Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013"

Transkript

1 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark, er der spurgt til muligheden for at omlægge børne- og ungeydelsen (børnechecken) til et børnefradrag. En omlægning til et børnefradrag vil målrette ydelsen til EU/EØS-borgere, som enten er fuldt skattepligtige til Danmark eller er omfattet af de særlige grænsegængerregler (dvs. mindst 75 pct. af arbejdstagerens samlede indkomst kommer fra Danmark). EU/EØS-borgere, som kun har kortvarig beskæftigelse i Danmark (begrænset skattepligtige), vil således i vid udstrækning ikke have adgang til fradraget. Et børnefradrag, som omfatter fuldt skattepligtige og grænsegængere, vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten. Der er ikke fuldstændigt sammenfald mellem, hvornår en person er skattepligtig til Danmark, og hvornår den pågældende person har adgang til at modtage børnecheck. Som altovervejende hovedregel vil en EU-borger, som arbejder i Danmark, og som er berettiget til at modtage børnecheck, være skattepligtig i Danmark. Ved meget korte arbejdsforhold (mindre end 2 måneder) vil skattepligten ikke nødvendigvis medføre, at der faktisk betales skat i Danmark. Det skyldes bl.a. muligheden for at foretage fradrag for rejseudgifter og befordring. I appendix 1 illustreres adgangen til at modtage børnecheck og adgangen til at foretage børnefradrag for forskellige typer af skattepligtige. Der vil være nogle, der ikke vil kunne udnytte et børnefradrag i forbindelse med skatteberegningen, da deres indkomst ikke vil være tilstrækkelig høj til at kunne udnytte fradraget. De grupper, der kun delvist eller slet ikke kan udnytte fradraget på anden vis, kan helt eller delvist kompenseres fx i form af udbetaling af negativ skat, forhøjet SU til forsørgere eller en kompenserende, indtægtsreguleret børne- og ungeydelse. Sådanne kompensationer vil i et vist omfang kunne sikre en fordelingsmæssig nogenlunde neutral omlægning på et overordnet niveau (fx indkomstdeciler, enlige/par etc.), men ikke på individniveau. En omlægning vil kræve omfattende tilpasninger af både lovgivning og administrative systemer og vil næppe kunne have virkning før 1. januar Det bemærkes, at den beskrevne omlægning til et børnefradrag alene vedrører børnechecken ikke børnetilskud.

2 Børnefradrag som et ligningsmæssigt fradrag En mulighed er at udforme et børnefradrag som et ligningsmæssigt fradrag med fx samme skatteværdi som den nuværende børnecheck. Fradraget kan fastsættes ved, at de nuværende satser for børnecheck omregnes med den gennemsnitlige kommune- og kirkeskatteprocent på 25,63 pct. (2023-regler). Det vil for en person med ét barn på fx 1 år, som modtager kr. årligt i børnecheck, betyde et fradrag på ca kr. Nedenfor vises et eksempel på en enlig med to børn med en indkomst på knap kr. som modtager kr. i årlig ydelse, jf. tabel 1. Omlægges ydelsen til et børnefradrag, svarer det til et fradrag på ca kr. Den enlige i eksemplet har i forvejen fradrag i form af befordringsfradrag, fagforeningskontingent, a-kassebidrag samt beskæftigelsesfradrag. De samlede fradrag (ligningsmæssige fradrag samt beskæftigelsesfradrag) udgør efter gældende regler ca kr. Med et børnefradrag forøges de samlede fradrag til kr. Rådighedsbeløbet er uændret, da børnefradraget har samme værdi efter skat som den nuværende skattefrie ydelse. Det vil dog kun gælde i en gennemsnitskommune. I praksis vil der være kommunal variation i fradragets værdi og dermed i ændringen af rådighedsbeløbet. Tabel 1. Sammensætning af rådighedsbeløb for en enlig med 2 børn i lejebolig (2023-regler) 2013-niveau Børnecheck Børnefradrag Forskel Børnecheck Børnefradrag Lønindkomst Befordringsfradrag Fagforening A-kasse Ligningsmæssige fradrag Beskæftigelsesfradrag ATP-indbetaling Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Boligstøtte Børnetilskud Disponibel indkomst Anm: Disponibel indkomst er før bolig- og daginstitutionsudgift. Lejligheden er på 70 kvm. Det ene barn er i alderen 3-6 år og det andet i alderen 7-13 år. Det er i tabellen forudsat, at hele børnefradraget gives til den nuværende ydelsesmodtager. En omlægning af børnechecken til et fradrag vil forudsætte en indkomst af en vis størrelse, hvis fradraget skal kunne udnyttes fuldt ud, jf. også nedenfor. For at kunne udnytte et børnefradrag på ca kr. skal den enlige have en indkomst på mindst ca kr. i overførselsindkomst eller ca kr. i lønindkomst for at kunne udnytte fradraget fuldt ud, jf. tabel 2 og appendix 2. Er der flere børn, skal indkomsten tilsvarende være højere. Er der andre fradrag, fx befordringsfradrag eller fradrag for fagforeningskontingent, skal indkomsten være endnu større for at kunne udnytte fradraget fuldt ud. For ægtefæller skal den nødvendige indkomst være mindre (pr. ægtefælle) for at kunne udnytte fradraget fuldt ud, da der er to indkomster at modregne fradraget i. 2

3 Tabel 2. Størrelse af fradrag samt den nødvendige indkomst (for en enlig) for fuldt ud at kunne udnytte fradraget (2023-skatteregler) Kr. (2013-niveau) Børnecheck Ligningsmæssigt fradrag Nødvendig overførselsindkomst Nødvendig lønindkomst 1 barn (1 år) børn (1 og 4 år) børn (1, 4 og 7 år) børn (1, 4, 7 og 10 år) Anm: Der er for lønindkomst medregnet beskæftigelsesfradrag, men ikke andre fradrag, der også skal fratrækkes indkomsten, fx befordringsfradrag eller fagforeningskontingent. Er det tilfældet, skal indkomsten være højere end angivet i tabellen. Tallene gælder for en enlig. For sambeskattede er der mulighed for at overføre et ikke-udnyttet fradrag til ægtefællen, hvorved det er ægtefællernes samlede indkomst, der er afgørende for, om børnefradraget kan udnyttes. Beregningerne vedrører alene børnecheck og ikke fx børnetilskud. Det er i tabellen forudsat, at hele børnefradraget gives til den nuværende ydelsesmodtager. Kilde: Egne beregninger Der vil opstå en uensartet behandling af ægtefæller og ugifte samlevende med i øvrigt ens indkomstforhold og antal børn i forhold til muligheden for at udnytte fradraget. Det vil skabe yderligere fokus på, at der ved beskatningen af ægtefæller i modsætning til ugifte samlevende gives mulighed for overførsel af fx uudnyttet personfradrag og underskud. Der har været fokus på forskellig behandling af ægtefæller og ugifte samlevende i forbindelse med skattereformen i 2012 (indførelsen af indkomstaftrapning af børnechecken), SU-reformen (hjemmeboendes SU) og kontanthjælpsreformen (indførelse af forsørgerpligt for samlevende). 1 Ikke alle kan udnytte fradraget Der er ca fuldt skattepligtige modtagere af børnechecken. Det skønnes, at ca personer kun kan udnytte fradraget delvist pga. lav indkomst, og at andre personer slet ikke kan udnytte fradraget, jf. tabel 3. Selvstændige, uddannelsessøgende er overrepræsenterede, hvortil kommer en del personer, som det ikke er muligt at klassificere socioøkonomisk. Tabel 3. Udnyttelsen af et børnefradrag (ligningsmæssigt fradrag) Fuld udnyttelse Delvis udnyttelse Ingen udnyttelse Selvstændige uden medarbejdere Andre selvstændige Lønmodtagere Ledige Personer på sygedagpenge mv Uddannelsessøgende Førtidspensionister Andre I alt Anm: Kilde: Det er taget højde for, at fradraget eventuelt kan udnyttes af en ægtefælle. Beregningerne er foretaget på repræsentative data, dvs. der er medregnet fx befordringsfradrag og andre fradrag, der kan have betydning for udnyttelsen af fradraget. Beregningerne vedrører alene børnecheck og ikke fx børnetilskud. Det er i tabellen forudsat, at hele børnefradraget gives til den nuværende ydelsesmodtager. Lovmodelberegninger 1 Skattemæssig ligestilling af ægtefæller og ugifte samlevende i form af adgang til overførsel af uudnyttet personfradrag og underskud skønnes at medføre et mindreprovenu på i størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt efter tilbageløb af moms og afgifter. 3

4 Enlige kan i mindre grad udnytte børnefradraget end gifte eller ugifte samlevende. Således er det 4,7 pct. af alle modtagere af børnecheck, der er reelt enlige, mens andelen af enlige blandt dem, der ikke eller kun delvist kan udnytte fradraget, er ca. 5,7 pct. Børnefradraget i form af et ligningsmæssigt fradrag har også andre fordelingsmæssige virkninger. Hvis ydelsen omlægges til et fradrag, der er fastsat efter den gennemsnitlige kommune- og kirkeskatteprocent, vil skatteværdien i kommuner med lav skattesats være lav. I disse kommuner vil modtagerne få et tab i forhold til gældende regler, selv om de kan udnytte fradragene fuldt ud. Endvidere vil skatteværdien være lidt større for personer, der er medlem af folkekirken, end for personer, der ikke er. Muligheder for kompensation Det kan på baggrund af ovenstående overvejes at indføre en form for kompensation for de personer, som ikke kan udnytte fradraget. En kompensationsordning kan fx være i form af udbetaling af negativ skat, forhøjet SU til SU-modtagere med børn eller en kompenserende børnecheck, som er indtægtsreguleret og målrettet samme lavindkomstgrupper, som ikke vil kunne udnytte fradraget. Ved fastsættelse af en kompensationsordning skal det bemærkes, at definitionen på familieydelse i forordning 883/04 er: alle natural- og kontantydelser til udligning af udgifter til forsørgelse bortset fra forskud på underholdsbidrag samt særlige fødselsog adoptionsydelser. I betragtning 34 til forordningen er det anført: Der må tages hensyn til, at familieydelser er et meget omfattende begreb og dækker situationer, der kan betegnes som klassiske såvel som andre af mere speciel natur. Det kan udledes af domspraksis, at sondringen mellem ydelser, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordningen, og ydelser, der er omfattet, hovedsagelig er baseret på de enkelte elementer i den pågældende ydelse, navnlig dens formål og de betingelser, under hvilke ydelsen tilkendes, og ikke på, om en ydelse betegnes som en social sikringsydelse i den nationale lovgivning. Efter domspraksis skal en ydelse ligestilles med en familieydelse, når den automatisk tilkendes personer, som opfylder visse objektive, lovbestemte kriterier, uden at der foretages en individuel, skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, og som tager sigte på at udligne forsørgerbyrder, jf. fx sagen Kuusijárvi, C-275/96. En kompensationsmodel, hvor ydelsen hviler på en konkret individuel vurdering, vil som udgangspunkt ikke være eksportabel. Det vil sige, at ydelsen ikke udbetales uden for Danmark, hvorimod en kompensationsmodel, hvor ydelsen hviler på generelle kriterier, som udgangspunkt vil være eksportabel. Det vurderes derfor ikke muligt at identificere en kompensationsmodel, som efter objektive kriterier kan udligne forskellen mellem den oprindelige børnecheck og børnefradraget, og som ikke skal omfatte EU/EØS-statsborgere, der ikke er bosiddende i Danmark, uden at dette vil indebære betydelig procesrisiko. Omvendt vil en kompensationsmodel, der er baseret på en individuel vurdering ikke kunne sikre, at alle fordelingsmæssige virkninger elimineres. En individuel vurdering vil ikke nødvendigvis give de familier, der ikke kan udnytte skattefradraget, en kompensation, der udligner børnechecken. 4

5 En kompensationsordning i form af udbetaling af negativ skat vil økonomisk ligestille de omfattede personer med de personer, som kan udnytte fradraget fuldt ud. Udbetaling af negativ skat vil dog indebære en væsentlig procesrisiko i forhold til EU-retten, idet børnefradraget kombineret med kompensationsordningen risikerer at blive betragtet som en social sikringsydelse, som vandrende arbejdstagere også vil have adgang til. Dette skyldes, at ordningen nærmer sig en krone-til-krone kompensation, hvor virkningen er stort set identisk med ydelsesudbetalingen, som den ser ud i dag. Omvendt er der visse elementer, der taler for, at kompensationsordningen ikke har samme absolutte karakter, som børnechecken har i dag. For det første vil det alene være ægtefæller, som kan overføre uudnyttet fradrag. For det andet vil skatteværdien af fradraget være forskellig fra kommune til kommune og dermed også den negative skat, der kommer til udbetaling. For det tredje nyder børnechecken i dag en særlig beskyttelse, hvorefter der ikke kan ske retsforfølgning eller overdragelse af krav på udbetaling af ydelsen. Der kan endvidere kun ske modregning i ydelsen af det offentlige for ganske få krav, fx skyldig daginstitutionsbetaling. Denne særlige beskyttelse vil forsvinde med kompensationsordningen. Henset til den særlige kontekst et børnefradrag kombineret med udbetaling af negativ skat vil blive til i jf. at regeringen netop har meddelt Kommissionen, at den vil administrere i overensstemmelse med forordning nr. 883/ kan det ikke udelukkes, at procesrisikoen øges yderligere. En kompensationsordning kan overvejes målrettet særlige grupper, fx i form af forsørgertillæg til studerende. I SU-systemet har forsørgere mulighed for at tage supplerende SU-lån. Derudover kan SU-modtagere, der er enlige forsørgere, få et tillæg på kr. pr. måned før skat, mens SU-modtagere, der bor sammen med en anden SU-modtager, kan få et tillæg på kr. pr. måned før skat. En mulighed er at forhøje disse satser eller indføre et nyt forsørgertillæg til SU-modtagere, således at en SU-modtager uden anden indkomst ud fra en gennemsnitsbetragtning stilles uændret. Der vil i så fald skulle tages højde for antallet af børn og deres alder. Det vil dog være svært at skabe ordninger, som dækker alle de personer, som ikke kan udnytte børnefradraget, fordi der ikke er tale om en homogen gruppe. En kompensationsordning kan også være i form af en ændret børnecheck, som er indtægtsreguleret og målrettet lavindkomstgrupper. Ydelsen vil ligesom i dag være en social sikringsydelse omfattet af forordning nr. 883/2004 og dermed vil vandrende arbejdstagere have adgang til denne i den udstrækning, deres indkomst opfylder de opstillede indkomstkriterier baseret på en omregning til helårsindkomst. En vandrende arbejdstager med bopæl i et andet EU/EØS-land vil dog på linje med gældende regler for børnecheck - kun have adgang til ydelsen i den periode, hvor denne er beskæftiget i Danmark. Provenumæssige konsekvenser Udbetalinger af børnecheck udgør efter seneste skøn ca. 14,5 mia. kr. i Herfra skal trækkes en umiddelbar sparet udgift på ca. 0,3 mia. kr. som følge af indkomstaftrapning, der har virkning fra En omlægning til et børnefradrag i form af et 5

6 ligningsmæssigt fradrag skønnes isoleret set (dvs. uden kompensationsordning) at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 0,5 mia. kr. på grund af ikke-udnyttede børnefradrag, jf. tabel 4. Heraf vedrører ca. 50 mio. kr. begrænset skattepligtige, der ikke har ret til børnefradrag. Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser ved en omlægning af børnechecken til et skattefradrag (2023-regler) Mia. kr. (2013-niveau) Afskaffelse af børnechecken 1 14,2 Skattefradrag -13,7 I alt 0,5 Anm: Det er i tabellen forudsat, at hele børnefradraget gives til den nuværende ydelsesmodtager. 1. Skøn for 2013 korrigeret for indkomstaftrapning, der har virkning fra Det er i tabellen forudsat, at hele børnefradraget gives til den nuværende ydelsesmodtager. Kilde: Egne beregninger Øvrige udfordringer Der vil være en række andre udfordringer og risici for utilsigtede virkninger ved at omlægge ydelsen til et fradrag: En omlægning vil indebære en betydelig begunstigelse af svenske bosiddende arbejdstagere i Danmark (som udgør en stor del af gruppen af udenlandske arbejdstagere), da de vil få ret til fradrag i Danmark og børneydelse fra Sverige. Det skyldes, at ydelserne ved en omlægning rubriceres forskelligt som henholdsvis social ydelse (Sverige) og et skattefradrag (Danmark). Det er ikke muligt at kvantificere omfanget. Den særlige beskyttelse, ydelsen nyder i dag, vil forsvinde. Som nævnt kan der i dag ikke ske retsforfølgning eller overdragelse af krav på udbetaling af ydelsen. Der kan endvidere kun ske modregning i ydelsen af det offentlige for ganske få krav, fx skyldig daginstitutionsbetaling. Baggrunden er bl.a. et ønske om, at ydelsen virkelig kommer børnefamilien til gode. Ved omlægning til et fradrag vil ydelsen nedsætte skattebetalingen, og der vil kunne ske modregning efter de almindelige regler for modregning i evt. overskydende skat. En omlægning vil fjerne muligheden for at anvende børnechecken som sanktionsinstrument overfor familier med børn, som sender deres børn på såkaldte genopdragelsesrejser eller ikke er i uddannelse eller i beskæftigelse. Efter Grundlovens 43 kan ingen skat pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov. Administrativ fratagelse af (børne)fradrag - og en dermed øget beskatning på baggrund af en konkret vurdering i det sociale system - kendes ikke i det nuværende skattesystem, og rejser spørgsmål om, hvorvidt en sådan ordning vil være i overensstemmelse med Grundlovens 43. En omlægning vil indebære en ændret modtagerkreds i forhold til gældende ret. I dag udbetales ydelsen til én ydelsesmodtager - som udgangspunkt automatisk til moren. Den kan udbetales til faren efter ansøgning, hvis faren har forældremyndigheden over barnet, eller faren godtgør, at barnet opholder sig mest hos ham. Dette system vil være særdeles kompliceret at opretholde 6

7 i skattesystemet, hvor årsopgørelser i dag dannes automatisk på baggrund af indberetninger fra arbejdsgivere mv. Et børnefradrag vil således fx automatisk kunne følge forældremyndighedsindehaveren og således deles mellem forældre i modsætning til i dag, hvor der kun er en ydelsesmodtager. Dette vil betyde en omfordeling mellem moren og faren i forhold til efter gældende regler. Hvis moren og faren er samlevende vil det formentlig ikke have betydning for familiens økonomi, da omfordelingen ikke samlet set ændrer familiens økonomi. I tilfælde af skilsmisse/samlivsophør vil en omlægning derimod indebære en væsentlig omfordeling i forhold til efter gældende regler. I tilfælde hvor forældrene vælger fælles forældremyndighed ved skilsmisse/samlivsophør, udbetales ydelsen i dag til den af forældrene, der har barnet hos sig. Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, udbetales børnechecken til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret. Der vil således i disse tilfælde være en betydelig omfordeling mellem moren og faren ved et børnefradrag i forhold til efter gældende ret. Hvis børnefradraget deles mellem forældrene og følger forældremyndighedsindehaveren, vil det dog have betydning ift. EU-borgeren, som arbejder og er skattepligtig til Danmark, men hvor ægtefælle/samlever og barn er i et andet EU/EØS-land. I disse tilfælde vil en omlægning til et børnefradrag mindske fradragsmuligheden yderligere, da ægtefællen/samleveren ikke vil have ret til sin andel af fradraget. En omlægning vil kræve en omfattende, teknisk kompliceret og omkostningsfuld udvikling af skattesystemet. 7

8 Appendix 1. Adgangen til at modtage børnecheck og adgangen til børnefradrag for forskellige typer af arbejdstagere 1. Personen bor i Danmark med sit barn og arbejder i Danmark. 2. Personen bor i Danmark med sit barn, men arbejder i et andet EU/EØSland. Skattemæssig status og social sikring Personen er fuldt skattepligtig til Danmark. Personen er socialt sikret i Danmark. Personen er fuldt skattepligtig til Danmark. Personen er socialt sikret i udlandet. Ret til børnecheck Ret til skattefradrag Antal Samlet Der er ret til børnecheck, da lovens betingelser for ret til ydelse om blandt andet fuld skattepligt og barnets ophold i Danmark er opfyldt. Efter forordning nr. 883/04 er det i beskæftigelseslandet, personen er socialt sikret. Personen vil således modtage familieydelser fra beskæftigelseslandet. Der er ret til børnefradrag, da personen er fuldt skattepligtig til Danmark. Der er ret til børnefradrag, da personen er fuldt skattepligtig til Danmark. ydelse (mio. kr.) Personen bor i udlandet med sit barn, men arbejder i Danmark. Personen opholder sig i Danmark i minimum 6 måneder. Personen kan dog fortsat være omfattet af dansk social sikring, når der fx er tale om udsendelse fra en dansk arbejdsgiver til et arbejde i op til to år i et andet EØS-land eller Schweiz forudsat en række betingelser er opfyldt Personen er fuldt skattepligtig til Danmark. Personen er social sikret i Danmark. Da betingelserne for ret til børnecheck ligeledes er opfyldt om blandt andet fuld skattepligt og barnets ophold i Danmark, vil personen have ret til ydelse også fra Danmark. Da der ikke må ske dobbeltudbetaling, er der i forordningen fastlagt en opfyldningsregel (topping up), således at det primære land - beskæftigelseslandet udbetaler fuld ydelse. Det sekundære land bopælslandet udbetaler kun forskelsbeløbet mellem beskæftigelseslandets og bopælslandets ydelsesniveau, hvis bopælslandets ydelsesniveau er højere. Efter forordning nr. 883/04 er det i beskæftigelseslandet, personen er socialt sikret. Personen vil således modtage familieydelser fra Danmark. Der kan ligeledes være ret til familieydelser i personens bopælsland, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I så fald skal Danmark som beskæftigelsesland udbetale fuld ydelse og i den udstrækning, ydelsesniveauet i bopælslandet er højere, skal bopælslandet udbetale forskelsbeløbet. Danmark kan dog have afgivet beskatningsretten til lønindkomsten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Der er ret til børnefradrag, da personen er fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis personen er hjemmehørende i et andet land efter en DBO, så behandles personen dog som begrænset skattepligtig. Dvs. med mindre personen er grænsegænger, har personen ikke ret til børnefradrag. 4. Personen bor i udlandet med sit barn, men arbejder i Danmark. Personen opholder sig Danmark i mindre end 6 måneder ( Vandrende arbejdstager ). Personen begrænset skattepligtig af sin lønindkomst ved arbejde i Danmark. Personen er socialt sikret i Danmark i den periode, hvor denne er beskæftiget i Danmark. Efter forordning nr. 883/04 er det i beskæftigelseslandet, personen er socialt sikret. Personen vil således modtage familieydelser fra Danmark. Der kan ligeledes være ret til familieydelser i personens bopælsland, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I så fald skal Danmark som beskæftigelsesland udbetale fuld ydelse og i den udstrækning, ydelsesniveauet i bopælslandet er højere, skal bopælslandet udbetale forskelsbeløbet. Nej. Personen er begrænset skattepligtig af sin lønindkomst, og der vil ikke være ret til børnefradrag, da der alene er fradrag for udgifter, der vedrører lønindkomsten

9 5. Grænsegænger, hvor personen bor i udlandet med sit barn, men har mere end 75 pct. af sin lønindkomst eller indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Personen er begrænset skattepligtig til Danmark men kan vælge at blive beskattet efter de såkaldte grænsegængerregler. Personen er socialt sikret i Danmark. Efter forordning nr. 883/04 er det i beskæftigelseslandet, personen er socialt sikret. Da personen har sin primære indkomst fra Danmark, vil personen modtage familieydelser fra Danmark. Der kan ligeledes være ret til familieydelser i personens bopælsland, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I så fald skal Danmark som primær beskæftigelsesland udbetale fuld ydelse og i den udstrækning, ydelsesniveauet i bopælslandet er højere, skal bopælslandet udbetale forskelsbeløbet. Da personen har valgt at blive beskattet efter de såkaldte grænsegængerregler, beregnes skatten på samme måde, som for fuld skattepligtige og vil ligeledes have ret til samme fradrag som fuldt skattepligtige personer. Dvs. personen har ret til børnefradrag Selvstændig erhvervsdrivende med fast driftssted i Danmark, hvor den selvstændige bor i udlandet med sit barn. Den selvstændige har tillige virksomhed i bopælslandet. Personen er begrænset skattepligtig af erhvervsindkomst fra fast driftssted fra 1. dag. Danmark har dog indgået mange DBO er, hvor fast driftssted kun etableres, hvis arbejdet varer mere end 12 måneder. Hvis den selvstændige har en væsentlig del af sin virksomhed i bopælslandet, er bopælslandet socialt sikringsland. Hvis interessecentret for personens virksomhed derimod er i Danmark, er Danmark socialt sikringsland. Måske. I den udstrækning Danmark er socialt sikringsland vil personen modtage familieydelser fra Danmark. Er Danmark socialt sikringsland kan der ligeledes være ret til familieydelser i personens bopælsland, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I så fald skal Danmark udbetale fuld ydelse for perioden og i den udstrækning, ydelsesniveauet i bopælslandet er højere, skal bopælslandet udbetale forskelsbeløbet. Nej. Personen er begrænset skattepligtig af sin erhvervsindkomst, og der vil ikke være ret til børnefradrag, da der alene er fradrag for udgifter, der vedrører indtægtserhvervelsen. 9

10 Appendix 2. Eksempel på beregning af den nødvendige indkomst for at kunne udnytte et børnefradrag fuldt ud En enlig med ét barn på 1 år modtager kr. i børneydelse (2013-niveau). Hvis ydelsen omlægges til et ligningsmæssigt fradrag, skal indkomsten være på mindst kr. i overførselsindkomst eller ca kr. i lønindkomst, for at fradraget skal kunne udnyttes fuldt ud. Nedenfor gennemgås, hvordan disse break-even beløb beregnes. Forudsætninger (2023-regler, hvor sundhedsbidraget er helt udfaset): Bundskattesats: 11,83 pct. Kommune- og kirkeskattesats: 25,63 pct. (gennemsnit) Personfradrag: kr. Beskæftigelsesfradrag for en enlig: 16,9 pct., dog maksimalt kr. Overførselsindkomst Personlig indkomst: kr. Grundlaget for bundskat er den personlige indkomst minus personfradraget, dvs kr kr. = kr. Den beregnede bundskat er 11,83 pct. * kr. = kr. Det bemærkes, at børnefradraget ikke i første omgang reducerer bundskatten. Beregning af kommune- og kirkeskat sker ud fra den skattepligtige indkomst med en skatteværdi på 25,63 pct. Skal skatteværdien af et børnefradrag svare til ydelsen, skal fradraget være på kr./0,2563 = kr. Den skattepligtige indkomst bliver herefter personlig indkomst minus børnefradrag, dvs kr kr. = kr. Da den skattepligtige indkomst er mindre end personfradraget, er der et ikke-udnyttet personfradrag på kr kr. = kr. Skatteværdien af det ikke udnyttede personfradrag er 25,63 pct.* kr. = kr. Dette kan modregnes i den beregnede bundskat, hvorved skattebetalingen går i nul. Lønindkomst Er der tale om lønindkomst, skal der i beregningen endvidere tages højde for arbejdsmarkedsbidrag samt beskæftigelsesfradrag. Lønindkomst: kr. Beskæftigelsesfradrag: 16,9 pct. * kr. = kr. Personlig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag:(1-0,08)* kr. = kr. Grundlaget for bundskat er den personlige indkomst minus personfradraget, dvs kr kr. = kr. Den beregnede bundskat er 11,83 pct. * kr. = kr. Den skattepligtige indkomst er den personlige indkomst minus børnefradrag og beskæftigelsesfradrag, dvs kr kr kr. = kr. Da den skattepligtige indkomst er mindre end personfradraget, er der et ikke-udnyttet personfradrag på kr kr. = kr. Skatteværdien heraf er 25,63* kr. = kr., der kan modregnes i den beregnede bundskat. 10

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 9. november 2016 J.nr. 16-1566775 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 12. oktober 2016 (alm.

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse

Bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse LBK nr 609 af 03/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2907880 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Udenlandsk indkomst og personfradrag

Udenlandsk indkomst og personfradrag - 1 06.13.2014-08 (20140222) Personfradrag udl. indkomst Udenlandsk indkomst og personfradrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en henvendelse fra EU-Kommissionen har SKAT ændret praksis

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Bekendtgørelse om børne- og ungeydelsen

Bekendtgørelse om børne- og ungeydelsen BEK nr 1563 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0173583 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1015 af 30/08/2015

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden 14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EUskattetilpasninger: Repræsentation, eksportmedarbejdere, velgørende foreninger m.v. samt

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande. (Lempelse af dobbeltbeskatning for danske søfolk på skibe indregistreret i Finland, Island,

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt J.nr. 2009-311-0027 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 195 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love. (Forårspakke

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1) BEK nr 358 af 27/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0002647 Senere ændringer

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Notat. Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune

Notat. Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune Notat Emne: Besvarelse af spørgsmål stillet på byrådsmødet d. 8. maj 2013 Til: Magistraten Den 30. september 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste - 1 Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne for skattemæssig håndtering af udgifter i forbindelse med medarbejderes kørsel i arbejdsgiverens

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

2. marts 2016 FM 2016/21

2. marts 2016 FM 2016/21 2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B p Øresundsguide 2014 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Maj 2012 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005 MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland J.nr.:

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse I det følgende er omtalt de væsentlige elementer i skattereformen,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr

Skatteministeriet J. nr Skatteministeriet J. nr. 16-1692470 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energiog miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds tale (det talte ord gælder) Tak formand og tak for spørgsmålet.

Læs mere

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere