Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 VERSION 2 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: Journalnr: K.391 Dato: Underskrift: Link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr af 15/12/2010 ) 7. stk. 3 1

2 Indhold 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Særlige indsatsområder i Budget for ekstra indsatsområde Regnskab og rapporter for ekstra indsatsområder (bilag)

3 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Tabel 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling måltal Mål og resultat 2011 Resultat (gl. opgørelsesm etode) KUN til orientering resultat Fremtidige mål måltal måltal Grundforløb under ét Hovedforlø b under ét 19, ,5 19,6 19, ,5 9,5 9,5 7 7 Ændring af opgørelsesmetode i EUD-forløbsstatistikken Uni-C har i forløbsstatistikken for 2010/11, efter aftale med UVM (MBU) ændret opgørelsesprincip, således at der nu måles tilgang til hovedforløbene som en samlet uddannelse. Tidligere har separate tilgange til de to specialer som hhv. sosu-hjælper og sosu-assistent været angivet som to uddannelser. For skolen betyder dette, at elever på trin 1, der fortsætter på trin 2, som hovedregel kun tælles som elev én gang i forløbsstatistikken og ikke som tidligere som elev to gange, én gang for hvert trin i uddannelsen. Det nye opgørelsesprincip vil betyde, at den samlede bestand af elever i forløbsstatistikken (hovedtotal) vil blive lavere, end den ville være efter det tidligere opgørelsesprincip. Med en lavere samlet bestand, vil frafaldsprocenterne som udgangspunkt blive højere ved det nye opgørelsesprincip. Den samlede bestand af elever i forløbsstatistikken vil for skolen kunne variere en del fremover, afhængig af hvor stor en del af elevgruppen på trin 2, der bliver optaget af elever med trin 1, der fortsætter på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Disse trin 1-elever vil som udgangspunkt ikke tælle med i den samlede bestand. Hvis der er mere end 18 måneder mellem eleven har 2 En tidligere fejlagtig håndtering af elever med central afgangsårsag=2 (Eleven kunne ikke kontaktes) er blevet rettet således at disse elever modsat tidligere nu indgår i basispopulationen som afbrudte. 3

4 afsluttet trin 1 og starter på trin 2 vil eleven tælle med som ny elev. Elever der starter direkte ind på trin 2, vil derimod tælle med som ny elev i bestanden. Som følge af det ændrede opgørelsesprincip kan tallene for frafald og tilgang i EUDforløbsstatistikkerne til og med 2009/10 ikke direkte sammenlignes med tallene fra 2010/11 og fremad for skolens vedkommende Tabel 2. Målsætning på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start (procent) Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Ministeriet for Børn og Undervisning Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 10,5 10,5 Frivillig 6,5 6,0 Frivillig 4

5 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2011 Når vi ser på skolens opnåede resultater fra 2010 og 2011 er der sket en stigning i frafaldet på både grundforløb og hovedforløb. På grundforløbet er frafaldet steget fra 12 % i 2010 til 19,1 % i Vi mener at kunne konstatere, at resultatet fra 2010 er særligt i forhold til en realistisk målsætning, da frafaldet på grundforløbet i 2009 var på 19 %. Som beskrevet i handleplanen for 2011 arbejdede skolen i 2010 med en særlig ungeindsats. Denne indsats bestod af mentorordninger og et pilotprojekt med fokus på socialpsykologisk støtte til en særlig gruppe grundforløbselever i samarbejde med de øvrige erhvervsuddannelser i Skive. Skolen vurderer, at samarbejdet om disse indsatser har haft en positiv effekt på frafaldet på grundforløbet. Skolen fortsætter det tætte samarbejde med de øvrige erhvervsskoler i området. Dog vil fraværet af en stor fælles ekstra indsats med særlig mentor og psykolog ansat have en effekt på skolens muligheder i Skolen fortsætter i 2012 med det samme omfang af internt mentorarbejde og socialpsykologisk indsats om hidtil. Elevgruppen på grundforløbet er kompleks, og sammensætningen er forskellig fra optag til optag. I 2011 har vi på skolen oplevet, at en stor del af eleverne har været udfordret af psykosociale problemer. Vi vurdere, at denne stigning i udfordrede unge kan have en sammenhæng med kommunernes uddannelsespålæg til de unge. En del af eleverne har ikke været tilstrækkeligt afklaret til at indgå i uddannelsesmæssige sammenhænge. Vi har set, at en del af eleverne på grundforløbet ikke var tilstrækkeligt afklaret til at kunne engagerer sig og fastholdes i uddannelse. 42,9 % af de grundforløbselever der afbryder deres uddannelse angiver årsagen fortrudt uddannelsesvalg. Skolen fastholder det store fokus på tiltag der kan støtte eleverne, samtidig arbejder vi med tiltag, der hjælper eleverne med at komme videre, såfremt det ikke er formålstjenstligt at de fortsætter i uddannelse på det givne tidspunkt, med de udfordringer som eleverne måtte have. På hovedforløbet er frafaldet steget fra 8 % i 2010 til 9,5 % i Denne stigning mener vi til dels kan tilskrives en øget opmærksomhed på elevernes ressourcer i forhold til at gennemføre et helt uddannelsesforløb. Vi mener at kunne se, at arbejdsgiverne i stigende grad har fokus på elevernes fravær og engagement i prøveperioden, hvilke fører til at enkelte elever bliver opsagt. Derudover er vi opmærksomme på, at der er sket ændringer i opgørelsesmetoden, som har betydning for tallene. Skolen ønsker at arbejde målrettet og struktureret med at reducere frafaldet på grundforløb, såvel som hovedforløb. Skolen har ikke opfyldt målsætningen om at nedbringe frafaldet til 11,5 % på grundforløb og til 7,5 % på hovedforløb. 5

6 Skolen har i handlingsplan for øget gennemførsel 2011 beskrevet følgende indsatsområder: a. SPS-indsatsen b. Læsevejledning Derudover ansøgte skolen om medfinansiering af et tredje ekstra indsatsområde: c. uddannelsespsykologisk rådgivning a. SPS-indsatsen: Skolen har i en treårig periode haft særlig fokus på at øge gennemførslen hos elever der er diagnosticeret ordblinde, elever der er berettiget til specialpædagogiskstøtte og tosprogede elever med læse- og/eller skrivevanskeligheder. Indsatsen har blandt andet ført til etablering af tiltag der understøtter den enkelte elev i anvendelse af hjælpemidler og i at tilegne sig gode læse-skrivestrategier. Der har været initiativer rettet mod underviserne og vejledere i praktikken der er blevet opkvalificeret i brugen af specialpædagogiske hjælpemidler for at sikre integration i undervisningen og praktikken og dermed konkret og relevant støtte til eleverne. På skolen blev vi, i forbindelse med arbejdet med SPS-indsatsen opmærksomme på den store gruppe elever der ikke er berettiget til specialpædagogiskstøtte med som har funktionelle læse- og skrivevanskeligheder. Denne elevgruppe blev derfor målgruppe for læsevejledningsindsatsen. For at sikre eleverne den optimale støtte i deres tilegnelse af faglig viden, er det væsentligt at de møder kvalificerede og kompetente undervisere og vejledere. De gode erfaringer med inddragelse af undervisere og vejledere i SPS-indsatsen er derfor blevet integreret i arbejdet med læsevejledningsindsatsen. Vi har set at det har været en udfordring at få SPS-elever til at tage imod den hjælp og de tilbud som kræver tid udover den almindelige skolegang. I det videre arbejdet med øget gennemførsel vil der derfor være opmærksomhed på at støtte elever med særlige udfordringer indenfor de skolemæssige rammer som er en del af elevens hverdag. Vi har set, at indsatsen har været særligt effektfuld i integrationen med den daglige undervisning, hvor underviserne understøtter SPS-eleverne i egen undervisning. Det har betydet at elever der er berettiget til specialpædagogiskstøtte får et større fagligt udbytte. På samme vis er erfaringerne fra praktikperioden at SPS-eleverne får vejledning med hensynstagen til deres særlige behov, hvilket påvirker deres udbytte af praktikperioden positivt. Det er vores vurdering at indsatsen påvirker gennemførslen hos målgruppen positivt. 6

7 b. Læsevejledningsindsatsen: Skolen har siden 2010 arbejdet med læsevejledning. Indsatsen har blandt andet bestået af udviklingen af en samlet strategi for læseindsatsen på skolen samt et kompetenceudviklingsforløb for skolens undervisere. Underviserne har fået ny viden om hvordan man spotter læsesvage elever, samt hvordan man mest hensigtsmæssigt understøtter deres tilegnelse af fagligt stof. Der er i forbindelse med indsatsen gennemført vejledende læsetest af samtlige elever der er optaget på skolen i Resultaterne af denne afdækning af målgruppen viser os at for skolen samlet er det ca. 75 % af eleverne der ikke har funktionel læsefærdighed. I forhold til de enkelte uddannelser/uddannelsestrin ser billedet af målgruppen ud på følgende måde. Tallene beskriver den procentuelle andel af elever der ikke har funktionel læsefærdighed: Grundforløb: 86,4 % Trin 1: 73,2 % Trin 2: 64,2 % PAU: 78,3 % Effekten af den gennemførte del af indsatsen er, at underviserne har fået øget opmærksomhed på problematikken omkring læsesvage elever. De har fået ny viden om, hvordan de understøtter læsesvage elever i undervisningen, blandt andet ved at bearbejde egne undervisningsmaterialer, sådan at de i videst muligt omfang tilpasses målgruppen. Vi har set at underviserne arbejder med at styrke elevernes læsning mere systematisk og de har fået øget fokus på målgruppen. Underviserne er opmærksomme på at identificere og vejlede de læsesvage elever blandt andet i forbindelse med kontaktlærersamtaler. Dermed deltager underviserne i udførslen af læseindsatsen bredt og ikke kun i forhold til det didaktiske arbejde. Der er endnu for tidligt at vurdere på indsatsens effekt på frafaldet. På nuværende tidspunkt kan vi konstatere, at initiativerne i forhold til underviserne har været effektfulde i forhold til at motivere og skabe bevidsthed om de læsesvage elevers udfordringer. Vi mener derfor at kunne sandsynliggøre, at indsatsen påvirke de læsesvage elevers faglige udbytte og aktivitetsniveau positivt. I det videre arbejde med indsatsen vil der fortsat være fokus på kompetenceudvikling af underviserne. Der vil være opstart af et kursusforløb omkring faglig skrivning. Derudover vil vi fortsat screene elevernes læseforståelsesfærdigheder og motiverer underviserne i arbejdet med støtte elever uden funktionel læse- og/eller skrivefærdighed. c. Uddannelsespsykologisk rådgivning: 7

8 Skolen søgte i 2010 om medfinansiering til et ekstra indsatsområde bestående af uddannelsespsykologisk rådgivning til elever med psykologiske problemer, såsom stress, angst, depression og andet. Skolen fik afslag på denne ansøgning. Vi valgte selv at finansiere indsatsen, da vi mente at der var et stort behov for at tilbyde denne type støtte til en gruppe af skolens elever. Indsatsen har bestået af tilbud til elever i målgruppen om samtaler med en psykolog ansat på skolen. Gennem samtalerne er eleven blevet støttet i håndteringen af psykologiske og personlige problemer, således at elevens trivsel højnes. Indsatsen har særlig rettet sig mod elever på hovedforløbet, da skolen har andre tiltag der særligt knytter sig til elever på grundforløbet. I enkelte tilfælde har kontaktlærere på grundforløbet vurderet at en elev have behov for den støtte som den uddannelses psykologiske rådgivning kunne tilbyde. I perioden har i alt 25 elever været i samtaleforløb hos skolens psykolog. Samtaleforløbenes varighed varierer i forhold til elevens behov og udfordringer. For nogle elever kan en enkelt afklarende samtale være den hjælp de har brug for, mens det for andre er behov for et længere forløb med flere samtaler over tid. De udfordringer som eleverne kommer med til den uddannelses psykologiske rådgivning kan opdeles i to kategorier: a) Vanskeligheder ved deltagelse i uddannelse: samarbejdsproblemer, konflikter på holdet med andre elever og undervisere, utrænethed i forhold til samarbejdsrelationer, vanskeligheder i praktikken og oplevelser af utilstrækkelighed. b) Private problematikker: stress, depression, angst, misbrugsproblemer, lavt selvværd og usikkerhed. Indsatsen har været virksom i forhold til de elever, der har haft brug for et fortroligt rum, hvor de har talt med en udenforstående, der ikke er involveret i de konkrete problemstillinger. Gennem samtalerne bliver eleven støttet i håndteringen af psykologiske og personlige problemer, enten gennem samtaleforløb med skolens psykolog eller gennem afdækning fra samme, men med visitation videre til andre tilbud internt og/eller eksternt. Arbejdet med indsatsen har dog vist, at det ikke altid er tilstrækkeligt eller hensigtsmæssigt alene at støtte eleverne gennem samtaler. I mange tilfælde sker henvendelsen til skolens psykolog på baggrund af en henvisning fra kontaktlærer, der har registreret elevens vanskeligheder i klasserummet og fundet det nødvendigt at der blev taget hånd om dette. Da samtalerne hos skolens psykolog er fortrolige, efterlader visitationen af eleven til samtaler dog ofte situationen i klasserummet og kontaktlæreren uafklaret. 8

9 I det fremtidige arbejde med fastholdelse vil arbejdet i højere grad rette sig mod de elever der oplever forskellige typer af vanskeligheder ved at deltage i uddannelse. Skolen vil undersøge hvordan disse elever bedst støttes i klasserummet og hvordan de udfordringer der er beskrevet under punkt b kan rummes og afklares af kontaktlærerene i et tæt samspil med skolens psykolog. 9

10 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2009/ / / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Skolens elevgruppe er, som det gør sig gældende for de fleste social- og sundhedsskoler, mangfoldig. Eleverne spænder vidt i såvel alder, som livserfaring og uddannelseskompetence. En stor del af elevgruppen er udfordret af svage skolemæssige forudsætninger, både i forhold til manglende læse- og eller skrive færdigheder, men også i forhold til at indgå i de uddannelsesmæssige relationer. Vi ved at op mod 2/3dele af eleverne ikke har funktionelle læsefærdigheder, hvilket har betydning for deres muligheder for at tilegne sig faglig viden og gennemføre uddannelse. Mange af de elever der er blevet visiteret til samtaler med skolens psykolog eller på anden vis har været i kontakt med skolens vejledningstilbud kan også kategoriseres som havende svage skolemæssige forudsætninger, disse er dog af mere personlig og social karakter. Flere elever har svært ved samarbejde og fællesskab og er udfordret af den ramme som klasserummet opstiller. Disse problematikker erfarer vi også udgør et særligt problem i forhold til praktikforløbene på trin 1 og trin 2, hvor eleverne skal indgå i professionelle relationer og møde faglige og sociale krav. Skolens registrering af frafald kategoriseres indenfor følgende årsager: graviditet, fortrudt uddannelsesvalg, fravær, ikke bestået, ikke uddannelsesparat, ikke oplyst/andre årsager, personlige forhold, sociale/økonomiske forhold, sygdom, uddannelsesniveauet for højt. Overordnet set gør det sig gældende, at en stor del af de elever der falder fra deres uddannelse på skolen er udfordret i forhold til flere faktorer, sådan forstået at den registrerende frafaldsårsag ofte kun delvis giver et billede af omstændighederne ved elevens frafald. Fravær kan eksempelvis ses som et symptom på andre problematikker, mens elevens beskrivelse af personlige udfordringer kan betyde manglende uddannelsesparathed. 10

11 Frafald grundforløb Årsag Antal Procent Graviditet 0 0,0 % Fortrudt 24 42,9 % uddannelsesvalg Fravær (for meget) 17 30,4 % Ikke bestået 0 0,0 % Ikke uddannelsesparat 1 1,8 % Ikke oplyst/andre 0 0,0 % årsager Personlige forhold 13 23,3 % Sociale/økonomiske 0 0,0 % forhold Sygdom 1 1,8 % Uddannelses niveau for højt 0 0,0 % Frafald hovedforløbene Årsag Antal Procent Graviditet 2 2,6 % Fortrudt 5 6,6 % uddannelsesvalg Fravær (for meget) 7 9,2 % Ikke bestået 3 3,9 % Ikke uddannelsesparat 1 1,3 % Ikke oplyst/andre 3 3,9 % årsager Personlige forhold 25 32,9 % Sociale/økonomiske 1 1,3 % forhold Sygdom 28 36,8 % Uddannelses niveau for højt 1 1,3 % På grundforløbene ser vi, at 42,9 % af frafaldene kategoriseres under årsagen fortrudt uddannelsesvalg, mens personlige forhold og for meget fravær stort set beskriver det resterende frafald. Det store antal elever, der har fortrudt deres uddannelsesvalg viser os, at en del elever der starter på grundforløbene ikke er fuldt afklaret omkring deres valg af uddannelse. Skolen har i 2011 igangsat et arbejdet 11

12 med at vejlede og afdække eleverne tidligt før de påbegynder grundforløbet og dette følges på i starten af deres grundforløb. Dette forventer skolen, at vi vil se positive fastholdelsesresultater af i i dette tiltag afholder skolen udvidede vejledningssamtaler med alle ansøgere til grundforløbet, hvilket skulle støtte ansøgerne i at være mere uddannelsesafklarede inden start på et grundforløb. Grundlæggende gør det sig gældende, at frafaldsudfordringen på grundforløbene er præget af elever, der ikke har været tilstrækkeligt afklarede, elever der af forskellige årsager har højt fravær, elever der har svært ved at imødekomme de krav som den uddannelsesmæssige rammer stiller. På hovedforløbene, hvor det særligt er sygdom og personlige forhold der gives som årsag til frafald siger vores erfaringer os, at der bag disse kategorier gemmer sig flere forskellige faktorer. Sygdom dækker over såvel dårlig ryg, som depression og stress. Vi ved at en del af elevgruppen på hovedforløbet er udfordret af psykiske og personlige forhold, der kan gøre det svært at honorer såvel faglige som personlige krav i forhold til det at være i uddannelse. Skolens ønsker at arbejde målrettet med at nedbringe frafaldet på hovedforløbene og vil i 2012 iværksætte indsatser der i særlig grad har fokus på dette. 12

13 4. Særlige indsatsområder i 2012 Indsatsområde nr. : 1 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Titel: Læseindsats (videreførelse af initiativer fra 2011) I 2011 var fokus for læseindsatsen på at afdække målgruppen ved at teste alle optagede elevers læsefærdigheder og iværksættelse af kompetenceudviklings forløb for skolens undervisere. Vi ved nu at ca. 2/3dele af skolens elever mangler funktionel læsefærdighed. Dette påvirker deres skolegang negativt idet de har svært ved at tilegne sig faglig viden, og det formodes at være en negativ faktor i forhold til gennemførsel. Målgruppen er den gruppe elever, som ikke er berettiget til at modtage specialpædagogiskstøtte, men som trods dette har funktionelle læse-og/eller skrivevanskeligheder (inklusiv tosprogede elever). Data fra 2011 viser at målgruppen består af ca. 75 % af skolens elever. -kompetenceudviklingsforløb for undervisere på SOSU-STV -udvikling af læseforståelsestest, der kan anvendes til at måle forbedringer i elevernes læseforståelse - test af elevernes læseforståelse og tilbagemeldinger til elev og underviser. Tilbagemeldingerne skal ses som en motiverende faktor for eleven og et redskab for underviserne i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen -at skolens undervisere med baggrund i nyerhvervet viden og kompetencer støtter elever med funktionelle læse- og/eller skrivevanskeligheder i den daglige undervisning. -at skolens undervisere med baggrund i nyerhvervet viden og kompetencer medtænker læse og/eller skrivesvage elever i produktion og erhvervelse af undervisningsmaterialer, sådan at målgruppen i videst muligt omfang støttes i undervisningen. 13

14 Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: Planlagt sluttidspunkt: Effekten af dette forventes at være, at målgruppens mulighed for at tilegne sig faglig viden forbedres og dermed forbedres deres mulighed for at gennemføre uddannelsen. Indsatsen evalueres ved: -kvantitative målinger af målgruppens faglige udbytte (før og efter test) -kvalitative målinger af undervisernes udbytte af kompetenceudviklingskurserne

15 Indsatsområde nr.: 2 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Titel Fokus på overgangen fra GF til HF Vi har kunnet konstatere, at en del af de grundforløbselever, der fortsætter på hovedforløb er præget af manglende viden om krav i forbindelse med optag og gennemførelse af HF. Det har derfor været en udfordring for disse elever at finde det fornødne overskud og engagement til at deltage optimalt på deres hovedforløb. Vi kan ligeledes konstatere, at skolen ikke har udviklet de optimale muligheder for at skabe tydelighed og guidning i forbindelse med elevernes overgangen fra GF til HF GF elever, der ønsker at søge ind på social og sundhedsuddannelsen Initiativer/redskaber: Udvikling af tilbud til eleverne om afklaringssamtaler i forbindelse med ansøgning til HF Afdækninger internt funktioner der knytter sig til overgangen, kontaktlærere på GF (vurdering af eleven i Grundforløbsregi), ungekoordinatorer (støtte til gennemførelse på GF), skolepraktikkoordinatorer (optagelse af eleven på HF) m.fl. skal foretage undersøgelser af eksisterende praksisser, samt fastsætte rutiner og procedurer der optimerer overgangen fra GF til HF og sikrer, at eleven er i fokus. Målet med indsatsen/ forventet effekt: Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: Planlagt sluttidspunkt: Den enkelte elev skal være afklaret i forhold til, hvordan hun/han står i forbindelse med ansøgning om optagelse på HF og efterfølgende gennemførelse af uddannelsen Evalueringen af indsatsen skal foregå som tilfredshedsmålinger af elevernes oplevelser i forbindelse med deres afklaringsforløb og ansøgning om optagelse på HF

16 Indsatsområde nr.: 3 (med medfinansiering:) Titel Min frafaldstruede elev et supervisionstilbud til kontaktlæreren på trin 1 og 2 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Jf. beskrivelsen af skolens udfordringer har vi erfaret at man, ved at tilbyde frafaldstruede elever samtaler med en psykolog, får mulighed for at afklare og støtte eleverne i forhold til personlige problematikker. Samtalerne som tiltag i forhold til at reducere frafald vil dog med fordel kunne suppleres i forhold til de elever, der er udfordrede af problematikker, der har at gøre med den uddannelsesmæssige kontekst. Her mener vi det vil have positiv effekt at tilbyde sparring til kontaktlæreren, således at denne støttes i at afdække og arbejde med den frafaldstruede elev i klasserummet. Det kan være i forhold til at arbejde med inklusion, samarbejdsaftaler, konfliktløsning, differentiering o. lign., men også med lærerens og elevens relation og de udfordringer og muligheder, der knytter sig til denne. Målgruppe: Kontaktlæreren Initiativer/redskaber: Supervisioner til kontaktlærere på holdene Trin 1 Jan 2012 Skive/Thisted (8 undervisere) Mar 2012 Thisted (2 underviser) Maj 2012 Skive/Thisted (8 undervisere) Sep 2012 Skive/Thisted (8 undervisere) Trin 2 Mar 2012 Skive/Thisted (6 undervisere) Jul 2012 Skive/Thisted (6 undervisere) Nov 2012 Skive/Thisted (6 undervisere) 16

17 Målet med indsatsen/ forventet effekt: Evt. supplerende mål (Flere opnåede praktikpladser, bedre resultat på en indgang, bedre resultat i ETU el.lign.): Budget (Samlet beløb): År (frivillig) Effekt på antal Ud af de 22 Ud af de 22 elever (hvor implicerede implicerede mange flere elever, elever gennemfører?): forventes 5 forventes at blive fastholdt gennem indsatsen 10 at blive fastholdt gennem indsatsen År (frivillig) %-vis effekt (reduktion af frafaldet): 0,5 % 1,0 % ,00 kr. Heraf evt. egenfinansiering: Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Hvordan implementeres og forankres indsatsen efter støtteperioden: Planlagt starttidspunkt: Planlagt sluttidspunkt: Evaluere ud fra frafaldsstatistikkerne antal og type af frafald Evaluere på de involverede kontaktlærere - ifht. hvorvidt de føler sig bedre rustede til mødet med den svære/frafaldstruede elev. gennem en spørgeskemaundersøgelse med en kvalitativ spørgeramme. Evaluere ud fra kontaktlærernes logbogsarbejde analyser af tendenser der afslører, hvor indsatsen virker og hvad der virker, samt tegne et billede af de forskellige typer af fastholdelsesarbejde, som underviseren foretager Såfremt indsatsen virker efter hensigten og at supervision fortsat er et ønske fra kontaktlærernes side, skal de tilbydes dette i det omfang det skønnes muligt. 17

18 Budget for ekstra indsatsområde Bilag 1 Aktivitet Deltager Timer Supervision trin 1 Underviser 78 Supervision trin 1 Psykolog 78 Forberedelse/evaluering trin 1 Underviser 78 Forberedelse/evaluering trin 1 Psykolog 78 Supervision trin 2 Underviser 54 Supervision trin 2 Psykolog 54 Forberedelse/evaluering trin 2 Underviser 54 Forberedelse/evaluering trin 2 Psykolog 54 I alt 528 a 293,00 = ,00 kr. Jan 2012 Trin 1 Skive (3 hold) 3 undervisere Jan 2012 Trin 1 Thisted (1 hold) 1 underviser Mar 2012 Trin 1 Thisted (1 hold) 1 underviser Maj 2012 Trin 1 Skive (3 hold) 3 undervisere Maj 2012 Trin 1 Thisted (1 hold) 1 underviser Sep 2012 Trin 1 Skive (3 hold) 3 undervisere Sep 2012 Trin 1 Thisted(1 hold) 1 underviser 26 uv a 3 t = 78 t Maj 2012 Trin 2 Skive (2 hold) 2 undervisere Maj 2012 Trin 2 Thisted (1 hold) 1 underviser Jul 2012 Trin 2 Skive (2 hold) 2 undervisere Jul 2012 Trin 2 Thisted (1 hold) 1 underviser Nov 2012 Trin 2 Skive (2 hold) 2 undervisere Nov 2012 Trin 2 Thisted (1 hold) 1 underviser 18 uv a 3 t = 54 t Samlet 132 t 18

19 Regnskab og rapporter for ekstra indsatsområder (bilag) Regnskaber Bilag 2.a - Regnskab for Unge med ondt i livet Post Beløb i kr. Lønudgifter, psykolog og elevkoordinator ,53 Lønudgifter, projektkoordinator ,67 Mødeudgifter 975,07 Annoncering 1.181,25 Materialer 21,17 Konsulenter 596,66 Fremmede lærere 5.625,00 Administration 8.333,33 Abonnementer/licenser, kommunen 7.176,05 Kursus- og konference ,57 Småanskaffelser 7.786,75 Rejseudgifter ,15 I ALT ,20 Bevilling ,00 Rest - 118,20 19

20 Rapporter Bilag 2.b Afrapporteringsrapport for Unge med ondt i livet Målgruppen er unge, som har særlige behov for samtaler, nærvær og personlig hjælp, og som mentorerne ikke har mulighed for at gå i dybden med. Fastholdt i uddannelse: 83% To år med projekt Ondt i Livet Udarbejdet af projekt-medarbejderne: Ulla Vibeke Jensen og Gitte Plougmann Refleksioner, erfaringer og anbefalinger. 1. Målgruppe, deltagere, resultater 2. Hvad de forskellige problematikker betyder ift. at gennemføre EUD. 3. Refleksioner over de unge, der er droppet ud 4. Særlige indsatsområder 5. Lærersamarbejde 6. Procedurer for fastholdelse, anbefalinger 7. Afslutning 20

21 Indledning Projekt Ondt i Livet har været et fastholdelsesprojekt på tre erhvervsungdomsuddannelser (EUD) i Skive fra september 2009 til september I projektet har været ansat en psykolog og en elevkoordinator. Vi vil med denne rapport beskrive vores indsats for at fastholde psykisk sårbare unge i ungdomsuddannelse. Vi vil trække nogle centrale tal frem: hvor mange unge har været med i projektet, og hvor mange af dem er fastholdt i uddannelse. Desuden beskriver vi typiske problemstillinger, vi har mødt hos de unge, der er fastholdt, og de unge, der er droppet ud. Vores indsats har haft form af samtaletilbud og hjælp af mere praktisk karakter. Vi beskriver eksempler på dette i afsnit 3 og 4. I afsnit 5 reflekterer vi over samarbejdet med andre professionelle i indsatsen for de unge og kommer i afsnit 6 med anbefalinger ift. indsatsen overfor psykisk sårbare unge. Vi slutter med de unges ord om, hvad indsatsen har betydet. 1. Målgruppe Projektet var ment som en støtte til de svageste af de unge vi har på eller som sigter mod en af erhvervsuddannelserne 3. Elever, der har særlige behov for samtale, nærvær og personlig hjælp, og som vores mentorer på erhvervsskolerne ikke har mulighed for at gå i dybden med. Erhvervsungdomsuddannelserne (EUD) har grundforløb af forskellig varighed; de korteste grundforløb på teknisk skole og SOSU-skolen varer 20 uger, mens handelsskolens grunduddannelse varer 2 år. De unge har således fået hjælp i meget forskelligt omfang. Vores udgangspunkt har været at støtte de unge til at være herre i eget hus, dvs. at lære at mestre sin egen situation. 1.a. Deltagere I alt 356 unge har været del af projektet; 189 i skoleåret 2009/10 og 167 i 2010/11. Tallene betegner nyhenvendelser. Mange af de unge fra skoleåret 2009/10 har fortsat modtaget hjælp i skoleåret 2010/11, og man må således antage, at der i skoleåret 2010/11 har været flere unge end de 167 nyhenviste, der har benyttet vores tilbud. Elever, der har skiftet uddannelsessted, tæller kun 1 gang. Elever, der har været med i projektet og på et tidspunkt får brug for hjælp på ny, tæller også kun 1 gang. Projektet var rettet mod EUD-elever, men også enkelte elever fra erhvervsgymnasiale uddannelser har fået hjælp. Det drejer sig om ca. 30 hhx elever og ca. 10 htx elever. Derudover har ca. 10 unge, der sigter mod en erhvervsuddannelse, været med i projektet. Dette har været for at indsluse disse unge på EUD, og for at gøre gavn af samarbejdet mellem projektet og Skive kommune. I statistikken er disse unge noteret under den uddannelse, de efterfølgende er blevet indmeldt på. Som udgangspunkt har projektet været rettet mod unge mellem 16 og 24 år. Der er på EUD også ældre elever, som har fået samme tilbud som de 16-24årige. Det drejer 3 Citaterne er hentet fra projektansøgningen (vedlægges 21

22 sig om ca. 60 personer ud af de 356, heraf er de fleste mellem år. De indgår i de følgende betragtninger under samme betegnelse ( de unge ) som de 16-24årige. 1.b. Resultater - Frafald I alt 67 unge eller 17% af de 356 har afbrudt deres uddannelsesforløb. Unge, der stopper uddannelse for at starte et behandlings- eller afklaringsforløb, herunder produktionshøjskole, tæller som afbrudte forløb. Unge, der afbryder uddannelsen og overgår til kontanthjælp eller fuldtidsarbejde, tæller også som afbrudt. Unge, der gennemfører en uddannelse og overgår til kontanthjælp, tæller ikke som afbrudte forløb. De unge kan have svært ved at finde en læreplads pga. den nuværende situation på arbejdsmarkedet, men de har gennemført EUD, hvilket var dette projekts formål. Unge, der har valgt at skifte til en anden uddannelse, tæller ikke som afbrudte. Unge, der flytter til en anden kommune og fortsætter uddannelse der, tæller ikke som afbrudte, hvis vi aftalte med modtagerkommune, at eleven kunne fortsætte sit uddannelsesforløb der. - Fastholdelse Ud fra de ovennævnte betragtninger kan vi konstatere, at det er lykkedes at fastholde 83% af de unge, der har indgået i projektet, i uddannelse (jf. bilag). 2. Refleksioner over elever, det med projektet er lykkedes at fastholde I vores arbejde har vi set en del unge med psykiatriske diagnoser, men unge med mere diffust psykisk ubehag har også andraget en stor del. Vi har valgt at præsentere tre forskellige problematikker, som har været meget synlige blandt de frafaldstruede unge på EUD: unge med lavt selvværd, eksistentielle og/eller affektive problemer, unge med ADHD eller ADHD-lignende symptomer, unge med misbrug. 2.a. unge med lavt selvværd, eksistentielle problemer, affektive problemer. Arbejdet med disse unge har i høj grad drejet sig om at opbygge selvværd og tro på egne mestringskompetencer. På forhånd havde man gjort sig overvejelser om, at kilden til succes i arbejdet med fastholdelse og motivation for uddannelse ligger i den personlige kontakt til den individuelle unge 4. Det er også vores erfaring, at de unge profiterer af en relation til en professionel, som anerkender de små skridt, de tager. Vi har dialog med de unge om det, der er svært, men også om deres ressourcer. Via samtaler forstår de unge, de kan bruge deres kompetencer til at løse forskellige opgaver. Det kan eksempelvis være en ung, der via ungdomsuddannelse får en bedre faglighed, hvorved selvtilliden vokser. Denne tro på at kunne noget, kan eleven tage med sig, når pgl. skal søge læreplads, men også i de sociale relationer. I denne gruppe ser vi også stille og pligtopfyldende unge, der ser tjekkede ud; som fungerer socialt og får udmærkede karakterer. For disse unge er det af og til mindre 4 Op. cit. 22

23 ting så som en dårlig karakter eller et skænderi, der får verden til at falde sammen. Vi ser en del psykosomatiske symptomer så som hoved- og mavepine. Mange af disse unge har brug for snak om eksistentielle spørgsmål og coaching ift. at finde deres plads i livet, som hele mennesker med ressourcer OG udviklingspunkter. Det kan være ud fra en konkret problemstilling som eksamensangst eller noget mere diffust som tristhed, den unge ikke forstår. De unge finder ud af, at problemerne ikke går væk af sig selv, men også, at problemerne ikke bliver værre af at blive sagt højt. Fx siger en ung ved samtaleforløbets afslutning: før havde jeg lisom ondt indeni, men nu har jeg lært at beskrive mine følelser, og så har jeg det ikke sådan mere. Samtidig har vi dialogen med de unge om, hvad de fremover kan have brug for hjælp til. Også her er en god relation til den unge værdifuld: unge vender tilbage til os for lige at få et råd eller en kort snak, og arbejder så selv videre. En overvejende del af deltagerne i vores projekt har været piger selvom erhvervsskolerne har mange hold, hvor drengene er i overtal. De drenge, der har været med i projektet, beskriver ved forløbets start, at de ønsker at være uafhængige og at bevare det seje selvbillede. At sætte ord på, hvad der gør ondt, er svært og uvant. Imidlertid har også drenge, der har gennemført et samtaletilbud, givet udtryk for lettelse, og enkelte drenge har opfordret kammerater til at starte samtaleforløb. Vi mener derfor, det er vigtigt, lærerne på erhvervsskolerne går i dialog med eleverne også drenge om livet og om, hvad der er svært, før de afbryder uddannelsen. Vi har set lærere blive forbavsede, når mandlige elever på vores opfordring fortæller, hvad de tumler med. Der kan ligge et stort stykke motivationsarbejde i at få unge til at tage imod hjælp, og når de først har indvilliget heri, kan processen gå relativt let. Derimod oplever vi, at unge, der ikke selv ønsker at arbejde med deres problematik, ikke er stabile i deres aftaler med os og nogle af dem vælger også at afbryde uddannelsen. 2.b. unge med ADHD eller ADHD-lignende symptomer At leve med ADHD er virkelighed for en del unge på EUD. I forhold til at tage en ungdomsuddannelse kan det give forskellige udfordringer så som ringe sociale kompetencer, ringe koncentrationsevne og manglende struktur. Vi har erfaret, at det kan være konstruktivt at tilbyde disse unge hjælp til at skabe struktur i hverdagen. Det kan have form af dagsskemaer. En ung, der får hjælp til at strukturere sin fritid, så der bliver tid og ro til at få læst lektier, fungerer bedre i skolen og får øget sin motivation for uddannelsen. En ung, der dagligt får en sms med påmindelse om at tage Ritalin, får bedre betingelser for at cope med sin ADHD og dermed reduceres de barrierer, der holder pgl. tilbage fra gennemførelsen. I nogle tilfælde har en særlig indsats fra skolens side betydet, at en ung med ADHD kunne fastholdes i ungdomsuddannelse. En skole lod en elev få et særligt tilrettelagt forløb med henblik på at blive indsluset i uddannelse på almindelige vilkår. Vi møder også unge, der har tanker om, at ADHD kunne være årsag til deres problemer med bl.a. manglende koncentration, overblik og struktur. Disse unge har også fået hjælp til at skabe struktur i hverdagen, hvis det vurderedes relevant. 23

24 I samtalerne med disse unge har det imidlertid i nogle tilfælde vist sig, at de under deres opvækst har oplevet omsorgssvigt. De har haft gavn af samtaletilbud, hvor de hjælpes til indsigt i deres opvæksts betydning for deres symptomer. I nogle tilfælde har det været muligt til at støtte eller coache de unge til at sætte sig udviklingsmål, hvorved den unge er blevet i stand til i større grad selv at tage ansvar for sin hverdag, så de ikke længere oplever symptomerne som plagsomme. Andre unge har haft gavn af at arbejde med at finde forbilleder eller gode relationer til andre voksne, som kan lære dem de kompetencer, de efterlyser. Enkelte unge har fået støtte til at komme i kontakt med et udredningstilbud, og vi har set unge finde ro i at få en afklaring uanset om de diagnosticeres eller ej. I enkelte tilfælde har det resulteret i et større differentialdiagnostisk stykke arbejde, hvor eleven får et eksternt behandlingstilbud rettet mod konkrete psykiatriske lidelser. 2.c. misbrug Vores erfaring er, at unge med misbrugsproblematikker kan være svære at fastholde. Der er forskellige grunde til dette. Unge har fortalt, at hvis de ikke har penge til stoffer, går de ikke i skole før de har lavet pengene. Andre er bange for at møde pushere, de har et udestående med. Atter andre mister fornemmelsen for struktur og for, hvornår det er tid at gå i skole, og bliver apatiske, handlingslammede, når de er påvirkede af stoffer. For nogle unge har ringe erkendelse af misbrugets omfang holdt dem tilbage fra at modtage hjælp. Andre har været åbne om, at de havde et misbrug men ikke været motiverede for at stoppe misbruget. Atter andre har store personlige og sociale problemer. De har haft brug for tid og hjælp til at løse de bagvedliggende problemer, før de kunne magte en ungdomsuddannelse. For elever med misbrug har det ofte været konstruktivt at arbejde med at lære sine kritiske situationer at kende: at mærke efter, hvornår man er i en situation/sindsstemning, man kan have tendens til at håndtere med fx at ryge hash, og lære nye handlemuligheder. De unge, der hos os har oplevet en god sparringspartner, har i noget omfang benyttet denne mulighed. 3. Refleksioner over de unge, der er droppet ud Vi opdeler denne gruppe i tre kategorier: de umotiverede, de syge og de fejlmatchede 3.a. de umotiverede Af og til møder vi unge, der ikke selv har valgt en uddannelse. Nogle af dem er pålagt uddannelsespligt og starter på EUD uden at have lyst at gå i skole. Vi hører unge sige skole har aldrig rigtigt været mig eller jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge uddannelsen til. I disse tilfælde har dygtige lærere og studievejledere gjort en forskel ved at lytte til den unge og i fællesskab med den unge fundet den rette uddannelse. For andre unge har det været en god løsning at arrangere et højskoleeller produktionsskoleophold, hvor vedkommende kunne blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Atter andre har haft brug for hjælp til at skabe orden i uafklarede forhold såsom økonomi, bolig, operationer før de igen kunne koncentrere sig om uddannelse. Et 24

25 sådant forebyggende arbejde har efter vores erfaring stor værdi ift. fastholdelse (se også afsnit 4). 3.b. de syge Vi har mødt unge, der har været så stressede over uddannelsens krav og de krav, de stiller til sig selv at de er blevet syge. Vi møder unge, som allerede ved uddannelsesstart havde en psykiatrisk diagnose. Nogle af disse unge har reageret med psykoselignende symptomer, når de bliver stressede. Problematikken har været forstærket af, at de unge var opsatte på at gennemføre EUD og ikke modtagelige for velmenende råd om, at det måske ikke var sundt at presse sig selv så meget på nuværende tidspunkt. Nogle tidligere psykiatriske patienter var meget angste for at blive syge igen, og de var ikke klar til at erkende alvoren af deres symptomer. Den gode kontakt og relation til disse unge har været af stor værdi for at arbejde med den unges erkendelse af egen situation. I nogle af disse tilfælde har det derfor været konstruktivt, når den unge vælger at stoppe EUD og starte et adækvat behandlingstilbud, fordi den unge så har kunnet vende tilbage til EUD med et forbedret helbred. 3.c. de fejlmatchede Blandt de unge, der har haft svært ved at gennemføre EUD, er også unge, der kognitivt ikke mestrer uddannelsens krav. Gennem samtaler er det blevet tydeligt, at disse unge ønsker at være som alle andre, der tager en uddannelse på ordinære vilkår. Jo større diskrepans mellem ønsket og virkeligheden, jo mere triste bliver de, fraværet vokser, og vi ser alvorlige symptomer på mistrivsel, fx spiseforstyrrelser eller anden selvskade. Vi mener, skolerne bør gå i dialog med de unge om denne situation. Det kan være konstruktivt at tage udgangspunkt i den unges motivation for at tage en uddannelse, men også nødvendigt at konfrontere den unge med, at han/hun er i en situation, der er for svær at mestre. Her har coaching til at sætte sig mere realistiske mål og finde nye veje til at nå disse mål været konstruktivt. En parathed fra uddannelsesinstitutionernes eller det kommunale systems side til at bevillige sådanne særlige forløb har været konstruktiv både i forhold til fastholdelse og den unges helbred. 4. Særlige indsatsområder I projektbeskrivelsen er forhold så som økonomi og bolig nævnt som indsatsområder, der kunne inddrages, hvis det vurderes som en forudsætning for uddannelse. Man forventede ved projektstart, at en kvalificeret kontakt til en voksen, der kunne tage konkrete tiltag til hjælp var nødvendig for at fastholde unge i uddannelse 5. Arbejdsopgaverne i projektet har derfor spændt bredt. Unge har fået hjælp til at søge forsørgelse, kontakte sagsbehandlere, lave budgetter mm. Ved at rydde disse udfordringer af vejen, kan de unge bruge deres overskud på skolearbejdet. Mange 5 Op. cit. 25

26 unge har haft brug for, at vi sammen laver en plan for, hvordan de gradvist kan tage større og større ansvar for eget liv, herunder uddannelsesforløbet. Vi vil uddybe to indsatsområder, som vi har oplevet væsentlige; nemlig morgenvækning og netværksgrupper. 4.a. morgenvækning Nogle elever har brug for, at der bliver ringet til dem om morgenen. Det kan være unge, der mangler struktur i forhold til sengetider eller ikke hører vækkeuret. Andre unge har brug for en snak for at kunne overskue en ny dag. I perioder har op mod 10 unge fået morgenvækning af elevkoordinator og nogle af dem bliver i perioder hentet og kørt i skole. Rationalet med morgenvækning har været, at det kan være et skridt på vejen til, at de unge tager større ansvar for deres fremmøde i skolen: en elev havde i en periode haft morgenvækning med god effekt, og det blev aftalt, at eleven herefter selv skulle komme op. Lidt senere tog eleven selv kontakt og bad om morgenvækning på ny, da eleven oplevede, det var nødvendigt for at blive mødestabil. En anden ung har i en periode fået morgenvækning. Efter en periode foreslog den unge at ændre ordningen, så den unge skulle kontakte os, når pgl. var stået op. Det var næste skridt på vejen til at tage ansvar for sin fremmødestabilitet. Det sidste skridt var, at den unge ikke længere behøvede kontakten om morgenen. 4.b. netværksgrupper Da mange unge beskriver at gå meget alene med deres problematik og har haft svært ved at tro, det kunne blive anderledes, har der været grundlag for at lave netværksgrupper. I grupper har de unge lavet aktiviteter med andre unge, der har/har haft det svært, og kunnet tale om emner, der er vigtige for de unge. Det har givet de unge tro på, at de kan komme igennem det, der er svært, og at der er nogen at tale med. Vi oplever, det skaber større åbenhed blandt de unge om, at man kan få hjælp til at overkomme psykiske problemer. Nogle gange har der været en større henvendelsesfrekvens i vore samtaletilbud, fordi de unge opfordrer hinanden til at få hjælp til at løse problemerne. Netværksgrupper har også været en mulighed for at træne sociale kompetencer. Vi møder bl.a. unge, der ikke har gjort sig bevidst, hvad ringe empati betyder for deres evne til at varetage et bestemt erhverv. Unge, der har svært ved at rumme egne følelser kan have svært ved at håndtere kammeraters følelsesudbrud. Unge, der ikke kan interagere med klassekammerater, har mindre lyst til at møde op på uddannelsesstedet. Disse unge har haft brug for hjælp til deres egen affektregulering men også til at forstå og rumme andre. Sådanne forløb; individuelt eller i grupper, har været relevante for både drenge og piger. 5. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Funktionerne i projektet har fungeret som sparringpartner for kontaktlærere og mentorer i supervision, sparring, coaching og uddannelse. Denne opgave har fået forskellige udtryk. 26

27 - Relativt uformel sparring: vi er til stede på hver skole mindst en dag hver uge, så lærerne kan hive fat i os. Skolernes tætte placering geografisk har betydet, vi hurtigt kunne komme fra én skole til en anden og stå til rådighed for forskellige lærere efter behov. - Mere struktureret sparring: en lærer kan bede om et råd i forhold til en anonymiseret problematik, eller supervision ift. en navngiven sag med den unges samtykke. - Lærere der ønsker mere viden om en specifik psykiatrisk diagnose har fået mulighed for videndeling. - Enkelte lærere har haft individuelle forløb. - Møder med lærere og elever, hvor der udarbejdes en handleplan for mødestabilitet eller for at forbedre elevens trivsel i skolen, har været en fast del af vores arbejde. Ved sådanne møder sættes rammer for skoleforløbet, og det aftales, hvilke delmål, eleven skal opnå. Vores rolle har bl.a. indebåret at sikre konsensus mellem lærer og elev om, hvorvidt målene var nået eller skulle revideres. - Vi har deltaget ved møder ved elevens start på en ny ungdomsuddannelse, hvor det fra folkeskolen var anbefalet, at eleven havde brug for særlig hjælp. Her har det været muligt at tilbyde eleven vores assistance fra skolestart. Vores sparring med lærerne har som oftest været konstruktiv, da de fleste lærere er interesserede i at øge deres elevers trivsel og fastholdelse. Lærerne forsøger at integrere vores observationer og anbefalinger i hverdagen. Desværre lykkes det ikke altid. Det kan fx skyldes, at en elev får ny kontaktlærer og at information og anbefalinger ikke bliver båret med videre. I sådanne tilfælde har vi set elever falde tilbage i uhensigtsmæssig adfærd og igen blive svære at fastholde. 6. Anbefalinger i fastholdelsesarbejdet I arbejdet med handleplaner ift. øget gennemførelse har vi bemærket, at skolerne har forskellige strategier til at fastholde elever med ondt i livet. En af projektets styrker er, at vi har bevæget os mellem tre forskellige skoler og bemærket, hvad der har fungeret de forskellige steder og således haft en videndelingfunktion. Vi vil fremhæve tre perspektiver: 6.a. en medarbejder med nær kontakt til sårbare unge Vi har lagt mærke til, at skoler, hvor en lærer/medarbejder har en særlig opgave ift. at lægge mærke til elevers trivsel, har succes med fastholdelse og med at fremme elevernes trivsel. I afdelinger med gode relationer mellem ansatte og elever, ser vi elever være hurtigere til at bede om hjælp, hvis de oplever tilbagefald af deres symptomer. Vores anbefaling er en opstramning omkring, hvem, der skal være opmærksom på eleven, og at denne lærer/mentor allerede ved første samtale med eleven påbegynder en plan for støtte til uddannelsesforløbet. Hvis grundforløbslærerne kender elevens behov og videregiver det til lærerne på hovedforløbene, kan man 27

28 fortsat støtte elevens udvikling bedst muligt. Anbefalingen er, at alle afdelinger har fælles fodslag ift., håndtering af elever, der har et højt fravær som følge af personlige problemer. Fastholdelse skal være et fælles ansvar! Anbefalingen er således en fast visitationsprocedure. Skolerne har mange gode tiltag i form af mentorkorps og kontaktlærere, og der skal være en funktion, der kan holde overblik over tiltagene og henvise eleven til det rette. Denne proces er mest konstruktiv, når den foregår i dialog med eleven, så vedkommende selv tager ejerskab for processen. Alternativt kunne man foreslå en åben rådgivning, hvor elever, der ikke ønsker at indvie sine undervisere i sine private problemer, selv kan henvende sig hos psykolog eller elevkoordinator. Unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel bør henvises til projektet hurtigst muligt, og inden lærergruppen har vurderet, eleven ikke kan gennemføre uddannelsen. Er man gået i gang med at lave en udmeldelsesordning for eleven, giver det ikke mening at henvise pgl. til et fastholdelsestilbud. Det er frustrerende for de unge, som ikke får mulighed for at gennemføre et samtaleforløb. 6.b. aftabuisering af psykiske problemer Vi oplever, der i nogle afdelinger er en vis berøringsangst ift. at tale med elever om, hvad der er svært. Disse afdelinger kan have tendens til at gøre kort proces og udmelde eleverne frem for at gøre brug af vores eller mentorernes assistance. Atter andre henviser til os og med et ønske om, at vi kan få vedkommende til at fungere i undervisningen. I disse afdelinger har vores arbejde også drejet sig om at fremme undervisernes viden om og anerkendelse af elever med psykiske problemer jf. afsnit 2a har vi oplevet lærere blive overraskede, når de får kendskab til elevens situation. Skolerne beskriver et dilemma i at være fagskoler, der skal uddanne dygtige fagfolk, og samtidig have en social funktion. Vi mener dog ikke, det er uforeneligt at yde elever støtte til at cope med deres personlige og sociale problematikker samtidig med, at man giver dem en faglig uddannelse. Vi kan ikke påtvinge folk interesse i psykisk sygdom. Dog mener vi, at ved at skabe en kultur på en uddannelsesinstitution, hvor psykiske problemer aftabuiseres, vil rummeligheden overfor elever med disse typer problemer også øges. 6.c. Samarbejde en afgørende faktor for fastholdelse I Skive er der et unikt samarbejde omkring frafaldstruede unge. Der prioriteres en bred ungeindsats, så vi har kunnet trække på bl.a. integrationsmedarbejder, uuvejledere, sagsbehandlere og misbrugskonsulenter i vores arbejde med de unge. Det har været en tryghed for de sårbare unge at kende nogen i kommunen, de kan gå til, når de har det svært. Vi kunne ønske, at dette efterværn også styrkes i samarbejdet med andre kommuner, da EUD i Skive har elever fra et stort opland. Vores anbefaling er, at man laver visitationsmuligheder til støtte- eller samtaletilbud for sårbare unge, der har brug for støtte til praktiske og personlige udfordringer. Det er et vigtigt indsatsområde, hvis man skal samle de unge op mellem uddannelsesforløbene. Nogle af de udsatte unge har et meget skrøbeligt socialt 28