Anbringelsesstatistik

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater Anbringelser af børn og unge Afgørelser om anbringelse i Afgørelser og samtykke Alder, køn og anbringelseshyppighed Udviklingen i anbringelserne Første anbringelsessted Anledning til afgørelser om anbringelse Årsager til anbringelse 17 3 Anbragte børn og unge i Anbragte børn og unge ved udgangen af Opfølgning og andre sagshændelser under anbringelsen 29 4 Tilbud om efterværn til unge mellem 18 og 22 år Afgørelse om efterværn forud for det fyldte 18. år Etablering af døgnophold i anbringelsesstedet årige med døgnophold fordelt på anbringelsessteder og køn Ophør af døgnophold i efterværn 45 Bilag 1 Baggrund og metode 47 Titel Anbringelsesstatistik Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2012 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

3 1 Forord Siden 1. januar 2006, hvor anbringelsesreformen trådte i kraft, har kommunerne indberettet oplysninger om afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Med årsstatistikken 2011 foreligger der således seks års statistiske opgørelser for udviklingen på området siden anbringelsesreformen. Anbringelsesstatistikken giver en unik mulighed for, at alle kan følge udviklingen på anbringelsesområdet for hele landet og i de enkelte kommuner. Ankestyrelsen leverer løbende oplysninger baseret på data fra anbringelsesstatistikken til beslutningstagere, lovgiver og forskningsinstitutioner. Ankestyrelsen har i de forløbne år fortsat arbejdet med at gøre statistikken mere tilgængelig for kommunerne. Som led heri udsender Ankestyrelsen hvert kvartal ledelsesinformation til kommunerne med centrale anbringelsesdata for den enkelte kommune. Den kommunale ledelsesinformation er samtidig et led i Ankestyrelsens omfattende valideringsproces, som sikrer, at statistikken giver et så retvisende billede som muligt af de afgørelser, som kommunerne træffer om anbringelse af børn og unge i året. Årsstatistikken 2011 viser, at kommunerne i 2011 har truffet færre afgørelser om anbringelse i forhold til de forudgående år. 12 procent færre børn og unge er i 2011 blevet anbragt uden for hjemmet i forhold til Oplysningerne for 2011 vil efterfølgende blive opdateret årligt, ligesom tallene for er opdateret i denne statistik i forhold til tidligere offentliggjorte statistikker for de fire år. Oplysningerne i denne årsstatistik bygger på de indberettede afgørelser frem til begyndelsen af august En del af de opgørelser, som indgår i årsstatistikken, er offentliggjort kommune- og/eller regionsfordelt i dataportalen Tal fra Ankestyrelsen på hjemmesiden Her er der mulighed for at danne egen statistik og eksempelvis få vist resultaterne grafisk.

4 2 1 Hovedresultater Anbringelser af børn og unge 2011 Årsstatistik 2011 om børn og unge anbragt uden for hjemmet giver et overblik over kommunernes afgørelser om anbragte børn og unge mellem 0 og 17 år. Derudover beskrives unge mellem 18 og 22 år med døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn. Dette er den sjette årsstatistik siden anbringelsesreformen trådte i kraft 1. januar I årsstatistikken er der primært lagt vægt på at beskrive afgørelserne om anbringelse i 2011 og udviklingen siden Færre børn og unge anbringes I 2011 blev der truffet afgørelse om anbringelse i sager, mens børn og unge flyttede til anbringelsesstedet (effektuerede anbringelser). Anbringelsesstatistikken har siden 2007 vist en klar tendens til et faldende antal af afgørelser om anbringelse. Denne udvikling er fortsat i Der kan således konstateres et fald i antallet af afgørelser om anbringelse fra 2010 til 2011 på 12 procent, og med 30 procent siden 2007, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Antal afgørelser om anbringelse og effektuerede anbringelser, Afgørelser om anbringelse Effektuerede anbringelser Antallet af effektueringer ligger i 2011 lidt højere end antallet af afgørelser. Dette hænger blandt andet sammen med, at antallet af registrerede afgørelser fortsat er

5 3 faldende og det forhold, at der oftest går et vist tidsrum fra afgørelsen træffes, og indtil anbringelsen effektueres. Færre børn og unge er anbragt Det faldende antal afgørelser om anbringelse afspejles i et fald i det samlede antal anbragte børn og unge ved udgangen af året. I 2011 var børn og unge anbragt - et fald fra i 2010, jf. figur 1.2. Dette svarer til et fald i antallet af anbragte børn på 3 procent fra 2010 til Figur 1.2 Antal anbragte børn og unge 0-17 år, ultimo At antallet af anbragte børn ikke altid følger udviklingen i antallet af afgørelser om anbringelse, skal ses i sammenhæng med, at udviklingen i antallet af hjemgivelser og ophør af anbringelser også har betydning for det samlede antal anbragte børn og unge (se tabel 3.4). En større andel af de anbragte er små børn En større andel af de nye afgørelser om anbringelse truffet i 2011 vedrørte små børn mellem 0 og 3 år. 14 procent af anbringelserne i 2011 vedrørte 0-3årige, mens den tilsvarende andel i 2007 var på 9 procent. Der har i samme periode været et fald i andelen af afgørelser om anbringelse for årige. De udgjorde 22 procent i 2011, et

6 4 fald fra 29 procent i Der træffes flest afgørelser om anbringelser for aldersgruppen år, nemlig 44 procent. Ses der på andelen af anbragte børn i forhold til befolkningen i samme aldersgruppe, kan det konstateres, at anbringelseshyppigheden er svagt stigende for 0-6-årige børn, mens den er faldende for børn og unge i alderen år. Andelen af nye anbringelser i plejefamilie stiger Mens der har været et fald i det samlede antal effektuerede anbringelser fra 2007 til 2011, er antallet af børn og unge, der bliver anbragt i plejefamilie som første anbringelsessted steget fra 939 afgørelser i 2007 til 957 i Forholdsmæssigt svarer det til en stigning fra 25 procent i 2007 til 36 procent i I samme periode er andelen af effektuerede anbringelser på døgninstitutioner faldet fra 36 procent til 28 procent. Tilsvarende registreres et fald på de socialpædagogiske opholdssteder fra 18 til 15 procent af de effektuerede førstegangsanbringelser. Andelen af tvangsmæssige anbringelser stiger I 2011 traf kommunerne 377 afgørelser om anbringelse uden samtykke 1 svarende til 15 procent af alle afgørelser truffet af kommunerne i Det er en stigning på 8 procentpoint i forhold til 2007, hvor 7 procent af afgørelserne var tvangsmæssige. Gruppen af tvangsmæssigt anbragte er også steget fra 2007 til I slutningen af 2007 var der tvangsmæssigt anbragte børn og unge, mens der ved udgangen af 2011 var tvangsmæssigt anbragte børn og unge. Det er en stigning på 34 procent, så de nu udgør 15 procent af det samlede antal anbragte børn og unge. Kommunerne tager fortsat initiativ i en større andel af sagerne I 2010 steg andelen af sager, hvor kommunen havde taget initiativ til anbringelsessagen kraftigt. I 2011 er denne tendens fastholdt. I 47 procent af kommunernes afgørelser om anbringelse i 2011 blev anbringelsessagen påbegyndt på kommunens foranledning. 2 Det er en stigning siden 2009, hvor 37,5 procent af sagerne blev påbegyndt på kommunens foranledning. Andelen af sager, der er rejst på baggrund af en henvendelse fra forældremyndighedsindehaveren, er faldet fra 46 procent i 2009 til 44 procent i Øvrige oplysninger i statistikken I statistikken belyses også de øvrige sagshændelser under anbringelsesforløbet i statistikken. Herunder ændringer af samtykkestatus, opfølgninger af indsats og handleplan, sager forelagt børn og unge-udvalgene samt hjemgivelser og andet ophør. 1 Tvangsmæssige afgørelser inkl. foreløbige afgørelser ved formanden for børn og unge-udvalget, jf. 75, stk I statistikken er det muligt at angive flere samtidige anledninger til, at kommunen har igangsat en sag om anbringelse af et barn eller en ung. I hver femte sag sker afgørelse om anbringelse alene på kommunens foranledning.

7 5 Statistikken indeholder også en gennemgang af baggrund og metode, jf. bilag 1, herunder om Ankestyrelsens validering af de oplysninger, som kommunerne indberetter til statistikken.

8 6 2 Afgørelser om anbringelse i 2011 Kapitlet er baseret på indberetninger til Ankestyrelsen om kommunernes afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, samt om de anbringelser som blev iværksat af kommunerne i Statistikken indeholder oplysninger om afgørelser om anbringelse af børn og unge, som blev truffet i 2011, samt effektuerede anbringelser. 2.1 Afgørelser og samtykke Der blev truffet afgørelser om anbringelse i Kommunerne traf afgørelser om en anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet. Hertil traf domstolene 90 afgørelser om anbringelse i forbindelse med ungdomssanktion, afsoning eller varetægtssurrogat. 85 procent af kommunernes afgørelser om anbringelse i 2011 er truffet med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, som var fyldt 15 år (frivillig anbringelse). 11 procent af kommunernes afgørelser blev truffet uden samtykke (tvangsmæssig anbringelse), og 4 procent blev truffet som formandsafgørelse, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Afgørelser om anbringelse med samtykke, uden samtykke eller bestemt ved dom, Antal Antal Antal Antal Antal Med samtykke ( 52) Uden samtykke ( 58) Formandsafgørelse Kommunale afgørelser Ungdomssanktion Afsoning Varetægtssurrogat Uoplyste I alt Note: Opdaterede tal. Se afsnit 1.6 i bilag 1 Baggrund og metode. Niveauet for antallet af afgørelser lå relativt stabilt i 2007 og 2008, hvorefter der ses et fald fra 2008 til 2009 på 11 procent. Denne faldende tendens er forsat i 2010 og 2011, hvor der ses et fald på 14 procent fra 2010 til Samlet set over hele perioden er antallet af afgørelser faldet fra i 2007 til i 2011, svarende til et fald på 30 procent.

9 7 Flere bliver anbragt uden samtykke Antallet af anbringelser uden samtykke er steget fra 309 afgørelser i 2010 til 377 afgørelser i Dette svarer til en stigning på 22 procent, jf. tabel 2.1. Figur 2.1 Anbringelser uden samtykke som pct. af afgørelser, Antal afgørelser Andel anbringelser uden samtykke % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Antal Procent - højre akse Næsten lige mange drenge og piger bliver anbragt uden samtykke Mens der i perioden var klart flest drenge, der blev anbragt uden samtykke, blev der i 2011 anbragt 189 drenge og 188 piger uden samtykke, jf. figur 2.2.

10 8 Figur 2.2 Anbringelser uden samtykke fordelt på køn, Antal Drenge Piger 2.2 Alder, køn og anbringelseshyppighed Af de afgørelser i 2011 om anbringelse uden for hjemmet vedrørte 66 procent børn og unge i aldersgruppen år, mens 14 procent af afgørelserne vedrørte børn i aldersgruppen 0-3 år. Der anbringes lidt flere drenge (54 procent) end piger (46 procent), jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Afgørelser om anbringelse, 0-17årige, fordelt efter barnets køn og alder på afgørelsestidspunktet, 2011 Drenge Piger I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 0-3 år år år år år Afgørelser i alt Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. I perioden fra 2007 og frem til 2011 er der sket en forskydning i fordelingen af aldersgrupper. I 2007 vedrørte 9 procent af afgørelserne børn i aldersgruppen 0-3 år, mens det tilsvarende tal for 2011 er 14 procent. Andelen af afgørelser om anbringelse for de årige er steget fra 41 procent i 2007 til 44 procent i I den samme

11 9 periode ses der et fald fra 29 procent til 22 procent i antal afgørelser i aldersgruppen år. Andelen af afgørelser har ligget relativt stabilt i de øvrige aldersgrupper, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Afgørelser fordelt efter alder, , procent 0-3 år år år år år Procent Afgørelseshyppighed Generelt er anbringelseshyppigheden stigende med børnene/de unges alder. I 2011 blev der anbragt 1,35 barn pr børn i aldersgruppen 0-3 år i befolkningen og 5,23 barn pr i aldersgruppen år i befolkningen. Udviklingen i anbringelseshyppigheden i perioden er næsten uændret for de 0-3-årige med faldene for alle de øvrige aldersgrupper. De største fald ses i aldersgruppen år samt år. For aldersgruppen år falder anbringelseshyppigheden fra 6,67 barn pr børn i 2007 til 5,23 barn pr børn i Og for de år falder anbringelseshyppigheden fra 5,11 til 2,77 barn pr børn i samme periode, jf. figur 2.4.

12 10 Figur 2.4 Afgørelseshyppighed, fordelt efter barnets alder på afgørelsestidspunktet, år 4-6 år 7-11 år 1,35 1,45 1,48 1,55 1,37 0,82 1 0,9 1,05 1,12 1,14 1,32 1,33 1,55 1, år 2,77 3,35 4,07 4,75 5, år 5,23 6,01 6,54 7,34 7, Note: Kommunernes indberetninger til Ankestyrelsen samt befolkningstal pr. 1. januar 2011, Danmarks Statistik Afgørelseshyppigheden kommunefordelt Ved at se på den kommunefordelte anbringelseshyppighed for hele aldersgruppen, kan det ses, at der er 18 kommuner, som har truffet afgørelse om anbringelse for mere end 3 børn/unge pr børn/unge i kommunen. 47 kommuner har en anbringelseshyppighed på under 2 promille, jf. figur 2.5.

13 11 Figur 2.5 Anbringelseshyppigheden, i promille af 0-17 årige i kommunen Kilde: Kommunernes indberetninger til Ankestyrelsen samt kommunefordelte befolkningstal pr. 1. januar 2011, Danmarks Statistik

14 Udviklingen i anbringelserne I 2011 blev der truffet afgørelser om anbringelse. Antallet af afgørelser er faldet med 12 procent siden 2010, jf. tabel 2.1. Antallet af afgørelser svinger mellem kvartalerne. I 2007, 2009 og 2011 var antallet afgørelser faldende gennem året. I 2008 og 2010 var antallet af afgørelserne stigende i 1. og 2. kvartal og derefter faldende resten af året. Udviklingen i antal afgørelser af anbringelser er illustreret ved søjlerne i figur 2.6. I 2011 effektuerede kommunerne anbringelser af børn og unge. Det svarer til et fald på 11 procent i forhold til 2010 og 27 procent siden 2007, jf. tabel 2.3. Antallet af effektueringer er typisk lidt større i årets 3. kvartal. En mulig forklaring kan være, at der er skole- og efterskolestart i 3. kvartal. Udviklingen i antal effektuerede anbringelser er illustreret ved den sorte linje i figur 2.6. Figur 2.6 Udviklingen i anbringelserne kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt. 4. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt. 4. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt. 4. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt. 4. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt Afgørelse om anbringelser Effektuerede anbringelser Note: Opgørelserne fra 2007, 2008, 2009 og 2010 er opdaterede tal fra samme opgørelsestidspunkt som 2011-tallene.

15 Første anbringelsessted I forbindelse med kommunens afgørelse om anbringelse uden for hjemmet visiteres barnet/den unge til en døgninstitution, et godkendt opholdssted, en netværksplejefamilie eller plejefamilie, som må anses for at være egnet til at imødekomme barnet/den unges særlige behov. Kommunale plejefamilier Med Barnets Reform fik kommunerne mulighed for at ansætte kommunale plejefamilier, jf. 66, nr. 2. Kommunale plejefamilier er plejefamilier, som i kraft af deres særlige kompetencer og kvalifikationer er godkendt til at have børn i pleje, som har tungere problemer, end børn i plejefamilier normalt har. Der vil typisk være tale om familier med lang erfaring med familieplejeerhvervet og særlige uddannelsesmæssige plejefamilier, der har en aftale om hel eller delvis erhvervsbegrænsning, som følge af at der er behov for at anvende mere tid på det anbragte barn, end der almindeligvis kræves. Kilde: Håndbog om Barnets Reform, Socialstyrelsen, I 2011 effektuerede kommunerne afgørelser om anbringelse uden for hjemmet. Det vil sige, at barnet/den unge flyttede til et anbringelsessted. En del af anbringelser i 2011 vedrørte afgørelser, som blev truffet i I 2011 blev 36 procent af børnene/de unge anbragt hos en plejefamilie. Det er en stigning siden 2007, hvor 25 procent blev anbragt hos en plejefamilie. Af de 36 procent, som blev anbragt i plejefamilier i 2011, blev 2 procentpoint anbragt i en netværksfamilie uden for slægten, 4 procentpoint blev anbragt i en netværksfamilie inden for slægten, 27 procentpoint blev anbragt i en almindelig plejefamilie samt 3 procentpoint blev anbragt i en kommunal plejefamilie, jf. tabel 2.3.

16 14 Tabel 2.3 Første anbringelsessted, effektuerede anbringelser antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. Plejefamilie i alt Netværksfamilie uden for slægten 1 Netværksfamilie inden for slægten 1 Almindelig plejefamilie Kommunal plejefamilie (fra 2011) Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted Døgninstitution i alt Kommunalt døgntilbud ( ) Akutinstitution ( ) Døgninstitution, delvis lukket Døgninstitution, sikret afdeling Døgninstitution, almindelig afdeling Kost- og/eller efterskole Socialpædagogisk opholdssted Skibsprojekt Uoplyst I alt Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Note: 1 I 2010-skemaerne er disse kategorier præciseret. Denne præcisering kan have medført en ændret fordeling sammenlignet med tidligere år. 28 procent af børnene/de unge blev anbragt på en døgninstitution i Siden 2007 er antallet af børn/unge, som er blevet anbragt på en døgninstitution faldet fra til 750 i Det svarer til et fald på 44 procent. I 2011 blev 15 procent anbragt på et socialpædagogisk opholdssted, hvilket er et mindre fald sammenlignet med tidligere år. 14 procent blev anbragt på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssted, og 5 procent blev anbragt på en kost- og/eller efterskole i 2011.

17 15 Effektuerede anbringelser fordelt på køn Flere piger (15,9 procent) end drenge (12,6 procent) bliver anbragt på eget værelse, kollegium eller et kollegielignende opholdssted. Omvend bliver flere drenge (16,1 procent) end piger (13,1 procent) anbragt på et socialpædagogisk opholdssted, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Anbragte drenge og piger, procentvis fordelt på første anbringelsessted, 2011 Plejefamilie i alt 34,2 37,1 Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted 12,6 15,9 Døgninstitution i alt 25,6 29,8 Kost- og/eller efterskole 6,1 4,3 Socialpædagogisk opholdssted mv. 13,1 16, Drenge Piger Procent 2.5 Anledning til afgørelser om anbringelse Der kan være én eller flere aktuelle anledninger til, at kommunerne igangsætter en undersøgelse af et barn eller en ung, som fører til en anbringelse uden for hjemmet. I 2011 oplyste kommunerne den eller de aktuelle anledninger til sagerne i ud af af afgørelserne. I 47 procent af afgørelserne i 2011 blev sagen rejst på kommunens eget initiativ, som vil sige gennem undersøgelsen af barnets eller søskendes forhold. Der ses en stigning i forhold til tidligere, hvor antallet af afgørelser, som blev rejst på kommunernes eget initiativ, var på henholdsvis 37,5 procent i 2009 og 46,3 procent i 2010, jf. figur 2.8. I 43,8 procent af afgørelserne blev sagen rejst på baggrund af forældremyndighedsindehavers henvendelse til kommunen i Dette er et fald sammenlignet med 46,4 procent i 2009 og 44,8 procent i 2010, jf. figur 2.8.

18 16 I 25,6 procent af afgørelserne kom henvendelse fra barnet/den unge selv, som medvirkede til at der blev rejst en sag om anbringelse. Og i 12,7 procent af afgørelse var det den eneste anledning, jf. figur 2.8 og tabel 2.4. I 8,9 procent af afgørelserne om anbringelse blev sagen blandt andet rejst efter en henvendelse fra andre i familien eller bekendtskabskredsen. Og heraf var det i 7 procent af afgørelserne den eneste anledning, jf. figur 2.8 og tabel 2.4. Figur 2.8 Afgørelser om anbringelse, procentvis fordelt efter anledninger til at anbringelsessag blev rejst, Kommunens eget initiativ 37, ,3 Henvendelse fra barnet/den unge selv 25,6 26,3 27 Henvendelse fra forældremyndighedsindehaver 43,8 44,8 46,4 Underretning fra anden i familien/bekendtskabskredsen 8,9 9,2 9,4 Underretning fra skole 22,8 22,9 29 Underretning fra dag- eller fritidshjem 6,1 6,2 6,2 Underretning fra sundhedsplejen eller sundhedsvæsenet i øvrigt Underretning fra politi og/eller domstol 13,6 12,6 11,4 9,8 11,5 11,1 Underretning fra anden kommune 4,3 3,4 4 Underretning fra andre 20,4 22,2 22, Procent Note: Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for at angive flere anledninger til at anbringelsessagen blev rejst. Anledning kan desuden være som følge af underretninger om familien eller børnene, jf. underretningsreglerne i servicelovens 153 og 154. Via en underretning udefra kan kommunen blive gjort opmærksom på behovet for støtte og/eller barnet/den unges behov.

19 17 I 23 procent af afgørelserne var anledningen blandt andet underretninger fra skolen, og i 6 procent var anledning dag- eller fritidshjem. Det skal dog bemærkes, at disse typer af underretninger alene er relevante for udvalgte aldersgrupper. I 2011 var henholdsvis 9,4 og 2,5 procent af disse tilfælde, var det den eneste anledning, jf. figur 2.8 og tabel 2.4. Tabel 2.4 Afgørelser om anbringelse, fordelt efter anledning til sagerne Antal afgørelser Med oplyst anledning til sag Heraf med kun en anledning Heraf med kun en anledning i procent Kommunens eget initiativ ,3 Henvendelse fra barnet/den unge selv ,0 Henvendelse fra forældremyndighedsindehaver ,5 Underretning fra anden i familien/bekendtskabskredsen ,7 Underretning fra skole ,4 Underretning fra dag- eller fritidshjem ,5 Underretning fra sundhedsplejen eller sundhedsvæsenet i øvrigt ,8 Underretning fra politi og/eller domstol ,1 Underretning fra anden kommune ,6 Underretning fra andre ,0 I alt afgørelser med oplyst anledning ,3 I 14 procent af afgørelserne blev sagen om anbringelse rejst på baggrund af en underretning fra sundhedsplejen eller sundhedsvæsnet i øvrigt. I 19 procent af disse sager var det den eneste anledning til, at sagen blev rejst. 10 procent af sagerne blev rejst som følge af en underretning fra politi og/eller domstolen. Og i 38 procent var det den eneste anledning. 2.6 Årsager til anbringelse Kommunen har indberettet de udslagsgivende årsager hos forældrene/i hjemmet og/eller hos børnene/de unge til, at det har været nødvendigt at træffe en afgørelse om anbringelse. Der er ofte tale om mere end én årsag til en anbringelse Årsager hos forældrene eller i hjemmet Den hyppigste årsag hos forældre til, at der bliver truffet afgørelse om anbringelse af barnet/den unge var utilstrækkelig omsorg, som var den udslagsgivende årsag i 52

20 18 procent af sagerne. I 8 procent var der tale om grove omsorgssving og i 9 procent af sagerne drejer det sig om vold eller trusler mod barnet, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Udslagsgivende årsager til anbringelse hos forældrene eller i hjemmet, 2011 Utilstrækkelig omsorg 52 Voldsom disharmoni i hjemmet 34 Andre udslagsgivende forhold hos forældrene eller i hjemmet 34 Misbrug hos forældrene 17 Sindslidelser hos forældrene 15 Ingen udslagsgivende forhold hos forældrene eller i hjemmet 12 Vold eller trusler om vold mod barnet/den unge 9 Grove omsorgssvigt 8 Fysisk dårlige sundhedsforhold i hjemmet 8 Udviklingshæmning/-forstyrrelse hos forældrene 4 Alvorlig sygdom eller dødsfald i hjemmet i øvrigt 4 Anden kriminel adfærd i hjemmet 3 Fysisk funktionsevnenedsættelse hos forældrene 2 Seksuelle overgreb, incest 2 Forældre afgået ved døden (forældreløs) 1 Anbringelse med henblik på bortadoption Procent Note: Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for at angive flere udslagsgivende årsager. I 2011 var voldsom disharmoni i hjemmet i 34 procent af sagerne udslagsgivende for afgørelsen om anbringelse, misbrug hos forældrene var udslagsgivende i 17 procent, mens sindslidelser hos forældrene var udslagsgivende i 15 procent af sagerne. I 12 procent af afgørelserne var der ingen udslagsgivende forhold hos forældrene eller i hjemmet. I de sager var det alene årsager hos barnet/den unge, som har gjort sig gældende i forhold til afgørelsen.

21 Årsager hos barnet/den unge I 36 procent af sagerne i 2011 var det udadreagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer, som var den udslagsgivende årsag hos barnet/den unge, jf. figur Figur 2.10 Udslagsgivende årsager hos barnet/ den unge til afgørelse om anbringelse, 2011 Udad-reagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer 36 Skoleproblemer 31 Problemer i fritid og/eller venskaber, netværk mv. 29 Andre udslagsgivende forhold hos barnet/den unge 25 Indad-reagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer 22 Selvskadende, opmærksomhedssøgende adfærd 18 Sundhedsforhold, helbred i øvrigt Ingen udslagsgivende forhold hos barnet/den unge Udviklingsforstyrrelse (autisme, ADHD mv.) Kriminel adfærd i øvrigt Misbrug Manglende familierelationer, gadebarn 6 Udviklingshæmning Sprogproblemer Uledsaget flygtningebarn/ung (forældre i udlandet) Fysisk funktionsnedsættelse Sindslidelse 3 3 Underkastet ungdomssanktion Procent Note: Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for at angive flere udslagsgivende årsager. I 31 procent af afgørelserne var skoleproblemer den udslagsgivende årsag hos barnet/den unge, mens det i 29 procent var problemer i fritid og/eller venskaber, netværk osv.

22 20 Indadreagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer var udslagsgivende i 22 procent af afgørelserne, mens selvskadende/opmærksomhedssøgende adfærd var det i 18 procent. I 14 procent af sagerne var der ingen udslagsgivende årsag hos barnet/den unge, og det var alene forhold hos forældrene eller i hjemmet, at der har været en udslagsgivende årsag for afgørelsen af anbringelsen. Udslagsgivende forhold for børn/unge kombineret med forældre De seks temaer, som skal indgå i en børnefaglig undersøgelse efter behov 3, kan benyttes til at kategorisere de udslagsgivende forhold for barnet/den unge kombineret med de udslagsgivende forhold for forældrene, jf. figur Figur 2.11 De udslagsgivende årsager hos både forældre og barnet/den unge til afgørelsen om anbringelse fordelt efter de seks temaer i den børnefaglige undersøgelse, 2011 Udvikling og adfærd 60 Familieforhold 91 Skoleforhold 34 Sundhedsforhold 49 Fritidsforhold og venskaber 29 Andre relevante forhold Procent Note: Figuren er baseret på figur 2.7 og 2.8, se bilag 1 Baggrund og metode. Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for at angive flere udslagsgivende årsager. 3 Jf. Servicelovens 50, stk. 2.

23 21 I 91 procent af afgørelserne i 2011 indgik familieforhold som udslagsgivende årsag til at rejse sag om anbringelse. Udvikling og adfærd var udslagsgivende årsag i 60 procent af sagerne, mens sundhedsforhold indgik som udslagsgivende i 49 procent af sagerne. Skoleforhold og fritidsforhold var udslagsgivende henholdsvis 34 og 29 procent.

24 22 3 Anbragte børn og unge i 2011 På baggrund af de indberettede oplysninger i anbringelsesstatistikken er det muligt at følge udviklingen i det samlede antal børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, og de ændringer, der besluttes i anbringelsesforløbet. Afsnit 3.1 indeholder en opgørelse over antallet af anbragte børn og unge ved udgangen af årene I afsnit 3.2 beskrives de afgørelser og andre sagshændelser i anbringelsesperioden, som kommunerne har indberettet. 3.1 Anbragte børn og unge ved udgangen af 2011 Ved udgangen af 2011 var børn og unge mellem 0 og 17 år anbragt uden for hjemmet. Det vil sige, at antallet af anbragte børn og unge har været faldende siden 2009, hvor antallet toppede med anbringelser ved årets udgang, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Antal børn og unge anbragt udenfor hjemmet pr. 31. december Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 0-3 år år år år år Uoplyst Anbragte i alt 0-17 år Note: Kommunerne indberetter ikke bestanden af anbragte børn og unge ultimo året. Bestanden ultimo året er opgjort ud fra de indberettede oplysninger om tilgang og afgang i løbet af året. Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Faldet i antallet af anbragte børn og unge skyldes, at der ved udgangen af 2011 var anbragt færre 7-17-årige børn og unge end ved udgangen af Selvom antallet af anbragte børn under 7 år har været stigende i samme periode, har denne stigning ikke opvejet faldet i antallet af 7-17-årige børn og unge anbragt uden for hjemmet. Af de børn og unge, der var anbragt uden for hjemmet ved udgangen af 2011 var piger og drenge, jf. figur 3.1. Det svarer til, at 46 procent af de anbragte børn og unge er piger, og 54 procent er drenge.

25 23 Figur årige anbragt udenfor hjemmet fordelt på køn, ultimo 2011 Piger; ; 46% Drenge; ; 54% Piger Drenge Dermed er drenge, som er anbragt uden for hjemmet, fortsat overrepræsenteret i forhold til befolkningssammensætningen i aldersgruppen 0-17 år, hvor 51 procent er drenge og 49 procent er piger.

26 Anbringelseshyppighed Anbringelseshyppigheden, målt ved antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr børn/unge i aldersklassen, er stigende med børnenes alder, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Anbragte børn og unge i promille af befolkningen, fordelt på aldersgrupper ultimo året, år 3,4 3,3 3,1 4-6 år 5,0 5,0 4, år 7,9 7,8 7, år 13, , år 23,8 24,8 25, Procent Note: Se note til tabel 3.1 Note: Anvendte befolkningstal er opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar året. I perioden fortsætter forskydningen i de aldersbetingede hyppigheder blandt de yngste og de ældste anbragte børn og unge. I aldersgruppen 0-3 år fortsætter den svagt stigende tendens i anbringelseshyppigheden, og ultimo 2011 var der på landsplan anbragt 3,4 ud af hver børn i aldersgruppen. Samtidig fortsætter den svagt aftagende tendens for aldersgruppen år, så der ultimo 2011 på landsplan anbragt 23,8 ud af hver børn i aldersgruppen. I samme periode, , ligger anbringelseshyppighederne for aldersgrupperne 4-6 år og 7-11 år nogenlunde stabilt på hhv. 5 promille og knap 8 promille.

27 Anbragte fordelt på handlekommuner I det følgende ses på anbringelseshyppigheden i landets kommuner. Figur 3.3 viser, hvor mange børn og unge under 18 år, der er anbragt i hver kommune pr børn og unge i samme aldersgruppe. Særligt kommuner der ligger i landets yderområder har en høj anbringelseshyppighed (markeret med rød i figur 3.3), hvor der er anbragt 15 eller flere 0-17-årige ud af hver børn og unge i samme aldersgruppe,. På den anden side placerer kommunerne med lav anbringelseshyppighed (markeret med gul i figur 3.3) sig typisk i Midtjylland og Hovedstadsområdet. Siden udgangen af 2010 har flere kommuner fået en lavere anbringelseshyppighed.

28 26 Figur 3.3 Anbragte børn og unge pr indbyggere mellem 0-17 år, fordelt på handlekommune ultimo året 2011 Note: De enkelte kommunernes antal anbragte kan findes på Ankestyrelsen s talportal Tal fra Ankestyrelsen.

29 Anbringelsessted Tabel 3.2 viser, hvordan anbragte børn og unge under 18 år fordeler sig på anbringelsesstederne. I perioden er flere børn og unge under 18 år kommet i plejefamilie, selvom antallet af anbragte børn og unge har været faldende siden Siden udgangen af 2007, hvor børn og unge var i plejefamilie, er tallet steget igennem hele perioden til børn og unge ved udgangen af Denne udvikling betyder, at hvor 47 procent af de anbragte børn og unge boede hos en plejefamilie ved udgangen af 2007, er det ved udgangen af procent af de anbragte børn og unge, der bor hos en plejefamilie. Til gengæld er færre børn og unge under 18 år blevet anbragt på døgninstitutioner, kostog/eller efterskoler og socialpædagogiske opholdssteder i samme periode. Ultimo 2007 tegnede disse anbringelsessteder sig for eller 46 procent af de anbragte børn og unge, mens der ved udgangen af 2011 var anbragt børn og unge eller 40 procent på denne type anbringelsessteder.

30 28 Tabel 3.2 Anbragte børn og unge fordelt på anbringelsessted, ultimo årene Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Plejefamilie i alt Netværksfamilie uden for slægten Netværksfamilie inden for slægten Almindelig plejefamilie Kommunal plejefamilie (fra 2011) Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted Døgninstitution i alt Kommunalt døgntilbud ( ) Akutinstitution ( ) Døgninstitution, sikret afdeling Døgninstitution, almindelig afdeling Kost- og/eller efterskole Socialpædagogisk opholdssted Skibsprojekt Uoplyst I alt Note: Det relativt store antal uoplyste skyldes, at Ankestyrelsen på opgørelsestidspunktet ikke havde modtaget fyldestgørende indberetninger fra kommunerne om, hvilket anbringelsessted børnene/de unge var blevet anbragt i. Note: Se note fra tabel 2.3 og tabel 3.1. Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding.

31 Anbragte med og uden samtykke 80 procent af de børn og unge, der var anbragt uden for hjemmet ved udgangen af 2011, var anbragt med samtykke i frivillig anbringelse, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3 Anbragte børn og unge fordelt efter samtykkestatus, ultimo årene Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Med samtykke ( 52) Uden samtykke ( 58) Ungdomssanktion (dom) Afsoning (dom) Varetægtssurrogat Uoplyst I alt Note: Det relativt store antal uoplyste skyldes, at Ankestyrelsen på opgørelsestidspunktet ikke havde modtaget fyldestgørende indberetninger fra kommunerne om samtykkestatus. Note: Fra 2010 indeholder Ankestyrelsens anbringelsesregister oplysninger om afsoning og varetægtssurrogat. Se mere i bilag 1 Baggrund og metode. Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Der er siden udgangen af 2007 sket en stigning i tvangsmæssige anbringelser uden samtykke efter servicelovens 58, både i antal og procent. Ultimo 2007 var eller 11 procent af de anbragte børn og unge under 18 år anbragt uden samtykke. Dette tal er steget til eller 15 procent af de anbragte børn og unge ved udgangen af Omvendt er der i samme periode sket et fald i frivillige anbringelser med samtykke efter servicelovens 52. Fra ultimo 2007 til ultimo 2011 er antallet af frivilligt anbragte børn og unge under 18 år faldet fra eller 86 procent til eller 80 procent. 3.2 Opfølgning og andre sagshændelser under anbringelsen Kommunerne træffer en række afgørelser om anbringelsesforløbet, mens børnene og de unge er anbragt uden for hjemmet. Blandt andet træffer kommunen afgørelse om opfølgning af indsats og handleplan, om flytning til andet anbringelsessted og om hjemgivelse. Kommunerne indberetter disse afgørelser og flere andre typer sagshændelser til anbringelsesstatistikken. I årsstatistikken 2011 indgår i alt afgørelser og andre sagshændelser, som har fundet sted i 2011, vedrørende de anbragte børn og unge under 18 år, jf. tabel 3.4.

32 30 Med undtagelse af 2009, hvor kommunerne havde indberettet opfølgninger og andre sagshændelser ved årets udgang, har antallet af opfølgninger og sagshændelser været stigende i perioden Således havde kommunerne opfølgninger og sagshændelser i 2007, mens tallet i 2011 var steget til Det svarer til en stigning på 21 procent. Det er først og fremmest en kraftig stigning i antallet af generelle opfølgninger af indsatser og handleplaner, der bærer denne udvikling. I 2007 blev der indberettet generelle opfølgninger, mens der i 2011 blev indberettet generelle opfølgninger. Det svarer til en stigning på 64 procent. Antallet af flytninger eller ændringer af anbringelsessted er fortsat faldende og nåede i 2011 ned på 931, hvor der i 2007 var sagshændelser, der drejede sig om flytning eller ændring af anbringelsessted. Det svarer til et fald på 34 procent (se i øvrigt figur 3.4 og 3.5). Antallet af hjemgivelser og andet ophør af anbringelse er ligeledes for nedadgående. I 2007 indberettede kommunerne hjemgivelser og andet ophør af anbringelser, mens tallet i 2011 var faldet til Det svarer til et fald på 6 procent. Stigningen i generelle opfølgninger mere end opvejer tendensen til færre skift af anbringelsessted og færre hjemgivelser og andet ophør af anbringelse. Stigningen i opfølgninger og andre sagshændelser er sket samtidig med, at antallet af anbragte børn og unge under 18 år er faldet fra ultimo 2007 til ultimo 2011, hvilket svarer til et fald på 3 procent.

33 31 Tabel 3.4 Opfølgninger og andre sagshændelser under anbringelsen, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Iværksættelse af flytning, ændring af anbringelsessted Uden samtykke ændret til anbringelse med samtykke Generel opfølgning af indsats og handleplan Forelagt børn og ungeudvalget i anbringelsesperioden Hjemgivelse og andet ophør af anbringelse 1 Sagsophør, overdraget til anden handlekommune Anbringelser overdraget fra anden handlekommune I alt Note: 1 Anbringelse efter Servicelovens kapitel 12 ophører ved det fyldte 18. år. Uanset om døgnophold i et anbringelsessted videreføres som tilbud til årige i efterværn, registreres anbringelses ophør i denne publikation. Årsstatistikken opgjorde antal af ophør af anbringelse er herved markant højere end opgjort i udgivelser fra 2009 og tidligere. Note: Forskellen mellem sager overdraget til anden handlekommune, og sager overdraget fra anden kommune, skyldes blandt andet indberettede sagsophør inden det 18. år, hvor overdragelsen først er indberettet af modtagerkommunen, efter den unge er fyldt 18. år. Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding Flytning til andet anbringelsessted I 2011 indberettede kommunerne 931 flytninger og ændringer af anbringelsessted, jf. tabel 3.4. Figur 3.4 viser, hvordan disse flytninger fordeler sig på årets kvartaler. 3. kvartal er præget af relativt flere skift et typisk mønster der også har gjort sig gældende de foregående år. De relativt mange flytninger i årets 3. kvartal kan ses i sammenhæng med skoleskift.

34 32 Figur 3.4 Ændringer i anbringelsessted fordelt på kvartaler, 2011 Antal kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Flytning mellem anbringelsesstederne Figur 3.5 viser, hvorfra og hvortil flytningerne af anbragte børn og unge er foregået i I 78 ud af de 931 flytninger, der er indberettet i 2011, jf. tabel 3.2, fremgår det ikke hvorfra og hvortil barnet/ den unge er flyttet. Figur 3.5 baserer sig på de resterende 853 flytninger. 326 eller 35 procent af alle flytningerne var flytninger fra en døgninstitution. Det svarer til 12 procent af de børn og unge, der boede på en døgninstitution ved udgangen af 2011, jf. tabel 3.2. Af de 326 børn og unge, der flyttede fra en døgninstitution, flyttede ca. en tredjedel, 111 børn og unge, til en anden døgninstitution. 252 eller 27 procent af flytningerne var flytninger fra en plejefamilie. Det svarer til 4 procent af de børn og unge, der boede hos en plejefamilie ved årets udgang, jf. tabel 3.2. Af de 252 børn og unge, der flyttede fra en plejefamilie, flyttede 101 eller 40 procent af dem til en anden plejefamilie. 189 eller 20 procent af alle flytningerne var flytninger fra et socialpædagogisk opholdssted. Det svarer til 10 procent af de børn og unge, der var anbragt på et socialpædagogisk opholdssted ultimo 2011, jf. tabel 3.2. Ca. en tredjedel eller 65 af de

35 unge, der flyttede fra et socialpædagogisk opholdssted, flyttede til et andet socialpædagogisk opholdssted. 47 anbragte unge fraflyttede et værelse eller kollegium. Det svarer til 5 procent af alle flytningerne eller 9 procent af de unge, der boede på et værelse eller et kollegium ved årets udgang. Heraf flyttede 3 ud af 4 unge til et andet værelse eller kollegium. Endelig fraflyttede 39 unge en kost- og/eller efterskole. Det svarer til 4 procent af årets flytninger af anbragte børn og unge eller 10 procent af de unge, der ultimo 2011 var anbragt på en kost- eller efterskole. Andelen af flytninger fra plejefamilier skal ses i lyset af, at langt flere børn og unge er anbragt hos plejefamilier end på nogen anden type anbringelse, jf. tabel 3.2. Således er flytninger af børn og unge anbragt på døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, værelser, kollegier samt kost- og/eller efterskoler 2-3 gange hyppigere end flytninger blandt børn og unge, der bor hos plejefamilie. Figur 3.5 Flytninger fra type anbringelsessted til type anbringelsessted, 2011 Døgninstitution Plejefamilie Flytning fra: Socialpædagogisk opholdssted mv Eget værelse, kollegium mv Kost- og/eller efterskole Døgninstitution Eget værelse, kollegium mv. Kost- og/eller efterskole Plejefamilie Socialpædagogisk opholdssted mv. Note: I 2011 indberettede kommunerne 931 flytninger af anbragte børn og unge. Heraf fremgik det af 853 indberetninger hvor fra og hvor til barnet/ den unge flyttede. Figuren er baseret på disse 853 flytninger. Årsager til skift i anbringelsessted Figur 3.6 viser, hvilke årsager der ligger til grund for de 931 flytninger af anbragte børn og unge, der fandt sted i Der kan godt være flere årsager til, at et barn eller en ung flyttes.

36 34 Årsagerne til flytningerne fordeler sig nogenlunde som i Dog med den undtagelse, at en større andel, nemlig 10 procent, af flytningerne i 2011 var begrundet med, at det hidtidige anbringelsessted lukkede. I perioden var kun 3-5 procent af flytningerne begrundet med, at anbringelsesstedet lukkede. Ca. en tredjedel af alle flytningerne følger et planlagt udviklingsforløb. Et planlagt udviklingsforløb er altså fortsat den hyppigste enkeltstående årsag til flytninger af anbragte børn og unge. De øvrige flytninger er begrundet med forbedring af forholdene for den unge, forværring af forholdene for den unge, at barnet/ den unge forlader anbringelsesstedet, at anbringelsesstedet har afbrudt anbringelsen eller andre årsager, der hver især - alene eller i kombination - danner baggrund for omkring hver femte flytning. Figur 3.6 Årsager til afgørelse om ændring af anbringelsessted, 2011 Ændringen følger planlagt udviklingsforløb 32 Forbedring af forholdene for barnet/den unge 19 Forværring i forholdene for barnet/den unge Barnet/den unge forlader anbringelsesstedet Anbringelsesstedet har afbrudt anbringelsen 19 Hidtidigt anbringelsessted lukker 10 Andre årsager Procent Note: Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for at markere flere årsager til flytning af barnet/den unge.

37 35 Foranledning til skift af anbringelsessted Tabel 3.5 viser, hvem der har foranlediget flytningerne af anbragte børn og unge i perioden En flytning kan godt være foranlediget af flere parter. I hele perioden har kommunen foranlediget langt de fleste flytninger. Dette må blandt andet ses i lyset af, at det er handlekommunen, der følger op på indsats og handleplan og i givet fald træffer afgørelse om ændret anbringelsessted. Andelen af flytninger foranlediget af kommunen er vokset fra 59 procent i 2007 til 71 procent i I samme periode er andelen af flytninger foranlediget af forældremyndighedsindehaveren nogenlunde stabil omkring 30 procent, mens andelen af flytninger foranlediget af barnet/ den unge er vokset en smule fra 41 procent i 2007 til 44 procent i Samtidig er der sket et lille fald i andelen af flytninger foranlediget af anbringelsesstedet fra 37 procent i 2007 til 33 procent i Tabel 3.5 Flytninger fordelt efter foranledning til afgørelsen herom, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kommunen Anbringelsesstedet Barnet/den unge Forældremyndigheds- indehaver Domstol (ungdomssanktion) Politi/anklagemyndighed Ankemyndighed Uoplyst Antal flytninger i alt Note: Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for at markere flere foranledninger til afgørelse herom Ændring af anbringelse uden samtykke til anbringelse med samtykke I nogle tilfælde meddeler forældremyndighedsindehaverne og de unge over 15 år efterfølgende samtykke til en anbringelse, der er blevet gennemført som tvangsmæssig foranstaltning. Hvis anbringelsen herefter får status som anbringelse med samtykke, indberettes dette som sagshændelse.

38 36 Kommunerne har indberettet 97 tilfælde, hvor der i 2011 efterfølgende er givet samtykke til en løbende tvangsmæssig anbringelse, med det resultat, at anbringelsen herefter har fået status som frivillig anbringelse, jf. tabel 3.4. Ændring af en frivillig anbringelse til en tvangsmæssig anbringelse kan også forekomme. Det kræver imidlertid forelæggelse for børn og unge-udvalget, jf. afsnit nedenfor Sager forelagt børn og unge- udvalget i anbringelsesperioden Kommunerne indberetter i en række tilfælde forelæggelser for børn og unge-udvalget til anbringelsesstatistikken. Det drejer sig om udvalgte beslutninger om forholdene for 0-17-årige børn og unge under anbringelsen, som ifølge serviceloven skal forelægges børn og unge-udvalget, jf. tabel 3.6. De sagstyper, der indberettes til anbringelsesstatistikken, og resultaterne af forelæggelserne i 2011 fremgår af tabel 3.6. Kommunerne har indberettet 633 forelæggelser for børn og unge-udvalgene i Det er en stigning på 11 procent i forhold 2010, hvor kommunerne indberettede 572 forelæggelser for børn og unge-udvalgene. I 2011 tiltrådte børn og unge-udvalgene forvaltningens indstilling til afgørelse i 97 procent af tilfældene. Dette er uændret i forhold til 2010.

39 37 Tabel 3.6 Børn og unge- udvalgenes afgørelser i anbringelsesperioden, 2011 Tiltrådt Ikke tiltrådt Afgørelser i alt Tiltrådt i pct. Ændring fra frivillig, 52, til tvangsmæssig, 58, anbringelse Opretholdelse af anbringelse, forlængelse af forventet varighed, 62, stk. 1-4 Forlængelse af genbehandlingsfrist, jf. 62, stk. 5 (3 års reglen for 0-årige) Videreførelse af anbringelsen på grund af stærk tilknytning til anbringelsesstedet, jf. 68 a Afgørelse (efter 58 og 68 a) om ændring af anbringelsessted, jf. 69, stk. 4-5 Afvisning af begæring om hjemgivelse og videreførelse af anbringelse, 68 og 68 a Opretholdelse af anbringelse efter foreløbig beslutning, 75, stk. 3-4 Begrænsning i barnets/den unges ret til kommunikation, 71, stk. 3, jf. stk Afgørelser i alt Note: Der har ofte været forelagt flere spørgsmål i samme afgørelse Hjemgivelser og andet ophør af anbringelse Tabel 3.7 viser, hvilke årsager der ligger til grund for hjemgivelser og andet ophør af anbringelse, der har fundet sted i perioden Opgørelsen omfatter hjemgivelser og andet ophør for 0-17-årige, herunder ophør af anbringelse ved det fyldte 18. år 4 Med undtagelse af 2010 har antallet af hjemgivelser og andet ophør af anbringelser været faldende siden 2007, hvor der blev registreret hjemgivelser og andet ophør, og frem til 2011, hvor der blev registreret hjemgivelser og andet ophør. I perioden vokser antallet af anbringelser, der ophører, idet den unge fylder 18 år fra eller 43 procent i 2007 til eller 59 procent i Det er den eneste type anbringelsesophør, der bliver registreret flere af i løbet af perioden, når man ser bort fra anbringelser, der ophører, fordi barnet/ den unge forlader anbringelsesstedet, eller fordi anbringelsesstedet har opgivet. De to sidstnævnte er først opgjort fra Anbringelse efter Servicelovens kapitel 12 ophører ved det fyldte 18. år. Uanset om døgnophold på et anbringelsessted videreføres som tilbud til årige i efterværn, registreres anbringelsens ophør i denne publikation. Årsstatistikkens opgjorte antal af ophør af anbringelse er herved markant højere end opgjort i udgivelser fra 2009 og tidligere.

40 38 Samtidig bliver der færre hjemgivelser. I 2007 blev anbragte børn og unge hjemgivet, mens der i 2011 kun blev hjemgivet 968 anbragte børn og unge. Langt de fleste hjemgivelser er begrundet med, at formålet med anbringelsen er opnået, at formålet med anbringelsen ikke blev opnået, at forældremyndighedsindehaveren har begæret hjemgivelsen, eller at den unge over 15 år har trukket samtykket tilbage. Alle disse typer af hjemgivelser er der blevet færre af i perioden Tabel 3.7 Registrerede hjemgivelser og andet ophør fordelt på årsager til hjemgivelse/ophør, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Hjemgivelse, formålet med anbringelsen er opnået Hjemgivelse, formålet med anbringelsen blev ikke opnået Hjemgivelse på forældremyndighedsindehavers begæring Hjemgivelse da den unge over 15 år har trukket samtykke tilbage Hjemgivelse, børn- og ungeudvalget har ikke tiltrådt forlænget anbringelse Hjemgivelse, Ankestyrelsen har hjemgivet barnet/den unge Hjemgivelse, Landsretten har ophævet afgørelsen om anbringelse Ophør idet den unge fyldte 18 år Sagsophør idet der ikke kunne findes et egnet anbringelsessted Sagsophør, sagen er overdraget til ny handlekommune Ophør, barnet/den unge har forladt anbringelsesstedet (vil ikke være der)(fra 2010) Ophør, anbringelsen er brudt sammen (anbringelsesstedet har opgivet)(fra 2010) Andet ophør/sagsophør Uoplyst

41 39 Note: Tabellen omfatter de egentlige ophør af anbringelse ekskl. Sagsophør i forbindelse med handlekommuneskift, hvor anbringelse videreføres af anden kommune, jf. tabel 3.4. Note: 1 Anbringelse efter Servicelovens kapitel 12 ophører ved det fyldte 18. år. Uanset om døgnophold i et anbringelsessted videreføres som tilbud til årige i efterværn, registreres anbringelses ophør i denne publikation. Årsstatistikken opgjorde antal af ophør af anbringelse er herved markant højere end opgjort i udgivelser fra 2009 og tidligere. Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding.

42 40 4 Tilbud om efterværn til unge mellem 18 og 22 år Efter servicelovens 76 kan visse foranstaltninger for børn og unge, herunder døgnophold i et anbringelsessted, opretholdes eller genetableres i efterværn. Efterværn kan opretholdes indtil den unge fylder 23 år. Tilbud om efterværn 5 Afgørelse om efterværn forud for det 18 år Servicelovens 68, stk. 12: Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter 76. Tilbud til unge fra 18 til 22 år Servicelovens 76, stk. 3: Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold, jf. 55, i et anbringelsessted, jf. 66, kan opretholdes eller genetableres, 2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, 3) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 7, og 4) at etablere en udslusningsordning, jf. 55, i det hidtidige anbringelsessted I afsnit 4.1 beskrives de afgørelser om efterværn truffet forud for det fyldte 18. år, som kommunerne har indberettet til Ankestyrelsen. Kommunerne skal indberette afgørelser om efterværn uanset type af foranstaltning, der træffes afgørelse om. Træffes der afgørelse om døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn, skal kommunen forsat indberette til Ankestyrelsen, så den længe den unge har ophold i anbringelsesstedet. Kommunen skal indberette følgende: Videreførelse af døgnophold fra det 18. år Sag overtaget fra anden handlekommune Genetablering af døgnophold i anbringelsessteder 5 Reglerne om efterværn er ændret i forbindelse med Barnets Reform, jf. Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, som er trådt i kraft 1. januar 2011.

43 41 Ændret anbringelsessted/flytning Ophør af døgnophold Afsnit beskriver kommunernes indberetninger om årige med døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn Afgørelse om efterværn forud for det fyldte 18. år Til statistikken i 2011 indberettede kommunerne 615 afgørelser om behov for efterværn, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Kommunale afgørelser om behov for efterværn, fordelt på køn, Mænd Kvinder I alt antal Pct. antal Pct. antal Pct. Døgnophold Personlig rådgiver Fast kontaktperson Udslusningsordning Tilbud ikke besluttet Ikke behov for efterværn Afgørelser i alt Kommunerne kan vælge at knytte mere end én foranstaltning til hver afgørelse. I 2011 blev der i 38 procent af sagerne truffet afgørelse om døgnophold som led i efterværn. Ud fra de 634 afgørelser om behov for efterværn omhandlede 51 procent mænd og 49 procent kvinder. Flere mænd (54 procent) end kvinder (46 procent) fik tilbud døgnophold, mens flere kvinder (55 procent) end mænd (45 procent) fik tilbud en fast kontaktperson. 4.2 Etablering af døgnophold i anbringelsesstedet I 2011 blev der etableret eller videreført 914 døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn, herunder genetableringer af efterværn efter det fyldte 18. år. 8 Dette er et fald i forhold til 2010, men en lille stigning i forhold til Genetableringer af efterværn opstår, når en tidligere anbragt ung for behov for efterværn, når anbringelsen er slut det vil sige at den unge ikke kom i efterværn direkte efter anbringelsen ved det fyldte 18. år. 6 Se bilag 1 Baggrund og metode, afsnit I særlige tilfælde træffes afgørelsen efter det 18. år. Disse tilfælde er medtaget i tabellen. 8 Se bilag 1 Baggrund og metode, afsnit 1.9

44 42 I 26 procent af etableringerne af døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn i 2011 var anbringelsessted eget værelse, kollegium eller et kollegielignende opholdssted. Det svarer til en lille stigning set i forhold til de tidligere år, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Etableringer af døgnophold som led i efterværn fordelt efter anbringelsessteder, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Plejefamilie i alt Netværksfamilie uden for slægten Netværksfamilie inden for slægten Almindelig plejefamilie Kommunal plejefamilie (fra 2011) Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted Døgninstitution i alt Kommunalt døgntilbud ( ) Akutinstitution ( ) Døgninstitution, delvis lukket Døgninstitution, sikret afdeling Døgninstitution, almindelig afdeling Kost- og/eller efterskole Socialpædagogisk opholdssted Skibsprojekt Uoplyst I alt Note: Procenterne summer ikke til 100 procent grundet afrunding. I 2011 blev 22 procent etableret i en plejefamilie, mens det i 23 procent var et socialpædagogisk opholdssted. Anbringelsesstedet var en døgninstitution i 15 procent af etableringerne som led i efterværn, mens 4 procent blev iværksat i en kost- og/eller efterskole.

45 årige med døgnophold fordelt på anbringelsessteder og køn På baggrund af oplysninger fra kommunernes indberetninger til Ankestyrelsen er det muligt at følge udviklingen for det samlede antal årige, som i slutning af året har været i døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn. Ultimo 2011 havde unge mellem 18 og 22 år døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn. 9 Det er en stigning på 18 procent set i forhold til 2007, hvor havde døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn, jf. tabel Se bilag 1 Baggrund og metode, afsnit 1.9

46 44 Tabel årige med døgnophold fordelt på anbringelsessteder, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Plejefamilie i alt Netværksfamilie uden for slægten Netværksfamilie inden for slægten Almindelig plejefamilie Kommunal plejefamilie (fra 2011) Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted Døgninstitution i alt Kommunalt døgntilbud ( ) Akutinstitution ( ) Døgninstitution, delvis lukket Døgninstitution, sikret afdeling Døgninstitution, almindelig afdeling Kost- og/eller efterskole Socialpædagogisk opholdssted Skibsprojekt Uoplyst I alt Fordelingen på anbringelsessteder af unge mellem 18 og 22 år har ligget relativt stabilt i perioden fra Der er tale om et mindre fald i plejefamilie på 3 procentpoint fra 2007 til Tilsvarende ses en mindre stigning i antal af unge mellem 18 og 22 år, som havde døgnophold i eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssted på 3 procentpoint i samme periode.

47 45 Flere mænd end kvinder får døgnophold som led i efterværn Af de unge mellem 18 og 22 år, som havde døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn ved udgangen af 2011, var mænd og 787 kvinder. Det svarer til, at 59 procent var mænd, og 41 procent var kvinder, jf. figur 4.1. Figur årige i døgnophold, fordelt på køn, 2011 Piger; 787; 41% Drenge; 1.113; 59% Sammenlignes kønsfordelingen for årige med døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn med kønsfordelingen for 0-17 årige anbragte, ses det, at procentandelen for drenge mellem 18 og 22 år er langt større end for drengene mellem 0 og 17 år Ophør af døgnophold i efterværn I statistikken indgår ophør af døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn i Opgørelsen omfatter ophør for de årige, herunder ophør ved det fyldte 23. år. Den hyppigste årsag til ophør af i anbringelsessteder var i 2011 Andet ophør/ sagsophør. Denne kategori dækker blandt andet over ophør, hvor den unge vælger at overgå til at modtage uddannelsesstøtte i forbindelse med studiestart, hvor den unge påbegynder værnepligt eller på anden vis ophører døgnophold som led i efterværn uden, at der er tale om et sammenbrud eller planlagt ophør. 10 Se kapitel 3, figur 3.1

48 46 I 30 procent af sagerne skyldes ophøret, at formålet med døgnopholdet blev opnået, mens ophøret i kun 2 procent af sagerne skyldes at formålet med døgnopholdet ikke blev opnået, jf. tabel 4.4. Tabel 4.4 Registrerede ophør af døgnophold i efterværn fordelt på årsag, 2011 Antal Pct. Formålet med døgnopholdet er opnået Hjemgivelse, formålet med døgnopholdet blev ikke opnået 21 2 Ophør idet den unge fyldte 23 år Ophør idet anbringelsesstedet lukker 5 0 Sagsophør idet der ikke kunne findes et egnet anbringelsessted 1 0 Sagsophør, sagen er overdraget til ny handlekommune 10 1 Ophør, den unge har forladt anbringelsesstedet (vil ikke være der) 75 6 Ophør, anbringelsen er brudt sammen (anbringelsesstedet har givet op) 10 1 Andet ophør/sagsophør Uoplyst 17 2 I alt Note: Procenterne summer ikke til 100, da det har været muligt at angive flere årsager. Yderligere 28 procent af døgnopholdene ophørte i 2011, fordi den unge fyldte 23 år. 6 procent ophørte, fordi den unge forlod anbringelsessted, samt 1 procent af ophørte skyldtes at anbringelsen var brudt sammen.

49 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2011 BILAG Bilag 1 Baggrund og metode Ankestyrelsens statistik om afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, blev etableret som led i anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar Regler om indberetning til anbringelsesstatistikken er fastsat i medfør af retssikkerhedsloven 12. Anbringelsesreformen er siden fulgt op af flere lovændringer, blandt andet om indsats over for kriminalitetstruede unge 13, kontinuitet i anbringelsen 14 og Barnets Reform 15. Konsekvenserne af ændringerne er løbende indarbejdet i indberetningsskemaerne til anbringelsesstatistikken. Reformerne forudsætter en løbende central opfølgning af udviklingen på området og evaluering af indsatsen. Ankestyrelsens anbringelsesstatistik tjener som en væsentlig kilde i denne indsats. Anbringelsesstatistikken har sit udgangspunkt i kommunernes sagsbehandling med fokus på de lovpligtige sagsbehandlingsskridt samt fokus på aktuel anledning og årsager til anbringelse, opfølgning af indsats og handleplan, kontinuitet, årsager til flytninger af børn og unge til nyt anbringelsessted og det videre forløb ved ophør af anbringelsen. 11 Lov nr af 22. december 2004 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 12 Jf. 63, stk. 3, og 64, stk. 4, i Socialministeriets bekendtgørelse 1635 af 22. december 2010 om retssikkerhed og administration på det sociale område 13 Lov nr. 551 af 26. maj 2010 om ændring af lov om social service, trådt i kraft 1. juli Lov nr. 318 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service, trådt i kraft 1. juli Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, trådt i kraft 1. januar 2011 Titel Anbringelsesstatistik_Bilag Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2012 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside