Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.filosofiskeessays.dk/artikler/aristoteles.htm"

Transkript

1 Side 1 af 22 Titel: Aristoteles' Etik. Forfatter: Jakob Bakke. Odense Universitet, filosofisk Institut. Juni Type: Skriftlig emneprøve. Vejleder: Morten Hansen. Karakter: 11. Copyright Jakob Bakke. Alle rettigheder forbeholdes. Citat med tydelig kildeangivelse accepteres. Denne side er en del af Filosofiske essays. Forord Første del Indledende bemærkninger Intensionel (formel) definition af lykke Mål og midler Hvad er grunden til handling, og hvorledes bringes den til ophør? "Det gode" - nærmere undersøgelse Ekstentionel (substantiel) definition af lykke Hvori består "det gode"? Menneskets funktion Hvilket liv et det lykkelige liv? De ydre og legemlige goder Er lykken eksklusivt eller inklusivt Lykken som perfekt og selvtilstrækkelig

2 Side 2 af 22 Anden del Indledende bemærkninger Moral vs. Intellektuel dyd Phronesis Phronesis og praktisk perception Nous og techne vs. phronesis Moralsk dyd i forhold til phronesis Afsluttende bemærkninger Litteraturliste Anvendte forkortelser: NE: Den Nikomacheiske Etik EE: Den Eudemiske Etik CAT: Kategorierne MET: Metafysikken Der citeres efter Barnes, Jonathan, The Complete Works of Aristotele, Princeton University Press, 1995 (1984). Den Eudemiske Etik citeres dog efter Woods, Michael, Eudemian Ethics - Book I, II and VIII, Clarendon Press, Oxford, Forord: Hensigten med dette skrift er at redegøre for dele af Aristoteles' etik. Nærmere bestemt drejer det sig om hans opfattelse af "det gode" og det lykkelige liv, samt hvordan lykken opnås. Redegørelsen vil derfor falde i to dele. (1) Hvori består "det gode" og det lykkelige liv? (2) Hvordan opnås det gode liv (dyden)?

3 Side 3 af 22 Ad1: Det gode liv er det lykkelige liv. Første del vil blive indledt med en formel bestemmelse af "det gode", da det er en forudsætning for forståelsen af Aristoteles' begreb om lykke. Herefter følger en konkret bestemmelse af hvilket liv der er det lykkelige liv. Ad2: Det gode liv opnås via dyden, og især den praktiske fornuft (phronesis). Anden del bliver indledt af en tentativ bestemmelse af dyd, og går derefter over til at se nærmere på forskellige typer dyd, og dyd som forskellige fra andre typer viden, og bevæger sig derefter over til at se nærmere på, hvad praktiske fornuft er, og hvordan den konkret anvendes. Opgaven er disponeret således, at vi bevæger os fra det formelle mod det konkrete. Både første og anden del har dog slagside i retning af det formelle. Det skyldes at meget af den aristoteliske etiks konkrete indhold, herunder analysen af de forskellige dyder, er meget tidstypisk. Det er derfor uden større relevans for den nutidige etisk debat, hvorfor jeg har tilladt mig ikke at gå nærmere ind på disse aspekter, til fordel for det der kan have relevans for nutiden. Opgaven bygger primært på "Den Nichomacheiske Etik" bog 1,2,6 og 10. Disse vil blive suppleret med "Den Eudemiske Etik" og, i mindre grad, "Magna Moralia" samt "Om Sjælen". Øvrige aspekter ved Aristoteles' etik, såsom ansvarlighed, den detaljerede analyse af venskabet m.m., er ikke fravalgt fordi de er irrelevante, men fordi de er perifere i forhold til opgavens to hovedformål. Det skal ligeledes bemærkes, at jeg ikke går nærmere ind på forskellene mellem Aristoteles' etiske skrifter. Det ville være en opgave for sig. Andre etiske synspunkter og retninger vil ikke blive indraget. Dels fordi Aristoteles' etik taler udemærket for sig selv. Dels fordi man skal være meget varsom med at holde den antikke etik op imod senere synspunkter, dvs. moderne etik, Kant, utilitarisme m.m., der tager højde for problemer og har en anden indstilling til etikken, end hvad der var at forefinde i antikken (det vil være meningsløst at anklage Aristoteles for ikke at tænke globalt, når "det globale" ikke fandtes på hans tid). Første del: Lykken Indledende bemærkninger: Meget af oldtidens etik (1) har sit udgangspunkt i hvordan adfærden mennesker imellem skal reguleres (nogen vil hævde at al etik har det udgangspunkt). Normerne for acceptabel adfærd var i forhistoriske samfund, oftest fastlagt i en række implicitte regler, der blev ekstraheret fra de i samfundet herskende myter og religiøse overbevisninger. Det enkelte menneskes plads i samfundet, og i bredere forstand universet, var derfor ofte nøje fastlag. (2) Som følge af en øget specialisering af samfundet, opstod der med tiden en magtelite, der som følge af økonomisk uafhængighed, ikke

4 Side 4 af 22 længere var bundet til en helt bestemt opgave, og derfor i princippet kunne leve livet anderledes end den øvrigt befolkning. Hvis det pågældende samfund tematisere dette forhold, opstår problemet om hvordan jeg skal leve mit liv. Hvilke af de muligheder der foreligger for mig, skal jeg vælge. Da alle er enige om, at det gode liv er at foretrække frem for det dårlige, bliver spørgsmålet dels hvad det gode liv er? Og dels hvordan jeg skal leve livet for at få det gode liv og dermed blive lykkelig (dydig). Hermed er vores to ledespørgsmål blevet formuleret. 1) Hvori består "det gode" og det gode liv? 2) Og hvordan opnås det gode liv (dyden)? Formuleringen af de to spørgsmål er samtidig en formulering af Aristoteles' etiske projekt, og antikkens som sådan. Den antikke græske etik, og dermed Aristoteles', kan derfor siges at være centreret omkring hvordan jeg skal levet mit liv, hvordan jeg skal blive lykkelig og i mere snæver forstand, som vi skal se, dyd (arete). Heri ligger også udformningen af et mål for mennesket handlinger: at det skal blive lykkeligt. Det enkelte menneske skal, for så vidt det ønsker det gode liv, søge at gøre målet til sit eget (3). Det er en formalisering af denne aktivitet, der foreligger i Aristoteles' etiske værker. Etikken lever dermed der, hvor menneskets beslutninger gør en forskel. Etikken angår det der kan være anderledes, til forskel fra det der ikke kan være anderledes (mere herom i afhandlingens anden del). Den er derfor en del af den højeste praktiske videnskab: politikken - hvordan samfundet skal reguleres. Etikken angår det gode for den enkelte, mens politikken angår det gode for de mange. (Det nærmere forholde imellem etik og politik skal ikke tematiseres her. Blot skal nævnes at hvis de enkelte mennesker er lykkelige, og dermed moralsk gode, er samfundet ligeledes lykkeligt, og visa versa. Som David Ross udtrykker det: Aristoteles' etik er social, og hans politik etisk. (4) Intensionel (formel) definition af lykke: Mål og midler: I begyndelsen af "Den Eudemiske Etik" fastslår Aristoteles, at vi må begynde det etiske projekt, med at finde ud af hvori det gode liv består (EE 1214a). En sådan undersøgelse forudsætter en forståelse af hvad "det gode" er. Aristoteles kan derfor indleder "Den Nikomacheiske Etik" med en undersøgelse af deltemaet for etikken: "det gode". "Every art and every inquiry, and similarly every action and pursuit, is thought to aim at some good; and for this reason the good has rightly been declared to be that at which all things aim." (NE 1094a)

5 Side 5 af 22 "Det gode" er det hvorefter alt stræber. Det er for så vidt to sider af samme sag. Målet er det der fuldender noget, og "det gode" er det der gør noget attraktivt, dvs. "det gode" er en kvalitet (det der er målet for er fløjtespiller er at spille godt på fløjte. Mere om det nedenfor). Målet for vores handlinger (action) er derfor i sidste instands også "det gode". Og ikke kun vores handlinger, men også vores motivation (persuit) til at handle på den og den måde. (Aristoteles skelner i citerede passage, mellem práxsis og proaíresis. Førstnævnte er dens "ydre" konkrete handling, hvorimod sidstnævnte er den "indre" handling, dvs. intentioner, valget. På engelsk deliberate choice). (5) Hvordan vi opnår "det gode", dvs. hvordan vi skal handle for at opnå "det gode", er derimod ikke klart ud fra nævnte passage. For at kunne vide hvordan vi skal handle, for at opnå "det gode", har vi brug for en tentativ organisering af mål og middel. (6) Vi er nød til at vide hvilke midler vi kan eller skal benytte os af for at nå bestemte (del)mål, og hvilke midler og (del)mål der er vigtigere end andre. Hvis vi ikke på forhånd kan foretage en sådan tentativ prioritering mellem de forskellige midler og mål, må vi anse dem alle for at være lige-gyldige, og dermed vil vi ikke kunne vide hvilke middel/mål vi skal vælge for at opnå det "det gode". (Det kan umiddelbart forekomme som en kontroversiel påstand, at alt stræber efter et mål. De fleste kan vel være enige om, at der er en række mål for vores handlinger. Men at alle disse, måske endda meget forskellige mål, skulle kunne forenes i et eneste mål, virker umiddelbart utænkeligt. Mere herom senere.) Aristoteles går derfor over til, at foretage en sondring mellem forskellige typer mål og aktiviteter. Nogle mål er en aktivitet (gr.: enérgeia), andre er det aktiviteten afstedkommer, og dermed forskellig fra aktiviteten (gr.: érgon - produkt, funktion). Sidstnævnte mål (dvs. produktet eller resultatet) er bedre, end den aktivitet der frembringer målet. Hermed opstår spørgsmålet: hvornår er noget et middel til noget andet, og hvornår er det mål, dvs. hvornår er noget underordnet eller overordnet noget andet. Det afhænger af det underordnede og overordnede indbyrdes relation. W. R. F. Hardie udtrykker det udemærket: "An art is subordinate if what it does, or what it produces, is used as a means by another art." (7) F.eks. er målet for smedekunsten (téhnê), som er en aktivitet, at lave bidsler til heste, der er et produkt, og vi søger smedekunsten for bidslerne skyld. Dvs. vi søger aktiviteten for produktets skyld. Målet for strategien er sejer, og vi søger strategi for sejrens skyld. Visse aktiviteter søges dog både som aktivitet og mål. Et eksempel på noget sådant er f.eks. at beundre et billede. Aristoteles skelner altså mellem to typer "ergon". (1) nogle aktiviteter har deres mål i et produkt (gr.: poiesis - produktion, frembringelse). (2) andre har deres mål i aktiviteten selv (gr.: práxis - aktivitet, handling). (8) Alle de forskellige mål kan ordnes i en hierarkisk struktur. En række delmål fører til overordnede mål, der så igen fungerer som delmål for andre overordnede mål. Og vi søger altid de overordnede mål frem for delmålene. Vi søger f.eks. mad på bordet (delmål A) for ikke at blive sultne (delmål B), som vi søger for ikke at blive syge (delmål C) o.s.v. Det underordnede mål er altså betinget af det

6 Side 6 af 22 overordnede. Det gælder både for de mål der er aktiviteter, og for dem der er produkter ud over aktiviteterne (NE 1094a). Forholdet er dog mere kompliceret end som så. Forholdet mellem middel og mål synes nemlig at kunne kippe. Forudsætningen for at en læge kan have en praksis, er at der bliver bygget et hus. (9) Bygningskunsten er dermed en forudsætning (middel) for lægekunsten (mål). Men hvad hvis bygmesteren bliver syg? Så er lægekunsten pludselig middel til at gøre bygmesteren rask, og dermed et middel til at der bliver bygget et hus (en praksis). Middel/mål strukturen kan derfor ikke være strengt hierarkisk, som mursten der ligger pænt oven på hinanden. Det er dog ikke ensbetydende med, at mål/middel relationen er et kaos. Der består stadig ordnede strukturer mellem middel og mål. Og denne struktur vil, billedligt talt, spidse til. Den vil stræbe imod et endeligt mål. Spørgsmålet er nu, om målet fuldt ud determinere hvorvidt midlerne har været en succes, og er værdig til efterstræbelse, eller om midlerne til et givent mål kan være værdige til efterstræbelse uafhængig af målene? (10) Jf. ovenstående må målet have forrang frem for midlet. Men er det altid rigtigt? Når vi spiller fodbold er målet at vinde. Men søger vi kun fodboldspillet for at vinde? Nej, vi spiller også fodbold fordi vi synes selve spillet, dvs. aktiviteten eller midlet, er godt. Og er midlet/spillet en fiasko hvis vi taber? I en vis forstand ja. Men vi synes jo stadig spillet, dvs. midlet, er godt. Målet er derfor ikke uden videre bedre end midlet. Midlet har i sig selv en status. Dertil kommer at et middel kan være middel for flere forskellige mål, og målet middel for flere forskellige andre mål. Konklusionen på ovenstående diskussion må derfor være, at forholdet mellem middel og mål er væsentlig mere kompliceret end Aristoteles giver udtryk for, i hvert fald i etikken. Der virker det i høj grad som om han tænker i for simple mål/middel relationer. Hvad er grunden til handling, og hvorledes bringes den til ophør? Det synes nu indlysende at en sådan middel/mål kæde må bringes til ophør på et tidspunkt. Hvis en påbegyndt handling aldrig ville nå et endeligt mål, ville enhver handling ende i en uendelig regres. Dermed ville der ikke være nogen grund til at går i gang med handlingen. Jeg går til læge for at blive rask. Det at blive rask er (i dette eksempel!) det endelige mål. Fjern nu den grund, fjern enhver grund til at gå til læge. Hvorfor så overhovedet gå derhen? "If, then, there is some end of the things we do, which we desire for its own sake (everything else being desired for the sake of this), and if we do not choose everything for the sake of something else (for at that rate the process would go on to infinity, so that our desire would be empty and vain), clearly the must be the good and the chief good." [NE 1094a]

7 Side 7 af 22 Aristoteles' pointe er, i første omgang, en rent logisk pointe. Hvis målet for A er B. Og målet for B er C. Og målet for C er D etc., etc., hvad er så reelt målet for A. Eller anderledes udtrykt: hvad er formålet med at påbegynde handling A? Tilsyneladende alt og intet. Aristoteles påpeger at en handlingsgrund forudsætter et mål der er mål i og for sig selv, dvs. ikke ønskes for noget andet. Som sagt: Hvis der ikke er nogen grund til at gå til læge, hvorfor så overhovedet gå derhen? Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan søge delmål for deres egen skyld. Nogle vil måske stræbe efter ære for ærens egen skyld. I denne situation er ære altså det endelige mål. Men i en anden situation, kan æren bruges som middel, til at opnå et andet mål. Det viser at æren ikke kan være det endelige mål, da det at ære kan bruges som et middel til noget andet gør, at vi ikke er kommet ud over den uendelige regres. Dvs. ære kan ikke være selve "det gode", da det må være den instans det afslutter alle handlinger. Men begår han så ikke en fejlslutning? Slutter han ikke fra "alle veje fører et sted hen" til "alle veje fører til Rom"? (11) Nej, men han forgriber en senere pointe. Man kunne jo med rette spørge: hvordan kan ovenstående være et argument for at alting stræber mod et mål? En ting er at vi søger lægekunsten for sundhedens skyld, men kunne sundheden ikke være noget vi søger for dens egen skyld? Kunne sejer ikke ligeledes være noget vi søger for dens egen skyld? Og da sundhed og sejer umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre, er der i hvert fald mindst to ting alt stræber efter. Spørgsmålet, og fejlslutningen, går måske på hvorvidt Aristoteles, betragter det absolutte mål, dvs. "det gode", som eksklusivt (dominant) eller inklusivt. Betragter Aristoteles "det gode" som en ting blandt andre ting bare bedre, eller som en bestemt aktivitet? I så fald er hans opfattelse af "det gode" eksklusiv. Hvis han derimod betragter "det gode" som bestående i flere forskellige, ligeværdige og uafhængige, aktiviteter og mål, er hans konception af "det gode" inklusiv. Hvis det gode hos Aristoteles skal opfattes som eksklusivt, begår han så faktisk en fejlslutning? Som sagt må vi have en grund til at handle. Men heraf følger ikke, at alle handlinger må have en og samme grund. Det er jo faktisk det Aristoteles siger. Hvis det gode derimod er inklusivt er der ingen fejlslutning. Vi stræber efter mange forskellige mål, ikke kun et, og "det gode" er så et samlet perspektiv. Der gives også en tredje mulighed, nemlig at "det gode" er en salgs fusion af den eksklusive og inklusive opfattelse. Der er en række forskellige mål som vi stræber efter, og disse er set under et, et gode. Hvis man besidder dette gode lever man et lykkeligt liv, det vi kan kalde "det moralske liv". Der findes dog et liv der er mere lykkeligt. Det er det kontemplative liv. Hermed er Aristoteles' opfattelse af det lykkelige liv, på den ene side eksklusive, og på den anden side inklusivt. Vi kan opsummere ovenstående, ved at opstille fire karakteristika som "det gode" må have: 1) "Det gode" ønskes for "det godes" egen skyld, dvs. "det gode" er selvtilstrækkeligt. 2) "Det gode" er aldrig middel til noget andet, dvs. "det gode" må være perfekt (forstået som det sidste endelige mål eller telos).

8 Side 8 af 22 3) "Det gode" må rummer alt hvad der skal til for at gøre et liv lykkeligt, i og med det er det alt stræber efter. Også på dette punkt må "det gode" betegnes som perfekt (det perfektes andet niveau om man vil). Hvis det manglede noget ville vi også stræbe efter noget andet. 4) "Det gode" må være stabilt. Det må være noget der strækker sig over et helt liv. "Det gode" - nærmere undersøgelse: Etikkens mål er altså "det gode". Så vidt så godt. Men hvorledes skal vi forstå begrebet "det gode"? Dvs. hvad er forholdet mellem etikkens begreb om "det gode", og Aristoteles' øvrige filosofi? Begrebet "det gode" kunne per se opfattes som "det godes ide". Det ville være i god overensstemmelse med Aristoteles' platoniske arv, og ikke i direkte uoverensstemmelse med hans egen filosofi. Ganske vist tillægger han tingen realeksistens, men han afviser ingenlunde eksistensen af noget universelt. Alligevel må denne mulighed forkastes jf. "Den Nikomacheiske Etik" bog 1 kapitel 6 (og mange andre steder i Aristoteles' forfatterskab f.eks. MET 988a). Hvis ideen er et almenbegreb, må det være et begreb om noget, og dermed uden realeksistens. Det almene, f.eks. "det gode", er det der siges om mange forskellige ting (" but the universal is common, sice that is called universal which naturally belongs to more than one thing." [MET 1038b]), og dermed kan det ikke være én ting, in casu "det godes ide": "Futher, since things are said to be good in as many ways as they are said to be clearly the good cannot be something universally present in all cases and single; for then it would not have been predicated in all categories but in one only." [NE 1096a] En anden mulighed er at "det godes ide" ikke er et begreb, men en ting (realeksistens) med en højere grad af væren, en slags superting. (12) I så fald kan tingen (tilsyneladende) ikke være et almenbegreb, da begrebet er det der bestemmer noget andet, hvorimod tingen bestemmes ved noget andet. Derfor kan Aristoteles fastslå at: "The good is not something common answering to one idea." [NE 1096b] Han afviser dog ikke at der kan eksistere et metafysisk "det gode", men at et sådant kan være handlingsrelevant og opnåeligt af mennesket, og det er netop et opnåeligt "det gode" vi søger. (Kritikken synes en anelse problematisk. Når Aristoteles mener at almenbegreber ikke kan være en ting, forudsætter det vel at ting her forstås helt konkret som en materiel ting, og ligeledes med ideerne. Det er næppe det Platon mener.) Aristoteles spørger herefter hvordan vi benævner "det gode", eller på hvilken måde ting bliver kaldt gode: "But then in what way are things called good?" [NE 1096b]. Der gives umiddelbart to muligheder. "Det gode" benævnes:

9 Side 9 af 22 1) Homonymt. 2) Synonymt. Det homonyme har sammen navn men forskellige definition, mens det synonyme har samme navn og samme definition: "When things have only a name i common and the definition of being which corresponds to the name is different, they are called homonymous When things have the name in common and the definition of being which corresponds to the name is the same, they are called synonymous." [CAT 1a] Hvad vil konsekvensen for etikken være, hvis "det gode" er et homonym? I så fald ville "det gode" bare være et navn, dvs. noget der kan betegne mange forskellige ting, uden selv at være noget. Det ville derfor være meningsløst at spørge hvad "det gode" egentlig er. Det er i sig selv ingenting og alligevel alle mulige ting. Da Aristoteles i etikken netop forsøger at finde ud af hvad det gode er, ville etikken som han forstår den bryde sammen, hvis "det gode" var et homonym. (13) Aristoteles synes faktisk eksplicit at benægte at "det gode" kan være et homonym. I "Den Nikomacheiske Etik" 1096b: "They [homonymer] do not seem to be like the things that only chance to have the same name." Her kunne han have Kategorierne in mente hvor han skriver: "These [homonymer] have only a name in common " [CAT 1a]. (14) Hvis "det gode" ikke er et homonym, kan det så være et synonym? Hvis "det gode" var et synonymt begreb, måtte alt det hvorom vi siger "god" være det samme gode. Men vi bruger jo "god" på mange forskellige måder, f.eks. den gode mand, underforstået moralsk god, eller den gode vin, underforstået aksiologisk god. Hvis "det gode" hverken benævnes homonymt eller synonymt, hvad er det så? Den umiddelbare mulighed er at det er en sekundær substans, mere præcist en genus. De sekundære substanser udsiges om de primære substanser (individet/enkelttingen), dvs. den sekundære substans underbestemmer den primære substans i begrebslig henseende, (15) mens primær substansen er primær i ontologisk forstand ("So if the primary substances did not exist it would be impossible for any of the other things to exist." [CAT 2b]). Men som vi så kan "det gode", forstået som genus, ikke benævnes homonymt eller synonymt. (16) Det må derfor være en genus med en særlig privilegeret status. Men det kan ikke være en højeste genus. "Det gode" er derimod, i lighed med enhed og væren, et prædikat der kan prædikeres i alle kategorier. I den forstand transcendere "det gode" kategorierne, og er derfor et transcendentalt begreb, uden at man af den grund må lægge noget kantiansk i det.

10 Side 10 af 22 Ovenstående diskussion er ikke konklusiv. Aristoteles er i etikken, selv meget lidt eksplicit med hensyn til "det godes" status i lyset af metafysikken og andre dele af hans filosofi. Men der er, jf. ovenstående, belæg for at betegne "det gode" som et transcendentalt begreb. Det er da også karakteristisk, at der er uenighed Karsten Friis Johansen og David Ross imellem. Friis Johansen skriver: "Det gælder for væren som for tilsvarende begreber med universel anvendelsesområde - enhed, sandhed og (måske) godhed -, at de 'overskrider' kategorierne ". (17) Johansen tager altså forbehold, mens Ross slet og ret skriver: "To these [begreber med universel anvendelsesområde] we must add 'good'" (18) Ekstentionel (substantiel) definition af lykke: Hvori består "det gode"?: Vi har indtil nu talt meget om "det gode", uden at komme nærmere ind på hvad det egentligt er. Dvs. vi har indtil nu koncentreret os om en ren formel bestemmelse af "det gode". For at finde ud af hvad der er "det godes" konkrete indhold, dvs. "det godes" ekstension, må vi, ifølge Aristoteles, tage udgangspunkt i "hvad der er kendt for os", dvs. vi må tage udgangspunkt i den almindelige mening om hvad "det gode" er, samt hvad tidligere filosoffer har ment, og derefter arbejde os frem mod en afklaring af spørgsmålet. Aristoteles' metode er altså som udgangspunkt dialektisk. Hvad er så "det gode"? Det kan menigmand såvel som filosoffer hurtigt blive enige om. "Det gode" er identisk med lykken. Det er for så vidt en rimelig triviel konklusion. Det afgørende er hvad lykkens konkrete indhold består i. Det er der derimod ikke enighed om. Mængden mener noget andet end de vise (og her skinner Aristoteles intellektualisme igennem): "Verbally there is very general agreement; for both the general run of men and the people of superior refinement say that it is happiness, and identify living well and faring well with being happy; but with regard to what happiness is they differ, and the many do not give the same account as the wise." [NE 1095a] Efter at have fastslået at "det gode" er identisk med lykke, står tilbage at finde ud af hvad lykke er. Hvilket liv er det lykkelige liv? Som udgangspunkt afhænger opfattelsen af det lykkelige liv, af de omstændigheder hvorunder man har levet (lever), og Aristoteles udkrystallisere tre typer liv, der groft sagt svarer til tre forskellige sociale lag: 1) Livet i nydelse er mængdens liv. 2) Det politiske (nyttige) liv er aristokratens liv, og endelig: 3) tænkerens liv som er filosoffens (et liv i kontemplation). (Aristotelisk nævner også et liv i stræben efter rigdom, men afviser det med det samme.)

11 Side 11 af 22 For at afgøre hvilket af disse tre liv (19) der er det lykkelige liv, må vi undersøge menneskets funktion. Det bliver derfor første del af undersøgelsen af det gode liv. Det er her Aristoteles lancerer sit berømte "ergon argument" [NE 1097]. Menneskets funktion: Det kan forekomme underligt, at lykken skulle have noget med menneskets evt. funktion at gøre. Men argumentet har sine rødder i Metafysikken, hvor der sker en sammenkædning af ergon, telos og energeia. Alt stræber efter at aktualisere sin potentialitet. De forskellige ting (20) er indrettet på deres specielle måde, og stræber derfor efter at aktualisere, eller fuldende, deres specielle potentialitet (entelécheia). Dermed har de forskellige ting fået hver deres specielle funktion (ergon). Fuldendelsen af aktualiseringen er "det gode" tingen stræber efter, dvs. udførelsen af tingens specielle funktion er "det gode" tingen stræber efter. Men for at komme lidt ned på jorden, kan vi tager udgangspunkt i hvordan vi taler om "det gode" indenfor de forskellige "kunster". En fløjtespiller siger vi er en god fløjtespiller, hvis hun opfylder sin funktion godt, nemlig at spiller godt på fløjte. Dvs. fløjtespillerens gode ligger i dennes virken (at spille godt på fløjte). På samme måde trives planten godt, hvis den fungerer godt, dvs. hvis den udfolder sig i overensstemmelse med sin natur. Ligledes må menneskets gode ligge i menneskets funktion eller virken. Og ifølge Aristoteles er det klart at mennesket må have en funktion. De forskellige "kunster" har hver deres funktion. Hjertet, øjet, foden o.s.v. har hver deres funktion. Det forekommer derfor Aristoteles uforståeligt at mennesket skulle være "skabt ledigt". (21) For at finde menneskets funktion, må vi finde frem til det der er specifikt for mennesket. Det som vi har tilfældes med planter og dyr, kan ikke være det specifikt menneskelige. Det der er fælles for to entiteter må være med-konstituerende for begge entiteter, og kan derfor ikke være det der essentielt kendetegner den ene entitet fremfor den anden. F.eks. har både en trekant og en firkant en udstrækning, som derfor ikke kan være det der kendetegner en trekant qua trekant, eller en firkant qua firkant. Ellers ville de være det samme, om end det at have udstrækning kendetegner en genstand qua genstand. (22) I og med menneske og dyr tilhører samme genus, må de have noget tilfældes. Både menneske, plante og dyr vokser og tager næring til sig. Det er altså noget der er kendetegnene for alt levende. Mennesket sanser, men det gør også "heste og okser". Det er dermed noget der kendetegner både menneske og dyr. Tilbage bliver fornuften, og det må så være det specifikt menneskelige. Menneskets funktion bliver derfor sjælens aktivitet i overensstemmelse med fornuften: (23) "There remains, then, an active lift of the element that has a rational principle if this is the case human good turns out to be activity of soul exhibiting exellence " [NE 1098] Vi har hermed foretaget en første afgrænsning af lykken. Det må være et liv i overensstemmelse med fornuften, for det er den måde hvorpå mennesket udøver sin funktion godt, og dermed er et

12 Side 12 af 22 godt menneske. Dette er ligeledes kernen i dyden. Et liv i overensstemmelse med fornuften, er også et liv i overensstemmelse med dyden, både den moralske og intellektuelle. Dyden er derfor en essentiel del af det gode liv. Hvilket liv et det lykkelige liv?: Vi er dog ikke blevet voldsomt meget klogere på lykkens ekstension. Hvori består lykken helt konkret? Det er anden del af undersøgelsen af, hvad der er det gode liv. Spørgsmålet er altså hvilket af de tre liv der blev omtalt ovenfor, der er det lykkelige liv (mængdens, aristokratens, tænkerens). Aristoteles forsøger indledningsvis at afklare spørgsmålet i bog 1 kapitel 4, ved at holde det vi netop har lært, op imod den almindelige opfattelse af lykke. Normalt stræber vi jo efter en række forskellige ting, som vi mener er goder, dvs. ting foruden hvilke vi ikke kan opnå et godt liv. Goderne deles almindeligvis op i tre typer: 1) De ydre goder (rigdom, magt, ære m.m.). 2) De legemlige goder (sundhed, styrke, o.l.). 3) De goder der hører sjælen til (viden, dyd, venskab o.s.v.). Sidstnævnte er de ædleste af goderne. Da Aristoteles, som vi så, har bestemt "det gode" som sjælens aktivitet i overensstemmelse med fornuften, kan vi fastslå, at hans definition faktisk stemmer ganske godt overens med commen sense - som udgangspunkt. Spørgsmålet er nu hvad forholdet mellem de forskellige goder og lykke er? Ud fra menneskets funktion er det ingen tvivl. Det lykkelige liv et liv med de sjælelige gode, dvs. et liv i dyd og visdom. Det lykkelige liv er derfor det kontemplative liv. Når vi praktiserer theoria bidrager vi derfor mest til vores lykke (og kommer nærmere Gud (24) ). Her ligger en forestilling om, at kun et intellektuelt liv kan tilfredsstille en intellektuel, hvad den vise jo er for Aristoteles (det er med andre ord ikke hoben vi taler om). Aristoteles går et skridt videre, og undersøger hvad filosoffer før ham selv har ment var lykkens konkrete indhold. Fire ting kendetegner filosofferne før Aristoteles (hvad dette angår): Lykke har for dem været enten 1) Dyd. 2) Praktisk fornuft (phronesis). 3) Visdom (sophia). 4) Dem alle.

13 Side 13 af 22 Nogle mener at disse fire punkter bringer nydelse, eller ikke kan være uden nydelse. Her er der altså udelukkende tale om sjælelige goder. Dyden får Aristoteles uden større problemer gjort til en del af sit lykke begreb: "With those who identify happiness with virtue or some one virtue our account is in harmony; for to virtue belongs virtuos activity." [NE 1098b] (Vi har allerede set at lykken var "virken i dyd"). Til dyden hører dydige handlinger. Som Aristoteles bemærker kan man kun vanskeligt være dydig, og dermed lykkelig, hvis man sover hele sit liv. Den praktiske fornuft falder også ind under dyden, men behandles først eksplicit i bog 6 (vi se nærmere på den praktiske fornuft senere). Visdommen, kontemplationen, er som vi lige har set, identisk med det (mest) lykkelige liv i "Den Nikomacheiske Etik", og behandles i bog 10 som også er værkets sidste bog. Hvad så med behaget? Et liv i overensstemmelse med dyden, vil også være et behageligt liv: "For pleasure is a state of soul (25), and to each man that which he is said to be a lover of is pleasent " [NE 1098b] Hvis man gør dydige handlinger og holder af dem, vil man også opnå nydelse. Den retfærdige bliver glad ved retfærdige handlinger, og den der holder af skuespil bliver glad ved det. Lykken rummer derfor både dyd og nydelse: "Happiness is the best, noblest, and most pleasent thing in the world." [NE 1099a]. Ud fra ovenstående, f.eks. at den retfærdig glæder sig ved retfærdige handlinger følger, at en person ikke kan kaldes retfærdig, hvis han ikke glæder sig ved retfærdige handlinger. Den gode mand er derfor kun god hvis han glæder sig ved gode handlinger. Hvis han udelukkende gør det gode f.eks. på grund af frygt for straf, eller på grund af hvad han kan vinde derved, er han ikke god. Eller mere alment formuleret. Hvis man vælger dyden for noget andet end dydens skyld, dvs. ikke for dydens egen skyld, er man ikke "nobel og ædel". For at trække linierne op til den moderne etiske debat, så minder Aristoteles på dette punkt om Kant, og lægger afstand til konsekvensetikken. Det Aristoteles påpeger er, at der til vores moralske handlen, og vores opfattelse af moral, hører mere end blot konsekvenserne. Hvorvidt en person er moralsk god og en handling moralsk god, afhænger i høj grad af de motiver og intentioner personen har. (26) En handling der har gode konsekvenser, men sker på baggrund af slette motiver, er ikke en god handling. Den er allerhøjst nyttig. Og nytte er pr. definition instrumentel. Det er noget af det moderne konsekvens etikere, har en tendens til at overse. Hvis jeg smider en sten, uden at have noget intentioner om at skade nogen eller noget, og et vindue bliver smadret, kan man vel næppe fordømme mig som en moralsk slet person. Men man kunne indvende at jeg burde tænke mig bedre om. (27) De ydre og legemlige goder:

14 Side 14 af 22 Så vidt for den sjælelige del af ovennævnte goder. Men hvad med de ydre goder? Aristoteles giver svaret i følgende passage: "Yet evidently, as we said, it [lykken] needs the external goods as well; for it is impossible, or not easy, to do noble acts without the proper equiptment." [NE 1099a] De ydre goder er en nødvendig betingelse for at opnå lykke, men ikke en tilstrækkelig. Omvendt er det sjælelige gode også en nødvendig betingelse, men heller ikke en tilstrækkelig betingelse for at opnå lykke. Det er svært at være lykkelig hvis man ingen venner har, er belastet af uartige (møg) unger, eller ikke er særlig køn: (28) "As we have said, then, happiness seems to need this sort of prosperity in addition." [NE 1099a] Dvs. for at opnå lykke er man nød til at have adgang til en vis mængde ydre goder. Ikke for få, men heller ikke for mange. For lidt mad betyder at man sulter, og så er det svært at være lykkelig. For meget mad, og man bliver tyk og fed og dør af hjerte/kar sygdomme. Det der for Aristoteles essentielt ser karakteriserer lykken er altså de sjælelige goder. De ydre og legemlige goder er nødvendige, men de ikke identiske med lykken: "For being healthy is not the same as the things without which it is not possible to be healthy " [EE 1214b] Man skal skelne mellem lykke, og så det foruden hvilket det ikke er muligt at være lykkelig. Aristoteles er altså ikke en søjlehelgen der fornægter den ydre verden, og prædiker askese. Det er dog ikke ensbetydende med, at små onder og mindre fravær af ydre goder, er uforeneligt med at være lykkelig. Det er kun store og talrige onder der kan ødelægge livslykken. Derfor er lykken også i nogen grad afhængig af held. Vi er jo ikke herre over alle de ting, vi kommer ud for i løbet af livet. Lykken er dog ikke helt og fuldt betinget af heldet, da vi har mulighed for at agere i forhold til de foreliggende situationer qua vores praktiske fornuft. Hardie påpeger, at Aristoteles i følgende citat, er meget tæt på at hævde, at man faktisk kan være lykkelig på pinebænken: "Yet even in these [dvs. uheldige omstændigheder] nobillity shines through, when a man bears with resignation many great misfortune, and not through insensibillity to pain but through nobillity and greatness of soul." [NE 1100b] På trods af det er konklusionen klar nok. Man kan ikke være lykkelig hvis man lider Kong Priamos' skæbne. (29) (Grunden til at Aristoteles skriver som han gør, bliver klart under gennemgangen af dyden.) Er lykken eksklusivt eller inklusivt: Som vi så ovenfor er spørgsmålet altså om Aristoteles opfatter "det gode" som en "ting" eller flere "ting". Spørgsmålet er bestemt ikke nemt at afgøre. F.eks. skriver Aristoteles i kapitel syv:

15 Side 15 af 22 "Therefore, if there is and end for all that we do, this will be the good achievable by action, and if there are more than one, these will by the goods achievable by action." [NE 1097a] Af dette citat fremgår det tydeligt at Aristoteles mener der kan findes mere en et mål for vores handlinger. Dvs. citatet understøtter en inklusiv tolkning af Aristoteles' begreb om det gode. Men få linier senere skriver han: "Therefore, if there is only one final end, this will be what we are seeking, and if there are more than one, the most final of these will be what we are seeking." [NE 1097a] Her vedgår Aristoteles indledningsvis, at der kan findes flere mål for vores handlinger. Men umiddelbart derefter fastslår han, at hvis der flere mål, må "det gode" være det mest endelige, dvs. det sidste mål. Hermed er vi tilbage ved passagen citeret på side et (NE 1094a). Og dermed også tilbage ved den eksklusive tolkning. Men hvad er nu rigtigt? Opfattede Aristoteles "det gode" som dominant eller inklusivt? W. R. F. Hardie mener at Aristoteles står og vipper mellem de to opfattelser. (30) Han har måske ikke selv, været sig forskellen mellem de to opfattelser af det gode bevidst, da han skrev "Den Nikomacheiske Etik". Både John Cooper (31) og især Anthony Kenny (32) mener, at denne dobbelte brug at "det gode" afspejler en konflikt mellem "Den Nikomacheiske Etik" og "Den Eudemiske Etik". Det sidste forekommer at være det rigtigt. Lykken som perfekt og selvtilstrækkelig: Som vi så ovenfor mener Aristoteles, at det som vi søger er bedre end det hvormed vi opnår det vi søger. Målet er altså mere perfekt end midlet: "Now we call that which is in itself worthy of pursuit more final than that which is worthy of pursuit for the sake of something else, and that which is never desirable for the sake of something else more final (33) than the things that are desireble both in themselves and for the sake of that other thing, and therefore we call final without qualification that which is always desireble in itself and never for the sake of something else." [NE 1097a] Som Aristoteles indrømmer kommer han her frem til den samme konklusion som tidligere, nemlig at "det gode" er det endelige mål. Det må have egenskaben at være perfekt, for overhovedet at kunne være "det gode". (34) Det afgørende i citerede passage, med henblik på diskussionen og hvorvidt Aristoteles' lykkeopfattelse er inklusiv eller eksklusiv, er udtrykket "more final". Herved underforstås at det gives flere forskellige mål der i sig selv er endelige, men at et mål er mere endeligt eller mere mål end de andre. Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at Aristoteles endnu ikke har sagt noget om hvad "det gode" er. Det er stadig tale om en formel bestemmelse, og derfor er alle muligheder stadig åbne. Som Kenny siger: "I would prefer to say that Aristotle is at this point leaving room for, rather

16 Side 16 af 22 than arguing for, the identification og contemplation with perfect happiness." (35) Det er en vigtig pointe. Aristoteles identificerer, på nuværende tidspunkt ikke "det gode" med kontemplation. Og han siger dermed heller ikke at det moralske liv, ikke er et lykkeligt liv. Det afgørende for det lykkelige liv, er at det ikke mangler noget [NE 1177a]. Hvis det manglede noget, ville det ikke være det endelige mål (vi ville også stræbe efter andet) og dermed ikke perfekt. Det kunne umiddelbart tyde på at Aristoteles mener, at "det gode" må omfatte ubetinget alt det vi kalder for goder. Det er åbenlyst absurd. Derfor er det rimeligt at skelne mellem: 1) "Det gode" som altomfattende. 2) "Det gode" som omfattende mere end en komponent f.eks. kontemplation. (36) Vi synes derfor, at kunne konkluderer med Kenny og Cooper: (37) 1) Kontemplation er det højeste gode, det der er mest endeligt, og dermed det der giver det mest lykkelige liv. 2) Både kontemplation og et liv i moralsk dyd er lykkelige liv, med kontemplation som det bedste. Punkt et og to afspejler forskellen mellem den Nikomacheiske etik og den Eudemiske etik. I den Eudemiske etik er punkt et og to ligeværdige komponenter i den gode liv. I den Nikomacheiske etik kan man derimod være lykkelig på to forskellige måder. Via kontemplation som er det bedste, eller via den moralske liv som kun er næst bedst. Aristoteles siger det tilsyneladende ikke eksplicit, men der er heller ingen steder hvor han eksplicit tager afstand til sine tidligere synspunkter. Derfor skal forskellene mellem den Eudemiske og den Nikomacheiske etik, måske ses som en udvikling af, snarere end en forkastelse af synspunkterne i den Eudemiske etik. På trods af dette, må Aristoteles' opfattelse af lykke i den Nikomacheiske etik, nok siges at være eksklusiv. Der er en ting der er det bedste, og det er det kontemplative liv. Hvad så med den fejlslutning vi tidligere talte om? Begår Aristoteles den rent faktisk? Lad os se på Hardies mening om den sag: (38) "I am inclined to acquit Aristotle of this fallacy in view of the fact that the possibility of a plural end is mentioned in chapter 7 and that he certainly knew that men enjoy and desire many different object." Det gives tre muligheder: 1) Aristoteles begår fejlslutningen. 2) Aristoteles begår ikke fejlslutningen. 3) Aristoteles fremsætter ikke er logisk ræsonnement.

17 Side 17 af 22 I overensstemmelse med Hardie er det næppe rimeligt at anklage Aristoteles for at begå en fejlslutning, da han få sider efter at havde fremført den mulige fejlslutning, vedgår muligheden af at der kan være flere forskellige mål, hvorved vi kan opnå lykke. Punkt 2 fremstår derfor som den mest plausible løsning. Det sidste mulighed er at der slet ikke er tale om en logisk slutning. På trods af at jeg overfor skrev at Aristoteles fremførte en logisk pointe, vil jeg ikke helt udelukke muligheden for at der faktisk ikke er tale om et logisk ræsonnement, men i virkeligheden et "løsere" argument. Anden del: dyden Indledende bemærkninger: Som vi har set, beskæftiger Aristoteles sig med det der er godt for os. Når dyden ingår i det der er godt for os, må dyden derfor være et gode. Den må være en del af det gode liv. Spørgsmålet er nu: 1) Hvad dyd egentlig er? 2) Hvordan vi opnår dyden, eller bliver dydige, og dermed i bredere forstand bliver lykkelige? Med Aristoteles' platoniske arv i baghovedet, kunne man fristes til at tro at viden, argumenter o.l., var en tilstrækkelig betingelse for at blive dydige (gode). Når bare vi ved hvad det gode er, vil vi også gøre det gode. For Sokrates er det eneste virkelig slette uvidenhed. Her fraviger Aristoteles (igen) Sokrates/Platon på afgørende punkter: "Now if arguments were in themselves enough to make men happy, they would justly have won great rewards but as things are they are not able to encourage the many to nobillity and goodness It is hard, if not impossible, to remove by arguments the traits that have long since been incorporated in the character " [NE 1179b] (39) Aristoteles lancerer her to pointer: 1) Viden og argumenter er i sig selv, ikke nok til at opnå lykke (dyd). 2) Han henviser til karakteren, som et vigtigt element i dyden. En bestemt karakter opnås v.hj.a. habituering (socialisering), dvs. ved at gøre bestemt handlinger tilstrækkelig mange gange, således at handlingsmønstret internaliseres og derved bliver en del af personligheden. Uden et praktisk element, altså uden rent faktisk at gøre dydige handlinger, kan man ikke blive dydig [NE 1105b]. (Heraf følger også at man hvis man begår slette handlinger, bliver man en slet person.) En af grundende til Aristoteles' skepsis overfor at argumenter i sig selv er nok inden for etikken

18 Side 18 af 22 skyldes selv etikken natur. Allerede i bog 1 gør han opmærksom på, at etikken er usikker i den forstand, at den ikke har samme sikkerhed som f.eks. indsigten i førsteprincipper. Som allerede nævnt på side to, angår etikken det som mennesket har indflydelse på. Etikken er derfor, inden for visse rammer, variant. Derfor er det umuligt på forhånd præcist at vide hvordan man skal handle i en konkret situation. Her må den enkelte via sin praktiske fornuft, afgøre hvad der er det rigtigt i netop denne situation: " the agents themselvs must consider what is appropriate to the occasion..." [NE 1104a] Dette er ikke en underkendelse af Aristoteles' etiske projekt som sådan. Han er ikke relativist i moderne forstand. De formelle rammer for etikken, som vi så på i første del, er sikre. Den konkrete udfyldning af rammerne er derimod ikke så sikker (og her adskiller han sig ikke fra moderne etik. Det er jo ofte når teorien skal bruges i praksis det går galt. Og omvendt! Når teorien der er praktisk anvendelig skal formaliseres). Moral vs. Intellektuel dyd: Aristoteles skelner mellem to typer af dyder. Den moralske dyd eller karakterdyden, og den intellektuelle dyd. Disse to dyden svarer til de to niveauer i sjælen. Den moralske dyd hører under den stræbende sjæledel, dvs. den ufornuftige del af sjælen, mens den intellektuelle dyd hører under den fornuftige del af sjælen. Som vi allerede har set, kan dyd betyde flere ting. Hvis en genstand, f.eks. en maskine, udfører sin funktion godt, er den dydig. Det er derfor klart at Aristoteles ikke kan mene dyd i denne brede forstand, når han taler om dyd i etisk sammenhæng. Dydsbegrebet må derfor indsnævres. Først og fremmest må det klarlægges, hvilken funktion Aristoteles tillægger dyden. Der gives tre muligheder: (40) 1) Dyd er et instrument, dvs. et rent middel til at opnå lykke. 2) Dyden er et mål i sig selv, som en del af lykken. 3) Dyden er en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for lykke. Aristoteles er tilhænger af mulighed nr. to, hvilket vi har for så vidt allerede har været inde på. Dyden er en nødvendig betingelse for at opnå lykke. Ingen dyd, ingen lykke. Men den er ikke en tilstrækkelig betingelse. F.eks. er en vis mængde ydre goder nødvendige for at blive lykkelig. Mulighed nr. et kan klart udelukkes da Aristoteles jo eksplicit har fastslået at lykke er "sjælen aktivitet i overensstemmelse med dyden". Dyden er selve den måde det gode lykkelige menneske er på, og dermed kan dyden ikke bare være et instrument. Dernæst er spørgsmålet hvordan vi skal forstå hvad der menes med intellektuel dyd? Den intellektuelle dyd kan deles op i tre niveauer:

19 Side 19 af 22 1) Nous. Dette er en ren ikke-praksis orienteret viden. 2) Phronesis. Den praktiske indsigt, dvs. praksis orienteret viden. Phronesis er den type viden jeg gør brug af i konkrete situationer, når jeg skal finde ud af hvad der er en rigtigt eller forkert handling. 3) Techne. Det som vi i første del betegnede som "kunst". Der er altså tale om en håndværksmæssig kunnen eller teknisk ekspertise. Som sådan er techne altid praksis orienteret. Som det ses består den intellektuelle dyd i forskellige typer viden. Umiddelbart kan det måske undre, hvis man kender til Aristoteles' opdeling af forskellige former for viden. Overordnet set skelner Aristoteles mellem theoretike, pratike og poietike. Denne indeling svarer til de tre typer viden. Theoretike er den teoretiske viden også kaldet theoretike episteme eller bare episteme, der ikke har nogen handlings relevans. Pratike er den handlingsrelevante viden der svarer til dyden phronesis. Endelig svarer poietike til den tekniske viden techne. Det man kunne under sig over er, at det der under et betegnes som intellektuel dyd, tilhører forskellige typer viden, altså helt nøjagtigt tre typer viden. Det er dog ikke så mærkeligt endda. Som sagt er man dydig hvis man udfylder sin funktion godt. Og man kan udfylde sin funktion godt som håndværker, som filosof o.s.v. Dvs. det der er relevant for hvorvidt man besidder intellektuel dyd, er hvorvidt man udfylder sin funktion godt, og at denne funktion kræver en eller anden form for viden. Hvilken af de intellektuelle dyder er etisk relevante? Theoria er som vi så ikke handlings relevant. Da dyden netop angår handlinger, kan theoria ikke være relevant for dyden som sådan (vi så at Aristoteles ikke mener man kan være dydig uden at gøre dydige handlinger). Techne er instrumentel. Den angår kun midlerne til at opnå et mål (hvordan bygger jeg et bord?). Phronesis derimod angår netop handlinger. Det er i kraft af phronesis, at jeg ved hvad der er rigtig eller forkert i en given situation. Phronesis er dermed den intellektuelle dyd i forbindelse med den Aristoteliske etik. Phronesis vil blive diskuteret i næste kapitel. Som sagt kræver den intellektuelle dyd, uagtet hvilken type, en form for viden. Det er afgørende for at forstå forskellen mellem intellektuel dyd og moralsk dyd. Den moralske dyd er karakterdyd. Det er noget der angår min karakter eller personlighed. Populært sagt den måde jeg er på, opfører mig på og reagerer på i forskellige situationer. Karakterdyden ytre sig ved følelsesmæssige reaktionen over for en situation. Men er karakterdyden identisk med en (eller flere) følelser? Eller er det en evne? Eller måske en tilstand i sjælen, en hexis? Ifølge Aristoteles gives der kun disse tre muligheder: "Since things that are found in the soul are of three kinds-passions, faculties, state of character -virtue must be one of these." [NE 1105b] Dyden kan ikke være følelser da vi, ifølge Aristoteles, ikke bliver kaldt gode eller slette pga. vores

20 Side 20 af 22 følelser, men netop pga. hvilke dyder vi besidder eller ikke besidder. Heller ikke pga. af vores evner bliver vi kaldt gode eller slette. Mange af vores evner har vi fra naturens side, men vi er ikke gode eller slette af natur. Det er noget vi bliver via vores handlinger der, som sagt ovenfor, habituerer os på en bestemt måde. Dyden er derfor en tilstand. "If, then, the virtues are neither passions nor faculties, all that remains is that they should be state of character." [NE 1105b-1106a] Så opstår selvfølgelig spørgsmålet: hvad er en tilstand? Det er et spørgsmål der er næsten umuligt at svare på alene ud fra "Den Nikomacheiske Etik", da begrebet om hexis har vide forgreninger ud i Metafysikken og Fysikken m.m., og det ligge uden for rammerne af dette skrift at forfølge anvendelsen nærmere. Men følgende tre karakteristika kan opstilles: 1) Hexis er en disposition i mennesket (eller bredere forstand i objektet), til at handle og reagere på en bestemt måde. 2) Hexis er det i kraft af hvilket noget er godt eller slet disponeret. 3) Hexis er solid forankret i personens karakter. Ud fra punkt tre bliver det nu forståeligt, hvorfor Aristoteles mener at man næsten kan være lykkelig på pinebænken, og hvorfor det er så svært at tage dyden og lykke fra en mand. (41) Dyden er en tilstand i sjælen, og vel at mærke en tilstand der er fast forankret i personens karakter, som er blevet socialiseret gennem lang tids opdragelse og træning. Dvs. uagtet de ydre omstændigheder vil det indre sjælelige gode stadig være forhåndenværende, med det forbehold at den totale ydre katastrofe vil betyde lykkens endelige. (42) Troels Engberg Pedersen har en god opsummering af Aristoteles' opfattelse af karakterdyden: "Karakterdyden forstået som en holdning er en stabil tilstand af sjælen, som ytre sig i konkrete, mere eller mindre øjeblikkelige følelsesreaktioner." (43) Det turde nu være klart at ikke alle følelsesmæssige reaktioner, kan være udtryk for dyd. Hvis det var tilfældet, ville dyden være relativ til den enkelte persons mere eller mindre vilkårlige følelsesudbrud. Den følelsesmæssige reaktion på en bestemt situation, må altså i en eller anden forstand være rigtig. Men hvad er det så, der gør følelsen rigtig? Hertil gives der flere svar. Men under alle omstændigheder begynder der at ske en glidning i retning af andre af Aristoteles' etiske "doktriner". For det første kan man kun afgøre, om en følelse over for en bestemt situation er rigtig, hvis man ved hvad der er det rigtig at gøre i denne situation. Hvis det er rigtigt at gøre "A" og man reagerer følelsesmæssigt negativt overfor "A", må denne reaktion siges at være forkert. Som vi så er det phronesis der fortæller os hvad der er rigtigt og forkert. Den moralske dyd implicerer altså

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering).

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering). 1 af 6 15-01-2015 12:49 Artikler 35 artikler. entitet Generel definition: hvad der kan erkendelses Entiteter kan være: - eksisterende (fx en reol, rengøring), tidligere eksisterende (fx en dinosaur, et

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 6 09/06/2017 13.00 Artikler 35 artikler. borger Generel definition: person, der har pligter og rettigheder i forhold til en kommunalforvaltning, regionsforvaltning eller centraladministration viden

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

DARUMA management & consulting

DARUMA management & consulting DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER Ivar Friis, Institut for produktion og erhvervsøkonomi, CBS 19. april Alumni oplæg Dagens program 2 Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min. STX Oldtidskundskab Eksamen nr. 2 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 2 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. Lee Harvey Oswald 1 Lee Harvey Oswald s profile Read Oswald s profile. Answer the questions. 1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. 2 Oswald

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

INGEN HASTVÆRK! NO RUSH!

INGEN HASTVÆRK! NO RUSH! INGEN HASTVÆRK! NO RUSH! Keld Jensen Nr. 52, december 2018 No. 52, December 2018 Ingen hastværk! Vær nu helt ærlig! Hvornår har du sidst opholdt dig længere tid et sted i naturen? Uden hastværk. Uden unødvendig

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Når Ego og Sjæl danser tæt

Når Ego og Sjæl danser tæt PERNILLE BRETTON-MEYER PSYKOSPIRITUEL TRÆNING VELKOMMEN Når Ego og Sjæl danser tæt Overskrifter Hvem er vi - hvad er sjælen Hvad er Egoet Hvorfor danser de ikke tæt Dynamikken inden i Hvad skal der til

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Problemformulering - hvordan bliver den god?

Problemformulering - hvordan bliver den god? Problemformulering - hvordan bliver den god? Den gode problemformulering har nogle helt klare kendetegn. Læs om dem! (De gode råd er skrevet til niveauet over gymnasiet, men giver et klart billede af,

Læs mere

Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17

Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17...4 "...5 #$ # % #...7...8 "...8 & ' $ ( ) "* (...10 $...13 "...13...14 *(...15 +, % 1 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes

Læs mere

Virkningsfulde bønner og påkaldelser

Virkningsfulde bønner og påkaldelser Virkningsfulde bønner og påkaldelser (4) Den Store Invokation (billeder + tekst) DEN STORE INVOKATION - THE GREAT INVOCATION Fra lysets kilde i Guds sind Lad lys strømme ind i menneskers tanker Lad lyset

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Filosofi historie 2 Thomas Aquinas's Gudsbeviser

Filosofi historie 2 Thomas Aquinas's Gudsbeviser Filosofi historie 2 Thomas Aquinas's Gudsbeviser (side fra Summa Theologica) 1 Thomas s Gudsbeviser 30/01/2008 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Thomas s argumentation 3 De 5 Gudsbeviser Første bevis -

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Engelsk Dansk Dear Mr. President, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Dear Sir, Formel, mandelig modtager, navn ukendt

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Dansk Engelsk Kære Hr. Direktør, Dear Mr. President, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt

Læs mere

Rikke Heimark Coaching

Rikke Heimark Coaching Find dit rette fokus Pixi E-bog Af Rikke Heimark, 2. februar 2017 For at tiltrække de rigtige ting i livet, hvad en det er mennesker, oplevelser, kontakter, muligheder osv, så er det alt afgørende at du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

How Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2

How Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2 8 2 How Long Is an Hour? The concept of passing time is difficult for young children. Hours, minutes, and seconds are confusing; children usually do not have a good sense of how long each time interval

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Dawkins bagvendte argument

Dawkins bagvendte argument Dawkins bagvendte argument 21. nov., 2009 Peter Øhrstrøm Den naturlige fristelse består i at tillægge det tilsyneladende udtryk for design et faktisk eksisterende design. I tilfældet med en menneskeskabt

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 De første spæde skridt Introduktion 2 Titel på præsentation DAGENS PROGRAM 08:30

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Magt iflg. Bourdieu og Foucault

Magt iflg. Bourdieu og Foucault Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere