Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013

Transkript

1 Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013

2 Indhold Lerb rbje rg-s -Sve jstr trup Forord Lidt om Lerbjerg-Svejstrup Fakta Lerbjerg-Svejstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse Borgermøde 22.august 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker og indsatsområder Indsatsområde 1 Slamdepotet væk Indsatsområde 2 natur-/ vandreture Indsatsområde 3 Forsamlingshuset Indsatsområde 4 It-bynet Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at det kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gen- / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Luftfoto af Lerbjerg og Svejstrup Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Lidt om Lerbjerg og Svejstrup Vi har 70 husstande i Lerbjerg-Svejstrup. Det er gamle landsbyer, der indtil for mindre end 50 år siden stadig var beboet af mennesker, der havde deres udkomme fra landbruget eller tilknyttede erhverv. Landsbyerne har stadig landsbypræg med huse fra forskellige tider. I dag er det altovervejende pendlere, der bor her. Landsbyerne ligger nemlig i bekvem afstand fra arbejdspladser i Hadsten, Århus, Randers, Bjerringbro, Silkeborg og Viborg. Det og den smukke natur omkring vore landsbyer har i de Den aktive borgerforening har et velholdt og velfungeren- til fællesspisning, fester, kvindegymnastik, loppemarked og mere eller mindre kulturelle formål. Fastelavnsfest, høst- og julefest holdes i samarbejde med menighedsrådet. Forsamlingshuset udlejes også til private formål. Vor smukke 1000 år gamle kirke med sin velholdte kirkegård bruges foruden til kirkelige handlinger til koncerter. Midt i Lerbjerg ligger en fælles boldbane med tilknyttet 4 legeplads, pétanquebane og borde og bænke, hvor vi kan mødes i sommerhalvåret. Om sommeren er cykelklubben aktiv. Terrænet omkring os indbyder til gåture f.eks. til Magnoliehaven og i de omkringliggende skove eller måske til de nærliggende smukke godser, Favrskov og Bidstrup. Der Lilleåen og gåafstand til Put & take og omegnens bedste kælkebakke. Vi har foruden rutebil gennem Lerbjerg skolebus til Hadsten, hvor også gymnasiet og Den jydske Håndværkerskole ligger. der er stadig 4 aktive landbrug tilbage. I de senere år er Midt i Lerbjerg har vi stadig vort eget fælles vandværk. Tæt på det, kan man se en lille vinmark. / Borgerne i Lerbjerg-Svejstrup

5 Udsigtspunkt Lerbjerg- Svejstrup Borgernes beskrivelse af byerne fra borgermødet Bed and Breakfast Retoworld Forsamlingshus Aktivt landbrug Festlokaler Kæmpe rødbøg Boldbane og legeplads Kirke Blomsterdekoratør Aktivt landbrug og slamdepot Fiskesøerne Aktivt landbrug Sti langs åen Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

6 Fakta om Lerbjerg- Svejstrup Dagligvarebutikker Langå 10 km Værket Spisesteder Randers Regnskov Biograf Bibliotek og Kulturhus Sygehus 15 km Teknisk Skole Havn Randers Specialbutikker Tog Aarhus Aalborg København Storcenter Tog Aarhus Aalborg København Borgerforening Idrætsforening 146 indbyggere Indbyggere i 2012: 146 befolkningsprognose for 2032: 125 Bus 117 Aarhus Hadsten Langå Vuggestue og Børnehave Skole og SFO Idrætshal Biograf Hadsten 6 km Bibliotek og Kulturhus Administration Favrskov Gymnasium Dagligvarer- og specialbutikker Bus og Tog Aarhus, København, Viborg, Randers og Hammel 10 km Administration Bibliotek og Kulturhus Hinnerup 14 km Skole og SFO Vuggestue og børnehave Specialbutikker Dagligvarebutikker Svømmehal Tog og Bus Aarhus Aalborg København 6 Aarhus 31 km Hospital Havn Specialbutikker Spisesteder Tivoli Højere uddannelser Strand Universitet Kulturelle tilbud Musik Film Teater Kunst Sport Tog og Bus Til hele landet

7 Lerbjerg- Svejstrup , Målebordsblade Granaten Carl røvpisker Landsbyens historie Rødbøgen i Lerbjerg. Den står på gårdspladsen ved Svalegården. Den nuværende ejer oplyser, at den blev plantet omkring 1862 af den tidligere ejers forældre. Den tidligere ejer var Volmer Jensen, der boede på gården frem til Den nuværende ejer kan oplyse, at bøgen blev beskyttet/ fredet omkring år Granaten Granaten var et andet af Lerbjergs gamle kendte vartegn. Stedet var ejet af Martha og Ankjær Sørensen. Der var både købmands forretning og krostue i samme bygning og det blev drevet i samme gamle stil frem til , da stedet lukkede og blev solgt. Køberne indrettede det til privat bolig. Hvor stedet har fået sit navn fra Lerbjerg gamle skole Den gamle skole er beliggende på Lerbjergvej 40. Omkring 1980 købte byens borgere huset af kommunen og indrettede det til forsamlingshus for Lerbjerg og Svejstrups borgere, hvilket det stadig fungerer som. Tidligere erhverv erhverv. Det primære erhverv har været landbug-et. Men af andre erhverv kan nævnes: sølvrævefarm, gartner, smed, snedker, murer, hønseri, tørvesalg, sadelmageri, bager, mejeriudsalg og ikke mindst købmandsfor- retning. Lerbjerg havde i en lang periode to købmandsfor- retninger og en kort overgang var der tre. Lyngå/ Lerbjerg Idrætsforening Af foreningsliv var der over en lang periode et meget aktivt miljø omkring boldbanen i Lerbjerg. Foreningen hed og hedder stadig Lyngå/Lerbjerg idrætsforening. Foreningen arrangerede hvert år et stort håndboldstævne Hadsten. Lerbjerg Station Livet omkring stationen var for år tilbage meget aktivt, og der var mange ansatte. Over en årerække var der også postopsamlingssted og postbudene udgik derfra. Postekspeditionen blev nedlagt i 1972, hvorefter det blev / Borgerne i Lerbjerg- Svejstrup 7

8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Lerbjerg og Svejstrup ligger på hver sin side af Lilleåen. Landskabet hæver sig rundt om landsbyerne. Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værdi fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Fredskov skov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. turtyper, som primært er beliggende mellem de to landsbysamfund. Det drejer sig om overdrev og eng. Nedenfor er beskrevet bestemmelserne omkring overdrev og enge: Den ferske eng ligger typisk på lavbundsarealer, ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser. Ferske enge med et areal på over 2500 m 2 er beskyttet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede enge. Der må ikke uden tilladelse graves søer, plantes træer eller buske eller på anden måde ændres på engens tilstand. Søer og vandhuller er beskyttede, når de er over 100 m². vand- og sumpplanter indgår i det beskyttede areal. Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Søer under 100 m² er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på min m². Søer under 100 m² er beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer. / Favrskov Kommune 8

9 Lerbjerg- Svejstrup Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1:6.000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet natur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Fredet område Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Kort september 2012 Søbeskyttelseslinje Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb 9

10 Landskabet i og omkring Lerbjerg og Svejstrup er smukt og varieret. De to landsbyer ligger på hver sin side af Lilleåen, der snor sig i østvest gående retning. Omkring åen Sydøst for Lerbjerg ligger en lille bakke i ådalen, hvorfra man har et godt udsyn over engen og landsbyerne. Jernbanesporet fra Hadsten til Langå deler Lerbjerg by i to. Strækningen gennem byen er bevokset med levende hegn af mirabeller og syren. Nord for jernbanen hæver terrænet sig hurtigt og fra bakkerne i Lerbjergs nordlige udkant, er der en fantastisk udsigt over landsbyerne, ådalen, markerne, skovene og Hadsten. Mellem bakkerne er der adskillige slugter delvist bevokset med skov/krat og anemoner. Nordøst for Lerbjergvej ligger en lille sø delvist omkranset af bevoksning. Nordvest for Lerbjerg falder terrænet voldsomt fra Lerbjergvej ned mod Bakkevej og danner en smuk slugt, der bugter sig i nord-syd gående retning. Her ligger Magnoliehaven og her er fredede græsningsbakker med slåen og tjørn. Slugtens nordvestvendte skrænt er bevokset med store bøge- og egetræer. I bunden af slugten løber en lille bæk som snor sig videre langs med haverne og husene på Bakkevej, Lerbjergvej, Lyngåvej og til sidst munder ud i Lilleåen. Syd for jernbanen ligger Svejstrup som en del af ådal- sydvest. Herfra strækker Voer Mølle- og Svejstrupskov sig ud til Bidstrup Herregård. Vest for Svejstrup ligger 6 små søer, hvor der tidligere har været gravet grus. De to af søerne tilhører Svejstrup Fiskepark og ligger smukt med udsigt over Lilleådalen. Sydøst for Svejstrup hæver terrænet sig igen med skov og bakker fra Favrskov og videre mod Hadsten. Det varierede landskab med de våde enge tiltrækker et rigt fugle- og dyreliv. Bl.a. svaner og viber i stort antal og guldsmede om sommeren, et stort antal rovfugle samt rådyr, harer, ræve og grævlinge. / Borgerne i Lerbjerg og Svejstrup 10

11 Lerbjerg- Svejstrup Landskabet i og omkring landsbyerne Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej Kort oktober 2012 Læhegn Bygning 11

12 Bybeskrivelse Lerbjerg - Svejstrup er to mindre landsbysamfund beliggende på hver sin side af Lilleåen. Svejstrup opleves som en lille samlet bebyggelse, med forskellige røde huse beliggende på begge sider af Lyngåvej. Bebyggelsen langs det smalle vejforløb, består af lidt ældre enfamilieboliger mens nogle enkelte tidligere landbrugsejendomme ligger tilbagetrukket fra vejen. Beplantning af hække og træer langs Lyngåvej er med til at samle bebyggelsen, og man får en oplevelse af en grøn og tæt landsby. Når man bevæger sig fra Svejstrup mod Lerbjerg krydser man først engarealerne og Lilleåen inden man kommer til en klynge huse langs jernbanen. På den anden side af jernbanen, ligger der langs den snoede vej, kirke og et par landbrug. Bebyggelsen er koncentreret på den syd og vestlige del af vejen mens markerne kommer helt ind 12 til landsbybebyggelsen langs vejen mod nord. Sammen med de gamle grønne beplantningshegn og de store rødbøge er det med til at give byen et grønt udtryk og nogle I byens nordlige del, deler vejen sig i to. Langs Lerbjergvej ligger igen en samling huse, det er også her forsamlingshuset ligger. Langs den nordlige side af Hadstenvej ligger en husræk- Lerbjergs beliggenhed i et stærkt kuperet terræn sætter naturlige grænser for udviklingen langs Lerbjergvej. I den sydlige del skal de åbne områder, og særligt kiggene fra øst og vest med kirken bevares. / Favrskov Kommune

13 Lerbjerg- Svejstrup Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:6.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Bebyggelse før år 1900 Markant vejforløb Bygning Kort september 2012 Vandløb Sø Skov 13

14 Borgermøde 17. januar 2012 Landbyrådsrepræsentanten fra Lerbjerg-Svejstrup inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 17. januar 2012 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Lerbjerg-Svejstrup? Ca. 25 deltog i borgermødet der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre lokaludviklingen. Herefter bidrog de fremmødte, i tre grupper, med spændende og idérige forslag til udviklingen af lokalsamfundet i og omkring Lerbjerg-Svejstrup. Landsbyrepræsentanten og de udpegede tovholdere er nu ansvarlig for, at der arbejdes med de af borgernes prioriterede ønsker. Arbejdsgrupperne kan nu gå i gang med arbejdet. Prioriteringen af opgaverne/ideerne på listen sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke prioriterede ideer, såfremt eventuelle arbejdsgrup- arbejdsgruppe. Vi opfordrer til at de enkelte arbejdsgrupper kigger på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. Borgermødet den 17. januar 2012 bar præg af en meget aktiv gruppe mennesker, der bakker op omkring udviklingen af Lerbjerg-Svejstrup. 14

15 Workshop HVAD ER GODT? Vi har en god beliggenhed - Der er kort afstand til såvel station som motorvej Naturen omkring os er dejlig - Fiskesøerne engen og lilleådalen - Magnoliehaven Vi har et dejligt forsamlingshus Der er tradition for nogle gode fællesspisninger Der er god opbakning til fællesarrangementer Sportspladsen (Lerbjerg Stadion) - Boldbaner Legepladsen Vi har noget godt vand i Lerbjerg-Svejstrup Vi har kvindegymnastik Der er trygt hos os (på de seneste har vi dog været præget af indbrud!) Det er billigt at komme til at bo hos os Vi har en dejlig nattero HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? Infrastrukturen (inkl. skolebussen) kunne være bedre der er ingen weekendbus - Et trinbrædt kunne være dejligt Der er afstand til byen Det kniber med busafgangene til Århus Lave boligpriser kan tiltrække de forkerte Man skal have bil for at bo i Lerbjerg-Svejstrup HVAD ER SKIDT? Der er lugtgener fra slamdepotet - Kommunen bruger os som losseplads! Vi mangler cykelstier Vi har ingen lokale indkøbsmuligheder 15

16 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Lerbjerg-Svejstrup har et godt sammenhold. - Der er opbakning til det der bliver arrangeret - Der er godt nabosammenhold og vi har gode netværk sammen med en god fælleskabsfølelse Lerbjerg-Svejstrup har ildsjæle Der er dejlig natur i massevis Lerbjerg-Svejstrup har ildsjæle, men de er for få Der er for få busafgange Det kniber med kommunikationen i Lerbjerg- Svejstrup Vi har et dejligt forsamlinghus Der er en velfungerende kirke Lerbjerg har en god legeplads og boldbane Vi har storbynærhed Vi har masser af gode ideer til udvikling. O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) Der er dejlig natur i massevis Vi kan udnytte ildsjælene Naturen omkring os kan udnyttes endnu mere Vi kan lave aktiviteter på stadion Forsamlingshuset kan udnyttes endnu mere Ildsjælene forsvinder alle har så travlt Bussen må ikke forsvinde Kommunen tillader slamdepotet, som afgiver lugtgener og i sidste ende kan være med til at huspriserne falder i Lerbjerg-Svejstrup Forurening kan betyde dårligere vandstandard den? 16

17 Udviklingsønsker Øget/levende brug af forsamlingshuset (evt i samarbejde med kirken) - Foredrag, sang - Hyggestue søndagscafe - fredagsbar - Formiddagscafe for byens pensionister - Loppe- og kagedage - Toilettet skal renoveres Bålsted og bålaftner på legepladsen Dyr der græsser ved vandværket (får, geder, kælesvin) BMX-bane ved vandværket Byfest gerne med fokus på de nye Kortlægning og afmærkning af natur-/ vandreture og deres historie - En bro over bækken og cykelsti langs bane eller åen Fælles aktivitetsplads ved åen Vigeplads på det højeste punkt på Lerbjergvej der er en god udsigt Petanque-baner Kiosk (iskiosk) Byforskønnelse - herunder - Ved indkørsel til byerne ønsker vi os: Blomster Infostandere Fartregistreringstavler - Rundkørsel før byerne - Lokal opslagstavle Velkomstfolder til nye Åben have -arrangementer Herregymnastik Drenge -cykelture Bedre infrastruktur herunder -Bustransport måske minibus til fællesbrug - Cykelstier (bl.a. til Hadsten) Fibernet til byerne Bedre mobildækning Et IT-BYNET (en hjemmeside) med f.eks -Kommunikation til byernes borgere - Chatmuligheder - Samkørselsaftaler Oprydningsdag med efterfølgende suppe og hygge Arbejdsfællesskab hjælp hinanden med de kompetencer de enkelte har. Herunder også samkørsel Vi ønsker os et trinbræt Dagpleje Hjertestarter Etablering af en indkøbsforening Slamdepotet væk evt. til Feltengård Etablering af borgerforening BORGERNES PRIORITERING AF UDVIKLINGSØNSKERNE SLAMDEPOTET VÆK EVT. TIL FELTENGÅRD KORTLÆGNING OG AFMÆRKNING AF NATUR-/ VANDRETURE OG DERES HISTORIE ØGET/LEVENDE BRUG AF FORSAMLINGSHUSET (EVT I SAMAR- BEJDE MED KIRKEN) ET IT-BYNET 17

18 SLAMDEPOTET VÆK EVT. TIL FELTENGÅRD Arbejdsgruppe: Ulla og Christian HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Giver slamdepotet anledning til gener i form af lugt eller støj skal Favrskov Kommunes Natur- og Miljøafdeling underrettes. Hvis virksomheden opfylder en miljøgodkendelses vilkår er muligheden, at arbejdsgruppen går i dialog med ejeren af slamdepotet, og ved fælles hjælp undersøger hvordan generne kan reduceres. 18

19 KORTLÆGNING OG AFMÆRKNING AF NATUR-/ VANDRETURE OG DERES HISTORIE En bro over bækken og cykelsti langs bane ellen åen Arbejdsgruppe: Inger, Michael, Lise og Ingrid HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Når der skal laves friluftslivsprojeker, stier og andet på arealerne i det åbne land, er det altafgørende, at lodsejerne er med på idéen og, at der laves aftaler om færdsel og brug af arealerne. Det kan være en rigtig god idé at involvere Favrskov Kommune i projektets startfase. Ligsom det også kan være nyttigt at følge med i, om der er stiprojekter og friluftslivsprojekter igang i nabolandsbyerne, som eventuelt kan sammentænkes med egne projekter. Det er vigtigt at lave en god projektbeskrivelse, hvor projektet konkretiseres via tekst, foto og kortmateriale, som beskriver præcis hvad man gerne vil lave, og hvor det skal opføres/ anlægges. Projektbeskrivelsen bruges både til at formidle projektet overfor kommunen, men også til at søge penge ind til at realisere projektet. Der kan søges fondsmidler til rigtig mange friluftslivsprojekter. På friluftsrådet.dk kan hentes inspiration og vejledning til hvordan friluftslivsprojekter planlægges. Når man planlægger i det åbne land er det vigtig at have nogle ting for øje. Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser som beskrives på kort side 9 kan spænde ben for udførelsen af nogle projekter. Ligeledes er det en god idé at kigge på kortet over landskabet på side 11 når man laver projekter i landskabet. des ind til Favrskov Kommune til godkendelse. eks. Spor i Landskabet og Kløverstierne Friluftsrådet har lavet en bog om Stier: Stier- inspiration til planlægning og forvaltning som kan hentes på Friluftsrådet. dk 19

20 ØGET/LEVENDE BRUG AF FORSAMLINGSHUSET (EVT I SAMARBEJDE MED KIRKEN) Foredrag, sang Hyggestue søndagscafe - fredagsbar Formiddagscafe for byens pensionister Loppe- og kagedage Toilettet skal renoveres Arbejdsgruppe: Midde HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Her er det bare med at få etableret nogle arbejdsgrupper eller udvalg, som kan stå for at planlægge og afholde de forskellige sociale arrangementer i byen. De beskrevne ønsker er alle tiltag, som kan gennemføres uden deltagelse af myndigheder eller andre udenforstående. 20

21 ET IT-BYNET (EN HJEMMESIDE) Kommunikation til byernes borgere Chatmuligheder Samkørselsaftaler Arbejdsgruppe: Torben og Svend HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Her er det igen et spørgsmål om, at få nedsat nogle arbejdsgrupper, som kan stå for kontakten til udbydere af forskellige it-løsninger. På tilbyder Landdistrikternes hus en platform til udarbejdelse af hjemmesider for landsbysamfund. En hjemmeside fra InfoLand er en skræddersyet hjemmesideløsning. Hjemmesiden kan være samlingspunkt indadtil og ansigt udadtil. Her kan der reklameres for aktiviteter og arrangementer, informere om foreninger og institutioner, lægges billeder på fra arrangementer og meget andet. Samtidig 21

22 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge den for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 22

23 Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Yderligere information: 23

24 LERBJERG-SVEJSTRUP Projekt Landsbyudviklingsplaner Et samarbejde mellem landsbyborgerne, LAG- Favrskov og Favrskov Kommune. Konsulent ved borgermøde: Karsten Gram Layout: Favrskov Kommune Fotos: Landsbyborgerne og Favrskov Kommune Kort og Illustrationer: Favrskov Kommune, Cowi A/S, KMS For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Udviklingsplanen for Lerbjerg- Svejstrup kan ses på www. favrskov.dk og på