Om tolkningen af glda. skth, f., i betydningen 'skibssætning' Olesen, Rikke Steenholt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om tolkningen af glda. skth, f., i betydningen 'skibssætning' Olesen, Rikke Steenholt"

Transkript

1 university of copenhagen Om tolkningen af glda. skth, f., i betydningen 'skibssætning' Olesen, Rikke Steenholt Published in: På sporet Publication date: 2014 Citation for published version (APA): Olesen, R. S. (2014). Om tolkningen af glda. skth, f., i betydningen 'skibssætning'. I B. Eggert, P. Gammeltoft, & R. Steenholt Olesen (red.), På sporet: Festskrift til Bent Jørgensen på 70-årsdagen den 12. marts 2014 (s ). København: Museum Tusculanum. (Navnestudier; Nr. 42). Download date: 19. okt

2 FESTSKRIFT TIL BENT JØRGENSEN PÅ 70-ÅRSDAGEN DEN 12. MARTS 2014 På sporet Museum Tusculanums Forlag København 2014

3 Navnestudier udgivet af Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut Nr. 42

4 På sporet Festskrift til Bent Jørgensen på 70-årsdagen den 12. marts 2014 Redigeret af Birgit Eggert, Peder Gammeltoft og Rikke Steenholt Olesen Museum Tusculanums Forlag København 2014

5 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret Forfatterne og Nordisk Forskningsinstitut, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Grafisk tilrettelæggelse: Torben Christiansen Omslag: Anette Ravn Olesen; forside med maleri af Kai Molter med motiv fra Allégade på Frederiksberg; bagside med kort fra 1968, hvor sporvogne er angivet med rødt, busser med blåt; begge illustrationer ejes af Sporvejsmuseet. Foto af Bent Jørgensen (s. 8): Suzanne Reitz, Nordisk Forskningsinstitut Alle bidrag i bogen er fagfællebedømt. Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Printed in Denmark 2014 ISBN: ISSN: I kommission hos Museum Tusculanums Forlag Birketinget København S Danmark order@mtp.dk For en illustrations vedkommende har det ikke været muligt at finde indehaveren af ophavsrettighederne. Hvis Nordisk Forskningsinstitut på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde instituttet indhentet tilladelse i forvejen.

6 Indhold Forord 7 Tabula gratulatoria 9 SOFIE LAURINE ALBRIS Turen går til Gudernes Hjem. Om en køretur med Bent Jørgensen og nogle overvejelser om organiseringen af Gudmes landskab 17 GORDON ALBØGE Kristendommens spor i Vendsyssels stednavne 33 SEBASTIAN MØLLER BAK Spottenavne i Danmarks gamle Personnavne 51 KATRINE KEHLET BECHSGAARD Navnet Bent 63 SIMON SKOVGAARD BOECK Lidt om Moths stednavneformer 67 LISBETH EILERSGAARD CHRISTENSEN Stednavne, centralpladser og vækstcentre om tolkningsvalg og betydningsrelationer 79 TORBEN CHRISTIANSEN Andebyspor i dansk 91 VIBEKE DALBERG OG ROB RENTENAAR Marknavn, Flurname, veldnaam, field-name. Nogle afgrænsningsproblemer 105 BIRGIT EGGERT Rannerød et rød-navn i Vendsyssel? 117 INDHOLD 5

7 GILLIAN FELLOWS-JENSEN On the track of some lost place-names and early substitutions in England 127 PEDER GAMMELTOFT Hvad var det Varde var? 143 JOHNNY GRANDJEAN GØGSIG JAKOBSEN Sporvogne i Andeby 153 MICHAEL LERCHE NIELSEN Jona bil, Jona fadøl, Jona crib? Genitiv og andre bøjningsendelser i danske fornavne 167 RIKKE STEENHOLT OLESEN Om tolkningen af glda. skēth, f., i betydningen skibssætning 179 BERIT SANDNES Navn på -rup i nordøstre Skåne 193 LINE SANDST Nogle steder, der engang var hjem 205 SUSANNE VOGT Ravnsholt i Merløse herred en markskelsforretning i Ravnholt godsarkiv 219 BENTE HOLMBERG Publikationer af Bent Jørgensen INDHOLD

8 Om tolkningen af glda. skēth, f., i betydningen skibssætning RIKKE STEENHOLT OLESEN The discussion concerning the place-name element sked(e), Old Danish skēth, f./n., and its possible interpretations goes far back into Scandinavian research history. Several different but closely related words fell early together in form, for which reason it is difficult to distinguish between the feminine noun, Old Danish skēth, spoon (for eating) (in the plural scabbard, holster ) and the neuter noun, Old Danish skēthi with the basic meaning a division, something divided and in a developed sense border. When occurring in place-names, the feminine noun is primarily interpreted in its original sense cloven piece of wood, or in its secondary meaning board, fence (board), enclosure, wicket. In Danish, the element is also linked to an apparently specifically Danish main meaning stone-set mound shaped like a ship. This meaning derives from the interpretation of the runic word skaiþ found on the Tryggevælde stone. The article discusses meaning determination of words and elements in the light of new archaeological discoveries. A possible connection between an archaeologically known, but now lost, monumental stone-set mound and the field-name Skien in Vejerslev parish, Houlbjerg hundred in the former Viborg Amt, is also discussed. Som runolog og navneforsker er det oplagt at søge at kombinere ordstof fra runeindskrifter med modsvarende ordstof i funktion som stednavn og stednavneelement. I forbindelse med en foreløbig, og endnu uafsluttet, undersøgelse af ordet og stednavneelementet glda. kuml, fattede jeg interesse for et andet runeord og stednavneelement, ske(de), glda. skēth, f., eller rettere for stednavneelementets tilsyneladende særdanske tolkningsalternativ skibssætning og baggrunden herfor. 70-årsfødselaren Bent Peter Jørgensen har gennem sit arbejde som stednavneforsker, forfatter og udgiver af danske stednavne medvirket til at fastetablere dette tolkningsalternativ autoritativt. Jeg har derfor valgt at benytte netop denne festlige anledning til at indskyde et par bemærkninger herom, der er at betragte som en indledende studie. OM TOLKNINGEN AF GLDA. SKĒTH, F., I BETYDNINGEN SKIBSSÆTNING 179

9 Stednavneelementet ske(de), f. eller n. Der er ikke foretaget en samlet undersøgelse af nordiske stednavne indeholdende elementet ske(de), men stednavneelementet har gennem tiden været genstand for omfattende diskussion, og mange forskellige tolkningsalternativer er foreslået, jf. Per Vikstrands gennemgang i forbindelse med behandlingen af stednavnetypen Ske(de)vi (Vikstrand 2001 s med henvisninger). Stednavneelementet er sikkert identificeret som etymologisk sammenhørende med det urgermanske verbum skaiðán- kløve, dele (Vikstrand 2001 s. 347; se Bjorvand og Lindeman 2007 s ). Som element i stednavne må ordet imidlertid afspejle en række forskellige ord med dertil hørende forskellige hovedbetydninger og tilknyttede sekundærbetydninger. Da disse forskellige, men altså nært beslægtede ord, tidligt er faldet sammen, kan man i navnestoffet kun vanskeligt skelne femininumsordet glda. skēth, nydansk (spise)ske (i pluralis skede, hylster ) fra andre ord, herunder neutrumsordet glda. skēthi med grundbetydningen adskillelse, noget adskilt. Til det neutrale substantiv som stednavneelement kan tillige nævnes tolkningsalternativer som skille, grænse, adskillende terrænformation, (naturlig) vej (mellem agre), løb, (løbe)bane og (kultisk) kapridningsbane. Det feminine substantiv med den nudanske betydning ske er som stednavneelement primært tolket i sin oprindeligere betydning kløvet træstykke (se f.eks. Jørgensen 1997: DS 23 s. 80 f.), herunder til sekundærbetydninger som bræt, planke(værk), indhegning, gærde (Ståhl 1956 s. 293 ff.; om Skegård: Hald 1966 s. 29 f.). Den oldnordiske modsvarighed til glda. skēth, f., oldn. skeið, f., er veldokumenteret i betydningen (lang-, krigs-)skib. I skjaldedigtningen forekommer dette appellativ som den mest frekvente betegnelse for et skib, og som appellativ forekommer ordet formentlig også i flere runestensindskrifter fra vikingetiden (Jesch 2001 s. 123 f.). Det er dog fortrinsvis sekundærbetydningen skibssætning, som i praksis er tillagt stednavneelementet. En af de ting, der har vakt min nysgerrighed, er, at nordiske stednavneforskere forholder sig forskelligt til tolkningsalternativerne. Særligt inden for svensk stednavneforskning har elementet været omdiskuteret på grund af sine forskellige mulige betydninger med (eksplicit eller implicit) reference til førkristen kultdyrkelse (se f.eks. Andersson 1992 s. 80 f.; Vikstrand 2001 s ). I dansk stednavneforskning har man traditionen tro været mindre optaget af den diskussion. Danske forskere nævner eksempelvis sjældent norske og svenske kollegaers 180 RIKKE STEENHOLT OLESEN

10 hyppigt fremførte tolkning, at neutrumsordet som stednavneelement kan bære sekundærbetydningen (kultisk) kapridningsbane (se dog Hald 1982: KLNM sp. 463 om marknavnet Hestschie). Denne specialbetydning står ikke uimodsagt blandt nordiske kollegaer, men kapridningstraditionen må siges at være ganske godt understøttet overleveringsmæssigt (jf. redegørelsen i Vikstrand 2001 s. 351 ff.). Til gengæld figurerer altså tolkningen skibssætning som et af de sandsynligste tolkningsalternativer for det feminine appellativ og stednavneelement i den del af nyere dansk stednavneforskning, som fødselaren repræsenterer. Det skånske bebyggelsesnavn Skegrie (NL ca Schethrøgum) er eksempelvis i Stednavneforskning 2 ud fra et navnetypologisk ræsonnement anset for at være sammensat af glda. skēth, f., i betydningen skibssætning og pluralis af efterleddet høj (Dalberg og Kousgård Sørensen 1979 s. 12). Pamp 1983 (s. 91) anfører, at forleddet i Skegrie er hidtil utolket, og i Svenskt Ortnamnslexikon står der tilsvarende, at forleddet er uklart (SOL 2003 s. 277). Jeg har ikke umiddelbart fundet, at man i svensk og norsk forskning overhovedet har forholdt sig til tolkningen skibssætning, ej heller negativt, men noget tyder på, at tolkningen her ikke anses for at være et alternativ trods den ellers fristende kobling til fortidens førkristne kult. Tager danske navneforskere fejl? Fra Kousgård Sørensen til Bent Jørgensen Efter en nærmere afsøgning og efterspørgsel har jeg konstateret, at John Kousgård Sørensen som den første i artiklen Marknavne og arkæologi (1964) har været inde på, at det feminine stednavneelement ske(de) eventuelt kan tillægges samme betydning som runeordet skaiþ, der indgår i runeindskriften på den sjællandske Tryggevælde-sten fra første halvdel af 900-tallet (fig. 1). Før og til dels også efter Kousgård Sørensens kobling af stednavneelementet og runeordet skaiþ har danske stednavneforskere almindeligvis peget på neutrumsordet i betydningen grænse, adskillelse som den mest sandsynlige i danske stednavne, ofte med reference til faktiske (administrative) grænser ved den navnebærende lokalitet (se f.eks. DS 2 s. 69 u. Skærød; DS 13 s. 224 u. Skebjerg; DS 15 s. 320 u. Skedekær). Kousgård Sørensens (reelt tentative) kobling af stednavneelementet ske(de) og tolkningen skibssætning synes ikke at være videreført eller diskuteret af andre danske navneforskere i perioden fra 1964 frem til udgivelsen af Stednavneforskning 2 i Her anføres tolkningsalter- OM TOLKNINGEN AF GLDA. SKĒTH, F., I BETYDNINGEN SKIBSSÆTNING 181

11 nativet skibssætning til gengæld helt uden forbehold i forskellige sammenhænge, hvor elementet udgør en del af et eksempelmateriale (Dalberg og Kousgård Sørensen 1979 s. 11, 12, 25, 27). Det tjener blandt andet som eksempel på et stednavneled, der kan knyttes til mere end én betydning. Betydningsmulighederne for elementet nævnes i følgende rækkefølge: først skibssætning, dernæst spiseske samt flertalsformens betydning skede. Om betydningerne spiseske og skede kan man i en fodnote læse, at disse kan sigte til ske- eller skedeformede terrænformationer. Til sidst er betydningsmuligheden skib anført med reference til oldn. skeið, f., og dette ords betydning (krigs)skib (ibid. s. 11). Da en betydning skibssætning vel må opfattes som en sekundær- eller specialudvikling af skib, forekommer ræsonnementet en smule inkonsistent. Det hænger dog givetvis sammen med, at appellativet sikkert forudsættes at optræde i betydningen skibssætning på Tryggevælde-stenen. I årene efter udgivelsen af Stednavneforskning 2 fremførtes i Dansk Stednavneleksikon 1 (Jørgensen 1981) og siden Dansk Stednavneleksikon 3 (Jørgensen 1983) tolkningen skibssætning som mulig blandt flere, hvor et element ske(de) indgår i et stednavn. Naturnavnet Skædal, som betegner en slugt i Hjortdal s., Vester Hanherred i Nordjylland, er behandlet af Gordon Albøge (1984: DS 21 s. 180). Han anfører, at forleddet er uvist, men henviser dog til neutrumsordet i betydningen skel som en formel mulighed. Kousgård Sørensen (1987: DSÅ 6 s. 110) anfører grænse og skibssætning som mulige tolkninger af elementet som forled i ånavnet Skebæk. I DS 20 (Jørgensen 1990 s. 82 f.) optræder tolkningsalternativet første gang i regi af Danmarks Stednavne, hvor forfatteren om det rimeligvis foreliggende tostavede forled i danske Ske(de)bjerg-navne skriver: [ ] Snarere foreligger i disse navne en ligeledes tostavet bøjningsform af subst. glda. skēth, f., næppe i den nyere betydning spiseske, men i den ældre og mere oprindelige betydning kløvet træstykke, der bl.a. antages at indgå i bebyggelsesnavnet Ske, Haraldsted s., Ringsted h. (1/ Scethæ), jfr. Jørgensen 1981 p En anden mulighed, især hvor der foreligger oldtidsmindesmærker ved de pågældende lokaliteter, er samme substantiv i betydningen skibssætning, en betydning som er overleveret i den vikingetidige runeindskrift fra Tryggevælde (DR 230) med formen skaiþ, smlg. Dalberg og Kousgård Sørensen 1979 p RIKKE STEENHOLT OLESEN

12 SKĒTH

13 Således har tolkningsalternativet skibssætning nået højeste autorisation inden for den danske stednavneforskning. Men hvor sikker er tolkningen af Tryggevælde-stenens skaiþ? Runeordet skaiþ Kousgård Sørensen (1964 s. 90) anfører med reference til korpusværket Danmarks Runeindskrifter (DR): Fra Fyn kendes kun til eksistensen af en enkelt af de såkaldte skibssætninger, nemlig den, der kronedes i den ene ende med den berømte runesten fra Glavendrup. Den samme Ragnhild, som har ladet rejse Glavendrupstenen efter sin mand Alle, sølvernes gode, har også mindet sin anden mand Gunnulv med en runesten. På denne sten, den sjællandske Tryggevælde-sten, siger Ragnhild, at hun gjorde denne høj og denne skaiþ efter sin mand. Ordet identificeredes allerede i begyndelsen af 1800tallet med oldn. skeið langskib, og man var klar over, at det skib, som Ragnhild gjorde, var en skibssætning [ ] Kousgård Sørensens opsummering afspejler udmærket DRʼs tolkningsgrundlag for en betydningsfastlæggelse skibssætning (bemærk i øvrigt formuleringen såkaldte skibssætninger ), men det fortaber sig, at en skibssætning med anknytning til selve Tryggevælde-stenen aldrig er arkæologisk erkendt. Man ved end ikke, hvor Tryggevælde-stenen oprindelig har stået (Lerche Nielsen 2006 s. 300). Der kan peges på andre sandsynlige eksempler på kombinationen af runesten, høj og stenskibssætning fra samme periode, f.eks. Bække-monumentet (Klebæk Høje) med Bække-sten 2. Højene er dog fra bronzealderen, og skibssætningen er dateret på baggrund af runeindskriftens datering. Det er en almindelig antagelse, men slet ikke sikkert, at den to meter høje runesten oprindelig udgjorde den vestlige stævn-sten (DR 30; Vestergaard 2007 s. 175). Nævnes kan også Farlöv-monumentet i Skåne med runesten, der arkæologisk-kronologisk viser aktivitet på gravpladsen fra ca. 200 ca Runestenen her har med relativt stor sandsynlighed stået ved kanten af gravpladsen, der tæller flere stenskibssætninger (Vestergaard 2007 s. 180 med henvisninger). Runestenens få identificerbare runer peger typologisk på en datering til overgangen fra yngre jernalder til vikingetid (Gustavson 1998 s. 20 ff.). Fra Sverige kendes en række gennemgående yngre eksempler på monumentkombinationen stenskibssætning og runesten (Larsson 1990 s. 77 ff.), men i runeindskrifterne nævnes skibssætningerne ikke eksplicit. En enkelt indskrift på en 184 RIKKE STEENHOLT OLESEN

14 sten i fast fjeld i Fällbro, Täby s. (Jansson 1946 s. 258), kan eventuelt indeholde substantivet skib i betydningen skibssætning, men det er uklart på grund af skader. Den runologiske tolkning af runeordet skaiþ i betydningen skibssætning frem for (lang)skib bygger ikke desto mindre på et kvalificeret gæt på baggrund af personsammenfaldet og Ragnhilds skibsformede stensatte anlæg ved Glavendrup. Tolkningen går indirekte helt tilbage til Rasmus Rask, der som den første anså skaiþ for at kunne betegne en eventuel stensætning ved Tryggevælde-stenen. Rask ræsonnerede imidlertid ud fra ordets grundbetydning kløvet træ med sekundærbetydningen plankeværk, indhegning, idet han sammenstillede med appellativet oldn. skíðgarðr ( gærde af kløvet træ, indhegning ) og anså den antagne stensætning for at have fungeret som indhegning om gravmælet. Denne betydning, der som nævnt har en vis tyngde i stednavnetolkninger, spillede altså tidligt en rolle i forhold til tolkningen af skaiþ. N.M. Petersen var den første til at ville se en direkte sammenhæng mellem skaiþ, oldn. skeið skib og en betydning med sigte til den formodede skibsformede stensætning ved Tryggevælde-stenen. Andre forskere sammenstillede med neutrumsordet og betydningen løb, løbebane, men tolkningen skibssætning blev siden fulgt af Wimmer og altså DR (jf. DR 1942 sp. 713). Judith Jesch (2001), der ellers overbevisende argumenterer for betydningen langskib, krigsskib for skjaldedigtningens mange belæg på oldn. skeið, f., har uden forbehold accepteret tolkningen skibssætning for Tryggevælde-stenens skaiþ. Hun overser dog, at en skibssætning netop ikke er arkæologisk afdækket (s. 124). Mulige svenske runebelæg fra vikingetiden, som Jesch tillige refererer (s. 124 f.), er behæftede med nogen usikkerhed. Det er dog rimeligt at anse første led i sekvensen skaiþar uisi skibs(-)høvding på en (stærkt fragmenteret) runesten fra Ersta (Sö 171) for at bære en betydning svarende til det oldnordiske appellativ (Södermanlands runinskrifter 1 s. 132; Jesch 2001 ibid.). En betydning skibssætning for et ord modsvarende oldn. skeið skib forudsættes således at optræde (endog ganske) tidligt i en samtidskilde tilmed som det eneste eksempel på, at ordet i nordisk skulle være hjemlet i en sådan specialbetydning. Ragnhild, der ikke var hvem som helst, kunne i teorien udmærket have gjort eller bekostet et langskib. Dels har runestenen rimeligvis oprindelig stået et eksponeret og sejlbart sted i landskabet langs Tryggevælde Å, dels er det pr. i dag ikke uden arkæologisk hjemmel, at man kunne foreslå, at skaiþ på Tryggevældestenen sigter til en ikke erkendt højlagt (lang- eller krigs-)skibsgrav, OM TOLKNINGEN AF GLDA. SKĒTH, F., I BETYDNINGEN SKIBSSÆTNING 185

15 hvorved runestenen blev rejst. Ladby-skibet på Fyn, Hedeby- og Borrefundene samt de norske fund fra Gokstad og Oseberg foreligger i dag blandt flere som fysiske beviser på vikingernes kombination af den fyrstelige krigsskibsbegravelse og gravhøjen. Runeindskrifternes formuleringer med demonstrativt pronomen synes dog generelt at referere til det, man som læser og tilskuer faktisk kunne se på stedet, f.eks. denne sten, dette kuml eller denne høj. Det ikke synlige måtte tilsyneladende ekspliciteres, som når Gunderup-stenens indskrift oplyser direkte om, at de nævnte personer ligger i denne høj (DR 143). Alternativtolkningen kløvet træstykke, bræt, planke Vikstrand (2001 s. 361) er i sin behandling af stednavneelementet ske(de) opmærksom på det tiltalende i tolkningsalternativet bræt, indhegning, men hæfter sig ved den svaghed, at sådanne indhegninger af kultanlæg ikke er arkæologisk kendte. I de senere år har man imidlertid gjort fund af stadig flere markante stolpebyggede anlæg og konstruktioner fra jernalder og vikingetid. Nævnes kan den enorme palisade omkring Jelling-monumentet fra anden halvdel af 900-årene, der formentlig også rummer den størst kendte skibsformede stensætning, samt hegn ved Tissø, Vorbasse og Lisbjerg (Christensen og Andersen 2008; Andersen 2009). For ganske nylig afdækkedes gigantiske stolpesatte rækker fra 400-tallet ved Gamla Uppsala, som ikke er endegyldigt tolket men kan have haft religiøs eller territorielt afmærkende funktion ( I forbindelse med arkæologiske undersøgelser ved monumentale skibsformede stensætninger har man afdækket stolpehuller, som heller ikke er entydigt tolket. Nogle mener, at der er tale om kultiske stolper, som dem Ibn Fadlan omtaler i sine rejseberetninger, men ved eksempelvis Lejre ser det snarere ud til, at stolperne har fungeret som netop indhegning af monumentet (Vestergaard 2007 s. 158). I det stenfattige midtjyske landskab har arkæologer fundet stolpebyggede konstruktioner, der tolkes som skibssætninger, på vikingetidige gravfelter ved Ejstrupholm og Snejbjerg (Hansen og Christiansen 2009), hvormed den stensatte skibssætning ikke længere er det eneste skibsformede oldtidsmonument, man må forholde sig til. Der er således nogen arkæologisk hjemmel for at genintroducere tolkningen kløvet træ, planke(værk), indhegning for runeordet skaiþ, som for stednavneelementet er veletableret. Ord for indhegninger udgør en ikke lille andel af de nordiske stednavneelementer, hvorfor koblingen i det hele taget er relevant. I stednavne er specialbetydningen indhegning 186 RIKKE STEENHOLT OLESEN

16 for det feminine element som nævnt diskuteret i forbindelse med udredningen af forleddet i de svenske Sked(e)vi-navne. Harry Ståhl (1956 s. 40 f.) tænkte sig, at stednavneelementet i navne med det helligdomsbetegnende efterled -vi kunne sigte til indhegnede helligdomme (siden antaget at være et appellativ). Kristian Hald (1966 s. 29 f.) har sandsynliggjort, at det i Østjylland flere steder forekommende stednavn Ske(de)gård er identisk med et ikke belagt appellativ, glda. *skēthgarth, der som stednavn antages at have en betydning gærde lavet af kløvede træstykker eller simpelthen være en betegnelse for det areal, som var indhegnet. I danske Skegård-navne antog Hald dog en ikke-sakral tolkning, nemlig kvægfold. Hvad ligger bag betegnelsen skibssætning? I litteraturen, både den runologiske og den onomastiske, anses det tilsyneladende for selvfølgeligt, hvad der ligger i betegnelsen skibssætning. I praksis er der tale om et oversættelsesvalg, der i sig selv repræsenterer en iboende problematik. Af definitionen i Ordbog over det danske Sprog fremgår det, at der er tale om en arkæologisk fagterm etableret med Worsaae i 1800-tallet betegnende en: [ ] stensætning fra oldtiden, bestaaende af to lange, svagt buede stenrækker, der løber spidst sammen mod enderne (saaledes at stensætningen faar form af en baad ell. et skib) (ODS). Selvom det naturligvis er vanskeligt at finde dækkende moderne termer til oversættelser af fortidens begrebsverden, finder jeg det rimeligt at genoverveje oversættelsesvalget skibssætning. Der er simpelthen en risiko for, at oversættelsen/tolkningen, i hvert fald hvis udgangspunktet er Tryggevælde-stenens skaiþ, repræsenterer en form for anakronistisk cirkelslutning fra en tid, hvor arkæologien etableredes som moderne videnskab. Et onomastisk argument, som umiddelbart synes tungtvejende for en betydningsfastlæggelse skibssætning for stednavneelementet glda. skēth, f., er det flere steder forekommende sammensatte marknavn Skedys(agre). Marknavnet findes i Kyndby s., Horns h. på Sjælland (MK 1805 Skee Dyss Agre) og betegner her en lokalitet med en arkæologisk erkendt langdysse, hvorved tolkningen skibssætning synes åbenbar (Dalberg og Kousgaard Sørensen 1979 s. 27; Jørgensen 2006: DS 25 s. 283 u. Skedysagre). Der er bare det ved sagen, at en langdysse i hvert fald som arkæologisk term ikke sigter til en skibsformet dysse, men anses for at imitere en bestemt oldtidsbolig, nemlig langhuset. Denne er nok buet, men snarere rektangulær end spidsoval. OM TOLKNINGEN AF GLDA. SKĒTH, F., I BETYDNINGEN SKIBSSÆTNING 187

17 Skedysagre skēth skeið skibsnek ke snekke snekke

18 En sløjfet skibssætning og et muligt skibssætningsnavn i Vejerslev Der er antagelig adskillige uudforskede stednavne med elementet ske(de), ikke mindst blandt marknavne, at videre efterforske. Måske kan også reelt skibsformede stensætninger findes som denotata for Skenavne. Jeg vil afslutte disse bemærkninger til tolkningen skibssætning for stednavneelementet ske(de) med et illustrativt eksempel. I forbindelse med en helt anden undersøgelse stødte jeg på en, i arkæologiens verden, velkendt efterretning om eksistensen af en større monumental Figur 2. Udsnit af original 1-kort over Vejerslev i Houlbjerg herred opmålt Marknavnet Skien er noteret sydvestligst i Vestermarken ud mod Gudenåen. Kort: Geodatastyrelsen. OM TOLKNINGEN AF GLDA. SKĒTH, F., I BETYDNINGEN SKIBSSÆTNING 189

19 stenskibssætning, efter sigende oprindeligt beliggende mellem to høje i Vejerslev sogn, Houlbjerg herred, Viborg amt. Dette store monument skal have ligget ved Vejerslevs vestre mark i Gudenådalen over for landsbyen Brårup og tæt på Borre Å og være sløjfet 1852 (Vestergaard 2007 s. 174 med henvisninger). Et lille kig på original 1-kortet opmålt 1805 viser, at et areal vestligst i Vestermarken, ud mod Gudenåen, har været kaldet Skien (fig. 2). (Kort før den afsluttende redaktion kom det nærværende forfatter for øre, at den sløjfede skibssætning per i dag er næsten sikkert lokaliseret i Vestermarken, umiddelbart nordøst for hvor navnet Skien er noteret (mundtligt meddelt af Jesper Laursen, Moesgaard Museum)). På senere matrikelkort mangler dette navn. Da navnet formelt kan indeholde stednavneelementet ske(de), forekommer en kobling til den sløjfede skibssætning umiddelbart indbydende. Desværre er overleveringen begrænset til dette ene skriftlige belæg. Navnet er ikke med i hverken markbogen eller engbogen, og det figurerer ikke i Afdeling for Navneforsknings indberetninger. Der foreligger således ej heller en udtaleoptegnelse. Skriftformen kan formelt set reflektere den midtøstjyske dialektale udtale [sgi ] af subst. ske (jf. Kort over danske folkemål s. 67 ff.), men det er i praksis umuligt på sprogligt grundlag at tolke Skien sikkert, endsige pege på, hvorvidt der er tale om et simpleks, f.eks. bestemt form af et appellativ eller et reduceret oprindeligt sammensat stednavn. Ak ja, to skridt frem og et tilbage. Til spørgsmålet om, hvorvidt danske navneforskere tager fejl næppe, måske snarere tværtimod. Stednavneelementet ske(de) sigter rimeligvis i nogle tilfælde til oldtidsanlæg, der af navnedanneren blev opfattet som skibs- eller ske(de)-formede konstruktioner, afgrænsninger eller indhegninger af sten eller måske stolper. Vejen til større indsigt må gå gennem fremtidig behandling af disse stednavne og deres struktur samt karakteristika ved de lokaliteter, som stednavnene denoterer. Litteratur Albøge, Gordon, 1984 = Danmarks Stednavne 21. Stednavne i Hanherred. København. Andersen, Steen Wulff, Bautasten og kæmpehegn. I: Skalk. Nyt om gammelt, nr. 1. Højbjerg, s Andersson, Thorsten, 1992: Kultplatsbeteckningar i nordiska ortnamn. I: Gillian Fellows-Jensen og Bente Holmberg (red.), Sakrale navne. Rapport fra NORNAs sekstende symposium i Gilleleje NORNArapporter 48. Uppsala. 190 RIKKE STEENHOLT OLESEN

20 Bjorvand, Harald og Frederik Otto Lindeman, 2007: Våre Arveord. Etymologisk ordbok. Revidert og utvidet utgave. Oslo. Christensen, Peter Mohr og Steen Wulff Andersen, 2008: Kongeligt? I: Skalk. Nyt om gammelt, nr. 1. Højbjerg, s Dalberg, Vibeke og John Kousgård Sørensen, 1979: Stednavneforskning 2. København. Danmarks Runeindskrifter 1 2, ved Lis Jacobsen og Erik Moltke. København Danske Runeindskrifter, Nationalmuseet og Nordisk Forskningsinstituts forskningsbaserede database ( Den största utgrävningen någonsin i Gamla Uppsala ( gamlauppsala.se), Länsstyrelsen i Uppsala län. DR = Danmarks Runeindskrifter 1 2, ved Lis Jacobsen og Erik Moltke. København DR + nr. = Løbenummer i Danmarks Runeindskrifter. DS = Danmarks Stednavne 1. Udgivet af Stednavneudvalget/Institut for Navneforskning/Afdeling for Navneforskning. København 1922 ff. DSÅ = Danske sø- og ånavne 1 8. København Gammeltoft, Peder, 2001: Stednavne i Vester Horne Herred. I: Fra Ribe Amt, bind 28, 3. Historisk Samfund for Ribe Amt. Gustavson, Helmer, 1998: Verksamheten vid runverket i Stockholm. Nyfynd och nyregistreringar I: Nytt om Runer. Meldingsblad om runeforskning 13, s Hald, Kristian, 1966: Stednavne og kulturhistorie. København. Hald, Kristian, 1982: Skeid. Danmark. I: Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder fra vikingetid til reformationstid. Hansen, Astrid Skou og Søren Timm Christensen, 2009: Stolpeskibe. I: Skalk. Nyt om gammelt, nr. 2. Højbjerg, s Holmberg, Bente og Jan Skamby Madsen, : Da kom en snekke Havnepladser fra og 1100-tallet? I: Kuml. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. Aarhus, s Jansson, Svend B.F., 1946: Några okända uppländska runinskrifter. I: Fornvännen. Journal of Swedish Antiquarian Research. Jesch, Judith, 2001: Ships and Men in the Late Viking Age. The Vocabulary of Runic Inscriptions and Skaldic Verse. Woodbridge. Jørgensen, Bent, 1981: Dansk Stednavneleksikon 1. Øerne øst for Storebælt. København. Jørgensen, Bent, 1983: Dansk Stednavneleksikon 3. Jylland. Sydlige del. Fyn med omliggende øer. København. Jørgensen, Bent, 1984: Danske marknavnes alder. Onomastisk datering. I: Fortid og nutid 31, 4, s Jørgensen, Bent, 1990 = Danmarks Stednavne 20. Stednavne i Københavns Amt. Smørum Herred. Nordlige del. København. Jørgensen, Bent, 1997 = Danmarks Stednavne 23. Stednavne i Vestsjællands Amt. Sorø, Ringsted, Alsted Herred, Ringsted Herred. København. OM TOLKNINGEN AF GLDA. SKĒTH, F., I BETYDNINGEN SKIBSSÆTNING 191

21 Jørgensen, Bent, 2006 = Danmarks Stednavne 25. Stednavne i København og Københavns Amt. Sokkelund Herred. Sjællandsdelen. København. KLNM = Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder København Kort over danske folkemål = Kort over danske folkemål med forklaringer, ved Valdemar Bennike og Marius Kristensen. København Kousgård Sørensen, John, 1964: Marknavne og arkæologi. I: Marknavnestudier. København. Kousgård Sørensen, John, 1987: Danske sø- og ånavne 6. København. Larsson, Mats G., 1990: Runstenar och utlandsfärder. Aspekter på det senvikingatida samhället med utgångspunkt i de faste fornlämningarna. I: Acta Archaeologica Lundensia 18. Lerche Nielsen, Michael, 2006: Tryggevælde. Runological. I: RGA 31, s MK + år = Matrikelkort. Matrikelarkivet/Geodatastyrelsen. NL = Necrologium Lundense. Lunds domkyrkas nekrologium udgivet af Lauritz Weibull. Lund ODS = Ordbog over det danske Sprog Grundlagt af Verner Dahlerup. København Original 1-kort over Vejerslev by, Vejerslev sogn, Houlbjerg herred. Opmålt 1805, udskiftet :4000. Digitalt tilgængeligt via Geodatastyrelsen. ( mode=2&elav= ). Pamp, Bengt, 1983: Ortnamn i Skåne. Stockholm. RGA = Reallexikon der Germanischen Altertumskunde, gegründet von Johannes Hoops. Hgg. Heinrich Beck, Dieter Geuenich und Heiko Steuer. 2. aufl. 35 bind + 2 registerbind. Berlin Samnordisk runtextdatabas. Institutionen for nordiska språk, Uppsala universitet. ( SOL 2003 = Svenskt Ortnamnslexikon. Stednavneforskning 2 = Dalberg, Vibeke og John Kousgård Sørensen, Ståhl, Harry, 1956: Ortnamn och ortnamnsforskning. 2 uppl. Stockholm. Svenskt Ortnamnslexikon. Red. Mats Walberg. Uppsala Södermanlands runinskrifter I. Text. Granskade och tolkade av Erik Brate och Elias Wessén. Stockholm Sö + nr. = Løbenummer i Södermanlands runinskrifter. Vestergaard, Felix, 2007: Monumentale skibssætninger i Danmark og Skåne. I: Kuml. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. Aarhus, s Vikstrand, Per, 2001: Gudarnas platser. Förkristna sakrala ortnamn i Mälarlandskapen. Uppsala. Acta Academiae regiae Gustavi Adolphi 77. Studier till en svensk ortnamnsatlas RIKKE STEENHOLT OLESEN

22 Professor, dr.phil. Bent Jørgensen har gennem årtier præget dansk navneforskning. Med dette festskrift hædres han af sine kolleger både som forsker og som ven. Artiklerne i festskriftet afspejler spændvidden inden for navneforskningen og Bent Jørgensens mange interesser: stednavne, personnavne, sproghistorie, retskrivning, leksikografi, storbyen København samt sporvogne og donaldisme. Bogen indeholder også en samlet oversigt over Bent Jørgensens publikationer. Museum Tusculanums Forlag

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

Workshop om navne på -lev/-löv torsdag 11/5 kl. 14:40 16:50

Workshop om navne på -lev/-löv torsdag 11/5 kl. 14:40 16:50 Workshop om navne på -lev/-löv torsdag 11/5 kl. 14:40 16:50 Program 14:40-14:45 Jesper Hansen: Præsentation af baggrunden for workshoppen 14:45-15:10 Sofie Laurine Albris: Introduktion til navnetypen -lev/-löv

Læs mere

KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag

KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag KUML 2014 KUML 2014 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag Kongens Borge Det kronologiske forhold mellem Pine Mølle og Trelleborg - svar

Læs mere

Kulturhistorisk stednavneanalyse fra Rynkeby, Sdr. Nærå og Åsum. Af: Lisbeth Eilersgaard Christensen

Kulturhistorisk stednavneanalyse fra Rynkeby, Sdr. Nærå og Åsum. Af: Lisbeth Eilersgaard Christensen Kulturhistorisk stednavneanalyse fra Rynkeby, Sdr. Nærå og Åsum. Af: Lisbeth Eilersgaard Christensen 1 Indhold Stednavne og kulturhistorie... 3 Stednavne i og omkring Rynkeby... 7 Stednavne i Sdr. Nærå

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f

Læs mere

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

SVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb. 94.

SVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb. 94. SVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.13. Sb. 94. Registrering af tre romerske denarer, fem middelalderlige mønter og forskellige beslag o.l. fremkommet ved

Læs mere

Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn

Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn Kulturhistorisk rapport Arkæologisk undersøgelse af Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn J.nr. ROM 2908 Stednr. 02.05.12-33 Vindinge Østergård Syd Etp. III Bebyggelse, grøfter, hegn Yngre romersk

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder.

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Bygherrerapport Viumvej III Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Sagsinfo Viumvej III Stednr. 13.02.05-67 Hjerk sogn Harre herred Viborg amt Udgravningsleder

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn

HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn Fig. 1 Oversigtsplan Delrapport 1 forundersøgelse mark 2, 3 og dele af mark 4 Herning Museum Astrid Skou Hansen 9. maj 2011 Indledning I perioden 3. 30.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Oversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Udgravningsfelt ved mølle 1.

Oversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Udgravningsfelt ved mølle 1. SMS 1177, Bajlum Bygherrerapport Undersøgelse af stolpehuller, gruber og udsmidslag fra yngre romersk jernalder og nyere tid. Sagsinfo SMS 1177 Bajlum Mølle Stednr.13.01.07-74 Roslev sogn Hindborg herred

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018

Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018 Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: Skærskovvej Matr. nr.: 14c Ejerlav: Funder By Sogn: Funder Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Fig. 1. Oversigtplan

Læs mere

SVM Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 13.

SVM Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 13. SVM2005 004 Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.05. Sb.nr. 13. Registrering af indleverede detektorfundne middelalderlige mønter samt et ringspænde og et

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

SVM Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 59.

SVM Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 59. SVM1370 3 Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. Sb.nr. 59. Kampagne: 26 11 Registrering af detektorfundne genstande fremkommet på et areal nord og øst for Sigersted

Læs mere

VHM Præstegårdens Lod

VHM Præstegårdens Lod VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sdr. Tranders IV J.nr. ÅHM 6785 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning maj/juni 2017 Rapport udfærdiget

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.

Læs mere

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. 1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved

Læs mere

VSM Romlund Syd, Romlund sogn, Nørlyng herred, Viborg amt

VSM Romlund Syd, Romlund sogn, Nørlyng herred, Viborg amt VSM 10565 Romlund Syd, Romlund sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130811-109 1 Notat for prøvegravning forud for udstykning af 4 grunde og byggeri af et enfamiliehus Udført af Mikkel Kieldsen & Lars Agersnap

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg. VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i

Læs mere

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28.

SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28. SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.08. Sb.nr. 28. Registrering af fire genstande fremkommet ved detektorafsøgning sydøst for Høve. Deriblandt en fragmenteret

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

Trekantede grave i Skåne

Trekantede grave i Skåne Trekantede grave i Skåne I Skåne findes en række mindre gravfelter indeholdende trekantede grave fra jernalderen. Kun en enkelt større gravplads - lidt nord for Hörby - er atypisk og indeholder samlet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

Trekantede grave i Blekinge

Trekantede grave i Blekinge Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt) VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning

Læs mere

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse Af Stud. Mag Line Borre og Museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Over Holluf Holluf Fraugde Fraugde Arkæologisk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.11. KUAS nr. Besigtigelsesnotat for sten i kanten af lille vandløb, mulig rest af spang eller skelsten, skelsten samt

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Journalnummer: SIM 53-2010 Sted: Tornbjerg I SB Stednummer: 16.01.05. KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Matr. nr.:10a Ejerlav: Mollerup

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

MVE3394 Pedersborg, Pedersborg sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

MVE3394 Pedersborg, Pedersborg sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr MVE3394 Pedersborg, Pedersborg sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.09. Kampagne: 26-09-2017 KUAS nr. - Mindre forundersøgelse forud for jordvarmeanlæg nær Pedersborg Kirke og voldanlæg

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn

Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn Journalnummer: SIM 35-2010 Sted: Balle Nørremark II Sted og sb. nummer: 13.03.01- KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Matr. nr.: 17a

Læs mere

m ru o F isk g lo o æ rk A Nr

m ru o F isk g lo o æ rk A Nr Arkæologisk Forum Nr. 31 2014 Indhold Ingeborg Sæhle* Dissonant, dark and painful den uønskede verdensarven 3 Per Ethelberg & Tenna R. Kristensen Den ukendte soldat 8 Andreas Bonde Nordic TAG de næste

Læs mere

Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -

Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - 1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

OBM etape 3. C. F. Tietgen Boulevard. - Arkæologisk forundersøgelse.

OBM etape 3. C. F. Tietgen Boulevard. - Arkæologisk forundersøgelse. OBM 8431 - etape 3. C. F. Tietgen Boulevard. - Arkæologisk forundersøgelse. Af Stud. Mag. Line Borre og museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Holluf Over Holluf Fraugde Fraugde

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

Stednavne som kommunikationshistorisk kilde

Stednavne som kommunikationshistorisk kilde Stednavne som kommunikationshistorisk kilde Peder Gammeltoft Kommunikationslandskabet og historiske kort 9.-10. september 2004 Vikingeskibsmuseet, Roskilde Disposition: 1. Stednavne som kommunikation.

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT

FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT Tikøb S, Lynge-Kronborg H Stednr. 010412 Sb. 114 FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Tikøb sogn, Holbo Herred. Stednr. 01.04.12 Sb. 114 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr

KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Svinninge Skytteforening

Svinninge Skytteforening Svinninge Skytteforening Åbent stævne 1. og 3.-5. marts 2011 15 meter gevær Vindere af pengepræmier: Bedste skytte i BK 1-4: Bedste skytte i JUN1-JUN2: Bedste skytte UNG-KL 4: Bedste Skytte ÅKL 1-3+VET

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen 1 Hærvejen - Jelling - Kongeåen Jelling Ravningbroen Firehøje Kong Rans Høj Randbøl Hede Klebæk Høje Bække Kro Bække Kirke Læborg Kirke Vejen

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt.

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Maria Elisabeth Lauridsen Arkæologisk Rapport nr.492 2015 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Lisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr

Lisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

SVM og -6 Gudum SV, Gudum sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 20.

SVM og -6 Gudum SV, Gudum sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 20. SVM1440-5 og -6 Gudum SV, Gudum sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.03. Sb.nr. 20. Kampagne: 31-05- og 03-06- Registrering af 39 metalgenstande fremkommet ved detektorafsøgning på areal

Læs mere

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland

Læs mere

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM 2269, Mariendal, etape 1 Tidl. Vejle Amt, Tyrsting Herred, Voerladegård Sogn, Gantrup By, matrikelnr.: 4k og 9f Sted-SBnr.: 160411-120 KUAS: 2009-7.24.02/HOM-0001

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere