Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere. af Henrik Mouritsen

Transkript

1 Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere af Henrik Mouritsen På DFF s dommerkollegiums sidste møde blev det besluttet ikke blot officielt at tillade synopsis sider i Danmark, men samtidig direkte at opfordre enhver udstiller til at lave en synopsis side for deres eksponat. Hvad er en synopsis side? En synopsis side er én A4-side (der kan skrives på begge sider af papiret), der tilsendes dommerne sammen med anmeldelsesblanketten og indledningsplanchen (title page) før udstillingen. Synopsis siden er ikke en del af det udstillede eksponat, men har udelukkende til formål at give udstilleren mulighed for at informere dommerne og udstillingskomiteen om eksponatet, dets sværhedsgrad, opbygning og indhold, således at dommerne kan være endnu bedre forberedt på at bedømme eksponatet inden han/hun ankommer til udstillingen. Indholdet af synopsis siden er 100 % op til dig, udstilleren. Kun pladsen sætter grænser. Synopsis sidens historie Synopsis siden er oprindelig et nordamerikansk fænomen opfundet af den i USA meget velkendte, nu forhenværende, udstiller og dommer Clyde Jennings. Clyde Jennings kom hjem fra en udstilling og var frustreret over, at hans eksponat havde fået en lavere bedømmelse end normalt. Han havde desuden under jurysamtalen ved rammerne fået på fornemmelsen, at de dommere, der havde dømt eksponatet, dels ikke viste ret meget om hans emne og dels havde påstået, at bestemte nøgleobjekter manglede i eksponatet, selvom disse rent faktisk var til stede. Som følge af denne oplevelse satte Clyde Jennings sig ned og tænkte over, hvordan sådanne fejl og misforståelser bedre kunne undgås i fremtiden. Det førte til opfindelsen af synopsis siden. Synopsis sidens målgrupper Synopsis siden henvender sig til to målgrupper, nemlig først til udstillingskomiteen, der skal udvælge eksponater til en udstilling, og dernæst til dommerne, der skal bedømme eksponatet. Derfor bør du betragte din synopsis side som en lille reklametryksag for dit eksponat. Da synopsis siden ikke indgår i eksponatet er disse to grupper af oftest meget erfarne filatelister de eneste relevante målgrupper for din synopsis side! Udstillingens besøgende ser aldrig din synopsis side! Først skal din personlige lille reklametryksag overbevise udstillingskomiteen om, at dit eksponat er et spændende og godt bearbejdet eksponat, som udstillingskomiteen derfor ønsker at vise på sin udstilling. Derfor er det vigtigt, at din synopsis side (og din indledningsplanche) indsendes til udstillingen sammen med din tilmeldingsblanket. Faktisk har der været en meget kraftig korrelation mellem indsendelsen af en god synopsis side og et eksponats optagelse på de seneste stærkt overbookede internationale udstillinger (f.eks. Washington 2006 og St. Petersburg 2007). Med andre ord: god synopsis side = optagelse af dit eksponat på overbookede udstillinger. Dernæst må du acceptere, at filatelistiske dommere i dag ikke kan være specialister indenfor alle de områder, de skal dømme. Derfor er det vigtigt, at dommerne forstår formålet med dit eksponat, dets sværhedsgrad og sjældenhedsgraden af objekterne du viser. Det er det andet formål med din lille reklametryksag, nemlig at sikre den bedst mulige bedømmelse af dit eksponat!

2 Muligt indhold af synopsis siden Som nævnt overfor er det alene op til dig udstilleren at bestemme, hvad der skal stå på din synopsis side. Erfaringerne fra landene, der længe har anvendt synopsis sider, samt dine to målgrupper betyder, at det er værd at overveje at inkludere et eller flere af følgende punkter på din synopsis side: 1. Forklar dommeren, hvilke faktorer han/hun skal være specielt opmærksom på under de forskellige bedømmelseskriterier (betydning, behandling, viden og forskning, sjældenhedsgrad, kvalitet og præsentation) a. Hvorfor er eksponatet svært at duplikere? b. Er der omstændigheder eller forhold, der gør dit eksponat specielt vanskeligt at samle sammen eller behandle fuldstændigt? c. Er der eventuelle aspekter af samleområdet, der er af stor betydning for filatelien som helhed. Behandles for eksempel postforhold, der er generelle for hele verden og som af en eller anden grund kan vises specielt godt med det valgte område. d. Er der specielle forhold, der gør, at visse dele af dit eksponat vises i blandet kvalitet? Skyldes det for eksempel, at materialet ikke eksisterer/kendes i bedre kvalitet, eller var der for eksempel postforskrifter, der betød at frimærkerne eller kuverterne skulle behandles på en destruktiv måde? e. Er der specielt svære aspekter af dit samleområde, der også vises i form af materiale i eksponatet. 2. Henvis til alment tilgængelig litteratur om det udstillede område, hvis dette ikke allerede fremgår af din indledningsplanche. 3. Fremhæv de bedste objekter i dit eksponat, og angiv på hvilken ramme og planche dommeren kan finde disse. 4. Beskriv hvilke kilder eventuelle sjældenhedsangivelser bygger på. Refererer sådanne angivelser til hvad du som samler og udstiller har set gennem x års samler-erfaring? Eller baseres sjældenhedsangivelserne på en rigtig registrering opbygget af en større kreds af handlere og samlere over en længere årrække? 5. Hvis eksponatet er meget tæt på at være komplet, kan sammenligninger mellem resultaterne af eventuelle registreringer og eksponatets indhold være fordelagtige. Hvis kompletheden er minimal eller middelgod er det klogere at udelade sådanne sammenligninger. 6. Henvis til egen forskning og offentliggørelser indenfor det viste område. 7. Gør opmærksom på nye top objekter og andre væsentlige ændringer, der er foretaget siden eksponatet blev udstillet sidste gang. Synopsis sider og janteloven Det er klart, at synopsis siden ikke er stedet, hvor janteloven håndhæves. Synopsis siden er en enestående mulighed for at formidle udstillerens entusiasme for sit eksponat og for at fortælle dommeren, hvilke fantastiske objekter eksponatet indeholder, og hvorfor dit eksponat er svært at duplikere. MEN PAS PÅ!: Fald ikke for fristelsen til at overdrive dit eksponats klasse for meget. Der er stor risiko for, at dommerne kan gennemskue den slags, hvis det er ubegrundet pral. Lov ikke mere end du kan holde. Ukorrekte oplysninger på synopsis siden betragtes som manglende viden og et tegn på utroværdighed, hvilke ofte vil smitte af på dommerens efterfølgende bedømmelse af dit eksponat. Du ønsker under ingen omstændigheder, at dommerne får ét indtryk af dit eksponat, når de læser indledningsplanchen og synopsis siden, og et helt andet, når de ser eksponatets faktiske indhold.

3 Synopsis sider er en gave til udstillerne Udfærdigelse af synopsis sider er ikke tvang på danske udstillinger, men bør betragtes som en GAVE til dig, udstilleren. Muligheden for indsendelse af synopsis sider kan forhåbentlig også reducere de trods alt sjældne tilfælde, hvor udstillere føler, at dommerne slet ikke har forstået det udstillede materiale. Med indførslen af den gyldne mulighed, som synopsis siden er, vil dommerne nu have endnu bedre muligheder for at forberede sig på at dømme dit eksponat, og dermed skulle antallet af objektivt skuffede udstillere kunne reduceres yderligere. På den anden side vil det være sådan, at du, hvis du ikke har medsendt en synopsis side til dommerne før udstillingen, fra nu af kun kan bebrejde dig selv, hvis du mener, at dommerne har overset noget i eksponatet eller ikke forstået eksponatets indhold! Design af din synopsis side Det er selvfølgelig helt op til den enkelte, hvordan din synopsis side skal se ud. Du kan vælge at skrive en ganske almindelig A4-text. Det er der i princippet ikke noget galt i. MEN hvis du gerne vil gøre lidt mere ud af siden, så kan du for eksempel dele siden op i spalter, så den kommer til at ligne en avisside. Det kan også være en god ide, at tænke over nogle gode overskrifter samt tabeller og/eller figurer, så siden ikke bliver helt så monoton, som en side ren tekst fremkommer. Det er dog vigtigt, at figurer og/eller tabeller ikke bare er fyld, men at disse bruges til at kommunikere vigtig information med direkte relevans til eksponatets bedømmelse. Illustrationer af objekter på din synopsis side Illustrationer kan også anvendes til at gøre din synopsis side mere interessant for læseren. Men efter min mening bør man begrænse anvendelsen af illustrationer til én eller to per side. Hvis der findes én bestemt sjældenhed, som er det ultimative indenfor dit samleområde, så er det en god ide, at illustrere denne på din synopsis side, hvis du har den i dit eksponat. Så er du 100 % sikker på, at dommerne ikke overser den. Husk at synopsis siden kun er en appetitvækker, der læses inden dommeren ser selve eksponatet. Det er ikke nødvendigt, at illustrere alle dine bedste objekter på synopsis siden. Dommerne ser jo eksponatet på udstillingen. Vigtigere end illustrationer af alle objekterne, er angivelser af, hvor i eksponatet dommerne kan finde guldklumperne. Forskellen mellem indledningsplanchen og synopsis siden Dette er et meget vigtigt emne, som jeg vil behandle i en separat artikel ved en senere lejlighed. Her vil jeg blot gøre opmærksom på, at man bør undgå for mange gentagelser mellem indledningsplanchen og synopsis siden. Det handler om at udnytte pladsen optimalt. Grib chancen Som afslutning lad mig minde om, at synopsis siden har til formål at hjælpe udstilleren og at mindske misforståelser mellem dommer og udstiller. Jeg vil faktisk mene, at en synopsis side næst efter titelsiden er den vigtigste side i forbindelse med udstilling af et filatelistisk eksponat. Egne erfaringer og erfaringer fra udlandet viser, at en veludført synopsis side ofte kan øge et eksponats bedømmelse én medaljegrad specielt hvis der er tale om et godt og velstruktureret eksponat, der også indeholder et større antal nøgleobjekter indenfor det valgte samleområde. Rent faktisk vil udarbejdelsen af en god synopsis side ofte forbedre selve eksponatet, fordi du som udstiller bliver tvunget til at gøre dig tanker om dit eget eksponats formål, struktur og indhold samt dets styrker og svagheder. Det er klart, at en god synopsis side er lettere at skrive, hvis eksponatet rent faktisk er et godt bearbejdet og komplet eksponat. Som et eksempel kan du i den følgende artikel se min synopsis side for mit posthistoriske eksponat Danish Postal Rates , samt læse hvilke tanker,

4 der ligger bag dens indhold. Jeg håber den kan virke som inspiration, når du selv skal til at designe din første synopsis side. Uanset dit eksponats niveau vil det altid være en fordel for dig at få chancen til at fortælle dommerne om dit eksponat med dine egne ord. Du ved, hvad der er vigtigt for DIG, at dommerne ved og lægger mærke til. Den chance har danske udstillere nu også fået. GRIB DEN! Synopsis sider: - eksempel på egen synopsis side af Henrik Mouritsen På figur 1 og 2 kan du se for - og bagside af min synopsis side til mit posthistoriske 8-rammers eksponat. Formålet med min synopsis side (jeg skriver på begge sider af papiret) er først og fremmest at give dommerne så mange relevante informationer som muligt om mit eksponat, specielt med henblik på de enkelte kriterier på bedømmelsesskemaet. Herudover bruger jeg også synopsis siden til at hjælpe dommerne med at finde de bedste objekter i eksponatet, samt til at fortælle dommerne, hvad der er sket med eksponatet siden det blev udstillet sidste gang. Det skal nævnes, at når jeg ikke har inkluderet henvisninger til relevant litteratur på min synopsis side, så skyldes det, at disse informationer allerede fremgår af min indledningsplanche. I det følgende vil jeg komme med en række specifikke kommentarer til, hvorfor min synopsis side er opbygget, som den er, samt nogle af de tanker, der ligger bag dens design. Det er mit håb at du kan finde inspiration herfra til at designe dine egne sider. Betydning Det første kriterium, som dommerne skal tage stilling til, når de bedømmer et filatelistisk eksponat, er emnets behandling og betydning. Under kriteriet betydning vurderes det valgte emnes betydning set i forhold til det viste lands filateli, emnets betydning i verdensfilatelien og det viste eksponats betydning indenfor det viste område. Denne karakter er specielt på den internationale scene meget vigtig for et eksponats mulighed for at få en topkarakter, da denne karakter - specielt for ældre mere traditionelt tænkende dommere har tendens til at smitte af på de øvrige givne karakterer. Derfor starter jeg min synopsis side med at gøre dommerne opmærksomme på, at dette eksponat er klart det mest komplette eksponat, der nogensinde er blevet vist om danske posttakster Dette giver hvis det er sandt (og det er det i dette tilfælde) dommerne et klart hint om, at betydningen af dette eksponat indenfor det udstillede emne er maksimalt. De næste sætninger har til formål at gøre opmærksom på, hvorfor det viste område er vigtigt i dansk filateli. Den sidste sætning i det første afsnit gør opmærksom på, at de aspekter af posthistorien, der behandles her, er vigtige for verdensfilatelien, idet det viser principperne og udviklingen af UPU traktaterne og reglementerne for alle forsendelsestyper, hvilket ikke kan gøres med ret mange landes posthistorie, da de fleste lande enten ikke anvendte frimærker på ikke-brevpostforsendelser til udlandet. Fra de fleste lande kendes der stort set ikke bevarede eksempler på disse forsendelsestyper. Behandling Under kriteriet behandling vurderer dommerne blandt andet om du har en logisk struktur i dit eksponat, om man på den enkelte planche kan se, hvor man er i denne struktur, samt om de informationer, du giver om de enkelte objekter, er relevante. Alle disse aspekter behandler jeg udførligt på min indledningsplanche, da disse aspekter ikke kun er vigtige for dommerne, men også for enhver anden, der ser på eksponatet. Et andet meget vigtigt aspekt der falder ind under behandling er eksponatets komplethed. Er eksponatet så komplet, at alle væsentlige aspekter af det udstillede område behandles (dokumenteres) i eksponatet. Dette aspekt ligger bag store dele af afsnittet Completeness and Difficulty of Acquisition på min synopsis side. Desuden anvender jeg bagsiden til yderligere dokumentation af eksponatets exceptionelle komplethed.

5 Viden og forskning Viden og forskning dokumenteres i et filatelistisk eksponat gennem dine beskrivelser af de viste objekter og gennem dit udvalg af objekter i forhold til den historie, du vil fortælle. I mit tilfælde er det vigtigt at formidle til dommerne, at eksponatet præsenterer store mængder ny viden, og at denne er fremkommet gennem egne studier af originale kilder. Bagsiden af synopsis siden med tabellerne over det kendte materiale set i forhold til det viste materiale (direkte relevant i forbindelsen med udvælgelse af det bedst mulige materiale til eksponatet) samt referencerne til sjældenhedsgradsundersøgelserne, hvoraf den indenlandske del er udført af udstilleren selv, er også relevant information for dommernes bedømmelse af viden og forskning. Kvalitet Dette aspekt behandler jeg i et eget afsnit på synopsis siden, hvor jeg gør opmærksom på, at når der i eksponatet forekommer enkelte objekter, der ikke er i fejlfri kvalitet, så skyldes det udelukkende, at jeg for at opnå den højst mulige komplethed er nød til at inkludere nogle objekter, der ganske enkelt ikke kendes i fejlfri kvalitet. I FIP s reglement står der udtrykkeligt, at kvalitet skal vurderes i forhold til den bedst kendte kvalitet indenfor det givne samleområde. Det betyder, at dommere ikke må trække fra i kvalitetspointene, hvis der vises materiale i mindre god kvalitet, såfremt dette ikke kendes i bedre kvalitet! Dette er for eksempel tilfældet for flere pre- UPU øre takster til udlandet i de første 6 måneder af Mange af taksterne kendes kun i ét eksemplar, hvorfor det kendte objekt er i den kvalitet, det nu en gang er. Dette må ikke trække fra i kvalitetsbedømmelsen, hvorfor det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på dette på min synopsis side. Alle takster, der kendes i fejlfri kvalitet, vises i fejlfri kvalitet. Det er nemlig klart, at objekter i mindre god kvalitet trækker fra i bedømmelsen af kvalitet, hvis der blot kendes et enkelt eller to objekter i god kvalitet! Sjældenhed I mit tilfælde, er sjældenhedsgraden nok det allervigtigste aspekt at formidle til dommerne. Specielt visse ældre, traditionelt tænkende kolleger synes at have svært ved at forstå, at et eksponat, der hovedsageligt beskæftiger sig med en periode, der ligger efter Danmarks tiltrædelse af UPU, og som ikke beskæftiger sig med førsteudgaver, stadig kan repræsentere en exceptionel sjældenhedsgrad, der er sammenlignelig med et eksponat, der beskæftiger sig med førsteudgaver (det er blot andre typer af objekter, der er exceptionelt sjældne). Heldigvis har udstillere af dansk posthistorie fra perioden helt usædvanlig gode muligheder for at dokumentere sjældenhedsgraden af deres objekter. Det skyldes først og fremmest Karsten Jensens fantastisk grundige og systematiske registrering af danske frimærkefrankerede forsendelser sendt til udlandet , der findes offentliggjort på DFF s hjemmeside. Denne registrering repræsenterer over 25 års systematisk arbejde og baserer sig på stort set alle trykte og elektroniske kilder (såsom auktionskataloger, tidsskrifter m.v.), hvori klassisk dansk materiale er beskrevet eller afbilledet, samt gennemsyn af hundrede vis af private samlinger. Offentliggørelsen af registreringen har betydet, at rigtigt mange samlere og handlere har bidraget med yderligere objekter, hvilket har kompletteret registreringen, der i dag er en af de absolut bedste og mest komplette, der kendes for noget posthistorisk område i hele verden (registreringen baseres på over breve). Det faktum, at Karstens exceptionelt komplette registrering er offentlig tilgængelig, betyder, at der for danske forsendelser fra før 1906 findes noget, der ligner en facitliste, som dommerne kan bruge til (1) at tjekke om udstillerens sjældenhedsangivelser er korrekte, (2) at sammenligne indholdet af udstillerens eksponat med det teoretisk opnåelige samt (3) at overbevise sig selv om hvor grundig og omfangsrig Kartens registrering er. Derfor bruger jeg en stor del af bagsiden af

6 min synopsis side til at sammenligne indholdet af mit eksponat med facitlisten, idet dette er den ultimative dokumentation for sjældenhedsgraden af de viste objekter. Eksistensen af en facitliste er også grunden til, at jeg starter min synopsis side med at fastslå, at mit eksponat er det mest komplette eksponat, der nogensinde er vist om emnet Danske Posttakster Dette er en påstand, man skal være forsigtig med at inkludere på sin synopsis side, hvis man ikke kan dokumentere påstanden med hårde fakta. En sådan påstand vil nemlig altid blive mødt med skepsis af enhver dommer, og det er derfor uklogt at komme med en sådan udtalelse, hvis der ikke findes en god registrering, der beviser, at dommerens skepsis er ubegrundet. Præsentation Dette aspekt behandler jeg også i et lille selvstændigt afsnit, idet jeg i mit eksponat ofte har det problem, at ca. 25 % af de viste takster kun kendes i ét eksemplar og derfor har den størrelse, form og farve, som de nu en gang har. Derfor er det ikke altid muligt at opnå en smuk symmetri og et meget harmonisk design af den enkelte ramme. Det er langt vigtigere, at eksponatets struktur og logik bibeholdes, end at en ramme er 100 % symmetrisk og harmonisk. Der er 20 points for behandling og 35 point for viden og forskning, som man risikerer at miste nogen af, hvis man bryder den logiske struktur og historie, som eksponatet fortæller. Til sammenligning gives kun 5 points for præsentationen, hvoraf de første 4 typisk gives for en god gennemsnitlig opsætning. Altså er der reelt kun ét point at miste i denne kategori, men da mit eksponat ligger på 95 point med ambitioner om at opnå points, så kan jeg ikke tåle at miste et point her. Derfor kommenterer jeg på min synopsis side, hvorfor jeg ikke altid kan opnå den perfekte balance og symmetri i den enkelte ramme. Held og lykke med udformningen af dine egen synopsis side Jeg håber, at mine sider kan bruges til inspiration. Hvis der er nogen, der har kommentarer og/eller rettelser til min synopsis side, så ville jeg glæde mig over en e mail (henrik.mouritsen@uni-oldenburg.de). Held og lykke med udformningen af din egen synopsis side!