Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 8. APRIL 2014 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 8. APRIL 2014 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE"

Transkript

1 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 1 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

2 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Befolkningsudviklingens Danmarkskort Befolkningsudvikling Befolkningsprognose Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik 2

3 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Byggeriets nøgletal Kilde: Økonomisk Redegørelse, December 2013, Økonomi- og indenrigsministeriet 3

4 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Byggeriets nøgletal Økonomisk Redegørelse nybyggeriet ligger underdrejet og nu befinder sig på det laveste niveau i over 30 år... i 2014 ventes der at komme mere fart på boliginvesteringerne, der fortsat støttes af politiske tiltag, samtidig med at en fremgang i boligpriserne gør det mere attraktivt at bygge nyt... i 2015 ventes en lidt mindre fremgang i takt med at boligpriserne stiger, og det generelle konjunkturbillede forbedres, ventes det private nybyggeri at stige. Den spæde fremgang understøttes ligeledes af, at renteniveauet ventes at forblive lavt. I 2015 ventes genopretningen af nybyggeriet for alvor at tage fat og drive investeringerne op fra det aktuelt historisk lave niveau. 4

5 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Boligbehovet ifølge Dansk Byggeri Udvikling i boligbehovet fra 2013 til 2040 Udvikling i boligbehovet fra til 2030 og 2040 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 5

6 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Bosætningspolitik hvad handler det om? Tilflytning Fraflytning Mål Tiltrækning Fastholdelse Segment i fokus Potentielle tilflyttere Risikofraflyttere Behov for viden Hvem er de, og hvad kan tiltrække dem? Hvem er de, og hvad kan fastholde dem? 6

7 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Bosætningspolitik hvad handler det om? MARKED UDBUD EFTERSPØRGSEL PÅVIRKNING AF MARKED KOMMUNE Visioner og strategier Kommuneplan, lokalplaner, byfornyelsesplaner Planlov, miljølovgivning, byggelovgivning, miljøklasser mv. Investeringer i jord, infrastruktur og institutioner Udbud af service Samarbejde, dialog, markedsføring mv. 7

8 Antal personer Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Indbyggertallet er faldet fire år i træk Folketal primo 8

9 Antal personer Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune De små marginaler afgør udviklingen Tilflyttede Fraflyttede 9

10 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Befolkningsudvikling og boligbyggeri følges ad Fuldførte boliger

11 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Byernes udbud Faaborg Ringe Byanalyser i Region Syddanmark 2009 Faaborg Bymiljø Byens omgivelser Kulturarven Sport og foreningsliv Ringe Arbejdspladser i byen og inden for køreafstand Indkøbsmuligheder Sport og foreningsliv 11

12 Eksempel - bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Boligudbud 2012 Korinth Rolfsted-Ferritslev Allested - Vejle Brobyværk Nørre Broby Årslev Ryslinge Ringe Nørre Lyndelse Kværndrup Gislev Faaborg Øvrige del af kommunen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Fritidshuse Øvrige boligtyper 12

13 Boligudbud 2012 Korinth Rolfsted-Ferritslev Allested - Vejle Brobyværk Nørre Broby Årslev Ryslinge Ringe Nørre Lyndelse Kværndrup Gislev Faaborg Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Fritidshuse Øvrige boligtyper 13

14 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Udviklingen i Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Letbane VIVA Nyt OUH Campus ved SDU 25 mia. kr. investeres arbejdspladser i byggefasen frem til varige arbejdspladser flere indbyggere 14

15 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvad afgør valg af by og bolig? Top ti liste fra bosætningsanalyse i Syddjurs Kommune 1. Naturen 2. Tæt på Aarhus 3. At bo tæt på havet 4. Ro og fred 5. Familie og venner 6. Tæt på arbejde 7. Boligpriserne 8. Bylivet 9. Frisk luft 10. Skole og børnepasning 15

16 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Udviklingen i byerne i Faaborg Midtfyn Kommune 16

17 Antal Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke aldersgrupper flytter til kommunen? Alder 17

18 Antal Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvordan ser det ud når vi også tager fraflytterne med? Alder Tilflytning Fraflytning Netto 18

19 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke boliger tiltrækker hvilke aldersgrupper? 6% 5% 4% Alle boligtyper Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Flytninger over kommunegrænsen fra andre kommuner og indvandringer fra % 2% 1% 0%

20 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke aldersgrupper tiltrækker nybyggede boliger? 10 8 Parcel Række Etage

21 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke nybyggede boliger trækker tilflyttere ude fra? 100% 75% 50% Interne Eksterne 25% 0% Parcel Række Etage 21

22 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvor kommer tilflytterne til kommunen fra? tilflyttere fra % tilflyttere fra Fyn 35 % fra Odense Kommune 16 % fra Jylland 12 % fra Sjælland

23 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvor er byerne gode til at trække tilflyttere fra? Faaborg 245 tilflyttere 56 % tilflyttere fra Fyn 25 % fra Odense Kommune 26 % fra Jylland 18 % fra Sjælland Årslev 183 tilflyttere 88 % tilflyttere fra Fyn 62 % fra Odense Kommune 8 % fra Jylland 4 % fra Sjælland

24 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke aldersgrupper er byerne gode til at tiltrække? Faaborg Årslev

25 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke byer er bedst til at tiltrække tilflyttere ude fra? 100% 90% % 70% 60% 50% 40% 30% Interne (resten af FMK) Eksterne (Odense) Eksterne (ikke Odense) 20% 10% 0% 25

26 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke byer er bedst til at tiltrække tilflyttere ude fra? Eksterne (ikke Odense) Eksterne (Odense) Interne (resten af FMK)

27 Eksempel - bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvordan har tilflytningen ændret sig over tid? Udlandet Resten af DK Resten af Fyn Odense 27

28 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvor pendler folk til? Faaborg Årslev 28

29 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Områdernes markedsprofil og handlemuligheder 29 FAABORG Udbud Blandede boligformer, bymiljø, natur, kultur, foreningsliv Efterspørgsel Jylland og Sjælland, Odense, udlændinge og lokale Unge fra 18 til 25 år og hele spektret fra ca. 45 til 70 år Singler Middel indkomster Fritidsborgere Muligheder Bredspektret bosætningsby med stort tilflytningsopland Afkorte køretid til Odense og fremme samkørsel Erhvervsfremme Udvikle byens kvaliteter og aktivitetsmuligheder Markedsføring, events og arrangementer, der taler til hjertet Mere viden om Faaborg målgrupper, de unge og seniorerne Boligbyggeri til målgrupperne som byboliger og i nye udstykninger Byggegrupper Dyrke ungemiljøet og skabe den attraktive seniorby Udnytte fritidsboligmarkedet og inkludere fritidsborgerne

30 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Områdernes markedsprofil og handlemuligheder 30 RINGE Udbud Blandede boligformer, lokale arbejdspladser, stort pendlingsopland, handelsliv, foreningsliv, motorvej, station Efterspørgsel Odense, Jylland, Sjælland, Svendborg, udlandet og internt Unge fra 18 til 25 år Unge familier fra 25 til 45 årige med børn Muligheder Fastholde position som god og driftig by med unik beliggenhed Udnytte de objektive fordele ved at flytte til byen Øge tilflytning fra Odense Markedsføring som det fornuftige valg med meget kvalitet for pengene Mere viden om målgrupperne (de unge, de unge familier, seniorerne) Nyt boligbyggeri til målgrupperne både som byboliger og i nye udstykninger Kvalitetsboliger til konkurrencedygtige priser Byggegrupper Grønne områder og sikker skolevej Sociale medier, låne og bytteøkonomi Sundhed og motion

31 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Områdernes markedsprofil og handlemuligheder 31 DET NORDLIGE OMRÅDE Udbud Parcelhuse, foreningsliv, tryghed, nærhed til Odenses faciliteter Efterspørgsel Odense 20 til 40 årige par med børn Høje indkomster, mange selvstændige, ledere mv. Muligheder Det rationelle og fornuftige valg med høj kvalitet for pengene Brande og markedsføre det gode forstadsliv Opførelse af moderne familieboliger Moderne arkitektur, god plads, individuelt præg, vedligeholdelsesfrit, energioptimeret, sunde materialer mv. Supplere med tæt lav og etageboliger i høj kvalitet Phd'ere og unge forskere, skilsmisser, ældre mv. Fokus på den ideelle børnefamilieby Børnene: Tryghed, sikker skolevej, pasning, skole og fritid De voksne: Lette tidspres til transport, indkøb, madlavning, barnepige, mv. mulighed for motion, løb, mountain bike osv. Sociale medier, låne og bytteøkonomi Byg- og boudstilling i Årslev

32 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Områdernes markedsprofil og handlemuligheder 32 MOTORVEJSBYERNE (Ryslinge og Kværndrup) Udbud Motorvej og station i Kværndrup Efterspørgsel Kværndrup Unge fra år, singler og enlige Svendborg og Odense Lave indkomster og lavt uddannelsesniveau Ryslinge Unge og unge familier fra år Odense, Nyborg, Svendborg, Jylland og Sjælland Højt uddannelsesniveau og indkomster over middel Muligheder Kværndrup: Opmærksomhed på sociale udfordringer Ryslinge: Fastholde byens gode position

33 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Områdernes markedsprofil og handlemuligheder 33 OPLANDSBYERNE Nr. Broby, Brobyværk, Korinth og Gislev Udbud Lave priser, tomme huse, natur, lokalsamfund Efterspørgsel Brobyværk og Nr. Broby: år fra Odense og Assens Korinth: år fra kommunen Gislev: år fra Svendborg, Odense, Nyborg og Sjælland Generelt: Ældre befolkning, lave indtægter, få selvstændige Unge familier fra nærområdet som største tilflyttergruppe Muligheder Potentiale i Brobyværk og Nr. Broby Samarbejde og overvågning af yderligere tilbagegang Byfornyelse og nedrivning Klyngebyer der deles om faciliteter

34 Vækst på indbyggere, hvordan? Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Vækst Vækst Vækst pr. år Vækst Vækst Områdernes markedsprofil og strategi Antal Antal Antal % Antal Antal Antal Faaborg , Gislev , Kværndrup , Nørre Lyndelse , Ringe , Ryslinge , Årslev , Allested - Vejle , Brobyværk , Nørre Broby , Korinth , Rolfsted-Ferritslev , Åben land , I alt ,

35 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Inspiration til ideudvikling TUNEGÅRDSVÆNGET 35 km. til Aarhus Natur, skov og de særlige værdier i Ry Golfbane Bredt udbud med blandede boligformer Mindre enklaver med hver sin identitet Træhuse, moderne og alm. teglhuse 24 km. til Aarhus Motorvej, station og bynært Række-, punkt-, etage- og parcelhuse Moderne arkitektur og høj kvalitet Tæthed og grønne områder Udsigt over Skanderborg Sø Udkanten af Tune ved Greve Klimavenlige lavenergihuse Konkurrencedygtige priser (2,3 mio. kr.) Billig drift (ca kr. pr. år) Indflydelse på husets indretning Udsigt over grønt areal 35

36 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Inspiration til ideudvikling 15 km. fra Oslo centrum Opført Præfabrikerede ens boliger til lav pris Forhåndsgodkendelse til udvidelser Mere end 50 % af husene er ændret Stor variation Fællesskab 36

37 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Inspiration til ideudvikling 37 Partnerskab med borgere og lokale foreninger Lokalt initiativ og frivillig indsats Vestervig Byfornyelse ApS Fjerne spor af forfald og forskønne byen kr. fra mere end 100 borgere kr. fra anonym giver 8 mio. kr. i eksterne midler til byfornyelse Fem personers bestyrelse køber og sælger ejendomme Støttes af frivillige 15 faldefærdige boliger nedrevet og 1 er renoveret Ny børneinstitution Anlæg af grønne parceller, parkanlæg og stier Brande Vestervig

38 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Tak for ordet! 38

39 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvad kan vi lære af eksperter og analyser? Trends Flere danskere, de store byer, tid, økonomi, individualisering, sociale medier, second home Livsformer De engagerede, de loyale, de fornyende og de frie Det får folk til at vælge bosted Naturen, tryghed, forhåndskendskab, huspriser, familie og venner, kollektiv transport mv. Økonomisk provenu ved forskellige grupper af tilflyttere Unge, unge familier, de frie voksne, seniorer, ældre 39

40 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Udbud Byens udbud Bymiljø og natur Arbejdspladser, indkøb, service, kultur, fritid Foreningsliv og byliv Tryghed Image Priser Boligudbud Mængder, typer, kvalitet Priser 40

41 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Efterspørgsel Udviklingen i Odense Kommune Dialog med målgrupper Nyuddannede Særlige målgrupper Grupper i vækst Særligt interessante segmenter Interviews, fokusgrupper mv. Statistik 41

42 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvorfor flytter folk til en bestemt kommune? 42

43 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Markedstest Ejendomsmæglere Boligselskaber Typehusfirmaer Kreditforeninger Målgrupperne Strategi og projekter Realiseringen kan starte 43

44 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Bosætningsstrategi for Faaborg Midtfyn Kommune - muligheder Hvad efterspørger tilflytterne? Hvad er byerne gode til og hvad er de ikke gode til? Hvad kan vi lære af de gode eksempler? Hvem har haft succes med noget der ligner? Hvad siger de parter, der skal realisere planerne? Differentieret strategi alle byer bidrager med det de er gode til og deres svage sider modvirkes 44

45 Boligsammensætning, nybyggeri og befolkningstilflytning 45

46 Socioøkonomiske data Allested By 1 Brobyværk By 2 Gislev By 3 Korinth By 4 Kværndrup By 5 Nr. By Søby 6 / Nørre By Broby 7 Ringe By 8 Rolfsted By 9 / Ryslinge By 10 Årslev By 11 / Faaborg By 12 Vejle Nr. Ferritslev Sdr. Nærå Lyndelse Husstandsindkomst - gennemsnit Husstandsindkomst - Kommunegennemsnit 46 COWI POWERPOINT PRESENTATION

47 Formue - gennemsnitlig Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nr. Lyndelse Nørre Broby Ringe Rolfsted / Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Formue - gennemsnit Formue - Kommunegennemsnit JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

48 Fordeling af boligmassen efter boligtyper (2012) Hele Faaborg-Midtfyn Kommune Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Fritidshuse Øvrige boligtyper Boligmasse - Faaborg-Midtfyn Kommune 48

49 Fordeling af boligmassen efter boligtyper (2012) 10% 6% 1% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse 17% Etageboliger 66% Fritidshuse Øvrige boligtyper 49

50 Udvikling i antal nye boliger efter boligtype Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper 50

51 Nye boliger i forhold til eksisterende boligmasse, antal Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper 51

52 Flytninger 52

53 Antal personer Flyttebalance

54 Antal Aldersfordeling for nettoflytning over tid Hele kommunen Alder

55 Antal personer Tilflytternes fordeling på boligtyper Gns. pr. år i perioden Hele kommunen Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper 55

56 Det blå område Faaborg Brobyværk Det grønne område Korinth Allested - Vejle Forstadsområder Nørre Broby Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Årslev Gislev Landbrugsområdet Kværndrup Motorvejsnær Ringe Ryslinge Total Interne flytninger mellem områder i kommunen Det blå område Det blå område 51% 30% 1% 7% 3% 0% 1% 1% 1% 0% 1% 0% 3% 1% 0% 1% 0% 100% Faaborg 22% 64% 1% 5% 3% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 1% 1% 0% 100% Det grønne område Brobyværk 3% 4% 43% 16% 0% 5% 7% 15% 1% 0% 0% 1% 4% 1% 0% 0% 0% 100% Det grønne område 12% 13% 7% 38% 7% 1% 4% 3% 1% 0% 0% 0% 7% 2% 1% 2% 1% 100% Korinth 13% 16% 0% 19% 39% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 5% 2% 2% 1% 1% 100% Forstadsområder Allested - Vejle 2% 2% 4% 4% 0% 47% 22% 5% 3% 0% 2% 0% 6% 0% 1% 1% 0% 100% Forstadsområder 2% 4% 4% 4% 0% 4% 27% 7% 12% 5% 13% 1% 8% 1% 2% 4% 1% 100% Nørre Broby 1% 2% 12% 11% 1% 8% 14% 45% 2% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 1% 0% 100% Nørre Lyndelse 2% 1% 1% 2% 1% 2% 16% 1% 55% 2% 7% 0% 5% 0% 1% 2% 1% 100% Rolfsted-Ferritslev 1% 1% 0% 1% 0% 1% 13% 1% 4% 54% 13% 1% 7% 1% 1% 3% 1% 100% Årslev 1% 0% 0% 1% 0% 0% 16% 0% 4% 3% 61% 0% 6% 1% 1% 3% 1% 100% Landbrugsområdet Gislev 1% 1% 1% 1% 0% 0% 1% 0% 1% 1% 2% 47% 18% 8% 6% 7% 6% 100% Landbrugsområdet 2% 2% 1% 4% 1% 0% 3% 0% 2% 1% 2% 5% 46% 4% 8% 16% 2% 100% Motorvejsnær Kværndrup 2% 1% 1% 1% 1% 0% 1% 0% 0% 1% 1% 4% 14% 47% 13% 9% 3% 100% Motorvejsnær 1% 2% 0% 3% 0% 0% 2% 0% 1% 0% 1% 5% 21% 9% 20% 24% 10% 100% Ringe 1% 1% 0% 1% 0% 0% 1% 0% 1% 0% 2% 2% 19% 3% 8% 54% 5% 100% Ryslinge 1% 1% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 0% 1% 2% 6% 12% 3% 17% 14% 40% 100% Alle delområder 13% 19% 2% 6% 3% 2% 4% 2% 3% 2% 5% 3% 12% 4% 4% 12% 3% 100% 56

57 Antal personer Tilflytternes og beboerenes fordeling på boligtyper Andele i perioden Hele kommunen 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper Beboere Tilflyttere 57

58 Antal personer Tilflyttere i nye og eksisterende boliger Tilflyttere til eks. bolig Tilflyttere til ny bolig 58

59 Antal personer Fordeling mellem interne og eksterne tilflytninger % 59% 57% % 41% 43% Ekstern tilflytning Intern tilflytning 59

60 Byernes andel af eksterne tilflyttere 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

61 Flyttesammenhænge mellem byerne 61

62 Nettoflytning pr. år i perioden Generelt taber landdistrikterne og byerne vinder på flytningerne. Ringe, Faaborg og Årslev har haft den største gennemsnitlige nettotilflytning. Forstadsområdet og landbrugsområdet har haft den største nettofraflytning. Nørre Lyndelse og Rolfsted-Ferritslev har haft en beskeden gennemsnitlig nettotilflytning. Det grønne område, det motorvejsnære område og det blå område har haft en beskeden gennemsnitlig nettofraflytning. Gns. pr. år Det blå område Det blå område -12 Faaborg 55 Det grønne område Brobyværk 16 Det grønne område -27 Korinth 11 Forstadsområder Allested - Vejle 3 Forstadsområder -46 Nørre Broby -1 Nørre Lyndelse 19 Rolfsted-Ferritslev 19 Årslev 48 Landbrugsområdet Gislev 7 Landbrugsområdet -36 Motorvejsnær Kværndrup 11 Motorvejsnær -17 Ringe 87 Ryslinge 3 Alle delområder

63 Odense Assens Svendborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Jylland Sjælland Total Ekstern tilflytning opdelt efter fraflytningskommune Fra nabokommunerne Odense flytter næsten halvdelen af tilflytterne til Faaborg-Midtfyn Kommune til forstadsområderne, særligt Årslev. Fra nabokommunerne Assens og Svendborg flytter knap en tredjedel til det blå område omkring Faaborg. Fra nabokommunerne Svendborg og Nyborg flytter omkring en tredjedel til de motorvejsnære områder. Fra Jylland og Sjælland flytter omkring en tredjedel til det blå område omkring Faaborg. Samlet set flytter ca. 25 % til det blå område, ca. 10 % til det grønne område, ca. 30 % til forstadsområderne, ca. 15 % til landbrugsområderne og ca. 20 % til motorvejsområderne. 63 Det blå område Det blå område 6% 16% 16% 5% 11% 12% 19% 12% Faaborg 7% 13% 11% 5% 10% 15% 15% 11% Det grønne område Brobyværk 3% 7% 1% 1% 2% 2% 2% 3% Det grønne område 4% 14% 5% 4% 8% 12% 10% 8% Korinth 1% 2% 2% 1% 3% 2% 2% 2% Forstadsområder Allested - Vejle 3% 4% 1% 1% 1% 2% 1% 2% Forstadsområder 10% 7% 2% 6% 8% 6% 4% 7% Nørre Broby 4% 9% 1% 1% 3% 2% 2% 3% Nørre Lyndelse 10% 4% 2% 2% 4% 4% 3% 6% Rolfsted-Ferritslev 4% 1% 1% 12% 4% 2% 2% 3% Årslev 14% 3% 3% 4% 6% 4% 4% 7% Landbrugsområdet Gislev 1% 1% 5% 8% 3% 1% 3% 3% Landbrugsområdet 12% 10% 16% 18% 16% 13% 12% 13% Motorvejsnær Kværndrup 2% 1% 12% 5% 5% 3% 4% 4% Motorvejsnær 5% 3% 8% 9% 6% 5% 6% 6% Ringe 10% 4% 10% 11% 9% 9% 7% 9% Ryslinge 3% 1% 3% 6% 3% 5% 4% 3% Grand Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

64 Odense Assens Svendborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Jylland Sjælland Total Ekstern tilflytning opdelt efter tilflytningsområde Knap halvdelen af tilflytterne til Faaborg kommer fra Jylland og Sjælland. Næsten 2/3 af tilflytterne til Nørre Lyndelse og Årslev kommer fra Odense Kommune. Omkring halvdelen af tilflytterne til Allested- Vejle, Nørre Broby og Rolfsted-Ferritslev kommer fra Odense Kommune. Forstadsområderne har den laveste tilflytning fra Jylland og Sjælland. Ca. 1/3 af tilflytterne til Kværndrup kommer fra Svendborg Kommune. Særligt det blå, det grønne og det motorvejsnære område har en stor tiltrækning på tilflyttere fra Jylland og Sjælland. 64 Det blå område Det blå område 19% 10% 18% 2% 8% 17% 25% 100% Faaborg 22% 9% 14% 2% 8% 22% 22% 100% Det grønne område Brobyværk 42% 19% 4% 2% 5% 15% 13% 100% Det grønne område 20% 14% 9% 3% 9% 25% 20% 100% Korinth 19% 9% 18% 4% 12% 19% 20% 100% Forstadsområder Allested - Vejle 52% 13% 3% 3% 5% 13% 9% 100% Forstadsområder 52% 7% 4% 5% 10% 13% 9% 100% Nørre Broby 43% 23% 4% 2% 9% 11% 9% 100% Nørre Lyndelse 63% 5% 5% 2% 5% 12% 7% 100% Rolfsted-Ferritslev 44% 3% 4% 20% 10% 9% 9% 100% Årslev 64% 3% 6% 3% 6% 9% 9% 100% Landbrugsområdet Gislev 18% 2% 25% 17% 10% 9% 19% 100% Landbrugsområdet 30% 6% 16% 8% 10% 16% 14% 100% Motorvejsnær Kværndrup 19% 2% 37% 6% 10% 13% 13% 100% Motorvejsnær 28% 4% 20% 9% 9% 15% 16% 100% Ringe 38% 3% 16% 7% 8% 16% 12% 100% Ryslinge 29% 2% 12% 10% 6% 23% 17% 100% Alle delområder 34% 7% 13% 6% 8% 16% 15% 100%

65 Interne flytninger fordelt på fraflytningsområde Der er relativ stor fraflytning fra det blå område til Faaborg. Flytninger til Ringe sker hovedsageligt fra landbrugsområderne, de motorvejsnære områder samt Ryslinge. Flytninger til Gislev, landbrugsområdet, Kværndrup, de motorvejsnære områder, Ringe og Ryslinge sker stort set kun fra de samme områder. Omkring 30 % af de interne flytninger til Årslev sker fra forstadsområderne og Rolfsted Ferritslev. Forstadsområderne og landbrugsområderne er de eneste områder, der får interne flytninger bredt fra hele Faaborg-Midtfyn Kommune. 65

66 Det blå område Faaborg Brobyværk Det grønne område Korinth Allested - Vejle Forstadsområder Nørre Broby Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Årslev Gislev Landbrugsområdet Kværndrup Motorvejsnær Ringe Ryslinge Total Interne flytninger, gennemsnit i perioden Det blå område Det blå område Faaborg Det grønne område Brobyværk Det grønne område Korinth Forstadsområder Allested - Vejle Forstadsområder Nørre Broby Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Årslev Landbrugsområdet Gislev Landbrugsområdet Motorvejsnær Kværndrup Motorvejsnær Ringe Ryslinge Alle delområder

67 Interne flytninger, gennemsnit i perioden Særligt Faaborg, det blå område, Ringe, og landbrugsområdet har haft mange interne tilflytninger. Der sker relativt mange interne flytninger mellem Faaborg og det blå område samt mellem Ringe og landbrugsområderne og mellem Ringe og motorvejsområderne. Der flytter også et beskedent antal interne flytninger fra det det grønne område og Korinth til Faaborg og det blå område. Der sker også en vis intern flytning mellem Årslev og forstadsområderne. 67

68 Det blå område Faaborg Brobyværk Det grønne område Korinth Allested - Vejle Forstadsområder Nørre Broby Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Årslev Gislev Landbrugsområdet Kværndrup Motorvejsnær Ringe Ryslinge Total Interne nettoflytninger, gns. pr år i Det blå område Det blå område Faaborg Det grønne område Brobyværk Det grønne område Korinth Forstadsområder Allested - Vejle Forstadsområder Nørre Broby Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Årslev Landbrugsområdet Gislev Landbrugsområdet Motorvejsnær Kværndrup Motorvejsnær Ringe Ryslinge Alle delområder Fremhævningen er baseret på nettotilflytningen til den enkelte by og det enkelte område. 68

69 Interne nettoflytninger, gns. pr. år Landbrugsområderne afgiver indbyggere til stort set alle byer særligt Ringe. Den største nettofraflytning sker fra landbrugsområdet og forstadsområdet. Det grønne område henter relativt mange indbyggere fra Faaborg og Korinth. Årslev afgiver relativt mange indbyggere til forstadsområderne. Ringe har den største interne nettotilflytning. 69

70 Odense Assens Svendborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Jylland Sjælland Total Ekstern fraflytning opdelt efter fraflytningssted 1 Stort set alle områder sender mange fraflyttere til Odense. Hver anden fraflytter fra forstadsområderne flytter til Odense. Kværndrup sender dobbelt så mange fraflyttere til Nyborg som til Odense. Det grønne område sender en forholdsvis stor andel af fraflytterne til Jylland. Det blå område og Faaborg sender en forholdsvis stor andel af fraflytterne til Jylland og Sjælland. 70 Det blå område Det blå område 25% 10% 22% 3% 8% 17% 17% 100% Faaborg 29% 6% 15% 2% 7% 22% 19% 100% Det grønne område Brobyværk 36% 24% 5% 4% 8% 14% 10% 100% Det grønne område 24% 15% 9% 3% 9% 26% 13% 100% Korinth 27% 7% 19% 4% 10% 19% 14% 100% Forstadsområder Allested - Vejle 54% 12% 4% 2% 11% 10% 7% 100% Forstadsområder 49% 10% 5% 6% 10% 12% 10% 100% Nørre Broby 44% 22% 4% 3% 9% 11% 6% 100% Nørre Lyndelse 54% 7% 5% 3% 8% 15% 8% 100% Rolfsted-Ferritslev 39% 2% 5% 22% 12% 10% 10% 100% Årslev 54% 4% 6% 7% 8% 11% 10% 100% Landbrugsområdet Gislev 27% 6% 23% 12% 9% 13% 11% 100% Landbrugsområdet 31% 5% 16% 10% 8% 16% 12% 100% Motorvejsnær Kværndrup 19% 2% 39% 6% 9% 12% 12% 100% Motorvejsnær 26% 4% 22% 9% 10% 14% 15% 100% Ringe 37% 3% 14% 7% 8% 18% 13% 100% Ryslinge 30% 4% 14% 12% 7% 21% 11% 100% Alle delområder 34% 8% 14% 6% 9% 17% 13% 100%

71 Odense Assens Svendborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Jylland Sjælland Total Ekstern fraflytning opdelt efter fraflytningssted 2 Fraflytterne der flytter til Assens udgøres i særligt stor grad af fraflyttere fra det blå og det grønne område. Fraflytterne der flytter til Nyborg udgøres i særligt stor grad af fraflyttere fra landbrugsområdet. Fraflytterne til Jylland og Sjælland udgøres i høj grad af fraflyttere fra det blå område og Faaborg. 71 Det blå område Det blå område 8% 14% 18% 5% 10% 12% 15% 11% Faaborg 10% 9% 12% 5% 10% 16% 18% 12% Det grønne område Brobyværk 2% 7% 1% 1% 2% 2% 2% 2% Det grønne område 6% 15% 5% 3% 9% 12% 8% 8% Korinth 2% 2% 3% 1% 2% 2% 2% 2% Forstadsområder Allested - Vejle 3% 3% 1% 1% 3% 1% 1% 2% Forstadsområder 10% 9% 2% 6% 8% 5% 5% 7% Nørre Broby 4% 10% 1% 2% 4% 2% 2% 3% Nørre Lyndelse 8% 5% 2% 3% 5% 5% 3% 5% Rolfsted-Ferritslev 3% 1% 1% 10% 4% 2% 2% 3% Årslev 9% 3% 3% 7% 6% 4% 4% 6% Landbrugsområdet Gislev 2% 2% 4% 5% 3% 2% 2% 3% Landbrugsområdet 11% 8% 14% 19% 12% 12% 11% 12% Motorvejsnær Kværndrup 2% 1% 11% 4% 4% 3% 4% 4% Motorvejsnær 4% 3% 9% 8% 6% 5% 7% 6% Ringe 10% 4% 9% 11% 9% 10% 9% 9% Ryslinge 3% 2% 4% 7% 3% 5% 3% 4% Alle delområder 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

72 Odense Assens Svendborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Jylland Sjælland Total Eksterne nettoflytninger, gns. pr. år Samlet set er det Årslev, landbrugsområdet, Nørre Lyndelse, rolfsted-ferritslev og Brobyværk, som har tiltrukket flest tilflyttere fra andre kommuner. Nørre Lyndelse og Årslev har vundet særligt mange indbyggere fra Odense. Det blå og det grønne område har vundet særligt mange indbyggere fra Sjælland. Faaborg og det blå område har det største underskud, og det skyldes en stor fraflytning til Odense. 72 Det blå område Det blå område Faaborg Det grønne område Brobyværk Det grønne område Korinth Forstadsområder Allested - Vejle Forstadsområder Nørre Broby Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Årslev Landbrugsområdet Gislev Landbrugsområdet Motorvejsnær Kværndrup Motorvejsnær Ringe Ryslinge Alle delområder

73 Nettoflytninger fordelt på aldersgrupper, gns. pr. år år 3-5 år 6-16 år år år år år år år 90+ år Total Det blå område Det blå område Faaborg Det grønne område Brobyværk Det grønne område Korinth Forstadsområder Allested - Vejle Forstadsområder Nørre Broby Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Årslev Landbrugsområdet Gislev Landbrugsområdet Motorvejsnær Kværndrup Motorvejsnær Ringe Ryslinge Alle delområder

74 Nettoflytninger fordelt på aldersgrupper, gns. pr. år Årslev har haft den største nettotilflytning af 0-5 årige. Bortset fra Nørre Broby og Korinth har alle områder haft nettotilflytning af 0-5 årige. Det blå område og landbrugsområdet har haft den størst nettotilflytning af 6-16 årige. Alle områder har haft nettofraflytning af årige. Det blå område og Faaborg har oplevet den største nettofraflytning af årige. Landbrugsområdet, Årslev g Nørre Lyndelse har haft den største nettotilflytning af årige. Bortset fra Faaborg og Korinth har alle områder haft nettotilflytning af årige. Landbrugsområdet og Årslev har haft en relativ høj nettotilflytning af årige. Det blå område og Faaborg har haft en relativ høj nettotilflytning af årige. 74

75 Relativ aldersfordeling på til- og fraflyttere 75

76 Relativ aldersfordeling på til- og fraflyttere (fortsat) Der er stor nettotilflytning især blandt de helt små. Nettotilflytningen falder frem mod de større børn, og blandt de årige er der stort set ligevægt mellem til- og fraflyttere. Der er en massiv nettofraflytning blandt de årige, som topper blandt de årige. De årige har givet et tilflytningsoverskud. Størst er overskuddet blandt de årige. Nettotilflytningen er stort set i balance blandt de årige. Der er stort set ingen ekstern til- og fraflytning blandt de +75 årige. 76

77 Faaborg 77

78 Boligmasse efter boligtype i Faaborg (2012) 78

79 Nye boliger efter boligtype i Faaborg ( ) 79

80 Aldersfordeling for tilflyttere i Faaborg Gns. pr. år i perioden

81 Tilflytteres fordeling på boligtype i Faaborg 81

82 Ringe 82

83 Boligmasse efter boligtype i Ringe (2012) 83

84 Nye boliger efter boligtype i Ringe ( ) 84

85 Aldersfordeling for tilflyttere i Ringe Gns. pr. år i perioden

86 Aldersfordeling for tilflyttere i Ringe Gns. pr. år i perioden

87 Tilflytteres fordeling på boligtype i Ringe 87

88 Ringe Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden

89 Årslev 89

90 Boligmasse efter boligtype i Årslev (2012) 90

91 Nye boliger efter boligtype i Årslev ( ) 91

92 Aldersfordeling for tilflyttere i Årslev Gns. pr. år i perioden

93 Tilflytteres fordeling på boligtype i Årslev 93

94 Nørre Lyndelse 94

95 Boligmasse efter boligtype i Nørre Lyndelse (2012) 95

96 Nye boliger efter boligtype i Nørre Lyndelse ( ) 96

97 Aldersfordeling for tilflyttere i Nørre Lyndelse Gns. pr. år i perioden

98 Aldersfordeling for tilflyttere i Nørre Lyndelse Gns. pr. år i perioden

99 Tilflytteres fordeling på boligtype i Nørre Lyndelse 99

100 Nørre Lyndelse Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden

101 Rolfsted-Ferritslev 101

102 Boligmasse efter boligtype i Rolfsted-Ferritslev (2012) 102

103 Nye boliger efter boligtype i Rolfsted-Ferritslev ( ) 103

104 Aldersfordeling for tilflyttere i Rolfsted-Ferritslev Gns. pr. år i perioden

105 Aldersfordeling for tilflyttere i Rolfsted-Ferritslev Gns. pr. år i perioden

106 Tilflytteres fordeling på boligtype i Rolfsted-Ferritslev 106

107 Rolfsted-Ferritslev Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden

108 Kværndrup 108

109 Boligmasse efter boligtype i Kværndrup (2012) 109

110 Nye boliger efter boligtype i Kværndrup ( ) 110

111 Aldersfordeling for tilflyttere i Kværndrup Gns. pr. år i perioden

112 Aldersfordeling for tilflyttere i Kværndrup Gns. pr. år i perioden

113 Tilflytteres fordeling på boligtype i Kværndrup 113

114 Kværndrup Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden

115 Ryslinge 115

116 Boligmasse efter boligtype i Ryslinge (2012) 116

117 Nye boliger efter boligtype i Ryslinge ( ) 117

118 Aldersfordeling for tilflyttere i Ryslinge Gns. pr. år i perioden

119 Aldersfordeling for tilflyttere i Ryslinge Gns. pr. år i perioden

120 Tilflytteres fordeling på boligtype i Ryslinge 120

121 Ryslinge Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden

122 Gislev 122

123 Boligmasse efter boligtype i Gislev (2012) 123

124 Nye boliger efter boligtype i Gislev ( ) 124

125 Aldersfordeling for tilflyttere i Gislev Gns. pr. år i perioden

126 Aldersfordeling for tilflyttere i Gislev Gns. pr. år i perioden

127 Tilflytteres fordeling på boligtype i Gislev 127

128 Gislev Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden

129 Brobyværk 129

130 Boligmasse efter boligtype i Brobyværk (2012) 130

131 Nye boliger efter boligtype i Brobyværk ( ) 131

132 Aldersfordeling for tilflyttere i Brobyværk Gns. pr. år i perioden

133 Aldersfordeling for tilflyttere i Brobyværk Gns. pr. år i perioden

134 Tilflytteres fordeling på boligtype i Brobyværk 134

135 Brobyværk Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden

136 Allested-Vejle 136

137 Boligmasse efter boligtype i Allested-Vejle (2012) 137

138 Nye boliger efter boligtype i Allested-Vejle ( ) 138

139 Aldersfordeling for tilflyttere i Allested-Vejle Gns. pr. år i perioden

140 Aldersfordeling for tilflyttere i Allested-Vejle Gns. pr. år i perioden

141 Tilflytteres fordeling på boligtype i Allested-Vejle 141

142 Allested-Vejle Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden

143 Nr. Broby 143

144 Boligmasse efter boligtype i Nr. Broby (2012) 144

145 Nye boliger efter boligtype i Nr. Broby ( ) 145

146 Aldersfordeling for tilflyttere i Nr. Broby Gns. pr. år i perioden

147 Aldersfordeling for tilflyttere i Nr. Broby Gns. pr. år i perioden

148 Tilflytteres fordeling på boligtype i Nr. Broby 148

149 Nr. Broby Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden

150 Korinth 150

151 Boligmasse efter boligtype i Korinth 151

152 Nye boliger efter boligtype i Korinth ( ) 152

153 Aldersfordeling for tilflyttere i Korinth Gns. pr. år i perioden

154 Aldersfordeling for tilflyttere i Korinth Gns. pr. år i perioden

155 Tilflytteres fordeling på boligtype i Korinth 155

156 Korinth Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden

157 Flytning og boligtyper 157

158 Antal personer Fordeling på boligtyperne i kommunen 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper Beboere Tilflyttere Tilflytternes og beboerenes fordeling på boligtyper Andele i perioden Hele kommunen tilflyttere over kommunegrænsen 158

159 Boligtyper og tilflytning Ses der mere detaljeret på tilflytterne til byerne (men stadig kun for tilflyttere over kommunegrænsen), er der nogen variation indenfor boligtyperne i forhold til kommunegennemsnittet. Delvist forklares dette af andelen af boligtyperne i byerne jo større andel parcelhuse, jo større andel vil der generelt tilflytte denne type. For byerne samlet set, er der færre tilflytninger til parcelhuse, end for hele kommunen ganske naturligt, da de større byer er skilt ud. De 12 byer har i øvrigt modtaget 54 % af kommunens eksterne tilflyttere. Over perioden er det gennemsnitligt 57,6 % af kommunens befolkning, der har boet i de 12 byer - andelen er steget fra 56,3 % i 2004 til 58,8 % i Herunder stuehuse. Begrebet dækker begge typer i denne afrapportering, medmindre andet er angivet. Stuehuse udgør en meget begrænset andel af gruppen, hvad der er endnu mere udtalt i byerne Befolkningsdata er organiseret på den måde, at hændelser (flytninger m.v.) er registreret som hørende til et år, f.eks. 2012, og der som resultat af disse hændelser fremkommer et befolkningstal ultimo året. Dette svarer så til befolkningstallet primo næste år, f.eks Derfor er opgørelser af flytninger og antal beboere forskudt med et år i forhold til hinanden 159

160 Boligtyper og tilflytning I Allested-Vejle og Brobyværk er omkring 85 % af de eksterne tilflyttere flyttet i parcelhus. Det er en stor andel, selv når man tager hensyn til andelen af parcelhuse i byerne (cirka 70 %). Nørre Broby, Gislev samt Korinth har en relativt lav andel af tilflytning til parcelhuse, sammenlignet med andelen af parcelhuse i byen. Andelen af parcelhustilflyttere er også lav i Faaborg og Ringe, men her er sammenhængen med boligmassen den forklarende faktor. I de øvrige byer, modsvarer andelen af parcelhustilflyttere ganske præcist andelen af parcelhuse i boligmassen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilflytternes (over kommunegrænsen) fordeling på boligtyper. Andele i perioden Øvrige boligtyper Etageboliger Række-, kæde- og dobbelthuse Parcel/Stuehuse

161 Boligtyper og tilflytning Som det ses, er der flest der bor i parcelhuse, og det er i endnu højere grad det tilflytterne går efter. Værd at bemærke, da de unge som vist fylder meget i flyttestatistikken. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Øvrige boligtyper Etageboliger Række-, kæde- og dobbelthuse Parcel/Stuehuse 161 Tilflytternes (over bygrænsen) fordeling på boligtyper. Andele i perioden

162 Aldersfordeling for tilflyttere efter boligtyper Det er 23 % af tilflytterne til parcelhuse, der er mellem 19 og 25 år. Andelen til rækkehuse er 17 %, og 29 % til etageboliger. De årige udgør 24 % af alle eksterne tilflytninger, og der har dermed samme tendens til at flytte i parcelhuse som de resterende aldersgrupper, hvad der også ses af grafen. Det kan også illustreres ved at se på fordele aldersgrupperne på boligtyper. 65 % af de årige tilflyttere, flytter ind i et parcelhus, mens 9 % vælger et rækkehus og 14 % en etagebolig. For de årige er tallene ikke meget anderledes. Andel Parcel/Stue huse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper Andel tilflyttere over kommunegrænsen efter boligtyper I alt % 9% 14% 12% 100% % 14% 11% 7% 100% Alle aldre 67% 13% 11% 9% 100% 162

163 Aldersfordeling for tilflyttere efter boligtyper Det er en overraskende lille variation imellem de to aldersklasser, og antyder, at mange allerede i denne aldersgruppe har fundet deres første 'rigtige' bolig. Det kan dog også skyldes, at nogle unge flytter hjem til deres forældre igen, særligt de helt unge i aldersspændet. Beregningen er gennemført for alle byer, hvor andelen er tilflyttere til parcelhuse i de to aldersklasser er opgjort. Det skal bemærkes, at for de mindste byer af antallet af tilflyttere ikke så stort, hvad der giver risiko for udsving, og man bør derfor læse tallene med forsigtighed. Man kunne overveje at fjerne Gislev, Allested, Brobyværk, Nørre brobym korinth og Rolfsted fra oversigten. Man kunne også gøre aldersspændet større, men det bliver hurtigt diffust at henholde det til en livsfase 163

164 Aldersfordeling for tilflyttere efter boligtyper Alle aldre Andel parcelhuse Faaborg 35 % 33 % 37 % 40 % Gislev 61 % 55 % 63 % 67 % Kværndrup 43 % 46 % 51 % 58 % Nørre Lyndelse 75 % 61 % 68 % 74 % Ringe 46 % 60 % 54 % 51 % Ryslinge 59 % 55 % 63 % 72 % Årslev 70 % 71 % 69 % 74 % Allested - Vejle 89 % 84 % 86 % 68 % Brobyværk 80 % 90 % 84 % 72 % Nørre Broby 67 % 57 % 67 % 85 % Korinth 57 % 40 % 49 % 67 % Rolfsted-Ferritslev 61 % 43 % 55 % 59 % 164 Andel tilflyttere over kommunegrænsen, der flytter i parcelhus, Det skal bemærkes, at tallene i de mindre byer kan påvirkes relativt meget af udsving grundet et begrænset data-grundlag

165 Aldersfordeling for tilflyttere efter boligtyper Det viser sig, at i de fleste byer, ligger andelen af tilflyttere, der flytter i parcelhus, ret tæt mellem de to aldersklasser. Største afvigelse (hvor der også er et data-grundlag af en fornuftig størrelse), er Nørre Lyndelse, hvor der har været en noget større andel af årige end årige, der er flyttet i parcelhus. Omvendt er andelen i Ringe noget lavere. I de to byer, er andelen af årige tilflyttere, der flytter i parcelhus, den sammen, men for de årige er den meget forskellig. Sammenligner man på tværs af byerne, er der en betydelig forskel i andelen der flytter i parcelhus (uafhængigt af alder). Et langt stykke hen ad vejen kan forklaringen findes i byens boligudbud på kommuneniveau er det to tredjedele af tilflytterne, der flytter i parcelhus, og to tredjedele af boligerne, der er parcelhuse. Det mønster går igen i de fleste byer, dog med nogle udsving i de mindste byer, som kan skyldes datagrundlagets størrelse. 165

166 Fraflyttere Fraflyttere over kommunegrænsen er karakteriseret med et meget mere spidst aldersprofil, med top ved de 21-årige. Det er fraflytningen fra parcelhuse, der især er højt for aldersgruppen. Generelt er fraflytningen karakteriseret ved en meget høj fraflytningsfrekvens (antal fraflytninger i forhold til antal personer) snakker vi flytninger ud af kommunen, er det over en tredjedel af de årige der fraflytter i løbet af et år, i nogle områder op mod halvdelen. Ser man udenfor aldersspændet år, er det under 5 %, der flytter ud af kommunen i løbet af et år. Det er karakteristisk, at denne andel falder med alderen, og er for de 70+ årige meget tæt på nul % 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Alle boligtyper Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Aldersfordelingen på fraflyttere fra forskellige boligtyper, Alle flytninger over kommunegrænsen (til andre kommuner og udvandringer)

167 Fraflyttere For fraflytninger til andre steder i kommunen er billedet mere sammensat: De unge er stadig de mest flytteaktive, men i meget mindre grad end for de eksterne flytninger. Omvendt er fraflytningsraterne for de andre aldersgrupper højere, end den er for de eksterne flytninger. Ser man på antallet af fraflytninger, ses dette tydeligt. Det ses også, at antallet af fraflytninger falder med alderen efter år, og at andelen af interne fraflytninger stiger, og for 80+ årige udgør stort set alle fraflytningerne Udvandringer Fraflytninger (eksterne) Fraflytninger (interne) Antal fraflytninger, gennemsnit pr. år , fordelt på fraflytningsdestination: Til andre steder i kommunen (interne), til andre kommuner (ekstern) og til udlandet (udvandringer)

168 Tiltrækning til boligtyper Tilflytningerne i hele perioden fordelt på boligtype viser, at der overordnet er balance i til- og fraflytningen til de forskellige boligtyper, dog med små forskydninger. Flytteaktiviteten har i sig selv givet flere beboere i rækkehusene og etageboligerne, og færre i parcelhuse samt øvrige boligtyper. Det kan henføres til to ting: Dels kan det samlet flytte befolkningens fordeling på boligtype, og dels skal det ses i sammenhæng med fødsler og dødsfald, som bidrager til den samlede udvikling i boligtypen. For eksempel kan det antages, at mange nyfødte (eller rettere deres forældre) bor i parcelhuse, og dermed bidrager til væksten af befolkningen i denne boligtype. Omvendt kan der generelt være flere dødsfald i række- og etageboliger, som derfor vil have behov for en nettotilflytning, hvis beboertallet skal holdes nogenlunde konstant Tilflyttere i alt Fraflyttere i alt Alle til og fraflytninger fordelt på boligtype Øvrige boligtyper Etageboliger Række-, kæde- og dobbelthuse Parcel/Stuehuse 168

169 Tiltrækning til boligtyper Fordeler man til- og fraflytningen på flytninger over kommunegrænsen (inklusiv vandringer) og indenfor kommunen, ses det at flytteaktiviteten over kommunegrænsen netto giver en tilvækst til parcelhusene, mens den interne flytning 'trækker folk ud af' parcelhusene. Med andre ord, er det parcelhusene der især tiltrækker udefrakommende beboere, mens der er færre tilflyttere end fraflyttere til parcelhusene, når vi snakker interne flytninger. Her er der omvendt nettoflytteoverskud for rækkehuse og etageboliger Tilflyttere over Fraflyttere over kommunegrænsen kommunegrænsen Interne tilflyttere Interne fraflyttere Øvrige boligtyper Etageboliger Række-, kæde- og dobbelthuse Parcel/Stuehuse 169 Alle til og fraflytninger fordelt på boligtype, samt på interne og eksterne flytninger

170 Tiltrækning til boligtyper Sammenholdt med den aldersfordelte flytning, bekræfter det billedet, at familier flytter til parcelhusene, som på deres side bliver ledige, når de lidt ældre flytter til andre boligtyper, og at familierne i højere grad kommer fra andre kommuner, mens de lidt ældre 'parcelhusfraflyttere' finder en ny bolig indenfor kommunens grænser. Samtidig fylder de unge dog meget, både i til- og fraflytningsstatistikkerne. Det skal understreges, at nettoflytningen er ganske begrænset i forhold til antallet af flytninger. Der er altså også mange interne der flytter til parcelhuse der er bare lidt flere der flytter fra. Ser man på flytninger internt i kommunen, er over 30 % af alle flytninger både til og fra et parcelhus. Derudover er yderligere 19 % af flytningerne til et parcelhus (fra en anden boligtype), og endnu 26 % fra et parcelhus (til en anden boligtype). Det er altså kun 24 % af alle flytninger indenfor kommunegrænsen, der ikke involverer parcelhuse heraf er størstedelen til/fra rækkehuse og etageboliger. Samlet er halvdelen af de interne flytninger til parcelhuse. Heraf er 61 % også fra et parcelhus, mens fra række og etage begge er cirka 15 %. 170

171 Tiltrækning til boligtyper Til \ Fra Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Øvrige Ukendte I alt Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Øvrige Ukendte I alt Antal interne flytninger til boligtype, fra boligtype 171

172 Tiltrækning til boligtyper Generelt er parcelhuse dominerende som både tilflytnings- og fraflytningsbolig. Skemaet viser fordelingen af 'fraflytningsbolig' på de forskellige 'tilflytningsboliger' altså 55 % af tilflytterne til rækkehuse kommer fra et parcelhus, 20 % fra et andet rækkehus, og så fremdeles. Til \ Fra Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Øvrige Ukendte I alt Parcelhuse 61 % 15 % 16 % 3 % 4 % 100 % Rækkehuse 55 % 20 % 18 % 3 % 4 % 100 % Etageboliger 48 % 15 % 28 % 4 % 4 % 100 % Øvrige 58 % 14 % 11 % 13 % 4 % 100 % Ukendte 48 % 17 % 23 % 2 % 9 % 100 % I alt 56 % 16 % 19 % 3 % 4 % 100 % 172 Flytninger til boligtype fra boligtype, som andel af alle tilflytninger til boligtypen fordelt på fraflytningsbolig. Farvelægningen viser andelen af tilflytninger.

173 Tiltrækning til boligtyper Skemaet viser fordelingen af 'tilflytningsbolig' på de forskellige 'fraflytningsboliger'. 50 % af alle tilflytninger er til et parcelhus. Fraflyttere fra rækkehuse flytter i 47 % af tilfældene til et parcelhus, i 27 % af tilfældene til et andet rækkehus, 20 % til en etagebolig. Det ses også, at flytning mellem samme boligtype er overrepræsenteret i forhold til gennemsnittet. Til \ Fra Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Øvrige Ukendte I alt Parcelhuse 54 % 47 % 41 % 44 % 47 % 50 % Rækkehuse 21 % 27 % 21 % 17 % 21 % 22 % Etageboliger 19 % 20 % 32 % 25 % 21 % 22 % Øvrige 3 % 2 % 2 % 11 % 3 % 3 % Ukendte 3 % 4 % 5 % 3 % 8 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 173 Flytninger til boligtype fra boligtype, som andel af alle fraflytninger til boligtypen fordelt på fraflytningsbolig. Farvelægningen viser andelen af tilflytninger.

174 Tiltrækning til boligtyper Skelner man mellem interne og eksterne flytninger, er parcelhuse overrepræsenteret som både til og fraflytningsbolig for de eksterne. Det hænger i et vist omfang sammen med forskellen i alderssammensætningen for de to flyttetyper der er flere ældre blandt de interne flyttere, som vist på figuren med flyttetype for hele aldersintervallet. Tilflytning Fraflytning Interne Eksterne Interne Eksterne Parcelhuse 50 % 67 % 56 % 66 % Rækkehuse 22 % 13 % 16 % 12 % Etageboliger 22 % 11 % 19 % 12 % Øvrige 3 % 6 % 3 % 6 % Ukendte 4 % 3 % 4 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 174 Tilflyttere og fraflyttere fordelt på boligtype og på interne og eksterne flytninger

175 Nye boliger og deres tiltrækning I forbindelse med befolkningsprognosen, er det kortlagt hvilke tilflytninger der er sket til nye boliger. Opgørelsesmetoden tager hensyn til, at noget nybyggeri kan være bygget som erstatning for f.eks. et eksisterende parcelhus, hvor der tilflytter nye beboere. Data er gennemgået, så det kun er de boliger, der reelt er nye tilføjelser til boligmassen, der er medtaget. Dertil er boligtypen kontrolleret for de nye boliger Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper Antal nye boliger fordelt på boligtyper og år 175

176 Nye boliger og deres tiltrækning Som det ses af tabellen, er det især i Ringe, Faaborg og Årslev at der har været stor boligudbygning. Sætter man udbygningen i forhold til byernes størrelse, ser billedet imidlertid anderledes ud. Overordnet er byernes udbygning tættere på hinanden, med Årslev og Brobyværk som de relativt set mest udbyggende byer. Gislev ligger nederst, sammen med Allested-Vejle, Rolfsted- Ferritslev og Ryslinge Andre Etage Række Parcel Antal nye boliger fordelt på byer,

177 Nye boliger og deres tiltrækning Relativ udbygning i byerne, beregnet som antallet af nye boliger pr indbyggere i perioden (gennemsnitligt folketal) 177

178 Nye boliger og deres tiltrækning Byernes og boligtypernes tiltrækning af tilflyttere over kommunegrænsen kan ses af de nedenstående grafer. 100% 75% 50% 25% 0% Eksterne Interne 178 Tilflyttere til nye boliger, fordelt på andel af interne (alle indenfor kommunegrænsen) og eksterne tilflyttere i byerne.

179 Afledte effekter Som case kan undersøges tilflytningen til særlige udbygninger. Her er valgt udbygningen af rækkehuse fra 2009 og frem, da rækkehuse som vist generelt tiltrækker lidt ældre og overvejende interne tilflyttere. Der er i perioden blevet bygget og tilflyttet 130 rækkehuse. De tiltrak i alt 314 tilflyttere. Allerede her kan ses en udvikling i forhold til rækkehusbyggeriet i hele perioden Som det ses af nedenstående graf, er alderprofilen for tilflytning til nye rækkehuse ændret. I de seneste år har tilflytningen i høj grad lignet parcelhustilflytningen, omend det er en smule mindre udtalt hvad angår de helt små børn og de 30 årige. Med dette skæringsår kan individerne følges på tværs af år Indekseret 179

180 Afledte effekter 10 Parcel Række i alt Etage Række Aldersfordeling for tilflyttere til nye boliger fordelt på boligtyper (graferne er udjævnede), Desuden er aldersfordelingen for tilflyttere til nye rækkehuse i vist.

181 Afledte effekter Af de 314 tilflyttere er lidt under en tredjedel - flyttet over kommunegrænsen. Heraf er Odense dominerende med cirka 40 % af de eksterne tilflyttere, mens Svendborg og Nyborg leverer cirka 10 % hver. De 199 interne tilflytteres fraflyttede 97 boliger, fordelt på omtrent for 65 % parcelhuse, 20 % rækkehuse og 12 % etageboliger. Generelt ses det, at de fraflyttede boliger ikke huser så mange beboere efterfølgende, primært da en del af boligerne står tomme. I forhold til antallet af beboere i starten af det år, hvor fraflytningen til de nye rækkehuse sker, var der gennemsnitligt lidt over 20 % færre beboere i boligerne året efter. Efter endnu et år var tallet lidt over 10 %. For de boliger, der blev fraflyttet i 2009, var antallet af beboere efter fire år stadig 10 % lavere, end i året inden fraflytningen. Indekseret 181

182 Socioøkonomisk data JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

183 Uddannelsesniveau Højeste gennemførte uddannelse pr hustand Grundskole Almen gymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig udd. KVU MVU Bachelor LVU + forskere Allested Vejle 25% 5% 2% 39% 5% 14% 1% 5% Brobyværk 28% 5% 2% 38% 4% 13% 1% 4% Gislev 27% 5% 2% 38% 5% 13% 1% 5% Korinth 29% 5% 2% 37% 4% 12% 1% 5% Kværndrup 31% 4% 2% 37% 4% 11% 1% 4% Nr. Søby / Nr. Lyndelse 19% 5% 2% 37% 6% 18% 2% 8% Nørre Broby 31% 4% 2% 37% 4% 11% 1% 4% Ringe 25% 5% 2% 37% 5% 14% 2% 6% Rolfsted / Ferritslev 25% 5% 2% 39% 5% 14% 1% 5% Ryslinge 23% 5% 2% 37% 5% 15% 2% 6% Årslev / Sdr. Nærå 19% 5% 2% 37% 5% 18% 2% 8% Faaborg 24% 5% 2% 38% 5% 15% 2% 6% 183

184 Uddannelsesniveau Faaborg Årslev / Sdr. Nærå Ryslinge Rolfsted / Ferritslev Ringe Nørre Broby Nr. Søby / Nr. Lyndelse Kværndrup Korinth Gislev Brobyværk Allested Vejle 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Uden erhvskompetence Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse 184

185 Beskæftigelse 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nr. Lyndelse Nørre Broby Ringe Rolfsted / Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Selvstændige Topledere Lønmodtagere på højt niveau Lønmodtagere på mellemniveau Øvrige lønmodtagere Arbejdsledige Førtidspensionister Efterlønsmodtagere Under uddannelse Pensionister Børn Anden beskæftigelse JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

186 Boligstørrelse 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nr. Lyndelse Nørre Broby Ringe Rolfsted / Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Under 39 m² Fra 40 til 70 m² Fra 71 til 90 m² Fra 91 til 130 m² Over 131 m² JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

187 Børn pr husstand Faaborg Årslev / Sdr. Nærå Ryslinge Rolfsted / Ferritslev Ringe Nørre Broby Nr. Søby / Nr. Lyndelse Kværndrup Korinth Gislev Brobyværk Allested Vejle 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ingen børn Et barn To børn Tre eller flere børn JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

188 Civilstand Faaborg 55,52% 44,48% Årslev / Sdr. Nærå Ryslinge Rolfsted / Ferritslev Ringe Nørre Broby Nr. Søby / Nr. Lyndelse Kværndrup Korinth Gislev Brobyværk Allested Vejle 37,20% 44,24% 47,30% 52,90% 50,61% 38,97% 53,09% 51,01% 49,96% 47,55% 35,83% 62,80% 55,76% 52,70% 47,10% 49,39% 61,03% 46,91% 48,99% 50,04% 52,45% 64,17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Enlige / singler Par JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

189 Ejerforhold Faaborg 71,28% 8,41% 15,78% 4,17% Årslev / Sdr. Nærå 75,61% 9,34% 9,99% 4,99% Ryslinge 82,43% 5,62% 10,71% 1,24% Rolfsted / Ferritslev 73,61% 12,33% 12,87% 1,19% Ringe 61,38% 9,32% 24,15% 5,15% Nørre Broby 68,96% 9,33% 16,33% 5,39% Nr. Søby / Nr. Lyndelse 81,01% 9,25% 7,97% 1,77% Kværndrup 75,29% 9,05% 12,71% 2,94% Korinth 77,13% 8,67% 14,20% 0,00% Gislev 75,29% 8,51% 14,61% 1,59% Brobyværk 73,42% 3,26% 21,66% 1,66% Allested Vejle 84,57% 4,91% 8,95% 1,57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ejerboliger Privat lejeboliger Offentlige lejeboliger Andelsboliger JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

190 Formue 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nørre Broby Ringe Rolfsted / Nr. Lyndelse Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Under kr Fra til kr Fra til kr Fra til kr Fra til kr Over kr JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

191 Indkomst pr. husstand 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nørre Broby Ringe Rolfsted / Nr. Lyndelse Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Under kr Fra til kr Fra til kr Fra til kr Over kr JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

192 Personindkomst 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nørre Broby Ringe Rolfsted / Nr. Lyndelse Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Under kr Fra til kr Fra til kr Fra til kr Over kr JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

193 Personindkomst - gennemsnitlig Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nr. Lyndelse Nørre Broby Ringe Rolfsted / Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Personindkomst - gennemsnit Personindkomst - kommunegennemsnit JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION

194 Pendling 194

195 Antal arbejdspladser 195

196 Antal beskæftigede i kommunerne 196

197 Forhold mellem antal arbejdspladser og antal beskæftigede 197

198 Pendlere til Odense fra andre fynske kommuner 198

199 Pendlere fra FMK til andre kommuner 199

200 Pendlere til FMK fra andre kommuner 200

201 Faaborg 201

202 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Faaborg 202

203 Ringe 203

204 Antal pendlere bosat i Ringe 204

205 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Ringe 205

206 Årslev 206

207 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Årslev 207

208 Nørre Lyndelse 208

209 Antal pendlere bosat i Nørre Lyndelse 209

210 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Nørre Lyndelse 210

211 Rolfsted-Ferritslev 211

212 Antal pendlere bosat i Rolfsted-Ferritslev 212

213 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Rolfsted- Ferritslev 213

214 Kværndrup 214

215 Antal pendlere bosat i Kværndrup 215

216 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Kværndrup 216

217 Ryslinge 217

218 Antal pendlere bosat i Ryslinge 218

219 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Ryslinge 219

220 Gislev 220

221 Antal pendlere bosat i Gislev 221

222 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Gislev 222

223 Brobyværk 223

224 Antal pendlere bosat i Brobyværk 224

225 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Brobyværk 225

226 Allested-Vejle 226

227 Antal pendlere bosat i Allested-Vejle 227

228 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Allested-Vejle 228

229 Nr. Broby 229

230 Antal pendlere bosat i Nr. Broby 230

231 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Nr. Broby 231

232 Korinth 232

233 Antal pendlere bosat i Korinth 233

234 Procentvis fordeling af pendlere bosat i Korinth 234

235 Udenlandske borgere 235

236 Udvikling i til- og fraflyttere Udvandring Fraflytning til andre kommuner Indvandring Tilflytninger fra andre kommuner Netto

237 Fordeling af statsborgerskab Faaborg Gislev Ringe Nørre Lyndelse Rolfsted- Ferritslev Kværndrup Ryslinge Årslev Brobyværk Nørre Broby Allested - Vejle Ikke-vestlige lande Vestlige lande Danmark Korinth 237

238 Andel udenlandske statsborgere i byerne 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 238

239 Fordelingen af udenlandske statsborgere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ikke-vestlige lande Vestlige lande 20% 10% 0% 239

240 Fordelingen af boligtyper 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande 20% 10% 0% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Andre 240

241 Vurdering af vækstscenarie 241

242 Historisk udvikling Historisk har udviklingen på Fyn været relativt jævn, mellem -200 og 2.900, eller 0,0 og 0,6 % i de enkelte år. Gennemsnitligt i perioden har væksten været 0,2 % Indekserede befolkningstal for de fynske kommuner. Statistikbanken Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Fyn 242

243 Historisk Udvikling I Faaborg-Midtfyn Kommune har væksten været mellem -0,5 og 0,9 % (-260 og 470), og et gennemsnit på 0,0 %. Frem til 2006 var udviklingen meget jævn, med udsving på kun mellem -0,3 og 0,4 % (- 160 til 210), og et gennemsnit på 0,0 % Faaborg-Midtfyn Odense Fyn Indekserede befolkningstal. Statistikbanken 243

244 Historisk udvikling I Faaborg-Midtfyn Kommune var der særlig stor vækst i og et større fald i i forhold til resten af Fyn I Odense er tendensen omvendt med en meget lav vækst i og høj vækst i ,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% -0,2% -0,4% Faaborg-Midtfyn Fyn Odense ,6% Årlig befolkningsvækst i procent. Statistikbanken 244

245 Eksisterende prognoser Danmarks Statistiks fremskrivning findes for alle landets kommuner. Samlet forventes en vækst på Fyn på 2 %, eller cirka 0,1 % om året. Fordelingen er dog meget skæv, med en stor vækst i Odense (9 %), og et fald mellem 1 og 9 % i de øvrige kommuner (Kerteminde undtaget med en forventet vækst på 2 %). I Faaborg Midtfyn ventes et fald på 3,5 %. Beregningsmæssigt har de seneste års fald stor betydning i Danmarks statistiks fremskrivning, hvorfor der i første omgang ses en fortsættelse af denne tendens Indekserede befolkningstal. Fremskrivning, statistikbanken Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Fyn 245

246 Eksisterende prognoser I forhold til historikken har udviklingen for Fyn og Odense været ganske stabile over perioden, med tæt på en jævn vækst i perioden 1979 til 2013 (r 2 = 0,9568 for Odense, 0,9812 for Fyn, men kun 0,2798 for Faaborg Midtfyn) Faaborg-Midtfyn Odense Fyn Indekserede befolkningstal. Historik og fremskrivning, statistikbanken 246

247 Eksisterende prognoser Sammenligner man vækstraten for Odense, Fyn og Faaborg-Midtfyn, for henholdsvis hele historikken og prognoseårene frem til 2033, ses det, at der i prognoseårene forventes cirka dobbelt så stor vækst i Odense, omtrent samme vækstrate for hele Fyn, og en negativ vækstrate for Faaborg Midtfyn i prognoseårene, mod omtrent status quo i historikken. 0,025 0,020 0,015 0,010 0,005 0,000-0,005-0,010 Hist Prog Odense Fyn FMK 247 Årlige vækstrater i de historiske år ( ) og prognoseårene ( ), Danmarks Statistiks fremskrivning

248 Eksisterende prognoser Faaborg Midtfyn har selv beregnet en befolkningsprognose. Der er beregnet en officiel befolkningsprognose, som ligger til grundlag for kommunens budget mv. Dertil er beregnet et scenarie, med et kraftigt øget boligbyggeri i de nordlige dele af kommunen Faaborg-Midtfyn Odense Fyn FMK prognose - grundsc. FMK prognose - vækstsc Indekserede befolkningstal. Historik og fremskrivning, statistikbanken samt Faaborg Midtfyn Kommune

249 Eksisterende prognoser I de to scenarier forventes på kort sigt en fastholdelse af befolkningstallet. I grundscenariet forventes herefter en begrænset stigning over hele perioden. I vækstscenariet er der i perioden forudsat et højere boligbyggeri, som resulterer i en relativt kraftig vækst i disse år. I kommunens grundscenarie ventes en vækst over hele perioden på cirka 0,5 % og et folketal i 2033 på (mod i 2013). I Danmarks Statistiks fremskrivning ventes et fald på 3,1 % og et befolkningstal på I kommunens vækstscenarie ventes en vækst på 4,4 % og personer. 249

250 Eksisterende prognoser Forskellene mellem scenarierne er altså op til personer i For at anskueliggøre størrelsesordenen, kan tallene sættes i forhold til befolkningen på Fyn. Under den forsimplede antagelse, af ændringer vil ske om 'ommøblering' af den fynske befolkning mellem kommunerne, vil Faaborg- Midtfyns Kommunes andel af befolkningen være mellem 10,1 og 10,9 % af befolkningen på Fyn. Set i et 'landsdelsperspektiv' er ændringerne altså begrænset, mens det set fra et kommunalt perspektiv er udsving mellem - 3,1 og 4,4 % (i forhold til 2013). 250

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune 2014 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S. Fotos: Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune 2014 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S. Fotos: Faaborg-Midtfyn Kommune BOSÆTNINGSANALYSE Faaborg-Midtfyn Kommune 2014 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: Faaborg-Midtfyn Kommune 2 FORORD BOSÆTNINGSANALYSE Faaborg-Midtfyn Kommune har i de seneste år oplevet en tilbagegang

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2 HOLBÆK KOMMUNE FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund & formål 2 2 Sammenfatning & konklusioner

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

konklusioner borgerne

konklusioner borgerne Borgerne Dette afsnit beskriver borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Borgernes karakteristika påvirker i væsentlig grad hvilke services, kommunen skal levere. Derudover sætter borgerne i høj grad rammerne

Læs mere

17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur

17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur 17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur Referat fra møde den 19. august 2014 Tidspunkt: Kl. 16:30 Sted: konferencesalen, Skanderborg Deltagere Søren Erik Pedersen, Frank W. Damgaard,

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024 APRIL 2012-1 - Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Resume af prognosen... 3 II. Hovedtabeller... 7 III. Datagrundlag og forudsætninger... 19 Områdeinddeling...

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Fokus og strategi for anvendelsen af nedrivningspuljen og forskønnelse af lokalområderne

Fokus og strategi for anvendelsen af nedrivningspuljen og forskønnelse af lokalområderne Notatark Sagsnr. 82.21.00-P05-1-14 Sagsbehandler Chris Schmücker og Thomas Frank 20.2.2015 Fokus og strategi for anvendelsen af nedrivningspuljen og forskønnelse af lokalområderne Kommuneledelsen har nedsat

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Version 1-4-2014 til behandling i økonomiudvalget april 2014. Side 2 Befolkningsprognose 2014-2026

Indholdsfortegnelse. Version 1-4-2014 til behandling i økonomiudvalget april 2014. Side 2 Befolkningsprognose 2014-2026 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 214 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 214... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 6 Overordnede prognoseforudsætninger... 6 Boligbyggeri...

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Boligudbygningsplaner, prisstruktur og markedsforventninger

Boligudbygningsplaner, prisstruktur og markedsforventninger Boligudbygningsplaner, prisstruktur og markedsforventninger Kolding Kommune, 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Befolkningsprognose 2011-2024... 4 Prognosens hovedresultater... 4 Arealudlæg i Kolding

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Generelt om almene boliger Almene boliger er særlig boform i forhold til ejerforhold, finansiering og lejebestemmelser.

Generelt om almene boliger Almene boliger er særlig boform i forhold til ejerforhold, finansiering og lejebestemmelser. Notat vedrørende Almene boliger Generelt om almene boliger Almene boliger er særlig boform i forhold til ejerforhold, finansiering og lejebestemmelser. Boligerne kan være alle typer bebyggelse fra åben-lav

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg nr. 1 2014 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Foråret er over os. Vi mærker det i luften, og i denne udgave af BEDREOverblik kan vi også konstatere

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune

Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol. Januar 2014

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Globaliseringsudfordringer Faaborgmidtfyn Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Viden til vækst og til handling Efter flere år med først lavkonjunktur

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Hoved- og nøgletal. Årsregnskab 2013. I dette dokument gengives hoved- og nøgletal for FynBus årsregnskab 2013.

Hoved- og nøgletal. Årsregnskab 2013. I dette dokument gengives hoved- og nøgletal for FynBus årsregnskab 2013. Hoved- og nøgletal Årsregnskab I dette dokument gengives hoved- og nøgletal for FynBus årsregnskab. Indholdsfortegnelse: FynBus niveau oversigt over regnskabs- og budgetresultater 2 Side Ejerniveau Region

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Analyse af potentiel tilflytning

Analyse af potentiel tilflytning Den dansk-tyske forbindelse: Analyse af potentiel tilflytning 11 CityDesign A/S Maj 2013 Notat 11CityDesign 1 of 18 Indhold: side 0. Formål, undersøgelse og sammenfatning 2 1. Tønder i sammenligning med

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

1 INDLEDNING... 3 2 VEJLENSERNE KAPITEL 1... 3 2.1 KAPITEL 1: RESULTATER... 3 2.2 DE STORE TAL VEJLE KOMMUNE SAMMENLIGNET MED DET ØVRIGE DANMARK...

1 INDLEDNING... 3 2 VEJLENSERNE KAPITEL 1... 3 2.1 KAPITEL 1: RESULTATER... 3 2.2 DE STORE TAL VEJLE KOMMUNE SAMMENLIGNET MED DET ØVRIGE DANMARK... 1 INDLEDNING... 3 2 VEJLENSERNE KAPITEL 1... 3 2.1 KAPITEL 1: RESULTATER... 3 2.2 DE STORE TAL VEJLE KOMMUNE SAMMENLIGNET MED DET ØVRIGE DANMARK... 4 2.3 ET NÆRMERE KIG PÅ BORGERE I FORSKELLIG BOLIGEJERFORMER...

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus INTRO business region aarhus Indhold Denne rapport er lavet for Business Region Aarhus,

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Fremtidens lokale boligmarked

Fremtidens lokale boligmarked Fremtidens lokale boligmarked Almennet-kursus 12. juni 2012 Indhold 1. Hvorfor er det vigtigt at se på boligmarkedet? 2. Boligefterspørgsel og boligudbud 3. Almennetvejledningen de 5 aktiviteter 4. Eksempler

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020 Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Indhold Overskrifter kontormarkedet Sammenhæng beskæftigelse tomgang Lejeniveau og markedssituation

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere. Herning Kommune. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere. Herning Kommune. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere i Herning Kommune Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol.

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere