Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? 6 eksempler på økonomi og andre forhold, når man arbejder i Øresundsregionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? 6 eksempler på økonomi og andre forhold, når man arbejder i Øresundsregionen"

Transkript

1 Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? 6 eksempler på økonomi og andre forhold, når man arbejder i Øresundsregionen

2 Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? Indholdsfortegnelse Forord 1 Hvordan sammenligner man jobs på tværs af Øresund? 2 Annika - Butiksassistent 8 Per - VVS-tekniker 1 Gustav - Programmør 12 Lise - Farmaceut 14 Lasse - Ingeniør 16 Søren - Læge 18 Varslede ændringer i beskatning - eksempler med Lises økonomi 21 Hvad kan konkluderes fra de 6 eksempler 24 Generelle og tekniske forudsætninger 27

3 Forord Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? Hvordan sammenligner man et jobtilbud fra den ene side af Sundet med et fra den anden side? Siden 1999 har AF-Øresund taget i mod og besvaret spørgsmål for mennesker, der går med disse overvejelser. Mange spørgsmål er gået igen, og de økonomiske overvejelser har naturligt nok spillet en stor rolle. Andre forhold som familievenlighed på arbejdspladsen, sygedagpenge, arbejdstidens længde osv. kan alt efter den enkeltes situation også have stor betydning. Til sammen er disse forhold vigtige at kende til, når beslutningen om det kommende job skal tages. På baggrund af AF-Øresunds erfaringer har Öresundskomiteen og Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd udarbejdet denne pjece. Den henvender sig især til personer, der overvejer at søge jo på den anden side af Øresund, og giver en første introduktion til nogle af de forhold, der er gode at kende til, når jobtilbud i Danmark og Sverige skal sammenlignes. Pjecen tager udgangspunkt i seks fiktive personer - en butiksassistent, en VVS-tekniker, en programmør, en farmaceut, en ingeniør og en læge. Disse er i øjeblikket typiske Øresundspendler-erhverv. Tre af personerne bor i Danmark og arbejder i Sverige; de tre andre bor i Sverige og arbejder i Danmark. For hver af personerne er det med hjælp fra de danske og de svenske skattemyndigheder beregnet, hvordan økonomien ville se ud, hvis de blev ved med at arbejde i deres bopælsland, og hvis de valgte at pendle over Øresund. Desuden er nogle af de arbejdsmarkedsregler, der kan have betydning for netop disse personer, beskrevet. Skattelovgivningen i Danmark og Sverige er under stadig forandring. Beregningerne tager udgangspunkt i de gældende regler pr. april 24. Både i Danmark og Sverige er der dog varslet en række ændringer, som illustreres ved eksemplerne side Det er vigtigt at understrege, at de seks personer er tænkte typeeksempler, og de økonomiske beregninger kan altså kun bruges som en indikator. Overvejer man at søge job på den anden side af Sundet, skal de relevante myndigheder derfor altid kontaktes for at få en individuel vurdering! AF-Øresund er et godt sted at begynde - andre nyttige links er angivet på bagsiden. En stor tak rettes til AF-Øresund, Øresunddirekt i Malmö (Försäkringskassan og Skatteverket), SkatØresund og den Sociale Sikringsstyrelse for deres hjælp med oplysninger og diskussioner af indholdet i denne publikation. 1

4 Hvordan sammenligner man jobs på tværs af Øresund? En lang række forhold skal tages i betragtning, når beslutningen om et nyt job skal tages. Det gælder, hvis man skifter job såvel inden for landets grænser som over dem. Vigtigst af alt er selvfølgelig, om jobbets indhold er interessant, men herudover spiller løn, skat, transportforhold, kultur, regler på arbejdspladsen etc. en stor rolle. Inden for et lands grænser er disse forhold relativt sammenlignelige og velkendte. Bevæger man sig på tværs af Øresund, er det straks vanskeligere. Uden kendskab til en række basale forskelle på de to landes systemer kan det være svært at sammenligne jobs på de to sider af Sundet. Nedenfor er givet en kort introduktion til de vigtigste forskelle. Mange af disse er desuden vist i de seks efterfølgende personeksempler. Økonomi Generelt er lønniveauet højere i Danmark end i Sverige. En del af forklaringen herpå er, at arbejdsgiveren i Sverige betaler en såkaldt arbejdsgiverafgift på ca. 33% af lønnen til Skatteverket (de svenske skattemyndigheder). Dette bidrag dækker en stor del af pensionsindbetalingen, a-kassekontingent, barselsorlov/föräldrapenning og midlertidig barselsorlov/tillfälliga föräldrapenning (mulighed for at blive hjemme hos et sygt barn). En del af disse ydelser betales i Danmark af lønmodtageren via den lidt højere indkomstskat og arbejdsmarkedsbidraget. I begge lande optjener man man offentlig pension (i Danmark folkepensionen, i Sverige Den Allmänna Pensionen). Den svenske pension er noget højere end den danske. En del af grunden til dette er, at den svenske pension delvist er indkomstafhængig. Således betaler arbejdsgiver via arbejdsgiverafgiften 11% af bruttolønnen i pension til arbejdstager, og herudover skal arbejdstager 2

5 selv indbetale 7%. Det maksimale beløb for beregning af pension er 3. SVK. Er bruttolønnen højere, indbetales kun et beløb svarende til en bruttoløn på 3. SVK. Bor man i Danmark og arbejder i Sverige, skal man ikke selv indbetale 7%, det gør den svenske stat. I Danmark er folkepensionen et fast beløb. Herudover er der i forbindelse med de fleste ansættelser i Danmark og Sverige også tilknyttet en arbejdsmarkedspension. Denne kan være en del af overenskomsten/ avtalet, eller den kan være et resultat af en lokal aftale på arbejdspladsen mellem virksomhed og ansatte. Der er dog - særlig i Danmark - stadig en del arbejdspladser, der ikke har en pensionsordning, og det er her op til medarbejderen selv at beslutte, om der skal tegnes en pensionsordning som supplement til den offentlige pension. Skatten er selvsagt en vigtig del af det økonomiske regnestykke. Som hovedregel betaler man skat i det land, hvor man arbejder. Bor man i Danmark, men arbejder i Sverige, skal man derfor betale skat i Sverige. Alle udenlandsk boende, der pendler til Sverige, betaler den såkaldte SINK-skat (Särskild inkomstskatt för utomlands bosatta), som udgør 25% af bruttolønnen. Der er ingen deklarationsplikt (det vil sige, der skal ikke laves selvangivelse), men omvendt har man heller intet skattefradrag til for eksempel befordring, renter, a-kasse med mere. SINK-skatten er for tiden genstand for debat i Sverige, og det er uvist om pendlere fra Danmark også i fremtiden skal betale denne, eller om den vil blive erstattet af almindelig svensk indkomstskat. Bor man i Sverige og arbejder i Danmark, er man begrænset skattepligtig til Danmark. Man betaler almindelig dansk indkomstskat, men har kun fradrag for udgifter, der relaterer sig til indkomsten. Før skatteberegningen skal der betales Arbejdsmarkedsbidrag med 8% af lønnen og Særlig Pensionsopsparing (SP) med 1% af lønnen. Det skal bemærkes, at betaling af SP-bidrag forventes suspenderet for indkomstårene 24 og 25. Indkomstskatten er Statsskat, som er sammensat af bundskat på 5,5%, mellemskat på 6% (bundfradrag) og topskat på 15% (bundfradrag); samt Kommune- og amtsskat, hvor det samlede gennemsnit for Danmark er 32%. Ved skatteberegningen gives der et personfradrag på 36.8 DKK. Før skatten beregnes der fradrag for udgifter til befordring, fagforening, evt. ægtefællefradrag samt beskæftigelsesfradrag. Såfremt indkomsten i Danmark udgør mere end 75% af årets samlede indkomster, kan man benytte grænsegængerreglen. Det betyder, at man ved skatteberegning bliver beskattet efter reglerne for 3

6 fuldt skattepligtige. Der kan således gives fradrag for udgifter af personlig og familiemæssig karakter (fx private renteudgifter, a-kassebidrag, privattegnede pensionsordninger). Der kan ske overførsel af personfradrag fra ægtefælle, såfremt denne har en indkomst i Danmark på under 36.8 DKK. Er man gift og bor i Sverige, kan den part, der arbejder i Danmark, få et såkaldt ægtefællefradrag. Beløbet er på samme størrelse som personfradraget. Betingelsen er dog, at man ikke har valgt at komme under grænsegængerreglen, og at kun den ene ægtefælle har indkomst i Danmark. Der er stor forskel på, hvordan befordringsfradraget beregnes i Danmark og i Sverige. I Danmark gives der et vist beløb i fradrag pr. kilometer ud over de første 24 (2x12) kilometer daglig pendling, uanset om man tager bil eller offentlige transportmidler. I Sverige beregnes fradraget på baggrund af prisen på offentlige transportmidler (fratrukket et grundbeløb på 7 SEK). Kun hvis der er en massiv tidsbesparelse ved at køre bil, eller hvis offentlig transport ikke findes, beregnes befordringsfradraget på bil-grundlag. Som en del af den nyligt indgåede skatteaftale mellem Danmark og Sverige er det fra 24 muligt at fratrække pensionsindbetalinger i sin skat, uanset om disse indbetalinger sker i bopælslandet eller i arbejdslandet (hvor man betaler skat). Man skal dog være opmærksom på, at denne mulighed ikke gælder pendlere til Sverige, da disse betaler SINK-skat og derfor ikke har fradragsmuligheder i skatten. Skatteaftalen giver også mulighed for at fratrække visse udgifter til pendling over Øresundsbroen. Igen gælder dette dog ikke personer, der betaler SINK-skat. Skatteaftalen mangler endnu at blive ratificeret i Sverige for at kunne træde i kraft. I visse tilfælde kan man som svensk bosiddende få reduktion i sin fastighetsskat, når man arbejder i Danmark. Dette skyldes, at fastighetsskat i Sverige delvis er afhængig af den svenske husstandsindkomst. Af overskuelighedsgrunde er dette dog ikke medregnet i de følgende eksempler. 4

7 Regler på arbejdspladsen Andre forhold end skatten kan have betydning for, hvor attraktivt det er at tage arbejde på den anden side af Sundet. I Danmark har man ret til fem ugers årlig betalt ferie. Desuden gives der i mange overenskomster og på mange arbejdspladser yderligere ret til fem feriefridage. Også i Sverige har en arbejdstager ret til 25 dages betalt ferie pr. år. Inden for flere arbejdsområder har man dog som led i overenskomsten forhandlet sig frem til længere ferie. I Sverige er arbejdsugen 4 timer, mens den i Danmark er 37 timer. Arbejdsmarkedslovgivningen opfattes af mange som mere familievenlig i Sverige end i Danmark. For eksempel kan en forælder i Sverige blive hjemme hos sit syge barn, indtil dette er rask (dog kan der kræves lægeerklæring efter en uge). Man har ret til 9% af lønnen i den tid, barnet er sygt. I Danmark har forælderen lov til med fuld løn at blive hjemme på barnets første sygedag. Herefter må forælderen afspadsere eller tage ferie, eller man må finde en anden pasning til barnet. Også barselsorloven varierer i de to landes lovgivninger. I Danmark har forældrene tilsammen ret til op til 52 ugers barselsorlov. Denne opdeles på 4 uger til moderen før fødslen, 14 uger til moderen efter fødslen, 2 uger til faderen efter fødslen, samt 32 uger tilsammen til forældrene efter fødslen og frem til barnet fylder ni år. Det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, om der gives fuld løn under barselsorloven. I Sverige har hver af forældrene ret til föräldrapenning/barselsdagpenge i 24 dage i perioden fra barnets fødsel til det er 8 år. Den ene forælder kan overdrage sine dage til den anden forælder, dog er 6 dage reserveret til hver af forældrene. Moderen kan desuden tage 6 af de 24 dage før barnets fødsel. En person, der bor og arbejder i samme land, er berettiget til familieydelser (fx børnefamilieydelse) fra dette land. Når personen pendler over Øresund, er vedkommende derimod berettiget til den højeste ydelse i de to lande, uanset om det er Sverige eller Danmark, der har det højeste niveau. Rent praktisk sker det ved, at bopælslandet supplerer, hvis ydelsen i arbejdslandet er lavest. I Sverige har en medarbejder én karensdag i forbindelse med egen sygdom, det vil sige, at medar- 5

8 bejderen selv betaler første sygedag. I Danmark har man ikke karensdag, men her kan medarbejderen omvendt i visse tilfælde risikere at blive afskediget, hvis vedkommende er syg i mere end 12 dage i løbet af et år. I Sverige findes en sådan regel ikke. Den a-kasse, man er medlem af, skal ligge i arbejdslandet. For mange er det også en god idé at vælge fagforening i arbejdslandet, da rådgivningen i mange tilfælde vil være bedre i forhold til reglerne på arbejdspladsen. Både a-kasse og fagforening er generelt billigere i Sverige end i Danmark. ANNIKA PER GUSTAV LISE LASSE SØREN 6

9 Seks eksempler 7

10 ANNIKA er 22 år og butiksassistent på laveste løntrin. Annika er single og har ingen børn. Hun bor alene i lejet lejlighed i Helsingborg, og har arbejdet i et år i butik på Fisketorvet i København. Hun pendler hver dag med tog over Helsingborg - Helsingør. Annikas samlede transport er 1 km pr. dag, det samme som da hun arbejdede i Sverige. Annika er medlem af en fagforening og a-kasse. Hun har ingen gæld og dermed ingen rentefradrag. Hun har valgt at komme under grænsegængerreglen, så hun kan fradrage udgifter til a-kasse. Disponibel indkomst for Annika ved job i Sverige og job i Danmark DKK Job i Sverige Job i Danmark Løn Arbejdsmarkedsbidrag Særlig Pensionsopsparing Skat Herunder skatteværdi af: Befordringsfradrag A-kasse og fagforening Indkomst efter skat Udgifter: Togkort A-kasse og fagforening Disponibel indkomst efter skat og udgifter År Måned

11 Andre aspekter Annika er udover den gode løn tiltrukket af en kortere arbejdsuge i Danmark. Hun er også glad for ikke selv at skulle betale første sygedag som i Sverige, hvor man som arbejdstager har én karensdag. Konklusion Annika har en økonomisk fordel ved at pendle over Øresund. Hun har ca. 3 pct. mere i disponibel indkomst om måneden i Danmark. Det skyldes primært, at lønniveauet er en tredjedel højere i Øst- Danmark end i Syd-Sverige. Annika har som udgangspunkt højere udgifter til togkort ved arbejde i Danmark. Fratrækkes det danske befordringsfradrag, betaler hun dog mindre i transport for at komme på arbejde i Danmark. For a-kasse- og fagforeningskontingenternes vedkommende er det noget dyrere i Danmark. For en relativ simpel økonomi som Annikas uden de store skattemæssige fradrag, er forskellen på bruttolønnens størrelse den altafgørende faktor for, om det økonomisk kan betale sig at arbejde i Danmark eller Sverige. ANNIKA

12 PER er 35 år og VVS-tekniker. Han er gift og har to børn på 2 og 7 år. Per bor sammen med sin familie i Greve, og arbejder i et svensk VVS firma i Malmö. Pers samlede transport til og fra arbejde er 1 km, det var det også, da han arbejdede i Danmark. Per betaler SINK-skat (25% bruttoskat) og kan derfor ikke fradrage udgifter til renter på bolig, befordring, a-kasse kontingent og fagforening i Sverige. Per har et 5% obligationslån på 2 mio. kroner. Per har renteudgifter på kr. 55.,- om året til et realkreditinstitut. Disponibel indkomst for Per ved job i Sverige og job i Danmark DKK Job i Sverige Job i Danmark Løn Arbejdsmarkedsbidrag Særlig Pensionsopsparing Skat Herunder skatteværdi af: Rentefradrag Befordringsfradrag Indkomst efter skat Udgifter: Herunder Tog (inkl. bro) A-kasse & fagforening Disponibel indkomst efter skat og udgifter År Måned

13 Andre aspekter For Per og hans familie er den svenske arbejdsmarkedspolitik attraktiv. Den giver Per mulighed for at blive hjemme hos et sygt barn i længere tid uden at skulle afspadsere eller bruge sin ferie hertil, hvilket han havde været nødt til i Danmark. Konklusion Per har ingen økonomisk fordel ved at pendle over Øresund. Han har knap en fjerdedel mindre i disponibel indkomst ved at arbejde i Sverige. Det skyldes primært, at lønniveauet er betydeligt højere - en tredjedel - i Øst-Danmark end i Syd-Sverige. En anden væsentlig faktor er, at Per har et huslån på 2 mio. kr., som han har store rentefradrag for i Danmark, men ikke i Sverige, hvor han betaler SINK-skat. Per har større transportudgifter, når han arbejder i Sverige, men de er heller ikke fradragsberettigede. Per skal dog være opmærksom på de fordelagtige pensionsregler, der gælder i Sverige, hvor arbejdsgiver indbetaler 11% og den svenske stat 7% til hans Allmänna Pension (svarer til folkepension). Det forhold, at a-kasse- og fagforeningskontingent er væsentligt lavere i Sverige, har kun marginal indflydelse på Per s samlede økonomi. PER

14 GUSTAV er 29 år og uddannet programmør. Han bor i Malmö og har tidligere arbejdet for en ITvirksomhed i Skåne. Nu har han fået job som udvikler i en københavnsk virksomhed, og pendler derfor hver dag med toget over broen. Transporten er nogenlunde den samme nu, som da han arbejdede i Danmark. Gustav er ugift, og bor alene i sin lejlighed. For den betaler han 48. DKK i renter om året ud over afdraget på lånet. Han har valgt at komme under grænsegængerreglen, således at han blandt andet kan fradrage udgifter til renter og privat pensionsopsparing. Der er ingen pensionsordning på Gustavs danske arbejdsplads, og han har derfor valgt at etablere en privat ordning. Gustav har valgt ikke at være med i en fagforening eller en a-kasse. Disponibel indkomst for Gustav ved job i Sverige og job i Danmark DKK Job i Sverige Job i Danmark Løn Arbejdsmarkedsbidrag Særlig Pensionsopsparing Skat Herunder skatteværdi af: Rentefradrag Befordringsfradrag Brofradrag Indkomst efter skat Udgifter: Privat pensionsopsparing Togkort Disponibel indkomst efter skat og udgifter År Måned Da der ikke er pensionsordning på Gustavs nye arbejdsplads, skal han selv indbetale for at sikre sig en økonomisk dækning ud over folkepensionen. En del mindre, private virksomheder i Danmark har ikke pensionsordning i modsætning til i Sverige, hvor langt de fleste virksomheder har en ordning for medarbejderne. Gustav har derfor ikke haft denne udgift ved sit job i Sverige. 12

15 Andre aspekter Overordnet set er det svenske arbejdsmarked i forhold til det danske karakteriseret ved en lavere løn, men en bedre generel adgang til en række velfærdsydelser betalt over arbejdsmarkedet. For en person som Gustav, der endnu ikke har familie at tænke på, kan det umiddelbart forekomme mere attraktivt at få så meget som muligt udbetalt, og siden selv bestemme hvilke velfærdsforsikringer (pensionsordning, a-kasse etc.), han ønsker at have. Konklusion Gustav har en økonomisk fordel ved at pendle over Øresund. Dette skyldes primært, at lønniveauet er betydeligt højere - mere end en fjerdedel - i Øst-Danmark end i Syd-Sverige. Gustav har ekstraudgifter til broen, men de opvejes af, at det danske befordringsfradrag er mere gavmildt end det svenske. Som følge af den nye skatteaftale mellem Danmark og Sverige kan Gustav selv vælge, om den pensionsordning, han vil tegne, skal ligge i Danmark eller i Sverige. I begge tilfælde kan han trække sine bidrag fra i skat. GUSTAV

16 LISE er 43 år og uddannet farmaceut. Hun bor i Hellerup i en ejerlejlighed sammen med sin mand og deres datter. De har sammen renteudgifter på 52. DKK om året. Lise har tidligere arbejdet på en medicinalvirksomhed i Nordsjælland, men denne har for nylig flyttet dele af sin produktion til Fyn. Inden for Lises speciale var der ikke umiddelbart jobmuligheder på Sjælland. Udsigten til betydelig øget pendlingstid var Lises anledning til at kigge over Sundet efter et nyt job. Det fandt hun i en virksomhed i Lund. Hun tager toget hver dag, cirka den samme afstand, som da hun arbejdede i Danmark. Både nu og i sin tidligere stilling var der pensionsordning med jobbet. Disponibel indkomst for Lise ved job i Sverige og job i Danmark DKK Job i Sverige Job i Danmark Løn Arbejdsmarkedsbidrag Særlig Pensionsopsparing Skat Herunder skatteværdi af: Rentefradrag Befordringsfradrag Indkomst efter skat Udgifter: Togkort (inkl. bro) A-kasse og fagforening Disponibel indkomst efter skat og udgifter År Måned

17 Andre aspekter Lise har gennem et stykke tid haft problemer med ryggen, og har haft længerevarende sygeperioder af den grund. I sin tidligere ansættelse var Lise lige ved at få problemer med 12-dagesreglen, og stod på et tidspunkt over for at blive sagt op på grund af for mange sygedage. Den usikkerhed er hun meget glad for, at hun ikke har i sit job i Sverige. Konklusion For Lise kan det betale sig at pendle til Sverige. Hun har en høj løn og relativt få fradrag, og derfor er SINK-ordningen med en lav bruttoskat (25%) men ingen fradragsmuligheder en fordel for hende. Samtidig opvejer besparelsen på de høje danske udgifter til a-kasse og fagforening mere eller mindre de øgede transportudgifter, hun får ved at pendle over broen hver dag. Herudover kan Lise drage fordel af de svenske pensionsregler, hvor arbejdsgiver indbetaler 11% og den svenske stat 7% til hendes Allmänna Pension. Som nævnt i det indledende afsnit om at sammenligne jobs på tværs af Øresund er det usikkert, om SINK-beskatningen kommer til at fortsætte for Øresundspendlere fra Danmark. Det er derfor muligt, at Lise kommer til at betale almindelig svensk indkomstskat efter 25. I skemaet side 21 kan det ses, at der i så tilfælde ikke længere er en økonomisk fordel for Lise ved at arbejde i Sverige. Hun vil så skulle overveje, om de andre faktorer (jobmuligheder, pendlingsafstand, arbejdsmarkedsregler etc.) opvejer en eventuel nedgang i disponibel indkomst. LISE

18 LASSE er 42 år og ingeniør. Han bor mellem Svedala og Skurup (i Skåne) i eget hus sammen med sin hustru. Parret har ingen børn. Lasse arbejder i en privat rådgivende virksomhed i Københavnsområdet, og bilpendler hver dag over broen - ca. 6. km hver vej. Den afstand havde han også til sit arbejde i Sverige. Der er pensionsordning både på hans nye og på hans gamle arbejde. Lasse har valgt ikke at være omfattet af grænsegængerreglen i Danmark. Det betyder, at han kun kan trække udgifter til befordring, bro, og fagforening fra i skat. Han kan ikke få fradrag for a-kasse og renter. Til gengæld har han nu ret til ægtefællefradrag for sin hustru, der bor og arbejder i Sverige. Hun kan imidlertid tage alle parrets fælles renteudgifter på sin selvangivelse. Parrets samlede skattefradrag for renteudgifter ændres derfor stort set ikke af, om Lasse arbejder i Sverige eller Danmark, og er for nemheds skyld ikke medtaget i nedenstående tabel. Disponibel indkomst for Lasse ved job i Sverige og job i Danmark DKK Job i Sverige Job i Danmark Løn Arbejdsmarkedsbidrag Særlig Pensionsopsparing Skat Herunder skatteværdi af: Befordringsfradrag Brofradrag Ægtefællefradrag A-kasse og fagforening Indkomst efter skat Udgifter: Transport (inkl. bro) A-kasse og fagforening Disponibel indkomst efter skat og udgifter År Måned

19 Andre aspekter Ud over den gode økonomi er Lasse tiltrukket af den kortere arbejdsuge i Danmark. Ganske vist er det ikke altid, at han som rådgivende ingeniør kan holde sin arbejdsuge nede på 37 timer. De timer, han eventuelt arbejder længere, kan afspadseres på et senere tidspunkt. Tager han afspadseringen samlet, vil det i realiteten føles som en ekstra uges ferie. Konklusion Ligesom Gustav har Lasse en højere løn - knap en tredjedel - ved sit danske job, end ved at arbejde i Sverige. Selv efter skat og arbejdsmarkedsbidrag har Lasse nu betydeligt mere udbetalt - ca. en fjerdedel mere. Den økonomiske fordel reduceres noget af, at han også får væsentligt højere udgifter til broen og til det dyrere danske medlemskab af a-kasse og fagforening. Sammenlignet med Søren, der også har 12 km retur til arbejdet, har Lasse ca. 3. kr. mere i transportudgifter om året ved at tage bilen i stedet for toget til arbejde over Sundet. I og med at Lasses hustru kun har indtægter i Sverige, er ægtefællefradraget en stor fordel for et ægtepar som dem. LASSE

20 SØREN er 58 år og uddannet læge. Han bor i København. Han er fraskilt og har ingen forsørgerpligt. Søren arbejder på et hospital i Lund. Hans samlede transport til og fra arbejde er dagligt 12 km. Han bor i ejerlejlighed, som er betalt. Søren har ingen øvrig gæld og dermed ingen skattemæssige rentefradrag. Søren betaler SINK-skat (25% bruttoskat) og kan derfor ikke fradrage udgifter til renter på befordring, a-kassekontingent og fagforening i Sverige. Disponibel indkomst for Søren ved job i Sverige og job i Danmark DKK Job i Sverige Job i Danmark Løn Arbejdsmarkedsbidrag Særlig Pensionsopsparing Skat Herunder skatteværdi af Befordringsfradrag A-kasse og fagforening Indkomst efter skat Udgifter: Tog (inkl. bro) A-kasse og fagforening Disponibel indkomst efter skat og udgifter År Måned

21 Konklusion Søren har en økonomisk fordel ved at arbejde i Sverige. Han forøger sin disponible indkomst med knap 2 pct. på den måde. Lønniveauet er noget højere i Danmark, men den væsentligste økonomiske faktor for at arbejde i Sverige er, at Søren kun betaler 25% i skat. Før skat tjener Søren ca. 8. kr. mere i Danmark end i Sverige. Efter skat er billedet vendt. Her tjener Søren knap 65. kr. mere ved at arbejde i Sverige. En samlet forskel på knap 15. kr. før og efter skat. Herudover kan Søren drage fordel af de svenske pensionsregler, hvor arbejdsgiver indbetaler 11% og den svenske stat 7% til hans Allmänna Pension. Søren har større transportudgifter, når han arbejder i Sverige, og de kan ikke trækkes fra, da han betaler SINK-skat. Øgede transportudgifter og det faktum, at a-kasse- og fagforeningskontingent er væsentligt lavere i Sverige, har imidlertid kun marginal indflydelse på Sørens samlede økonomi. For højtlønnede danskere uden væsentlige skattemæssige fradrag vil det være en fordel at arbejde i Sverige, med mindre bruttolønnen er uforholdsmæssigt meget højere i Danmark. SØREN

22 Både på dansk og svensk side er der varslet ændringer i beskatningen. Ved hjælp af Lises eksempel vises her, hvilken betydning ændringerne kan få.

23 Varslede ændringer i beskatning - eksempler med Lises økonomi 1. Grænsependlere fra Danmark beskattes i Sverige for fremtiden med almindelig svensk indkomstskat i stedet for med SINK-skat DKK Job i Sverige - SINK Job i Sverige - sv. indkomstskat Job i Danmark Løn Arbejdsmarkedsbidrag Særlig Pensionsopsparing Skat Herunder skatteværdi af Rentefradrag Befordringsfradrag Brofradrag Indkomst efter skat Udgifter: Togkort (inkl. bro) A-kasse og fagforening Disponibel indkomst efter skat og udgifter År Måned Konklusion Da Lises økonomi er præget af en høj indkomst, men lave renteudgifter, vil hun miste penge ved at overgå fra SINK-beskatning til almindelig svensk indkomstbeskatning. Dette skyldes, at hun nu procentvis betaler mere i skat (fra 25% i SINK-skat til ca. 45%). De fradrag hun nu har ret til (befordring, renteudgifter etc.) er ikke så store, at de kan opveje denne effekt. Havde Lise derimod haft en lavere indkomst og større fradragsberettigede udgifter, ville effekten have været mindre, og det kunne i visse tilfælde stadig været en økonomisk fordel at arbejde i Sverige. 21

24 2. Forårspakken (dansk skat) med lavere mellemskat og suspenderet SP træder i kraft DKK Job i Sverige - SINK Job i Danmark Job i Danmarkforårspakke Løn Arbejdsmarkedsbidrag + SP Skat Herunder skatteværdi af Rentefradrag Befordringsfradrag Indkomst efter skat Udgifter: Togkort (inkl. bro) A-kasse og fagforening Disponibel indkomst efter skat og udgifter År Måned Konklusion Lise har en relativ høj løn, og hører derfor til den gruppe, der vil få den største skattemæssige fordel af den foreslåede forårspakke i Danmark. Som det ses, vil det øge Lises disponible indkomst med ca. 1. DKK om måneden. Sammenlignet med den disponible indkomst ved job i Sverige med SINKskat, kan det dog stadig bedre betale sig for Lise at tage over Sundet for at arbejde. Generelt vil forårspakken for alle de seks personer bevirke en lidt højere disponibel indkomst i Danmark. 22

25

26 Hvad kan konkluderes fra de seks eksempler Der er mange overvejelser, der skal gøres ved et jobskifte til nabolandet, herunder i forhold til økonomiske og arbejdsretlige forhold. De seks eksempler, der er illustreret i denne pjece, har vist, at der ikke er noget entydigt billede af, om det økonomisk kan betale sig at arbejdspendle over Øresund. De væsentligste økonomiske faktorer, der påvirker den enkeltes økonomi, er: En højere bruttoløn i Danmark En lavere skat for danskboende, der arbejder i Sverige (SINK-skat på 25% bruttoskat) Manglende fradragsret for renter, befordring etc. for danskboende, der arbejder i Sverige Andre faktorer, der har indflydelse på økonomien, dog ofte i et væsentligt mindre omfang end ovenstående, er: Højere befordringsudgifter ved pendling, især broafgiften Højere befordringsfradrag i Danmark Højere a-kasse og fagforeningskontingent i Danmark For de svenskboende, der arbejder i Danmark, er det for alles vedkommende en økonomisk fordel at arbejde i Danmark. Det skyldes primært, at alle tre har mellem en fjerdedel og en tredjedel mere i bruttoløn om året. De har en nettoløn, der er 2-3% højere i Danmark end i Sverige. Tendensen til, at det for en svenskboende kan betale sig at pendle til Danmark, vil formentlig gælde for langt de fleste erhverv i Øresundsregionen, eftersom lønniveauet generelt er væsentligt højere i Danmark end i Sverige. Befordringsudgifterne er som udgangspunkt for de svenskboendes vedkommende - pga. broen - højere, end hvis de pendlede i Sverige. På grund af det markant højere befordringsfradrag i Danmark udlignes forskellen for de svenskere, der vælger at pendle med tog. For bilpendlere bliver befor- 24

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Job i Sverige. Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked

Job i Sverige. Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked Job i Sverige Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked 1 VELKOMMEN TIL EN VERDEN AF NYE MULIGHEDER Overvejer du at søge arbejde i Sverige? Eller har du allerede fundet et job på den anden

Læs mere

ØKONOMISKE FORDELE VED AT PENDLE OVER ØRESUND JUNI

ØKONOMISKE FORDELE VED AT PENDLE OVER ØRESUND JUNI R A P P O R T ØKONOMISKE FORDELE VED AT PENDLE OVER ØRESUND Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Indledning 3 Familie 1: Rådighedsbeløb for familie med husstandsindkomst

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B p Øresundsguide 2014 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB p Øresundsguide 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Forord Vi har

Læs mere

Komparativ analyse af indkomst ved arbejde i Øresundsregionen, herunder en sammenligning. europæiske storbyer

Komparativ analyse af indkomst ved arbejde i Øresundsregionen, herunder en sammenligning. europæiske storbyer Komparativ analyse af indkomst ved arbejde i Øresundsregionen, herunder en sammenligning med udvalgte europæiske storbyer Juli 2013 Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i relation til denne rapport er:

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B Øresundsguide 2017 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af RSM International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber SKAT & fradrag En folder om de grundlaggende begreber Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder, der skal hjælpe dig til at lære og forstå de grundlæggende regler om, hvad man skal betale

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Grænsegængere og skat Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Øresundsaftalen af 29. okt. 2003 Dansk-svensk bilateral aftale Protokol til nordiske DBO fra 1996 Regulerer skattemæssige forhold for grænsegængere

Læs mere

Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide

Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide 2016 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B FORORD Vi har i denne guide redegjort for de skattemæssige

Læs mere

befordringsgodtgørelse Kørepenge om skattefri Skatten Januar 2005

befordringsgodtgørelse Kørepenge om skattefri Skatten Januar 2005 Kørepenge om skattefri befordringsgodtgørelse Januar 2005 Skatten Indhold Kørepenge 2005.qxp 10-02-2005 13:12 Side 18 Eksempel på kørselsafregning med bemærkninger om, hvad lønmodtager og arbejdsgiver

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2014

SKATTEFRI REJSE 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 KRAV TIL ARBEJDSGIVEREN VED UDBETALING AF BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 9 5 REJSEGODTGØRELSE...10

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt København den 10. december 2007 Til Skatteudvalget Öresundskomiteen og ØresundDirekt fremsender hermed tekniske kommentarer til det genfremsatte lovforslag

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016 Sag 29/2015 (1. afdeling) Søfartens Ledere som mandatar for A (advokat Poul Hvilsted) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste - 1 Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne for skattemæssig håndtering af udgifter i forbindelse med medarbejderes kørsel i arbejdsgiverens

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR, JORD OG VIDEN

AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR, JORD OG VIDEN AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR, JORD OG VIDEN L i v o g a r b e j d e Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man går med tanker om at få en dagligdag på begge sider af Øresund? Denne artikel giver

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere