FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED"

Transkript

1 Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

2 INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆL- LESSKABET MED I FRIVILLIGHED Flere borgere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i frivillige indsatser. Sådan lyder en ambition fra regeringens 10. mål om social mobilitet. Udviklingen går allerede i den rigtige retning: I 2017 deltager en større andel borgere uden for arbejdsfællesskabet i en frivillig indsats sammenlignet med i Men der er plads til at give udviklingen endnu mere vind i sejlene. Og ledere og koordinatorer på det frivillige område og i kommunerne sidder med nøglen til at få dette til at ske. De fire anbefalinger, som du kan læse om i dette inspirationskatalog, er rettet til dem. Anbefalingerne er udledt af Frivillighedsundersøgelsen 2017, som Rambøll Management Consulting har gennemført på vegne af Børne- og Socialministeriet. De handler om, hvordan de frivillige organisationer kan inkludere flere borgere i den frivillige indsats på en måde, som skaber værdi for både borgerne og organisationerne. Anbefalingerne lyder, at det kan man gøre ved at bringe tidligere brugeres erfaringer i spil, ved at samarbejde med kommunale aktører og frivillige organisationer på socialområdet, samt ved at være åben over for at afprøve nye organiseringsformer. Det er vores håb, at I med afsæt i inspirationskataloget kan træffe beslutninger om konkrete tiltag til at inkludere flere borgere uden for arbejdsfællesskabet.

3 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Inspirationskataloget giver fire anbefalinger til, hvordan frivillige organisationer kan inkludere flere personer uden for arbejdsfællesskabet i den frivillige indsats. Før vi præsenterer anbefalingerne gennemgår vi de væsentligste resultater af Frivillighedsundersøgelsen Det gør vi ved at give en karakteristik af personer uden for arbejdsfællesskabet, som allerede indgår i den frivillige indsats.

4 3 BAGGRUND FRIVILLIGE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESSKABET Personer uden for arbejdsfællesskabet engagerer sig frivilligt. Ligesom alle andre. Frivillighedsundersøgelsen 2017 afslører imidlertid, at gruppen på væsentlige punkter adskiller sig fra andre frivillige. Hvad kendetegner personer uden for arbejdsfællesskabet, som engagerer sig frivilligt? Kender du svaret på det, vil du også kunne lægge en målrettet indsats til rette for at rekruttere dem. Og det er der gode grunde til at gøre. Frivillige uden for arbejdsmarkedet lægger fx typisk flere timer som frivillige, og de kan tilbyde erfaringsbaserede kompetencer, som ellers ikke er lette at tiltrække til den frivillige indsats. Personer uden for arbejdsfællesskabet vil for mange frivillige organisationer være en værdifuld, ny gruppe af frivillige. I kraft af, at gruppen på nogle punkter adskiller sig fra andre frivillige, kan de give en mere alsidig frivilliggruppe med mulighed for at lægge nye facetter til tilbuddene. Typisk midaldrende kvinder, der bor på landet Frivillighedsundersøgelsen 2017 har særligt fokus på frivillige uden for arbejdsfællesskabet. Den giver et øjebliksbillede, som bl.a. viser, at kvinder væsentligt oftere er engageret frivilligt end mænd, når man ser på gruppen af borgere uden for arbejdsfællesskabet. Det samme kan siges om den ældre del af gruppen, som hyppigere er frivillige end de yngre. I den øvrige befolkning er de frivillige typisk yngre, og samtidig er der en mere ligelig fordeling mellem de to køn. Undersøgelsen viser, at frivillighed er mere udbredt blandt de personer uden for arbejdsfællesskabet, som bor på landet. Det fremgår også, at de frivillige i denne gruppe oftere end andre frivillige er enlige og har en kortere uddannelse. Samtidig betragter størstedelen deres helbred som dårligt, hvilket kun gælder for meget få af de øvrige frivillige.

5 4

6 5 Gruppen lægger flere timer Når personer uden for arbejdsfællesskabet giver sig i kast med en frivillig indsats, så gør de det ofte på det sociale område og i lidt mindre grad på idrætsområdet. For øvrige borgere er idrætsområdet klart det dominerende felt for frivilligt engagement. Overordnet set deltager personer uden for arbejdsfællesskabet ikke så ofte i frivillige indsatser som den resterende befolkning. Når de deltager, lægger de til gengæld flere timer. Det kan hænge sammen med, at de fleste frivillige uden for arbejdsfællesskabet, i modsætning til andre frivillige, ikke oplever tid som en hindring. Den typiske årsag, som kan holde personer uden for arbejdsfællesskabet fra at deltage i frivillighed, er helbredsmæssige begrænsninger, fx fysiske eller psykiske vanskeligheder. En anden tungtvejende årsag er manglende opfordringer til at være frivillig. Det frivillige engagement, som personer uden for arbejdsfællesskabet bidrager med, er oftest bestyrelses- og udvalgsarbejde eller praktisk arbejde. De agerer også tit kontaktpersoner særligt på det sociale område.

7 6 ANBEFALING 1 SÆT DE FRIVILLIGES EGNE ERFARINGER I SPIL Brugerne af et frivilligt tilbud ved, hvad tilbuddet handler om, og hvad det kan. Samtidig forstår de andres situation ud fra deres egen, personlige erfaring. Det giver dem et godt afsæt for at blive frivillige og støtte andre, fx som mentorer. Tidligere brugere bliver ofte frivillige, ikke mindst på socialområdet. De hopper, så at sige, om på den anden side af bordet, når de magter det i forhold til deres egen sårbarhed og situation. Frivillige, med kompetencer fra en tilværelse som brugere, kan have meget at byde på: Nuværende brugere vil ofte se dem som særligt troværdige. De frivillige selv oplever, at det er meget meningsfuldt at yde en håndsrækning til mennesker, der står i en svær situation, som de selv kender alt for godt. For den frivillige organisation kan tidligere brugere repræsentere en dedikeret ressource, der ikke mindst kan have særlige kompetencer i forhold til at indgå i relationer med de nuværende brugere. I figuren herunder er der eksempler på, hvordan tidligere brugeres erfaringskompetencer kan komme til udtryk. Organisationer: Det giver troværdighed Flere frivillige organisationer på det sociale område fortæller positivt om at benytte tidligere brugeres erfaringer i deres indsatser. Denne type frivillige har en stor troværdighed, fordi de på egen krop har oplevet det, som andre nu gennemlever, lyder det. Derfor kan de også tilføre en helt særlig værdi til organisationen, som andre ikke kan tilbyde. Hvis I ønsker at finde ud af, om der er potentiale for at engagere jeres egne brugere, kan I begynde med at overveje eller drøfte refleksionsspørgsmålene herunder. Tag dem fx op på et møde med organisationens frivilligkoordinatorer.

8 7 En god overgang er vigtig Hvis I beslutter jer for at spørge jeres brugere, om de vil deltage som frivillige, er det vigtigt at sikre gode overgange. Det allerførste møde er det allervigtigste. Det er her, de mærker, at de bliver mødt, set og får lyst til at være i den her forening, forklarer en projektmedarbejder i Selvhjælp Silkeborg. Erfaringen fra Selvhjælp Silkeborg er, at man kan bringe muligheden for at blive frivillig på banen, allerede når en borger henvender sig som bruger. Hvis borgeren er interesseret, kan man skridt for skridt lade borgeren lære rollen at kende gennem samtaler, støtte fra erfarne frivillige, uddannelse og træning. Det er vigtigt at tage sig den nødvendige tid, så borgeren bliver helt klar. De fem første skridt Her er de første skridt, I skal tage, hvis I vil drage nytte af erfaringer fra frivillige, der selv har været brugere: 1. Overvej mulighederne i jeres egen organisation hvad kan I få ud af det, hvilke opgaver vil være relevante og hvad skal der til? 2. Identificér de specifikke erfaringskompetencer, som jeres brugere besidder. 3. Spørg brugerne, hvad de evt. har lyst til at indgå i. I kan ikke tage det for givet, at de selv byder sig til. 4. Sørg for god støtte i overgangen fra bruger til frivillig. 5. Definér klare og overskuelige arbejdsopgaver i hvert fald i opstarten.

9 8 ANBEFALING 2 LAV PARTNERSKABER MED SOCIALE ORGANISATIONER Frivillige organisationer på det sociale område har særligt gode erfaringer med at inddrage borgere uden for arbejdsfællesskabet. Gennem partnerskaber med dem kan organisationer på andre områder tage en genvej til at udnytte potentialet i gruppen. Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken. Det er rationalet bag partnerskaber mellem frivillige organisationer på socialområdet og organisationer på andre områder. Ved at tage ved lære af organisationerne på socialområdet kan frivillighed i Danmark generelt få et boost af nye frivillige med kompetencer, der ofte er både anderledes og værdiskabende. Partnerskaberne vil give flere frivillige organisationer adgang til frivillige, der ikke ligeså ofte som andre indgår i det almene foreningsliv, men som kommer med interessante ressourcer i form af både tid og kompetencer. Socialområdets organisationer kan ved hjælp af partnerskaberne bygge bro til normalsamfundet for brugerne. For de frivillige selv kan partnerskaberne åbne døren til tilbud og relationer, som måske ellers ikke står lige for, fx i den lokale idrætsklub. Det kan være et vigtigt skridt i deres udvikling. Find balancen mellem gevinst og hensyn Frivillighedsundersøgelsen 2017 har kortlagt erfaringerne med at inkludere borgere uden for arbejdsfællesskabet i de sociale organisationer. Erfaringerne handler ikke mindst om, hvordan man finder den rette balance mellem at se de frivilliges ressourcer og samtidig skabe rammer, som tager højde for deres evt. fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder. På den baggrund er følgende gode råd udarbejdet: Sygdom og handicap er den årsag, som oftest afholder borgere uden for arbejdsfællesskabet fra at være frivillige. Derfor er det vigtigt, at I indretter det frivillige tilbud med plads til særlige hensyn. Fx med et fleksibelt timetal, varierende mødepligt, mulighed for at trække sig tilbage, handicapvenlig indretning m.m. Dette er ikke nyt for frivillige organisationer på socialområdet, og et partnerskab med dem kan derfor være en kilde til konkret viden om, hvordan man gør.

10 9 Definer grundlaget og tag de første skridt Der er gevinster for begge parter i partnerskabet hvis formål, arbejdsgang og ansvarsfordeling m.m. på forhånd er aftalt. Hvis I overvejer at kontakte en frivillig social organisation og foreslå et partnerskab, kan I begynde internt med at drøfte disse refleksionsspørgsmål: Når I frem til, at et partnerskab er en god mulighed for jer, er dette de oplagte skridt at tage: 1. Identificér oplagte partnere blandt de sociale organisationer og tag kontakt til dem. 2. Afklar, om I skal formalisere partnerskabet, fx med en underskrevet partnerskabsaftale, eller om det ikke er nødvendigt. 3. Se indad og afdæk, hvad I kan gøre for at sikre en god modtagelse og dagligdag for de frivillige uden for arbejdsfællesskabet. 4. Inddrag de øvrige frivillige, og forklar formålet og værdien i rekrutteringen af de nye frivillige. 5. Følg de nye frivillige, støt dem og kommuniker om, hvad de tilfører af værdi til organisationen. ANBEFALING 3 INVOLVER DE KOMMUNALE AKTØRER

11 10 Medarbejderne i socialpsykiatri, jobcentre og på sundhedsområdet møder dagligt borgerne uden for arbejdsfællesskabet. Deres kendskab til borgerne kan være en stor ressource for jer, ligesom I har noget at tilbyde de kommunale aktører. De kommunale aktører kender borgerne uden for arbejdsfællesskabet og kan hjælpe jer med at tage kontakt til frivillige fra gruppen. Samtidig kan I række aktørerne en hjælpende hånd, hvis I samarbejder med dem om at tilrettelægge målrettede indsatser til målgruppen. I fællesskab kan I sætte gang i en lokal indsats for at engagere flere borgere uden for arbejdsfællesskabet. Frivillige organisationer, som har erfaring med at samarbejde med kommunen, beretter om disse fordele: Den frivillige organisation får adgang til og viden om en ny gruppe af potentielle frivillige. Kommunen har ofte begrænsede muligheder på sin tilbudsvifte til målgruppen. Samarbejdet med en frivillig organisation kan være et vigtigt supplement. De frivillige kan opleve en klar plan og sammenhæng i kontakten med kommunen og den frivillige organisation. Og planen kan ikke mindst føre til progression i deres situation. Tre parters interesse skal afstemmes De kommunale medarbejdere ved, hvem der er i gruppen af borgere uden for arbejdsfællesskabet, hvordan deres hverdag ser ud, samt hvilke udfordringer de bærer rundt på. Derudover har de kommunale medarbejdere ofte stor indflydelse på borgerne. Medarbejdernes vejledning og aktive opbakning til at deltage i en frivillig indsats er derfor essentiel. Hvis de kommunale medarbejdere skal bakke op om, at borgere uden for arbejdsfællesskabet deltager i frivillighed, skal de indgående kende til, hvad den frivillige indsats rummer. Omvendt er det også vigtigt, at både borgeren og den frivillige organisation er helt fortrolig med de mål, kommunen har med samarbejdet. Der er derfor god grund til at lægge kortene på bordet og tænke samarbejdsrelationen grundigt igennem. Det handler ikke mindst om at finde balancen mellem kommunens og den frivillige organisations behov samt mellem enten en formel eller uformel samarbejdsform.

12 11 Tag det første skridt Hvis I ønsker at samarbejde med kommunen og er klar til at tage det første skridt, er her en liste med punkter at lægge fra land med: 1. Identificér relevante kommunale aktører, der har kontakt til de borgere, I ønsker at opspore og rekruttere. 2. Overvej, hvilken form for samarbejde I kan forestille jer at indgå i. Hent evt. sparring hos andre frivillige organisationer. 3. Tag kontakt til den kommunale aktør, I ønsker at samarbejde med. Hvis ikke I på forhånd har relationer til aktøren, vil det være en god idé at invitere jer selv til et møde med ledelsen. 4. Aftal en opstartsperiode med aktøren, hvor I prøver samarbejdet af og løbende har kontakt om positive oplevelser og udfordringer. 5. Vurdér efterfølgende, fx efter et halvt år, hvordan samarbejdet fungerer, og om det giver værdi for alle parter.

13 12 ANBEFALING 4 AFPRØV NYE ORGANISERINGSFORMER Mange personer uden for arbejdsfællesskabet ønsker at deltage i frivillige indsatser men de er ikke altid klar til at påtage sig på forhånd definerede opgaver i en fast organisation med specifikke forventninger. Nogle gange er organisationen og arbejdsgangene et problem i sig selv: Faste mødeskemaer og opgaver, dokumentation og forventning om resultater kan tage luften ud af den motivation og lyst, som ellers kan drive frivillighed. Det gælder ikke mindst for personer uden for arbejdsfællesskabet. Hvis du skal tiltrække personer uden for arbejdsfællesskabet til en frivillig indsats, kan der derfor være en pointe i at afprøve løsere organiseringsformer. Det kan skabe plads til, at også denne gruppe af frivillige kan se sig selv som en del af jeres frivillige indsats. Løse organiseringsformer skaber rummelighed Det er naturligvis muligt at rekruttere personer uden for arbejdsfællesskabet til traditionelle, fast organiserede frivillige indsatser. Men der er alligevel kendetegn ved løsere organiserede former, som vil gøre det lettere for nogle personer i gruppen at vove skridtet. Fx: En løs organisering med varierende grader af ansvar kan give fleksibilitet til, at den frivillige kan have udsving i sit engagement. Fx hvis han eller hun oplever helbredsmæssige problemer. Hvis den frivillige indsats ikke er forpligtet strengt på organisationens overordnede mål, kan de frivillige i højere grad sætte deres egne idéer i centrum. Det kan styrke lysten til at engagere sig, ikke mindst hos borgere, som har svært ved at overskue faste forpligtelser. Hvis personer uden for arbejdsfællesskabet kan få adgang til at deltage i en frivillig indsats uden at skulle skrive ansøgninger, gå til samtaler og registrere sine aktiviteter noget, der minder om at gå på arbejde kan det for nogle i sig selv være motiverende. I figuren herunder er der eksempler på, hvordan løst organiserede frivillige indsatser kan se ud:

14 13 En løs organiseringsform behøver ikke betyde, at man kaster alle bolde op i luften. I eksemplerne træningsbanen og samlingspunktet er der fx ikke gået på kompromis med strategi og klare formål. Og det er kun i eksemplerne samlingspunktet og platformen, at organisationen er helt skåret ned til at være en base, som de frivillige kan udfylde. Sådan kan I komme i gang Vil I udnytte mulighederne i en løst organiseret frivillighed, øge jeres rummelighed og give jer selv chancen for at komme i kontakt med flere frivillige fra gruppen af personer uden for arbejdsfællesskabet? Så er her en liste med spørgsmål, som I kan drøfte, inden I kaster jer ud i det.

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

- med målrettet rådgivning og vejledning til trænere og ledere i klubberne

- med målrettet rådgivning og vejledning til trænere og ledere i klubberne Fodbold for alle Inklusion gennem Fodbold - med målrettet rådgivning og vejledning til trænere og ledere i klubberne 1 Fodbold for alle Inklusion gennem Fodbold - med målrettet rådgivning og vejledning

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Dialog- og uddannelsesmøde Workshop 2 Rekruttér bredere. Tirsdag d. 20. november 2012 Sofiendalskolen, Festsalen

Dialog- og uddannelsesmøde Workshop 2 Rekruttér bredere. Tirsdag d. 20. november 2012 Sofiendalskolen, Festsalen Dialog- og uddannelsesmøde Workshop 2 Rekruttér bredere Tirsdag d. 20. november 2012 Sofiendalskolen, Festsalen Rekruttering for foreninger Jeres forening har set lyset. Men I mangler hænder Det positive:

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

STÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG

STÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG STÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG 1 Hvor kommer læringen fra? Empowermentprojektet Projekt for 30 kommuner, der har udviklet og afprøvet forskellige empowermentorienterede metoder og tilgange Ca. 3700 deltagere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Handicappede i foreningslivet

Handicappede i foreningslivet Juni 2015 / coh UDKAST Handicappede i foreningslivet - Fritidsguider kan være en del af løsningen til tilgangen Projekt: Team af frivillige fritidsguider etableres og tilføres kompetencer / uddannes til

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle Judo- og Ju-Jitsu klubber under DJU har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med unionens udviklingskonsulent Karina Sørensen. Et klubudviklingsprojekt

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Svendborg Kommune Udfyldt af (navn og titel): Ellen Christensen, Centerleder for Socialpsykiatri

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Brobygning til uddannelse og job

Brobygning til uddannelse og job Brobygning til uddannelse og job KL s uddannelsestræf 2017 Michael Baastrup Portz, psykolog i NExTWORK Signe Weinreich, leder af Job og uddannelse UngeGuiden Dagsorden - Intro til NExTWORK - Fokus på de

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

Forberedelsesskema UDVIKLINGSSAMTALE. til medarbejderen

Forberedelsesskema UDVIKLINGSSAMTALE. til medarbejderen Forberedelsesskema UDVIKLINGSSAMTALE 2014 til medarbejderen Leder: Medarbejder: Dato: 1 Velkommen til din udviklingssamtale I DEAS ønsker vi at have fokus på din trivsel og din udvikling både for din og

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Samskabende udviklingsarbejde

Samskabende udviklingsarbejde Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Teknologisk Institut. Personalepolitik Teknologisk Institut Personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning 3 Værdisæt det vi er 4 Brand Promise det vi lover vores kunder 5 Viden- og relationsopbygning 6 Læring og samarbejde 7 Rekruttering

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

FRIVILLIGT ARBEJDE OG MENTAL SUNDHED

FRIVILLIGT ARBEJDE OG MENTAL SUNDHED FRIVILLIGT ARBEJDE OG MENTAL SUNDHED Lars Holmboe Selvstændig forsker, Ph.d.. Den fulde rapport kan hentes her Baggrunden SIND ønskede at få undersøgt sammenhængen mellem frivilligt arbejde og mental sundhed.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV

UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV Holbæk Kommune vil være borgernes samarbejdspartner, fordi samarbejde styrker både medborgerskab, fælleskab og skaber bedre løsninger og dermed en bedre kommune. Vi skal

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere