«S^K^»c*«^. va.- m^-^': -*«!*< .*^.t* '*ff'.-.^ ^?* rf-'r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "«S^K^»c*«^. va.- m^-^': -*«!*< .*^.t* '*ff'.-.^ ^?* rf-'r"

Transkript

1 rf-'r «S^K^»c*«^. va.- m^-^': -*«!*<.*^.t* M^ '*ff'.-.^ ^?* i

2 jj^(^

3 'l^q

4

5

6 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

7 KONG Christian den Siettes HISTORIE. AF L. IC O C JEI. KJØBENHAVN. FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G, E. C. GAD. XitYK-'i nos KiBLsai; &: Ltvi'jua

8 DL- Kl V^ ^ A R v\ \r^^i 2-' \m!j/?snyor\^5

9 > Al ting haver sin stund, og enhver idræt under himlen haver sin tid. Der er en tid til at føde og en tid til at dø; en tid til at plante og en tid til at oprykke det plantede.«^) Disse Salomons ord gælde ikke blot for det enkelte menneskes liv, men også for historien; den kender tider, da der fødes og plantes, men også tider, da det, der er født, dør, og det, der plantedes, oprykkes. Men både plantningens og oprykningens tider høre til dem, der især vække vor interesse, fordi det der er så let at se, hvad der udrettes; de store begivenheder udvikle menneskenes kræfter og fremkalde store mænd. store lidenskaber, store bedrifter og store opofrelser. Men der er også tider, da der hverken synes at plantes eller oprykkes, da det gamle ikke kan dø og det nye ikke komme til verden. Når flodtiden er endt, og ebben skal til at gå ud, er der et øjeblik, da der slet ingen strøm er, men vandene stå stille. Den, der ikke kendte deres vante gang, vilde ikke vide, i hvilken retning strømmen nu skulde gå. Det afsnit af Danmarks historie, der her er behandlet, er en sådan strømkæntringens tid; historien véd næppe at opvise noget tidsrum, der i højere gra<l var tid til af føde og ') Prædikeren 3, 1 2,

10 IT lid til at plante end icnaissancens nw rcfoinialioiiens. Hvad der den gang plantedes, havde båret rig i'rugt: men det var øjensynligt nok, at også mangen vækst Ira den tid. hvoraf man havde ventet søde druer, kun havde båret vilde druer. ^) Inden det 18de århundrede var gået til ende. skulde der gå en storm hen over Evropa. der skånselsløst oprykkede fortidens plantnin<i foi- at give plads for noget nyt. Men i de 16 år, her skulle skildres, vilde det, når man ikke kendte det, der fulgte efter, være vanskeligt at opdage det nye, der skulde bryde frem. Hvor vi se det, står dog bestandig det gamle ubesejret ved dets side; det er Holbergs tid. men det er også parykernes, spidsborgerhghedens og de latinske disputatsers; det er en religiøs opvækkelses tid; men tilsyneladende søger denne tilsidst hvile i den gamle statskirkehge orden. De store sociale reformer nærme sig, men endnu føles kun trangen dertil, der ses ingen midler til at udføre dem. I det mindste udenfor forfatternes kreds findes der ikke nogen eneste mand. om hvem det med rette kan siges, at han rager et hoved op over mængden. Det er ikke så underligt, at det varer længe, inden historien ret giver sig i lag med et sådant tidsafsnit. Tilsyneladende har det kun så liden interesse, det er, som om det kunde- springes over uden savn. Det har hidtil også næsten kun været Holbergs og de pietistiske stridigheders historie samt konflikten med Sverrig i årene 1742 og 1743, der have været almindelig bekendte og som ere udtømmende behandlede. Og dog fortjener Christian VI. "s historie at kendes, og uden den vil der være meget i eftertiden, som vil være uklart. Det er ') Esaias 5, 4.

11 sa m imidlortid lanol frn. at jeg tror her al have udtømt mit æmne; tværtimod, bogen måtte måske hellere have båret en beskednere tittel. f. eks. bidrag til Christian VI. "s historie. Selv af kildesamlinger findes der, når undtages.t. Møllers arbejder og depeschesamlingerne i geheimearkivets årsberetninger, kun lidet Irvkt. og den. som vil gennemgå manuskriptkatalogerne i det kongelige bibliotek, vil linde, al di.sse vel indeholde rigelige kilder til skildringen af de kirkelige forhold; men i andre henseender er det påfaldende fattigt, hvad der er bevaret fra Christian VI. s tid. når det sammenhgnes med. hvad der er både fra hans faders og hans søns. Anderledes forholder det sig naturligvis med ^eheimearkivet: men det ligger i.sagens natur, at det her er et langt besværhgere arbejde at finde de aktstykker, der virkelig have historisk værd. mellem den store mamigde. der er opsamlet under den daglige administration. Men som det dog er derfra, jeg har hentet de vigtigste oplysninger, således vil dette også sikkert blive hovedkilden for den, der en gang i fremtiden vil give en fuldstændigere skildring af dette tidsrum. Jeg er mig vel bevidst, at det ikke er lykkedes mig at give bogens afsnit en ligelig behandling. For mange læsere vil det behøve en undskyldning, at kirkehistorien optager så stor plads. Dette kan måske til dels ligge i, at jeg her har følt mig mest hjemme, og at kilderne, både de trykte og utrykte, er langt rigeligere end på noget andel punkt. Men selve dette, at den har i høj grad tiltrukket sig både samtidens og eftertidens opma-rksomhed. turde vel også være vidnesbyrd om, at den kirkelige bevægelse fra disse år er værd at kende i sine enkeltheder. Men i det hele tror jeg. når et tidsrums historie første gang fremstilles

12 IV i sammenhæng of'tpr kilderne, at liave nogen ret til at bede læserne ikke så meget at tænke på, hvad der måtte savnes, som på, hvad der er givet. Christian VI. 's historie er tidligere behandlet af Gebhardi og af N. D. Riegels. Den første er her soni overalt overordentlig brugelig til at give en første udsigt; om Riegels tror jeg ikke at dømme for hårdt, når jeg siger, at hans bog uden al skade kunde være uskrevet; den er så upålidelig, al man intet sted tør stole på ham, hvor man ikke kan kontrollere hans fremstilling. En hovedkilde er J. Møllers Mnemosyne og flere andre skrifter; det kan vist nok siges, at uden den rige kildesamling, han her har leveret, vjlde det være næsten umuligt at skrive Christian VI. s historie. Jeg har havt mangfoldige af de aktstykker, han har optrykt eller refereret, i hånden, og med undtagelse af nogle småting har jeg al tid fundet, at han gengiver med troskab, medens det ikke al tid kan siges, at han forstår og anvender det fundne på den rette måde. De tilføjede noter ville gøre rede for de benyttede kilder, de trykte så vel som de utrykte..jeg må aflægge min tak til alle dem, der have været mig behjælpelige ved at finde disse sidste, særligt til geheimearkivar A. D. Jørgensen og hele ge.heiniearkivets personale.

13 I. Cli ristian VI. som kronprins. Tronbestigelsen. Hans statsmænd. C.Christian VI. er født d. 30te November 1699 på Københavns slot. Om hans barndom haves kun få pålidelige efterretninger. Han skal have været et alvorligt barn, der tidlig viste hang til stillesiddende sysler; at opdragelsen og uhensigtsmæssig klædedragt skulde have svækket hans sundhed, er vel kun en påstand af Riegels, der er fremkommet på en tid, da hygieiniske hensyn spillede en overordnet rolle i de talrige opdragelsesteorier. Af de breve, der ere bevarede fra ham fra barndomstiden ^), ses det, at han stundom klager over hoste og snue, og at han 1711 må have været syg; han skriver da til faderen, at han håber, Gud snart vil gengive ham fuldkommen sundhed. Det er i og for sig sandsynligt, at han, der aldrig blev nogen stærk mand, heller ikke har været noget stærkt barn. Da han var seks år gammel, fik han efter de tiders skik sin egen hofstat; Joh. Georg Holstein blev hans overhofmester og Joh. Wilh. Se broder hans lærer. Denne var en alvorlig kristelig mand, men som mange på den tid. netop på grund af den pietistiske religiøsitet, i høj grad tungsindig. Pon- ) Disse findes nu i Geheimearkivct, hvortil de ere afleverede fra Sorø. L. K o c li : Kong Christian VI. 1

14 2 Christian VI.'s barndom. toppidan siger om ham: >Var der i denne stad ikkun fem retfærdige, da véd jeg. at den gode Schroder var éii af dem : men fandtes her ikkun fem åndeug elendige og trøstesløse, da var han også visselig den ene.«\) Det tør sikkert antages, at denne mand har bidraget meget til at føre sin elev ind i den åndelige retning, han hele sit liv igennem tilhørte. Nogle småtræk tyde på, at han stærkt har indskærpet ham sanddruhed. I et brev til ham underskriver prinsen sig >verax«. og i et andet til enkedronningen, hvem han sender et maleri, som han fortæller, at han selv har forfærdiget, tilføjer han samvittighedsfuldt >> for det meste«.-) Kronprinsen blev tidlig vænnet til religiøs læsning, og han vedblev at ynde denne, da han var bleven voksen; i Aaret 1720 skrev han fra København til Schrøder, der var på Frederiksborg, om han vilde sende ham Arndts evangelieforklaring, som han havde glemt at få med sig. Da han første gang gik til alteis, bestilte han efter dronningens tilladelse og befaling konfessionarius C. S. Lemvig til sig, for at han i Schrøders og geheimeråd Walthers nærværelse kunde examinere ham i den kristelige troslære, at han værdig kunde gå til herrens bord, og for at han kan bestå godt ved examen. vil han hele den foregående eftermiddag med Schrøder øve sig i sin kristendom, for at. skriver han.»jeg ved Guds velsignelse i overmorgen kan besvare alle spørgsmål godt«. Det er altså en konfirmation, kronprinsen underkaster sig. Der er også bevaret en skriftebøn både på Dansk og på Tysk. som han selv ved denne lejlighed har afskrevet. '') Der kunde nok være misstemning mellem kronprinsen og 1) Menoza, ) Eine von mir (meistens) verfertigte Geinalde. ^) Brevet til Schrøder er udateret : men Lemvig blev konfes.sionariu og det har formodentlig været snart efter, denne altergang fandt sted.

15 gammel, Christian VJ."s ungdom. 3 haus lærer, således beder f. eks. prinsen ham om forladelse for en forseelse, der af hjærtet gør ham ondt; han har fattet den alvorlige beslutning at afholde sig fra denne så vel som fra alle andre laster. Da han var 2<) år gammel, har Schrøder af gammel vane villet tiltage sig større myndighed, end hans hidtilværende elev vilde indrømme ham, og han er bleven fornærmet og har spurgt, hvorfor han da skulde være, og om han ikke mere skulde vente at blive kaldet til prinsen, og om denne var ked af ham. Disse spørgsmål vilde prinsen ikke straks besvare, da han vel kendte sit hidsige tem )erament, men med en vis finhed skrev han siden til Schrøder og henviste ham med hensyn til det første spørgsmål til det reglement, kongen havde foreskrevet ham; men, skriver han,»hvad det andet angår, forsikkrer jeg altid at ville vise mig som monsieur votre tres affectionné Christian«. Men sådanne uenigheder vare kun forbigående. I året 1727 skriver kronprinsen til sin fordums lærer:»den kære Gud gengælde ham alt det gode, han fra min første ungdom af ikke blot har ønsket mig, men også gjort mig,«og Schrøder vedblev, så længe han levede, at høre til kongens betroede mænd. At Christian VI. har havt en glædeløs ungdom følger næsten med nødvendighed af de sørgelige forhold i den kongelige familie. Frederik IV. havde tidt nok voldt dronningen sorger ved sin utroskab. Men fra året 1712, da han indgik det forargelige giftermål med Anna Sofie Reventlow, var brudet mellem ham og hans hustru ulægeligt, ligesom også kongens sødskende, prins Carl og prinsesse Sofie Hedevig nu trak sig mere og mere tilbage fra hoffet, indtil de efter Anna Sofies kroning 1721 toge stadigt ophold på Vemmetofte. VI. var dengang 13 år. tænkes andet, Christian og det kan ikke godt end at han også har følt sig stærkt berørt af den krænkelse, der var tilføjet hans moder, som tilmed

16 4 Christian VI. 's f^if'tcrmål. ikke kunde bære sin ulykke med sindsro. Der er vel fra 1709 af o )bevaret en del breve fra prinsen til hans lader: men de ere så ubetydelige, at de ingen oplysninger give. I Aaret 1712 skriver han og ønsker kongen til lykke til erobringen af Stade, ligesom også andre krigsbegivenheder omtales. Under krigen synes kronprinsen en gang at have været i en fare, som måske ikke var så lille. En forvoven engelsk fribytter, John Norrcross. der stod i svensk tjeneste, havde 1718 lagt den plan at fange kongen eller kronprinsen i dyrehaven, hvor især den sidste ofte kom mellem Hirschholm og København, som oftest kun med 3 4 ledsagere. Norrcross var virkelig i land i Gyldenlund, men uden at træffe sit bytte. ^) I året 1719 ledsagede kronprinsen sin fader på en rejse til Norge, hvor han bl. a. beså Frederikstens fæstning og det sted, hvor Carl XII. var faldet; det næste år fulgte han ligeledes med på en rejse i Jylland, Slesvig og Holsten. ^) Så snart kronprinsen var voksen, tænkte hans fader på at få ham gift. Kongehuset talte dengang foruden kongen selv kun to mandlige medlemmer: prins Carl, der var ugift og sygehg, og kronprinsen, der heller ikke var stærk, så kongen måtte ønske at se sit huses udsigter befæstet ved, at denne fik arvinger. Den første brud. kongen foreslog sin søn, vilde dog ikke så snart kunne være bleven hans hustru, det var nemlig et barn på 9 år, den daværende prins af Wales og senere konge af England, Georg II.'s ældste datter Anna. Det var gennem Schrøder, kronprinsen i året 1718 fik underretning om denne plan, og han indvilligede strax i den under forudsætning af, at kongen havde rådført sig med >) Højer, Friederich IV., II, ) D. kgl. bibl., Ny kgl. saml b. «Leben und Thaten des jiingst verstorbenen Konigs Christian \l.«

17 Sofie Magdalene. 5 dronningen, fordi, skriver, han, den engelske prinsesse skal have tilbøjelighed til den rene religion, være vel opdraget, og fordi det desuden er at håbe, at der deraf engang kan tilflyde landet nogen nytte. ^) Den politiske fordel, man har ventet sig at denne forlovelse, har vel sagtens været Englands understøttelse eller velvillie under krigen med Sverrig. Denne plan blev imidlertid ikke udført, og først tre år efter høre vi om en ny;^ men denne gang søgte man til Tyskland og valgte en af dette lands talrige prinsesser: Sofie Magdalene afkulmbach Baireuth. Hun var født d. 28de November 1700, en datter af markgrev Christian Heinrich af Culmbach og Sofie Christiane, grevinde af Wolfstein. Disse havde i alt 14 børn, af hvilke Sofie Magdalene var det 9de. Hendes barndom havde været sørgelig, hun havde i fuldt mål lært at kende den fattigdom, som gjorde det umuligt for så mange små fyrstehuse i Tyskland at hævde deres værdighed. Faderen havde pantsat sine landes indtægter til den preussiske krone, og moderen, der 1708 var bleven enke, havde havt stor nød med at opdrage sine børn, af hvilke dog kun seks vare i live. På den tid, da forlovelsen fandt sted, opholdt Sofie Magdalene sig på slottet Pretsch i Saksen hos kong Avgusts dronning, hos hvem hun havde været et par år. -j Det er intet under, at en ung prinsesse, der havde høje tanker om betydningen af sin fyrstelige byrd, men som aldrig havde kendt andet end de ydmygelser, det medfører, når stillingen ikke svarer til denne, greb til med begge hænder, da det tilbødes hende at blive dronning over to riger. Men hvad bevægede Christian *) Det brev, hvori samtykket gives, er dateret 25de Novbr Dette, så vel som de ovenfor citerede breve fra Cliristian VI. 's ungdom og barndom er fra Sorø afleverede til Geheimearkivet. ^) Riegels, Små histor. skr. III, 30 og 52.

18 6 Christian VI. 's formæling. \'l. lil af vælge en prinsesse, som han ikke kendte, som hvorkon udmærkede sig ved skønhed eller elskværdighed, som ikko bragte en skilling i medgift og ikke sikrede ham nogen eneste politisk fordel? Der kan næppe gives noget andet svar derpå, end at han søgte sigten kristelig hustru, og dette håbede han at fuide i Sofie Magdalene. Hendes moder synes i modgangens skole at være bleven en alvorlig og kristelig kvinde: hun stod i forbindelse med troende mænd at den pietistiske retning, og hun havde stræbt at opdrage sine børn kristeligt. Hvorledes kronprinsens tanker vare blevne henvendte på hende, lader sig næppe afgøre. Måske har det været grev Zinzendorf, der gennem sine forbindelser med hoffet på Vemmetofte har gjort ham opmærksom på, at han i hende vilde få en tro medhjælperske til at føre et kristeligt regimente. Inden kronprinsen drog ud på sin bryllupsrejse, måtte han overvære Anna Sofies kroning på Fredriksborg. Ved det taffel, der holdtes i den anledning, sad han ved sin stedmoders højre side og hørte faderen udbringe hendes skål, hvorefter, som en næsten samtidig beretning siger, denne mærkværdige fest under allehånde forlystelser endte højst fornøjeligt. ^) På rejsen ledsagedes prinsen af et anseligt følge, hvoriblandt storkansleren, grev Holstein og overkammerherre, baron Gersdorf, og hele sagen blev ordnet i stor hurtighed. Den I6de.luli ankom han til Pretsch. den næste dag skete forlovelsen på et bal, d. 19de skrev kronprinsen om faderens tilladelse til giftermålet, samtykkende svar kom d. 29de Juli, og d. 7de Avgust holdt kongen af Polen, hvem kronprinsen i mellemtiden havde besøgt i Dresden, bryllupet; vielsen forrettedes af overhofpræsten Pipping fra Dresden; han talte over ordene: Dominus providebit. D. 1-lde Avgust tiltrådtes rejsen hjemad. Ved >) Det ovenfor nævnte mnskpt., Nj kgl. saml. 4, 1106.

19 Christian VI.'s børn. 7 Slesvig modtog Fredrik IV. og Anna Sofie det unge par med stor højtidelighed. Derefter overværede de de slesvigske stænders arvehylding d. 4de September, og først d. 18de December holdtes indtoget i København. ^) I København skaffede kongen foreløbig det unge par en midlertidig bolig, ligesom der tillagdes kronprinsen foruden hans»deputatpenge«, rd., rd. til egen menage : kronprinsessen fik 8000 rd. -) Men desuden overlodes dem Hørsholm gods. der havde tilhørt dronning Louise. I begyndelsen synes forholdet mellem det gamle og det unge hof at have være tåleligt: hertil bidrog måske kronprinsessens moder, der i året 1723 kom til Danmark for at blive her til sin død. Det var for alle parter en stor glæde, da Sofie Magdalene d. 31te Marts 1723 fødte en søn, den senere kong Frederik V. Ved dåben, der holdtes i dronningens værelse, blev han båret af markgrevinden, men holdt over dåben af kongen. Da dronningen kort efter fødte en datter, blev hun ligeledes båret af markgrevinden, og holdt over dåben af Sofie Magdalene. Det næste år fødte kronprinsessen ') N. D. Eiegels, Små hist. skr. ill, 27. f. Kronprinsen og haus hustru synes den gang endnu ikke at have havt så meget imod forlj'stelser som siden. Den af Eiegels citerede dagbog, der er holdt af en militær mellem kronprinsens ledsagere, findes i det kgl. bibl. (Thottske saml. 4., ur. 1681). Det berettes her. at bryllupet fejredes med stort tafel og dans. Tilsidst tog grev Flemming, der repræsenterede den polske konge, og kammerherre Solras, hver et lys, og med musiken i spidsen dansede de med hele selskabet det nygifte par til brudekamret, hvor dette efter at være gået til sengs modtog gratulation af dronningen og de høje standspersoner. Det er næppe nogensinde gået sa lystig til ved Christian VI.'s hof; men måske have han og hans brud været nødte til at tude med de ulve, de vare imellem. To diarier over bryllupsrejsen findes i Ny kgl. saml , Varia ad hist. Christiani VI e collectaneis O. H. Mollcri. -) J. Møller, Mnemosyne III. 74. Det må erindres, at hvor her nævnes rd., menes rd. kurant = 3 kr. 20 øre.

20 8 Kongen og kronprinsen. atter en datter, Louise, der dog døde tidligt. Det tredie og sidste barn, ligeledes en datter, der fik navnet Louise, er født d. 19de Oktober Kongen viste også interesse for kronprinsessens familie, hendes brødre blev ansatte i dansk militærtjeneste, og 1724 udvirkede kronprinsen, at kongen tog sig af hans svoger i Ostfriesland og forhindrede, at kongen af Preussen kom hans urolige undersåtter til hjælp. Det er fra årene opbevaret en række breve fra kronprinsen til hans fader. ^) Det ses, at deime giver ham pengegaver og viser ham andre tjenester, for hvilke han takker i de stærkeste udtryk, f. eks.:»ich wåre nicht werth, dass mich die Erde långer t rågen, noch die Sonne bescheinen sollte, wenn ich solche grosse Gnade nicht durch eine unterthånige, kindliche Ergebenheit erkennte.«ligeledes udfører kronprinsen adskillige hverv, han har fået, og faderen gør ham meddelelser om statssager, hvorom da prinsen giver sin mening tilkende, f. eks. 1725,»dass eure konighche Majeståt sich nicht långer mit den Russen amiisiren sollen, sondern suchen defensive Alliance mit andern Puissancen.«Forholdet mellem kongen og dronningen på den ene side og kronprinsen og hans gemalinde på den anden er ingenlunde klart; det synes dog afgjort, at det i begyndelsen ikke har været ligefrem fjendtligt, men at man i det mindste har bevaret den ydre anstand, og lige så vist er det, at kronprinsen og hans hustru siden nærede et bittert fjendskab mod Anna Sofie. Foranledningen hertil var sikkert den i vinteren nedsatte kommission, der skulde tindersøge de beskyldninger for»ulovlig skænk *) Afleverede til gcheimearkivet fra Sorø. Især da kongen 1724 var rejst til Aachen, korresponderedes der flittigt.

21 Deu gelieime kommission. 9 og gaves tagelse og bydelse«, der rejstes mod mange embedsmænd. Kommissionens medlemmer vare G. Møinichen, der blev oversekretær i kancelliet, istedet for Rostgaard, som afskedigedes, samt biskop B. De i chmann; da denne siden rejste til Norge, erstattedes han af 'stiftamtmand Reitzer; P. Rams hart var sekretær. Når undersøgelsen dreves med stor iver, man kan næsten sige voldsomhed, var grunden til dels den. at dronningens navn skulde være bleven misbrugt af embedsmændene, som var det hende, gaverne skulde tilflyde. Men kommissionen havde dog uden tvivl en større opgave end at undersøge nogle enkelte personers forhold. Vi ville siden ofte komme tilbage til, at der var indtrådt en mærkeug slappelse i hele administrationen og i landets tilstand efter den store nordiske krig. Handelen var standset, pengevæsnet var i uorden, landbruget forfaldt, flåden ligeledes, domstolene mistede deres anseelse, universitetet udfyldte kun dårligt sin plads. Det har uden tvivl været i følelsen heraf. Fredrik IV. har villet fremkalde en reform; men denne mislykkedes; kommissionens undersøgelse bevirkede kun, at en del af de skyldige embedsmænd og det måske ikke de mest skyldige afskedigedes, hvorhos den ved den måde, hvorpå den gik frem, vakte stor frygt og forbitrelse. ^) Denne kommissions historie lader sig ikke skrive fuldstændig; Christian VI. tihntetgjorde de vigtigste af dens papirer. Men begivenhederne ved tronskiftet 1730 viste nok som, hvorledes Christian VI. opfattede dens virksomhed. Kommissionen, især Møinichen, gik frem med stor dristighed, og det må antages, at den har draget mænd, der stod kronprinsen nær, ind under sine undersøgelser. Fra den ') Om den geheime kommission se især C. Bruun, H. Eostgaard s. 310 f. Forfatterens skildring er dog næppe helt upartisk. Han er tilbøjelig til at gøre Eostgaards forseelser så små og Ueichmanns så store som muligt.

22 ; \() Dronning Anna Sofie. tid bestod der to partier i landet; det ene støttede sig til dronning Anna Sofie, det andet til kronprinsen og hoffet p a V e ni ni e t o f t e. Dets betydeligste mænd vare C. Plessen, 1. Rosenkrands og P. Løvenørn, der alle fra gammel tid af stode i forbindelse med prins Carl og hans søster. Det har måske været en indrømmelse til dette parti, da C. Plessens broder Ludvig 17:^5 udnævntes til geheimeråd og medlem af konseillet dette skete, efterat hoffet havde været i besøg på Vemmetofte. Udnævnelsen fandt sted d. Ilte Oktober; men allerede i et brev af 28de Avgust gratulerer kronprinsen sin fader med valget. Men i mellemtiden var der en alvorlig uenighed mellem kongen og dronningen. Kongen har nemlig underrettet kronprinsen derom, og denne skriver d. 18de September til faderen og ønsker, at det snart måtte blive godt igjen. ') Enten dette ønske har været velment eller ej, må det være gået i opfyldelse ti der høres ellers aldrig noget om uenighed mellem kongen og hans hustru. Det ligger nær at gætte på, at L. Plessens udnævnelse har været tegn til, at de af den geheime kommission indledte undersøgelser ikke skulde fortsættes, og at dette har været dronningen imod. Men det er mærkeligt, at kronprinsen tager efterretningen om faderens uenighed med den forhadte stedmoder så koldsindigt. Det mod dronningen fjendtlige parti lod sig heller ikke forsone; det holdt sig så vidt muligt i afstand fra hoffet og ventede i øvrigt på kongens død. Riegels fortæller, dog kun som et rygte, at da Anna Sofie 1728 fødte en søn, undskyldte kronprinsessen sig under påskud ') Ew. kugl. Maj. 's gniidigste Schreiben liabe ich mit allenintertliåuigsten Respekt wohi erhalteu, beklage aber von Herzen daraus ersehen zu haben, dasz Ew. kngl. Maj. mit Ihro Maj. der Konigin brouillirt, und der liebe Gott gebe, dasz solches bald mogo beygelegt werdeu.

23 Kjøbenhavns ildebrand. 11 af sygdom for at komme til barnedåben prins Carl, der ; skulde have stået fadder, og efter hvem barnet skulde opkaldes, blev ved sin sædvanlige sygelighed forhindret fra at møde, og da kongen forlangte, at kronprinsen skulde repræsentere ham, blev også han syg, men fik da en ligefrem befaling til at møde^). Da hertugen af Pløen 1730 ægtede Anna Sofies broderdatter, rejste kronprinsessen til Vemmetofte, hvor hun blev syg, hvorimod kronprinsen mødte. Af andre begivenheder i disse år kan mærkes, at ved Kjøbenhavns ildebrand 1728, hvor hele den kongelige familie var tilstede, synes kronprinsen at have været meget virksom. Han ledede slukningsforanstaltningerne på Frederiksholmssiden, og det lykkedes her den anden og tredie dag at redde Vandkunsten så vel som kronprinsens eget palæ og slottet'^). I samme år foretog kronprinsen og hustru en rejse til dennes hjem. hvor Sofie Magdalene da havde fornøjelsen af at vise sig i en stilling, der svarede til hendes fødsel. På hjemrejsen gjordes der et længere ophold i Ostfriesland. Der siges i almindelighed, at Christian VI. som kronprins ingen indflydelse havde på statsanliggender, uagtet han havde sæde i statsrådet. Det er dog ovenfor omtalt, at kongen forhandlede statssager med ham, sendte ham indberetninger fra sine gesandter, meddelte ham vigtige embedsbesættelser og overlod ham at udføre forskjellige hverv. Kilderne ere for sparsomme til, at det kan ses, hvor stor indflydelse han har udøvet; den er formodentlig bleven indskrænket ved, at så mange at de højere embedsmænd vare dronningens slægtninge og ') Kiegels små historiske skrifter III, 39 f. Brasch, Vemnietoftt omtaler deunc begivenhed uden at nævne noget om kronprinse-sscns sygdom. Højer, Friederich IV, ') li 19H f.

24 12 Hørsliciin. venner. Fra året 1729 havde lian direktionen over den ostindiske handel ^). På sit gods, Hørsholm, førte kronprinsen et skrapt regimente. Han begyndte med at afskedige sin moders forvalter, justitsråd Ratekens, der vist nok også ærligt havde fortjent at fjærnes. Dennes eftermand, Lorents Fischer, har just ikke danset på roser. Når hans forholdsregler ikke passede prinsen, skrev denne breve til ham, der i fynd og bestemtlied ikke minde så lidt om Christian IV.'s, med hvem hans sønnesøns sønnesøn havde den lyst til fælles at ville regere også i små ting. På Hørsholm begyndte Christian VI. straks at bygge. Dertil kunde der være grund nok : ti pladsen var lille og ubekvem. Men det værste var, at pengene manglede. Der skulde bygges på kredit, men følgen blev, at der opstod en ydmygende forlegenhed. Håndværkere kom den ene gang efter den anden med små regninger, der ikke løb op til 100 rd., uden at kunne få dem betalt. I året 1734 skrev kronprinsen til sin forvalter:»når nogen anmelder sig hos eder om deres resterende regningers betaling, og samme betaling ikke kan ske sa straksen, da haver I at svare således: det de ikke kunne betales før end nærmere allernådigst ordre, og den skulde følge, når raden dem træffede, eftersom de ældste først og siden de andre, ligesom arbejdet var forfærdiget, skulde afbetales og klareres«. Men forlegenheden voksede bestandig; 1726 havde alle betjentene et års løn tilgode; i dette år har kronprinsen havt håb om at komme ud af det meste af gælden, som han anslaar til rd. 5 mk. 19 sk., medens hans hustrus gæld var 8000 rd. Kongen havde nemlig foræret ham forskellige summer til et beløb af rd. ^j; men det må være gået med ') Mnem. III, brevet nr. 2. ^) En egenhændig beregning, afleveret fra Sorø til gebeimearkivet.

25 Camillys velation. 13 den beregning bom med så mange andre lignende, den har ikke holdt stik; ti det næste år var gælden endnu over rd., medens der i terminen kun kunde betales Men byggeriet vedblev, og 1728 begyndtes der på det hus. der siden ved udvidelse og ombygning blev til det prægtige slot. Kronprinsen synes at have hjulpet sig ved at skælde sine underordnede ud og stille urimelige fordringer til dem om at skaffe penge. Men formodentlig har det ikke været så slemt ment, som det så ud til: ti Fischer blev 1730 borgermester i Kjøbenhavn og assessor i højesteret, siden justitsråd og amtmand i Fyn ^). En fransk diplomat, grev C am i 11 y, har i en relation til sit hof fra de sidste år af Frederik IV.'s regering givet en ikke synderlig smigrende, men vist nok i sine grundtræk rigtig skildring af kronprinsen og hans gemalinde. Han skriver saaledes:»kronprinsens figur er liden, tynd og svag, hvilket ikke tilkendegiver nogen stærk helbred. Ved hans stemme er der noget saa overraskende, at man har ondt ved at tro. at det er den samme person, så forskellige ere de toner, som hans strube frembringer. Han ægtede den 7de avgust 1721 prinsesse Sofie Magdalene... han er hende meget hengiven... Vi have i vore klostre ikke mange eneboere, der leve i så dyb stilhed som denne kronprins. Han deltager ikke i nogen af hans alders forlystelser, undtagen jagten, hvor han undertiden indfinder sig, når årstiden medfører det. Han er overordentlig frygtsom, når han skal tale med nogen, som han ikke er vant til ; han rødmer og synes forlegen; han mangler dog ikke ånd, fatter let tingene, som man siger ham; men vanskeligheden, han har ved at udtrykke sig, i forbindelse med en - ubetimelig undseelse, som han ikke er herre over, ') C. Christensen, Hørsholm 22, 62 f., H4, B72 o. H. st.

26 14 Caraillys relation. hindrer ham i at vove noget. Ministrene have stedse gjort sig umage for at forhindre, at han fik del i forretningerne. Først for to år siden erholdt han af kongen sin fader tilladelse til at komme i statsrådet og få sit eget hus '). Hans opdragelse har ikke været den bedste, da man sørgede for at anbringe hos ham personer, som vel vare fromme, men hvis geni mere egnede sig til at gøre ham til en helgen, end til at indgyde ham ophøjede grundsætninger passende for hans fødsel. Han har ikke rejst og har intet begreb om krigskunsten, han kender ikke andre hoffers brug. Da han er hen ved 30 år, er det at formode, at når han en gang kommer til regeringen, ville hans ministre beherske ham endnu mere uindskrænket, end de gøre ved kongen, hans fader. Han synes for nærværende tid kun at sysselsætte sig med prinsessen, hans gemalinde, som er stor og velskabt, men kun lidet behagelig af ansigt. Hun er overordentlig bleg og sminker sig aldrig; hun taler kun lidt og synes at have fattet afsky for det menneskelige køn : hun har ved sit hof en hædersdame. som man kalder overhofmesterinde. og som har rang over alle grevinder. Hun har også 4 hofdamer, som alle ere mindre skikkede til at indgyde kærlighed end til at give afsmag derpå. Hun" bruger denne fremgangsmåde for ikke at give prinsen sin gemal nogen anledning til at falde i fristelse«'^). Denne skildring forklarer mange træk af Christian VI. 's liv: han har bestandig været bange for ikke at kunne hævde kongedømmets værdighed, fordi han ikke havde tillid til sin personlige fremtræden, derfor forhandler han heller skriftligt end mundtligt, og når han selv må træde i berøring med sine undergivne, bliver han let hård og urimelig for at dække sin svaghed. Derfor er ') Det sidste er, som ovenfor er vist. ikke rigtigt. 2) Mnem. III. XI.

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kom

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke v/ kirkeværge Jørgen Jessen. Tirsdag den 27. januar 1767 var der barnedåb i Blovstrød kirke. Præsteparret Niels Hansen Møller og Karen Nielsdatter

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer Afslag på ansættelse på grund af familierelationer En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere