MILJØUNDERSØGELSER GRØNNINGEN AFD. 10 FÆRØVEJ 8-30 OG SKOVVEJEN SLAGELSE. Udarbejdet for: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Fruegade Slagelse

Transkript

1 Maglebjergvej 6, 1 DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: [45] Fax: [45] MILJØUNDERSØGELSER GRØNNINGEN AFD. 10 FÆRØVEJ 8-30 OG SKOVVEJEN SLAGELSE Udarbejdet for: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Fruegade Slagelse Udarbejdet af: Maglebjergvej 6, Kgs. Lyngby Danmark DISTRIBUTION: 1 Kopi Slagelse Boligselskab att. Mogens R. Aaskov Kgs. Lyngby 1. august 2012 Projekt nr

2 SAMMENFATNING OG KONKLUSION har efter anmodning fra Slagelse Boligselskab ved Mogens R. Aaskov udført undersøgelser for asbest, PCB, klorerede paraffiner og bly i boligselskabets afdeling 10 - Grønningen beliggende på adressen Færøvej 8-20 og Skovvejen 63-79, 4200 Slagelse. Bebyggelsen, der består af 7 boligblokke, der er opført omkring 1966 i hvide sandwichbetonelementer med stenoverflade og bølgeeternittag. Vinduer og altandøre er siden opførelsen blevet udskiftet på indgangssiden og altaner er inddækket med glas på havesiden. Gavlene er efterisoleret med 125 mm isolering afsluttet med hvidpudset overflade. Der har i forbindelse med undersøgelsen været adgang til 5 lejemål, hvoraf en var en tom flyttelejlighed. Nærværende rapport beskriver den udførte undersøgelse og opsummerer de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med Golders gennemgang af bebyggelsen, samt prøvetagninger og efterfølgende analyseresultater. Følgende forekomster af bly, asbest, PCB og klorerede paraffiner blev påvist i forbindelse med undersøgelsen: Der blev påvist bly i alle 24 analyserede prøver. I 5 af de 24 prøver var indholdet af bly i malingen på under 40 mg/kg, der i blandt andet Københavns Kommune anvendes som renhedskriterium for materialer til fri genanvendelse. I 5 malingsprøver er der påvist et indhold af bly over grænsen for farligt affald, som er på mg/kg. I 14 prøver viser indhold af bly mellem 40 og mg/kg. I den gule vægmaling i opgange er der kun målt lave koncentrationer af bly, som ligger under renhedskriteriet på 40 mg/kg, der blandt andet anvendes af Københavns Kommune. Maling på træværk, vægge i bad og køkken, gulv i bad, samt på altaner viser varierende indhold af bly mellem 1,9 og 8400 mg/kg. Side 2 af 31

3 Typer af konstruktioner hvor der i malingen er målt blyindhold over grænsen for farligt affald: Sortmalet(overmalet) træværk på lette vinduespartier ved altan. Grå maling anvendt på gulv i bad langs kanter Vægmaling bag komfur i køkken. Brystning af altaner malet på indvendig side På denne baggrund vurderes, at alle malinger undtagen den gule vægmaling i trappeopgange (som dog indeholder PCB) bør håndteres som farligt affald. Alternativt skal der prøvetages på alle typer af maling for at fastlægge om malingens indhold af bly ligger over eller under grænsen for farligt affald. Blyholdigt affald skal anvises af kommunen og afleveres til godkendt modtager i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Såfremt der ved fremtidig håndtering af de malede overflader anvendes hurtiggående værktøj (støv- og varmegenererende) skal der anvendes særlige værnemidler, som beskrevet under afsnittet KORT OM BLY. Asbest: Der blev fundet anledning til at udtage 9 prøver til analyse for asbest. Der blev påvist asbest i i 3 prøver: Asbestforekomsterne relateres til følgende konstruktioner Fliseklæb bag vægflise i badeværelser midt for. Eternitplader i facade. Eternit tagplader. Det vurderes, at der generelt i bebyggelsen er asbest bag vægfliser i badeværelser midt for, samt i facadeplader og i tagplader. I tagrummene er der fundet forurening med asbestfibre og asbestrester. Disse er ikke prøvetaget. På loftet af blokkene, som ligger ud til Skovvejen, ligger der fragmenter af gamle eternitplader i tagrummet. Tagrummene anbefales asbestsaneret og rengjort. Rengøringen skal suppleres med udskiftning af det øverste lag isolering. Forud for en sanering anbefales omfanget nærmere kortlagt. Side 3 af 31

4 Der er ikke fundet asbest bag væg- og gulvfliser i badeværelser med stiftmosaikgulv, i lejemål tv. og th. Prøve af pap omkring rørinstallationer i bolig viste ikke spor af asbest. PCB og klorerede paraffiner: Der er i alt udtaget 18 prøver til analyse for PCB, hvoraf de 8 også er analyseret for klorerede paraffiner. I prøverne af elastiske fuger er der hverken fundet PCB eller klorerede paraffiner. Blandt prøverne af maling og kit er der fundet indhold af PCB i 7 prøver, hvor en prøve af vindueskit fra et kældervindue indeholder PCB, som overstiger grænsen for farligt affald. Der er målt PCB (< 50 mg/kg PCB-total) i gul vægmaling i opgang, hvid vægmaling i kælderopgang og i maling anvendt på gulv i badeværelser. I malinger med indhold af PCB mellem 0,1 og 50 mg/kg PCB-total, skal disse materialer betragtes som værende forurenede med PCB. Affald med PCB skal indsamles og håndteres efter kommunens anvisning. I de besigtigede lejemål har termoruder været dateret 1982 for vinduer. Disse er således produceret efter 1.januar 1977, hvor PCB blev forbudt i åben anvendelse og vurderes på den baggrund ikke at indeholde PCB. Med baggrund i de udtagne prøver, er der ikke grund til at mistænke indeklimaet i boligerne for at være væsentligt påvirket af PCB. Indeklimaet i kælderrum, hvor der er PCB-holdig kit omkring vinduer, kan være påvirket af PCB. Det bør overvejes at undersøge indeklimaet for PCB i viceværtens arbejdsrum med henblik på en arbejdsmiljømæssig vurdering. Charlotte Gudum Udførende Ulrich Kaarsgaard Kvalitetsansvarlig Side 4 af 31

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INTRODUKTION KORT OM BLY Bly i byggeriet Bly i luft og støv Bly i bygningsaffald BLYUNDERSØGELSEN Prøveudtagning Bly- resultater Vurdering af prøvernes resultater KORT OM ASBEST Asbest i byggeriet Arbejde med asbest eller ophold i områder med asbest Asbest i bygningsaffald ASBESTUNDERSØGELSEN Prøveudtagning Resultater Vurdering af prøvernes resultater KORT OM PCB OG KLOREREDE PARAFFINER PCB i fugematerialer Affaldshåndtering Sikkerhedsforhold ved håndtering af PCB Omregning af PCB 7 til PCB-total PCB i luft PCB i jord Klorerede paraffiner PCB-UNDERSØGELSEN Prøvetagning Resultater Vurdering af prøvernes resultater ØVRIGE BEMÆRKNINGER TIL UNDERSØGELSEN Undersøgelsens begrænsninger Bilag 1: Plantegninger med analyseresultater for hhv.: - Bly - Asbest - PCB og klorerede paraffiner Bilag 2: Analyserapporter fra fra Højvang Miljølaboratorium A/S. - Asbest: fra Dansk Miljøanalyse ApS. - PCB og klorerede paraffiner: og fra Dansk Miljøanalyse ApS. Side 5 af 31

6 1.0 INTRODUKTION I forbindelse med planlagte ombygningsarbejder i boligerne, beliggende på Færøvej 8-30 og Skovvejen i Slagelse, har Mogens R. Aaskov fra Slagelse Boligselskab bedt Golder Associates A/S om, at foretage en miljøundersøgelse med hensyn til asbest, PCB og bly, samt klorerede paraffiner. Undersøgelsen blev foretaget, med henblik på at skabe overblik over eventuelle forekomster af miljøfarlige stoffer, for herigennem at sikre at de planlagte ombygningsarbejder vil kunne ske miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Undersøgelsen er udført af. Rapporten har været underlagt Golder Associates A/S kvalitetskontrol. Side 6 af 31

7 2.0 KORT OM BLY Bly er et blødt, let bearbejdeligt, gråligt tungmetal. Bly er på grund af sine fordelagtige tekniske egenskaber blevet hyppigt anvendt i forbindelse med byggeri. Bly har en lang række uønskede egenskaber i forbindelse med mennesker og miljø. Hos mennesker kan bly blandt andet medføre skader på nervesystemet og på indlæringsevnen hos børn. Bly optages hovedsageligt i kroppen gennem mave-tarmkanalen og åndedrættet, men kan også i et vist omfang optages gennem huden. 2.1 Bly i byggeriet Bly har blandt andet været anvendt som tagbelægning, inddækning og i faldstammesamlinger. I maling har bly været anvendt som pigment og stabilisator, bl.a. i mønje, der giver en god beskyttelse mod rust. I blyholdige malinger kan bly udgøre mere end halvtreds vægtprocent. I Danmark blev det med få undtagelser forbudt at anvende blyholdige materialer i byggeriet i november Bly i luft og støv Bearbejdning af bly og blyholdige farvepigmenter i maling kan medføre risiko for at der frigives bly til omgivelserne i form af støv. Ved høje temperaturer, som f.eks. kan opstå ved skæring med vinkelsliber eller fjernelse af maling ved hjælp af en varmepistol, er der fare for at blyet eller blyforbindelser fordamper og derved optages i kroppen via indåndingsluften, også selv om man bærer maske med partikelfilter. Der bør anvendes filtre mod aerosoler (A2), beskyttende heldragt og handsker. Grænseværdien for bly i arbejdsmiljøet er 50 mikrogram bly/m 3 luft. Hvis man inden et arbejde opstartes finder, at der er risiko for at personalet bliver udsat for bly, skal den enkelte medarbejder have udtaget en blodprøve, der undersøges for indhold af bly. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets Vejledning C.O.8, fra marts Side 7 af 31

8 2.3 Bly i bygningsaffald På grund af de mange anvendelser bly har haft i byggeriet, er der mulighed for at finde det mange steder. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig kortlægning af hvor der optræder bly i et byggeri inden arbejdet påbegyndes. De steder hvor bly optræder som metal, er det relativt let at identificere og udsortere. Det er vanskeligere når bly har været anvendt i maling og som rustbeskyttelse. Der er ikke nogen landsdækkende retningslinjer for bly i bygningsaffald. I Københavns Kommune gælder, at grænsen for farligt affald er 2500 mg bly/kg. Er den gennemsnitlige koncentration under 40 mg bly/kg, svarende til kvalitetskriterierne for ren jord, betragtes materialerne normalt som rene, er koncentrationen mellem 40 og 2500 mg bly/kg, kan specialdepoter modtage bygningsaffaldet. Ved koncentrationer over 2500 mg/kg, skal materialet betragtes som farligt affald og behandles i overensstemmelse med reglerne herfor. Det er i alle tilfælde op til kommunen at afgøre hvorledes sortering og bortskaffelse af affald med indhold af bly skal foregå. Side 8 af 31

9 3.0 BLYUNDERSØGELSEN 3.1 Prøveudtagning Der blev ved bygningsgennemgangen udtaget i alt 24 prøver af maling til analyse for indhold af bly. Prøverne blev sendt til kemisk analyse for indhold af bly hos Højvang Miljølaboratorium A/S. 3.2 Bly- resultater Prøvetagningssteder, billeder og analyseresultater fremgår af nedenstående tabel. Situationsplaner med angivelse af prøvetagningssteder er vedlagt i bilag 1. Analyserapport er vedlagt i bilag 2. Analyseresultater der overskrider 40 mg/kg er markeret med fed skrift. Prøve-id og registreringer Registreringer og beskrivelse: Analyseresultat GR B 01 Skovvejen 73, st.th. Grå og sort maling, anvendt på døre, vinduer og let facadeparti mellem altan og stue. Partierne var oprindeligt malet sort mg/kg GR B 02 Skovvejen 73, st.th. Grå maling anvendt på betongulv (kant). Kanten var oprindeligt uden maling mg/kg Side 9 af 31

10 GR B 03 Skovvejen 73, st.th. Hvid vægmaling anvendt over fliserne på badeværelse. 3,7 mg/kg GR B 04 Skovvejen 73, st.th. Grå vægmaling anvendt over køkkenbord og bagved komfuret. 97 mg/kg GR B 05 Skovvejen 73, 2. tv. Hvid vægmaling anvendt bag komfuret og over køkkenbordet. Over køkkenbordet er der i dag malet over med en nyere grå maling mg/kg GR B 06 Skovvejen 73, 2. tv. Grå maling anvendt på krydsfiner-gulv på altan. 1,9 mg/kg Side 10 af 31

11 GR B 07 Skovvejen 73, 2. tv. Grå og sort maling, anvendt på let facadeparti mellem altan og stue. Partierne var oprindeligt malet sort. 500 mg/kg GR B 08 Skovvejen 71, 1. mf. Grå maling anvendt på indvendigt træværk. 750 mg/kg GR B 09 Skovvejen 79, 3. tv. Grå på altanbrystning. Altanbrystningerne var oprindeligt uden maling mg/kg GR B 10 Skovvejen 79, 3. tv. Hvid maling anvendt bag komfuret og over køkkenbordet. Over køkkenbordet er der i dag sat fliser op. 530 mg/kg Side 11 af 31

12 GR B 11 Skovvejen 79, 3. tv. Grå maling anvendt på indvendigt træværk. 520 mg/kg GR B 12 Skovvejen 79, 3. tv. Grå maling anvendt på betongulv (kant). 36 mg/kg Kanten var oprindeligt uden maling. GR B 13 Foto mangler Skovvejen 79, 3. tv. Maling væg i bad 140 mg/kg GR B 14 Skovvejen 79, st. th mg/kg Grå maling på altanbrystning. Altanbrystningerne var oprindeligt uden maling. GR B 15 Skovvejen 79, st. th. Hvid maling anvendt over fliserne på badeværelse. 180 mg/kg Side 12 af 31

13 GR B 16 Skovvejen 79, st. th. Grå maling anvendt bag komfuret og over køkkenbordet. Over køkkenbordet er der i dag malet over med en nyere gul maling og monteret en stålplade mg/kg GR B 17 Skovvejen 79, st. th. Grå maling anvendt på betongulv (kant). Kanten var oprindeligt uden maling. 950 mg/kg GR B 18 Skovvejen 79, st. th. Sort maling, anvendt på døre, vinduer og let facadeparti mellem altan og stue. Partierne var oprindeligt malet sort mg/kg GR B 19 Skovvejen 65, kælder Sort maling, anvendt på døre ind til kældere. Dørene eftergås årligt af maler. 820 mg/kg Side 13 af 31

14 GR B 20 Skovvejen 65, opgang Vægmaling. 17 mg/kg GR B 21 Skovvejen 65, opgang Grøn maling på træ ved opgangsdør og kælderdør mg/kg GR B 22 Færøvej 10, opgang Sort sokkelmaling. 120 mg/kg GR B 23 Færøvej 10, opgang Grøn maling på træ ved opgangsdør og kælderdør mg/kg Side 14 af 31

15 GR B 24 Færøvej 10, opgang Vægmaling. 5,6 mg/kg Tabel 1: Registreringer, prøveudtagninger og analyseresultater. Analyseresultaterne er jf. analyserapport fra Højvang Miljølaboratorium A/S vedlagt i bilag Vurdering af prøvernes resultater Som det fremgår af tabel 1 er der konstateret indhold af bly i de 24 udtagne materialeprøverne fremsendt til analyse. i 5 prøve var indholdet af bly i malingen under 40 mg/kg, der i blandt andet Københavns Kommune anvendes som renhedskriterium for materialer til fri genanvendelse. i 14 malingsprøver var indholdet af bly mellem 40 og mg/kg i de resterende 5 prøver er det konstaterede indhold af bly på over grænsen for farligt affald, som er på mg/kg. Der er kun målt lave koncentrationer af bly i den gule maling på væggene i opgangene. Maling på træværk, vægge i bad og køkken, samt på altaner viser varierende indhold af bly mellem 1,9 og mg/kg. Prøve af oprindelig sort maling på træ har alle et højt indhold af bly. På denne baggrund vurderes, at der skal prøvetages på alle typer af maling for at fastlægge om malingens indhold af bly ligger over eller under grænsen for farligt affald. Alternativt håndteres alle malede materialer/overflader som farligt blyholdigt affald. Blyholdigt affald skal afleveres til godkendt modtager i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Såfremt der ved fremtidig håndtering af de malede overflader anvendes hurtiggående værktøj (støv- og varmegenererende) skal der anvendes særlige værnemidler, som beskrevet under afsnittet KORT OM BLY. Side 15 af 31

16 Golder anbefaler, at kommunen kontaktes, for nærmere anvisning af det blyholdige bygningsaffald. På baggrund af anvisningen fra kommunen kan der foretages en videre plan for håndteringen. Side 16 af 31

17 4.0 KORT OM ASBEST Asbest er benævnelsen for en række naturligt forekommende mineraler. Asbest er særegen ved at det kan spaltes op i meget tynde fibre, der i tværsnit kan være så lidt som 1 milliontedel millimeter. Der findes forskellige typer af asbest, men de er alle sundhedsskadelige. Asbestfibre er bøjelige, men samtidigt meget stærke. Desuden er de varme-, kemi-, og vejrbestandige. Grundet disse egenskaber har asbest været meget anvendt til isolering, men også som forstærkning i mange forskellige materialer. Når asbestfibre kommer ind i kroppen, vil organismen forsøge at udstøde eller nedbryde dem. Men netop fordi asbest er så bestandig kan organismen ikke nedbryde asbestfibrene og det er derfor sundhedsskadeligt. Asbestfibre (respirable) er så små at de kan trænge ud i lungernes mindste dele. Her kan de forårsage kræft og støvlunger (asbestose). Asbest kan desuden forårsage andre kræftsygdomme, såsom kræft i mave- og tarmsystemet og i struben. 4.1 Asbest i byggeriet Asbest er anvendt fra ca til 1988 i mange forskellige byggematerialer. De mest almindelige er rørisolering, brandisoleringer, tag- og facadebeklædninger, loftbeklædninger, støbegulve samt flise- og gulvklæber. Forbud mod at bruge asbestholdige materialer er sket af flere omgange. I 1972 kom det første forbud på visse indvendige anvendelser. I 1980 kom et forbud mod indvendige anvendelser, dog med visse undtagelser. Først i 1989 blev al anvendelse af asbest forbudt, herunder udvendige anvendelser. På grund af de mange anvendelser asbest har haft i byggeriet, er der mulighed for at finde det mange steder. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig kortlægning af hvor der findes asbestforekomster i et byggeri inden arbejdet opstartes. 4.2 Arbejde med asbest eller ophold i områder med asbest Nedtagning og især mekanisk bearbejdning af asbestholdige materialer vil frigive respirable fibre til omgivelserne i form af asbeststøv. Grænsen for asbest i arbejdsmiljøet er fibre per m 3 luft. Asbestundersøgelsen er foretaget for at opfylde den gældende lovgivning jfr. ATbekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986, AT-cirkulære nr. 4/1987 Registrering af asbest og AT-bekendtgørelse nr af 21. december 2004 om asbest og ændring af bekendtgørelse af 28. april Side 17 af 31

18 Bygherre har følgende hovedpligter: A. Ødelagt eller beskadiget asbest skal registreres, indkapsles, forsegles eller fjernes i fornødent omfang. Indkapslet og forseglet asbest skal endvidere afmærkes. B. Reparatører og håndværkere m.fl. skal have udleveret en plan, der beskriver hvor der er konstateret asbest og mulig asbest, så arbejdet kan tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. C. Bygningens brugere/beboere skal orienteres om asbestregistreringens indhold, så der ved den daglige drift ikke sker en utilsigtet spredning af asbest fra de asbestholdige materialer. Hvis det inden arbejdets opstart vurderes, at der er risiko for at personalet bliver udsat for asbestfibre, kræves nogle særlige foranstaltninger og krav til personlige værnemidler. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i AT-vejledning C.2.2. Indendørs arbejde med asbest skal anmeldes til Arbejdstilsynet inden opstart. 4.3 Asbest i bygningsaffald Al asbestholdigt affald skal forsegles og transporteres i lukkede containere til godkendt modtageplads. Asbestholdigt affald skal afleveres til en af kommunen anvist modtageplads. Side 18 af 31

19 5.0 ASBESTUNDERSØGELSEN 5.1 Prøveudtagning I forbindelse med gennemgangen af bygningerne udtog Golder i alt 9 materialeprøver til analyse for asbest. Prøverne blev sendt til analyse for indhold af asbest hos Dansk MiljøAnalyse ApS. 5.2 Resultater Prøvetagningssteder, fotos og analyseresultater fremgår af Tabel 2. Situationsplaner med angivelse af prøvetagningssteder er vedlagt i bilag 1. Analyserapport er vedlagt i bilag 2. Prøve-id og registreringer Registreringer og beskrivelse: Analyseresultat GRO A01 GRO A02 GRO A03 GRO A04 GRO A05 GRO A06 GRO A07 GRO A08 Flise på væg med klæber. Skovvejen 73, st. th Asbest ikke påvist. Tjærepap og mineraluld. Skovvejen 73, st. th Asbest ikke påvist. Flise på væg med klæber. Skovvejen 73, 2. tv Asbest ikke påvist. Flise på væg med klæber. Skovvejen 71, 1. mf Asbest påvist. Grøn hård facadeplade. Skovvejen 71, 1. mf Asbest påvist. Flise på væg med klæber. Skovvejen 79, 3. tv Asbest ikke påvist. Flise på væg med klæber. Skovvejen 79, st. th Asbest ikke påvist. Grå hård tagplade. Skovvejen 71, tagetage Asbest (vurdering). GRO A09 Lys hård plade. Skovvejen 65, kældernedgang Asbest ikke påvist. Tabel 2: Registreringer, prøveudtagninger og analyseresultater. Analyseresultaterne er jf. rapport 13178, fra Dansk Miljøanalyse ApS, vedlagt i bilag 2. Det er oplyst at baderum med terrazzogulv i lejemålene midt for er leverede som præfabrikerede moduler i forbindelse med byggeriets opførelse, mens de øvrige baderum i bebyggelsen med gulv af stiftmosaik er opført på stedet. Side 19 af 31

20 Alle tagrum er besigtiget og der er bemærket rester af tagplader i større eller mindre opfang på isoleringen under tagpladerne. Det er oplyst at tagene ved Skovvejen blev beskadiget under en stor storm i 1998, hvor flere af tagpladerne blev ødelagt og efterfølgende udskiftet. 5.3 Vurdering af prøvernes resultater Der er i alt udtaget 9 prøver, hvoraf der er fundet asbest i 3 prøver. Asbest er fundet i prøve af fliseklæber i lejemål mf, samt af eternitplader i både facade og tag. Med baggrund i byggeriets historie med præfabrikerede baderum i lejemål midt for og øvrige baderum udført på stedet vurderes, at alle baderum i lejligheder midt for er med asbestholdig fliseklæber. Der er fundet asbest i de grøntmalede facadeplader af eternit og i tagpladerne af bølgeeternit. Det vurderes at tagrummene er forurenet med asbestfibre fra de asbestholdige tagplader. Forureningen er værst i blokkene mod Skovvejen og vurderes at være mindre i blokkene mod Færøvej, grundet forskellig orientering af bygningerne i fht. til vind og vejr. Det vurderes, at asbestforureningen på tagetagen, stammer fra stormen i Fragmenterne er asbestholdige og er grunden til, at der er en forurening på tagetagen. Disse fragmenter bør fjernes, sammen med det øverste lag mineraluld. Det anbefales at der foretages en mere grundig kortlægning af asbestforureningen i de enkelte tagrum. Der er ikke fundet asbest i følgende I fliseklæb under gulvfliser og vægfliser i badeværelser i opgange th. eller tv. I pap fundet rundt om installationer. I indvendig eternitplade foran installationer i opgang bag kælderdør. Side 20 af 31

21 6.0 KORT OM PCB OG KLOREREDE PARAFFINER PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, der er en miljø- og sundhedsskadelig stofgruppe, som findes i visse byggematerialer og industrielle produkter. PCB er industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer, som ikke er naturligt forekommende. PCB besidder en række gode tekniske egenskaber, og blev derfor vidt udbredt i industrien op gennem 1960 erne og 1970 erne. I Danmark blev PCB pr. 1. januar 1977 totalt forbudt i åbne anvendelser, og senere i 1986 også i lukkede anvendelser, på grund af alarmerende oplysninger om PCB s miljøskadelige egenskaber. PCB er reguleret såvel nationalt som internationalt via Stockholmkonventionen og reglerne heri. 6.1 PCB i fugematerialer PCB s blødgørende egenskaber i kombination med en god vejrbestandighed gjorde PCB til et populært tilsætningsstof. PCB var i perioden fra omkring 1955 frem til 1977 et hyppigt benyttet tilsætningsstof til elastiske fugeprodukter. Blandt de typiske anvendelser af fugematerialer med PCB kan nævnes: Fuger omkring vinduer og døre Fuger mellem facadeelementer af beton Dilatationsfuger mellem bygningselementer, f.eks. altaner, trapper og tilbygninger. PCB-holdig fugemasse var af én- eller tokomponent-typen og blev normalt lagt af professionelle. Den mest udbredte fugetype med PCB er polysulfidfugen. En anden udbredt anvendelse er brugen af PCB-holdig forsegling mellem glassene i termoruder. 6.2 Affaldshåndtering PCB er på listen over farligt affald, hvilket indebærer, at affald med et indhold af PCB på over 50 ppm (50 mg/kg PCB total) er at betragte som farligt affald. For farligt affald gælder der særlige bestemmelser, herunder særlige regler for klassificering, kildesortering, emballage, opbevaring, anmeldelse, deklaration og bortskaffelse. Affald med indhold af PCB (også lavere end 50 mg/kg) bør anmeldes særskilt til den lokale kommune. Side 21 af 31

22 Der er i dag ikke nogen landsdækkende grænseværdi for hvornår et materiale kan anses for frit for PCB. Center for Miljø i Københavns Kommune har fastsat grænsen for hvornår et materiale kan betragtes som frit for PCB til 0,02 mg/kg PCB-7 (svarende til 0,1 mg/kg PCB-total). Affald der indeholder mellem 0,1 og 50 mg/kg PCB-total skal enten afleveres til forbrænding eller deponi afhængigt af affaldstypen. Der henvises i øvrigt til den af Center for Miljø udarbejdede PCB-vejledning, der kan downloades fra internettet og nedenstående adresse Sikkerhedsforhold ved håndtering af PCB PCB er et sundhedsskadeligt stof, som kan optages gennem huden, ved indånding eller i forbindelse med spisning. Sanering af fuger kan være et støvende arbejde, og der bør træffes passende foranstaltninger til at beskytte de folk, der arbejder med at fjerne fugerne. Der henvises til Arbejdstilsynets instruks nr. 3 af 16. december 2011 vedr. PCB i bygninger, samt Dansk Asbestforenings PCB-vejledning. 6.4 Omregning af PCB 7 til PCB-total Der findes i alt 209 PCB-congenerer. Ved analyse for PCB i materialeprøver bestemmes normalt indholdet af 7 udvalgte PCB-congenerer (PCB nr. 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180). Summen af deres koncentrationer (PCB-7) ganges med en faktor 5, hvilket erfaringsmæssigt giver en god tilnærmelse til det totale PCB-indhold (PCB-total). 6.5 PCB i luft PCB i bygningsmaterialer fordamper langsomt. Det medfører, at der i bygninger hvori der er anvendt PCB-holdige materialer i mange tilfælde kan findes PCB i indeluften. Sundhedsstyrelsen ( PCB og sundhed, dateret 4. februar 2011) har angivet følgende 2 aktionsniveauer for PCB i indeluft i skoler og boliger: Ved koncentrationer over ng PCB/m 3 luft tilrådes det, at der gribes ind uden unødig forsinkelse. Ved koncentrationer i intervallet ng PCB/m 3 luft tilrådes det, at der på sigt gribes ind for at bringe koncentrationen under 300 ng/m 3. Side 22 af 31

23 På grundlag af de fundne koncentrationer, kan der foretages en yderligere risikovurdering, baseret på opholdstid/eksponering i de konkrete sager. Arbejdstilsynet har tilsvarende, i instruks nr. 3 af 16. december 2011, angivet aktionsværdier for PCB i indeluft på arbejdspladser herunder kontorer. Ved koncentrationer på over ng/m 3 vil Arbejdstilsynet typisk meddele påbud om at gennemføre afhjælpende tiltag. 6.6 PCB i jord Ligesom PCB kan findes i luften, kan det via fordampning sprede sig til den omliggende jord. Der er særlig stor risiko for spredning omkring byggerier med udendørs fuger med høj koncentration af PCB. 6.7 Klorerede paraffiner Efter PCB blev forbudt pr 1. januar 1977, benyttede man i mange produktioner klorerede paraffiner som erstatning for PCB. Klorerede paraffiner anses for mindre problematiske end PCB, men alligevel som et uønsket stof, der skal begrænses. Materialer som indeholder mere end 1 % kortkædede klorerede paraffiner betragtes som farligt affald. Der er ingen nationale retningslinier for registrering og undersøgelse for klorerede paraffiner, men blandt andre Københavns Kommune kræver ofte i forbindelse med miljøundersøgelser, at der også undersøges for klorerede paraffiner, for at sikre en korrekt affaldshåndtering. De klorerede paraffiner giver normalt ikke anledning til indeklimaproblemer ifølge den nuværende viden, baseret primært på svenske undersøgelser. Erfaringsgrundlaget i Danmark er dog på nuværende tidspunkt meget begrænset. Arbejde med fjernelse af fuger der indeholder mere end 0,1% kortkædede klorerede paraffiner kræver, at der anvendes personlige værnemidler, for at undgå unødig påvirkning af kemiske stoffer og materialer, svarende til arbejde med PCB. Side 23 af 31

24 7.0 PCB-UNDERSØGELSEN 7.1 Prøvetagning Golders bygningsgennemgang af de udvalgte boliger i Grønningen, blev blandt andet udført med henblik på, at identificere elastiske fugemasser og malinger under mistanke, for at indeholde PCB og klorerede paraffiner. Ved bygningsgennemgangen blev der udtaget i alt 18 prøver, hvor 1 prøve var af kit, 9 var af maling og 8 var af fuger. Malingsprøver er analyseret for PCB mens fuger er analyseret for både PCB og klorerede paraffiner. Prøverne er taget af fuger omkring vinduer og døre samt af malingsprøver på altaner, i køkkener, bad og trappeopgang. De udtagne prøver blev analyseret for indhold af PCB eller klorerede paraffiner hos Dansk Miljøanalyse ApS. 7.2 Resultater Prøvetagningssteder, fotos og analyseresultater fremgår af Tabel 3. Situationsplan med angivelse af prøvetagningssteder er vedlagt i bilag 1. Analyserapporter er vedlagt i bilag 2. Analyseresultater, der overskrider grænsen for farligt affald på 50 mg PCB Total /kg er markeret med fed skrift. Ligeledes er analyseresultater for kortkædede klorerede paraffiner, der overskrider grænsen for farligt affald på 1% ( mg/kg) markeret med fed skrift. Side 24 af 31

25 Prøve-id og registreringer Registreringer og beskrivelse: Analyseresultat GRO P 01 GRO P 02 GRO P 03 Skovvejen 73, st. th Elastisk fuge mellem altanbrystning og glasinddækning. Skovvejen 73, st. th Fuge mellem facadeplade og betonbrysning. Hård overflade og flydende i dybden. Skovvejen 73, st. th. Elastisk fuge mellem facadeplade og plastvindue. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret Side 25 af 31

26 GRO P 04 Skovvejen 73, st. th Gulvmaling i badeværelse. PCB-total: 3,033 mg/kg GRO P 05 GRO P 06 Skovvejen 73, 2. tv. Fuge mellem facadeplade og betonbrysning. Skovvejen 79, 3. tv Maling på altandæk. Samme maling er anvendt på altanbrystning. PCB-total: Ikke detekteret. Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret. PCB-total: Ikke detekteret GRO P 07 Skovvejen 79, 3. tv Gulvmaling i badeværelse. PCB-total: 0,974 mg/kg Side 26 af 31

27 GRO P 08 Varmecentral ved viceværtskontoret. Kit ved oprindeligt jernrammevindue. PCB-total: 54,721 mg/kg GRO P 09 GRO P 10 Skovvejen 79, st. th Elastisk fuge mellem facadeplade og plastvindue. Skovvejen 79, st. th Blå og grå maling på altanbrystning. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret PCB-total: Ikke detekteret GRO P 11 Skovvejen 79, st. th Fuge mellem facadeplade og betonbrysning. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret Side 27 af 31

28 GRO P 12 Skovvejen 79, st. th Gulvmaling i badeværelse. PCB-total: 0,741 mg/kg GRO P 13 Skovvejen 65, opgang. Sort sokkelmaling. PCB-total: Ikke detekteret GRO P 14 Skovvejen 65, opgang. Hvid maling på mursten ved kældertrappe. PCB-total: 5,952 mg/kg GRO P 15 Skovvejen 65, opgang. Vægmaling i trappeopgang. PCB-total: 2,892 mg/kg Side 28 af 31

29 GRO P 16 GRO P 17 GRO P 18 Skovvejen 65, opgang. Indvendig elastisk fuge omkring vindue. Skovvejen 65, opgang. Udvendig elastisk fuge omkring vindue. Færøvej 10, opgang. Vægmaling i trappeopgang. PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret PCB-total: Ikke detekteret Kortkædede klorerede paraffiner: Ikke detekteret PCB-total: 0,551 mg/kg Tabel 3: Registreringer, prøveudtagninger og analyseresultater. Analyseresultaterne er jf. rapport og fra Dansk Miljøanalyse ApS vedlagt i bilag 2. Side 29 af 31

30 7.3 Vurdering af prøvernes resultater Der er i alt udtaget 18 prøver til analyse for PCB, hvoraf de 8 også er analyseret for klorerede paraffiner. Der er ikke målt klorerede paraffiner eller PCB i de udtagne fugeprøver. I prøver af maling er der målt lave indhold af PCB-total mellem 0,551 og 5,952 mg/kg. PCB er fundet i den gule vægmaling fra trappeopgange og gulvmaling i badeværelser, samt af hvid maling af murstensvæg til kælder. Der er ikke fundet PCB i prøve af sort sokkelmaling eller maling anvendt på altandæk. Prøve af kit omkring et oprindeligt kældervindue viser et højt indhold af PCB, over grænsen for farligt affald på 50 mg/kg PCB-total. I malinger med lavt indhold af PCB, skal disse materialer betragtes som værende med indhold af PCB, dvs. højere end 0,1 mg/kg PCB-total. Affald med PCB skal indsamles og håndteres efter kommunens angivelser. I de besigtigede lejemål har termoruder været dateret 1982 for vinduer. Disse er således produceret efter 1.januar 1977, hvor PCB blev forbudt at benytte i åben anvendelse, så risikoen for at de indeholder PCB er lille. Med baggrund i de udtagne prøver, er der ikke grund til at mistænke indeklimaet i boligerne for at være væsentligt påvirket af PCB. Indeklimaet i kælderrum, hvor der er PCB-holdig kit omkring vinduer, kan være påvirket af PCB. Det bør overvejes at undersøge indeklimaet for PCB i viceværtens arbejdsrum med henblik på en arbejdsmiljømæssig vurdering. Side 30 af 31

31 8.0 ØVRIGE BEMÆRKNINGER TIL UNDERSØGELSEN 8.1 Undersøgelsens begrænsninger Undersøgelsen er udført i beboede lejemål, samt i et enkelt ubeboet lejemål. Ifølge vores oplysninger er lejemålene udvalgt tilfældigt og er repræsentative for bebyggelsen. Materialeprøver og prøvesteder er udtaget som stikprøver på tilgængelige overflader. Side 31 af 31

32 Bilag 1 Plan over prøveudtagningen

33 GRO A06 Asbest ikke påvist Note: Golder sag: Byggesag: Dato: GRO A07 Asbest ikke påvist Signaturfarver: Grøn=rent materiale Gul=forurenet, under grænsen for farligt affald Rød=farligt affald Tagrum Asbest (vurdering) i tagplader, med forurening af alle tagrum GRO A09 Asbest ikke påvist GRO A08 Asbest påvist GRO A04 Asbest påvist GRO A01 Asbest ikke påvist GRO A02 Asbest ikke påvist GRO A05 Asbest påvist GRO A03 Asbest ikke påvist Tegningen indeholder placeringer af asbestprøverne og deres analysesvar Grønningen, Slagelse Rev. nr. 0

34 Note: Golder sag: Byggesag: Dato: GR B mg/kg GR B mg/kg GR B12 36 mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg GR B24 5,6 mg/kg Signaturfarver: Grøn=rent materiale Gul=forurenet, under grænsen for farligt affald Rød=farligt affald GR B mg/kg GR B20 17 mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg GR B04 97 mg/kg GR B03 3,7 mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg GR B06 1,9 mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg GR B mg/kg Tegningen indeholder placeringer af blyprøverne og deres analysesvar Grønningen, Slagelse Rev. nr. 0

35 GRO P07 0,974 mg/kg GRO P09 PCB og KP ikke påvist GRO P11 PCB og KP ikke påvist GRO P10 PCB ikke påvist GRO P18 0,551 mg/kg Signaturfarver: Grøn=rent materiale Gul=forurenet, under grænsen for farligt affald Rød=farligt affald GRO P13 PCB ikke påvist GRO P14 5,952 mg/kg GRO P15 2,892 mg/kg GRO P05 PCB og KP ikke påvist GRO P04 3,7 mg/kg GRO P12 0,741 mg/kg GRO P16 PCB og KP ikke påvist GRO P17 PCB og KP ikke påvist GRO P01 GRO P08 GRO P02 GRO P03 PCB og KP ikke GRO P06 54,721 mg/kg PCB og KP ikke PCB og KP ikke påvist PCB ikke påvist påvist påvist Note: Golder sag: Byggesag: Dato: Tegningen indeholder placeringer af PCBprøverne og deres analysesvar Grønningen, Slagelse Rev. nr. 0

36 Bilag 2 Analyseresultater

37 Rekvirent Identifikation Sagsnavn: Grønningen Maglebjergvej 6, 1. Sags nr.: Kgs. Lyngby Sagsbeh.: Simona Davidsen Udt.dato: Prøver modtaget den: Rapport dato: Analyse påbegyndt den: Rapport nr.: Opbevaring før analyse Påbegyndt ved modtagelsen Antal prøver: 24 Bilag: Lab. nr Prøvetager: Simona Davidsen Prøvetype Maling Maling Maling Maling Maling Enhed Metode Emballage p p p p p Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID GRB01 GRB02 GRB03 GRB04 GRB05 Parameter Analyserapport Bly , mg/kg DS259-ICP 0,70 +/- 14 % stk. Lab. nr Prøvetype Maling Maling Maling Maling Maling Enhed Metode Emballage p p p p p Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID GRB06 GRB07 GRB08 GRB09 GRB10 Parameter Bly 1, mg/kg DS259-ICP 0,70 +/- 14 % Lab. nr Prøvetype Maling Maling Maling Maling Maling Enhed Metode Emballage p p p p p Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID GRB11 GRB12 GRB13 GRB14 GRB15 Parameter Bly mg/kg DS259-ICP 0,70 +/- 14 % Lab. nr Prøvetype Maling Maling Maling Maling Maling Enhed Metode Emballage p p p p p Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID GRB16 GRB17 GRB18 GRB19 GRB20 Parameter Bly mg/kg DS259-ICP 0,70 +/- 14 % Lab. nr Prøvetype Maling Maling Maling Maling Enhed Metode Emballage p p p p Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID GRB21 GRB22 GRB23 GRB24 Parameter Bly ,6 mg/kg DS259-ICP 0,70 +/- 14 % Betegnelser: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater med værdier i intervallet fra detektionsgrænsen til 10x detektionsgrænsen, kan være påhæftet en analyseusikkerhed på op til +/- 50%. Emballage betegnelse: m (membranglas), r (rilsanpose), d (duogasbag), p (plastpose). Afvigelser/kommentar ved denne rapport: Ingen. Detektionsgrænse Usikkerhed Detektionsgrænse Usikkerhed Detektionsgrænse Usikkerhed Detektionsgrænse Detektionsgrænse Usikkerhed Usikkerhed Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed. Godkendt af Udarbejdet af Sjannie Madsen Laboratorieleder Dorte Corvinius Laborant Side 1 af 1 Højvang Miljølaboratorium A/S - Industri Vest Dianalund Tlf Fax

38 Skelstedet 5, Trørød DK Vedbæk (+45) ANALYSERAPPORT Klient: Maglebjergvej Kongens Lyngby Att: Rune Elfving Sagsnavn/ ref: Vor Journal nr.: Antal prøver modtaget: 9 Materialeprøver Dato for modtagelse: Analyse: Asbest i materialeprøver Metode: NIOSH 9002

39 Dansk MiljøAnalyse Analyseresultater: Prøvens mærkning Laboratoriets bemærkning om prøvens beskaffenhed Analyseresultat. Asbest (ja/nej) Materialetype og bemærkninger GROA01: Flise sat i klæber (73 st.th) Flise med klæber Nej Klæber GROA02: Pap/papir omkring installationer (73 st.th) Tjærepap, mineraluld Nej Tjærepap, mineraluld GROA03: Flise sat i klæber (73 2.tv) GROA04: Flise sat i klæber (71 1.mf) GROA05: Eternitplade (71 1.mf) GROA06: Flise sat i klæber (79 3.tv) GROA07: Flise sat i klæber (79 st.th) GROA08: Fragmenter af eternitplader (71 tagetage) GROA09: Eternitplade (65 kælderbedgang) Flise med klæber Nej Klæber Flise med klæber Ja Klæber med chrysotil 1-5 % Grå, hård plade Ja Plade med chrysotil % Flise med klæber Nej Klæber Flise med klæber Nej Klæber Grå, hård plade Ja Plade med chrysotil % Lys, hård plade Nej Plade med polymerfibre Venlig hilsen Kristoffer Kampmann Ansvar: Ved indleverede prøver til analyse er DMA kun ansvarlig for selve laboratorieanalysen af den enkelte prøve. Således har DMA ikke ansvar for prøveudtagningen, dvs. om prøven er repræsentativ for det specifikke materiale den er udtaget af eller om prøveantallet er tilstrækkeligt til at kunne drage konklusioner om materialetyperne i det område hvor prøven/prøverne er udtaget. DMA er heller ikke ansvarlig for de praktiske handlinger på byggepladsen som modtageren af analyseresultatet udfører som konsekvens af resultatet. Vejledning: Ved inhomogene prøver (f.eks prøver af gulve der består af flere belægningslag) skal prøvetageren være opmærksom på om tilstrækkeligt prøvemateriale af hvert homogene lag/materiale er medtaget i prøven. Dette er f.eks. relevant ved gulvbelægnings-prøver hvor der er anvendt tynde bitumen-spartellag der erfaringsmæssigt kan indeholde asbest i små mængder Side 2 af 2 J.nr

40 Skelstedet 5, Trørød DK Vedbæk (+45) ANALYSERAPPORT Rekvirent: Maglebjergvej Kongens Lyngby Att: Charlotte Gudum Sagsnavn/ ref: Vor Journal nr.: Antal prøver modtaget: 8 fugeprøver (PCB + KP) Dato for modtagelse: Analyse: Metode: Klorerede paraffiner i fugemasse, PCB i fugemasse Se bilag Analyseresultater Klorerede paraffiner Prøvens mærkning Klorerede paraffiner indhold i (%) Kortkædede Mellemkædede Langkædede GRO01: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 GRO02: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 GRO03: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 GRO05: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 GRO09: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 GRO11: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 GRO16: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 GRO17: Fuge < 0,10 < 0,10 < 0,10 1 % = ppm (mg/kg) Kortkædet klorerede paraffiner er deklareret som farligt affald i koncentrationer over 1 %. Ønskes yderligere information angående klorerede paraffiner, står DMA gerne til rådighed for rådgivning i det videre forløb.

41 Dansk MiljøAnalyse Analyseresultater Prøvens mærkning PCB 7 -indhold. mg/kg (ppm) Detektions grænse Måleusikkerhed PCB total -indhold. mg/kg (ppm) GRO01: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - GRO02: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - GRO03: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - GRO05: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - GRO09: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - GRO11: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - GRO16: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - GRO17: Fuge < 0,014 0,014 +/- 15% - Der er ikke konstateret PCB i de analyserede prøver Venlig hilsen Kristoffer Kampmann Ansvar: Ved indleverede prøver til analyse er DMA kun ansvarlig for selve laboratorieanalysen af den enkelte prøve. Således har DMA ikke ansvar for prøveudtagningen, dvs. om prøven er repræsentativ for det specifikke materiale den er udtaget af eller om prøveantallet er tilstrækkeligt til at kunne drage konklusioner om materialetyperne i det område hvor prøven/prøverne er udtaget. DMA er heller ikke ansvarlig for de praktiske handlinger på byggepladsen som modtageren af analyseresultatet udfører som konsekvens af resultatet Side 2 af 4 J.nr

42 Dansk MiljøAnalyse Bilag: [ Metodebeskrivelse. Prøveforberedelse og analyse af fugemasser for klorerede paraffiner ] Ved modtagelsen bliver prøven registreret og opbevaret i samme emballage, som den er ankommet i, indtil den bliver analyseret. Hvis tiden fra modtagelsen til analysen påbegyndes overskrider 4 timer, opbevares prøven på køl (4 C) indtil analysen påbegyndes. Forberedelse og analyse: Emballagen åbnes og hele prøven (alle stykker) findeles mest muligt, dog højst i 1x1 mm stykker. Fra den samlede opskårede prøve udtages prøven, der afvejes nøjagtigt på analysevægt med fire decimaler. Prøven ekstraheres med en blanding bestående af 50 % cyclohexan og 50 % acetone. Vialen lukkes og sættes i ultralydsbad i 30 min (EPA 8082A-2, EPA 3550). Efter endt ultralydsbehandling åbnes vialen og prøven analyseres på GC-FID via deklorering Side 3 af 4 J.nr

43 Dansk MiljøAnalyse [ Metodebeskrivelse. Prøveforberedelse og analyse af fugemasser for PCB ] Ved modtagelsen bliver prøven registreret og opbevaret i samme emballage, som den er ankommet i, indtil den bliver analyseret. Hvis tiden fra modtagelsen til analysen påbegyndes overskrider 4 timer, opbevares prøven på køl (4 C) indtil analysen påbegyndes. Forberedelse og analyse: Emballagen åbnes og hele prøven (alle stykker) findeles mest muligt, dog højst i 1x1 mm stykker. Fra den samlede opskårede prøve udtages 1,0 g, der afvejes nøjagtigt på analysevægt med fire decimaler. Prøven afvejes direkte i 10 ml vial, hvorefter der tilsættes 5,0 ml ekstraktions middel bestående af 50 % cyclohexan og 50 % acetone. Vialen lukkes og sættes i ultralydsbad i 15 min (EPA 8082A-2, EPA 3550). Efter endt ultralydsbehandling åbnes vialen og prøven fortyndes 10, 100, 1000 gange og analyseres herefter på GC-MS efter metode BS EN Ved GC-MS bestemmes koncentrationen af 7 PCB congener: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180. Grænseværdierne for de enkelte congener er 0,002 mg/kg. Den samlede grænseværdi for summen af de 7 PCB congener i prøven er 0,014 mg/kg. Summen af de 7 congener multipliceres med er omregningsfaktor svarende til den arochlor forbindelse prøven indeholder. For at bestemme hvilken arochlorforbindelse der er i prøven sammenlignes der med standard chormatogrammer. Der benyttes følgende omregningsfaktorer: Produkt Arochlor Arochlor Arochlor Arochlor Omregningsfaktor 8,2 5,3 3,5 3,0 Hvis det ikke er muligt at identificerer en arochlor forbindelse multipliceres der med en omregningsfaktor på Side 4 af 4 J.nr

44 Skelstedet 5, Trørød DK Vedbæk (+45) ANALYSERAPPORT Rekvirent: Maglebjergvej Kongens Lyngby Att: Charlotte Gudum Sagsnavn/ ref: Vor Journal nr.: Antal prøver modtaget: 10 prøver Dato for modtagelse: Analyse: Metode: PCB i fugemasse Se bilag

45 Dansk MiljøAnalyse Analyseresultater Prøvens mærkning PCB 7 -indhold. mg/kg (ppm) Detektions grænse Måleusikkerhed PCB total -indhold. mg/kg (ppm) GRO04: Maling 0,607 0,014 +/- 15% 3,033 GRO06: Maling < 0,014 0,014 +/- 15% - GRO07: Maling 0,195 0,014 +/- 15% 0,974 GRO08: Kit 10,944 0,014 +/- 15% 54,721 GRO10: Maling < 0,014 0,014 +/- 15% - GRO12: Maling 0,148 0,014 +/- 15% 0,741 GRO13: Maling < 0,014 0,014 +/- 15% - GRO14: Maling 1,190 0,014 +/- 15% 5,952 GRO15: Maling 0,578 0,014 +/- 15% 2,892 GRO18: Maling 0,110 0,014 +/- 15% 0, Venlig hilsen Kristoffer Kampmann Ansvar: Ved indleverede prøver til analyse er DMA kun ansvarlig for selve laboratorieanalysen af den enkelte prøve. Således har DMA ikke ansvar for prøveudtagningen, dvs. om prøven er repræsentativ for det specifikke materiale den er udtaget af eller om prøveantallet er tilstrækkeligt til at kunne drage konklusioner om materialetyperne i det område hvor prøven/prøverne er udtaget. DMA er heller ikke ansvarlig for de praktiske handlinger på byggepladsen som modtageren af analyseresultatet udfører som konsekvens af resultatet Side 2 af 4 J.nr

46 Dansk MiljøAnalyse Detaljeret resultatskema for PCB analyse PCB congener Prøve nr PCB Arochlor Faktor Total PCB indhold GRO04 0,475 0,033 0,022 0,008 0,023 0,038 0,008 0,607 Ukendt 5,0 3,033 GRO07 0,002 0,015 0,035 0,006 0,044 0,072 0,021 0,195 Ukendt 5,0 0,974 GRO08 0,248 1,022 1,701 1,143 1,333 3,133 2,364 10,944 Ukendt 5,0 54,721 GRO12 0,003 0,013 0,029 0,009 0,031 0,046 0,017 0,148 Ukendt 5,0 0,741 GRO14 0,005 0,116 0,299 0,287 0,216 0,246 0,022 1,190 Ukendt 5,0 5,952 GRO15 0,290 0,174 0,039 0,032 0,013 0,022 0,007 0,578 Ukendt 5,0 2,892 GRO18 0,007 0,024 0,023 0,017 0,016 0,024 < 0,002 0,110 Ukendt 5,0 0, Side 3 af 4 J.nr

47 Dansk MiljøAnalyse Bilag: [ Metodebeskrivelse. Prøveforberedelse og analyse af fugemasser for PCB ] Ved modtagelsen bliver prøven registreret og opbevaret i samme emballage, som den er ankommet i, indtil den bliver analyseret. Hvis tiden fra modtagelsen til analysen påbegyndes overskrider 4 timer, opbevares prøven på køl (4 C) indtil analysen påbegyndes. Forberedelse og analyse: Emballagen åbnes og hele prøven (alle stykker) findeles mest muligt, dog højst i 1x1 mm stykker. Fra den samlede opskårede prøve udtages 1,0 g, der afvejes nøjagtigt på analysevægt med fire decimaler. Prøven afvejes direkte i 10 ml vial, hvorefter der tilsættes 5,0 ml ekstraktions middel bestående af 50 % cyclohexan og 50 % acetone. Vialen lukkes og sættes i ultralydsbad i 15 min (EPA 8082A-2, EPA 3550). Efter endt ultralydsbehandling åbnes vialen og prøven fortyndes 10, 100, 1000 gange og analyseres herefter på GC-MS efter metode BS EN Ved GC-MS bestemmes koncentrationen af 7 PCB congener: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180. Grænseværdierne for de enkelte congener er 0,002 mg/kg. Den samlede grænseværdi for summen af de 7 PCB congener i prøven er 0,014 mg/kg. Summen af de 7 congener multipliceres med er omregningsfaktor svarende til den arochlor forbindelse prøven indeholder. For at bestemme hvilken arochlorforbindelse der er i prøven sammenlignes der med standard chormatogrammer. Der benyttes følgende omregningsfaktorer: Produkt Arochlor Arochlor Arochlor Arochlor Omregningsfaktor 8,2 5,3 3,5 3,0 Hvis det ikke er muligt at identificerer en arochlor forbindelse multipliceres der med en omregningsfaktor på Side 4 af 4 J.nr