtlige skolerne skulle have kommenteret og uddybet deres undersøgelser ved resultatsamtalen med skolechefen, men da samtalerne som tidligere omtalt blev aflyst, vil drøftelserne med skolerne først blive genoptaget på et senere tidspunkt, men det skal understreges, at skoleafdelingen generelt er meget til freds med de resultater, som skolernes DCUM- undersøgelser viser. 2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet Skole-hjem samarbejdet i kommunen generelt ser ud til at fungere tilfredsstillende. Flere af skolerne beskriver både udfordringer og muligheder, og det generelle billede er, at skolerne er tilfredse med samarbejdet. Elevplanen er blevet et indarbejdet redskab for alle skolerne, og flere giver udtryk for, at planen er blevet et integreret redskab, der giver samtale med elev og forældre retning og kvalificerer evalueringen. Det er særdeles vanskeligt at sammenligne indsatser og arbejdet på dette felt, idet beskrivelserne er meget forskellige, og især vurderingerne er foretaget ud fra mindre gennemsigtige grundlag. Dette kan ikke lastes skolerne. Oplægget og dermed vejledningen til udfyldelse og vurdering af dette område synes at fungere mindre godt. Det er ikke tydeligt, hvordan og ud fra hvilke kriterier skole-hjemsamarbejdet skal vurderes. Arbejdsgruppen omkring kvalitetsrapporten, bestående af skoleledere og konsulenter, har en opgave foran sig i et forsøg på at udarbejde en mere ensartet måde at opgøre og sammenligne resultater/udbytte af skole-hjemsamarbejdet. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt, men helt som arbejdsgruppen på andre områder er lykkedes med at udvikle fælles redskaber, må det således også være ambitionen på dette felt. Endeligt har antallet af klager, der er nået forvaltningen i begge skoleår, helt nede på 2. Det er et betydeligt fald ift de tidligere år, hvor kvalitetsrapporten er blevet opgjort. I Hvidovre Kommune har vi aldrig foretaget en samlet tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige forældre, men skolerne gør et solidt arbejde for at både arbejde med og beskrive deres indsatser, hvilket betyder, at skoleafdelingen er tilfreds med resultatet. At beskrivelserne og vurderingerne ikke kan sammenlignes, må ikke forstyrre læsningen af skolernes arbejde. Det kan således varmt anbefales at læse skolernes mangfoldige beskrivelser af deres samarbejde skole-og hjem imellem. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet arbejder med elevens relationer med lærerne arbejder med elevens relationer med de øvrige elever fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser deltager i forældresamarbejde med deres specialviden har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 12 af 58

15 2.4.1 Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Besvarelsen af dette skema viser en stor spredning skolerne imellem. Nogle skoler har arbejdet indgående med tilegnelsen af den systemiske tilgang, mens andre endnu ikke er så langt. Dette skyldes sandsynligvis at skolerne er startet med disse indsatser i meget forskellige tempi og på forskellige tidspunkter. Hvor de første startede for 3-4 år siden, er de seneste startet i Den enkelte skole skulle i resultatsamtalen have uddybet og kommenteret deres besvarelser yderlige mhp at afklare, om der er et udviklingspotentiale. Denne uddybing genoptages senere. Skemaet giver et meget fint overblik, hvor det samtidig er muligt at sammenligne og se skolernes forskellige stadier i den samlede indsats, men samlet viser overblikket, at skolerne er godt på vej i arbejdet med tilegnelsen af systemisk tilgang og inklusion. Skoleafdelingen er tilfreds med resultatet af overblikket, og dette første indblik i, hvor vi er i det fælles skolevæsen i forhold til den specialpædagogiske bistand. Det skal understreges, at det er første gang, skolelederne vurderer deres skole på denne måde. Et omfattende udviklingsarbejde i en arbejdsgruppe bestående af skoleledere og konsulenter, har udviklet denne model, som afprøves her. Den enkelte skoleleder har skullet vurdere sine lærere udfra kriterierne. Tanken er, at redskabet på sigt kan anvendes til Mus-samtaler, således at skolelederen kan få et større indblik i lærernes kompetencer. Forvaltningen er meget tilfreds med denne første vurdering, og arbejdet med selve modellen evalueres med skolelederne på et senere tidspunkt. 2.5 Status på integration af tosprogede børn og unge Arbejdet med 'Udviklingsplan for to-sprogede børn og unge i Hvidovre ' er i øjeblikket ved at blive indsamlet og evalueret. Resultaterne er indsamlet fra skoler, daginstitutioner m.m.. Det har været og er stadig en større fælles kommunalindsats, som fremadrettet er en del af den nye Børne-Ungeforvaltnings område. Evaluering og det nye afsæt for en eventuel forsættelse, har derfor ventet på tilblivelsen af den nye forvaltning. Den samlede evaluering forelægges således de berørte politiske udvalg samt kommunalbestyrelsen på et senere tidpunkt mhp en revideret indsats fremover. 2.6 Vurdering af særlige elevgrupper Skoler med gruppeordninger og specialklasser har beskrevet deres indsats og arbejde med disse særlige elevgrupper. I skolernes beskrivelser af deres vurderinger af de særlige elevgrupper er der meget ærlige oplevelser at finde sammen med andre rigtig gode historier om elever, der er udfordrede, men klarer sig fint. Alle gruppeordninger og specialklasser er omfattet af skoleafdelingens tilsyn. Tilsyn med gruppeordninger gennemføres vha et koncept, som omfatter først et uanmeldt besøg og senere en uddybende samtale med ledelsen på stedet. Disse tilsyn giver skolerne den direkte tilbagemelding og mulighed for både anerkendelse og anbefalinger. Den generelle oplevelser er, at elever i specialklasser og gruppeordninger klarer sig tilfredsstillende ift skolens øvrige elever, men at det kræver særlige indsatser fra skolerne. 2.7 Afdækning af undervisning KL-rapporten, som blev udarbejdet til Hvidovre Kommune i 2010, kom med en række anbefalinger, som kommunen bør efterleve. En af disse anbefalinger handlede om at tilvejebringe større viden om, hvilke aktiviteter, der ses og anvendes som 20.1 specialundervisning i skolerne - og hvilke der er 20.2 aktiviteter ift specialundervisning. Derfor har skoleafdelingen udarbejdet en plan for afdækningen af de to typer af specialundervisning. Afdækningen skal overordnet have til formål at skabe et grundlag for en vurdering af, hvilken effekt specialundervisningen har, siger anbefalingen. Denne anden del af anbefalingen, som handler om effekten,vil indgå i planens anden del, som effektueres i det kommende skoleår. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 13 af 58

16 Planen for afdækning omfatter ikke 20.2 aktiviteter. Det skyldes, at der allerede eksisterer et klart billede af, hvilke 20.2 undervisningsaktiviteter kommunen kan tilbyde og anvender, idet børn visiteres til disse tilbud via et centralt visitationsudvalg. Hvidovre Kommunes egne gruppeordninger er beskrevet via arbejdsgrundlag, og tilbud udenfor kommunen er beskrevet via ydelser og takster. Anderledes er det med 20.1 undervisningsaktiviteter, som omfatter den specialundervisning skolerne selv iværksætter og har ansvaret for. Der sker ingen central visitering, idet det er skolerne selv, der visiterer, kan tilbyde og gennemfører 20.1 undervisning i op til 11 timer om ugen til en elev. KL-rapporten har ret i antagelserne om, at der endnu ikke findes et fælles kommunalt billede af, hvilke aktiviteter skolerne anvender som 20.1 undervisning. Det er ikke tidligere undersøgt for det samlede skolevæsen, da det er en indarbejdet del af skolens praksis og dermed underlagt skolelederens ansvarsområder. Men da anbefalingen beder om, at der skabes et samlet billede, har skoleafdelingen udarbejdet en plan for, hvordan dette billede kan tilvejebringes. I samarbejde med skolerne er der således udarbejdet en fælles plan for, hvordan det kan lade sig gøre at efterleve KLrapportens anbefalinger ift undervisning. Første skridt i afdækningen er, at samtlige skoler indgående har beskrevet, hvilke aktiviteter de anvender som 20.1 undervisning - og hvordan de visiterer til og følger op på indsatserne. Det er et mangfoldigt og levende billede af, at skolerne også på dette område er meget forskellige. Skoleafdelingen har oplistet de aktiviteter, som skolerne anvender, men da mangfoldigheden er så stor, er man som læser nødt til at se på de enkelte skolers tilbud for at kunne se skolernes egne og særegne tilbud. 1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1? - indsatslærerstøtte - faglig støtte (herunder læseløft, matematik) - lektiestøtte til udvalgte elever (læringsstile) - mototisk støtte - social støtte - observation af elever ift trivsel - AKT indsatser for enkelt elever/grupper - hold - støtte til udskolingselever (afgangsprøveforberedelse) - familieklasse - frikvartersaktiviteter/ konfliktløsning - særlige projekter (læsing+it, rullende bib) - holdundervisning - special tilrettelagte ture - forebyggende forløb 2.Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning? ugentlige lektioner til undervisning timer til andre skoletidsopgaver (testlærer, visitationsudvalg, specialcenter, tilsyn m.m) - fuldtidsansatte pædagoger 3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning? - månedlige visitationsmøder (ledelse, psykolog, talepæd., indsatslærer, koordinatorer) - visitationsskemaer - visitationsmøder hver 14.dag Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 14 af 58

17 - elever visiteres pba indstilling eller akut situation - kortlægning af eleven fremlægges på specialcentermøde - klasseteamet fremlægger og uddyber en indstilling overfor støttecenter 4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne? - visitationsmøder - tests før og efter - møder mellem tovholder og ledelse - aftaleark for en periode, hvor indsatsen beskrives - hvert enkelt forløb for eleven evalueres - visitationsudvalget tager stilling til evt. videreførsel af støtte - handleplaner og evalueringer samles i klassemappe og elevlog - alle involverede informeres om resultater - og vejlederen bruger dem til at vejlede klasseteam - indstilling med efterfølgende evaluering - tæt samarbejde med forældre - SPU skemaer hjælper til indsatser - fredagsmøder med kort opfølgning - visitation 4 gange årligt sikrer, at indsatsen evalueres 5.Hvordan måler I 20.1 indsatser? - testresultater (klasse/elever) - tests før og efter - test i nedslag i forløb - samtaler med elev, forældre og faglærere - iagttagelser - dialog med forældre - kvalitative og kvantitative målinger 6.Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm.20.1? - resultater drøftes med faglærer - støttelærere giver anbefalinger til det videre arbejde på baggrund af resultaterne - hvis eleven forsætter med støtte, bruges resultaterne i periodens handleplan - arbejdes på at skabe større sammenhæng mellem den faglige støtte og anbefalinger til normalundervisningen - bruger resultaterne til at vurdere om der skal ydes andre eller flere tiltag 7.Kommentarer i øvrigt fra skolerne: - oprettet en database på skolen til sikring af overblik og koordination - arbejdes på en præsentationsfolder for sprog-og støttecenter til forældre og elever - nyt fokus bliver udvikling af handleplaner for samarbejde mellem lærer og faglærer/lærerteam Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 15 af 58

18 Billedet af 20.1 specialundervisning er mangfoldigt. Det synes at være en sammenhæng mellem den anvendte mængde ressourcer og skolens elevtal, men det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt der forskel på skolernes tildeling af ressourcer, da skolerne anvender ressourcerne så forskelligt. Kriterierne for tildeling er ligeledes meget forskellige og tæt knyttede til de enkelte skolers praksis. Derfor er den samlede vurdering, at kortlægningen er foretaget, men billedet viser, at 20.1 specialundervisning er bredspektret, knyttet til den enkelte skoles kultur og findes dermed i 11 meget forskellige varianter. Det er derofr ikke på ovenstående grundlag muligt at vise et fælles kommunalt billede af de aktiviteter, der anvendes til 20.1 specialundervisning. I forhold til folkeskolelovens intensioner om, at undervisning skal målrettes den enkelte elev i forløb, hvor eleven er i centrum, svarer Hvidovre skolernes måde at løse indsatserne fint overens med denne anvisning og lovens intensioner beskrevet i bemærkningerne. Det er skoleafdelingens oplevelse og vurdering, at hver eneste beskrivelse vidner om, at skolerne er meget opmærksomme på og omhyggelige med deres anvendelse af specialundervisningsmidler. Men et fælles billede er der ikke tale om. Skolernes praksis og tildeling af ressourcer er meget tæt knyttet til den enkelte elev og en indarbejdet praksis for iværksættelse og opfølgning. Tilbage er udfordringen omkring effekterne af de iværksatte tiltag,og den udfordring vil skoleafdelingen forsøge at løse i samarbejde med skoleledere og specialundervisningslærere i løbet af det kommende skoleår SPU - Betydning Statusopgørelsen viser, at 9 skoler og Ungdomsskolen arbejder med SPU. Risbjergskolen og Dansborgskolen starter med LP i skoleåret Det er de 9 skolers samt Ungdomsskolens svar, der danner udgangspunkt for denne fælles sammenskrivning. Udsagn er hentet fra skolernes svar SPU ens betydning, specielle faser og skolen som helhed fra skoledelene i denne fælles del af kvalitetsrapporten. Ser vi på betydningen af arbejdet med SPU, så viser tilbagemeldingerne, at mplementering af SPU har haft positiv betydning for den faglige samtale og praksis. Systemisk teori og metode forventes at være nødvendig i arbejdet med at højne kvaliteten i undervisningen samt at løse opgaven med inklusion. På skolen er der generelt positiv stemning over SPU, og tovholderne har en klar fornemmelse af, at de beslutninger, der bliver taget på SPU-møderne, føres ud i livet. Tovholderne udtyrkker, at der er stor tilfredshed i teamene med den faste struktur omkring SPU-arbejdet. Ved SPU-møderne bliver der talt åbent om problemstillinger, også når det gælder egen praksis. Det er et godt redskab til at få inspiration hos hinanden og skabe fælles fodslag. Alle team har været glade for at få besøg af konsulenterne, og tovholderne føler en stor støtte ved, at der nogle gange om året kommer en ekspert og er med i processen. Det er ledelsens helt klare opfattelse af indførelsen af SPU har øget hele skolens accept og forståelse af inklusion. Vi hører ikke længere udtryk:'denne elev er ikke til at undervise og burde placeres et andet sted.' Samtidig er der i lærerkollegiet kommet et øget fokus på egen medindflydelse på elever i vanskeligheder. Desuden øger den systematik, der ligger i at arbejde med SPU, at hele vores tilgang bliver mere professionel. VI er meget tilfredse med SPU. Arbejdet med SPU-modellen har stor betydning for vores tilgang til børnene. Jeg mener, som skoleleder, at det har rykket vores forståelse for, hvordan vi ser det enkelte barn. Den systematiske tankegang gør det lettere at tale om en lærers betydning i forhold til en given problemstilling vedr. et barn. Mange af lærerne har svaret, at de har fået et mere nuanceret blik på de problemstillinger, der opstår omkring den enkelte elev. Flere oplever, at de er blevet bedre til at reflekteret over deres rolle i elevsager. Vi er blevet mere opmærksomme på det relationelle - hvad vi gør og hvem, der gør hvad. Et flertal af lærerne oplever SPU som en analysemodel, der understøtter undervisningen. Meningerne om, at SPU har haft indflydelse på kontakten til elever for forældre er delte. Dette hænger sammen med, at lærerne i forvejen har oplevet denne kontakt som værende god. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 16 af 58

19 Set retrospektivt havde det nok været en fordel at starte alle på en gang. Men når det er sagt, er der generel positiv stemning overfor arbejdet med SPU. Sådan er det blevet i takt med, at modellen opleves anvendelig i det daglige arbejde. SPU erstatter tidligere måder at håndtere udfordringer på. Det er varierende, hvor positivt man har oplevet samarbejdet og engagementet i teamene. Arbejdet med SPU betyder bl.a., at når vi når ind til essensen af de udfordringer, vi står i. Udviklingskonsulenternes kommentar: SPU har en meget positiv betydning for det pædagogiske arbejde på skolerne. Man oplever, at SPU en øger lærernes accept og forståelse af inklusion. Der er kommet mere fokus på det relationelle arbejde. Den systemteoretiske teori og metode højner kvaliteten i undervisningen. Og man oplever, at man med SPU arbejdet når ind til essensen af de udfordringer, man står i. Spørgeskemaer fra skolerne Skolerne har opgjort skemaerne meget forskelligt. Vi har derfor valgt kun at sammenligne 7 ud af de 10 skemaer. Der er en generel tilfredshed med samarbejdet med SPU-modellen med lærernes engagement i teamet og med samarbejdsklimaet i teamet. Rigtig mange fortæller, at alle emner kan tages op i SPU-teamet, og at man er ærlige overfor hinanden. Og rigtig mange fortæller, at SPU-arbejdet har påvirket deres undervisning. Mange svarer, at SPU strukturen giver mulighed for at tackle uenigheder. Og mange svarer, at SPU-konsulenterne har været nyttige og hjælpsomme. Mange oplever, at SPU arbejdet har haft indflydelse på deres kontakt med eleverne. Flertallet oplever ikke, at SPU arbejdet har haft indflydelse på deres kontakt til forældrene. Udviklingskonsulenternes kommentar: Vi synes tilbagemeldingen fra lærerne er positiv og glæder os over, at der arbejdes så seriøst med modellen, som der bliver givet udtryk for. Vi kan se, at især de to områder har udviklingspotentialer. Det drejer sig om kontakten til eleven og kontakten til forældrene. Vi anbefaler, at lærerne i højere grad holder samtaler med eleverne, og at de har fokus på relationsarbejdet, som vi anser for fundamentet for elevernes trivsel og læring. Vi anser et godt forældresamarbejde som afgørende for god skolegang for alle elever. I arbejdet med SPU anbefaler vi, at tiltagene ligger i kontekt-og aktør perspektivet, og ikke så meget i individperspektivet. Måske ligger forældresamarbejdets snitflader et andet sted end i SPU-arbejdet. Vi anbefaler, at forældrene er orienteret om de tiltag, der iværksættes ved SPU-arbejdet SPU-Specielle faser Det er således vores konklusion, at der er brug for støtte en årrække fremover til tovholdere og SPU-grupper. Ledelsen afholder derfor to årlige samlinger med tovholderne og deltager i to SPU gruppemøder i hver gruppe. At skulle tænke og arbejde efter en ny struktur kræver tid. Generelt har der været stor tilfredshed med SPU-arbejdet, men det opleves også som meget tidskrævende, og det kan være vanskeligt at holde sig til strukturen i SPU-modellen. Proceskonsulenten har en vigtig rolle i den sammenhæng. Ved årets slutevaluering gav tovholderne fra indskolingen udtryk for, at det var ønskværdigt dels at have en møderække og dels blive fulgt af en proceskonsulent, også efter år 2. Mange har oplevet SPU-arbejdet som meget tidskrævende og til tider meget omstændigt. Teamene har til tider været for store. Disse erfaringer vil vi forsøge at inddrage i det fremtidige arbejde med processen. Nogle lærere/team finder analysemodellen meget anvendeligt, og andre finder modellen omstændig. Forandringsprocesser er ofte vanskelige. Slutfasen er omfatten, idet den kræver en ny tankegang. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 17 af 58

20 Da vi i flere år har arbejdet med LP/SPU, er vores opgave at holde gang i modellen og sikre systematikken. Vi vil i det kommende skoleår arbejde yderligere med systemisk tænkning, både på teammøder og i det daglige. Lærerne skulle lige vænne sig til et nyt tankesæt og til den struktur. Den systemteoretiske tilgang er en del af vores kultur, derfor er tænkningen og tilgangen i direkte forlængelse af vores daglige praksis og vores måde at tale om de unge på. Personalet har været meget åbent i forhold til at modtage metoden, og de finder grundlæggende metoden brugbar, selv om der nogle gange kan være tvivl om, 'hvordan vi gør for at komme i gang', fordi 'man lige skal huske metoden'. Udviklingskonsulenternes kommentar: På skolerne oplever man at en ny struktur og et nyt tankesæt tager tid. Man skal vænne sig til systematikken og tankegangen. Der kan være behov for mere støtte til SPU-team efter de første to år SPU-Skolen som helhed Terminologien fra systemteorien begynder at sætte sig som et fælles sprog i de faglige samtaler. Dette mindsker faren for misforståelser og 'synsninger'. Vi forventer, at processen vil tage noget tid, og at den skal styres og holdes ved lige hele tiden, men det er vores bedømmelse, at det vil være indsatsen værd. At se på eleven i vanskeligheder og ikke med vanskeligheder begynder at være helt naturligt for lærerne, samtidig med at teamstrukturen i SPU understøtter den struktur, vi i øvrigt arbejder efter. Vi tror på, at SPU arbejdet er den rigtig vej at gå, men det kræver tid og opbakning fra ledelsen. Som nævnt tidligere mener vi, at SPU har en stor indflydelse på inklusion og øget kvalitet i arbjedet med den enkelte elev. Så vi glæder os til, at alle team i det kommende skoleår bliver en del af SPU. Hvilken effekt arbejdet med SPU har haft, er endnu for tidligt at sige. Mest markant er lærernes ændrede syn og holdning til elever i problemer, hvor man i dag er blevet væsentlig mere rummelig og inkluderende. Sporene sætter sig lige så langsomt, og man fornemmer klart, at mange lærere har fået rykket ved den indgangsvinkel, de har til et barn i vanskeligheder. Ansvaret opleves bredt ud, idet flere går aktivt ind i processen og løfter noget fra klasselærernes skuldre. Udviklingskonsulenternes kommentarer: Skolerne oplever SPU - modellen er meget brugbar. Arbejdet med SPU er ved at sætte spor. Lærerne er ved at ændre syn og holdning til elever i problemer. Lærerne er blevet væsentligt mere inkluderende. Ting tager tid. Den fulde effekt af SPU arbejdet vil først vise sig efter flere års intensivt arbejde med modellen. Da det først er nu, at alle skoler arbejder med SPU/LP, vil effekten vise sig om flere år. Vi fornemmer, at skolerne er parate til at holde den proces på sporet fremover. Skolernes tilbagemeldinger fortæller samstemmende, at arbejdet med SPU er en stor succes. 2.9 Status på handleplan for pædagogiske læringscentre Midtvejsevaluering Pædagogiske læringscentre vision Pædagogiske læringscentre vision blev vedtaget af kommunalbestyrelsen d. 30.sep Der er i visionen og de tilhørende målsætninger lagt vægt på at fremhæve skolebibliotekets(nu omtalt som det pædagogiske læringscenter) nye rolle og opgave i skolen og forbindelse til og samarbejde med folkebiblioteket. I Pædagogiske læringscentre vision er beskrevet, at evaluering af de opstillede mål skulle indgå i kvalitetsrapporten første gang i Dette kunne af tidsmæssige årsager ikke lade sig gøre. Nu foreligger der en midtvejsevaluering, og i 2012 vil der blive udarbejdet en slutevaluering, der indeholder anbefalinger om vision og mål for den kommende periode. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 18 af 58

21 Midtvejsevalueringen er udarbejdet efter en interviewrunde med de 11 skolers ledelser og læringscenterteam. Interviewene fandt sted i maj/juni Visionen indeholder syv mål med tilhørende handleplaner. Til hvert mål og handleplaner var udarbejdet en række spørgsmål, som skoleledelserne og læringscenterteamene fik tilsendt som et oplæg til mødet med konsulenten. Der er efter hvert møde skrevet et udførligt referat med nogle få anbefalinger. Det er sendt til kommentering og efterfølgende godkendelse af mødedeltagerne. Referaterne ligger som bilag og kan rekvireres i Skole- og kulurforvaltningen. Evalueringen er opbygget således: 1. Mål 2. Interviewspørgsmål 3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål 1. Mål 1: Det er målet, at teamet i det pædagogiske læringscenter er repræsenteret i skolens pædagogiske udvalg/kontraktudvalg med henblik på at medvirke til at formulere mål for udvikling af undervisningen og medvirke ved evalueringen af de opstillede mål og efterfølgende formidling og omsætning af resultater. 2. Spørgsmål til mål 1: a. Deltagelse i Pædagogisk udvalg? Hvordan er erfaringerne? c. Anbefalinger i kvalitetsrapporten? Hvordan indgår anbefalingerne i kvalitetsrapporten i læringscentrets arbejde? d. Møder med ledelsen? Hvordan samarbejder ledelse og læringscenterteam om skolens indsatsområder? e. Udarbejdelse af en årlig handleplan? Ledelsens ønsker til handleplanen? 3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål: På otte skoler er læringscenterteamet repræsenteret i skolens forretnings/ pædagogiske/ udviklingsudvalg. På de tre skoler, hvor det ikke er tilfældet, er man i gang med en omstrukturering af skolens forskellige udvalg, så en skolebibliotekar fremover får en fast plads i skolens pædagogiske udvalg. I nogle tilfælde er en skolebibliotekar medlem af udvalget men som repræsentant for et andet team. De fleste skoler har en lang tradition for, at læringscentret deltager i skolens pædagogiske udvalg og på den måde har indblik i og støtter skolens udvikling og indsatsområder. Samtlige skoler fremhæver det værdifulde i dette samarbejde. Når der spørges til læringscentrets rolle i forhold til kvalitetsrapportens anbefalinger, er læringscentrets medvirken meget afhængig af anbefalingens indhold. På skolerne omsættes anbefalingerne til kontraktmål, og læringscentret deltager i kontraktmålsgrupperne, hvor emnet er relevant. I 2009 fik alle skoler en anbefaling om at styrke den faglige læsning på mellemtrinnet. Netop på dette område er læringscentrene blevet inddraget mange steder i samarbejde med læsevejlederne. Af tiltag kan nævnes: læsebånd, læseuger, faglige læsekurser og turbodansk for de ældste elever. Et andet område, hvor læringscentrene har været vigtige samarbejdspartnere, er i implementeringen af Skoleintra. Skolerne er på forskellige niveauer og har valgt forskellige strategier i forhold til indførelsen af lærer-, elev- og forældreintra, men på alle skoler har læringscentret været inddraget. På fem skoler er der ikke en formel og aftalt struktur vedrørende møder mellem skoleledelsen og læringscenterteamet, men alle synes, det er en god idé og udtrykker, at man i det kommende år vil få lagt møderne fast. De steder, hvor møderne er etableret, orienterer læringsteamet om det arbejde, der finder sted. Man drøfter læringscentrets indsatsområder og ledelsens ønsker til teamet. Alle læringscentre udarbejder en årlig plan for læringscentrets virksomhed. Planerne udformes på forskellig vis. Læringscenterteamene opfordres til at lægge deres årsplaner på Fællesnettet til inspiration for kollegaerne. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 19 af 58

22 Første del af mål 1 er tæt på at være opfyldt. Når de sidste skoler har den formelle struktur på plads, er denne del af målet opfyldt. Anden del af målet er kun delvist opfyldt. Skoleledelserne skal til stadighed være opmærksomme på de pædagogiske læringscentres mulighed for at støtte skolen i at opfylde forvaltningens anbefalinger. Derfor er det også vigtigt, at der er aftalt en møderække mellem ledelserne og læringscenterteamene. 1. Mål 2: Det er målet, at teamet i det pædagogiske læringscenter gennemfører kurser for lærerne i informationssøgning, brug af centerets undervisningsmidler, interaktive whiteboards og brugen af intranettet i forbindelse med information, kommunikation og undervisning/læring og nye typer af medier og læremidler. 2. Spørgsmål til mål 2: a. Afholder skolebiblioteksteamet kurser for kollegaerne i forbindelse med informationssøgning, undervisningsmidler osv.? Hvilken effekt har kurserne på lærernes inddragelse af it og medier i undervisningen? b. Afholder skolebiblioteksteamet kurser for eleverne eller indgår sammen med lærerne i undervisningen for at understøtte elevernes læring i it-kulturteknikker? c. Hvordan arbejdes der med dette mål? En lokal medieplan, JPC kørekortet eller? Kan indsatsen ses i elevernes arbejde med fx projektopgaven? 3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål: På fire skoler afholder læringscenterteamet egentlige kurser for lærerne i informationssøgning, brug af it-teknikker og digitale læremidler. På disse skoler er der afsat tid til alle lærere til at deltage i kurserne. Skolebibliotekarerne nævner, at de mere bruger den direkte kommunikation til den enkelte lærer eller lærergruppe, når de har et konkret læremiddel, de ved kan have kollegaernes interesse. Og de bruger tid på vejledning, når lærerne beder om hjælp til en konkret opgave. På alle læringscentre indgår skolebibliotekarerne i undervisning af elever i informationsøgning- og it-teknikker. Denne undervisning finder sted på mange måder det kan være når eleverne kommer enkeltvis og skal løse opgave, gruppeundervisning aftalt med læreren eller undervisning for hele klasser sammen med læreren. På to skoler er får skolebibliotekaren tildelt tid til at tilrettelægge undervisningsforløb og følge med læreren i selve undervisningen. Alle skoler har en medieplan, men på de fleste skoler trænger den til en grundig revision og det arbejde er i gang. På tre skoler arbejdes der efter juniorpc kørekort konceptet de andre skoler har selv udarbejdet en medieplan. Skoleintra er indført på alle skoler - næsten alle steder i fuldt omfang med skole-, lærer-, forældre- og elevintra. På alle skoler har læringscentret været inddraget i implementeringen. Der er stadig mange faciliteter, som kan udnyttes især i elevintra. Her ligger en opgave for skolebibliotekarerne. Mål 2 er delvist nået. Kun få læringscentre tilbyder egentlige kurser til lærerne, men resten søger for at indføre kollegaerne i de nye medier på andre måder. Beskrivelserne af de enkelte læringscentres informationsstrategier kunne godt være mere tydelig. 1. Mål 3: Det er målet, at teamet i samarbejde med skolens ledelse og lærerne medvirker i møder og aktiviteter, hvor der drøftes didaktiske og metodiske emner, og hvor undervisnings- og læringsmidler indgår. 2. Spørgsmål til mål 3: a. Deltager skolebiblioteksteamet i teammøder eller fagudvalg? Er samarbejdet formaliseret eller foregår det ved mere tilfældige møder fx i frikvarteret. b. Hvordan foregår formidlingen af nye læringsressourcer? Hvordan indføres lærerne i de digitale læremidler? c. Hvordan understøttes lærernes kendskab og brug af IWB? d. Koordinerer teamet materialeindkøb? 3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål: Skolebibliotekarerne deltager i skolernes teamsamarbejde på mange forskellige måder. På en skole er aftalen, at en skolebibliotekar deltager i årgangenes teammøde en eller to gange om året. På andre skoler indbydes skolebibliotekaren efter behov. På mange skoler er skolebibliotekaren medlem af et team ud over læringscenterteamet og kan på den måde formidle sit kendskab til de nyeste læremidler til kollegaerne. På nogle skoler er der knyttet en skolebibliotekar til de forskellige Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 20 af 58

23 årgangsteam. På flere skoler arbejdes der på en ny struktur, der skal genoplive fagudvalgene og styrke fagenes faglighed. Her nævnes skolebibliotekaren som en naturlig deltager og samarbejdspartner. Ud over fagbogen er digitale læremidler på vej ind i skolen. Skolerne selv og skolebibliotekernes fælleskonto har investeret i en række digitale læremidler. For at disse læremidler bliver udnyttet optimalt, er det vigtigt at lærerne får kendskab til dem og brugen i undervisningen. Alle læringscentre nævner, at de benytter lærerintra til at informere om nye læremidler og -materialer. Et par skoler bruger PR-møder til introduktion på to skoler afholdes kurser, hvor lærerne får kendskab til skolens digitale læremidler. Bedst for brugen er, når skolebibliotekaren kan indføre den enkelte lærer i et læremiddel på det tidspunkt, hvor det er relevant for vedkommende- og måske også har mulighed for at deltage i planlægning og gennemførelse af undervisningen.. På syv af kommunens 11 skoler er læringscentrene forsynet med IWB. De bliver flittigt brugt til information og undervisning i læringscentret. De kan på den måde også tjene til inspiration for lærerne i anvendelsen. Der satses på alle skoler på få lærerne godt i gang med brugen af IWB. På de fleste skoler er der afsat tid til lærerne til kurser i brugen af tavlerne. Skolebibliotekarerne er involveret i implementeringen, men på de fleste skoler har man udpeget en koordinator til at stå for indførelsen. Denne lærer er på nogle skoler knyttet til læringscenteret. På alle skoler er en af skolebibliotekarerne medlem af skolens budgetudvalg. Skolebibliotekarerne har den koordinerende rolle i forhold til skolens samlede indkøb, står på mange skoler også for indkøbene og på alle skoler for registrering af skolens undervisningsmidler. Læringscentret har overblik over skolens samlede forsyning af læremidler. Mål 3 er delvist nået. Det kan være svært at sammenlignede forskellige måder, der anvendes på de enkelte skoler for at drøfte og informere om de nye undervisnings- og læremidler. Men hvert læringscenter bør have en klar plan for, hvordan det foregår. 1. Mål 4: Det er målet, at skolen gennem en ny anvendelse af eksisterende fysiske rammer og/eller gennem ombygning/tilbygning etablerer et æstetisk stimulerende og praktisk anvendeligt læringsmiljø for elever og lærere, der kan tilgodese centrets forskellige funktioner. 2. Spørgsmål til mål 4: a. Lever de fysiske rammer op til kravene til et læringscenter? b. Hvordan er de fysiske muligheder for at omorganisere? c. Hvilke aktiviteter tilbyder læringscentret, og hvordan modtager lærerne tilbuddene? 3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål: Der bliver på alle læringscentre gjort en stor indsats for, at de fysiske rammer kan være indbydende og for at elever og lærere skal føles sig velkomne. De fleste finder, at deres lokaler lever op til kravene, der stilles til et levende læringsmiljø. Enkelte skoler har pladsproblemer og et enkelt læringscenter er placeret i kælderplan og døjer med vandskader og i år støv og støj fra ombygning af andre lokaler. Læringscentrene fungerer som arbejds- og møderum for lærerne efter skoletid, og enkelte læringscentre har lektiecafé i eftermiddagstimerne. De læringscentre, der har plads til at huse fx. læsevejlederen og it-vejlederen har stort udbytte af den synergieffekt, der kommer ved bofællesskabet. Næste alle læringscentre tilbyder klasserne fra 0. til 6. klasse en ugentlig bibliotekstime, hvor eleverne låner bøger, får læst op, bliver introduceret til nye undervisningsmidler, ser film, lærer brug af elevintra osv. Læringscentrene udarbejder en årsplan med tilbud til lærerne og deres elever. Disse tilbud er mangeartede og forskellige fra år til år fra skole til skole. Af de mange tilbud kan nævnes: deltagelse i lommefilmfestival, læsequizzer, læsemaraton, kurser i itteknikker (fx moviemaker, powerpoint, regneark osv.) filmkundskab, deltagelse i naturfestivalaktiviteter og meget andet. Mange lærere er meget glade for at få støtte og en håndsrækning til den daglige undervisning. Det er ikke altid et fælles opslag giver mange henvendelser, men ved direkte kontakt tager lærerne mod tilbuddene, og tilbagemeldingerne er positive. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 21 af 58

24 Mål 4 er stort set nået når der ses bort fra en enkelt skole, hvor det ikke har været muligt at finde plads og midler til en flytning. Mål 5: Det er et mål, at læringscentret tager initiativ til, arrangerer og formidler kulturelle tiltag og stimulerer elevernes nysgerrighed og lære- og oplevelseslyst. Spørgsmål til mål 5: a. Hvilke muligheder har læringscentret for at arrangere kulturelle tiltag b. Hvordan formidles kulturelle tiltag? 3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål: Tidligere havde læringscentrene mulighed for at arrangere forfatterbesøg. Dette er desværre blevet så kostbart, at der ikke er råd til det længere. På et par af skolerne er det læringscentret, der står for musik- og teaterarrangementer. Desværre er pengene også her blevet færre enkelte skole fortæller at de ikke har råd til at deltage i Musik i tide et spændende musik tilbud til forskellige klassetrin. På en del skoler er der tradition for at en teaterinteresseret lærer står for teaterarrangementerne, men ved pensionering overgår opgaven til læringscentret. Alle er meget opmærksomme på udefrakommende tilbud og især de gratis. De formidles til de relevante lærere. En skole (Holmegårdsskolen) har stort udbytte af at være med i det tværkulturelle samarbejde Kultur på Tværs. Skolebibliotekaren er med i arrangementsudvalget. Kuturtjenestekataloget uddeles fra læringscentret. I forbindelse med uddelingen gør skolebibliotekarerne opmærksomme på tilbud, der kan være interessante for den enkelte lærer og eleverne. Dele af mål 5 vil ikke kunne opfyldes på grund af skolernes økonomiske situation. Der må satses på de gratis tilbud. Mål 6: Det er målet, at samarbejdet med folkebiblioteket fastholdes og udbygges, så folkebiblioteket udgør et supplement til skolens pædagogiske læringscenter og et tilbud, der rækker ud over skoletiden. Og det er målet, at det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket om et årligt tilbud til alle klasser. Spørgsmål til mål 6: a. Hvordan samarbejder skolebiblioteket med Folkebiblioteket? Afholdes der faste møder? b. Hvordan formidles Folkebibliotekets tilbud? c. Hvordan tager lærerne imod tilbudene? 3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål: Tre læringscentre holder møder med folkebiblioteket. Holmegårdsskolen har et tæt samarbejde med Holmegårds bibliotek. Langhøjskolen og Engstrandskolen holder møder med Frihedens bibliotek. De øvrige skoler har ikke faste møder med folkebiblioteket. To skolebibliotekarer på Præstemoseskolen har sammen med tre folkebibliotekarer deltaget i et udviklingsarbejde: Børns Biblioteker i samarbejde med Københavns Kommune. Læringscentrene formidler folkebibliotekets tilbud, som bliver annonceret i Kulturtjenestekataloget. I god tid før et arrangement udsendes en reminder, som skolebibliotekaren videregiver til lærerne. Om tilbuddene bliver benyttet er meget personafhængigt. Der har været mange gode tilbud og positive tilbagemeldinger fra lærerne. Dog er det tilbuddene til de yngste elever og booktalk for syvende klasses elever, lærerne har været mest begejstrede for. Undervisningstilbud i informationssøgning har ikke haft samme succes. Mål 6 er delvist nået. Der mangler dog et struktureret samarbejde mellem de fleste læringscentre og folkebiblioteket. Tiden er en hæmmende faktor. Mål 7: Det er målet, at det pædagogiske læringscenters virksomhed varetages af et team, der er bredt sammensat, så det har de fornødne kompetencer og kvalifikationer i forhold til skolens udviklingsbehov og indsatsområder. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 22 af 58

25 Spørgsmål til mål 7: Teamets kompetencer og skolebibliotekets virksomhed? Er der overensstemmelse? Uddannelse/efteruddannelse? Er der udarbejdet en plan for kompetenceudvikling? 3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål: Alle skoleledelser er meget opmærksomme på sammensætningen af læringscenterteamene. Det er vigtigt at mange områder dækkes og at mindst en af skolebibliotekarerne har særlig indsigt i det it-pædagogiske område. Fire skolebibliotekarer er i gang med skolebibliotekaruddannelsen. I læringscentrene er der stadig otte medarbejdere, der ikke har gennemgået uddannelsen. Især for de små skoler er det svært at afse midler til uddannelsesforløbet. Alle skoleledelser er meget positivt indstillede overfor skolebibliotekarernes behov for kortere efteruddannelseskurser, og alle skolebibliotekarer udtrykker, at de har mulighed for at deltage i forskellige kurser og workshops. Mål 7 er delvist nået. Der er flere under uddannelse nu end, der har været i mange år, men der er stadig en del uudannede skolebibliotekarer. Denne midtvejsevaluering er foretaget og gennemført i foråret Men da kvalitetsrapporten dækker over to skoleår, forelægges resultaterne først nu. Det er ikke ensbetydende med, at arbejdet og indsatserne har stået stille, og senest har skoleafdelingen i Udviklingsenheden fået ansat en konsulent for Multi-modale medier. Denne konsulent har til opgave at koordinere og samle indsatsen omkring de pædagogiske læringscentre, og har således også opgaven endeligt at evaluere og komme med bud på en fremtidig udvikling på området. Dette forventes at blive forelagt Skoleudvalget efteråret 2012 i forbindelse med den kommende kvalitetsrapport Evaluering af Sciencekommune projektet Science-Kommune-Projektet har skabt et godt grundlag for tæt samarbejde mellem politikerne, skoler, konsulent og virksomheder. Et samarbejde, der har været med til at styrke naturfagene. Der er politisk vilje til, at fortsætte den økonomiske bevilling og fortsætte arbejdet i Ide og Visionsgruppen, som består af politikere, skoleledere, og lokale forretninger og firmaer. I Hvidovre kommune har vi udviklet 10 undervisningsforløb, som direkte kobler sig til de virksomheder og institutioner, som alle deltager i Science kommune projektet. Der er også opstartet tiltag, hvor folkeskoleklasserne deltager. Opgørelsen viser, at ca. 90 % af de adspurgte naturfagslærere bruger tiltagene. Så vores arbejde bliver taget godt imod af lærerne. Der er gennemført en større spørgskemaundersøgelse blandt lærerne i Hvidovre, der underviser i Science. Den viser fx at 45% har brugt et undervisningsforløbene; at 49% har deltaget i kurser; 45 % har deltaget i Naturfagsmarathon - og at der generelt er stor tilfredshed med både muligheder og samarbejde. Tiltag inden for Science i Hvidovre Folkeskolernes mellemtrin deltager i Naturfagsmaratonet Samarbejdet imellem folkeskolerne og naturfaglige uformellelæringsmiljøer, firmaer og forretninger skal styrkes. Dette gøres igennem samarbejde med NTScenteret. Der startes et naturfagligt talent arbejde, som skal give udfordringer til folkeskolernes dygtigste udskolingselever. I samarbejde med Københavns Universitet LIFE afvikler vi i efteråret 2011 det første talenthold. Quark, Hvidovre kommunes byøkologiske naturcenter fortsætter med sine ca. 70 forskellige naturfaglige aktivitetstilbud til lærere og elever(ca. 220 skoleklasser pr. år), hvis formål er at styrke det naturfaglige område i kommunens folkeskoler. Quark udvikler to nye aktiviteter omkring klima og alternative energiformer der er en del af Hvidovres Agenda 21 målsætning, hvis formål er at gøre Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 23 af 58

26 Hvidovres skoleelever og den enkelte borger mere klimabevidst og medansvarlig omkring det lokale miljø i Hvidovre. Skolerne kendskab og arbejde med naturfagsfestival uge 39 forsættes Hvidovre Ungdomsskole udbyder naturfaglige undervisningstilbud (fysik/kemi, naturfagligt eksamens kursus og turbo fysik et talenthold) Der indkøbes fælles temakasser, som indeholder materielle der ofte er for dyrt for den enkelte skole. Kasser kan lånes og bookes igennem Hvidovre kommunes byøkologiske naturcenter. Hvidovre får et årligt besøg af Mobile Science Centre, som afholdes foran Hvidovre rådhus. Vi er opmærksomme på, at to skoler mangler at få udbygget deres Science gange. Hvidovre tekniske forvaltning arbejder med projektet klimaambassadører Samarbejde Der oprettes en naturfaglig spydspidsgruppe/faglige fyrtårne målet er, at alle skoler har en spydspidsdeltager. På den måde sikres et naturfagligt samarbejde på tværs af folkeskolerne. Science Kommune møderækken forsættes. Her fokuseres der på samarbejde med de uformellelæringsmiljøer og lokale firmaer/forretninger. Ide og visionsgruppen forsættes. Gruppen består af politikere, skoleledere, lokale forretninger og firmaer, som alle er interesseret i at fremme folkeskolens muligheder for naturfagligeeskutioner. Science Kommune-møderækken og ide-visionsgruppen ønsker at skabe et tættere samarbejde. Samarbejde imellem den naturfaglige konsulent, spydspidser/fyrtårne og Quark centret fortsættes Naturfagslærerne, der er klimaambassadører samarbejde med kommunens andre klimaambassadører og Teknisk forvaltning. Hvidovre forsættes sit naturfaglige samarbejde med de nordiske venskabsbyer (Byer fra Norge, Sverige og Finland) Skoleområdets pædagogiske udviklingskonsulent for naturfag deltager også som science-koordinator i NTS-projektet, hvor han deltager i det regionale og nationale arbejde. Videreuddannelser og kompetence udvikling Inden for 3 skoleår skal der afholdes 3 MetodeLab kurser. Dvs. at 90 lærere deltager i et MetodeLab kursus over de næste 3 år - en stort kompetenceløft Hvidovre kommune uddanner en naturfagligkonsulent, som gennemfører en PD en Naturfagenes didaktik De 11 folkeskolers naturfaglige fytårne/spydspidser skal opkvalificeres. Dette gøres ved at tilbyde dem 2 PD moduler. Hvidovre Kommunes andel i det samlede Science-kommune projekt er beskrevet i en meget stor samlet evalueringsrapport, som kan læses på www. Men de afsnit, som handler om Hvidovre Kommune er gengivet her. Den samlede vurdering er, at Science kommune projektet har været særdeles hjælpsomt og opbyggende ift til den samlede indsats for science. Projektet har været en succes i forhold til alle opstillede kriterier, og anerkendelsen for kommunens indsats er allerede givet i form af nye tildelte midler fra NTS-centeret, der er forankret på Eksperimentariet. Indsatsen stopper således ikke her, men fortsættes med helt samme styrke de næste 3 år,hvilket også er sikret af de tildelte midler i kommunenes eget budget. Skoleafdelingen er særdeles glade og tilfredse med projektet og imødeser de næste års resultater med forventning og glæde. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 24 af 58

27 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skolerne En oplistning Kommunalbestyrelsen godkendte følgende kontraktmål for skolerne til brug for skoleåret 2010/11. I indledningen er der redegjort for sammenhængen mellem de anbefalinger, som skolerne har fået - de politiske ønsker til skolerne - og deres konkrete kontraktmål. Her er det muligt at se resultaterne af de opgaver (konkraktmål), som skolerne har løst i dette skoleår. Oplistningen her har primært til formål at skabe et samlet overblik over indsatserne, så det er muligt at se kontinuiteten i forhold til de mange indsatser, som skolerne dels får og løser. Det er tydeligt, at skolerne har taget opgaverne og dermed anbefalingerne til sig, og i flere af overskrifter genkendes teksten fra anbefalingen givet ved resultatsamtalen. I skoleåret så skolernes kontraktmålsoverskrifter således ud: Avedøre Skole: - Fokus på afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere bedre - Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes - Elevfraværet skal nedbringes Dansborgskolen: - Udvikling af tavlesider til interaktive whiteboards som undervisningsmiddel - Styrkelse af idrætskulturen gennem skoleforløbet Enghøjskolen: - Kursusforløb i skriftlig fremstilling for mellemtrinnet og udskolingen - Skole-hjem vejleder - integrationsfremmende undervisning - Turbodansk med fokus på læsning for mellemtrinnet og udskolingen Engstrandskolen: - Fokus på den enkelte elevs resultater og muligheder i 10.klasse - Forbedring af faglig læsning på mellemtrinnet og i udskoling - Fokus på dansk2 indsatsen på skolen - Forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøverne Frydenhøjskolen: - Bevægelse og læring (læsning) - Forventninger til eleverne i udskolingen/ nedbringelse af fravær - Udvikling af personalet i k-klasserne (uddannelse og supervision) Gungehusskolen: - Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær) - Implementering af LP-modellen - og afdækning af effekter i forhold til inklusion i arbejdet med modellen - Intensivering af den samlede læseindsats på mellemtrinnet og udskolingen - Lokalt indsatsområde - læseindlæring og it - støtte for modtagegruppens elevers gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 25 af 58

28 Holmegårdsskolen: - Udskoling - lyst og glæde ved skolen - Læseløft år 2 - Grøn skole Langhøjskolen: - Implementering af LP model i indskolingsafdelingen - Implementering af LP model på mellemtrinnet - Implemtentering af LP model i udskolingen - Elevfravær Præstemoseskolen: - Grønt flag 3.årgang - Den internationale dimension - Teamets eget indsatsområde Risbjergskolen: - Professionsudvikling gennem supervision og kollegavejledning - Udfordringer for piger og drenge via kønsopdelt undervisning i fysik/kemi på 8. og 9.klassetrin - Læsebånd for hele skolen med særlig fokus på faglig læsning på mellemtrinnet Sønderkærskolen: - Forventningsfolder til udskolingen - en vej til en bedre hverdag - CL- en vej til faglig udvikling - Indskoling - inklusion og læringsmiljø - At øge elevernes kompetence i faglig læsning på mellemtrinnet Ungdomsskolen: - Relationsarbejde og læringsstile som midler til opnåelse af bedre faglige resultater - Læseindlæring i dagundervisningen - Evaluerende samtaler med fritidslærere Resultaterne kan ses og læses under punktet målopfyldelser. Resultaterne er mange og gode, ligesom der bestemt også er indsatser, der skal fortsættes. 3.1 Skolernes særlige indsatsområder Skolerne har alle en række særlige indsatser ved siden af deres godkendte kontraktmål. Det er altid spændende at følge de indsatser, som skolerne vægter og har haft lyst til og mulighed for at udvikle. Det er derfor et af områderne, hvor skoleafdelingen med særlig interesse følger udviklingen, idet det giver andre og mere bredspektrede billeder af skolernes hverdag. Det viser samtidig, at skolerne og de mange brugere har forskellige ting, som de er optagede af, og som giver mening i lige netop denne periode. Samtidigt viser det et billede af, hvormange forskellige opgaver en skole løser - ved siden af eller som supplement til den almindelige undervisning. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 26 af 58

29 I det følgende er kun overskrifterne fra skolernes indsatser oplistet. Det kan anbefales at læse skolernes egne forklaringer og beskrivelser af deres uendeligt mange spændende indsatser: Avedøre Skole - kompetencecenteret udvikles - morgenmadsprojekt - handleplan for SPU - temaaftener - lektieklubber for indskoling, mellemtrin og udskoling - tre iwb-instruktører Dansborgskolen - evalueringsstrategi - mødeeffektiveseringsprojekt - sambrugsprojekt med fritidshjem - undervisningsmiljø i udskolingen - klasseledelse Enghøjskolen - indsats over elever, der har svært ved at tilpasse sig skolemiljøet - integration og forældresamarbejde - lektiecafé - matematikvejleder - SPU - partnerskabsaftalen med 5 projekter (kompetenceudvikling af pæd.personale, turbodansk, turbomatematik, ekskursionsforløb for svage elever, udvidet skolehjemsamarbejde) Engstrandskolen - internationale dimension - skovskole (EU-projekt) - motivation og læring i udskolingen (Nordplus-projekt) - særlig indsats overfor bh.kl.elever - SPU - konflikthåndtering på mellemtrinnet - sociale arrangementer (trivselscafe, elevforum, interview for 10.kl.) - læsecenteret udvikling - 5 års plan for teamsamarbejde Frydenhøjskolen - ingen udover kontraktmålene Gungehusskolen - lærerkurser iwb - lærerkurser Cooperative Learning - da2 i alle fag - ny valgfagsordning - naturfagsuge - fødselsdagsuge - idrætssamarbejde med skoler i netværk - grønt flag Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 27 af 58

30 - udbygning af elevintra - reviderede principper i samarb.skolebestyrelsen - nyt værdigrundlag for skolen Holmegårdsskolen - udvidelse af gr.26 og 27 - tilbageslusning af gr elever til egen skole - SPU - revidering af skolens værdigrundlag - ny støttecenterstruktur og nye visitationsprocedurer Langhøjskolen - fleksibel planlægning (planlægning ud fra pæd.mål - flere unv.timer og færre vikartimer) - specialundervisning i afdelinger - holddannelse - projekt 'Med andre øjne' - fotoprojekt Præstemoseskolen - kost og motion i udskolingen - løbeprojekt i udskolingen - nyt indskolingshus - fælles projekt med fritidshjemmene - motionsudvalg (fx sportsuge for 4.kl) - trafik lokalt (m.skolebestyrelsen) Risbjergskolen - Cooperative Learning - Elevmægling - Iwb-pæd.vejledning i naturfaglige og sproglige fag Sønderkærskolen - elevintra - iwb tavler - semesterlæsning (fysik-kemi, biologi, geografi) og prøveafvikling ved jul - da2 for alle - SPU og kollegavejledning - fokus på nationale test - lektiecafé for de mindste elever - læseprojekt - 1.hjælp til alle lærere - sundhedsindsats (morgenmad,madvaner) Ungdomsskolen - fokus på elevernes fremmøde - udvikle manualer til elevobservationer - morgenmøder 3 gange om ugen for lærere 3.2 Sammenfatning af resultatsamtale vedrørende Her ville skoleafdelingen have skrevet de mange anerkendelser og anbefalinger, som skolerne skulle have i forbindelse med resultatsamtalerne. Men som omtalt flere andre steder i denne kvalitetsrapport er samtalerne ikke gennemført. Skolerne må undvære anerkendelserne: Det skyldes alene, at det er skolechefens mulighed som chef til at anerkende og rose Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 28 af 58

31 særlige indsatser, og det er ikke i de øvrige embedsmænds lod at kunne give denne anerkendelse. Skolerne må derfor undvære anerkendelserne i år. Kommunalbestyrelsen skal give skolerne opfølgninger på deres indsamlede resultater, hvilket betyder at skoleafdelingen egenhændigt har udarbejdet en række anbefalinger til den enkelte skole. Anbefalingerne er blevet til på baggrund af målopfyldelserne, skolernes beskrivelser af egne indsatser og ikke mindst de indhentede resultater. Anbefalingerne er: Avedøre Skole - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - forsætte udviklingen af kompetencecenteret Dansborgskolen - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - fortsætte udviklingen af kompetencecenteret Enghøjskolen - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - fokus på professionsløft indsatsen Engstrandskolen - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - fokus på 10.klasse ift lovens intentioner om individuelle tilbud og ift Partnerskabsaftalen Frydenhøjskolen - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - fokus på inklusion og SPU som analyse og strategi Gungehusskolen - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - fortsat fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger, som en del af skolens kultur Holmegårdsskolen - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - fokus på det pædagogiske læringscenter Langhøjskolen Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 29 af 58

32 - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - forsætte udviklingen og indsatsen omkring støttecenteret Præstemoseskolen - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - fokus på faglige resultater Risbjergskolen - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - LP indsatsen fortsættes Sønderkærskolen - hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet - implementering af Sigtepunkterne - fokus på nationale test Ungdomsskolen - implementering af Sigtepunkterne - fokus på faglige resultater PPR - understøtte implementeringen af Sigtepunkterne - fortsætte arbejdet med implementering af LP/SPU Skoleafdelingen vil anbefale Skoleudvalget, at anbefalingerne overgår til at blive Pejlemærker for skolerne. Skoleudvalget skal udpege pejlemærker og særlige indsatser, som skolerne skal varetage i det kommende skoleår. Skoleudvalget skal samtidig på vegne af Kommunalbestyrelsen udpege særlige områder, som opfølgning på denne Kvalitetsrapport. Det bliver derfor skoleafdelingens anbefaling til Skoleudvalget, at udvalget giver disse anbefalinger som dels opfølgning, dels pejlemærker til skolerne. Men det er naturligvis Skoleudvalgets kompetence og beslutning at afgøre, hvorvidt det skal blive således. 3.3 Kontraktmål En oplistning I det følgende er kontraktmål for indeværende skoleår oplistet. Den politiske udmelding til skolerne var at implementere sigtepunkterne, men derudover har skolerne selv valgt en række indsatser. Målopfyldelsen og dermed resultaterne af disse indsatser vil foreligge til den kommende kvalitetsrapport og er alene oplistet her for overblikkets og sammenhængens skyld. Avedøre skole: - Inklusion - Kompetencecenter Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 30 af 58

33 Dansborgskolen: - Lp-modellen - Udvikling af kompetencecenter - Opfølgning på de nationale testresultater Enghøjskolen: - Ekskursionsforløb (kendskab til omverdenen) - Turbodanskforløb for mellemtrinnet og udskolingen Engstrandskolen: - Læselyst på mellemtrinnet - Inklusion - konfliktmægling og elevmægling - Lyst til faglighed Frydenhøjskolen: - Implementering af sigtepunkter ( afklaringsforløb) - Frivillig naturfagsundervisning - Læseindsats på mellemtrinnet Gungehusskolen: - Dansk som andet sprog i alle fag - Implemtering af cd-ord - Styrkelse af faglig læsning gennem brug af interaktive midler - Grønt flag - læseplan Holmegårdsskolen: - Grøn skole - Læseløft år 3 - Skolen som organisation ( afdelingsopdelt udskoling) - Fokus på pædagogisk læringscenter (PLC) Langhøjskolen: - Faglig læsning (opkvalificering af faglærere) - Anvendelse af iwb-tavler - Implementering af SPU modul Præstemoseskolen: - Læsning ( fokus på faglig læsning) - Den internationale dimension - Teamenes eget indsatsområde Risbjergskolen: - Udeskole - Implementering af LP-modellen Sønderkærskolen: - Inklusion og trivsel gennem klassemødet - Inklusion og faglig læsning for da2 elever på mellemtrinnet - Inklusion og SPU som analyse, strategi og handlemetode i udskolingen Ungdomsskolen: - Udvikling af elevernes sociale kompetencer - Højnelse af elevernes koncentrationsevne gennem alternative Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 31 af 58

34 organisationsformer - Implementering af outdoor learning som konkret tilgang til læring - Sikre optimal læring som personlig og social udvikling (ikke udd.parate unge) - Inkluderende i tænkning og praksis 3.5 Tilsyn Kommunalbestyrelsen har fra januar 2011 besluttet at føre tilsyn på hele det specialiserede område en gang om året. Det er Udviklingsenheden i Skoleafdelingen, der fører tilsynet. Tilsynene tager deres afsæt i tilbuddenes arbejdsgrundlag, og der føres tilsyn både med undervisnings- og fritidsdelen. Tilsynet har både til formål at kontrollere, men også at kvalificere og udvikle tilbuddene. Tilsynet munder ud i en samlet rapport med nogle anbefalinger, der indgår i skolernes årlige resultatsamtaler. Tilsynene vil sammen med kvalitetsstandarderne og arbejdsgrundlagene for Hvidovre Kommunes specialtilbud være Skoleafdelingens redskaber i forhold til kvalificering, udvikling og senere effektmåling på det specialiserede undervisningsområde i kommunen. Tilsyn er i 2009 gennemført på - Springet (13.maj) - Hvidborg (12.jan) - Ungdomsskolen ( 4.feb og 4.dec) - Sporet (21.jan) Tilsyn er i 2010 gennemført på - Hvidborg (14.april) - Ungdomsskolen(udført 4.dec.2009) - Sporet (6.juni) Tilsyn er i 2011 gennemført - eller planlagt til - Springet (18.nov) - Hvidborg ( 9.dec) - Ungdomsskolen (26.jan) - Sporet ( 27.sep) - K-klasserne (22.feb) - H-klasserne (13.sep) - Huset (30.aug) - E-klasserne (8.feb) - Gr.26/27 (8.jun) - Læsecenteret (16.jan) - Sprogtilbuddet (dec) Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 32 af 58

35 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Den løbende evaluering blev en del af Folkeskoleloven i 1993 og har siden været en indarbejdet del af skolernes praksis. Løbende evaluering skal være en del af den almindelige undervisning i samtlige fag. Beskrivelsen af, hvordan skolerne løser denne opgave kan blive en vældig lang liste af mange forskellige metoder og veje til den løbende evaluering. Derfor er opgaven stillet således, at skolerne skal forholde sig til to hovedområder i denne kvalitetsrapport - en kort beskrivelse af særlige indsatser - elevplaner Skolernes beskrivelser viser, at flere har evalueringsuger, en indarbejdet praksis omkring elevsamtaler, elektronisk dokumentation, konferencer og tests. Elevplaner er en indarbejdet praksis, der kan lettes og tydeliggøres vha elektroniske redskaber, hvilket flere af skolerne benytter sig af. Muligheden for direkte kommunikation med forældrene via forældreintra har betydet, at 'forældre er kommet tættere på skoledagen og nemmere kan følge med i undervisningen', som en af skolerne skriver. 4.1 Skole-hjem samarbejde Skole-hjem samarbejde er et særdeles levende, spændende, men også komplekst område at skulle beskrive. Skolernes forskellige praksis og de mange involverede er kun nogle af de mest iøjnefaldende komponenter i den komplekse størrelse kaldet skole-hjem samarbejde. Samarbejdet med forældre og dermed hjemmet er lovfæstet i folkeskolelovens formålsparagraf. Forpligtelsen giver nogle helt unikke muligheder, men også en række udfordringer. De mange fine beskrivelser fra skolerne viser, at skolerne tager dette samarbejde særdeles alvorligt. Der er nogle flotte billeder af, hvilke unikke samarbejdsmåder, der anvendes på skolerne. Flere beskriver, hvordan de organiserer samarbejdet, andre hvordan de håndterer samarbejdet, og rigtig mange fortæller om, hvor hjælpsomt og frugtbart samarbejdet med forældrene fungerer. Som noget nyt ser vi på nogle skoler retningslinjer for den elektroniske kommunikation. Forældreintra har på flere områder ændret kommunikationen mellem skole og hjem. Hvor vi tidligere havde en meddelelsesbog, har man nu den direkte og kortere adgang via nettet. Det stiller andre krav til de involverede. Flere skoler har trivselsgrupper, arrangementsgrupper m.m., der skal sikre de mere uformelle måder at mødes på, mens andre har mulighed for åbent hus, deltagelse i undervisningen m.m. Endeligt er der fortællinger om nyhedsbreve fra ledelserne, tilfredshedsundersøgelser og mange andre gode og hjælpsomme tiltag. Det er skoleafdelingens vurdering, at der generelt er et rigtigt godt skole-hjem samarbejde i Hvidovre. Indledende bemærkninger til Dansk2 En beskrivelse af indsatsen omkring Dansk som andetsprog har tidligere været en af de opgaver, som skolerne skulle udarbejde. Til denne kvalitetsrapport valgte skoleafdelingen at bede skolerne om at udfylde den noget mere omfattende evaluering af den samlede indsats ift 'Handleplan for integration ', og dermed ikke også udarbejde en beskrivelse af den almindelige praksis her. Det ville give to næsten enslydende beskrivelser med risiko for unødigt dobbeltarbejde for skoleledelserne. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 33 af 58

36 Beskrivelserne er således at finde i den mere omfattende evaluering, der kommer på et senere tidspunkt, og tilbage fra de oprindelige beskrivelser er kun et faktaoplysningsskema. Disse faktaoplysninger skulle anvendes som baggrundsmateriale i forhold til det igangværende skolestrukturarbejde. Oplysningerne fremgår her nedenfor-ligesom de er at finde i faktadelen til skolestrukturen(www.hvidovre.dk -skolestruktur). 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret Ave 4 Dan 3 Eng 6 EST 5 Fry 6 Gun 4 Hol 1 Lan 2 Præ 2 Ris 2 Søn 2 Antal elever der undervises efter almen skoletid Ave 44 Dan 0 Eng 3 Est 25 Fry 20 Gun 0 Hol 0 Lan 0 Præ 0 Ris 4 Søn 0 Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen Ave 70 Dan 26 Eng 0 Est 10 Fry 50 Gun 30 Hol 31 Lan 15 Præ 12 Ris 0 Søn 20 Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen Ave 14 Dan 26 Eng 85 Est 46 Fry 40 Gun 30 Hol 31 Lan 15 Præ 1 Ris 3 Søn 20 Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 34 af 58

37 Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal Ave 27,4% Dan 11% Eng 63,1% Est 26,2% Fry 29% Gun 17,9% Hol 6,7% Lan 4,5% Præ 18,2% Ris 4,6% Søn 19,2% Antal tosprogede elever Ave 149 Dan 74 Eng 190 Est 117 Fry 165 Gun 90 Hol 34 Lan 35 Præ 86 Ris 32 Søn Inklusion i undervisningen Arbejdsgruppen omkring denne kvalitetsrapport bestående af skoleledere og konsulenter har udarbejdet et spørgeskema, der har til formål at afdække arbejdet med inklusion. Vi er i hovedfeltet i kvalitetsrapporten, der handler om at beskrive de pædagogiske processer. Ideen er, at alle lærere besvarer spørgeskemaet, afleverer til skoleledelsen, der så sammentæller og sammenskriver de indhentede svar. Endeligt er det meningen, at skoleledelsen kan anvende lærernes besvarelser - evt. i team - til de kommende mus-samtaler. Materialet blev færdiggjort i maj måned, så det er langt fra alle skoler, der endnu har nået at anvende besvarelserne til mus-samtalerne endnu. Men alle har besvaret spørgsmålene og de enkelte skolers opgørelser kan ses i skolerapporterne - og nogle skoler har yderligere indsatsen som kontraktmål i skoleåret Et samlet kommunalt overblik viser, at der er en bred forståelse og indblik i, hvad inklusion er, og at der er et kendskab til de redskaber, som virker i retning af og understøtter inklusion. Det viser, at lærerne vurderer, at de i høj grad - er opmærksomme på, at hver eneste elev skal lære noget i deres undervisning - skaber meningsfuld læring - synliggør mål for undervisningen og anvender læringsstile - udøver klasseledelse - inddrager elever og forældre i målfastsættelse og evalueringsprocesser Det viser, at lærerne vurderer, at de i nogen grad - søger at indrette lokaler efter behov - anvender hjælpemidler Men skolerne imellem varierer svarene, når det fx gælder - om man har en klar rollefordeling ved to lærere i rummet Her svarer nogle skoler, at de har i meget høj grad, mens andre skoler oplever, at de kun i nogen grad har fod på denne rollefordeling - om man tager højde for elevernes måde at lære på Her svarer nogle skoler på helt samme måde, at det gør de i høj grad, mens andre svarer, at det gør de kun i nogen grad Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 35 af 58

38 - om man inddrager forældre i målfastsættelse og evalueringsprocesser. Her svarer nogle skoler, at det gør de i høj grad, mens andre svarer, at det gør de kun sjældent Endeligt er 'tegn på' inklusion blevet udfyldt og en større liste af ideer kan nu sammenfattes til en idebank, som alle skoler kan få glæde af i det videre arbejde med inklusion. Skoleafdelingen vil indsamle de mange ideer fra skolerapporterne. Det er skoleafdelingens vurdering, at læsningen af disse samlede besvarelser giver et fint billede af skolernes forskellige måder at arbejde med og håndtere udfordringen omkring inklusion, og at der på sigt er udarbejdet et redskab, som kan vise sig særdeles hjælpsomt for lederne på skolerne. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 36 af 58

39 E. Rammebetingelser Indledende bemærkninger til rammebetingelser Hvidovre Kommune fik i 2009 en tilladelse til at aflevere én samlet kvalitetsrapport for skolerne i skoleåret samt Tilladelsen blev givet på den betingelse, at Hvidovre kommune skulle indsamle og opgøre rammebetingelser og resultater for alle de involverede år. Derfor er der i de følgende afsnit rammebetingelser og resultater for begge skoleår opført i kronologisk orden. Af hensyn til læsningen er eventuelle bemærkninger til opnåede resultater kun indhentet for det seneste skoleår. Iøvrigt er flere af områderne i dette afsnit mere uddybende behandlet i 'Faktaark til ny skolestruktur'. Det er derfor en mulighed at læse og fordybe sig i dette hæfte, hvis man søger endnu flere oplysninger. 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever Antal spor 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Bh. kl Samlede antal elever og antal spor i Hvidovre Kommune Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Bh. klasse Samlet antal elever og antal spor i Hvidovre Kommune Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 37 af 58

40 5.1 Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) Antal elever pr.computer Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk ,27 kr.i gennemsnit pr. elev. 3,28 elever pr.computer 11,16 elever pr.lærer ,04 kr. i gennemsnit pr. skole ,18 kr. i gennemsnit pr. skole kr ,96 pr. elev Der er en gennemsnitlig klassekvotient på 20,39 51 elever i gennemsnit pr.skole 560 elever i hele kommunen. 5.1 Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 2154,91 kr. i gennemsnit pr.elev Antal elever pr. computer Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 3,45 elever pr. computer 11,66 elever pr. lærer 12,25 elever pr. lærer kr.i gennemsnit pr. skole kr. i gennemsnit pr. skole 4.383,65 kr. i gennemsnit pr. elev Der er en gennemsnitlig klassekvotient på 21,10 11,69 elever i gennemsnit på 7 skoler med gruppeordninger 41 elever i gennemsnit pr. skole 451 elever i alt i kommunen 5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Dansk 77,42% 87,8% Engelsk 78,03% 85,4% Kristendomskundskab 34,70% 31,7% Historie 53,62% 57,3% Samfundsfag 55,51% 76% Idræt 70,95% 79,2% Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 38 af 58

41 Musik 72,35% 82,5% Billedkunst 56,29% 71,2% Håndarbejde 85,30% 71,2% Sløjd 81,82% 85,2% Hjemmekundskab 70,27% 82,7% Matematik 80,33% 85,3% Natur/teknik 46,09% 52,3% Geografi 81,39% 63,1% Biologi 78,40% 79,7% Fysik/kemi 89,34% 95,5% Tysk - tilbudsfag 83,34% 92,4% Dansk som andetsprog 59,96% 74,2% Fransk 47,73% 100% 5.3 Kommentarer til linjefagsdækning 2010 Det er anden gang vi i Hvidovre Kommune indsamler og opgører linjefagsdækningen, og det er således første gang, vi kan sammenligne tallene. Tal fra er således opstille ved siden af de netop indsamlede tal fra det seneste skoleår. De nye tal viser, at linjefagsdækningen stadig er høj i Hvidovre, selvom den er faldet på Samtlige skoler skriver i deres kommentarer til denne opgørelse, at undervisningen varetages af lærere med tilsvarende kompetencer - blot ikke en formel linjefagsuddannelse. Det er en skoleleders opgave at tilse og sikre, at undervisningen varetages af kvalificerede medarbejdere. Det har Skoleafdelingen fuld tillid til sker, men når linjefagsdækningen er interessant, så skyldes det, at flere undersøgelser har kredset om dette fænomen. Faldet i linjefagsprocenten kan skyldes udskiftning i lærerstanden siden 2008/09 og omlægningerne indenfor læreruddannelsen, men det er ikke undersøgt nærmere. 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Gennemførte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) ,50 timer i alt for alle skoler ,50 timer i alt for alle skoler ,73 i gennemsnit pr. skole 38,12% i gennemsnit pr. skole 48,09 fuldtidsstillinger i gennemsnit pr.skole 45,75 fuldtidsstillinger i gennemsnit pr. skole 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Gennemførte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) ,25 timer i alt for alle skoler ,50 timer i alt for alle skoler ,32 i gennemsnit pr. skole 41,01 % i gennemsnit pr. skole 44,35 fuldtidsstillinger i gennemsnit pr.skole 41,84 fuldtidsstillinger i gennemsnít pr. skole Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 39 af 58

42 5.4.1 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning 2010 I marts måned 2011 gennemførte UNI C en analyse af, hvor mange timer i folkeskolen, der gennemføres og aflyses. I dette notat bringes resultaterne fra undersøgelsen i en form, hvor Hvidovre Kommune sammenlignes med landsgennemsnittet. Undersøgelsen er bygget om en række spørgsmål. Her i de følgende afsnit er de konklusionerne gengivet. Selve undersøgelsen, de mange delresultater og delkonklusioner kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside Spørgsmål 1 Har Skolebestyrelsen fastlagt principper for skolens håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt? Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2010 Hvidovre Ja 58,4% 59,5% 90,9% Nej 41,6% 40,5% 9,1% I alt 100% 100% 100% Spørgsmål 2 Antallet af planlagte lektioner? Dette spørgsmål er ikke opgjort for Hvidovre Kommune særskilt, men på landsplan læses ca. 90,7 % af undervisningslektionerne som planlagt, mens kun 0,5 % af timerne reelt aflyses. De øvrige timer afholdes som vikartimer i en eller anden form. Spørgsmål 3 Årsager til, at timer måtte aflyses i perioden? Landsgennemsnit 2004 Landsgannemsnit 2010 Hvidovre a) lærernes sygdom, barns før-ste sygedag, mv. 69% 70,2% 70,1% b) Lærernes deltagelse i arran-gementer (lejr-skoler) 7% 4,9% 10,2% c) Lærernes efteruddannelse 12% 14,9% 9,7% d) Lærernes ferie og afspadsering 7% 4,5% 7,6% e) Vakante stillinger 1% 0,5% 0% f) Andet 4% 5% 2,4% I alt 100% 100% 100% Spørgsmål 4 Er ikke angivet for Hvidovre Kommune Spørgsmål 5.1 Spørgsmålet er delt i 2 og omhandler vikarernes uddannelsesbaggrund - Dette spørgsmål omhandler vikarerne i børnehaveklasserne. Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2010 Hvidovre Læreruddannelse 20% 23,7% 3,4% Pædagoguddannelse 37% 33,5% 0,6% Videregående uddannelse 3% 1,4% 14,3% Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 40 af 58

43 Lærerstuderende 7% 5% 2% Pædagogstuderende 1% 0,7% 0% Anden videregående uddannelse 3% 1,9% 11,1% Erhvervsfaglig uddannelse 7% 3,6% 0% Gymnasial uddan-nelse 14% 25,1% 65,7% Andet 8% 5% 2,9% I alt 100% 100% 100% Spørgsmål 5.2 Spørgsmålet er delt i 2 og omhandler vikarernes uddannelsesbaggrund - Dette spørgsmål omhandler vikarerne i klasserne Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2010 Hvidovre Læreruddannelse 44% 47,9% 13,5% Pædagoguddannelse 5% 5% 1,1% Videregående ud-dannelse 5% 3% 3,6% Lærerstuderende 12% 7,7% 14,5% Pædagogstuderende 0% 0,2% 0% Anden videregående uddannelse 4% 3% 4,1% Erhvervsfaglig ud-dannelse 8% 3,2% 0% Gymnasial uddan-nelse 18% 26,5% 57,3% Andet 4% 3,4% 5,9% I alt 100% 100% 100% Spørgsmål 6 De væsentligste årsager til, at timer måtte aflyses. Det skal bemærkes, at procenterne ikke går op i 100 %, dette skyldes, at der kunne sættes flere krydser i besvarelsen af spørgsmålet. Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2010 Hvidovre Ingen kvalificerede vikarer 75% 57,2% 90,9% Ikke tid til at finde en vikar 20% 13,2% 18,2% Ikke penge på vikarbudgettet 33% 41,1% 9,1% Manglende fleksibilitet i lærernes lokale arbejdstidsaftale 12% 4,5% 0% Manglende fleksibilitet i lærernes centra-le arbejdstidsaftale 23% 4,7% 9,1% Andet 22% 28,5% 45,5% Overholdelse af minimumstimetallet Undervisningsministeriet fører tilsyn med og får årligt indberetninger direkte fra skolerne om overholdelse af minimumstimetallet. Den årlige tilbagemelding fra Undervisningsministeriet til Hvidovre Kommune på baggrund af opgørelser fra skoleåret , indeholdt nogle anmærkninger, som Skoleafdelingen har undersøgt, forsøgt afklaret og kommenteret. Generelt overholder skolerne i Hvidovre mindstetimetallet. På en del klassetrin og fag ligger kommunens skoler over det påkrævede timetal. I forbindelse med Undervisningsministeriets 2011 tilsyn med minimumstallene er der imidlertid fem tilfælde, hvor Hvidovre skoler Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 41 af 58

44 optræder med et lavere timetal og derfor indgår i ministeriets særlige timetalstilsyn. Fire af disse tilfælde er principielt uproblematiske, idet de udelukkende er udtryk for administrative fejl og ikke for, at der er undervist i for få timer. Det er Skoleafdelingens vurdering, at en fejlagtig indberetning af tallene fra de pågældende skolers administration forekommer, fordi det er noget teknisk og en anelse kompliceret at overskue reglerne og indberette tallene. Et eksempel er, at 'klassens time' i indskolingen ikke optræder med sit fulde timetal, men er 'gemt' inde i skolens indberettede timetal for dansk - fordi klasselæreren også er klassens dansklærer. I det konkrete tilfælde fremstår det så i ministeriets kontrol som om, at skolen har for få 'klassens timer', og til gengæld rigeligt med dansktimer. Skoleafdelingen har undersøgt og forklaret hvert af de fire tilfælde for Undervisningsministeriet. Skoleafdelingen vil endvidere på baggrund af disse eksempler minde skolelederne om nødvendigheden af stor præcision ved indberetningen. Det femte og sidste tilfælde, som Undervisningsministeriet påtaler, vedrører specialklasserækken på Frydenhøjskolen. I udskolingstilbuddet VIP-klassen gik er i 2010/11 seks elever, primært 8-9.klassetrin. En af disse elever gik 9.klasse om og en var på 10.klassetrin. På grund af den sidste elev har skolen indberettet timetal for 10.klasse, og da dette tal timetal 780, der er for lavt i forhold krav om 840 timer i 10.klasse. I forbindelse med Skoleafdelingens aktuelle tilsyn i efteråret 2011 med kommunens specialiserede tilbud indgår dette tema med udskolingselever i specialtilbud på 10.klassetrin. Der arbejdes på at udarbejde en strategi for, hvor og hvordan vi i Hvidovre Kommune fremover kan tilgodese 10.klassetrins elever med særlige behov i specialiserede tilbud. 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009 Intentionen har været at få et samlet kommunalt overblik over, hvormange elever der i kortere eller længere perioder har modtaget en form for specialpædagogisk bistand inden for rammerne af den almindelige specialundervisning. I det følgende er skolernes indberetninger oplistet, og oplistningen viser med tydelighed forskelle i antal, behov og iværksatte foranstaltninger. Avedøre skole: 44 elever Dansborgskolen: 72 elever + 18 elever til 'god læsestart' + 3 klasser til AKT indsats Enghøjskolen: 30 elever + 19 elever til faglig støtte + 3 klasser + 7 elever AKT støtte + 3 klasser til AKT støtte 4 elever i Mini gruppe 10 elever Læseløft + elever i Båndet Engstrandskolen: 80 elever Frydenhøjskolen: Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 42 af 58

45 27 elever (heraf 15 til læseløft) 32 elever til faglig støtte 10 elever i Tuen (AKT) 11 elever i Familieklasse Gungehusskolen: 116 elever i støttecenteret 38 elever da2 støtte 19 elever bogstavkurser 7 elever støtte (ADHD) + sidevogn, anhænger og familieklasse Holmegårdsskolen: 51 elever i støttecenteret 30 elever faglig støtte 14 AKT støtte 4 elever faglig støtte + AKT 3 elever enkeltintegrerede + forebyggende arbejde, bogstavlyd og talforståelseskurser, AKT indsatser i 9 forskellige klasser Langhøjskolen: 44 elever + forbyggende unv.,læseløft, støtteforanstaltninger i klasser Præstemoseskolen: 21 elever i specialcenter 6 elever i Da2 4 elever i Familieklasse 1 elev 20.2 støtte 48 elever faglig støtte + timer i team, der kan anvendes her Risbjergskolen: 95 elever i støttecenteret (da, mat,eng, AKT) 91 elever i lektiecafé 6 klasser AKT + kurser i cd-ord m.m. Sønderkærskolen: 5 elever læseløft 5 elever it-kompenserende støtte 2 elever mat. 12 elever læsehold 189 elever AKT indsatser 14 klasser eller grupper 27 elever i lektiecafé 43 i ressourcecenteret (ialt 314 elever har modtaget støtte, men flere er Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 43 af 58

46 gengangere) 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010 Intensionen med en optælling af elever, der modtager specialpædagogisk bistand under den almindelige specialundervisning, har været igen at få et overblik over omfang og antal elever, men samtidig at kunne sammenligne de to skoleår. Her er oplistningen af de tilbud og antal elever, som har fået tilbud oplistet: Avedøre skole: 30 elever faglig støtte 18 elever lektieklub 2 klasser holddeling 2 klasser cd-ord alle klasser på mellemtrin AKT 20 elever til tjek ind og lektiehygge 12 elever samtaler, skyggeskema m.m. 3 klasser klasseindsats alle klasser klassemøde supervision Dansborg skolen: 88 elever støtte 21 elever god læsestart 6 klasser AKT arbejde Enghøjskolen: 29 elever alm.støtte 2 klasser støtte undervisning 24 elever faglig støtte unv. (da, mat) 10 elever læseløft + 2 forløb pr.klasse 4-9.klasse i turbodansk + elever der har benyttet Båndet Engstrandskolen: 82 elever Frydenhøjskolen: 31 elever i indskolingen (heraf 18 læseløft) 40 elever 3-9.kl. 10 elever AKT (Tuen) 8 elever i familieklasse + 6 forløb AKT intensivt i 6 klasser Gungehusskolen: 143 elever faglig støtte i støttecenterregi 30 elever da2 turbolæs 78 elever bogstavkursus 14 elever VAKS 7 elever ADHD 7 elever Mat 52 elever AKT (sidevognen og anhænger) + supervision til lærere + samarb.med frit/klub + 50 lærertimer + 37 pædagogtimer pr.uge Holmegårdsskolen: 48 elever faglig støtte 19 elever AKT Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 44 af 58

47 4 elever faglig + AKT støtte 2 elever enkeltintegrerede + 2 forebyggende forløb i klasser + bogstav/lyd kursus for 1.klasser + læsekursus for 2.klasser + talforståelse for 2.klasse + forløb i 10.klasser AKT (trivsel m.m) Langhøjskolen: 52 elever 2 elever hjemmeundervist + holddannelse + læseløft + særlig indsatser i klasser + forebyggende indsatser Præstemoseskolen: 54 elever har modtaget støtte Risbjergskolen: 71 elever har modtaget støtte + lektiecafé Sønderkærskolen: 6 elever læseløft 6 elever materialebasen (it-kompenserende) 7 elever cd-ord 21 elever støtte i dansk 1 elev i familieklasse 183 elever i forløb 1-6.klasse læsehold, bogstav/lyd m.m 36 elever fagligt læsekursus i 7.klasse 19 elever lektiecafe (1-3.kl) 45 elever lektiecafe (4-9.kl) 19 elever AKT indsats 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 38 i alt i kommunen 196 i alt i kommunen 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2010 Antal enkeltintegrerede elever Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 36 i alt i kommunen 197 i alt i kommunen 5.7 Henviste børn til specialpædagogiske tilbud 2009 Antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 93 Antal elever i Regionernes undervisningstilbud 4 Antal elever i specialklasser, gruppeordninger - i anden kommune Henviste børn til specialpædagogiske tilbud 2010 Antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 68 Antal elever i Regionernes undervisningstilbud 3 Antal elever i specialklasser, gruppeordninger - i anden kommune 42 Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 45 af 58

48 5.8 Klager 2009 Antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 10 Antal af klager til Kommunalbestyrelsen Klager 2010 Antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 0 Antal klager til Kommunalbetyrelsen Nøgletal for modtagehold 2009 Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 6 elever i gennemsnit pr. lærer på modtagehold Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold ,8 kr. i gennemsnit pr. elev Antal elever pr. klasse 6 elever i gennemsnit pr. klasse 5.9 Nøgletal for modtagehold 2010 Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 7 elever i gennemsnit pr. lærer på modtagehold Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold ,50 kr. i gennemsnit pr. elev Antal elever pr. klasse 7,50 elever i gennemsnit pr.klasse Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 46 af 58

49 F. Resultater Indledende bemærkninger til resultater Hvidovre Kommune fik i 2009 en tilladelse til at aflevere én samlet kvalitetsrapport for skolerne i skoleåret samt Tilladelsen blev givet på den betingelse, at Hvidovre kommune skulle indsamle og opgøre rammebetingelser og resultater for alle de involverede år. Derfor er der i de følgende afsnit rammebetingelser og resultater for begge skoleår opført i kronologisk orden. Af hensyn til læsningen er eventuelle bemærkninger til opnåede resultater kun indhentet for det seneste skoleår. 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,20 5,30 5,22 Dansk - Retstavning 6,02 6,12 6,13 Dansk - Skriftlig fremstilling 5,41 4,89 5,86 Dansk - Orden 6,49 6,14 6,82 Dansk - Mundtlig 6,72 7,31 6,24 Matematik - Matematiske færdigheder 5,04 5,42 4,74 Matematik - Matematisk problemløsning 5,55 6,19 5,00 Engelsk - Mundtlig 5,78 5,66 5,44 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,49 5,56 5,36 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,63 6,14 5,15 Dansk - Retstavning 5,71 6,13 5,25 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,35 7,39 5,56 Dansk - Orden 6,06 6,73 5,51 Dansk - Mundtlig 7,05 7,88 6,34 Matematik - Matematiske færdigheder 5,87 5,68 5,88 Matematik - Matematisk problemløsning 5,42 5,62 5,19 Engelsk - Mundtlig 6,97 7,44 6,52 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,85 6,19 5, Karakterer i 10. klasse maj/juni 2010 Hvor der ikke er angivet en karakter, har der ikke været elever oppe til prøve FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10) Dansk - Skriftlig fremstilling 4,73 4,02 5,43 Dansk - Mundtlig 5,05 3,89 6,12 Matematik - Skriftlig 3,61 3,39 3,83 Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 47 af 58

50 Matematik - Mundtlig 4,82 4,73 4,88 Engelsk - Skriftlig 4,64 5,0 4,35 Engelsk - Mundtlig 4,08 3,39 4,74 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 3,22 3,11 3, Karakterer i 10. klasse maj/juni 2011 Hvor der ikke er angivet en karakter, har der ikke været elever oppe til prøve FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10) Dansk - Skriftlig 4,21 3,85 4,67 Dansk - Mundtlig 7,05 5,98 8,38 Matematik - Skriftlig 2,36 2,58 2,04 Matematik - Mundtlig 4,20 4,23 4,15 Engelsk - Skriftlig 5,40 5,65 5,08 Engelsk - Mundtlig 6,04 6,04 6,0 Fysik/ kemi - Praktisk mundtlig 5,00 5,13 4, Vurdering af de opnåede karakterer 2009/2010 Skoleafdelingen arbejder som beskrevet i indledningen ud fra en målsætning om, at den største del af eleverne i Hvidovre skal opnå karakteren 7. Beskrivelsen af karakteren 7 (jfr. Undervisningsministeriet ) er: 'Den gode præstation'. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Ser man ned over de opnåede resultater, forestår der stadig en opgave. Gennemsnitskarakterne viser, at der må ske ændringer, før eleverne i gennemsnit kan opnå karakteren 7. Når målsætningen fastholdes, så skyldes det, at skoleafdelingen gerne ser, at skolerne er ambitiøse på elevernes vegne, og at det er en fælles opgave for alle i skolen at stræbe efter endnu bedre resultater - også ved faglige afgangsprøve resultater. Der er stadig stor forskel på, hvordan drenge og piger præsterer og i de resultater, de opnår. Flere af skolerne har arbejdet med denne problemstilling, og fx Risbjergskolen har forsøgt sig med kønsopdeling i fysik/kemi, desværre uden at kunne spore en ændring i resultaterne. Men indsatserne fortsættes, og de kommende resultater afventes med spænding. 6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Sammenlignes de opnåede karakterer juni 2010 med juni 2011, så ses en mindre fremgang i dansk, mat og engelsk, men flere af gennemsnitskarakterne er faldet en anelse, trods store indsatser fra skolernes side. Forskellene mellem piger og drenge findes stadig, og indsatserne skal således fastholdes også i det kommende skoleår. 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 Elever der har fået en anden form for evaluering Elever til folkeskolens afsluttende prøver 22 elever 8 elever 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011 Elever der har fået en anden form for evaluering 19 elever Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 48 af 58

51 Elever til folkeskolens afsluttende prøver 11 elever 6.5 Andre former for evaluering af elever 2009/2010 I skoleåret var det meget få elever, der fik en anden afsluttende evaluering end de almindelige prøver ved af slutningen af 9. eller 10.klasse. De få elever, som fik andre former for evaluering, var fx specialklasse - eller gruppeordningselever. Her er givet evalueringsudtalelser flere gange årligt eller tilrettelagt særlige prøver for disse børn. Tilsynet viser således, at loven på området er overholdt. 6.5 Andre former for evaluering af elever 2010/2011 I skoleåret ses ingen stigning i antallet af elever, der har fået andre former for evaluering end prøver. Antallet af fritagelser er heller ikke steget. Alle elever, der enten fritages eller modtager andre former for evalueringer, er tilknyttet kommunens specialklasser eller gruppeordninger. Det er evalueringsudtalelser eller særligt tilrettelagte prøver for disse elever, der udgør grundlaget for den anden form for evaluering Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. Klasse 2010/ ,9% 21,9% 27,2% Find billedet Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse 2010/ ,2% 22,6% 7,2% Store bogstaver Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse 2010/ % 21,4% 7,6% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 19% 25% Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 1. klasse 2009/ ,1% 14,7% 10,2% 1. klasse 2010/ % 10,3% 8,9% Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 49 af 58

52 6.6.2 Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 18% 10% Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 3. klasse 2009/ ,3% 15,3% 7,4% 3. klasse 2010/ ,1% 11,8 % 6% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5. klasse 2009/ ,9% 49,8% 17,3% 5. klasse 2010/ ,8% 58% 12,2% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5. klasse 2009/ % 41,9% 5,1% 5. klasse 2010/ ,9% 48,6% 3,6% Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7. klasse 2009/2010 2% 70,7% 27,3% 7. klasse 2010/2011 1,9% 70,5% 27,6% Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 50 af 58

53 6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7. klasse 2009/ ,9% 71,4% 8,8% 7. klasse 2010/ ,1% 68,3% 7,6% Kommentarer til læseresultaterne Læseresultater skoleåret 2009/ /11 Kommentarer til læseresultater skoleåret 2009/2010 Skoleåret 2009/2010 har været året, hvor læsning igen har været i fokus på mange af kommunens skoler. Næsten alle skoler fik anbefalet at se på og analysere læseudviklingen på deres skole. Således har mange skoler igen haft kontraktmål i forhold til læseudvikling for deres elever. Især mellemtrinnet har der været fokus på, idet resultaterne for indskolingen (1. og 3. klasse) har ligget pænt stabilt gennem de sidste år. Efterhånden er det blevet en indarbejdet rutine at afholde klasselæsekonferencer efter hver læseprøve, hvor klasseteam, ledelsesrepræsentant og læsevejleder deltager. Der skal dog mere fokus på faglærernes ansvar for læsningen. På klasselæsekonferencerne bliver der lavet aftaler om den fremtidige læseindsats i alle fag. Gennem mange år har der været sat fokus på elevernes læsning. Læsevejlederne har på deres møderække arbejdet meget med mulighederne for at forbedre mellemtrinets læseniveau. Dette ser vi nu den begyndende effekt af, idet læseresultaterne på mellemtrinnet er forbedret. Implementeringen af at læse med ørerne er en faktor, der tager tid, før effekten kan ses og andelen af ikke læsere falder. Allerede nu er gruppen ikke læsere generelt faldet lidt på alle klassetrin, hvilket jo er en rigtig god udvikling, da man ved, at det er sværere at gøre en ikke læser til en usikker læser end at gøre en usikker læser til en sikker læser. Læsevejlederne skal nu fungere som Spydspidser. Det vil sige, at de skal være kompetencelærere, der skal udvikle fagområdet på skolen samt gå sammen med og ved siden af en lærer, da den største effekt på klassernes læseudvikling opnås, hvor læsevejlederen ud over at have vejledt og rådgivet - har været med ude og implementere tiltag i undervisningen i de enkelte klasser. 1. klasserne Generelt ligger Hvidovres gennemsnit over landsgennemsnittet fra Vi har flere sikre læsere, færre usikre læsere og ikke læsere. Det er en lille, men positiv stigning i gruppen af usikre læser og et fald i gruppen af ikke læsere i forhold til skoleåret 08/ klasserne I skoleåret 04/05 lå 3. klassernes resultat på 75% sikre læsere, 15% usikre læsere og 10% som ikke læsere. Der er i perioden frem til nu også for dette klassetrin sket en positiv ændring i resultatet. Nu er der 77,3% sikre læsere, 15,3% usikre læsere og 7,4% ikke læsere. Dette tolkes at være en effekt fra indsatsen på førskoleområdet samt i indskolingsstarten. 5. klasserne Generelt ligger Hvidovres 5. klasser under landsgennemsnittet i læseteksten Uroksen. I skoleåret 04/05 lå de sikre læsere og de usikre læsere på 46% og ikke læserne på 8%. I dette skoleår er andelen af sikre læsere nu på 53%, de usikre læsere på 42%. Gruppen af ikke læsere er nu kun 5%. Så de mange indsatser ser ud til at bære frugt. Malmbanen er en historisk funderet beretning om anlæggelse af en jernbane. Det er en informationsmættet tekst med en vanskeligere sproglig opbygning. Sværhedsgraden (lix 37) tangerer, hvad eleverne på dette trin møder i deres mange fagtekster. I skoleåret 04/05 var der 28% sikre læsere, 53% usikre læsere og 19% ikke læsere. I sidste skoleår var der 33% sikre læsere, 50% sikre læsere og 17% ikke læsere. Så også her kan man se, at de mange indsatser bærer frugt. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 51 af 58

54 7. klasserne TL 2, læseprøven på 7. klassetrin, indeholder teksten Råolie, der er en svær faglig tekst og Robin Hood, der er et uddrag fra en skønlitterær roman. Generelt ligger Hvidovre Kommunes gennemsnit under landsgennemsnittet for de sikre læsere, over med hensyn til de usikre læsere og lidt over for ikke læserne i forhold til teksten Råolie I forhold til teksten Robin Hood ligger det kommunale gennemsnit stort set som landsgennemsnittet. Som det ses af læseresultaterne gennem de sidste år, har de forskellige indsatser bragt tingene i en positiv udvikling. Det ses, at det virker, når skoleledelser, lærere og forældre sætter fokus på læsningen. Det ser dog ud, som om vi skubber en læsepukkel foran os. Med hensyn til den faglige læsning i udskolingen. Et område, der skal sættes fokus på de kommende år. Kommentarer til læseresultater Skoleåret 2010/2011 Generelt Som noget helt nyt er der i skoleåret 10/11 - ud over de normale læsetest - foretaget sprogvurderinger af alle børnehaveklasserne. Elevernes forudsætninger for læsning er vurderet i forhold til kendskab til store bogstaver, elevernes fonologiske opmærksomhed samt deres ordforråd. I skoleåret 2010/2011 læser 1. og 3. klasserne bedre end nogensinde. 1. klasserne læser bedre end landsgennemsnittet og 3. klasserne læser som gennemsnittet i Danmark. Der er stadig et udviklingspotentiale i 5. og 7. klassernes resultater. Børnehaveklasserne I skoleåret var det som nævnt første gang, der blev gennemført sprogvurderinger i børnehaveklasserne. I Hvidovre har vi valgt 3 prøver, der fortæller om børnenes forudsætninger for læseindlæring - Store bogstaver, Vokaler og Find billedet. Prøverne afholdes i skoleårets start, således at resultaterne kan bruges til planlægning af undervisning i børnehaveklassen. Store Bogstaver Børns viden om ord og bogstaver betyder meget for deres læseparathed. Faktisk er bogstavkendskab den færdighed, der bedst forudsiger, hvem der kommer godt i gang med den første læseudvikling, og hvem der får en knap så nem læsestart. Af Hvidovres Kommunes 594 børnehaveklassebørn har 417 børn (godt 70%) kendskab til store bogstaver ved start i børnehaveklassen, 134 børn er usikre (godt 20 %) og 43 børn (knapt 8%) har slet ikke kendskab til store bogstaver. Der er en stor spredning på kommunens klasser. Fra en klasse, hvor over 90% er sikre i de store bogstaver, til en klasse, hvor en fjerdedel ikke kender til de store bogstaver. Vokaler Er man fonologisk opmærksom, kan man opfatte de dele af talestrømmen, som er mindre end et ord. Fonologisk opmærksomhed er endnu en væsentlig faktor, hvis man skal forudsige elevernes læseudvikling og det pædagogiske arbejde med fonologisk opmærksomhed betragtes som det bedste våben i kampen mod begyndende læse- og stavevanskeligheder. Børnenes fonologiske opmærksomhed ses ved prøven Vokaler. Godt halvdelen af årgangen, 302 børn, er sikre i arbejdet med sproglydene. Godt 20% er usikre og knapt 30 % er ikke sikre i denne sproglige disciplin. Igen er der stor spredning blandt klasserne. Fra klasser, hvor over 80% er sikre på sproglydene, til klasser, hvor 50% ikke kender til dette. Sikkert bogstavkendskab og en god fonologisk opmærksomhed giver børnene de nødvendige forudsætninger for at sætte bogstavernes lyde sammen til små ord i den første læseundervisning. Find billedet Også ordforrådet er en god indikator for en normal læseudvikling. I opgaverne Find billedet er 70% af årgangen sikre, altså Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 52 af 58

55 har forudsætninger mht. ordforråd til at gå i gang med læseindlæringsprocessen. Godt 20 % er usikre og knapt 10% har ikke forudsætningerne i orden. Også her stor spredning. Tiltag Det er i år endnu ikke muligt at sammenligne sprogscreeningen ved starten af børnehaveklassen med læseresultatet i 1. klasse. Men vi ved fra andre undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem børns forudsætninger for læsning og deres sproglige parathed fra institutionerne og læseresultatet fra maj måned i 1. klasse. Årets resultater har givet anledning til at se på efteruddannelse af børnehavepædagogerne. En del af de tidligere uddannet sprogpædagoger har forladt Hvidovre, så der er et behov. Vi arbejder på at få del i Sprogpakken en kvalificering af sprogindsatsen i dagtilbud i landets kommuner udarbejdet på vegne af Servicestyrelsen. Ligeledes er det væsentligt, at der er sket en specialisering af læsevejlederne, således at der på hver skole er en indskolings læsevejleder, der har fokus på den tidlige læseindlæring. 1.klasserne OS 64 en ordstillelæsningsprøve med 64 ord med hver 4 billedforslag. Første gang Hvidovre Kommune afdækkede deres 1. klasser var i skoleåret 1998/1999. Her var der 50% sikre læsere. I skoleåret 2010/2011er der nu over 449 børn der er sikre læsere, 57 børn der er usikre læsere og 49 børn der ikke er kommet i gang med deres læseproces endnu. Det bedste resultat nogen sinde og endda bedre end det nye landsgennemsnit fra Det viser, at det lange seje træk med fokus på starten af læseindlæringsprocessen, har båret frugt. Det gode udgangspunkt er vigtigt for de kommende år, da man ved at 70% af alle de elever, der ikke er kommet i gang med deres læseudvikling i 1. klasse, fortsat får læsevanskeligheder i resten af deres skoletid. Så det skal være så få elever som muligt, der ikke kommer i gang med læseprocessen i 1. klasse. Spredningen blandt skolerne er stor. Fra en skole, hvor alle tre klasser har 100% sikre læsere, til en skole med klasser hvor op mod 40% er ikke læsere. 3. klasserne SL 60 en sætningslæseprøve med 60 sætninger med hver 4 billedforslag. Også 3. klassernes resultat er det bedste blandt kommunens mangeårige indsamlede resultater. Også her er der kommet nyt landsgennemsnit. Gennemsnittet for Hvidovre Kommunes 3. klassers resultater er stort set identisk med landsgennemsnittet. Således er 479 elever sikre læsere, 69 elever usikre læsere og 35 elever kan ikke bruge deres læsning til indholdstilegnelse. Så den gode fremgang fra 1. klasserne holder også i 3. klasse. Spredningen blandt klasserne går fra en klasse med 100% sikre læsere til en klasse med 50% usikre og ikke læsere. Det er her vigtigt at få implementeret CD ORD, et oplæsnings- og skrivestøtte program, der er indkøbt til alle skolevæsenets pc ere, således at de usikre læsere og ikke læserne får mulighed for at læse alderssvarende tekster med ørerne og skrive tekster som klassekammeraterne. 5. klasserne LÆS 5 Uroksen, en fiktiv beretning fra Danmarks stenalder (lix 29) og Malmbanen, en sværere historisk funderet beretning (lix 37). Landsgennemsnittet her er stadigt fra år Kommunens gennemsnit for 5. årgang har svinget meget op og ned. I år er andelen af sikre læsere 48%, hvilket er mindre end sidste år og stadig et godt stykke under landsgennemsnittets 60%. Resultaterne fra Malmbanen svinger også, men ikke så meget som resultaterne for Uroksen. I dette års resultat fra Malmbanen er der færre sikre læsere (30%) end det foregående år. Landsgennemsnittet er på 43%. Så også her ligger Hvidovre kommune under landsgennemsnittet. 7. klasserne TL 2 - Råolie, en svær faglig tekst, der kræver intensiv læsning. En læsemåde, der bliver vigtig for eleven i sin videre læsning både i folkeskolen, men også i den videre ungdomsuddannelse. Robin Hood, et uddrag fra den ældre historiske skønlitterære roman, hvor der kræves intensiv læsning og god sproglig kompetence. Teksten Råolie har gennem årene haft meget forskelligt udfald. I skoleåret 04/05 var der flere sikre læsere end der har været på noget tidspunkt efter. Selvom der er sket en fremgang af sikre læsere ligger vi dog stadig under landsgennemsnittet fra år 2000 Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 53 af 58

56 på 22%. Også her er der igen stor spredning lige fra en klasse med knapt 60% sikre læsere til en klasse med knapt 10% sikre læsere. Det er vigtigt i de klasser, hvor knapt en tredjedel ikke kan læse tekster af denne sværhedsgrad, at CD ORD bliver en fast bestanddel af undervisningen. Således også, hvis programmet skal blive en naturlig del af elevernes undervisning, så de kan benytte programmet til afgangsprøverne. Resultaterne for Robin Hood har været meget stabile de sidste år. Kommunens gennemsnit ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Spredningen mellem klasserne er stadig meget stor. Tiltag Læseresultaterne på mellemtrin og i udskolingen har de sidste år givet anledning til en del bekymring. Derfor er der gjort tiltag af forskellig art. Nogle skoler har lavet Turbo kurser i læsning. Dette har givet gode resultater. Læsning er ikke kun noget, der hører hjemme i dansktimerne. Derfor er der sat fokus på at styrke elevernes læsning i alle fag. I år har læsevejlederne været en del af undervisningen i andre fag end dansk, hvor der har været fokus på faglig læsning. De næste to skoleår har en del skoler taget i mod Danmark Lærerforenings tilbud om Vi læser for livet, hvor man kan ønske oplæg fra en ekspert og efterfølgende få hjælp på skolen i forbindelse med faglig læsning. Ligeledes er 3 skoler med i et projekt, hvor en læsevejleder, en IWB vejleder og en vejleder fra skolernes læringscenter arbejder sammen om at udvikle programmer til faglig læsning. 5 skoler er med i et projekt om Det digitale pennalhus og mange skoler har fokus på faglig læsning på egen skole på forskellig vis. Vi er på nuværende tidspunkt ved at lave faglig læsningsprojekt til skolerne til brug i læseuge 5. Disse laves i samarbejde med hovedbiblioteket og sendes ud til skolerne, hvor læsevejlederne og naturfagsspydspidserne vil promovere projektet. Hvidovre Kommune deltager i Ordet Fanger der er en landsdækkende sammenslutning af mange forskellige interessenter, hvis formål alle er at give børn fornyet og varig læselyst. Også på førskoleområdet sker det indsatser. Børnehavebiblioteker og efteruddannelse af sprogpædagoger er i fokus. Som det fremgår af resultaterne fra indskolingen, er det et langt sejt træk, der er nødvendigt for at få forbedret læseresultater. Derfor er en øget satsning på læsning for mellemtrin og udskoling yderst vigtigt at fortsætte. 6.7 Elevfravær 2009/ halvår halvår klasse hele året Gennemsnit pr. elev 7,56 dage pr. elev 7,09 dage pr. elev 14,54 dage pr. elev I alt dage i alt for alle skoler dage i alt for alle skoler dage Ulovligt dage i alt for alle skoler dage i alt for alle skoler dage Sygdom dage i alt for alle skoler dage i alt for alle skoler 884 dage Lovligt dage i alt for alle skoler dage i alt for alle skoler 311 dage 6.7 Elevfravær 2010/2011 Gennemsnit pr. elev I alt 2. halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår 5,92 dage pr. elev 8,37 dage pr. elev 10,57 dage pr. elev 7,79 dage pr. elev dage i alt for alle skoler dage i alt for ale skoler dage i alt for alle 10. klasser dage i alt for alle 10. klasser Ulovligt dage i alt for alle dage i alt for alle 674 dage i alt for alle dage i alt for alle Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 54 af 58

57 Sygdom Lovligt skoler skoler klasser 10.klasser dage i alt for alle skoler dage i alt for alle skoler dage i alt for alle skoler dage i alt for alle skoler 346 dage i alt for alle 10. klasser 555 dage i alt for alle 10. klasser 270 dage i alt for alle 10. klasser 180 dage i alt for alle 10. klasser 6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010 Elevfraværet i skoleåret er steget en anelse i forhold til året før. Flere af skolerne forklarer, at det skyldes især fravær i de ældste klasser - særligt Engstrandskolen fortæller om udfordringerne i 10.klasse, men det synes at være et generelt problem. Samtidig er de lovlige forsømmelser stadig vældig højt. Flere af skolerne fortæller om indsatser sammen med skolebestyrelserne, da en del af dette fravær skyldes, at eleverne tages ud af skole udenfor de planlagte ferieperioder. 6.8 Kommentarer til elevfravær 2010/2011 Fraværet synes uændret i grundskolen, hvis man sammenligner de to skoleår. Det svinger noget skolerne imellem. Men i 10.klasse er fraværet steget, trods en indsats på netop dette klassetrin. Igen fremhæver og fortæller skolerne om udfordringerne knyttet til fraværet, der handler om de ældste elever og om lovlige fritagelser. Det vil kræve fortsat fokus og en vedholdende indsats at holde elevfraværet nede. 6.9 Fravær af personale 2009/ kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 2,22 dage 3,71 dage 3,71 dage 2,61 dage Fraværsprocent 3,46 % 5,83 % 6,06 % 4,23 % Fraværsdage Antal personer 845 personer 825 personer 721 personer 716 personer 6.9 Fravær af personale 2010/ kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Gns. antal dage pr. ansat 1,81 dage 3,58 dage 3,54 dage % Fraværsprocent 2,93 dage 5,45 dage 5,53% % Fraværsdage 1371 dage i alt 2584 dage i alt 2542 dage i alt % Antal personer 739 personer 724 personer 719 personer % kommentarer til personalefravær 2009/2010 Sygefraværet er generelt lavt i Hvidovre Kommune. Flere af skolerne omtaler langtidssygdom som den væsentligste årsag til fraværet, og varianterne kvartalerne imellem er forklaret med årtidsbestemt sygdom som fx influenza. Hvor der tidligere har været bekymrende udsving på enkelte skoler, ses det heldigvis ikke mere. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 55 af 58

58 6.9.1 Kommentarer til personalefravær 2010/2011 Igen er sygefraværet lavt i dette skoleår, og indsatser omkring langtidsstabile synes at have båret frugt, idet fraværet er faldet en anelse. De enkelte skolers forklaringer ses af skolernes egne rapporter. På grund af overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/ klasse 10. klasse Andet 4,85% 6,00% SOSU 0,60% 7,60% Erhvervsuddannelse 15,65% 32,0% HTX 4,58% 9,0% HHX 4,07% 6,0% HF 0% 8,40% Gymnasium 31,28% 31,00% 10. klasse 38,97% 6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/ klasse 10. klasse 10. klasse 34,05% Efterskole 7,98% Erhvervsuddannelse 11,25% 37,50% EGU 0,36% STU 0,36% Gymnasium 30,36% 34,40% HF 0,36% 7,0% HHX 5,91% 10,10% HTX 5,91% 3,10% Andet 3,46% 7,90% Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011 Som det fremgår af de to opgørelses tabeller er opgøringsmåden ændret. Det skyldes, at Undervisningsministeriet har ændret deres måde at opgøre elevernes uddannelsesvalg. UU-centeret har således ændret deres måde tilsvarende, ligesom det her er ændret. Kategorien 'andet' dækker over fx udlandsophold. Begge de skoleårs tal er vældig pæne. Elever i Hvidovre vælger ungdomsuddannelse, og fordelingen er elevernes valg fra år til år er ensartede. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 56 af 58

59 Drop-outs fra uddannelsesstederne Antal unge I procent Antal unge med afsluttet grundskole elever Antal unge med frafald i perioden 1/ / elever 5,2% Antal unge med frafald i perioden 1/ / elever 14,6% Opfølgning på elevers drop-outs Den overordnede målsætning er, at 95% af en ungdomsårgang får en en ungdomsuddannelse. I Hvidovre er det cirka 84% af eleverne, der får en ungdomsuddannelse. Men da målet er 95%, er det et vedvarende indsatsområde for både 10.klasserne på Engstrandskolen og for UU-centerets vejledere. Der er fokus på drop-outs, idet drop-outs altid er bekymrende - de kan være et udtryk for, at en ung ikke længere ønsker eller ikke magter at være i uddannelse.forklaringer i de enkelte tilfælde kan være mange, men UU-centeret fortæller, at netop 'dropouts' er noget, de har særdeles meget fokus på. Reglerne omkring unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er strammet (fx åriges undervisningspligt), og fokuset på de unges fastholdelse har og er stadig et stort emne for både UU-centeret og Engstrandskolen. Forebyggende indsatser i grundskolen (brobygningsforløb og særligt tilrettelagt praktikforløb) sammen med støtteindsatser til unge i uddannelse (fx mentorordninger og kontaktpersoner) er blot nogle af de mange tiltag, der gøres for at sikre så mange unge som muligt en uddannelse. Og det ser ud til at være lykkedes i forhold til elever fra Hvidovre Kommune. Flere end tidligere fastholdes i uddannelse, så det er en rigtig glædelig udvikling. UU-center Syd oplyser, at det er en tendens, der ser ud til at ville fortsætte på baggrund af de nyeste tal. (UU-centeret kender allerede nu tallene herfra aug.-okt2011, men de er ikke en del af denne kvalitetsrapport), så der er allerede noget at se frem til ift den kommende kvalitetsrapport Afrunding 2009/ /2011 Skoleafdelingen i Børne-Ungeforvaltningen har efter bedste evne forsøgt at samle og vurdere de mange beskrivelser, resultater og data, der alle er indeholdt i denne kvalitetsrapport. En helhedsvurdering er foretaget på de enkelte områder, og skoleafdelingen har på denne baggrund forsøgt at identificere en række områder, der enten fungerer tilfredsstillende eller som kan forbedres. Skoleafdelingen har udvalgt nogle områder, som særligt har haft interesse under læsningen. Disse kvalitetsindikatorer har i skoleårene og været - afgangsprøveresultater - læseprøveresultater - linjefagsdækning - og skolernes resultater ift målopfyldelserne på kontraktmålene Kriterierne for disse områder har været: - afgangsprøveresultater skal have en gennemsnitsværdi på karakteren 7 - læseprøveresultaterne skal være forbedrede og leve op til landsgennemsnittet - linjefagsdækning - og kun linjefagsdækningen skal være så høj som muligt - mål skal være nået; der skal være dokumentation for resultaterne; høj grad af skriftlighed i målopfyldelsen, og oplevelsen skal være, at indsatsen har ført til udvikling af skolen Konklusionerne kan læses i den rette sammenhæng under de enkelte punkter, men de helt overordnede konklusioner kan Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 57 af 58

60 opsamles her: 1. Afgangsprøveresultater - 3 skoler ud af de 11 folkeskoler og en ungdomsskole har nået karakteren 7 i den overvejende del af afgangsprøveresultaterne 2. Læseprøveresultaterne ligner for en stor del resultaterne fra de tidligere år, hvilket betyder, at målsætningen om at nå landsgennemsnittet ikke er nået. Særligt på de ældste klassetrin er resultaterne mindre tilfredsstillende 3. Linjefagsdækningen er høj, men den er faldet gennem de sidste år. Det vil kræve en særlig opmærksomhed 4. Mål - den overvejende del af målene er nået, og skriftligheden er øget. Oplevelsen er, at langt den største del af målene har ført til udvikling på skolerne. Indsatserne i forhold at opnå endnu bedre resultater næste år vil blive iværksat via handleplaner, der i den indarbejdede systematik bliver til nye mål for skolerne. Skolerne har fået anbefalinger, der lægger sig tæt op ad de ovenstående konklusioner, og skoleafdelingen til tilse, at der bliver gjort en særlig indsats for at forbedre resultaterne i det kommende år. Der er meget at glæde sig over i denne samlede kvalitetsrapport, der dækker over to skoleår. Det er skoleafdelingens forhåbning, at man med dette samlede overblik kan sætte nye mål, der på endnu bedre vis understøtter indsatsen omkring 'Sigtepunkter for skolerne i Hvidovre'. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 58 af 58

61 Kvalitetsrapport 2009/2011 Avedøre Skole Frydenhøjstien Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 1 af 23

62 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Avedøre Skole Avedøre Skole er opført i 1956 og senere udbygget i 1980 og i Skolen ligger i grønne omgivelser som nabo til Vestvolden, Filmbyen og åbne markområder tæt på Brøndbyskoven. Skolen har ca. 550 elever fordelt på 2 børnehaveklasser, 25 klasser fra årgang samt en gruppeordning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Gruppen rummer pt. 22 elever. Skolen er opdelt i tre afdelinger: indskolingen 0.-3.klasse, mellemtrinnet 4.-6.klasse og udskolingen 7.-9.klasse. Skolen er beliggende på grænsen mellem Avedøre Stationsby og de omliggende villakvarterer og har til og med skoleåret 2008/2009 modtaget elever fra begge områder, herefter modtager skolen ikke mere elever fra Avedøre Stationsby og vil overgå til at være 2-sporet. Skolen samarbejder med tre fritidshjem Ærtebjerg, Ræven og Toftemosen, hvoraf det ene, Toftemosen, er placeret på skolen. Personalet udgøres af 64 personer fordelt på: 1 skoleleder, 1 viceskoleleder og 1 afdelingsleder, 2 sekretærer, 49 lærere, 7 pædagoger og 3 tekniske servicemedarbejdere. Avedøre Skoles lokalefaciliteter benyttes i vid udstrækning af de lokale foreninger, musikskolen m.m. til undervisningsformål, sociale arrangementer og lignende. Disse aktiviteter finder sted efter skoletid, og udlånet af skolens lokaler administreres af skoleforvaltningen. Formålet med skolens arbejde er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Det er skolens opgave at undervise og give eleverne mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer, så de aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Undervisningen skal styrke børnenes faglige og sociale udvikling, så de kan blive selvstændige og livsduelige. Uddannelse og dannelse skal gå hånd i hånd. Det kræver respekt for elevernes og forældrenes udgangspunkt og kultur samt forældrenes aktive medvirken og samarbejde. I overensstemmelse med ovenstående har skolebestyrelsen har vedtaget skolens pædagogiske profil og målsætning: Avedøre Skoles undervisning, og øvrige virksomhed, skal tage udgangspunkt i såvel fællesskabet som det enkelte barn. Skolens virksomhed skal give kundskaber samt udvikle kompetencer og kreativitet. Klar struktur og god anderledeshed skal være ramme om elevernes læreprocesser. Avedøre Skole ønsker at være tydelig med hensyn til tilbud og forventninger, for herved at frigøre ressourcer hos eleverne til fordybelse og selvstændighed. Avedøre Skole ønsker at være en skole, som siger, hvad den mener, og mener, hvad den siger i en skolehverdag præget af gensidig respekt. 1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse Huset. Specialgruppen - Huset - på Avedøre Skole er et kommunalt skole- og fritidstilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Den daglige personalegruppe udgøres af 7 lærere og 8 pædagoger, samt 2-3 løst tilknyttede vikarer. Det fastansatte personale har deres fulde virke i Huset. Pædagogerne har timer både i skole- og fritidsdelen, idet vi lægger vægt på at skabe helhed i børnenes hverdag, både mht. aktiviteter og pædagogisk linie. Herudover der tilknyttet en række specialister: Talepædagog. Skolepsykolog. Fysioterapeut. Specialundervisningskonsulent. Huset blev færdigt i sommeren 2006 og dermed udtænkt og bygget specielt til tilbuddet. Huset er placeret på Avedøre Skoles område tæt på grønne arealer og den øvrige skole. Lokalerne er indrettet med faciliteter som tilgodeser børnegruppen. Huset anvender en del af Avedøre Skoles faciliteter, såsom gymnastiksal og andre faglokaler. Huset deltager i et vist omfang i skolens fællesarrangementer. Der lægges stor vægt på skole- hjemsamarbejde og den daglige kontakt med forældrene. Generel information om undervisning og øvrige aktiviteter bringes i elevernes mapper, eller på Avedøre Skoles Intranet. Meddelelser af mere individuel karakter skrives i elevernes kontaktbøger. Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 2 af 23

63 Målsætningen for skole- hjemsamarbejdet er at skabe grundlaget for et positivt samarbejde, der bygger på gensidig respekt og forståelse, samt at fremhæve det hensigtsmæssige i et helhedssyn på den enkelte elev. Der afholdes årligt: 1 skole- hjemsamtale 1 revisitationsmøde Statusmøder efter behov 1 forældremøde 1-2 familiearrangementer Grundlaget for skole- hjemsamarbejdet udgøres af følgende: Klassens (gruppens) årsplan En elevplan Skriftligt oplæg til revisitationsmøde Revisitationen er den årlige vurdering af, om Huset fortsat er et hensigtsmæssigt tilbud, til den pågældende elev. På revisitationsmøderne justeres evalueringen og målene i samarbejde med forældrene. 1.3 Målopfyldelse 1 Mål 1 Naturfag Mål: Vi ønsker at højne de naturfaglige kompetencer hos skolens elever. Handleplan: Vi arbejder på at få liniefagsuddannede lærere i naturfagene. I skoleåret 09/10 uddanner vi: en matematikvejleder diplomuddannelse over 3 år og en fysiklærer liniefagsuddannelse. Målopfyldelse: En matematikvejleder og en fysiklærer er under uddannelse. Handleplan: Vi vil have øget fokus på indkøb og brug af undervisningsmaterialer: Vi har gennem Friluftsrådet søgt om og fået materialer til feltstudier i lokal-området. Materialerne henvender sig til indskoling og mellemtrin. Vi har et samarbejde mellem natur/teknik og biologi som drejer sig om en fæl-les materialesamling.. Målopfyldelse: For at give undervisningen retning og et fælles præg er der indkøbt undervisningsmaterialer i faget natur/teknik NATEK til hele indskolingen og mellemtrinnet. Skolen har investeret kr. til konkrete materialer i natur/teknik. Halvdelen er søgt og bevilget - gennem friluftsrådet. Beløbet er anvendt til indkøb af felt-udstyr som er placeret i atriumgården. Der er etableret samarbejde mellem natur/teknik og biologi om anvendelsen af biologilokalet og materialesamlingen. Lærerne er instruerede i brug af felt-udstyret og præsenteret for de øvri-ge materialer. Handleplan: Vi vil samle timetallet i geografi og biologi så man i 9. klasse vil have 2 lektioner i stedet for 1. Målopfyldelse: Opgaven udsat, men fastholdes. Handleplan: Vi vil have øget fokus på årsplaner i fagene. Målopfyldelse: Ledelsen har gennemgået årsplanerne. Handleplan: Vi vil gennemføre en faguge med fokus på natur-fag. Målopfyldelse: Fordybelsesugen blev gennemført i uge 11 efter hensigten. Handleplan: Vi vil arbejde på at forbedre karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne. Målopfyldelse: Karaktererne i FSA er forbedrede for naturfag. Fysik/kemi 2009: 5, : 6,7 Diff.: +1,23 Biologi - skriftlig 2009: 5, :7,46 Diff: +1,55 Geografi - skriftlig 2009: 6, : 7,13 Diff: +0,60 Handleplan: Ved skoleårets slutning vurderer samtlige lærerteam i hvilken grad det er lykkedes at højne de naturfaglige kompetencer for samtlige elever Målopfyldelse: Det vurderes at de naturfaglige kompetencer er højnet i nogen grad Målopfyldelse 2 Mål 2 Fokus på udskolingen Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 3 af 23

64 Målet er at opnå bedre faglige og sociale resultater hos eleverne i udskolingen. Handleplan: Vi vil skærpe overgangsproceduren ved skiftet fra mellemtrin til udskoling ved at skrive proceduren ned Målopfyldelse: Overgangsprocedurerne findes på lærerintra. Handleplan: Vi vil benytte liniefagsuddannede lærere i fagene Målopfyldelse: Er indberettet andetsteds i kvalitetsrapporten. Handleplan: Vi vil afholde 4 pædagogiske temaaftener i løbet af året i afd. 3. Målopfyldelse: Der er afholdt 4 temaaftner. Det gennemgående tema har været: Hvordan opdrager vi frie væsner til fri-hed. 5/10 Cooperative Learning - instruktør fra PPR. 30/11 Klasseledelse præsenteret efter CL principper - instruktør fra PPR 8/2 Videndeling - præsentation af konkrete forløb med CL og klasseledelse. - instruktør fra PPR 26/4 Afd. folder fremstilling af en brochure hvor det fremgår hvad afdelingen leverer. Handleplan: Vi vil oprette en lektiecafé for udskolingens elever Målopfyldelse: Der har ikke været ressourcer til at oprette en lektiecafé. Handleplan: Vi vil have skærpet fokus på fravær der skal kunne registreres et lavere fravær Målopfyldelse: Sygdom + 1,48% Bekymrende sygefravær + 0,02% Ulovligt fravær - 0,23% Bekymrende ulovligt fravær -0,29% For sent +0,58% Lovligt fravær - 0,37% Der kan registreres såvel lavere som højere fravær. Influenzaepidemien i efteråret 2009 kan være forklaringen på det øgede syge-fravær. Det ulovlige og det lovlige fravær er nedbragt. Handleplan: Vi vil give terminskarakterer i 7 9. kl. Målopfyldelse: Der er givet terminskarakterer i 7-9. klasse. Handleplan: Vi vil Udarbejde en afdelingsprofil som bl.a. indeholder skolens forventninger til elever og forældre. Målopfyldelse: I udskolingen bestræber vi os på at udvikle samarbejdsevnen hos den enkelte elev som udgangspunkt for en effektiv faglig målopfyldelse. Dette gøres ved at udvikle samarbejdet mellem klasserne fagligt og socialt via Respekt, Relevans og Rummelighed. Opfyldelse af differentierede faglige delmål via overskuelighed og tydelig målsætning er derfor en naturlig del af planlægningen og dens udførelse i praksis. Der lægges vægt på mødepligt, tolerance og god opførsel som nødvendige forudsætninger, ligesom de stillede opgaver fordres løst til tiden. En vigtig del af fokus i det daglige vil derfor være koncentreret Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 4 af 23

65 om samarbejdsrelationerne som grundlag for en fælles højnelse af det faglige niveau: Skole-hjem, lærer-elev og elev-elev. Handleplan: Vi vil Afholde planlægningsteamsamtaler. Målopfyldelse: Der er afholdt månedlige møder med planlægningsteamkoordinatorerne. Planlægningsteamkonstruktionen er efter dette skoleår erstattet af SPU team. Handleplan: Vi vil udtale os om elevernes sociale kompetencer. Hver enkelt elevs vurdering fremgår af elevplanens spørgsmål. Målopfyldelse: Elevplanerne i udskolingen indeholder en vurdering af den enkelte elevs soci-ale kompetencer. Handleplan: Ved skoleårets slutning skal samtlige planlægningsteam vurdere i hvilken grad det er lykkedes at opnå bedre faglige resultater. Målopfyldelse: De faglige resultater som fremgår af FSA viser en fremgang på 0,35 karak-terpoint fordelt på alle fag Målopfyldelse 3 Mål 3 Trivsel Målet at sikre trivsel og arbej-de mod at gøre trivsel til en hverdagsting, som kræver fælles retningslinjer, der ac-cepteres og overholdes af både elever og lærere. Handleplan: Vi vil udvide arbejdet med SPU modellen til at omfatte indskolingen Målopfyldelse: Kurserne afviklede. Handleplan: Vi vil Sikre at alle klasser har en ven-skabsklasse og har gennemført fælles aktiviteter Målopfyldelse: Venskabsklassearbejdet er gennemført. Handleplan: Vi vil afholde en pædagogisk dag d. 19. september med Helle Højby med temaet klassemøder Målopfyldelse: Den pædagogiske dag gennemført. Handleplan: Vi vil Gennemføre mindst 3 afdelingssamlinger i alle afdelinger. Målopfyldelse: Afdelingssamlingerne afholdt. Handleplan: Vi vil Introducere klassemøder efter et fælles forpligtende koncept Målopfyldelse: Helle Høybys bøger om klassemøder er købt til alle lærere. Handleplan: Alle klasser skal i skoleåret afholde klassemøder ugentligt efter konceptet Målopfyldelse: Klassemøder afholdt med gode resultater. Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 5 af 23

66 Handleplan: Vi vil fortsætte arbejdet med Classroom management gennem inddragelse af skolens indsatslærere Målopfyldelse: Fokus for indsatslærerne har været classroom management og kollegial vej-ledning frem for arbejdet med enkeltelever. Handleplan: Vi vil udarbejde fælles adfærdsregler for skolen med efterfølgende god-kendelse i skolebestyrelsen Målopfyldelse: Adfærdsreglerne er præsenteret og godkendte. De ligger på hjemmesiden. Handleplan: Vi vil undervise i alle klasser i adfærdsreglerne. Målopfyldelse: Der er undervist i adfærdsreglerne i alle klasser, samt på elevsamlinger. Handleplan: Vi vil fortsætte arbejdet mod mobning ved at arbejde med et konkret materiale mod mobning i indskolingen mobbekufferten. Lærernes erfaringer samles sammen. Målopfyldelse: Mobbekufferten ikke anskaffet af økonomiske grunde. Handleplan: Vi vil spørge til lærernes oplevelse af konflikter - antallet af konflikter skal opleves nedbragt der spørges i december og april Målopfyldelse: Screeningen ikke gennemført, men tænkes gennemført fremover som spørgeskema i Intra. Handleplan: Ved skoleårets afslutning vurderes det i hvilken grad det er lykkedes at sikre trivsel og arbejde mod at gøre trivsel til en hverdagsting, der accepteres og overholdes af både elever og lærere. Hver afdeling vurderer det-te. Målopfyldelse: Afdeling 1: opgaven er lykkedes. Afdeling 2 og 3 evaluerer indsatsen på deres septembermøde. Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 6 af 23

67 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Skoleledelsens evalueringsgrundlag er baseret på observationer blandt elever og personale og samtaler med forældre. I øvrigt gennem deltagelse i samarbejdsfora: PR, PU, SPU, SB, MED, MUS, tværfaglig gruppe, institutionsråd, børnehave/skolemøder, støttecentret, sprogcentret, indsatslærerne, læsevejlederne, matematikvejlederne, forældremøder, møder med PPR, specialcentret, visitationsudvalget. 2.1 Skolernes styrkesider Avedøre Skole er en velfungerende skole. Vi har i mange år arbejdet med tosprogspædagogik, og anser dette område for et af skolens styrkesider. Vort skoledistrikt har stillet særlige krav til personalets evner til arbejdet med udsatte børn, og dette anser vi også for en særlig styrke ved skolen. I de senere år er vi blevet opmærksomme på at vi kan, og bør, blive bedre til at tilgodese særligt begavede elever. 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Avedøre Skole er en velfungerende skole. Skolen har en kompetent og forandringsparat medarbejderstab samt en hensigtsmæssig organisation. Det giver gode muligheder for at opnå gode faglige og sociale mål hos skolens elever. Skolens afgangsresultater har dog ikke levet op til vore egne ambitioner de sidste par år, men de har heller ikke været helt uventede. Vi arbejder fortsat målrettet på at forbedre elevernes faglige udbytte af undervisningen. Vi har gennemført DCUM i Resultaterne Vurdering af skole-hjem samarbejdet Forældresamarbejdet fungerer meget forskelligt. Der er tilfælde af yderst tilfredsstillende samarbejde præget af stort engagement og deltagelse sociale arrangementer i og uden for skolen. Der er også tilfælde af at det kan være vanskeligt at få kontakt til klassens forældre, og hvor fremmødet til arrangementer er bekymrende lavt. Vi ser ofte, at forældre som vi har meget brug for at samarbejde med vedr. enkeltelever, er næsten umulige at få kontakt med. Det generelle billede er dog at vi er tilfredse med forældresamarbejdet. Vi anvender Skoleintra som kontaktforum for alle deltagere. Elevplanen ligger på intranettet og anvendes altid som udgangspunkt for samrådet. Elevplanen er under stadig udvikling. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer X 3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet X 4. arbejder med elevens relationer med lærerne X 5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever X 6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. X 7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser X 8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden X 9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver 10. deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning X 11. deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning X 12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø X X X Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 7 af 23

68 2.4.1 Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Støttecentret er inde i et generationsskifte og nyt personale er under indfasning. To kolleger begynder således i skoleåret 11/12 diplomuddannelser. Der er dog brug for mere videreuddannelse. Støttecenterets resurser anvendes optimalt. Der afholdes møder 1 gang om måneden med deltagelse af leder, psykolog og talepædagog. Vurderingen af den specialpædagogiske indsats bygger på en samlet vurdering, der dækker over forskelle, som bl.a. er begrundet i både opgavens art og omfang og i den store forskel på specialpædagogisk viden og praksiserfaring de enkelte støttecenterlærere har. Støttecentret arbejder med SPU, og alle lærerne har stiftet bekendtskab med systemteori og metode. SPU har været tænkt som en del af visitationen, men dette er endnu ikke igangsat. Indsatslærerne: har systemteorien som udgangspunkt og arbejder ud fra den. Faglig støtte: har systemteorien som udgangspunkt og vælger ud fra den enkelte elev fokuspunkt. Lektiestøtte: afhjælper vanskeligheder med elevens muligheder for at få støtte til lektielæsning hjemmefra. Deltagelsen i forældresamarbejdet er meget forskelligt fra lærer til lærer på grund af viden og erfaring. Til at afhjælpe akutte behov for uddannelse ville støttecenteret kunne profitere af de (tidligere) udmærkede søjlekurser. De enkelte lærere og team er orienterede om muligheden for at inddrage støttecenterlærerne i deres planlægning af undervisningen. Indsatslærerne deltager forebyggende i teamenes undervisning. Støttecenterlærere har i forbindelse med implementering af CDord deltaget i et mindre omfang 2.6 Vurdering af særlige elevgrupper Eleverne i Huset er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har ikke haft elever som skulle indstilles til prøver. Vi har visiteret 3 elever til Præstemoseskolen fra skoleåret Eleverne i Huset deltager i skolens fælles aktiviteter. Vi anvender Regnbuens klubfaciliteter for klubsøgende børn. 2.7 Afdækning af undervisning 1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning? Støttecenteret tilbyder 3 former for støtte Indsatslærerstøtte: 19 timer ugentligt Faglig støtte: 68 timer ugentligt Lektiestøtte til udvalgte elever: 5 timer ugentligt Indsatslærertimer Tjek ind Tjek- ud. Indsatslærerne har igangsat Tjek-ind / Tjek-ud. Elever med meget fravær møder i nr. 14 om morgenen. De kan få te/kakao/morgenmad og en snak om dagen. Efter skoletid tjekker de ud ved at komme i nr. 14 til en snak om dagen, lektiestøtte, omsorg mm. Overgangen mellem bh. klasse og 1. klasse med henblik på en god start. Særligt med henblik på nye lærere Arbejde med en pigegruppe fra - foreløbig - 2. klasse Opfølgning på klassemøder: Indsatslærerne afsætter timer til at deltage i klassemøde i alle klasser og drøfter efterfølgende forløbet med læreren med henblik på evt. videre forløb Rådgivning og vejledning med fokus på inklusion Rådgivning og vejledning vedr. klasseledelse Direkte arbejde i klasser med henblik på at bryde etablerede negative mønstre Deltagelse i visitationsudvalg Deltagelse i tværfaglig rådgivning Deltagelse i forældremøder og samtaler i forbindelse med direkte arbejde med elever og/eller klasser Tilbud om individuelle samtaler med elever, f. eks. i forbindelse med klasseforløb Skyggeskema til elever der har brug for pusterum i løbet af dagen Direkte støtte til elever der venter/ kommer tilbage til klassen fra særlige tilbud Faglig støtte Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 8 af 23

69 Året inddeles i 3 perioder. Faglig støtte tildeles for en periode ad gangen. Perioden kan forlænges. Faglig støtte gives i dansk og matematik. Endvidere har enkelte elever fået støtte i engelsk. Støtten gives som Holdundervisning, med varierende holdstørrelse på 2 4 elever, herunder en læsegruppe Støtte i klassen/ på klassetrinnet efter aftale med klassens lærere Særlig indsats. I 10/11: implementering af CD-ord på mellemtrinnet Enkeltmandsundervisning/ støtte i klassen i forbindelse med at en elev afventer særligt tilbud Støtte til holddeling Lektiestøtte til udvalgte elever Eleverne udvælges af klasselærere og støttecenterlærere. I afdeling 1 har der været givet 3 lektioner fordelt på mandag, tirsdag og torsdag. I afdeling 2 har været givet 2 lektioner, fordelt på mandag og torsdag. Lektiestøtte i afd. 1 har fortrinsvis været givet til elever, som ikke har haft mulighed for at læse/ lave lektier hjemme samt til elever, som har haft brug for tæt opfølgning for om muligt at forebygge senere læsevanskeligheder. Lektiestøtte i afdeling 2 har været givet til både elever i støttecenteret samt til pauseelever. 2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning? Til undervisning anvendes der 92 lektioner ugentligt. Til andre skoletidsopgaver anvendes 250 timer årligt. Det drejer sig om funktioner som: testlærer, støttecenterkoordinator, visitationsudvalg, specialcenter, møderækkedeltagelse, tilsyn med materialesamling. 3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning? Der afholdes visitationsmøder 1 gang månedligt med deltagelse af ledelse, psykolog, talepædagog, sprogcenterkoordinator, indsatslærer og støttecenter-koordinator. Eleverne visiteres løbende på baggrund af enten PPR-indstilling, lokal indstilling eller akut opståede situationer. 4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne? På visitationsmøderne drøftes eleverne løbende. Til hver periode udarbejdes mellem støttecenterlærer og faglærer et aftaleark, hvori indsatsen beskrives. Efter forløbet udarbejdes et statusark. Med udgangspunkt i dette tager visitationsudvalget stilling til om indsatsen skal forlænges med endnu en periode. 5. Hvordan måler I 20.1 indsatser? Indsatsen måles dels gennem opnåede testresultater, der vurderes både kvantitativt og kvalitativt, dels gennem samtaler med elev, forældre og faglærere. Testning På skolen følges eleverne løbende med testning: dels nationale test, dels efter en af skolen udarbejdet testplan. Nogle af disse tests er kommunale, andre er lokale. Endvidere testes støttecentereleverne individuelt af skolens testlærer. Samtaler med klassens lærere Der lægges vægt på subjektive iagttagelser fra klassens lærere, f. eks større frimodighed, lyst til at læse i klassens påhør, markerer mere i timerne osv. Samtale med forældrene Ved kontakt med forældrene lægges også vægt på subjektive iagttagelser: lektierne klares bedre, barnet tager mere initiativ til at komme i gang, skriver selv små sedler etc. 6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1? Resultaterne drøftes med faglæreren. Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 9 af 23

70 Hvis eleven fortsætter i en ny periode bruges resultaterne i periodens handleplan SPU-Fakta Fakta Hvilke team arbejder med SPU Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? Alle årgange og spor arbejder med SPU Huset. 3. års SPU mellemtrinnet. 3. års SPU indskolingen. 4. års SPU udskolingen. 2. års SPU. Alt pædagogisk personale arbejder med SPU SPU - Betydning Implementeringen af SPU har haft positiv betydning for den faglige samtale og praksis. Systemisk teori og metode forventes at være nødvendig i arbejdet med at højne kvaliteten i undervisningen, samt at løse opgaven med inklusion SPU-Specielle faser SPU forudsætter omstilling til at tænke systemteoretisk. En sådan omstilling er vanskelig for den enkelte, men også for en hel organisation. Der har været den forventede modstand mod forandring. Ledelsen har deltaget i SPU møder fra skoleåret Dette har vist at der er risiko for at personalet fraviger en stringent systemisk tænkning, og har problemer med at arbejde indenfor de relevante domæner. Det er således vores konklusion at der er brug for støtte en årrække fremover til tovholdere og SPU grupper. Ledelsen afholder derfor to årlige samlinger med tovholderne og deltager i to SPU gruppemøder i hver gruppe SPU-Skolen som helhed Terminologien fra systemteorien begynder at sætte sig som et fælles sprog i de faglige samtaler. Dette mindsker faren for misforståelser og synsninger. Det har været særlig tydeligt i Huset og i indsatslærernes samarbejde med lærerne, at en gennemført systemisk metode kvalificerer samarbejdet. Vi forventer at processen vil tage noget tid og at den skal styres og holdes ved lige hele tiden, men det er vores bedømmelse at det vil være indsatsen værd. Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 10 af 23

71 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Fokus på afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere bedre Kontraktmål 2 Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning Kontraktmål 3 Elevfraværet skal nedbringes 3.1 Skolernes særlige indsatsområder Vi har arbejdet med at udvikle rammerne for kompetencecentret. Vi har fortsat vores morgenmadsprojekt. Vi er i gang med at revidere vore principper. Ledelsen har deltaget i SPU møder, og udarbejdet en handlingsplan for det fortsatte arbejde. Der er gennemført pædagogiske temaaftner i udskolingen. Der er afholdt elevmøder i alle afdelinger. Procedurer for overgange mellem afdelinger er beskrevne og gennemført. Der er oprettet lektieklubber for indskoling, mellemtrin og udskoling. Indsatslærerne har oprettet særlig lektieklub for elever som er visiteret på grund af adfærd kontakt trivsel. Der er udpeget tre IWB tavle instruktører. 3.3 Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Inklusion Kompetencecenter Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 11 af 23

72 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Der afholdes evalueringsuge for hele skolen hvert år i uge 44 eller 45. I evalueringsugen gennemføres der elevsamtaler med samtlige elever i alle fag. Elevsamtalerne danner baggrund for udarbejdelsen af elevplanen. Elevplanen indeholder sociale og faglige mål og ligger som elektronisk dokument på intranettet. Når elevplanen er færdig afholdes samråd (skole-hjemsamtale) inden udgangen af november i alle klasser. Eleverne testes/evalueres igennem deres skoletid ved hjælp af lokale samt nationale test. Vi tilstræber at alle test efterfølges af en opfølgende samtale med faglærer og vejleder/leder. 4.1 Skole-hjem samarbejde Skole- hjemsamarbejde Princip Skolen løser sin opgave i samarbejde med forældrene. Samarbejdet må bygge på åbenhed, tillid og aktiv medvirken. Rammerne for samarbejdet må være kendte og respekterede af begge parter, og rollefordelingen mellem skole og hjem klar og gensidigt forpligtende. Det kræver et højt gensidigt informationsniveau. De grundlæggende elementer i skole/hjemsamarbejdet vil være elevplanen, forældremøder og skole/hjemsamtaler. Handleplan Følgende standardtider for forældremøder, klassekonferencer, skole/hjemsamtaler og kontaktforældremøder er gældende for Hvidovre Kommune: For normalklasser - Ét forældremøde pr. klasse, á 2 timer hvor to lærere deltager. - Ét kontaktforældremøde pr. klasse, á 2 timer hvor én lærer deltager. - Én skole/hjemsamtale (samråd) á 20 minutter pr. elev, hvor to lærere deltager. For børnehaveklasser - Børnehaveklasseledernes tid til forældresamarbejde er en del af den almindelige arbejdstid. For specialklasser og gruppeordninger - I specialklasser og gruppeordninger afsættes der 25 timer årligt til skole/hjemsamarbejde Forældremødet afholdes i forlængelse af skolebestyrelsens årsmøde, som finder sted inden udgangen af august måned. Årsplaner fremlægges på mødet. Samrådet tager udgangspunkt i elevplanen, og finder sted i perioden mellem evalueringsugen og juleferien. Som et supplement, og som en enkel og direkte kommunikationsvej mellem hjem og skole, foregår kommunikationen endvidere via Forældreintra. Forældreintra skal som minimum indeholde: - Orientering om aktuelle aktiviteter i klassen. - Uge - og årsplaner. - Elevplaner - klassens aktuelle skema - klasseliste - elever - klasseliste lærere/evt. pædagoger - kontaktforældreliste / klasseråd Forældreintra anvendes også til kommunikation mellem forældre indbyrdes. Skolens hjemmeside holdes løbende opdateret. Alle elever har en kontaktbog som anvendes til løbende kontakt mellem skole og hjem. I øvrigt afholdes møder efter behov. 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret 4 Antal elever der undervises efter almen skoletid 44 Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 70 Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 12 af 23

73 Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 14 Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 27,4% Antal tosprogede elever Inklusion i undervisningen Inklusion er et af Avedøre Skoles kontraktmål for skoleåret I den forbindelse vil der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne vedr. deres oplevelse af at arbejde inkluderende. Det spørgeskema vi valgte at anvende er det samme, som der arbejdes med her Om inklusionsarbejdet i skolens undervisning. Skemaet vil blive anvendt i forbindelse med medarbejdersamtaler med de enkelte lærere. Vi forventer her at få lejlighed til drøfte den enkeltes besvarelse af spørgsmålene, samt at gøre rede for ledelsens forventninger til en fremadrettet pædagogisk praksis. Opgørelsen af spørgeskemaet nu viser gennemgående positive besvarelser, idet man angiver at leve op til intentionen i spørgsmålene. De mest markante tegn på inklusion i undervisningen angives at være: Arbejde med CL. Handleplaner og opfølgning for elever med særlige behov. Inddrager og tilgodeser elever med stor specialviden og særinteresser. Opmærksomhed på tosprogede børn. Undervisning der opererer med læringsstile. Elevernes placering i klasselokalet. Hjælpemidler til elever med særlige behov. Klare undervisningsmål. Løbende elevevaluering af undervisningen. Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 13 af 23

74 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 59 3 Bh. kl Antal spor Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 9. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 43 2 Bh. klasse Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) 3411,46 Antal elever pr.computer 0,38 Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 10,7 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 18,46 Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk ,81 kr ,62 kr ,64 kr. Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 14 af 23

75 5.1 Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 1.457,91 Antal elever pr. computer 4,7 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 9,4 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 9,9 Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner ,43 Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge ,55 Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 2.633,63 Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 20,72 Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 8 Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Dansk 95,5 Engelsk 100 Kristendomskundskab 35 Historie 41,2 Samfundsfag 100 Idræt 63,6 Musik 12,5 Billedkunst 92,9 Håndarbejde 83,3 Sløjd 100 Hjemmekundskab 0 Matematik 81,8 Natur/teknik 6,3 Geografi 100 Biologi 100 Fysik/kemi 66,7 Tysk - tilbudsfag 66,7 Dansk som andetsprog Kommentarer til linjefagsdækning 2010 Fysik: Skolen har 2 fysiklærere. Den ene er i gang med sit sidste år i sin linjefagsuddannelse. 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Gennemførte undervisningstimer Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 15 af 23

76 Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Div. lønudg Div. kursusudg Div. kursusudg Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 630,55 Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 55,775 Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 52,775 I alt kr. 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Gennemførte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 38,5% Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 44 Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) lektioner ,5 timer lektioner timer ,50 kr. 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010 Timerne i støttecentret anvendes til enkeltelever, grupper samt hele klasser. Faglig støtte:30 elever Spec.uv.'s lektieklub:18 elever Klassestøtte 2.klasse og 3. klasse Holddeling 6. klasse og 7. klasse CD-ordkursus i alle klasser på mellemtrinnet Indsatslærere (AKT) Indsatslærer: Tjek ind og "lektiehygge":20 elever Enkelt-elever/ samtaler, skyggeskemaer osv:12 elever Klasseindsatser 3 klasser, klassemødesupervision i alle klasser, samtaler med alle elever i 4.c Elever med skemalagt støtte er ikke medtaget i denne opgørelse. 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever 1 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Specialklasser og gruppeordninger 2010 Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 16 af 23

77 Antal enkeltintegrerede elever 1 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 25 Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 17 af 23

78 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,29 6,09 4,76 Dansk - Retstavning 5,89 7,09 5,12 Dansk - Skriftlig fremstilling 4,89 7,09 5,12 Dansk - Orden 4,44 4,91 4,13 Dansk - Mundtlig 6,61 8,55 5,35 Matematik - Matematiske færdigheder 6,11 6,13 5,71 Matematik - Matematisk problemløsning 5,11 5,45 4,88 Engelsk - Mundtlig 5,96 5,91 4,44 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,70 8,20 5,82 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 4,98 5,42 4,45 Dansk - Retstavning 5,43 6,08 4,80 Dansk - Skriftlig fremstilling 5,33 6,08 4,43 Dansk - Orden 5,83 6,68 4,81 Dansk - Mundtlig 5,64 6,60 4,21 Matematik - Matematiske færdigheder 4,96 4,60 5,40 Matematik - Matematisk problemløsning 3,93 3,88 3,85 Engelsk - Mundtlig 6,40 6,68 6,00 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,13 5,40 4, Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Det gennemsnitlige karakterniveau er dalet med 6,7%. Dette er ikke tilfredsstillende, men ikke ganske uventet. Vi har arbejdet med et stort elevfravær og ikke tilfredsstillende arbejdsindsater. For fremover at hæve det faglige niveau har vi iværksat forskellige aktiviteter. Vi har etableret lektieklubber for: Tosprogede. Elever som har faglige problemer i indskoling, på mellemtrin og i udskolingen. Herudover for elever som af den ene eller den anden grund falder udenfor kategorien til nogle af de andre lektieklubber. Dette tilbud foregår to dage om ugen, hvor en indsatslærer vil være behjælpelig med elevernes lektier. Klasselæreren vil hver uge skulle lægge ugeplanen for klassen i indsatslærernes skuffe på lærerværelset, så at denne er udgangspunktet for arbejdet i LektieHygge. Udgangspunktet er hygge- og at få en rar time med lektierne. Læselærere arbejder i 1. og 2. klasse med elever som ikke har "knækket koden". Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 18 af 23

79 Vi har læsevejledere. Vi har matematikvejledere. Vi etablerer "tidlig indsats" i matematik fra skoleåret Vi arbejder med evaluering af alle prøver og test. 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A vokaler 36,8% 31,6% 31,6% BH. klasse B vokaler 85% 10% 5% BH. klasse C vokaler 66,7% 14,3% 19% Find billedet Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til BH. klasse A Find billedet 81% 19% 0% BH. klasse B Find billedet 82,6% 4,3% 13,1% BH. klasse C Find billedet 75% 25% 0% Store bogstaver Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A Store bogstaver 70% 20% 10% BH. klasse B Store bogstaver 78,3% 13% 8,7% BH. klasse C Store bogstaver 86,4% 13,6% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 19% 25% Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 2009/ ,2 % 9,5% 14,3% 1.b 2009/ ,2% 31,6% 5,2% 1.c 2009/ ,7% 5,3% 0% 1.a 2010/ % 5% 15% Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 19 af 23

80 1.b 2010/ ,7% 4,8% 9,5% Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 18% 10% Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 2009/ ,7% 27,2% 0% 3.b 2009/ ,4% 0% 5,6% 3.c 2009/ ,9 5,6 5,6 3.a 2010/ ,8% 6,2% 0% 3.b 2010/ ,2% 16,7% 11,1% 3.c 2010/ % 0% 20% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 2009/ ,8% 42,9% 33,3% 5.b 2009/ ,1% 30,4% 43,5% 5 a.2010/ ,7% 28,6% 35,7% 5. b.2010/ % 55% 35% 5.c 2010/ ,1% 68,3% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5.a 2009/ ,8% 57,1% 19,1% 5.b 2009/ ,5 47,8 8,7 5.a 2010/ ,7% 66,7% 6,7% 5.b 2010/ % 75% 15% 5.c 2010/ ,8% 52,6% 10,5% Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 20 af 23

81 6.6.6 Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a 2009/2010 0% 53% 47% 7.b 2009/2010 0% 78% 22% 7.c 2009/2010 0% 84% 16% 7.a 2010/2011 0% 68% 32% 7.b 2010/2011 0% 55% 45% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7.a 2009/ % 64% 18% 7.b 2009/ c 2009/ % 63% 0% 7.a 2010/ % 40% 20% 7.b 2010/ % 68% 18% Kommentarer til læseresultaterne Læseresultater skoleåret 2009/ /11 Læseresultaterne i indskolingen har i en årrække forbedret sig tydeligt. Læseresultaterne på mellemtrin og i udskoling har derimod ikke flyttet sig. Det har altså vist sig at indskolingen har løst opgaven med afkodning, hvorimod de manglende kompetencer vedr. indholdslæsning tydeligt afslører sig i læseprøverne senere i forløbet. Det må betyde at strategien for læsning må omtænkes. Der skal altså ske en indsats med hensyn til indholdslæsning i hele forløbet. Det er vi opmærksomme på. 6.7 Elevfravær 2009/ halvår halvår klasse hele året Gennemsnit pr. elev 8,2 6,7 I alt Ulovligt Sygdom Lovligt Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 21 af 23

82 6.7 Elevfravær 2010/ halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår Gennemsnit pr. elev 6,02 dage 8,25 dage I alt Ulovligt 349 dage 411 dage Sygdom 2055 dage 3142 dage Lovligt 878 dage 914 dage 6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010 Særligt i udskolingen gør vi en indsats for at fremme fraværet. Der føres timeprotokol i klasse i alle lektioner. Protokollen afhentes og afleveres på kontoret dagligt. Skolens indsatslærere gennemfører Tjek-ind for elever med stort fravær og/eller ustrukturerede morgener. Tjek ind er en visiteret indsats, hvor eleven bliver indstillet af klasselæreren. Formålet med Tjek-ind er at nedbringe elevens fravær, samt sørge for, at eleven får en ordentlig start på skoledagen. Tilbudet kan afhjælpe elever, der ikke får morgenmad samt elever, der generelt har nogle ustrukturerede morgener. Eleverne har i Tjek-ind mulighed for at få noget ordentligt morgenmad, så de er klar til at modtage undervisning. Atmosfæren om morgen vil være rolig i modsætning til de stressende ustrukturerede morgener, som eleverne eventuelt er vant til. De elever, der visiteres til dette tilbud, vil således skulle møde kl Sker dette ikke vil indsatslæreren ringe hjem til forældrene for at høre om eleven er sendt af sted. Ved gentaget fravær indkaldes forældrene til møde med indsatslærerne. Indsatslærerne har jævnligt kontakt til klassens lærere om hvordan eleven har det i Tjek-ind. Målet er at nedbringe elevens fravær, samt igennem den positive forstærkning at lære eleven vigtigheden af at møde til tiden 6.9 Fravær af personale 2009/ kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 2,69 4,51 3,30 2,14 Fraværsprocent 3,61 6,65 5,11 4,67 April Fraværsdage 22, April Antal personer April 6.9 Fravær af personale 2010/ kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Gns. antal dage pr. ansat 2,54 4,14 4,15 % ikke oplyst Fraværsprocent 4,03 6,49 6,80 % ikke oplyst Fraværsdage % ikke oplyst Antal personer % ikke oplyst kommentarer til personalefravær 2009/ kvartal 2010 er ikke afsluttet Kommentarer til personalefravær 2010/2011 En langtidssyg i perioden 7. marts 2011 til 24. juni 2011 Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 22 af 23

83 På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/ klasse 10. klasse Andet 0 SOSU 0 Erhvervsuddannelse 21,4 HTX 7,14 HHX 0 HF 0 Gymnasium 39,2 10. klasse 32, Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/ klasse 10. klasse 10. klasse 45,6 Efterskole 2,2 Erhvervsuddannelse 10,9 Gymnasium 37 HHX 4,3 Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 23 af 23

84 Kvalitetsrapport 2009/2011 Dansborgskolen Sollentuna Allé Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 36

85 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Dansborgskolen er 3-sporet skole med 690 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Klassekvotienten er gennemsnitlig 23,3 elever pr. klasse. Skoledistriktet er afgrænset af Gl. Køgelandevej, Brostykkevej og Avedøre Havnevej. Skolen samarbejder med Fritidshjemmene Dansborg og Trankebar samt klubberne Køgevejens Ungdomsklub og Danalund. Der er et tæt samarbejde omkring brobygning med de nærtliggende børnehaver i forbindelse med skolestart. Dansborgskolen har Hvidovre Kommunes modtageberedskab for - til Danmark - nyankomne elever i aldersgruppen klassetrin. Disse elever modtager basisundervsining i dansk og udsluses gradvist til normalundervisningen når de er klar. Dansborgskolen er en velfungerende skole med stærkt engagerede medarbejdere, der har lyst til udvikling og nytænkning for at fremme opgaveløsningen. Samarbejdet mellem skole og forældre fungerer godt og en aktiv skolebestyrelse står i spidsen i sit virke for at fremme gode vilkår for Dansborgskolen som lærested og arbejdsplads. Trivsel og læring går hånd i hånd. Det er vigtigt for skolen, at både børn og voksne har lyst til at lære og opnå gode resultater. Dansborgskolen er afdelingsopdelt og med stærke traditioner for teamsamarbejde - på årgangene og i afdelingerne - om undervisningen og opgaver i tilknytning til undervisningen. En struktur og praksis som bygger på flere års erfaringer med selvstyrende årgangsteam. Afdelingsstrukturen er som følger: - Indskolingsafdelingen er børnehaveklasseårgang til 3. årgang. - Mellemtrinnet er 4.årgang til 6.årgang, hvor modtageholdets elever også er tilknyttet. - Udskolingen er 7.årgang til 9.årgang. Dansborgskolen er tydelig på sine værdier: vi arbejder for at fremme og styrke elevernes lyst til lære, elevernes optimale udbytte af undervisningen, tydelig kommunikation og information, en god omgangsform- og tone - i et stærkt og inkluderende fællesskab. Skolens inkluderende praksis omfattes også af samarbejdet mellem normalundervisningen og SoS (støtte- og sprogcentret). Støttecentret (bestående af Oasen og Store Oasen ) tager sig af al specialpædagogisk bistand (20.1 og 20.2) og sprogcentret håndterer dansk som andetsprog (DA2) og modtageberedskabet (MO). Dansborgskolen arbejder målrettet med implementering og videreudvikling af evalueringspraksis, idet evaluering betragtes som middel til læring, forbedring og dokumentation. Skolen arbejder med fleksibel skemalægning og brug af holddannelse i forhold til undervisningsdifferentiering. Særlige undervisningstilbud ud over den obligatoriske undervisning: - Undervisningstilbud i skolekor lille kor og store kor - Lektieklub fra 4.årg og opefter. Dansborgskolen arbejder for en mobbefri skole med faste systematiske indsatser: - Klassernes offentligt tilgængelige udsagn for trivsel i klassen. - Årlige trivselsinterview på alle lige klassetrin med opfølgende handleplaner i forhold til resultaterne. - Etablering af "leg på tværs" for hele skolen og "læs på tværs" for "makkerklasserne" som tiltag, der styrker elevernes fællesskab, og kendskab til hinanden på tværs af klasser og afdelinger. - Legepatruljen, som er frivillige elever, der gennemgår et legepatruljekursus og tilrettelægger lege i frikvartererne. - Princip om god omgangsform og tone, vedtaget i skolebestyrelsen. - Jævnlig gennemførelse af DCUM-undersøgelser. 1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse Modtageberedskabet: Modtagehold for børn primært i alderen år. Det seneste år, har der dog været tre børn i skolestartsalderen. Målet er at Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 36

86 hjælpe børn, der lige er kommet til landet med at blive indsluset i en normalklasse. Eleverne undervises i basisdansk på modtageholdet og deltager i tilknyttede normalklasser i relevante fag. Der er afsat 25 ugentlige timer til modtageholdet. Der har i perioden har været mellem 3 og 7 elever, med en aldersspredning på op til 7 år, og med meget forskellige forudsætninger og behov. Der udarbejdes individuelle handleplaner for eleverne og der er en tæt løbende forældrekontakt. I januar 2011 gik en meget erfaren og central lærer i modtageberedskabet på pension. Til gengæld er der kommet en ny lærer til, hvorved der fortsat er et velfungerende og kompetent team omkring eleverne. Da konsulenten for etniske minoriteter - som normalt står for, at interviewe nye elever og deres forældre - desværre har været fraværende pga. sygdom i foråret 2011, har modtageholdets lærere i samarbejde med lederen for sprogcentret varetaget denne procedure. Enkeltintegrerede elever: I skoleåret har Dansborgskolen haft 10 enkeltintegrerede elever, hvor 3 var i indskolingen, 5 på mellemtrinnet og 2 i udskolingen. Behovet for støtte, i tid og indhold, har været varierende fra elev til elev. Det har været lærere og pædagoger tilknyttet støttecentret i henholdsvis "Oasen" og "Store Oasen", der har varetaget støtteundervisningen i samarbejde med normalundervisningens lærere. 1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Anbefaling: Afdække effekter og muligheder i relation til arbejdet med LP-modellen for både børn og voksne. Opfølgning: Skolens ledelse har i løbet af skoleåret opsøgt og deltaget i LP-konferencer med henblik på at tilrettelægge et samlet skifte for hele skolen til den systemiske tænkning som ligger i LP-modellen. Modellen er anvendt af skolens Oaseteam til analyse af læringsmiljøet og i forhold til elever i problemer, og indførelsen af modellen for hele skolen er italesat gennem hele foråret. Dansborgskolen er tilmeldt hos University College Nordjylland, og det 3-årige implementeringsforløb indledes primo september Anbefaling: Fokus på faglighed og forventninger på samme gode måde som arbejdet med trivsel er iværksat. Opfølgning: A. Skolebestyrelsen har vedtaget et princip for faglighed: På Dansborgskolen har vi ambitioner på børnenes vegne. Derfor søger vi: - at udfordre alle elever fagligt - at gøre alle elever nysgerrige og motiverede - at inddrage eleverne og hjemmet i udfordringen - at få elever til at udnytte deres maksimale potentiale. Vores motto er: Man kan ikke lære, hvis man ikke har det godt! Man har det ikke godt, hvis man ikke lærer! B. Dansborgskolen arbejder med en systematisk opfølgningspraksis (klassekonferencer, læsekonferencer, mateamtikkonferencer) der er beskrevet i skolens evalueringsstrategi (se beskrivelse i afsnit 2:3.1 Skolens særlig indsatsområder ). 1.3 Målopfyldelse 1 Mål 1 Udvikling af kompetencecenteret - år 1: Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 36

87 Mål: Dansborgskolen har arbejdet på skabe et kompetencecenter, læringscenter, som er i centrum for undervisning og læring. Vi vil tilknytte skolens resursepersoner spydspidser, bibliotekarer og faglige vejledere til centeret og skabe et center som koordinerer vejledning, videndeling og sparring. Kompetencecenteret skal være centrum for med læringsarbejdet og undervisningen - det sted, hvor man har fokus på, hvad der virker i undervisningen, og hvor spydspidser i fælles skab kan reflektere, videndele og lære. Vi har behov for at samle og koordinere bestræbelserne på at udvikle den faglige skole. Det faglige arbejde har mange retninger og inklusionsarbejdet er meget krævende. Det kræver bl.a. at der sættes fokus på den enkelte elevs udvikling og læring. På centeret får ledelsen får et forum for faglig dialog og forbedret mulighed for at lede læringsarbejdet. Desuden får vi forbedret mulighed for synergieffekt og et forum for evaluering, for videndeling, for sparring og inspiration og for udvikling af den løbende refleksion over praksis. Måling: Skolen vil udarbejde en oversigt over struktur og opbygning af kompetencecenteret. Det tværfaglige teamsamarbejde struktureres med fast rytme, dagsorden og referat. Desuden forventes arbejdet at give en oplevelse af noget der virker. Dette dokumenteres via eksemplariske cases. Kommentar: Flere af de faglige vejledere blev færdige med uddannelsen i løbet af skoleåret - foreløbig mangler matematikvejlederen at færdiggøre den - og det har udsat samarbejdet i starten. I det tidlige forår deltog læsevejlederne i ministeriets konference om systematik opfølgning på de nationale testresultater, og matematikvejlederen arbejder i et parallelt spor. Der er fortsat et udviklingspotentiale til år 2, 3 og fremover. Det har været målet at kompetencecenterarbejdet skulle give en oplevelse af noget der virker. Det er især lykkedes på it- og medieområdet, som har vist nye veje til inspiration i undervisningsdifferentieringen, i inklusionen, på spilområdet m.m. Dokumentationen af foreløbig mundtlig, med inspiration fra team til team. Bilag 1: Læringscenterets hjemmeside (på PersonaleIntra - Samarbejde - Læringscenter) Bilag 2: Struktur og referater fra PersonaleIntra - Arkiv - Dokumenter Målopfyldelse 2 Mål 2 Mål: Vi vil styrke læselysten på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi vil øge læseniveauet på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi vil i skoleåret 2009/2010 læse 20 minutter om dagen i udvalgte perioder på mellemtrinnet og i udskolingen. Alle fag indgår i læseindsatsen. Målemetode: Vi vil skoleåret 2009/2010 indføre faste læsetidspunkter. Læsevejlederne vil i perioden fra sommerferie til efterårsferie arbejde med at få lærerne klædt på til læsning i fagene samt inspirere til tiltag, der øger læselysten. Mellemtrinnet vil læse på udvalgte tidspunkter fra jul til påske. Udskolingen vil læse på udvalgte tidspunkter fra efterårsferien til påske. Fra efterårsferie læses der i udskolingen dagligt mellem og Alle lærere uanset fag forpligter sig på at arbejde med læsning i fagene. Det forudsættes, at der er arbejdet med forforståelsen inden læsningen. Alle elever skal altid have supplerende materiale med i tasken, f.eks. frilæsningsbøger, så alle 20 minutters læsning bliver brugt fuldt ud, uanset læsehastighed. Læringscenteret vil i samarbejde med læsevejlederne løbende arbejde for inspiration til læselyst for skolens ældste elever. LÆS5 i 5. klasse og TL2 i 7. klasse viser en forbedret læsning i Ved afgangsprøven i 9. klasse opnås et højere gennemsnit i alle fag, da læsning i fagene højner forståelsen for faget. Læringscenteret registrerer et stigende udlån for skolens ældste elever. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 36

88 Resultater fra måling af målet: Både mellemtrin og udskoling har læst på de udvalgte tidspunkter, hvor alle lærere har forpligtet sig på arbejdet. Eleverne har udvist stor glæde ved at læse 20 min. dagligt. Læsevejledere og læringscenter har inspireret både elever og lærere i alle tre afdelinger. Synlige tegn på forbedring af LÆS5 og TL2 samt afgangsprøver vil af gode grunde først kunne ses i næste skoleår. Kommentarer og erfaringer: Indsatsen omkring læsning har gjort, at indskolingen også i en periode har haft fokus på den daglige læsning med 20 minutters morgenlæs. Samtidig fortsætter både indskoling, mellemtrin og udskoling med læsning i fagene i skoleåret 2010/2011 som en almindelig del af den daglige undervisning. Til december er der 3 fuldt uddannede læsevejledere på skolen, som også stadig vil have fokus på læsningen i fagene i hver sin afdeling Målopfyldelse 3 Mål 3 Dansborgskolen kontrakt Sprog- og støttecenteret - Oasen Mål: Vi vil oprette et tilbud for elever med følelsesmæssige eller sociale problemer kaldet Oasen. Målemetode: At det gennem skriftlige evalueringer vurderes, at den sociale kompetence hos elever i Oasen øges. At faglærere føler, at det bliver nemmere at inkludere Oasens elever i hverdagen. Resultater fra måling af målet: Det kan ses af evalueringsskemaerne, at de social kompetencer øges bruges af mål, scoresystemer, sociale historier, trin-fortrin, KATkassen. Der er vha større samarbejde mellem SOSlærerne og elevens almindelige lærere opnået større indsigt i barnets behov. Oasens bemanding som team, deres klare aftaler om indretning og undervisningen i Oasen, Oasens tilgængelighed (åbningstid dagligt fra 8-13)samt Oaselærernes åbenhed om råd og vejledning har givet lærerne en stor tryghed og dermed større rum til inklusion. Kommentarer og erfaringer primært fra interview med afd.leder AH: Oasen er et nyt tilbud på Dansborg. Tilbuddet har været en succes, men AH er overrasket over, at der er så mange børn, der virkelig har det behov. Der er pt. børn, der venter på en plads i Oasen. Ca. 17 børn er feb tilknyttet Oasen. Oasens fysiske rammer er ikke optimale. Der er plan om, at Oasen skal flyttes til de lokaler, som tandlægen forlader i Det vil ikke blot gøre de fysiske rammer bedre, men også give mulighed for at udnytte lærerresurserne bedre. Oasen er et undervisningstilbud med fokus på det sociale. Målet er at de sociale kompetencer hos eleven øges ikke kun i Oaseregi, men også i det daglige i klassen. Det har været en succes at lade oaselæreren deltage i samtaler med forældrene, som led i den løbende orientering. Der har i nov på PR været diskussion af bl.a. klarhed i proceduren i Oasen. Det resulterede i en ny handleplansprocedure. Denne handleplan for den enkelte Oase-elev evalueres nu sammen med elevens lærere, når eleven afsluttes. Kontraktmålet fortsættes i Målopfyldelse 4 Mål 4 Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 36

89 Styrkelse af Idrætskulturen gennem hele skoleforløbet Hvad vil vi: Dansborgskolens vision er at begejstre alle børn og unge gennem idræt og bevægelse i skolen og derved skabe et fundament for livslang fysisk aktivitet. Skolens lærere skal være elevernes og samarbejdspartnere, når det gælder viden, dialog og udvikling af den enkeltes muligheder i idræt og bevægelse i skolen. Det er Dansborgskolens mål at fremme børns sundhed ved: At give alle skolens elever mulighed for at opleve glæde ved idræt og fysisk udfoldelse. At give alle skolens elever ansvarsfølelse for egen fysisk udvikling både individuelt og i et forpligtende fællesskab At give alle skolens elever en alsidig viden om sammenhængen mellem levevis og sundhed. Måling: At der er arrangeret og gennemført stævner for eleverne på de 4 skoler et stævne for hver årgang fra kl. AT der ved interviews/spørgeundersøgelse til lærerne på de pågældende klassetrin kan registreres højt elev- og lærerengagement i såvel den daglige undervisning i de udvalgte faglige discipliner og de gennemførte stævner. Idrætsudvalget udarbejder konkrete interviewspørgsmål eller spørgeskemaundersøgelse Resultater: Der er dannet et fælles skoleidrætsudvalg på tværs af 4 skoler - i samarbejdet deltager idrætsafdelingerne fra Langhøj-, Engstrand-, Dansborg- og Gungehusskolen. Skolerne har hver udvalgt 1-2 repræsentanter til udvalget. Skolelederne har valgt 1 repræsentant som kontaktperson til udvalget. Udvalget er mødtes med jævne mellemrum og samarbejdet er velfungerende. På alle klassetrin klasse har der været arrangeret stævner af Idrætsudvalget. Svømmestævnet på 5.årg blev aflyst, men 5. årg. deltog i atletikstævne i juni. Udvalgte lærere har været interviewet om udvalgets arbejde og om deltagelse i arrangementerne. Alle skolens deltagende lærere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse vedrørende deltagelsen, oplevelse, tilfredshed, faglighed m.m. Bilag 1: Hvidovre Syd - Skoleidrætsudvalg - Aktivitetskalender 2010/2011 Bilag 2: Hvidovre Syd - Skoleidrætsudvalg - Aktivitetskalender 2011/2012 Bilag 3: Hvidovre Syd - Skoleidrætsudvalg - Kommissorium for idrætsudvalg Syd i Hvidovre Kommune. Bilag 4: Kontraktmål: Styrkelse af Idrætskulturen gennem hele skoleforløbet - Målskema/målopfyldelse Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse: Kontraktmål: Styrkelse af Idrætskulturen gennem hele skoleforløbet Kommentarer: Idrætsudvalgsarbejdet har vist at det er tidskrævende og at det kræver mange aftaler at etablere et nyt samarbejde. Men forløbet har været meget frugtbart - og samarbejdet forløber stadig og udvikler sig hele tiden. Det er lykkedes at skabe gode arrangementer, der er høj tilfredshed og positive evalueringer. Oplevelse: Meget god - 17 %, God - 67 %, Middel - 17 % Om at deltage igen: Meget gerne - 75 %, Gerne - 20 %, Måske - 10 % Om fagligheden ved arrangementerne: Høj - 17 %, Middel - 75 %, Lav - 8 % Som det ses af sidstnævnte er det stadig en nødvendighed at arbejde med fagets faglighed, med færdighedsindlæring og med indlæring af de forskellige discipliner. Lærersamarbejdet mellem forskellige idrætskulturer på skolerne kan være vanskeligt, og inden for netop idrætsområdet er der mange relativt fastlåste holdninger om disciplinerne, om nødvendigheden, om konkurrence, om samarbejde... for eksempel fra legestævnet: Der udviklede der sig et lærerskænderi om kartoflernes størrelse i kartoffelvæddeløbet! På samarbejdsområdet har Idrætsudvalget naturligvis et indsatsområde, og målet er fortsat at skabe gode arrangementer, med udtrykte tydelige krav og forventninger, og især er det målet at skabe arrangementer som inspirerer og styrker idrætsundervisningen i det daglige Målopfyldelse 5 Mål 5 Udvikling af tavlesider til interaktive whiteboards (IWB) som undervisningsmiddel Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 36

90 Hvad vil vi: Vi vil arbejde med IT-støttede undervisningsformer, specielt målrettet udskolingselever med særlige behov. Formålet er at Øge elevernes faglige udbytte inden for områderne dansk, matematik og engelsk Øge motivationen for læring hos disse elever med særlige behov Styrke IT-kompetencen hos elever med særlige behov Skabe nye muligheder for undervisningsdifferentiering i den daglige undervisning. Måling: Der er udarbejdet tavlesider til IWB til specialundervisningselever med særlige behov i udskolingen. Resultater og erfaringer fra de konkrete forløb, der har været gennemført fremlægges på SOS(Støtte- Og Sprogcenter) konference, PR og Skolebestyrelse i foråret Arbejdsgruppen beskriver ud fra de foreliggende erfaringer og resultater elevernes udbytte og motivation. Kommentarer: I løbet af vinteren gennemførte alle skolens ansatte grundlæggende kurser i anvendelsen af de nye Active Boards i undervisningen. Kurserne blev gennemført i samarbejde med Atea og med spydspidser i Hvidovre Kommune. To lærere - til dagligt tilknyttet Læringscenteret og Oaseteamet, Sprog- og Støttecenteret, har arbejdet med den specifikke målsætning rettet mod udskolingselever med særlige behov. De erfarede at man skal bruge begrænset tid på Active Inspire, softwaren der følger med tavlerne, altså på den tekniske opbygning af programmerne. Det er voldsomt tidkrævende, og man får alligevel relativt primitivt og "hurtigt lavede" sider ud af det. Udbyttet er for lavt ved selvproducerede tavler. Fokus blev rettet mod indsamling og klassificering af brugbare læringsprogrammer/hjemmesider. Dette er illustreret på Dog har en gruppe lærere fået kendskab til det tekniske via kurser på 4,5 time indenfor fagene dansk/sprog og naturfag. Herudover er der lavet videovejledninger hvor opbygningen af selvproducerede tavler bliver forklaret, samt lavet mapper på vores personaleintra, hvor lærerne kan lægge færdige tavler ind. Lærernes anbefalinger er at bruge flashbaserede programmer så eleven bliver en aktiv bruger af tavlen. På den måde bliver tavlen til en interaktiv/taktil platform som alle elever kan bruge. Da der nemt kan undervisningsdifferentieres i programmernes sværhedsgrad, vil ingen føle sig udenfor. Ved at anvende programmer der findes i forvejen, kan alle lærere være med da det ikke kræver særlig teknisk viden, og som lærer bliver man ikke tvunget til at arbejde i fremmed og måske relativt uforståeligt software. Erfaringerne med at anvende tavlerne hos elever som har særlige behov, er rigtig gode. Tavlerne er bl.a. brugt i Store Oase (skolens støttecenter/inklusionscenter for elever i klasse). Her bliver tavlerne næsten udelukkende brugt som et taktilt redskab. På denne måde kan man undervise flere elever på en gang da eleverne er selvkørende og autokorrigerende når de står ved tavlen. Udover det er deres motivation øget gevaldigt da det er et sjovt redskab der ikke føles som almindelig skole. Oplevelsen er at selv elever der har haft svært ved fx engelsk og som ser ud til at have givet op i faget, pludselig ser faget på en anden måde og finder ud af at de kan meget mere end de selv tror. Elevernes it-kompetencer er tydeligt øget i forhold til brugen af tavlerne. Bilag 1: Bilag 2: PersonaleIntra - Arkiv - Dokumenter - Aktive tavler Målopfyldelse 6 Mål 6 Mål: Vi har oprettet et tilbud for elever med følelsesmæssige eller sociale problemer kaldet Oasen. Målet år 2 er videreudvikling i form af: - Mere formaliseret evaluering. - Mere vejledning fra oaselærere til lærere. Målemetode: A. Der udarbejdes tydelige handleplaner med faste evalueringsmøder som afslutning på forløbene. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 36

91 B. Oaselærerne holder faste møder. C. Oaselærerne har været med til et antal teammøder hos oaseelevers lærere. Resultater fra måling af målet: A. Der er udarbejdet tydelige handleplaner, men det har vist sig, at arbejdet med kortlægning, analysemodelarbejde, ud fra LPmodellen, fylder mest og evalueringsdelen har haft brug for særlig opmærksomhed (se også kommentarer). B. Oaselærerne opfatter sig selv som et fast team. Der holdes faste møder og teamet har været til teamudviklingssamtale (TUS) ligesom alle andre team på skolen. C. Det er defineret som fast procedure, at der ved kortlægning og evaluering af de enkelte støtteforløb, holdes møder med oaseelevernes lærere. Dette efterleves i praksis. Kommentarer og erfaringer: A. Arbejdet med tydelige handleplaner og efterfølgende evaluering, afdækkede et behov for en brugbar procedure og metode der sikrer, at oplysninger vedr. den enkelte elev ikke går tabt. Der nu er nu udviklet og oprettet et digitalt arkiv til elevdokumenter som rummer kortlægninger, analysemodeller, evalueringer, etc. Der er endvidere udviklet digitale dokumenter som letter arkiveringsarbejdet. Arbejdet med evalueringsdelen er kommet meget mere i fokus. Emnet har således været på dagsordenpunkt på flere SoS møder og ydermere drøftet på et PR møde, for at finde frem til den mest hensigtsmæssige form. Indtrykket er, at der er fundet en evalueringsform som giver mening for både støttelærere og klassens lærere. Samlet set letter arbejdet med procudurer, dokumenter og arkiviering klart den daglige praksis og giver større kvalitet i støtteindsatsen (jvf. nedenfor under punktet dokumentation, hvor de mest brugte dokumenter er angivet). B. Det er vigtigt for oaselærerne, at arbejde som et tæt team, hvis arbejde er centeret omkring børnene. Alle oaselærere skal i princippet kunne tage sig af alle børn, som var det én klasse, og alle skal vide, hvordan og hvad der gøres i arbejdet med den enkelte elev. Til TUS-samtalen er der lavet mål for det videre arbejde i Oasen. Dette indeholder bl.a. arbejdet med en metode til evaluering af, hvordan dels eleven selv og dels læreren opfatter elevens udvikling af sociale kompetencer. I oaseteamet, der har holdt ugentlige møder, tages jævnligt særlige oaseproblemstillinger op. Disse diskuteres også i SOS-regi. De gode erfaringer med Oasen har betydet, at der også er oprettet en udskolingsoase, kaldet Store Oasen. Oaselærerne skal for første gang udskole oasebørn fra 6. årgang til Store Oasen. Oasens faste procedurer bør gøre dette arbejde nemmere og mere præcist, så den enkelte elev og elevens daglige lærere kommer til at opleve kontinuitet. C. År 1 var det vigtigt, at det var elevens årgangsteam, der mødtes med oaselærerne. Alle skulle have mulighed for at lære om procedurer og metoder omkring arbejdet i oaseregi. I år er mødet mellem oaselærer og elevens lærer kendetegnet ved, at det er de lærere, der tilsammen kan bidrage med relevante oplysninger, der mødes med oaselæreren. Oaselærerne er blevet modtaget positivt i samarbejdet med lærerne. I takt med at der er tydelige handleplaner, og at den enkelte lærer oplever, at der hele tiden er snor i, hvornår og hvordan der arbejdes videre, er oaselærerne blevet modtaget endnu mere positivt. Dokumentation: Bilag 1, Detaljeret procedure for dokumenthåndtering i SoS regi 2011 Bilag 2, Pixiudgave af procedure for dokumenthåndtering i SoS regi 2011 Bilag 3, Digital skabelon til kortlægning, analysemodel og lektionsplan. Bilag 4, Digital skabelon til evaluering af støtteindsatsen. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 36

92 Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 36

93 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Skolens evalueringsoversigt strukturerer både test og evalueringer på alle trin - nationale test, kommunale læsetest, matematiktest etc. - og de efterfølgende klassekonferencer (se også afsnit 2:3.1 Skolens særlig indsatsområder ). Det faglige og pædagogiske niveau vurderes og drøftes på team- og teamudviklingssamtaler, på medarbejderudviklingssamtaler, på læsekonferencer og som nævnt på klassekonferencer. Tendensen er, at der i stadigt højere grad tages afsæt i konkret testmateriale. Således sætter et af skolens kontraktmål for "Opfølgning på de nationale testresultater" - fokus på dét at følge op på tests og på dét at målrette undervisningen mod den enkelte elevs behov og læring. 2.1 Skolernes styrkesider Dansborgskolens interne struktur med en markant afdelingsstruktur - indskoling, mellemtrin, udskoling - med hver sin daglige leder, dvs. "kort vej til ledelse", betragter vi som en stor styrke. I hver afdeling har tre (fire i indskolingen) velfungerende klassetrinsteam ansvaret for målsætning og målopfyldelse i den daglige undervisning. Teamsamarbejdet er på Dansborgskolen opbygget over en årrække, det er "selvstyrende", og det opfattes som en meget stor styrke. Skolen har mange kompetente og engagerede medarbejdere, der er mange ildsjæle som gør en ekstra indsats, og da der i de senere år er kommet mange unge medarbejdere til, er der en god blanding af erfaring og dynamik. Der søges ofte nye veje, og der er bestemt ingen resistens mod påvirkninger udefra. Der lægges meget vægt på faglighed, samtidig med at der er stort fokus på trivslens betydning for elevernes læring. På skolen er der oprettet to Oaser, som strukturerer og rummer al Sprog- og Støtteundervisning, og netop en "oasemulighed" virker i det daglige fordrende for inklusionen. En udfordring er at få skabt flere særlige udfordringer til de fagligt stærke elever. 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Dansborgskolen er en velfungerende dansk folkeskole med et passenede bredt elevgrundlag. De faglige resultater, målt via Folkeskolens Afgangsprøver, via nationale, obligatoriske tests, via læsetests m.m. viser gennemsnitlige og forventede (KREVI og UVM./UNI-C) resultater. Resultaterne viser store forskelle i de enkelte elevers resultater - fra toppen til relativt dårlige resultater. Skolen er naturligvis optaget af at kunne udvikle den enkelte elevs potentiale - og der har været et særligt fokus på "underpræsterende" elever i udskolingen - lig med elever som ikke tæller positivt i fx de nationale læseundersøgelser og som med stor sandsynlighed vil havne uden for den såkaldte 95-procent-målsætning. På Dansborgskolen arbejdes der meget inkluderende - og via Oaseteamet, altså Sprog- og Støttecenterunvisning, gøres der en meget stor indsats for elever i vanskeligheder - enten med det faglige eller med det sociale, personlige. Kernefagligheden er løftet i de senere år, og der arbejdes med klasseledelsen, med tydelige voksne, tydelige strukturer og med elevernes undervisningsparathed og imødekommenhed. Dansborgskolen har gennemført DCUM-termometer i foråret 2011 Undersøgelsen viser en generel tilfredshed med Dansborgskolen, og viser samtidig, at eleverne generelt er glade for at gå i skole, for deres lærere, klasser og kammerater. Undersøgelsen giver fortsat indtryk af en skole der sætter trivslen højt. Den viser dog også at der er enkelte områder, som vi bør undersøge nærmere "Generel tilfredshed" - gennemsnitligt, med et "dyk" på et enkelt klassetrin "Klassen og kammeraterne - om regler" - gennemsnitligt, med et dyk på samme klassetrin "Mobning" - gennemsnitligt - med relativt negative besvarelser om "hjælper andre" "Stress" - et fokusområde (!) - et relativt stort antal elever føler sig presset af pligter, fritidsjob, skole, lektier og fritidsaktiviteter Bilag 1: Evalueringsoversigt Bilag 2: DCUM - Termometer.dk Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 36

94 2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet Skole-hjem samarbejdet på Dansborgskolen vurderes til at fungere tilfredsstillende. Kommunikationen med og informationen til hjemmet hviler på skolebestyrelsens princip for samarbejdet mellem skole og hjem (www.dansborgskolen.dk > Skolebestyrelsen). Der er på Dansborgskolen tradition for, at lærere og pædagoger er i god dialog med forældrene. Og med indførelsen af Skoleintra er der sket en yderligere forstærkelse af grundlaget for dette samarbejde. Forældres adgang til information og kommunikation om skolens (klassens/årgangens) virke har givet gode muligheder for at udbygge samarbejdet til gavn for elevernes læring. Med elevplanernes indførelse har lærerne fået bedre mulighed for konkret at udtrykke en samlet vurdering af den enkelte elevs status, og hermed hvilke læringsmål der skal sættes for den kommende læring. Det har styrket kommunikationen, og forældrene udtrykker generelt, at elevplanerne har givet dem større indsigt i deres barns udbytte, og de har fået større indsigt i, hvad det vil sige at arbejde målrettet med en ønsket udvikling. Der bliver på skolen arbejdet løbende med nye idéer til, hvordan elevplanens udformning er mest hensigtsmæssig, hvordan målene skal gøres synlige og levende for elever og forældre, så det bliver en systematik, der kan bruges i det daglige. Elevplanen udgives en gang årligt i forbindelse med skolehjemsamtalen og arbejdet med at følge op på målene er en del af undervisningsprocessen. Elevplanernes udseende og anvendelse varierer fra afdeling til afdeling, da kommunikationsbehovene i forhold til målopfyldelsen er forskellige. Der er kontaktforældre i alle klasser. De er vigtige sparringspartnere for lærerne og for den øvriegeforældregruppen - også for at få afstemt forventningerne til et godt informations- og kommunikationsniveau. Kontaktforældre inviteres til to årlige møder, som skolebestyrelsen er vært for, men deres største engagement ligger på børnenes klassser og årgang. Forældremøderne på årgangene fungerer rigtig godt og det er her, forældrene møder hele holdet og dermed får et klart billede af, hvem der underviser deres barn og hvilke relationer, det indgår i. Hele teamets undervisning af årgangen udspringer af lærerteamets samarbejde og samspil samt individuelle opgaver og kompetencer. Det bliver tydeliggjort af lærerne, også hvordan dette udnyttes i perioder med holddannelse og aktivitet på tværs af klasserne. Forældre er velkommen til at deltage i undervisningen efter aftale. Udskolingen har arbejdet særligt med brugen af klasseloggen i forhold til opfølgning på aftaler med succes. Indskolingen har med stor succes arbejdet med en systematik ud fra målskiver og enkelte årgange i indskolingen og mellemtrinet har arbejdet med portefolie-metoden. Disse tiltag har tilført skolehjemsamtalerne en yderligere værdi. For forældrene har det fx været en ganske særlig oplevelse at se og høre deres børn til skolehjemsamtale 2 i foråret, hvor børnene har fortalt om fem udvalgte områder i deres læring over året, samtidig med at de har præsenteret relevante produkter. Overordnet skal nævnes skolens hjemmeside, som informerer om aktiviteter på skolen via korte, aktuelle nyheder og billeder, skolebestyrelsens referater og nyhedsbreve m.m. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer De lærere og pædagoger der er tilknyttet støttecentret, har i flere år arbejdet ud fra den systemiske tænkning som den udfoldes i LPmodellen. Der har løbende været inspiration og sparring at hente hos vores psykolog (møder om Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 36

95 2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer 3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet 4. arbejder med elevens relationer med lærerne 5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever 6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. I støttecentret gøres der meget for at sikre konstruktive relationer mellem elevlærer/pædagog. I forbindelse med udarbejdelse med analysemodellen kan der sættes fokus på forhold i lærer-elev relationen der skal arbejdes på. Der har været en stigende tendens til, at lærerne fra normalundervisningen automatisk forventer hjælp fra støttecentret, hvis deres elever klarer sig dårligt fagligt f.eks. ved dårlige testresultater. Støttecentrets lærere er begyndt at bruge flere kræfter på, at hjælpe normalundervisningens lærerne til selv at klare udfordringerne indenfor rammerne af normalundervisningen udfordrende elever) og udviklingsenheden (Jørgen til møder i AKT regi og Trille til temamøder i SoS). Jvf. punkt 1. Dertil kan det konstateres, at længere tids arbejde med den systemiske tænkning har resulteret i, at støttecentret i praksis arbejder ud fra en inkluderende pædagogik. I kraft af kortlægning og analysemodel fokuseres der også på elevens omgivelser/læringsmiljøet. Der er stor fokus på elevernes indbyrdes relationer. For de elever der er i støttecentret er det f.eks. ikke ualmindeligt, at elevens kammerater er med i mindre forløb i støttecentret, hvis ikke støtten ydes i klassen. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 36

96 7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser 8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden 9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver 10. deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning Med afsæt i det naturlige samarbejde der eksisterer på de forskellige årgange, kan f.eks. faglig støtte ydes til grupper på tværs af klasserne. Det er dog noget der er primært gøres i støttecenterregi. Støttecentret har ganske få opgaver som de planlægger med normalundervisningens teams. Det er mest i meget ressourcekrævende opgaver at det sker, f.eks. ved elever der har haft en længere periode i støttecentret eller ved enkeltintegrerede elever. via vejledende samtaler og opfølgende evaluering. Der er ofte støttecenterlærer/- pædagog med til møder med forældre når det drejer sig om længerevarende støtteforløb (primært social støtte). Det kan være ved sager med enkelt elever eller grupper af børn. Når det drejer sig om enkeltintegrerede elever, har støttelæreren ugentlig kontakt med forældrene. De fleste i støttecentret er yderst kompetente i forhold til enten sociale eller faglige opgaver eller begge dele. Grundet nye lærere i støttecentret og udvidelse af opgaver, er der fortsat behov for kompetenceudvikling i støttecentret. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 36

97 11. deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning 12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø Der er så mange aktuelle sager, at der indenfor nuværende ressourcer ikke er mulighed for at deltage forebyggende i undervisningen. Dog skal det bemærkes, at der ved enkelte enkeltintegrerede elever, kan være "rolige" perioder hvor der støtteindsatsen kan have en mere forebyggende karakter. Det at vejlede lærerteams er nok der hvor en af de fremtidige udfordringer ligger for støttecentret. Det er en ny kultur der åbnes op for dét at være vejleder for kollegaer. Støttecentrets hensigt er, at deltage kontinuerligt i teammøder hos klasser hvor der ydes støtte. Vi har oplevet en højere grad af accept af støttecentrets vejledning af/sparring med normalundervisningens lærere, men trods fremskridt på området, er der stadigvæk udviklingspotentiale Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Der har gennem de seneste år været fokus på støttecentrets (Oasen og Store Oasen) arbejde og drøftelser af i hvilken retning og dermed hvilken funktion det skal have i skolens daglige liv. Disse overvejelser genfindes bl.a. i kontraktmålene for og Et gennemgående perspektiv i bestræbelserne på at etablere og forankre et støttecenter på Dansborgskolen har været den inkluderende praksis ud fra en systemisk tænkning. Støttecentret er således ikke tænkt som et sted, hvor lærerne blot kan sende vanskelige elever hen, når de ikke kan håndteres i normalundervisningen. Krumtappen i støttecentrets arbejde er ud over at yde egentlig støtte til elever med akutte behov at yde kompetent sparring, støtte og hjælp til selvhjælp for elev og lærer, således at sociale og faglige udfordringer så vidt muligt klares indenfor rammerne af normalundervisningen. Med andre ord: Det inkluderende perspektiv er ledestjernen for støttecentrets arbejde. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 36

98 Vi er nået langt i støttecentret med at udvikle den inkluderende pædagogik, og efter vedholdende samarbejde og sparring med normalundervisningens lærerteam (især ved kortlægning, analysemodel og evaluering), er der en klar tendens til at disse i højere grad tænker systemisk og inkluderende i behandling af udfordringer i læringsmiljøet. Der er dog endnu mange landevindinger at hente i forhold til den inkluderende tankegang. Med implementeringen af LP modellen i skoleåret , åbner der sig nye muligheder for samarbejdet mellem støttecentret og lærerteamene. Der er ingen tvivl om, at støttecentret har været medvirkende til at bane vejen for LP modellen på Dansborgskolen. Det forventes at støttecentret også i fremtiden, vil gå i front med hensyn til at udvikle og forankre den inkluderende tænkning og praksis på skolen. 2.6 Vurdering af særlige elevgrupper Modtageberedskabet: De elever, der starter i modtageklassen, er efter den første tid som regel meget motiveret for at starte i en normalklasse. Genrelt set klarer eleverne fra modtageberedskabet sig godt i deres normalklasser, og profiterer af deres skolegang på linie med skolens øvrige elever. Vi har oplevet enkelte elever, der har haft faglige problemer, hvilket formentlig skyldes at de har været udsluset lidt for tidligt. Vi er derfor meget opmærksomme på, at der er en god overgang mellem modtageberedskab og deltagelse i normalundervisningen. Der er etableres således et tæt samarbejde mellem det normalklassens lærerteam og modtageberedskabets lærere i overgangsperioden. I skoleåret modtog vi tre børn i skolestartsalderen, hvilken har udfordret læringsmiljøet i modtageberedskabet. Normalvis har vi elever på mellemtrinnet, men en spredning på elever fra bh. kl. til 6. klassetrin, gør det mere komplekst at facilitere ordentlige læringsforløb og stimulere eleverne socialt. Inden for de givne rammer har modtageberedskabets lærere dog klaret opgaven flot, og i skoleåret kommer modtageberedskabet og Oasen til at ligge dør om dør, hvillket åbner nye muligheder for samarbejde. Enkeltintegrerede elever: Det overordnede billede for de enkeltintegrede børn er, at det går rigtig godt, og at eleverne langt hen ad vejen er fuldt ud inkluderede i normalklassernes læringsmiljøer. De har det godt socialt og udfordres fagligt - med den fornødne støtte i det omfang det er nødvendigt - på linie med klassens øvrige elever. Den enkeltintegrerede støtte ydes dels i klassen, dels i Oasen eller Store Oasen, alt afhængig af den enkelte elevs aktuelle behov og udvikling. Alt i alt profiterer eleverne af, at være enkeltintegrerede på Dansborgskolen. 2.7 Afdækning af undervisning 1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning? Overordnet set er støtten organiseret i følgende hovedområder: A. Social støtte hvilket forgår i Oasen (0.-6. klassetrin), Store Oasen (7.-9. klassetrin) eller i klasserne. B. Faglig støtte hvilket forgår i Oasen (0.-6. klassetrin), Store Oasen (7.-9. klassetrin) eller i klasserne. C. AKT indsatser for enkelte elever og/eller grupper af elever. A. Som konkretisering af den sociale støtte i henholdsvis Oasen og Store Oasen, er her gengivet uddrag af tekster fra støttecentrets konference juni Oasen: - Kat-kassen (kognitiv og affektiv træning), som er et system, der arbejder med at sætte ord på følelser i relevante sammenhænge i hverdagssituationer. - Den Sociale historie er en metode, hvor vi skriver en konkret historie, der tager udgangspunkt i det enkelte barns verden og adfærd. - Tegneseriesamtale, hvor vi sammen med barnet tegner et konkret konfliktfyldt forløb for at sætte ord på og forstå situationen. - Stjernemapper, bonusordninger og smileysystemet er evalueringsmetoder, der øger barnets bevidsthed omkring egen læring og indsats. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 36

99 - Pralebogen er barnets eget positive vidnesbyrd. Store Oasen: - Hukommelsestræning - Hjælper med planlægning af ugeforløb både hjemme og i skolen - Snak om privatting - Mæglinger - Snak om hjemme/kammerat situationer - Snakker om at gå i skole hvordan gør man? - Er synlige på gangene og tager fat i elever, der er kede af det, i slagsmål, har brug for en snak osv. B. Som konkretisering af den faglige støtte i henholdsvis Oasen og Store Oasen, er her gengivet uddrag af tekster fra støttecentrets konference juni Overordnet set skal det bemærkes, at alt materiale er orienteret mod dét, der arbejdes med i klassen (hvis det ikke er det samme). Oasen: - Vi tager udgangspunkt i de fire læringsstile, og det betyder at vi bruger mange forskellige metoder og materialer. - Undervisningen kan foregå gennem leg og spil, via computertræning, én til én undervisning, i små grupper, vi tager på ture, bager, er nogle gange udendørs og tilrettelægger pauser efter elevens særlige behov. Støtten foregår også i klassen. - Eleverne bliver motiveret gennem pointsystemer og bonusordninger. - Vi dyrker succeshistorierne og styrker selvtilliden og selvværdet. - "Læseløft" med 3*20 min individuel intensiv læseindsats pr uge i perioder. - "God læsestart" for grupper af elever i 1./2. klasse (struktureret læseforløb for de svageste læsere). Store Oasen: Dansk - Både helårsstøtte (støtte i en længere periode) og delstøtte (støtte i en kortere periode). - Vi bruger Staveraketten den diagnosticerer og arbejder med det pågældende område. - Vi tager udgangspunkt i det arbejde, der bliver lavet i klassen. - Vi arbejder med diktat og læseprøver fra klassen. Individuelt eller i smågrupper. - Vi arbejder med computere blandt andet Diktatværkstedet. - Vi arbejder med læsestrategier - Vi arbejder med faglig læsning i fagene. - Egne lektier - CD-ord 7 det forventes, at eleven deltager i et kursus samt installerer og bruger det i skolen og hjemme. - Diverse spil: fx Scrabble, fra A Å + andre Matematik - Både helårsstøtte og delstøtte - Forskellige tests så vi efterfølgende kan arbejde med de områder, hvor der er vanskeligheder. - Vi arbejder med forskellige spil. - Vi tager udgangspunkt i det arbejde, der bliver lavet i klassen. - Vi arbejder med computer blandt andet Matematik i Måneby - Laver prøver i Oasen i stedet for i klassen. - Gennemgår prøver, som de har lavet, så de får en gennemgang, hvor de kan spørge i en mindre gruppe. - Hjælper med at strukturere lektierne. - Laver formelsamlinger, hvor de selv skriver eksempler ned, så det bliver nemmere at huske. C. Som konkretisering af AKT arbejdet, er her gengivet uddrag af en tekst fra støttecentrets konference juni Arbejde med klassemiljø ud fra klassestyring - Arbejde med enkeltelever, grupper og en klasse for at styrke sociale kompetencer - Afdækning af enkeltelever, grupper og klasser med supervision og sparring - Finde og arbejde med børns styrkesider - Vejlede i pædagogiske metoder Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 36

100 - Vejlede i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning 2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning? Ca. 80 ugentlige lektioner. I skoleåret gennemførtes ca. 85 støtteindsatser indenfor kategorien undervisning. 3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning? Efter henvendelse fra en lærer/et lærerteam til lederen af støttecentret, kortlægges eleven af en lærer/pædagog fra støttecentret, og på baggrund af denne tages der, på et specialcentermøde, stilling til en eventuel støtteforanstaltning (hvad, hvornår, hvem og hvor længe?). Specialcentret består af: støttecentrets leder, støttecentrets koordinator, psykolog og talepædagog. Der holdes møde 1 gang pr. måned. Ved meget akutte sager kan støtten igangsættes efter aftale med støttecentrets leder og koordinator, og sagen bliver så efterfølgende drøftet på førstkommende specialcentermødet. Der foreligger en procedurebeskrivelse for ansøgning af støtte fra SoS (og interne procedurer for lærere og pædagoger i støttecentret). Denne er tilgængelig på skoleintra. 4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne? Ved udgangen af et støtteforløb, foretages en evaluering af læreren/pædagogen fra støttecentret. Der arbejdes med en særlig evalueringsskabelon. Evalueringen foretages uanset om støtteforløbet forlænges eller ej. På førstkommende specialcentermøde drøftes aktuelle sager, og der tages stilling til på baggrund af støttelærerens/-pædagogens anbefalinger om støtteforløbet afsluttes eller fortsættes. Det er støttecentret magtpåliggende, at støtteindsatsen og de erfaringer og gevinster der opnås i støtteforløbet, kommer i spil i normalundervisningen. Derfor er der en fast procedure for afholdelse af evalueringsmøder, hvor relevante lærere fra elevens klasse og støttelæreren drøfter elevens udbytte og det, der skal arbejdes videre med i klassen, uanset om støtteforløbet fortsættes eller afsluttes. Alle dokumenter,der udarbejdes i forbindelse med støtteforløb for eleverne - typisk kortlægning, analysemodel, lektionsplan og evaluering - arkiveres i et digitalt arkiv, hvor støttecentrets personale har adgang. Det gør det let, at finde relevante dokumenter frem på elever, der har brug for støtte. Derved opnås bedre sammenhæng, hurtighed og kvalitet i vores støtteindsatser. 5. Hvordan måler I 20.1 indsatser? Som beskrevet ovenfor, er der arbejdet meget på at udvikle og kvalificere evalueringen af de enkelte støtteforløb, og bringe ny viden tilbage i normalundervisningsregi. Vores måling har derfor været af kvalitativ karakter, hvilket også giver mening i det daglige arbejde. Vi har ingen kvantitative målinger p.t. af indsatsernes effekt. Der arbejdes dog forsøgsvis på en metode, til måling af elevernes sociale udvikling i løbet af et støtteforløb. Angående kvantitative målinger, så mener vi ikke er en god idé, hvis det bliver på bekostning af de kvalitative evalueringsforløb, der er etableret. Vi henviser i øvrigt til skolens samlede strategi for sikring af elevernes faglighed udvikling og trivsel (er beskrevet under afsnittet om evaluering). 6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1? Der er et udstrakt samarbejde, som er under stadig udvikling, mellem støttecentret og lærerne i den almindelige undervisning. Støttecentret har især fungeret som spydspid for introduktionen af og vedvarende arbejde med den systemiske og inkluderende tænkning. Den generelle opfattelse af undervisningsmiljøet er, at der er mere ro omkring normalundervisningen og at man lettere kan få hjælp fra støttecentret, hvis der er opgaver, som ikke kan klares inden for normalundervisningens rammer. Der arbejdes for tiden med at skabe en bedre sammenhæng mellem den faglige støtte fra støttecentret og anbefalinger til normalundervisningen. Herunder at være medvirkende til bedre løsninger på udfordringen om undervisningsdifferentiering og holdundervisning i normalundervisningsregi. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 36

101 7. Kommentarer i øvrigt. - For at skabe bedre overblik og dermed mulighed for at koordinere støttecentrets mange indsatser på en mere hensigtsmæssig måde, er der oprettet en database hvor alle elever i støttecentret er registreres. Det er således muligt for skolens ledelse at se, hvor meget tid der gives til den enkelte elev, hvilken støttetype der ydes og hvem der er støttelærer? - I juni afholdes en konferencedag for støttecentret (og sprogcentret). På denne konference tages der bl.a. stilling til de elever, der anbefales støtte i det kommende skoleår. Det har været en stor succes for alle parter (elev, støttelærer/-pædagog og klassens lærere), idet støtteindsatser har kunnet iværksættes fra skoleårets start. - For at yderligere at definere og synliggøre støttecentrets indsatser overfor lærerkollegiet og forældre til elever, der modtager støtte, arbejdes der p.t. på en præsentationsfolder for SoS (sprog- og støttecenter), som forventes færdig umiddelbart efter jul. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 36

102 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Udvikling af tavlesider til interaktive whiteboards Styrkelse af idrætskulturen gennem hele skoleforløbet 3.1 Skolernes særlige indsatsområder A. Evalueringsstrategi Det er en af skolens fornemmeste opgaver, at sikre optimale læringsmiljøer, og derved give den enkelte elev stærk som mindre stærk de bedst muligheder for at udnytte sine evner fuldt ud og trives i det daglige. Det er en del af Dansborgskolens evalueringskultur at tænke evaluering ind i enhver relevant sammenhæng og på alle niveauer. Evaluering er i denne sammenhæng en del af undervisningskulturen, hvor evaluering ses som middel til forbedring, læring og dokumentation. Selvom vi giver vores elever en god faglig ballast med på vejen og oplever et godt undervisningsmiljø på skolen, er vores ambition fortsat, at det faglige niveau og trivslen løftes yderligere. Som det flere gange er påpeget for den danske folkeskole, f.eks. i OECD review undersøgelsen fra 2004 og igen med Rejseholdets undersøgelse fra 2010, er evalueringskulturen en væsentlig enkeltfaktor til at forbedre det faglige niveau. Det har derfor været oplagt, at udarbejde en overordnet evalueringsstrategi, hvor allerede eksisterende praksis samt potentielle nye evalueringsaktiviteter sættes i værk med henblik på, at udvikle mulighederne for videndeling og gensidige refleksioner over den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel gennem hele skoleforløbet Vi har valgt, at etablere og forankre opfølgningsmøder på fælles/generelle evalueringsaktiviteter, for derved at sikre, at de bliver en integreret del af undervisningens planlægning - altså med et formativt sigte. Helt konkret går strategien ud på, at holde møder der følger op på: Kommunale læsetest Årlige matematiktest Nationale test FSA CHIPS DLB, KTI og sprogscreening Trivselssamtaler DCUM-undersøgelser På nogle områder er der allerede tradition for systematiske evalueringsmøder (f.eks. kommunale læsetest), på andre områder er der traditioner, som kan videreudvikles og systematiseres yderligere (f.eks. overleveringskonferencer) og igen skal der på andre områder bygges op fra bunden, f.eks. opfølgning på Nationale test (kontraktmål for ) og diagnosticerende test i matematik. I løbet af skoleåret bliver evalueringsmøderne sat i værk, og planen er, at der formuleres mødeskabeloner, som strukturerer mødernes indhold. Mødernes organisering og gennemførelse udvikles i samarbejde med lærerne, således at lærerne oplever en styrkelse og udvikling af deres undervisningsstrategier dvs. nogle møder organiseres som klassekonferencer, nogle er mest effektive som overleveringskonferencer mellem afdelingerne, og nogle vil være mest effektive som en fagteamorganisering. Evalueringsstrategien er præsenteret og drøftet på møder i skolens udviklingsgruppe, i specialcenteret, på læringscentret og endelig i pædagogisk råd. Alle har taget godt imod idéen, så vi er forventningsfulde i det videre arbejde. Bilag 1: Evalueringsoversigt. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 36

103 Bilag 2: Skabelon til evalueringsmøderne. B. Mødeeffektiviseringsprojekt I foråret 2011 fik lærerne på mellemtrinnet mulighed for, at deltage i et mødeeffektiviseringsprojekt (MEP) i samarbejde med David Brandenhoff fra konsulentfirmaet Meetingscore (http://www.meetingscore.dk/). Ledelsen fremlagde muligheden for lærerne, som tog meget positivt imod projektet. Målet var at udvikle vores mødekultur således, at alle i højere grad ville opleve, at dén tid der investeres i mødeaktiviteter på mellemtrinnet er godt givet ud. Projektet var organiseret i workshops med de aktuelle afdelingsmøder som cases. Vi har været langt omkring, og diskuteret begreber som ressourcer, effektivisering, relevans, ansvar, fokus, regler, aftaler og ikke mindst dagsorden i relation til vores afdelingsmøder. Det har været et godt og konstruktivt forløb som lærerne på mellemtrinnet har profiteret af. Vi fortsætter med at udvikle vores mødekultur på, bl.a. ved at fastholde de aftaler som afdelingen kom frem til i MEP. Dertil har arbejdet med MEP muliggjort, at vi kan reducere mødetiden på afdelingsmøderne med 25 % - fra 2 timer til 1½ time. Ambitionen er nu, at sprede den nye mødekultur til de andre afdelinger og andre mødesammenhænge. Bilag 1: Noter om mødeaftaler fra workshop med David Brandenhoff. C. Sambrugsprojekt Fritidshjemmet Trankebar er blevet udvidet i takt med at Fritidshjemsafsnittet på den integrerede institution Solgården er blevet lukket. Udvidelsen er sket inden for eksisterende fysiske rammer på skolen dvs. med et intenst sambrug af 4 undervisningslokaler. Sambrugslokalerne er i sin nye funktion indviet d. 1. april d.å. Sambrugsprojektet beskrives her, fordi det har været et indsatsområde for skolen i samarbejde med fritidshjemmets Trankebars ledelse og medarbejdere. Det har været en spændende, lærerig, udfordrende proces, som vi i dag sammen med vores medarbejdere kan se tilbage på med tilfredshed. Samtidig er vi helt klar over, at processen fortsætter nu blot i en ny fase, hvor de gode intentioner fortsat skal blive til virkelighed i en travl hverdag. Forberedelses- og etableringsprocessen skal kort skitseres her: Lederen for hhv. fritidshjemmet Trankebar og skolen begyndte processen i oktober 2010 hos en proceskonsulent som forvaltningen bevilligede som en del af projektet. Lederne fremlagde efterfølgende visionen og tidsplanen for arbejdet på et møde i indskolingsafdelingen. En pædagogisk dag for medarbejdere fra Trankebar og skolen blev afholdt i december Her blev forestillinger, drømme, tanker og konkret idéer til indretning, aktiviteter, samarbejde, samværsnormer og meget mere drøftet og samlet i arbejdspapirer, som sambrugsudvalget og ledelsen efterfølgende har haft stor nytte af til den konkrete udmøntning i lokalerne. Den overordnede hensigtserklæring er: Vi finder ud af det - sammen. Konklusioner på denne del: Konsulenten har været en helt uundværlig resurse til at bistå i udformning af procesplanen - til at sikre, at vi blev konkrete, til at fremme kommunikationen mellem lærere og pædagoger om værdier og daglige konkrete handlinger, der kan fremme visionerne. Læreres og pædagogers stærke engagement i at ville få det til at fungere i respekten for hinanden arbejdsvilkår. Den pædagogiske start dag var meget meget godt tilrettelagt, så lærere og pædagoger fik en masse tanker og gode idéer på bordet allerede "day one". Sambrugsudvalget har sikret kontinuiteten og den korte vej til beslutninger om samværsnormer og praktisk indkøb. Udfordringer Vi skal fortsat arbejde med en hensigtsmæssig udnyttelse af lokalerne. Det er vigtigt for Fritidsdelen, at rammerne er attraktive, så børnene søger til de aktiviteterne i de lokaler og det er vigtigt for undervisningsdelen, at der samtidig er tid og rum til efterbehandling og forberedelse i lokalerne om eftermiddagen. Det skal finde sin form. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 36

104 D. Undervisningsmiljø I udskolingen har undervisningsmiljøet været et særligt indsatsområde. Og undervisningsmiljøet skal her forstås som både det psykisk og det fysiske undervisningsmiljø. Det psykiske undervisningsmiljø har været en naturlig del af skolens trivselsindsats, der har været arbejdet med "Den kompetente elev", med klassemøder, med mæglingsindsats og med social træning, og skolens Oase-team har i den nyoprettede Store Oase gjort en meget stor indsats for de elever som har været i problemer. Netop en Oase-facilitet regnes på skolen for afgørende for den inkluderende indsats, en Oase der kan give eleven eller lærerteamet en mulighed for i et kort tidsrum at etablere undervisning væk fra klassen - med det klare mål, at eleven skal "klargøres" til at vende tilbage til undervisning i klassen. Det fysiske undervisningsmiljø var blevet et lidt forsømt område - forstået således at der altid var et stort fagligt og arbejdsmæssigt fokus - så et stort ansvar blev lagt på de daglige ordensdukse, og der var ikke fælles bestræbelser på at skabe et læringsfremmende fysisk miljøer. I en introuge, den første i skoleåret kombineret med "Den kompetente elev", tog alle arbejdstøjet på og der blev sat fokus på at miljøforbedringer og forskønnelser af klasserum og gangarealer. Og i forlængelse heraf blev der etableret smileyordninger i alle klasser klasse. Smileyordningen var meget synlig på gangen, og den belønnede klasser som gjorde en indsats for oprydning og orden, for udsmykning m.m. Og det lykkedes over al måde! Eleverne og lærerne har taget positivt imod, og der har været en stor og positiv udvikling i de enkelte klasselokaler. E. Klasseledelse Parallelt med disse indsatser har der været arbejdet med klasseledelse, med det daglige relationsarbejde og med at læreren i højere grad skal fremstå som en autoritet, som klassens leder i undervisningen. Formuleret på elevniveau blev der arbejdet med at al undervisning skal mødes med undervisningsparathed og med imødekommenhed. Og det viste sig snart at denne indsats i høj grad styrkede de ovennævnte indsatser på undervisningsmiljøet, og igen må man sige at der blev taget rigtig godt imod af de store elever. 3.3 Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Lp-modellen Udvikling af kompetencecenter Opfølgning på de nationale testresultater Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 36

105 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Det er en del af Dansborgskolens evalueringskultur, at tænke evaluering ind i enhver relevant sammenhæng og på alle niveauer. Evaluering ses som middel til forbedring, læring og dokumentation. Der er en række fast definerede evalueringsaktiviteter som sikrer, at der fastholdes et fokus på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel gennem hele skoleforløbet (jvf. Dansborgskolens evalueringsstrategi som er beskrevet i afsnit 2:3.1 Skolens særlig indsatsområder ). Det drejer sig bl.a. om: årlige matematiktest, kommunale læsetest, CHIPS, KTI, sprogscreening, nationale test, klassekonferencer, overleveringskonferencer mellem afdelingerne, klassekonferencer, trivselsamtaler og DCUM. Ud over de ovenfor fast definerede evalueringsaktiviteter, er der selvfølgelig også mange andre aktiviteter, der er med til at holde tråd i elvernes faglighed og trivsel i det daglige. Som eksempler på evalueringsformer der er arbejdet særlig meget med, kan nævnes portfoliometoden og målcirkler. Elevplanen er en vigtig del af den løbende evaluering (se også afsnit om skole-hjemsamarbejde). I skoleårene og har lærerne udarbejdet to elevplaner pr. år. Én elevplan i starten af skoleåret og én elevplan i slutningen af skoleåret. I den første elevplan blev målene for elevens arbejde i de enkelte fag defineret, og i den anden blev de disse så evalueret. Begge dele noget der foregik i dialog med eleven og forældrene. For at sikre elevens trivsel, arbejder alle klasser med klassemøder én gang om ugen. Her snakker lærerne sammen med eleverne om det sociale liv, og løser eventuelle konflikter eller blot fremhæver det der går godt. Ydermere gennemføres hvert år individuelle elevsamtaler (i forbindelse med elevplanerne) hvor lærer og elev snakker om hvordan det står til fagligt og socialt. Dertil gennemføres der hvert år individuelle trivselssamtaler for 2., 4., 6. og 8. klasse hvor klasselæreren, ud fra et interviewskema, snakker med eleven om trivsel. Skolens ledelse samler op på trivselssamtalerne, og konklusionerne præsenteres og drøftes med lærerne i relevante fora. DCUM undersøgelsen gennemføres hvert andet år. Senest er dette gjort juni Resultaterne præsenteres og drøftes med årgangsteamene. Slutteligt skal nævnes det evalueringsarbejde som er en fast del af støtte- og sprogcentrets indsatser, og som danner grundlag for samarbejdet med normalundervisningens lærere (jvf. beskrivelser i afsnit "Kommentarer til besvarelsen af 2.4" og 2.7 "Afdækning af undervisning"). 4.1 Skole-hjem samarbejde Princippet vedtaget i skolebestyrelsen om skolehjemsamarbejdet fastslår, at: - Der på Dansborgskolen vægtes et tæt samarbejde mellem skole og hjem omkring den enkelte elevs trivsel og udvikling. - Forældrene inddrages i de faglige og alsidige personlige mål og evalueringer. - Der skabes mulighed for at udnytte forældrenes faglige og sociale ressourcer. - For at styrke samarbejdsrelationerne mellem skole og hjem lægges der vægt på et gensidigt højt informationsniveau, således at barnet mærker samhørigheden og samarbejdet blandt dets nære voksne. - Der lægges vægt på, at fremme forældrenes indbyrdes samarbejde og dialogen mellem skolens forældre. På Dansborgskolen har vi to årlige skole-hjemsamtaler i løbet af et skoleår den ene i efteråret og den anden i foråret. På den første skole-hjemsamtale udleveres elevplanen. Elevplanen er et skriftligt dokument med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen i alle fag - herunder den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering. Elevplanere danner grundlag for samtalen med forældrene, og den videre handleplan aftales på mødet. På skole-hjemsamtalen i foråret evalueres handleplanen, og der tales om det videre forløb med eleven. Der har på Dansborgskolen være afholdt forældremøder efter behov, og mindst et møde om året, hvor årsplaner og trivsel er på dagsordenen. Der har ofte været afholdt ekstra møder, hvis der har været behov for ekstra trivsels fremstød i klassen. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 36

106 Kontaktforældremøder afholdes meget forskelligt - nogen klasser som klassen alene, og andre med hele årgangens kontaktforældre. Der har været forskelligt antal møder og helt efter behov, men mindst 2-6 møder. På disse møder er der dialog omkring undervisningsmetoder og trivsel i klassen/ årgangen samt hvordan forældrene støtter op omkring undervisningen. På Dansborgskolen har lærerne indkaldt til ekstra skole-hjemsamtaler, når der har været behov, og børn med særlige vanskeligheder har fået udvidet tider til skole-hjemsamtaler, samt ekstra møder hen over året. Der er altid et forældrearrangement årligt, hvilket kan være klassevis og/eller årgangsvis. Nogen vælger at lave teater, andre spiser sammen, laver sociale lege, eller måske præsenterer noget af det eleverne har arbejdet med. Derudover er der fælles aftenmøder som skolebestyrelsen inviterer til. Informationen og kommunikationen foregår såvel skriftligt som mundtligt. Skoleintra bruges flittigt omkring forhold, der vedrører undervisningen og dens aktiviteter, mens det i højere grad er praksis, at kommunikere mundtligt vedrørende personlige problemer /udfordringer. Formålet med forældreintra er forældre kan læse relevante informationer vedrørende undervisningen, samt at have mulighed for, at kontakte lærerne/pædagogerne via beskedsystemet. Der er forskel på informationsmængden i de tre afdelinger, fordi behovet er forskelligt. Det der informeres om kan f.eks. være: årsplaner, lærernes nyhedsbreve, elevplaner, skema, informationer om hjemmearbejde samt andre meddelelser fra skolen, som er skrevet af administrationen, ledelsen og lærere/pædagoger på skolen Klasserne på Dansborgskolen kan via elevintra søge oplysninger om, hvad de skal lære og lave i den følgende uge og hvad der skal laves af eventuelt hjemmearbejde. Skolen har udgivet en folder om etiske regler for elektronisk kommunikation i skolehjemsamarbejdet på Dansborgskolen for at fremme den gensidige opmærksomhed på at man i den skriftlige kommunikation ikke kan se hinanden. 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret 3 Antal elever der undervises efter almen skoletid 0 Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen ca. 26 Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen ca. 26 Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 11% Antal tosprogede elever Inklusion i undervisningen Sammenfatning: De umiddelbare konklusioner på spørgeskemaet er, at lærerne i høj grad søger at: skabe meningsfuld læring, synliggøre mål for undervisningen, differentiere undervisningen i forhold til elevgruppen, gøre brug af holddannelse, benytte makkerarbejder, anvende metoder fra CL, tage afsæt i elevernes viden og erfaringer, arbejde med åbenhed i klasserummet, udøve klar klasseledelse, gøre brug af viden om elevernes forskellige læringsstile, bruge en bred vifte af undervisningsmetoder og midler, forklare vanskelige udtryk og arbejder med elevernes for-forståelse, inddrage elever og forældre i målfastsættelse og evalueringsprocesser. I nogen grad søger de at: Indrette lokaler efter behov, bruge særlige hjælpemidler og skabe en klar rollefordeling når de er to lærere i klasserummet. Besvarelserne er mest interessant på tegn-delen og det er denne del, skoleledelsen vil inddrage i klassekonferencer, TUS og MUS for at styrke den fortsatte inklusionsindsats. Her følger eksempler på tegn. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 36

107 1. Tegn på, at du er opmærksom på, at hver eneste elev skal lære noget i din undervisning: - Jeg udfordrer alle elever fagligt. - Jeg gør alle elever nysgerrige og motiverede. - Jeg inddrager eleverne og hjemmet i udfordringen. - Jeg får elever til at udnytte deres potentiale optimalt. - Jeg undervisnings- og elevdifferentierer meget. - Jeg evaluerer løbende og bruger evalueringerne fremadrettet. - Jeg samarbejder med støttecenteret om elever med særlig behov. - Jeg drøfter udfordringer og muligheder i teamet eller på afdelingsmøder - Jeg forsøger at få alle med i undervisningen og fokusere på, om de er opmærksomme på det, der foregår - Jeg forsøger at komme rundt og hjælpe/kigge til alle, således at jeg ved, at de kan arbejde individuelt 2. Tegn på at din undervisning bygger på, at eleverne har forskellig viden og erfaring: - Varierer undervisning. - Jeg bruger CL, inspireres af læringsstile, inddrager multimodale medier hvor det giver mening. - Jeg benytter at få elever til at fortælle for de andre. - Jeg bruger CL inspirerede makkerskaber og gruppedannelser. - Jeg lader elever, der er dygtige, virker inspirerende i klassen. - Jeg inddrager deres hverdag og beder dem give eksempler. - Jeg lader eleverne besvare andre elevers spørgsmål, så det ikke altid er mig der kommer med svarene. 3. Tegn på, at din undervisning højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på: - Jeg varierer undervisningen. - Jeg bruger CL, inspireres af læringsstile, inddrager multimodale medier. - Jeg prøver, så vidt muligt, at lade eleverne arbejde på den måde, de har det bedst med. Nogle med hørebøffer, nogle med musik i ørene, nogle ligger helst ned, når de skal læse meget, etc. - Jeg bruger visuelle redskaber til dem, som har brug for det. - Jeg visualiserer dagens program nogle elever har piktogrammer på bordet - Vi arbejder med et skriveunderlag, som børnene selv fremstiller. På skriveunderlaget står deres styrkesider og hvordan de arbejder bedst. - Der er typisk mulighed for at arbejde alene, i makkerpar, i klassen, på gangen, i læringscenteret, og i godt vejr udendørs. 4. Tegn på, at du bruger særlige metoder og tilgange, som hjælper til at styrke inklusion og læring: - Samarbejder med støttelærerne. - Udarbejder handleplaner. - Bruger forskellige hjælpemidler (IT, læringsstileinspirerede). - Struktureret gruppearbejde. - Særaftaler med nogle af eleverne. - Arbejder med LP. - Jeg taler meget med eleverne om, hvordan de synes undervisningen skal foregå. - Jeg bestræber mig på at variere den undervisning jeg laver. - Jeg tilstræber at være meget tydelig i mine krav til klassen. Skriver ofte referatpunkter på tavlen. - Eleverne skal arbejde med deres makker og tage fælles ansvar. - Variation i metoder mhp. udfordringer for alle elever. - Arbejder målrettet med lærer-elev-relationer og klassens indbyrdes relationer - CL, læringsstile, værkstedsundervisning. - Dannelse af grupper og makkerpar ud fra bestemte hensyn og principper - Bruger bevidst holddeling som støtte til at kunne differentiere og inkludere. 5. Tegn på, at du hjælpemidler til enkelte elever i forbindelse med din undervisning: - PC. - Konkrete materialer. - Vi har googlet og brugt IT som hjælpemiddel. - Hjælpemidler til elever med særlige behov, fx CD-ord Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 36

108 - Konkrete materialer i matematik. Fx centicubes, målebånd, - Enkelte elever har hørebøffer og tager dem selv ved behov. En elev har en computer fordi han er ordblind. 6. Tegn på, at du opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden: - CL inddrages hvor det er relevant - Eleverne skal tale med deres makker. - Jeg henviser til godt løste opgaver hos klassekammerater, og opforder til hjælp dér. - De lærer, at gruppearbejde forpligter. - Organiserer undervisning der tilskynder eleverne til samarbejde og til at hjælpe hinanden. - Yder lærervejledning og støtte, når der er udfordringer og evt. konflikter i elevernes gruppearbejde og øvrige samarbejde - Eleverne skal hjælpe hinanden med at svare på spørgsmål, der er rettet til mig. 7. Tegn på, at du har indrettet dit fysiske undervisningsmiljø, herunder børnenes placering, på en Måde, der fremmer læring for alle elever: - Jeg prøver, at sætte dem sammen, som kan hjælpe hinanden. - I billedkunst forsøger vi at indrette os på begrænset plads. Vi bruger gulvet, ledige borde, vindueskarm, arealet ude på gangen. - Desuden placerer jeg eleverne hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. - Tydelig og synlig klasseledelse. - Regler for gennemgang, færdsel i klassen, arbejde ved bordene eller på gangen. - Bordopstilling som kontorer (omvendt hestesko langs væggen), for at mindske forstyrrelser. - Elevernes placering i klasselokale lærerovervejelser og -styring af pladsfordeling. - Jeg vil gerne placere dem efter cooperative learning principperne. 8. Tegn på, at du planlægger din undervisning, så eleverne oplever, at det er meningsfuldt at lære: - Forsøger at tage udgangspunkt i elevplaner og relevante test. - Man er nødt til at synes at undervisningen er spændende, hvis eleverne skal synes det. - Målet skal være klart for eleven. Vi snakker altid om, hvorfor vi arbejder med emnet, og hvad vi kan lære af det. - Vi evaluerer vi specifikt UV-forløb i årgangens målcirkler. - Eleverne er med til at sætte emner ind i årsplanen. Vi holder klassemøder og evaluerer undervisningen hver uge. 9. Tegn på, at du forklarer målet med den enkelte lektion og/eller en række lektioner med fælles overordnet mål: - Dagsordenen for undervisningen, mål og delmål er synlige og italesat fra start. - Børnene ved som regel hvad de skal lære og hvorfor. - Skriver disposition/mål over timen/dagens undervisningsprogram på Aktiv Board. - Det er noget jeg skal arbejde meget mere med at få ind i undervisningen, så ledes at børnene kan se "lyset for enden af tunnelen". 10. Tegn på at du inddrager eleverne i planlægningen og evalueringen: - De små elever resonerer og vælger oftest mellem nogle forslag opstillet af mig. - Bruger erfaringer fra elever med særlige erfaringer (fx engelsk). - Eleverne giver forslag til emner til årsplanen. Vi evaluerer på klassemøder eller sidst på dagen. 11. Tegn på, at du forklarer vanskelige ord, begreber og fagudtryk i undervisningen: - Brug af begrebskort, gennemgår altid opgaver og hjælper med at forstå fagudtryk. Jeg bruger også ofte begrebskort som eleverne selv laver. - Tolerance overfor elevers kritiske meninger og interesserer mig for deres idéer - Jeg får eleverne til at forklare svære ord for hinanden. Ellers forklarer jeg det selv. - Der er altid mulighed for at spørge. 12. Tegn på rollefordeling mellem to lærere i klassen: - Jeg prøver at forstå, samtale, fornemme og planlægge, hvor jeg kan byde ind i forhold til den anden lærer og målet for timen/forløbet. - Det er ikke aftalt på forhånd, men hvis den anden lærer taler meget, taler jeg ikke så meget. Afslutningsvis vil vi koble ovenstående besvarelser med udsagn, vi har fået på en debat på et PR møde marts Debatten Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 36

109 handlede om inklusion og hvad vi gør for at arbejde inkluderende på Dansborgskolen. Konklusionerne i debatten var bl.a., at det inkluderende arbejde fordrer: - et godt samarbejde mellem lærerne. - et godt samarbejde mellem normalundervisningens lærere og støttelærerne. - at der i forbindelse med ønsket om specialundervisningsstøtte foretages en grundig kortlægning og analyse. - at der udarbejdes en tydelig handleplan med fokus på, hvem der er tovholder på hvad? - at der er løbende opfølgning. - at evaluering af støtteforløbet foretages på et teammøde, så hele teamets lærere er bekendt med de indhøstede erfaringer og opnåede resultater. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 36

110 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever 9. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 75 3 Bh. kl Antal spor Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 76 3 Bh. klasse Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) 2140,00 kr Antal elever pr.computer 5 Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 12,31 elever kr. inkl. modtagehold kr. i tolkebistand kr kr Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 674 elever/29 klasser = 23,2 Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne 38 inkl. de elever, der er/har været på Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 36

111 afsat til dansk 2 modtageholdet 5.1 Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 1.700,40 kr. Antal elever pr. computer 6 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 13,34 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 14,19 Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner kr. Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge kr. Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 2.895,60 kr. Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 23,03 Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 0 Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk Undervisning af lærere med linjefag 2009/2010 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2009/2010 Fransk 100 Dansk som andetsprog 71 Tysk - tilbudsfag 100 Fysik/kemi 63 Biologi 62,5 Geografi 50 Natur/teknik 28 Matematik 65 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Håndarbejde 60 Billedkunst 40 Musik 89 Idræt 68 Samfundsfag 60 Historie 68 Kristendomskundskab 4 Engelsk 65 Dansk Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 28 af 36

112 Dansk 71 Engelsk 72 Kristendomskundskab 1 Historie 67 Samfundsfag 40 Idræt 70 Musik 88 Billedkunst 63 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemmekundskab 100 Matematik 67 Natur/teknik 11 Geografi 100 Biologi 100 Fysik/kemi 80 Tysk - tilbudsfag 100 Dansk som andetsprog 33 Fransk Kommentarer til linjefagsdækning 2010 Skolen har i gennemsnit 67 % linjefagsdækning i fagene. Hvor der ikke er linjefagsdækning, varetages undervisningen oftest af lærere med andre kvalifikationer end linjefag, fx grunduddannelsesfag fra gl. uddannelse eller ved at have opnået relevante kompetencer via større kurser m.m. 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Gennemførte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) = timer timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,57% Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 54,72 Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 51,82 kursusafgift,lærerløn og vikarløn ,00 kr 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Gennemførte undervisningstimer = Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) kr Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 41,7% Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 50,42 Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 47,42 Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 29 af 36

113 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning elever har modtaget støtte under den almindelige specialundervisning inkl. AKT hos enkeltelever. Herudover har 18 elever modtaget "god læsestart" og 3 klasser har deltaget i AKT-arbejde. 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning elever har modtaget støtte under den almindelige specialundervisning inkl. AKT hos enkeltelever. Herudover har 21 elever modtaget "god læsestart" og 6 klasser har deltaget i AKT-arbejde. 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever 5 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Specialklasser og gruppeordninger 2010 Antal enkeltintegrerede elever 9 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Nøgletal for modtagehold 2009 Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 5 Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold 82728,6 Antal elever pr. klasse Nøgletal for modtagehold 2010 Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 5 Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold kr. Antal elever pr. klasse 5 Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 30 af 36

114 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,98 5,97 6,0 Dansk - Retstavning 6,15 6,27 6,03 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,03 6,23 5,84 Dansk - Orden 5,21 5,27 5,16 Dansk - Mundtlig 6,66 6,90 6,41 Matematik - Matematiske færdigheder 7,54 7,17 7,90 Matematik - Matematisk problemløsning 7,15 6,33 7,94 Engelsk - Mundtlig 8,20 8,13 8,27 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,58 5,00 6,17 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,98 5,69 6,11 Dansk - Retstavning 5,76 5,08 6,07 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,56 7,15 6,29 Dansk - Orden 6,05 5,62 6,25 Dansk - Mundtlig 7,61 7,69 7,57 Matematik - Matematiske færdigheder 7,07 6,0 7,57 Matematik - Matematisk problemløsning 6,98 6,77 7,07 Engelsk - Mundtlig 7,07 6,62 7,29 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,71 5,38 5, Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Karakterniveauet vurderes til at være tilfredsstillende. Der er en positiv udvikling - gennemsnitskarakteren for det samlede prøveforløb (bundne prøvefag og udtræksprøver) er 6,91 - en stigning på således at vi nærmer os målet 7,0. Trods en lille stigning i Fysik/kemi er her fortsat et udviklingsområde. Overraskende nok har læseindsatsen ikke givet et større, positivt udslag - læsning er fortsat et primært indsatsområde. Analysen viser også at der fortsat skal være fokus på de "20 %" - en gruppe på knapt 1/5 af eleverne (i begge klasser) som scorer lavt. Trods indsats og mange bestræbelser er der en gruppe (svarende til den gruppe som i samarbejdet med UU erklæres som ikke-uddannelsesparate) som underpræsterer. 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 31 af 36

115 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A vokaler 56,5% 17,4% 26,1% BH. klasse B vokaler 31,8% 40,9% 27,3% BH. klasse C vokaler 66,7% 16,7% 16,7% Find billedet Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til BH. klasse A Find billedet 91,3% 4,4% 4,4% BH. klasse B Find billedet 86,4% 4,5% 9,1% BH. klasse C Find billedet 90,9% 4,5% 4,5% Store bogstaver Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A Store bogstaver 82,6% 13% 4,4% BH. klasse B Store bogstaver 77,3% 18,2% 4,5% BH. klasse C Store bogstaver 90,5% 9,5% 0% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % % Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 2009/ % 12% 8% 1.b 2009/ ,5% 12,5% 0% 1.c 2009/ ,8% 18,2% 0% 1.a 2010/ ,9% 4,5% 13,6% 1.b 2010/ ,2% 3,8% 0% 1.c 2010/ % 0% 0% Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 18% 10% Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 32 af 36

116 Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 2009/2010 8( 16% 0% 3.b 2009/ ,5% 12,5% 0% 3.c 2009/ ,7 4,3 0 3.a 2010/ ,2% 23% 0% 3.b 2010/ ,3% 17,4% 4,3% 3.c 2010/ ,8% 18,2% 0% 3.d 2010/ ,5% 9,5% 0% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 2009/ ,1% 60,9% 13% 5.b 2009/ ,2% 68,2% 13,6% 5 a.2010/ % 50% 10% 5. b.2010/ ,8% 61,9% 14,3% 5.c 2010/ % 36% 4% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5.a 2009/ ,6% 39,1% 4,4% 5.b 2009/ ,4 63,6 0 5.a 2010/ % 50% 0% 5.b 2010/ ,4% 23,8% 4,8% 5.c 2010/ % 40% 0% Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 33 af 36

117 Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a 2009/2010 4,1% 79,2% 16,7% 7.b 2009/2010 5,3% 63,2% 31,6% 7.c 2009/2010 0% 70% 30% 7.a 2010/2011 0% 65% 35% 7.b 2010/2011 0% 63% 37% 7.c 2010/2011 0% 63% 37% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7.a 2009/ ,7% 79,2% 4,2% 7.b 2009/ ,3 63,2 10,5 7.c 2009/ % 75% 10% 7.a 2010/ % 75% 5% 7.b 2010/ ,8% 57,9% 5,3% 7.c 2010/ ,8% 79% 5,2% 6.7 Elevfravær 2009/ halvår halvår klasse hele året Gennemsnit pr. elev 4,05 3,30 I alt Ulovligt Sygdom Lovligt Elevfravær 2010/ halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår Gennemsnit pr. elev 4,37 dage 7,05 dage I alt Ulovligt 197 dage 470 dage Sygdom 1782 dage 2618 dage Lovligt 949 dage 1660 dage 6.9 Fravær af personale 2009/2010 Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 34 af 36

118 3. kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 1,32 4,48 4,81 3,03 Fraværsprocent 2,15 6,98 8,05 5,25 Fraværsdage Antal personer Fravær af personale 2010/ kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Gns. antal dage pr. ansat 1,88 2,76 2,75 % ikke oplyst Fraværsprocent 3,09 4,23 4,42 % ikke oplyst Fraværsdage % ikke oplyst Antal personer % ikke oplyst kommentarer til personalefravær 2009/2010 Relativt høje tal præget af langtidssygdom i foråret Kommentarer til personalefravær 2010/2011 Yderst positiv udvikling: Ingen langtidssygdom i skoleåret har bragt fraværsprocenten under gennemsnittet. Fokus på langtidsstabile - og et indsatsområde med analyse af enkelte medarbejderes relativt høje sygefravær (enkeltdage og flere adskilte perioder). På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/ klasse 10. klasse Andet 10 Erhvervsuddannelse 5 HTX 3 HHX 8 Gymnasium klasse Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/ klasse 10. klasse 10. klasse 21,4 % Efterskole 14,3 % Erhvervsuddannelse 14,3 % EGU 0 STU 0 Gymnasium 26,2 % HF 0 Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 35 af 36

119 HHX 16,7 % HTX 4,8 % Studenterkursus 0 Produktionsskole 0 VUC 0 Arbejde 0 Andet 2,4 % (1 elev i VIP-klassen) Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011 Alle elever fortsætter med uddannelse. En enkelt elev har ikke været i stand til at gennemføre skolegang pga. sygdom - fortsætter på gruppeordning på Frydenhøj. %-tallene ser naturlige ud - eneste bekymring er gruppen af ikke-uddannelsesparate (= gruppen af underpræsterende i løbet af skoleåret) - bekymringen går på om de har modenhed til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 36 af 36

120 Kvalitetsrapport 2009/2011 Enghøjskolen Bødkerporten 6 A 2650 Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 35

121 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Enghøjskolen er placeret midt i Avedøre Stationsby. Skolen har ca. 300 elever, hvoraf ca. 60% ikke har dansk som modersmål. Befolkningssammensætningen i skoledistriktet er i øvrigt kendetegnet ved, at forholdsvis få har en mellemlang eller videregående uddannnelse. Samtlige boliger i distriktet er almennyttige. Disse forhold giver skolen særlige udfordringer af social, sproglig og kulturel karakter, men elevernes vidt forskellige kulturelle baggrund indebærer samtidig i sig selv en værdi og bidrager til en naturlig accept af mangfoldighed, sådan som det kommer til udtryk i skolens motto: "Forskellighed giver styrke". Skolen udarbejdede ultimo 2005 et værdigrundlag ultimo. Af dette fremgår det, at Enghøjskolen er distriktsskole i Avedøre Stationsby, og eleverne afspejler befolkningens sammensætning. Skolens virke bygger på integration, forstået som en gensidig proces, hvor den danske kultur og de forskellige etniske minoriteters kulturer er i samspil med hinanden. Undervisningen tilrettelægges og organiseres således, at eleverne erhverver sig de nødvendige kompetencer for at deltage aktivt i samfundslivet. Enghøjskolen arbejder for, at den multietniske sammensætning af både forældre, elever og personale opleves som en gensidig berigelse af hinandens kultur og som et led i en større international forståelse. Skolens hverdag skal være præget af gensidig respekt inden for fællesskabets rammer. Dialog, tillid og ligeværdighed er fundamentet for skolen, og eleverne skal kunne føle sig trygge og nyde beskyttelse mod krænkelser af enhver art. Eleverne skal have indflydelse på deres hverdag og skolegang. Skolebestyrelsen, elevrådet og Pædagogisk Råd på Enghøjskolen har i 2005 arbejdet med formuleringen af nedenstående værdisæt, som er endeligt vedtaget i november. Vi har ønsket at beskrive hvilke værdier, der er vigtige for os, hvad vi forstår ved værdierne, og hvordan vi gerne vil fremme disse værdier. Det er vigtigt for os, at skolens værdier viser sig i alle skolens forhold: som værdier for eleverne og i arbejdet med eleverne som værdier for medarbejdere og ledelse som værdier for relationerne mellem skole og hjem Følgende 7 værdier er valgt: At vi udviser gensidig respekt overfor hinanden At vi på skolen bygger på vores multikulturelle sammensætning At vi er en udviklingsorienteret skole At vi har et velfungerende læringsmiljø At skolen har en sundhedsprofil At vi på skolen har et æstetisk miljø At vi har gode traditioner på skolen De enkelte værdier er uddybet på skolens hjemmeside. Alle værdier er vigtige, men der har i de senere år været lagt særlig vægt på indsatsen i forbindelse med værdierne om gensidig respekt og et velfungerende læringsmiljø. Enghøjskolen har fra oktober 2009 til august 2011 haft konstitueret viceinspektør og skoleleder. Pr. 1. august 2011 bliver Springet en selvstændig enhed. For yderligere information herom henviser vi til afsnit A Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse Om Springet: Personalesammensætning Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 35

122 I Springet er der ansat en leder, 6 lærere, 5 pædagoger, 2 psykologer på deltid, samt en socialrådgiver. Placering: Springet er placeret i selvstændige lokaler på Enghøjskolen. Bødkerporten 6 a 2650 Hvidovre Springet kan kontaktes på telefon: fra på alle hverdage eller via mail på: Åbningstid: Springet har åbent fra kl på alle hverdage, undtaget juleferien samt tre uger i sommerferien. I de øvrige skoleferieuger er Springet åbent for aktiviteter, men ikke undervisning. Åbningstiden kan udvides efter behov. Hverdagen Springet er et heldagstilbud, som både rummer en undervisnings- og en fritidsdel, og som bygger på et intensivt forældresamarbejde. Springet samarbejder tværfagligt med og om familien i forhold til PPR, Børne og Familiegruppen, evt. Poppelgården, distriktsskolen mv. Springet sikrer barnet tilstrækkelige, stabile relationer, trygge rammer og struktur, samt medvirker til, at de betydningsfulde voksne omkring barnet, ikke mindst familien, tager medansvar for barnets udvikling og efter bedste evne bruger deres kompetencer i dette arbejde. Dagligdagens indhold i Springet integrerer undervisning, læring, træning af sociale færdigheder og familieudviklingsarbejde. Forældrene inddrages og anerkendes som ressourcepersoner og aktive medspillere. Dagligdagen på Springet er kendetegnet ved nogle tidsmæssige faste rammer med daglige rutiner, for dermed at skabe tryghed og sikre genkendelighed i børnenes hverdag. Der er mødepligt fra kl til kl , fra mandag til fredag. Forældresamarbejde Forældrene anerkendes som vigtige ressourcepersoner og eksperter på familiens liv, problemer og løsninger. Springet skal gennem samarbejdet med forældrene hjælpe dem til at udvikle nye handlemuligheder og styrke deres forældrekompetence, således at de efter bedste evne er bidragydere til en positiv udvikling i barnets liv. Hvor der er mulighed for det, tilbydes forældrene at deltage i skolens liv og undervisning. I Springet skal børn og familier blomstre op, både fagligt, personligt og socialt, på baggrund af en klar oplevelse af gensidig tillid, anerkendelse, afslappet humor og konstruktivt samarbejde mellem barn, forældre og skolens personale. Forældrene tilbydes et intensivt og individuelt tilrettelagt forældre(sam)arbejde med hyppige kontakter, således at forældrene føler sig velorienterede om barnets liv og udvikling. I dette arbejde inddrages den specifikke familiedynamiks betydning for udviklingen af deres barn, ligesom de tilbydes mere generelle tilbud til udvikling af deres opdragelsespraksis, f. eks i forældregrupper eller på møder. Forældre og børn skal have mulighed for at føle, at deres egen indsats og eget engagement er betydningsfulde og medvirker til succes. Barnets personlige, sociale og skolefaglige kompetencer styrkes, således at det i er i stand til at vende tilbage til en almindelig skolesituation og fortsætte et positivt udviklingsforløb. Målgruppe: Springet er normeret til børn med sociale og emotionelle vanskeligheder. Som udgangspunkt er målgruppen normaltbegavede børn i alderen 6-13 år. Gruppen af børn, der visiteres til Springet kan karakteriseres ved, at de viser tegn på vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder. Det betyder, at de i deres hverdagsliv er i vanskeligheder i skolen, i fritiden og i hjemmet. Børnene er i så store vanskeligheder, at de på trods af kvalificerede bestræbelser ikke umiddelbart kan rummes i en almindelig folkeskole. Der er som regel tale om børn med behov for specialundervisning og særligt tilrettelagte fritidsaktiviteter i sammenhæng med skolegangen. De børn, der bliver visiteret til Springet skal som udgangspunkt reintegreres i folkeskolen. Visitation: Visitationen foregår gennem det centrale visitationsudvalg, hvor også en repræsentant fra socialforvaltningens Børne- og Familiegruppe deltager. Dette sikrer den nødvendige koordinering af hjælpeforanstaltninger i socialt regi, både hvad angår igangværende og nye initiativer. Grundlaget for en visitation er en pædagogisk psykologisk vurdering, som skal afdække barnets undervisningsmæssige og udviklingsmæssige behov. I denne vurdering inddrages de familiemæssige aspekter og behovet for en struktureret fritid. Familien Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 35

123 inddrages i hele proceduren op til en visitation. Familien skal grundigt orienteres om de forventninger, Springet har til samarbejdet om barnet, samt have skitseret de muligheder for forskelligartet indsats, der kan tænkes i forhold til de behov, deres barn og familien har. Der er i opstartsfasen forskellige forventninger til hhv. Springet, forældre og skolen Af Springet forventes: - Tager kontakt til familien - Indkalder netværket til møde, hvorpå barnets samlede situation debatteres - Laver et særligt tilrettelagt indskolingsforløb for den enkelte familie - Indkalder familien til handleplansmøde efter barnets første måned Af familien forventes: - Kan deltage nogle hele dage i forbindelse med barnets opstart - Deltager aktivt i samarbejdet med skolen - Deltager i flerfamiliegruppe Af hjemskolen forventes - Er med til at formulere udviklingsmål for barnet. - Fastholder kontakten til barnet Samarbejde med hjemskolerne: Den afgivende skole har en udvidet forpligtelse til at modtage børnene efter endt ophold i Springet. Springet og skolerne skal oparbejde et gensidigt forpligtende samarbejde om barnet, og skolerne skal deltage i overdragelsesfasen, i form af mødedeltagelse og andet. Det forventes at afgivende (klasses) lærere har tid til samarbejde med Springet således, at skolerne og Springet sammen sikrer, at barnets tilknytning til hjemklassen ikke brydes. I forbindelse med genintegrering i folkeskolen er det Springets forpligtelse at stille personale til rådighed for at gøre processen så smidig som muligt. Det forventes, at opholdet på Springet forløber over et til halvandet skoleår. 1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Ved resultatsamtalen i september 2009 blev nedenstående anbefalinger aftalt: - Fokus på skriftlig fremstilling i dansk - Forsat fokus på faglig læsning på mellemtrinnet - Udrede årsager til at skolen kan rumme så mange børn i vanskeligheder - Fortsat fokus på nedbringelse af elevfravær Hvad angår de 2 første anbefalinger, fokus på skriftlig fremstilling og faglig læsning, har vi udarbejdet kontraktmål gældende for skoleåret 2010/11. Enghøjskolen har desuden ansøgt Undervisningsministeriet om midler og fået bevilget ca. kr til Turbodansk-forløb over en toårig periode. Hertil skal nævnes at turbodanskforløbene og forløb i skriftlig fremstilling er en væsentlig del af indsatsen i forhold til Partnerskabsaftalen, som er indgået mellem Hvidovre Kommune og Integrationsministeriet. De beskrevne forløb er målrettet mellemtrins- og udskolingsklasserne. At udrede årsager til at skolen kan rumme så mange børn i vanskeligheder vil i det kommende år blive drøftet og udforsket i flere fora. Det vil indgå som en del af teamets, afdelingernes og Pædagogisk Råds drøftelser. En naturlig del i debatterne vil være, på hvilke måde vi kan gøre inklusionsarbejdet endnu bedre. Støttecenter- og dansk som andetssprogs-lærerne vil sammen med specialcenteret have en central rolle i at skabe et overblik over de væsentligste faktorer. Desuden vil personalets håndtering af inklusionsopgaven blive berørt ved teamsamtalerne. Familiekonsulent Jette Lauritzen har som sin væsentligste opgave at nedbringe elevfraværet. Der henvises til kvalitetsrapportens afsnit F 6.7.1, hvor indsats og resultater nøjere beskrives. At skolen fik medfinansiering til en skole-hjemvejlederfunktion, som varetages af familiekonsulenten, er en medvirkende faktor til at få etableret kontinuerlige og langsigtede løsninger. Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 35

124 Integrationsministeriet har netop godkendt Enghøjskolens statusrapport for skole-hjemvejlederen. Rapporten findes i Integrationsministeriets erfaringsbase. 1.3 Målopfyldelse 1 Mål 1 IT og læsning - kontraktmål Mål: Vi vil styrke læseundervisningen på skolens mellemtrin og i udskolingen ved målrettet at arbejde med faglig læsning og ved at integrere IT i undervisningen. Vi vil intensivere brugen af læsecomputere, således at vores svage læsere i højere grad får mulighed for at bruge IT som kompenserende hjælpemiddel. Målemetode: -Arbejdsgruppens sammensætning findes på lærerintra -Kursusbeskrivelse og opgørelse over antal deltagere (i %) samles ind -Opgørelse over hvilke klasser, der har gennemgået kursus i faglig læsning og IT, lægges sammen med indholdsbeskrivelser på skolens hjemmeside -Resultatet af evalueringen forelægges den enkelt elev -Procedure for brugen af læsecomputere fremlægges på PR-møde og for skolebestyrelsen -Sammenskrivningen af de mange evalueringer forelægges PR og skolebestyrelsen og lægges på lærerintra Resultater fra måling af målet: Der blev nedsat en sparringsgruppe til at følge læsekursusforløbene. Sparringsgruppen bestod af to da2-lærere, en læsevejleder og afdelingslederen. Sammensætningen af gruppen findes på lærerintra. IT-vejlederen og afdelingslederen har afholdt møder vedr. kursusforløb i informationssøgning for 8. og 9. klassetrin. Den 5. oktober 2009 blev der afholdt en pædagogisk dag om IT og læsning for hele det pædagogiske personale. Overskrifterne til dagen var: IT som kompenserende hjælpemiddel, programmer der støtter læse- skriveudviklingen, CD-ord, procedure for lån af læsecomputere, materialebase, m.m. Over 90% af det pædagogiske personale deltog. Den 23. november 2009 blev der afholdt en pædagogisk dag om IWB. Over 90% af det pædagogiske personale deltog. Alle klasser fra 3. til 6. klasse har gennemført et læsekursus på 16 lektioner. Alle 8. og 9. klasser har fået fire lektioner i informationssøgning, varetaget af vores IT-vejleder. Der bliver arbejdet med CD-ord på alle klassetrin, således at de elever, der har brug for kompenserende hjælpemidler til afgangsprøven, har brugt dette i den daglige undervisning. Læsevejlederen planlagde og gennemførte læsekurserne i samarbejde med klasseteamene. Fælles for alle læsekursusforløbene har været, at eleverne skulle bruge CD-ord som støtte til både læsning og skrivning samt elektronisk logbog, og at de skulle blive bevidste om læseformål. Udover dette er der blevet arbejdet med ordforklaringskort, med skabeloner (mindmap og notatark) og med hypertekster. Evaluering af læsekurserne er blevet foretaget løbende ved hjælp af logbog. Desuden er enkelte forløb evalueret ved hjælp af elevtekster, ordforklaringskort og klassefremlæggelser. Vi har udarbejdet en fast procedure for brugen af læsecomputere, procedure for forældrekursus i forbindelse med elevers adgang til Materialebasen og procedure for forældrekursus i CD-ord. Vores lokale handleplan for læsning blev drøftet på afdelingsmødet den 16. november Indsatsen vedr. IT og læsning blev drøftet på mellemtrinnets afdelingsmøde den 18. januar Kommentarer og erfaringer: Ifølge EVA- rapporten Viden der forandrer - virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn har det stor betydning at læsevejlederen er tæt knyttet til den daglige undervisning. Derfor har vi valgt, at læsevejlederen er med til at planlægge og afvikle vores intensive læsekursusforløb. Sammenholdt med er der på mellemtrinnet sket en positiv udvikling af læseniveau, som dog stadig ligger under landsgennemsnittet. Vi har arbejdet med intensive læsekursusforløb igennem flere år. Vores erfaring er, at det er nødvendigt hele tiden at være meget målrettet og holde fokus i forhold til vores elevernes læseudvikling. Vi vil de næste år fortsætte vores arbejde med intensive læsekurser, således at alle klasser på mellemtrinet og i udskolingen modtager to intensive læsekurser pr. skoleår. Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 35

125 CD-ord er et virkningsfuldt kompenserende hjælpemiddel, men eleverne skal have mulighed for at anvende det i den daglige undervisning og i alle fag, før det giver den ønskede effekt. Dokumentation: Der foreligger følgende dokumentation, som kan rekvireres ved henvendelse til skolens kontor. 1.Undervisningsforløb for de enkelte klassetrin 2.Elevlogbøger på elevintra 3.Plan for den pædagogiske dag den 5. oktober Målopfyldelse 2 Mål 2 Skole-hjemvejleder Integrationsfremmende undervisning - kontraktmål Mål: På kort sigt (09-10) er målet at opkvalificere vores forældremøder, skole-hjemsamtaler og det daglige samarbejde med forældrene. Derfor vil vi etablere en skole-hjem vejleder funktion, som i samarbejde med lærere, ledelse og andre faggrupper omkring skolen kan styrke skolehjemsamarbejdet for hele vores forældregruppe. Det er vores intention, at både etnisk danske forældre og forældre med anden etnisk herkomst føler sig velkomne på skolen og inkluderet i et fællesskab. På langt sigt ( ) er målet, at vores forældre af anden etnisk herkomst bliver mere aktive i skolens dagligdag, herunder deltager som kontaktforældre og i skolebestyrelsesarbejdet. Målemetode: -På skolens hjemmeside er skole-hjemvejlederfunktionen beskrevet, og funktionen er omtalt i Hvidovre Avis -Arbejdsgruppens sammensætning findes på lærerintra -Indhold af kurset findes på lærerintra, og evalueringen af kurset forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen -Referaterne fra afholdte forældremøder afleveres til skole-hjemvejlederen. Skolehjemvejlederen registrerer, hvor mange af elevernes forældre, der kom til forældremøderne, dels på klasseniveau og dels på skoleniveau. Skole-hjemvejlederen sammenligner tal og navne på de kontakter, der har været gennem de to skoleår -Skolebestyrelsens sammensætning fremgår at skolens hjemmeside -Der udarbejdes referater fra de afholdte møder -Skole-hjemvejlederen registrerer antallet af henvendelser -Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen lægges på hjemmesiden -Antal besøg og kort sammenskrivning af elevernes udbytte og oplevelser -Opgørelsen over antal deltagere (i %) samles ind -Handleplan forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen -Midtvejsevalueringen forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen og der foretages nødvendige justeringer -Ved udgangen af skoleåret 2010/11 forelægges den endelige evaluering for Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen. Resultater fra måling af målet: Skole-hjemvejlederen begyndte sit virke på Enghøjskolen den 1. august I den forbindelse blev der nedsat en sparringsgruppe bestående af en lærer fra hver afdeling og afdelingslederen. Gruppens sammensætning findes på lærerintra. Gruppen afholder møde ca. en gang om måneden. Skole-hjemvejlederen er på skolen hver dag og deltager i skolens daglige liv. Bl.a. er skolevejlederne med til at varetage tilsyn med eleverne i frikvarterene, hvilket er med til at give skole-hjemvejlederen kendskab til alle elever på skolen. På skolens hjemmeside er skole-hjemvejlederfunktionen beskrevet. Den 6. august blev der afholdt en pædagogisk dag om Det eksemplariske forældremøde. Denne dag blev skolehjemvejlederfunktionen beskrevet for lærergruppen. Alle lærere deltog i den pædagogiske dag. Dagen blev evalueret den 9. november på et Pædagogisk Rådsmøde. Vi arbejder løbende med Det eksemplariske forældremøde, senest har skolehjemvejlederen på alle tre afdelinger præsenteret de tre "værktøjskasser" fra Integrationsministeriet. Værktøjskasserne indeholder ideer til at opkvalificere bl.a. forældremøder. Indkaldelser, referater og registrering af fremmøde fra forældremøderne er blevet afleveret til skole-hjemvejlederen. Skolehjemvejlederen har udarbejdet skema til registrering af fravær ved forældremøder. Forældre der ikke har været til forældremøde ringes op af skole-hjemvejlederen. Enkelte forældre er udeblevet fra både forældremøde og skole-hjemsamtale, og disse forældre er blevet indkaldt til møde hos skole-hjemvejlederen. De forældre der år to ikke er mødt op til forældremøde Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 35

126 eller skole- hjemsamtale er blevet indkaldt til møde med ledelsen. Forældre der ikke er kommet tilbage rettidigt fra ferien er blevet indkaldt til møde med skole-hjemvejlederen og afdelingslederen. Skole-hjemvejlederen har været på skolebestyrelsesmødet hver tredje måned og har her orienteret om sit arbejde. På skolebestyrelsesmøde den 10. december er der enighed i skolebestyrelsen om, at der skal arbejdes på at få flere forældre af anden etnisk herkomst ind i skolebestyrelsen, og at der skal arbejdes på at fastholde dem, der bliver valgt ind. Skolevejlederen får til opgave at ringe til de forældre, vi mener, vil have en interesse i dette arbejde. Ved skolebestyrelsesvalget i foråret 2010 blev en forældre med anden etnisk herkomst valgt ind. Sammensætningen af Skolebestyrelsen findes på hjemmesiden. Andelen af klasserepræsentanter med anden etnisk herkomst var i skoleåret % og i skoleåret %. Skole-hjemvejlederen registrerer alle henvendelser og følger op på henvendelserne. Henvendelserne er af meget forskellig karakter: det kan være lærere, der har elever der kommer alt for meget for sent, elever der har brug for en voksen at tale med, forældre, der har rod i økonomien, problemer med børneopdragelse o.s.v. Skole-hjemvejlederen samarbejder med vores UU-vejleder. Der har været afholdt en temaaften i foråret 2009 og 2010 omkring de muligheder, som eleverne har for uddannelsesvalg. Der deltog studievejledere fra gymnasiet, handelsskole og teknisk skole. Alle elever i 8. klasse og 9. klasse deltog ved arrangementet. Eleverne havde en til to forældre med. Evaluering af skolehjemvejlederens arbejde er blevet evalueret på Pædagogisk Rådsmøde, på AT-møder og ved teamsamtaler. Kommentarer og erfaringer: Lærerne udtrykker stor tilfredshed med det arbejde, som skole-hjemvejlederen udfører. Skole-hjemvejlederen har den fornødne tid til at handle akut og følge op på de sider af forældresamarbejdet, som kan være lidt vanskeligt. Skolebestyrelsen udtrykker stor tilfredshed med skolehjemvejlederens arbejde, her nævnes arbejdet med at nedbringe elevfravær som meget positivt. Ved nyindskrivninger af elever bliver orienteringen om, at skolen har en skole-hjemvejleder, altid modtaget meget positivt. De elever, der har haft eller har kontakt med skole-hjemvejlederen, er meget glade for denne ekstra voksne, der har tid. Skole-hjemvejlederen haft samtaleforløb med forældre, med forældre og børn, deltaget i vanskelige forældresamtaler sammen med ledelsen, og har været med i forhold til den udvalgte elevgruppe i Partnerskabsaftalen m m. Skole-hjemvejlederen har gennem forløbet ført logbog og deltaget i flere af de arrangementer Integrationsministeriet har arrangeret. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden får opkvalificeret vores skole-hjemvejleder. Skole-hjemvejlederfunktionen fortsætter under partnerskabsaftalen. Vi har fået en meget tydelig struktur i forhold til skole-hjem samarbejdet, men vi kan også se, at det er nødvendigt hele tiden at holde fokus på skole-hjemsamarbejdet. Dokumentation: - Skolevejlederens logbog - Registreringen af henvendelser - Referater fra sparringsgruppemøder - Referater fra afdelingsmøder - Referater fra pædagogiske rådsmøder - Plan for den pædagogiske dag den 6. august Målopfyldelse 3 Mål 3 Profilering. Et to-årigt kontraktmål Mål: Det overordnede formål er, at Enghøjskolen tiltrækker en øget andel af elever fra eget skoledistrikt i forbindelse med indskrivningen til børnehaveklasserne. Det gør vi ved, at vi i skoleårene 2009/10 og 2010/11 profilerer Enghøjskolen som en god skole i Hvidovre gennem - at intensivere og styrke det opsøgende arbejde i skoledistriktets børnehaver - at være aktive deltagere og gerne omdrejningspunkt for lokale initiativer - at producere og bære synlige ting fra skolen - at styrke samarbejdet mellem skole og gymnasium - at intensivere vores kommunikation til medierne Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 35

127 Målemetode: 1.Opgørelse over den procentvise andel af elever til børnehaveklasserne, der kommer fra distriktet i 2009, 2010 og Folder lægges på hjemmesiden og antal uddelte foldere registreres. 3.Invitationer til samarbejdsmøder registreres med konkrete aftaler om det videre samarbejde. 4.Referater fra (samarbejds)møder udarbejdes. 5.Tilbud om nøgleringe, cd osv. lægges på skolens hjemmeside. 6.Scrapbog på skolens hjemmeside, hvor de gode historier kan ses i sammenhæng. 7.Enghøjskolen inviterer gymnasiet til fælles planlægning med henblik på at få faste brobygningshold i 8. og 9. klasse, der i mindst to perioder skal være fast tilknyttet gymnasiet. Der aftales mål og evaluering for projektet/eleverne. 8.Vi vil levere månedens gode historie til medierne 9.Målet er nået, hvis det lykkes at tiltrække 5% flere børn fra skoledistriktet i 2010 og yderligere 2% i 2011 i forhold til procenten for indskrevne børn fra skoledistriktet i Indsatserne beskrives, og der udarbejdes en status herover. Hvis det lykkes at igangsætte eller medvirke til særlige indsatser, evalueres disse ud fra opstillede mål, og det vurderes i hvilken grad det er lykkedes at være drivkraft eller aktiv deltager. Evalueringen forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen. 11.Der udarbejdes en samlet, skriftlig vurdering af resultaterne i forbindelse med afslutningen af skoleåret 2010/11. Resultater: 1. Der er i 2009 indskrevet 34 i børnehaveklassen (ud af mulige 86) dvs. 39,5% Der er i 2010 indskrevet 30 i børnehaveklassen (ud af mulige 70) dvs. 42,9% Der er i 2011 indskrevet 32 i børnehaveklassen (ud af mulige 72) dvs. 44,4% 2. Skolens folder er blevet re-designet med nye billeder og positive udtalelser fra skolens elever. Folderen er blevet uddelt til børnehaver i skoledistriktet, sammen med en plakat med billeder af elevprodukter. Folderen er desuden uddelt til møder for kommende elever og forældre. Folderen er tilgængelig på hjemmesiden. 3. Skolen har 3-4 gange pr. skoleår inviteret distriktets børnehaver til såkaldte distriktsmøder. Fra skolen deltager børnehaveklasselederne, talepædagog og skoleledelsen. Desuden deltager ledelsen fra vores samarbejdende fritidshjem. På møderne drøftes væsentlige forhold vedrørende brobygning mellem børnehaver og fritidshjem/skole. Der er ligeledes truffet aftaler om praktik for børnehavebørnene, fælles litteratur for børnene, overdragelsesprocedure m.v., og der har været holdt samarbejdsmøder og aktiviteter med områdets børnehaver. Samtlige børnehaver er blevet inviteret til at besøge skolens mediatek, hvor en lærer har læst højt for børnene med stor succes. Dette samarbejde fortsætter. 4. Referater fra samarbejdsmøderne er udarbejdet og sendt til distriktets børnehaver, fritidshjem og deltagerne fra skolen. Profileringsgruppens medlemmer har skiftevis skrevet referat fra afholdte møder i gruppen. Der er afholdt møde månedligt. Møderne er hver gang blevet afsluttet med konkrete handleplaner for de enkelte medlemmer, frem til næste møde. 5. Nøgleringe, bogmærker og plakater er blevet udarbejdet, men der ligger på nuværende tidspunkt ikke tilbud om dem på skolens hjemmeside. Vi har i stedet valgt at uddele materialet til samtlige skolestartere og anvende materialerne til præmier ved diverse konkurrencer. Der er ikke blevet udformet en cd, pga. store produktionsomkostninger. 6. Der er endnu ikke oprettet en scrapbog på skolens hjemmeside. Den vil blive etableret i efteråret Til gengæld bliver skolens hjemmeside ofte opdateret med billeder fra dagligdagen såvel som særlige begivenheder. 7. Elever fra Enghøjskolens 8. og 9. kl. deltager fast i brobygning på Avedøre Gymnasium. Yderligere samarbejdsprojekter, hvor eleverne er involveret, er endnu ikke aftalt; men der er opbygget et samarbejde mellem et par af skolens udskolingslærere og nogle lærere fra gymnasiet. Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 35

128 8. Der har bl.a. været bragt følgende historier: - Bedste læseresultat at 7. klasse i 2009 havde kommunens bedste læseresultat - Bedste undervisningseffekt at skolen ifølge en rapport fra Krevi har kommunens største undervisningseffekt. - Featureugen da skolen blev omdannet til en by i skoleåret 2010/ Naturfagskonkurrence da 6. klasse i 2009/2010 vandt 2000 kr. i en konkurrence om at lave en miljøvenlig hotdog. - Indsamling da 7. klasse 2010/2011 selv tog initiativ til at samle ind til jordskælvs- og tsunamiofre - "Med andre øjne" at 6. klasse i 2010/2011 har været med i projektet Med Andre Øjne - Cafe Turkis da skolen i 2010/2011 åbnede en café for mellemtrinnets elever, med mulighed for diverse aktiviteter i frikvarteret. - Besøg af integrationsministeren da skolen i 2009 fik besøg af integrationsministeren. Ovenstående er et udpluk af positive historier, som der har været mange af. Profileringsgruppen har ikke helt formået at levere artikler til Hvidovre Avis hver måned. I forbindelse med forslag om skolelukning og deraf ophedet debat om kvaliteten af kommunens skoler har der desuden været bragt læserbreve fra skolens forældre med positive indlæg om Enghøjskolen. Desværre var der også negative indlæg fra forældre, der ikke var kendt på skolen. 9. Da skoledistriktet blev ændret samtidig med opstarten at dette kontraktmål, er det umiddelbart svært at afgøre, hvilken effekt profileringsgruppens arbejde har haft. Ændring af skoledistriktet har eksempelvis betydet at elever med søskende på andre skoler har søgt væk fra Enghøjskolen. Samtidig har der været uro pga. tale om skolelukning, hvilket kan have haft en effekt på forældres valg af skole. Der er i 2009 indskrevet 34 i børnehaveklassen (ud af mulige 86) dvs. 39,5% Der er i 2010 indskrevet 30 i børnehaveklassen (ud af mulige 70) dvs. 42,9% Der er i 2011 indskrevet 32 i børnehaveklassen (ud af mulige 72) dvs. 44,4% Den procentvise stigning i antallet af elever fra 2009 til 2010 er derfor 8,6%, og fra 2010 til 2011 yderligere 3,5%. Ud af det samlede antal børn i distriktet søger i gennemsnit over de tre år ca. 25% til andre skoler pga. søskenderelationer, ca. 5% visiteres til specialskoler, ca. 9% vælger at udsætte skolegangen og ca. 5% starter på privatskole. Dermed er MÅLET om den procentvise stigning på 5% i 2010 og yderligere 2% i 2011 NÅET TIL FULDE I det følgende afsnit vurderes, i hvilken grad det er lykkedes skolen at profilere sig som aktiv deltager i lokalsamfundet. Kommentarer og erfaringer: Umiddelbart er den øgede elevtilgang på 5% opnået, men hvorvidt denne tilgang har noget med profileringsgruppens arbejde at gøre er umiddelbart svært at vurdere. Dette skyldes at der siden 2009 har været en del uro på skoledistriktsområdet, med tale om skolelukning og negativ omtale af skolen, der kan have påvirket resultatet. Der er i beregningen taget højde for generelt børnefald i distriktet. Da profileringsgruppens arbejde har strakt sig over flere skoleår, havde det været en fordel, om medlemmerne af gruppen havde været de samme. Det havde samtidig været en fordel, hvis medlemmerne også havde haft ansvar for brobygningsarbejde, da enkelte projekter har strakt sig over lang tid, og profileringsgruppen har skullet uddelegere gruppens arbejde for at kunne nå målsætningen. Det har også trukket profileringsgruppens arbejde ud, at der ikke har været et budget for gruppen, og mulige tiltag derfor har skullet afvente godkendelse. Økonomi og tid har generelt været en begrænsning, men også manglen på lærere med særlige kompetencer inden for f.eks. drama, har også begrænset skolens muligheder for profilering. Der er i gruppen blevet diskuteret følgende muligheder for profilering, som endnu ikke har været mulige at gennemføre: Elevarbejder uddeles til erhvervslivet Afholdelse af julebazar, musical, melodi-grand-prix eller teater Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 35

129 Udgivelse af digtsamling Engelskundervisning fra 1. klassetrin Indspilning af Enghøjsangen og udgivelse af cd Følgende tiltag har været sat i gang, men har ikke været mulige at gennemføre, da andre skoler i begge tilfælde er blevet valgt: Optagelse af tv-serie i skolens lokaler Igangsætning af udviklingsprojekt inden for integration af it i undervisningen Følgende tiltag er lykkedes: Deltagelse i Avedøre for Alle Positive historier i Hvidovre Avis Fremstilling af nøgleringe, plakater og klistermærker Brobygning med gymnasiet Møder, arrangementer og aktiviteter med distriktets børnehaver Afholdelse af Lørdagsskole i forbindelse med featureuge De tiltag der er lykkedes er centrale ift. profileringsgruppens overordnede formål: At intensivere og styrke det opsøgende arbejde i skoledistriktets børnehaver At være aktive deltagere og gerne omdrejningspunkt for lokale initiativer At producere og bære synlige ting fra skolen At styrke samarbejdet mellem skole og gymnasium At intensivere vores kommunikation til medierne I fremtiden kunne skolen drage fordel af en kommunikationsansvarlig, som varetog de positive historier til medierne. Skolen har mange spændende historier at fortælle, men de skal skrives ned, hvis skoledistriktet skal høre dem. Skolen kunne også med fordel vægte kompetencer inden for drama og musik ved fremtidige ansættelser, som kunne gøre tiltag som årlig musical eller drama-valgfag mulige. Featureugen, hvor forældre besøgte lørdagsskolen, gav dels en positiv historie til medierne, men gjorde samtidig skolen synlig i lokalmiljøet. I forhold til målsætningen om at gøre skolen til omdrejningspunkt for lokale initiativer og styrke kommunikationen til medierne er featureugen derfor en god måde at profilere skolen på også i fremtiden. Dokumentation Referater fra profileringsgruppens møder, dokumentation for indskrivning og artikler fra Hvidovre Avis kan rekvireres på skolen Målopfyldelse 4 Mål 4 Kontraktmål : Kursusforløb i skriftlig fremstilling på mellemtrinnet og i udskolingen Mål: -Vi vil forbedre elevernes karakterer i skriftlig fremstilling ved folkeskolens afgangsprøve, således at eleverne opnår bedre muligheder for at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. -Vi vil styrke elevernes skriftsproglige bevidsthed og fremstillingsformer ved målrettede skriveforløb fra klasse. -Vi vil undervise eleverne i udvalgte genrer, således at de får kendskab til genretræk og kan anvende disse i egen skriftlig fremstilling. -Vi vil benytte IT således, at eleverne bliver opmærksomme på, hvilke måder computeren kan kompensere og støtte skriveprocessen, herunder brugen af CD-ord og stavekontrol. Målemetode: -Vi vil følge udviklingen i elevernes karaktergennemsnit i skriftlig fremstilling, men da der er tale om et langsigtet forløb, kan der ikke forventes mærkbare ændringer i år et -I august 2010 ligger planen for afvikling af kursusforløbet på lærerintra -Alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen har modtaget kursusforløb på 21 lektioner med fokus på skriftlig fremstilling -Efter hvert kursusforløb evaluerer eleverne ved hjælp af VØL model. Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 35

130 V= hvad ved jeg allerede, Ø= hvad ønsker jeg at vide, L= hvad har jeg lært. VØL-skemaerne drøftes i de enkelte klasseteam -Den samlede vurdering skrives kortfattet i anonymiseret form, der præsenteres for Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen, og lægges på skolens hjemmeside. Resultater fra måling af målet: Vi har i år arbejdet med to kursusforløb med fokus på læsning. Der har været fokus på forskellige dele af læseprocessen i de to forløb, men der har været et tæt samarbejde året igennem omkring de to kursusforløb. (Se andet kontraktmål) Udviklingen i elevernes skriftsproglige udvikling er langsiget. Vi kan dog dog i år registrere, at vores 9. klasser generelt har klaret sig bedre i skriftlig dansk end de tidligere år. I august 2010 lå planen for kursusforløbene på lærerintra. Alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen har modtaget et kursuforløb med fokus på skriftlig fremstilling. Alle klasser der har modtaget kursusforløb har brugt VØL-modellen. (V=hvad ved jeg, Ø=hvad ønsker jeg at vide, L=hvad har jeg lært). Kursusforløb i skriftlig fremstilling er blevet evalueret på afdelingsmøde den 9. maj Det var en dansk som andetsprog-lærer, der varetog kursusforløbene i skriftlig fremstilling. Dansk som andetsprog-læreren planlagde kursusforløbene i samarbejde med klasseteamene.fælles for alle kursusforløbene har været, at eleverne skulle arbejde med genrekendskab og kunne anvende disse i egen skriftlig fremstilling, og at eleverne skulle bruge IT/CD-ord som støtte til deres skrivning. Materialer til de enkelte kursusforløb i skriftlig fremstilling er samlet i en mappe, således at de kan bruges fremadrettet. Læseforløbene er blevet fulgt tæt igennem året af en gruppe bestående at de to lærere, der varetager kursusforløbene, en dansk som andetsprog-lærer, afdelingslederen og en udviklingskonsulent fra BUF. Da vi har fået midler til turbodanskforløb fra 6.kl til 9. klasse fra Projekt Skoleudvikling, er vi blevet udtaget til at være et af seks case-projekter, der bliver evalueret af Rambøll Management Consulting og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Elever, forældre, lærere og ledelse er blevet interviewet, og vi har skullet bruge nogle ganske bestemte test før og efter turbodansk-forløbene fra 6.klasse til 9. klasse. I forbindelse med kursusforløbene er 4. klasse og 5.klasse blevet testet i ordlæsning, læsehastighed og non-ords-stavning. -59 elever er blevet testet i OS400 (ordlæsning).54 elever har en rigtighedsprocent på over 95% -59 elever er blevet testet i non-ords-stavning. 54 elever har mere end 50% rigtige -35 elever er blevet testet i læsehastighed med "Julen 1916". 31 elever læser teksten på under 10 minutter -25 elever er blevet testet i læsehastighed med "de tre unger". 22 elever læste teksten på under 25 minutter Det er svært at bruge disse tal til en umiddelbar sammenligning med de kommunalt udmeldte læsetest. Vi kan dog se, at elevernes har en høj rigtighedsprocent i ordlæsningsprøven.tallene vil kunne danne udgangspunkt for næste års evaluering af kursusforløb. Eleverne fra 6. klasse til 8. klasse er blevet testet både før og efter kursusforløbene med testen TL1, testen "Find det ord, der er rigtigt stavet" og testen "Find det, der lyder som et ord". Udvalgte elever har besvaret et spørgeskema før og efter kursusforløbene. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har i den forbindelse udregnet en score. På baggrund af denne score ser det ud til, at ca. 90% af eleverne har forbedret deres score efter de to kursusforløb. (Vi afventer det endelige resultat fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) Kommentarer og erfaringer: Det har været vigtigt for os, at det var en dansk som andetsprog-lærer med særlige kompetencer i forhold til skriftlig fremstilling, der skulle varetaget kursusforløbene. Vores erfaring er, at elever med anden etnisk baggrund klarer sig bemærkelsesværdigt dårligere i skriftlig fremstilling end i mundtlig fremstilling. For at komme i gang med en skriftsproglig udvikling er det nødvendigt at give disse elever nogle tydelige strategier og redskaber. Vi har arbejdet med intensive læsekurser igennem mange år. Vores erfaring er, at det er nødvendigt hele tiden at være meget målrettet og holde fokus i forhold til elevernes læseudvikling, og her er den skriftsproglige del en vigtig faktor. Vi vil fortsætte vores arbejde med intensive læsekurser. Dokumentation: Der foreligger følgende dokumentation, som kan rekvireres ved henvendelse til skolens kontor. -Plan over de enkelte undervisningsforløb -Elevernes læsetest og resultatopgørelser -VØL-skemaer Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 35

131 -Undervisningsmateriale -Referater fra afdelingsmøder Målopfyldelse 5 Mål 5 Kontraktmål : Turbodansk med fokus på læsning for mellemtrinnet og udskolingen. Mål: -Vi vil styrke læsefærdighederne for de svage læsere fra 4. kl. til 8. kl. -Vi vil fortsætte vores intensive læseundervisning på mellemtrinnet og i udskolingen ved at arbejde med koncentrerede turbodanskforløb. Eleverne skal undervises i: at læse for at lære at læse for at gøre at læse for at opleve læsestrategier -Brugen af læsecomputere skal være intensiv i turbodanskforløbet. Vores svage læsere skal have mulighed for og indsigt i at bruge IT som kompenserende hjælpemiddel. Målemetode: -I august 2010 ligger planen for afvikling af turbodanskforløbene på lærerintra. -Alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen har modtaget et turbodanskforløb på 20 lektioner -Efter hvert turbodanskforløb evaluerer eleverne ved hjælp af VØL-model. V= hvad ved jeg allerede, Ø= hvad ønsker jeg at vide, L= hvad har jeg lært. VØL - skemaerne drøftes i de enkelte klasseteam. -Læseresultaterne fra de enkelte klasser fra skoleåret sammenholdes med læseresultaterne fra skoleåret Målet er nået, hvis eleverne demonstrerer fremskridt i læseniveau. -Vurderingen af indsatsen forelægges skolebestyrelsen. Resultater fra måling af målet: Vi har i år arbejdet med to kursusforløb med fokus på læsning, der har været fokus på forskellige dele af læseprocessen i de to forløb, men et tæt samarbejde igennem året omkring de to kursusforløb. (Se andet kontraktmål) I august 2010 lå planen for kursusforløbene på lærerintra. Alle klasser på mellemtrinnt og i udskolingen har modtaget et kursusforløb med fokus på skriftlig fremstilling. Alle klasser der har modtaget kursusforløb har brugt VØL-modellen. (V=hvad ved jeg, Ø=hvad ønsker jeg at vide, L=hvad har jeg lært). Læsevejlederen varetog kursusforløbene. Læsevejlederen planlagde kursusforløbene i samarbejde med klasseteamene. Fælles for alle kursusforløbene har været, at eleverne er blevet undervist i forskellene på: at læse for at lære, læse for at gøre, læse for at opleve og læsestrategier. Alle elever er blevet undervist i at bruge forskellige former for skabeloner og IT/CD-ord som støtte til deres læsning. Materialer til de enkelte kursusforløb er samlet i en mappe, således at de kan bruges fremadrettet. Skolebestyrelsen er blevet orienteret om resultaterne af kursusforløbene den 20. juni Læseforløbene er blevet fulgt tæt igennem året af en gruppe bestående at de to lærere, der varetager kursusforløbene, en dansk som andetsprog-lærer, afdelingslederen og en udviklingskonsulent fra BUF. Da vi har fået midler til turbodanskforløb fra 6.kl til 9. klasse fra Projekt Skoleudvikling, er vi blevet udtaget til at være et af seks case-projekter, der bliver evalueret af Rambøll Management Consulting og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Elever, forældre, lærere og ledelse er blevet interviewet, og vi har skullet bruge nogle ganske bestemte test før og efter turbodansk-forløbene fra 6.klasse til 9. klasse. I forbindelse med kursusforløbene er 4. klasse og 5.klasse blevet testet i ordlæsning, læsehastighed og non-ords-stavning. -59 elever er blevet testet i OS400 (ordlæsning).54 elever har en rigtighedprocent på over 95% -59 elever er blevet testet i non-ords-stavning. 54 elever har mere end 50% rigtige -35 elever er blevet testet i læsehastighed med "Julen 1916". 31 elever læser teksten på under 10 minutter -25 elever er blevet testet i læsehastighed med "de tre unger". 22 elever læste teksten på under 25 minutter Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 35

132 Det er svært at bruge disse tal til en umiddelbar sammenligning med de kommunalt udmeldte læsetest. Vi kan dog se, at elevernes har en høj rigtighedsprocent i ordlæsningsprøven.tallene vil kunne danne udgangspunkt for næste års evaluering af kursusforløb. Eleverne fra 6. klasse til 8. klasse er blevet testet både før og efter kursusforløbene med testen TL1, testen "Find det ord, der er rigtigt stavet" og testen "Find det, der lyder som et ord". Udvalgte elever har besvaret et spørgeskema før og efter kursusforløbene. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har i den forbindelse udregnet en score. På baggrund af denne score ser det ud til at ca. 90% af eleverne har forbedret deres score efter de to kursusforløb. (Vi afventer det endelige resultat fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) I forhold til de kommunalt udmeldte læsetest og de læsetest vi selv laver, er det muligt at drage følgende konklusioner: 5.klasse: sammenligning mellem SL40 og "Uroksen" fra LÆS5: andelen af ikke-læsere og læsere er faldet. Andelen af usikre læsere er steget. 6.klasse: sammenligning mellem "Uroksen" fra LÆS5 og "Nybyggerne i Canada" fra TL1: andelen af ikke-læsere og læsere er faldet. Andelen af usikre læsere er steget. 7.klasse: sammenligning mellem "Nybyggerne i Canada" taget i sep og "Nybyggerne i Canada" taget i maj Andelen af læsere er steget, og andelen af ikke-læsere er faldet. 8. klasse: sammenligning mellem "Om hobitterne" fra TL2 og "Nybyggerne i Canada": læseniveau er status quo. Kommentarer og erfaringer: Ifølge EVA-rapporten Viden der forandrer - virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn har det stor betydning, at læsevejlederen er tæt knyttet til den daglige undervisning. Derfor har vi valgt, at læsevejlederen er med til at planlægge og afvikle vores intensive læsekursusforløb. Vi har arbejdet med intensive læsekursusforløb igennem flere år. Vores erfaring er, at det er nødvendigt hele tiden at være meget målrettet og holde fokus i forhold til vores elevers læseudvikling. Vi vil de næste år fortsætte arbejdet med intensive læsekurser, således at alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen modtager to intensive læsekurser pr. skoleår. CD-ord er et virkningsfuldt kompenserende hjælpemiddel, men eleverne skal have mulighed for at anvende det i den daglige undervisning og i alle fag, før det giver den ønskede effekt. Dokumentation: Der foreligger følgende dokumentation, som kan rekvireres ved henvendelse til skolens kontor. -Plan over de enkelte undervisningsforløb -Elevernes læsetest og resultatopgørelser -VØL-skemaer -Undervisningsmateriale -Referat fra Skolebestyrelsesmøde den 20. juni 2011 Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 35

133 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Ud over de i afsnit d Den løbende evaluering nævnte områder lægger ledelsen på Enghøjskolen vægt på de informationer, der indhøstes ved drøftelser drøftelser i bl.a. pædagogisk råd og ved team- og udviklings-samtaler, klasse- og læse-konferencer, DSA- og støttecenter- konferencer og naturligvis også klassernes årsplan. Med udgangen 2010 blev der udarbejdet en statusrapport for partnerskabsaftalen. Denne indgår ligeledes i vurderingsgrundlaget. 2.1 Skolernes styrkesider Det er en klar styrke for Enghøjskolen, at alle er bevidste om den særlige opgave, det er at arbejde på en skole med en stor andel af elever i vanskeligheder og af elever med en anden etnisk baggrund. Opgaven omfatter både skole-hjemsamarbejdet og det pædagogiske arbejde. Undervisningen i samtlige fag kræver en særlig tilrettelæggelse og gennemførelse. Udgangspunktet er den idealisme og det engagement, som er grundlæggende elementer i indstillingen til arbejdet. Personalet yder således gerne en ekstra indsats og tager gerne initiativer til tiltag, der forbedrer trivslen og det sociale miljø. Enghøjskolen har et yderst velfungerende specialcenter, hvis systematiske og strukturerede arbejde understøtter og inspirerer klasseteamets indsats i forhold til inklusion af børn i vanskeligheder. Specialcenteret bidrager til en tidlig indsats og følger vedholdende op på de individuelle handleplaner. Se tillige afsnit B Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Det er afgjort en styrke både i forhold til høj undervisningseffektivitet og inklusion, at Enghøjskolen har et veletableret Bånd og en skole-hjemvejleder/familierådgiver. Både lærere og ledelse anser disse funktioner som uundværlige på Enghøjskolen. I ledelsen har vi i høj grad fokus på at skolens ressourcer og kompetencer anvendes optimalt. Ved bl.a. teamsamtaler og klassekonferencer konfronteres det pædagogiske personale professionelt hermed. Det er tydeligt, at det pædagogiske personale har en høj grad af åbenhed - spørger gerne til råds og medtager gerne vejledning fra kollegaen og fra ressourcepersoner. Et godt fundament for udnyttelsen af sprog- og støttecenterets ekspertise. Skolen anvender mange ressourcer på dansk som andetsprog og samtlige lærere har kompetencer inden for dette felt, således at dansk som andetsprog kan indgå i alle skolens fag. Eleverne har i høj grad tillid til personalet på Enghøjskolen og de er klar over, at skolen tager deres trivsel meget alvorligt. Klassemøder gennemføres i samtlige klasser ligeledes til gavn for trivslen, men også til fremme af læringskulturen i klassen. Trivslen sættes ligeledes på dagsordenen i elevrådet. Vi har således på 3. år en velfungerende legepatrulje. Dette vidne om, at eleverne gerne påtager sig et medansvar for trivslen på skolen. Personalet yder ligeledes gerne en ekstra indsats og tager gerne initiativer til tiltag, der forbedrer trivslen og det sociale miljø På trods af en underbemanding i skolens ledelse i tæt på 2 skoleår er det med held lykkedes at samle skolens mange indsatser (omtalt i afsnit C 3.1) i få, men tydelige spor med partnerskabsaftalens temaer som angiver linjeføringen og personalet er med på vognen! En afgørende forudsætning herfor er den enighed og det ualmindeligt gode samarbejde, vi oplever internt i skolens ledelse. 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Enghøjskolen er en velfungerende og vel organiseret folkeskole, hvor personalet bakker op om de mange indsatser/tiltag, som er nødvendige for at skabe tilfredsstillende resultater - fagligt såvel som socialt - for skolens elever. Lærerne er yderst kompetente undervisere, der anser det som en væsentlig opgave, at alle elever får udfordringer i forhold til deres potentiale. På trods heraf kan det ikke vurderes ud fra de faktiske karakterer, at Enghøjskolen har et højt fagligt niveau. Karaktergennemsnittet dækker over meget store forskelle i elevernes resultater. Set i dette perspektiv kan vi med rette vurdere, at skolen har et højt fagligt og pædagogisk niveau, hvilket den senest offentliggjorte KREVI-undersøgelse vidner om. Det er særdeles vigtigt for Enghøjskolen at hele personalegruppen yder en intensiv indsats kombineret med et konstant fokus på de opstillede mål for at opnå gode resultater. Og selv når disse betingelser er opfyldt lykkes det langtfra altid. Enghøjskolen har et velfungerende samarbejde med de 2 tilhørende fritidshjem. Lærere og pædagoger i indskolingen arbejder tæt sammen og er meget bevidste om at udnytte hinandens fagligheder til gavn for elevernes faglige samt alsidige personlige Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 35

134 udvikling. Den seneste undervisningsmiljøundersøgelse er fra 2009: Enghøjskolen gennemførte undervisningsmiljø-undersøgelsen i samarbejde med DCUM. Undersøgelsen blev udført som en elektronisk spørgeskemaunder-søgelse, hvor der var differentieret mellem Indskoling og Mellemtrin/Udskoling. Enghøjskolen valgte at gennemføre undersøgelsen med visse filtreringer i forhold til spørgeskemaet på Følgende emner indgik i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, mobning, klasselæreren, timerne og undervisningen, Rammer 1, Rammer 2, Sikkerhed, Helbred og velbefindende. Termometerundersøgelsen dannede afsæt for en undervisningsmiljøvurdering. Efter en kortlægning og vurdering af undersøgelsen i Arbejdsmiljøgruppen, blev der for de enkelte klasser eller afdelinger, udvalgt nogle fokusområder til det videre arbejde med eventuelle undervisningsproblemer. I Indskolingen blev der for de udvalgte emner registreret mellem 7,0 og 8,8 point (på skalaen 0 10, hvor 10 er bedst), hvilket vidner om en generel høj tilfredshed med skolen. Enkelte respondenter havde dog udtrykt utilfredshed omkring drilleri og elevernes egen forvaltning af regler. Disse emner blev fokusområder for den efterfølgende dialog med eleverne, og har siden udmøntet sig i flere tiltag bl.a. Legepatruljen, en elevgruppe der i frikvartererne kan igangsætte diverse lege og spil. I Mellemtrin/Udskoling blev der for de udvalgte emner registreret mellem 4,7 og 8,2 point, et resultat der var stærkt påvirket af problemerne i en enkelt klasse, men derudover igen vidnede om generel høj tilfredshed. Følgende emner blev udvalgt som fokusområder: Sproget blandt eleverne, konfliktløsning og udbyttet af undervisningen. Respondenterne havde givet udtryk for, at en bred vifte af undervisningsformer gav det bedste udbytte. På baggrund af dette fik lærerne interne kurser i bl.a. Coorperative Learning, der efterfølgende kunne implementeres i undervisningen. 2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet At etablere et godt og aktivt forældresamarbejde er en stor og tidskrævende opgave, der til stadighed kræver særlig opmærksomhed, kreativitet og nytænkning. Revidering af skolens principper for skole-hjem samarbejdet har givet anledning til nogle udbytterige drøftelser i skolebestyrelsen. Principperne blev vedtaget umiddelbart inden den nye arbejdstidsaftale blev indgået, med kommunale standarder på tidsforbruget til skole-hjemsamarbejdet. Set i dette lys blegnede de mange fine ideer og intentioner. Anvendelsen af forældreintra er blevet implementeret, og de aftalte minimumsfunktioner er taget i brug i samtlige klasser. Der er investeret en del tid i implementeringen, så forældrene kunne opleve at intranettet giver let adgang til information om arbejdet i de enkelte klasser samt til kommunikation med lærerne og de øvrige forældre. Al information/kommunikation på skolen er endnu ikke blevet papirløst. Der er stor spredning i graden af brugen af forældreintra blandt forældrene og også blandt personalet. I november 2010 afholdt vi et meget vellykket lørdagsskolearrangement. Der var et utrolig stort fremmøde af forældre, og skolen summede af liv og aktivitet. Det var trætte men glade børn og voksne, der gik hjem på kort weekend. Indholdet og afviklingen af klasseforældremøderne har været under udvikling de seneste år. Skole-hjemvejlederen har introduceret et nyt materiale Værktøjskassen til skole-hjemsamarbejdet til brug for klasseteamene, når et forældrearrangement til skal planlægges og gennemføres. Formået er at øge forældreinvolveringen. Forældredeltagelsen er altid høj, når der indgår fællesspisning i arrangementet. Skolen de seneste år har ansøgt den kommunale integrationspulje om midler til udvikling og etablering af et velfungerende forældresamarbejde, hvor alle forældrene kan bidrage og bruges som ressource i forældresamarbejdet. Det udvidede skole-hjemsamarbejde, som vi har gennemført i børnehaveklasse og 1. klasse siden 2009 har været en stor succes. I den forbindelse er der blevet etableret legegrupper i børnehaveklassen, som fortsætter nu på 3. år. Både lærere og forældre udtrykker, at legegrupperne har stor betydning for fællesskabet i klassen og også for fællesskabet blandt forældrene, idet forældrene får et øget kendskab til hinanden. I samarbejde med fritidshjemmene investerer børnehaveklasselederne og skolens ledelse meget tid og energi i at sikre en god Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 35

135 overgang fra børnehave til skole og fritidshjem. Det er nødvendigt for skolen at give forældrene en fyldestgørende information om skolen, skolens værdier og resultater samt arbejdet i børnehaveklassen. Disse møder for vores nye forældre har været velbesøgte, og forældrene har givet udtryk for at indholdet har været informativt og udbytterigt. Skole-hjemvejlederens rolle i forhold til forældredeltagelsen til diverse arrangementer er til stor gavn for skolen. Både personalet og skolebestyrelsen udtrykker stor anerkendelse i forhold til det systematiske og kvalificerede arbejde som skolehjemvejlederen udfører i forhold til den forældregruppe, hvor deltagelsen i skolens aktiviteter ikke er i orden. Ved de gennemførte samtaler indhøster skolen nyttig viden til forbedring af forældrearrangementerne. Det har også en vis effekt at blive kontaktet/indkaldt til møde, hvis man udebliver (uden at melde afbud) fra et møde på skolen. Skole-hjemvejlederen påtager sig også gerne at kontakte de forældre, der ikke har tilmeldt sig til et møde, hvilket ligeledes har en positiv effekt på fremmødet. Samtaleforløb med børn og/eller forældre, hvor barnets trivsel eller fremmøde ikke er i orden er ligeledes en succes. Henvendelserne til skole-hjemvejlederen ske både fra personale og fra forældre. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer X 3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet X 4. arbejder med elevens relationer med lærerne X 5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever X 6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. X 7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser X 8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden X 9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver 10. deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning X 11. deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning X 12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø X X X Kommentarer til besvarelsen af 2.4 På Enghøjskolen arbejder vi i høj grad på at få alle vores indsatser omkring den enkelte elev eller den enkelte klasse struktureret på en sådan måde, at vi trækker i samme retning og kan følge resultaterne af de særlige indsatser. Organisering: Specialcentret består af psykolog, talepædagog, AKT-lærer, afdelingsleder og skoleleder. Specialcentret holder møde ca. hver fjortende dag. Specialcentret beslutter struktur, indhold og form af vores støtteundervisning og fungerer også som visitationsudvalg til de forskellige støttemuligheder, vi har på skolen. Støttecentret består af de lærere, der varetager den faglige støtteundervisning, IT-undervisningen, AKT-indsatsen, konfliktmægling og "Båndet". Derudover deltager talepædagog og psykolog. Afdelingslederen koordinerer hele den specialpædagogiske bistand. Der udarbejdes dagsordener og referater fra alle møder. Dagsordener og referater lægges på lærerintra. Der holdes støttecenterkonference 7 gange årligt, hvor også talepædagog og psykolog deltager. Lærerne i støttecentret er kompetente til at varetage de områder, som skal varetages. Vi har fra skoleåret fået en matematiklærer tilknyttet støttecentret. Udover de opgaver som støttecentret varetager har vi: -Læseløft, som er en støtteundervisning, der tilbydes 1. og 2. klasse. Timerne er tildelt for at forebygge læseproblemer hos elever, der har sproglige vanskeligheder. - Minigruppe. En gruppe for tosprogede indskolingselever, som vi vurderer har så store sproglige vanskeligheder, at de har brug Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 35

136 for en særlig indsats -Lektiecafé -Tværfaglig gruppe Lærerene i støttecentret arbejder til en vis grad på årsnorm. Vi har fast procedure for, hvorledes eleverne tildeles specialpædagogisk bistand. Når en elev eller en klasse er i vanskeligheder, er det klasseteamet - ikke den enkelte lærer -, der skal skrive en henvendelse til specialcentret. Henvendelsen tages op i specialcentret og specialcentret beslutter, hvilken resurseperson, der skal holde møde med klasseteamet. På dette møde uddyber klasseteamet henvendelsen, og det afklares: - hvad klasseteamet allerede har gjort i forhold til problematikken - hvilke resurser der kan findes frem - hvilke ønsker klasseteamet har i forhold til at afhjælpe problematikken Resursepersonen vender tilbage til specialcentret, og her besluttes det, hvad der skal sættes i værk i forhold til den enkelte elev/klasse.der udarbejdes handleplan og evaluering på alle elever/klasser der modtager specialpædagogisk bistand. Handleplanen skal udarbejdes sammen med klasseteamet. Forældre og eleven inddrages i arbejdet. Skabelon til handleplan og evaluering ligger på lærerintra. Vores AKT-lærere er i samarbejde med lærerne rådgivere og vejledere i forhold til almenundervisningen. Det er stadig en udfordring at skulle være kollegavejleder. Vi er på vej, men skal fortsat arbejde med dette område Vi tilstræber, at så stor en del af vores specialpædagogiske bistand gives i klassen, og at støttecenterlæreren i videst muligt omfang kan indgå som en naturlig del af teamarbejdet i almenundervisningen. Elever som forstyrrer undervisningen så meget, at det går ud over dem selv og/eller klassekammeraterne, kan sendes i Båndet. Elever sendes kun i Båndet, når læreren ikke ser flere muligheder for at hjælpe eleven i klassen, og som udgangspunkt skal eleverne tilbringe så kort tid som muligt i Båndet. Forældre til elever der har behov for IT som kompenserende hjælpemiddel tilbydes kursus i CD-ord og orientering om brugen af Materialebasen. Vi har i skoleåret indført klassemøder på alle klassetrin. Vi har i skoleåret arbejdet med forskellige frikvartersaktiviteter for mellemtrinnet og udskolingen. Dette har nedbragt antallet af konflikter i frikvarterene. Vi er bedre til at arbejde med relationer mellem elev - elev end til at arbejde med relationer mellem lærer - elev/er. Dette har vi haft fokus på i skoleåret , og vi vil fortsat have fokus på dette i de kommende år. (kompetenceudvikling for lærergruppen) Dansk som andetsprog er ikke en del af støttecentret, men varetages af en gruppe lærere samlet i et sprogcenter. 2.5 Status på integration af tosprogede børn og unge Se: Evaluering af udviklingsplan for tosprogede børn og unge i Hvidovre Kommune Afdækning af undervisning Afdækning af 20.1 undervisning 1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning? Støttecentret varetager den faglige støttecenterundervisning, AKTundervisning (både særligt tilrettelagte forløb og Båndet ), IT som kompenserende hjælpemiddel, motorik og opstart af klassemøder. 2. Hvor mange resurser anslår I, der anvendes til 20.1 undervisning? De sidste to skoleår har vi brugt 64 lektioner om ugen fordelt på de enkelte indsatser. Herudover har vi en fuldtidsansat pædagog, som arbejder i Båndet. 3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning: Specialcentret består af skoleleder, psykolog, talepædagog, AKT-lærer, pædagogen i "Båndet" og afdelingslederen. Specialcentret mødes hver 14.dag. Specialcentret beslutter struktur, indhold og form af vores 20.1 undervisning og fungerer også som visitationsudvalg til de forskellige støttemuligheder, vi har på skolen. Det er muligt at indstille elever og klasser til støtteundervisning gennem hele året. Når en elev eller en klasse er i vanskeligheder, er det klasseteamet og ikke den enkelte lærer, der skal skrive en henvendelse til specialcentret. Henvendelsen tages op i specialcentret, og specialcentret beslutter, hvilken resurseperson, der skal holde møde med klasseteamet. På dette møde uddyber klasseteamet henvendelsen og det afklares: Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 35

137 - hvad klasseteamet allerede har gjort i forhold til problematikken - hvilke resurser der kan findes frem - hvilke ønsker klasseteamet har i forhold til at afhjælpe problematikken Det er specialcentret der vurderer, hvornår der skal laves en PPR-indstilling. 4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatser? På alle elever, der modtager støtteundervisning, udarbejdes der handleplaner og evalueringer. Handleplanerne udarbejdes i samarbejde med forældrene og eleven. Handleplaner og evalueringer samles i støttecentres klassemappe, således at det hele tiden er muligt at følge den enkelte elevs udvikling. I forhold til AKT-forløb i klasser laves der en handleplan i samarbejde med klassens team, og efter forløbet en evaluering. På enkelte elever arbejdes der med elevlog på lærerintra. Indsatserne følges tæt af afdelingslederen og specialcentret. 5. Hvordan måler I 20.1 indsatser? Vi bruger relevante test i forhold til den enkelte elevs problematik, det kan være individuelle læsetest, stavetest, kognitive test, ordforrådstest m.m. Resultater af klasselæsetest og klassestaveprøver inddrages også. Vores testlærer har et tæt samarbejde med talepædagogen. 6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1? Ved opstart af 20.1 bruges testresultaterne til at sætte mål for eleven og opkvalificere undervisningen. Testresultaterne bruges efter et forløb til at se, om eleven har nået de opstillede mål og ud fra dette udarbejde en ny handleplan. Klasseteam, eleven og forældrene orienteres altid om resultaterne. Støttecenterlæreren eller/og testlæreren bruger resultaterne til at vejlede klasseteamet i forhold til den daglige undervisning. 7. Kommentarer i øvrigt: 2.8. SPU-Fakta Fakta Hvilke team arbejder med SPU Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? Indskolingen og mellemtrinnet arbejder med SPU. Indskolingen begyndte arbejdet med SPU i skoleåret Mellemtrinnet begyndte arbejdet med SPU i skoleåret Udskolingen begynder arbejdet med SPU i skoleåret af det pædagogiske personale arbejder p.t. med SPU. Det øvrige pædagogiske personale begynder SPU-arbejdet efteråret SPU - Betydning SPU arbejdet har fungeret i indskolingen i to år og på mellemtrinnet i et år. I indskolingen er der to team og på mellemtrinnet et team. På skolen er der generelt en positiv stemning overfor SPU, og tovholderene har en klar fornemmelse af, at de beslutninger, der bliver taget på SPU-møderne, føres ud i livet. Tovholderne udtrykker, at der er stor tilfredshed i teamene med den faste struktur omkring SPU-arbejdet. Mødefrekvensen er planlagt fra skoleårets begyndelse og definition af roller, sprog og tid ved møderne er med til at skabe rum for utraditionelle løsninger.ved SPU-møderne bliver der talt åbent om problemstil-linger, også når det gælder egen praksis.det er et godt redskab til at få inspiration hos hinanden og skabe fælles fodslag. Tovholderne udtrykte alle, at de stadig har brug for at blive støttet i SPU- arbejdet, også selvom indskolingen har arbejdet med SPU i to år. Alle team har været glade for besøg af konsulenterne, og tovholderne føler en stor støtte ved, at der nogle gange om året kommer en ekspert og er med i processen. Ønske om SPU-møder for hele skolen på samme tid og ledelsens deltagelse i nogle SPU-møder vil blive efterkommet i skoleåret SPU-Spørgeskema I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 35

138 I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU konsulenternes arbejde været? I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? SPU-Specielle faser Vi har indført SPU i tre faser. Vi begyndte med SPU i indskolingen i skoleåret I skoleåret begyndte vi på mellemtrinnet, og i skoleåret begynder vi på udskolingen. At skulle tænke og arbejde efter en ny struktur kræver tid. Generelt har der været stor tilfredshed med SPU-arbejdet, men det opleves som meget tidskrævende, og det kan være vanskeligt at holde sig til strukturen i SPU-modellen. Proceskonsulenten har en vigtig rolle i den sammenhæng. Ved årets slutevaluering gav tovholderene fra indskolingen udtryk for, at det var ønskværdigt dels at have en møderække og dels blive fulgt af en proceskonsulent, også efter år 2. I skoleåret har vi friholdt en række mødedage, således at hele skolen har mulighed for at arbejde med SPU. Afdelingslederen holder midtvejsevaluering og slutevaluering med tovholderene SPU-Skolen som helhed SPU-arbejdet er fra skoleåret en måde, som hele skolen nu skal arbejde efter. Den systemiske tankegang og sprogbrugen forbundet med denne er ved at blive implementeret i indskolingen og på mellemtrinnet. At se på eleven i vanskeligheder og ikke med vanskeligheder begynder at være helt naturligt for lærerne, samtidig med at team-strukturen i SPU understøtter den struktur, vi i øvrigt arbejder efter.vi tror på, at SPU-arbejdet er den rigtige vej at gå, men det kræver tid og opbakning fra ledelsen. Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 35

139 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Kursusforløb i skriftlig fremstilling for mellemtrinnet og udskolingen Skole-hjemvejleder -integrations-fremmende undervisning Turbodansk med fokus på læsning på mellemtrinnet og udskolingen 3.1 Skolernes særlige indsatsområder En detaljeret beskrivelse af Enghøjskolens indsatsområder findes i skolens arbejdsplan, som ligger på hjemmesiden. Målene for indsatsområderne er: Båndet: Vi fortsætter vores indsats over for de elever, der periodisk har svært ved at tilpasse sig skolemiljøet, forstyrrer undervisningen, er normløse og ofte kommer i konflikt med både andre elever og lærere. Samarbejdet mellem Båndet og AKT-indsatsen styrkes, idet de har som fælles opgave at introducere klassemøder i samtlige klasser. Båndets indsats i forhold til de klasser og de lærere, som har særlige udfordringer i forhold til inklusion, skal fortsat styrkes. Integration og forældresamarbejde: Det overordnede mål er, at kredsen af forældre om den enkelte klasse får opbygget et fællesskab og en tryghed ved hinanden, samt at forældrene får indsigt i skolens hverdag og forståelse for de krav og forventninger, skolen stiller til dem og deres børn. Endvidere er det et mål, at legegruppeordningen etableres i børnehaveklasserne og fortsætter i 1. klasse. Lektiecafe: Målet med lektiecafeen er at give eleverne mulighed for ekstra faglig støtte og bibringe dem gode arbejdsvaner i forbindelse med lektielæsningen, således at deres faglige udbytte af undervisningen øges. Med en foregribende lektiehjælp i form af relevante faglige kursusforløb ønsker vi at styrke elevernes færdigheder i bl.a. læsning, matematik og naturfag. Den foregribende lektiehjælp skal medvirke til at igangsætte en kædeproces for den enkelte elev. En kædeproces der medfører faglig succes i klassen, hvilket medfører øget selvtillid, hvilket medfører større lyst til skolearbejde, som igen medfører øget indsats. Matematikvejleder: Matematikvejlederfunktionen er en nyetableret funktion på Enghøjskolen, hvorfor arbejdsopgaverne indfases gradvist. Første år er målet at styrke støtteundervisningen i matematik samt matematiklærernes mulighed for vejledning. I henhold til den udarbejdede funktionsbeskrivelse skal matematikvejlederen i første omgang have fokus på anvendelsen af MGprøverne som årlig test i klasserne samt opfølgning med de respektive matematiklærere i form af efterfølgende vejledningsmøder. Desuden forestår matematikvejlederen forberedelse af kursusforløb, turbo-matematik, til anvendelse i skoleåret 2011/12, herunder fremstilling af relevante materialer mv. Systemanalyse af pædagogiske udfordringer SPU: Vi ønsker, at lærere på mellemtrinnet arbejder efter principperne i SPU-modellen, således at 1. de får redskaber til at anvende den viden, de allerede besidder 2. de får viden om metoder, strategier, normkrav, værdier, holdninger og materialer, der er virksomme i arbejdet med at skabe forandringer for elever/grupper af elever i vanskeligheder 3. de arbejder systemisk og struktureret med de store udfordringer, der findes i enhver klasse Endvidere ønsker vi, at lærere i indskolingen fortsat (på andet år) arbejder efter principperne i SPU-modellen. Partnerskabsaftalen: Enghøjskolen er et væsentligt omdrejningspunkt i Partnerskabsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Integrationsministeriet. Det helt overordnede formål med partnerskabet er metodeudvikling i forhold til uddannelsesparathed. Enghøjskolen står for den del af aftalen, der vedrører indsatsområdet for fagligt svage børn og unge. Aftalen omhandler i korte Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 35

140 træk nedenstående 5 områder: 1. Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på Enghøjskolen. Det pædagogiske personale på Enghøjskolen skal deltage i kursusforløb for derigennem at tilegne sig metoder i relationsarbejde og aktionslæring. Det skal sikres, at der sker en kompetenceudvikling af hele det pædagogiske personale på Enghøjskolen, blandt andet ved undervisningsforløb varetaget af forskellige oplægsholdere. 2. Turbodansk (tillige et kontraktmål) Turbodansk består af koncentrerede dansk/læseforløb, hvor perspektivet om at læse for at lære, at læse for at gøre, og at læse for at opleve - fastholdes. Der skal arbejdes med faglig læsning, læsestrategier, læsning på computer og CD-ord. Målgruppen er læsesvage/fagligt svage nydanske elever fra klassetrin. Den ansvarlige tovholder er læsevejlederen og dansk som andetsprog-læreren. 3. Turbomatematik (med matematikvejlederfunktionen tillige et indsatsområde) Turbomatematik består af koncentrerede matematikforløb (i aftalens andet år), hvor der via klassekonferencer vedrørende matematik sker en faglig opkvalificering, samtidig med at der løbende sker en vejledning af matematiklærere vedrørende matematik/turbomatematik. Målgruppen er fagligt svage nydanske elever fra klassetrin, og den ansvarlige tovholder er matematikvejlederen og matematiklærerne. 4. Ekskursionsforløb Ekskursionsforløb er tiltænkt fagligt svage elever fra klassetrin. Ekskursionsforløbene skal fokusere på at udvikle børnenes og de unges omverdensforståelse, eksempelvis ved at besøge uddannelsessteder, museer, udstillinger o.l. i sammenhæng med den øvrige undervisning. Dette kan give børnene, de unge og evt. også deres forældre indsigt i nogle områder, der kan medvirke til at kvalificere uddannelsesvalg og give større forståelse for undervisningen i skolen. Den ansvarlige tovholder er klasseteamet, ressourcelæreren og dansk som andetsprog-læreren evt. i samarbejde med UU-vejlederen og skole-hjemvejlederen. 5. Udvidet skole-hjem samarbejde (tillige et kontraktmål) Det udvidede skole-hjemsamarbejde forventes at indbefatte hele målgruppens forældre. Konkret planlægges hjemmebesøg, systematisk kontakt til forældre og elever vedrørende fravær samt vejledning af lærere. Hensigten med aktiviteterne er, at de nydanske forældre skal blive større ressourcepersoner i forhold til deres børns uddannelse, at de deltager i flere forældremøder, skolebestyrelsesmøder m.m. Ansvarlig tovholder er skole-hjemvejlederen. Professionsløftskole: Enghøjskolen skal sammen med 4 andre skoler i hovedstadsområdet indgå i et samarbejde med professionshøjskolerne og DPU med det formål at kvalificere skolens organisatoriske, pædagogiske og didaktiske kompetencer samt at udfordre og udvikle den eksisterende vidensbase i relation til 4 temaer - kvalitetsløft i hovedfagene, styrkelse af elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer, bedre klasseledelse og styrkelse af skoleledelse. 3.3 Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Turbomatematikforløb for mellemtrinnet og udskolingen Ekskursionsforløb - kendskab til omverdenen Turbodanskforløb for mellemtrinnet og udskolingen 3.5 Tilsyn Tilsynet blev udsat til skoleåret 2010/11. Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 35

141 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Elevens alsidige personlige udvikling: De lærere, der har været på kursus i SPU, bruger den metode i teamets arbejde. Alle lærere er tilknyttet 1-2 team, som regelmæssigt afholder teammøder om klassens sociale liv og læringsmiljø - med mulighed for særligt fokus på de enkelte elever. I elevplanerne formuleres en aktuel status, og der opstilles mål for årets arbejde. Med udgangspunkt heri tilrettelægges forældresamarbejdet omkring den enkelte elev. De faglige processer evalueres med følgende redskaber: - Læsetest (de kommunale på 1., 3., 5. og 7. klassetrin og de lokale på 2., 4., 6. og 8. klassetrin) - Matematiktest (MG-prøver på klassetrin) - Nationale test - VØL-modellen i forbindelse med turbodansk- og ekskursions-forløb - Elevplan med tilhørende elevsamtale Læse- og matematiktest følges op ved konferencer mellem læsevejleder og hele klasseteamet samt matematikvejleder og matematiklærer og eventuelle resurselærere. Resultaterne af testene indgår i planerne for indsatsen for de enkelte elever og for klassen som helhed. De kan desuden danne grundlag for aftaler/indstillinger om støtteundervisning og dansk som andetsprog. Skriftlige opgaver kommenteres skriftligt. På pædagogiske dage er der for samtlige lærere afholdt kurser i pædagogisk evaluering, og i afdelingsteams (indskoling, mellemtrin, udskoling)er effekten af udvalgte modeller blevet diskuteret og evalueret. Det væsentligste i den daglige undervisning er, om den kan bringe eleven langt i forhold til sidste udgangspunkt (f.eks. test). I den vurdering indgår som en vigtig faktor, om undervisningsmetoden er hensigtsmæssig, hvorfor lærerne også internt anvender evalueringsredskaber vedr. undervisningsmetode. På baggrund af den løbende evaluering tages der stilling til holddeling efter forskellige principper, hvorved ekstra lærerresurser fra støtte- og dansk som andetsprog udnyttes mest effektivt. Der kan være områder, der kræver en ekstra indsats for en større gruppe elever eller alle, så der foretages parallel undervisning på to eller tre hold. Men der kan også være felter, som kun en enkelt elev eller en lille gruppe kan arbejde med, så alle elever på egne præmisser får de optimale muligheder for at udvikle sig. Eleverne inddrages i et vist omfang i evaluering af undervisningsforløb. De enkelte team fastlægger selv en systematik. Der anvendes således forskellige former for evaluering bl.a. logbog, portfolio, målcirkler og VØL-skema. På klassemøder formulerer eleverne mundtligt deres mening om undervisningen. Projektarbejdsformen evalueres ved, at 8. klassetrin gennemfører en projektopgave efter samme principper som den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. 4.1 Skole-hjem samarbejde Skolebestyrelsen har i foråret 2011 revideret principperne for skole-hjemsamarbejdet og vedtaget nedenstående: Formålet med skole hjemsamarbejdet er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skolen og hjemmet til gavn for den fælles interesse: At alle børn på Enghøjskolen får en god, tryg og udbytterig skolegang. Principper for skole-hjemsamarbejdet: En åben og positiv dialog, med respekt for forskelligheder Fokus på samarbejde omkring trivsel, udvikling og faglighed At forældre såvel som skolens personale er bevidste om deres respektive betydning for skole-hjemsamarbejdet og prioriterer det højt Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 35

142 At grundlaget for skole-hjemsamarbejdet er den gensidige respekt for en rollefordeling, som er karakteriseret ved lærerens faglige og pædagogiske ansvar for klassen og det enkelte barn, samt forældrenes dybtgående kendskab til det enkelte barns baggrund og potentialer At samarbejdets fundament er en gensidig tillid til hinandens vurderinger og handlinger Mål for skole-hjemsamarbejdet: At samarbejdet opbygges og udvikles med fokus på at skabe de bedst mulige rammer omkring børnenes faglige og alsidige personlige udvikling At samarbejdet bygger på en gensidig respekt og tillid lærer/forældre/barn imellem At samarbejdet bygger på en åben dialog og et godt kendskab til hinandens forventninger At et relevant informationsniveau danner forudsætningen for forældrenes aktive medvirken At samarbejdet styrker ansvarligheden for løsningen af fælles opgaver Information: Vi ønsker, at forældrene har adgang til aktuelle og relevante informationer om skolen, idet vi jævnligt opdaterer skolens hjemmeside med hensyn til nyheder, fakta og principper. Forsiden levendegøres af aktuelle fotos fra skolen. 6 8 gange årligt udarbejdes et nyhedsbrev, som eleverne får med hjem. Nyheds brevet findes ligeledes på hjemmesiden. Forældreintra anvendes i samtlige klasser som et supplement til de traditionelle kommunikationsmidler kontaktbog, breve, telefonsamtaler og møder. Skolebesty-relsen har vedtaget principper for anvendelsen af forældreintra, som inden for nogle ganske få krav i vid udstrækning bygger på en aftale mellem klassens forældre og klasseteamet. Orientering til forældrene om arbejdet i klassen lægges som ugeplan/brev på forældreintra, hvor årsplanerne naturligvis også findes. Forældrearrangementer: Hvert andet år har vi en skoledag på en lørdag, således at forældrene har mulighed for at overvære undervisningen/blive præsenteret for elevernes arbejde. Oftest ligger lørdagsskolen i forbindelse med en featureuge. Skolebestyrelsen afholder et arrangement for samtlige kontaktforældre, hvor skolebestyrelsen drøfter væsentlige forhold for Enghøjskolen med en bredere forældrekreds. Øvrige forældrearrangementer afholdes på klasseniveau. Klasselæreren inddrager klasserepræsentanterne i planlægningen af årets forældrearrangementer. Siden august 2009 har vi gennemført et udvidet skole-hjemsamarbejde i børnehaveklasse og 1. klasse. Det overordnede mål med skole-hjemaktiviteterne er, at kredsen af forældre om den enkelte klasse får opbygget et fællesskab og en tryghed ved hinanden, samt at forældrene får indsigt i skolens hverdag og forståelse for de krav og forventninger, skolen stiller til dem og deres børn. Det udvidede forældresamarbejde omfatter 3 aktiviteter for elever og forældre pr. klassetrin med et indhold som f.eks. omverdensforståelse, forudsætninger for vellykket læseproces - støtte til barnet i processen, lektielæsning, opbygning af kammeratskab og krav til rammer for barnet. I forhold til forældrene i kommende børnehaveklasse har vi et særligt fokus. De inviteres sammen med deres børn til at besøge vores lørdagsskole, og inden selve indskrivningen inviteres de til et informationsmøde om skolen, skoleparathed og arbejdet i børnehaveklassen. Repræsentanter fra FC-enghøj, Ræven og skolebestyrelsen deltager også. Repræsentanter fra børnehaven er ligeledes inviteret. Umiddelbart inden sommerferien afholdes endnu et arrangement for de kommende børnehaveklassebørn og deres forældre. Her er det primære formål, at børnene møder deres kommende klassekammerater og personalet i børnehaveklassen. Mens børnene er i skole er der information til og debat med forældrene om bl.a. gensidige forventninger til samarbejdet. Her deltager fritidshjemmene også. Skole-hjemvejleder: Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 35

143 På Enghøjskolen har vi ansat en skole-hjemvejleder, der skal medvirke til et udbytterigt samarbejde med forældrene til gavn for elevernes skolegang. Skole-hjemvejlederen har mange forskelligartede opgaver se også afsnit A målopfyldelse kontraktmål 2. Skolehjemvejlederen følger forældredeltagelsen i diverse arrangement nøje og gennemfører samtaler med de forældre, hvor deltagelsen/engagementet skal forbedres. Skole-hjemvejlederen/familierådgiveren gennemfører ligeledes samtaleforløb med forældre og børn, hvor det vurderes, at børnenes trivsel og fremmøde ikke er i orden. 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret 6 Antal elever der undervises efter almen skoletid Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal Som udgangspunkt undervises alle eleverne i klassen. Enkelte elever kan i kortere perioder blive undervist uden for klassen. 63,1% Antal tosprogede elever Inklusion i undervisningen Samtlige lærere har svaret på spørgeskemaet om inklusionsarbejdet i undervisningen. Mellem % mener at de altid/i høj grad er opmærksomme på, at hver eneste elev skal lære noget i deres undervisning, at deres undervisning bygger på, at eleverne har forskellig viden og erfaring og at de bruger særlige metoder og tilgange, som hjælper til at styrke inklusion og læring. De opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden, eleverne skal opleve, at det er meningsfuldt at lære og de forklarer fagudtryk m.v. De vurderer ligeledes at de i altid/i høj grad har en klar rollefordeling og udnytter deres forskellige kompetencer, når de er flere om undervisningen. I nogen grad til høj grad vurderes at undervisningen tager højde for elevernes forskellige måde at lære på, anvender hjælpemidler til enkelte elever og indretter de fysiske rammer, så de fremmer læring. De udtrykker, at elevernes placering og gruppedannelser er meget velovervejede. Målet med undervisningen forklares ved nye emner og mange har skrevet at dagsordenen for den enkelte lektion er synlig på tavlen. Elevernes inddragelse i planlægningen og evalueringen af undervisningen er det eneste spørgsmål, hvor hovedparten af lærerne svarer i nogen til ringe grad. Mange har her kommenteret altid ved evaluering, meget sjældent i planlægningen af indholdet; men de medinddrages i formen. Rigtig interessant bliver det til udviklingssamtalerne, hvor vi får mulighed for at gå tæt på den enkeltes besvarelse, især hvad angår inklusionstegn. I løbet af skoleåret 2010/2011 har Inklusion på Enghøjskolen været drøftet i forskellige fora på skolen - afdelingsteam, støtteundervisningskonference, DSA-konference og pædagogisk råd. En sammenfatning af drøftelserne er beskrevet i afsnit B skolens styrkesider. Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 35

144 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 20 1 Bh. kl Antal spor Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 41 2 Bh. klasse Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) kr. Antal elever pr.computer 2,14 Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 7,5 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse kr kr kr. 16,6 elever pr. klasse pr. 5/ Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 35

145 Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 84 elever 5.1 Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) kr. Antal elever pr. computer 2,94 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 7,81 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 8,26 Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner kr. (Heraf kr. til tolkning) Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge kr. Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk kr. 18,8 elever pr. klasse 19 elever i Springet 85 elever 5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2009/2010 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2009/2010 Dansk som andetsprog 67% Tysk - tilbudsfag 100% Fysik/kemi 100% Biologi 100% Geografi 83% Natur/teknik 71% Matematik 87% Hjemkundskab 100% Sløjd 100% Håndarbejde 100% Billedkunst 57% Musik 63% Idræt 87% Samfundsfag 100% Historie 67% Kristendomskundskab 53% Engelsk 92% Dansk 87% 5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 35

146 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Dansk 85% Engelsk 90% Kristendomskundskab 50% Historie 67% Samfundsfag 100% Idræt 56% Musik 63% Billedkunst 50% Håndarbejde 100% Sløjd 100% Hjemmekundskab 50% Matematik 92% Natur/teknik 55% Geografi 75% Biologi 75% Fysik/kemi 100% Tysk - tilbudsfag 100% Dansk som andetsprog 67% 5.3 Kommentarer til linjefagsdækning 2010 Samme som Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Gennemførte undervisningstimer timer Planlagte undervisningstimer timer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Kr Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,4% Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 37,99 Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 35, Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Gennemførte undervisningstimer timer Planlagte undervisningstimer timer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) kr. Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 32,44% Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 36,12 Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 34,12 Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 35

147 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009 Antal elever i almindelig støtteundervisning skoleåret : 30 elever og 3 klasser har modtaget støtteundervisning: - 19 elever har modtaget faglig støtteundervisning - 7 elever har modtaget AKT-støtte - 3 klasser har modtaget AKT-støtte - 4 elever har gået i Minigruppe. Eleverne, som er fagligt meget svage, har fået 8 ugentlige lektioner. Der er et ønske om yderligere afdækning - 10 elever har modtaget Læseløft - Intensive læsekurser med fokus på IT på 3. til 6. klassetrin - Udover dette kommer elever, der har benyttet Båndet. 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010 Antal elever i almindelig støtteundervisning skoleåret : 29 elever og 2 klasser har modtaget støtteundervisning: - 24 elever har modtaget faglig støtteundervisning. Heraf har 3 elever kun modtaget støtteundervisning i matematik - 5 elever har modtaget AKT-støtte - 2 klasser har modtaget AKT-støtte - 4 elever har gået i Minigruppe. Eleverne er fagligt meget svage. De har fået 6 ugentlige lektioner. Der er et ønske om yderligere afdækning - turbodansk, forløb i klasse (to forløb pr. klasse) - 10 elever har modtaget Læseløft - Udover dette kommer elever, der har benyttet Båndet. 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning pr. 5/9 2009: 1 elev pr. 5/9 2009: 17 elever 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2010 Antal enkeltintegrerede elever Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Pr. 5/9 2010: 2 elever Pr. 5/9 2010: 19 elever Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 28 af 35

148 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,07 4,73 5,26 Dansk - Retstavning 4,63 5,45 4,16 Dansk - Skriftlig fremstilling 4,24 4,36 4,17 Dansk - Orden 4,21 4,45 4,06 Dansk - Mundtlig 6,10 6,27 6,00 Matematik - Matematiske færdigheder 4,43 4,64 4,32 Matematik - Matematisk problemløsning 2,80 2,45 3,0 Engelsk - Mundtlig 5,93 7,67 5,11 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 4,39 4,60 4,28 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 4,78 6,14 4,19 Dansk - Retstavning 4,48 4,14 4,63 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,00 8,86 4,89 Dansk - Orden 6,08 7,86 4,39 Dansk - Mundtlig 6,65 7,86 6,13 Matematik - Matematiske færdigheder 3,44 1,43 4,22 Matematik - Matematisk problemløsning 3,64 2,86 3,94 Engelsk - Mundtlig 5,32 5,71 5,13 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,68 4,71 6, Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Den nyligt offentliggjorte KREVI-undersøgelse om skolernes undervisningseffekt viste, at Enghøjskolen har en god undervisningseffektivitet - den højeste i kommunen; men når vi ser på de faktiske gennemsnitskarakterer, er der afgjort et udviklingspotentiale. Det er vigtigt for os at understrege, at gennemsnitskaraktererne også dækker karakterskalaens top. Vi har elever, der forlader Enghøjskolen med meget flotte afgangsbeviser med gennemsnit tæt på karakteren 12. I skoleåret 2010/2011 har vi haft et kontraktmål med fokus på skriftlig frems-tilling, hvor der også har været gennemført et turboforløb på 9. klassetrin. Årsagen til at gennemsnitskarakteren er øget med 41% i forhold til 2010 kan naturligvis ikke udelukkende tilskrives turbo-danskforløbet; men det har afgjort været en medvirkende faktor. Til næste år har vi et kontraktmål med fokus på matematik, og vi har oprettet en matematikvejlederfunktion. Vi forventer os meget af denne indsats og også, at det vil kunne aflæses på gennemsnitskarakteren i matematik. 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver 0 Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 29 af 35

149 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A vokaler 38,5% 23% 38,5% BH. klasse B vokaler 41,2% 29,4% 29,4% Find billedet Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til BH. klasse A Find billedet 53,8% 23,1% 23,1% BH. klasse B Find billedet 41,2% 47,1% 11,7% Store bogstaver Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A Store bogstaver 69,2% 15,4% 15,4% BH. klasse B Store bogstaver 47,1% 35,3% 17,6% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 19% 25% Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 2009/ % 15% 35% 1.a 2010/ % 25% 35% 1.b 2010/ % 25% 15% Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 18% 10% Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 30 af 35

150 sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 2009/ ,8% 5,9% 35,3% 3.b 2009/ ,7% 53,3% 0% 3.a 2010/ ,6% 7,7% 7,7% 3.b 2010/ ,8% 12,5% 18,8% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 2009/ ,1% 53,8% 46,2% 5 a.2010/ % 60% 28% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5.a 2009/ ,5% 48,1% 33,3% 5.a 2010/ % 64% 16% Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a 2009/2010 0% 60% 40% 7.b 2009/2010 0% 61,5% 38,5% 7.a 2010/2011 3,8% 61,5% 34,6% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 31 af 35

151 7.a 2009/ % 60% 20% 7.b 2009/ ,3 7,6 7.a 2010/ ,4% 57,7% 26,9% Kommentarer til læseresultaterne Læseresultater skoleåret 2009/ /11 Vi foretager den kommunalt udmeldte sprogscreening på alle elever i børnehave-klassen både efterår og forår. Resultaterne af disse tages op på efterfølgende konferencer, hvor psykolog, talepædagog, fritidshjem, dansk som andetsprog-lærer, børnehavepædagog, kommende 1. klasseslærer og afdelingslederen deltager. Disse sprogscreeninger er med til at danne grundlag for, hvilke elever der skal modtage støtte allerede i 1. klasse. Det kan f.eks. være Læseløft eller dansk som andetsprog Vi tager læsetest på alle klassetrin fra 1.klasse til 8. klasse og afholder efterfølgende læsekonferencer med hele klasseteamet. Det er vigtigt for os, at hele klasseteamet deltager i læsekonferencerne. Læsning er alle læreres ansvar, og vi har stort fokus på den faglige læsning. Ved læsekonferencerne deltager både læsevejleder og afdelingsleder. Der udarbejdes dagsorden og referat af alle læsekonferencerne. Det fremgår tydeligt af referaterne, hvilke aftaler der bliver lavet omkring de enkelte klasser og de enkelte elever. Skolens læseresultater skal to gange i løbet af skoleåret på som særskilt punkt på Specialcentret. Referaterne fra læsekonferencerne ligger på lærerintra, således at vores resursepersoner har adgang til dem. Referaterne er med til at skabe en rød tråd i arbejdet med læseindlæringen. Det er vigtigt hele tiden og igennem hele skoleforløbet at sætte fokus på læseindlæring. Vores læseresultater er meget svingede fra klasse til klasse og fra år til år. Læseresultaterne skoleåret : Generelt er der i de enkelte klasser for mange ikke-læsere. Da vi ved, det er nemmere at flytte elever fra kategorien usikrelæsere til læsere end fra kategorien ikke-læsere til usikre-læsere har vi meget fokus på gruppen af ikke-læsere. En af måderne at løfte gruppen på er at bruge IT som kompenserende hjælpemiddel og intensive læsekurser. I skoleåret iværksatte vi turbo-danskforløb. (Se kontraktmålene) Læseresultaterne skoleåret : Læseresultaterne i de enkelte klasser er noget svingende, men flere af klasserne nærmer sig landsgennemsnittet i hele læsetesten eller i dele af læseteksten. 6.7 Elevfravær 2009/ halvår halvår klasse hele året Gennemsnit pr. elev 7,9 8,1 I alt Ulovligt Sygdom Lovligt Elevfravær 2010/ halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår Gennemsnit pr. elev 6,02 dage 7,80 dage I alt Ulovligt 114 dage 127 dage Sygdom 1158 dage 1639 dage Lovligt 540 dage 559 dage Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 32 af 35

152 6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010 I september 2008 opstillede vi nogle succeskriterier for at kunne måle, om indsatsen i forhold til nedbringelse af elevernes fravær er en succes: Indsatsen må siges at være en succes, hvis det også i løbet af skoleåret 2009/2010 konstateres at: 1. det ulovlige fravær falder generelt 2. antallet af gengangere med ulovligt fravær falder 3. antallet af elever med meget fravær falder 4. den enkelte elevs fravær falder 5. antallet af elever, der møder for sent til undervisningen, falder 6. antallet af gengangere, der møder for sent til undervisningen, falder Ad. 1. Når vi sammenligner skoleåret 2008/09 med skoleåret 2009/10, viser det sig, at der er et fald fra 780 til 601 ulovlige fraværsdage en reduktion på 23%. Reduktionen er særlig markant i 1. halvår Siden marts 2010 har vi styrket indsatsen i forhold til nedbringelse af det ulovlige fravær. Hver måned tages der kontakt til de forældre, hvis børn har haft ulovligt fravær. Det har vist sig, at der hovedsageligt har været tale om sygdom, som skolen ikke er blevet underrettet om. Efterfølgende opdateres fremmødeprotokollen. 3 måneder har vist følgende resultat: I marts blev 109 ulovlige fraværsdage fordelt på 45 elever reduceret til 10 dage for 1 elev. I april blev 81 ulovlige fraværsdage fordelt på 33 elever reduceret til 27 dage for 2 elever. I maj blev 72 ulovlige fraværsdage fordelt på 38 elever reduceret til 12 dage for 4 elever. Ad. 2. Antallet af gengangere med ulovligt fravær er desværre ikke faldet. En forklaring kan være, at enkelte elever i 9. klasse tegner sig for størstedelen af det faktiske ulovlige fravær. Her har det været særdeles vanskeligt at få en opdragende effekt til at slå igennem. I skoleåret 2010/11 vil vi forsøge at intensivere indsatsen yderligere bl.a. ved at gøre forældrene opmærksomme på, at de kan blive trukket i børnefamilieydelser, såfremt deres barn har ulovligt fravær. Ad. 3. Antallet af elever med meget fravær er faldende, idet der fra skolens side hurtigt sættes ind, såfremt en elevs fravær er stigende. Ad. 4. For nogle eleveres vedkommende falder fraværet, når der sættes fokus på problemet og holdes en tæt kontakt med eleven og familien. Det er ofte nødvendigt at holde kontakten til eleven over en lang periode, da der ellers hurtigt bliver tilbagefald. Ad. 5. Antallet af elever, der møder for sent til undervisningen, er meget faldende. I skoleåret 2007/08 var der 45 elever, som mødte for sent til undervisningen. I skoleåret 2008/09 var der kun 22 elever. I løbet af skoleåret 2009/2010 har der været 17 elever, der mødte for sent til undervisningen. Sammenlignet med de to foregående år er der sket en reduktion. Ad. 6. I år har der ikke været nogen gengangere. Det er tydeligt, at indsatsen har en opdragende effekt. 6.8 Kommentarer til elevfravær 2010/2011 Siden marts 2010 har vi styrket indsatsen i forhold til nedbringelse af det ulovlige fravær. Hver måned tages der kontakt til de Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 33 af 35

153 forældre, hvis børn har haft ulovligt fravær. Det viser sig, at der hovedsagelig har været tale om sygdom, som skolen ikke har fået besked om. Fraværsårsagen rettes efterfølgende i fremmødeprotokollen. For skoleåret 2010 / 2011 har det foreløbigt vist følgende resultat: I marts måned havde 39 elever i alt 84 ulovlige fraværsdage. Efter opringning til forældrene kom det ulovlige fravær ned på, at 4 elever havde 11 dages ulovligt fravær, altså fravær hvor forældrene ikke var bekendt med det. I februar havde 26 elever 54 ulovlige fraværsdage. Det blev til 0 ulovlige dage. I januar havde 30 elever 59 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 2 dage. I december havde 55 elever 103 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 13 dage. I november havde 57 elever 96 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 22 dage. I oktober havde 36 elever 89 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 20 dage. I september havde 56 elever 157 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 22 dage. I august havde 31 elever 87 ulovlige fraværsdage. Det blev til 8 elever med 49 dage Forældre til elever med meget fravær i det hele taget indkaldes til samtaler med skole-hjemvejleder og eventuelt ledelsen m.h.p. eventuelle foranstaltninger. 6.9 Fravær af personale 2009/ kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 4,41 4,89 3,76 2,94 Fraværsprocent 6,13 7,28 6,18 5,18 Fraværsdage Antal personer Fravær af personale 2010/ kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Gns. antal dage pr. ansat 3,26 4,05 2,98 % ikke oplyst Fraværsprocent 5,24 6,28 4,63 % ikke oplyst Fraværsdage % ikke oplyst Antal personer % ikke oplyst kommentarer til personalefravær 2009/2010 Blandt Enghøjskolens ansatte har der været 3 langtidssyge medarbejdere, hvor det videre forløb er fastlagt. Retningslinjerne for omsorgs- og opfølgningssamtaler følges Kommentarer til personalefravær 2010/2011 Blandt Enghøjskolens personale har der i det forløbne år været 2 langtidssygemeldte. Retningslinjerne for omsorgs- og opfølgningssamtaler følges. På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/2010 Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 34 af 35

154 9. klasse 10. klasse Andet 3,3% SOSU 0% Erhvervsuddannelse 16,7% HTX 3,3% HHX 0% HF 0% Gymnasium 33,3% 10. klasse 43,3% 6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/ klasse 10. klasse 10. klasse 28% Efterskole 4% Erhvervsuddannelse 24% EGU 4% STU 0% Gymnasium 36% HF 4% HHX 0% HTX 0% Studenterkursus 0% Produktionsskole 0% VUC 0% Arbejde 0% Andet 0% Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011 Alle elever har en plan for deres fremtidige uddannelse og fortsætter i uddannelsessystemet. Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 35 af 35

155 Kvalitetsrapport 2009/2011 Engstrandskolen Hvidovrevej Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 28

156 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Præsentation af skolen Engstrandskolen er en et-sporet åben plan skole. På enkelte årgange er skolen dog to-sporet Skolen er samtidgt center for kommunens 10.klasser og rummer desuden kommunens tilbud til læsesvage elever fra 4.- til 9. klasse. Engstrandskolen er en afdelingsopdelt skole fra klasse, klasse og klasse. Hver afdeling (finger) har en høj grad af selvbestemmelse og sit eget særpræg og egen økonomi. Samtidigt med, at man naturligvis er en del af den store skole. Skolen har som grundlag følgende værdier, som altid skal være omdrejningspunkt for vores arbejde. Sundhed Fællesskab Trivsel Ansvarsbevidsthed Faglighed Se skolens hjemmeside for yderligere informationer. Alle lærere på skolen arbejder i teams omkring hver årgang og afdeling. Det betyder, at man i mange af timerne kan danne projektgrupper og arbejdsgrupper på tværs af klasserne. Dette medfører større fleksibilitet, muligheder for holddeling og en højere grad af undervisningsdifferentiering. Tiltag der udelukkende skal styrke den enkelte elevs læring og muligheder for forskellige læringsformer. Skolen vægter forældresamarbejdet højt, og tager det alvorligt, at bo i et samfund, hvor demokrati og frihed er vigtige værdier, dog med en stor forståelse for, at vi også lever i et fællesskab. 1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse Præsentation af læsecenteret og 10. klasse Læsecenteret består af ca. 25 elever fra klasse. Eleverne er delt i henholdsvis en gammel og en ny ordning. På den gamle ordning går eleverne i læsecenteret i en fast gruppe og revisiteres en gang om året med henblik på at fortsætte i gruppen. I den nye ordning går eleverne i et kursustilbud af 8 måneders varighed, hvorefter de udsluses til deres hjemklasse på deres hjemskole.udslusningen foregår i et tæt samarbejde imellem læsecenterets lærere og lærerne fra hjemklassen. Eleverne der går i læsecenteret kan beskrives, som elever der ikke er i gang med læse/staveprocessen, selvom de har været igennem alle de specialundervisnings tiltag, man kan tilbyde på de enkelte skoler, og som er kendertegnet ved at have meget store læse- og stavevanskeligheder. Det er undervisningens primære sigte at udvikle elevernes standpunkt i dansk med særlig henblik på læsning. Derudover gør vi i læsecenteret også meget ud af at opbygge elevernes selvværd for derigennem at skabe en mere positiv selvopfattelse hos eleven. Det er vores erfaring, at eleverne tit har en masse nederlag i rygsækken fra deres tidligere skolegang. De elever der går i den gamle ordning er i det daglige opdelt i forskellige funktionelle grupper, på tværs af alder og klassetrin. Alle grupper har flere dansk- og matematiktimer om ugen end man normalt har. I idræt undervises hele gruppen samlet. I danskundervisningen har vi en stor lærerbesætning. I begyndergruppen fra klasse, arbejder vi bl.a. meget med intensiv lydanalyse/syntese, læsning, stavning, diktat, mindre skriftlige opgaver og referater. Undervisningen fra klasse tilrettelægges således, at eleverne på 9. klassetrin går op til folkeskolens afsluttende prøver. Der kan i den forbindelse ansøges om forskellige hjælpemidler og ekstra tid til prøveaflæggelsen. I matematik og engelsk arbejdes i aldersintegrerede grupper, dels med fælles emner, dels med individuelt tilrettelagte forløb. Grupperingerne kan skifte alt efter den aktivitet, der skal arbejdes med. Dette kan lade sig gøre, fordi vi tilstræber at lægge timerne parallelt i dansk, matematik og engelsk.den intensive undervisning i dansk gør i sig selv ikke alle elever glade og motiverede for at gå i skole. Det er derfor vigtigt, at der findes et spændende og attraktivt socialt miljø i gruppen. Dette miljø arbejder vi bevidst med gennem hyppige hytteture, primitive og krævende overlevelsesture, ud af huset arrangementer og daglig dagens indbyggede lege- og snakkestunder. Da elever kommer fra forskellige skoler er det vigtigt at de rystes sammen til én gruppe. Vi oplever tit, at såvel forældre som elever har Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 28

157 betænkeligheder ved at skifte skole, men heldigvis viser det sig hurtig, at eleverne bliver rigtigt glade for at være her. Når en elev starter i læsecenteret på enten gammel eller ny ordning, bliver vedkommende knyttet til to kontaktlærere (klasselærere), der oftest underviser i dansk. Det er afgørende for arbejdet med eleverne, at samarbejdet med forældrene fungerer godt. Forældrene skal være trygge ved de lærere, der er deres kontaktlærere, og denne kontakt skal om muligt holdes gennem hele den periode, eleven er i læsecenteret. For eleverne på gammel ordning kan kontaktlærerne skifte igennem hele perioden, når eleven f.eks. skifter dansklærere. Hvert år afholdes to skole/hjem samtaler på gammel ordning. Forældrene får tilbudt at holde samtalerne i eget hjem, et tilbud langt de fleste tager imod og fremhæver som meget positivt for kontakten og samarbejdet. Endvidere afholdes et årligt forældremøde. På dette møde drøftes temaer som f.eks. ordblindhed, It og hjælpemidler, unge og rusmidler, kommende ture osv. Vi har tradition for en årlig aften med fælles aktiviteter, madlavning og spisning for hele gruppen. Her er søskende og bedsteforældre velkommen. På den nye ordning afholdes et overdragelsesmøde imellem lærere fra hjemklasserne og lærerne fra læsecenteret og ledelsen inden eleverne starter. Herefter inviteres forældre og elever til en samtale og rundvisning på skolen. I starten af skoleåret inviteres forældrene til et fælles forældremøde med fokus på aktiviteter,arrangementer og alle de løse ender og spørgsmål der måtte være. Også et samarbejdsmøde afholdes omkring skolestart med lærerne fra hjemklasserne. Inden påskeferien afholdes individuelle samtaler med børn og forældre og udslusningssamtaler med lærerne fra hjemklasserne. Efter påskeferien vender eleverne tilbage til deres hjemklasser, men med læsecenterets lærere på sidelinjen. Læsecenterets lærere kan både have en vejledende og superviserende funktion i forhold til hjemklasselærerne og være omkring eleverne i undervisningen. Læsecenteret råder over 16 bærbare og to stationære computere samt en interaktiv tavle. Vi anvender forskellige IT-baserede hjælpemidler i den daglige undervisning for at afhjælpe elevernes læse- og skrivevanskeligheder og fremme deres selvstændige skriftlige fremstilling. Vi gør bl.a. meget brug af ordforslagsprogrammet CD-ord, samt anvender scannepenne. 10. klasses center Alle kommunens 10. klasser er samlet på Engstrandskolen. Her kan der vælges mellem fire forskellige linjer: Kommunikation og medier = 10 COM Sundhed, omsorg og mad = 10 SOM Sundhed og Idræt = 10 Sport Tekning og byggeri = 10` TEK Udover 10 linjefagstimer har alle elever dansk,samfundsfag, matematik og engelsk. Desuden kan der vælges tysk/fransk, fysik og idræt. Udover den traditionelle undervisning har vi tætte brobygningsforløb. Her kan eleverne prøve forskellige håndværksfag på tekniske skoler eller følge undervisningen på forskellige ungdomsuddannelser. Samtidigt har skolen tradition for udlandsrejser. Enten sprogrejser eller rejser hvor sundhed og idræt er omdrejningspunktet. Vi vægter, at eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse eller får læreplads efter et år i 10. klasse på Engstrandskolen. Samtidig er det afgørende, at eleverne oplever glæde ved at lære. Vi danner rammen for et studiemiljø, hvor den enkelte er i fokus som en del af fællesskabet. 1.3 Målopfyldelse 1 Mål 1 Skoleåret 2009/10 MÅL: Engstrandskolen har i et par år haft et nettotab af elever til andre folkeskoler i Hvidovre. Det seneste år har det dog, begrænset sig til at være ved indskrivningen af kommende børnehaveklasse børn, at vi har flere der har fravalgt Engstrandskolen. Vi vil derfor sikre os, at alle distriktets børn vælger Engstrandskolen, som deres helt naturlige valg af skole. Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 28

158 MÅLING: Det kan vises, at målet er nået, når vi ikke mister flere elever til børnehaveklasser end vi får. Altså vil målingen være en simpel tælling, hvor der korrigeres for børn, der skal på specialskole eller ikke er skoleparate og derfor venter et år. Resultat: Der var 35 elever til indskrivningen. Vi endte med at være 30 elever til skolestart. Der var to elever som begyndte på privatskole. En flyttede til Ballerup og en kom på specialskole. Der var fire elever der valgte en anden skole i Hvidovre. Tilgengæld var der tre elever der valgte os. Vi endte altså med at blive to-spor, som var vores succeskriterie. For at opnå resultatet gjorde vi som følgende: I ugen før skoleindskrivning besøgte skolens ledelse og skolebestyrelsen samtlige af distriktets børn. Formålet var at gøre opmærksom på kommende indskrivning, og at vi glæder os til at netop dit barn skal begynde hos os. Vi medbragte en lille gave til hvert barn. En blyant og et viskelæder og en lille bamse Lørdagen før indskrivningen inviterede vi alle kommende børnehaveklassebørn og forældre over til en rundvisning på skolen. Eleverne blev undervist af børnehaveklasse lærerne. Samtidigt fortalte skolens ledelse, om skolen og dens profil og forældrene havde mulighed for at stille spørgsmål. Børnene blev inviteret til et besøg i skoletiden, hvor de blev præsenteret for deres venskabsklasse, som er en 3. klasse. Dette skulle gerne yderligere gøre børne trykke og dermed ligeså deres forældre. Skolebestyrelsen og ledelsen er blevet enige, om forløbet fra skoleindskrivningen til skolestart var en stor succes, og vil blive gentaget næste år Målopfyldelse 2 Mål 2 Skoleåret 2009/10 MÅL: Vi vil iværksætte initiativer der kan styrke skolens faglige profil. Vi vil sætte fokus på at elevernes færdigheder i dansk og matematik forbedres med særlig fokus i fra 7. til 9. klasse MÅLING: Til de indirekte tiltag, frugtordning og idrætstilbud, vil vi optælle hvor mange stykker frugt der spises om dagen på mellemtrinnet. ( alle elever får tilbudt frugt i dagens første pause). Optælling i september! Derudover vil vi optælle, hvor mange elever der deltager i idræts- og bevægelsestilbuddet. Optælling i september! Vi vil tillade os at konkludere, at hvis de to ordninger bliver succesfulde vil det betyde en forøgelse af elevernes læringspotentiale (videnskabeligt forskning er signifikant på dette område). Derudover vil vi sammenligne afgangskarakterene i skriftlig dansk og skriftlig matematik med sidste års resultater, og ud fra dette kunne konkludere om vores indsats har haft den øgede effekt. Resultat: Fag 2008/ /10 Dansk læsning 3,77 5,129 Dansk retstavning 3,55 6,175 Dansk skriftlig fremstilling 4,28 5,89 Dansk mundtlig 5,83 7,61 Mat. færdighed 4,05 5,77 Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 28

159 Mat.problem 3,42 4,31 Derudover nedsatte vi et udvalg bestående af lærere og ledelse. Formålet var styrkelse af faglighed i udskolingen. Efter første møde omdannede vi det til "Tydelighed i udskolingen". Det var vores klare opfattelse af vi var faglige nok, men ikke tydelige nok over for vores elever ift. hvad skal man kunne? Vi har derfor udarbejdet en række tiltag som skal tydliggøre kravene for hvad det vil sige at være elev på Engstrandskolen? (Bilag kan rekvireres på skolen). Desuden har vi genindført terminsprøver, så alle ved hvad afgangsprøverne går ud på. Som det kan læses udfra tallene har indsatsen været en stor succes, og et resultat vi er glade og stolte over. Vi vil I de kommende år fortsat have særlig fokus på området, og arbejde mod yderligere forbedringen Målopfyldelse 3 Mål 3 Skoleåret 2010/11 MÅL: Vi vil skabe en struktur i vores sprogstøttecenter, der styrker indsatsen i dansk2. Vi vil øge kendskabet til typiske dansk2 problematikker i den traditionelle faglige undervisning hos alle lærere. MÅLING: Som tegn på et velfungerende dansk2 team: At pjecen til lærerne: om dansk2 på Engstrand bliver færdig, og pjecen til forældrene Dit barn og dansk2 på Engstrand bliver færdig. Desuden vil vi ved simpel optælling se, i hvor mange årsplaner dansk2 bliver behandlet. Samtidigt vil ledelsen havde fokus på dansk2 ved teamsamtalerne, og spørge til, hvordan der fokuseres på dansk2 i den daglige undervisning. Vi vil derudover i samarbejde med kommunens dansk2 konsulent følge udviklingen i vores sprogcenter tæt. Vi har i tæt samarbejde med kommunens dansk2 konsulent udarbejdet vores DSA folder til lærere og forældre på Engstrandskolen. Folderen hedder "Folder fra sprogcentret på Engstrandskolen" Folderen blev uddelt til lærerne på vores pædagogiske dag i februar Her havde vi besøg af oplægsholderen og seminarielæreren i DSA på Blågård seminarium Stine Knudsen. Stine Knudsen havde fokus på CL, fælles mål for DSA og aktionslæring. Folderen understøttede emnerne for dagen. Den pædagogiske dag fik endvidere et efterspil, hvor alles opmærksomhed rettede sig imod, hvorledes man i højere grad kan integrere DSA undervisningen i almen undervisningen. Meningen var herefter, at DSAlærerne i samarbejde med kommunenes dansk2 konsulent skulle iværksætte CL og aktionslæring i undervisningen og støtte op om, at lærerne i højere grad fik en konsultativ funktion. Desværre blev hun langtidssygemeldt og en af drivkrafterne i vores sprogcenter gik på barsel - så indsatsen blev væsentlig mindre end først planlagt.blandt andet derfor har dansk2 ikke haft gennemslagskraft i årsplanerne. Til gengæld har vi haft særlig fokus på dansk2 ved vores teamsamtaler og ved klassekonferencerne. Vi påbegyndte et projekt med faglig og social indsats i udvalgte klasser som fortsat løber i dette skoleår. Her iværksætter vi den indsats som den enkelte klasse eller klassetrin har brug for. Indsatsen kan være alt fra fokus på tilgange til holddeling, relationsarbejde, dansk2 indsats m.m Målopfyldelse 4 Mål 4 Skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 28

160 MÅL: Vi vil skabe et miljø i 10. klasse, hvor der sættes fokus på den enkeltes elevs behov. Vi vil sikre os, at hver enkelt elev får brugt 10. klasse til en afklaring af sit uddannelsesvalg, så den enkelte elev bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil genskabe lysten til at lære og tro på, at egen indsats gør en forskel. MÅLING: Med baggrund i interviews og inddeling efter faglig niveau er vores succeskriterium: 95 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse. 80 % af dem som vælger et gymnasiehold kommer efterfølgende på gymnasiet. Alle elever får som minimum en FSA. Alle elever der har over 15 % fravær er blevet indkaldt med forældre til en samtale med skolens ledelse. Resultat: Interviews I skoleåret 2010/11 gennemførte vi interviews med samtlige 142 elever inden skolestart. De forskellige interviews gav et godt afsæt for at være på forkant med elever, der havde særligt brug for en social, følelsesmæssig eller faglig indsats.de mange interviews var en succes og dem vælger vi at fastholde fremover. 0.G og turbohold Efter efterårsferien blev eleverne inddelt i turbo- og 0.G hold i fagene dansk, engelsk og matematik. Vores inspiration til niveaudelingen kom dels fra ministeriet og dels af vores samarbejde med Dan Kolko, der var konsulent på daværende tidspunkt.i november 2010 lavede vi en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spurgte dels eleverne og dels lærerne om, hvordan de oplevede, at blive delt i 0.G og turbohold. Eleverne blev endvidere spurgt om andre aktuelle spørgsmål i forbindelse med 10.klasse. Blandt andet i hvor høj grad de brugte vores trivselscafe, hvordan de oplevede deres interview, hvordan de oplevede skolestarten m.m. Der var et tydeligt mønster i besvarelserne. De fagligt stærke elever, her især COM og sportseleverne var begejstrede for 0.G holdene. 1/3 af de fagligt svage elever var glade for turboholdene og 2/3 af eleverne var utilfredse. På 0.G holdene var der en lærer, på turboholdene var der fast to lærere. Lærernes oplevelse afspejlede elevernes. Hele 90% af 0.G eleverne gik videre på gymnasiet og 40% af turboeleverne gik videre på gymnasiet. At så mange turboelever gik videre, var ikke forventet, da mange af dem havde helt andre tanker, da de startede. Indledningsvis havde vi tanker om at indføre et særligt it-program, som også bruges på gymnasierne til at registrere fravær. Vi valgte dog at undgå udgiften og brugte protokoller. Lærerne registrerede elevernes fravær. De elever der havde for højt fravær blev straks kaldt til samtale med ledelsen. 1/3 ændrede adfærd, 1/3 valgte en anden uddannelsesinstitution og den sidste tredjedel krævede også en samtale med forældrene. Ofte gør forældresamtalerne til unge der har et stort fravær ikke den store forskel. Det er unge, som ofte er opgivet af deres forældre. Så fokus ved samtalerne er også at styrke forældrene i deres relation til den unge. Alle de elever vi havde sidste år gennemførte FS10 undtagen en. Hvorvidt 95% af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse er endnu ikke målbart. Men vi vil have for øje at undersøge, hvad de elever vi havde i 10.klasse i skoleåret 2010/11 laver i Målopfyldelse 5 Mål 5 Skoleåret Mål: Forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøverne. Vi vil iværksætte initiativer der kan styrke skolens faglige profil. Vi vil sætte fokus på at elevernes færdigheder i alle skolens afgangsprøvefag. Samtidigt vil vi fokusere på, hvordan det går vores tidligere elever på ungdomsuddannelserne Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 28

161 Hvordsans måles det Vi vil sammenligne afgangsprøvekarakterene med de to forrige års resultater, og vil ud fra dette kunne konkludere, om vores indsats har haft den øget effekt. Desuden vil vi følge vores elever i ungdomsuddannelserne, da det er et vigtigt parameter for, om det vi gør i folkeskolen, er det rigtige. Altså skal der være 95 % af vores elever fra grundskolen, der skal gennemføre en ungdomsuddannelse Resultat: I nedenstående tabel viser om den øget fokus og tydlighed i og omkring faglighed har haft den ønskede effekt / / /11 Læsning:...3,33...5,16...5,2 Retstavning:...3,55...6,16...6,00 Skriftlig fremstilling:...4,26...5,91...5,08 Dansk mundtlig mundtlig:...5,80...7,4...7,28 Mat. problem:...3,39...4,3...5,28 Mat. færdighed:...4,02...5,79...5,36 Fysik:...5,38...6,59...6,48 Engelsk:...5,00...5,65...7,48 Gennemsnit:...4,34...5,87...6,02 Fremgangen er stabil og væsenlig. Og vi finder resultatfremgangen meget tilfredstillende, og den viser meget tydligt at indsaten har haft en effekt.vi er opmærksomme på, at vi kan forbedre os yderligere, og det vi gå målrettet efter. Vi vil gerne pointere at evaluering og denne form for statistik er øjebliksbillede og den siger ikke noget om hvad eleverne ellers har fået ud af deres folkeskoletid. Hvor livsduelige og dannet er de blevet? Det ved vi ikke noget om. På længere sigt vil vi følge op på om vores elever har været i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Målopfyldelse 6 Mål 6 Skoleåret 2010/11 Forbedring af faglig læsning på mellemtrinnet og udskolingen Mål: Vi vil iværksætte initiativer, der kan forbedre elevernes læsehastighed og læseforståelse i den faglige læsning på mellemtrinnet og i 7. og 8. klasse. Dette vil vi gøre ved at indføre et læsebånd, så alle elever i klasse læser faglig læsning i 15 minutter hver dag i efterår og vinter 10/11. Endvidere vil vi skabe grobund for at alle skolens lærere dansklærere og faglærere - kan dele viden om læsning Måling: Inden læsekurset i faglig læsning og i læsebåndet påbegyndes, udføres en måling af den enkelte elevs læsehastighed og evne til at kunne referere en faglig tekst. Disse tests udarbejdes af læsevejlederne og udføres af dansklærerne i klassen. Efter periodens arbejde foretages disse to målinger igen. Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 28

162 Endvidere evaluerer dansklæreren mundtlig med eleverne. Vi inddrager selvfølgelig de kommunale læsetest i 5.- og 7. klasse. Disse tests sammenlignes med tidligere test, og teamet har en samtale med den enkelte elev om dennes læsning og hjælper eleven til at vælge sig nye mål for læsningen. Ved skole/hjem samtalen inddrages forældrene. Desuden vil vi have skærpet opmærksomhed på vores afgangsprøve resultater. Resultat: Ved læseprøven slutningen af september læser mange af eleverne for hurtigt i forhold til at få forståelsen af det forholdsvis svære indhold i testens tekster. Eleverne blev indskærpet dette ved evalueringen af testen. Dette medførte at eleverne ved 1. hastighedstest læste lidt langsommere, og til gengæld fik de noget større forståelse af det læste. Ved læsebåndets afslutning viser målingen af elevernes læsehastighed, fremgang for stort set alle elever samtidig med, at de fastholder forståelsen af det læste. En yderligere gevinst ved disse målinger har været, at det blev synliggjort, at der er en enorm spredning i læsehastighed i klassen, ord/min. Ikke kun for dansklærerne men også for faglærerne er dette vigtigt at forholde sig til, når der skal læses og forstås tekster i fagene. Det har været en ekstra synlig dimension at tage med evalueringssamtalerne med eleverne. Alt i alt en indsats, der er vigtig vi fortsætter med, hvilket vi også gør i det kommende skoleår. Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 28

163 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag I vurderingen af det faglige og pædagogiske niveau på Engstrandskolen er dialogen i fokus. Evaluering er en integreret del af den daglige praksis.vi har en spørgende kultur, hvor det at stille spørgsmål og spørge ind til foregår på alle niveauer. Vi har en fast struktur i alle de mødefora vi har, hvor vi evaluerer. Vores mødefora sikrer os, at alle når alle. Endvidere har vi en mødekultur, hvor vi har hyppige møder af kortere varighed, med mulighed for at forlænge møderne. Vi har fastsatte tidspunkter på året, hvor vi evaluerer særlige pædagogiske og faglige indsatsområder. Evaluering er for os en konstant og dynamisk størrelse. Mennesker- og mennesker i relationer er i konstant udvikling og forandring, det følger vi, måler- og handler på. Yderligere forholder vi os, i vores forskellige mødefora til alle eksterne input i forhold til evaluering. Alt fra kommunale og nationale til internationale undersøgelser. Elev til elev/elevråd - Det daglige samvær, legepatruljen, klassemøder Elev til lærer - Det daglige samvær, lærer/elevsamtaler, elevrådsmøder Elev til ledelse - Det daglige samvær, samtaler, elevrådsmøder Elev til forældre - Skolebestyrelsesmøder, klassearrangementer Lærer til koordinator - Fingremøder Lærer til forældre - Forældresamtaler, forældremøder, særlige fyraftensforældremøder, temamøder Lærer til ledelse - Det daglige samvær, MUS-samtaler Team til koordinator - Fingremøder Team til ledelse - Klassekonferencer Koordinator til ledelse - Koordinatormøder Ledelse til forældre - Skolebestyrelsesmøder, individuelle samtaler, samtaleforløb, fyraftensforældremøder, det årlige suppemøde Ledelse til lærere og lærere til ledelse - Pædagogisk udvalg, MED, Pædagogiske dage, pædagogisk råd 2.1 Skolernes styrkesider Engstrandskolen inviterer børn, unge, forældre, bedsteforældre, aftenskolebrugere,ansatte og gæster ind i fleksible, fysiske rammer, der taler til sanserne. Man bliver mødt af højloftede lokaler med særligt lysindfald fra lyskilder i forskellige niveauer. Fra de store træbjælker i loftet hænger uroer og andre små og store kunstværker produceret af børnehænder.skolens rammer understøtter den mangfoldighed af læringsmiljøer, der udfolder sig i Engstrandskolens afdelinger. Undervisningen på Engstrand er baseret på den forskellighed, der kendetegner livet blandt mennesker. Vores rammer tillader os at drive en skole, hvor små rum, nicher, hjørner og kroge giver mulighed for at tilgodese hver enkelt elevs følelsesmæssige, sociale og faglige behov. Engstrandskolen myldrer af gode historier om børn og unge med svære opvækstmæssige betingelser, der bliver mødt, finder ro, genvinder tilliden til sig selv og blomstrer. Skolens fleksible rammer, med skydedøre i mellem de åbne klasselokaler, har skabt en lang tradition for et tæt samarbejde lærerne imellem. Der er en naturlighed i, at lærerne deltager og engagerer sig i hinandens undervisning, bakker op om, støtter og tager fælles ansvar. Det kommer i høj grad børnene og de unge til gode. Har et barn haft en skæv start på dagen, så barnet har svært ved at deltage i undervisningen i egen klasse, tænkes der bredt. Måske kan barnet tage med på fisketur sammen med en anden klasse eller koble sig på et projekt med en mindre gruppe børn eller gå i musiklokalet og spille på trommer og få en positiv oplevelse uden en masse irettesættelser. Dette muliggøres, da alle elever og lærere har et tæt kendskab tilhinanden i de enkelte afdelinger. Engstrandskolen har et dynamisk miljø, der summer af motivation, nysgerrighed, virkelyst og læring. 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Skolen har i en nogle år tidligere været inde i en noget turbulent periode. De seneste par år vi været inde i en stabil og rolig periode, og ledelsen har for alvor kunne sætte sit præg. På næsten alle områder har skolen været i fremgang på trods af, at vi i Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 28

164 skoleåret 2010/11 blev truet af lukning med de bølger det medførte. I alle målbare parametre er skolen gået frem. Bedre læseresultater, bedre afgangsprøveresultater i både 9. - og 10.klasse. Højere procentdel som går videre fra 10. klasse til en ungdomsskolen i 2011 over 90 %. Samtidigt har vi et meget lavt sygefravær (det laveste af skolerne i kommunen), som understreger, at vi har en god arbejdsplads. Vi har i april måned foretaget en undervisningsmiljøvurdering (DCUM). Hele rapporten ligger på vores hjemmeside, men her er konklusioner fra rapporten. Undervisningsmiljøvurderingen har fire parameter der vurderes efter: Generel tilfredshed, mobning, timerne og undervisning og rammerne. For hvert emne bliver der udarbejdet pointtal fra en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst. På Engstrandskolen blev resultatet: - Generel tilfredshed 8,7 - Mobning 8,7 - Timerne og undervisning 6,2 - Rammerne 7,9. Generelt er vi meget tilfredse, men mener samtidig,t at der er muligheder for forbedringer. Især kunne timerne og undervisningsemnet godt trænge til et løft. Det gør vi. Allerede i kommende skoleår har vi sat yderligere fokus på elevrådet. De skal på et koloniophold, hvor fokusområdet dels er planlægning af undervisning, og dels hvordan vi bedre kan inddrage eleverne i planlægningen og elevmægling. Vi har afsat en emneuge på skolen, hvor elevrådet skal stå for hele planlægningen og tilrettelæggelsen i samarbejde med elevrådslærerne og alle elevrådsrepræsentanter vil få et kursus i elevmægling, så de kan gå forrest, når alle klasser får et minikursus i konflikthåndtering. Mobning vil vi altid arbejde videre med, da vi først kan være rigtigt tilfredse, når pointallet er Vurdering af skole-hjem samarbejdet Under punkt 4.1 er en grundig beskrivelse af skole/hjemsamarbejdet også på klasseniveau på Engstrandskolen. Elevplaner I alle klasser arbejdes med elevplaner og afholdes lærer/elevsamtaler, der er udgangspunktet ved skole-hjemsamtalerne. I skoleåret der gik, havde vi en fælles pædagogisk dag, hvor alle blev introduceret til, hvorledes man kan arbejde med elevplaner. I efteråret 2011 afholder vi en pædagogisk dag med overskriften "Hvordan evaluerer vi os selv?". Her vil vi særligt se på elevplanerne, deres funktion og forskelligheden i måden at bruge dem på - med henblik på gensidig inspiration. Specialcenteret har en ekspertise i at arbejde med elevplaner og evaluering, som er oplagt at videregive. Vi er også i færd med at udarbejde Engstrandskolens egen udgave af hæftet "Jeg kan", et hæfte, der i praksis arbejder med mål, fastholdelse af mål og evaluering. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer ja 3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet ja 4. arbejder med elevens relationer med lærerne ja 5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever ja 6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. ja ja Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 28

165 7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser ja 8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden ja 9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver 10. deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning ja 11. deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning ja 12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø ja ja Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Vi mener, selv at vi har et dynamisk støttecenter, som er med til at bære perspektivskifte henimod at arbejde og tænke fællesskabsorienteret. Som skole er der selvfølgelig ting der kan forbedres, men her på det specialpædagogiske område føler vi os særligt godt rustet. En af vores støttecenterlærer har en miljøterapeutisk uddannelse og viceskolelederen har stor indsigt i området, grundet hendes manngeårige baggrund i PPR, og arbejdet med børn, unge og familier i vanskeligheder. 2.6 Vurdering af særlige elevgrupper Eleverne i vores Læsecenter har i høj grad profiteret af vores "Skovskoleordning" på et socialt og følelsesmæssigt plan. Og det er helt nødvendigt, da eleverne i vores læsecenter er mærket af flere års skolegang med ordblindhed og i forlængelse heraf, følelsen af at være helt alene med eller en af de eneste, der ikke kan læse, som "alle" andre. Vi har i Læsecenterets indslusningsdel først og fremmest fokus på at styrke elevernes selvværd. I skoleåret 2010/11 var vores afgangsgruppe i Læsecenteret særligt hårdt ramte børn, der ved siden af deres ordblindhed også havde diverse vedhæftninger som ADHD og depression og AKT. Der er i denne sammenhæng blevet gjort en stor indsats med alt fra mange individuelle samataler, gruppesamtaler, pigegruppe, relationsarbejde, forældresamtaler, konflikthåndtering og særlige kontaktlærere, der kunne være omkring eleverne dagligt. På karaktersiden er eleverne i Læsecenteret placeret langt under skolens gennemsnit. De placerer sig bedst i deres ST i fagene: mundtlig dansk 5,00 Fysik/kemi mdtl. 4,75 Hjemkundskab mdtl. 6,25 De placerer sig tydeligvis bedre i de mundtlige fag. Gruppen af elever der gik ud i 2011 har efterfølgende valgt følgende beskæftigelse: Efterskole: 2 elever Produktionsskole: 1 elev Mesterlæreplads: 1 elev 10.klasse: 2 elever 2.7 Afdækning af undervisning 1. Hvilke aktiviteter anvendes under 20.1 undervisning? - Støtte til et enkelt barn. - Støtte til grupper. f.eks samtale med pigegrupper. - Støtte til klasser/årgange. 2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning? - Vi anvender 3024 klokketimer pr. skoleår (inkl. faktor) Dette tal svarer 48 ugentlige lektioner. Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 28

166 3. Hvordan visiterer I til specialundervisning? - Lærerne (typisk klasselæreren) indstiller via intern indstillingsskema til vores visiteringsudvalg. Visiteringsudvalget består af skoleleder, viceskoleleder to specialcenterlærere, psykolog og talepædagog 4. Hvordan følger I op på indsatsen? - Hver indsats bliver fulgt op af en handleplan. Når indsatsen er færdig bliver handleplanen samt indsatsen evalueret. Desuden bliver forskellige indsatser løbende evalueret, da indsatser bliver taget op i visteringsudvalget og i støttecenter teamet. 5. Vi måler indsatsen igennem vores handleplaner, hvor et af punkterne er måling af indsatsen. 6. Vi bruger resultaterne til at vurdere om der skal ydes andre eller flere tiltag eller om indsatsen kan afsluttes SPU-Fakta Fakta Hvilke team arbejder med SPU Mellemtrinnet og indskolingen samt støttecenteret Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Støttecenteret i Mellemtrinnet i 2009 og indskolingen i 2010 Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? Ca halvdelen (20 lærere)) og fra skoleåret 2011/12 hele skolen SPU - Betydning Det er ledelsens helt klare opfattelse at indførelsen af SPU har øget hele skolens accept og forståelse af inklusion. Vi hører ikke længere udtryk som: "Denne elev er ikke til at undervise, og burde placeres et andet sted". Samtidig er der i lærerkollegiet kommet et øget fokus på egen medindflydelse på elever i vanskeligheder. Desuden øger den systematik, der ligger i at arbejde med SPU, at hele vores tilgang bliver mere professionel. Vi er meget tilfredse med SPU SPU-Spørgeskema I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU konsulenternes arbejde været? I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? SPU-Skolen som helhed Som nævnt tidligere mener vi, at SPU har en stor indflydelse på inklusion og øget kvalitet i arbejdet med den enkelte elev. Så vi glæder os til, at alle teams i kommende skoleår bliver en del af SPU. Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 28

167 Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 28

168 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Kontraktmål 4 Fokus på den enkelte elevs resultater og muligheder i 10.klasse Forbedring af faglig læsning på mellemtrinnet og i udskoling Fokus på dansk 2 indsatsen på skolen Forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøverne 3.1 Skolernes særlige indsatsområder I år har vi særligt fokus på det internationale og den internationale dimension. Vi afholder en emneuge, hvor temaet er den internationale dimension. Her vil forældrene blive inddraget, som en stor del af undervisningen. Vi har lavet en skovskole, hvor 10 elever fra vores læsecenter er ude 2 dage om ugen(også når det sner og regner). Vi har indkøbt cykler, regntøj, mobiler og andet udstyr til brug for denne skole. Formålet er at undersøge, om undervisning og læringstilgange forbedres ved at det forgår i skoven. Vi forventer os meget af dette pilotprojekt, og tror og håber på, at vi allerede til næste år, kan tilbyde det til vores elever på mellemtrinnet. Desuden er vores skovskole en del af et Comeniusprojekt med Stropshire i England. Derudover har vi et Nordplusprojekt i samarbejde med Östersund i Sverige. Projektet her er primært rettet mod udskolingen og i særlig grad 10.klasse. Formålet er, Kan (og hvordan) medindflydelse øge elevernes egen motivation for tilstedværelse og læring. På Skolen har vi en række særlige indsatsområder, hvor nogle har eksisteret i mange år og andre er nye. Alle er de tiltag, som vi mener er vigtige for vores skole. Vi har inddelt dem efter afdelingerne Indskolingen: Særlig indsats i forbindelse med nye bh-elever. Skolebestyrelse og ledelse tager på hjemmebesøg hos alle kommende bhelever. Lærerne tager på hjemmebesøg hos alle nye elever. Spise-/legegrupper Opstart af LP Klassemøder Mellemtrin: Særlig fokus på konflikthåndtering på mellemtrinnet. Fælles forældremøde med konflikter og konflikthåndtering på dagsordenen. Relationsarbejde pigegrupper drengegrupper Udskolingen: Særlige arrangementer for eleverne i en styrkelse af det sociale liv - motivation 10.klasse: Trivselscafe en gang om måneden, hvor svære emner tages op. Elevforum, hvor eleverne er med til at tegne 10.klasse. Særligt afsat tid til en lærer der er omkring skæve elever og samler op på løse ender. Særlige sociale arrangementer Interviews af alle 10.klasses elever og opfølgende samtaler med særligt udsatte elever. Læsecenteret: Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 28

169 Samarbejde med ordblindeklasser i Tårnby omkring arrangementer og prøveafvikling. Pigegruppe Fælles: - Styrkelse af Elevrådet - Suppemøde. Et særligt efterårsarrangement for skolebestyrelse, forældre og børn - Visionsdag - medarbejder dag for ser lidt længere. En fem årsplan - Teamsamarbejdskonference for alle team 3.3 Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Læselyst Inklusion - konfliktmægling og elevmægling Lyst til faglighed Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 28

170 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Som nævnt tidligere har vi en struktur for hvordan vi videreudvikler os som skole. Vores struktur i forhold til løbende evaluering er: - Fire dage om året har vi elevsamtaledage. På disse dage samtaler lærerne med hver enkelt elev. Målet for disse samtaler er, at eleven sammen med læreren skal sætte sig faglige og sociale mål.det bliver til en elevplan. Herefter er der skole/hjemsamtale, hvor den nyudarbejdede elevplan danner baggrund for samtalen mellem elev, forældre og skole. - Vi afholder en klassekonference om året pr. klasse. Her deltager lærere, ledelsen, psykolog, specialcenterlærer og tale/høre pædagog. I forlængelse af konferencen skrives et referat og udarbejdes en handleplan vedrørende eventuelle udfordringer for både sociale- og faglige mål - Ved særlige udviklingsområder på klasseniveau, afholder vi indsatskonferencer. Her deltager lærere og ledelsen samt specielcenterlærere. Også her udarbejdes en handleplan. - Hvert år bliver skolens evalueringsidéer og elevplaner diskuteret i vores pædagogiske råd. Udover ovennævnte og de lovpligtige nationale- og læsetest arbejder vi som skoleledelse meget med "Walk through" modellen. Denne er anbefalet af KL, og bruges til løbende at observere og evaluere både faglige og sociale mål. Modellen går ud på følgende: mindst to gange om ugen skal en fra ledelsen gå igennem skolen, klasserum, fællesarealer og gange for at fornemme, mærke, føle og lytte. Hvis noget ikke er, som det skal eller bør være, tager ledelsen ansvar for at få det ændret. 4.1 Skole-hjem samarbejde Engstrandskolen har et nært skole-hjemsamarbejde. Situationen i skoleåret 2010/11, hvor skolen var lukningstruet, bragte forældrene og lærerne og kontoret tæt sammen. I november 2009 udgav vi de to foldere "Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen" og "Klasserepræsentant på Engstrandskolen"(kan ses på skolens hjemmeside). Hensigterne i folderne er efterfølgende blevet til praksis - og mere til. Den proces lukningstruslen førte med, har givet os vigtige erfaringer i vores samarbejde med forældre. Da forældrene på et "Bevar Engstrand"-møde blev opfordret til at deltage i forskellige aktiviteter, var der indledningsvis kun en håndfuld, der meldte sig. Først da det blev italesat, at man ikke behøvede at være ingeniør eller advokat eller for den sags skyld at kunne stave og formulere sig, meldte mange forældre sig. Det fortæller noget om den tilgang vi bør have til vores forældre, der jo har den næstlaveste uddannelsesgrad i Hvidovre. Det er sårbare forældre, der har brug for at blive mødt anerkendene og ligeværdigt og få følelsen af, at de kan være med til at gøre en forskel, på trods af baggrund - og så gør de en indsats. Skoleåret der gik har været præget af utallige forældrearrangementer. Udover skole/hjem-samtaler, afdelingsforældremøder,forældremøder og skolebestyrelsesmøder havde vi: -Fyraftensforældremøder med fokus på trivsel og relationsarbejde i grupper af børn/unge og klasser. -Vores årlige suppemøde -Vores årlige cafeaften, hvor en emneuge rundes af med forældrearrangement for hele skolen. Derudover havde vi: -Temaforældremøder -Aftenundervisning, hvor forældrene kunne komme og følge almindelig undervisning om aftenen. -Loppemarked -Politisk debataften -Fakkeltog -Koncert -Skolekonference -m.m. Ved alle disse arrangementer opstod et tæt og frugtbart samarbejde mellem forældre fra både læsecenter, 10.klasses centeret og grundskolen. Engstrandskolens principper for skole/hjemsamarbejde er som følgende: Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 28

171 Skolebestyrelsen lægger vægt på et mangesidet og tæt samarbejde mellem skole og hjemmet - bygget på gensidig tillid og åbenhed. Samarbejdet bygges op omkring den enkelte klasse/klassetrin. Skolen afholder årligt en skole/hjemsamtale, der er baseret på elevplaner og elevsamataledage. Skoleintra er en aktiv del af kommunikationen imellem skole og hjem. I alle klasser vælges så tidligt som muligt i det nye skoleår - senest d.1.oktober - mindst 2 klasserepræsentanter. Skolebestyrelsen indkalder klasserepræsentanterne, hvis de finder det nødvendigt. Såfremt bestyrelsen anser det for nødvendigt at diskutere et særligt betydningsfuldt punkt på dagsordenen med hele forældrekredsen, indkaldes til ekstraordinært møde. Læsecenteret I læsecenteret har vi både i den gamle og den nye ordning særlige forældremøder, hvor vi inddrager forældrene i, hvorledes de kan støtte deres børn fagligt, følelsesmæssigt og socialt. Herudover har vi flere individuelle samtaler, hvor der blandt andet evalueres på elevernes status med henblik på revisitation. Trivsel I forbindelse med trivsel og konflikthåndtering, afholdes temaforældremøder i de enkelte klasser eller i afdelingerne. Sideløbende hermed deltager ledelsen i alt fra motivationssamtaler, seriøsitetssamtaler, udviklingssamtaler og anerkendene samtaler med børn/unge og forældre. Information: Udover vores halvårlige informationsfoldere med ønsket om en glædelig jul eller en god sommerferie, får alle forældrene på skolen breve med hjem i tilfælde af særlig vigtig information. Sideløbende hermed bliver al info lagt på intra. Dels på skoleporten og dels på forældreintra. Da vi har forældre, der er usikre på hvordan intra fungerer, har vi udbudt en forældreaften med mulighed for at blive vejledt i brugen af intra. 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret 5 Antal elever der undervises efter almen skoletid 25. Kommer i vores lektiecafé. Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 10 Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 46 Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 26,2% Antal tosprogede elever Inklusion i undervisningen Inklusion i Undervisning Resultat af spørgeskema. 45 besvarelser 1.)I hvor høj grad er du opmærksom på, at hver eneste elev skal lære noget i din undervisning? 20 besvarede med altid. 25 i høj grad. Kommentar: Positivt, at alle lærerne er opmærksomme på, at det er vigtigt at lære noget. Altså et tegn på fokus på faglighed 2.) I hvor høj grad, bygger din undervisning på, at eleverne har forskellig viden og erfaring? 19 besvarede altid. 22 i høj grad. 4 I nogen grad. Kommentar: Tegn på et ønske om inklusion, da lærerne er opmærksomme på elevernes forskellige baggrunde. 3.)I hvor høj grad tager din undervisning højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på? 15 besvarede altid. 22 i høj grad og 8 i nogen grad. Kommentar: Her er fine tegn på både ønske om inklusion og opmærksomhed på faglighed. 4.) Bruger du i din undervisning særlige metoder og tilgange, som hjælper og styrker inklusion og læring? 13 besvarede altid. 26 besvarede i høj grad. 4 i nogen grad. 2 i ringe grad. Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 28

172 Kommentar: Klart positiv at alle tænker over og bruger særlige metoder til at styrke inklusion og læring. 5.) I hvor høj grad anvender du hjælpemidler til den enkelte elev i forbindelse med din undervisning? 20 besvarede altid. 15 i høj grad. 8 i nogen grad. 3 i ringe grad. Kommentar: Glædeligt at langt de fleste kender til og bruger hjælpemidler i undervisningen. Her finder vi især forskellige itprogrammer brugbare - Specielt cd-ord. 6.) Opmuntrer du eleverne til at hjælpe hinanden? 28 besvarede altid. 15 i høj grad. 2 i nogen grad. Kommentar: Tegn på at lærerne opfordrer eleverne til fællesskab og ansvarlighed for hinanden. 7.)Har du indrettet din undervisningslokale og fysiske undervisningsmiljø, herunder børnenes placering, på en måde der fremmer læring for alle elever? 14 besvarede altid. 22 i høj grad. 6 i nogen grad. 3 i ringe grad. Kommentar: Gode tegn på at lærerne er opmærksomme på at børn lærer på forskellig vis. 8.) Planlægger du din undervisning med det mål, at eleverne oplever, at det er meningsfuldt at lære? 18 besvarede altid. 22 i høj grad. 5 i nogen grad. Kommentar: Tegn på at lærerne er opmærksomme på, at det er nemmere for børnene at lære, når det giver mening. 9.)Forklarer du som lærer målet med den enkelte lektion og/eller en række lektioner med fælles overordnet mål? 7 besvarede altid. 30 i høj grad. 6 i nogen grad. 2 i ringe grad. Kommentar: Tegn på at langt de fleste lærere arbejde med tydelighed, som middel til øget læring 10.) Inddrager du eleverne i planlægningen og evalueringen af din undervisning? 2 besvarede altid. 14 i høj grad. 20 i nogen grad. 9. i ringe grad. Kommentar: Her er besvarelserne noget mere spredte. En del lærere i 10.klasse nævner, at de planlægger det meste af undervisningen, da de ikke kender eleverne inden de begynder. Alle lærerne beskriver, at de inddrager eleverne i evalueringen. 11.)I hvor høj grad forklarer du i din undervisning vanskelige ord, begreber og fagudtryk? 26 besvarede altid. 16 besvarede i høj grad. 3 i nogen grad. Kommentar:Tegn på, at lærerne er opmærksommme på, at læring skal give mening, samt at den øgede fokus på faglig læsning de seneste par år har hjulpet. 12.)Når I er flere voksne med i undervisningen, bidrager du da til en klar rollefordeling, så I udnytter jeres kompetencer til at fremme elevers læring og deltagelse? 27 besvarede altid. 13 i høj grad. 5 i nogen grad. Kommentar: Engstrandskolen har en lang tradition for teamsamarbejde især skabt af det åbne fysiske miljø. Det betyder at lærerne har nemt ved at tale sammen og altid kan se og høre andre læreres undervisning. Derfor har det længe været legitimt at vejlede hinanden i undervisningssituationer, og dermed kunne udnytte hinandens styrker. Generelt finder vi vores resultat meget tilfredsstillende. Vi er dog opmærksomme på, at spørgeskemaer som dette, skal man have en sund skepsis overfor, og være varsom med konklusionerne. Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 28

173 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 26 1 Bh. kl Antal spor Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 25 1 Bh. klasse Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) 1469,17 Antal elever pr.computer 4 Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 10 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 4579,81 Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 19,52 Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 65 Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 28

174 5.1 Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 1759,80 kr. Antal elever pr. computer 2,44 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 10,20 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 10,72 Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner kr. Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge kr. Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 3404,84 Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 21 Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 25 Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk Undervisning af lærere med linjefag 2009/2010 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2009/2010 Fransk 100 Dansk som andetsprog 25 Tysk - tilbudsfag 100 Fysik/kemi 100 Biologi 50 Geografi 0 Natur/teknik 100 Matematik 71,4 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Håndarbejde 100 Billedkunst 100 Musik 100 Idræt 64,4 Samfundsfag 100 Historie 75 Kristendomskundskab 50 Engelsk 63,3 Dansk 92,8 5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Dansk 63,15 Engelsk 62,5 Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 28

175 Kristendomskundskab 57 Historie 66,6 Samfundsfag 66,6 Idræt 69,2 Musik 100 Billedkunst 100 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemmekundskab 100 Matematik 55,5 Natur/teknik 100 Geografi 66,6 Biologi 0 Fysik/kemi 100 Tysk - tilbudsfag 0 Dansk som andetsprog Kommentarer til linjefagsdækning 2010 Grunden til at vi har 100 % dækning af lærere med liniefag i de praktisk/musiske fag er at vi har to særlige ordninger; Leg og lær i indskolingen og liv og lyst på mellemtrinnet. Her har vi samlet undervisningen i blokke med henholdsvis 5 og 7 timer. Herefter har vi påsat lærere, hvorefter eleverne i perioder bliver undervist af faglærerne i deres fag. 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Gennemførte undervisningstimer 35667,5 Planlagte undervisningstimer 32917,5 Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 688,56 Lektioner i gennemsnit pr uge = 22,95. Svarende til 36 % af lærernes arbejdstid Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 51,8 Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 50,8 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Gennemførte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) kr Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 33,76 Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 47,64 Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 45, Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009 Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 28

176 Antal elever i den almindelige specialundervisning Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever 1 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Specialklasser og gruppeordninger 2010 Antal enkeltintegrerede elever 2 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 25 Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 28

177 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 4,96 4,67 5,37 Dansk - Retstavning 5,89 6,07 5,73 Dansk - Skriftlig fremstilling 5,78 5,73 5,84 Dansk - Orden 4,29 4,19 4,42 Dansk - Mundtlig 7,15 6,89 7,53 Matematik - Matematiske færdigheder 5,54 5,00 6,32 Matematik - Matematisk problemløsning 4,11 3,56 4,89 Engelsk - Mundtlig 5,43 5,39 5,47 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,50 6,04 7,11 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 4,8 5,13 4,47 Dansk - Retstavning 5,2 6,07 4,33 Dansk - Skriftlig fremstilling 4,93 5,53 4,33 Dansk - Orden 4,8 5,2 4,4 Dansk - Mundtlig 6,77 8,07 5,56 Matematik - Matematiske færdigheder 4,48 4,6 4,38 Matematik - Matematisk problemløsning 4,58 4,87 4,31 Engelsk - Mundtlig 7,14 7 7,27 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,21 6,57 5, Karakterer i 10. klasse maj/juni 2010 Hvor der ikke er angivet en karakter, har der ikke været elever oppe til prøve FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10) Dansk - Skriftlig fremstilling 4,73 4,02 5,43 Dansk - Mundtlig 5,05 3,89 6,12 Matematik - Skriftlig 3,61 3,39 3,83 Matematik - Mundtlig 4,82 4,73 4,88 Engelsk - Skriftlig 4,64 5,0 4,35 Engelsk - Mundtlig 4,08 3,39 4,74 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 3,22 3,11 3, Karakterer i 10. klasse maj/juni 2011 Hvor der ikke er angivet en karakter, har der ikke været elever oppe til prøve FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10) Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 28

178 Dansk - Skriftlig 4,21 3,85 4,67 Dansk - Mundtlig 7,05 5,98 8,38 Matematik - Skriftlig 2,36 2,58 2,04 Matematik - Mundtlig 4,2 4,23 4,15 Engelsk - Skriftlig 5,4 5,65 5,08 Engelsk - Mundtlig 6,04 6,07 6,0 Fysik/ kemi - Praktisk mundtlig 5,0 5,31 4, Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Jeg finder det direkte misvisende, at vi skal medtage vores ordblindeklasses elever sammen med normalklasserne, når gennemsnittet skal udregnes. Vi har 25 elever i vores normale 9. klasse og 6 elever i vores ordblindeklasse. De 6, er elever som har det særligt vanskelligt, og er jo netop kommet her, fordi de har det svært med skolen og med så mange andre ting i livet. Alle andre steder i rapporten skal vi ikke medregne vores specialklasse, der skal vi derimod tage dem ud af budget, elevtal m.v. Hvorfor skal de så medtænkes i gennemsnittet på afgangskarakterne? På andre skoler kan problemet være det samme, men vores får så stor betydning, da vi har mange i specialklassen og få i normalklassen. Vores normalklasse har et gennemsnit på 5, 88. og vores meget udsatte elever i ordblindeklassen har et gennemsnit på 2,53. Samlet bliver det et gennemsnit på 5,39. Problemet har ikke tidligere været så markant. F.eks var vi sidste år 40 elever i normalklasserne og 3 elever i ordblindeklassen, der gik til afgangsprøverne. 9.klasses karakterne for normalområdet er steget med 0,4, hvilket vi finder meget tilfredstillende. Vi vil dog fortsat arbejde ihærdigt, intens og målrettet på yderligere forbedringer For 10 klasses vedkommende er det relativ lave gennemsnit udtryk for, at der er en del, der får temmelig dårlige karakterer. Det er i øvrigt samme elevgruppe der har et højt fravær. Dog skal det bemærkes, at også 10. klasse gennemsnit er steget de seneste to år. 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A vokaler 43,3% 23,3% 33,3% Find billedet Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til BH. klasse A Find billedet 50% 23,3% 26,7% Store bogstaver Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 28

179 Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A Store bogstaver 60% 17% 23% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 19% 25% Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 2009/ ,2 % 12,5% 8,3% 1.a 2010/ % 24% 12% Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 18% 10% Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 2009/ ,5% 38,5% 0% 3.b 2009/ ,3% 37,5% 6,2% 3.b 2010/ % 20% 0% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 2009/ ,1% 57,9% 21% 5.b 2009/ ,8% 42,8% 33,3% 5.c 2010/ % 41,7% 8,3% Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 28

180 5.d 2010/ % 58,3% 16,7% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5.a 2009/ ,6% 47,4% 0% 5.b 2009/ ,1 61,9 0 5.c 2010/ ,5% 61,5% 0% 5.d 2010/ ,5% 61,5% 0% Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a 2009/ ,7% 63,6% 13,6% 7.a 2010/2011 0% 67% 33% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7.a 2009/ % 61% 13% 7.a 2010/ % 73% 7% Kommentarer til læseresultaterne Læseresultater skoleåret 2009/ /11 Generelt er vi meget tilfredse, at vi stort set har forbedret over hele linien. En anmærkning er dog vores resultater i 7. klasse, som vi fremover skal være mere opmærksomme på. Hvilke vi også har som et af vores kontraktmål. 6.7 Elevfravær 2009/ halvår halvår klasse hele året Gennemsnit pr. elev 5,86 8,23 14,54 I alt Ulovligt Sygdom Lovligt Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 28

181 6.7 Elevfravær 2010/ halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår Gennemsnit pr. elev 5,80 dage 7,75 dage 10,57 dage 7,79 dage I alt Ulovligt 133 dage 194 dage 674 dage 633 dage Sygdom 1048 dage 1466 dage 346 dage 270 dage Lovligt 542 dage 611 dage Kommentarer til elevfravær 2009/2010 Der er ingen tvivl om at elevfraværet er højt. Alt for højt. Jo ældre eleverne bliver desto højere er fraværet. Det ulovige fravær i 10. klasse er særlig højt, og kan selvfølgelig skyldes, at eleverne er dårlige til at få forældre underskrevne sygefraværssedler med. Men den største grund er nok, at få har et tårnhøjtfravær. Vi har en række elever i 10. klasse som har svært ved regelmæssig skolegang. Vi er løbende opmærksom på problemet. Vi afholder omsorgssamtaler, er i dialog med socialforvaltningen i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, og har i kommende år som et af vores indsatsområder; fokus på 10 klasse og de unges problemer med deres skolegang. 6.9 Fravær af personale 2009/ kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 1,99 2,31 3,45 0,97 Fraværsprocent 3,14 3,69 5,58 Fraværsdage ,14 Antal personer Fravær af personale 2010/ kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Gns. antal dage pr. ansat 1,19 1,93 2,64 % ikke oplyst Fraværsprocent 1,96 3,0 4,32 % ikke oplyst Fraværsdage % ikke oplyst Antal personer % ikke oplyst kommentarer til personalefravær 2009/2010 Jeg finder at vores fravær er acceptabelt, men arbejder dog fortsat på at få det længere ned. Derfor fastholder vi vores bekymringssamtaler ved fravær og samtidgt fortsætter vi med trivselsarbejdet i personalegruppen Kommentarer til personalefravær 2010/2011 På trods af, at vi har været truet af lukning, har vi alligevel fortsat vores mål henimod lavere fraværsprocenter. Målet er stadig 2 %. På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/ klasse 10. klasse Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 28

182 Andet 4,3 6,1 SOSU 4,3 7,6 Erhvervsuddannelse 17,4 32,1 HTX 0 9,2 HHX 6,5 6,1 HF 0 8,4 Gymnasium 34,8 31,3 10. klasse 28, Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/ klasse 10. klasse 10. klasse 48,4 0 Efterskole 0 0 Erhvervsuddannelse 0 37,5 EGU 0 0 STU 0 0 Gymnasium 29,0 34,4 HF 0 7,0 HHX 0 10,1 HTX 3,2 3,1 Studenterkursus 0 0 Produktionsskole 0 0 VUC 0 0 Arbejde 0 0 Andet 19,4 7,9 Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 28 af 28

183 Kvalitetsrapport 2009/2011 Frydenhøjskolen Egevolden Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 27

184 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Frydenhøjskolen er beliggende i Avedøre på grænsen til det sydlige Hvidovre. Distriktet omfatter almennyttige boliger, andelsboliger og ejerboliger i form af lejligheder i Gamle og Nye Egevold og Stationsbyen, rækkehuse og villaer Skolens fysiske beliggenhed og det deraf følgende brede elevgrundlag giver gode betingelser for at arbejde med folkeskolens væsentligste opgave -at skabe aktive medborgere i et demokratisk samfund, med forståelse for de forskelligheder, der præger et sådant. Ud over de almindelige klasser har skolen en klasserække for børn med svært autistiske træk. Det bidrager også til en dagligdag, hvor eleverne oplever og anerkender, at vi har forskellige forudsætninger og muligheder i livet. Skolen har et enkelt formuleret værdigrundlag: Vi behandler andre, som vi selv vil behandles og vi taler til andre, som vi selv vil tales til. Alle skolens elever kender disse grundregler, der fokuseres med jævne mellemrum på dem både i klasserne og på skolen som helhed, sidst ved en emneuge tilrettelagt af skolens sprogstøttecenter med fokus på demokrati, hvor alle elever endnu engang skrev under på at ville gøre deres bedste for at leve op til reglerne. Underskrifter og et fællesbillede af alle skolens elever og ansatte hænger på midtergangen. Skolen har også et enkelt formuleret mål for skolens virksomhed: at udnytte elevernes potentiale optimalt. Enkelt formuleret, men knap så enkelt at nå. 1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse PRÆSENTATION AF GRUPPEORDNING - K-KLASSER TILBUD FOR BØRN MED AUTISMESPEKTRUMS FORSTYRRELSER Tilbuddet er et heldagstilbud, det vil sige, det er en kombination af undervisning og relationsarbejde. Der undervises alle hverdage fra kl til kl eller Derefter fungerer vores tilbud som social-og færdighedstræning. Vi lukker hver dag kl. 16. Alle elever i klasserne modtager hele tilbuddet. Pædagogerne deltager i et vist omfang i undervisningen. Det medfører en helhed for eleverne. Indholdet tilrettelægges i samarbejde lærere og pædagoger imellem. K-klasserne er normeret til 7 elever pr. gruppe med diagnose inden for autismespektret eller et lignende handicap, der kræver samme form for struktureret pædagogik. Eleverne har en kørselsordning. De elever der ikke har mulighed for selvtransport kører i bus til og fra skole hver morgen og eftermiddag. UNDERVISNING Eleverne har faste rutiner. Visualisering (fx Boardmaker) er en vigtig del af vores pædagogik. Hver dag begynder med, at eleverne arbejder ved deres individuelle arbejdsplads. Der arbejdes med dansk-og matematikopgaver. Alle elever arbejder på hver deres niveau. Herefter samles vi ved et fællesbord, hvor opgaverne gennemgås sammen eller i grupper. Umiddelbart efter vores morgen-undervisning løber vi en fast rute. Dette har til formål at styrke elevernes kondition, således at de opnår bedre styrke og udholdenhed samt en bedre kropsforståelse. For begynderelever kan der inddrages andre former for bevægelse. Efter en pause genoptager vi dagens undervisning som indeholder folkeskolens almindelige fagrække. Ved frokost og ved evalueringer samles vi omkring vores fællesbord. Det er også her vi har højtlæsning og gennemgang af kontaktbøger. Samlingerne ved fællesbordet er af stor betydning for den enkelte elev, da det giver god social træning og forståelse. Vi arbejder med klasseundervisning i grupper, men også individuel undervisning bliver brugt. Eleverne er på forhånd klar over, hvordan undervisningen vil forløbe, da de ellers har problemer med at skifte fra en aktivitet til en anden. Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 27

185 EFTERMIDDAGEN Vi laver forskellige aktiviteter eksempelvis leg i alrummet, på legepladsen og i skolegården. Vi har bagedage, laver vores egne " biografforestillinger", spiller spil og besøger legepladser i området. Der er en del idrætsaktiviteter. Desuden forsøger vi at bruge lokalmiljøet så meget som muligt. Der trænes desuden i selvtransport. Om eftermiddagen arbejder vi målrettet med relationspædagogik. Eleverne har brug for hjælp til at løse nogle af de konflikter, de har med deres kammerater i løbet af dagen. Vi synliggør problemerne og løsninger for dem ved hjælp af billedmaterialer og samtaler. Vores tilbud er tænkt som et helt skoleforløb, fra 0. til 10. klasse. Men vi arbejder desuden i samarbejde med forældrene til enkelte elever med inklusion i Frydenhøjskoens normalklasser. FORMÅLET MED UNDERVISNINGEN * At tilegne sig viden, indsigt og erfaring. * At udvikle selvværd, selvtillid og selvstændighed. * At udvikle kommunikative og sociale færdigheder. * At øge livskvalitet og livsmod. FORÆLDRE-SAMARBEJDE En fundamental betingelse for at vores elever er glade og udvikler sig godt er et velfungerende forældresamarbejde. Dette prioriteres derfor højt. Vi afholder forældremøder to gange årligt og elevkonferencer (revisitationer) af ca. en times varighed en gang om året. Desuden skriver vi dagligt i elevernes kontaktbøger. Vi forventer: * At eleverne kommer udhvilede i skole. * At deres tasker og penalhus er pakket til dagens arbejde * At der er en god og positiv kontakt mellem forældre og skole STATUS I skoleåret 10/11 var der 5 k-klasser (autistgrupper): KA: 8 elever på klassetrin KB: 7 elever på klassetrin KC: 8 elever på klassetrin KD: 6 elever på klassetrin KV: 8 elever på klassetrin Der er visiteret 2 elever til KD samt en række elever til KV i det nye skoleår. 2 elever fra KV bliver udskolet fra KV sommer Målopfyldelse 1 Mål 1 Forventninger til eleverne i udskolingen er flerårigt Mål: Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 27

186 Tydeliggøre krav og forventninger til eleverne i udskolingen på Frydenhøjskolen, herunder forventningen om at møde til tiden og sænke fraværet. Målet er at samtlige lærere fremstår med tydelige normer og forventninger til elever i 7.klasse. Målet er at skabe en tydeligere profil af udskolingsforløbet på Frydenhøjskolen og fremhæve engagement blandt elever, forældre og lærere som væsentlige elementer med henblik på at opnå optimale resultater for eleverne. Målemetode og resultater: Ledelse, lærere og skolebestyrelse udarbejder i samarbejde retningslinjer for håndtering af elevers fravær. Skolebestyrelsen drøfter og vedtager efter oplæg fra skoleledelsen nye retningslinjer for håndtering af elevernes lovlige fravær. Retningslinjerne blev færdiggjort i september og blev sendt til forældrene samt offentliggjort på skolens hjemmeside 1a) Regler for hvordan et klasselokale skal se ud, når eleverne forlader det, opsættes i alle klasser. Skete på samme tidspunkt 1b) I en 14 dages periode i november og igen i april registrerer det tekniske servicepersonale i hvilken grad klasserne opfylder kravene. Er sket ved hjælp af et Smileyskema 1c) I en periode den klasse, der har det bedste resultat præmieres. Præmier blev uddelt til juleafslutningen. 2a) Lærerne registrerer i en periode, hvor mange minutter eleverne kommer for sent om morgenen og efter de to frikvarterer. Eleverne samler på den vis forsømt skolegang op og får hver uge lejlighed til at indhente den forsømte tid ved at sidde efter skoletid. I fase to møder de elever, der kommer for sent om morgenen ti minutter før på kontoret den efterfølgende dag. Ved gentagelsestilfælde møder de tyve minutter før etc. Begge dele gennemført. det sidste tiltag er permanent. 2b) Skoleledelsen indkalder forældrene til elever, der gentagne gange kommer for sent til samtale med henblik på at finde ændringer i vaner i hjemmet, så eleven kan møde til diden. Fire forældre indkaldt med fornuftig resultat. Tre med mindre godt resultat. 2c) I en periode tager skolens ledelse imod alle elever om morgenen. Der udleveres frugt til alle, der møder til tiden. Er sket en gang i dette skoleår - stor succes. 3) Ved et samlet forældremøde for hele kommende 7. klasses årgang præsenteres tankerne/ projektet for forældrene, så de har mulighed for at bidrage med ideer, kommentarer og opbakning. Forventninger til forældreopbakning skal være tydelig fx forældreaftaler, forældresamtaler osv. skolens viceinspektør deltog og orienterede. 4) På de efterfølgende forældremøder inddrages forældrene fortsat i drøftelserne om forløbets fortsættelse. Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 27

187 Er sket. 5) To gange årligt gennemføres en struktureret drøftelse med eleverne om deres oplevelser og deres engagement. Drøftelsen følges op af en fælles lærerdrøftelse, der eventuelt udmøntes i justeringer. 6) Skole/hjemsamtaler gennemføres en gang årligt, men holdninger, normer og attituder er i fokus 7) Ved skoleårets slutning vurderer lærerne på baggrund af en drøftelse med eleverne i hvilken udstrækning det er lykkedes at fremstå med tydelige normer, at skabe engagement i skolen og at skabe bedre resultater De fælles lærerdrøftelser har ført til fortsat fokus med nye tiltag i det kommende skoleår Målopfyldelse 2 Mål 2 Bevægelse og læring Mål: Gennem inddragelse af bevægelse i undervisningen styrke elevernes læring med særligt fokus på læsning. Målet er, at eleverne over en treårig periode skal vise markant bedre resultater i læsning i forbindelse med testning på første-, tredje-, femte- og syvende klassetrin samt ved afgangsprøven i niende klasse. Desuden skal skolens resultater ved afgangsprøverne i de øvrige fag forbedres med min. 10%. Styrke indsatsen i forhold til både de danske og de tosprogede elevers læseindlæring på mellemtrinnet med henblik på at skabe bedre læseresultater. Målet er derfor at skabe bedre læseresultater på mellemtrinnet. Målet er, at læseresultaterne over en treårig periode skal vise markant fremgang i elevernes resultater Målemetoder og resultater: Vi vil løbende revidere Frydenhøjskolens læsehandleplan. Læsehandleplanen er blevet revideret med henblik på flere konkrete tiltag. Vi vil teste elevernes læsekompetence en gang om året. (læsetest samt nationale test). Det sker. Ved at uddanne en læsevejleder mere. Er færdiguddanet. Der afsættes 300 timer til samtlige læsevejledere. Læsevejlederne kan efter aftale med ledelsen selv disponere over denne tid. Det er sket. En gang årligt drøfter ledelse og læsevejledere den tildelte tid og en evt. justering. Det er sket. Lærere på alle niveauer sendes på kursus i læring og bevægelse i alle fag. I 2010 deltager 10 lærere på kurset. Lærerne skal Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 27

188 efterfølgende udbrede deres viden til de øvrige lærere i samme team. Kurserne er gennemført. Vidensdelingen har medført en række fællesinitiativer i klasserne. På alle klassetrin etableres læsebånd. Er sket. Desuden sættes projekter i gang med fokus på aktionslæringstanken: Vi afprøver, observerer, reflekterer og evaluerer. Aktiviteterne/projekterne kunne være: læseteater, book talk, gæsteoplæsning, kondilæsning, litterære samtaler, genrelæsning m.m. Der har været gennemført læseteater, book talk og gæsteoplæsning. De involverede lærere på hvert klassetrin drøfter mindst 2 gange om året, hvilke dele af aktiviteterne og projekterne, der virker og hvilke man skal have flere af. Der har været afholdt fællesmøder på mellemtrinnet hvor alle lærere er indgået i drøftelserne. Ved skoleårets afslutning drøfter og tager læsevejlederne stilling til i hvilken grad det er lykkedes at skabe bedre læseresultater og at skabe en markant fremgang. En drøftelse af årsager og virkninger gennemføres med skolens ledelse. Gøres i indeværende skoleår Målopfyldelse 3 Mål 3 Mål: Løbende tilbyde k-klassernes personale forskellige tilbud om uddannelse, specielt inden for autismeområdet. Hvordan? Konstatere at kurset blive afholdt, og efterfølgende foretage mundtlig en evaluering af forløbet. Følgende er afholdt og planlagt i løbet af skoleåret 10-11: Opfølgning på kursus for alle medarbejderei konflikthåndtering med Trine Uhrskov. Sendt repræsentanter til konferencer inden for autisme (Sikon og Skive) samt ADHD-komference. Lade alle nye medarbejdere deltage i kurser om autisme (Trille), for at sikre en fælles basisviden inde for området. Bevilge kurser til enkelte med henblik på faglige opjusteringer både inden for autisme og ADHD området, men også kurser af en mere almen faglig karakter såsom drama, billedkunst,engelsk, dansk og matematik. Der er planlagt et tre dageskursus i struktureret, individualiseret autismepædagogik for alle medarbejdere i k-klasserne i den sidste uge af sommerferien Mål: Sørge for løbende supervision af de enkelte teams, samt supervision af enkelte personaler, hvor det vurderes nødvendigt. Hvordan? Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 27

189 Der vil løbende blive evalueret i samarbejde med supervisor. Vi har haft mulighed for at modtage åben rådgivning fra PPR (psykolog og talepædagog), hvor man har kunnet skrive sig på en liste. Vi har haft mulighed for at indhente sagssupervision, primært via Trille. Vi har et stort behov for denne sagssupervision. Vi har købt supervision i forhold til udvikling sf vores samarbejdskultur i nogle af vores team (Freddy Sahl) Vi har modtaget supervision og rådgivning via VISO. Vi har købt supervision hos JANUS-centeret i forhold til en enkelt elev. Mål: Afholde et årligt forældre/personalearrangement med en udefra kommende oplægsholder Arrangementet afholdt tidlig forår Både forældre og personale deltog. Personale havde mødepligt, forældre tilmeldte sig. En større forældreopbakning kunne være ønskelig. Dette bliver fokuspunkt for det kommende skoleårs arrangement. Er taget op i forældrerådet. Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 27

190 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Medarbejdersamtaler, teamsamtaler, deltagelse i teammøder, pædagogiske drøftelser i FU, PR og andre fælles fora, klassebesøg i undervisningen, jævnlige rundgange på skolen, deltagelse i klassemøder, drøftelser med støttecenterlærere, deltagelse i kurser, hvor lærerne har gennemført undervisningsprojekter som fremlægges m.m. 2.1 Skolernes styrkesider På Frydenhøjskolen medarbejderstaben velfungerende, der er et godt samarbejde mellem ansatte og ledelse og der hersker en god ånd på skolen Frydenhøjskolen er en god arbejdsplads. Skolens virke er præget af fællesskab, tryghed og humor, og det giver basis for god og solid undervisning. Skolen er overordnet set god til at støtte børn med særlige vanskelligheder. Familieklasse, Tue og Støttecenter arbejder målrettet og med gode resultater. Arbejdet med at bedre mulighederne for at udnytte de tosprogede elevers potentiale fuldt ud skrider fortsat fremad, men det er et felt, der til stadighed kan udvikles. En svaghed er evnen til at udnytte de fagligt og socialt stærke elevers potentiale optimalt. Der er ikke tradition for at skabe særlige udfordringer til denne gruppe elever. Det har der i udskolingen været arbejdet målrettet med, og resultaterne ved indeværende skoleårs afsluttende prøver viser, at det har været med succes. Arbejdet fortsætter. 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Frydenhøjskolen er en god dansk folkeskole. Vores fysiske placering betyder, at vores elevgrundlag er meget bredt. Det beyder også, at vores samlede faglige resultater i form af afgangsprøver ligger og svinger omkring det gennemsnitlige. Det dækker over store forskelle i elevernes resultater - fra det ypperste til det ringeste. Væsentligt i denne sammenhæng er skolens evne til at udnytte elevernes potentiale optimalt. At det lykkes i et vist omfang antydes af, at de vægtede afgangsprøveresultater, som vi tidligere har set, placerer os i toppen i Hvidovre Kommune. Der har i skoleåret været afholdt to pædagogiske arrangementer for personalet med særlig fokus på læreren som rollemodel med henblik på faglighed. Denne proces fortsætter i indeværende år bl.a. i forbindelse med MUS-samtalerne. Vi har i foråret 2011 afviklet den seneste DCUM undervisningsmiljøvurdering ved hjælp af termometeret.dk. Undersøgelsen er afviklet i alle vores 4.-9.klasser. Undersøgelsen viser en generel tilfredshed med Frydenhøjskolen, og viser samtidig, at eleverne generelt er glade for at gå i skole. Der er dog enkelte områder, som vi i lyset af resultaterne i undersøgelsen bør undersøge nærmere. Fx giver en stor del af eleverne udtryk for at de taler grimt til hinanden i klasserne, hvilket i nogle sammenhænge tenderer mobning, uden at mobningen dog bliver til en generel tendens. Et andet område vi kan arbejde videre med er reglerne i de enkelte klasser. En del elever giver udtryk for, at de ikke kender klassens regler og nogle giver også udtryk for at de kender dem, men at det er lærerne, der har lavet dem. Samtidig mener en del elever, at reglerne løbende brydes. Her kunne være et område vi skal arbejde lidt mere med, fx kunne man forestille sig, at hvis eleverne havde været med til at udarbejde reglerne ville de måske føle et større ansvar for dem end tilfældet i nogle situationer er. Det overordnede billede ud fra undersøgelsen er dog som først nævnt mest positivt. Bl.a. giver 99,2 % af eleverne udtryk for, at de har to eller flere venner i klassen. Desuden giver en meget stor del udtryk for at de er trygge og glade for at gå i skole. Så alt i alt et tilfredsstillende resultat, hvor der dog er områder vi skal ind og undersøge nærmere, og hvor der i samarbejde med lærerne og elevrådet skal ydes en indsats. Herunder fremgår det hvilke opgaver vi har valgt at fokusere på i det videre arbejde med undervisningsmiljøvurderingen: Opgave/ tiltag: Gennemgang af undersøgelsen Ønsket mål: Forståelse for hvilke områder vi som skole skal arbejde med indenfor undervisningsmiljøområdet. Start /slut: Efterår 2011 Ansvarlig: Elevråd/Skolebestyrelse/Lærerne/Ledelse Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 27

191 Opgave/tiltag: Tal til andre, som du selv vil tales til. Ønsket mål: Vi skal generelt blive bedre til at tale pænt til hinanden. Det betyder at vi skal have endnu mere focus på en af vores grundregler på skolen. Fokus på at eleverne skal tale pænt til hinanden i klas-serne. Eleverne og lærerne skal opnå en større grad af forståelse for hvad sproget betyder for vores måde at være sammen på. Fx fokus på øgenavne, sprogets be-tydning for andres selvværd m.v. Start/slut: Efterår 2011 Ansvarlig: Elevrådet/Skolebestyrelsen Opgave/tiltag: Mobning lærer/elev Ønsket mål: Lærere skal bevidstgøres om deres vigtige funktion som rollemodeller for eleverne. Det handler også om den måde vi taler til og om eleverne på. Vi skal nok fokusere på arbejdet med omgangstonen på skolen. Start/slut: Pædagogiske dage oktober 2011 Ansvarlig: Ledelsen Opgave/tiltag: Alle klasser skal have udarbejdet klasseregler for den sociale omgang i klasserne. Ønsket mål: Alle klasser skal have klasseregler, som eleverne har været med til at udarbejde Start/slut: Efterår 2011 deadline 1/ Ansvalige: Klasselærerne 2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet Frydenhøjskolens forældresamarbejde spænder bredt fra det særdeles velfungerende til det acceptable. Der er klasser, hvor lærere og forældre i samarbejde arrangerer sociale klasserejser med forældredeltagelse, hvor forældrene går aktivt ind i arbejdet med at skabe sociale netværksgrupper for eleverne uden for skoletiden, hvor der bliver arrangeret særlige møder for de tosprogede forældre o.s.v. Der er imidlertid også klasser, hvor forældresamarbejdet indskrænker sig til forældremøder og skole/hjemsamtaler og hvor det kan være vanskelligt at få valgt repræsentanter til skolens kontaktforældreråd. Med den nye læreraftale må man forudse, at denne forskllighed i forældresamarbejdet nivelleres på det niveau, der er afsat midler til. I alle klasser fungerer samarbejdet om elevernes faglige udvikling på et fornuftigt niveau og elevplanen er i alle tilfælde udgangspunktet for samarbejdet. Også her gælder det imidlertid, at der er forskel på i hvor stor udstrækning elevplanen af lærere og forældre opfattes som et nyttigt redskab. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer 2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer Alt personale i støttecenter har viden og indsigt i SPUmodellen. Indskoling og mellemtrin har haft kursus, og der er planlagt kursus for det kommende skoleår til udskolingen. Der arbejdes fortsat med at udvikle området. Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 27

192 3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet 4. arbejder med elevens relationer med lærerne Ja 5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever 6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. 7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser 8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden 9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver 10. deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning 11. deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning 12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø I mindre grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ja Ja. Især inden for AKT-området er der her en udvikling i gang, hvor der et tæt samarbejde mellem Tuen og lærerteam. Her er der også en positiv udvikling i gang inden for det faglige specialpædagogiske område. Ja Ja Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Vores specialcenter består af en styregruppe bestående af afdelingsleder, skolepsykolog, talepædagog, koordinator samt koordinator for AKT-området. Styregruppe fungerer desuden delvis som visitationsudvalg. I visitationsudvalget kan andre relevante fagpersoner (speciallærer, familieklasselærer eller andre)inddrages. Specialcentret drøfter enkeltelever eller tager mere overordnede problemstilliger op, f.eks struktur, udvikling, LPmodelllen etc. Der er fast møde en gang om ugen. Ca. 10 gange om året er der tværfaglige møder. Desuden mødes hele skoleledelsen med skolepsykolog fast en gang om ugen. Her kan der også indkaldes relevante personer i konkrete sager. Ved visitation drøftes eleverne ud fra et indstillingsskema, som senere danner grundlag for en handleplan. Dette udfyldes af klasseteamet og speciallærer. Selve fordelingen af ressourcerne bliver udført af koordinator og afdelingsleder. Støttecentret består af afdelingsleder, koordinator, skolepsykolog, talepædagog, speciallærere, AKT-lærere samt fuldtidspædagog. Vi bruger indstillingsskemaer, handleplaner og skriftlige evalueringer af den enkelte elev. Der kan indstilles elever løbende gennem hele skoleåret. Der foretages en evaluering og evt. revisitering ved aflutningen af et forløb. Støttecentrets struktur følger til dels skolens afdelingsopdeling, dvs. 3 indskolingsspor, 2 mellemtrin samt et udskolingstrin. Støttecentret tilbyder faglig specialstøtte, lektieklub, familieklasse samt Tuen, der består af 3 AKT-lærere samt en fuldtidspædagog. Støttecentret holder møder 4-5 gange årligt af to timers varighed. Vi har dagsorden, mødeleder og referent. På møderne drøftes der emner af interesse for alle, og der kan inviteres oplægsholdere udefra eller internt. Der arbejdes også i "interessegrupper". I støttecentret har der i år været tilknyttet 7 faglige speciallærere, 3 i indskolingen samt 4 på mellemtrin og i udskoling, 3 AKTlærere samt en fuldtidspædagog. 2 af AKT-lærerne har været tilknyttet familieklassen. Alle lærere i støttecentret er uddannet enten via "liniefag" eller tilsvarende videreuddannelse. Vi har 3 uddannede læsevejledere på skolen. Timefordeling: Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 27

193 Der afsættes i alt 72 ugentlige lektioner til faglig støtte, fordelt på alle trin. Tuen dækker 31 lektioner ugentligt fordelt på 3 lærere samt fuldtidspædagog. Familieklasse 12 lektioner ugentligt fordelt på 2 lærere. Læsevejledning 900 timer årligt fordelt på 3 lærere. I indskolingen foretages der primært forebyggende specialundervisning, herunder læseløft på 2. klassetrin. Udvikling: Vi arbejder stadig med en udvikling af specialundervisningen (særlig indsats), både med hensyn til struktur, organisering samt en fortsat implementering af LP-modellen. Dette betyder, at der det kommende skoleår vil blive arbejdet med ændringer af vores handleplaner og brugen af disse. Desuden vil hver andet ugentlige møde i styregruppen blive erstattet af åben konsultation for lærerne med psykolog og tslepædagog. 2.6 Vurdering af særlige elevgrupper De elever, der går i vores autistgrupper er blevet visiteret hertil med baggrund i en diagnose og et handicap, der giver dem en række vanskeligheder. De har vanskeligheder med at agere i sociale sammenhænge og er særdeles sårbare på forskellig måde. Mange af dem er normalt begavede, og klarer sig fint i deres faglige udvikling. At foretage en vurdering af dem i forhold til de øvrige elever giver ikke rigtig nogen mening. Vi må hele tiden opstille mål for dem, og så evaluere dem i forhold til de opstillede mål i deres handleplan. Eleverne udvikler sig og har gavn af den pædagogik, der kendetegner arbejdet i k-klasserne. Deres placering bliver hele tiden vurderet, og der foretages fast revisitering en gang om året. 2 elever er gået ud af vores udskolingsklasse. Den ene elev er begyndt på et almindeligt gymnasium og den anden er startet på et specialforløb i samarbejde med UU-vejleder. De har begge opnået fine resultater ved afgangsprøverne. En elev fra KB er blevet revisiteret og placeret på specialskole efter et langt samarbedsforløb med skole og forældre og med supervision fra VISO. En elev fra KB er i et velykket inklusionsforløb med en fjerde klasse på skolen. Dette forløb fortsætter og intensiveres det kommende skoleår. En anden elev fra KB begyndet tilsvarende forløb det kommende skoleår. To elever fra KA har været i inklusionsforløb i en femte klasse i de naturfaglige fag med succes. I alle inklusionsforløb støtter vi omhyggeligt fra k-klassen med nødvendig personaleressource. 2.7 Afdækning af undervisning 1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning? Med hensyn til den faglige 20.1 undervisning undervises der i hold, i enkelte tilfælde er der korte intensive forløb i små hold eller med enkelte elever, der undervises både i og uden for skoletiden. Seciallæreren kan også indgå i holddannelse på bestemte klassetrin. I indskolingen er der forebyggende indsatser over for enkelte elver og hold. Der er afsat timer til læseløft på 2. klassetrin. I udskolingen bruges der ressourcer til afgangsprøveforberedende undervisning af elever på hold. Vi er ved at arbejde os frem mod i højere grad at gøre brug ag kortere, intensive undervisningsforløb. Med hensyn til den AKT-baserede indsats er der indsatser over for enkeltelever i et tæt samarbejde med lærerteamet. Her bruges der også ressourcer i forbindelse med undervisningen i familieklassen. Der er forløb med observation i klassen med efterfølgende samarbejde (supervision/råådgivning) med lærerteamet. Der er også tilfælde med indsatser i forbindelse med frikvartersaktiviteter/konfliktløsning, f.eks med dannelse af legegrupper etc. 2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning? Der var afsat 6985 timer til 20.1 undervisning. Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 27

194 3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning? Visitering foregår ved hjælp af et instillingsskema kaldet det pædagogiske notat. Der visiteres både direkte til koordinator/afdelingsleder i forbindelse med den faglige specialundervisning samt til styregruppe/visitationsudvalg. 4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne? I forbindelse med den faglige undervisning testesder før og efter et forløb. der er et tæt samarbejde med lærerteam - speciallærer - forældre. Med hensyn til AKT-indsatsen er der lavet en handleplan. Der holdes ugentlige møder i AKT-gruppen med jævnlig deltaelse af psykolog/ledelse. 5. Hvordan måler I 20.1 indsatser? Se Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1? Vi er i gang med at udvikle måder, hvor de undervisningsforløb, der viser sig effektive i forhold til 20.1 elever også kan bruges i normalundervisningen. Her har vores 3 læsevejledere også en meget central rolle. 7. Kommentarer i øvrigt.. Vi har fokus på området inden for 20.1 undervisningen også med henblik på de kommende skoleår: Fokuspunkter: Yderligere udvikling af handleplaner Udvikling af samrbejdet mellem 20.1 lærer og lærerteam/faglærer Mere intensiv undervisning i kortere forløb 2.8. SPU-Fakta Fakta Hvilke team arbejder med SPU Indskoling,mellemtrin og udskolingen. Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Indskolingen startede i 09/10. Mellemtrin startede i 08/09 Udskolingen er startet i dette skoleår Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? Hele skolen SPU - Betydning Til trods for en hård fødsel og en del modgang under forløbet, svarer mange af lærerne, at arbejdet med SPU-modellen har givet dem et ekstra værktøj i hverdagen. Mange af lærerne har svaret, at de har fået et mere nuanceret blik på de problemstillinger, der opstår omkring den enkelte elev. Flere oplever, at de er blevet bedre til at reflektere over egen rolle i elevsager. Vi er blevet mere opmærksomme på det relationelle - hvad vi gør, og hvem der gør hvad. Der er desværre også en nogle af lærerne, der ikke føler, at det har haft den store indlfydelse på deres måde at tænke og arbejde på SPU-Spørgeskema Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 27

195 I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU konsulenternes arbejde været? I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? SPU-Specielle faser På Frydenhøjskolen valgte vi at inddele processen i 3 faser.vi startede SPU-arbejdet på mellemtrinnet i skoleåret 2008/2009. Indskolingen startede året efter og udskolingen er startet i år. Mange har oplevet SPU-arbejdet som meget tidskrævende og til tider meget omstændigt. Teamene har til tider været for store. Disse erfaringer vil vi forsøge at inddrage i det fremtidige arbejde med processen SPU-Skolen som helhed Se punkt Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 27

196 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Bevægelse og læring (læsning) Forventninger til eleverne i udskolingen/ nedbringelse af fravær Udvikling af personalet i k-klasserne (uddannelse og supervision) 3.3 Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Implementerings af sigtepunkter Frivillig naturfagsundervisning Læseindsats på mellemtrinnet Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 27

197 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Alle lærere indskriver status for eleverne i de elektroniske elevplaner på Lærerintra i løbet af september. Klasselæreren afholder elevsamtaler med alle elever i løbet af september oktober. Klassens to hovedlærere er ansvarlige for at der til hver elev udvælges et eller to centrale mål for elevens udvikling. Det kan være faglige eller sociale mål. Målene drøftes inden for den tid, der er afsat til teamsamarbejde. Der udstikkes som hovedregel mål for den enkelte elev i alle fag. Målet for eleven er at følge den årsplan, der er udarbejdet for hvert fag. I nogle tilfælde kan der være grund til at justere disse mål. Der afholdes skole/hjemsamtaler i perioden oktober november. Her deltager klasselæreren og en hovedlærer fra hver klasse, og der er afsat en halv time til samtalen. Her drøftes elevplanen med forældrene og målene for eleven og forældrenes medvirken til at nå målene aftales. Oplægget til elevplanen er på forhånd hjemsendt til forældrene. I løbet af foråret afholdes der endnu en skole/hjemsamtale, hvor der følges op på de mål, der blev sat for eleven i efteråret. Eleverne testes/evalueres i forskelligt omfang ved hjælp af lokale diagnostiske prøver. De kommunale test på de enkelte klassetrin i læsning samt de nationale test indgår i evalueringen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. 4.1 Skole-hjem samarbejde Klasselæreren og kontaktforældre udarbejder i fællesskab dagsorden/indbydelser til møder og arrangementer i klassen. Inden skoleårets start aftaler klasselæreren og kontaktforældre en foreløbig plan for hvilke arrangementer, der skal finde sted i kommende skoleår, med henblik på godkendelse på førstkommende forældremøde. Principper: -I hver klasse afholdes et forældremøde inden efterårsferien. På dette møde fremlægges planer for årets gang i klassen fagligt som socialt vælges 2 kontaktforældre og eventuelt 1-2 suppleanter vælges en trivselsgruppe bestående af 3-6 personer. Det anbefales, at der er et vist personsammenfald mellem kontaktforældre og trivselsgruppe. Forældrene vedtager rammerne for en eventuel skolerejse i det kommende skoleår Klasselæreren er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af mødet. -I hver klasse afholdes 2 skole-hjem-samtale i hvert skoleår. Der henvises i øvrigt til Frydenhøjskolens principper for Underretning om elevernes udbytte af undervisningen. -Alle elever har en kontaktbog, som bruges til informationer mellem skole og hjem. -Klassens faglærere skal præsenteres for forældrene første år, læreren har timer i klassen. Præsentationen kan enten være på et forældremøde, ved en skole-hjem-samtale eller ved et åbent-hus-arrangement om særlige fag. -Der arrangeres et udskolingsforældremøde for 9. og 10. klasserne. Skolevejlederen er medtilrettelægger og deltager i disse møder. -Kontaktforældre fra alle klasser samles i forældrerådet på mindst 1 til 2 årlige møder. -Skolens hjemmeside bruges til at give informationer fraledelsen og skolebestyrelsen. -Et informationsmateriale om Frydenhøjskolen uddeles til nye elever og deres forældre. -Eleverne inddrages i takt med deres alder i samarbejdet i klassen. De kan således deltage i forældremøder og ved repræsentation i planlægningsmøder eller en evt. trivselsgruppe. -Alle forældre er efter aftale velkomne til at deltage på skolen i undervisningstiden. -Alle forældre er velkomne til at kontakte klassens lærere, klassens kontaktforældre, skolebestyrelsen og skolens ledelse. Hensigter: -I hver klasse afholdes ud over forældremødet og skole-hjem-samtale, mindst 1 årligt arrangement enten i form af forældremøde eller fest/udflugt el. lign. -Klassens faglærere bør deltage i dele af forældremøder. -Skolebestyrelsens medlemmer kan inviteres til forældremøderne. Skolebestryrelsen har i løbet af foråret revideret principperne, så de fremadrettet er i overensstemmelse med den nye lærertidsaftale. Skolebestyrelse og Pædagogisk Råd vil i løbet af dette skoleår samarbejde om at lave egentlige principper for Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 27

198 kommunikationen mellem skole og hjem. 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret 6 Antal elever der undervises efter almen skoletid Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen (det er de samme) Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 29% Antal tosprogede elever Inklusion i undervisningen Det spørgeskema, som lærerne er blevet bedt om at besvare, giver først for alvor mening, når vi til næste medarbejderudviklingssamtale tager udgangspunkt i den enkeltes besvarelse. På den vis får vi belyst hver enkelt lærers overvejelser og praksis i forhold til inklusion, og får dermed tegnet et billede af hvad der lykkes, hvad der ikke lykkes, og hvad der kan ændres ude i det led, som bærer inklusionen i folkeskolen. Hvis man skal konkludere noget på baggrund af den samlede undersøgelse på Frydenhhøjskolen må det være, at efter lærernes egen opfattelse: er de meget opmærksomme på, at eleverne har forskellig viden og erfaring og at de hver især skal lære noget. I den forbindelse planlægger lærerne i høj grad undervisningen, så det er meningsfuldt for eleverne at lære, bruger i høj grad særlige metoder, forklarer eleverne vanskellige udtryk, opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden og udnytter, at der er flere voksne til at fremme elevernes læring. I nogen grad forklarer de målet med den enkelte lektion, tager højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på og anvender hjælpemidler til den enkelte elev, ligesom undervisningsmiljøet i nogen grad er indrettet på, at alle elever skal lære noget. Kun i nogen grad inddrager de eleverne i planlægningen og evalueringen af undervisningen. De sidste kan give anledning til spændende lildt mere overordnede drøftelser. Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 27

199 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 61 3 Bh. kl Antal spor Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 60 3 Bh. klasse Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) ,50 kr.:550 elever = 2660,50 kr. Antal elever pr.computer Normalklasser:551/189= 2,9 K-klasser: 31/20=1,6 Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 551/49,69= 11,09 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) 4953,23 timer til DA2 - værdi ,66 kr (ved en gennemsnitsløn på kr.) Derudover har vi forbrugt ,77 kr. til tolkebistand (budget kr) 6717,89 timer = ,19 kr. (ved en gennemsnitsløn på kr) samt en fuldtids skolepædagog som reelt kostede kr. Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 27

200 I alt ,41 kr. Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) ,00 kr.: 550 elever = 4882,77 Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 20,37 Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) ,27 kr. / 535 elever = 1.901,93 kr. Antal elever pr. computer 535 elever/202 computere = 2,64 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 535 elever/48,91= 10,94 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge 535 elever/46,91=11, ,95 kr. i alt. Fordelt således: Tolk: kr. Drift: kr. Ressourcer:4176,83ti x 265 kr. = , ,65timer * 265 kr. = ,25 samt en skolepædagog til kr = ,47 kr. Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) ,03 kr./535 elever = 7.782,04 kr. Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 535 elever/26 klasser= 20,58 Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 34 elever/5 spec.klasser = 6,80 Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 a-spor: 11 elever b-spor: 13 elever c-spor: 8 elever: ialt 32 elever 5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Dansk 76 Engelsk 77,8 Kristendomskundskab 72,7 Historie 50 Samfundsfag 0 Idræt 55,6 Musik 77,3 Billedkunst 53,3 Håndarbejde 100 Sløjd 50 Hjemmekundskab 100 Matematik 83,3 Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 27

201 Natur/teknik 22,7 Geografi 85,7 Biologi 44,4 Fysik/kemi 100 Tysk - tilbudsfag 100 Dansk som andetsprog 40,6 Fransk Kommentarer til linjefagsdækning 2010 Enkelte fag har været svære at dække med liniefagsuddannede lærere. Det skyldes bl.a. at vi har prioriteret vores teamstruktur højere end at den enkelte lærer har en liniefagsuddannelse. Lærerne der underviser i fag de ikke har liniefagsuddannelse i har alle tilsvarende kompetencer. 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Gennemførte undervisningstimer = Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,14% Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 58,8 Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 55, anvendt til kursusafgifter. Lønudgifter anslået Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Gennemførte undervisningstimer ,25=38746,75 Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) 763,5*265kr.= ,5 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 32,7 Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 60,47 Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 58, Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009 Indskoling: 27 elever, heraf 15 til læseløft klassetrin: 32 elever til faglig støtte Tuen (AKT): 10 elever Familieklasse: 11 elever 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010 Indskoling: 31 elever, heraf 18 til læseløft klassetrin: 40 elever Tuen (AKT): 10 elever, samt intensivt AKT arbejde i 6 klasser. Familieklasse: 8 elever Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 27

202 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever 2 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Specialklasser og gruppeordninger 2010 Antal enkeltintegrerede elever 1 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Klager 2009 Antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 1 Antal af klager til Kommunalbestyrelsen 0 Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 27

203 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 6,45 6,20 6,68 Dansk - Retstavning 6,26 6,10 6,32 Dansk - Skriftlig fremstilling 5,68 6,00 5,57 Dansk - Orden 6,55 7,30 6,29 Dansk - Mundtlig 7,47 8,26 6,36 Matematik - Matematiske færdigheder 6,26 4,64 6,93 Matematik - Matematisk problemløsning 7,16 5,27 7,93 Engelsk - Mundtlig 7,72 7,10 7,93 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,95 7,40 6,79 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 6,13 6,77 5,23 Dansk - Retstavning 6,43 7,10 5,50 Dansk - Skriftlig fremstilling ,81 4,73 Dansk - Orden 6,19 7,26 4,68 Dansk - Mundtlig 7,68 8,45 6,57 Matematik - Matematiske færdigheder 6,28 7,00 5,3 Matematik - Matematisk problemløsning 6,92 7,65 5,91 Engelsk - Skriftlig 7,35 8,00 6,63 Engelsk - Mundtlig 7,98 8,74 6,91 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 7,51 8,52 6, Vurdering af de opnåede karakterer 2009/2010 Sammenligner man karaktererne med året før (ordenskarakter ikke medregnet), er der sket fremgang på 16 ud af 21 felter. 6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Sammenligner man karaktererne med året før (ordenskarakter ikke medregnet), er der sket fremgang på 15 ud af 24 felter. Sammenligner man karaktererne med maj/juni 2009 (ordenskarakter ikke medregnet), er der sket fremgang på 24 ud af 24 felter. Det kan vi kun være tilfredse med, og konstatere, at sammenholdes det med skolens undervisnigseffekt, placerer det os som den bedst præsterende skole i Hvidovre. 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 27

204 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A vokaler 33,3% 33,3% 33,3% BH. klasse B vokaler 36,4% 22,7% 40,9% Find billedet Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til BH. klasse A Find billedet 57,1% 28,6% 14,3% BH. klasse B Find billedet 72,3% 13,6% 9,1% Store bogstaver Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A Store bogstaver 71,4% 19% 9,5% BH. klasse B Store bogstaver 63,6% 13,6% 22,7% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 19% 25% Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 2009/ ,2 % 15,8% 21% 1.b 2009/ ,7% 14,3% 19,0% 1.c 2009/ ,6% 27,3% 9,1% 1.a 2010/ ,9% 15,8% 6,1% 1.b 2010/ ,7% 5,3% 0% 1.c 2010/ ,4% 21,1% 10,5% Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 27

205 Landsgennemsnit % 18% 10% Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 2009/ ,4% 0% 5,6% 3.b 2009/ % 0% 15% 3.c 2009/ ,6 8,7 8,7 3.a 2010/ ,2% 5,9% 5,9% 3.b 2010/ ,2% 22,2% 5,6% 3.c 2010/ ,3% 5,6% 11,1% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 2009/ ,1% 52,2% 21,7% 5.b 2009/ % 36% 28% 5 a.2010/2011 4,8% 71,4% 23,8% 5. b.2010/ ,6% 52,4% 19% 5.c 2010/ % 60% 15% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5.a 2009/ ,5% 56,5% 0% 5.b 2009/ a 2010/ ,6% 47,6% 4,8% 5.b 2010/ ,9% 33,3% 4,8% 5.c 2010/ ,9% 36,8% 5,3% Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie sikre læsere usikre læsere ikke læsere Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 27

206 Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a 2009/2010 0% 60% 40% 7.b 2009/2010 0% 55% 45% 7.a 2010/2011 0% 45,5% 54,5% 7.b 2010/2011 0% 75% 25% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7.a 2009/ % 70% 15% 7.b 2009/ a 2010/ ,5% 64% 13,5% 7.b 2010/ ,5% 67% 16,5% Kommentarer til læseresultaterne Læseresultater skoleåret 2009/ /11 1.klasse: I indskolingen har vi haft fremgang i alle 3 1.klasser med hensyn til antallet af sikre læsere. Vi ligger over landsgennemsnittet. Med hensyn til antallet af ikke læsere ligger vi markant under landsgennemsnittet. Vi har gennem de sidste år set en general fremgang i indskolingen. 3.klasse: En enkel af vores 3.klasser ligger under landsgennemsnittet med hensyn til sikre læsere. De to andre ligger klart over landsgennemsnittet. 5.klasse: På 5. klassetrin har vi trods fremgang i den ene af de to test fortsat et stort arbejde at gøre. Der er stadig en stor spredning på dette læsetrin. Specielt når vi ser på læseforståelsen. I læsetesten "uroksen" ser vi en klar fremgang i forhold til sidste års test,og vi ligger i 2 af klasserne lige omkring langsgennemsnittet(sikre læsere). Den sidste af klasserne ligger noget under. I den anden test er vi desværre gået tilbage, og her ligger vi klart under landsgennemsnittet. 7.klasse: Også på dette klassetrin tages der to forskellige test. I læsetesten "Råolie" har vi haft fremgang, men ligger stadig under landsgennemsnittet, hvad angår sikre læsere. I den anden af testene har vi ingen sikre læsere og ligger derfor under langsgennemsnittet på 3 %. Overordnede betragtninger og tiltag: Vi ser stadig en stor udfordring i, at overføre og arbejde videre med de gode læseresultater vi en årrække har skabt i indskolingen. Vi har i skoleåret 2010/2011 haft stor fokus på læsning på samtlige klassetrin. Dette har blandt foregået ved en stor aktiv deltagelse af læsevejlederne i den almene undervisning. Et tiltag vi vil fortsætte med i 2011/2012. Af forskellige aktiviteter fra forgangne skoleår (og som vi i øvrigt vil fortsætte med) kan nævnes: 1. Læseteater 2. Læsebånd 3. Faglig læsekursus med efterfølgende afprøvning 4. Deltagelse af læsevejledere i forløb med faglig læsning 5. Skriveforløb. Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 27

207 6. Læsekonference med deltagelse af klassens lærere, repræsentant fra skolens ledelse og læsevejleder. 6.7 Elevfravær 2009/2010 Gennemsnit pr. elev 2. halvår halvår klasse hele året S=4,7, U=0,60, L=2,1 I alt 7,4 8,8 Ulovligt Sygdom Lovligt S=5,2, U=1,0, L=2,6 6.7 Elevfravær 2010/ halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår Gennemsnit pr. elev 6,68 dage 10,56 dage I alt Ulovligt 454 dage 808 dage Sygdom 2142 dage 3587 dage Lovligt 1214 dage 1617 dage 6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010 Det gennemsnitlige elevfravær er samlet set fortsat højt. Sygefraværet er formodentlig nogenlunde gennemsnitligt. Det ulovlige fravær er sænket, mens det lovlige fortsat giver en betragtelig andel til det samlede fravær. Retningslinjer for bevilling af lovligt fravær har været drøftet i skolebestyrelsen flere gange. Der har ikke været opbakning til en voldsom kursændring i forhold til tidligere. Forældrene er flere gange orienteret om skolens holdning til rejser uden for skolernes ferier og alle forældre, der anmoder om fri, får brev hjem fra skoleinspektøren med anmodning om at de i fremtiden planlægger rejser i skolernes ferier. Det har ikke haft den store effekt og forældrene (og bedsteforældrene) har en bred vifte af begrundelser for anmodningerne. Fra starten af næste skoleår bliver det meldt ud, at vi forventer, at forældrene indhenter tilladelse til fri fra skolen inden rejsen planlægges. 6.8 Kommentarer til elevfravær 2010/2011 Se ovenstående. Sammenligning mellem de to første halvår viser et fald i sygefraværet på 1 dag, mens ulovligt og lovligt sygefravær er det samme. Sammenligning mellem de to andet halvår viser en en stigning på 1 dag for sygefraværet og ganske små stigninger for ulovligt og lovligt fravær. Det ulovlige fravær dækker over to forhold. Manglende aflevering af kontaktbog ved sygdom er fortsat et problem på trods af skrivelser til hjemmene. Den del af det ulovlige fravær må derfor nok betegnes som 'teknisk ulovligt fravær'. En stor del af det øvrige ulovlige fravær dækker over enkeltelever, der har en meget problematisk skolegang (alle sagerne arbejdes der med i samarbejde med socialforvaltningen). 6.9 Fravær af personale 2009/ kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 1,6 3,0 2,88 1,45 Fraværsprocent 2,71 4,83 3,93 Fraværsdage Antal personer Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 27

208 6.9 Fravær af personale 2010/ kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Gns. antal dage pr. ansat 1,51 3,48 3,0 % ikke oplyst Fraværsprocent 2,26 4,87 4,81 % ikke oplyst Fraværsdage % ikke oplyst Antal personer % ikke oplyst kommentarer til personalefravær 2009/2010 Der har været et tydeligt fald i sygefraværet. Der er ingen entydig forklaring, men et sammenfald af øget fokus på sygefravær - herunder udsendelse af statistik til alle medarbejdere - og tilfældigheder? Kommentarer til personalefravær 2010/2011 Sygefraværet har i de to år været nogenlunde konstant med et enkelt udsving. Der afholdes sygefraværssamtaler, alt personale får en udskrift af eget sygefravær samt en statistik over det samlede sygefravær, så alle er opmæksomme på eget sygefravær i forhold til gennemsnittet. På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/ klasse 10. klasse Andet 1 Erhvervsuddannelse 8 HTX 5 HHX 2 Gymnasium klasse Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/ klasse 10. klasse 10. klasse 25,9 Efterskole 9,3 Erhvervsuddannelse 5,6 STU 25,9 HHX 13,0 HTX 11,1 Andet 9, Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011 Vi har nogenlunde holdt samme gennemsnit i forhold til hvor mange elever, der tager en gymnasial uddannelse efter 9.klasse. Derimod har vi ikke ret mange, som vælger en erhvervsuddannelse, hvilket formodentlig skyldes, at mange af de elever, der Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 27

209 påtænker at søge i den retning vælger at tage 10.klasse først. Det er bemærkelsesværdigt, at vi i år har 5 elever, der søger på efterskole samt at de 5 elever, der står under "Andet" alle har søgt og er optaget til et studieår i udlandet. Her er vi overbeviste om, at vores Comeniusprojekt har været en stærkt medvirkende faktor, da det har været medvirkende til at skabe nogle elever, der har et større internationalt perspektiv på deres uddannelse samt en større selvstændighed, hvilket kan være medvirkende til at 5 elever har søgt på efterskole. Desuden er det værd at lægge mærke til, at alle elever går videre med uddannelse og at vi i år ikke har nogen, der går direkte ud på arbejdsmarkedet. Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 27

210 Kvalitetsrapport 2009/2011 Gungehusskolen Høvedstensvej Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 32

211 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Gungehusskolen - placeret midt i kommunen - er en godt 50 år "ny" skole med ca 500 elever. Skoledistriktet er blandet parcelhus- og socialt boligområde. Skolen er primært en 2-sporet skole og har ca 19% 2-sprogede elever. Skolens lokaler er løbende blevet renoveret - senest i 2007 med nye naturfagslokaler, bibliotek, 5 klasselokaler og nye elevtoiletter. Skolen er afdelingsopdelt: indskolingsafdeling 0.-3.klasse, mellemtrin 4.-6.klasse og udskoling 7.-9.klasse. Derudover huser skolen kommunens modtagegruppe for de ældste elever samt 2 grupper for elever med autismespektrumforstyrrelser. Skolens personale består af 50 lærere/børnehaveklasseledere, 5 pædagoger, teknisk/administrativt personale samt skoleledelsen. Derudover er i indskolingen tilknyttet pædagoger fra skolens samarbejdende fritidshjem Atlantic og Lejerbo. Skolens værdigrundlag bygger på et menneskesyn, hvor respekten for den enkelte og den enkeltes ansvar for sig selv i samspil med hensynet til- og mulighederne i fællesskabet er omdrejningspunktet. Nøgleordene er faglighed, ambitioner, trivsel, tryghed, respekt og tolerance. Dette kommer til udtryk i skolens indsatsområder og hverdag. Derudover vægtes musik, kreativitet, sundhed, bevægelse og oplevelser som vigtige elementer i hverdagen. Skolens målsætning er: - at fagligheden prioriteres højt i undervisningen ligesom det at kunne samarbejde, kommunikere, udvise ansvarlighed og selvstændighed vægtes højt. - at den enkelte elev skal føle tryghed og udfordres og derved få mulighed for at udnytte sine potentialer bedst muligt. Det gælder både elevens faglige, kreative, personlige og sociale kompetencer. - at sikre et aktivt skole/hjemsamarbejde Skolen vægter IT som et væsentligt værktøj for elever, lærere og forældre. Alle forældre er på Forældreintra, de fleste klasser på Elevintra og IWB-tavler er i dag implementeret i store dele af undervisningen. Skolens mål udtrykkes i skolens kontrakt og kvalitetsrapport. Inklusion og styrkelse af fagligheden har været omdrejningspunkterne for både de eksisterende og fremadrettede kontraktmål. I skoleåret har kontraktmålene været: Implementering af SPU-modellen, læseindsats på mellemtrin og udskoling samt ambitioner-resultater-trivsel-elevfremmøde. Derudover har skolen haft lokale indsatsområder som klassemødet og venskabsklasseordning samt afholdt lærerkurser om Cooperative Learning samt Dansk 2 i normalundervisningen. Til sikring og fastholdelse af de mange indsatser ajourfører skolebestyrelsen og SU/MED-udvalget løbende skolens principper. Det aktive skole/hjemsamarbejde søges fastholdt på flere områder. Dialogen via Forældreintra er i dag et meget væsentligt element. Herudover afholdes et årligt fælles forældremøde, 2 skole/hjemsamtaler (fra skoleåret kun 1), 2 elevsamtaler og der udsendes elevplaner 2 gange årligt som oplæg til skole/hjemsamtalerne. Derudover har indsatsen omkring ambitioner og trivsel betydet at mange elever og klasser har arbejdet med uge og månedsmål. Endelig fastholder skolen sociale aktiviteter for både den enkelte klasse, afdelingen og hele skolen. 1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse Gungehusskolen har 2 gruppeordninger: 1 En gruppeordning, der dækker hele kommunen, for ældre to-sprogede elever. Der er afsat 25 ugentlige timer hertil. Målet med gruppetilbuddet er at hjælpe elever, der lige er kommet til landet efter deres 13.år til en indslusning i en normalklasse eller andet uddannelsesforløb. Eleverne tilknyttes normalklasser og deltager i disse i forskelligt omfang. Der arbejdes efter individuelle handleplaner, da eleverne er på meget forskelligt niveau. Meget af undervisningen er samtale/dialogbaseret og IT indgår som et vigtigt værktøj, så bl.a. basisundervisningen i dansk kan ramme den enkelte elev så præcist som muligt. Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 32

212 Der er et tæt forældresamarbejde. 2 En gruppeordningen med 1 gruppe i skoleåene og fra grupper for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespektrumforstyrrelser). Grupperne er hver normeret til 7 elever, der visiteres hertil fra kommunens centrale visitationsudvalg. Målet for eleverne er, at de skal gennemføre deres skoleforløb her og blive forberedt til et videre uddannelsesforløb. Tilbuddet er et heldagstilbud, hvor undervisning og fritidstilbud kombineres. Der undervises fra kl lektioner hvorefter dagen fortsætter med fritidstilbud indtil kl Fritidstilbuddet gives også i ferieperioderne efter aftale med hjemmene. Dog holdes lukket 3 uger i skolesommerferien. Der er udarbejdet værdigrundlag og målsætning for autistgrupperne. 1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Resultatsamtalen 17. september 2009 resulterede i anerkendelse for flotte prøveresultater og pæne læseresultater. Skolen fik følgende anbefalinger: 1 Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær). 2 Faglig læsning. Den samlede læseindsats på mellemtrin og i udskoling skal intensiveres - og det skal være alle lærernes ansvar, at der arbejds med læsning. Resultaterne skal højnes. 3 Afdække effekter ift. inklusion i arbejdet med fx LP-modellen. Disse 3 anbefalinger resulterede i kontraktmål for skoleåret , som beskrives under punkterne målopfyldelse Skolen udarbejdede lokale indsatsområder til styrkelse af anbefalingerne: a Læseindlæring og IT b Støtte for modtagegruppens elevers gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve Disse 2 indsatsområder beskrives under punkterne målopfyldelse Målopfyldelse 1 Mål 1 Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær) Hvad vil vi? Vi vil : Løfte elevernes faglige ambitioner Gøre det attraktivt blandt eleverne at være dygtig Skabe et bedre arbejdsmiljø for både elever og lærere Skabe bedre samværsformer og dermed trivsel for elever og lærere Højne fremmødeprocenten Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Succeskriterier: At elevernes faglighed løftes. At elevernes holdning til deres skolegang ændres. At arbejdsmiljøet bedres. At samværsformerne og trivslen bedres. At fremmødeprocenten bedres. Evaluering: Fagligheden på læseområdet måles som beskrevet i kontraktmål omkring læseindsats. Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 32

213 Fagligheden omkring det faglige udbytte måles via elevplaner og karakterblade. Faglighed omkring øget engagement måles via elevplanerne. Holdningsændring omkring fremmøde måles via klasseprotokoller Holdningsændring omkring lektier måles via elevlogbøger eller tilsvarende notatsystem Holdningsændring omkring samværsformer og sprog - og dermed arbejdsmiljø - måles via dialog på klassemøder. Formidling: Information om indsats udsendes til elever og forældre via elev- og forældreintra. Del- og slutresultater for klasserne ophænges på hovedgang og formidles via forældreintra. Del- og slutresultat for den enkelte elev meddeles til forældre via elevplan. Information om proces og udbytte lægges på hjemmesiden til videndeling. Lokalavis søges inddraget i formidlingsprocessen. Pædagogisk udvalg nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de 3 afdelinger + ledelsen til udarbejdelse af handlepln for indsatsen. Ambitionerne i arbejdsgruppen var høje og blev præsenteret for PR inden sommerferien på et møde og i form af en folder med forslag til handleplan.de enkelte afdelinger skulle efterfølgende aftale den konkrete indsats. Lille afdeling: Afdelingen valgte at fokusere på trivsel. Her har alle klasser fået implementeret klassemødet som en fast praksis. Det blev aftalt at synliggøre aftaler og indsatser via et smileyskema, som blev udarbejdet efter hvert klassemøde. Ligeledes blev aftalt en periode på 6 uger, hvor alle klasser skulle bruge dette skema. Flere klasser har også valgt at køre med individuelle målskemaer. Her har eleverne kunnet sætte sig både faglige og sociale mål. Nogle elever satte helt egne mål, mens andre valgte mellem mål, som læreren havde sat op som aktuelle fokusområder. Eleverne har efterfølgende selvevalueret på et klassemøde. Evalueringen viser, at smileyskemaet har haft en god effekt. Aftaler blev synliggjort, ligeledes blev både positiv udvikling og udfordringer synliggjort. Det har betydet, at flere klasser har fortsat brugen af skemaet. Skemaerne blev hver uge sendt til forældrene via Forældreintra, så de var informeret og kunne bakke op om indsatsen i den enkelte klasse. Endelig indgik arbejdet i elevplanvurderingerne. Mellemafdeling: Mellemafdelingen valgte også at fokusere på trivsel. Her blev arbejdet på 2 plan. Elevplan,hvor eleverne skulle evaluere sig selv vha et smileyskema, de udfyldte dagligt i 2 perioder. Disse skemaer blev efterfølgende brugt på klassemøderne. Lærerplan, hvor lærerne tilsvarende dagligt udfyldte et smileyskema for hver elev. Disse blev dels brugt til at drøfte med eleverne, om deres egenvurderinger var realistiske, dels brugt i lærerteamet til at se, om der var timer eller fag, hvor enkeltelever afveg fra et fællesbillede. Det blev til et effektivt værktøj i den kollegiale dialog om både klassemiljø og elev/lærerrelation. Vurderinger og resultater for både elv og lærervurderingerne blev synliggjort for klassen/klasserne vha søjlediagrammer, der samlede op på klassens trivsel. Vurderingerne medgik desuden i udarbejdelsen af elevplanerne. Et par klasser valgte også at fokusere på et fagligt område - læseglæde. Her lavede men forskellige aktiviteter i løbet af et halvår og eleverne skulle hver måned indtaste i et skema, om deres læseglæde. Store afdeling: Der var enighed i afdelingen om, at fokus skulle være på de faglige holdninger og ambitioner. Efter lange drøftelser blev udarbejdet et skema, hvor elever kunne fastsætte faglige delmål. Dette skulle herefter afprøves i en periode. Erfaringerne har været blandede - lige fra at få skabt forståelse for formålet hos enkelte elever - realismen i elevernes målsætninger - tidsforbruget hertil - til en klasse med så gode erfaringer, at det overvejes at fortsætte i det nye skoleår. Opmærksomheden på området betød en ændring i målet - nemlig fokus på trivslen som forudsætning for læringen. Her blev igangsat konkrete tiltag som åbning af gymnastiksal og udvidet åbning af bibliotek i spisefrikvarterer, øget lærersynlighed i frikvartererne samt sammen med elevrådet at istandsætte fællesrummet. Yderligere er det blevet aftalt, at lave månedlige morgensamlinger med både information og underholdning, som klasserne skal stå for. Forældreinddragelsen: På samtlige forældremøder har det været et tema og der er ligeledes blev sendt informationer ud på Forældreintra. Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 32

214 Elevfravær: Her er den tidligere indsats blevet skærpet ved, at kontoret ikke længere sender brev hjem til elever med ukendt/ulovligt fravær. I stedet ringer kontoret og får en direkte kontakt og afklaring. Dette gøres hver måned for alle elever med mere end 2 dages ikke kendt fravær. Vi har fået en meget positiv reaktion fra fordælrene, der er glade for den hurtige handling og opfølgning fra skolen. Samlet konklusion: Vi må erkende, at ambitionsniveauet har været stort - overlæggeren blev sat for højt. De enkelte afdelingers tilbagemelding om at skulle tackle indsats på flere områder på en gang gjorde, at vi accepterede, at overlæggeren blev sænket, men at der skulle arbejdes med området. Det er der blevet og faktisk med større og bredere omfang end aftalt. Fokus på et delområde førte automatisk bevidsthed på andet delområde med sig. Samtidig er bevidstheden om at fastholde krav og ambitioner blevet en fast bestanddel i klassernes arbejde. Vores ambitioner om den store synliggørelse måtte som konsekvens af afdelingernes ændrede handleplaner droppes Målopfyldelse 2 Mål 2 Intensivering af den samlede læseindsats på mellemtrinnet og i udskolingen Hvad vil vi? Vi vil : styrke motivationen for læsning (såvel skønlitterære som faglige tekster) øget læsehastighed 1. Afkodningsstrategier øget læseforståelse 2. Genre 3. Ord og begrebsudvidelse Det er dette arbejde, vi ønsker at intensivere ved at inddrage mellemtrinnet, da vi allerede der ser de første tegn på manglende lyst til læsning. Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Succeskriterier: Bedre læsestandpunkter målt bl.a. med TL prøverne. Samtaler med elev, lærer, forældre, der ser tegn på større læseglæde Eleverne skal med turbolæsekurset opleve, at det at læse gør en forskel. De skal kunne se: - at ordforråd, ord og begrebsforståelse bliver større, - at deres afkodningsniveau bedres - at læsetempoet øges og - at de får en større forståelse for anvendeligheden af de forskellige læseteknikker. Der er samtidig en forventning om, at eleverne qua deres positive læseudvikling motiveres til at holde læsningen ved lige. En større procentdel af vores afgangselever vælger en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. At læsekontrakten, der er indgået med eleven overholdes Evaluering: TL- prøverne anvendes Alle involverede mellemtrins- og udskolingsklasser bruger i undervisningen læseprøver. Disse læseprøveresultater er turbolæsningens måleinstrument, da lærerne gerne skulle notere en fremgang hos de elever, der deltager i forløbet. De tilbagemeldinger, læsevejlederne har fået af lærerne, bruges i den publikation, der udsendes til lærerne om læselæring i udskolingen. Midtvejs i forløbet evalueres forløbet bl.a. med henblik på, hvordan overgangen fra kursusforløbet til støtteforløbet med undervisningsassistenten fungerer. En evaluering af elevens udbytte sendes til forældrene midtvejs og efter turbodanskforløbets afslutning. Elevens egen vurdering af forløbet. Formidling: Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 32

215 En evaluering af elevens læsestandpunkt sendes til forældrene midtvejs og efter turbodanskforløbets afslutning sammen med en folder, der beskriver, hvorfor og hvordan man som forældre kan være med til at fastholde de gode vaner. Ligeledes udarbejdes der en beskrivelse af forløbet og teknikkerne til lærerne både fag og dansklærere for at vedligeholde og fortsætte læseforløbet. Resultaterne lægges på hjemmesiden til videndeling. Aktiviteter: I alle klasser er eleverne blevet testet med bl.a. TL- prøver, læs 3, 4, 5, før de og forældrene er blevet tilbudt et turbolæsekursus. Kurset er sat i værk af en støttecenterlærer, som har været den, der har styret forløbet. I nogle tilfælde har vi haft en undervisningsassistent, en pædagog, med til at få læst kontinuerligt i løbet af ugen, men oftest har det været en støttecenterlærer. Typisk er børnene blevet tilbudt et forløb på 8 uger, hvor de fra start har haft en snak med støttecenterlæreren om læsning, motivation, læsestrategier o.a. Der er blevet lavet en kontrakt, hvori man forpligtede sig til at læse det aftalte stof i løbet af ugen. Kontrakten har været hjemme til en forældreunderskrift, idet forældrene har forpligtiget sig til at støtte læsningen. Er kontrakten ikke blevet overholdt, har man fået en advarsel, og blev der ikke fulgt op på den, har vi meddelt hjemmet, at tilbuddet blev trukket tilbage for at kunne give det til en anden. Ressourcer: Det har været en del af den fælles indsats på mellem og udskolingstrinnet (senere også indskolingen), men med støttecentret som omdrejningspunkt. Vores to læsevejledere har været initiativtagere og tovholdere på indsatsen. Evaluering: Vi har anvendt TL prøver og materiale fra Undervisningsministeriet til udskolingseleverne, idet vi har været knyttet til projekt Turbolæsning. Dette materiale behandler ministeriet for os. Generelt set er tilbagemeldingerne, at der er sket en til tider stor fremgang hos børnene. Mange har opdaget, at det at kunne læse hurtigere og bedre gør en forskel. En dreng og familie i 9.kl. meddelte stolte på et møde, at nu havde han for første gang læst en hel bog færdig. Dansklærerne kan også se, at det gør en forskel og der er derfor ventekø på tilbuddet. Kollegerne har kort fået beskrevet projektet og bl.a. blevet introduceret for læsestrategierne på teammøder, så også faglærerne kan anvende dem i den faglige læsning. Kommentarer: Det er en intensiv læsning, der foregår én til én, en undervisning, der gavner. Eleverne bliver fortrolige med læselæreren og tør derfor tale højt om de læsevanskeligheder, de har. Derudover giver undervisningsformen læreren mulighed for at analysere, hvad årsagen (-erne) til elevens læsesvaghed, er. Indsatsen viste hurtigt gode resultater, så vi besluttede, at også indskolingsbørnene skulle nyde godt af vores erfaringer. Derfor er tilbuddet også givet til eleverne i indskolingen fra december Målopfyldelse 3 Mål 3 Implementering af LP/SPU-modellen - og afdækning af effekter i forhold til inklusion i arbejdet med modellen. Hvad vil vi? Det overordnede sigte er at Inkludere flest mulige børn Målet med den konkrete indsats er at oparbejde en fælles systematik sprog redskaber at skabe nye og anderledes samarbejdsformer og herigennem styrke teamsamarbejdet at sætte fokus på de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og indlæringsproblemer Justering for skoleåret At fortsætte arbejdet med LP som ovenstående, dog med særlig fokus på at få sat LP arbejdet ind som arbejdsredskab i årgangsteamet frem for de tidligere LP teams. at vi sætter fokus på effekten af vores brug af LP- modellen Hvordan kan det måles/vises at målet nås? Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 32

216 Det er lykkedes, når lærerne/ teamet arbejder med modellen på egen hånd og oplever, at den pædagogiske analyse giver mulighed for at påvirke og ændre adfærds og læringsproblemer. Dette udtrykkes i dialogen mellem teamet og skolens ledelse Delmålinger: Tovholderfunktionen evalueres sammen med PPR i december 2009 gennem interviews og senere i det nye skoleår 10/11 Teamet skal være selvkørende, hvilket måles gennem den evaluering, der foretages i teamene i maj Den endelige vurdering skrives sammen i februar 2011, præsenteres for PR og skolebestyrelsen og indskrives i kvalitetsrapporten. Justering for skoleåret Det er lykkedes, hvis lærerne giver udtryk for bedring i undervisningsmiljøet vi har opnået en bredere afdækning af problematikken problematikken omkring eleven er minimeret eller løst eleven giver udtryk for bedre trivsel Evaluering: Delmål 1 - fælles systematik: Ifølge evalueringsskema er dette delvist opnået, idet arbejdet med modellen endnu ikke er fuldt indarbejdet/ligger på rygmarven. Det er bl.a. vanskeligt at konkretisere og afgrænse problemer med aktørperspektiv samt at arbejde systematisk. Delmål 2 - styrke teamsamarbejdet: Alle er enige om, at samarbejdet omkring SPU har fungeret godt. Om samarbejdsformen fra SPU kan styrke teamsamarbejdet er der jf. midtvejsevalueringen delte meninger om. Det afhænger b.la. emnets karakter. Delmål 3 - fokus på elevfaktorer: Delvis succes. Selv om systematikken endnu ikke ligger på ryggraden har SPU-modellen medvirket til konkretisering af problemstillinger, større forståelse af eleverne, elevadfærd, problemer kolleger sloges med, bedre og bredere kendskab til elever med særlige behov, meningsudveksling, videndeling samt grundigere måde at tale om elever på. Omstruktureringen af LP/SPU-teams til årgangsteams i skoleåret har ifølge midtvejsevalueringen med tovholdere, ledelse og PPR været en succes. Alle udtrykker glæde ved at være i årgangsteams og mener, det er en fordel, at man har kendskab til de elever, der tages op i SPU-regi. Fokus på effekten: Jf. midtvejsevalueringen ser ledelsen tydelige tegn på en positiv effekt ved, at medarbejdernes tankegang er ændret. Der er nu et fælles tankesæt og sprog. Om det udelukkende skyldes SPU-indsatsen eller om også andre tiltag er medvirkende hertil vides ikke, men væsentligst - effekten er meget tydelig og mærkbar. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at konkludere, om modellen er medvirkende til en større inklusion. Der er enighed om, at målene for inklusion nu er anderledes nu end før brugen af SPU-modellen. Det er blevet lettere at klarlægge problematikkerne og gøre dem mere målbare. Modellen fastholder en pædagogisk tankegang, hvor der kigges mere i retning af, hvilke tiltag, der kan iværksættes i skoledelen end tidligere. Endeling kan konstateres, at SPU-møderne fungerer som en kreativ idebank og videndelingsforum Målopfyldelse 4 Mål 4 Lokalt indsatsområde: Læseindlæring og IT Hvad vil vi? Vi ønsker at fremme inklusionen, således at elever i læse- og stavevanskeligheder får mulighed for at forblive i den almindelige undervisning. Formål og mål: Formålet er bla.: - at fremme skriftsprogsindlæring med it som et naturligt værktøj i undervisningen på begyndertrinnet. Fokus er rettet mod: - it som alternativ, støttende og kompenserende middel i forhold til læsning - it som støttende for undervisningsdifferentieringen Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 32

217 - it som skrivestøtte - færdighedstræning via it-læringsressourcer Hvordan kan det måles/vises at målet nås? Andre lærere på klassetrinnet og forældre holdes løbende underrettet om de evalueringer, vi gør os undervejs i projektet. Tanken er at indføre denne måde at læsetræne i indskolingen, hvis læseresultaterne bedres og støtten til læseindlæring mindskes. Forældre tilbydes senere i forløbet et kort kursus i cd-ord. Projektet følges af skolens ledelse, PPR, PC løbende gennem den 2½ årige periode. Dette projekt er som sagt støtte og fulgt af PPR og udviklingsenheden. Læsekonsulenten har udarbejdet en midtvejsevaluering, som vi henviser til mht til de positive oplevelser og erfaringer, vi har Målopfyldelse 5 Mål 5 Lokalt kontraktmål: Støtte for modtagegruppens gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve Hvad vil vi? - Forberede vores modtagerelever til på bedst mulig vis at gå til FSA inden for de næste to skoleår. - Elevernes faglige færdigheder i dansk og matematik skal videreudvikles. - Det er et mål, at eleverne med støtte i næste skoleår kan udsluses til normalundervisning i flere og flere timer. Det er vores mål, at eleverne i de kommende år stifter bekendtskab med prøveformen, og at de således året efter er bedre rustet til i 10. klasse at tage FSA i flere fag på lige fod med andre elever Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? - Vi vil løbende evaluere elevernes færdigheder med læse-, stave- og matematikprøver for at se om udviklingen går i rigtig retning og i hvilket tempo. - Eleverne vil, når det er meningsfyldt, deltage i almenundervisningens tests. - Eleverne bliver fortrolige med hjælpemidler fx ordbog, stavekontrol, cd-ord. - Eleverne tilmeldes 10. klasse. - Via logbøger og elevsamtaler vil vi evaluere elevernes udbytte af brug af PC og cd-ord. - Opgørelse over forløb, hvor eleverne har været inkluderet i almenundervisningen. - Via samtaler med eleverne evalueres om de har følt sig inkluderet i klassen/ på klassetrinnet. Ressourcer:. Kommunalt tildelt ,- kr til ekstra støtte op til og under begge semesterprøver til eleverne. Evaluering: Pigerne deltog i aktiviteterne på 9.klasse. Det galdt både Gallafesten for årgangen, lejrskolen og klasseture. Der blev anvendt CD-ord, som pigerne var fortrolige med, så de kunne bruge det ved afgangsprøverne. Ligeledes blev de som de andre elever prøvet i den nationale test på naturfagsområdet, alle 9.klasserne hos os blev sat til at afprøve. Her opnåede de at ligge i middelområdet. Ved den første semesterprøve i fysik havde vi en snak med børnene og deres forældre, om de var parate til at gå til afgangsprøven. Kun en ud af tre (oprindelig fire, men den fjerde tog tilbage til Kina) havde mod på det. Hun klarede sig middel/lidt under middel (2). Flot i betragtning af hendes korte ophold 1 år i Danmark, hvor hun i det første ½ år ikke havde fysik. De to andre piger valgte ikke at gå op i dette fag. I løbet af foråret havde vi flere samtaler med de lærere, hvis fag pigerne deltog i. Det var rigtig svært for lærerne at tilrettelægge undervisningen for dem. Modtagegruppelærerne havde mere end nok at gøre med modtagegruppen, som i løbet af foråret voksede til 11 børn (fra 7 forskellige lande), så der sporedes en stor frustration hos klassens lærere, fordi de manglede sparring fra modtagegruppens lærere. Man manglede så at sige redskaber og kendskab nok til eleverne. Vi havde flere samtaler mellem lærere, skolens ledelse og toprogskonsulenten, der var lydhør og konstruktivt gik ind i problematikken. Trods disse problemer Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 32

218 undervejs endte det med, at i de fag dansk, matematik, biologi og samfundsfag pigerne valgte at gå op i, klarede de sig med karakterer mellem 2 og 7. Et flot resultat, der både skyldtes pigerne, men også de entusiastiske lærere, der ikke gav op. Alle tre piger er startet i 10.klasse. Vores erfaringer viser, at for at få et godt resultat ved afgangsprøverne med denne modtagegruppe af børn, der sent er ankommet til Danmark, er der behov for flere timer end det, vi har til rådighed på nuværende tidspunkt. Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 32

219 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Det overordnede afsæt tages i skolen mål og visioner. Disse er formuleret i samarbejde med relevante interne fora og med afsæt i lands- og lokalpolitiske mål. Evalueringsgrundlaget er bredt funderet og skabes af en både skrftlig og mundtlig evaluering. På mødesiden kan nævnes: klassekonferencer, teamsamtaler, afdelingsmøder, PU-møder, pædagogiske dage, PR-møder, medarbejdersamtaler m.m. Det skriftlige grundlag er elevplaner, prøver og test, trivselsskemaer, årsplaner, SPU-skemaer, APV mm. Sidst, men ikke mindst, er den daglige dialog med lærere og elever samt kontakten med forældre med til at tegne det fælles billede af skolen. Vægtningen er som vist flersidet, da både fagligheden og dens forudsætning - et godt og trygt undervisningsmiljø skal sikres. 2.1 Skolernes styrkesider Skolens største kvalitet er dens engagerede og kompetente medarbejdere. Det er medarbejdere på alle niveauer, der har den holdning, at de vil deres opgave. Det skaber et fornemt arbejdsklima med både høj faglighed, arbejdsglæde, godt samarbejde og overskud til at tage initiativer. Skolen vægter fagligheden højt. Der har i mange år været fokus på læseindlæringen i indskolingen og med den indsats, der nu gøres også på mellemtrin og i udskoling er vi overbevidste om, at vi får givet vores elever de nødvendige læsekompetencer. Systematisk indsats krydret med særlige tiltag er midlerne. Her kan blot nævnes det rullende bibliotek, turbolæsning, faglig læsning og læsehesten i indskolingen. Naturfagene har ligeledes i nogle år haft en særlig bevågenhed. De gode rammer, skolen har, har givet god grobund for at udvikle fagene. Det sker med udbygning af fælles lærerplaner og temaer, hvor eleverne aktivt inddrages. En god kombination af teori og praktiske øvelser er hverdagen for disse fag. Bl.a. har hele skolen deltaget i en energikampagne, en kampagne om papirforbrug og senest omkring Grønt flag. Ligeledes har vi de sidste par år sat fokus på matematik, hvor vi er ve at få implementeret den systematik, som vi har i dansk med kontinuerlig testning og evaluering af elevernes udbytte. Samtidig har brug af forskellige læringsstile også her løftet området. Skolen har i nogle år udviklet en musisk/dramatisk profil i samarbejde med Musikskolen. Dette samarbejde er desværre ikke længere muligt, men skolen fastholder i stor udstrækning de gode erfaringer, vi har fået. Musik og drama indgår som naturlige elementer i undervisningen på alle klassetrin og skolen har ligeledes sat ekstra lærerressourcer af på nogle klassetrin til fastholdelse af indsatsen. IT er en integreret del af undervisningen. Skolen har været på forkant her og har selv tidligt investeret i både Smartboards, bærbare computere og uddannelse af superbrugere og lærere. Ligeledes har vi klasser, der er med i forskellige udviklingsforløb omkring brugen af disse værktøjer i undervisningen. Som nævnt indledningsvis har samtlige lærere den holdning, at de vil deres opgave. Faglighedens forudsætning - elevernes trivsel - fylder derfor også meget i hverdagen. Lærerne vil eleverne. Derfor oplever vi en hverdag, hvor der tages hånd om eventuelle konflikter og problemer. Lærerne har fået værktøjer til hjælp hermed både via SPU-modellen, klassemødet og andre modeller, og samtidig bakkes de op af et meget velfungerende specialcenter, hvor kompetente kolleger kan både supervisere og støtte. Specialcenterert har de sidste par år omlagt sine indsatser til at kunne favne de krav, en øget rummelighed og inklusion indebærer. Dette er en proces, der stadig pågår. 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Gungehusskolen er en ganske almindelig folkeskole, der driver sin virksomhed ud fra de givne forudsætninger som Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 32

220 skoledistriktets demografi samt givne økonomiske og indholdsmæssige rammer. Får vi udfordret og udviklet vores elever fagligt og socialt? Ja - det mener vi i høj grad. Vi mener, vi holder et højt fagligt og pædagogisk niveau. Vi stiller krav til eleverne, vi forventer noget af eleverne og vi giver noget til eleverne - både menneskeligt og fagligt. Målet er udvikling af den enkelte elev. Det kan vi se sker både ved vores systematiske testning af eleverne og ved tydelige tegn på udvikling. Rent formelt arbejder lærerne efter indholdskravene i Fælles Mål til sikring af, at eleverne er fagligt rustede til en videre uddannelse efter folkeskoleforløbet. Der opnås fornuftige resultater ved afgangsprøverne og her har den indførte semesterdeling med prøvetermin i december været med til at styrke den koncentrerede faglige indsats. Ser vi over en årrække sporer vi en positiv udviling i resultaterne, hvilket også Krevi-rapporten viser. Den fortæller dog også, at der stadig er store udfordringer i at gøre det endnu bedre. Ligeledes bruges både nationale og lokale test til at sikre fagligheden og en målrettet indsats. Skolens læseresultater viser, at indsatsen bærer frugt. Rent pædagogisk arbejdes med mange metoder til at nå eleverne, hvor det har størst effekt. Mindre kurser i Cooperative Learning, frontfigurer m.h.t. brug af læringsstile, initiativ og virkelyst giver et samlet meget kvalificeret og kompent pædagogisk arbejde. Den gennemgribende holdning er samtidig, at man vil eleverne betyder, at der i dag er en stor forståelse og vilje til at rumme og inkludere elever med forskellige forudsætninger. M.h.t. arbejdet med elevens alsidige personlige udvikling har der i alle afdelinger været fokus på trivsel - se kontraktmål 1. Skolens 3 elevråd har ligeledes arbejdet med trivsel og samværsregler, hvilket har resulteret i, at der i perioden er blevet investeret kraftigt at forbedre forholdene efter elevernes ønske. Alle 3 skolegårde har fået en kraftig ansigtsløftning ligesom store afdelings fællesrum er blevet sat i stand i et spændende fællesprojekt mellem elever og lærere. I vinterhalvåret holdes en gymnastiksal og biblioteket åbent i det store frikvarter - ligeledes for at bedre elevernes muligheder for godt samvær og gode aktiviteter. Skolen skal i foråret lave en ny trivselsundersøgelse - DCUM (som resulterede i den eksisterende trivselsplan)- hvorfor de tegn, vi har på elevernes trivsel i dag bygger dels på de enkelte klassers trivselsmålinger, meldingerne fra klassernes klassemøder samt de tegn, vi ser i hverdagen. Summen af disse viser, at eleverne generelt er glade for skolen, trives og generelt udtrykker, at der er meget lidt mobning. En supplerende årsag til denne positive situation er enkle og klare samværsregler og voksne, der griber hurtigt ind, hvis det er nødvendigt. 2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet Det formelle skole/hjemsamarbejde. Det formelle skole/hjemsamarbjde er formuleret i de af skolebestyrelsen vedtagne principper. Der afholdes et årligt fælles forældremøde og 2 årlige skole/hjemsamtaler. Det fælles forældremøde afvikles på faste datoer, hvor skolebestyrelsen indleder aftenen den første time med fremlæggelse af sin beretning. Skole/hjemsamtalerne er knyttet sammen med elevplanen og elevsamtalerne. Om efteråret indkaldes alle hjem til samtale, mens det om foråret er behovsstyret - dvs, at både skole og hjem kan udbede sig denne samtale. Forårets samtale er knyttet til udsendelse af evalueringsplanen (opfølgning på efterårets elevplan samt resultaterne af de nationale test). Derudover tildeles klasselærere tid til møde med klassens kontaktforældre. Indskrivning til børnehaveklassen og information i denne forbindelse er blevet styrket. Tidligere afholdt vi et møde for både elever og forældre efter indskrivning og klassedannelse var på plads. I år har vi afholdt informationsmøde for kommende forældre inden indskrivningen - med stor succes og tilfredshed fra de fremmødte forældre. Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 32

221 Samarbejdet i skolebestyrelsen er ligeledes en del af det formelle skole/hjemarbejde. Her har vi et godt samarbejde med en bestyrelse, der til fulde bakker skolen op. Det formelle skole/hjemsamarbejde handler i væsentlig grad om dialog og kommunikation. Dette sikres i hverdagen i høj grad via Forældreintra, som alle klasser/forældre er på (enkelte forældre undtaget). Her udsendes information som ugebreve, lektieplaner mm og der er ligeledes den løbende dialog mellem den enkelte forældre, lærer og ledelse. Skolebestyrelsen har ligeledes søgt at klargøre, hvordan forældre kan bakke op - dels som kontaktforældre dels i interne klasseforældreråd. Dette er sket ved et temamøde for disse forældre dels ved udgivelsen af en info-folder herom. Skolen og skolebestyrelsen sikrer den overordnede information via skolens hjemmeside, Forældreintra, skolebladet Gungeposten og det elektroniske nyhedsbrev fra skoleledelsen. Det uformelle samarbejde Det uformelle samarbejde handler primært om sociale aktiviteter. Her aftales aktivitetsniveauet i de enkelte klasser mellem lærere og forældre. Det spænder fra klasser med meget højt aktivitetsniveau, hvor forældre også laver aktiviteter med eleverne uden for skoleregi til det mere traditionelle med 1-2 arrangementer om året. Her skal nævnes, at lærerne på samtlige klassetrin afvikler elevarrangementer som karneval og skolebal for de yngste til gallafest for udskolingen, hvor forældredeltagelsen primært handler om opbakning til arrangementerne. Skolen har traditioner for fællesarangementer som forårskoncert, GungeGrandPrix og sommerfest/gungegang. Til disse aktiviteter har lærerne fået tildelt tid. I efteråret 2010 blev dette afløst af skolens 50-års fødselsdagsfest, som var et stort arrangement over et par dage med deltagelse af både elever, forældre og alle skolens medarbejdere. Skolebestyrelsen har i indeværende periode søgt at genoplive temamøder for forældrene. Der er blevet afholdt 2 arrangementer dels om unges brug af de elektroniske medier - net og mibiltlf mm og risiciene derved og dels et møde om at være forældre til et teenagebarn. Skole/hjemsamarbejdet evalueres hvert år i både lærergruppe og skolebestyrelse. Vi mener, det har fundet en bæredygtig og tilfredsstillende form, der dog vil blive reduceret i skoleåret som konsekvens af den ændrede læreraftale. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer x 3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet x 4. arbejder med elevens relationer med lærerne x 5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever x 6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. x 7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser x 8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden x 9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver 10. deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning x 11. deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning x 12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø x x x Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 32

222 2.4.1 Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Der arbejdes intensivt med udvikling og tilpasning af specialcenterets funktioner, så medarbejderne er gearet til at klare de nødvendige behov både i forhold til elever og lærere. Nedenstående er beskrivelse af delområdet dansk 2. som eksempel på specialcenterets indsats. Tilsvarende beskrivelse findes for den faglige støtte og er ved at blive udabrjdet for AKT-støtten. Da2 Målet - Formålet er at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Gungehusskolens værdigrundlag. Ressourcer Vi anvender 28 lektioner om ugen til da2. Herudover har vi en koordinator på området med 40 timer. Alle lærere, der underviser i da2, har liniefaget dansk som andetsprog. Evaluering. Vi foretager læse- og matematiktest i hele skoleforløbet. Sammen med de nationale test danner de baggrund for de indsatser, vi laver også over for de tosprogede elever. Meget ofte er det begreber og sprogforståelse, der skal arbejdes med hos de tosprogede børn. På de korte kurser á 2-4 lektioners varighed sidder eleverne på hold, hvor udbyttet af undervisningen hurtigt afklares. Ved længerevarende indgriben lægges der individuelle handleplaner, der altid evalueres med elev og lærere og forældre. Tiltag på området - I lille afdeling er der oprettet sprogværksted for begynderbørn, idet vi inden for de senere år har oplevet flere børn af anden etnisk baggrund, der begynder i skolen med et svagt sprogligt fundament. Lærerne tilbyder kurser i fx førfaglige ord i forbindelse med temaer klassen/klassetrinnet arbejder med. - Turbolæs anvendes også i dansk 2 undervisningen, idet vi ved de læsetest, vi foretager ofte ser, at de tosprogede børn har rigtig megen gavn af intensiv læsning kombineret med indlæring af forskellige læsestrategier. - Fælles oplæg for alle lærere i Faglig læsning i dansk 2 (Niels Olsen) - Kursus i interaktion for da2 teamet. Dette kursus kom i stand i løbet af foråret 2011, da det ved en teamsamtale i 9.klasse, hvor modtagelærerne, Liselotte Larsen og ledelsen deltog, viste sig et udtalt behov for at få viden og redskaber til arbejdet med dansk2 børn, der skal integreres i normalklasser. Forløbet var så givende, at vi søgte integrationspuljen for at lave et aktionslæringsforsøg med to klasser og dansk2 lærerteamet for skoleåret Vurdering af særlige elevgrupper Modtagegruppe Målgruppe: Gruppen er en af to grupper for børn, der kommer til kommunen i en sen alder. Gruppen på Gungehusskolen består af børn fra 13 år og opefter. Målet: - Formålet er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. - Målet er at få barnet udsluset i en ungdomsuddannelse. Vi følger også her Gungehusskolens værdigrundlag: - Vi udviser respekt for andre - Vi accepterer, at vi er forskellige - Vi gør vores bedste Undervisningen: Undervisningen bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 32

223 - Sproglige forudsætninger på modersmålet og andre sprog - Sproglige forudsætninger på dansk - Alder - Tidligere skolebaggrund - Kulturelle baggrund Eleverne modtager basisdanskundervisning, men er samtidig tilknyttet en klasse/ klassetrin oftest aldersvarende. Undervisningen baseres på de enkelte elevers behov efter sprogvurdering og søges tilrettelagt i samarbejde med den tilknyttede klasses lærere. Elevernes sproglige fremgang vurderes jævnligt med henblik på en inklusion I den tilknyttede klasse. Derfor er samarbejdet mellem da2 lærerne og klassens lærere en vigtig faktor, så udslusning kan foregå på den bedste måde. Ressourcer Vi får ressourcer svarende til 25 undervisningslektioner om ugen. Det har været rigtig svært at få til at strække til de 11 børn, vi endte med at have i slutningen af skoleåret. Børnene kom i løbet af året og med 7 forskellige nationaliteter og børn på mange forskellige niveauer med meget forskellig skolebaggrund, har det været en rigtig svær opgave for os at løse for kommunen. I bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog og om basisundervisning hedder det i 4. stk. 2 1) modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer, således at de efterhånden får en del af deres timer i almindelig undervisning (hold må ikke overstige 7). Timetallet skal være efter klassetrinnet men kan være lavere i 3 mdr. minimum 20 timer. Både dansk2 teamet, der alle er uddannede dansk2 lærere og de team, de har arbejdet sammen med, har været frustrerede over ikke at kunne lave ordentlige udslusninger til klasserne, fordi der har været brug for læreren til basisdanskundervisningen. Ofte er børn startet i normalklasser før de danskmæssig var parate, fordi nye børn kommer til. Det udvidede forældresamarbejde har vi forsøgt at få til at fungere, men også her spores der en frustration over, at der ikke er ressourcer til dette, fordi vi har så megen brug for timerne til undervisningen. E-klasser Målet: - Autismegrupperne (E-klasserne) er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Børnene har autismespektrumsforstyrrelser (ASF) eller er i lignende vanskeligheder og de er henvist efter Folkeskolelovens 20, stk. 2. Børn med ASF kan være præget af sociale og sansemæssige forstyrrelser samt kommunikations og sprogforstyrrelser og ofte også af ritualer og / eller særinteresser. Børnene er normaltbegavede. Tilbuddet er et heldagstilbud, hvor undervisnings- og fritidstilbud er kombineret således, at der begge steder bliver arbejdet med den sociale inklusion i et tæt samspil med familien og de professionelle fagpersoner. Ressourcer: - I E- klasserne var der i skoleåret 2010/ fuldtidslærerstillinger fordelt på 5 lærere og 4 fuldtidspædagoger. Gungehusskolens viceinspektør har det daglige ledelsesansvar for gruppeordningen. Fra Pædagogisk Psykologis Rådgivning (PPR) er der tilknyttet 1 pædagogisk medarbejder, 1 psykolog og 1 tale-hørepædagog i et antal timer. Evaluering - Børnene i e- klassen har individuelle handleplaner, som følges i et tæt samarbejde med teamet og PPR. Det er lykkedes for os at få sat gang i nogle processer omkring børnene, hvor PPR og socialforvaltningen har været samarbejdspartnere. Vi oplever nogle drenge, der gerne vil skolen, som giver udtryk for at de er glade for at være her og som fagligt i de nationale test generelt ligger på klassetrinnets niveau. Vi ser et personale, der har været trængt i løbet af året med den store overbelægning, men også et personale, der professionelt har kunnet tackle situationerne. Kommentarer: - Gruppen startede skoleåret med at få 3 nye børn, hvoraf 2 var i overbelægning. Samtidig flyttede vi i de gamle tandlægekliniklokaler, som var sat nødtørftig i stand, lige før skolestart. Hen over det næste halve år fik vi yderligere 3 nye drenge, således at vi ved skoleårets slutning havde en overbelægning på 5. Derfor måtte vi ansætte en pædagog i efteråret og i slutningen af skoleåret endnu en lærer for at dække personalebehovet. Ikke de bedste forhold for autistiske børn eller et personale, der skal arbejde tæt sammen omkring en flok børn. Vi kontaktede allerede i efteråret Trille fra udviklingsenheden, som lavede et kort kursus for det personale, der var sidst ankomment. Da vi fik tilsyn i februar vi en masse gode råd, hvoraf vi allerede i foråret 2011 kunne sætte nogle af dem i værk i forbindelse Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 32

224 med bl.a. uddannelse af personalet. Hele personalegruppen var på et to dages kursus på UUC for personale, der er i gang med arbejdet i en gruppeordning. Dette var et godt fælles grundlag at have. I maj fik vi sendt 4 personaler og psykologen og talepædagogen på SIKON konferencen. Også dette har været med til at give personalet en større indsigt i dette specielle område. 2.7 Afdækning af undervisning Det er målet at specialundervisningen løses så tæt på den almindelige undervisning som muligt, at den særlige tilrettelæggelse tager udgangspunkt i den almindelige undervisning, at den mindst indgribende foranstaltning altid søges etableret før en mere indgribende, at der skal være vægtige argumenter for, at eleven flyttes fra den almindelige undervisning til en særforanstaltning, evt. et intensivt kursusforløb for en periodeog derfor skal det vurderes - om alle muligheder for faglige og sociale tilgange er afprøvet i undervisningen, - om en ændret organisering af undervisningen er afprøvet, - om alle muligheder for rådgivning/ vejledning er afprøvet, - om en ændret placering er i stand til at give bedre muligheder for elevens helhedssituation - om egnede fritidsaktiviteter kan give nye muligheder, at hvis skole og forældre vælger, at tilhørsforholdet til den almindelige klasse skal ophøre, sker det altid efter en nøje vurdering af elevens helhedssituation. Det skal vurderes, hvilke muligheder man henholdsvis giver og fratager eleven ved at ændre placeringen. Aktiviteter: - Bogstav/lydkurser - Turbolæs - VAKS - Læseprøver - Matematikprøver. - Faglig læsning - Sidevognen (AKT, derovervejende går ud i klasserne) - Familieklasse (som også står til rådighed for andre skoler, hvis vi ikke selv har fyldt op). - Anhængeren (AKT, der overvejende tager enkeltelever) Ressourcer: Vi har brugt 157, pædagogtimer til undervisningsassistenten Kommentarer: Visitation går gennem visiationsudvalget, der består af 3 koordinatorer, skoleledelsen, psykolog og talepædagog. Opfølgningen foregår gennem udvalget, der herefter (overordnet) tager stilling til videre tiltag. Der er en tovholder, der skal følge sagen. Vi foretager læse- og matematikprøver, derefter konferencer med de involverede lærere og derefter lægges der handleplaner Vejlederrollen har været til diskussion i gruppen Tiltag i undervisningen: Kontraktmål: intensivering af den samlede læseindsats på mellemtrinnet og udskolingen, hvor formålet var: - at styrke motivationen for læsning - at øge læsehastigheden - at øge læseforståelsen. Evalueringen af dette ses andet sted i rapporten. Læseindlæring og it. Et forsøgsprojekt i samarbejde med udviklingsafdelingen, hvor formålet er: - at fremme inklusion. - at fremme skriftsprogsindlæring med it som et naturligt værktøj i undervisningen på begyndertrinnet. Udviklingsafdelingen har stillet konsulenter og udstyr til rådighed. Vi har stillet lærertimer og en klasse. Projektet startede i november Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 32

225 Projektet er blevet midtvejsevalueret i juni 2011 i samarbejde med udviklingsafdelingen. I juni 2012 slutter forsøget, men vi kan allerede nu se, at formålet for projektet til fulde opfyldes. Rullende bibliotek. - Formålet med initiativet er at højne udskolingselevernes læseniveau ved at øge mængden af læste bøger for derved at styrke en automatisering af læsningen og forbedre deres læseforståelse via refleksion og udvikling af multimodale kompetencer. Men når eleverne ikke vil komme til bøgerne, må bøgerne komme til eleverne! Det er filosofien bag et af de nye tiltag, læsevejleder Rie Borre Larsen og skolebibliotekar Anja Kjær har sat i værk på Gungehusskolen i Hvidovre for at skabe læselyst og læseglæde blandt udskolingseleverne - og ikke mindst for at fremme den gode læseudvikling. De har derfor skabt et rullende bibliotek, hvor den nyeste ungdomslitteratur bliver bragt direkte ud i klassen og præsenteret for eleverne Med det rullende bibliotek forsøger de to lærere at ændre udskolingselevernes oplevelser med bøger. Begge lærere har forinden læst bøgerne, så de kan tale om bøgerne til og med eleverne. Ud over at give en levende og engageret præsentation af bøgerne, har RBL og AK også skabt en ny didaktisk platform, hvor elevernes medieerfaringer udnyttes, og hvor de digitale medier bliver redskaber og ressourcer til læsning og dermed læring. De har skabt et digitalt bogunivers ved at oprette et chatroom på elevintra, hvor alle bøgerne på det rullende bibliotek kan diskuteres, og lavet en kanal i Skoletube, hvor eleverne skal lægge deres personlige billed- og lydfortolkning af de læste romaner. Inden eleverne vælger de romaner, de vil læse, kan de gå på Skoletube og se fortolkningerne. Dermed får udskolingseleverne mulighed for at blive fanget af de andres litterære oplevelser, og de kan blive motiverede og få lyst til at læse det samme. Ideen med det rullende bibliotek er mulig at realisere på alle skoler uden ekstra ressourcer - ud over lærernes entusiasme! ELI - Dette projekt er vi gået i gang med i foråret kurset gennemføres i efteråret. Vi betaler kursustiden og DPU betaler kurset. - Projektet sætter fokus på, hvordan forskellige lærerkompetencer har en effekt på elevernes læring i folkeskolens indskolingsklasser, og i den forbindelse deltager lærerne i et kursus på professionshøjskolen Metropol i efteråret Projektet omfatter ca. 25 skoler der hver deltager med et forskelligt antal klasser. Vi har to 2. klasser med. Klasselæreren er ved lodtrækning blevet udvalgt til at modtage forskellige former for efteruddannelse indenfor klasseledelse og didaktik. - For at måle effekten af elevernes læring, testes eleverne i 3 nedslag i projektet med forskellige pædagogiske tests. Disse tests er alle velafprøvede, godkendte og standardiserede test og nogen af dem anvendes allerede af skolen. den første test er blevet foretaget i foråret i 1.klasse. - Data fra tests kobles med registerdata fra Danmarks Statistik via CPR-numre med henblik på at undersøge effekter i relation til social baggrund. Alle data behandles og arkiveres på Danmarks Statistik SPU-Fakta Fakta Hvilke team arbejder med SPU Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? Alle lærere og pædagoger er med i et SPU-team. I havde vi 8 teams og i indeværende år 7. Hele skolen startede i skoleåret Introkursus afholdt skoleåret inden. Alle lærere og pædagoger SPU - Betydning Her henvises til målopfyldelse 3 (skolens kontraktmål). Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 32

226 2.8.2 SPU-Spørgeskema I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? x I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? x Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? x I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? x hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? x I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? x Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU konsulenternes arbejde været? x I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? x I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? x I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? x SPU-Specielle faser Her henvises til målopfyldelse 3 (skolens kontraktmål) SPU-Skolen som helhed Skolen startede arbejdet med LP/SPU i skoleåret med en pædagogisk week-end, hvor PPR præsenterede modellen. I skoleåret startede arbejdet for alvor. Alle lærere blev placeret i LP-teams og der blev indlagt møder i årskalenderen. Der blev afholdt intro-kursus for alle og PPR knyttede konsulenter til de enkelte teams. Evalueringen af det første år betod, at vi ændrede på teamsammensætningen og på mødetiden. I skoleåret arbejdedes derfor med SPU i årgangsteams. Vi etablerede 8 SPU-teams med hver sin tovholder. Der blev fastlagt en møderække med 10 SPU-møder på en times varighed hver. Tovholderne deltog derudover i en møderække i det kommunale netværk samt i midtvejsevaluerings- og slutevalueringsmøder med skolens ledelse og PPR. Ledelsen fastholdt allerede ved midtvejsevalueringen beslutningen om, at arbejdet med implementeringen skulle videreføres skoleåret SPU er derfor indarbejdet som en del af dette skoleårs planlægning. Hvilken effekt arbejdet med SPU har haft er endnu for tidlig at sige. Mest markant er lærernes ændrede syn og holdning til elever i problemer, hvor man i dag er blevet væsentlig mere rummelig og inkluderende. Se målopfyldelse 3 Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 32

227 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær) Kontraktmål 2 Implemtering af LP-modellen - og afdækning af effekter ift inklusion i arbejdet med modellen Kontraktmål 3 Intensivering af den samlede læseindsats på mellemtrinnet og udskolingen Kontraktmål 4 Lokalt indsatsområde: Læseindlæring og it Støtte for modtagegruppens elevers gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve 3.1 Skolernes særlige indsatsområder Skolen har i kontraktmål, hvoraf 2 er skolens egne mål: Læseindlæring og IT samt Støtte for modtagegruppens elevers gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve. Se målopfyldelse 4+5 Herudover har der været følgende tiltag: - lærerkurser IWB - lærerkurser Cooperative Learning - pæd.dag med Niels Olsen: Hvordan kan da2 tænkes ind i alle fag. - da2-kursus med interaktion - udvikling af det pædagogiske læringscenters funktioner - venskabsklasseordninger - ny valgfagsordning for udskolingen - naturfagsuge - fødselsdagsuge - udbygning af matematik-støttefunktion - idrætssamarbejde med DAN-LAN-EST - fælles temadag med DAN-LAN-EST - fortsat udbygning af brug af elevintra - grønt flag tiltag med fokus på energibesparelser og papirforbrug - revideret skolens principper med den nye skolebestyrelse - udarbejdet værdigrundlag for skolens virksomhed 3.3 Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Kontraktmål 4 Dansk som andet sprog i alle fag Implementering af cd-ord Styrkelse af faglig læsning gennem brug af interaktive midler Grønt flag (læseplan) Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 32

228 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Evaluering foregår på flere plan både skriftlig og mundtlig og i relation til elev, forældre, lærerteam og hele personalet. Samtidig er der fokus på både faglige og sociale aspekter i den enkelte elevs udvikling. Der benyttes flere forskellige værktøjer og metoder: - Elevplaner-evalueringsplaner - Elevsamtaler-skole/hjemsamtaler - Klassemøder - Delmålsplaner - se kontraktmål 1 - Nationale test - Lokale test - Klassekonferencer - Teamsamtaler - SPU-skemaer Se målopfyldelse Skole-hjem samarbejde Her henvises til pkt 2.3 Supplerende oplysninger: Informationsstrategi: * IT er det primære værktøj i den formelle information mellem skole og hjem. - Årskalender, årsplaner, nyhedsbreve mm fra både skole og den enkelte klasse fremsendes elektronisk. Retningslinier/principper: * Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for brug af både Forældreintra og Elevintra - Der er ikke formuleret særlige krav til vores gruppeordninger. * Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for evalueringen mellem skole og hjem - både den skriftlige og mundtlige evaluering. Information/kommunikation: * Forældreintra - Generel information om skole/klasse-årsplaner-ugeplaner-lektier-ture mm - Anmodning om frihed-besked ved fravær mm (kontaktbog afskaffet) * Elevintra - Årsplaner-ugeplaner-lektier-opgaver-noter - elevafleveringer af opgaver - elevsparring Skolearrangementer: * Traditionen med et årligt arrangement som sommerfest eller Gungegang stoppes fra skoleåret grundet besparelser på lærerområdet. Afdelingsarrangementer: - Alle 3 afdelinger holder skolebal/gallafest - Indskoling holder karneval og forårskoncert - Mellemtrin afholder GungeGrand Prix Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 32

229 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret 4 Antal elever der undervises efter almen skoletid 0 Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 30? Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 30? Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 17,9% Antal tosprogede elever Inklusion i undervisningen Lærerbesvarelserne på spørgeskemaet om inklusion tegner følgende billede: Spørgsmål: 1 Enhver elev skal lære noget i uv: altid 44% - i høj grad 48% - i nogen grad 8% 2 Bygge på forskellig viden og erfaring: altid 16% - i høj grad 52% - i nogen grad 32% 3 Forskellige lærermåder: i høj grad 48% - i nogen grad 52% 4 Særlige metoder: altid 4% - i høj grad 44% - i nogen grad 48% 5 Hjælpemidler til enkelte elever: altid 4% - i høj grad 28% - i nogen grad 56% - i ringe grad 16% 6 Elever hjælper hinanden: altid 36% - i høj grad 48% - i nogen grad 16% 7 Lokaleindretning: altid 12% - i høj grad 28% - i nogen grad 44% - i ringe grad 16% 8 Meningsfuld læring: altid 24% - i høj grad 68% - i nogen grad 8% 9 Forklare mål for uv: altid 12% - i høj grad 40% - i nogen grad 44% - i ringe grad 4% 10 Inddrages elever i planlægning mm: i høj grad 4% - i nogen grad 52% - i ringe grad 44% 11 Forklare vanskelige udtryk: altid 44% - i høg grad 52% - i norgen grad 4% 12 Rollefordeling hvis flere voksne: altid 8% - i høj grad 52% - i nogen grad 32% - slet ikke 8% (lærere har skrevet, de ikke har andre med i uv.) De umiddelbare konklusioner på spørgeskemaet er, at lærerne i høj grad søger at: - skabe meningsfuld læring - synliggør mål for undervisningen - differentiere undervisningen i forhold til elevgruppen - tage afsæt i elevernes baggrund - alle skal have udbytte af undervisningen - anvende forskellige læringsstile - forklare vanskelige udtryk - elever skal samarbejde og hjælpe hinanden - afklare hinandens opgaver og roller Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 32

230 I nogen grad søger de at: - indrette lokaler efter behov - bruge særlige hjælpemidler I ringe grad søger de at: - inddrage elever i planlægning af undervisningen Tegn (andre end de oplistede): - Klassemødet nævnes af flere i både faglig og social sammenhæng - Fysiske aktiviteter medtænkes af flere - Elever inddrages i høj grad i evalueringsprocesser De indhøstede erfaringer vil indgå i det fremadrettede arbejde - bl.a. i klasseteamsamtaler og medarbejdersamtaler Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 32

231 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever 9. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 61 3 Bh. kl Antal spor Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 9. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 43 2 Bh. klasse Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) Antal elever pr.computer Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) /490= 3.542,- pr elev 75 stationære + 97 bærbare PCére 2,8 elev pr PC 39 fuldtidsstillinger 12,6 elev pr lærer Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) /490= 6.424,- pr elev 26,5 lek.= 1,2 lærerstilling + driftsmidler/tolk: = kr 143 lærertimer (6,5 lærerstilling) + 2 skolepædagoger (1,8 pædstilling )/uv.assistenter 49 timer pr uge Samlet ressourceforbrug= kr Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 32

232 Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk elever i 23 klasser = 21,3 pr klasse 38 elever (incl 7 modtagegruppeelever) 5.1 Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) til 499 elever= 3.360kr pr elev Antal elever pr. computer Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge 84 stationære 131 bærbare 2,3 elev pr PC 499/43,49=11,47 elever pr fuldtidsstilling 499/40,39=12,35 elever pr fuldtidsstilling 28lek=1,27 lærerstilling+driftsmidler+tolk = kr 157 lek=7,00 lærerstilling + 1 skolepædagog/uv.assistent 32t timer pr uge. Samlet ressourceforbrug = kr Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) Samlet driftsudgift fordelt på 499 elever = 5.381kr Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 20,38 elever E-klasse 11 elever Modtagegruppe 9 elever 39 elever (incl 9 modtagegruppeelever) 5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2009/2010 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2009/2010 Dansk som andetsprog 100 Tysk - tilbudsfag 100 Fysik/kemi 100 Biologi 90 Geografi 85 Natur/teknik 66 Matematik 80 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Håndarbejde 100 Billedkunst 50 Musik 100 Idræt 95 Samfundsfag 100 Historie 55 Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 32

233 Kristendomskundskab 30 Engelsk 80 Dansk Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Dansk 75 Engelsk 80 Kristendomskundskab 30 Historie 55 Samfundsfag 100 Idræt 95 Musik 100 Billedkunst 50 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemmekundskab 100 Matematik 80 Natur/teknik 66 Geografi 85 Biologi 90 Fysik/kemi 100 Tysk - tilbudsfag 100 Dansk som andetsprog Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Gennemførte undervisningstimer = lektioner 99,5% Planlagte undervisningstimer timer = lektioner Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) lærertimer= kr Kursusafgifter= kr Vikaromkostning pga kurser= kr Samlet omkostning= kr Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 38,58% timer af timer Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 41,98 lærere+bh.kl.ledere 1,8 skolepædagoger lærere 1,8 skolepædagoger 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 32

234 Gennemførte undervisningstimer = lektioner = 99,45% Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) timer= lektioner 1198 lærertimer = kr kursusafgifter = kr vikaromkostninger = kr Samlet kr 37,24% timer af timer 43,49 lærerstillinger + 1 skolepædagog + 3,8 pædagoger i E-klasse 40,49 lærerstillinger + 1 skolepædagog + 3,8 pædagoger i E-klasse 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning elever modtager støtte i en eller anden form fra skolens støttecenter 38 modtager da2 støtte 31 modtager turbolæsekurser 19 modtager bogstavkurser 7 modtager støtte pga ADHD Vi har elever, der er 'en blanding' af faglig og socialemotionelle udfordringer. Disse elever har vi ikke skilt ud. Vores 'Sidevogn', 'Anhænger' og 'Familieklasse' er foranstaltninger, der arbejder med disse elever og herunder ofte afdækker faglige problemer, oven i de andre udfordringer eleverne har. Men dette mix har vi ikke statestik på. AKT- støtte til en række elever. 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010 Ialt 143 elever har modtaget faglig støtte i løbet af skoleåret i støttecenterregi. da2-30 elever turbolæs - 78 elever bogstavkursus - 14 elever VAKS - 7 elever ADHD - 7 elever Mat - 52 elever AKT I skolens Sidevogn og Anhænger er giver massiv støtte omkring socialemotionelle problemer. Der arbejdes med både afdækning af klasser, gruppper og enkeltelever. Der ydes supervision til lærere og samarbejdes med fritidshjem/klub. Til opgaven er i skoleåret brugt 50 lærertimer + 37 pædagogtimer pr uge. Der er ikke opgjort et elevtal omkring AKT-funktionen. Familieklasse - 7 elever (1 fra SØN og 1 fra DAN) 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever 2 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Specialklasser og gruppeordninger 2010 Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 32

235 Antal enkeltintegrerede elever 3 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Modtgr: 9 E-klasse: Henviste børn til specialpædagogiske tilbud 2010 Antal elever i Regionernes undervisningstilbud 0 Antal elever i specialklasser, gruppeordninger - i anden kommune Nøgletal for modtagehold 2009 Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 7 Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold Gennemsnitslærerløn = pr elev Antal elever pr. klasse Nøgletal for modtagehold 2010 Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 9 Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold /9= kr pr elev Antal elever pr. klasse 7-12 Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 32

236 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,93 6,08 5,71 Dansk - Retstavning 5,45 5,76 5,00 Dansk - Skriftlig fremstilling 5,15 5,63 4,47 Dansk - Orden 5,85 6,21 5,35 Dansk - Mundtlig 6,45 6,88 5,82 Matematik - Matematiske færdigheder 6,71 6,72 6,71 Matematik - Matematisk problemløsning 4,93 4,68 5,29 Engelsk - Mundtlig 6,14 5,80 6,65 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 3,88 3,75 4,06 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 4,68 4,44 4,81 Dansk - Retstavning 5,16 4,39 5,59 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,52 6,33 6,63 Dansk - Orden 5,54 6,00 5,28 Dansk - Mundtlig 6,57 7,06 6,29 Matematik - Matematiske færdigheder 6,72 5,66 7,39 Matematik - Matematisk problemløsning 5,14 3,83 5,69 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,00 4,61 4, Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Vi har haft 3 elever fra modtagegrupppen til FSA. Disse har kun i begrænset omfang påvirket karaktergennemsnittet på trods af deres meget korte ophold på skolen. 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 Elever der har fået en anden form for evaluering 1 elev fra modtagegruppe 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011 Elever der har fået en anden form for evaluering 2 elever fra modtagegruppen har i et par fag fået en skriftlig evaluering i stedet for at gå til mundtlig prøve. 6.6 Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A vokaler 47,6% 4,8% 47,6% Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 32

237 BH. klasse B vokaler 33,3% 16,7% 50% BH. klasse C vokaler 16,7% 50% 33,3% Find billedet Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til BH. klasse A Find billedet 47,6% 42,9% 9,5% BH. klasse B Find billedet 72,2% 22,2% 5,6% BH. klasse C Find billedet 55,6% 38,9% 5,6% Store bogstaver Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A Store bogstaver 61,9% 23,8% 14,3% BH. klasse B Store bogstaver 61,1% 33,3% 5,6% BH. klasse C Store bogstaver 61,1% 22,2% 16,7% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 19% 25% Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 2009/ ,4 % 23,8% 4,8% 1.b 2009/ ,3% 11,1% 5,6% 1.c 2009/ ,2% 26,3% 10,5% 1.a 2010/ ,9% 10,5% 10,5% 1.b 2010/ ,7% 9,5% 4,8% Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 18% 10% Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 2009/ ,1% 22,7% 18,2% 3.b 2009/ ,3% 20% 6,7% Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 28 af 32

238 3.a 2010/ ,8% 13,6% 4,5% 3.b 2010/ ,8% 16,7% 12,5% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen % 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 2009/ % 60% 15% 5.b 2009/ ,3% 63,6% 9,1% 5 a.2010/ ,2% 77,3% 4,5% 5. b.2010/ ,8% 52,2% 0% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5.a 2009/ % 55% 0% 5.b 2009/ ,2 31,8 0 5.a 2010/ ,4% 63,6% 0% 5.b 2010/ ,3% 21,7% 0% Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a 2009/2010 0% 71% 29% 7.b 2009/2010 0% 67% 33% 7.c 2009/2010 0% 50% 50% 7.a 2010/2011 0% 86% 14% 7.b 2010/2011 4% 53% 17% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 29 af 32

239 TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7.a 2009/ % 71% 12% 7.b 2009/ c 2009/2010 8% 67% 25% 7.a 2010/ % 66% 10% 7.b 2010/ % 71% 8% 6.7 Elevfravær 2009/ halvår halvår klasse hele året Gennemsnit pr. elev 7,42 7,35 I alt Ulovligt Sygdom Lovligt Elevfravær 2010/ halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår Gennemsnit pr. elev 6,54 dage 9,41 dage I alt Ulovligt 127 dage 178 dage Sygdom 2008 dage 3001 dage Lovligt 1188 dage 1543 dage 6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010 Det lovlige elevfravær skyldes elever, der bedes fri til ferie med forældre og bedsteforældre. Skolen har mange børn fra skilsmissehjem, hvilket giver flere ferieperioder. Endelig har vi en forældresammensætning, hvor mange af økonomiske grunde vælger at tage ferie uden for højsæsonerne. Det ulovlige fravær er faldet markant. Kontorets systematiske kontakt til hjem, hvor vi ikke har skriftlig besked om fraværsårsag bærer frugt. Størstedelen af det ulovlige fravær kan tilskrives enkeltelever, hvor soc.forvaltning er orienteret via underretninger. 6.9 Fravær af personale 2009/ kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 2,85 3,09 2,93 3,93 Fraværsprocent 4,52 4,94 4,79 6,45 Fraværsdage Antal personer Fravær af personale 2010/ kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 30 af 32

240 Gns. antal dage pr. ansat 2 2,89 2,89 % ikke oplyst Fraværsprocent 3,22 4,25 4,37 % ikke oplyst Fraværsdage % ikke oplyst Antal personer % ikke oplyst kommentarer til personalefravær 2009/2010 Der har i årets løb været 4 medarbejdere med længereværende fravær. Overenskomstmæssige fraværsmuligheder ( Ferie/fridage-seniordage-omsorgsdage mm ) giver i gennemsnit 1½ personfravær pr dag Kommentarer til personalefravær 2010/2011 Der har været 3 medarbejdere med længerevarende fravær På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/ klasse 10. klasse Andet 16 SOSU 2 Erhvervsuddannelse 6 HTX 5 HHX 5 HF 0 Gymnasium klasse Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/ klasse 10. klasse 10. klasse 53 Efterskole 0 Erhvervsuddannelse 10 STU 4 Gymnasium 21 HF 0 HHX 6 HTX 6 Studenterkursus 0 Produktionsskole 0 VUC 0 Arbejde 0 Andet 0 Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 31 af 32

241 Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 32 af 32

242 Kvalitetsrapport 2009/2011 Holmegårdsskolen Plovheldvej Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 33

243 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Holmegårdsskolen blev indviet den 1. april 1940 og er således en af Hvidovre kommunes ældste skoler. Holmegårdsskolen er en velfungerende skole med 42 lærere og 505 elever. Skolen er beliggende i villakvarteret i Hvidovre Nord.. Vi lægger stor vægt på faglighed, dette er selvfølgelig under forudsætning af, at eleverne fungerer socialt. Vi lytter meget til vores elever, forældre og ansatte og er i dialog om relevante emner/problemstillinger, men samtidig forsøger vi, at skåne lærerne for at blive overdynget med informationer og krav, således at der bliver arbejdsro til skolens primære opgave undervisningen. Vi lægger stor vægt på, at alle trives både personligt og fagligt. Vi lægger vægt på, at dagligdagen forløber i trygge og overskuelige rammer. Et tæt skole/hjemsamarbejde gør, at vi stort set alle kender hinanden det er vi glade for. Vi har udarbejdet et værdigrundlag for vores arbejde, som lyder: "På Holmegårdsskolen lægger vi stor vægt på trivsel, høj faglighed, sundhed samt dialog og tillid. Elever, forældre, personale og ledelse er ansvarlige overfor fællesskabet og de fælles opgaver. Vi taler og behandler hinanden ordentligt." Selvom bygningerne er af ældre dato, har vi alligevel ganske gode faciliteter. Vi råder over en sportshal og har gode faglokaler, dog trænger vores naturfagslokaler til renovering. Vi har en dejlig aula, hvor vi kan mødes til fællesarrangementer og se teater- eller musikforestillinger. Vi har naturligvis et stort antal pc er i netværk og med internetforbindelse. Vi har et stort datalokale med 31 pc er, ligesom et stort antal bærbare pc'er og Interactive Whiteboards i alle klasselokaler og stort set alle faglokaler. Og så synes vi selv, vi har rigtig gode aktivitetsmuligheder i skolegården. 1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse Gruppe 26/27 er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune i aldersgruppen 6-15 år. Gruppen er normeret til 14 elever Børnene er henvist efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Børnene har opmærksomhedsfortyrrelser, ADHD eller lignende problemstillinger. Vi modtager helst børnene så tidligt som muligt i skoleforløbet for at kunne støtte deres udvikling mod en tilbagevenden til almenklassen. I tilfælde hvor dette ikke kan lade sig gøre, revisiteres børnene til Gr.26/27 eller til andre foranstaltninger. Børnene i gr. 26/27 er normaltbegavede. For børnene i Gr.26/27 er det tryghedsskabende, at dagens indhold er tydeligt og synligt struktureret. Med udgangspunkt i hvert enkelt barn tager vi individuelle hensyn og differentierer undervisningen, således at den tilpasses den enkelte. Vi tilbyder børnene en struktureret og visualiseret skoledag med faste rammer. Det sociale arbejde vægtes højt i dagligdagen i begge grupper. Det sociale aspekt styrkes bl.a. gennem: klassemøder, social træning, individuelle mål (faglige - og sociale mål), morgensamling, belønningssystemer, individuelle samtaler med børnene og vejledning fra PPR-psykologen. Det er et mål for arbejdet i Gr.26/27, at børnene, så vidt det er muligt, opnår kompetencer til at kunne inkluderes i almenundervisningen. En vigtig del af dette arbejde er et inklusionsforløb i almenundervisningen på Holmegårdsskolen. Hvis barnet har kompetencer til at indgå i almenundervisningen, tilknyttes barnet en almenklasse, der er på det tilsvarende faglige niveau. I inklusionsforløbet følger barnet almenundervisningen i det omfang, som lærerne, PPR-psykologen, lederen og forældrene skønner, er hensigtsmæssigt for barnet. Vi tager udgangspunkt i barnets kompetencer og styrker. Derfor inkluderes barnet i det eller de fag, hvor barnet skønnes at få succesoplevelser. 1.3 Målopfyldelse 1 Mål 1 Mål /2010 Målet er at være en inkluderende skole, og det realiseres ved at implementere LP-modellen for hele skolen. Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 33

244 Målemetode Succeskriterierne kan ses i Personaleintra (se nedenstående). Succeskriterierne betragtes som opfyldt når: 1. der jævnligt er blevet afholdt LP-møder i alle LP-team. 2. der har deltaget en konsulent fra PPR i alle LP-team 3 gange i løbet af skoleåret2009/ lærerne oplever, at LP-modellen er et godt arbejdsredskab. 4. lærerne oplever, at LP-arbejdet har ændret mulighederne for nogle elever. 5. alle lærere går positivt ind i arbejdet med LP-modellen. 6. systematikken i forbindelse med LP-spørgeskemaer, elevsamtaler, elevplaner (alsidig/personlig udvikling) og skole-hjemsamtaler giver mening. 7. kontraktgruppen har udarbejdet et spørgeskema til lærerne i løbet af foråret lærerne har besvaret spørgeskemaet på et PR-møde sent på foråret En opgørelse af de afsatte ressourcer. Evalueringen af temadagene og den samlede evaluering af trin 3 forelægges PR og skolebestyrelsen. Resultater Lærerne har sent i foråret svaret på et spørgeskema, som er udarbejdet af kontraktgruppen ud fra succeskriterierne. Se nedenstående resultat fra spørgeskemaet. Evaluering af LP-arbejdet 2009/10 Er antallet af planlagte møder i LP-team 1 blevet afholdt? Ja 11 svar 35% Nej, et møde aflyst. 13 svar 42% Nej, to møder aflyst. 5 svar 16% Nej, mere end to møder aflyst. 2 svar 6% Er antallet af planlagte møder i LP-team 2 blevet afholdt? (Skal kun besvares af de lærer, der er med i to LP-team) Ja 9 svar 29% Nej, et møde aflyst. 2 svar 6% Nej, to møder aflyst. 1 svar 3% Nej, mere end to møder aflyst. 3 svar 10% Hvor mange gange har der været konsulent fra PPR med i LP-team? (Besvares ikke af Gr.26, 6. og 7. klassetrin) 3 8 svar 26% 2 12 svar 39% 1 6 svar 19% 0 0 svar 0% Synes du, at LP-modellen er et godt arbejdsredskab? Ja 28 svar 90% Nej 3 svar 10% Synes du, at LP-arbejdet har haft en positiv effekt i forhold til den enkelte elev? Ja, for alle eleverne 3 svar 10% Ja, for mange af eleverne 13 svar 42% Ja, for få af eleverne 15 svar 48% Nej, for ingen af eleverne 0 svar 0% Går du positivt ind i arbejdet med LP-modellen? Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 33

245 Ja 31 svar 100% Nej 0 svar 0% Går dine kollegaer positivt ind i arbejdet med LP-modellen? Alle 9 svar 29% Mange 20 svar 65% Få 2 svar 6% Ingen 0 svar 0% Er systematikken i forbindelse med LP-spørgeskemaer, elevsamtaler, elevplaner (alsidig/personlig udvikling) og skolehjemsamtaler et brugbart redskab? Ja 30 svar 97% Nej 0 svar 0% Har det været en støtte at have konsulentdeltagelse ved LP-møderne? Ja 21 svar 68% Nej 9 svar 29% Har det været positivt, at ledelsen har deltaget i LP-møde(r)? Ja 24 svar 77% Nej 1 svar 3% Har du kommentarer til arbejdet med LP-modellen, kan de skrives her. (Er der noget du mangler i forbindelse med LParbejdet, har du gode ideer el. lign..) Der var afsat 16 timer pr. LP-tovholder (en på hver årgang). Der var afsat timer til to pædagogiske eftermiddage for hele lærergruppen, hvoraf den ene blev afholdt i samarbejde med PPR, den anden blev konverteret til et ordinært personalemøde. Temadagen omhandlede Cooperative Learning (http://www.cooperativelearning.dk) Evalueringen af temadagen viste, at dagen gav et godt indspark til en undervisningsform, som kan understøtte LP-arbejdet. Den samlede evaluering af arbejdet med Den inkluderende skole (ud fra de opstillede succeskriterier) viser, at LP-modellen er implementeret for hele skolen. Kommentarer Der skal stadigvæk være fokus på arbejdet med systematikken i LP-modellen fra ledelsens og tovholdernes side. Det har været vanskeligt at fastlægge LP-møderne i skoleåret 2009/10. Dette har vi været på forkant med i skoleåret 2010/11 og havde allerede fastlagt mødedatoer for hele skoleåret, og ydermere skal vi ikke mere tage hensyn til koordinering med konsulenter fra PPR, da vi på vores tredje år med LP-modellen ikke får konsulentbistand fra PPR. Dokumentation Målopfyldelse 2 Mål 2 Mål /2010 Vi vil fremme elevernes nærvær og trivsel samt arbejde på at nedbringe elevernes fravær. Vi vil desuden arbejde på at fastholde det lave fravær og fremme trivslen i personalegruppen. Målemetode Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 33

246 Udvalgets sammensætning kan ses i Personaleintra. Arbejdsgangen i implementeringen lægges på PersonaleIntra. De udarbejdede retningslinjer for håndtering af elevernes fravær, drøftes blandt lærerne på et PR-møde og i SB og lægges derefter på SkoleIntra. Resultater I skoleåret 2009/10 blev skolerne pålagt en besparelse, denne besparelse medførte reduktion i opgaver, der ikke er i direkte tilknytning til undervisningen. Udvalget, der skulle arbejde med mål 2, blev derfor nedlagt, og ledelsen overtog udvalgsarbejdet. Vi havde et socialt arrangement for personalet i august Midlerne til dette var fra forsikringspenge, som skolen fik retur. Denne pulje penge skal anvendes til formål, der har med personalets arbejdsmiljø at gøre. Arrangementet blev evalueret på et efterfølgende personalemøde, hvor der blev udtrykt stor begejstring for det sociale arrangement, som styrkede samarbejdet og anerkendte personalets arbejde. Denne styrkelse og anerkendelse rakte langt ind i skoleåret. Vi har på en pædagogisk eftermiddag drøftet lektielæsning ud fra en anerkendende pædagogik og med udgangspunkt i to divergerende artikler om lektielæsning (se nedenstående dokumentation). Eftermiddagen mundede blandt andet ud i, at vores to 8. klasser blev holddelt ud fra kriterierne, om man ønskede at lave lektier eller ej. Eleverne skulle, sammen med deres forældre, vælge sig på det ene eller andet hold. Holddelingen var i alle timer i to gange tre uger. Projektet var en stor succes for både elever, lærere og forældre. Arbejdsgangen for arbejdet med elevernes nærvær, trivsel og fravær ligger på Personaleintra og kan ses under nedenstående punkt Dokumentation. Elevsamtalerne blev gennemført i september 2009 i alle klasser. Denne samtale blev afholdt på baggrund af et spørgeskema, som alle elever har udfyldt i forbindelse med LP-arbejdet. Retningslinjerne for håndteringen af elevernes fravær, blev drøftet blandt lærerne og på et skolebestyrelsesmøde, og blev derefter lagt på Skoleintra. Samtidig blev retningslinjerne sendt til samtlige forældre. På et PR-møde d.14. juni 2010 blev elevsamtaler, lærernes tilfredshed med elevernes nærvær samt personalets tilfredshed med trivselstiltagene evalueret mundtligt. Her var der mange positive tilbagemeldinger fra lærergruppen i forhold til elevsamtalerne og trivselstiltagene. Eleverne havde talt med klasselærerne om elevsamtalerne, som også fra elevernes side blev værdsat. Elevernes nærvær kan ikke læses ud fra vores fraværsstatistikker, hvor elevernes fravær er det samme som i skoleåret 2008/2009. Den samlede evaluering blev præsenteret for skolebestyrelsen før sommerferien og blev taget op igen med den nye skolebestyrelse i efteråret Kommentarer Vores fokus på elevernes nærvær fortsætter som kontraktmål i skoleåret 2010/11, her omhandler kontraktmålet udskolingen (7.-9.klasse) og deres lyst til at gå i skole. Vi har en formodning om, at det uændrede fravær og især det ulovlige hænger sammen med lærernes øgede fokus på registrering. Hvis en elev eksempelvis ikke får afleveret besked fra sine forældre i forhold til sygdom, så bliver dette fravær noteret som ulovligt. Vi håber, at effekten ses på længere sigt. Vores lovlige fravær er dalet en smule, om dette skyldes vores retningslinjer, som vedlægges hver gang en elev bedes fri, er for tidligt at konkludere. Dokumentation Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 33

247 Retningslinjer for håndtering af elevfravær på Holmegårdsskolen. Forældrenes opgave: Ved sygefravær over flere dage informeres klasselæreren senest på 3. fraværsdag. Efter endt elevfravær skriver forældrene i Forældreintra eller kontaktbogen om årsagen til fraværet. Ved anmodning om fritagelse for skolegang, skrives forlods i Forældreintra eller kontaktbogen. Anmodning om fritagelse i en dag eller mere skal godkendes af skolens ledelse. Se Principper for ekstraordinær frihed for skolegang. Klasselærerens opgave (intern plan): I tilfælde af skolens uvished om årsagen til elevfravær af mere end 3 skoledages varighed, kontaktes forældrene på 4. dagen af klasselæreren. Når en elev har haft mere end 15 fraværsdage indenfor et skoleår, kontaktes forældrene af klasselæreren med henblik på at udtrykke skolens bekymring over det høje antal fraværsdage. Efter yderligere 5 fraværsdage informerer klasselæreren ledelsen, som sender et bekymringsbrev til hjemmet. I brevet bedes forældrene kontakte klasselæreren for at aftale et møde, hvor skole og hjem i fællesskab søger at løse og afklare det store fravær. Ved større og mere kompliceret elevfravær, inddrages skolens ledelse og SSP-lærer med henblik på at bidrage med særlige hjælpeforanstaltninger. Principper for ekstraordinær frihed for skolegang Vedtaget i skolebestyrelsen den Skolen og forældrene har en fælles interesse i, at eleverne opdrages til at føle ansvar for skolens og eget arbejde. Derfor bør man som forældre altid nøje overveje anmodninger om ekstraordinær frihed. Tilladelsen til at holde fri i enkelte timer gives af klasselæreren. Tilladelsen til at holde fri en dag eller mere gives af skolens ledelse. Bekymringsbrev angående elevfravær. Skolen skal hver måned opgøre fraværet for samtlige elever og indberette det til skoleforvaltningen. Den skærpede opmærksomhed omkring elevernes fravær er politisk besluttet. I praksis betyder det, at skolen hver måned skal notere fraværsårsager for hver enkelt elev ud fra følgende kriterier: Sygdom, lovligt fravær eller ulovligt fravær. I skolens handleplan for håndtering af elevfravær fremgår det, at klasselæreren kontakter forældrene, når en elev har mere end 15 fraværsdage med henblik på afklaring af fraværsårsager. Ved yderligere 5 dages fravær fremsender skolen et bekymringsbrev, således at forældre og skole i samråd kan afhjælpe og minimere antallet af fraværsdage. "Skolen har noteret, at jeres/din søn/datter har haft mere end 20 fraværsdage i indeværende skoleår. Derfor får I/du dette Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 33

248 bekymringsbrev. Jeg vil bede jer kontakte klasselæreren og aftale et møde, hvor årsag og mulighed for at nedbringe fraværet drøftes. Det er mit håb, at I/du i samråd med klasselæreren kan afhjælpe eller mindske årsagerne til fraværet, således at jeres/din søn/datter kan få større kontinuitet i skolehverdagen. Venlig hilsen (Ledelsesrepræsentant som har med denne elev at gøre)" Målopfyldelse 3 Mål 3 Mål /2010 Mål Vi vil forbedre elevernes læseresultater på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi vil indføre fagligt læseløft, således at eleverne får kendskab til forskellige teksttyper og læsestrategier. Målemetode Alle eleverne på mellem- og udskolingstrin læsetestes ved skoleårets start. Omkring efterårsferien indkaldes 6. og 8. klassernes klasselærere til møde med læsevejleder/ledelse for at sikre, at læseløftet er kommet godt i gang, og nødvendige justeringer kan foretages. Omkring juleferien indkaldes 5. og 7. klasserne til et møde med læsevejleder/ledelse for at sikre, at læseløftet her er kommet godt i gang, og nødvendige justeringer kan foretages. Klasselæreren sørger for, at skemaet for læsebåndene i de enkelte semestre kan ses på Forældre- og ElevIntra. Ved slutningen af skoleåret testes eleverne igen, så vi kan se, om deres læseresultater er blevet bedre. Forløbet og resultaterne af læseløftet evalueres på et PR-møde sidst på skoleåret. Evalueringen drøftes på det sidste skolebestyrelsesmøde og vil derefter kunne ses på Skoleporten. Resultater fra måling af målet. Alle klasser blev testet, dog ikke alle to gange pga. sygdom og barsel hos udskolingslæsevejleder. Læsevejlederne fulgte i samarbejdet med ledelsen op på læseløftet og foretog nødvendige justeringer. I slutningen af året blev klasserne testet igen og størstedelen af klasserne havde forbedret resultaterne. Se nedenstående eksempel fra 7.klasserne Læseresultaterne for begge klasser er forbedret. I efteråret var der samlet for begge klasser 11% som lå i kategori G1 i læsetest (bedste kategori) 11% som lå i kategori G5 (dårligste) I foråret var resultatet 23% som lå i kategori G1 i læsetest (bedste kategori) 3% som lå i kategori G5 (dårligste) Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 33

249 Dette mål videreføres i skoleåret 2010/2011, hvor vi har udvidet med hele skolen + en fælles læseuge i efteråret Målopfyldelse 4 Mål 4 Mål /2011 Vi vil fastholde udskolingselevernes lyst og glæde ved at gå på Holmegårdsskolen. Vi vil sikre, at Holmegårdsskolens elever de kommende år opnår gode og om muligt endnu bedre resultater end hidtil. Målet er derfor, at alle elever i udskolingen udtrykker glæde og tilfredshed med at gå på Holmegårdsskolen. Målet er derfor, at Holmegårdsskolens elever i skoleåret 2010/11 opnår gode og om muligt endnu bedre standpunkts- og afgangsprøvekarakterer end foregående års resultater. Målet er endeligt, at mindst 95 % af eleverne påbegynder 10. klasse eller en ungdomsuddannelse efter, at de har afsluttet 9. klasse. Målemetode Ved forårets skole-hjemsamtaler anvendes samtaleark, hvor graden af elevernes lyst og glæde ved at gå på Holmegårdsskolen kan aflæses. Det samlede resultat kan ses på SkoleIntra. Resultaterne af elevsamtaler og skole-hjemsamtaler kan ses i elevplanerne på Elev- og ForældreIntra. De gode resultater for afgangsprøverne fastholdes eller forbedres og gennemsnitskaraktererne sammenlignes med de tre foregående års prøveresultater. Mindst 95 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse eller 10. klasse efter de har afsluttet 9. klasse. En opgørelse udarbejdes af Ungdoms- og Uddannelsesvejlederen. Sammenskrivning af den samlede indsats for udskolingen med dokumentation for resultater - præsenteres for Pædagogisk Råd, skolebestyrelse og lægges på SkoleIntra. Resultater fra måling af målet. Samtaleark forud for skole-hjemsamtalerne, samt udmeldingerne ved elevsamtalerne har fortsat været meget brugbare og positive redskaber i søgen efter svar på, hvorvidt udskolingseleverne har lyst og glæde ved at gå på Holmegårdsskolen. Men eftersom antallet af skole-hjemsamtaler er blevet halveret, har et nyt tiltag været udarbejdelsen af et trivselskema, som udskolingseleverne skulle svare på via Elevintra. Resultaterne fra denne trivselsundersøgelse viste at 94% af eleverne i udskolingen udtrykte "jeg har det godt, når jeg er i skole". Lysten og interessen hos eleverne blev målt ved at kun 5% af eleverne var helt uenige i, "at det er spændende at gå i skole". Et godt undervisningsmiljø hænger bl.a. sammen med en god stemning og omgangstone i klasserne. Her mener 97% af eleverne at både de selv, men også lærerne tager aktivt del i arbejdet med at være positiv, tale pænt og være glad. Afgangsprøverne forløb med generel stor tilfredshed og i 7 ud af 11 fag var der fremskridt i det samlede karaktergennemsnit. I de sproglige, såvel som i de naturfaglige fag, blev der bl.a. skabt flotte resultater og i eksempelvis fysik var der en markant stigning i det samlede karaktergennemsnit for de to 9. klasser. Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 33

250 Efter de afsluttede afgangsprøver har samtlige af Holmegårdsskolens 43 afgangselever planlagt at skulle påbegynde en ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Både elevplaner og udskolingens trivselsundersøgelse ligger tilgængelig på Forældreintra og Elevintra. Resultaterne af trivselsundersøgelsen og årets karaktergennemsnit er endvidere blevet fremlagt og gennemgået for Pædagogisk Råd samt Skolebestyrelsen. Kommentarer I arbejdet med hele tiden at skabe endnu større lyst og glæde hos udskolingseleverne, har der været en sund og konstruktiv dialog med eleverne. Hvor ønsker og ideer er blevet lyttet til. Bl.a. har vi valgt at arbejde videre med ideen om, at udbyde valgfag i 8. og 9. klasse og på den måde stimulere og skabe glæde samt udfordringer for langt flere elever end tidligere. Idræt, musik, hjemkundskab og medieundervisning er de valgfag som lærere og elever i udskolingen er blevet enige om at udbyde. Disse fag giver mulighed for kreativ udfoldelse, kompetenceudvikling samt stimulering af glæden i undervisningen. Eleverne er selv med til at vælge hvilke fag de vil have og dette medfører en personlig motivation for den enkelte udskolingselev. I dagligdagen har der været dialog med udskolingseleverne via klassemøder, bl.a. med faste årgangsrelaterede punkter på dagsorden. Ved disse klassemøder var bl.a. trivselsundersøgelsen god at tage udgangspunkt i. Lærernes arbejde med IWB-tavler og anden IT i undervisningen, gør det fortsat nemmere og naturligt for afgangseleverne at anvende redskaberne ved de skriftlige afgangsprøver. Undervisningen i samtlige afgangsprøvefag i 9. klasse har været varetaget af linjefagsuddannede lærere, hvilket meget vel kan have været medvirkende til det generelle stigende karaktergennemsnit. I elevernes beslutninger om fremtiden har der hele tiden været støtte og sparring fra UU-vejlederen. Dokumentation Tidligere afgangsprøveresultater - der henvises til punkt 1:6. samt 2:6. Holmegårdsskolens trivselsundersøgelse for udskolingen - der henvises til linket "Undervisningsmiljø" på Målopfyldelse 5 Mål 5 Mål /2011 Målene er at - styrke elevernes generelle læseudvikling og deres faglige indlæring fra klasse og give gode oplevelser med læse- og litteraturundervisning. - styrke gode læsevaner. - udbygge samarbejdet med Holmegård Bibliotek. Målemetode Det kan ses på aktivitetskalenderen, at der er afholdt minimum to møder med læsevejleder, børnehaveklasselederne og ledelse. Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 33

251 Eleverne er i slutningen af 1. klasse i stand til at lave en boganmeldelse og indsatsen afspejles i de kommunale læsetest ved gode resultater. Lærerne og læsevejlederen på klasse opstiller mål og evaluering for hvert klassetrin, og indsatsen afspejles i de lokale- og kommunale læsetest ved gode resultater. Klasselæreren sørger for, at skemaet for læsebåndene i de enkelte semestre kan ses på Forældre- og ElevIntra. Forløbet og resultaterne af læseløftet evalueres på et Pædagogisk Rådsmøde sidst på skoleåret. Herefter vil ledelsen i samarbejde med læsevejlederne, fastlægge det fremtidige arbejde med Læseløft på Holmegårdsskolen. Resultater fra måling af målet Der er afholdt møder med læsevejleder, børnehaveklasseledere og ledelse. Begge 1. klasser var i stand til at lave en boganmeldelse og den ene klasse fik særdeles gode læseresultater, den anden har grundet elevsammensætning haft knap så gode resultater, men dansklærer, læsevejleder og Støttecenterlærer arbejder målrettet for at forbedre elevernes resultater. Lærere og læsevejledere har opstillet mål samt sørget for at læsebånd var synlige for forældre og elever. Se nedenstående for eksempler på mål. Forløbet er evalueret og har medført at vi i skoleåret 2011/2012 arbejder videre med læseløft som kontraktmål. Der har været afholdt en fælles læseuge med stor succes, hvor samtlige klasser læste hver dag, og eleverne i fællesskab fik fyldt det dertilbyggede boldtårn på fem meter, som blev fyldt i løbet af ugen. Samarbejdet med Holmegårds Bibliotek stoppede, da biblioteket blev lukket i dec Kommentarer Vi arbejder videre med løseløft på alle klassetrin i skoleåret 2011/2012, hvor det også er et kontraktmål. Her arbejder vi med en særlig indsats, allerede i bh.klasserne. Dokumentation Læse-mål (2.klasse) Freja Jeg skal læse hjemme hver dag. Jeg skal have fokus på sikkerhed og læseoplevelse. Jeg skal finde ud af, hvad jeg synes er sjovt at læse (genrer). Jeg skal skrive en boganmeldelse på den bedste bog, jeg har læst hjemme og fortælle om den i klassen. Begynder-lixtal i læseprojekt: 7 Læsehastighed ved læseprøve 1: 14:08 Læseniveau:1B Overordnede mål for læsning og skrivning i 2.a Læsning: Automatiseret læsning Kende alle vokaler og deres lyd samt skelne dem fra konsonanter Genkendelse og automatisering af de 120 hyppige ord Kendskab til- og anvendelse af LBL i forbindelse med læsning og stavning af ikke lydrette ord Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 33

252 Korrekt stavning af lydrette ord Indholdslæsning Kendskab til forskellige læsemåder Anvende forskellige læsemåder ved fakta og fiktionslæsning Kendskab til forskellige ordklasser (substantiver, verber, adjektiver) Lære at formidle indholdet af læste og skrevne tekster Skrivning: Korrekt skriveretning Kende alle bogstavers udseende og form Anvende de små trykbogstaver ved skrivning Vide hvornår man skriver stort begyndelsesbogstav i ord Anvende punktum og spørgsmålstegn i egne tekster Give egne tekster titel/overskrift XX: I staveprøven har du 4 fejl og det betyder, at du ligger i C6. De fleste af dine fejl omhandler vokalforveksling. Herunder er en oversigt over, hvad du skal arbejde med for at forbedre dine stavekompetencer: 1. Stavelsesdeling af ord: Du skal stavelsesdele alle de ord, jeg har givet dig, og skrive dem i dit hæfte. Du skal mindst stavelsesdele 10 ord pr. dag, og du skal huske at prikke vokalerne under først. Derefter skal du finde ud af, hvilke ord der er substantiver, verber og adjektiver. Så skal du bøje dem i skemaerne. De ord, der ikke er nogen af de tre kategorier, kalder du OA = andre ord, og så skriver du en linje med hvert af disse ord. Du skal skrive pæne bogstaver (sammenbunden hvis du er kommet så langt!), for ellers kommer du til at lave det hele om igen; -) Når du ikke har flere ord, får du noget nyt materiale. 2. Stammen af ord: Du skal finde stammen af alle de ord, jeg giver dig. Du skal skrive en linje med stammen af hvert ord. Stammen er den korteste form af ordet, for eksempel i ordet: Blødt, er stammen, blød. 1. Forskellige fejltyper: I stavemappen finder du opgaver indenfor det område, som du skal arbejde med for at udvikle din stavning. Det drejer sig om opgaver, der omhandler: Stavelsesdeling Vokalforveksling Du må meget gerne arbejde med hæftet hjemme Målopfyldelse 6 Mål 6 Mål /2011 Vi vil arbejde med energi og miljø på mellemtrinnet. Vi vil skabe opmærksomhed om energiforbruget på skolen. Vi vil gennem øget samarbejdet mellem lærerne på det naturfaglige område på mellemtrinnet opnå, at eleverne får en energibevidsthed, der kan bidrage til en fremtidig bæredygtighed. Derfor er målet, at alle elever på mellemtrinnet får en øget energibevidsthed. Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 33

253 Målet er samtidig at reducere skolens energiforbrug med 10 %. Målemetode Der udarbejdes en rapport til Friluftsrådet, som kan ses på skoleintra. Skolen opnår Grønt Flag indenfor området energi Skolens energiforbrug er reduceret med 10 % 17. juni Miljørådet gennemfører en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne på mellemtrinnet om energibevidsthed. Denne gennemføres i begyndelsen og i slutningen af skoleåret. Måling og resultater Der blev nedsat et Miljøråd bestående af fire elever fra mellemtrinnet, elevrådsformanden, tre lærere fra mellemtrinnet, skolens tekniske serviceleder og en repræsentant fra ledelsen. I starten af skoleåret holdt de tre lærere fra Miljørådet et oplæg for alle mellemtrinnets elever i aulaen. De gennemgik her Miljørådets arbejdsopgave og der blev vist en film om energi og miljø. De fire elever i Miljrådet blev herefter udvalgt på baggrund af skriftlige ansøgninger. Miljørådets sammensætning har været offentliggjort på skoleintra og møderne har fremgået af aktivitetskalenderen. Miljørådet planlagde og gennemførte en konkurrence for alle skolens klasser, hvor der skulle udarbejdes en plakat med miljøordensregler. Vinderplakaten og de øvrige plakater, var udstillet på skolens gange. Miljørådet planlagde og gennemførte i marts til juni måned, en kampagne og konkurrence gående på klassernes indsats ift. at huske at slukke lys, projektor, pc og andet udstyr, huske at lukke vinduerne og ikke at lade radiatorerne stå på højeste varme. Teknisk servicepersonalet førte dagligt tilsyn med klassernes indsats og i de fleste klasser var der en mærkbar positiv effekt. Miljørådet planlagde og gennemførte en faguge for hele skolen. Temaet for ugen var Energi og Miljø og alle klasser var involveret. Ugen blev afsluttet med et lørdagsskolearrangement, hvor alle forældre og pårørende var inviteret til at se resultatet af ugens arbejde. Skolegården blev opdelt i en miljøvenlig afdeling og i en miljøsvinsk afdeling og der blev bl.a. udstillet forskellige former for energiproduktion, holdt foredrag og meget mere. Dagen var en meget stor succes, med et stort antal fremmødte forældre og pårørende. Responsen på dagen var efterfølgende meget positiv, fra både, forældre, elever og lærerne. Gruppen af naturfagslærere på mellemtrinnet nedsatte et naturfagligtudvalg, for at koordinerer indsatsen omkring emnet og for at kunne inspirerer hinanden. Alle klasser gennemførte undervisningforløb om energi i løbet af skoleåret. Spørgeskemaundersøgelsen blev ikke gennemført, da Miljørådet vurderede, at det faglige spænd på de tre klassetrin var for stort til at få et brugbart resultat. Det lykkedes desværre ikke at opnå Grønt Flag, rapporten til friluftsrådet blev ikke godkendt, da skolens samlede energiforbrug i perioden juni 2010-juni 2011 ikke blev nedbragt med 10 %. Kommentarer Lærernes samarbejde omkring naturfagsprojektet på mellemtrinnet, har helt klart medført et øget fagligt samarbejde, der vil bidrage til at øge det naturfaglige niveau. For at støtte op omkring det naturfaglige arbejde på Holmegårdsskolen er der i skoleåret 2011/12 afsat to ugentlige timer til en naturfaglig projektlærer. Det var første gang skolen forsøgte sig med et Grønt Flag projekt og vi er blevet nogle erfaringer rigere. Projektet har krævet en meget stor indsats fra lærerne i Miljørådet. Vi fortsætter arbejdet med Grønt Flag i kommende skoleår, men har dog valgt at koncentrere os om et enkelt klassetrin. Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 33

254 Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 33

255 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Test og prøver på alle årgange. Systematiserede elevsamtaler i alle klasser i fælles faguge. Medarbejdersamtaler, teamsamtaler, deltagelse i teammøder, pædagogiske drøftelser i FU, PR og andre fælles fora, klassebesøg i undervisningen, jævnlige rundgange på skolen, deltagelse i klassemøder, drøftelser med støttecenterlærere, deltagelse i kurser, hvor lærerne har gennemført undervisningsprojekter, som fremlægges m.m. 2.1 Skolernes styrkesider Holmegårdsskolen er en velfungerende skole, som har en yderst kompetent personalegruppe, der i samarbejde med ledelsen løfter skolens mange og alsidige opgaver. I lærergruppen forsøger vi at skabe ro om lærernes primære opgave undervisningen. Dette gør vi ved at være i dialog med: elever, forældre, personalet og med forvaltningen om relevante problemstillinger. Vi har generelt stor og god forældre opbakning til vores arbejde. Vi satser meget på kerneydelserne - undervisningen og elevernes trivsel! 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Holmegårdsskolen er kendt for vores høje faglige niveau. På alle fagområder har vi lærere, der er kompetente til at varetage undervisningen. Langt de fleste fag, bliver på alle klassetrin varetaget af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Vi forsøger at holde fokus på vores kerneydelser, faglighed og elevernes trivsel. Disse to områder sikres ved en god lærerrelation i den daglige undervisning, tydelige rammer og lærere med det rette faglige niveau. Disse to områder går hånd i hånd på Holmegårdsskolen, hvilket også afspejler sig i undervisningsmiljøvurderingen (gennemført i nov./dec og forår 2011). Resultaterne viser samlet et rigtig positivt billede af elevernes oplevelse af at gå på Holmegårdsskolen. Afdelingerne (indskoling, mellemtrin og udskoling) arbejder videre med elevernes besvarelser, hvor der tages udgangspunkt i at bygge videre på de positive svar og en undren/refleksion over de negative svar. 2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet Skole-hjem samarbejdet på Holmegårdsskolen er velfungerende. Forældreintra samt elevplanerne har været med til at udbygge det i forvejen velfungerende samarbejde. Principper for skole-hjemsamarbejde: Nøgleordene for skole-hjemsamarbejdet er information og åbenhed. Skolens hjemmeside holdes løbende opdateret med aktuel, relevant information om skolen og de enkelte klasser. Der kan afholdes flere forældremøder og samtaler med forældre efter behov. I indskolingen foregår der et udvidet skole-hjemsamarbejde. I foråret, når de kommende børnehaveklasseforældre har fået besked om klassedannelsen, indkalder vi til et infomøde for forældrene med deltagelse af repræsentanter fra skolen, fra de to fritidshjem, der er knyttet til skolen, og fra de børnehaver, der ligger i skoledistriktet. I tiden derefter, kommer børnehaverne på besøg i børnehaveklasserne med de børn, der skal starte i skole. I maj eller juni afholder vi grillaftener for de kommende børnehaveklasser, så elever, forældre, børnehaveklasseleder og pædagoger samt skolens ledelse kan mødes under hyggelige former. Vi bestræber os på, at de lærere, der skal have 1. klasse, deltager i undervisningsforløb og/eller udflugter sidst på skoleåret i børnehaveklasserne, så lærere og elever kan lære hinanden at kende. Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 33

256 På sidste forældremøde i børnehaveklassen deltager de lærere, børnene skal have i 1. klasse. For løbende at sikre tilstrækkelig information udarbejder lærere og/eller elever jævnligt nyhedsbreve på ForældreIntra om arbejdet i klassen. Vi afholder hvert år en alternativ skoledag, hvor forældrene har mulighed for at deltage. Skolebestyrelsen informerer løbende den øvrige forældrekreds om skolebestyrelsens arbejde via skolens hjemmeside og i forbindelse med et årligt fælles KF-møde. Skolebestyrelsens medlemmer kan evt. deltage i enkelte klassers forældremøder (f.eks. i indskolingsfasen). 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer 2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer x 3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet x 4. arbejder med elevens relationer med lærerne x 5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever x 6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. x 7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser x 8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden x 9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver 10. deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning x 11. deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning x rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø x x x Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Holmegårdsskolen har et meget velfungerende specialcenter. I skoleåret 07/08 udarbejdede en gruppe lærere en ny struktur for specialcenteret og for samarbejdet. Den nye struktur er implementeret i skoleåret 2008/2009 og revideret i skoleåret 2010/2011. Specielcenteret arbejder rådgivende og konsultativt, men har selvfølgelig også undervisning af enkelte elever, hold eller hele klasser. Specialcenteret varetager funktioner til at støtte elever med særlige behov. Således er den faglige specialundervisning støtte af enkeltelever, så de er i stand til at følge undervisningen i en normalklasse, undervisning i dansk som andet sprog og AKT-funktionen alle underlagt specialcenteret. Støttecenterlærerne starter altid nye elever/hold op ved at være med i klassen i den eller de første lektioner, således de kan vurdere og konsultere klasssens lærere om, hvordan de oplever eleven i undervisningen. Skolens SSP-funktion bliver ligeledes varetaget af en lærer, der er tilknyttet specialcenteret. Vi har et visitationsudvalg, der efter indstilling fra klassens lærere, sørger for, at den rette støtte gives til det enkelte barn eller klassen i en given periode. Specielcenteret arbejder forebyggende med såvel dansk og matematik som med de sociale kompetencer i indskolingen. I øvrigt ser vi muligheder for at arbejde videre med praktisk matematik i 1. klasse og flere tiltag på AKT-området (her har lærerne udarbejdet et katalog over muligheder). På IT-området udstyrer vi elever, der kan have gavn af IT-støtte i undervisningen, med en note-book, der kan bruges i skolen og derhjemme. Skolen har organiseret sig, så der skabes rum og mulighed for, at støttecenteret kan medvirke i inklusionsarbejdet. Vi arbejder ikke med årsnorm for den enkelte lærer, da vi på Holmegårdsskolen har valgt, at lærere med timer i specialundervisningen også skal have timer i almenundervisningen. Vi kan godt i et vist omfang flytte timer fra dag til dag eller fra periode til periode. Vi arbejder meget fleksibelt i specialcenteret. Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 33

257 2.6 Vurdering af særlige elevgrupper Eleverne i Holmegårdsskolens gruppeordning er for det meste elever fra indskolingen og mellemtrinnet. De er hidtil blevet udsluset, inden de når afgangsklasserne - oftest til klasser på Holmegårdsskolen eller eventuelt til andre gruppeordninger. I normalklasserne bliver de vurderet på lige fod med andre elever, og her klarer de sig godt. Eleverne, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog, opnår resultater på samme måde som alle andre elever på Holmegårdsskolen, der passer til deres evner i de enkelte fag. Generelt klarer de sig godt, jf. afsnit 7:4 og 5:3 2.7 Afdækning af undervisning 1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning? Holdundervisning af mindre hold, enkeltmandsundervisning, observationer i klassen, sparring med lærere vedr. klassemøder, forebyggende faglige og sociale forløb. 2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning? 5207 timer i 2011/ svarende til 87 lektioner om ugen 3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning? Vores visitationsudvalg består af koordinerede STC- lærere (faglig og AKT) + skolepsykolog, læsevejleder og skoleleder. Der er løbende mulighed for indstille elever eller hold til støtteundervisning. Skemaet ændres minimum fire gange årligt og der justeres løbende på indsatser. Se nedenstående bilag + test + supplerende oplysninger fra teamets lærere 4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne? Se nedenstående bilag 5. Hvordan måler I 20.1 indsatser? Se nedenstående bilag 6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1? Til at planlægge og målrette støtteundervisningen, samt til udgangspunkt for STC-lærerens deltagelse i teammøde. 7. Kommentarer i øvrigt.. Nedenstående "Indstilligs-/evalueringsskema" er et dynamisk dokument, som ligger i Personaleintra. Indstilling Lærer: Klasse: Dato: Elev/Gruppe/Klasse: Hvilke tegn viser at eleven/eleverne har brug for en ekstra indsats? Hvilke bekymringer har lærer / team / forældre for eleven? Hvad har du/teamet gjort for at afhjælpe elevens/elevernes vanskeligheder? - SPU-modellen, samtaler med eleven/gruppen, andre pædagogiske metoder; værksteder, forældresamtale kammeratrelationer? Handleplan Handleplanen udfyldes i samarbejde med specialcenterlæreren på et teammøde Kortsigtet mål: Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 33

258 Langsigtet mål: Handleplan: Ansvarsfordeling: Dato for evaluering: Evaluering Eleven/Gruppen/Klassen fortsætter Sæt X: Eleven/Gruppen/Klassen afsluttes dato: 2.8. SPU-Fakta Fakta Hvilke team arbejder med SPU Alle Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU 2007 Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? alt pædagogisk personale SPU - Betydning Arbejdet med SPU-modellen har stor betydning for vores tilgang til børnene. Jeg mener, som skoleleder, at det har rykket vores forståelse for, hvordan vi ser det enkelte barn. Den systemiske tankegang gør det lettere at tale om en lærers betydning i forhold til en given problemstilling vedr. et barn. En del lærere svarer, at de ikke oplever at SPU-arbejdet har haft den store betydning, men samtidig svarer alle at SPU-arbejdet i mellem - eller høj grad har påvirket undervisningen SPU-Spørgeskema I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU konsulenternes arbejde været? I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? SPU-Specielle faser Da vi i flere år har arbejdet med LP/SPU er vores opgave at holde gang i modellen og sikre systematikken. Vores udfordring er ydermere at mange lærere er med i to SPU-team og derfor kan have svært ved at koordinere møder SPU-Skolen som helhed Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 33

259 Se punkt Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 33

260 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Læseløft år 2 Kontraktmål 3 Udskoling - lyst og glæde ved at gå på skolen Grøn skole 3.1 Skolernes særlige indsatsområder Udvidelse af vores gruppeordning Gr.26 til Gr. 26 og 27. Her skal arbejdes med lærerbesætning og fordeling af eleverne. Ligeledes skal der arbejdes hen imod, at eleverne sluses tilbage til den afgivende skole. Fortsætte arbejdet med SPU-modellen. Skolens værdigrundlag revideres og arbejdes med af ledelse, lærere og skolebestyrelse. Skolens støttecenterstruktur og visitationsprocedurer er revideret og tilpasset. 3.3 Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Grønt flag Kontraktmål 2 Læseløft år 3 Kontraktmål 3 Skolen som organisation (afdelingsopdelt udskoling) Kontraktmål 4 Fokus på pædagogisk læringscenter (PLC) Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 33

261 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering På Holmegårdsskolen udarbejder vi elevplaner, som omfatter samtlige fag. Elevplanerne var indtil sommeren 2009 blevet udarbejdet to gange årligt i forbindelse med skole-hjemsamtalerne. Fra skoleåret 2009/2010 har vi i samarbejde med skolebestyrelsen besluttet, at der kun skal skrives elevplaner til årets første skole-hjemsamtale. I skoleåret 2011/2012 skal elevplanen foreligge senest 1. november, og det er så frit op til teamet, hvornår skole-hjemsamtalen skal placeres. I forbindelse med udarbejdelsen af elevplanerne, vil der i alle klasser blive afholdt elevsamtaler mellem klasselæreren og den enkelte elev. Elevsamtalerne vil blive gennemført i efterårets første faguge. Før forårets skole-hjemsamtale har hjemmet, med støtte i et samtaleark, forberedt sig på samtalen, som tager udgangspunkt i elevens behov. Vi tester alle elever hvert år i matematik og dansk, og faglærerne foretager løbende netbaseret-, papir- eller mundtlige evalueringer af elevernes udbytte og ønsker til fagene. 4.1 Skole-hjem samarbejde Principper for skole-hjemsamarbejdet På Holmegårdsskolen lægger vi stor vægt på trivsel, høj faglighed, sundhed samt dialog og tillid. Elever, forældre, personale og ledelse er ansvarlige overfor fællesskabet og de fælles opgaver. Vi taler og behandler hinanden ordentligt. Derfor har vi følgende principper for skole-hjemsamarbejde, som overordnet handler om at skabe den bedst mulige kontakt mellem skolen og hjemmet, hvor nøgleordene er dialog og åbenhed. Grundlaget bygger yderligere på: at der er gensidig respekt for en rollefordeling, som er karakteriseret ved lærerne og pædagogernes faglige og pædagogiske ansvar for klassen og det enkelte barn, samt forældrenes kendskab til det enkelte barns baggrund og potentiale. at man som forældre kontakter lærerne i tilfælde af uoverensstemmelse, for at forebygge rygtedannelser, som hverken gavner den enkelte elev eller skolen. at der fra skolestart etableres et konstruktivt samarbejde, hvorfor der i børnehaveklassen er specielt fokus på igangsættelsen af dette samarbejde. at der i løbet af skoleforløbet, bør afholdes forældremøder og skole-hjemsamtale på alle klassetrin og gennem hele skoleforløbet drøftes, hvilke forventninger skole og hjem har til hinanden. udgangspunktet, for møder og samtaler, er en gensidig orientering om elevernes situation og udvikling, som danner grundlag for, at forældre, lærere og pædagoger i samarbejde kan fremme elevernes trivsel, tilegnelse af kundskaber, færdigheder og deres alsidige udvikling. at der bør afholdes fællesarrangement for hele skolen hvert år. at der bør vælges Kontaktforældre og Trivselsgruppemedlemmer, og at der årligt afholdes mindst et fælles arrangement med henblik på at optimere klassens trivsel. (Se beskrivelse på forældreintra). at skolebestyrelsen løbende på Forældreintra informerer den øvrige forældrekreds om skolebestyrelsens arbejde. Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 33

262 Vedtaget i Skolebestyrelsen d. 17. marts 2011 Holmegårdsskolen, August 2011 (forslag, er under revision) Principper for elevplaner På Holmegårdsskolen lægger vi stor vægt på trivsel, høj faglighed, sundhed samt dialog og tillid. Elever, forældre, personale og ledelse er ansvarlige overfor fællesskabet og de fælles opgaver. Vi taler og behandler hinanden ordentligt. Derfor har vi følgende principper for elevplaner, som overordnet handler om at skabe den bedst mulige kontakt mellem skolen og hjemmet og sætte mål for eleven, hvor nøgleordene er dialog og åbenhed. Alle elever skal i efteråret have en elevplan. Elevplanen udarbejdes af klasseteamet med klasselæreren som tovholder. Alle fag skal være repræsenteret. Der skrives for hver enkelt elev i flg. fag: dansk og matematik. I de resterende fag, skrives der en fælles udtalelse for klassen/holdet. Hvis en elev falder udenfor den fælles udtalelse, skrives der en kommentar til denne/disse elever. Elevplanen skal indeholde oplysninger om: - elevens faglige standpunkt - elevens personlige udvikling - elevens mål for kommende periode Elevplanen udarbejdes i samarbejde med elever og forældre. Det er læreren, der afgør, hvad der skal noteres i planen. Forældre og elev forpligter sig til at overholde indgåede aftaler. Elevplanen skal være enkel og anvendes til at evaluere og afklare status i foregående periode, samt opstille nye mål og aftaler for kommende periode. Dette gøres i forhold til gældende trinmål. I elevplanen skal der indgå en beskrivelse af, hvordan der følges op på test og prøver. Elevplanerne skal indgå som en del af årsplanlægningen for den enkelte klasse. Kontaktforældre folder (udarbejdet af Skolebestyrelsen) Kære klasseforældrerepræsentant Formålet med denne beskrivelse er dels at gøre arbejdet som klasseforældrerepræsentant (KF er) lettere og dels at præcisere skolens forventninger til KF-arbejdet. Et godt KF-arbejde skaber større kvalitet i skole-hjemsamarbejdet. Enkelte KF'ere har givet udtryk for, at de har svært ved at se forskellen på en KF'er og et medlem af en eventuel trivselsgruppe. Forskellen er, at der skal vælges KF'ere i alle klasser, men det er frivilligt, om man vil etablere en trivselsgruppe. Medlemmerne af en trivselsgruppe har udelukkende sociale opgaver. KF'erne varetager de opgaver, som er nævnt i skolens principper for skole-hjemsamarbejdet, og de kan ligeledes fungere som hele forældregruppens talsmænd. Har du forslag til ændringer i teksten, eller savner du oplysninger, vil vi bede dig kontakte skolens kontor. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen At være KF'er: Det er umuligt at lave en endelig liste over KF ernes opgaver, men nedenstående liste er under alle omstændigheder aktuel: at være et koordinerende led i forbindelse med fx fælles forældrehenvendelser til skolebestyrelsen, skoleledelsen eller klassens lærere Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 33

263 at deltage i skolebestyrelsens eventuelle arrangement for KF erne at samarbejde med klassens lærere om planlægningen af forældremødet at deltage i drøftelsen af det overordnede formål for det aktuelle forældremøde at overveje mødets deltagerkreds at være med til at finde en mødeleder at deltage i udarbejdelsen af en dagsorden for mødet at være med til at udpege en referent Dagsordenen skal indeholde flg. punkter: Orientering fra KF erne (bl.a. om fælles KF-møde, KF ernes øvrige arbejde og trivselsgruppens arbejde) Valg af KF ere Valg af trivselsgruppe. Hvordan bør et forældremøde arrangeres? Skal et forældremøde blive en succes, kræver det planlægning. Det følgende skulle gerne give dig baggrundsviden, tips og ideer, som du i din egenskab af KF'er kan bruge i forbindelse med planlægningen af forældremøderne. Det er rarest at komme til et møde, hvor der er forberedt en eller anden form for traktement. Skal der laves mad i fællesskab? Skal der være kaffe eller øl/vand? Kan eleverne bage en kage i hjemkundskab til mødet? Opgaven kan delegeres eller gå på skift, men et møde uden servering er lidt trist. KF erne organiserer det nødvendige - eventuelt med hjælp fra medlemmer af trivselsgruppen. Resten af folderen kan læses på ForældreIntra. Stort set alt kommunikation med forældre foregår på ForældreIntra Skolen gennemfører hvert år en anderledes skoledag, hvor alle forældre er inviteret til at deltage. De to foregående år har det været lørdagsskole med teamet miljø og året før fejrede vi skolens 70 års fødselsdag. Vi har udover det ene forældremøde afsat tid til, at to lærere kan deltage i et socialt arrangement med den enkelte klasse. Vi gennemfører under hver skolebestyrelsesperiode en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene. Vi udsender ca. fire gange årligt et elektronisk nyhedsbrev fra skolens ledelse. 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret 1 Antal elever der undervises efter almen skoletid 0 Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 6,7% Antal tosprogede elever 31 Alle elever har i perioder været undervist udenfor klassen Alle elever har i perioder været undervist i klassen 4.3 Inklusion i undervisningen Alle lærere svarer at de i høj grad (71%) eller altid (29%) er opmærksom på om hver eneste elev lærer noget. Dette er et rigtig godt udgangspunkt for at kunne differentiere sin undervisning. 75% svarer at de i høj grad bygger undervisningen på at eleverne har forskellig viden og erfaring, hvilket også er et godt sted at starte. Besvarelserne ser generelt rigtig fine ud. Ledelsens og lærernes videre arbejde, med at sikre/udvikle undervisning der fremmer deltagelse og læring for alle børn, sker når ledelsen i løbet af efteråret er på besøg hos alle lærere i en undervisningen, med vi efterfølgende samtale, hvor vi tager Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 33

264 udgangspunkt i undervisningen og lærerens besvarelse af skemaet. Områder som kræver særlig opmærksomhed er anvendelsen af hjælpemidler til den enkelte elev og indretning af lokalerne. Her vil der muligvis i forhold til øget brug af hjælpemidler være hjælp at hente for den enkelte lærer. Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 33

265 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 44 2 Bh. kl Antal spor Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 9. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 50 2 Bh. klasse Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwbtavler, læremidler på bib. osv) Ca Antal elever pr.computer Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 12,9 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) ca elever 170 computere 2,75 elever pr. computer 8 lekt./uge: 8 x 1,635 t. x 40 uger x 228 kr. = kr. svarende til 8/748=1% 84 lektioner pr.uge 11% af undervisningstiden kr. Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 33

266 Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 22,24 Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 8 elever 7 lektioner pr. uge 5.1 Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 2623kr. pr. elev Antal elever pr. computer Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 13,68 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 14,76 Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 22,4 Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 6 Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk elever til 173 computere er 2,9 elever pr computer 7 lektioner kr. 73 lektioner kr kr (IWB)/ kr. pr. elev 8 elever 7 lektioner pr. uge 5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2009/2010 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2009/2010 Fransk 100 Dansk som andetsprog 100 Tysk - tilbudsfag 100 Fysik/kemi 100 Biologi 100 Geografi 100 Natur/teknik 92 Matematik 95 Hjemkundskab 100 Sløjd 100 Håndarbejde 100 Billedkunst 82 Musik 62 Idræt 100 Samfundsfag 100 Historie 73 Kristendomskundskab 70 Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 33

267 Engelsk 100 Dansk Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Dansk 89 Engelsk 56 Kristendomskundskab 7 Historie 30 Samfundsfag 66 Idræt 92 Musik 60 Billedkunst 43 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemmekundskab 100 Matematik 83 Natur/teknik 30 Geografi 100 Biologi 100 Fysik/kemi 100 Tysk - tilbudsfag 100 Dansk som andetsprog 100 Fransk Kommentarer til linjefagsdækning 2010 For de fag, der ikke har 100% dækning af linjefagsuddannede lærere, gælder, at undervisningen varetages af lærere med kompetencer, vi mener, er dækkende indenfor fagområdet. F.eks. i faget N/T, hvor fire af de lærere, der ikke er linjefagsuddannet, har linjefag i et eller flere af fagene fysik/kemi, geografi og biologi. 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Gennemførte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 38% Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 35,42 Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 33,54 lærere 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 33

268 Gennemførte undervisningstimer 24093,5 Planlagte undervisningstimer 24168,5 Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39,9% Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 36,03 Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 33, ,5kr 457,5 timer x 265kr. 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009 Der er ialt 51 elever fordelt på alle klassetrin, der har modtaget støtte fra skolens støttecenter. 30 elever har modtaget faglig støtte, 14 elever har modtaget AKT-støtte, 4 elever har modtaget såvel faglig- som AKT-støtte og 3 elever har været støttet som "enkeltintegrerede" elever i klassen (ud fra skolens egne midler til støtteundervisning). Derudover har der været arbejdet forebyggende i de 2 førsteklasser. Der er afholdt bogstav(lyd)kursus for elever med særlige behov på 1. klassetrin, læsekursus for elever med særlige behov på 3. klassetrin og en grundlæggende talforståelsesindsats for elever med særlige behov i 2. klasse. På AKT-området er der - ud over støtten til enkeltelever - arbejdet i 9 klasser med grupper af elever eller hele klassen. Der er eksempelvis arbejdet med: elevernes sociale kompetencer, konfliktløsning, "aldrig mere mobning", klassemøder m.m. 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010 Der er ialt elever fordelt på alle klassetrin, der har modtaget støtte fra skolens støttecenter. 48 elever har modtaget faglig støtte, 19 elever har modtaget AKT-støtte, 4 elever har modtaget såvel faglig- som AKT-støtte og 2 elever har været støttet som "enkeltintegrerede" elever i klassen (ud fra skolens egne midler til støtteundervisning). Derudover har der været arbejdet forebyggende i de 2 førsteklasser. Der er afholdt bogstav(lyd)kursus for elever med særlige behov på 1. klassetrin, læsekursus for elever med særlige behov på 2. klassetrin og en grundlæggende talforståelsesindsats for elever med særlige behov i 2. klasse. På AKT-området er der - ud over støtten til enkeltelever - arbejdet i 10 klasser med grupper af elever eller hele klassen. Der er eksempelvis arbejdet med: elevernes sociale kompetencer, konfliktløsning, "aldrig mere mobning", klassemøder m.m. 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever 0 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Specialklasser og gruppeordninger 2010 Antal enkeltintegrerede elever 1 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 12 Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 33

269 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 6,45 6,33 6,56 Dansk - Retstavning 6,64 7,30 6,56 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,18 7,47 5,11 Dansk - Orden 5,00 5,60 4,50 Dansk - Mundtlig 6,64 7,67 5,78 Matematik - Matematiske færdigheder 8,15 7,93 8,33 Matematik - Matematisk problemløsning 7,09 6,40 7,67 Engelsk - Mundtlig 6,00 6,93 6,93 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 3,50 3,87 3,87 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 6,58 7,88 5,73 Dansk - Retstavning 6,91 7,59 6,46 Dansk - Skriftlig fremstilling 7,05 7,88 6,50 Dansk - Orden 6,67 7,24 6,31 Dansk - Mundtlig 7,49 8,47 6,85 Matematik - Matematiske færdigheder 7,00 7,00 7,00 Matematik - Matematisk problemløsning 6,20 6,38 6,08 Engelsk - Skriftlig 7,67 7,71 7,64 Engelsk - Mundtlig 6,93 8,71 5,77 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 7,12 6,82 7, Vurdering af de opnåede karakterer 2009/2010 Vanskelige forhold vedr. Fysik Kemi relateret lærerskift og elevsammensætning. 6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Resultaterne er tilfredsstillende. 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver 0 Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 28 af 33

270 6.5 Andre former for evaluering af elever 2009/2010 Vi har ikke haft elever der har været fritaget fra prøverne. 6.5 Andre former for evaluering af elever 2010/2011 Vi har ikke haft elever der har været fritaget fra prøverne. 6.6 Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A vokaler 54,2% 25% 20,8% BH. klasse B vokaler 45% 45% 10% BH. klasse C vokaler 75% 12,5% 12,5% Find billedet Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til BH. klasse A Find billedet 87,5% 8,3% 4,2% BH. klasse B Find billedet 70% 30% 0% BH. klasse C Find billedet 87,5% 8,3% 4,2% Store bogstaver Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A Store bogstaver 83,3% 12,5% 4,2% BH. klasse B Store bogstaver 80% 15% 5% BH. klasse C Store bogstaver 91,7% 4,2% 4,1% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 19% 25% Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 2009/ ,4% 9,1% 4,5% 1.b 2009/ ,8% 18,2% 0% 1.a 2010/ % 12% 0% 1.b 2010/ % 32% 16% Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 29 af 33

271 6.6.2 Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 18% 10% Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 2009/ ,8( 4,2% 0% 3.b 2009/ % 8% 0% 3.a 2010/ % 0% 0% 3.b 2010/ ,8% 4,8% 0% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 2009/ ,4% 63,6% 0% 5.b 2009/ ,2% 43,5% 4,3% 5 a.2010/ ,2% 70,8% 0% 5. b.2010/ ,3% 64,7% 0% 5.c 2010/ ,2% 52,9% 5,9% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5.a 2009/ ,6% 34,4% 0% 5.b 2009/ ,2 30,4 4,3 5.a 2010/ ,3% 16,7% 0% 5.b 2010/ ,8% 41,2% 0% 5.c 2010/ ,7% 35,3% 0% Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie sikre læsere usikre læsere ikke læsere Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 30 af 33

272 Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a 2009/2010 0% 85% 15% 7.b 2009/2010 0% 82,4% 17,6% 7.a 2010/2011 0% 77% 23% 7.b 2010/2011 0% 65,2% 34,8% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7.a 2009/ % 85% 5% 7.b 2009/ ,4 64,7 5,9 7.a 2010/ % 41% 0% 7.b 2010/ % 83% 0% 6.7 Elevfravær 2009/ halvår halvår klasse hele året Gennemsnit pr. elev 6,43 6,36 0 I alt Ulovligt Sygdom Lovligt Elevfravær 2010/ halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår Gennemsnit pr. elev 5,67 dage 7,76 dage I alt Ulovligt 170 dage 324 dage Sygdom 1882 dage 2326 dage Lovligt 812 dage 1253 dage 6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010 Vores lovlige elevfravær ligger højt. Vi har i indeværende år igangsat en indsats i forhold til elevfravær generelt. Vi håber at kunne se resultat af denne indsat i næste skoleår ved et lavere fravær. 6.8 Kommentarer til elevfravær 2010/2011 Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 31 af 33

273 Stigningen i det registrerede elevfravær kan skyldes, at vi har skærpet kravet om tilbagemelding fra forældrene. Hvis vi ikke får en tilbagemelding fra forældrene, skrives det som ulovligt fravær. Dog har vi i sammenligning med de andre skoler et relativt lavt elevfravær. 6.9 Fravær af personale 2009/ kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 2,33 2,73 4,32 2,67 Fraværsprocent 3,81 4,33 6,64 4,41 Fraværsdage Antal personer Fravær af personale 2010/ kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Gns. antal dage pr. ansat 1,64 4,98 4,78 % ikke oplyst Fraværsprocent 2,56 7,45 6,23 % ikke oplyst Fraværsdage % ikke oplyst Antal personer % ikke oplyst kommentarer til personalefravær 2009/ og 2. kvartals højere fravær skyldes til dels 4 medarbejderes delvis eller længerevarende sygemelding Kommentarer til personalefravær 2010/ og 1. kvartals relative høje fravær skyldes 1 medarbejder som har været sygemeldt hele perioden, men er ophørt i stillingen 1.april. Ydermere har to medarbejdere været langtidssygemeldt i de to kvartaler. Disse sygemeldinger var ikke arbejdsrelateret. På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/ klasse 10. klasse Andet 0 0 SOSU 0 0 Erhvervsuddannelse 27 0 HTX 0 0 HHX 2 0 HF 0 0 Gymnasium klasse Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/ klasse 10. klasse Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 32 af 33

274 10. klasse 30 0 Efterskole 7 0 Erhvervsuddannelse 14 0 EGU 0 0 STU 0 0 Gymnasium 39 0 HF 0 0 HHX 5 0 HTX 5 0 Studenterkursus 0 0 Produktionsskole 0 0 VUC 0 0 Arbejde 0 0 Andet 0 0 Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 33 af 33

275 Kvalitetsrapport 2009/2011 Langhøjskolen Hvidovre Strandvej 70A 2650 Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 25

276 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Langhøjskolen er en folkeskole og en af Hvidovre Kommunes store skoler. På skolen er indskrevet 761 elever. Skolen er en 3-4 sporet skole med elever fra børnehaveklasse til og med 9.klasse. Herudover modtager Langhøjskolen elever fra Hvidovre Kommune med sprogvanskeligheder. Disse elever er enkeltintegreret i skolens klasser. Klassekvotienten er gennemsnitlig 22,3 elever pr. klasse. Det betyder at næste alle årgange er lukket for tilgang i forbindelse med det frie skolevalg. Langhøjskolen er en velfungerende skole med engagerede medarbejdere, der arbejder videre med skolens traditioner og en udvikling af skolens hverdag. Skolens personale arbejder i team og skolen er afdelingsopdelt i en indskoling (0.-3. klasse), et mellemtrin (4.-6. klasse) og en udskoling (7.-9. klasse). På Langhøjskolen arbejdes med udgangspunkt i flexibel planlægning og selvstyrende team. Skolebestyrelsen har vedtaget et værdigrundlag, der er gældende for alle på skolen. Værdigrundlaget er blevet til i en dialog, hvor elever, forældre, medarbejdere og ledelse har deltaget. Værdigrundlaget bygger på følgende værdier: - Vi er et fællesskab - Vi er nysgerrige - Vi passer på hinanden - Vi sætter fagligheden højt - Vi samarbejder - Vi passer på vores skole (Værdigrundlaget kan læses på skolens hjemmeside) Langhøjskolen samarbejder med 3 fritidshjem. - Langhøj fritidshjem - Strandhøj fritidshjem - Simonshøj fritidshjem 1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse Langhøjskolen har ingen specialklasser, gruppeordninger og 10.klasser. I skoleåret 2008/2009 startede der på Langhøjskolen en udvikling af et kompetancecenter for elever med sproglige vanskeligheder. Arbejdet foregår i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Hvidovre Kommune og fritidshjemmet Strandhøjen, der har til huse på Langhøjskolen. Eleverne kommer fra skolerne i Hvidovre Kommune. Eleverne er integreret i skolens øvrige klasser. Disse elever modtager særlig støtte i hverdagen. 1.3 Målopfyldelse 1 Mål 1 Kontraktmål: Plads til drenge. Hvad er det vi vil? Målet med Langhøjskolens kontraktmål plads til drenge er: - at eksperimentere med undervisningsformer og indhold der i højere grad også tilfredsstiller drengene. Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? At vi ser en endnu større tilfredshed blandt drenge, forældre og personale i forhold til drenge. Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 25

277 At vi på skolen kan registrere aktiviteter der i højere grad tilfredsstiller drenge At inklusion fortsat er en naturlig del af skolens opgaveløsning. Resultater/kommentarer/erfaringer På skolens lærerintra er oprettet en samlemappe med: - oplæg anvendt på møder - referater fra møder - opsamling af forslag til aktiviteter - fælles oplistning af fokuspunkter - mulighed for videndeling Skolebestyrelsen holdes løbende orienteret om forløbet. Evalueringen fremlægges og diskuteres i skolebestyrelsen. Med baggrund i nyvalgt skolebestyrelse vil kontraktmålet blive endeligt forelagt i skolebestyrelsen den 13.september 2010 Med udgangspunkt i kontraktmålet er der primært arbejdet i klasser og på årgange/spor. Herudover har skolen arbejdet med tiltag på skoleniveau: Skole På skoleniveau har vi i indeværende skoleår gennemført: - En temauge for hele skolen (Afrika) med mange konkrete aktiviteter på tværs af klasserne - projekt Science-sild og Science-sharks - idrætsdag - olympiade i indskolingen - naturfagsmaraton - deltaget i Hvidovre Kommunes udvikling af science - læseuge Ovenstående er bla. gennemført med henblik på mere drengevenlige aktiviteter. Klasser og årgange/spor Arbejdet i klasse og årgange/spor blev igangsat på et temamøde for det pædagogiske personale. Jørgen Steen Jensen(konsulent PPR) bidrog med oplæg på temamødet. Indholdet på Temadagen var: - fællesskabets skole - inklusion - Langhøjskolens værdigrundlag - drenge - lærerkompetencer - klasseledelse Personalet modtog 2 artikler til mødet - mændene må tilbage i skolen (information 9/2 2010) - mangel på fællesskab skader folkeskolen Efter dette møde blev alle team sat i gang med overvejelser om egen praksis. De enkelte årgangs/sporteam/klasseteam udarbejdede en handleplan for en periode over 2 måneder hvor hvert team skulle afprøve forskellige tiltag (efter eget valg) Skoleudviklingsgruppen har indsamlet teamenes tilbagemeldinger. Skoleudviklingsgruppen konkluderer på denne baggrund at: Nedenstående er en oplistning af initiativer fra undervisningen i forhold til drenge. - cooperative Learning går igen i flere team og det er erfaringen at det er en arbejdsmetode der tilgodeser elevernes forskelligheder og dermed også drengene Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 25

278 - undervisning i værksteder (også opdelt i drenge og piger) - konkrete opgaver gør drengene mere opmærksomme i fagene - undervisning udenfor klasselokalet (gerne udendørs) - fysiske aktiviteter - konkurrenceelementer bruges i hverdagen/opgaveløsningen - feks. kaste terninger i forskellige valgsituationer, som hvem skal fremlægger opgaverne først - der konkurreres om at finde flest bogstavlyde (tælles op) - fluesmækkeren - ugens quiz - det behøver ikke være individuelle konkurrencer. Feks kan det være klassen i fællesskab prøver at opnå et bedre resultat end - at lade eleverne være mere medbestemmende i valg af emner gør at drengene bliver mere interesseret - opdeling i drenge og pigehold: - ved konkrete opgaver eller i perioder - ved ture ud af huset - holddeling på tværs af klasserne (gerne i drenge og pige hold) - lade drengenes relationer fylde mere i forbindelse med pladser i klassen og ved valg af samarbejdsparter, samt skifte pladser oftere - forskellige rollespil, hvor de også kan lave egne rekvisitter - natur og teknik flyttes ud i naturen - brug af lokalområdet - opgaver løst på PC taler til flere drenge - arbejde med selvproducerende materialer - arbejde projektorienteret - interaktive tavler taler til drengene idet drengene kan lide at være ved tavlen og flytte rundt på tingene - tydelighed fra de voksne - flere skift i undervisningen med tydelig start og slut Personalet melder om: - flere gladere drenge - drenge der løser opgaverne på et højere niveau - at man nogen gange når man tilrettelægger opgaverne for at skabe mere aktive drenge oplever at der er mere støj og det er pigerne ikke tilfredse med. Positive erfaringer der vender tilbage i flere af tilbagemeldinger er: - cooperative Learning - tydelighed (dagsorden) - kønsopdelt undervisning - konkurrence - konkrete faglige opgaver - fysiske aktiviteter (herunder ud af huset) Konklusion I forhold til kontraktmålet plads til drenge har tilbagemeldingerne fra klasserne været meget positive. En del påpeger at det at der er fokus på området virker motiverende. At skabe plads til drenge er en del af det at skabe plads til alle og må således ikke blive på bekostning af plads til pigerne. Der skal fortsat arbejdes med plads til drenge i de enkelte team Målopfyldelse 2 Mål 2 Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 25

279 Kontraktmål: Evalueringskultur Hvad er det vi vil? På Langhøjskolen ønsker vi at opbygge en sammenhængende evalueringskultur. Udviklingen skal foregå på 2 niveauer: - omkring den enkelte elev og undervisningen - Langhøjskolen hvordan kan det måles/vises at målet nås? - den enkelte lærer og det enkelte team skal anvende de enkelte elementer som brugbare metoder og arbejdsredskaber - den enkelte forælder og forældregruppe skal anvende de enkelte elementer som brugbare metoder og arbejdsredskaber - de udviklede metoder og redskaber evalueres i pædagogisk råd - elever involveres i vurdering af elevplanen - de udviklede metoder og redskaber behandles og vedtages i skolebestyrelsen - de udviklede metoder og redskaber bliver tilgængelige på skolens lærerintra - de konkrete evalueringsmetoder og vurderinger fastlægges undervejs i forløbet Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen gennemfører en dialog og evaluering. Resultater/kommentarer/erfaringer Arbejdet startede med at konkretisere gruppens indgang til arbejdet. Der blev opstillet følgende udgangspunkter: - hvad forbinder vi (skolen) med god evalueringskultur - hvilke niveauer/dele af skolen tænker vi på når vi taler om evaluering - der bliver allerede evalueret på skolen, men det er op til de enkelte team at vælge evalueringsformen Kontraktgruppen indhentede forskellige evalueringsredskaber der anvendes på skolen/andre steder og vi drøftede om vi kunne finde en enkel evaluerings model der kunne anvendes på alle niveauer.(elev, Klasse, Årgang, Afdeling og Skole). Gruppen blev opmærksomme på, at der var stor forskel på hvordan de enkelte grupper på skolen evaluerer. Kontraktgruppen finder det vigtigt at skelne mellem: - evaluering af pædagogiske processer - evaluering af elevens/gruppers/klassers udbytte af skolegangen - evaluering af fælles (skole/afdelinger) opgaver/projekter - evaluering af organisation og drift af skolen Kontraktgruppens arbejde tager udgangspunkt i de pædagogiske processer der drejer sig om Evaluering af elevens/gruppers/klassers udbytte af skolegangen, idet dette handler om skolens kerneydelse. Skolen har tradition for at evaluerer fælles opgaver/projekter i pædagogisk råd på forskellig vis set i forhold til det konkrete der skal evalueres. Kontraktgruppen opstillede på dette tidspunkt nogle pejlemærker for hvad den fandt en god evaluering indeholder: - sammenhæng mellem opstilling af mål og status - at status bygger på iagttagelser/dokumentation (ikke for mange synsninger) - at eleven deltager i selve evalueringen når det drejer sig om undervisning - at evalueringen foregår systematisk Herudover finder vi det rigtigt at portofolie og logbøger indgår i den løbende evaluering Kontraktgruppen blev via forvaltningen opmærksom på at Skolestyrelsen og EVA instituttet afholdt et kursus hvor der blev sat fokus på forskellige temaer inden for evaluering. Kontraktgruppen deltog i kurset. Samtidigt havde skoleforvaltningen ved en resultatsamtale (kvalitetsrapport) anbefalet at vi som skole arbejdede med LPmodellen. Dette betød at kontraktgruppen afventede afholdelsen af kurset samt om der var resurser til introduktion og implimentering af LP-modellem på Langhøjskolen. Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 25

280 Kontraktgruppens medlemmer har alle deltaget i kurset og vi ved nu at hele skolen skal arbejde med LP-modellen i skoleåret 2010/2011 og efterfølgende skoleår. Kurset var et godt kursus hvor kontraktgruppen blev bestyrket i at Evalueringskulturen på Langhøjskolen indeholder flere af de elementer der opstilles for god evalueringskultur. Evalueringsinstituttet fremhæver 6 byggeklodser for en god evalueringskultur - fokus på det der virker (virkemidler og forskning) samt det gode eksempel - opfølgning - refleksion - skriftelighed (mulighed for at fastholde og vende tilbage til) - evaluere systematisk - at der arbejdes med mål Herudover fremhæves at der skal arbejdes med et fælles sprog for at der kan være tale om en fælles kultur Kontraktgruppen finder EVA s byggeklodser samt det fælles sprog indeholdt i næste skoleårs arbejde med SPU-modellen og bemærker at alle deltager og SPU-modellen skal implementeres som en fælles model i forbindelse med de pædagogiske processer Målopfyldelse 3 Mål 3 Kontraktmål: Styrkelse af det naturfaglige område Hvad vil vi: På Langhøjskolen ønsker vi, at styrke det naturfaglige område i alle 3 afdelinger. Derfor er målet, at resultaterne fra det naturfaglige område ligner/ er på niveau med skolens øvrige resultater. Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Vi ønsker at eleverne opnår samme resultater, som på skolens øvrige områder. Dette registreres gennem ministeriets prøver. Resultater, kommentarer og erfaringer Med udgangspunkt i standpunktkarakterer og karakterer givet ved folkeskolens afgangsprøver 2010 kan vi konstaterer at: Gennemsnittet for standpunktskaraktererne er 5,78 Gennemsnittet for Folkeskolens afgangsprøver er 6,10 Gennemsnittet for naturfaglige standpuntskarakterer er 6.12 Gennemsnittet for naturfaglige prøvekarakterer er 6.60 Konklusionen er: - at det naturfaglige gennemsnit ligger over det samlede gennemsnit for både standpunktskarakterer og for prøver i de naturfaglige fag. På Langhøjskolen er vi opmærksommme på at ovenstående resultat er med baggrund i et skoleår og at det derfor gælder om at fastholde resultatet. Flere af de initiativer der er taget på skolen er flerårige og vi forventer derfor at kunne fastholde resultaterne. Følgende er iværksat: - der er oprettet fagudvalg i fysik, biologi, N/T og matematik - der er holdt møder med fagkonsulent - vi har haft besøg af klimakaravanen 2 år i træk - vi har bygget et drivhus til de mindre klasser - vi deltager i naturfagsmaraton - uge 39 var sceienceuge - vi har haft besøg af "cirkus naturligvis" - vi har fremstillet emnekasser til natur/teknik som indeholder materialer, forsøgsvejledninger, opgaver og lærervejledninger Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 25

281 - ca. 60% af skolens klasser har besøgt eksperimentariet (abonnement) - vi har igangsat et naturfagligt samarbejde med Avedøre gymnasium - 7.klasserne har arbejdet med "stand up fysik" kufferten (7.klasserne viser forsøg for indskolingsklasserne - vi har afholdt "strong mind - strong body" i samarbejde med Chris McDonal - vi har haft sundhedsuge hvor hele skolen deltog - alle 7.klasser lærer at bruge datalog til data opsamling (forår 2010) - planlagt opstart af "science talent" pleje - vi deltager i "vindens dag" - alle 7. og 9. klasserdeltog i klimadage i Tivoli lærere deltager i møderækken vedr. Hvidovre som sceince kommune - en lærer påbegynder uddanenlse til naturvejleder - 2 lærere deltager i møderækken for naturfagslærere - 2 lærere deltager i MetodeLab der arrangeres af eksperimentariet Målopfyldelse 4 Mål 4 Kontraktmål: Elevfravær Hvad vil vi? På Langhøjskolen registtrerer vi elevfravær som: - sygdom - lovlig fravær - ulovligt fravær Langhøjskolen ønsker at intensiverer: - opfølgning ved fravær - kampagner for nedbringelse af fravær Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Gennem registrering af henholdsvis - sygdom - lovligt fravær - ulovligt fravær Resultater: Antallet af fraværsdage er faldet en smule. Fravær i forbindelse med sygdom og ansøgt fravær er faldet hvorimod ulovligt fravær er steget lidt. Kommentarer og erfaringer: Skolen har ændret praksis i forbindelse med ansøgt fravær. Skolen modtog og modtager fortsat en del ansøgninger begrundet i familie ferier. Ansøges om enkelte dage på et skoleår registres dette. uden uderligere kommentarer. Søges der om længere ferie eller flere gange gøres familien opmærksom på det uhensigtmæssige i fraværet og at skolen ikke kan anbefale det. Herudover anbefaler skolen at familien fremover planlægger ferier på dage, hvor elevene har skolefri. Alt fravær registreres og ved bekymrende fravær kontaktes familien af klasselærer og i nogle tilfælde af skolens ledelse. Den ændrede praksis fortsætter. Dokumentation: Fraværsstatestik Målopfyldelse 5 Mål 5 Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 25

282 Indførelse af SPU model Implimenteringen af SPU-modellen er et 2 årigt forløb der afsluttes i indeværende skoleår. Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 25

283 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Udgangspunktet for skolens evalueringsgrundlag er dialog samt evalueringer i forbindelse med møder. Den daglige dialog med elever, medarbejdere, forældre er det helt centrale. Herudover er arbejdet i skolebestyrelsen vigtig. Skolens ledelse observerer, deltager i møder, teammøder,klassekonferencer, afholder MUS-samtaler, MED-udvalg m.m. Endelig er Pædagogisk Råd væsentlig i dialogen. Test og prøver, herunder afgangsprøver indgår i evalueringsgrundlaget. Der er udarbejdet undervisningsmiljøundersøgelser. Senest i 2010/ Skolernes styrkesider Langhøjskolen arbejder med udgangspunkt i et vedtaget værdigrundlag. Skolens værdigrundlag danner baggrund for at skabe et godt og trygt undervisningsmiljø for den enkelte elev. Skolen har en kompetent udviklingsorienteret medarbejdergruppe og er en velorganiseret skole. I indeværende skoleår har medarbejderne ønsket at tage udfordringen med flexibel skema og planlægning op. Med denne udfordring, er ønsket, at planlægge bedre, det vil sige minimere det fravær der opstår ved lærernes deltagelse i andre aktiviteter. Herudover ønsker vi at planlægge med udgangspunkt i pædagogik og indhold og mindre i organisation. Sidste skoleår startede vi implimenteringen af Hvidovre Kommunes SPU-model idet skolen ønsker at der er fokus på den enkelte elev og dennes muligheder. Dette gælder også elever der har behov for en særlig indsats. På Langhøjskolen har vi haft et udvidet forældresamarbejde, der har medvirket til at forældresamarbejdet har fungeret godt omkring den enkelte klasse, i skolebestyrelsen og i forholdet mellem forældre og skole som helhed. Med den nuværende arbejdstidsaftale for lærere har vi måtte nedsætte rammen for lærernes deltagelse i forældresamarbejdet. Vi håber/forventer det gode samarbejde fortsætter trods den mindre tid. 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Langhøjskolen er en velfungerende og udviklingsorienteret skole. Vi sætter fagligheden højt på Langhøjskolen (værdigrundlag). Det betyder, at vi ønsker den enkelte elev udvikler sig og lærer så meget som denne elev nu magter. Skolens elevgrundlag spænder vidt fra den meget resursestærke elev til elever med få resurser og behov for en særlig indsats. Plads til alle (værdigrundlag) Med baggrund i udervisningsmiljøundersøgelsenkan vi se at der blandt eleverne er en stor tilfredshed med Langhøjskolen. Dette indtryk bekræftiges gennem vores daglige kontakt med forældre. Der er skønhedspletter og dem arbejdes der på. Bla. arbejdes der på hele tiden med skolens information og dialog til og med skolens forældre. Undervisningsmiljøundersøgelse. Langhøjskolen har i foråret 2011 foretaget en undervisningsmiljøundersøgelser. Vi har anvendt DCUM undersøgelsesmateriale. Undersøgelsen viser generel stor tilfredshed med Langhøjskolen. Således er - 92% for det meste eller altid glad for skolen - 93,5% er for det meste eller altid glade for den klasse de går i - 96,2% glæder sig altid eller for det meste til at se sine klassekammerater - 93,9% føler sig altid eller for det meste tryg i klassen Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 25

284 - 91% er tit (49,3%) eller engang imellem sammen med klassekammerater uden for skoletiden men - 32,2% angiver at de ikke så tit eller sjældent glæder sig til at komme i skole Næste 1/3 af eleverne mener der er elever der har været udsat for mobning indenfor de sidste 2 måneder. 93,3% mener at der gøres noget ved det hvis nogen i klassen bliver mobbet. 90,6% angiver at de ikke har været med til at mobbe andre elever. 84,7% af eleverne angiver at der er lidt, meget lidt eller slet ingen mobning i egen klasse. 45,6% ved ikke om skolen har regler mod mobning. 82% af eleverne syntes de altid eller for det meste lærer noget i skolen og 5,4% angiver at de aldrig lærer noget. Skolens fysiske rammer opleves af 47,4% af eleverne som nedslidte og 49,1% som kedelige. Særligt opleves skolens toiletforhold som værende ikke i orden (73,9%) 2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet Forældresamarbejdet på Langhøjskolen er velfungerende. Det primære samarbejde foregår omkring den enkelte klasse og er derfor forskelligt fra klasse til klasse. Der er udarbejdet skabeloner for elevplaner, der danner grundlag for skole/hjemsamtalen. Elevplanerne er et redskab der kvalificerer selve skole/hjemsamtalen. Skoleintra bruges forskelligt i klasserne. Vi ser at brugen af intranetet er under udvikling. Skoleintra er blevet et vigtigt redskab i forbindelse med informationen og dialog på Langhøjskolen. Samarbejdet med skolebestyrelsen er godt og skolebestyrelsen har fokus på skolens hverdag. Skolebestyrelsen er en vigtig sparing i skolens daglige virke og udvikling. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer x 3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet x 4. arbejder med elevens relationer med lærerne x 5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever x 6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. x 7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser x 8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden x 9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver 10. deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning x 11. deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning x 12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø x x x Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Den specialpædagogiske indsats på Langhøjskolen er under udvikling. Skolen arbejder mere afdelingsopdelt og specialcentret er igang med en tilpasning til denne struktur. Baggrunden for denne ændring er et ønske om at speciallærerne i højere grad blver en del af teamets arbejde og dermed har mulighed for at indgå i holddannelse på forskellig måde. Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 25

285 Herudover arbejdes der med muligheder for forebyggende indsatser samt kurser for elever med særlige behov. Speciallærerne udtrykker at arbejdet med at rådgive læreren i forhold til elever er svært, men der arbejdes med opgaven. 2.6 Vurdering af særlige elevgrupper Sprogbørn På Langhøjskolen modtager vi elever med sproglige vanskeligheder fra skolerne i Hvidovre Kommune. Eleverne integreres i aldersvarende klasser. Vi har 11 elever i indeværende skoleår. Eleverne har meget forskellige udfordringer og der arbejdes med eleverne i klassen, i grupper af sprogbørn og individuelt. Eleverne indgår i skolens hverdag på samme måde som klassen de går i. PT går alle sprogbørn i indskolingen. Det er vores vurdering at eleverne har stort udbytte af ordningen og således profiterer af at gå i en klasse som alle andre. Socialt er udbyttet stort og fagligt vurderer vi indsatsen som god og givende i forhold til den enkelte elev. Forældrene udtrykker stor tilfredshed Afdækning af undervisning 1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning. Udgangspunktet er faglig undervisning eller akt undervisning af en enkelt elev eller grupper af elever. Der undervises i eller i tilknytning til den enkelte klasse. Herudover tilbydes forebyggende indsats samt indsats i klasser med særlige behov. En lærer fra specialcentret deltager i undervisningen i 1. klasse med henblik på at få øje på evt. udfordringer samt vejledning af den enkelte lærer. Akt. lærere kan tilkaldes i klasser der har særlig behov. 2. Hvor mange resurcer anslår I der anvendes til 20.1 undervisningen lektioner pr. uge 3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning. Visitationen foregår hovedsagelig i perioder (4 pr. skoleår. Herudover løbende. Læreren der mener en elev har behov indstiller skriftligt (skema). Omdrejningspunktet for styringen af skolens specialpædagogiske indsats er "FREDAGSMØDER". Disse afholdes ca. hver 14. dag med deltagelse af skoleleder, viceskoleleder, skolens 2 koordinatorer og skolepsykolog. Herudover kan andre inviteres. 4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne. På "Fredagsmøder" gennemgås de enkelte elever og indsatser. Herudover er en fra ledergruppen tovholder på alle elever med særlige behov 5. Hvordan måler I indsatserne. Gennem dialog, herunder med forældre, almindelige test, og specielle test samt speciallærers og faglæreres vurdering. 6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind i forbindelse med Alle iagtagelser bruges til en vurdering i forhold til fortsættelse af indsats eller evt. at stoppe indsatsen evt. holde pause. Ligeledes bruges resultaterne i dialogen med forældre SPU-Fakta Fakta Hvilke team arbejder med SPU Alle spor og årgangsteam arbejder med SPU Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 25

286 Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU skoleåret 2010/2011 Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? alle på skolen SPU - Betydning På Langhøjskolen har vi arbejdet med SPU i et skoleår. Et flertal af lærerne oplever SPU som en analysemodel der understøtter undervisningen. Samarbejdsklimaet i teamet vurderes som godt. Meningerne om at SPU har haft indflydelse på kontakten til elever og forældre er delte. Dette hænger sammen med at lærerne i forvejen har oplevet denne kontakt som værende god. Alle har deltaget i kursusforløbet jf. PPR s anvisninger. Implimentering af SPU er udfordrende hvilket har betydet at vi fortsætter indsatsen. Der er sat kursustid af til at fortsætte indsatsen i skoleåret SPU-Spørgeskema I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU konsulenternes arbejde været? I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? SPU-Specielle faser På Langhøjskolen er opstarten af SPU vurderet meget forskelligt af lærerne. Nogle lærere/team finder analysemodellen meget anvendelig og andre finder modellen omstændig. Flere steder er der en sammenhæng mellem lærernes syn på SPU og deres opfattelse af SPU- konsulenternes hjælp i det enkelte team. Arbejdet med SPU har krævet mere tid til møder. Der har i startfasen været sat tid af efter PPR s anbefalinger. Vi har ligeledes sat tid af i skoleåret og fastlagt tidspunkter i skolens årskalender til afholdelse af særlige SPU møder. Forandringsprocesser er ofte vanskeligt. Startfasen er omfattende idet den kræver en ny tankegang. Det anerkender vi på skolen og fortsætter indsatsen i skoleåret SPU-Skolen som helhed Se kap Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 25

287 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Kontraktmål 4 Implemtering af LP i indskolingen Implementering af LP-model på mellemtrinnet Implementering af LP model i udskolingen Elevfravær 3.1 Skolernes særlige indsatsområder Fleksibel planlægning: Langhøjskolen har gennem længere tid arbejdet henimod fleksibel planlægning. I skoleåret udarbejdede vi et grundlag for hvordan vi ville arbejde med fleksibel planlægning. Skoleåret bliver således første skoleår vi arbejder på den nye måde. Med fleksibel planlægning ønsker vi - at planlægge ud fra pædagogiske mål, det vil sige at vi ønsker at sætte focus på indhold frem for organisation. - at hæve antallet af gennemførte undervisningstimer - at mindske antallet af vikartimer Specialundervisning: Vi har arbejdet med specialundervisningen på Langhøjskolen. Skolen arbejder afdelingsopdelt og vi har tilknyttet specialundervisningen til afdelingen således at de i højere grad er en del af teamsamarbejdet og kan indgå i holddannelse. Holdannelse: De enkelte årgange/spor har fået et mindre antal lektioner til holddannelse. Timerne er bla. andet brugt til holddannelse i sprogfag på enkelte årgange. Tilbagemeldingerne er meget positive Med andre øjne: En 6. klasse deltog i projekt "med andre øjne". Projektet var et undervisningsprojekt hvor eleverne skiftede identitet gennem sminkning0 og andre klæder. Eleverne skulle gennem egne erfaringer prøve at være et menneske med en anden kulturel baggrund. Projektet var omfattende og meget spændende og det gav eleverne "andre øjne" i forhold til andre mennesker. Eleverne udtrykte stor begejstring for projektet. Projektet blev gennemført i samarbejde med skuespiller Morten Nielsen. Forløbet blev filmet og gennemfotograferet af en professionel fotgraf og skal bruges i udstillingssammenhæng. Projektet blev afsluttet med et fællesarrangement med en klasse fra Enghøjskolen. I dette arrangemenet deltog Borgmester Milton Graff Pedersen. Klassen lavede efterfølgende et IT-projekt hvor de frenviste deres projekt for andre klasser på skolen samt de professionelle aktører fra projektet "Med andre øjne". 3.3 Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Faglig læsning Anvendelse af iwb-tavler Implementering af SPU model Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 25

288 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Den løbende evaluering tager udgangspunkt i arbejdet i de enkelte team. Derfor er der forskelligheder fra klasse til klasse. De enkelte team afholder teammøder og en årlig teamsamtale med skolens ledelse. Alle lærere udarbejder årsplaner for det enkelte fag, der afleveres til skolens ledelse. Det enkelte team afholder elevsamtaler hvor den enkelte elev taler med en af teamets lærere. Der udarbejdes elevplaner en gang årligt. Elevplanen bekriver faglige og sociale kompetencer, samt de opstillede mål for den kommende periode. Arbejdet med implimenteringen af SPU indgår i den løbende evaluering. Elevplanen danner grundlag for skole/hjemsamatalerne. Skolens læselærere afholder de kommunale test og der afholdes klassekonferencer ligesom den enkelte dansklærer får gennemgået læseresultaterne. Herudover bruger vi nationale test og andre test i det daglige arbejde. Specialundervisningselever vurderes løbende af speciallæreren der giver tilbagemeldinger til faglæreren og klasselæreren. Ligeledes følges disse elever på vores fredagsmøder (ledelse, koordinatorer for specialundervisning og skolepsykolog) For skolens sprogbørn arbejdes med et udvidet forældresamarbejde og dermed evaluering af den enkelte elev. 4.1 Skole-hjem samarbejde Forældresamarbejde i klasserne Forældresamarbejdet i klassen planlægges af teamet og i samarbejde med klassens forældreråd. Der afholdes et årligt møde mellem forældreråd og klasselærer. Her planlægges forældremøder og de fælles forventninger til information og kommunikation aftales. Klassens lærere udarbejder informationsbreve (forældreintra) og indskriver klassens aktiviteter i skolens aktiviteskalender, der kan ses på klassens kalender samt skolens hjemmeside og i lærerintra. Den løbende dialog mellem enkelte forældre og skole foregår genenm forældreintra, via telefon eller møder Skolebestyrelse Skolebestyrelsen offentliggør referater, principper, vedtagelser og høringssvar via skolens hjemmeside. Skolebestyrelsen arbejder med at fastholde og styrke informationen til og dialogen med forældrene. Skolebestyrelsen deltager i børnehaveklassernes første forældremøde, dagen før skolestart. Skolebestyrelsen har genoptaget afholdelse af møder med oplæg og dialog med forældrene. Næste arrangenment afholdes med læge og Jazzpianist Jørgen Lund, der kommer med oplæg om værdiernes betydning for DIG - DIT BARN - og Skolen. Skolen Langhøjskolen informerer på forskellige måder. Langhøj info, er et mindre informationsblad der udkommer efter behov (4-5 gange årligt) med forskellige informationer/ indlæg. Langhøj info udkommer via skolens hjemmeside og forældreintra. Ledelsen udsender mere målrettede informationer til enkelte klasser ved behov. (sygefravær, personaleskift m.m.) I samarbejde med skolebestyrelsen er der udarbejdet pjecer med udgangspunkt i skolens værdigrundlag. " Vi passer på hinanden" og "Vi samarbejder". Dette arbejde fortsætter. En gang årligt afholdes temauge, hvor forældre inviteres til et aftenarrangement hvor elevernes arbejde i temaugen fremvises. 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret 2 Antal elever der undervises efter almen skoletid 0 Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 15 Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 15 Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 4,5% Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 25

289 Antal tosprogede elever 15 der motager to sorogsundervisning - 36 elever ialt 4.3 Inklusion i undervisningen Med baggrund i spørgeskemaundersøgelse konkluderes følgende: Lærerne har stor opmærksomhed på at den enkelte elev lærer noget i undervisningen. Udgangspunktet i undervisningen er at eleverne har forkellig viden, erfaringer og muligheder. Undervisningen tilrettelægges så elever med forskellig forudsætninger kan lære noget. Lærerne vælger metoder der fremmer inklusion og læring. Anerkendelse anvendes altid eller i høj grad. Lærerne indretter sig i klasserne i forhold til at tilgodese alle elever, men påpeger at mulighederne begrænses af de fysiske rammer med små klasselokaler og meget få fællesarealer eller grupperum. Undervisningen skal være meningsfuld og målet med undervisningen forklares i nogen eller høj grad. Eleverne inddrages i undervisningen. Enkelte lærere i de mindste klasser svarer at de indrager eleverne i mindre grad eller slet ikke. Vanskelige ord, begreber og fagudtryk forklares i høj grad eller altid. Rollefordelingen ved flere lærere i undervisningen fastsættes ud fra lærernes kompetancer. Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 25

290 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 70 3 Bh. kl Antal spor Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 81 3 Bh. klasse Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) Antal elever pr.computer 5,8 Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 12,9 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) kr kr kr Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) kr. Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 21,8 Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 15 Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 25

291 5.1 Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) kr. Antal elever pr. computer 7,5 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 13,0 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 13,7 Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner kr. Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge kr. Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) kr. Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 22,7 Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse Integreret i klasser Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Dansk 64 Engelsk 65 Kristendomskundskab 21 Historie 41 Samfundsfag 88 Idræt 67 Musik 73 Billedkunst 42 Håndarbejde 91 Sløjd 50 Hjemmekundskab 45 Matematik 85 Natur/teknik 70 Geografi 64 Biologi 73 Fysik/kemi 100 Tysk - tilbudsfag 100 Dansk som andetsprog 50 Fransk Kommentarer til linjefagsdækning 2010 På skolen finder vi liniefagsdækningen suppleret med erfaring som værende rigtig god. 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 25

292 Gennemførte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) kr. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,4 % Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 62,9 Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 59,9 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Gennemførte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) kr. Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 38,9 Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 61 Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) Antal elever i den almindelige specialundervisning elever har modtaget specialundervisning i løbet af skoleåret. Herudover har der været forebyggende undervisning, læseløft og støtteforanstaltninger i klasser/grupper. 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning elever har modtaget specialundervisning i løbet af skoleåret. Herudover har 2 modtaget hjemmeundervisning. Specialundervisningen på Langhøjskolen indeholder også holddannelser, læseløft, særlig indsats i klasser og forebyggende indsats. 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever Specialklasser og gruppeordninger 2010 Antal enkeltintegrerede elever 12 elever, heraf 7 sprogbørn Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 25

293 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,27 5,83 4,91 Dansk - Retstavning 5,31 6,28 4,70 Dansk - Skriftlig fremstilling 5,39 6,77 4,51 Dansk - Orden 4,76 5,07 4,56 Dansk - Mundtlig 6,31 7,45 5,58 Matematik - Matematiske færdigheder 6,92 6,55 7,16 Matematik - Matematisk problemløsning 6,31 6,07 6,47 Engelsk - Mundtlig 6,28 6,72 6,00 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 4,65 4,76 4,58 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,46 6,11 4,68 Dansk - Retstavning 5,21 6,17 4,05 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,74 7,39 5,95 Dansk - Orden 5,61 6,04 5,08 Dansk - Mundtlig 7,33 8,26 6,21 Matematik - Matematiske færdigheder 5,67 6,11 5,13 Matematik - Matematisk problemløsning 5,85 6,15 5,47 Engelsk - Skriftlig 6,95 7,63 6,45 Engelsk - Mundtlig 6,06 7,07 4,84 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,18 6,59 5, Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Gennem skoleåret har der været tiltag via læsevejleders vejledning til at blive mere specifik på faglig læsning. Skabeloner m.m. er blevet inddraget i denne vejledning. Det naturfaglige område har været kontraktmål i dette skoleår. 6 elever har gennem den daglige undervisning brugt CD-ord og ligeledes anvendt det til prøverne. I dansk er det alle 4 klasser, der har anvendt B-prøveform til forskel for året inden, hvor A-prøverne blev anvendt Samlet vurderet er karaktererne, undtaget i matematik, blevet højere. 6.5 Andre former for evaluering af elever 2009/2010 En enkelt elev gik til prøver i nogle fag og fik udtalelser i andre. 6.5 Andre former for evaluering af elever 2010/2011 Ingen elever er fritaget for prøver Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 25

294 6.6 Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A vokaler 57,1% 19,1% 23,8% BH. klasse B vokaler 78,3% 8,7% 13% BH. klasse C vokaler 63,6% 18,2% 18,2% Find billedet Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til BH. klasse A Find billedet 66,7% 28,6% 4,8% BH. klasse B Find billedet 82,6% 17,4% 0% BH. klasse C Find billedet 81,8% 18,2% 0% Store bogstaver Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A Store bogstaver 52,4% 28,6% 19% BH. klasse B Store bogstaver 82,6% 17,4% 0% BH. klasse C Store bogstaver 77,3% 9,1% 13,6% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 19% 25% Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 2009/ % 24% 20% 1.b 2009/ ,8% 4,5% 13,6% 1.c 2009/ ,6% 8,3% 25% 1.a 2010/ ,8% 4,2% 0% 1.b 2010/ ,8% 16,7% 12,5% 1.c 2010/ ,8% 16,7% 12,5% Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 18% 10% Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 25

295 6.6.3 Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 2009/ ,1% 13,6% 4,5% 3.b 2009/ ,8% 25% 4,2% 3.c 2009/ ,6 27,3 9,1 3.a 2010/ % 35% 15% 3.b 2010/ ,5% 12,5% 0% 3.c 2010/ ,8% 18,2% 15% 3.d 2010/ % 10% 15% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 2009/ ,1% 57,1% 4,8% 5.b 2009/ ,3% 37,5% 4,2% 5.c 2009/ ,7% 45,8% 12,5% 5.d 2009/ ,8% 47,4% 15,8% 5 a.2010/ ,2% 77,3% 4,5% 5. b.2010/ ,7% 50% 8,3% 5.c 2010/ ,3% 68,2% 4,5% 5.d 2010/ ,4% 59,1% 4,5% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5.a 2009/ ,9% 38,1% 0% 5.b 2009/ ,8 29,2 0 5.c 2009/ ,2 45,8 0 5.d 2009/ ,9 31,6 10,5 5.a 2010/ ,8% 63,6% 4,6% 5.b 2010/ % 25% 0% 5.c 2010/ ,5% 54,5% 0% 5.d 2010/ ,9% 59,1% 0% Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 25

296 6.6.6 Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a 2009/2010 0% 95% 5% 7.b 2009/2010 5% 60% 35% 7.c 2009/2010 0% 60% 40% 7. d 2009/2010 0% 71,4% 28,6% 7.a 2010/2011 0% 62,5% 37,5% 7.b 2010/2011 0% 79,2% 20,8% 7.c 2010/2011 4,7% 71,4% 23,8% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7.a 2009/2010 6% 94% 0% 7.b 2009/ c 2009/2010 5% 85% 10% 7.d 2009/ ,3% 66,6% 0% 7.a 2010/2011 8,3% 91,7% 0% 7.b 2010/ ,3% 58,3% 8,3% 7.c 2010/ ,3% 80,9% 4,8% Kommentarer til læseresultaterne Læseresultater skoleåret 2009/ /11 Læseresultater 1. klasse: - er blevet væsentlig bedre. Med udgangspunkt i ikke læsere ligger Langhøjskolen bedre end landsgennemsnittet. Læseresultater 3. klasse: - er med udgangspunkt i ikke læsere faldet lidt og ligger lidt under landsgennemsnittet. Læseresultater 5. klasse: - med udgangspunkt i Malmbanen(ikke læsere) ligger Langhøjskolen bedre end landsgennemsnittet. Herudover er der fremgang fra 09/10 til 10/11 - med udgangspunkt i Uroksen ses samme resultater Læseresultater 7.klasse: - med udgangspunkt i ikke læsere ligger Langhøjskolen lidt bedre end landsgennenmsnittet. Langhøjskolens læseudvikling er med andre ord god. Vi fastholder indsatsen i indskolingen jf. Hvidovre Kommunes handleplan. Herudover intensiverer vi indsatsen i forbindelse med faglig læsning (kontraktmål). Flere elever (ikke læsere) får tilbudt IT Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 25

297 hjælpemidler (læs med ørerne). 6.7 Elevfravær 2009/ halvår halvår klasse hele året Gennemsnit pr. elev 6,8 8,5 I alt Ulovligt Sygdom Lovligt Elevfravær 2010/ halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår Gennemsnit pr. elev 5,75 dage 9,08 dage I alt Ulovligt 522 dage 1019 dage Sygdom 2939 dage 4124 dage Lovligt 1034 dage 1978 dage 6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010 Elevfraværet er steget. Sygefraværet i 1. halvår 2010 er steget væsentlig hvilket skyldes omfattende influenzaepidimi. Herudover ser vi en stigning i ønsket om fritagelse fra undervisningen i forbindelse med forældrenes ferier. Elevfravær er kontraktmål for Langhøjskolen i skoleåret Kommentarer til elevfravær 2010/2011 Antallet af fraværsdage er faldet en smule. Fravær i forbindelse med sygdom og ansøgt fravær er faldet hvorimod ulovligtgt fravær er steget lidt. Skolen har ændret praksis i forbindelse med ansøgt fravær. Skolen modtog og modtager fortsat en del ansøgninger begrundet i familieferier. Ansøges der om enkelte dage, regestreres disse uden yderligere kommentarer. Søges der om længere ferier eller om ferie flere gange, gøres familien opmærksom på det uhensigtsmæssige i fraværet og at skolen ikke kan anbefale det. Herudover anbefaler vi at familien fremover planlægger ferier på dage hvor eleverne har skolefri. Alt fravær registreres og ved bekymrende fravær kontaktes familien af klasselæreren og i nogle tilfælde af skolens ledelse. 6.9 Fravær af personale 2009/ kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 1,43 3,85 4,00 4,59 Fraværsprocent 2,43 6,19 6,54 8,01 Fraværsdage Antal personer Fravær af personale 2010/2011 Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 25

298 3. kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Gns. antal dage pr. ansat 2,25 3,43 4,08 % ikke oplyst Fraværsprocent 3,72 5,29 6,43 % ikke oplyst Fraværsdage % ikke oplyst Antal personer % ikke oplyst kommentarer til personalefravær 2009/2010 Sygefraværet på Langhøjskolen er generelt lavt. I 4. kvartal 2009 og 1. kvartal 2010 er sygefraværet steget væsentligt. Dette skyldes primært en langtidssygemelding samt en kraftig influenzaepedimi. Langhøjskolen gennemfører omsorgssamtaler og opfølgningssamtaler jf. kommunale retningslinier. Herudover følges sygefraværet gennem månedsrapporter, der jævnlig fremlægges i samarbejdsudvalget Kommentarer til personalefravær 2010/2011 Fraværet sammenlignet på de første 3 kvartaler er det samme som skoleåret 2009/2010. Vi forventer et fald i fraværet bla. fordi der gennem sygefraværssamtaler er fokus på området og fordi antallet af langtidssyge er faldet. På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/ klasse 10. klasse Andet 15% Erhvervsuddannelse 12% HHX 7% Gymnasium 32% 10. klasse 34% 6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/ klasse 10. klasse 10. klasse 29% Efterskole 18% Erhvervsuddannelse 7% STU 33% HHX 5% HTX 7% Andet 1% Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011 Elevernes uddannelsesvalg er stort set det samme i 2009/2010 og 2010/11. Når "andet" falder fra 15% til 1% skyldes det at efterskoler nu er opgjort for sig selv. Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 25

299 Elever der vælger HTX er steget 7% Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 25

300 Kvalitetsrapport 2009/2011 Præstemoseskolen M Bechs Allé Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 29

301 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Præstemoseskolen har i skoleåret i alt 480 elever fordelt på 2 børnehaveklasser, 17 normalklasser fra kl., en specialklasserække med 11 klasser fra kl. samt Godset(en gruppeordning der lukkede den 1/8-2010, hvor vi oprettede Væksthuset). Vi har i alt haft 52 lærere, 2 bh.kl.ledere, 2 pædagoger samt 4 skoleledere. Vi modtager næsten alle elever i normalskolen fra eget skoledistrikt, og da vi har et godt ry, oplever vi også stor søgning fra andre skoledistrikter, både i Hvidovre og fra andre kommuner. Eleverne i specialklasserækken visiteres fra hele kommunen. Vi har, pr. 5. september 2010, 72 specialklasseelever. Vi vil gerne opfattes som en rigtig god faglig skole, hvor elever og lærere trives i et godt og spændende undervisningsmiljø. Præstemoseskolens kerneopgaver er: Undervisning i forhold til fælles mål. Etablering af et velfungerende skole/hjem-samarbejde. Specialundervisning af børn med særlige behov. Etablering af elevmedbestemmelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Holddannelse ud fra elevernes faglige og sociale kompetencer. Integrering af IT i alle fag og brug af IWB-tavler i alle klasser. Uddanne til brug af PC-er på alle klassetrin. Lærersamarbejde i selvstyrende team ud fra lærernes professionelle råderum (OK 08) Indrette skolens fysiske rammer efter de pædagogiske behov. At overholde det udmeldte budget. At arbejde for en mobbefri skole. Evaluering af hele skolens virksomhed. Hele skolens virksomhed bygger på inklusion. Præstemoseskolen har siden skoleåret udviklet en teamstruktur, hvor teamene arbejder fleksibelt og selvstændigt i enheder omkring indskolingen (bh. 2.kl.), mellemtrinnet (3.- 6.kl) og udskolingen (7.- 9.kl) i normalklasserækken. Specialklasserækken består af 3 team: Yngste-, Mellemste- og Ældstegruppe. Andre teams har været Væksthuset (tidligere Godset) og det pædagogiske læreringscenter. Alle lærere har haft alle sine timer i en af disse enheder, og vi har ingen lånelærere. Teamet påtager sig ansvaret for styring af: Lærernes undervisningstid, som skal organiseres i perioder. Dette muliggør en fleksibel planlægning inden for årsnormen. Teamets skemalægning og dækning af planlagt fravær i teamet. Holddannelse ud fra elevernes faglige, sociale og pædagogiske mål. Teamets egen udlagte økonomi. Ved at lave selvstyrende team på Præstemoseskolen, er det meningen at eleverne: Oplever en større sammenhæng i hverdagen og tid til fordybelse. Engagerer sig i egen læring. Har mulighed for at samarbejde med en større gruppe børn sammensat ud fra f.eks. faglige kompetencer, sociale kompetencer, interesser eller udviklingstrin. * Alle elever får kvalifiseret undervisning af teamets egne lærere ved lærerfravær. Ved at lave selvstyrende team på Præstemoseskolen, er det meningen, at lærerne: Oplever større sammenhæng i hverdagen, tid til fordybelse og mindre stress. Oplever større fleksibilitet. Får mulighed for at udnytte egne ressourcer bedre. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 29

302 Indgår i forpligtende samarbejde omkring en bestemt elevgruppe. Indgår i samarbejde omkring den faglige progression i de enkelte fag. Man kan kort sige, at alle lærere lever op til professionsidealet og tager ansvar for deres skole. Vi har i skoleåret været en byggeplads: Der er projekteret et nyt indskolingshus i D-fløjen i stuen (Ca m2). Elever og lærere i indskoligen (fra bh. klasse til og med 2. klasse) har boet i 21 pavillioner, som var placeret på boldbanen. Pavillionerne har også huset fritidshjemmet Præstemosens ca. 100 børn før og efter skoletid. Vi er inden sommerferien 2011 flyttet ind i de nye lokaler, som nu også rummer 3. klasserne, som før hørte til på mellemtrinnet. I A-fløjen blev der konstateret skimmelsvamp i gulvet, så bygningen blev rømmet, og de 6 klasser, som boede der, blev stuvet sammen i B-fløjen. I løbet af året er der nu etableret helt nye lokaler til mellemtrinnet, og eleverne er flyttet ind lige før sommerferien. Da eleverne flyttede ud fra B-fløjen, blev der i løbet af sommerferien etableret en fritidsklub i stueetagen, som næsten var færdig til skoleårets start. I forbindelse med alle disse ombygninger, er der desværre en masse småting, som ikke er helt færdige, så alle på skolen bruger megen energi og mange anstrengelser for at få hverdagen til at fungere. 1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse Specialklasserækkens elever er selvfølgelig, og heldigvis, lige så forskellige, som elever på alle andre skoler. De er visiteret hertil gennem PPR i Hvidovre Kommune. Hvad kendetegner vores elever? De har alle generelle indlæringsvanskeligheder. De har alle koncentrations-vanskeligheder. De har alle brug for et lille, trygt og overskueligt miljø. De har alle brug for støtte i såvel faglige som sociale sammenhænge. De har alle brug for en forudsigelig hverdag. De har alle ønsket om at få kammerater. Voksne spiller en stor rolle i elevernes liv. Lærerne er hjemmets primære samarbejdspartner. Gensidig dialog fremmer muligheden for et positivt og konstruktivt samarbejde om eleverne. Specialklasserækken inviterer til minimum et forældremøde og to skole-hjemsamtaler i løbet af skoleåret. Desuden bliver der afholdt arrangementer for hele skolens forældrekreds, hvor indholdet kan være skolerelateret eller socialt. I specialklasserækken arbejder vi i fællesskab på at løse problemer og forventer derfor: At forældrene møder op til forældremøder og skole/hjem-samtaler. At forældrene deltager aktivt i barnets daglige skolegang: - ved at følge med i skolearbejdet - ved at henvende sig til kontaktlæreren,hvis barnet viser tegn på mistrivsel - ved at tage henvendelser fra skolen alvorligt og følge op. At skolens lærere sørger for jævnlig kontakt til alle forældre. At skolens lærere kontakter forældre ved tegn på mistrivsel. At skolens lærere også fortæller, når det går godt. At alle forældre er bekendt med vores trivselsfolder og bakker op omkring den. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 29

303 1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Præstemoseskolen har fået den anbefaling, at vi skulle se kritisk på vore egne mål og i højere grad målrette vore indsatser. Det bevirkede, at vi hjemme satte de enkelte teams ønsker om indsatser under lup og kun accepterede forslag, som indgik i en logisk sammenhæng med de overordnede mål for skolen. Vi kom frem til følgende indsatsområder for teamene, som alle har inklusionsfremmende karakter: a) Anerkende kultur - 2. år for yngste gruppe (YG i specialklasserækken). b) Cooperativ leaning for indskolingen. c) SPU - fortsættelse af LP for udskolingen, mellemste gruppe (MG i specialklasserækken) og ældste gruppe (ÆG i specialklasserækken)- alle andre team er på 3. - eller 4. år. Desuden blev følgende accepteret: d) Brug af elevintra og forældreintra for mellemtrinnet. Dette ønske blev accepteret, da mellemtrinnet har været det team, som har været forsøgsteam i forældreintra. De har indført det først af alle på skolen og har fuldt udbygget deres kommunikation via forældreintra. Skoleledelsen var interseret i at fremme udviklingen på området, så teamet fik tilladelse til at arbejde ekstra med emnet - bl.a. med en brugerundersøgelse. e) Faglig læsning på mellemtrinnet for det pædagogiske læringscenter. Dette for at danne grundlag for næste års kommende indsats om læsning for hele skolen. Vi har styrket Væksthuset med flere ressourcer, så inklusion af børn med særlig behov kunne fremmes. Skoleledelsen havde ikke mulighed for at ændre de øvrige overordnede indsatsområder, da de allerede var planlagt og igangsat. Disse er: 1. Grønt flag: Vi arbejder i år på 3. år med grønt flag for at fortsætte med at være en grøn skole. 2. Den internationale dimension: Vi har nedsat en arbejdsgruppe på 5 lærere, som skal udarbejde et koncept med den internationale dimension for alle klasser i skoleåret Vi vil fortsætte erfaringerne fra det arbejde, som vore 3 comeniusprojekter i udskolingen har givet. Arbejdsgruppen har udarbejdet en powerpoint, som ligger på skoleporten og lærerintra, og som danner grundlag for arbejdet i skoleåret Målopfyldelse 1 Mål 1 Indsatsområde grønt flag: Grønt flag er styret af miljørådet, som består af en repræsentant fra skoleledelsen, den tekniske serviceleder, lærere i naturfag fra alle team samt 3 elever fra 6. klasse. Vi har i skoleåret taget fat på 3. år med arbejdet med grønt flag. De tidligere år har der været arbejdet med affald og energi, men dette år er emnet integreret i dagligdagen, og det er kun enkelte klasser, som med deres naturfaglige lærer, deltager i projektet. Følgende skal dog ske i alle klasser: a) Alle klasser skal deltager i oprydning på skolens område. Der er opsat en tavle ved indgangen, som viser, hvordan resultatet har været. Der er brugt smileys, og det er den tekniske serviceleder, som har bedømt klassens arbejde. Det har som regel foregået om fredagen. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 29

304 b) Alle klasser skal arbejde med det emne, som man har fastlagt for klassetrinnet og som der er lavet en handleplan for. Disse emner er: 1. klasse: Natur 2. klasse: Affald 3. klasse: Vand 4. klasse: Transport 5. klasse: Energi 6. klasse: Klimaforandringer 7. klasse: Hverdagens kemi 8. klasse: Økologisk produktion 9. klasse: Bærerdygtigt forbrug MG/spec.kl.: Økologisk produktion De udvalgte klasser har arbejdet med: a) Affaldssortering i klassen - grøn spand til grønt affald til kompost - hvid spand til papir - alm. spand til resten. b) Lægge billeder på skoleporten om arbejdet i klassen c) Været medvirkende til at afprøve læseplanen for emnet på eget klassetrin. Evaluering: Vi havde opstillet det mål, at vi ville spare 15 % på vandforbruget i dette skoleår. Det har vi ikke haft mulighed for at kontrollere, da hele skolen har været en byggeplads, og vi har været nødt til at placere klasser, hvor der ikke var målere på vandet. Nogle af klasserne har fremvist arbejdet på en fællessamling. Interessen for naturfag skulle måles ved vores deltagelse i naturfagsmaratonen i kommunen. Vi fik en 2. plads, en 4. plads samt en 6. plads. Afgangsprøverne i fysik var desværre ikke bedre end sidste år. Den ene 9. klasse var meget besværet af 8 nye elever, som vi i løbet af 8. og 9. klasse modtog fra en anden skole. De trak desværre hele klassen ned til et meget dårligt resultat, så selv om den anden 9. klasse præsterede efter forventning, blev det samlede resultat ikke godt Målopfyldelse 2 Mål 2 Den internationale dimension: Målsætning: Vi vil udarbejde en lokal undervisningsplan for arbejdet med den internationale dimension. I regeringens globaliseringsstrategiplan for folkeskolen står: "Skolerne skal sikre, at alle elever i folkeskolen i løbet af deres skoletid deltager i mindst ét internationalt projekt. Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentligt for at deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen. Derfor skal undervisningen have et globaliseret perspektiv." Handleplan: Vi har nedsat en arbjdspruppe med 5 lærere, som har fået tid til at fremstille et idékatalog, der beskriver hvilke områder, der skal arbejdes med på de enkelte klassetrin. Evaluering: Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 29

305 Udvalget har udarbejdet et powerpointshow, som ligger på lærerintra. De fik megen ros for arbejdet. Projektet blev fremvist for alle lærere på et pædagogisk rådsmøde, hvor der var stor tilslutning til projektet. Det pædagogiske rådsmøde blev sat i gang af konsulent Lone Kaplan fra GoGlobal, som fortalte om mulighederne for internationale kontakter samt fremviste idéer til forsat arbejde med emnet. Projektet blev gennemgået for skolebestyrelsen på deres møde i maj måned og blev belønnet med stor anderkendelse, Det er indsatsåmråde i skoleåret Målopfyldelse 3 Mål 3 3. Teamets eget indsatsområde. De enkelte team fastsatte og beskrev deres eget indsatsområde inden den 1. oktober Det er beskrevet efter en fast skabelon og blev fremlagt på et teamkoordinatormøde. Det pædagogiske læringscenter har deltaget og understøttet de enkelte team under arbejdet. Der er udarbejdet mål, handleplan og evalueringsmetode til hvert indsatsområde, og hvert team har fremlagt deres arbejde med indsatsområdet på det sidste pædagogiske rådsmødet før ferien. Samtidig er der afleveret en skriftlig evaluering. Oversigt over teamenes eget indsatsområde: 1. Yngste Gruppe - Anerkendende pædagogik 2. Mellemste Gruppe - SPU-modellen 3. Ældste Gruppe - SPU-modellen 4. Indskolingen - Cooperativ leaning 5. Mellemtrinnet - Udvikling af forældreintra. 6. Udskolingen - SPU-modellen 7. Biblioteket - Faglig læsning på mellemtrinnet. Teamets eget indsatsområde - Team og Team: Yngste gruppe/specialklasserækken. Indsatsområde: Anerkendende pædagogik. Mål: Ændre interaktion mellem lærere og elever og mellem eleverne indbyrdes. Erhverve teoretisk viden om anerkendende pædagogik og afprøve det på hinanden. Handleplan: Arbejde med Marte-Meo-terapeut Linda Bjørnsteen. Bruge videooptagelser af forskellige dagligdags situationer og analysere dem. Evaluering: Blevet meget inspireret af konsulent og fået sat ord på egen adfærd. Alle er blevet bevidst om egen adfærd, og hele undervisningsmiljøet er blevet mærkbart bedre. Vi er blevet mere åbne over for hinanden og kan derfor rumme flere skæve børn. Vi læser bøger og debatterer indholdet. Det er blevet en del af hverdagen. Vi hæver ikke stemmen - skælder ikke ud og har fokus på positiv forstærkning. 2. Team: Mellemste gruppe/specialklasserækken. Indsatsområde: SPU-modellen. Mål: Lære at arbejde med modellen i dagligdagen med fokus på ændringer af opretholdende negative faktorer for den enkelte elev. Handleplan: Der arbejdes med fælles kursus gennem PPR og faste møder i teamet. På enkelte møder deltager konsulent fra PPR. Alle i teamet deltager i arbejdet med den enkelte elev ud fra de beskrevne faktorer. Evaluering: Vi har holdt SPU-møder på fast tidspunkt hver 3. uge (fastlagt ved skoleårets start). Vi forsøger at "køre" ret stramt efter de principper, vi har lært på SPU-kurset, fordi det er vores erfaring, at det er det der giver de bedste resultater. Vi har hver gang haft en ny problematik/ elev oppe, og et tilbageblik viser, at de mål vi har sat os i forhold til de enkelte elever er opfyldt. De pædagogiske udfordringer er altså løst med et gunstigt udfald. Der kan dog godt være nye pædagogiske udfordringer vedrørende nogle af de elever, som har været "oppe" på SPU en og disse udfordringer vil vi tage op i dette Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 29

306 skoleår, hvor vi arbejder videre med SPU først og fremmest fordi, at det er et godt arbejdsredskab. 3. Team: Ældste gruppe/specialklasserækken. Indsatsområde: SPU-modellen. Mål: Lære at arbejde med modellen. Handleplan: Deltager i kurset og afholde faste SPU-møder. Brug af modellen på udvalgte elever og modtage hjælp af konsulent fra PPR. Evaluering: SPU ÆG Måden at arbejde med SPU-modellen på i ÆG har været meget positiv. Den har givet mulighed for at komme rigtig godt omkring de udvalgte elever med den strukturerede og systematiserede arbejdsgang, som modellen lægger op til. Den har givet mulighed for at udveksle erfaringer om, hvordan hver enkelt lærers forhold er til eleven og skabt indblik i elevens faglighed og adfærd i forhold til de enkelte lærere og deres undervisning. Problemer og årsager er hurtigt blevet klarlagt. Eleverne har opfattet det meget positivt med den opmærksomhed og mulighed for hjælp, som de har fået. De er blevet aktivt inddraget i problemløsningen og oplevet, at de bliver set af lærerne i hverdagen. Det har været positivt, at arbejdet med SPU-modellen har været skemalagt og lagt i årsplanen fra starten af, så at møderne ikke er blevet glemt. At have overblik over mødedatoerne har også været ekstra medvirkende til, at samtalerne med de udvalgte elever har fundet sted inden der skulle evalueres på de tiltag, der er planlagt omkring eleven. Vi har fået god vejledning af Jørgen. Han har stillet sig kritisk til vores arbejde og stillet gode spørgsmål til vores arbejdsproces. Vi har også selv fået redskaber at arbejde med i form af spørgsmål, som sikrer, at vi kommer bedst muligt omkring elever og deres problematikker. Der er blevet reflekteret en del. Ulemper: Problemer i arbejdet med SPU-modellen har været at vælge de elever ud, som skulle op på SPU møderne. Enten var det meget svært at finde en relevant problematik eller at skulle skelne mellem, hvilke, der var de vigtigste. Enkelte problematikker har vi ikke kunne løse via SPU modellen pga. elevers diagnoser og manglende færdigheder i sociale sammenhænge. Deres adfærd gør, at de ikke selv har kunnet deltage aktivt i problemløsningen. (Og at problemet ikke kan løses, hvis ikke de gør det). Det har været indviklet, at vi nu og da har måttet tage rollen som sagsansvarlige for elever, som ikke er vores egne kontaktelever. Kendskabet til eleven er da sparsomt, men det er i den sagsansvarliges nærvær, at der opstår problemer, og derfor i et samarbejde mellem denne og eleven, at disse skal løses. (Det har her været rigtig godt at arbejde med SPUmodellen, så at den sagsansvarlige kan få indblik i de andre teamlæreres kendskab til og opfattelser af eleven og dennes adfærd.) 4. Team: Indskolingen. Indsatsområde: Cooperativ leaning.. Mål: Vi vil se om CL kan afhjælpe nogle af de pædagogiske udfordringer, som vi står med, og som vi i forvejen arbejder med på SPU. Vi vil undersøge, om CL fremmer trivslen i klasserne, og om vi, af den vej, kan skabe et læringsrum, hvor alle deltager og føler sig trygge. Handleplan: Hele teamet deltager på kursus med PPR den 1. november. Vi vil med udgangspunkt i bogen om CL, og viden fra kurset, afprøve forskellige strukturer i undervisningen og fremlægge erfaringerne for hinanden. Vi vil afprøve mindst en struktur i hvert fag inden den 7. marts, hvor vi vil drøfte vores erfaringer med hinanden Evaluering: Vi har med hjælp af edderkopmodellen evalueret hvilken virkning CL har haft for vores praksis, for klassen og for enkelte elever. Vi kan konstatere, at der i de enkelte fag er opstået nogle gode læringsmiljøer, selv om vi har haft en besværlig hverdag ved at bo med fritidshjemme i pavilloner hele året, så det hele skulle pakkes sammen igen ved dagen slutning. Vi er blevet hurtigere til at reagerer på de enkelte børn med særlige behov. Vi er enige om, at vi ved indflytningen til det nye indskolingshus vil arbejde meget mere med de enkelte strukturer i CL Målopfyldelse 4 Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 29

307 Mål 4 Teamets eget indsatsområde - team 5-6 og Team: Mellemtrinnet. Indsatsområde: Udvikling af forældreintra.. Mål: Vi vil videreudvikle brug af forældreintra som kommunikationsmiddel på mellemtrinnet. Vi vil fortsat være forsøgsafdeling i udviklingen, så resten af skolen kan bruge vore erfaringer. Handleplan: Vi vil videndele med hinanden om de erfaringer, vi har med forældreintra. Vi vil have diskussioner om fælles tiltag og fortsætte udviklingen af brug af forældreintra på mellemtrinnet. Vi vil lave en brugerundersøgelse, hvorfra vi vil hente inspiration til denne udvikling. Evaluering: Vi har fået 133 svar fra forældrene om mange spørgsmål: - om hvormange gange man er på - om brug af årsplaner og elevplaner - om kontaktmuligheder til lærere - om tilfredsheden med systemet. Vi har modtaget 63 forskellige udsagn og bemærkninger og har ud fra disse besluttet at arbejde med følgende: - der ønskes en advarsel inden man logges af, hvis man er ved at skrive en længere besked. - et massivt ønske om at hele beskeden vises i advisfeltet på mailen, så man ikke hehøver at logger sig på. - mobil apps til intra, som virker. - give forældrerådet mulighed for at oprette tilmeldingslister. - mulighed for at skilte forældre kan tilmelde sig hver for sig. Disse emner vi indgå i det fortsatte arbejde med udviklingen af forældreintra på mellemtrinnet. 6. Team: Udskolingen. Indsatsområde: SPU-modellen. Mål: Lære at arbejde med SPU-modellen Handleplan: Deltager på kursus og fast møderække. Konsulenthjælp fra PPR. Evaluering: SPU udskolingen : Udskolingen har arbejdet med SPU for første gang i 2010/2011. Udskolingsgruppen bestod af 10 lærere. Arbejdet var i starten præget af, at gruppen skulle i gang med en ny tænkemåde og proces inden for problemløsning. Evalueringen koncentrerer sig om følgende: 1) Der har været en generel rimelig accept af modellen, dog med forbehold for, at der også er andre måder eller tilgange til at løse problemer på. 2) Det har til tider været vanskeligt at acceptere modellens faste strukturelle fremgangsmåde frem for en mere løs diskussion og fastlæggelse af løsningsmuligheder. 3) Der har været forståelse og accept af, at SPU giver en principielt brugbar fremgangsmåde til at fastlægge det egentlige problem mhp at komme frem til en målsætning, en strategi samt konkrete handlingstiltag. 4) Fremadrettet er det teamets opfattelse, at SPU møder skal afvikles i mindre grupper. 5) Teamet har et klart bedre udgangspunkt i år for at arbejde videre med SPU. 7. Team: Biblioteket. Indsatsområde: Faglig læsning på mellemtrinnet. Mål: At eleverne bliver bedre til faglig læsning på nettet. At vi bliver bedre til at arbejde med faglig læsning, da dette skal indgå i næste års indsatsområde om læsning. Handleplan: Udarbejde undervisningsplaner og gennemføre undervisningsforløb for alle klassetrin. Evaluering: I samarbejde med læsevejlederen på trinnet er der udarbejdet og gennemført undervisningsforløb på mellemtrinnet: 3. klasse Begrebskort til lette tekster på internettet. 4.klasse Læseteknikker ud fra materialet Læs med. 5.klasse Haj på nettet, der omhandler søgning og webetik. 6.klasse Opslagsværker og leksika på nettet samt produktion af Wiki. Forløbene til 3., 5. og 6. klasse ligger i arbejdsrum på intra og kan bruges fremadrettet. 6. Klasses wiki kan ligeledes ses på Intra. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 29

308 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Organiseringen af skolen i selvstyrende afdelingsteam har betydet, at alle tager ansvaret på sig, så alting går lettere og opgaverne bliver løst bedre. Alle ansatte skal trives godt, og ledelsen arbejder på, at der er en god stemning og et godt arbejdsklima. Bygningen af indskolingshuset, og ændringen i sammensætningen af klasser i afdelingsteamene, har skabt en del frustration og usikkerhed blandt personalet, men vi oplever, at vi er kommet godt igennem denne periode. Det positive har været, at lærerne har fundet ind i gode team- og samarbejdsrelationer. Her har den enkelte lærer kunne koncentrere sig om bestemte elevgrupper, faste samarbejdspartnere og været tryg ved sin fagkombination. Desværre har det jo så dermed betydet, at det at blive flyttet fra et team til et andet, har været hårdt for mange - især fordi vi, pga kommunens besparelser, ikke kunne sætte navne på før meget sent i forløbet. Der sker videndeling gennem teamkoordinatormøderne samt gennem kurser og workshops, som bliver planlagt og styret af lærerne i vores meget velfungerende pædagogiske læringscenter. De fremmer og støtter lærerne i det daglige arbejde med undervisningsideer og hjælp til planlægning. De har også ansvaret for implementering af alt IT i undervisningen og brug af IWB i det daglige. Kommunikationen mellem elever, lærere, forældre og ledelse foregår i det daglige gennem skoleintra. 2.1 Skolernes styrkesider Præstemoseskolen er en velfungerende folkeskole med en tydelig adfærdspolitik, der er en del af hverdagen på skolen. Vi er en progressiv skole, der igennem vort velfungerende pædagogiske læringscenter, forsøger at følge de nyeste pædagogiske tanker og inddrage dem, hvor vi finder det hensigtsmæssigt. Vi tilstræber et højt fagligt niveau. Vi har et fælles værdigrundlag byggende på samhøringhed, læring og selvværd. Vi arbejder med selvstyrende lærerteams, der udfra det professionelle lærerrum fleksibelt tilrettelægger lærerne undervisningen ud fra elevernes kompetencer. Vi inkluderer mange elever med særlige behov i normalklasserne. Det er vigtigt at alle trives godt på skolen. 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Præstemoseskolen har et højt fagligt niveau, da vi ved vores struktur har opnået teamdannelser, som betyder, at de fleste lærere underviser i deres linjefag. Skolen prioriterer desuden meget højt, at alle elever og lærere trives socialt på skolen. I vores adfærdspolitik er det pålagt alle klasser, at man én gang om ugen holder klassemøder, hvor eleverne kan komme frem med de problemer, som den enkelte har i forhold til andre elever i klassen, til den daglige undervisning eller andre relevante ting på skolen. Derved klares mange problemerstillinger i opløbet, uden at det bliver til alvorlige problemer. De enkelte team har altid emnet "elever" på til teammøderne. Den interne debat om specielle elever lægger op til fælles ansvar og fælles handlingsmønster over for disse elever. Nogle gange tages enkelte elevers problemstillinger op på koordinatormøde eller drøftes i Væksthuset. I pædagogisk råd holdes der skiftevis infomøder og temamøder, hvor forskellige temaer debateres, eller hvor der er en oplægsholder udefra. Temaer har f.eks. været skolens IT-udvikling, Cooperativ Leaning, SPU-modellen, ændring af vores teamstruktur pga.nyt indskolingshus eller ny inspiration til egne lærerkompetencer. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 29

309 Elevtrivsel: Undersøgelse fra 2010 viser, at mellem % af eleverne på Præstemoseskolen er glade for at gå i skolen, er glade for deres lærere, er glade for deres klasser og har gode venner i klassen. Kun 6 % synes, at de klarer sig dårligt fagligt, og kun 3 % oplever, at de ikke får ros for deres arbejde. Over 80 % synes, at de lærer noget i skolen. 66 % er utilfreds med toiletterne på skolen. (De fleste er nu restaureret i sommeren 2011) Undersøgelsen findes via skolens hjemmeside. 2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet Skolebestyrelsen har fastlagt minimumsprincipper for skole/hjem-samarbejdet. Disse er beskrevet i vores værdigrundlag, hvor skolebestyrelsen har opstillet krav til både skolens personale samt til skolens forældrekreds. Der skal afholdes mindst et forældremøde og en skolehjemsamtale, samt et arrangement af social karakter. Alle lærere har tid i deres arbejdstid til skole/hjem-samarbejde (Der bruges ekstra tid i specialklasserækken). Teamet aftaler selv, hvilken lærere der kommer til forældremøder og arrangementer i klassen. Nogle team holder store fællesmøder, hvor forældrene kan konsultere de forskellige lærere (udskolingen) og nogle team holder forældremøder for parallelklasser (f.eks 6.a+6.b) eller for klasser på samme gang (indskolingen). Den mest almindelige skole/hjem-samtale foregår dog stadig i den enkelte klasse med to lærere. De fleste klasser i normalskolen afholder et forældremøde (nogle to) og to samtaler med forældrerne om elevens personlige-, sociale- og faglige udvikling. Forud for en af disse samtaler udarbejdes en elevplan, som danner grundlag for samtalen. Denne udarbejdes efter elevsamtaler, hvor klasselæreren har talt individuelt med alle elever. Samtidig afholdes der sociale arrangementer, som den enkelte klasselærer aftaler med sit eget kontaktforældreråd. Indholdet på forældremødet aftales også med kontaktforældrerådet, som vælges på det første forældremøde i det nye skoleår. På dette møde deltager et medlem fra skolebestyrelsen for at informere om bestyrelsens arbejde. Specialklasserækken inviterer til minimum et forældremøde og to skole-hjemsamtaler i løbet af skoleåret. Desuden bliver der afholdt arrangementer i specialklasserækken for forældrerne, hvor indholdet kan være såvel fagligt som socialt. Der udarbejdes en udviklingsplan for alle elever, som hvert år korrigeres efter samråd mellem lærere, forældre, psykolog samt ledelse. Alle elever revisiteres en gang om året. Vi har på skolen en kommunikationspolitik, som er vedtaget af skolebestyrelsen. Al kommunikaton mellem skole og hjem foregår via elevintra, forældreintra og skoleporten. De enkelte afdelinger holder flere arrangementer, hvor alle forældre indbydes til at overvære f.eks. læringstilematerialer fra et bestemt projekt(indskolingen), information om en afdelingens samlede skoletilbud(udskolingen)samt fælles teaterstykker for alle elever i specialklasserækken. De enkelte klasser er i dialog med egne forældre gennem klasseloggen, hvor brugerne af skolen har mulighed for at give feedback på arbejdet i klassen, på fælles arrangementer eller andet. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer Ja, SPU er implementeret i alle afd. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 29

310 2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer 3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet 4. arbejder med elevens relationer med lærerne 5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever 6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. 7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser 8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden 9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver 10. deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning 11. deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning Væksthuset skal mere ud i de enkelte team. Væksthuset skal mere ud i de enkelte team. Ved evalueringen af Væksthusets første år, blev vi enige om, at det var nødvendigt at deltage i de forskellige afdelingers teammøder, for at få flere drøftelser om elever med særlige behov - og brede kendeskabet til Væksthusets arbejde mere ud til Mange af skolens lærere benytter den systemteorestiske tankegang og benytter SPU'en som et redskab til at komme videre i arbejdet med/omkring de enkelte elever. Tages ofte med til videre sparring vedr. enkelte elever, når lærerne booker tid i "åbent hus". Det er ikke kun Væksthusets personale, som yder specialpædagogisk bistand. Det er også det enkelte teams lærere, da nogle af timerne er lagt ud til de enkelte team. x x x Se endvidere punkt 9: 2.7 Ja, såvel læsesvejl., som AKT, som personale fra Væksthuset. Skolen har bestemt personale, som kan varetage samtlige opgaver. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 29

311 12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø teamene. Der arbejdes konsultativt. Se punkt. 11 Gælder også for råd og vejledning, samt tryghed til at henvende sig i "åbent hus" Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Se punkt 9:2.7 (i øvrigt...) Vedr. skolens nye støtte- og kompetencecenter. 2.6 Vurdering af særlige elevgrupper Eleverne i specialklasserækken er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. De er alle visiteret til specialklasserækken via kommunens visitationsudvalg. Eleverne i 9. og 10 kl. går til særlige tilrettelagte afsluttende prøver i dansk, matematik, engelsk og hjemkundskab. Vi har elever som deltager i dele af de almene afsluttende prøver for 9.kl. Her klarer flere af eleverne sig tilfredsstillende. Vi udsluser enkelte elever til normalskolen. Elever kan godt have et fagligt niveau, som gør, at de kan udsluses til en almindelig klasse, men ofte bliver det sociale spil og afkodningen af beskeder fra lærere en for stor udfordring for dem. Eleverne i specialklasserækken deltager i skolens almindelige aktiviteter: motionsdag, fællessamlinger, featureuger m.m. Her klare størstedelen af eleverne sig rigtig godt, og en del på sammen niveau som de øvrige elever. 2.7 Afdækning af undervisning 1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning? Ugentlige møder på tværs af klasserne og afdelingerne, hvor eleverne har fast dagsorden: får styr på næste uges program samt ændringer, får talt med andre, som har store udfordringer i livet som dem selv; eneundervisning, undervisning i hold på tværs af klasser, støtte/observation i klassen, samtaler, fagfaglige kurser, special tilrettelagte ture, etc. 2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning? Indskolingen: Mellemtrin: Udskolingen: Til deling på tværs: ½ pædagog samt 3/4 lærer 3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning? Bekymringsbørn tages op i forskellige regi: læsevejledermøde, DA2, AKT-møde "Åbent hus" i skolens støtte- og kompetencecenter (se nedenstående). Væksthuset deltager i samtlige møder, og der visiteres på skolens ugentlige specialcentermøder, som afholdes fredage fra 10 til Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne? På ovenstående møder, samt evalueringsmøder (og udfra handleplan samt med div. testresultater) med deltagelse af elever, forældre, lærere og Væksthuset. 5. Hvordan måler I 20.1 indsatserne? Trivsel er omdrejningspunktet for al indsats på skolen. Er eleven i trivsel, følger indlæringen efter. Der måles på, hvorvidt eleven får afsluttet skoleforløbet - gerne med alm. eksamen Der evalueres jævnligt/ad hoc - se punkt Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1? Væksthuset afholder halvårlige evalueringer (ledelselse/personale), for at sikre, at tilbudet er tilpasset det aktuelle behov/den aktuelle elevgruppe. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 29

312 7. Kommentarer i øvrigt... I skoleåret 2010/2011 blev et nyt barn født på Præstemoseskolen, nemlig Væksthuset. Væksthuset var tænkt som omdrejningspunktet for inklusion på Præstemoseskolen, og Væksthusets funktion som en inklusionsblæksprutte, som skulle sørge for, at børn med særlige behov (f.eks.: ekstra omsorg, særlig tilrettelagt undervisning, observation, tæt voksenkontakt/guidning, social træning etc.), i en længere eller kortere periode, kunne få det. Formålet med børnenes tilknytning til Væksthuset har været, at få barnet i udvikling/trivsel både fagligt, socialt og personligt, således at eleven fortsætter i egen klasse. Eleverne har været tilknyttet Væksthuset i 1 20 lektioner ugentligt, alt efter hvad der er indgået af aftaler med elevens lærere og forældre samt evt. andre samarbejdspartnere. Væksthuset har også taget hånd om børn i midlertidige særskemaer, observeret børn samt blevet brugt som konsulent i forhold til børn med særlige behov (ADHD, tourette, etc). Således har lærergruppen mulighed for, hvis de ønsker sparring vedr. enkelte børn, at tale med skolens psykolog og ansatte i Væksthuset hver torsdag. Disse torsdagstider (kaldet åbent hus ) er blevet flittigt brugt. Mange lærere har været meget afklarede og præcise i deres behov for sparring og har medbrag de SPU-skemaer over eleven, som har været afprøvet. Fredag har der været afholdt specialcentermøde på skolen (skolens ledelse samt psykolog) og evt. indsats aftalt og igangsat ugen efter. Således har der ikke været langt fra bekymring til evt. indsats. At få koordineret med såvel AKT-vejlederne som læsevejlederne samt lærernes ønske om sparring er ofte gået op i en højere enhed, da der er en del fællesbørn. Og flere lærere har udtrykt lettelse over, at Væksthuset er med til at aflaste lærerne, som kan have flere børn med særlige behov i klasserne. Foruden at hjælpe med til, at børnene rummes i klasserne, koordinerer og afholder Væksthuset samarbejdsmøder med nedenstående samarbejdspartnere: Elevens lærere Klasseteamet Skolens læsevejledere, som er ansvarlig overfor afd. egne støttebørn, evt. i fællesskab med Væksthuset Skolens AKT- (Adfærd, Kontakt og Trivsel) lærere Skolens psykolog Skolens talepædagog Skolens ledelse Fritidshjem/klubber, BUF Familierådgivere, Børne og Unge Forvaltningen, BUF og deltager i det tværfaglige team PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Familiekonsulenter, Poppelgården Anbringelses/opholdssteder Inden eleven begynder i Væksthuset bliver der talt med relevante samarbejdspartnere, og som udgangspunkt informeres forældrene af klassens lærere. Det aftales med klassens team, hvordan der skal samarbejdes, samt hvor ofte der skal udveksle information/evalueres. Der udarbejdes en handleplan (hvor mål - og hvem der tager sig af hvad - noteres). Kopi af handleplan udleveres til forældrene samt alle involverede parter på skolen. Eleven får udleveret en start-pakke med skema, kontaktbog og evt.logo/knap (som betyder, at såvel lærere som elever kan vælge at bruge Væksthuset ad hoc) De fleste elever deltager i Væksthusets torsdagsmøder, hvor eleverne hjælpes med at holde struktur (hvornår skal de på ture, hvornår er det alm skoledage, brug af skoleintra, lektielæsning, problemer hjemme, få bestilt tid hos lægen, udvidelse af ordforrråd, gennemgang af traditioner/årstider. Emnerne er mangeartede og ofte med mange gentagelser. Hvor der er behov herfor pga. sparsomme ressourcer i familien pga. kriser (skilsmisse m.m.) samt handicaps (ordblindhed eller andet) har Væksthuset jævnlig kontakt til hjemmet. Det kan være ugentlig eller daglig alt efter indsats og aftaler med forældre/elever/lærerne. Åbne-/lukketider: Væksthuset åbner i 1. lektion (kl. 8.15) og har åbent til kl eller efter behov/aftale. Nogle dage til Væksthuset følger skolens ferieplan, men kan have lukket i tilfælde af kursus/møder/sygdom. Væksthuset har 2 årlige turdage. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 29

313 I Væksthuset er der pt. 2 ansatte tilknyttet, en ½ pædagog og en lærer/afd.leder, som i perioder har haft ekstra hjælp (vikar/lærerstuderende og fast lærer) i spidsbelastninger. Væksthusets opgaver kan derfor ikke klart opdeles i fagfaglig specialundervisning, da den lige så ofte drejer sig om andre opgaver som omsorg, lektielæsning (forældre, der ikke selv har ressourcer eller er ordblinde eller er i krise skilsmisse eller andet) Væksthuset har, fordi det er nystartet, selvfølgelig oplevet, at nogle ting skulle koordineret/arrangeres på nemmere vis næste skoleår. Tiltag som vi ser frem til at afprøve. AKT-teamet har, som udgangspunkt, opgaver som vedrører hele klasser (men kan godt have en enkelt elev som omdrejningspunkt.). AKT-teamet har været inde i samtlige klasser dette skoleår, og som noget nyt er der jævnligt blevet afholdt koordinationsmøder SSP/mæling, AKT, Væksthuset og psykolog imellem for at opdatere hinanden om elever/klasser, da der heller ikke skal være for mange tiltag i gang på samme tid i klasserne. Evaluering af skoleåret 2010/2011 har vist et tydeligt behov for dokumentation. Hvor mange tiltag, er der lavet i de enkelte klasser. Og hvad har virket? Således vil det kommende skoleår give anledning til referater af møder med flere oversigter, så vi er bevidst om, hvem der laver tiltag hvornår i de enkelte klasser, så der ikke er overlap, således at der forhåbentlig bliver en større synergieffekt. Det samme vil gøre sig gældende ved møderne med læsevejlederne, hvor DA2 er blevet tilkoblet. Der er mange fællesbørn, og der skal udarbejdes fælles handleplaner SPU-Fakta Fakta Hvilke team arbejder med SPU Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? Alle skolens team arbejder med SPU. 2008: YG og Indskoling 2009; MG og Mellemtrin 2010: Udskoling og ÆG Alle lærere der fast underviser børn i klasserne SPU - Betydning Kommentarer til nedenstående spørgeskema: Svar: 1 = meget høj grad, 2 = høj grad, 3 = neutral, 4 = negativ grad, 5 = meget negativ grad SPU-Spørgeskema I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? 17% 33% 31% 17% 3% I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? 8% 25% 31% 25% 11% Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? 36% 44% 17% 3% 0 I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? 14% 25% 39% 14% 8% hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? 17% 47% 28% 3% 6% I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 31% 47% 19% 0% 3% Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU konsulenternes arbejde været? 6% 37% 31% 11% 14% I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? 14% 33% 22% 17% 14% I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 22% 28% 31% 14% 6% I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? 3% 19% 47% 19% 11% Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 29

314 2.8.3 SPU-Specielle faser Da vi i flere år har arbejdet med LP/SPU er vores opgave at holde gang i modellen og sikre systematikken. Vi vil i det kommende skoleår arbejde yderligere med systemisk tænkning, både på temamøder og i det daglige SPU-Skolen som helhed Alle teams arbejder, som tidligere nævnt, med SPU. Arbejdet fortsættes i kommende skoleår. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 29

315 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Grønt flag 3.årg Den internationale dimension Teamenes eget indsatsområde 3.1 Skolernes særlige indsatsområder Vi har foruden vore indsatsområder arbejdet med følgende områder: 1. Kost og motion i udskolingen. Fra sommerferien til 1. december er der løbeprojekt i udskolingen. Alle elever fra klasse løber to gange om ugen (mandage og torsdage) fra kl en tur på mindst 5 km. Efter løbet er der bad og sund morgenmad. Den almindelige undervisning starter disse dage kl Indskolingshuset. Alle lærere i indskolingen har, sammen med pædagogerne fra fritidshjemmene Bavnevangen og Præstemosen, arbejdet med udformning af et nyt indskolingshus, som fremover skal rumme 2 x bh.klasser - 2 x 1. klasser - 2 x 2. klasser samt 2 x 3. klasser hele dagen. Projektet er nu næsten færdigt, og vi er flyttet ind. Vi har i mellemtiden boet i 21 pavillioner, som har været placeret på boldbanen. Der har været skole og fritidshjem for børnene på Præstemosen Fritidshjem, og nu kommer børnene fra Bavnevangens Fritidshjem, som i fremtiden også skal bo i huset. Det er meget svært at få en kontinuitet i arbejdet med børnene hele dagen, når der er én pædagogik i skoletiden og én anden i fritiden. Der bør afklares et fælles koncept med en entydig ledelsesstruktur, og vi er meget spændte på, hvordan vi skal fordele udgifterne til driften, når vi ikke har fælles økonomi. 3. Motionsudvalg. Vi har igen i år nedsat et motionsudvalg, som gennem forskellige aktiviteter året rundt, har sørget for ekstra motion til alle elever. Der afholdes også en sportsuge i hver klasse. 4. Skolebestyrelsen. Vi har løbende haft emnet om trafik oppe i bestyrelsen. Der er ingen større trafikproblemer ved skolen, men forældrene har meget svært ved at parkere ordentligt, når de skal ind med deres børn. Der er nu skaffet mere plads på M. Bechs Allé, da parkeringsforbudet nu er ændret til 2 timers parkering i tidsrummet Derved er der plads til afsætning af elever om morgenen. Skolepatruljen fungerer tilfredsstillende. Emnet motion har også været nævnt, men skolen har nedsat et motionsudvalg, som sørger for ekstra motion til alle. Vi har dog manglet vores boldbane hele året, og der går desværre ekstra tid, før den er reetableret efter flytning af pavillionerne. 3.3 Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Læsning Den internationale dimension Teamenes eget indsatsområde Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 29

316 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering På Præstemoseskolen arbejdes der løbende med at udvikle evaluering. Det har været et stort og komplekst område at arbejde med som stor institution. Derfor har udviklingsrådet (FU) arbejdet med en plan for arbejdet med evaluering på mange planer, og evalueringen bruges efterfølgende i det fortsatte arbejde. Vi har arbejdet meget med at evalueringen skulle komme omkring mange aspekter af elevernes udvikling. Derfor har en del omlagte uger været brugt til evaluering inden for forskellige områder. Det har været på f.eks. holddeling, sociale kompetencer, faglighed, engagement og lign. Evalueringen ligger i de enkelte team og klasse ned til den enkelte elev. Ofte får elever og forældre besked om kriterier for evalueringen af eks. flex-uger m.m. hjem inden ugen begynder. Derefter kan elev og forældre bedre arbejde med at få overblik i evalueringen. Der arbejdes med elevplaner på alle klassetrin, og alle team har tilpasset deres egen elevplan. Mange bruger E-planer og har tilført noget, mens andre har udformet egne elevplaner. Da forældre og elevintra fungerer fint på skolen, kan forældrene informeres hurtigt og nemt her. Det betyder, at mange forældre er kommet tættere på skoledagen og nemmere kan følge med i evalueringen. Intra indeholder mange forskellige evalueringsformer, som flittigt benyttes af lærere og elever. Der arbejdes med logbøger, portfolio, multiple choice tests, spørgeskemaer m.m. Der kommunikeres mellem lærer og elev om stillede opgaver via intra. Vi er i øjeblikket i gang med at udvikle vod og podcast som en mulig evalueringsform især for de ældre klassetrin. Elevernes evaluering inddrages, om muligt, i den kommende planlægning af undervisningen. Elevplaner udarbejdes af lærerne i teamet og sendes altid hjem inden skole/hjem-samtalerne (hvor eleverne altid deltager), så forældre og børn er velforberedte. Mål sociale, faglige og personlige sættes i samarbejde på skole/hjem-samtalen. I alle team på Præstemoseskolen arbejdes med evaluering af undervisning, konflikter, trivsel m.m. Her arbejdes løbende med at videreudvikle teamet så det i højere grad kan løse elev-, lærer- og forældreproblematikker. Ledelsen deltager en gang om måneden på teammødet og prøver her at følge op på disse ting. For at sikre større elevinddragelse, har skolen besluttet, at lave elevsamtaler på fastsatte dage. Dette betyder, at alle klasser sikres bedst mulig tid og indhold i elevsamtalen. Vi håber, at dette tiltag til give alle deltagerne en oplevelse af en højere kvalitet. 4.1 Skole-hjem samarbejde Kommunikationspolitik på Præstemoseskolen Præstemoseskolen vil stadig i stor udstrækning benytte sig af den mundtlige kommunikation og dialog i form af forældremøder, forældre- og elevsamtaler og arrangementer. Den skriftlige kommunikation vil overgå til elektronisk form. Skolen forventer derfor, at man orienterer sig på forældreintra flere gange om ugen. Der er emner, som slet ikke egner sig til e-kommunikation. Det drejer sig f.eks. om problemstillinger, som rummer personkonflikter, fortrolighed eller stærke følelser. Det er således et mål for Præstemoseskolen, at fastholde den mundtlige kommunikation og udbygge med de muligheder, der ligger i e-kommunikation. Det er af stor værdi for Præstemoseskolen, at alle parter i skolens hverdag: elever, forældre, lærere, pædagoger, ledelse og øvrige ansatte oplever en god og professionel intern kommunikation. Det betyder, at kommunikationen altid søger at tage udgangspunkt i anerkendende og positive indfaldsvinkler. Præstemoseskolen bruger SkoleIntrapakken, som består af LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra og Fællesnettet. Desuden anvendes Skoleporten som skolens officielle hjemmeside. Præstemoseskolen bruger Skoleporten som et prioriteret værktøj i den eksterne kommunikation og arbejdet med skolens image. Det betyder, at skolen bl.a. bruger SkolePorten til: Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 29

317 lovpligtige brugerinformationer nyheder med billeder skolens eksterne aktivitetskalender elevernes skemaer faktaoplysninger om personale nyt fra skolebestyrelsen og alle de andre dokumenter skolen har lyst til at offentliggøre LærerIntra Præstemoseskolen bruger LærerIntra som et arbejdsredskab for alle skolens ansatte. Det betyder, at LærerIntra blandt andet bruges til: koordinationsopgaver med fælles bookingsystem Skolebestyrelsen har vedtaget følgende principper for skole/hjem-samarbejdet: Et udbygget og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem er et væsentligt element til gensidig forståelse af skolens virke og dermed skolens trivsel. I den forbindelse er det væsentligt, at der etableres et nyttigt samarbejde mellem alle forældre og lærere samt skolens ledelse og bestyrelse i såvel den enkelte klasse som på skolen som helhed. For at sikre et tilfredsstillende samarbejde, bør der stiles mod en hensigtsmæssig kommunikation mellem skole og hjem samt afholdelse af flere forskellige forældrearrangementer hvert år på klasseniveau. Klasselæreren og forældrerepræsentanterne planlægger i fællesskab det kommende års aktiviteter for kontakten mellem skole og hjem i forhold til det kommende klassebudget for den enkelte klasse. Klassens lærere får en samlet timesum af anden skoletid - udmeldt som klassebudgettet - og fordeler så i samarbejde med forældrerådet til aktiviteter som bl.a. forældremøder, forældrerådsmøder, skole/hjem-samtaler, hjemmebesøg, udvidet forældresamarbjede, klassefest, teater og andet. I klassen: Der afholdes hvert skoleår MINDST to forældremøder eller arrangementer hvoraf mindst den ene afvikles som skole/hjemsamtaler om elevens udvikling Møder og arrangementer planlægges på forældrerådsmøder og i samarbejde mellem klasselæreren og forældrerepræsentanterne. Der udsendes dagsorden forud for møderne og referat efter møderne. På første forældremøde, der afholdes senest den 15. oktober, deltager nye faglærere og der vælges forældrerepræsentanter. Der udsendes i begyndelsen af skoleåret en årsplan, der uddybes på det første forældremøde, samt mindst kvartalsvise nyhedsbreve til hjemmene. Der gælder de samme principper for specialklasserækken, dog med udvidet forældresamarbejde, hvor der sagtens kan være mange skole/hjem-samtaler om enkelte elever. På skolen: Repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager i det første forældremøde i samtlige klasser. Skolen arbejder med elevjournalister, som sammen med lærere, skriver indlæg om skolens aktiviteter, som lægge ud på intra og skoleporten. Information, kommunikation og brugerundersøgelser. På Præstemoseskolen bruges intranettet fuldt ud. Alle elever, forældre og lærere kommunikere via denne platform. Der anvendes skriftlig information i tilfælde af, at hjemmets pc ikke virker. Indkaldelser til møder og lign. kan også forekomme på skrift, ellers foregår al kommunikation via forældreintra. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 29

318 Skolen afholder hvert 3.år en featureuge, hvor alle forældre og andre familiemedlemer er indbudt til lørdagsskole. I specialklasserækken holdes der en julecafé hvert år. Der er også temaarrangementer for forældre med emner som sorg, forældre til en teenager med særlige behov, ud af skolen og hvad så? etc... Der afholdes mange arrangementer i de enkelte afdelinger/klasser. Det er b.la sommerfester, banko, fællesspisning m.m. Skolen har indført trivselsgrupper, som opstartes i børnehaveklasserne og forsætter op gennem skoleforløbet. Her inddeles forældregruppen i 4 grupper og skiftes til at arrangere fællesaktiviteter for klassen. Der skiftes gruppe flere gange, så det sociale liv blandt klassens forældre styrkes. Mellemtrinnet har arbejdet med en tilfredshedundersøgelse af forældreintra. Her har forældrerne via spørgeskemaer på forældreintra om deres tilfredshed med denne kommunikationsform. Der har ikke været yderligere skriftlige evalueringer, men der evalueres altid på forældremøderne og her aftales rammerne for det kommende skole/hjem-samarbejde. Se i øvrigt "mellemtrinnets eget indsatsområde". 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret 2 Antal elever der undervises efter almen skoletid 0 Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 12 Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 1 Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 18,2% Antal tosprogede elever Inklusion i undervisningen Præstemoseskolen har i de sidste år haft stor fokus på arbejdet med inklusion i undervisningen. Alle lærerteams har deltaget i SPU-kurser, og alle vil fremover forsøge at bruge denne tilgang, når elever med særlige behov diskuteres. Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen vil vi konkludere følgende: Mere end 95% af lærerne er i høj grad opmærksomme på, at alle elever skal lære noget i undervisningen. Alle lærere forbereder i nogen grad, i højere grad eller altid undervisningen efter at elever har forskellig viden og erfaring. Nogle lærere udtaler, at de har glæde af at benytte CL-metoden, for at udnytte elevernes forskelligheder. Andre lærere føler sig meget bundet af centrale krav, der gør det vanskeligt, at tage udgangspunkt i elvernes forskellige færdigheder. Mere end 90 % tager højde for, at elever lærer forskelligt og bruger særlige metoder og tilgange. I udskolingen prøver man f.eks. at holddele herefter. Kun 13 % bruger aldrig hjælpemidler til enkelte elever, mens alle i større eller mindre grad opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden. Det er især IT-hjælpemidler og praktiske materialer til matematik, der nævnes. Mere end 65 % forsøger at skabe et fysisk undervisningsmiljø, der fremmer læring for alle elever, og over 95% forsøger at planlægge en undervisning, hvor eleverne oplever, at det er meningsfuldt at lære. Arbejdet med læringsstile benyttes mest blandt de yngste elever, mens udskolingen synes, det ofte bliver for kunstigt. Desværre er det kun 14%, der inddrager eleverne i planlægningen og evalueringen af undervisningen. En samlet vurdering lyder, at skolen som helhed er opmærksom på arbejdet med inklusion, men at der også er vanskeligheder og flere muligheder at udnytte. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 29

319 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 39 2 Bh. kl Antal spor Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 9. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 40 2 Bh. klasse Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) /474=2654,57 kr Antal elever pr.computer 474/181=2,6 Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 474/52=9,1 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) 80738,00 kr ,00kr. Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) /474= 3019,00kr. Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 76 elever 390/19=20,5 elever i gns. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 29

320 5.1 Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) Antal elever pr. computer /407=3432 kr 407/213=1,68 elev/pc Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 407/33 =12,33 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 357/31=11,52 Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner Løn: ,- Tolke: 2230,- Drift: 1200,- Ialt: ,- Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge 2201 timer á 265 kr = kr. Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) /407 = kr Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 407/ ,4 Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 66/11=6 Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Dansk 13/15=87% Engelsk 5/5=100% Kristendomskundskab 4/9=44% Historie 3/3=100% Samfundsfag 0/1=0% Idræt 10/10=100% Musik 2/2=100% Billedkunst 3/4=75% Håndarbejde 1/1=100% Sløjd 1/1=100% Hjemmekundskab 2/4=50% Matematik 11/11=100% Natur/teknik 3/4=75% Geografi 1/1=100 Biologi 2/2=100 Fysik/kemi 2/2=100 Tysk - tilbudsfag 2/2=100% Dansk som andetsprog 0/3=0% Fransk 1/2=50% 5.3 Kommentarer til linjefagsdækning 2010 Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 29

321 Præstemoseskolen er meget opmærksom på at fagfordelingen forløber sådan at alle elever modtager undervisning af kvalificerede lærere, der selv ønsker at læse det pågældende fag. P.g.a. besparelser kan det i fremtiden blive svært at holde sig til liniefagsuddannede lærere, men alle vil selvfølgelig have de rette kvalifikationer. 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Gennemførte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) = lektioner lektioner = timer ,00 kr. u. løn 2124 t. = kr. Samlet: kr ,- Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 34855/93065=0,37 Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 52 Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Gennemførte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) timer = kr Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 23358/65525=35,6% Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 34 Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009 Oversigt over elever i specialcentret: 21 elever har fået støtte i eller uden for klassen 6 elever har modtaget DA2 støtte 4 elever har været i familieklassen 1 elev har fået 12 timer i 20,2 støtte. 4 elever har i perioden modtaget særundervisning med 10 timer om ugen. 48 elever har modtaget en eller anden form for støtte Samtidig er der udlagt nogle puljetimer i de enkelte team, som også kan bruges til støtte til grupper af elever eller til enkeltelever. 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning elever har modtaget specilapædagogisk bistand i skoleåret 2010/ Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever 5 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 84 Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 29

322 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2010 Antal enkeltintegrerede elever 2 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Nøgletal for modtagehold 2009 Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 0 Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold 0 Antal elever pr. klasse 0 Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 29

323 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,74 6,81 4,60 Dansk - Retstavning 6,13 6,56 5,67 Dansk - Skriftlig fremstilling 7,13 8,19 6,00 Dansk - Orden 6,29 6,88 5,67 Dansk - Mundtlig 8,65 9,56 7,67 Matematik - Matematiske færdigheder 7,25 7,18 7,33 Matematik - Matematisk problemløsning 6,13 6,00 6,27 Engelsk - Mundtlig 6,87 7,94 5,73 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,34 5,82 6,93 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 5,97 6,77 5,50 Dansk - Retstavning 5,29 6,62 4,50 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,91 8,54 5,95 Dansk - Orden 6,03 6,62 5,68 Dansk - Mundtlig 7,76 9,85 6,48 Matematik - Matematiske færdigheder 6,63 7,85 5,91 Matematik - Matematisk problemløsning 5,60 7,54 4,45 Engelsk - Mundtlig 7,89 8,08 7,77 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,00 6,69 4, Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Vi har haft 2 meget forskellige 9.klasser. 9.A bestod af 15 drenge og 3 piger. Der er fra 8.klasse kommet 8 nye elever, som har haft svært ved at indpasse sig. Dette har desværre givet en del uro samt øget elevfravær. Eleverne har i gennemsnit haft 23 dages fravær foruden fravær fra enkelte timer. Dette kan ses af elevernes faglige udbytte. 9.B bestod af 11 piger og 7 drenge som har fungeret normalt. Samlet set er karaktererne lidt lavere end sidste år. 6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 Elever der har fået en anden form for evaluering 21 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011 Elever der har fået en anden form for evaluering 16 Elever til folkeskolens afsluttende prøver 3 elever tog færdighedsdelen i matematik Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 29

324 6.5 Andre former for evaluering af elever 2009/2010 Elever i spec.kl.rækken får, i Ældste gruppe, evalueringsudtalelser to gange årligt i alle fag. Derudover går eleverne i 9. og 10. klasse til prøver. Prøverne er alle individuelle og tilrettelagt udfra elevernes udviklingsplaner. Prøverne aftales mellem forældre og lærere. Eleverne bliver prøvet, i år, i fagene dansk, matematik, engelsk, hjemkundskab. Der vil blive prøver i naturvidenskablige fag, billedkunst og evt. idræt. Lærerne tilrettelægger undervisningen, fra årets start, så prøven afspejler undervisningen. Eleverne modtager prøveresultatet for hver prøve med karakter samt skriftlig udtalelse. Derudover laves en afgangsbevis for alle fag. 6.5 Andre former for evaluering af elever 2010/2011 Elever i spec.kl.rækken får, i Ældste gruppe, evalueringsudtalelser to gange årligt i alle fag. Derudover går eleverne i 9. og 10. klasse til prøver. Prøverne er alle individuelle og tilrettelagt udfra elevernes udviklingsplaner. Prøverne aftales mellem forældre og lærere. Eleverne bliver prøvet, i år, i fagene dansk, matematik, engelsk, hjemkundskab. Lærerne tilrettelægger undervisningen, fra årets start, så prøven afspejler undervisningen. Eleverne modtager prøveresultatet for hver prøve med karakter samt skriftlig udtalelse. Derudover laves en afgangsbevis for alle fag. 6.6 Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A vokaler 46,2% 26,9% 26,9% BH. klasse B vokaler 33,3% 25% 41,7% Find billedet Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til BH. klasse A Find billedet 84,6% 11,5% 3,8% BH. klasse B Find billedet 79,2% 20,8% 0% Store bogstaver Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A Store bogstaver 76,9% 23,1% 0% BH. klasse B Store bogstaver 83,3% 16,7% 0% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 19% 25% Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 2009/ ,7% 5,3% 0% Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 29

325 1.b 2009/ ,6% 17,6% 11,8% 1.a 2010/ ,4% 4,8% 23,8% 1.b 2010/ ,4% 11,8% 5,9% Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 18% 10% Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 2009/ ,5% 17,4% 26,1% 3.b 2009/ % 0% 24% 3.a 2010/ % 4,3% 8,7% 3.b 2010/ % 4,3% 8,7% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 2009/ % 44% 20% 5 a.2010/ ,9% 50% 9,1% 5. b.2010/ ,1% 52,2% 21,7% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5.a 2009/ % 32% 8% 5.a 2010/ ,5% 54,5% 0% 5.b 2010/ ,5% 47,8% 8,7% Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 29

326 sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a 2009/2010 0% 84% 16% 7.b 2009/2010 0% 71% 29% 7.a 2010/2011 0% 70% 30% 7.b 2010/2011 0% 95% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7.a 2009/ % 63% 0% 7.b 2009/ a 2010/ ,5% 82% 4,5% 7.b 2010/ % 67% 0% Kommentarer til læseresultaterne Læseresultater skoleåret 2009/ /11 Skolen er ikke tilfreds med de opnåede læsereresultater og vil have læsning som indsatsområde fra skoleåret 2011/12. Lederen af specialcentret og alle 3 læsevejledere følger læseudviklingen tæt og sætter tid af til evt. ekstrahjælp til visse elever. 6.7 Elevfravær 2009/ halvår halvår klasse hele året Gennemsnit pr. elev 13 6,6 I alt Ulovligt Sygdom Lovligt Elevfravær 2010/ halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår Gennemsnit pr. elev 5,91 dage 8,22 dage I alt Ulovligt 204 dage 273 dage Sygdom 1865 dage 2293 dage Lovligt 736 dage 1287 dage Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 29

327 6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010 Vi har procedure omkring alt slags fravær. Ved lovlig fravær på 1 dag kan klasselæreren give lov og ellers skal skolelederen kontaktes af hjemmet. Hvis elever har ulovlig fravær kontaktes hjemmet med besked om en forklaring på fraværet. Der kan være tilfælde, hvor der ikke gives besked om fraværet og derfor bliver fraværet registreres som ulovligt. Der enkelt elever som har bekymrende fravær. Her kontaktes hjemmene og evt. socialforvaltningen mhp at hjælpe barnet med at komme i skolen igen. Der er generelt godt fremmøde blandt eleverne på skolen. 6.8 Kommentarer til elevfravær 2010/2011 Der er generelt godt fremmøde blandt eleverne på skolen. Dog har der i den ene 9.klasse, som tidligere nævnt, været stort fravær, hvilket teamet omkring klasse har brugt mange resourcer på at arbejde med. Vi har procedure omkring alt slags fravær. Ved lovlig fravær på 1 dag kan klasselæreren give lov og ellers skal skolelederen kontaktes af hjemmet. Hvis elever har ulovlig fravær kontaktes hjemmet med besked om en forklaring på fraværet. Der kan være tilfælde, hvor der ikke gives besked om fraværet og derfor bliver fraværet registreres som ulovligt. Der enkelt elever som har bekymrende fravær. Her kontaktes hjemmet og evt. socialforvaltningen mhp at hjælpe barnet med at komme i skolen igen. 6.9 Fravær af personale 2009/ kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 1,22 2,99 2,92 1,47 Fraværsprocent 1,94 4,81 4,88 2,54 Fraværsdage Antal personer Fravær af personale 2010/ kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Gns. antal dage pr. ansat 1,10 3,41 2,75 % ikke oplyst Fraværsprocent 1,88 5,31 4,41 % ikke oplyst Fraværsdage % ikke oplyst Antal personer % ikke oplyst kommentarer til personalefravær 2009/2010 Skolen har normalt et lavt sygefravær og vores procedure for opfølgning på fravær, betragtes af personalet som en god omsorg for den enkelte. Stigningen i fraværet for 4. og 1.kvt. skyldes i høj grad vinterens influenzaepidemi Kommentarer til personalefravær 2010/2011 Skolen har normalt et lavt sygefravær og vores procedure for opfølgning på fravær, betragtes af personalet som en god omsorg for den enkelte. Fraværet for 4. og 1.kvt. skyldes i nogen grad at enkelte ansatte har haft længere sygeperioder pga operationer mm. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 28 af 29

328 På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/ klasse 10. klasse Andet 0 SOSU 0 Erhvervsuddannelse 5/32=15% HTX 1/32=3% HHX 0 HF 0 Gymnasium 14/32=43% 10. klasse 12/32=37% 6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/ klasse 10. klasse 10. klasse 15=41% Efterskole 4=11% Erhvervsuddannelse 5=14% EGU 0 STU 7=19% Gymnasium 0 HF 0 HHX 1=3% HTX 4=11% Studenterkursus 0 Produktionsskole 0 VUC 0 Arbejde 0 Andet 0 Udlandsophold 1=3% Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011 Fordelingen af elevernes uddannelsesvalg er forventeligt ifht elevgruppen. Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 29 af 29

329 Kvalitetsrapport 2009/2011 Risbjergskolen Risbjergvej Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 30

330 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Risbjergskolen ligger i et af Hvidovres villakvarterer og havde pr. 5. september elever fordelt på børnehaveklasse - 9.klasse. Skolen er tresporet og opdelt i tre afdelinger: indskolingen 0.-3.klasse, mellemtrinnet 4.-6.klasse og udskolingen klasse Ved skolen er der i undervisningen ansat 47 lærere, 3 børnehaveklasseledere, 6 assistenter i børnehaveklasserne samt 6 pædagoger som deltager i undervisningen i klasserne i 7 t/uge gennemsnitligt. Hertil kommer skoleledelsen, det tekniske og det administrative personale. Herudover er der til skolen tilknyttet rengøringspersonale, skolepsykolog, UU-vejleder, talepædagog samt sundhedsplejerske. Skolen er bygget i 1953 og i 1975 udbygget med en ekstra fløj. I 2001 blev der gennemført en større udbygning og modernisering. På skolen findes fritidshjemmet Risbjerg, som består af tre afdelinger: Bjerget, Stien og Alleen. På fritidshjemmet går tilsammen ca. 270 af vores elever fra bh.-3. klasse. Bjerget har tilknyttet klubordning med ca. 30 børn. I august 99 påbegyndtes et samarbejde mellem skole og fritidshjem indenfor rammerne af den kommunale indskolingsmodel Leg og læring. Skolen har stor søgning bl.a. på grund af et højt fagligt niveau i undervisningen og sin udviklingsvirksomhed. Som følge af den store søgning, er der venteliste på optagelse for børn udenfor skoledistriktet på alle klassetrin. Børn der flytter ind i distriktet er garanteret en plads på skolen. Lærere og pædagoger er organiseret i selvstyrende team. Skole-hjem-samarbejdet er præget af en hyppig og åben dialog. Formålet med skolens arbejde er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Med folkeskolelovens formålsparagraf og kommunens målsætning for skolerne Skole i tiden som baggrund er det Risbjergskolens overordnede målsætning at, - dagligdagen skal være præget af engagement, trivsel, tolerance og ansvarlighed - eleverne skal udvikle viden, indsigt og færdigheder, der sætter dem i stand til at handle som aktive medborgere i et demokratisk samfund i stadig forandring - være inkluderende - skolen skal styrke elevernes sociale og kulturelle bevidsthed, så de opnår forståelse og respekt for andre - de fysiske rammer skal understøtte læringen og elevernes udvikling samt fremstå indbydende 1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse Skolen har ingen specialklasser/gruppeordninger eller 10.klasse 1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes Skolens kommentar: Skolen valgte at følge anbefalingen ved at gøre denne til kontraktmål i 2010/11. Se målopfyldelse, mål 5 Fokus på afgangsprøveresultater eleverne skal gøres i stand til at præstere bedre særligt i faget dansk Skolens kommentar: Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 30

331 Fag 08/09 09/10 10/11 Dansk mdt. 5,18 7,20 8,21 Dansk skr. Fremstilling 5,48 5,78 6,84 Dansk læsning 5,17 6,31 6,64 Dansk retskrivning 5,06 6,48 6,81 Matematik probl.løsn. 6,88 5,58 6,10 Matematik færdighed 7,33 7,02 6,45 Fysik/kemi mdt. 6,15 6,14 6,34 Engelsk mdt. 7,07 7,73 8,49 Som det fremgår er elevernes afgangsprøvegennemsnit generelt øget. Dette kan muligvis tilskrives det øgede focus der har været på læsning de senere år. Men det er også en kendt sag i skoleverdenen, at karakterniveauet kan svinge fra årgang til årgang. Årgange, elever og klasser er forskellige fra år til år. Elevsammensætning, kontinuitet i lærerbemanding og klassens sociale trivsel er nogle af de faktorer, der spiller ind her. Elevfraværet skal nedbringes Skolens kommentar: Skolen indførte i 2008 "Retningslinjer for håndtering af elevfravær på Risbjergskolen". I følge denne kontakter klasselæreren elevens forældre, når en elev indenfor det sidste år, har haft mere end 10 fraværsdage. Efter yderligere 5 fraværsdage informerer klasselæreren den pågældende afdelingsleder, som sender et bekymringsbrev til hjemmet. I brevet bedes forældrene kontakte klasselæreren for at aftale et møde, hvor skole og hjem i fællesskab søger at løse og afklare det store fravær. Ved større og mere kompliceret elevfravær inddrages skolens ledelse og SSP-lærer med henblik på at bidrage med særlige hjælpeforanstaltninger Elevsygefraværet, korrigeret for enkelte elevers store fravær, ligger fortsat på ca. 7 dage. Det ulovlige fravær er faldet fra 0,8 dag til 0,5 dag. Det lovlige fravær ligger fortsat på 3,8 dage. Fokus på elevmægling Skolens kommentar: Der afholdtes en pædagogisk dag for undervisningspersonalet i skoleåret 2010/11. Der var bred enighed om at foretage en opfølgning, men også at dette skulle vente pga. passende antal mål og indsatsområder pt. Arbejde med kollegial supervision i lærerteam Skolens kommentar: Skolen valgte at følge anbefalingen ved at gøre denne til kontraktmål i 2010/11. Se målopfyldelse, mål Målopfyldelse 1 Mål 1 Målets titel: Interaktive whiteboards (IWB) Mål: Skabe en fortsat udvikling i lærernes brug af de Interaktive tavler (IWB). Målemetode: Tre gange i løbet af året vil lærernes brug af IWB blive målt via spørgeskemaer. Derudover vil antallet af brændetimer for projektorernes pærer gøres op og føres til statistik, så man kan følge, om der sker en udvikling i antallet af timer, hvor tavlerne er i brug udvikler sig. Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 30

332 Resultater fra måling af målet: 2 gange i løbet af skoleåret blev lærernes brug af IWB målt via et spørgeskema. Der er ikke nogen tvivl om, at de interaktive tavler bliver benyttet mere og mere. Dels i undervisningen samt af eleverne i frikvarterene. De klasselokaler som deler lokaler med fritidshjemmet Allen har et meget stort forbrug, hvilket viser at tavelerne/projektorene også bliver flittigt brugt i fritidshjemstiden Der er meget forskel på, hvor aktivt tavlerne bliver brugt i undervisningen. Nogle lærere er rigtig godt igang. Andre bruger tavlerne nogle gange. Rigtig mange er ikke kommet rigtig igang endnu og mange er begrænset af kun at have enkelte timer i lokaler med IWB, eller slet ingen. Så mange ser frem til, at der kommer tavler i alle klasser. Oversigten over udviklingen af pærernes brændetid viser klart en tendes til at tavlerne bliver brugt mere og mere. Største udvikling er fra sommerferien frem til november. Fra november til marts 2010 fortsætter brændetiden med at stige, men ikke så markant som i begyndelsen af året. Nogle lokaler har et væsentligt større forbrug end andre Målopfyldelse 2 Mål 2 Målets titel:kønsopdelt undervisning i fysik/kemi på 8. klassetrin Mål: Vi vil undersøge om fagligheden styrkes via kønsopdelt undervisning i fysik/kemiundervisningen for 8.a og 8.b. i skoleåret 2009/2010. Målemetode: Der måles ved observationer af elever i undervisning i de tre 8. klasser med fokus på aktiv deltagelse i undervisningen. Der udfærdiges spørgeskemaer til eleverne af ekstern konsulent. FSA resultaterne kan sammenlignes med tidligere år. Resultater fra måling af målet: Kønsopdeling kan ses som én af flere forskellige opdelingsmuligheder, der giver be-stemte elevgrupper (nogle af pigerne) bedre muligheder for at bidrage til den faglige kommunikation og dermed øger sandsynligheden for at lære. Andre elevgrupper (nogle af drengene) får med kønsopdelt undervisning dårligere muligheder. Og den mest læringseffektive strategi er formentligt at skifte mellem forskellige former så forskellige elevtyper løbende tilgodeses. Undersøgelsen dokumenterer endvidere at faglig relevans spiller en måske større rolle for elevernes læringsudbytte, end de forskellige sociale strukturer der opstår, når man deler klassen op. Kommentarer og erfaringer: Lærergruppen påpeger, at lokaleforholdene ikke er optimale i forhold til kønsopdeling af klasserne, da det ene lokale ganske enkelt ikke er velegnet. (Natur-teknik lokalet.) Lærerne er glade for at undervise på små hold. Særligt små hold i fysiklokalet giver plads til eleverne. Kontraktmålet fortsætter i 10/11 til endelig evaluering juni Bilag 1 - Evaluering af kontraktstyringsmål side Evaluering 2010/11 Målemetode: Observationer af elever i undervisningen med fokus på aktiv elevdeltagelse. FSA resultaterne kan sammenlignes med tidligere år. Resultater fra måling af målet: Ved observationer ses det, at pigerne er lige så aktive som drengene i undervisningen i slutningen af 9. klasse. Afgangsprøvekaraktererne sammenlignes Pigernes gennemsnit i ,25 Pigernes gennemsnit i i ,1 Klassernes gennemsnit ,17 Klassernes gennemsnit i ,44 Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 30

333 Kommentarer og erfaringer: Pigernes gennemsnit er ikke højere i 2011 i forhold til 2007, men det er vanskeligt at sammenligne, da det er forskellige elever,og man kan postulere, at pigernes gennemsnit i 2011 kunne have været lavere, hvis ikke der havde været forsøgt kønsopdelt undervisning. Dog skal man også se på lærernes kommentarer fra 09/10. Til gengæld er klassernes samlede gennemsnit steget med 1,27, hvilket er en tilfredsstillende fremgang, som kan skyldes undervisning på mindre hold i perioder. Bilag 2 - Afgangsprøve karakterer fra 2007 og 2011 Bilag 3- Observationer af undervisning i fysik/kemi 10/ Målopfyldelse 3 Mål 3 Målets titel: Fysisk aktivitet og bevægelse i udskolingen Mål: Vi vil sætte fokus på elevernes kondition. Vi vil forsøge at sætte fokus på sundhed og velvære hos eleverne. Vi vil løbe med eleverne. Vi vil introducere dem til forskellige idrætsgrene. Vi vil introducere eleverne for et mini førstehjælpskursus. Målemetode: Resultaterne fra konditesten sammenlignes. Spørgeskema omkring mængden af elevernes tidsforbrug i den frivillige idræt. Dette gøres 2 gange, efterår 2009 og forår Spørgeskema til de lærere som underviser elever, der deltager i det frivillige morgenløb. Resultater fra måling af målet: Der er foretaget bip-test for 7. årg. april/maj 2009 (se bilag 1) Disse elever vil blive testet igen i efteråret Testen viser, at det gennemsnitlige kondital for en pige i 7. klasse er 36, hvilket er på grænsen mellem lavt og middel. For drengene er det gennemsnitlige kondital 43,6, hvilket er på grænsen mellem lavt og middel. Spørgeskemaerne vedr. fysisk aktivitet (se bilag 2) viser, at på 7. årg. er der 18 %, der intet dyrker i fritiden, og på 8. årg. er der 6 %, der intet dyrker i fritiden. På 7. årg. bruger drengene i gn.snit 4,4 timer om ugen på fysisk aktivitet, pigerne bruger i gn.snit 5,7 timer om ugen. På 8. årg. bruger drengene i gn.snit 5,6 timer om ugen på fysisk aktivitet, pigerne bruger i gn.snit 4,9 timer om ugen. Det frivillige morgenløb er udsat til gennemførelse i skoleåret 2010/11 Vi har fået udført rigtig mange af de tiltag, vi skrev i vores handleplan: Alle 3 årgange har været til sejlads i Hvidovre Havn, og det er allerede bestilt til kommende 9. årg. Nuværende 8. årgang skal løbe fast i idrætstimerne i sommerhalvåret Eleverne er blevet undervist i førstehjælp (den umiddelbare vurdering er, at de tager det meget seriøst) 8. årg. er blevet introduceret til tennis og har været på sundhedseksperimentariet Der er blandt lærere og elever kommet fin fokus på at cykle til og fra ekskursionsmål. Vi håndhæver og taler om vores mad- og måltidspolitik. Resultaterne af bip-testene viser, at der kan arbejdes med elevernes kondital. Dette vil blandt andet ske ved, at eleverne fast løber som opvarmning i idræt i udesæsonen. Vi vil ligeledes forsøge at indføre frivilligt morgenløb 2 gange om ugen fra kl Resultaterne af spørgeskemaerne vedr. fysisk aktivitet viser, at drengenes gennemsnitlige timeforbrug på fysisk aktivitet om ugen stiger fra klasse med ca. 1 time og 20 min. For pigernes vedkommende går det den modsatte vej, deres timeforbrug falder med ca. 50 min. Vi vil sætte fokus på de henholdsvis 18 % på 7. årg., og de 6 % på 8. årg., der intet dyrker i fritiden. Vi vil forsøge at præsentere eleverne for flere forskellige idrætsgrene også uden for skolens regi. Vi har erfaret, at flere lærerskift i idræt på 2 af årgangene netop i år har gjort det svært af følge op på diverse tiltag og målinger. Vi er derfor opmærksomme på, at vi fremover kan blive bedre til at overlevere såvel handleplaner som testresultater osv Målopfyldelse 4 Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 30

334 Mål 4 Målets titel:udfordringer for piger og drenge Lektiecafe Mål: Vi vil i skoleåret 09/10 arbejde på, at de fagligt svage drenge på mellemtrin og i udskolingen styrkes fagligt i en lektiecafe. Målemetode: Evaluering via observation og spørgeskemaer Mødefrekvens registreres. Løbende evaluering med faglærerne. Aflevering af opgaver registreres på 8. årgang. Resultater fra måling af målet: Oprettelsen af en lektiecafe er første skridt i retning af en skole der i højere grad integrerer og inkluderer de fagligt svage drenge i skolens pædagogiske arbejde. Det er hyggeligere i lektiecaféen end i klassen da der fx serveres te og kiks. Samtidig anbefales det, at de bogligt svage drenge tilbydes anerkendelse i lektiecaféen på en anden måde end i timerne, og dette er et meget vigtigt skridt i retning af inklusion. Der er dog stadig et stykke vej, og der skal arbejdes målrettet med lektiecafeen hvis den skal spille en betydelig rolle i en faglig styrkelse af de fagligt svage drenge på mellemtrinet og i udskolingen. På blot et år er det lykkedes at etablere en lektiecafe, der er blevet besøgt af en del elever i målgruppen. Eleverne på 8. årgang afleverer stort set deres opgaver. En af lærerne udtaler, at enkelte drenge ikke ville få afleveret noget som helst, hvis de ikke kunne hente hjælp og tid i lektiecaféen. Læringsstile for drenge og piger i indskolingen Mål: Vi vil tilgodese drenge og pigers måde at lære på i indskolingen. Vi vil give eleverne mulighed for at lære det samme, men på forskellig måde. Målemetode: Ved observation af eleverne samt interviews med lærerne. 4 elever laver reportage ved ekstern konsulent Resultater fra måling af målet: Forløbet med læringsstile har gjort undervisningen relevant og vedkommende for en meget stor gruppe af elever. Mange læringsstils-aktiviteter opfylder en lang række af de krav eleverne stiller til sjove timer, og flere elever har ikke registreret at arbejdet med læringsstils-aktiviteter har været faglig undervisning, som normalt forbindes med stillesiddende arbejde. Lærerne vurderer at de elever der normalt har svært ved at sidde stille eller koncentrere sig i højere grad har været engageret af undervisningen. Derimod har de elever der trives bedst med meget struktureret rammer haft svært ved at orientere sig i kaoset af de mange og forskellige aktiviteter. Undersøgelsen giver ikke umiddelbart grund til at trække noget skarpt skel mellem piger og drenges måder at lære på. Teater- og visuelt projekt for drenge og piger i 8. klasse Mål: 8. årgang skal arbejde kønsopdelt i andre rammer end normalt. Drengene skal lave teater. Pigerne skal lave et visuelt produkt. Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 30

335 Målemetode: Elevevaluering af proces. Pigerne og drengene laver logbøger/videologbøger i løbet af ugerne Resultater fra måling af målet: 8. årgang arbejdede kønsopdelt i 2 uger. Både drengene og pigerne har været glade for undervisningen. Drengene nævner specifikt, at kun være drenge sammen har været godt. Ligeledes skriver de ord som spændende udfordrende og super fedt. Pigerne nød de frie rammer. De fleste pigegrupper fungerede godt, men to grupper havde samarbejdsvanskeligheder. Flere af grupperne skriver i deres evalueringer, at de lærte at lave film/redigere/bruge movie-maker etc. Det vil sige, at det ikke kun er på det sociale område pigerne har lært noget, men også rent fagligt/teknisk. Både drenge og piger skriver, at være på tværs af klasserne har været godt. Kommentarer og erfaringer Der var normalundervisning fra kl hverdag i almindeligt skema. Lærerne mener, at drengenes projekt kun skal vare en uge med to undervisere i fuldt skema, det vil give en mere intens uge med mindre spild tid. Drengene er bedre under pres hvis de ved, de skal opføre stykket fredag aften, så knokler de. En opførelse af forestillingen 14 dage efter er for langt ude i fremtiden for drengene. Pigerne skal have 14 dage. De nød at kunne fordybe sig, og de kan sagtens håndtere friheden og får lavet gode produkter. Der var to lærere hos drengene på skift. De andre lærere var hos pigerne. Det betød drengene havde Remi og en lærer, pigerne to lærere. Nogle af de elever, som normalt ikke er styrende i det daglige skoleliv, prøvede at tage ansvar og styring i grupperne. De deltog mere aktivt. Stort set alle forældre kom til fremvisning torsdag aften. Forældrene var positive over produkterne. Lærerne oplevede positive tilbagemeldinger fra forældrene. Projektet anbefales til andre 8. årgange dog med de justeringer, som anbefales. Drengene kunne have en faglig uge imens pigerne laver deres film færdig Målopfyldelse 5 Mål 5 Læsebånd for hele Risbjergskolen med særlig fokus på faglig læsning på mellemtrinnet. Mål Indføre Risbjergskolens elever i en bevidst og aktiv læsekultur, som de kan tage med sig igennem deres skoleforløb. Bryde tendensen til faldende læseresultater (LÆS 5) på mellemtrinnet. Gøre læsning til alle læreres ansvar (faglig læsning). Få erfaring med at give alle børn passende læseudfordringer med henblik på at sikre inklusion. Målemetode Evaluering med den standardiserede læseprøve Læs 5 (5. klassetrin). Alle teams evaluerer skriftligt deres læseforløb ud fra spørgeskema. Evalueringerne skrives sammen og fremlægges på RUR. Resultater fra måling af målet Langt den overvejende del af skolens teams vurderer, at læsebåndet har medvirket positivt i forhold til at gøre læsning til alle læreres fælles ansvar. Alle 3 afdelinger mener, at læsebåndet har haft gunstig indvirkning på elevernes læsning - det handler om bedre og mere aktive læsere, om øget bevidsthed om læseformål og om brug af lærings- og læsestrategier. Strukturen møder kritik - som er forskellig fra afdeling til afdeling. Resultaterne fra Læs 5 viser, at vi på Risbjergskolen har en udfordring i at rykke den forholdsvis store gruppe "usikre læsere" Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 30

336 op i gruppen "sikre læsere". Risbjergskolen ligger bemærkelsesværdigt flot i forhold til gruppen "ikke-læsere", da kun en enkelt elev på 5. årgang lander i denne kategori. Kommentarer og erfaringer: læsebånd virker. Vi fortsætter med læsebåndet - og nærlæser de forskellige meldinger i forhold til strukturen. Ideerne fra evalueringen til fremtidigt læsebånd tages op på et kommende RUR-møde. Dokumentation Bilag Bilag 1 - Evaluering lavet af læsebåndsgruppen Målopfyldelse 6 Mål 6 Professionsudvikling gennem supervision og kollegavejledning Mål: Kombination af teori, praksis og træning. Målet er, at teamene får indsigt i og forstå-else for betydningen af systemisk, cirkulær og relationel tænkning og tilegner sig færdigheder i / får redskaber til at gøre kol-legavejledning til en integreret del af deres samarbejde både når punktet sættes på teamets dagsorden, og når behovet opstår spontant. Værdsættelse og brug af hinandens forskelligheder søges styrket og pa-ralleller til undervisning og vejledning af elever fremhævet. Gennem træning af enkle vejledningsmeto-der sigtes der mod at alle deltagere både bliver i stand til at praktisere i rollen som den vejledende og den vejledningsmodta-gende. Omsætning af idealer om inklusion og an-erkendelse til praksis kræver både teoretisk indsigt, refleksion og træning. Målemetode: Deltagerne skal bl.a. fremhæve, hvilke red-skaber, de (allerede) har anvendt og med hvilket resultat. Teamet skal tilsvarende redegøre for, hvordan de ud over på kur-susdagene har arbejdet med supervisi-on/vejledning og hvordan de planlægger at følge op Resultater fra måling af målet Opsamlingen herunder bygger på deltagernes frie skriftlige refleksioner over, hvad de hver især specielt har hæftet sig og på svar fra et udfyldt spørgeskema til hver af deltagerne. Sammenfattende: det har været godt at få værktøjer til at tænke nye tanker det har været godt at tænke nye tanker både i forhold til samarbejde og undervisning kursisterne har fået nogle gode værktøjer, som de vil bruge i forbindelse med samtaler kolleger imellem kurset har haft positiv effekt i forhold til teamsamarbejdet og egen rollebevidsthed arbejdet med kollegaobservation og efterfølgende su-pervision har været anvendt konkret mellem kursusgan-gene kollegaobservation og efterfølgende supervision vil bli-ve anvendt fremover i to-lærertimer i forbindelse med den fleksible skemalægning Kommentarer og erfaringer flere af kursisterne har angivet at de vil arbejde videre med supervision i sin helhed i det virkelige liv, hvor vi har tid til at fordybe os i alle faserne med refleksion og brug af pauser. lytte til alle give os tid til at lan-de også i forbindelse med praktikanter Forløbet bedømmes som positivt, men også noget pro-blematisk. Teoridelen er nødvendig, men praksisdelen (øvelserne) er de mest populære elementer i evaluerin-gen. Bemærkninger fra kursisterne om øvelserne: at de faste strukturer og øvelserne har været særligt givende. Man bliver bedre til at forstå, når man selv får lov at prøve. Fastholdelsen i den første fase med af-grænsningen af problemet synes jeg er rigtig god. Det er med til at tydeliggøre kernen af problemet, især for supervisanten. Jeg har især hæftet mig ved den spørge-teknik, hvor man ikke er løsningsorienteret, men mere søger at afdække problemstillingen. Jeg har været i alle roller godt at mærke de følelser, det kan bringe frem i en Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 30

337 selv, når man skal forsøge gennem spørgetek-nik, at. Fik afklaret nogle ting, som jeg egentlig selv havde gået og tænkt på via spørgsmålene fra mine kolleger i teamet. I det reflekterende team fik jeg tid til at overveje mine egne metoder. Interessant at opleve, hvordan en meget struktureret spørgeform kan medføre større udvikling og hvordan forskellige spørgeformer kan få indflydelse på evt. svar. Problemet med en elev, der fyldte meget, fik jeg både nogle redskaber til at tackle, samtidig med bare at lette hjertet hjalp! Dokumentation: Bilag 1: kursistevalueringsskema Bilag 2: kursusholderens samlede evaluering findes som bilag Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 30

338 B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 2. Evalueringsgrundlag Skoleledelsens evalueringsgrundlag dannes på baggrund af: Mødevirksomhed: Årlige spor-/årgangsteamsamtaler med tema (i år focus på årsplanens tilblivelse og anvendelse) Afdelingsmøder Møderækken i skolens udviklingsråd Pædagogiske eftermiddage Skoleledelsens besøg i klasserne Specialcenter Støttecenterkonferencer Beskrivelser: Klassernes årsplaner Prøver/test: Afgangsprøveresultater Læseprøveresultater Undersøgelser: Den seneste uv.miljøundersøgelse (foråret 2011) Tilfredsundersøgelse blandt skolens forældre (foråret 2011) 2.1 Skolernes styrkesider Focus på faglighed Lærernes engagement og faglige kompetencer Struktureret og velfungerende samarbejde i planlægningsteam, fagteam og afdelingsteam Dialog og indflydelse gennem skolens råd og udvalg Udviklingsorienteret personale Trivsel blandt elever og ansatte Pæne og vedligeholdte fysiske rammer, hvor skolen har ansvaret Up-to-date undervisningsmaterialer Hurtig, kvalificeret og målrettet indsats fra skolens støttecenter overfor elever der har behov for støtte af såvel faglig som social karakter Hurtig, kvalificeret og målrettet indsats i skolens tværnet i forhold til elever, der giver anledning til bekymring "Orden i sagerne" skaber ro og tid til kerneopgaven Stor forældreopbakning/godt skole-hjemsamarbejde Ønskede forbedringer: Bedre idrætsfaciliteter (sportshal) Lokaliteter til gruppearbejde Renovering af skolegård hvor der indtænkes mulighed for fysisk aktivitet såvel i frikvarterer som i undervisningsmæssig sammenhæng 2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Skolens mål er at levere en undervisning med et højt fagligt niveau. Dette tilgodeses qua lærernes store engagement og faglige kompetencer, samt forældrenes opbakning. De opnåede resultater i afgangsprøver, nationale og lokale test varierer en del, afhængig af elevgrundlaget, men ligger generelt Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 30

339 over middel. Der er stor bevidsthed om de mange faktorer, der har indflydelse på elevernes faglige udbytte af undervisningen, herunder elevernes trivsel både på individ- og klasseniveau. Derfor er der såvel i det enkelte team som skolen som helhed fokus på dette område, bl.a. ved at der i flere af skolens klasser afholdes klassemøder. På klasseniveau og i elevrådet er der arbejdet med mobbepolitikken og sprog og omgangstone to områder, som undervisningsmiljøundersøgelsen fra foråret 2008 viste var problematiske for en mindre gruppe elever. Undervisningsmiljøundersøgelsen fra foråret 2011 viser, at mobning stadig skal have opmærksomhed. Lærersamarbejdet i årgangs-/sporteam betyder, at lærerne får et kvalificeret og alsidigt kendskab til den enkelte elevs stærke og svage sider. Denne viden, kombineret med skolens indsats omkring varierede undervisningsformer, samt støtte/vejledning fra skolens ressourcepersoner: støttecenter- og AKT-lærere, læse-og IT-vejledere, danner basis for, at undervisningen af eleverne foregår på det relevante niveau/metode, samt tilgodeser elevens alsidige udvikling. Elevplanen kvalificerer skole-hjemsamarbejdet i den forstand, at elev, forældre og lærere, der opsætter tydelige mål, faglige såvel som sociale. Mål som der efter aftale følges op på. UVM-undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført i april-maj 2011.Alle emner er besvaret af eleverne fra 4. til 9. klasser. Det gav 381 besvarelser i alt ud af 407 mulige. Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved undervisningsmiljøet Positive: Eleverne er generelt glade for at komme i skole: 89% svarer ja, 10% af og til Eleverne er generelt glade for lærerne på Risbjergskolen: 75% svarer ja, 24% svarer "ja for en eller enkelte Eleverne er glade for deres klasse og kammeraterne: 95% svarer ja, 4,5% svarer ikke så tit De fleste elever synes, at de krav som skolen og lærerne stiller til dem er passende: 94% svarer ja De fleste elever føler sig trygge i klassen: 95% svarer ja De fleste elever oplever, at de lærer det de skal i skolen: 80% svarer ja, 15% af og til Eleverne er generelt glade eller tilfredse med de fysiske rammer på skolen: 90% svarer ja hertil Negative: Trods flere tiltag mod mobning, så er der stadig plads til forbedringer. Det er ikke alle elever der er opmærksomme på, at skolen har en mobbepolitik. Ligesom at mange elever ikke ved hvordan de skal forholde sig når de oplever at de, eller andre, bliver mobbet. Samt at en del oplever, at der foregår mobning, som de voksne ikke ved om. Generelt er der kun ringe mobning, 2,7% svarer at de er blevet mobbet indenfor de sidste 2 måneder Der er for mange elever der sjældent eller aldrig oplever at få ros af deres lærer: 14% svarer at de sjældent eller andrig får ros Der er mange elever der gerne i højere grad end i dag ønsker at arbejde mere sammen med andre, når de løser opgaver: 36% svarer ja hertil Der er mange elever der savner mulighed for at arbejde praktisk eller kreativt i de boglige fag: 42% svarer ja hertil Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 30

340 Mange elever giver udtryk for, at der ikke er den nødvendige ro til at arbejde i timerne: 25% svarer at der sjældent eller aldring er den ønskede ro Relativt mange elever føler sig generet af rygning foran skolens område: 20% svarer ja hertil 2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet Skole-hjemsamarbejde på klasseniveau Vurdering af samarbejdet: En ressourcestærk og interesseret forældrekreds skaber grobund for det gode samarbejde, der er mellem skole og hjem. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med information og samarbejdet (> 90% ved brugerundersøgelse i 2011), møder talstærkt op til forældremøder og andre arrangementer (f.eks. den årlige lørdagsskole) samt deltager gerne aktivt i planlægning og gennemførelse af diverse arangementer på klasseniveau. Der er stor interesse for at være kontaktforælder. Skole-hjemsamarbejde i forhold til den enkelte elev Vurdering af samarbejdet: Elevplanen har helt klart givet selve skole-hjemsamtalen et endnu mere meningsfuldt indhold. Skolen har gennem mange år anvendt samtaleblade, men den udformning vores elevplan har, giver samtalen en endnu mere præcis retning og kvalificerer evalueringen af elevens udbytte samt fastlæggelsen af nye mål for eleven. ForældreIntra er et særdeles nyttigt værktøj til den jævnlige kontakt og udveksling af de emner, som ikke kræver personligt møde eller kontakt over telefonen. Alle skolens forældre er tilmeldt ForældreIntra. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer x 3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet x 4. arbejder med elevens relationer med lærerne x 5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever x 6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. x 7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser x 8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden x 9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale opgaver 10. deltager forebyggende i de forskellige teams planlægning x 11. deltager forebyggende i de forskellige teams undervisning x 12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø x x x Kommentarer til besvarelsen af 2.4 Vi vurderer, at vi i høj grad arbejder på et perspektivskifte hen imod at tænke og arbejde fællesskabsorienteret. Lærerne i almenundervisningen er bevidste om at arbejde med inklusionstanken. Støttecentret er en kvalificeret og kompetent samarbejdspartner og vejleder med faglige og sociale kompetencer. De er vellidte og bliver mødt med tillid. Lærerne i støttecentret er bekendt med og bruger SPU modellen i deres arbejde vedrørende den enkelte elev og klasser som helhed, hvor det findes relevant og de er dermed bekendte med den sytemteoretiske tankegang og anvender den i praksis. Lærere, der har elever i klassen med særlige vanskeligheder, kan få vejledning og hjælp af skolens støttecenter. Derudover har støttecentret indkøbt konkrete hjælpemidler som fx kuglepuder, høreværn, time-timer med mere, der gør, at elever med særlige Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 30

341 behov bedre kan deltage i den almene undervisning. Vores AKT-vejledere vejleder lærere i forhold til deres relationer med andre elever og de arbejder med eleverne enkeltvis og i grupper. Lærere i støttecentret deltager i møder med forældre, hvis dette anses for nødvendigt.her bidrager de med deres specialviden. Det kan fx være vejledning af forældre i forhold til, hvordan hjemmet kan støtte en læseindsats. Vi har i foråret 2009 omstruktureret skolens støttecenter netop med det formål i højere grad at skabe rum og mulighed for at sikre udviklingen af inklusionsarbejdet på skolen. Den nye struktur ser således ud: Indstilling til visitation: Varetages af en læsevejleder og en AKT-vejleder (afhængig af afdeling og fordeling af opgaver).indstillingen til visitationen finder sted ved 2 årlige møder med det enkelte lærerteam (efterår og forår) samt ved behov. Ved teammøderne skrives referat, der forelægges visitationsudvalget. Visitationsudvalget: Sammensætning: støttecenterkoordinator, AKT-vejleder, læsevejledere, tale-hørepædagog, psykolog samt en repræsentant fra skolens ledelse. Opgaven består i en vurdering af behov samt eventuel prioritering af opgaverne. Visitationsudvalget bestemmer således ud fra visitationen - hvilke børn/klasser, der skal tildeles støtte og hvor mange timer, der tildeles. Referater fra de halvårlige teammøder (se ovenfor) fremlægges visitationsudvalget. Visitationsudvalget melder tilbage til de pågældende lærerteam om prioritering af opgaven samt om hvilken støttecenterlærer,der har påtaget sig opgaven. Visitationsudvalget er ansvarlige for at lægge referater i støttecenterets arkiv. Der holdes møde i visitationsudvalget hver 2. uge torsdag kl Støttecentret: Sammensætning: alle lærere i støttecentret, psykolog, tale-hørepædagog og en repræsentant for skolens ledelse. Her melder lærerne ind på opgaverne ud fra deres individuelle kompetencer. Støttecentret støtter normalundervisningen med hjælp til undervisningsdifferentiering, holddannelse, læringsstile, klassemøder,trivselsgrupper/antimobning, kurser, undervisningsmaterialer mv. I støttecentret foregår videndeling mht. børn med særlige behov, LP-modellen, supervision mm. Der holdes en månedlig konference. Specialcentret: Sammensætning: støttecenterkoordinator, læsevejledere, AKT-vejleder, psykolog, tale-hørepædagog samt hele skoleledelsen. Står for rammer, evaluering og prioritering af arbejdet med den forebyggende, foregribende og indgribende indsats. Der afholdes 2 årlige møder Andet Skolen har 2 uddannede læsevejledere foruden en uddannet AKT-vejleder Læsevejleder tilbyder Læseløft til de elever i 1. klasse, som har behov. Læsevejlederne har udarbejdet en læsehandleplan, som er et nyttigt redskab for alle skolens lærere og som anvendes på alle klassetrin. Lektiecafeen, som især henvender sig til elever på mellemtrinnet og i udskolingen, har åbent 3 eftermiddage om ugen og viste sig i skoldeåret 2008/09 at blive en succes med mange fremmødte. Her bliver undervist primært i dansk og matematik. Eleverne kommer helt frivilligt, eller der bliver underskrevet en kontrakt af elev og forældrene. Lektiecafelærerne er derefter forpligtet til at kontakte forældrene, hvis eleven ikke møder op. 2.5 Status på integration af tosprogede børn og unge 1. Skolen og lærere har fokus på andetsprogspædagogikken i undervisningen. Ambitionen er fortsat, at skolen og lærerne har fokus på andetsprogspædagogikken i de klasser, hvor der er tosprogede elever. Da størstedelen af vores tosprogede elever klarer sig på linie med vores etsprogede, er der ikke et ønske om at være på trin 2 eller Skolen og lærerne arbejder med en struktur og organisation, der fremmer bevidsthed og udvikling af Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 30

342 andetsprogspædagogikken. Ressourcerne placeres i nogen grad i forhold til eleverne behov. Eleverne føler sig i høj grad motiveret, da de mærker en positiv effekt af den supplerende undervisning. Dansk-som-andetsprogslæreren arbejder tæt sammen med talepædagogen, hvor screeninger og tests bliver evalueret. Vi befinder os på trin 2 og ønsker fortsat at være på dette trin. 3. Skolen sikrer videndeling om undervisning af tosprogede elever på skolen. Vi befinder os på trin 1, og vil fortsat være det. Vi har 1 lærer, der varetager undervisningen i dansk-som-andetsprog. Denne lærers timer dækker elevernes behov for supplerende undervisning. Derfor er det ikke realistisk at etablere fagteam i dansk som andetsprog, kollegial opkvalificering i teams, fagudvalg osv. Skolens dansk-som-andetsprogslærer, deltager i den kommunale møderække, der har fokus på undervisning og inklusion af tosprogede elever og får derigennem videndeling om undervisning af tosprogede elever. 4.Lærerne har særlige kompetencer til at undervise i dansk som andetsprog. Vi har 1 lærer på Risbjergskolen, der varetager undervisningen i dansk-som-andetsprog. Læreren har liniefag i dansksomandetsprog og deltager i møderækker, der har fokus på undervisning og inklusion af tosprogede elever. Risbjergskolen er på trin 1, hvor vi gerne vil være. Antallet af de tosprogede elever på vores skole, giver ikke behov for at være på hverken trin 2 eller Skolen arbejder med at udvikle skole-hjemsamarbejdet med henblik på aktiv forældredeltagelse og gensidig dialog.lærerne har i nogen grad kendskab til familiære baggrunde og regelmæssig kontakt med forældrene. Forældrene deltager i høj grad i arrangementer i skolen. Risbjergskolen er på trin 1, hvor vi gerne vil være. Antallet af de tosprogede elever og deres forældre på skolen, giver ikke behov for at være på hverken trin 2 eller Vurdering af særlige elevgrupper Findes ikke på skolen 2.7 Afdækning af undervisning 1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning? Vi har både faglig, social og motorisk støtte. Læseløft - mindre grupper af elever i indskolingen, der har brug for ekstra støtte i deres læseindlæring. De undervises intenst i et kortere forløb. Observation af elever ift trivsel, hvor læreren efterfølgende vejledes og/eller den enkelte elev har samtaler med AKTvejlederen. Matematikstøtte -elever der har brug for ekstra matematik tilbydes dette. Varigheden af støtten varierer ift.den enkelte elevs støtte. Vi forebygger ligeledes således at elever, der vurderes at have behov for en ekstra indsats får dette. Elever med særlige behov har støtte i de timer, hvor det skønnes nødvendigt, Samtidig vejledes lærerne i brug af forskellige tiltag og metoder som fx brug af time-timer, boardmaker, særlig tilrettelæggelse af undervisningen ift den enkelte elev. Motorisk træning tilbydes. Lektiecafe til elever fra 4. klasse. 2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning? Der anvendes 106 lektioner pr. uge svarende til 2992 timer på årsbasis svarende til 6283 timer inkl. faktor. 3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning? Indstilling til visitation: Varetages af en læsevejleder og en AKT-vejleder (afhængig af afdeling og fordeling af opgaver). Indstillingen til visitationen finder dels sted ved 2 årlige teammøder i hvert klasseteam (efterår og forår) samt ved løbende opståede behov (hvor læreren selv henvender sig på mail i Intra til visitationsudvalget). Ved teammøder skrives referat, der fremlægges i visitationsudvalget og arkiveres. Visitationsudvalget: Består af koordinator, AKT-vejleder, læsevejledere, tale-hørepædagog, psykolog samt en repræsentant fra skolens ledelse. Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 30

343 På sigt evt. en matematikvejleder. Opgaven består af en vurdering af behov samt af opgavefordeling. Dvs visitationsudvalget bestemmer ud fra visitationenhvilke børn/klasser der skal tildeles støtte og hvor mange timer, der tildeles. Referater fra de årlige teammøder fremlægges visitationsudvalget. Visitationsudvalget melder tilbage til de forskellige teams om prioritering af opgaver samt om hvilken støttecenterlærer, der har påtaget sig opgaven. Visitationsudvalget er ansvarlige for at lægge referater i støttecenterets arkiv. Der holdes møde i visitationsudvalget hver 2. uge torsdag kl Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne? Der evalueres efter hvert enkelt forløb. Når forløbene er afsluttet, laves en skriftlig evaluering som gemmes i elevmapperne i støttecentret og som også sendes til hjemmene. 5. Hvordan måler I 20.1 indsatser? Testning, samtaler med elev-lærer, samtaler med fx forældre, lærere, afd.leder, skolepsykolog og/eller andre personer, der er i kontakt med eleven. 6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1? Til at vurdere om der er brug for en yderligere indsats, en anden indsats eller om eleven har nået målet, og kan deltage på lige fod med resten af klassen socialt/fagligt. Derudover giver støttecenterlæreren anbefalinger til det videre arbejde (forventninger til hjem og barn fremadrettet/anbefalinger til elevens lærere) 7. Kommentarer i øvrigt SPU-Fakta Fakta Hvilke team arbejder med SPU Vores støttecenter Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU 2010/11 Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? 7 stc. lærere SPU - Betydning Hele skolen skal i gang med LP i skoleåret 11/ SPU-Skolen som helhed Hele skolen skal i gang med LP i skoleåret 11/12 Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 30

344 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 3. Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Kontraktmål 3 Professionsudviklinggennem supervision og kollegavejledning Udfordringer for piger og drenge via kønsopdelt undervisning i fysik/kemi på 8.og 9.klassetrin Læsebånd for hele skolen med særlig fokus på faglig læsning på mellemtrinnet 3.1 Skolernes særlige indsatsområder Vi vil på pædagogiske dage arbejde med følgende emner: Cooperative Learning Elevmægling IWB - pæd. vejledning i naturfaglige og sproglige fag Tanken er at få viden indenfor områderne og tage stilling til om og i så fald hvordan vil vil implementere begrebet i praksis 3.3 Kontraktmål for skoleåret Kontraktmål 1 Kontraktmål 2 Udeskole Implementering af LP-modellen Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 30

345 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Der udarbejdes årsplaner af hver team (klasse- eller årgangsteam) inden skoleårets begyndelse. Årsplanen danner grundlaget for klassens/klassernes arbejde og udvikling, fagligt som socialt. Eleverne inddrages i valg af emner og arbejdsformer. I oktober afholder klasselæreren samtale med den enkelte elev. Her gøres status på såvel det faglige niveau som på elevens alsidige udvikling. Samtidig formuleres nye mål indenfor områderne. Målene skrives ind i elevplanen, som sendes til hjemmet inden skole-hjemsamtalen i november-december. Ved skole-hjemsamtalen drøftes de beskrevne mål og evt. flere aftales, som evalueres efter aftale og senest ved forårets skolehjemsamtale. Alle elever testes/evalueres efter kommunal procedure på de enkelte klassetrin i læsning samt ved lokale diagnostiske prøver i stavning og matematik. Herudover anvendes resultatet af de nationale test i evalueringen af den enkelte elevs udbytte. Ved teammøder hen over året evalueres den enkelte elev løbende. 4.1 Skole-hjem samarbejde Skole-hjemsamarbejde på klasseniveau Om strukturen Der afholdes et forældremøde i alle klasser i perioden mellem sommerferien og efterårsferien. Herudover kan afholdes forældremøder efter aftale mellem klasselærer og kontaktforældre. Kontaktforældrene planlægger sammen med klasselæreren årets første forældremøde. Det giver et indhold på mødet, der føles relevant for forældrene Årsplanen er grundlaget for informationen til forældrene om det kommende års arbejde. Årsplanen er indskrevet i en skabelon, som benyttes på alle klassetrin. Den udarbejdes og udleveres (via ForældreIntra) minimum 1 uge før klasseforældremødet. På forældremødet uddybes udvalgte områder/emner/fag og forældrene kan spørge ind til dele af planen. Gennem skoleåret orienteres i ForældreIntra om temaer, undervisning i fagene og tværfaglige aktiviteter. Skole-hjemsamarbejde i forhold til den enkelte elev Om strukturen Samarbejdet er bygget op omkring 3 elementer: 1. ForældreIntra Benyttes flittigt i det daglige skole-hjemsamarbejde om den enkelte elev til al form for kontakt, der ikke fordrer samtale i telefon eller ved møde. 2. Elevplaner. Elevens lærere er alle med i udfyldelsen af den enkelte elevs elevplan vedr. elevens generelle standpunkt, arbejdsindsats og alsidige udvikling, men ikke alle lærere skal nødvendigvis indskrive en specifik status og udforme mål for deres fag. En række fag er udvalgt, her beskrives elevens aktuelle standpunkt mm i faget (status), samt mål og handleplan/aftaler frem til næste elevplan. 3. Skole-/hjemsamtaler Der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler, en i november og en i april. Begge gange med elevplanen i focus. 4.2 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret 2 Antal elever der undervises efter almen skoletid 4 Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 3 Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 30

346 Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 4,6% Antal tosprogede elever Inklusion i undervisningen På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan vi konkludere, at de fleste lærere i høj grad er opmærksomme på, at alle elever skal lære noget. Lærerne differentierer opgaver, danner grupper ud fra bestemte hensyn og principper, bruger CL og læringsstile og varierer deres undervisningsmetoder. Lærerne er bevidste om, at eleverne har forskellig viden og tilgang samt forskellige måder at lære på og tilstræber at møde eleverne, hvor de er. De fleste lærere bruger i høj/nogen grad forskellige tilgange og særlige metoder i deres undervisning til at styrke inklusion og læring. Igen svarer flere, at de bruger CL, læringsstile, danner grupper og makkerpar ud fra bestemte hensyn og principper, og de tager hensyn til placeringen af eleverne i klasselokalet. Lærerne tilstræber, inden for de givne rammer, at indrette lokalerne, så det understøtter undervisningen. De lærere, der underviser elever, der har brug for særlige hjælpemidler bruger fx CD-ord, lydbøger, time-timer o.lign. Støttecentret vejleder lærere i brugen af disse. Alle lærere opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden, og læreren prøver at planlægge deres undervisning, så eleverne oplever, det er meningsfyldt at lære. At forklare eleverne målet med lektionen/lektionerne er heldigvis også meget udbredt. Til gengæld er besvarelserne spredt fra en enkelt der i høj grad inddrager eleverne i planlægningen og evalueringen af undervisningen til 25 der nogen grad gør det og resten af lærergruppen placerer sig i de andre felter. Dette område kan udvikles! Det er også en del af undervisningen at forklare ord og begreber for langt de fleste lærere. I de klasser, hvor der er to-lærer ordning er det også normen at man planlægger i fælleskab. Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 30

347 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2009 Antal elever 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 55 3 Bh. kl Antal spor Status pr. 5. september 2010 Antal elever Antal spor 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 68 3 Bh. klasse Nøgletal for normalklasser 2009 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) /696=2.485 kr. Antal elever pr.computer Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) 696/224=3,11 elev 696/(48,2+2,95)=13,61 elev 8 lekt./uge: 8 x 1,635 t. x 40 uger x 228 kr. = kr./år 120 lektioner/uge= 120 x 1,636 t. x 40 uger = kr./år Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 30

348 Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) /696= kr Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 696/30=23,2 elev Nøgletal for normalklasser 2010 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwbtavler, læremidler på bib.osv.) /688=2.152 kr. Antal elever pr. computer 688 / 261 = 2,63 Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 688 / (45,796+ 2,95)= 14,11 elev ,796 = 15,02 elev 8 lekt./uge: 8 x 1,635 t. x 40 uger x 265 kr. = kr. 100 lektioner/uge= 100 x 1,635 t. x 40 uger x 265 = kr /688=2.582 kr. Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 688/30 = 22,9 Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 0 Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 7 elever modtager indiv. uv i Da2. Vi har i alt 33 elever, der er omfattet af resourcerne til Da2 5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2009/2010 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2009/2010 Fransk 100 Dansk som andetsprog 100 Tysk - tilbudsfag 100 Fysik/kemi 83 Biologi 100 Geografi 0 Natur/teknik 13 Matematik 77 Hjemkundskab 56 Sløjd 100 Håndarbejde 67 Billedkunst 59 Musik 72 Idræt 68 Samfundsfag 83 Historie 38 Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 30

349 Kristendomskundskab 17 Engelsk 79 Dansk Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 2010/ /2009 Dansk 86 Engelsk 55 Kristendomskundskab 33 Historie 36 Samfundsfag 50 Idræt 44 Musik 65 Billedkunst 50 Håndarbejde 64 Sløjd 100 Hjemmekundskab 28 Matematik 78 Natur/teknik 33 Geografi 33 Biologi 80 Fysik/kemi 100 Tysk - tilbudsfag 50 Dansk som andetsprog 69 Fransk Kommentarer til linjefagsdækning 2010 Skolen har fokus på, at undervisningen varetages af lærere med høj faglig kompetence. Denne kan være erhvervet ved at have faget som liniefag, deltaget i kurser eller qua opsamlet erfaring. Udbyggelsen af lærernes kompetance understøttes ved teamsamarbejdet - såvel spor-/årgangsteam som fagteam. 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 Gennemførte undervisningstimer timer = lekt. Planlagte undervisningstimer timer = lekt. Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) timer a 228 kr kr = Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning timer/ =39,69 Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 51,15 Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 48,2 Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 30

350 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 Gennemførte undervisningstimer timer = lektioner Planlagte undervisningstimer timer= lektioner Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) 1101 timer x 265 kr kr. = kr. Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning / = 37,84% Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 48,93 Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 45, Antal elever i den almindelige specialundervisning elever har modtaget undervisning af lærerne fra skolens støttecenter. Eleverne har fået støtte i dansk, matematik, engelsk samt i sociale kompetencer (AKT) og motorik. De 95 elever dækker: - 6 børn, der har modtaget læseløft -4 på 1. klassetrin (jul-sommer) og 2 på 2. klassetrin (sommer-jul) børn fra 1. klasserne, som har været på bogstav-lyd kursus i begyndelsen af 1. klasse tosprogede børn. - de børn, der har gået på stavehold (4. årgang), hold i faglig læsning (5. årgang), samt matematikhold (7. årgang) elever er der arbejdet med i AKT-regi Udover de 95 elever er der: - de elever, der benytter skolens lektiecafe. Caféen har åbent 3 dage om ugen fra kl til Her er tilknyttet tre lærere, der tilsammen kan dække de fleste skolefag. I følge evaluering af kontraktstyringsmål har 91 elever brugt lektiecaféen i varierende omfang - 6 klasser, hvor en af støttecenterets AKT lærere har arbejdet med trivsel - de drenge- og pigegrupper, hvor der har været fokus på trivslen - de elever, der evt sammen med en forældre har fået et CD-ord kursus af en læsevejleder 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning Udover de 71 elever, er der elever som har benyttet skolens lektiecafé, som er åben tre dage om ugen kl Lektiecaféen henvender sig til elever fra mellemtrinnet og udskolingen. 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009 Antal enkeltintegrerede elever 0 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 0 Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 30

351 5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2010 Antal enkeltintegrerede elever 3 Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Henviste børn til specialpædagogiske tilbud 2010 Antal elever i Regionernes undervisningstilbud 0 Antal elever i specialklasser, gruppeordninger - i anden kommune Nøgletal for modtagehold 2009 Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 0 Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold 0 Antal elever pr. klasse Nøgletal for modtagehold 2010 Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 0 Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold 0 Antal elever pr. klasse 0 Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 30

352 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 6,31 6,61 6,00 Dansk - Retstavning ,12 5,81 Dansk - Skriftlig fremstilling 5,78 6,82 4,72 Dansk - Orden 5,06 5,61 4,50 Dansk - Mundtlig 7,20 7,94 6,44 Matematik - Matematiske færdigheder 7,02 6,21 7,84 Matematik - Matematisk problemløsning 5,58 4,79 6,41 Engelsk - Mundtlig 7,74 8,31 7,16 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,14 6,31 5,97 Karakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 6,64 6,97 6,34 Dansk - Retstavning 6,81 6,75 6,86 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,84 7,63 6,11 Dansk - Orden 7,91 8,28 7,57 Dansk - Mundtlig 8,21 8,41 8,03 Matematik - Matematiske færdigheder 6,45 5,75 7,09 Matematik - Matematisk problemløsning 6,10 6,00 6,20 Engelsk - Skriftlig 6,95 7,17 6,63 Engelsk - Mundtlig 8,49 8,94 8,09 Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,34 6,13 6, Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 Karakterniveauet vurderes, i forhold til omfanget af pensum og det ugentlige lektionstal, at være tilfredsstillende, dog ikke i matematik, hvor niveauet er faldet med ca. 10% i forhold til juni Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011 Elever der har fået en anden form for evaluering 0 Elever til folkeskolens afsluttende prøver Andre former for evaluering af elever 2009/2010 Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 30

353 For en elev, der blev fritaget for aflæggelse af afgangsprøver, udarbejdede elevens lærere en fælles udtalelse samt den enkelte faglærer hver sin udtalelse om elevens niveau mm i faget 6.5 Andre former for evaluering af elever 2010/2011 For to elever, der blev fritaget for aflæggelse af afgangsprøver, udarbejdede elevens lærere en fælles udtalelse samt den enkelte faglærer hver sin udtalelse om elevens niveau mm i faget 6.6 Sprogvurdering børnehaveklasser Vokaler Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A vokaler 82,6% 17,4% 0% BH. klasse B vokaler 80% 32% 16% BH. klasse C vokaler 52% 32% 16% Find billedet Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til BH. klasse A Find billedet 87% 13% 0% BH. klasse B Find billedet 88% 12% 0% BH. klasse C Find billedet 84% 12% 4% Store bogstaver Sikre Usikre Ikke kendskab til BH. klasse A Store bogstaver 69,6% 26,1% 4,3% BH. klasse B Store bogstaver 88% 12% 0% BH. klasse C Store bogstaver 80% 16% 4% Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 19% 25% Landsgennemsnit ,4% 12% 10,5% Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 2009/ ,2% 16,7% 11,1% 1.b 2009/ % 15% 10% 1.c 2009/ % 5% 0% 1.a 2010/ % 0% 0% 1.b 2010/ % 0% 0% 1.c 2010/ % 0% 0% Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 30

354 6.6.2 Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit % 18% 10% Landsgennemsnit ,1% 10,9% 6% Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 2009/ ,5% 11,5% 0% 3.b 2009/ ,3% 12,5% 4,2% 3.c 2009/ ,2 0 3,8 3.a 2010/ ,2% 4,8% 0% 3.b 2010/ % 8% 4% 3.c 2010/ % 12% 0% Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Læs 5, Malmbanen og Uroksen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere 5.a 2009/ % 56% 4% 5.b 2009/ ,3% 37,5% 4,2% 5.c 2009/ ,3% 54,5% 18,2% 5 a.2010/ ,7% 72,7% 4,5% 5. b.2010/ % 56% 0% 5.c 2010/ % 80% 0% Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 5.a 2009/ % 40% 0% 5.b 2009/ ,8 29,2 0 5.c 2009/ ,5 45,5 0 5.a 2010/ ,5% 54,5% 0% 5.b 2010/ % 48% 0% Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 30

355 5.c 2010/ % 44% 0% Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000 TL 2, Robin Hood og Råolie sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood TL 2, Robin Hood sikre læsere usikre læsere ikke læsere 7.a 2009/ % 70% 20% 7.b 2009/2010 5% 71% 24% 7.c 2009/2010 0% 86% 14% 7.a 2010/ % 68% 18% 7.b 2010/2011 0% 71% 29% 7.c 2010/2011 0% 86% 14% Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 7.a 2009/ % 80% 0% 7.b 2009/ c 2009/ % 57% 0% 7.a 2010/ % 59% 9% 7.b 2010/ % 71% 4% 7.c 2010/ % 62% 0% Kommentarer til læseresultaterne Læseresultater skoleåret 2009/ /11 Læseresultaterne i indskolingen er gode og i 10/11 kan de simpelthen ikke blive bedre, hvilket vi glæder os over. Tredje klasserne ligger også fint og har få ikke læsere. På femte klassetrin er der en del usikre læsere, og de kan heldigvis udvikle deres læsning og blive sikre læsere, hvorimod det er vanskeligere at flytte ikke læserne. Der er færre ikke-læsere i 10/11 end i 09/10 i Malmbanen, og ingen ikke-læsere i Uroksen. På 7. klassetrin ligger to af klasserne i 09/10 over landsgennesnittet i kategorien sikre læsere og i 10/11 ligger en klasse over landsgennemsnittet i Robin Hood. I kategorien usikre læsere, har vi flere end landsgennemsnitte undtagen en klasse, og vi har færre ikke læsere end landsgennemsnittet begge år i alle klasser undtagen en enkelt. I Råolie placerer klasserne tre af klasserne sig over landsgennemsnittet i kategorien sikre læsere i begge skoleår -og tre klasser under. I kategorien usikre læsere har vi i tre af klasserne flere end landsgenemsnitte for delt over begge år. I kategorien ikke-læsere har vi en klasse med flere ikke-læsere end landsgennemsnitte, mens resten har færre. Vi har fortsat fokus på læsning. På Risbjergskolen er der indført læsebånd, og i dette skoleår skal klasserne læse mindst 20 minutter dagligt i to perioder af mindst 10 uger varighed.børnehaveklasserne begynder først efter efterårsferien. På mellemtrinnet og i udskolingen skal en af perioderne være faglig læsning. Læsebåndet tages op på teamsamtalerne med Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 30

356 ledelsen samt på klasselæsekonferencer. Læsebåndets placering skal indskrives i årsplanen. Læsevejlederne giver gerne lærerne inspiration samt vejledning. På årets første PR-møde kommer en oplægsholder og holder oplæg om faglig læsning for alle lærere. Den kommunale sprogscreening i børnehaveklassen følges, og der afholdes konference med talepæd., børnehaveklasseledere, læsevejleder samt afdelingsleder. Talepædagog og læsevejleder tilbyder vejledning. I 11/12 indbydes skolepsykologen til konferencerne. Elever 1. klasse, der har behov, tilbydes et læseløft. Der afholdes klasselæsekonferencer på 1. klassetrin, 3. klassetrin, 5. klassetrin og 7. klassetrin. Her drøftes klassernes læseresultat med læsevejleder, klassens dansklærer samt en repræsentant fra ledelsen. Lærerne vejledes af læsevejlederne. 6.7 Elevfravær 2009/ halvår halvår klasse hele året Gennemsnit pr. elev 6,2 6,4 I alt Ulovligt Sygdom Lovligt Elevfravær 2010/ halvår halvår klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår Gennemsnit pr. elev 5,89 dage 7,98 dage I alt Ulovligt 130 dage 225 dage Sygdom 2952 dage 3579 dage Lovligt 976 dage 1698 dage 6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010 Sygdom: 3 elever langtidsfraværende pga psykiske problemer (2) og vand i hovedet (1) Influenzaepedemien H1N1 ramte flere af skolens klasser Ulovligt fravær: 5 elever i udskolingen har haft en del ulovligt fravær. Der er arbejdet løbende med at nedbringe fraværet, men uden lige stor succes. Med i opgørelsen er også elever, som ikke på opgørelsestidspunktet havde afleveret besked fra hjemmet om årsagen til fraværet.et stort antal elever har afleveret efterfølgende, men det efterregistreres ikke i fraværssystemet, men kun i klasseprotokollen. Derfor er tallet ikke et validt udtryk for ulovligt fravær i ordets egentlige betydning Lovligt: På trods af skolens gentagne opfordringer til forældrene om at undlade at bede eleverne fri til afholdelse af ferie på skoledage, vælger en del forældre at rejse med deres børn udenfor skolenferierne. Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 28 af 30

357 6.8 Kommentarer til elevfravær 2010/2011 Et stort antal elever bliver bedt fri for undervisning pga. ferieafholdelse på skoledage. I skoleåret 10/11 udgør dette ca skoledage i alt. Skoleledelsen gør jævnligt forældrene opmærksomme på, at det er uheldigt, at eleverne afholder ferie på skoledage. I øvrigt svarer tallene for sygefravær og lovligt fravær til tallene fra de to forrige skoleår, mens antallet af dage med ulovligt fravær er faldet 38 %. 6.9 Fravær af personale 2009/ kvartal 09 4.kvartal kvartal kvartal 10 Gns. antal dage pr. ansat 1,8 3,9 5,5 2,88 Fraværsprocent 1,97 4,26 6,50 Fraværsdage Antal personer Fravær af personale 2010/ kvartal kvartal kvartal kvartal 11 Gns. antal dage pr. ansat 1,87 4,99 4,74 % ikke oplyst Fraværsprocent 3,18 7,62 7,59 % ikke oplyst Fraværsdage % ikke oplyst Antal personer % ikke oplyst kommentarer til personalefravær 2009/2010 Antallet af ansatte falder i 2010 pga rengøringspersonalet "overføres" til PIF. I 4. kvartal 2009 og 1. kvartal 2010 var 8 personer lantidsfraværende af forskellige årsager. Fraværet var, bortset fra i et enkelt tilfælde, sygdom eller personlige problemer, som ikke kunne relateres til arbejdspladsen Kommentarer til personalefravær 2010/2011 I 4. kvartal 2010 var 3 lærere lantidsfraværende af forskellige årsager. Fraværet skyldes sygdom, som ikke kunne relateres til arbejdspladsen. På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/2010 Erhvervsuddannelse 14 HTX 6 HHX 6 Gymnasium klasse klassecenter 12 efterskole 9. klasse 10. klasse 6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/2011 Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 29 af 30

358 9. klasse 10. klasse 10. klasse 10 Efterskole 14 Erhvervsuddannelse 14 EGU 0 STU 0 Gymnasium 43 HF 0 HHX 4 HTX 12 Studenterkursus 0 Produktionsskole 0 VUC 0 Arbejde 0 Andet Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011 Andelen der søger gymnasiale uddannelser stiger fra 48% til 59%, en stigning på 25%, mens søgningen til 10. klassecentret falder fra 26% til 10%, et fald på 62%. Overvejelse: er der tale om et tilvalg til de gymnasiale udd. pga. usikkerheden for beskæftigelse efter 10. klasse eller afspejler fravalget af 10. klasse en manglende tillid til denne udskolingsmulighed. Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 30 af 30

359 Kvalitetsrapport 2009/2011 Sønderkærskolen Kettegård Allé Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 37

360 A. Indledning 1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen Sønderkærskolen fylder i år 87 år og er Hvidovres ældste skole. Skolens bygningsmasse er vokset og fornyet over tid, så den er tilpasset det aktuelle elevtal og skoledistrikt. Skolen har pt. ca 300 elever og er for 3 årganges vedkommende et-sporet, mens de øvrige er 2-sporede. Organisatorisk har skolen siden 2004 været afdelingsopdelt i 3 afdelinger: Indskolingen 0.-3.kl, Mellemtrinet kl. og Udskolingen kl. De enkelte afdelinger er fysisk placeret i sammenhæng, hvorved der skabes en reel oplevelse af tilhørsforhold for eleverne, ligesom lærerne med få undtagelser underviser i én afdeling. Det skaber grobund for et tættere samarbejde mellem lærerne, og det øger fleksibiliteten i den enkelte afdeling. Det bliver nemmere i årets løb at foretage skemaændringer tilpasset en afdelings særlige behov uden at skulle involvere de øvrige afdelinger. Strukturen indebærer desuden, at lærerne specialiserer sig og udvikler en særlig undervisningskompetence inden for en bestemt aldersklasse. En central værdi for skolen er et fortløbende fokus på høj faglighed, og vi ser denne organisering som en af vejene til at opfylde dette mål. Kortere eller længerevarende kurser og videreuddannelse, interne udviklingsprojekter samt deltagelse i møderækker på tværs i kommunen er nogle af de måder, hvorpå vi understøtter lærernes faglige udvikling med henblik på at sikre en høj faglighed på skolen. En anden væsentlig værdi for skolen er tryghed for eleverne. Det skal være rart at komme i skole, både i undervisningssituationen, og når der holdes frikvarter. Vores forholdsvis lille skole er med til at skabe nogle trygge og overskuelige rammer for eleverne, men derudover understøtter den ovenfor beskrevne afdelingsopdeling også denne oplevelse. Udendørsfaciliteterne er gode, og der er masser af plads til at boltre sig på. Ud over den almindelige skolegård med legeredskaber, hyggekroge og en minifodboldbane har vi rådighed over en hockeybane og om sommeren græsplænerne bag hallen. Vi har også en nyindrettet legeplads, der er forbeholdt indskolingens elever. Gårdvagterne lyser op med deres neongule veste, så det er nemt at finde assistance, hvis der er behov for det. Endelig er der en elevsammensat legepatrulje, der i nogle af frikvartererne sørger for gode legetilbud til de børn, der måtte ønske det. Efter skoletid tilbyder vi lektiecafe 3 gange om ugen for klasses eleverne. Indskolingens har i skoleåret haft et tilbud en gang om ugen. I kommende skoleår udvides dette tilbud til 3 gange. I cafeen kan man få hjælp til lektierne eller modtage anden faglig støtte efter behov. Vi vil gerne bidrage til at udvikle børnenes medansvarlighed for skolens virksomhed, hinanden og for de fysiske rammer. Der er på skolen to elevråd: et for de store (4.-9.klasse) og et for indskolingen. Der afholdes jævnlige møder mellem klasserepræsentanterne, og særlige ønsker og problemstillinger formidles gennem formanden til skolens ledelse og til skolebestyrelsen. Da elevernes indbyrdes trivsel er af stor værdi for deres samlede skoleoplevelse og skoleudbytte, har vi på skolen skabt nogle rammer for god trivsel og formuleret en mobbepolitik, der tages i anvendelse, hvis noget sådant er under optræk. Alle klasser har løbende samværsreglerne på dagsordenen. For yderligere at styrke fællesskabet samles hele skolen én gang om måneden i hallen. Her har vi Den gode historie, og her er det årgangene, som på skift arrangerer en præsentation af noget, som de har arbejdet med. Arrangementet suppleret med fællessange valgt af den respektive årgang. Vi afvikler årligt Sønderkærslege, hvor der dystes på kryds og tværs i hold sammensat af elever på langs af skolen. Hærværk kender vi stort set ikke til, og vi mener, at det bl.a. hænger sammen med, at vi vægter, at skolen fremtræder pæn, ryddelig og indbydende og understøtter charmen ved de gamle skolebygninger. Hovedparten af skolen har gennem de seneste år været gennem en renovering. Efter renoveringen af musikskolen og dele af vores område har skolen fået et yderligere løft. Indgangspartiet og opgangen i indskolingen er blevet renoveret, ligesom vi har fået nye lokaler til billedkunst og musik. Vi har indledt et spændende samarbejde med musikskolen. Dette samarbejde arbejder vi løbende på at udvikle. I år har det vist sig bl.a. gennem fællesbrug af lokale, korsamarbejde, inddragelse af musikskolens lærere i musikflekskuge på mellemtrinet og fællesarrangement på Sangens dag. Skolen har desuden haft besøg af en af musikskolens lærere, der har præsenteret og introduceret forskellige instrumenter for skolens elever. Billedskolen har siden aug haft bosæde på Sønderkærskolen som nabo til vores eget billedkunstlokale, så også her er der mulighed for fællesbrug. 1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Skolen har fået følgende anbefalinger 2009: Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 37

361 Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes. Bl.a. på baggrund af følgende anbefaling valgte vi "Faglig læsning" som kontraktmål for mellemtrinet 2010/2011, hvor alle lærere i deres respektive fag skulle sætte fokus på læsning. Som det kan læses i beskrivelsen af kontraktmål 6, har der været stor tilfredshed med arbejdet. Lærerne har udviklet deres kompetencer på området,og har generelt oplevet et fagligt løft hos eleverne. Lærerne er samtidig meget opmærksomme på, at det er vigtigt at have løbende fokus på faglig læsning ikke mindst det at gøre de faglige termer til en del af det talte sprog i faget. Kontraktmålet for det kommende år er igen "Faglig læsning", denne gang med særligt fokus på DA2 eleverne, hvor udfordringen er ekstra stor. Arbejde med synliggørelse af ambitionsniveauet og de gensidige forventninger mellem skoleledelse, lærere, elever og forældre i udskolingen med henblik på at forbedre afgangsprøveresultaterne. Også denne anbefaling gav anledning til et kontraktmål for udskolingen, nemlig "at udarbejde en forventningsfolder, som skulle beskrive de gensidige forventninger mellem skole og hjem (se kontraktmål 8). Processen har involveret både forældre og elever og dermed skabt fokus på ambitionsniveau, engagement og seriøsitet i forhold til skolearbejdet. Vi har i det forløbne år har haft to 9.klasser bestående af en elevgruppe, der - med få undtagelser - repræsenterede en stor faglig spredning. Trods den store spredning har hele gruppen af elever fungeret godt og er gået positivt til skolearbejdet. En stor del af eleverne opnåede meget fine resultater til FSA. Vi håber fremadrettet, at forventningsfolderen bliver en nærværende og relevant referenceramme for lærere, elever og forældre i udskolingen. Elevfraværet skal nedbringes. I 2009/2010 og 2010/2011 har lærerne selv foretaget fraværsregistreringen på Tea, og der har været særlig fokus på, at registreringen i de forskellige kategorier var korrekt. Registreringen giver derfor et godt grundlag for at se udviklingen i fraværet. Generelt er der sket et fald i det samlede fravær på 8,5 %. Det samlede fravær er dog stadig højt, og det skyldes især at nogle få (8) elever har et meget højt fravær (over 50 dage), især sygdom (fys+psyk). Der er et tæt samarbejde med forældrene, BUF og PPR omkring disse elever. Mht fravær baseret på sygdom, der udgør 65 % af det samlede fravær, er billedet nogenlunde konstant ( ca 10 dage pr elev) set i forhold til skoleåret 2009/10. Det ulovlige fravær er faldet med 46 % fra 2,8 dag pr elev til 1,5 dag pr elev. Det lovlige fravær er ligeledes faldet fra 5,8 dag til 4,3, svarende til 22 %. Vi har i samarbejde med skolens SSP medarbejder et meget tæt samarbejde omkring fravær. Problematisk fravær vendes løbende på Tværfagligt Team, og klasselæreren og evt. SSP-læreren tager fat i elev og forældre, så snart et bekymrende fravær viser sig. Vi har på skolen en elevfraværspolitik. Den ligger tilgængelig på Skoleporten (Information/Hvad gør vi., marts 2010) og beskriver skolens retningslinier og tiltag i forhold til elevfravær. Lærerne har tillige en køreplan for, hvornår og hvordan de skal gribe ind. 1.3 Målopfyldelse 1 Mål 1 Mål for Indskolingen 1. Mål. Styrke det gode læringsmiljø og udviklingen af undervisningsmetoder. Vores mål er derfor at eleverne bliver mere selvforvaltende i gruppearbejde, særligt når vi arbejder med læringsstile. 2. Målemetode Referat af forældremøde, hvor metoden CL introduceres, lægges på forældreintra. Årsplaner med læringsstilsperioder og valgte CL-strukturer lægges på lærerintra. Der laves observationsskema hvor udvalgte elever beskrives ved hjælp af fritekst og en gradueret afkrydsning i 3 skalaer. Der er fokus på graden af selvforvaltning og udvikling heraf med udgangspunkt i bestemte tegn hentet fra hæftet Elevens personlige udvikling. Elevernes adfærd beskrives i de to perioder, hvor der bevidst arbejdes med læringsstile - før og efter eleverne i en Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 37

362 længere periode har arbejdet med CL. Observationskemaerne ligger på lærerintra. De udfyldte skemaer lægges i elevmapper. Alle klassernes observationer evalueres samlet og resultaterne præsenteres på et PR-møde. 3. Resultater Generelt for hele indskolingen kan siges, at det var svært at overholde målet om brug af observationsskemaer. I enkelte klasser drejede det sig om, at der var et stort arbejde med enkelte elever, der krævede megen voksenopmærksomhed, og muligheden for at lade børnene være alene i værksteder og observere på afstand, var ikke til stede. Evalueringen baserer sig derfor på de enkelte læreres egne observationer i de forskellige perioder og har fokus på et samlet billede af deres klassers adfærd i de forskellige sammenhænge. En enkelt klasse har haft så store sociale og adfærdsmæssige udfordringer, at det på anbefaling af PPR tilrådedes at køre en meget overskuelig og fast struktureret undervisning. Forskellige værksteder med læringsstile er blevet etableret i henholdsvis dansk og matematik, men i meget begrænset omfang. Arbejdet i klassen har derfor været begrænset til de CL-strukturer, som kunne bruges på hele klassen f.eks Quiz og byt, Mix og match og Find en der. Dette har fungeret udmærket, og børnene har været interesserede og aktive. Klassen har udviklet sig positivt, men fungerer fortsat ikke under løsere og mere selvstændige rammer, som læringsstile lægger op til. Generelt om de øvrige klasser kan man sige, at CL havde en motiverende og engagerende effekt og udfordrede elevernes evne til samarbejde. Der var lidt varierende opfattelser af, hvorvidt man har oplevet, at CL appellerede og gav fagligt udbytte til både dygtige og fagligt svage elever, men generelt var aktivitetsniveauet højere. Et bevis på, at der udvikledes samarbejds- og selvforvaltningskompetencer til brug i arbejdet med læringsstile, var ikke umiddelbart synligt. Det var fortsat vanskeligt at have mange forskellige læringsstile i gang i klassen på en gang, hvorfor flere klasser valgte at arbejde med en læringsstil ad gangen. Kun når der var flere voksne til rådighed samtidig, fungerede det godt med forskellige værksteder, bl.a. i 0. klasserne. Man erfarede imidlertid i flere klasser, at arbejdet med anderledes øvelser på klasseplan fungerede bedre efter arbejdet med CL. Det at man kendte rammer og regler og blev dus med strukturen gjorde det nemmere at arbejde klassevis på andre måder end ved traditionel klasseundervisning. 4. Kommentarer Vi opnåede erkendelse af, at det nok var en utopi at tro, at man med 4-6 uger CL kunne ændre noget radikalt hos de børn, vi havde fokus på. Det har været et alt for presset forløb. Vi skulle i stedet have kørt med CL i et helt år, og så først næste skoleår sat fokus på læringsstile, for at se om det havde fungeret. CL kræver meget længere indkøringsperiode, der skal arbejdes med det hele året i alle fag, så børnene bliver trygge og fortrolige med strukturerne. Generelt kan siges, at de fleste har oplevet glæde hos børnene ved at bruge CL i deres undervisning. Vores erfaring er ligeledes, at der skal tænkes anderledes i forhold til lærerfordelingen, således at der løses op i organiseringen af traditionelle klasser med egen lærer. I stedet vil en holddeling både på tværs og på langs af årgange måske kunne imødekomme en homogenitet i forhold til interesse/faglighed og gøre det nemmere at arbejde med både læringsstile og CL. Det vil derfor være indeholdt i indskolingens kontraktmål for det kommende år. 5. Dokumentation Resulaterne er et sammenskriv af mere detaljerede beskrivelser fra de enkelte klasser, bilag Målopfyldelse 2 Mål 2 Mål for Mellemtrinet Mål: Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 37

363 Vores overordnede mål lød: At øge elevernes engagement i undervisningen gennem CL-strukturer. Målet var, at alle elever på 4.,5. og 6. klassetrin kunne mestre følgende færdigheder inden sommeren At arbejde systematisk med skiftende roller i grupper At indgå fleksibelt og aktivt i løsning af fælles mål At kunne give plads for andres synspunkter At turde stå frem og argumentere for sine meninger Målemetode: Vi arbejede i 2 perioder af 5 uger i henh. efteråret og foråret. I begge perioder havde vi besluttet at arbejde med strukturerne partjek og ekspertpuslespil, hvilket blev fastsat på et afdelingsmøde. Samtidig ville vi fortsætte med de to strukturer byt og quiz og rollelæsning, som vi hidtil havde arbejdet med. Alle lærere beskrev undervisningsforløb herudfra og lagde dem til inspiration for andre på lærerintra. På afdelingsmøder præsenterede teamene løbende deres erfaringer. Referater heraf ligger i teamets mappe på lærerintra. Eleverne skulle udfylde et refleksionsark, (bilag 1), der havde udgangspunkt i engagement. Det dannede samtidig grundlag for en elevsamtale. Lærere skulle ligeledes evaluere forløbet ved spørgeskemaer (bilag 2), som viste i hvor høj grad, hver enkelt elev kunne mestre færdighederne inden for CL. Ved slutningen af året skulle lærerne vurdere, i hvilken grad det var lykkedes at mestre de opstillede færdigheder, og resultaterne skulle præsenteres på et PR møde. 3. Måleresultater: Elev-refleksionsark Stort set alle elever svarede, at de er aktive, når de arbejder med ekspertpuslespil. Størstedelen mente, at de lærer noget, og at det er sjovt samtidigt. De fleste elever mente, at det er sjovt at lave partjek (lidt færre end i ekspertpuslespil), alle mente, at de er aktive (flere end i ekspertpuslespil), og de fleste mente, at de lærer noget ved partjek. Generelt mente alle elever, at de giver plads til andre, og at de får sagt deres mening. (Se bilag.3) Spørgeskema til lærerne Lærerne udtrykker, at der generelt har været stor tilfredshed med at bruge par-tjek og ekspertpuslespil. Begge strukturer udfordrer eleverne både socialt og fagligt. Socialt er det en udfordring at skulle varetage forskellige roller over for hinanden/indtage statusskift både når man befinder sig i en stærk og i en svagere position. I par-tjek skal man som lærer være opmærksom på, at de svagere elever ikke overgiver sig til en elev, der oftest er stærkere. Fagligt udfordrer de forskellige positioner ligeledes eleverne, idet eleverne tvinges ind i de faglige områder, de for nogens vedkommende har tendens til at vige udenom. Vi ser dog også, at nogle elever har et urealistisk billede af sig selv. De så sig selv som mere aktive i gruppen, end tilfældet var. Klassesamtaler Eleverne giver udtryk for, at alle får lov til at sige noget - også dem, der normalt er stille, og at det er sjovere, når alle er med. Ekspertpuslespil er godt. Det er sjovere og mere engagerende at høre på sine klassekammerater end på læreren. Man får sine egne ord frem i ekspertpuslespil. God måde at arbejde i grupper, det er dog ikke ligegyldig hvilken gruppe man er i. Nogle grupper er bedre til at lytte end andre. Man bliver bedre til at hjælpe hinanden. 4. Kommentarer og erfaringer. Vi konkluderede, at en overvejende del af eleverne har lært at mestre de opstillede mål. Samtidig udledte vi, at det har været givtigt for eleverne at arbejde med CL-strukturerne, idet deres motivation tydeligvis har været højnet i perioden. Som lærere oplever vi også, at der arbejdes med en metode, der giver god mening, idet den gør det nemmere at motivere og engagere eleverne med deres forskellige forudsætninger. Det giver en del arbejde i tilrettelæggelsesfasen, men lægger samtidig op til meget gensidig inspiration og brug af ideer og materialer lærerne imellem. Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 37

364 Arbejdet med CL giver dog også for os lærere anledning til nogle overvejelser, der går på flg: - Ledende /ikke ledende. Hvordan håndteres den problematik, at man trods afgivelse af præcise anvisninger risikerer, at der arbejdes videre på et forkert grundlag, fordi de fleste mener det - Eller hvordan bliver man tydelig nok på de kriterier, der skal gælde for elevernes arbejde i strukturerne - Hvordan håndterer man situationer, hvor elever melder sig ud strukturen er ret stram, og der kan derfor være en særlig udfordring i at bringe situationen videre, uden at det går ud over de andre, og den udmeldte ligeledes modtager undervisning Samlet set ser vi et stort potentiale i CL incl. de udfordringer der også ligger i metoden. Vi har derfor også besluttet at inddrage CL-strukturer som metode til næste års kontraktmål, hvor vi skal arbejde med faglig læsning. Dokumentation. Bilag 1, elevrefleksionsark Bilag 2, spørgeskema til lærerne Bilag 3-4 resultater af besvarelserne 1 og 2 Bilag 5, sang. del af lærerens præsentation af arbejdet på PR-møde Målopfyldelse 3 Mål 3 Mål for Udskolingen Mål: Målet er at øge den enkelte elevs forståelse af fagfaglige tekster og en generel højnelse af karakterniveauet. Målet er at eleverne i 7. og 8. kl opnår minimum et gennemsnit på 4 i fagene dansk, matematik, biologi, fysik og engelsk. Målet er at 80 % af eleverne i 9. klasse får 4 eller derover til afgangsprøven i fagene dansk, matematik, biologi, fysik og engelsk. Disse mål skulle bl.a. nås ved gennem 2 længere perioder at arbejde bevidst med Cooperative learning (CL). Måling: Samtlige fagfaglige tekster registreres og kan hentes via lærerintra / bibliotekerne. Den enkelte lærers valg af CL- strukturer og indhold for de enkelte forløb lægges på lærerintra. I både 7., 8., og 9. klasse gives der karakterer 3 gange årligt v.h.a. karakterblad til forældrene. Disse gives ved indledningen og afslutning af første periode samt ved indledning og afslutning af anden periode. Der oprettes en mappe på hver enkelt elev, hvori elevens egenvurdering og testresultater lægges. Mappen anvendes ved lærerteamets samlede vurdering og som udgangspunkt for en evaluering af elevens situation ud fra de opstillede mål ved de 2 årlige samtaledage. Resultater fra måling af målet: I forhold til standpunktskaraktererne i 7. og 8. klasserne lå gennemsnittet typisk omkring 5. Ved 2. standpunktskaraktergivning var der et mindre fald karaktererne i begge 8.klasser tydelig vis præget af, at vi fik 11 nye elever ind på kort tid fra Kirsebærhaven Skole. En del af disse elever søgte bl.a. skoleskift på grund af problematisk faglig udvikling. I 9.klassen lå gennemsnittet for standpunktskaraktererne i de fleste fag med undtagelse af dansk omkring 4. Afgangsprøven viste følgende resultater: Mindst 80 % af eleverne i dansk (alle discipliner) og biologi opnåede karakteren 4 eller derover. I de øvrige fag opnåede fra % karakteren 4 eller derover. Kommentarer: Lærerne har generelt en positiv oplevelse af arbejdet med faglig læsning, idet eleverne er motiverede og engagerede og på det faglige område får en bedre forståelse for stoffet i de enkelte fag, når der bliver arbejdes målrettet med fokus på faglig læsning i faget. Eksempler: I 9.klasse er der blevet arbejdet med rollelæsning gennem arbejdet med noveller. Her viser evalueringen efter 2. periode, at eleverne arbejder mere intensivt med stoffet, har et bedre kendskab til novellegenren og at CL giver en bedre forståelse af de faglige tekster. Gennem elevernes egen evaluering bliver der givet udtryk for, at de gerne vil arbejde mere med CL. Den samme Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 37

365 positive evaluering gives der også udtryk for i samfundsfag. I matematik og fysik ser det til gengæld ikke umiddelbart ud til at have haft samme effekt. I 8.b har eleverne arbejdet med strukturen huskesedler i samfundsfag. Evalueringen viser, at alle eleverne på nær to er gået frem i antal huskede begreber. Ingen er gået tilbage. I 7.klasse er der blevet arbejdet med systemet "Læs på" i dansk. Her viser evalueringen, at eleverne er blevet bedre til at læse og forstå faglige tekster. I matematik og fysik ser det til gengæld ikke umiddelbart ud til at have haft samme positive effekt. Arbejdet med CL har bl.a. givet anledning til flg refleksion: Metodens succes er meget afhængig af fag, klassens konstellation og den intensitet og/eller strategi, man som lærer lægger til grund for brug af metoden. Værdien er tydeligvis størst der, hvor der i fagene er fokus på læsning/faglig læsning, hvorfor man også i de sammenhænge i alle fag fortsat vil have fokus på metoden. Anvendelsen af standpunktskarakterer som målemetode har ikke vist sig specielt hensigtsmæssig. Den er for upræcis. Handler det om konkret faglig indlæring, skal man være mere specifik i beskrivelsen af det, der skal måles og ikke bare faget, da det jo rummer mange parametre, der indbyrdes kan rykke sig, uden at det samlede billede rykker sig. Man skal desuden være urealistisk i forhold til perioders længde, hvis målingerne skal danne et realistisk grundlag for en vurdering af effekt. Bilag: mappe med elevernes testresultater Målopfyldelse 4 Mål 4 Mål for Ressourcecenteret Styrkelse af rollen som vejleder i Ressourcecenteret Mål: Vi vil styrke vejlederrollen for de lærere, som varetager undervisning i Ressourcecenteret ved at sætte særlig fokus på det at give vejledning. Rollen som vejleder og rollen som modtager skal udbygges og tydeliggøres. Målemetode: Kursusbeskrivelse med angivelse af kursustidspunkter. Beskrivelse af de fokuspunkter, der skal danne baggrund for erfaringsudveksling/sparring præsenteres på PR og lægges på lærerintra. Erfaringer fra prøveperioden samles ind, skrives ned, så muligheder og udfordringer ses adskilt. Resultaterne præsenteres for PR og skolebestyrelsen. Praksisbeskrivelse forelægges PR og lægges på skolens intra. Sammenskrivningen af vurderingen lægges på lærerintra. Resultater fra måling af målet: Ressourcecenterets personale deltog i i en kursusrække på 4 eftermiddage, hvor Lisbeth Hermann og Jørgen Steen Jensen fra PPR hjalp ressoucecenteret med at tydeliggøre proceduren for centerets arbejde. En strukturændring, hvor vi bl.a. er overgået til løbende visitation, har muliggjort, at centerets medarbejdere nu kan være langt mere konsultative og vejledende i deres rolle i forhold til skolens lærere. Allerede efter første år med løbende visitation og den mere nuancerede tilgang til lærernes henvendelser omkring problemstillinger kan vi mærke en øget åbenhed overfor at modtage ressourcecenterets lærere i teamet og i klassen. Det brede udsnit af lærere forventer nu, at hjælpen fra Ressourcecenteret godt kan være hjælp til selvhjælp. De er ligeledes indstillet på, at ressourcelærerne beder om lov til at observere i klassen, inden de evt. tilbyder en decideret indsats. Antallet af henvendelser er nogenlunde konstant, dog ses der nu et stigende antal henvendelser, som ikke går specifikt på faglige vanskeligheder hos den enkelte elev. Lærerne ved nu, at der er flere tilbud at få. Lærerne i Ressourcecenteret har udarbejdet en folder til lærerne og en til forældrene. Folderen til lærerne beskriver proceduren ved støttebehov, de tilbud vi har om henholdsvis faglig støtte og fx observation i klassen, rådgivning og AKT-kursustilbud. Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 37

366 Folderen beskriver også de forventninger, centeret har til samarbejdet med lærerne og deres indsats i forhold til afhjælpning af det aktuelle behov. Folderen er blevet gennemgået i PR-regi. Her blev brugerne opfordret til at komme med tilføjelser eller rettelser, hvis folderen i brug skulle vise sig at have mangler eller på anden måde kan forbedres. Forældrefolderen orienterer om Ressourcecenterets tilbud til den enkelte elev og beskriver de forventninger, skolen har til forældrenes indsats i støtteperioden. I skoleåret er mødestrukturen for ressourcelærere bygget op, så der i endnu højere grad kan sparres omkring aktuelle indsatser i klasserne. Der visiteres én gang om måneden, og der justeres løbende på tilbuddene i forhold til efterspørgsel og personaleressourcer. En ny AKT-lærer er under oplæring, og vedkommende går i starten ud i klasserne sammen med den garvede lærer, senere alene men under supervision af den erfarne. I skoleåret har der fx været gennemført konflikthåndteringskurser på 5. klassetrin. Disse er tidligere gennemført på 6. klassetrin, men erfaringen har vist, at eleverne også tidligere profiterer af tilbuddet og kan bruge det aktivt. Fremover vil dette kursus være en fast del af årsplanen for alle 5. klasses elever på skolen. Kommentarer og erfaringer: I skoleåret har vi erfaret, at det er nødvendigt at lærerne i Ressourcecenteret mødes ofte og jævnligt, så der kan skabes mulighed for at sparre og udveksle råd og erfaringer omkring kollegavejledningen. Der er brug for, at vi beslutter os for at prøve nye tiltag af, og at vi i fællesskab ser på de muligheder og udfordringer, som ligger i dem. Vi ser med tilfredshed, at lærerne generelt tager vel imod de tilbud, centeret kommer med. Det er fortsat væsentligt at sikre en tryghed for, at lærernes grænser ikke overskrides, og vi har derfor fokus på en løbende dialog omkring Ressourcenterets indsats. Omkring observationer i klassen skal der fx altid laves en aftale om, hvad der ønskes en tilbagemelding på, og denne skal altid respekteres. Vi oplever et stigende behov for løsning af AKT-lignende opgaver i klasserne og på individniveau. Vi har derfor fokus på opkvalificering af lærerne på dette punkt. Vi uddanner i skoleåret endnu en AKT-medarbejder, men vil tillige hæve den generelle opkvalificering af alle centerets medarbejdere, så enhver i højere grad kan støtte op om fx klasseledelse og andre proaktive indsatser i klasserne. Løbende samtaler med enkelte elever, grupper af elever eller forældre med særlige problemfelter er endnu et område, hvor lærerne skal klædes bedre på. Det skal de for at være trygge i rollen. Meget af dette arbejde bør ske i et løbende samarbejde med det Tværfaglige Team. Det er her væsentligt at få skelnet mellem de opgaver, lærerne kan påtage sig og de opgaver, der kræver en indsats fra psykologen eller andet fagpersonale. Dokumentation: Beskrivelse af møderække med Lisbeth Hermann og Jørgen Steen Jensen. Beskrivelse af procedure for indstilling af elever til skolens Ressourcecenter. Foldere til forældre og lærere omkring tilbud og forventninger Målopfyldelse 5 Mål 5 Mål for indskolingen. Evaluering kontraktmål 2010/2011 Indskolingen: 1. Mål Vi ønsker at skabe et læringsmiljø, der inkluderer alle børn, således at der skabes mere arbejdsro, gladere børn og færre konflikter og dermed et øget fagligt udbytte. Man vil i to perioder organisere sig anderledes i matematik og dansk, således at der dannes hold på tværs af årgangene for med udgangspunkt i elevforudsætninger at danne mere fagligt homogene hold. 2. Målemetode Individuel evaluering af adfærden i undervisningssituationen. Fælles opsamling af den individuelle evaluering på afdelingsmøder i løbet af de 2 perioder. Lægges på intra. Test før og efter forløbet i matematik for at registrere børnenes faglige udbytte. Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 37

367 Fælles køreplan for danskforløbet. Lægges på intra. Afslutningsvis evaluerer lærergruppen, i hvilken grad de opstillede mål er nået og på hvilken måde indsatsen fortsættes. Dette nedskrives og indarbejdes i planerne for det kommende år. 3. Resultater 1. periode matematik: Generelt om 1. periode der handlede om matematik kan siges, at det ikke lykkedes i så høj grad som ønsket. Matematiktestene, som skulle danne baggrund for elevdelingen, viste sig ikke nuancerede nok og gav nogle vanskeligheder ved inddelingen af eleverne. Man havde vanskeligt ved at få lavet nogle fornuftige holdstørrelser, og da der tillige opstod langtidssygdom i lærergruppen, vanskeliggjordes arbejdet yderligere. Vikarerne, der skulle overtage, var desværre ikke godt nok klædt på. Testene blev derfor heller ikke som egentlig planlagt brugt efterfølgende, og evalueringen af udbyttet baserede sig derfor udelukkende på lærernes iagttagelser og på tilbagemeldinger fra eleverne. På de hold, hvor holdstørrelsen var tilpas, og der ikke var problemer med vikardækning, oplevede lærerne til gengæld fordelen ved, at spredningen blandt eleverne var mindre end sædvanlig. Det det var nemmere at fange og engagere eleverne. Generelt var der også mere arbejdsro i klassen. Matematikforløbet lå en dag om ugen, 3 lektioner i 6 uger. Generelt var holdningen efterfølgende, at det var een lektion for meget. 2. periode dansk: Generelt om 2. periode, der handlede om dansk, kan siges, at holdene var rigtig gode. Her havde dansklærerne lavet holddelingen på baggrund af deres forhåndskendskab til elevernes evne til indholdlæsning/ læseforståelse. Der var et passende antal børn på de forskellige hold, og alle oplevede et engagement hos børnene. Eleverne trivedes fint med at være sammen med børn fra enten årgangen over eller under dem selv - og havde mere fokus på, at opgaverne udfordrede dem på passende vis. Lærerne oplevede alle, at der var arbejdsro og et stort engagement hos børnene. Der var færre konflikter og et godt samarbejde børnene imellem. Der blev på holdene bl.a. arbejdet med CL-strukturer, læringsstile, fokusord, puslespil og tegneserier. Flere lærere har oplevet børn, der har spurgt, hvornår vi kan lave denne opdeling igen. 4. Kommentarer Det var vores forventning, at en anderledes organisering holddeling på tværs af årgangene med en undervisning som f.eks CL, der var tilpasset børnegrupperne fagligt og socialt, i højere grad ville skabe et læringsmiljø, der inkluderer alle elever. Vores erfaringer bekræfter dette. Til gengæld erfarede vi også, at ustabilitet f.eks i forbindelse med sygdom kan slå meget i stykker. Det er nødvendigt at indtænke en struktur, der gør det nemt at lade andre tage over. Vi fik nogle erfaringer under det første forløb med matematik, som vi med godt resultat brugte på det andet forløb med dansk. Vi reducerede bl.a. antallet af timer pr. gang. Det gjorde det mere overskueligt at lave nogle gode undervisningsforløb. Derudover besluttede vi at lave en fælles arbejdsgang for undervisngsforløbet, så det ville være nemmere, hvis det blev nødvendigt, at sætte vikarerne ind undervejs. Vi ser helt sikkert et potentiale i at prøve os mere frem med denne form for holddeling og har besluttet, at vi vil prøve holddeling af igen i næste skoleår. Her vil vi lave et mere koncentreret forløb, f.eks 2 timer hver dag i en kortere periode. Indhold og fag vil der blive taget stilling til i starten af det nye skoleår Målopfyldelse 6 Mål 6 Mål: for Mellemtrinet Vores overordnede mål lød: At øge elevernes kompetence i faglig læsning på mellemtrinnet. Målet var: Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 37

368 At give eleverne strategier til at arbejde med faglige tekster og derved forbedre deres læseresultater. At videreudvikle arbejdet med metoden CL og dermed understøtte den inkluderende undervisning. Målemetode: Alle lærere har deltaget i kurser omkring faglig læsning (Gerd Fredheim) samt faglig læsning i matematik Teknikker omkring faglig læsning introduceres for alle elever på mellemtrinnet: Dette kickstarter forløbet. Før og efter denne introduktion tester alle lærere deres klasse i en faglig tekst. Teknikker anvendes: Alle arbejder intensivt med faglig læsning i et selvvalgt fag i en periode. Arbejdet evalueres løbende på afdelingsmøderne. Teknikker automatiseres: Alle lærere implementerer faglig læsning som en del af den daglige undervisning. Resultater fra måling af målet: Kurser Der var udbredt tilfredshed med kursernes faglige indhold. Teknikker med faglig læsning introduceres Lærerne på mellemtrinnet besluttede, at en fælles kickstart ikke var hensigtsmæssig, da kurserne i faglig læsning lå meget spredte. Det var således mere hensigtsmæssigt, at den enkelte klasse startede arbejdet med faglig læsning i forhold til den enkelte lærers kursus og årsplan. En kickstart af forløbet viste sig også uhensigtsmæssig, da stoffet bedst blev formidlet ved løbende at introducere begreber og teknikker. Derved gav den udvalgte evalueringsform ikke længere mening. Teknikker anvendes Der har været arbejdet med faglig læsning ud fra de værktøjer, der blev introduceret på kurserne. Der har været arbejdet med faglig læsning i følgende fag; matematik, natur/teknik, engelsk, hjemkundskab og dansk. Der har været arbejdet med betydningskort, mindmap, faglige og førfaglige udtryk, stilladsbygning, teksters opbygning herunder lærebøger, informationssøgning på nettet, læsemåde og læsestrategi, læsestier og forskellige notatteknikker herunder to-kolonnenotat. Teknikker automatiseres Den sidste halvdel af skoleåret har lærerne haft løbende fokus på faglig læsning. Alle har evalueret faglig læsning med deres klasser ved en klassesamtale. Mange af eleverne er blevet fortrolige med de begreber, der beskriver en teksts opbygning f.eks overskrift, infoboks og billedtekst. Mange er blevet gode til at benytte deres viden om teksters opbygning i praksis. Nogle elever er blevet bevidstgjorte om de forskellige læseformål: Læse for at lære, læse for at opleve, læse for at gøre. De er blevet bevidste om, hvilken læsestrategi, de skal bruge til henholdsvis faglitteratur, skønlitteratur og hjemmesider. F.eks anvendes stikordsregister, når eleverne skal punktlæse i en fagbog, og eleverne er blevet bevidste om, hvor de finder links på en hjemmeside. Nogle elever synes, at det var svært at anvende læsestier, men de var samtidig bevidste om, at det var et godt redskab til opgaveløsning. Nogle elever udtrykker, at et mindmap er et godt redskab til at danne overblik over den opnåede viden. Nogle elever udtrykker, at de er blevet bedre til at forstå faglige udtryk ved hjælp af betydningskort, analyse af ordet eller ordbogsopslag. Eleverne var generelt positive over arbejdet med faglig læsning. Flere har udtrykt, at det har været spændende og lærerigt. Kommentarer og erfaringer: Lærerne mener overordnet, at det har givet et stort udbytte at arbejde systematisk med faglig læsning. Lærerne giver samtidig udtryk for, at dette kun er en begyndelse og at arbejdet med faglig læsning fortsat skal udvikles. Det er lærernes indtryk, at eleverne er blevet meget mere bevidste om de forskellige teknikker, som kan bruges ved faglig læsning. Det er dog også en erfaring, at eleverne stadig har svært ved at italesætte de faglige begreber. Vi oplever i overvejende grad, at DA2-eleverne har svært ved dette. Vi oplever også, at vi har haft nogle særlige udfordringer med at inkludere DA2-eleverne i arbejdet med faglig læsning. Det skyldes, at disse elever har helt særlige problematikker, og at man derfor skal et spadestik dybere for at opnå en vellykket Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 37

369 inklusion. Det vil vi derfor arbejde videre med som kontraktmål i næste skoleår. Dokumentation: Bilag: Evalueringer fra de enkelte lærere, klasseevalueringer, kursusbeviser, referater fra afdelingsmøder Målopfyldelse 7 Mål 7 MÅL for udskolingen Vi har arbejdet med to overordnede mål: 1) At øge elevernes bevidsthed om deres egen læring. 2) At skabe relationer og fremme den faglige og sociale forståelse på tværs af klassen. Disse mål skulle nås ved, gennem to perioder af ca. 4 ugers varighed, at arbejde bevidst med Cooperative Learning strukturerne. MÅLING De enkelte læreres valg af strukturer til de to perioder, er truffet ud fra, at man skulle prøve nye strukturer af, men samtidig gøre brug af de strukturer, som klassen tidligere har profiteret bedst af. Lærernes valg af strukturer og indhold for de enkelte forløb skrives ind i et referat af et udskolingsmøde og lægges på lærerintra. 8. og 9. klasse får karakterer 3 gange årligt. Hver enkelt lærer måler via et selvvalgt evalueringsværktøj det fagfaglige niveau før og efter forløbene. Det kan fx være ved brug af værdilinje, samtale, flipover, huskesedler, test eller andre evalueringsværktøjer. Eleverne inddrages i en evaluering om de afprøvede strukturer. Denne evaluering går på standpunkt, fremgang og forventninger og bruges til det fremadrettede arbejde i teamet. ER MÅLET NÅET Evalueringen tegner et samlet billede af, hvordan der er arbejdet/evalueret med CL-strukturer i de to perioder og giver et indtryk af, hvordan vi har arbejdet frem mod vores mål. 7. klasse: 7.a har arbejdet med strukturen 'par-tjek' i forbindelse med et forløb om engelsk grammatik. Der blev testet både før og efter forløbet, og der var fremgang på elevernes faglige kunnen for alles vedkommende. Under evalueringen mente 15 af 16 elever, at forløbet og strukturen havde haft en god eller stor effekt på deres grammatiske færdigheder. I dansk har begge klasser arbejdet med et intensivt grammatik-forløb. Der er arbejdet med strukturen 'par-tjek', ligesom eleverne har arbejdet sammen i CL-grupper om opgaverne. Eleverne fik samme grammatiktest før og efter forløbet, og der var fremgang at spore hos 35 ud af 36 elever. Under evalueringen gav eleverne udtryk for, at det havde været en god måde at arbejde med grammatik på, og at det havde været udfordrende at arbejde sammen med elever fra den anden klasse, som man måske ikke selv ville have valgt. Det er lærernes opfattelse, at det har skabt relationer på tværs af klasserne og tillige øget elevernes faglige bevidsthed. Der er i 7.b også arbejdet med strukturen 'en for alle' (udenfor de to perioder). Den havde en meget positiv effekt, da den kræver, at alle kan svare på alle spørgsmål. Det støttede yderligere elevernes samarbejdsevne, da de ikke på forhånd vidste, hvem der skulle svare på de forske