DET JYSKE MUSIKKON- SERVATORIUM

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET JYSKE MUSIKKON- SERVATORIUM"

Transkript

1 Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 DET JYSKE MUSIKKON- SERVATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG )

2 INDHOLD 1. Indledning Formål med undersøgelsen Metode og datagrundlag 1 2. Resultater af dimittendundersøgelsen Karakteristik af dimittenderne Dimittendernes arbejde siden de dimitterede Dimittendernes arbejde det seneste år Dimittendernes kvalifikationer Dimittendernes ønsker til fremtidig beskæftigelsessituation Dimittendernes erfaring med og ønsker til efter- og videreuddannelse Dimittendernes ønsker til et alumnenetværk 18 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 1 1. INDLEDNING Rambøll Management Consulting (Rambøll) har på vegne af gennemført en undersøgelse blandt konservatoriets dimittender fra årgangene Undersøgelsen er gennemført i perioden september 2012 til marts Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i nærværende rapport. 1.1 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er overordnet set at belyse, hvad der kendetegner beskæftigelsessituation og uddannelsesmæssige kvalifikationer for dimittender fra. Mere specifikt har undersøgelsen eksempelvis sat fokus på dimittendernes arbejdsområder og ønsker hertil, kvalifikationer opnået gennem uddannelsen, sammenhængen mellem kvalifikationer og behovet på arbejdsmarkedet, (behovet for) efter- og videreuddannelse samt ønsker til et alumnenetværk. 1.2 Metode og datagrundlag Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra Det Jyske Musikkonservatorium og tre øvrige musikkonservatorier 1. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige dimittender fra, som er dimitteret i årene Til brug for undersøgelsen er der udarbejdet et spørgeskema, hvor hovedparten af spørgsmålene er ens for dimittenderne på tværs af de fire musikkonservatorier, mens udvalgte spørgsmål (om dimittendernes kvalifikationer) er målrettet dimittender fra det enkelte musikkonservatorium. Således har udarbejdet svarkategorier til de spørgsmål, der omhandler dimittendernes kvalifikationer, som er relevante for konservatoriets dimittender. Sidstnævnte gælder tabeller i afsnit 2.4. Det skal understreges, at undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender på, hvorfor resultaterne af undersøgelsen udelukkende er baseret på dimittendernes egne vurderinger af og holdninger til undersøgelsens temaer. Endelig skal det nævnes, at nærværende rapport har deskriptiv karakter. Dette betyder, at rapporten alene består af kommenterede tabeller (for de lukkede spørgsmål i spørgeskemaet) og tekstbokse, som sammenfatter udvalgte pointer fra de åbne, mere kvalitative besvarelser i spørgeskemaet. Det skal understreges, at tekstboksene således ikke giver et fuldstændigt og repræsentativt billede af respondenternes besvarelser, men derimod består af eksempler herpå. Rapporten indeholder ikke egentlige analyser og konklusioner. Fremgangsmåde og svarprocent Kontaktoplysninger på relevante respondenter er indsamlet via. ne har herefter modtaget et brev med link til det elektroniske spørgeskema. Inden udsendelse af spørgeskemaet er dette pilottestet på et udvalg af respondenter. Dataindsamlingen er foregået i en periode på tre uger (14. januar 2013 til 4. februar 2013). Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittender på er 67 pct. (svarende til 222 ud af i alt 330 respondenter). 1 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole (tidligere Det fynske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium), Rytmisk Musikkonservatorium samt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

4 2 2. RESULTATER AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Nærværende kapitel indledes med en karakteristik af dimittenderne i undersøgelsen. Derefter følger to afsnit, der præsenterer en række forhold vedrørende henholdsvis dimittendernes arbejde siden de dimitterede og dimittendernes arbejde det seneste år. Vigtigt at bemærke i denne forbindelse er, at respondenterne er inddelt i to grupper; en gruppe af respondenter, der er dimitteret fra for minimum et år siden og en gruppe af respondenter, der er dimitteret inden for det seneste år (ift. undersøgelsestidspunktet). Begge grupper af respondenter er blevet bedt om at besvare spørgsmål vedrørende deres arbejde det seneste år, mens kun førstnævnte gruppe ligeledes har besvaret spørgsmål vedrørende deres arbejde, siden de dimitterede. Således har den gruppe af respondenter, der er dimitteret for minimum ét år siden, besvaret spørgsmål vedrørende både deres arbejde siden de dimitterede og det seneste år. Efter afsnit om dimittendernes arbejde følger et afsnit, der præsenterer dimittendernes kvalifikationer. Dernæst følger to afsnit, der præsenterer resultater af undersøgelsen i relation til dimittendernes ønsker til fremtidig beskæftigelsessituation og dimittendernes erfaring med og ønsker til efter- og videreuddannelse. Rapporten rundes af med et afsnit, der præsenterer dimittenders ønsker til alumnenetværk. 2.1 Karakteristik af dimittenderne Nærværende afsnit giver en karakteristik af respondenterne fra i forhold til køn, nationalitet og uddannelsesniveau. Tabel 1. Dimittender fra fordelt på køn (n=222) Kvinde pct. Mand pct. Ovenstående tabel viser, at 54 pct. af respondenterne er mænd, og 46 pct. er kvinder. Tabel 2. Dimittender fra fordelt på nationalitet (n=222) Danmark pct. Norge 1 0 pct. Island 1 0 pct. Tyskland 2 1 pct. Uoplyst pct. Af alle respondenter er 88 pct. fra Danmark, mens nationaliteten for 10 pct. af respondenterne er uoplyst. Tabel 3. Dimittender fra fordelt på region (n=195) Region Hovedstaden pct. Region Sjælland 3 2 pct. Region Syddanmark pct. Region Midtjylland pct. Region Nordjylland pct. I alt pct. Af de respondenter, der er bosat i Danmark, er 49 pct. bosat i Region Midtjylland, mens 21 pct. er bosat i Region Hovedstaden og 17 pct. i Region Nordjylland. 12 pct. er bosat i Region Syddanmark og to pct. i Region Sjælland.

5 3 Tabel 4. Dimittender fra fordelt på uddannelsesniveau (n=222) Bachelor pct. Kandidat pct. Solist pct. 68 pct. respondenterne af respondenterne har afsluttet deres uddannelse på med en kandidatuddannelse, mens 19 pct. har afsluttet en bacheloruddannelse og 13 pct. en solistuddannelse. Tabel 5. Dimittender fra fordelt på uddannelse (n=222) Almen musikpædagogik pct. Elektronisk komposition 2 1 pct. IM pct. Klassisk pct. Rytmisk musiker 9 4 pct. Rytmisk musiklærer pct. Rytmisk musik-og bevægelseslærer pct. Uoplyst 1 0 pct. Ovenstående tabel viser, at 40 pct. af respondenterne har gennemført en klassisk uddannelse, 21 pct. en uddannelse som rytmisk musiklærer, 13 pct. en uddannelse i IM, 11 pct. en uddannelse i almen musikpædagogik og 10 pct. en uddannelse som rytmisk musik- og bevægelseslærer. Tabel 6. Dimittender fra fordelt på hovedfag (n=222) 2 Bas 3 1,4 pct. Bas/Guitar 1 0,5 pct. Basun 2 0,9 pct. Bratsch 2 0,9 pct. Cello 3 1,4 pct. El bas 2 0,9 pct. El-bas/Sammenspilsledelse 1 0,5 pct. El-bas/SSB Ledelse 1 0,5 pct. Fløjte 6 2,7 pct. Guitar 21 9,5 pct. Guitar/Sammenspilsledelse 6 2,7 pct. Horn 1 0,5 pct. Klarinet 4 1,8 pct. Klarinet/Børnemusik 1 0,5 pct. Klassisk basun 1 0,5 pct. Klassisk ensembleledelse og klassisk korledelse 1 0,5 pct. Klassisk klaver 3 1,4 pct. Klassisk komposition og teori 1 0,5 pct. Klassisk korledelse/em 1 0,5 pct. Klassisk sang 2 0,9 pct. Klassisk trompet/rytmisk korledelse 1 0,5 pct. Klassisk violin 5 2,3 pct. Klaver 18 8,1 pct. Klaver/Korledelse 1 0,5 pct. 2 Grundet det begrænsede antal respondenter i flere af kategorierne, fremstår andelene her med en decimal med det formål at skabe et mere præcist billede af, hvordan respondenterne fordeler sig i forhold til hovedfag.

6 4 Komposition 3 1,4 pct. Kontrabas 1 0,5 pct. Kor- og ensembleledelse 1 0,5 pct. Korledelse 3 1,4 pct. Musikhistorie/Satslære 2 0,9 pct. Orgel 11 5,0 pct. Percussion 1 0,5 pct. Piano 8 3,6 pct. Rytmisk klaver 3 1,4 pct. Rytmisk piano 2 0,9 pct. Rytmisk sang 10 4,5 pct. Rytmisk saxofon 1 0,5 pct. Sang 37 16,7 pct. Sang/Børnemusik 1 0,5 pct. Sang/Klaver 1 0,5 pct. Sang/Korledelse 2 0,9 pct. Saxofon 12 5,4 pct. Saxofon/Sammenspilsledelse 2 0,9 pct. Slagtøj 4 1,8 pct. SSB Ledelse/Sammenspilsledelse 1 0,5 pct. Teori 2 0,9 pct. Trombone 1 0,5 pct. Trombone/Sammenspilsledelse 1 0,5 pct. Trommer 9 4,1 pct. Trommer/Musikteknologi 1 0,5 pct. Trommer/Sammenspilsledelse 3 1,4 pct. Trommer/SSB Ledelse 2 0,9 pct. Trompet 9 4,1 pct. I forhold til hvordan dimittenderne fordeler sig på hovedfag, finder man den største andel i forbindelse med hovedfaget sang. 16,7 pct. har således haft hovedfag her inden for, mens yderligere 4,5 pct. har haft hovedfag inden for rytmisk sang. En større andel har desuden haft hovedfag i guitar, herunder 9,5 pct. inden for guitar, og 2,7 pct. inden for guitar/sammenspilsledelse. En større andel findes ligeledes i forhold til hovedfag inden for klaver (8,1 pct.) og saxofon (5,4 pct.). Tabel 7. Dimittender fra fordelt på uddannelsessted (n=222) Aalborg pct. Århus pct. 78 pct. af respondenterne fra har gennemført deres uddannelse i Århus, mens 22 pct. har gennemført uddannelsen i Aalborg. Følgende to tabeller angår det videre uddannelsesforløb for de respondenter, der efter endt bacheloruddannelse på ikke er fortsat på en kandidatuddannelse på et af de fire danske musikkonservatorier. Disse respondenter er blevet bedt om at forholde sig til, om de har gennemført en uddannelse, siden de afsluttede deres bacheloruddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium. nes besvarelser fremgår af tabellen nedenfor.

7 5 Tabel 8. Har du gennemført en uddannelse, siden du afsluttede din bacheloruddannelse på konservatoriet? (Sæt mindst ét kryds) (n=43) Ja, en kandidatuddannelse på et konservatorium i udlandet 1 2 pct. Ja, en solistuddannelse på et konservatorium i udlandet 0 0 pct. Ja, en lang videregående uddannelse i Danmark (ikke konservatorieuddannelse) 1 2 pct. Ja, en mellemlang videregående uddannelse i Danmark 4 9 pct. Ja, en lang videregående uddannelse i udlandet (ikke konservatorieuddannelse) 0 0 pct. Ja, en mellemlang videregående uddannelse i udlandet 0 0 pct. Ja, anden uddannelse i Danmark eller udlandet. Angiv hvilken: 2 5 pct. Nej pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Ovenstående tabel viser, at 81 pct. af de respondenter, der ikke er fortsat på en kandidatuddannelse på et af de fire danske konservatorier, ikke har gennemført en uddannelse, siden de afsluttede bacheloruddannelsen på musikkonservatoriet. 9 pct. har gennemført en mellemlang videregående uddannelse i Danmark. Ingen har gennemført en mellemlang videregående uddannelse i udlandet, en lang videregående uddannelse eller en solistuddannelse på et konservatorium i udlandet. I forlængelse af ovenstående er de respondenter, der ikke er fortsat på en kandidatuddannelse på et musikkonservatorium, blevet bedt om at angive, om de på undersøgelsestidspunktet er i gang med en uddannelse eller ej. Resultatet fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 9. Er du på nuværende tidspunkt i gang med en uddannelse? (Sæt ét kryds) (n=43) Ja, angiv hvilken: pct. Nej pct. I alt pct. Tabellen viser, at 58 pct. af respondenterne på nuværende tidspunkt ikke er i gang med en uddannelse, mens 42 pct. af respondenterne i øjeblikket er i gang med en uddannelse. De respondenter, der har angivet, at de er i gang med en uddannelse, har kunnet uddybe deres svar. Her fremgår det, at de typisk er i gang med en kandidatuddannelse. 2.2 Dimittendernes arbejde siden de dimitterede Følgende afsnit omhandler det uddannelsesrelevante, lønnede arbejde, som dimittender fra Det Jyske Musikkonservatorium har haft, siden de dimitterede. Begrebet lønnet arbejdet dækker alle former for arbejde, som respondenten har modtaget betaling for, uanset varighed og type af ansættelsesforhold. ne er blevet bedt om at angive, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed de har haft, siden de dimitterede. Besvarelserne fremgår af tabellen herunder. Tabel 10. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt 3 måneders varighed har du haft, siden du dimitterede? (Sæt ét kryds) (n=222) pct pct pct pct pct pct pct. Mere end pct.

8 6 Ovenstående tabel viser, at 28 pct. har haft 2-10 job, siden de dimitterede. For de øvrige dimittender gælder, at 14 pct. har haft mere end 100 job, 11 pct. har haft job, 10 pct. har haft et job, 8 pct. har haft job, 7 pct. har haft job, mens 4 pct. har haft job. 18 pct. af respondenterne har angivet, at de ikke har haft uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed, siden de dimitterede. Herudover har respondenterne angivet antallet af uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end tre måneders varighed, de har haft, siden de dimitterede. Besvarelserne fremgår af tabellen herunder. Tabel 11. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end 3 måneders varighed har du haft, siden du dimitterede? (Sæt ét kryds) (n=222) pct pct pct pct pct pct. Mere end pct. Tabellen viser, at 59 pct. af respondenterne har haft 2-5 job, siden de dimitterede, 18 pct. har haft 1 job, 8 pct. har haft 6-10 job, og 12 pct. har ikke haft noget uddannelsesrelevant, lønnet job af mere end tre måneders varighed, siden de dimitterede. De respondenter, der angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant arbejde, siden de dimitterede (uanset varighed), er blevet bedt om at tage stilling til, hvilke områder de har haft arbejde indenfor.

9 7 Tabel 12. Inden for hvilke områder har du haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde, siden du dimitterede? (Sæt gerne flere krydser) (n=214) Skabende kunstner Komponist pct. Sangskriver pct. Andet, angiv hvad: 15 7 pct. Udøvende musiker/sanger Musiker i orkester/ensemble/band pct. Sanger, solist pct. Sanger, korist pct. Kirkemusiker pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikunderviser Musikskole pct. Musikalsk Grundkursus (MGK) pct. Musikkonservatorium pct. Underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v pct. Kurser, folkeoplysning mv pct. Instruktør for kor, band, orkester, garde osv pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikbranchen generelt Management, marketing og kommunikation 17 8 pct. Tonemester/lydtekniker 6 3 pct. Producer/producent pct. Administration pct. Andet, angiv hvad: 15 7 pct. Ledelse Leder på musikskole/mgk 2 1 pct. Leder af kor, orkester, ensemble, band osv pct. Projektleder pct. Andet, angiv hvad: 11 5 pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Af ovenstående tabel fremgår det, at 63 pct. af respondenterne har haft arbejde, der falder under kategorien som musiker i orkester/ensemble/band. 29 pct. har arbejdet som kirkemusiker, mens 27 pct. har arbejdet som solist (sanger). 59 pct. har haft arbejde som musikunderviser på en musikskole, 49 pct. har arbejdet som musikunderviser på en højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v., 32 pct. har været instruktør for et kor, band, orkester, garde osv., mens 29 pct. har arbejdet som musikunderviser på kurser, folkeoplysning mv. Der er 22 pct. af respondenterne, der har haft arbejde som komponist og 12 pct. som sangskriver. 10 pct. har arbejdet som producer/producent, og 10 pct. har arbejdet med administration i musikbranchen generelt. 20 pct. af respondenterne har haft arbejde som leder af kor, orkester, ensemble, band osv.. I forlængelse af ovenstående er de respondenter, som angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant arbejde, siden de dimitterede, blevet bedt om angive, hvordan sammenhængen har været mellem deres uddannelse og deres lønnede arbejde (også lønnet arbejde der ikke er uddannelsesrelevant), i forhold til om arbejdet har ligget inden for eller uden for uddannelsens traditionelle områder.

10 8 Tabel 13. Hvordan har sammenhængen været mellem din uddannelse og det lønnede arbejde (gælder alt lønnet arbejde IKKE kun uddannelsesrelevant, lønnet arbejde), du har haft, siden du dimitterede? Mit arbejde har primært været (n=222) inden for min uddannelses traditionelle område pct. uden for min uddannelses traditionelle område, men anvender generelle kompetencer fra min uddannelse pct. uden for min uddannelses traditionelle område og anvender ikke kompetencer fra min uddannelse 12 5 pct. Det fremgår af tabellen ovenfor, at 69 pct. af respondenterne har angivet, at deres arbejde primært har været inden for deres uddannelses traditionelle område, og at 25 pct. har angivet, at deres arbejde primært har været uden for deres uddannelses traditionelle område, men at de anvender kompetencer fra deres uddannelse. 5 pct. har angivet, at deres arbejde primært har været uden for deres uddannelses traditionelle område, og at de ikke anvender kompetencer fra uddannelsen. 2.3 Dimittendernes arbejde det seneste år Følgende afsnit omhandler det uddannelsesrelevante, lønnede arbejde, som dimittender fra Det Jyske Musikkonservatorium har haft det seneste år. Ligesom i afsnittet ovenfor dækker begrebet lønnet arbejdet alle former for arbejde, som respondenten har modtaget betaling for, uanset varighed og type af ansættelsesforhold. ne er blevet bedt om at angive, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed de har haft det seneste år. Tabel 14. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt 3 måneders varighed har du haft det seneste år? (Sæt ét kryds) (n=222) pct pct pct pct pct pct pct. Mere end pct. Tabellen viser, at der er 33 pct. af respondenterne, der har haft 2-10 job, 11 pct. har haft 1 job, 10 pct. har haft job, mens 9 pct. har haft job. Der er 25 pct. af respondenterne, der ikke har haft nogen uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed inden for det seneste år. er ligeledes blevet bedt om at angive, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end tre måneders varighed de har haft det seneste år. Tabel 15. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end 3 måneders varighed har du haft det seneste år? (Sæt ét kryds) (n=222) pct pct pct pct pct pct. Mere end pct.

11 9 Af ovenstående tabel fremgår det, at 46 pct. af respondenterne har haft 2-5 job. 30 pct. har haft 1 job, mens 5 pct. af respondenterne har haft mere end 5 uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end tre måneders varighed. 19 pct. har ikke haft nogen uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end tre måneders varighed, inden for det seneste år. De respondenter, der angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant arbejde, siden de dimitterede (uanset varighed), er blevet bedt om at tage stilling til, hvad der kendetegner det/de job i forhold til karakteren af ansættelsen. Tabel 16. Hvad kendetegner det/de uddannelsesrelevante, lønnede job du har haft det seneste år? Jeg har (Sæt gerne flere krydser) (n=207) været fastansat pct. været ansat i tidsbegrænset stilling (fx vikariat, ansættelse i forbindelse med tidsbegrænset produktion) pct. været selvstændig erhvervsdrivende pct. arbejdet freelance pct. været ansat i løntilskud 0 0 pct. været på barsel pct. været sygemeldt 5 2 pct. Andet, angiv hvad: 16 8 pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Det fremgår af ovenstående tabel, at 63 pct. af respondenterne angiver, at deres uddannelsesrelevante, lønnede job inden for det seneste år har været fastansættelse, 56 pct. har arbejdet freelance, 43 pct. har været ansat i en tidsbegrænset stilling, eksempelvis i forbindelse med et vikariat eller en tidsbegrænset produktion. 19 pct. af respondenterne har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende. De respondenter, der angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant, lønnet arbejde, er tillige blevet bedt om at angive, hvor de primært har udført pågældende arbejde. Tabel 17. Hvor har du primært udført det uddannelsesrelevante, lønnede arbejdet du har haft det seneste år? (Sæt ét kryds) (n=207) Størstedelen af arbejdet er udført i Danmark pct. Størstedelen af arbejdet er udført i udlandet 14 7 pct. Mit arbejde er udført både i Danmark og i udlandet (nogenlunde lige meget hvert sted) 5 2 pct. I alt pct. Af ovenstående tabel fremgår det, at 91 pct. af respondenterne primært har udført deres arbejde i Danmark, 7 pct. har primært udført arbejdet i udlandet, mens 2 pct. har arbejdet nogenlunde lige meget i Danmark og i udlandet. Samme gruppe af respondenter har skullet angive, inden for hvilke områder de har haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde det seneste år.

12 10 Tabel 18. Inden for hvilke områder har du haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde det seneste år? (Sæt gerne flere krydser) (n=207) Skabende kunstner Komponist pct. Sangskriver 16 8 pct. Andet, angiv hvad: 11 5 pct. Udøvende musiker/sanger Musiker i orkester/ensemble/band pct. Sanger, solist pct. Sanger, korist pct. Kirkemusiker pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikunderviser Musikskole pct. Musikalsk Grundkursus (MGK) 19 9 pct. Musikkonservatorium 17 8 pct. Underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v pct. Kurser, folkeoplysning mv pct. Instruktør for kor, band, orkester, garde osv pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikbranchen generelt Management, marketing og kommunikation 17 8 pct. Tonemester/lydtekniker 7 3 pct. Producer/producent 14 7 pct. Administration 19 9 pct. Andet, angiv hvad: 11 5 pct. Ledelse Musikskoleleder 2 1 pct. Leder af kor, orkester, ensemble, band osv pct. Projektleder pct. Andet, angiv hvad: 10 5 pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Det fremgår af tabellen herover, at 59 pct. af respondenterne inden for det seneste år har haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde som udøvende musiker i et orkester/ensemble/band. 26 pct. har arbejdet som kirkemusiker, 23 pct. har arbejdet som solist (sanger) og 13 pct. som korist (sanger). 13 pct. af respondenterne har angivet andet under kategorien udøvende musiker/sanger. nes har i deres uddybende svar angivet eksempelvis koncertpianist og dirigent. Tabellen viser videre, at 48 pct. har haft arbejde som musikunderviser på en musikskole, 36 pct. har arbejdet som musikunderviser på en højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v., 24 pct. har været instruktør for et kor, band, orkester, garde osv., 18 pct. af respondenterne har angivet andet under kategorien musikunderviser. De uddybende svar viser, at dette eksempelvis dækker arbejde som musikunderviser i børnehaver og kirker eller i form af privatunderviser i sang og klaver. Der er 14 pct. af respondenterne, der inden for det seneste år har haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde som komponist, og 8 pct. som sangskriver. Under kategorien ledelse har 15 pct. af respondenterne haft arbejde som leder af kor, orkester, ensemble, band osv., og 12 pct. har arbejdet som projektleder. I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet bedt om at angive, hvilket af de områder de har haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde inden for, de har anvendt mest tid på det seneste år. Besvarelserne fremgår af tabellen nedenfor.

13 11 Tabel 19. På hvilket af følgende arbejdsområder har du anvendt mest tid i dit uddannelsesrelevante, lønnede arbejde inden for det seneste år? (n=207) Skabende kunstner Komponist 6 3 pct. Sangskriver 6 3 pct. Andet, angiv hvad: 2 1 pct. Udøvende musiker/sanger Musiker i orkester/ensemble/band pct. Sanger, solist 14 7 pct. Sanger, korist 2 1 pct. Kirkemusiker 18 9 pct. Andet, angiv hvad: 8 4 pct. Musikunderviser Musikskole pct. Musikalsk Grundkursus (MGK) 1 0 pct. Musikkonservatorium 4 2 pct. Underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v pct. Kurser, folkeoplysning mv. 3 1 pct. Instruktør for kor, band, orkester, garde osv. 8 4 pct. Andet, angiv hvad: 13 6 pct. Musikbranchen generelt Management, marketing og kommunikation 4 2 pct. Tonemester/lydtekniker 3 1 pct. Producer/producent 3 1 pct. Administration 3 1 pct. Andet, angiv hvad: 4 2 pct. Ledelse Musikskoleleder 2 1 pct. Leder af kor, orkester, ensemble, band osv pct. Projektleder 6 3 pct. Andet, angiv hvad: 3 1 pct. I alt pct. Tabellen viser, at 33 pct. af de respondenter, der har haft et uddannelsesrelevant arbejde inden for det seneste år, har anvendt mest tid som musikunderviser på en musikskole. 23 pct. har arbejdet som musiker i et orkester, ensemble eller band, mens 11 pct. har brugt mest tid på at undervise i musik på en højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v.., der har angivet at have haft et uddannelsesrelevant, lønnet arbejde det seneste år, har desuden oplyst, hvordan de har fået deres arbejde. Tabel 20. Hvordan har du fået det uddannelsesrelevante, lønnede arbejde, som du haft det seneste år? (Sæt gerne flere krydser) (n=207) Jeg søgte en opslået stilling (herunder prøvespil mv.) pct. Jeg fik arbejde gennem mit netværk pct. Jeg fik arbejde i forlængelse af andet lønnet arbejde pct. Jeg fik arbejde i forlængelse af arbejde, praktik, projekter mv. i studietiden pct. Jeg fik arbejde i forlængelse af ulønnet arbejde 9 4 pct. Jeg fik et uopfordret tilbud om arbejde pct. Jeg fik arbejde gennem min agent/booker 16 8 pct. Jeg fik arbejde gennem egen markedsføring (fx hjemmeside) pct. Andet, angiv hvad: 17 8 pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Tabellen viser, at 75 pct. af respondenterne har fået arbejde gennem deres netværk. Derudover angiver 36 pct. af respondenterne, at de har fået arbejde ved at søge en opslået stilling (herunder prøvespil mv.), og 29 pct. oplyser, at de har fået arbejde via et uopfordret tilbud om herom. 20 pct. har fået arbejde gennem egen markedsføring, og 17 pct. angiver, at de har fået arbejde i

14 12 forlængelse af andet lønnet arbejdet. 10 pct. af respondenterne angiver, at de har fået deres arbejde i forlængelse af arbejde, praktik, projekter mv. i studietiden. 2.4 Dimittendernes kvalifikationer Dette afsnit omhandler respondenternes vurderinger af hvilke kvalifikationer, de har opnået gennem deres uddannelse, og i hvilken grad disse efterspørges i deres uddannelsesrelevante arbejde. Alle respondenterne er blevet bedt om at angive, hvor enige de er i, at deres uddannelse har givet dem en række kvalifikationer. Besvarelserne fremgår af tabellen nedenfor. Tabellen nedenfor viser besvarelserne. Tabel 21. Hvor enig er du i, at din uddannelse har givet dig følgende kvalifikationer? Kvalifikationer til (n=222) Meget enig Hverken/ eller Meget uenig Ikke relevant Enig Uenig I alt et virke som musiker/sanger på professionelt niveau 39 pct. 44 pct. 10 pct. 4 pct. 1 pct. 2 pct. 100 pct. at skabe, virkeliggøre og udtrykke dit eget kunstneriske udtryk 18 pct. 50 pct. 20 pct. 10 pct. 1 pct. 1 pct. 100 pct. at virke som musikunderviser/musikformidler 40 pct. 43 pct. 12 pct. 4 pct. 1 pct. 1 pct. 100 pct. at arbejde innovativt 8 pct. 31 pct. 39 pct. 18 pct. 3 pct. 1 pct. 100 pct. at tilegne dig og anvende ny viden 13 pct. 43 pct. 30 pct. 10 pct. 3 pct. 1 pct. 100 pct. at indgå i musikfagligt samarbejde 29 pct. 50 pct. 14 pct. 5 pct. 1 pct. 1 pct. 100 pct. at arbejde tværfagligt 7 pct. 30 pct. 38 pct. 18 pct. 4 pct. 3 pct. 100 pct. at skabe netværk 8 pct. 29 pct. 32 pct. 25 pct. 6 pct. 1 pct. 100 pct. at arbejde internationalt/interkulturelt 5 pct. 19 pct. 36 pct. 27 pct. 11 pct. 2 pct. 100 pct. at iværksætte/skabe dit eget arbejdsliv 5 pct. 23 pct. 36 pct. 24 pct. 13 pct. 0 pct. 100 pct. at strukturere et undervisningsforløb 23 pct. 40 pct. 23 pct. 11 pct. 2 pct. 2 pct. 100 pct. at lede, organisere og realisere et projekt 5 pct. 31 pct. 35 pct. 19 pct. 9 pct. 1 pct. 100 pct. at kommunikere og samarbejde med ikke-musikere 2 pct. 9 pct. 29 pct. 41 pct. 16 pct. 3 pct. 100 pct. Relevante kvalifikationer til at imødekomme arbejdslivets/musikbranchens krav 4 pct. 26 pct. 45 pct. 18 pct. 5 pct. 0 pct. 100 pct. 83 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i, at uddannelsen fra har givet dem kvalifikationer til et virke som musiker/sanger på professionelt niveau. Ligeledes er 83 pct. af respondenterne enige eller meget enige i, at uddannelsen har givet dem kvalifikationer til at virke som musikunderviser eller musikformidler. 79 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i, at uddannelsen har givet dem kvalifikationer til at indgå i musikfagligt samarbejde, mens 63 pct. er enige eller meget enige i, at have opnået kvalifikationer til at strukturere et undervisningsforløb. Af kvalifikationer som respondenterne er uenige eller meget uenige i, at de har fået gennem deres uddannelse er kvalifikationen til at kommunikere og samarbejde med ikke-musikere (57 pct.), til at arbejde internationalt/interkulturelt (38 pct.), til at iværksætte/skabe eget arbejdsliv (37 pct.) og til at skabe netværk (31 pct.). I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet bedt om at beskrive, om deres uddannelse har givet dem andre kvalifikationer, end dem der fremgår af tabellen ovenfor. I boksen nedenfor er eksempler herpå sammenfattet.

15 13 Boks 1: Såfremt din uddannelse har givet dig andre kvalifikationer, end dem der fremgår ovenfor, beskriv gerne hvilke. peger eksempelvis på, at de har opnået en øget forståelse af gruppedynamikker og evnen til at aflæse personers udtryk. Der er derudover respondenter, der nævner, at de har fået en stor musikhistorisk og teoretisk indsigt som følge af uddannelsen. Flest respondenter fremhæver dog her, at uddannelsen har givet dem et netværk og kontakter, som er afgørende for deres videre karriere. *Boksen består af eksempler på respondenternes besvarelser og giver således ikke et fuldstændigt og repræsentativt billede heraf ne er tillige blevet bedt om at forholde sig til, i hvilken grad deres kvalifikationer er efterspurgt i deres uddannelsesrelevante arbejde. Tabel 22. I hvor høj grad oplever du, at de enkelte kvalifikationer er efterspurgt i dit uddannelsesrelevante arbejde? Kvalifikationer til (n=214) Meget høj grad Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke I alt et virke som musiker/sanger på professionelt niveau 38 pct. 28 pct. 17 pct. 10 pct. 4 pct. 2 pct. 100 pct. at skabe, virkeliggøre og udtrykke dit eget kunstneriske udtryk 27 pct. 22 pct. 30 pct. 15 pct. 4 pct. 2 pct. 100 pct. at virke som musikunderviser/musikformidler 54 pct. 27 pct. 10 pct. 5 pct. 2 pct. 2 pct. 100 pct. at arbejde innovativt 24 pct. 32 pct. 29 pct. 11 pct. 1 pct. 2 pct. 100 pct. at tilegne dig og anvende ny viden 21 pct. 32 pct. 32 pct. 11 pct. 2 pct. 2 pct. 100 pct. at indgå i musikfagligt samarbejde 32 pct. 36 pct. 22 pct. 7 pct. 2 pct. 1 pct. 100 pct. at arbejde tværfagligt 21 pct. 25 pct. 28 pct. 18 pct. 5 pct. 3 pct. 100 pct. at skabe netværk 32 pct. 26 pct. 27 pct. 11 pct. 4 pct. 1 pct. 100 pct. at arbejde internationalt/interkulturelt 12 pct. 15 pct. 30 pct. 24 pct. 14 pct. 5 pct. 100 pct. at iværksætte/skabe dit eget arbejdsliv 40 pct. 23 pct. 16 pct. 11 pct. 7 pct. 3 pct. 100 pct. at strukturere et undervisningsforløb 43 pct. 28 pct. 14 pct. 8 pct. 4 pct. 3 pct. 100 pct. at lede, organisere og realisere et projekt 38 pct. 30 pct. 17 pct. 8 pct. 4 pct. 2 pct. 100 pct. at kommunikere og samarbejde med ikkemusikere 28 pct. 30 pct. 23 pct. 10 pct. 5 pct. 4 pct. 100 pct. Relevante kvalifikationer til at imødekomme arbejdslivets/musikbranchens krav 28 pct. 29 pct. 26 pct. 11 pct. 1 pct. 6 pct. 100 pct. Ved ikke Ovenstående tabel viser, at der ved langt de fleste kvalifikationer er en oplevelse hos respondenterne af, at deres kvalifikationer i høj eller i meget høj grad er efterspurgt på deres uddannelsesrelevante arbejde. 66 pct. af respondenterne angiver, at kvalifikationer til et virke som musiker/sanger på professionelt niveau i høj grad eller i meget høj grad er efterspurgte. 81 pct. oplever i høj grad eller i meget høj grad, at kvalifikationer til at virke som musikunderviser/musikformidler er efterspurgte. 71 pct. af respondenterne oplever i høj grad eller i meget høj grad, at kvalifikationer til at strukturere et undervisningsforløb er efterspurgte. I forhold til at lede, organisere og realisere et projekt oplever 68 pct. af respondenterne i høj grad eller i meget høj grad, at disse er efterspurgte kvalifikationer i deres uddannelsesrelevante arbejde. Af kvalifikationer som respondenterne i mindre grad eller slet ikke oplever som efterspurgte, er især kvalifikationer til at arbejde internationalt/interkulturelt (38 pct.), til at arbejde tværfagligt (23 pct.), til at skabe, virkeliggøre og udtrykke dit eget kunstneriske udtryk (19 pct.) og til at iværksætte/skabe dit eget arbejdsliv (18 pct.). I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet bedt om at beskrive, om der er kvalifikationer, som de ikke har opnået gennem deres uddannelse, men som er relevante for deres arbejdsliv. Eksempler herpå fremgår af boksen nedenfor.

16 14 Boks 2: Er der kvalifikationer, som du IKKE har opnået gennem din uddannelse, men som er relevante i dit arbejdsliv? Beskriv gerne hvilke. ne fremhæver eksempelvis, at de ikke i tilstrækkelig grad har opnået de efterspurgte kvalifikationer inden for undervisningskompetence og pædagogik, fx pædagogiske værktøjer ved musikundervisning, samt kvalifikationer til undervisning af elever med særlige behov. Derudover efterspørger en del respondenter kompetencer til at kunne imødekomme arbejdsmarkedets behov og indretning, når uddannelsen er afsluttet og en karriere indledes. Der peges fx på ønske om mere viden om livet som selvstændig musiker og iværksætter, herunder også viden om PR og marketing, administration, indtjeningsmuligheder og skatteforhold. Flere peger på, at fokus i uddannelsen var for meget på kunsten og for lidt på selve håndværket, hvilket de har haft større brug for efterfølgende. Desuden svarer flere respondenter, at de har haft brug for kvalifikationer, som forbereder dem til at have forældrekontakt, samt at de mangler kvalifikationer til at skabe netværk. Af yderligere ønskede kvalifikationer nævnes ledelse, herunder projektledelse og -styring, og tekstskrivning, kommunikation og formidling. *Boksen består af eksempler på respondenternes besvarelser og giver således ikke et fuldstændigt og repræsentativt billede heraf 2.5 Dimittendernes ønsker til fremtidig beskæftigelsessituation Nærværende afsnit præsenterer de resultater af dimittendundersøgelsen, der knytter sig til dimittendernes ønsker til deres fremtidige beskæftigelsessituation. ne er blevet bedt om at angive, inden for hvilket område de ønsker at arbejde de næste fem år. Besvarelserne fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 23. Inden for hvilket område ønsker du at arbejde de næste 5 år? (Sæt ét kryds) (n=222) Jeg ønsker at arbejde inden for min uddannelses traditionelle område pct. Jeg ønsker at arbejde uden for min uddannelses traditionelle område 10 5 pct. Jeg ønsker at arbejde både inden for og uden for min uddannelses traditionelle område pct. Ved ikke 3 1 pct. Tabellen viser, at 55 pct. af respondenterne angiver, at de ønsker at arbejde både inden for og uden for deres uddannelses traditionelle område, mens 39 pct. angiver, at de ønsker at arbejde inden for deres uddannelses traditionelle område. Det betyder altså, at i alt 94 pct. af respondenterne dermed udtrykker et ønske om i de næste fem år at være i berøring med deres uddannelses traditionelle område, mens 5 pct. ikke ønsker at arbejde inden for deres uddannelses traditionelle område. De respondenter, der ønsker at arbejde uden for deres uddannelses traditionelle område, er blevet bedt om at angive en begrundelse herfor og beskrive, hvad de ønsker at arbejde med. Eksempler på respondenternes besvarelser fremgår af boksen nedenfor. Boks 3: Hvad vil du gerne arbejde med? Og hvorfor ønsker du at finde arbejde uden for din uddannelses traditionelle område? Beskriv nedenfor. ne forklarer eksempelvis, at de har taget andre uddannelser fx inden for psykologi, jura, journalistik, fysioterapi, programmering og salg og handel og ønsker at arbejde inden for disse felter. Flere begrunder valget af øvrige uddannelser og ønsket om at arbejde inden for andre områder med, at livet som musiker ikke harmonerer med deres familieliv, når både økonomien og arbejdstiderne tages i betragtning. *Boksen består af eksempler på respondenternes besvarelser og giver således ikke et fuldstændigt og repræsentativt billede heraf

17 15 De respondenter, der har angivet et ønske om at arbejde inden for uddannelsens traditionelle område i de næste fem år eller et ønske om både at arbejde inden for og uden for det traditionelle område, er yderligere blevet bedt om at forholde sig til, inden for hvilket arbejdsområde de ønsker at arbejde. Tabel 24. Inden for hvilke arbejdsområder ønsker du at arbejde de næste 5 år? (Sæt gerne flere krydser) (n=209) Skabende kunstner Komponist pct. Sangskriver pct. Andet, angiv hvad: 18 9 pct. Udøvende musiker/sanger Musiker i orkester/ensemble/band pct. Sanger, solist pct. Sanger, korist pct. Kirkemusiker pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikunderviser Musikskole pct. Musikalsk Grundkursus (MGK) pct. Konservatorium pct. Underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v pct. Kurser, folkeoplysning mv pct. Instruktør for kor, band, orkester, garde osv pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikbranchen generelt Management, marketing og kommunikation pct. Tonemester/lydtekniker 8 4 pct. Producer/producent pct. Administration pct. Andet, angiv hvad: 7 3 pct. Ledelse Musikskoleleder 11 5 pct. Leder af kor, orkester, ensemble, band osv pct. Projektleder pct. Andet, angiv hvad: 10 5 pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Ovenstående tabel viser, at mange af respondenterne ønsker at arbejde i en funktion inden for kategorierne udøvende musiker/sanger og musikunderviser. 59 pct. af respondenterne ønsker at arbejde som musiker/sanger i et orkester/ensemble/band. 43 pct. ønsker at arbejde som musikunderviser på en musikskole og 38 pct. som musikunderviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v.. 16 pct. af respondenterne har angivet andet under kategorien musikunderviser. nes uddybende svar viser, at dette bl.a. dækker privatundervisning og underviser i egen virksomhed. En mindre del ønsker at arbejde i en funktion under kategorien skabende kunstner. 32 pct. udtrykker angiver, at de ønsker at arbejde som komponist, mens 24 pct. angiver at ville arbejde som sangskriver. 9 pct. har markeret kategorien andet, der dækker over et arbejde som arrangør, dramatiker, udarbejde børnebøger om musik, udarbejde undervisningsmaterialer eller med at udgive egen musik. Under kategorien ledelse angiver 25 pct. af respondenterne et ønske om at arbejde som leder af kor, orkester, ensemble, band osv. og tilsvarende 25 pct. som projektleder. Alle respondenter, uanset om de ønsker at arbejde inden for eller uden for deres uddannelses traditionelle område, er blevet bedt om at forholde sig til, hvor de ønsker arbejdet geografisk skal finde sted.

18 16 Tabel 25. Hvor ønsker du at arbejde inden for de næste 5 år? (Sæt ét kryds) (n=219) I Danmark pct. I udlandet 10 5 pct. Gerne både i Danmark og i udlandet pct. Ved ikke 2 1 pct. I alt pct. Her angiver 49 pct. af respondenterne, at de ønsker, at arbejdet gerne foregår i både Danmark og udlandet, og 45 pct. at arbejdet primært foregår i Danmark. 5 pct. ønsker at arbejde i udlandet. 2.6 Dimittendernes erfaring med og ønsker til efter- og videreuddannelse Dette afsnit omhandler respondenternes erfaringer med og ønsker til efter- og videreuddannelse. I den forbindelse er respondenterne først blevet bedt om at besvare, hvorvidt de har gennemført efter- eller videreuddannelse, siden de afsluttede deres uddannelser. Tabel 26. Har du gennemført efter- eller videreuddannelse, siden du afsluttede din uddannelse? (Sæt gerne flere krydser) (n=222) Ja, efteruddannelse (kurser, enkeltfag og lign.) pct. Ja, videreuddannelse (master- eller diplomuddannelse) pct. Nej pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Tabellen ovenfor viser, at 55 pct. af respondenterne angiver ikke at have gennemført efter- eller videreuddannelse, siden de afsluttede deres uddannelse, mens 35 pct. af respondenterne har gennemført efteruddannelse i form af kurser, enkeltfag eller lignende, og 12 pct. af respondenterne har gennemført videreuddannelse i form af fx en master- eller diplomuddannelse. De respondenter, der har angivet at have gennemført efter- eller videreuddannelse, er herefter blevet bedt om at angive typen af uddannelse. Tabel 27. Hvilken type efter-/videreuddannelse har du gennemført? (Sæt gerne flere krydser) (n=99) Efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke mine kompetencer som skabende kunstner pct. Efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke mine kompetencer som udøvende musiker/sanger pct. Efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke mine kompetencer som musikunderviser pct. Efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke mine kompetencer inden for musikbranchen generelt pct. Efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke mine kompetencer inden for ledelse pct. Andet, angiv hvilken pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Ovenstående tabel viser dermed, at 47 pct. af respondenterne gennemført efter- /videreuddannelse med henblik på at styrke sine kompetencer som udøvende musiker/sanger og 44 pct. efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke sine kompetencer som musikunderviser. Tabellen viser tillige, at 25 pct. har gennemført efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke deres kompetencer som skabende kunstner. 26 pct. af respondenterne har angivet svarmuligheden "andet", hvilket uddybes med meget forskellige uddannelser som eksempelvis meritlærer, lydteknikker, iværksætterkursus for selvstændige, dirigentkursus, markedsføring, terapeutuddannelsen, uddannelse inden for økonomi eller revision, grafiker samt eventledelse.

19 17 De respondenter, der har angivet at have gennemført en efter- eller videreuddannelse, er ligeledes blevet bedt om at angive, hvorfor de valgte at gennemføre efter- eller videreuddannelse. Tabel 28. Hvorfor valgte du at tage efter-/videreuddannelse? (Sæt gerne flere krydser) (n=99) Jeg ville gerne kvalificere mig i forhold til mit nuværende arbejde pct. Jeg ville gerne kvalificere mig med henblik på at kunne udvide og/eller skifte arbejdsområde pct. Jeg har en personlig interesse i området pct. Andet, angiv hvad 7 7 pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Tabellen viser, at 61 pct. af respondenterne angiver, at de gerne ville kvalificere sig i forhold til deres nuværende arbejde. 54 pct. af respondenterne begrunder valget med en personlig interesse for området, mens 49 pct. angiver, at de gerne ville kvalificere sig med henblik på at kunne udvide og/eller skifte arbejdsområde. Samtlige respondenter er derudover blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt de i fremtiden planlægger at gennemføre en efter- eller videreuddannelse. Tabel 29. Planlægger du at gennemføre efter- og/eller videreuddannelse inden for nærmeste fremtid? (Sæt gerne flere krydser) (n=222) Ja, efteruddannelse (kurser, enkeltfag og lign.) pct. Ja, videreuddannelse (master, diplom, længerevarende forløb og lign.) pct. Nej pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Ovenstående tabel viser, at 40 pct. af respondenter ikke planlægger at gennemføre efter- eller videreuddannelse inden for den nærmeste fremtid. 41 pct. angiver, at de har planer om at gennemføre efteruddannelse i form af kurser, enkeltfag og lignende, og 27 pct. af respondenter angiver, at de planlægger at gennemføre videreuddannelse i form af en master- eller diplomuddannelse. De respondenter, der har angivet, at de planlægger at gennemføre efter- eller videreuddannelse i den nærmeste fremtid, er ligeledes blevet bedt om at uddybe, hvilken type af uddannelse de planlægger at gennemføre. Tabel 30. Hvilken type efter-/videreuddannelse planlægger du at gennemføre? (Sæt gerne flere krydser) (n=133) Efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke mine kompetencer som skabende kunstner pct. Efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke mine kompetencer som udøvende musiker/sanger pct. Efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke mine kompetencer som musikunderviser pct. Efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke mine kompetencer inden for musikbranchen generelt pct. Efter-/videreuddannelse med henblik på at styrke mine kompetencer inden for ledelse pct. Andet, angiv hvilken pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Ovenstående tabel viser, at 47 pct. ønsker at styrke deres kompetencer som musikundervisere, mens 46 pct. af respondenterne angiver, at de planlægger at gennemføre en efter- eller videreuddannelse med henblik på at styrke egne kompetencer som udøvende musiker/sanger. 26 pct. angiver, at de ønsker at styrke deres kompetencer som skabende kunster, og 22 pct. vil gerne efter- eller videreuddanne sig med henblik på at styrke deres kompetencer inden for ledelse.

20 18 Der er desuden 26 pct. af respondenterne, som har valgt svarkategorien "andet", hvilket inkluderer meget forskellige uddannelser. Således planlægger de respondenter, der har valgt denne kategori eksempelvis at gennemføre kurser i at drive en selvstændig virksomhed samt i musikvidenskabelig teori og metode. Desuden ønsker de at videreuddanne sig til følgende erhverv; kirkemusiker, sognemedhjælper, terapeut, underviser, sociolog, datamatiker, yogalærer, orkesterleder eller skrive en ph.d., der ikke planlægger at gennemføre en efter- eller videreuddannelse, er blevet bedt om at angive en begrundelse herfor. Tabel 31. Hvorfor planlægger du IKKE at tage en efter-/videreuddannelse? (Sæt gerne flere krydser) (n=89) Jeg vurderer, at jeg har kompetencer, der ruster mig til mit nuværende og fremtidige arbejdsliv pct. Det er for dyrt pct. Det er ikke muligt pga. min arbejdssituation (fx skiftende arbejdstider) pct. Det er for tidskrævende pct. Der er for langt til det sted, hvor efter-/videreuddannelse foregår 7 8 pct. Der er ikke relevante muligheder for efter-/videreuddannelse for mig pct. Andet, angiv hvad pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Tabellen ovenfor viser, at 46 pct. af respondenterne angiver, at de mener at have tilstrækkelige kompetencer, der ruster dem i deres nuværende og fremtidige arbejdsliv. 25 pct. angiver, at det ikke er muligt i forhold til deres nuværende arbejdssituation, 22 pct. at det er for tidskrævende, 16 pct. at det er for dyrt, mens 13 pct. af respondenterne mener, at der ikke er relevante muligheder for efter- og videreuddannelse. Desuden har 33 pct. af de respondenter, der ikke planlægger at tage en efter- eller videreuddannelse, markeret svarekategorien "andet". I den forbindelse beskriver respondenterne typisk, at det er grundet deres økonomiske situation, grundet graviditet, eller fordi de i forvejen har en anden uddannelse før musikkonservatoriet. ne er i forlængelse af ovenstående blevet bedt om at beskrive deres behov for efter- og videreuddannelse. Dog undtaget de respondenter, der i tabellen ovenfor har angivet, at de vurderer, at de har kompetencer, der ruster dem i deres nuværende og fremtidige arbejdsliv. Eksempler på respondenternes besvarelser fremgår af boksen nedenfor. Boks 4: Beskriv gerne dine behov for efter- og videreuddannelse med egne ord. ne efterspørger eksempelvis pædagogiske kompetencer til fx at videreformidle og behov for at få undervisningskompetence på gymnasieniveau. Generel viden om undervisning af børn og unge efterspørges desuden af flere af respondenterne. ne nævner desuden fx solotimer i sang, masterclasses, videreuddannelse i hovedfag, korledelse mv. De, der ønsker at specialisere sig inden for musik, begrunder det med et behov for at specialisere sig i områder og fag, de ikke fik gjort på konservatoriet. Andre begrunder behovet med at ville føle sig bedre rustet inden for deres specifikke område. *Boksen består af eksempler på respondenternes besvarelser og giver således ikke et fuldstændigt og repræsentativt billede heraf 2.7 Dimittendernes ønsker til et alumnenetværk Nærværende afsnit omhandler respondenternes interesse for etableringen af et alumnenetværk for dimittender fra. ne er først blevet bedt om at besvare et spørgsmål angående deres interesse for at deltage i et alumnenetværk.

21 19 Tabel 32. Er du interesseret i at deltage i et alumnenetværk (Sæt ét kryds) (n=222) Ja pct. Nej pct. Ved ikke pct. 47 pct. af respondenterne angiver, at de har interesse i at deltage i et alumnenetværk, 21 pct. at de ikke interesserede, mens 32 pct. har angivet svarmuligheden "ved ikke". Dernæst er de respondenter, der har svaret "ja" eller "ved ikke" til ovenstående, blevet bedt om at tage stilling til, hvad de gerne vil have ud af at deltage i alumnenetværket. Tabel 33. Hvad vil du gerne have ud af at deltage i et alumnenetværk? (Sæt gerne flere krydser) (n=175) Etablere/vedligeholde et fagligt netværk pct. Deltage i faglige arrangementer pct. Etablere/vedligeholde et socialt netværk pct. Deltage i sociale arrangementer pct. Få viden om jobmuligheder pct. Fastholde relationen til konservatoriet pct. Give feedback til konservatoriet, fx ift. tilrettelæggelse og indhold af uddannelsen pct. Fungere som mentor for studerende på konservatoriet pct. Få viden om efter-/videreuddannelse pct. Deltage i videndeling pct. Få indsigt i internationale forhold inden for fagområdet pct. Andet, angiv hvad 13 7 pct. I alt pct. *erne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Tabellen viser, at 75 pct. af de respondenter, der har angivet at have interesse i et alumnenetværk, ønsker at etablere/vedligeholde et fagligt netværk, 63 pct. at de gerne vil deltage i faglige arrangementer og 61 pct. at de ønsker viden om jobmuligheder. Mellem 45 og 55 pct. af respondenterne har angivet, at de gerne vil etablere og vedligeholde et socialt netværk, fastholde relationen til musikkonservatoriet, give feedback til i forhold til tilrettelæggelse og indhold af uddannelsen, deltage i videndeling og få indsigt i internationale forhold inden for fagområdet samt at få viden om efter- og videreuddannelse. 39 pct. af respondenterne ønsker at fungere som mentor for studerende på Det Jyske Musikkonservatorium. 7 pct. af respondenterne har valgt svarkategorien "andet" og forklarer, at de gerne vil have et større netværk, promovere sig selv samt have mulighed for at påvirke uddannelsens formål og opbygning. Samme gruppe af respondenter har kunnet give forslag til emner og aktiviteter, som de mener ville være relevant for deres alumnenetværk. Eksempler på respondenternes forslag er sammenfattet i boksen nedenfor. Boks 5: Har du forslag til emner og aktiviteter, som er relevante for alumnenetværket ne nævner eksempelvis aktiviteter som booking, legatsøgning, erfaringsudveksling inden for branchen, samt det at man kan bruge hinanden som inspiration i netværket, håndtere arbejdspres og fokusere på det gode arbejdsliv. *Boksen består af eksempler på respondenternes besvarelser og giver således ikke et fuldstændigt og repræsentativt billede heraf

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

DET KONGELIGE DANSKE MUSIK- KONSERVATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2011)

DET KONGELIGE DANSKE MUSIK- KONSERVATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2011) Til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Dokumenttype Rapport Dato April 2013 DET KONGELIGE DANSKE MUSIK- KONSERVATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2011) INDHOLD 1. Indledning 3 1.1 Baggrund

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006

Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 Indledning Denne undersøgelse er udarbejdet i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium, KarriereCentret på Aalborg Universitet og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked

Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked Capacent Epinion for de danske musikkonservatorier December 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og metode... 3 1.1 Formål med undersøgelsen... 3 1.2 Metoden...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Kandidatundersøgelse. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Kandidatundersøgelse. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Kandidatundersøgelse 2006 Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Indhold 1. Indledning og datagrundlag... 3 2. Uddannelsen på DKDM... 4 3. Beskæftigelse det første år efter endt uddannelse... 6 4. Kandidaternes

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 Rytmisk Musikkonservatorium 01.02.06 Rytmisk Musikkonservatorium - 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 1. Indledning Rytmisk Musikkonservatorium

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Lydtekniker-uddannelsen dimitteret i perioden 2003-2009

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet siden endt uddannelse. Højere grad af målretning - mange ting

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden. DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 Velkommen til dimittendundersøgelsen for Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse, som jeg vil opfordre

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1 1. Grundlag Denne rapport er en undersøgelse af beskæftigelsessituationen pr. 1. januar 2009 for finansøkonomer årgang

Læs mere

Velkommen til Uddannelseszooms dimittendundersøgelse. Vi sætter stor pris på din besvarelse. {Starttekst indsættes}

Velkommen til Uddannelseszooms dimittendundersøgelse. Vi sætter stor pris på din besvarelse. {Starttekst indsættes} Velkommen til Uddannelseszooms dimittendundersøgelse. Vi sætter stor pris på din besvarelse. {Starttekst indsættes} Beskæftigelsesstatus 1) Er du eller har du været i job, efter du fuldførte din videregående

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I BYGGELEDELSE (CAND.SCIENT.TECHN) AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på 2. år

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på 2. år Uddannelsesevaluering på Undersøgelse blandt studerende på 2. år 2006-2007 1 INDLEDNING...3 Undersøgelsens baggrund og formål...3 Undersøgelsens organisering og forløb...4 Rapportens opbygning...4 KONKLUSIONER...6

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Diagram 4.14 Aflønnes ikke for forberedelse 1,7% Aflønnes separat for forberedelse 0,3% Anden aflønningsform 0,3% for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Forberedelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Dimittend F06 A/D. Udarbejdelse: Det lokale evaluringsudvalg: Janne Skov, Lene Lønnerup, Ulla Mulbjerg og Steffen Bader. 11.

Dimittend F06 A/D. Udarbejdelse: Det lokale evaluringsudvalg: Janne Skov, Lene Lønnerup, Ulla Mulbjerg og Steffen Bader. 11. Dimittend F06 A/D 11 august 2009 Udarbejdelse: Det lokale evaluringsudvalg: Janne Skov, Lene Lønnerup, Ulla Mulbjerg og Steffen Bader Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Søren Ebsen Futtrup

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Journalistuddannelserne

Journalistuddannelserne Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Journalistuddannelserne

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner 26. oktober 2009 Kære tidligere E04B og samarbejdspartner Så er vi kommet til anden opfølgnings evaluering. Vi er spændte på at følge dig/jer for at se, hvad du/i oplever i dag, af mangler, hvad du/i har

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t CENTRE OF AFRICAN STUDIES U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Fra studium til job U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Drømmepanelet 2. udgave

Drømmepanelet 2. udgave Drømmepanelet 2. udgave Totale resultater METODE Data er indsamlet i maj 2015 via et online spørgeskema. ne er rekrutteret via Userneeds panel og i alt har 400 unge gennemført undersøgelsen. Datagrundlaget

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I TEKNOLOGILEDELSE AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 111201 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Aftagerpanel Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet.

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 221 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspørgsmål AE og AF Åbent 26. juni 2013 Dato og klokkeslæt: Den 26. juni 2013 kl. 09.00-10.00 Tak

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer November 2008 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2005-2007 pr. 1. august 2008 Udarbejdet af: Gitte Damgaard, Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvor kommer de danske sangere fra?

Hvor kommer de danske sangere fra? Hvor kommer de danske sangere fra? Pilotundersøgelse af danske sangstuderendes musikalske CV Udarbejdet af Christina Kjærulff www.ungestemmer.dk Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelsen s. 3 Undersøgelsens

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2012 Dato:

Dimittendundersøgelse 2012 Dato: , data samt opsummering Datagrundlag og databehandling Undersøgelsesperiode 22. november - 7. december 2011 Respondentgrundlag Dimittender fra, der er blevet færdige i 2010 og 2011 Antal undersøgelser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes

Læs mere

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011.

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. 1. Indledning Rapporten sammenligner evalueringerne foretaget på hold E04B december 2009, hold E05A august

Læs mere

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning TAKSTKATALOG - og retningslinier for jobcenter, kommuners og anden aktørers køb af uddannelse på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Kulturministeriet har udarbejdet et takstkatalog

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Som den første årgang på Idræt var der mange "huller". Der var meget der ikke var styr på og meget

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere