Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?"

Transkript

1 STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten Hesse og Michael Jourdan Disse spørgsmål forsøger Prochaska og DiClemente(1) at beskrive i en model, der på dansk kaldes forandringscirklen. Det engelske navn er the Transtheoretical Stages of Change- model, eller den tværteoretiske model over faser i forandring. Modellen er en fasemodel, der indeholder følgende faser: Før-overvejelse: Dette er den fase, hvor man endnu ikke er begyndt at overveje, om man har et problem eller behov for at ændre noget som helst. Der er ingen problembevidsthed, selvom problemerne er indlysende for omgivelserne - det være sig familie, venner, læge eller behandlere. Hvis folk søger behandling i før-overvejelsesfasen, gør de det under pres fra andre. Det er ikke af egen drift. Overvejelsesfasen: Dette er en fase, hvor man er begyndt at tænke over, om det kunne være en ide at forandre noget. Ambivalensen er maksimal i denne fase. Nogle mennesker sidder fast i overvejelsesfasen i rigtig lang tid. Planlægningsfasen: I denne fase er der større klarhed om problemet, og der lægges konkrete planer: Hvad vil jeg gøre, hvordan og hvorfor? Beslutningsfasen: Dette er en fase, hvor man træffer en beslutning om, at ændring er mulig og nødvendig, og de første adfærdsændrende skridt tages. Handlingsfasen: I denne fase begynder man for alvor og beslutsomt at implementere planerne for forandring i sin adfærd i hverdagen. 1

2 Vedligeholdelsesfasen: Hvis det lykkes at fastholde forandringerne, kommer man over i vedligeholdelsesfasen, hvor forandringerne søges integreret i en ny livsstil, nye værdier, venner, vaner, forholdemåder osv. Tilbagefaldsfase: Hvis forandringsmønstrene fra vedligeholdelsesfasen ikke varer ved, og man igen vender tilbage til den gamle adfærd, indtræder en tilbagefaldsfase.(det skal lige nævnes, at man af og til ser udvidede eller mere kortfattede versioner af faserne. Nogle udelader eksempelvis beslutningsfasen, fordi den i sagens natur er meget kortvarig. Andre udelader planlægningsfasen ud fra den betragtning, at enten er man i gang med forandring, eller også er man det ikke). Både blandt forskere og praktikere har modellen været populær i de sidste mange år. Det skyldes flere forhold, skriver eksempelvis Michael Gossop i sin nyudkomne bog om Stofafhængighed og behandlingen heraf (2). Meget af populariteten kommer af modellens enkelhed og dens intuitive appel. Den leverer en fangende beskrivelse og er meget brugbar i træningsprogrammer til at nuancere, perspektivere og kritisere mere forenklede opfattelser af motivation som enten tilstedeværende eller fraværende. Modellen har været meget brugbar til at fastslå, at bedring og forandring i forbindelse med afhængighedsproblemstillinger er en proces, som kan kræve mange forsøg gennem lang tid før målsætningen om adfærdsmæssige forandringer nås. Behandling og forandringscirklen En af ambitionerne med forandringscirklen er, at den kan medvirke til at vise, hvilken type af behandling, eller hvilken intervention, der er den rigtige for den pågældende i den pågældende situation. Ideelt set burde man kunne tilpasse behandlingen til den fase, som personen befinder sig i, når man yder hjælp. Er der eksempelvis tale om en person med et stort kokainforbrug i en førovervejelsesfase, så skal man - lyder det - ikke regne med, at vedkommende er interesseret i at høre om behandling eller opfordringer til at ændre sig. Sådan noget kan, mener man, blot fremmedgøre personen og ødelægge mulighederne for behandling. I stedet kan man måske give information om kokainens gode og mindre gode sider, suppleret med at man kan undersøge, om denne person oplever nogle gener, der kan føres tilbage til kokainforbruget. Derved kan man i heldigste fald medvirke til, at personen udvikler en erkendelse af problematiske sider af sin adfærd, snarere end at ændre på adfærden, hvilket ville være utidigt i forhold til, hvor personen befinder sig. 2

3 En anden person, der befinder sig i overvejelsesfasen, kunne være mere interesseret i at få information om mulighederne for hjælp, se på behandlingssteder, og så videre. Her vil det endvidere dreje sig om at afklare ambivalensen: Hvad er grundene til at forandre sig, og hvad er grundene til at lade tingene blive, som de er? Igen, lyder henstillingen til den handlingsorienterede behandler, skal man være varsom med at gå for direkte til værks. En tredje person, der befinder sig i handlingsfasen, kan have brug for gode råd til at håndtere situationer, hvor der er særligt store fristelser, eller hvor brugen af kokain synes at være den eneste udvej. Begrænsninger i modellen Der synes at være en vis støtte for anvendelsen af forandringscirklen som matchningsredskab. Der er dog ikke klar enighed om, hvordan man fastslår eller måler, hvor i forandringscirklen folk befinder sig, hvilket fører os over i modellens svagheder. Da der er foretaget en stor mængde forskning, ved man efterhånden ganske meget om den. Der er flere problemer med modellen. For det første er det sjældent, at dens faser falder som perler på en snor. Det virker snarere, som om de fleste mennesker bevæger sig frem og tilbage mellem de forskellige faser, nogle gange med dage imellem, og i andre tilfælde i løbet af nogle måneder eller år. De eksperimenterer med forandring af den ene eller anden slags, vender tilbage til udgangspunktet og prøver så noget andet. Nogle gange ændrer det sig også over tid, hvad det egentlig er, man vil forandre. En person med et massivt forbrug af mange stoffer kan måske på et tidspunkt i sit liv forsøge at stoppe med at bruge heroin, men ønske at fortsætte med at bruge andre stoffer; og på et senere tidspunkt kan det så være alle illegale rusmidler; senere igen beslutter han sig måske for at stoppe med at ryge, begynde at motionere mere, tabe sig, eller noget helt tredje. At passe alle disse forskellige forandringsprocesser ned i modellen er mildest talt en udfordring. For det andet er der problemer med modellens evne til at forudsige behandlingsresultater. Igen synes problemet at være, at alt for mange ændrer fase igen og igen, uden at mønsteret er, at man klart skrider frem fra den ene fase til den anden. Et tredje problem er, at en del personer ikke synes at forandre sig nævneværdigt i hvert fald ikke i den tid man behandler dem og eller følger dem på anden vis. Realiteten for mange med afhængighedsproblemer er mere stilstand og kronicitet end forandring. I fasemodellens sprog må manglende forandring beskrives som forbliven i en bestemt fase. Fasemodellen rummer dermed den fare, at man kunne forledes til at tro, at der må komme en anden fase efterfølgende, hvilket langtfra altid er tilfældet, for nogle afhængighedsproblemer er mere kroniske tilstande, end de er processer. 3

4 Endelig - og ret så problematisk for modellen viser det sig at volde vanskeligheder at indplacere folk i den rette fase. Det hænder lidt for tit, at nogle, der kategoriseres som værende i én fase, med lige så god ret siges at være i en anden fase, og det dur jo ikke rigtigt, hvis fasemodellen skal tages alvorligt og være et meningsfuldt og præcist redskab. Afsluttende Fasemodeller synes ofte at have problemer med helt at stemme med virkeligheden. Men velsignelsen i dem er, at de giver os nogle billeder af personlige processer. Forandringscirklen har vel givet os nogle ideer om den mere rationelle side af menneskers forandring: Den tegner et billede af et menneske, der reflekterer over sit liv, sine muligheder og begrænsninger, tænker tingene igennem og træffer et valg. En udmærket model for nogle områder i tilværelsen. Måske også for nogle menneskers måde at slås med afhængighedsproblemer på. I hvert fald har fasemodellen den styrke, at den kommer med et bud på, hvordan vi kan forstå og bistå forandring. Snarere end at spørge, om folk er motiverede eller ej, hjælper den os til at stille mere terapeutisk frugtbare spørgsmål såsom: Hvad tænker han egentlig om forandring?, Hvilke veje ser han?, Hvilke erfaringer bygger han disse overvejelser på?, Hvilken mening er der med dette eller hint for klienten? Desuden pointerer Gossop, at: modellen har givet os en påmindelse om, at behandling ikke kun skal være et tilbud til dem, der allerede har besluttet sig for forandring (beslutnings- og handlingsfasen), men også omfatte dem, som enten er usikre (overvejelsesfasen), eller dem som ikke for øjeblikket tænker på forandring (før-overvejelsesfasen). Modellen gør opmærksom på behovet for forskellige typer behandling og lægger op til, at forskellige slags interventioner kan være påkrævet i forskellige forandringsfaser (2). 4

5 FORFATTERE Morten Hesse cand.psych. og ph.d.-stud. ved Center for Rusmiddelforskning Michael Jourdan filosof og redaktør på STOF Litteratur 1. Prochaska, J.O. & DiClemente, C.C.: Towards a comprehensive model of change. In W.R.Miller & N.Heather (Eds.), Treating addictive behaviors: Processes of change (pp. 3-27), New York, Plenum, Michael Gossop: Drug Addiction and its Treatment, Oxford University Press, Addiction and Change How Addictions Develop and Addicted People Recover by Carlo C. DiClemente, Guilford Press, DiClemente har udsendt en ny bog, hvor han bringer fasemodellen et skridt videre, idet han foreslår, at også vejen til afhængighed er fasedelt, og han foreslår måder at skræddersy forebyggende interventioner til mennesker på forskellige punkter i forandringsprocessen på vej mod afhængighed. 5

Motivationssamtaler om rygestop

Motivationssamtaler om rygestop Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn Læs i dette temanummer om klientudsagn og forandringsudsagn. Du kan også læse om vores spændende kurser i Den Motiverende Samtale og om en konference i Den Motiverende Samtale i Schweiz Nyhedsbrevet indledes

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug? Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn

Læs mere

Motiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486

Motiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 -- Motiverende samtale Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 Program Ændring som proces Stages of Change Motiverende samtale Samtaleteknikker Litteratur

Læs mere

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage

Læs mere

En indføring i Den Motiverende Samtale

En indføring i Den Motiverende Samtale Indledning Ofte antager man at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise klienten/borgeren om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode argument som klienten

Læs mere

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Det motiverende interview

Det motiverende interview STOF nr. 2, 2003 Det motiverende interview Hvad er MI? Stephen Rollnick, Ph.D. & William, R. Miller, Ph.D. Dette er en forkortet udgave af What is motivational Interviewing først trykt i Behavioural and

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat

BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat Begrebsapparat Livsstilscafeen bygger på en række principper, som beskrives i Livsstilscafeens metodebog. Der uddybes mål, målgrupper og opbygning for Livsstilscafeen, overvejelser om rollefordeling mellem

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give

Læs mere

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende

Læs mere

Forandringskompas for misbrugsområdet. Vejledning og skalaer

Forandringskompas for misbrugsområdet. Vejledning og skalaer Forandringskompas for misbrugsområdet Vejledning og skalaer Indhold Hvorfor et forandringskompas?... 2 Hvordan er forandringskompas for misbrugsområdet sammensat?... 3 Hvordan skal forandringskompas for

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Tilværelsespsykologi Radikalisering Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne

Læs mere

Pisk, Plenum eller Gulerod

Pisk, Plenum eller Gulerod Pisk, Plenum eller Gulerod (Arbejde med sikkerhedskultur) af Jesper Scharff Johannsen 3 eksempler fra virkeligheden Mand falder ned fra stige og brækker højre ben (over 4 ugers fravær). Ansat overfaldes

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Hjælp patienterne til en sundere livsstil

Hjælp patienterne til en sundere livsstil Hjælp patienterne til en sundere livsstil På dette spændende 2-dages kursus i sundhedsmotivation lærer du, hvordan du giver dine patienter et vigtigt skub mod sundere vaner. Kurset er direkte målrettet

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Ansøgning om akkreditering af Alkoholbehandlingen Punktum

Ansøgning om akkreditering af Alkoholbehandlingen Punktum - 1 - KAP 1 FORANDRINGSMODELLEN....1 1.1. TEORIEN BAG PROGRAMMET....2 1.2. TEORIEN OMSAT TIL PRAKSIS....5 1.3. PRAKTISKE ERFARINGER MED FORANDRINGSMODELLEN...7 1.3.1. Andres erfaringer...7 1.3.2. Punktums

Læs mere

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd v/psykolog Monica Tafdrup Notkin Klinik for KorAdsterapi, GentoDe Program den mo'verende samtale 9.45

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Reaktioner på forandringer

Reaktioner på forandringer Reaktioner på forandringer Det er helt naturligt at reagere, når der sker en forandring, men ved at kende de mentale processer, der sker i forbindelse med en forandring, kan man omstille sig hurtigere.

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

De resultater, som præsenteres nedenfor, er summen af en række borgeres udvikling over tid.

De resultater, som præsenteres nedenfor, er summen af en række borgeres udvikling over tid. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1: Forandringskompasresultater I dette bilag præsenteres 1) Udvalgte forandringskompasresultater fra Center

Læs mere

Det motiverende interview har de seneste ti år gået sin sejrsgang i professionelle

Det motiverende interview har de seneste ti år gået sin sejrsgang i professionelle 1 Motivationssamtalen og ændringshjulet Titel: Ændringshjulet: Videnskab eller ønsketænkning? Forfatter: Liese Recke Mail: liese@mail.dk Det motiverende interview har de seneste ti år gået sin sejrsgang

Læs mere

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

Misbrug blandt borgere med nedsat psykisk funktionsevne

Misbrug blandt borgere med nedsat psykisk funktionsevne Misbrug blandt borgere med nedsat psykisk funktionsevne Linda Primdahl Center for Særlige Tilbud, Linda Primdahl Program for dagen: 09.30 Målgruppen Rusmidler og misbrug Risikofaktorer Konsekvenser af

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Nudge patienterne til en sundere livsstil

Nudge patienterne til en sundere livsstil KU PR RS OG US RA M Nudge patienterne til en sundere livsstil På dette evidensbaserede kursus i sundhedsmotivation lærer du, hvordan du giver dine patienter et vigtigt skub mod sundere vaner. Kurset er

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Marie Henriette Madsen, Implementering i sundhedsvæsenet

Marie Henriette Madsen, Implementering i sundhedsvæsenet Marie Henriette Madsen, mama@kora.dk Implementering i sundhedsvæsenet 2 Disposition Implementeringsforskningen Kompleksitet som præmis Et eksempel implementering af DDKM Opsummering og refleksioner Implementering

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Eksamen i International Økonomi med adgang til Internet. Praktiske erfaringer

Eksamen i International Økonomi med adgang til Internet. Praktiske erfaringer Eksamen i International Økonomi med adgang til Internet Praktiske erfaringer Klassen 3.g på Esbjerg Handelsgymnasium Startede forsøg i foråret 2008 Har IØ på A niveauet. 2½ årig forløb Klassen er meget

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling?

Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? STOF nr. 13, 2009 Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? Skal vi lovgive om tvangsbehandling af stof- og alkoholafhængige gravide kvinder? Hvor mange drejer det sig om Hvordan finder man frem

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Kort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen

Kort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Kort samtale - om vin, øl, spiritus og lignende Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Kort samtale Er forskellig og varierende både i forhold til længde, indhold og metode

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013

Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Hvordan lykkes vi under de givne rammer? 2 Komplekse systemer giver komplekse udfordringer Et hospital

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere