Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013"

Transkript

1 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark, er der spurgt til muligheden for at omlægge børne- og ungeydelsen (børnechecken) til et børnefradrag. En omlægning til et børnefradrag vil målrette ydelsen til EU/EØS-borgere, som enten er fuldt skattepligtige til Danmark eller er omfattet af de særlige grænsegængerregler (dvs. mindst 75 pct. af arbejdstagerens samlede indkomst kommer fra Danmark). EU/EØS-borgere, som kun har kortvarig beskæftigelse i Danmark (begrænset skattepligtige), vil således i vid udstrækning ikke have adgang til fradraget. Et børnefradrag, som omfatter fuldt skattepligtige og grænsegængere, vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten. Der er ikke fuldstændigt sammenfald mellem, hvornår en person er skattepligtig til Danmark, og hvornår den pågældende person har adgang til at modtage børnecheck. Som altovervejende hovedregel vil en EU-borger, som arbejder i Danmark, og som er berettiget til at modtage børnecheck, være skattepligtig i Danmark. Ved meget korte arbejdsforhold (mindre end 2 måneder) vil skattepligten ikke nødvendigvis medføre, at der faktisk betales skat i Danmark. Det skyldes bl.a. muligheden for at foretage fradrag for rejseudgifter og befordring. I appendix 1 illustreres adgangen til at modtage børnecheck og adgangen til at foretage børnefradrag for forskellige typer af skattepligtige. Der vil være nogle, der ikke vil kunne udnytte et børnefradrag i forbindelse med skatteberegningen, da deres indkomst ikke vil være tilstrækkelig høj til at kunne udnytte fradraget. De grupper, der kun delvist eller slet ikke kan udnytte fradraget på anden vis, kan helt eller delvist kompenseres fx i form af udbetaling af negativ skat, forhøjet SU til forsørgere eller en kompenserende, indtægtsreguleret børne- og ungeydelse. Sådanne kompensationer vil i et vist omfang kunne sikre en fordelingsmæssig nogenlunde neutral omlægning på et overordnet niveau (fx indkomstdeciler, enlige/par etc.), men ikke på individniveau. En omlægning vil kræve omfattende tilpasninger af både lovgivning og administrative systemer og vil næppe kunne have virkning før 1. januar Det bemærkes, at den beskrevne omlægning til et børnefradrag alene vedrører børnechecken ikke børnetilskud.

2 Børnefradrag som et ligningsmæssigt fradrag En mulighed er at udforme et børnefradrag som et ligningsmæssigt fradrag med fx samme skatteværdi som den nuværende børnecheck. Fradraget kan fastsættes ved, at de nuværende satser for børnecheck omregnes med den gennemsnitlige kommune- og kirkeskatteprocent på 25,63 pct. (2023-regler). Det vil for en person med ét barn på fx 1 år, som modtager kr. årligt i børnecheck, betyde et fradrag på ca kr. Nedenfor vises et eksempel på en enlig med to børn med en indkomst på knap kr. som modtager kr. i årlig ydelse, jf. tabel 1. Omlægges ydelsen til et børnefradrag, svarer det til et fradrag på ca kr. Den enlige i eksemplet har i forvejen fradrag i form af befordringsfradrag, fagforeningskontingent, a-kassebidrag samt beskæftigelsesfradrag. De samlede fradrag (ligningsmæssige fradrag samt beskæftigelsesfradrag) udgør efter gældende regler ca kr. Med et børnefradrag forøges de samlede fradrag til kr. Rådighedsbeløbet er uændret, da børnefradraget har samme værdi efter skat som den nuværende skattefrie ydelse. Det vil dog kun gælde i en gennemsnitskommune. I praksis vil der være kommunal variation i fradragets værdi og dermed i ændringen af rådighedsbeløbet. Tabel 1. Sammensætning af rådighedsbeløb for en enlig med 2 børn i lejebolig (2023-regler) 2013-niveau Børnecheck Børnefradrag Forskel Børnecheck Børnefradrag Lønindkomst Befordringsfradrag Fagforening A-kasse Ligningsmæssige fradrag Beskæftigelsesfradrag ATP-indbetaling Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Boligstøtte Børnetilskud Disponibel indkomst Anm: Disponibel indkomst er før bolig- og daginstitutionsudgift. Lejligheden er på 70 kvm. Det ene barn er i alderen 3-6 år og det andet i alderen 7-13 år. Det er i tabellen forudsat, at hele børnefradraget gives til den nuværende ydelsesmodtager. En omlægning af børnechecken til et fradrag vil forudsætte en indkomst af en vis størrelse, hvis fradraget skal kunne udnyttes fuldt ud, jf. også nedenfor. For at kunne udnytte et børnefradrag på ca kr. skal den enlige have en indkomst på mindst ca kr. i overførselsindkomst eller ca kr. i lønindkomst for at kunne udnytte fradraget fuldt ud, jf. tabel 2 og appendix 2. Er der flere børn, skal indkomsten tilsvarende være højere. Er der andre fradrag, fx befordringsfradrag eller fradrag for fagforeningskontingent, skal indkomsten være endnu større for at kunne udnytte fradraget fuldt ud. For ægtefæller skal den nødvendige indkomst være mindre (pr. ægtefælle) for at kunne udnytte fradraget fuldt ud, da der er to indkomster at modregne fradraget i. 2

3 Tabel 2. Størrelse af fradrag samt den nødvendige indkomst (for en enlig) for fuldt ud at kunne udnytte fradraget (2023-skatteregler) Kr. (2013-niveau) Børnecheck Ligningsmæssigt fradrag Nødvendig overførselsindkomst Nødvendig lønindkomst 1 barn (1 år) børn (1 og 4 år) børn (1, 4 og 7 år) børn (1, 4, 7 og 10 år) Anm: Der er for lønindkomst medregnet beskæftigelsesfradrag, men ikke andre fradrag, der også skal fratrækkes indkomsten, fx befordringsfradrag eller fagforeningskontingent. Er det tilfældet, skal indkomsten være højere end angivet i tabellen. Tallene gælder for en enlig. For sambeskattede er der mulighed for at overføre et ikke-udnyttet fradrag til ægtefællen, hvorved det er ægtefællernes samlede indkomst, der er afgørende for, om børnefradraget kan udnyttes. Beregningerne vedrører alene børnecheck og ikke fx børnetilskud. Det er i tabellen forudsat, at hele børnefradraget gives til den nuværende ydelsesmodtager. Kilde: Egne beregninger Der vil opstå en uensartet behandling af ægtefæller og ugifte samlevende med i øvrigt ens indkomstforhold og antal børn i forhold til muligheden for at udnytte fradraget. Det vil skabe yderligere fokus på, at der ved beskatningen af ægtefæller i modsætning til ugifte samlevende gives mulighed for overførsel af fx uudnyttet personfradrag og underskud. Der har været fokus på forskellig behandling af ægtefæller og ugifte samlevende i forbindelse med skattereformen i 2012 (indførelsen af indkomstaftrapning af børnechecken), SU-reformen (hjemmeboendes SU) og kontanthjælpsreformen (indførelse af forsørgerpligt for samlevende). 1 Ikke alle kan udnytte fradraget Der er ca fuldt skattepligtige modtagere af børnechecken. Det skønnes, at ca personer kun kan udnytte fradraget delvist pga. lav indkomst, og at andre personer slet ikke kan udnytte fradraget, jf. tabel 3. Selvstændige, uddannelsessøgende er overrepræsenterede, hvortil kommer en del personer, som det ikke er muligt at klassificere socioøkonomisk. Tabel 3. Udnyttelsen af et børnefradrag (ligningsmæssigt fradrag) Fuld udnyttelse Delvis udnyttelse Ingen udnyttelse Selvstændige uden medarbejdere Andre selvstændige Lønmodtagere Ledige Personer på sygedagpenge mv Uddannelsessøgende Førtidspensionister Andre I alt Anm: Kilde: Det er taget højde for, at fradraget eventuelt kan udnyttes af en ægtefælle. Beregningerne er foretaget på repræsentative data, dvs. der er medregnet fx befordringsfradrag og andre fradrag, der kan have betydning for udnyttelsen af fradraget. Beregningerne vedrører alene børnecheck og ikke fx børnetilskud. Det er i tabellen forudsat, at hele børnefradraget gives til den nuværende ydelsesmodtager. Lovmodelberegninger 1 Skattemæssig ligestilling af ægtefæller og ugifte samlevende i form af adgang til overførsel af uudnyttet personfradrag og underskud skønnes at medføre et mindreprovenu på i størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt efter tilbageløb af moms og afgifter. 3

4 Enlige kan i mindre grad udnytte børnefradraget end gifte eller ugifte samlevende. Således er det 4,7 pct. af alle modtagere af børnecheck, der er reelt enlige, mens andelen af enlige blandt dem, der ikke eller kun delvist kan udnytte fradraget, er ca. 5,7 pct. Børnefradraget i form af et ligningsmæssigt fradrag har også andre fordelingsmæssige virkninger. Hvis ydelsen omlægges til et fradrag, der er fastsat efter den gennemsnitlige kommune- og kirkeskatteprocent, vil skatteværdien i kommuner med lav skattesats være lav. I disse kommuner vil modtagerne få et tab i forhold til gældende regler, selv om de kan udnytte fradragene fuldt ud. Endvidere vil skatteværdien være lidt større for personer, der er medlem af folkekirken, end for personer, der ikke er. Muligheder for kompensation Det kan på baggrund af ovenstående overvejes at indføre en form for kompensation for de personer, som ikke kan udnytte fradraget. En kompensationsordning kan fx være i form af udbetaling af negativ skat, forhøjet SU til SU-modtagere med børn eller en kompenserende børnecheck, som er indtægtsreguleret og målrettet samme lavindkomstgrupper, som ikke vil kunne udnytte fradraget. Ved fastsættelse af en kompensationsordning skal det bemærkes, at definitionen på familieydelse i forordning 883/04 er: alle natural- og kontantydelser til udligning af udgifter til forsørgelse bortset fra forskud på underholdsbidrag samt særlige fødselsog adoptionsydelser. I betragtning 34 til forordningen er det anført: Der må tages hensyn til, at familieydelser er et meget omfattende begreb og dækker situationer, der kan betegnes som klassiske såvel som andre af mere speciel natur. Det kan udledes af domspraksis, at sondringen mellem ydelser, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordningen, og ydelser, der er omfattet, hovedsagelig er baseret på de enkelte elementer i den pågældende ydelse, navnlig dens formål og de betingelser, under hvilke ydelsen tilkendes, og ikke på, om en ydelse betegnes som en social sikringsydelse i den nationale lovgivning. Efter domspraksis skal en ydelse ligestilles med en familieydelse, når den automatisk tilkendes personer, som opfylder visse objektive, lovbestemte kriterier, uden at der foretages en individuel, skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, og som tager sigte på at udligne forsørgerbyrder, jf. fx sagen Kuusijárvi, C-275/96. En kompensationsmodel, hvor ydelsen hviler på en konkret individuel vurdering, vil som udgangspunkt ikke være eksportabel. Det vil sige, at ydelsen ikke udbetales uden for Danmark, hvorimod en kompensationsmodel, hvor ydelsen hviler på generelle kriterier, som udgangspunkt vil være eksportabel. Det vurderes derfor ikke muligt at identificere en kompensationsmodel, som efter objektive kriterier kan udligne forskellen mellem den oprindelige børnecheck og børnefradraget, og som ikke skal omfatte EU/EØS-statsborgere, der ikke er bosiddende i Danmark, uden at dette vil indebære betydelig procesrisiko. Omvendt vil en kompensationsmodel, der er baseret på en individuel vurdering ikke kunne sikre, at alle fordelingsmæssige virkninger elimineres. En individuel vurdering vil ikke nødvendigvis give de familier, der ikke kan udnytte skattefradraget, en kompensation, der udligner børnechecken. 4

5 En kompensationsordning i form af udbetaling af negativ skat vil økonomisk ligestille de omfattede personer med de personer, som kan udnytte fradraget fuldt ud. Udbetaling af negativ skat vil dog indebære en væsentlig procesrisiko i forhold til EU-retten, idet børnefradraget kombineret med kompensationsordningen risikerer at blive betragtet som en social sikringsydelse, som vandrende arbejdstagere også vil have adgang til. Dette skyldes, at ordningen nærmer sig en krone-til-krone kompensation, hvor virkningen er stort set identisk med ydelsesudbetalingen, som den ser ud i dag. Omvendt er der visse elementer, der taler for, at kompensationsordningen ikke har samme absolutte karakter, som børnechecken har i dag. For det første vil det alene være ægtefæller, som kan overføre uudnyttet fradrag. For det andet vil skatteværdien af fradraget være forskellig fra kommune til kommune og dermed også den negative skat, der kommer til udbetaling. For det tredje nyder børnechecken i dag en særlig beskyttelse, hvorefter der ikke kan ske retsforfølgning eller overdragelse af krav på udbetaling af ydelsen. Der kan endvidere kun ske modregning i ydelsen af det offentlige for ganske få krav, fx skyldig daginstitutionsbetaling. Denne særlige beskyttelse vil forsvinde med kompensationsordningen. Henset til den særlige kontekst et børnefradrag kombineret med udbetaling af negativ skat vil blive til i jf. at regeringen netop har meddelt Kommissionen, at den vil administrere i overensstemmelse med forordning nr. 883/ kan det ikke udelukkes, at procesrisikoen øges yderligere. En kompensationsordning kan overvejes målrettet særlige grupper, fx i form af forsørgertillæg til studerende. I SU-systemet har forsørgere mulighed for at tage supplerende SU-lån. Derudover kan SU-modtagere, der er enlige forsørgere, få et tillæg på kr. pr. måned før skat, mens SU-modtagere, der bor sammen med en anden SU-modtager, kan få et tillæg på kr. pr. måned før skat. En mulighed er at forhøje disse satser eller indføre et nyt forsørgertillæg til SU-modtagere, således at en SU-modtager uden anden indkomst ud fra en gennemsnitsbetragtning stilles uændret. Der vil i så fald skulle tages højde for antallet af børn og deres alder. Det vil dog være svært at skabe ordninger, som dækker alle de personer, som ikke kan udnytte børnefradraget, fordi der ikke er tale om en homogen gruppe. En kompensationsordning kan også være i form af en ændret børnecheck, som er indtægtsreguleret og målrettet lavindkomstgrupper. Ydelsen vil ligesom i dag være en social sikringsydelse omfattet af forordning nr. 883/2004 og dermed vil vandrende arbejdstagere have adgang til denne i den udstrækning, deres indkomst opfylder de opstillede indkomstkriterier baseret på en omregning til helårsindkomst. En vandrende arbejdstager med bopæl i et andet EU/EØS-land vil dog på linje med gældende regler for børnecheck - kun have adgang til ydelsen i den periode, hvor denne er beskæftiget i Danmark. Provenumæssige konsekvenser Udbetalinger af børnecheck udgør efter seneste skøn ca. 14,5 mia. kr. i Herfra skal trækkes en umiddelbar sparet udgift på ca. 0,3 mia. kr. som følge af indkomstaftrapning, der har virkning fra En omlægning til et børnefradrag i form af et 5

6 ligningsmæssigt fradrag skønnes isoleret set (dvs. uden kompensationsordning) at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 0,5 mia. kr. på grund af ikke-udnyttede børnefradrag, jf. tabel 4. Heraf vedrører ca. 50 mio. kr. begrænset skattepligtige, der ikke har ret til børnefradrag. Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser ved en omlægning af børnechecken til et skattefradrag (2023-regler) Mia. kr. (2013-niveau) Afskaffelse af børnechecken 1 14,2 Skattefradrag -13,7 I alt 0,5 Anm: Det er i tabellen forudsat, at hele børnefradraget gives til den nuværende ydelsesmodtager. 1. Skøn for 2013 korrigeret for indkomstaftrapning, der har virkning fra Det er i tabellen forudsat, at hele børnefradraget gives til den nuværende ydelsesmodtager. Kilde: Egne beregninger Øvrige udfordringer Der vil være en række andre udfordringer og risici for utilsigtede virkninger ved at omlægge ydelsen til et fradrag: En omlægning vil indebære en betydelig begunstigelse af svenske bosiddende arbejdstagere i Danmark (som udgør en stor del af gruppen af udenlandske arbejdstagere), da de vil få ret til fradrag i Danmark og børneydelse fra Sverige. Det skyldes, at ydelserne ved en omlægning rubriceres forskelligt som henholdsvis social ydelse (Sverige) og et skattefradrag (Danmark). Det er ikke muligt at kvantificere omfanget. Den særlige beskyttelse, ydelsen nyder i dag, vil forsvinde. Som nævnt kan der i dag ikke ske retsforfølgning eller overdragelse af krav på udbetaling af ydelsen. Der kan endvidere kun ske modregning i ydelsen af det offentlige for ganske få krav, fx skyldig daginstitutionsbetaling. Baggrunden er bl.a. et ønske om, at ydelsen virkelig kommer børnefamilien til gode. Ved omlægning til et fradrag vil ydelsen nedsætte skattebetalingen, og der vil kunne ske modregning efter de almindelige regler for modregning i evt. overskydende skat. En omlægning vil fjerne muligheden for at anvende børnechecken som sanktionsinstrument overfor familier med børn, som sender deres børn på såkaldte genopdragelsesrejser eller ikke er i uddannelse eller i beskæftigelse. Efter Grundlovens 43 kan ingen skat pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov. Administrativ fratagelse af (børne)fradrag - og en dermed øget beskatning på baggrund af en konkret vurdering i det sociale system - kendes ikke i det nuværende skattesystem, og rejser spørgsmål om, hvorvidt en sådan ordning vil være i overensstemmelse med Grundlovens 43. En omlægning vil indebære en ændret modtagerkreds i forhold til gældende ret. I dag udbetales ydelsen til én ydelsesmodtager - som udgangspunkt automatisk til moren. Den kan udbetales til faren efter ansøgning, hvis faren har forældremyndigheden over barnet, eller faren godtgør, at barnet opholder sig mest hos ham. Dette system vil være særdeles kompliceret at opretholde 6

7 i skattesystemet, hvor årsopgørelser i dag dannes automatisk på baggrund af indberetninger fra arbejdsgivere mv. Et børnefradrag vil således fx automatisk kunne følge forældremyndighedsindehaveren og således deles mellem forældre i modsætning til i dag, hvor der kun er en ydelsesmodtager. Dette vil betyde en omfordeling mellem moren og faren i forhold til efter gældende regler. Hvis moren og faren er samlevende vil det formentlig ikke have betydning for familiens økonomi, da omfordelingen ikke samlet set ændrer familiens økonomi. I tilfælde af skilsmisse/samlivsophør vil en omlægning derimod indebære en væsentlig omfordeling i forhold til efter gældende regler. I tilfælde hvor forældrene vælger fælles forældremyndighed ved skilsmisse/samlivsophør, udbetales ydelsen i dag til den af forældrene, der har barnet hos sig. Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, udbetales børnechecken til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret. Der vil således i disse tilfælde være en betydelig omfordeling mellem moren og faren ved et børnefradrag i forhold til efter gældende ret. Hvis børnefradraget deles mellem forældrene og følger forældremyndighedsindehaveren, vil det dog have betydning ift. EU-borgeren, som arbejder og er skattepligtig til Danmark, men hvor ægtefælle/samlever og barn er i et andet EU/EØS-land. I disse tilfælde vil en omlægning til et børnefradrag mindske fradragsmuligheden yderligere, da ægtefællen/samleveren ikke vil have ret til sin andel af fradraget. En omlægning vil kræve en omfattende, teknisk kompliceret og omkostningsfuld udvikling af skattesystemet. 7

8 Appendix 1. Adgangen til at modtage børnecheck og adgangen til børnefradrag for forskellige typer af arbejdstagere 1. Personen bor i Danmark med sit barn og arbejder i Danmark. 2. Personen bor i Danmark med sit barn, men arbejder i et andet EU/EØSland. Skattemæssig status og social sikring Personen er fuldt skattepligtig til Danmark. Personen er socialt sikret i Danmark. Personen er fuldt skattepligtig til Danmark. Personen er socialt sikret i udlandet. Ret til børnecheck Ret til skattefradrag Antal Samlet Der er ret til børnecheck, da lovens betingelser for ret til ydelse om blandt andet fuld skattepligt og barnets ophold i Danmark er opfyldt. Efter forordning nr. 883/04 er det i beskæftigelseslandet, personen er socialt sikret. Personen vil således modtage familieydelser fra beskæftigelseslandet. Der er ret til børnefradrag, da personen er fuldt skattepligtig til Danmark. Der er ret til børnefradrag, da personen er fuldt skattepligtig til Danmark. ydelse (mio. kr.) Personen bor i udlandet med sit barn, men arbejder i Danmark. Personen opholder sig i Danmark i minimum 6 måneder. Personen kan dog fortsat være omfattet af dansk social sikring, når der fx er tale om udsendelse fra en dansk arbejdsgiver til et arbejde i op til to år i et andet EØS-land eller Schweiz forudsat en række betingelser er opfyldt Personen er fuldt skattepligtig til Danmark. Personen er social sikret i Danmark. Da betingelserne for ret til børnecheck ligeledes er opfyldt om blandt andet fuld skattepligt og barnets ophold i Danmark, vil personen have ret til ydelse også fra Danmark. Da der ikke må ske dobbeltudbetaling, er der i forordningen fastlagt en opfyldningsregel (topping up), således at det primære land - beskæftigelseslandet udbetaler fuld ydelse. Det sekundære land bopælslandet udbetaler kun forskelsbeløbet mellem beskæftigelseslandets og bopælslandets ydelsesniveau, hvis bopælslandets ydelsesniveau er højere. Efter forordning nr. 883/04 er det i beskæftigelseslandet, personen er socialt sikret. Personen vil således modtage familieydelser fra Danmark. Der kan ligeledes være ret til familieydelser i personens bopælsland, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I så fald skal Danmark som beskæftigelsesland udbetale fuld ydelse og i den udstrækning, ydelsesniveauet i bopælslandet er højere, skal bopælslandet udbetale forskelsbeløbet. Danmark kan dog have afgivet beskatningsretten til lønindkomsten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Der er ret til børnefradrag, da personen er fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis personen er hjemmehørende i et andet land efter en DBO, så behandles personen dog som begrænset skattepligtig. Dvs. med mindre personen er grænsegænger, har personen ikke ret til børnefradrag. 4. Personen bor i udlandet med sit barn, men arbejder i Danmark. Personen opholder sig Danmark i mindre end 6 måneder ( Vandrende arbejdstager ). Personen begrænset skattepligtig af sin lønindkomst ved arbejde i Danmark. Personen er socialt sikret i Danmark i den periode, hvor denne er beskæftiget i Danmark. Efter forordning nr. 883/04 er det i beskæftigelseslandet, personen er socialt sikret. Personen vil således modtage familieydelser fra Danmark. Der kan ligeledes være ret til familieydelser i personens bopælsland, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I så fald skal Danmark som beskæftigelsesland udbetale fuld ydelse og i den udstrækning, ydelsesniveauet i bopælslandet er højere, skal bopælslandet udbetale forskelsbeløbet. Nej. Personen er begrænset skattepligtig af sin lønindkomst, og der vil ikke være ret til børnefradrag, da der alene er fradrag for udgifter, der vedrører lønindkomsten

9 5. Grænsegænger, hvor personen bor i udlandet med sit barn, men har mere end 75 pct. af sin lønindkomst eller indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Personen er begrænset skattepligtig til Danmark men kan vælge at blive beskattet efter de såkaldte grænsegængerregler. Personen er socialt sikret i Danmark. Efter forordning nr. 883/04 er det i beskæftigelseslandet, personen er socialt sikret. Da personen har sin primære indkomst fra Danmark, vil personen modtage familieydelser fra Danmark. Der kan ligeledes være ret til familieydelser i personens bopælsland, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I så fald skal Danmark som primær beskæftigelsesland udbetale fuld ydelse og i den udstrækning, ydelsesniveauet i bopælslandet er højere, skal bopælslandet udbetale forskelsbeløbet. Da personen har valgt at blive beskattet efter de såkaldte grænsegængerregler, beregnes skatten på samme måde, som for fuld skattepligtige og vil ligeledes have ret til samme fradrag som fuldt skattepligtige personer. Dvs. personen har ret til børnefradrag Selvstændig erhvervsdrivende med fast driftssted i Danmark, hvor den selvstændige bor i udlandet med sit barn. Den selvstændige har tillige virksomhed i bopælslandet. Personen er begrænset skattepligtig af erhvervsindkomst fra fast driftssted fra 1. dag. Danmark har dog indgået mange DBO er, hvor fast driftssted kun etableres, hvis arbejdet varer mere end 12 måneder. Hvis den selvstændige har en væsentlig del af sin virksomhed i bopælslandet, er bopælslandet socialt sikringsland. Hvis interessecentret for personens virksomhed derimod er i Danmark, er Danmark socialt sikringsland. Måske. I den udstrækning Danmark er socialt sikringsland vil personen modtage familieydelser fra Danmark. Er Danmark socialt sikringsland kan der ligeledes være ret til familieydelser i personens bopælsland, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I så fald skal Danmark udbetale fuld ydelse for perioden og i den udstrækning, ydelsesniveauet i bopælslandet er højere, skal bopælslandet udbetale forskelsbeløbet. Nej. Personen er begrænset skattepligtig af sin erhvervsindkomst, og der vil ikke være ret til børnefradrag, da der alene er fradrag for udgifter, der vedrører indtægtserhvervelsen. 9

10 Appendix 2. Eksempel på beregning af den nødvendige indkomst for at kunne udnytte et børnefradrag fuldt ud En enlig med ét barn på 1 år modtager kr. i børneydelse (2013-niveau). Hvis ydelsen omlægges til et ligningsmæssigt fradrag, skal indkomsten være på mindst kr. i overførselsindkomst eller ca kr. i lønindkomst, for at fradraget skal kunne udnyttes fuldt ud. Nedenfor gennemgås, hvordan disse break-even beløb beregnes. Forudsætninger (2023-regler, hvor sundhedsbidraget er helt udfaset): Bundskattesats: 11,83 pct. Kommune- og kirkeskattesats: 25,63 pct. (gennemsnit) Personfradrag: kr. Beskæftigelsesfradrag for en enlig: 16,9 pct., dog maksimalt kr. Overførselsindkomst Personlig indkomst: kr. Grundlaget for bundskat er den personlige indkomst minus personfradraget, dvs kr kr. = kr. Den beregnede bundskat er 11,83 pct. * kr. = kr. Det bemærkes, at børnefradraget ikke i første omgang reducerer bundskatten. Beregning af kommune- og kirkeskat sker ud fra den skattepligtige indkomst med en skatteværdi på 25,63 pct. Skal skatteværdien af et børnefradrag svare til ydelsen, skal fradraget være på kr./0,2563 = kr. Den skattepligtige indkomst bliver herefter personlig indkomst minus børnefradrag, dvs kr kr. = kr. Da den skattepligtige indkomst er mindre end personfradraget, er der et ikke-udnyttet personfradrag på kr kr. = kr. Skatteværdien af det ikke udnyttede personfradrag er 25,63 pct.* kr. = kr. Dette kan modregnes i den beregnede bundskat, hvorved skattebetalingen går i nul. Lønindkomst Er der tale om lønindkomst, skal der i beregningen endvidere tages højde for arbejdsmarkedsbidrag samt beskæftigelsesfradrag. Lønindkomst: kr. Beskæftigelsesfradrag: 16,9 pct. * kr. = kr. Personlig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag:(1-0,08)* kr. = kr. Grundlaget for bundskat er den personlige indkomst minus personfradraget, dvs kr kr. = kr. Den beregnede bundskat er 11,83 pct. * kr. = kr. Den skattepligtige indkomst er den personlige indkomst minus børnefradrag og beskæftigelsesfradrag, dvs kr kr kr. = kr. Da den skattepligtige indkomst er mindre end personfradraget, er der et ikke-udnyttet personfradrag på kr kr. = kr. Skatteværdien heraf er 25,63* kr. = kr., der kan modregnes i den beregnede bundskat. 10

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B p Øresundsguide 2014 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005 MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland J.nr.:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Skatten i Danmark 2008

Skatten i Danmark 2008 Skatten i Danmark 2008 Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens.

Læs mere

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold.

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold. Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens. Det er ikke en beskrivelse

Læs mere

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Grænsegængere og skat Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Øresundsaftalen af 29. okt. 2003 Dansk-svensk bilateral aftale Protokol til nordiske DBO fra 1996 Regulerer skattemæssige forhold for grænsegængere

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev:

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev: Indhold i dette nyhedsbrev: NYHEDSBREV 2006-2 Selskabers årsregnskab og selvangivelse Hvad skal med? Skattefri omstrukturering SKAT strammer garnet. Skævdeling af udbytte Opfølgning 60 dages reglen Ny

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Oplysningsskema til udbetaling af børne- og ungeydelse Dine oplysninger Dansk personnummer Statsborgerskab Telefonnummer Udfyld

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0025 Udkast 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0025 Udkast 20. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 222 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0025 Udkast 20. marts 2009 Forslag til lov om en grøn check (Skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Skat af børns lommepenge

Skat af børns lommepenge - 1 Skat af børns lommepenge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En udmelding fra SKAT om beskatning af børns lommepenge gav i sidste uge anledning til et mindre politisk stormvejr. Flere politikere

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 13 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 3. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om ændring af lov om afgift af elektricitet, ligningsloven, personskatteloven med flere love

Forslag. Lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om ændring af lov om afgift af elektricitet, ligningsloven, personskatteloven med flere love Lovforslag nr. L 82 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om ændring af lov om afgift af elektricitet,

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor særnummer 2012 RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Folketinget vedtog i september 2012 en ny og omfattende skattereform. I dette nummer videreformidler vi nogle af de vigtigste skattemæssige

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere