Børn i deleordninger. Kort & klart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn i deleordninger. Kort & klart"

Transkript

1 ørn i deleordninger Kort & klart 1

2 Kort & Klart om deleordninger 2 Når forældre går fra hinanden, tænker en del, at en deleordning vil være den bedste og nemmeste løsning for barnet. Ved at bo den ene halvdel af tiden hos far og den anden halvdel af tiden hos mor kan barnet se begge sine forældre lige meget. Og forældrene undgår måske konflikter om, hvor barnet skal være. Sandheden er, at det ikke er spor let. Det stiller store udfordringer til både børn og forældre at få en deleordning til at fungere godt for barnet. t leve i en deleordning er et puslespil. Det kan være både stressende og anstrengende for børnene. t pakke, skifte og falde til uge efter uge er simpelthen besværligt. ørn i deleordninger er derfor udsat for en ekstra belastning, som andre skilsmissebørn ikke har. Fakta: En deleordning er en samværsordning, hvor et skilsmissebarn opholder sig lige meget hos hver forælder. En deleordning kan enten være en frivillig aftale mellem far og mor eller fastsat i statsforvaltningen. Omkring hvert sjette skilsmissebarn i Danmark lever i en deleordning.

3 Når man har vænnet sig til det ene sted, så skal man hen til det andet. Det er ligesom at starte forfra hver gang. Laura, 12 år 3 I denne brochure finder du: Ting du skal være opmærksom på, når du overvejer, om I skal have en deleordning. Fortællinger om en velfungerende og om en mindre velfungerende deleordning. Konkrete råd til dig som forælder. Et værktøj som kan hjælpe dig til at finde ud af, om en deleordning kan være det rigtige for jer. Indholdet i denne brochure er baseret på forskning fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

4 Det skal du være opmærksom på 4 Deleordninger kan fungere godt for nogle børn. For andre børn vil det ikke fungere. Der er en række ting, du skal være opmærksom på, bl.a.: Hvordan er samarbejdet mellem far og mor? Hvor langt er der mellem de to hjem? Hvordan kan forældrene hjælpe barnet med at skabe sammenhæng i hverdagen? Hvor følsomt er barnet? På de næste sider kan du læse om forskellige ting, du skal være opmærksom på. Noget af det gælder for alle skilsmissebørn, fx at skulle forholde sig til pap-søskende og stedforældre. ndre ting gælder for børn helt generelt, fx at behovene ændrer sig, i takt med at børnene bliver ældre. Men alle de ting, der bliver beskrevet, kan være særligt besværlige for børn i deleordninger. Derfor er det vigtigt at forholde sig til de ting, når man overvejer, om barnet skal bo hos både far og mor. Forældrenes samarbejde Det stiller særlige krav til forældrene, hvis en deleordning skal fungere godt for barnet. Selv om ansvaret er fordelt mellem de to voksne, er det helt nødvendigt løbende at snakke sammen og tilpasse sig. Forældrene skal fortælle hinanden om praktiske forhold og tale om barnets trivsel. Der skal også være fælles fodslag omkring opdragelsen. ørn kan godt håndtere, at der er forskelle mellem de to hjem. Det kan gøre barnets liv rigere. Men det er svært, hvis barnet må noget hos den ene forælder, som er strengt forbudt hos den anden. Derved kan det op-

5 Man skal simpelthen kunne tage tingene op og gå på kompromis. ltså, ligesom når man bor sammen. Jeg sammenligner det lidt med, at når man bor sammen, er man heller ikke enige, men der er man jo nødt til at blive det. Kirstine, mor til én 5 leve at blive betragtet som to vidt forskellige personer. Det kan gøre hverdagen nemmere for barnet, hvis forældrene er fleksible. Det kan fx være at far henter fra ridning eller fodbold, selv om det er mors tur. Eller at mor lader barnet overnatte en ekstra gang hos far, fordi det lige passer bedst med vennerne. fstand mellem hjemmene Hvis der er langt mellem fars og mors hjem, kan det gøre livet ekstra besværligt for barnet. Det kan være svært at se vennerne, at pleje fritidsinteresserne osv., hvis man er langt væk hver anden uge. Nogle delebørn bliver på den måde meget isolerede i det sociale liv fx fra kammeraterne. Hvis forældrene bor tæt på hinanden, har barnet bedre mulighed for at få tingene til at fungere. Det kan fx lige smutte forbi far og sige hej på vej hjem til mor. Eller barnet kan hente yndlingstrøjen hos mor, hvis det lige har glemt, at der er fest hos far.

6 6 Søskende er vigtige Når et barn lever i en deleordning, er det vigtigt, at det kan følges med sin(e) søskende også selv om de ind i mellem kan være irriterende, som søskende nu er. Søskende er et fast holdepunkt for barnet, og det er vigtigt, når man bor to steder. Hvis søskende ikke følges frem og tilbage mellem mor og far, mister børnene endnu et holdepunkt i livet. Nogle søskende kan dog have behov for at have forskellige samværsordninger. De nye medlemmer af familien En del skilsmissebørn får nye familiemedlemmer som stedforældre, stedsøstre eller halvbrødre. De nye medlemmer af familien kan på godt og ondt bidrage til, at hverdagen ændrer sig. Når familieforholdene bliver mere indviklede, må man lære at bøje af og tage hensyn. Det er jo ikke barnet selv, men forælderen, der har valgt at få de nye familiemedlemmer. Hvis det ikke går godt med stedmor eller den nye papsøster, kan det være særlig svært for delebørn, for de skal leve under samme tag i halvdelen af tiden. De kan ikke som andre skilsmissebørn nøjes med at se dem i weekenden. ørn er forskellige ørn klarer sig gennem udfordringer i livet på forskellige måder. Det hænger bl.a. sammen med barnets temperament og personlighed. Nogle børn klarer sig godt og er glade, selv om der er mange besværligheder ved at bo i to hjem. ndre børn bliver stressede, selv om deres deleordning ellers virker rolig og velfungerende. Når man som forælder skal vurdere, om en deleordning kan fungere, er det meget vigtigt at holde øje med de individuelle forskelle, der er mellem børn.

7 ørn ændrer sig, når de bliver ældre Når børn nærmer sig teenage-årene, kan de opleve deleordningen som mere besværlig. Som teenager er det fx vigtigt at kunne få fat i sit yndlingstøj eller -spil, og det bliver vigtigt at kunne være sammen med vennerne, når man har lyst. ørnene får også brug for mere tid til dem selv. Men det kan være svært at lave aftaler med vennerne, når man bor i to hjem, bl.a. fordi begge forældre gerne vil hygge sig med barnet i de uger, hvor de er sammen. I takt med at barnet bliver ældre, er det vigtigt løbende at holde øje med, om deleordningen fungerer godt. 7 Når jeg skifter om mandagen, så er det tit, at det er dér ens venner spørger, om man kan være sammen med dem. Og det kan man jo så ikke, fordi det er første dag ovre ved ens mor og sådan noget. Laura, 12 år

8 Pernilles historie: Når en deleordning fungerer godt 8 Pernille på 13 og hendes forældre, Helle og Kristoffer, har fået deleordningen til at fungere godt. De bor i Helsingør. Pernille trives og synes, hun har et nært forhold til både sin far og sin mor. Hun synes, hun har stor indflydelse på, hvordan samværet er indrettet. Pernille var 6 år, da Helle og Kristoffer gik fra hinanden. De brugte lang tid på at finde frem til den bedst mulige samværsordning. De vurderede dengang, at hun var for lille til at blive inddraget. De har forsøgt at give plads til Pernilles meninger, uden at hun skulle føle det som om, at hun skulle vælge mellem far og mor. Nu er Pernille blevet teenager. Hendes far og mor er opmærksomme på, at der kan være brug for at tilpasse samværsordningen, så den passer Pernille bedst. Helle og Kristoffer vil begge helst være meget sammen med Pernille, så deleordningen er også valgt for deres skyld. Men deres fokus er rettet mod Pernille og hendes trivsel: Hverdagen skal være overskuelig og rar for deres datter. Helle og Kristoffer har et fordrageligt forhold. Tit drikker de kaffe, når Helle kører forbi med Pernilles ekstra bagage. Juleaften og fødselsdag bliver fejret sammen.

9 Fotos: Liselotte Justesen, fra installationen: Hjemme hos mor/ hjemme hos far Helle og Kristoffer taler sammen om Pernilles udvikling og trivsel. Deres gode samarbejde betyder, at Pernille ikke behøver opføre sig forskelligt, når hun skifter fra den ene til den anden. Forældrene snakker sammen om, hvad Pernille må og ikke må, så regler og pligter er ikke langt fra hinanden i de to hjem. egge forældre er interesserede i, hvad Pernille går og laver også når hun har været hos den anden. Pernille behøver ikke bekymre sig om, om der er ting, hun ikke kan fortælle den ene forælder. I Helsingør er begge forældre indstillet på at være fleksible. Hverken Helle og Kristoffer går op i, om der smutter en ekstra dag hist og her, hvis det passer bedre for Pernille. For Pernille fungerer deleordningen godt, fordi hun kan integrere sit hverdagsliv både hos moren og hos faren. Hun kan se sine venner og dyrke sine fritidsinteresser hos både far og mor. Pernille skal ikke slæbe en kuffert frem og tilbage, når hun flytter fra far til mor. Hun har tøj begge steder, men hvis hun fx mangler sit sportstøj, kommer mor kommer forbi med det. Pernille synes, at hendes hverdag er rimelig overskuelig. Når Pernille skal skifte fra den ene til den anden forælder, forsøger Helle og Kristoffer at gøre det så hyggeligt som muligt. Ofte får de en kop kaffe sammen, inden de siger farvel. 9

10 Mia og Katjas historie: Når en deleordning belaster 10 Mia på 9 år og Katja på 13 år er søstre. De har begge gode venner, de går til sport og spejder og er glade for hinanden. De bor en i lille by på Sjælland skiftevis syv dage hos deres far, Esben, og syv dage hos deres mor, Dina. Der er 4 km mellem pigernes to hjem. Pigerne følges ad, så de er samtidig hos deres mor og far, men de har hver deres bopælsadresse. Det var Esben, der ville have deleordning. Dina syntes, de skulle have en fast base, men hun havde dårlig samvittighed over, at hun var gået fra Esben, så hun ville ikke gøre tingene værre. I statsforvaltningen blev alt skrevet ned i en samværsresolution. Katja er ikke glad for deleordningen. Hun forsøger at tilpasse sig begge steder, men føler sig forvirret og rodløs. Hun lever to helt adskilte familieliv. Der er to af alting, to garderober, to cykler og to computere. Der er meget lidt, der binder de to hjem sammen. Katja har det som om, der er to af hende. Hos faren bliver hun betragtet som en lille pige, mens hun hos sin mor må bruge make-up og gå i modetøj. Dina og Esben er ikke enige om, hvad der er rigtigt at gøre for en pige på Katjas alder. Derfor opfører Katja sig forskelligt afhængigt af, om hun er hos mor eller far.

11 Fotos: Liselotte Justesen, fra installationen: Hjemme hos mor/ hjemme hos far Pigerne må ikke altid det samme. Det er nemlig bopælsforælderen, der bestemmer, om de kan tage på lejrskole med badmintonklubben eller holde fri fra skole. Nogle gange siger Esben, at Mia må noget, mens Dina ikke giver Katja lov. om de må lege i næste uge. åde Katja og Mia føler, at de går glip af ting. Det er kun meget sjældent, at Dina og Esben kan blive enige om at bytte dage. Katja kan ikke huske, hun har set Esben og Dina snakke sammen, siden forældrene gik fra hinanden. 11 Hvad Katja og Mia laver det ene sted, fortæller de ikke til den anden forælder. De har sjældent kontakt til den forælder, de ikke er hos. Pigerne skal spørge om lov, hvis de vil ringe til den anden forælder. De spørger ikke så tit, for så kan det være, de vil få et nej, når de virkelig har brug for at ringe. Når der er kontakt, er det via sms. Ofte holder de det hemmeligt. Pigerne har flere gode venner. Men det er svært at planlægge legeaftaler, når de ikke kan ringe til den anden forælder og høre, Mia og Katja er meget glade for hinanden. Deres fællesskab er et vigtigt fast holdepunkt i en hverdag, der kan føles splittet og klemt mellem de to hjem. ørnene klarer selv skiftet mellem Esben og Dina. Hverken Mia eller Katja tager ting med frem og tilbage. Mia har dog en bamse med sig i skoletasken. Hvis en forælder en sjælden gang skal aflevere noget, pigerne har glemt hos den anden, bliver tingene stillet i garagen.

12 Råd til forældre, der vælger deleordning 12 Forældre kan hjælpe deres børn med at skabe sammenhæng mellem de to familieliv ved at: rbejde for et respektfuld og udbygget samarbejde, hvor forældrene sammen løser hverdagens problemstillinger og træffer væsentlige beslutninger. rbejde for et fleksibelt organiseret samvær, hvor der er mulighed for at flytte rundt på dagene, hvis der er brug for det. rbejde for en fælles forståelse omkring centrale dele af opdragelsen. ørn kan godt klare nogle forskelle mellem de to hjem, men der må ikke være direkte modstrid mellem reglerne hos far og hos mor. Hvis barnet har brug for særlig støtte til fx lektier, skal støtten komme fra begge hjem. o tæt på hinanden. ørn har også et liv uden for familien. Hvis barnets liv skal hænge sammen, skal det være nemt at have kontakt til skole, venner og fritidsaktiviteter fra begge hjem. Lade barnet følges med eventuelle søskende. Søskende kan være et fast holdepunkt i en ellers opsplittet hverdag. Give barnet adgang til den anden forælder fx tillade at barnet ringer til den anden forælder og give barnet rum til at tale om sit andet familieliv. Give barnet tid til sig selv. Det er vigtigt, at forældrene ikke beslaglægger børnenes tid, fordi de kun har dem en uge ad gangen. ørn har også brug at se deres venner.

13 Nogle gange så kan far godt blive sur på mor, hvis hun har givet mig lov til noget. Og så kan jeg godt blive lidt ked af det. Katja, 13 år 13

14 14 Hans holdning er, at det er hans børn i de ulige uger, og det er mine børn i de lige uger. Og sådan er det også, når jeg sammen med børnene møder ham på gaden. Så laver han sådan en bevægelse væk fra dem og er ikke meget for at hilse på dem. ente, mor til tre

15 Kan I klare en deleordning? Et praktisk værktøj til forældre På de næste sider finder du et værktøj, der kan hjælpe forældre til at afklare, om en deleordning, hvor barnet bor lige meget hos begge forældre, vil være en god ide. Værktøjet er kun vejledende og kan ikke give dig den endelige sandhed. Det er afgørende, at beslutningen altid bliver taget i forhold til det enkelte barn. Værktøjet består af en række udsagn om barnet og forældrene. Svar på dem så ærligt som muligt. Hvis der udsagn, som slet ikke passer på jeres situation, så spring dem over. Hvis der er flere børn, bør du svare for et barn ad gangen. På sidste side finder du en vejledning til, hvordan du kan aflæse resultaterne. 15

16 Passer ikke Passer delvist Passer godt TEM: MOTIVER. I VIL HVE EN DELEORDNING FORDI En deleordning er den mest retfærdige løsning En deleordning er den eneste løsning, I kan blive enige om En deleordning vil skabe færrest mulige problemer mellem jer forældre arnet er lige knyttet til begge sine forældre og vil have svært ved at undvære nogen af dem Tæl antal scores sammen om motiver = = = TEM: RNET Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme ekymrer sig om mange ting, virker ofte bekymret Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd Er utryg og klæbende i nye situationer, bliver nemt usikker på sig selv Er bange for mange ting, er nem at skræmme arnet er vellidt af andre børn/unge arnet har flere gode venner arnet er glad for at gå i skole (daginstitution) I almindelighed er barnet robust. åde fysisk og følelsesmæssigt arnet har særlige behov, fx indlæringsvanskeligheder, DHD, handicap, langvarig eller kronisk sygdom arnet er god til at sige fra, når der er noget han/hun ikke vil arnet har ofte svært ved at omstille sig, når han/hun skifter mellem hjemmene arnet giver udtryk for, at der mangler sammenhæng i hverdagen. Han/hun føler sig presset eller stresset arnet føler, at han/hun bliver behandlet som to forskellige personer (i de to hjem). Han/hun føler sig splittet Tæl antal scores sammen om barnet = = =

17 Passer ikke Passer delvist Passer godt TEM: FORÆLDRENES KOMMUNIKTION OG SMREJDE Du er fleksibel og rundhåndet, når den anden forælder ønsker at ændre på samværet Du synes, den anden forælder er en god far/mor for barnet Du respekterer den anden forælder (og dennes måde at opdrage barnet på) Du er lydhør over for dit barns ønsker med hensyn til samvær Det sker, at du bagtaler den anden forælder, mens barnet hører på det Den anden forælder er fleksibel og rundhåndet, når du ønsker at ændre på samværet Den anden forælder synes, du er en god far/mor for barnet Den anden forælder respekterer dig (og din måde at opdrage barnet på) Den anden forælder er lydhør over for dit barns ønsker med hensyn til samvær Overordnet har I forældre den samme indstilling til opdragelse. I er enige om, hvad barnet må og ikke må Som forældre taler I uden besvær om, hvordan I hjælper barnet, hvis han/hun har problemer I taler ikke eller kun meget nødigt med hinanden Som forældre lytter I til hinanden, tager hinandens meninger alvorligt Som forældre er I begge i stand til at indgå kompromisser. I evner at finde løsninger, selv om I ikke er helt enige Du og den anden forælder har ofte konflikter med hinanden Det sker, at I forældre skændes, mens barnet hører på det Det er nemt at ændre på samværet, hvis barnet eller en af jer forældre har brug for det Det er naturligt, at I forældre er sammen om at fejre barnet, fx når han/hun har fødselsdag I forældre finder det naturligt at invitere hinanden indenfor til en kop kaffe Tæl antal scores sammen om forældres samarbejde = = =

18 Passer ikke Passer delvist Passer godt TEM: HVERDGENS INDRETNING Når barnet er hos dig, kan han/hun frit kontakte den anden forælder (fx telefon, sms, mail, chat) Når barnet er hos den anden forælder, kan han/hun frit kontakte dig (fx telefon, sms, mail, chat) Når barnet er hos dig, må han/hun gerne komme forbi hos den anden forælder Når barnet er hos den anden forælder, må han/hun gerne komme forbi hos dig arnet har mulighed for at tage nogle af sine ting med frem og tilbage mellem de to hjem arnet kan nemt have kammerater med hjemme hos dig arnet kan nemt have kammerater med hjemme hos den anden forælder arnet kan nemt passe sine fritidsinteresser, uanset om han/hun er hos den ene eller anden forælder arnet kan nemt besøge sine venner, uanset om han/hun er hos den ene eller anden forælder arnet har i begge hjem sit eget værelse (eller et sted, der er hans/hendes eget) arnet kan nemt komme til/fra skolen (daginstitutionen), uanset om han/hun er hos mor eller far Tæl antal scores sammen om hverdagens indretning = = = TEM: DE NDRE FMILIERELTIONER HVIS DER ER NYE PRTNERE arnet har et godt forhold til andre familiemedlemmer i din husstand (fx ægtefælle og søskende) arnet har et godt forhold til andre familiemedlemmer i den anden forælders husstand (fx ægtefælle og søskende) Tæl antal scores sammen om familierelationer = = = Ottosen, Stage & Jensen. Redskabet må genoptrykkes med tilladelse fra SFI

19 SÅDN LÆSER DU RESULTTERNE Tæl dine scores sammen for hvert temaområde Hvis du har flest er, nogle er og ingen eller meget få er: Hvis du har en del ere, nogle er og ingen eller få er: Tema Motiver til deleordning Din indstilling er positiv, når I overvejer deleordning. Det er ikke først og fremmest de voksnes behov, du tænker på, men barnets. Du bør tænke på, om det er barnets eller de voksnes behov, som I tilgodeser med en deleordning Tema arnet Din besvarelse tyder på, at jeres barn for tiden er robust. Det er en fordel, hvis I tænker på en deleordning. eslutningen om, hvilken samværsordning, der passer bedst, skal imidlertid altid vurderes ud fra det konkrete barn. Dit barn forekommer at være skrøbeligt på et eller flere områder. Du bør overveje, om dit barn kan magte den omstilling, det kræver at flytte frem og tilbage mellem to hjem. Det kan belaste barnet yderligere. Tema Forældres kommunikation og samarbejde Din besvarelse tyder på, at I forældre er lydhøre og anerkender hinanden. Jeres samarbejde fungerer rimeligt gnidningsfrit. Det er gunstigt, når man har eller tænker på at få en deleordning. Den ene eller jer begge har problemer med at imødekomme og respektere den anden forælder. Der er knaster i jeres forældresam-1arbejde. Jeres indbyrdes forhold forekommer at være for kompliceret til, at det kan fungere godt for barnet med en deleordning. Tema Hverdagens indretning Måden, I har indrettet samværet og hverdagen på, er gunstig, hvis man har en deleordning. I udviser respekt for, at barnet hører til i to hjem og hjælper det til at skabe sammenhæng i hverdagen. Måden, I har indrettet jer på, vil gøre barnets hverdag besværlig og opsplittet, hvis det lever i en deleordning. Tema ndre familiemedlemmer Dit barn har et godt forhold til familiemedlemmer i begge hjem, og det kan derfor have glæde at bo i to hjem. arnet har ikke så godt et forhold til alle familiemedlemmerne i de to hjem. Tænk over det, hvis I overvejer en deleordning.

20 Mere viden om skilsmissebørn og deleordninger Ottosen, M.H., Stage, S. & Jensen, H.S. (2011): ørn i deleordninger. En kvalitativ undersøgelse, København: SFI Delebarn.dk: ørnerådet: ørns Vilkår: Pjecen er forfattet af: Mai Heide Ottosen, seniorforsker og programleder, SFI Sofie Stage, videnskabelig assistent, SFI Hanne Søndergaard Jensen, børnesagkyndig konsulent Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2011 Udgivet med støtte fra Egmont Fonden Foto: Liselotte Justesen: HJEMME HOS MOR/HJEMME HOS FR. Fotoinstallation om teenagepiger i skilsmissefamilier Ole o Jensen og Polfoto Design: heddabank.dk Tryk: rosendahls schultz grafisk

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

En ensom kamp. Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge

En ensom kamp. Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge En ensom kamp Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge En ensom kamp udgivet af Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk www.brd.dk

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed KAPITEL 5 MÆND OG KVINDER ER FORSKELLIGE OGSÅ SOM JOBJÆGERE Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed sammen, som par. Citat fra mand

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole Informationspjece til lærer & forældre på Vadum Skole Indholdsfortegnelse 1. MOBNING HVAD ER DET & HVORDAN OPDAGER DU DET?... 3 Hvorfor beskæftige sig med mobning?... 3 Hvad er mobning?... 3 Definition...

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte

Tag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte et arbejdshæfte FRA BAR KONTOR OM stress PÅ KONTORER Tag hånd om stressen - et arbejdshæfte Organisation Leder Gruppe Individ 2 7 INDLEDNING 7 LÆSEVEJLEDNING 11 VIDEN OM STRESS 11 HVAD ER STRESS 12 HVAD

Læs mere

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen & kvinder i to kulturer Mødre Døtre Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Rollemodel på fuldtid Det er vigtigt at tale sammen Vejen til viden Biblioteket blev

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere