Danske Fysioterapeuter. Skulderproblemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer"

Transkript

1 Danske Fysioterapeuter Skulderproblemer

2 2 Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt arbejde, for eksempel pc-arbejde. Men også at flere heldigvis vælger at dyrke idræt, også når de kommer op i alderen. Skulderproblemer kan skyldes traumer, eksempelvis fald på skulderen, men årsagen kan også være overbelastning eller fejlbelastning. I erhverv med mange kraftbetonede opgaver for skuldrene, meget ensidigt gentaget arbejde eller opgaver der udføres med højt løftede arme, er risikoen for skulderproblemer særlig stor. Idrætsgrene med kraftfulde og/eller gentagne bevægelser i skulderen (især kaste-, ketcher- og svømmeidræt) kan være med til at udvikle skulderproblemer, mens hårde tacklinger, fald og træk i armen kan give akutte skulderskader.

3 3 Behandling Skulderproblemer skal trænes! Tid alene gør ikke skulderen rask. Hvordan skulderproblemet skal trænes og behandles, kræver en nøjere undersøgelse af skadens type og årsag. Forskellige symptomer og diagnoser skal angribes forskelligt. Derfor er det vigtigt at du bliver undersøgt af en læge og/eller fysioterapeut, og at du bliver vejledt i din træning. Overordnet handler genoptræningen om at lære at beskytte og kontrollere leddet. Hvad kan jeg gøre? Undgå de bevægelser der provokerer smerten. Lav om på din arbejdsgang eller træning, så du undgår den ensidige belastning. Få hjælp af en fysioterapeut til at analysere din idræts- eller arbejdssituation. Begynd en målrettet træning af skulderen. Søg læge hvis skulderen har været ude af led, hvis skulderen ikke bliver smertefri ved dagligdags aktiviteter efter to måneders træning, hvis du er utryg i øvrigt. Selve skulderleddet består af leddet imellem skulderbladet (A) og ledhovedet på overarmen (B), forbundet via sener, ledbånd mm. Tæt omkring leddet er placeret muskler, som har til opgave at kontrollere dette led. Med blåt ses slimsækken. A B Illustration:

4 4 Skulderen af led Som regel går skulderen af led, fordi man falder på åben arm, dvs. når armen er ud fra kroppen. Hvis skulderen sidder ude af led (skulderskred), skal den sættes på plads så hurtigt som muligt, og skadestuen skal altid opsøges. Der skal tages røntgenbillede, da der ofte samtidigt forekommer et brud omkring skulderen. Når skulderen går af led, er det som regel forbundet med smerte. Det kan i starten være nødvendigt at have armen i slynge for at få smerten til at aftage. Ved skulderskred overrives ledbånd og ledkapsel, hvor der sidder mange sanseceller, og nogle af disse går til grunde. Informationerne fra disse sanseceller bruger man til at koordinere og styre skulderleddet. Efter et ledskred bliver man altså dårligere til at styre skulderleddet, og derfor må koordinationen trænes. Armslynge Efter ledskred kan en slynge være nødvendig i en periode. I denne akutte fase må man arbejde med at holde skulderbladet tilbage, for at undgå at skulderens muskler mister deres indbyrdes balanceforhold (øvelse 1 side 9). Når du anvender slynge, mister du let bevægeligheden i albue og hånd. Tag derfor armen ud af slyngen, og stræk og bøj albuen 25 gange hver anden time. Håndled og fingre skal bevæges så meget som muligt.

5 5 Træning: Har din skulder været af led, skal du udføre øvelse 1 til 9. (se side 9-12). Må jeg træne i træningscenter? Ja, du må godt træne med maskiner og vægte, men i begyndelsen skal du slet ikke træne brystmusklerne. Når du går i gang med dette, må albuerne ikke komme bag ved skulderen du fører f.eks. ved bænkpres ikke vægtstangen helt ned til brystet. Kan jeg komme til at kaste eller slå med en ketcher igen? Når skulderen har været ude af led, vil det ikke altid være muligt at genvinde evnen til at udføre hurtige bevægelser med armen over skulderhøjde. Insisterer du på dette, kan en stabiliserende operation komme på tale.

6 6 Fald og overbelastning Fald på skulderen Er du faldet og landet direkte på skulderen, eller har du taget fra med strakt arm, kan du meget vel have ødelagt leddet mellem kravebenet og skulderbladet (acromio-claviculær-leddet). Det er en meget typisk skade hos cykelryttere. Det kan være smertefuldt og meget generende hvis dette led bliver presset sammen. Det sker typisk når man støtter på armen, eller hvis man løfter armen. I disse situationer er det væsentligt at man kan styre skulderbladet det vil lette smerten. Træning: Øvelse 1 og 7 (se side 9 & 11) vil hjælpe dig. Smerter på grund af overbelastning Uden umiddelbar årsag kan du opleve at skulderen gør ondt når armen løftes over skulderhøjde, og når du rækker ud efter noget. Det skyldes ofte en dårlig styring/kontrol af musklerne omkring enten skulderbladet eller selve skulderleddet (evt. begge dele). Den dårlige muskelkontrol kan skyldes flere ting: Følger efter et eller flere skulderledsskred. Gentagne kraftfulde belastninger fra sport (skudtræning, svømning, spydkast o.l.) eller jobs hvor mange aktiviteter foregår over skulderhøjde. Indeklemningssmerter (impingement), hvor smerten stammer fra irritationstilstande i sener og slimsække i skulderen (se side 7). Kroniske smerter omkring kravebensleddet kan stamme fra direkte beskadigelse (f.eks. forstuvning, ledskred), overbelastning (f.eks. vægtløftning), gentagne belastninger ved kast eller langvarig brug af armen over skulderhøjde. I alle disse tilfælde er det af stor vigtighed at genopbygge balance, styrke og styring omkring skulderleddet. Ikke mindst de små lednære muskler skal trænes. Træning: Øvelserne 6, 7,10,11 og 12 (se side 11, 13-14) anbefales hvis du har smerter på grund af overbelastning.

7 7 Slimsæk under knogletaget Supraspinatusmuskel Illustration: Kinesiology of the Musculoskeletal system af Donald A Neumann (2002), side 111, med tilladelse fra Elsevier. Indeklemningssmerter: Hvis der ikke er en god muskelstyring når armen løftes, vil det resultere i at overarmens ledhoved bliver løftet op i knogletaget på skulderbladet. Undgå skulderskader Har du et skulderbelastende arbejde, eller dyrker du en sport hvor skulderen belastes meget (kast, slag og svømning), er det en god ide at forebygge evt. skulderskader. Betragt træningen som skulderhygiejne. Træning: Øvelserne 7, 10, 11 og 12 (se side 11, 13-14) er velegnede.

8 8 Før du går i gang Træningen må ikke gøre ondt heller ikke efter træningen! Du skal ikke tælle gentagelserne, men udføre øvelserne så mange gange du kan gøre dem korrekt. Kvaliteten er vigtigst. Hold fokus på den enkelte øvelse, og koncentrer dig om at udføre den korrekt! Alle øvelser er beskrevet som om det er højre skulder der er dårlig.

9 9 Øvelser Skulderen af led Fald på skulderen Overbelastning Undgå skulderskader 1. Armen i slynge Stå eller sid. Hold nakken i opret stilling. Drej nu højre skulderblad tilbage, således at dets nederste hjørne bliver presset ind imod bagsiden af brystkassen. Kontroller med venstre hånds tommelfinger. Pas på ikke at løfte skulderen. I begyndelsen holdes denne position i kort tid. Efterhånden øges tiden. OBS: Første tegn på udtrætning er at skulderbladet løftes. Når den første stærke smerte er forsvundet, typisk efter 2-3 dage: 2. Pendulér Tag armen ud af slyngen. Læn dig fremover, og pendulér armen i små cirkulære bevægelser. Det skal føles rart at bevæge armen. Arbejd i 2-5 minutter ad gangen.

10 Løft Som øvelse 1, men nu løftes armen let fremad eller let ud til siden, mens skulderbladet bliver hvor det er. Kontroller med venstre tommelfinger at skulderbladet ikke bevæger sig med ud. 4. Bevægelighed Stå med underarmene hvilende op ad en væg. Før nu armene roligt opad, mens underarmene stadig glider/hviler op ad væggen. Kør så langt op som smerten tillader, og kør ned igen. 5. Rotér uden bevægelse Sid med højre arm løftet ca grader skråt ud fra kroppen, albuen bøjet 90 grader. Placér venstre knyttede hånd inden i højre hånd. Uden der sker nogen bevægelse, drejer du nu forsigtigt højre hånd ind imod den venstre knyttede næve. Armen holdes indad mod kroppen. Kraften skal være meget lille. Det drejer sig udelukkende om at få aktiveret de små muskler der skal kontrollere at overarmens ledhoved ikke glider fremad. Træn i små perioder i løbet af dagen.

11 11 Efter 2 uger 6. Rotér med bevægelse Lig på venstre side med højre arm hvilende på kroppen (evt. en pude imellem arm og krop) og albuen bøjet 90 grader. Drej nu underarmen opad så langt som skulderen vil være med til, og sænk langsomt igen. I begyndelsen uden belastning, men hvis skulderen har det godt med det, kan du benytte en håndvægt. Start med ½-1 kg. Gentag øvelsen indtil du mærker træthed eller ubehag. 7. Løft armene Lig på maven med hænderne oven for hovedet. Start med at trække nederste del af maven let ind, for ikke at svaje i lænden. Løft nu albuer og hænder opad mod loftet. Koncentrer dig om primært at bruge musklerne mellem dine skulderblade. Hold stillingen 6-8 sekunder, og sænk langsomt igen. Stop ved ubehag, eller hvis du føler at du spænder meget i nakkemusklerne.

12 Træk ned Hold fat i en elastik der er fastgjort højt oppe, så armen er løftet skråt frem for kroppen. Armen er drejet indad så tommelfingeren peger ind mod kroppen. Træk nu armen ned mod hoften, og lad elastikken trække armen op igen, men kontrollér hele bevægelsen. 9. Avis-balance Af 15 avissider rulles en avispind, der lukkes med tape. Balancér nu avispinden på to eller én finger. Forsøg at få armen længere og længere ud fra kroppen uden at tabe avispinden.

13 Skub dig væk Stå med hænderne placeret mod væggen i skulderhøjde. Lad nu overkroppen kontrolleret synke ind mellem de strakte arme. Brems bevægelsen, og skub dig bagud igen, så skulderbladene bliver skubbet frem omkring brystkassen. NB: Træk ikke skuldrene op omkring ørene. Gentag så længe du kan uden at spænde op i nakken. Når du mestrer dette, kan øvelsen udføres i samme stilling, bare liggende på gulvet. 11. Rotér indad Lig på højre side med skulderbladet trukket godt tilbage. Placér hovedet på en stor pude. Armen frem foran kroppen, så albuen er i skulderhøjde. Fat med venstre hånd omkring højre håndled, og drej nedad indtil du oplever et stræk eller ubehag. Hold strækket ca. 30 sekunder. Det må gerne føles ubehageligt mens du strækker, men ubehaget skal forsvinde bagefter.

14 Løft og drej Stå med let spredte ben, hold fat i håndvægte (1-1½ kg). Løft nu armene skråt ud til siden, mens tommelfingrene drejes opad. Løft ikke højere end det er smertefrit. Sænk langsomt igen. Gentag øvelsen indtil du mærker træthed første tegn er ofte at skuldrene løftes op omkring ørene. Gode råd Kontinuitet i træningen er vigtig, så undgå at overbelaste skulderen under træningen! Du kan måske blive smertefri i skulderen ved at aflaste den, men du bliver ikke rask! Tiden gør ikke noget for dig, det afgørende er hvad du bruger tiden til. Træning! Undgå at ligge på skulderen om natten, det vil irritere den! Efter skulderoperation er det vigtigt at genvinde fuld bevægelighed så hurtigt som muligt. Her skal der blot tages hensyn til evt. begrænsninger fra kirurgen.

15 15 Danske fysioterapeuter Tekst: Fysioterapeut Mogens Dam, Redaktion: Marianne Nørup og Vibeke Pilmark Layout og produktion: Mediegruppen Fotos: Colourbox, Purestockx & Geir Haukursson Udgivet i april 2008 i samarbejde med Danske Fysioterapeuter. Udgives af Krop & Fysik. Yderligere eksemplarer kan købes hos Krop & Fysik og kan bestilles via internettet på eller telefonisk på

16 VI ER BLANDT LANDETS FØRENDE EKSPERTER I IDRÆTSSKADER Med sikker ekspertvurdering kan du hurtigt komme videre med specifik behandling og genoptræning af din skade. I tæt samarbejde med fysioterapeuter i hele landet fortager vi ekspertvurdering, rådgivning og behandling af idrætsskader. Amartro er idrætsklinik ortopædkirurgisk privathospital erfaring, kvalitet og service Amartro tilbyder ekspertvurdering og behandling behandling uden ventetid ultralydsskanning ortopædkirurgi og kikkertoperationer af knæ, skuldre og andre led Amartro går efter at sikre dit helbred få dig tilbage til idræt, motion og arbejde Ring eller kig ind på Amartro Privathospital & Idrætsklinik Løjtegårdsvej 157, 2770 Kastrup Tlf ,

Hovedpine og nakkesmerter

Hovedpine og nakkesmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Hovedpine og nakkesmerter 2 www.krop-fysik.dk Fakta om hovedpine Der findes overordnet tre typer hovedpine: Spændingshovedpine Anfald af lette til middelsvære trykkende

Læs mere

Idrætsskader. Hvad gør man - kend din rolle. Træning

Idrætsskader. Hvad gør man - kend din rolle. Træning Idrætsskader Hvad gør man - kend din rolle Træning INDHOLD Side Indledning... 2 Skadetyper... 3 Når skaden er sket - hvad så?... 4 Det første døgn... 6 Efter førstebehandlingen - hvad så?... 6 Genoptræning...

Læs mere

Emilie Wøjdemann Thomsen, Finn Egeberg Nielsen. træning og Parkinsons sygdom

Emilie Wøjdemann Thomsen, Finn Egeberg Nielsen. træning og Parkinsons sygdom Emilie Wøjdemann Thomsen, Finn Egeberg Nielsen og Louise Hjerting Nielsen træning og Parkinsons sygdom Træning og Parkinsons sygdom 3 4 7 9 12 15 18 20 22 24 24 26 28 28 28 30 31 Formål Træningslære Konditionstræning

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Kravebensbrud, der ikke vil hele Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Kravebensbrud, der ikke vil hele Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kravebensbrud, der ikke vil hele Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Du har haft et brud på kravebenet, som ikke er ophelet. Hos nogle sker det, at bruddet ikke heler

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Hesten skal altid arbejde i en holdning, hvor det er fysisk muligt for den at udføre det, vi forlanger af den. Hesten må altså ikke på nogen

Læs mere

Fast fitness. Nem, sikker og sund allround motion. EFT Evidensbaseret Fitness Træning. Marina Aagaard, MFT

Fast fitness. Nem, sikker og sund allround motion. EFT Evidensbaseret Fitness Træning. Marina Aagaard, MFT Fast fitness Nem, sikker og sund allround motion EFT Evidensbaseret Fitness Træning Marina Aagaard, MFT 1 2 Marina Aagaard Fast fitness Nem, sikker og sund allround motion EFT Evidensbaseret Fitness Træning

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

ARBEJDE VED COMPUTER SÅDAN SIKRER I GOD INDRETNING OG VARIATION I ARBEJDSSTILLINGER VED COMPUTERARBEJDE

ARBEJDE VED COMPUTER SÅDAN SIKRER I GOD INDRETNING OG VARIATION I ARBEJDSSTILLINGER VED COMPUTERARBEJDE BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM arbejde ved computer ARBEJDE VED COMPUTER SÅDAN SIKRER I GOD INDRETNING OG VARIATION I ARBEJDSSTILLINGER VED COMPUTERARBEJDE INDHOLD 4 FORORD 5 ARBEJDSMILJØFORHOLD VED

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende

Læs mere

ARBEJDE VED SKÆRME BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE VED SKÆRME PÅ KONTORARBEJDSPLADSER. BAR Privat Kontor og Administration

ARBEJDE VED SKÆRME BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE VED SKÆRME PÅ KONTORARBEJDSPLADSER. BAR Privat Kontor og Administration ARBEJDE VED SKÆRME BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE VED SKÆRME PÅ KONTORARBEJDSPLADSER BAR Privat Kontor og Administration 02 ARBEJDE VED SKÆRME FORORD "Arbejde ved skærme" henvender sig til medarbejdere,

Læs mere

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

Spinalstenose operation i lænderyggen

Spinalstenose operation i lænderyggen Spinalstenose operation i lænderyggen Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit Indholdsfortegnelse Spinalstenose i lænderyggen... 3 Før indlæggelsen...

Læs mere

med Chris MacDonald Løbeskolen 1. del Kom i gang: Guide til dit nye liv som løber

med Chris MacDonald Løbeskolen 1. del Kom i gang: Guide til dit nye liv som løber Lær at løbe med Chris MacDonald Løbeskolen 1. del Kom i gang: Guide til dit nye liv som løber intro Klar, parat, løb J eg kommer aldrig til at kunne lide at løbe, tænkte jeg sidste år, da jeg som den gode

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

fixeteknik for stofbrugere

fixeteknik for stofbrugere fixeteknik for stofbrugere Dette er en oversættelse af The Safer Injecting Handbook, skrevet af Jon Derricott og Andrew Preston, først publiceret i UK af Exchange Supplies www.exchangesupplies.org. Den

Læs mere

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn.

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Bliv klædt på til træning Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Side 2 Bliv klædt på til træning Ny træner......det kan være en stor mundfuld Er du helt ny træner? Er du evt. presset

Læs mere