Grundlaget er offentliggjort materiale fra Danmarks Statistik, EUROSTAT og flere andre kilder.

Transkript

1 Forord Med udgivelsen af Dansk landbrug i tal 2008 bringes et fyldigt materiale om landbrugets struktur, produktion, afsætning, økonomi og miljøpåvirkninger. Grundlaget er offentliggjort materiale fra Danmarks Statistik, EUROSTAT og flere andre kilder. På visse områder, navnlig pris- indkomst- og finansieringsstatistik, er der dog tale om selvstændig indsamling og bearbejdning af oplysninger foretaget af. Flere af publikationens afsnit er resultatet af selvstændige undersøgelser. Axelborg i oktober 2008 Dansk landbrug i tal

2 Afgrænsninger af landbrugs- og gartneritællingerne Fra 1983 medtager Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal, samt bedrifter med mindre end 5 ha inkl. jordløse bedrifter, som har et standarddækningsbidrag, der nogenlunde svarer til produktionen fra 5 ha byg. I 2005 var der bedrifter i Danmark, som på grund af denne afgrænsning ikke er med i opgørelserne. I tabeller og figurer, hvor Fødevareøkonomisk Institut og s Regnskabsdatabase er kilde, medtages alene bedrifter med mindst 10 ha dyrket areal, samt bedrifter med et standarddækningsbidrag, der nogenlunde svarer til produktionen fra 10 ha byg. I Danmarks Statistiks og Fødevareøkonomisk Instituts data indgår selskaber i statistikken. For Fødevareøkonomisk Instituts vedkommende indgår selskaber dog ikke for så vidt angår den privat økonomiske del. Kilder mv. Tabeller og figurer uden kildehenvisning er udarbejdet af. Skønnede og anslåede tal er afmærket med *. Afrundinger medfører, at totalsummen i nogle tabeller afviger fra summen af de viste enkeltposter. Fotos Fotos brugt i publikationen er taget af Jens Tønnesen fra s Medier og Hanne Skovgaard. ISSN:

3 Indholdsfortegnelse Produktion 1. Produktionsgrundlag Vareforbrug i produktionen Produktionens størrelse Økonomi 4. Eksport Fødevareforbrug Tilskudsordninger Skatter og afgifter Indkomster Kapitalforhold Landbruget i samfundsøkonomien Miljø og velfærd 11. Miljø og natur Klima og bioenergi Økologi Dyrevelfærd Internationale forhold 15. Internationale markedsforhold Landbruget i EU Bilagstabeller og stikordsregister Dansk landbrug i tal

4 PRODUKTIONSGRUNDLAG Produktionsgrundlag Resumé Danmarks dyrkede areal udgjorde sidste år ha. De seneste års stigning i det dyrkede areal skyldes ikke reel inddragelse af mere jord i dyrkningen men en ændret opgørelsesmetode. Der medregnes nu mere jord beliggende på små bedrifter. Fra 2006 til 2007 ses dog igen den normale udvikling, hvor landbrugsarealet falder, fordi der afgives jord til udvikling af byområder og natur. I 2008 skønnes det samlede kornareal at være på ha. Mens arealet med især vårbyg stiger, ses et fald i dyrkningen af vinterhvede og vinterbyg. Antallet af landbrugsbedrifter var i Det er et fald på bedrifter i forhold til Faldet skyldes, at flere af de mindre landbrug igen bortforpagter jorden, og derfor ikke indgår i opgørelsen som egentlige bedrifter. Kvægbestanden steg sidste år med stk. Den samlede svinebestand blev i 2007 opgjort til stk. hvilket er en stigning på knap 3 pct. Antallet af søer steg med knap 2 pct. i forhold til Foreløbige opgørelser tyder dog på, at antallet af svin falder markant i Kapitel 1

5 PRODUKTIONSGRUNDLAG Arealanvendelse Danmarks areal udgør i alt ha. I 2007 blev der dyrket ha. Det svarer til 62 pct. af det samlede areal. Det dyrkede areal toppede i slutningen af 1930 erne med ha eller 76 pct. af Danmarks totalareal. En stor del af den landbrugsjord, der i dag afgives til andre formål, anvendes til naturetablering og rekreative formål. Det dyrkede areal udgør 62 pct. Det skønnes, at det samlede dyrkede areal i 2008 vil være af samme størrelse som i 2007, dog med tydelige ændringer mellem afgrøderne. Kornarealet I 2008 skønnes det samlede kornareal at være på ha. Mens arealet med især vårbyg stiger, ses et fald i dyrkningen af vinterhvede og vinterbyg. En del af forklaringen er det våde efterår i 2007, der vanskeliggjorde såningen af vinterafgrøder. Der forventes en stigning i arealerne med havre og andre kornsorter, mens der bliver et lille fald i arealer med rug, jf. tabel 1.1. I 2007 blev der braklagt ha og dyrket ha med non food raps, mens der i 2008 forventes et brakareal på kun ha og ha med non food raps. Det store fald i det udtagne areal skyldes, at den obligatoriske udtagning af landbrugsjord, som blev indført i 1993 i forbindelse med en reform af EU s landbrugspolitik, er blevet fjernet fra høståret Det har i stedet medført en stigning i arealerne med korn og grovfoder. Grovfoderarealet Det samlede grovfoderareal forventes at stige med ha i år. Det skyldes især, at arealet med græs i omdriften og majs til ensilage er kraftigt stigende. Arealet med korn til helsæd går fortsat tilbage til fordel for majsen, der giver et højere udbytte foderenheder pr. ha. Dyrkning af vårbyg stiger mens hvede falder Det udtagne areal reduceres Kraftig stigning i arealer med græs og majs Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 5

6 PRODUKTIONSGRUNDLAG Bedriftsstruktur Antallet af landbrugsbedrifter var i jf. tabel 1.2. Det er et fald på godt bedrifter i forhold til I 2007 var antallet af landbrugsbedrifter igen lavere end før 2005, hvor ændringerne i landbrugsstøtteordningen med- Tabel 1.1 Det dyrkede areals benyttelse, ha * Vinterhvede ) Vårhvede Rug Vinterbyg Vårbyg ) Havre, blandsæd og triticale ) Korn i alt ) Bælgsæd til modenhed Oliehør Vinterraps ) Vårraps ) Raps i alt ) heraf non food EU-reform brak ) Udtagne arealer i alt ) Kartofl er Sukkerroer til fabrik Frø til udsæd Gartneriprodukter ) Andre arealer ) Korn til helsæd Majs til ensilage ) Foderroer Græs, lucerne mv. i omdriften ) Græs uden for omdriften ) Grovfoder, inkl. helsæd og majs ) Samlet dyrket areal ) Det dyrkede areal i pct. af Danmarks areal 62,4 61,4 62,8 62,9 61,8 61,8 1) Eget skøn. Kilde: Danmarks Statistik. 6 Kapitel 1

7 PRODUKTIONSGRUNDLAG Tabel 1.2 Arealets og bedrifternes fordeling på bedriftsstørrelser Landbrugsareal Landbrugsbedrifter Absolutte tal, ha: Under 5 ha ha ha ha ha ha ha Over 200 ha I alt Gns. bedriftsstørrelse, ha 43,8 53,4 58,5 61, Gartneriareal Gartneribedrifter Gartneri I alt inkl. gartneri Kilde: Danmarks Statistik. førte, at små landbrug valgte at dyrke jorden selv. Udviklingen i antallet af landbrugsbedrifter følger dermed igen den normale strukturudvikling. Bedriftsstørrelser Det var særligt antallet af bedrifter mellem 10 og 100 ha, som blev reduceret i 2007, mens antallet af bedrifter under 5 ha og over 200 ha steg med henholdsvis 4 og 7 pct. Det resulterede i, at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse voksede med over 6 pct. til godt 61 ha pr. bedrift. Det afspejler den fortsatte strukturudvikling, hvor produktionen koncentreres på større og færre bedrifter. Figur 1.3 viser udviklingen i antallet af bedrifter inddelt i heltidsbrug og deltidsbrug. Datamaterialet er fra Fødevareøkonomisk Institut, som kun medtager bedrifter med mere end 10 ha. Et heltidsbrug er defineret som et brug med et standardarbejdskraftbehov på mindst et normal-arbejdsår. Det skønnes, at antallet af både heltids - og deltidsbedrifter faldt i Flere bedrifter over 200 ha Antallet af heltidsog deltidsbedrifter faldt i 2007 Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 7

8 PRODUKTIONSGRUNDLAG Figur Antal bedrifter, stk. Deltid Heltid Kilde: Fødevareøkonomisk Institut og egne beregninger. Begrænset nedgang i antal gartneribedrifter Gartneribedrifter Ud over de landbrugsbedrifter var der i gartneribedrifter. Antallet af gartnerier faldt i 2007 med 28 stk., svarende til et fald på under 2 pct. Dette er et fald af samme størrelse som sidste år. Det tyder på en afdæmpning af en kraftigere strukturudvikling, som er foregået i erhvervet siden 1990 erne. Siden dengang er antallet af gartneribedrifter reduceret med over 30 pct. Tabel 1.4 Antal landbrugsejendomme, ultimo Under 5 ha ha ha ha ha ha Over 100 ha I alt Kilde: Kort og Matrikelstyrelsen. Landbrugsejendomme En landbrugsbedrift kan bestå af en eller flere ejendomme, jf. landbrugsloven. Ultimo 2007 var der landbrugsejendomme, hvilket er godt 550 færre end året før. Heraf var 27 pct. under 5 ha, jf. tabel 1.4. Forpagtning I 2007 var det forpagtede areal på godt 780 tusinde ha. Det svarer til knap 30 pct. af det samlede dyrkede areal. Knap halvdelen af alle bedrifter har tilforpagtninger. Dette er en noget lavere andel end før reformen af landbrugsstøtteordnin- 8 Kapitel 1

9 PRODUKTIONSGRUNDLAG Tabel 1.5 Forpagtningsforhold I alt forpagtet, ha I pct. af dyrket areal 24,7 28,1 24,6 27,5 29,3 Antal bedrifter med tilforpagtning, stk. 28,2 24,9 23,1 22,3 21,7 I pct. af samtlige bedrifter 46,8 54,5 44,6 47,2 48,7 Ha pr. forpagtning 23,2 28,9 28,9 33,4 35,9 Kilde: Danmarks Statistik. gen i 2005, som resulterede i at mange forpagtningsaftaler blev opsagt. Den gennemsnitlige størrelse pr. forpagtning steg i 2007 til 36 ha fra 33 ha året før. Det er en stigning på over 50 pct. i forhold til den sidste halvdel af 1990 erne. Arbejdskraft Det totale antal af beskæftigede i det primære landbrug er faldet til personer i begyndelsen af Det er færre end på samme tid året før, svarende til et fald i den samlede beskæftigelse på knap 3 pct færre beskæftigede i primærlandbruget Det absolutte antal af beskæftigede skal tages med forbehold, idet der kun medregnes personer med primær beskæftigelse i landbruget. Dvs. at personer med hovedbeskæftigelse uden for jordbruget er udeladt. Dog registreres landmænd med lønnet arbejdskraft altid som selvstændige. Figur 1.6 Kvægbrug 21 pct. Antal primærbeskæftiget i landbruget fordelt på bedriftstyper. 1. januar 2007 Svinebrug 12 pct. Øvrige husdyrbrug 8 pct. Alsidige brug 18 pct. Fire ud af ti primærbeskæftigede er tilknyttet planteavlsbrug, jf. figur 1.6. Fordelingen af de Kilde: Danmarks Statistik. Planteavlsbrug 41 pct. Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 9

10 PRODUKTIONSGRUNDLAG beskæftigede på bedriftstyper skal dog tages med forbehold, idet den er betinget af de kriterier, som ligger til grund for inddelingen af brugstyperne. Da der på næsten alle husdyrbrug også er planteavl, er der en mulighed for at husdyrbrug bliver klassificeret som planteavlsbrug. Det må derfor formodes, at en god del af de beskæftigede i planteavlen reelt er tilknyttet husdyrproduktion. Kun hver femte primærbeskæftigede er kvinde 71 pct. er beskæftiget i Jylland Hovedparten af de primærbeskæftigede i landbruget er mænd, jf. tabel 1.8. Kun hver femte beskæftigede er en kvinde. Andelen af kvinder er noget nær lige stor i alle regioner. Dog er der en væsentlig højere andel i Region Hovedstaden, hvor hver fjerde primærbeskæftigede er en kvinde. Beskæftigelsen i landbruget er størst i Jylland, som tegner sig for 71 pct. af de primærbeskæftigede. Herefter følger Fyn med 9 pct. Øerne øst for Storebælt tegner sig for de resterende 20 pct. Beskæftigelsen er i vidt omfang knyttet Figur 1.7 Antal primærbeskæftiget i landbruget geografi sk fordelt, 1. januar 2007 Kvinder Mænd Anm.: Den geografi ske fordeling er knyttet til de beskæftigedes bopæl. Kilde: Danmarks Statistik. 10 Kapitel 1

11 PRODUKTIONSGRUNDLAG til husdyrholdet. Følgelig er der stor sammenhæng mellem beskæftigelsen og husdyrholdets lokalisering. Blandt de mandlige primærbeskæftigede er seks ud af ti selvstændige. De sidste fire er lønmodtagere, jf. tabel 1.8. Andelen af selvstændige mænd er større på planteavlsbrug og kvægbrug, hvorimod andelen er mindre blandt svinebrug, øvrige husdyrbrug og alsidige brug. Denne variation skyldes primært et færre antal beskæftigede på plante- og kvægbrugene. Blandt kvinderne er godt hver fjerde selvstændig, en lige så stor andel er medhjælpende ægtefælle og den resterende halvdel er lønmodtager. Også her er andelen af selvstændige 6 ud af 10 beskæftigede mænd er selvstændige Hver fjerde beskæftigede kvinde er selvstændig Tabel 1.8 Antal primærbeskæftiget i landbruget fordelt på køn. 1. januar 2007 Medhjælpende Selvstændige ægtefæller Lønmodtagere I alt Kvinder Planteavlsbrug Kvægbrug Svinebrug Øvrige husdyrbrug Alsidige brug I alt Mænd Planteavlsbrug Kvægbrug Svinebrug Øvrige husdyrbrug Alsidige brug I alt I alt Planteavlsbrug Kvægbrug Svinebrug Øvrige husdyrbrug Alsidige brug I alt Anm.: Opgørelsen omfatter kun primær beskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik. Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 11

12 PRODUKTIONSGRUNDLAG kvinder højere på planteavlsbrug og mindre på svinebrug. På kvægbrug er andelen af selvstændige kvinder imidlertid også mindre end gennemsnittet, hvorimod der var en større andel af selvstændige mænd på denne driftsform. På kvægbrug er der omvendt relativt mange kvinder, der er medhjælpende ægtefæller. Nedgang i brug af vikarer grundet mangel på arbejdskraft Vikarer bruges primært til ferie og afl astning Vikarafløsere Knap landmænd benyttede sig i 2007 af vikarafløsere via Landbrugets Vikarservice. Den enkelte brugte i gennemsnit godt 4 ugers afløsning. Aktiviteten i vikarvirksomhederne har, bortset fra 2005 og 2006 været vigende gennem de senere år. Hovedårsagen, til at nedgangen er fortsat i 2007, er primært manglen på arbejdskraft i vikarordningerne. Knap hver fjerde vikartime var forårsaget af sygdom, og stort set resten af vikarhjælpen gik til afløsning ved ferie- og fridage samt til servicearbejde ved spidsbelastning mv. Kun en forsvindende del af timeforbruget (0,6 pct.) er medgået til den tilskudsberettigede kursusafløsning, når landmænd uden ansatte deltager i efter- og videreuddannelse. Vikarafløsningerne udføres for 87 pct. s vedkommende i det jyske område. Der er således en naturlig sammenhæng mellem husdyrtætheden og afløsningsbehovet. Tabel 1.9 Vikarvirksomhedernes aktivitet Afl øsninger, Antal Antal Omsætning, timer brugere fuldtidsansatte mio. kr Kilde: Landsudvalget for Vikarservice. 12 Kapitel 1

13 PRODUKTIONSGRUNDLAG Figur 1.10 Elevudviklingen på landbrugsskolerne, antal personer Modul 1 - start af landbrugsuddannelsen Modul 2 - faglært landmand Modul 3 og agrarøkonom - grønt bevis Kilde: Danske Landbrugsskoler. Uddannelsen af de kommende landmænd Tilgangen af elever til landbrugsuddannelsens modul 1 (grundskole) var i 2007 steget til 774 mod 660 i Elevtilgangen til modul 2 (faglært landmand) voksede med 50 elever til 719 i 2007 i forhold til de 669 i Antallet af elever til driftslederuddannelserne (modul 3 og agrarøkonomer) steg ligeledes fra 307 i 2006 til 351 i Flere elever til landbrugsuddannelserne i 2007 Udlændinge i dansk landbrug Danmark har tradition for at udveksle landbrugspraktikanter med andre lande. Kombineret med EU-udvidelsen og manglen på dansk arbejdskraft har det medført, at der er Figur 1.11 Arbejdstilladelser til udlændinge, 2007 Landbrug, gartneri og skovbrug Bygge og anlæg Forretningsservice Øvrige erhverv Kilde: Udlændingestyrelsen. Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 13

14 PRODUKTIONSGRUNDLAG ansat mange medarbejdere fra de nye EU-lande og udenlandske praktikanter i dansk landbrug ansatte fra nye EU-lande Kraftig stigning i antallet af arbejdstilladelser Væsentlig stigning i antal udenlandske praktikanter I 2007 var godt medarbejdere fra de nye EU-lande ansat i dansk landbrug, gartneri og skovbrug. Det er et fald på over 20 pct. fra de østeuropæiske arbejdstagere, der var beskæftiget i jordbrugserhvervene i Det skal bemærkes, at Ukraine som tredjeland uden for EU ikke indgår i disse tal. Der blev i 2007 givet i alt arbejdstilladelser til personer fra de nye EU-lande, og Jordbrug, Bygge og anlæg og Service var de 3 største og stort set lige store beskæftigelsesområder - jf. figur Det er en samlet stigning på 33 pct. i forhold til de i alt , der fik job og arbejde i Danmark i Langt hovedparten kommer fra Polen, Litauen, Rumænien og Letland. Der blev i 2007 givet arbejdstilladelse til henholdsvis 9.394, 1.795, 632 og 621 fra de fire lande. Tilsvarende har udenlandske praktikanter fået en praktikuddannelse på et dansk lærested inden for landbrug, gartneri og skovbrug i Det er en stigning på 601 fra de praktikanter, der i 2006 gennemførte deres praktikuddannelse i Danmark. Heraf kommer fra Ukraine, 343 fra Rumænien og 148 fra Polen. Strukturudviklingen fortsætter Husdyrbestand og besætningsstruktur Husdyrproduktionen i dansk landbrug har i mange år været præget af en strukturudvikling, hvor husdyrene koncentreres på stadig færre og større brug. Samtidig er besætningerne blevet mere specialiserede ved i stigende grad kun at omfatte én husdyrgren. Det var kun 4 pct. af bedrifterne i 2007, som havde både kvæg og svin. Især er andelen af bedrifter med kun kvæg begyndt at falde de seneste år, jf. figur 1.12, som viser fordelingen af bedrifter efter husdyrgren. Fra 1983 til 2000 udgjorde kvægbedrifterne en svagt stigende andel af bedrifterne. 14 Kapitel 1

15 PRODUKTIONSGRUNDLAG Figur 1.12 Specialiseringstendens, pct. af samtlige bedrifter Uden kvæg og svin Kun svin Kun kvæg Både kvæg og svin Kilde: Danmarks Statistik. Kvæg Kvægbestanden steg sidste år med stk. i alt, jf. tabel Kvoteloftet i dansk mælkeproduktion betyder, at malkekvægbestanden generelt er faldende som følge af stigende mælkeydelse pr. ko. Antallet af malkekøer faldt i 2007, men som følge af en udvidelse af mælkekvoten i april 2008 er an- Tabel 1.13 Husdyrbestand i maj/juni, stk * Kvæg i alt heraf malkekøer ammekøer Svin i alt heraf søer Får Høner over ½ år Kyllinger heraf til slagtning Kalkuner Ænder Gæs Mink, avlsdyr Kilde: Danmarks Statistik. Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 15

16 PRODUKTIONSGRUNDLAG Tabel 1.14 Antal bedrifter med mælkeleverance opdelt efter kvotestørrelse Ændring i pct Kvoteår Fra 2007/ / / / /09 til 2008/09 Mælkekvote, kg: Under over I alt Kilde: Mejeriforeningen. tallet af malkekøer igen stigende. Antallet af ammekøer steg i 2007, og tal for 2008 tyder på en yderligere stigning. Besætningsstørrelsen stiger fra 93 til 101 køer pr. bedrift Malkekøer Der var i kvoteåret 2008/ bedrifter med mælkeleverencer, jf. tabel Heraf havde 46 pct. en kvote på over en mio. kg om året. Der blev i færre malkekøer. Tal for 2008 tyder dog på, at bestanden igen stiger som følge af en ekstra udvidelse af mælkekvoten på 2 pct. i april i år. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse på malkekvægsbedrifterne steg fra 93 køer pr. bedrift i 2006 til 101 køer pr. bedrift i Tabel 1.15 Ændringer i ammekobesætningsstrukturen Pct. af ammekobestand Antal ammekøer i besætningerne: ,4 41,5 40, ,2 25,6 26, ,6 15,2 15,6 50 og derover 11,8 17,7 17,1 I alt, pct. 100,0 100,0 100,0 I alt, køer Kilde: Danmarks Statistik. Ammekøer Strukturudviklingen for ammekøer går væsentligt langsommere end for malkekøer, og siden 2006 er det primært de mellemstore besætninger, der er vokset, mens der har været et svagt fald i antallet af ammekøer på besætninger med over 50 ammekøer, jf. tabel Godt 40 pct. af 16 Kapitel 1

17 PRODUKTIONSGRUNDLAG ammekøerne stod i 2007 på besætninger med under 15 ammekøer. Svin Svinesektoren er, ligesom kvægsektoren, præget af specialisering med voksende produktionsenheder. Landbrugsbedrifter med svin udgjorde 16 pct. af samtlige bedrifter i 2007 mod 17 pct. året før. Knap 35 pct. af bestanden gik i besætninger med mere end svin. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse for svinebedrifterne steg fra svin pr. bedrift i 2006 til svin pr. bedrift i Den samlede svinebestand blev i maj 2007 opgjort til stk. Det er en stigning i forhold til året før på knap 3 pct. Også antallet af søer steg med knap 2 pct. Foreløbige opgørelser fra Danmarks Statistik tyder dog på, at antallet af svin falder markant i I 2007 var der sobesætninger med gennemsnitlig 322 søer pr. bedrift. Besætningsstørrelsen stiger fra til svin pr. bedrift Kraftig strukturtilpasning i svinesektoren Fjerkræ Antallet af fjerkræbesætninger er ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik steget fra besætninger i 2006 til Tabel 1.16 Ændringer i svinebesætningsstrukturen Pct. af samtlige svinebesætninger --- Pct. af samlet svinebestand Antal svin i besætningerne: ,8 13,4 10,8 0,8 0,2 0, ,3 4,3 4,2 1,2 0,2 0, ,9 17,3 17,1 12,6 2,8 2, ,1 15,3 14,4 18,8 6,5 5, ,1 19,1 19,2 29,9 16,4 14, ,1 23,3 25,6 28,5 42,7 42, ,7 6,5 7,4 8,2 25,4 25, og derover - 0,8 1,3-5,8 8,9 I alt, pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt besætninger og svin Svin pr. bedrift Kilde: Danmarks Statistik. Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 17

18 PRODUKTIONSGRUNDLAG Antallet af fjerkræbesætninger stiger med 14 pct. Kraftig strukturudviikling i ægproduktionen Antal slagtekyllinger reduceret med 1 mio. stk. i Antallet af bedrifter med kalkuner, gæs og ænder er igen steget i 2007 efter et kraftigt fald i antallet året før, som følge af de skærpede krav til fjerkræproduktion i forbindelse med fugleinfluenza samt slagterilukninger. For slagtekyllinger er det især antallet af små og mellemstore besætninger, der er steget. Høns I 2007 var der godt bedrifter med høns i Danmark. Det er knap ni pct. mere end i Der har de seneste år været en kraftig strukturudvikling i ægproduktionen, som blandt andet er drevet af pakkeriernes ønske om at rationalisere indsamling af æg fra producenterne. Over 85 pct. af hønsene gik i 2007 på bedrifter med mere end høns. Slagtekyllinger Ifølge Danmarks Statistik var slagtekyllingebestanden herhjemme 11,8 mio. stk. i Det er et fald på godt 1 mio. i forhold til Antallet af store bedrifter med slagtekyllinger faldt i 2007, mens antallet af små og mellemstore bedrifter steg. Slagtekyllingeproduktionen er meget koncentreret, og kun godt en pct. af slagtekyllingebestanden gik på bedrifter med under dyr, mens knap halvdelen af den samlede bestand af slagtekyllinger gik på bedrifter med mere end dyr. Tabel 1.17 Minkfarmenes fordeling 1) Antal bedrifter Antal avlshunner pr. bedrift: og over 484 I alt ) Statistikken omfatter kun medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening. Kilde: Danmarks Statistik. Får Antallet af får var i 2007 opgjort til , hvilket er et faldt på 8 pct. i forhold til året før. Antallet af bedrifter faldt med 5 pct. Det medførte, at det gennemsnitlige antal får pr. bedrift faldt fra 58 i 2006 til 56 får pr. bedrift i Mink Bestanden af mink var i 2007 på godt 2,8 mio. avlsdyr placeret på godt Kapitel 1

19 PRODUKTIONSGRUNDLAG farme, jf. tabel Minkene er koncentreret på få landsdele, hvor Nordjylland og Vestjylland som de tungest vejende har over 60 pct. af minkbedrifterne. Regionale forskelle Figur 1.18 viser, hvor i landet koncentrationen af husdyr er størst. Der er store regionale forskelle. Det rene planteavlsbrug er især lokaliseret i Region Sjælland, hvor jordens bonitet sikrer et højt udbytte. Den største koncentration af husdyr findes primært i Jylland og på Fyn. Koncentrationen af svin er størst på Bornholm med 770 svin pr. 100 ha landbrugsjord, og i Jylland hvor der i de fleste landsdele er over 600 svin pr. 100 ha landbrugsjord. Sønderjylland er dog en undtagelse, men her finder man til gengæld den største koncentration af kvæg med 88 køer pr. 100 ha landbrugsjord. Animalsk produktion foregår i vest Figur 1.18 Regional fordeling af husdyr i 2007, dyr pr. 100 ha landbrugsareal Kvæg, stk. pr. Svin, stk. pr. 100 ha landbrugsjord 100 ha landbrugsjord Kilde: Danmarks Statistik. Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 19

20 PRODUKTIONSGRUNDLAG Husdyrhold og landbrugsareal Maksimalt 170 kg N pr. ha fra husdyrgødning Der er restriktioner på mængden af udbragt husdyrgødning pr. ha, hvilket sætter sit præg på husdyrtætheden. Grænsen for tilførsel af husdyrgødning, de såkaldte harmonikrav, følger dels Nitratdirektivets bestemmelser om, at der maksimalt må udbringes 170 kg N pr. ha i husdyrgødning, dels mål fastsat som følge af aftalen om Vandmiljøplan II. Endelig kan Miljøgodkendelsesordningen give anledning til skærpelse af harmonikravene. En dyreenhed svarer i princippet til 100 kg N ab lager, men da fodereffektiviteten til stadighed forbedres, kan der være afvigelser mellem lovgivningens defi nition og indholdet af kvælstof i husdyrgødningen. P.t. gælder, at 1 dyreenhed (DE) = 0,85 malkeko, tung race, årskøer 1 malkeko, jersey, årskøer 4,3 søer m. grise til 7,2 kg, årssøer 175 smågrise 7,2-30 kg, prod. dyr 35 slagtesvin kg, prod. dyr 167 høner til ægproduktion, årshøner slagtekyllinger, 40 dage, prod. dyr Harmonikrav Ved de nuværende regler må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 1,4 dyreenhed (DE) pr. ha. På brug med kvæg, får og geder må husdyrgødningen fra disse dog udbringes i en mængde svarende til 1,7 DE pr. ha. Endvidere er det muligt at udbringe husdyrgødning svarende til 2,3 DE pr. ha på brug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne stammer fra kvæg. Det skal dog gælde, at mindst 70 pct. af bedriftens gødningsegnede areal består af roer, græs og græsefterafgrøder. For økologiske brug er grænsen dog under alle omstændigheder 1,4 DE pr. ha. På landbrugsarealer, der afvander til de kvælstoffølsomme Natura 2000 områder som fx lukkede fjorde, nor og brakvandssøer, sætter Miljøgodkendelsesordningen krav om lavere husdyrtryk pr. hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for. I disse oplande er harmonireglerne skærpet med pct. De skærpede harmoniregler kan dog erstattes ved øget areal med efterafgrøder, reduceret kvælstofkvote og/eller ændret standardsædskifte. 20 Kapitel 1

21 PRODUKTIONSGRUNDLAG Tabel 1.19 Bedrifter fordelt efter behov for tillægsjord, antal bedrifter Brug med Brug med behov tilstrækkelig jord for tillægsjord I alt Svinebrug Kvægbrug Fjerkræbrug Andre husdyrbrug Planteavlsbrug med dyr Brug med husdyr Planteavlsbrug uden dyr Alle brug Anm.: Planteavlsbrug med husdyr defi neres som brug med mindst ét husdyr og under ½ DE pr. ha. Opgørelsen er ekskl. pelsdyr og ekskl. brakarealer. Kilde: Danmarks Statistik. Overskydende husdyrgødning For brug, hvor gødningsproduktionen er for stor i forhold til bedriftens jordtilliggende, skal husdyrgødningen fordeles til nabobedrifterne. Det gjorde sig gældende for brug i 2007, jf. tabel Det er mindre end i 2006, men den procentuelle reduktion er kun lidt større end nedgangen i antallet af bedrifter. Andelen af brug med behov for tillægsjord til den overskydende husdyrgødning andrager 13 pct. af bedrifterne. Medregnes alene brug med husdyr, har hver femte brug behov for tillægsjord. Der er forskel på andelen af brug med overskydende husdyrgødning på de enkelte bedriftstyper. Godt hver anden svinebrug har behov for tillægsjord til den overskydende husdyrgødning. For kvægbrugene gælder det kun for hver fjerde bedrift. Den lavere andel skal ses i sammenhæng med, at kvægbrugene har en mindre restriktiv gødskningspraksis med husdyrgødning. Samtidig kan kvægbrugene fortsat karakteriseres som arealafhængigt husdyrhold, hvilket sætter grænser for kvægkoncentrationen. 13 pct. af bedrifterne har behov for tillægsjord Hvert andet svinebrug har behov for tillægsjord, hvor det kun er hver fjerde for kvægbrugene Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 21

22 PRODUKTIONSGRUNDLAG Fire ud af fem fjerkræbrug har overskydende husdyrgødning. Den høje andel skyldes, at en del fjerkræbrug er uden jordtilliggende. Marginal stigning i husdyrtætheden Den skæve fordeling af husdyrholdet er forstærket Husdyrtætheden Husdyrtætheden i 2007 kan opgøres til 0,87 DE pr. ha, når der ses bort fra brakarealerne, jf. tabel Det er en anelse højere end niveauet i 2006, hvor niveauet var 0,86 DE pr. ha. Den næsten uændrede husdyrtæthed dækker over en lille stigning i husdyrholdet og et faldt i landbrugsarealet. Forøgelsen i husdyrholdet skyldes mindre stigninger i såvel kvæg-, svine- og fjerkræhold. På landsdele/regionsniveau forblev husdyrtætheden også nogenlunde uændret. De største ændringer fandt sted i landsdel Bornholm og landsdel Sydjylland, hvor husdyrtætheden steg med hhv. 0,05 og 0,04 DE pr. ha. Generelt er husdyrtætheden vokset mod vest og aftaget mod øst med Bornholm som undtagelse. Hermed er den skæve fordeling af husdyrholdet forstærket. Udbringningsarealer til husdyrgødning Den geografiske variation i husdyrtætheden kommer også til udtryk i behovet for udbringningsarealer til husdyrgød- Tabel 1.20 Antal bedrifter, dyreenheder og husdyrtæthed i 2007 Antal bedrifter Antal dyre- Landbrugsareal Husdyrtæthed, i alt med husdyr enheder, DE ekskl. brak, ha DE pr. ha Hovedstadsregionen ,28 Landsdel Bornholm ,98 Region Sjælland ,40 Landsdel Fyn ,79 Landsdel Sydjylland ,07 Landsdel Østjylland ,84 Landsdel Vestjylland ,07 Region Nordjylland ,07 I alt ,87 Anm.: Hovedstadsregionen omfatter Landsdel Nordsjælland, Landsdel København by og Landsdel Københavns omegn. Husdyrholdet er opgjort ekskl. pelsdyr og arealerne er opgjort ekskl. brak. Kilde: Danmarks Statistik. 22 Kapitel 1

23 PRODUKTIONSGRUNDLAG ningen, jf. figur Det nødvendige areal til husdyrgødningen, harmoniarealet, udgjorde i alt 1,44 mio. ha i 2007, hvilket er samme niveau som i Der er fortsat plads til øget animalsk produktion. Med de givne harmonikravsregler dækker det nødvendige udbringningsareal 57 pct. af landbrugsarealet ekskl. brak. Udbringningsarealet udgør 57 pct. af landbrugs arealet På Sjælland og Lolland/Falster, hvor husdyrtætheden er lavest, udgør det nødvendige udbringningsareal godt en fjerdedel af landbrugsarealet. I landsdel Syd-, Vest- og Nordjylland, hvor husdyrtætheden er stor, tegner det nødvendige udbringningsareal sig for knap 70 pct. af landbrugsarealet. Jo større arealbeslaglæggelse, jo vanskeligere vil det være at afsætte husdyrgødningen fra brug med overskydende husdyrgødning. I takt med, at harmoniarealet øges, vil der opstå et stigende behov for transport af gødning over større strækninger, hvilket vil lægge en dæmper på en ekspansiv udvikling i den animalske produktion i området. Figur 1.21 Harmoniarealet i pct. af landbrugsarealet i 2007 Brug med dyr Den gennemsnitlige husdyrtæthed på brug med husdyr er faldet fra 1,22 DE pr. ha i 2006 til 1,21 DE pr. ha i Alt afhængig af brugstype svinger den gennemsnitlige husdyrtæthed fra 0,18 DE pr. ha for planteavlsbrug med husdyr til 2,68 DE pr. ha for fjerkræbrug, jf. tabel Reduktionen i husdyrtætheden, som er begrænset, skyldes en større stigning i arealtilliggendet end i husdyrholdet Anm.: Husdyrhold er ekskl. pelsdyr og arealer er ekskl. brak Kilde: Baseret på Damarks Statistik. Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 23

24 PRODUKTIONSGRUNDLAG Tabel 1.22 Antal bedrifter, dyreenheder og husdyrtæthed på brug med husdyr Dyreenheder Husdyrtæthed -- Bedrifter, stk DE DE pr. ha Kvægbrug ,48 1,48 Svinebrug ,77 1,74 Fjerkræbrug ,15 2,68 Andre husdyrbrug ,26 1,27 Planteavlsbrug med husdyr ,19 0,18 I alt ,22 1,21 Anm.: Husdyrhold er ekskl. pelsdyr og arealer er ekskl. brak. Kilde Danmarks Statistik. Husdyrholdet steg med 3 DE pr. bedrift Det lidt større husdyrhold er fordelt på et endnu mindre antal bedrifter. Det gennemsnitlige husdyrhold er således steget fra 75 DE pr. bedrift til 78 DE pr. bedrift. Variationen er imidlertid betydelig; lavest er husdyrholdet på planteavlsbrug med husdyr, hvor der kun er 8 DE pr. bedrift. På fjerkræbrugene er der 216 DE pr. bedrift skarpt forfulgt af svinebrugene med 207 DE pr. bedrift. 24 Kapitel 1

25 PRODUKTIONSGRUNDLAG Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 1 25

26 VAREFORBRUG I PRODUKTIONEN Vareforbrug i produktionen Resumé Landbrugets vareforbrug kan opdeles i korn og foderstoffer, gødning, pesticider samt energi og medicin. Landbruget producerer til dels selv foder og gødning, men ikke tilstrækkeligt til at dække forbruget. Landbruget er også begyndt at producere energi, og omfanget er stigende. Foderforbruget har ligget forholdsvis konstant på 15 mia. foderenheder de seneste år, men i 2007 steg det med 0,9 mia. foderenheder. Det er hovedsagelig forbruget af proteinfodermidler og grovfoder, der er steget. En fjerdedel af det samlede foderforbrug er importeret, hvilket primært er soja. Medicinforbruget til produktionsdyr steg med 5,1 pct. i Det skyldtes dels stigning i forekomsten af sygdomme hos svin, samt en stigning i svinebestanden på 2,6 pct. Der var et stigende forbrug i svineproduktionen på 7,8 procent. Forbruget af handelsgødning er steget fra 2005/06 til 2006/07. Mængden af produceret husdyrgødning er samtidig faldet, så det samlede forbrug af næringsstoffer er faldet med 2-3 pct. Salget af pesticider steg med 104 tons aktivstof i 2007, hvilket svarer til en stigning på 3 pct. Den foreløbige opgørelse 26 Kapitel 2

27 VAREFORBRUG I PRODUKTIONEN af landbrugets direkte energiforbrug viser en stigning på 0,8 pct. i Den største ændring er knyttet til forbruget af dieselolie. Korn- og foderstoffer Landbrugets samlede foderforbrug blev i 2007 opgjort til sammenlagt 15,9 mia. foderenheder hvilket er 2,6 pct. mere end året før. Forøgelsen kan delvist forklares med en mindre stigning i husdyrproduktionen. Den dårlige høst i 2006 mindskede den samlede mængde korn, landmændene kunne bruge til foder. Der måtte derfor gøres et stort indhug i kornlagrene, der blev omtrent halveret. Det øgede foderforbrug er omtrent jævnt fordelt på indenlandsk forsyning og import. Målt i foderenheder er den indenlandske produktion steget med 2,4 pct., mens importen er steget med 3,3 pct. Den hjemlige planteproduktion har nu i en årrække dækket omkring ¾ af foderforbruget, hvor korn og græsmarksafgrøder vægter mest. Foderet, der importeres, har typisk et meget højt indhold af protein. Således kommer 42 pct. af den protein, de danske dyr indtager, fra importeret foder. Foderforbruget steg med godt 2 pct. Kornlagrene reduceret grundet dårlig høst i 2006 Den danske produktion af foder udgør 3/4 af forbruget 42 pct. af proteinfoderet importeres Tabel 2.1 Landbrugets foderforbrug 1995/96 Mio. f.e.: -99/ / / /2007 Korn og bælgsæd Andre vegetabilske foderstoffer Mælk og mælkeprodukter Proteinfodermidler Rodfrugter, inkl. top Græsmarksafgrøder inkl.majs Halm Foderforbrug i alt heraf udenlandsk udenlandsk i pct. af total Kilde: Danmarks Statistik. Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 2 27

28 VAREFORBRUG I PRODUKTIONEN Forbruget af grovfoder steg 2 pct. 72 pct. er kraftfoder Grovfoder Forbruget af grovfoder steg i 2007 med 2,0 pct. Denne stigning kommer fra en øget brug af de fleste typer græs og grønfoder. Anvendelsen af rodfrugter er efterhånden ganske begrænset. Således kommer kun 0,2 mia. f.e. fra roer og kartofler. Kraftfoder Forbruget af kraftfoder er blevet større hen over årene og dækkede som året før 72 pct. af det samlede foderforbrug i Det samlede forbrug steg sidste år med 2,8 pct. Stigningen drives primært af en lille stigning i brugen af korn og oliekager. Medicinforbruget steg i 2007 Medicinforbruget til husdyr I 2007 steg det samlede forbrug af antibiotika til husdyr med 5,1 procent, målt som kilo aktivt stof. Det viser de foreløbige tal fra Veterinærinstituttets database VetStat, hvortil der løbende indsamles data om det samlede forbrug af antibiotika til husdyr. Tabel 2.2 Samlet forbrug af antibiotika til husdyr Forbrug i kg Ændring Præparatgruppe kg Pct. Amfenikoler Aminoglycosider Cephalosporiner Fluoroquinoloner Kinoloner Lincomycin Makrolider Pleuromutiliner Penicillin, lactamase følsom Penicillin, andre Sulfonamid./Timethoprim Tetracykliner Andre antibiotika I alt Kilde: Veterinærinstituttet. 28 Kapitel 2

29 VAREFORBRUG I PRODUKTIONEN Mere end 80 procent af den samlede mængde antibiotika gives til svin, som er langt den største gruppe af produktionsdyr i Danmark. Antallet af svin betyder derfor meget for forbruget. Ser man alene på forbruget til svin, er det steget med 7,8 procent i I samme periode er antallet af svin ifølge Danmarks Statistik steget med 2,6 procent, så stigningen i antallet af svin kan forklare dele af stigningen i forbruget. Antibiotikaforbrug til svin steg i 2007 Som øvrige årsager til stigningen af antibiotikaforbruget peger Veterinærinstituttet bl.a. på de lavere priser på antibiotika, idet den største stigning i forbruget ligger i de grupper af antibiotika, som har oplevet det største prisfald. Det drejer sig bl.a. om en række antibiotika i grupperne makrolider og tetracykliner. I 2007 er der desuden sket et fald i forbruget af aminoglycosider, hvor et originalt produkt ikke længere er på markedet. Det er ifølge Veterinærinstituttet muligt, at en del af stigningen i forbruget af makrolider skyldes, at produkter herfra bruges i stedet for aminoglycosiderne. En stigning i forekomsten af sygdomme i svineproduktionen kan ikke udelukkes som en anden mulig årsag til stigningen i det generelle forbrug. Stigning i forekomsten af sygdomme hos svin Gødning Forbruget af handelsgødning er steget fra 2005/06 til 2006/07. Forbruget af kalium er dog faldet. Mængden af produceret husdyrgødning er også faldet, og det er i en sådan grad, at det samlede forbrug af næringsstoffer er faldet med 2-3 pct. En del af reduktionen skyldes den fortsatte nedgang i landbrugsarealet, men målt pr. hektar fås også en reduktion på 0,5, 0,4 og 1,0 kg kvælstof, fosfor og kalium. Forbruget af næringsstoffer faldt med 2-3 pct. Kvælstofbehovet Forbruget af kvælstofgødning er underlagt regulering. Ændringen i forbruget af kvælstof skyldes derfor en ændring i kvælstofbehovet som følge af forskydninger i afgrødesam- Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 2 29

30 VAREFORBRUG I PRODUKTIONEN Tabel 2.3 Samlet tilførsel af handelsgødning og husdyrgødning i N, P og K, tons Pct.-ændring fra 2005/ / / / / /07 til 2006/07 Handelsgødning: Kvælstof (N) Fosfor (P) Kalium (K) Husdyrgødning afsat i stald: Kvælstof (N ab lager) Fosfor (P ab lager) Kalium (K ab lager) Husdyrgødning afsat på græs: Kvælstof (N ab dyr) Fosfor (P ab dyr) Kalium (K ab dyr) Samlet gødningsforbrug: Kvælstof (N) Fosfor (P) Kalium (K) Anm.: Det totale forbrug af handelsgødning er reduceret med tons N, tons P og tons K, som anslås anvendt uden for landbruget. Kilde: Egen bearbejdning af materiale fra Plantedirektoratet, Danmarks Statistik og Danmarks Jordbrugs- Forskning. mensætningen, kvælstofprognoserne og/eller eftergødskningsbehovet. Øget andel af svinegødning Tilførsel af husdyrgødning Den tilførte husdyrgødning stammer primært fra kvæg- og svineproduktionen. De to husdyrgruppers andel af næringsstofferne i husdyrgødningen har i hele perioden udgjort over 90 pct. af kvælstofmængden ab lager. Bidraget fra svineholdet er imidlertid øget på bekostning af kvægholdet. Det har været en medvirkende årsag til en bedre udnyttelse af husdyrgødningen, idet førsteårsvirkningen af svinegødning generelt er større end for kvæggødning. Pesticider Salget af pesticider til anvendelse i planteavlen i 2007 er steget marginalt i forhold til Hermed synes forbruget 30 Kapitel 2

31 VAREFORBRUG I PRODUKTIONEN at have stabiliseret sig på et niveau, som ligger over gennemsnittet for de senere år. Salget af aktivstoffer er steget med 4 pct. for herbicider, 6 pct. for vækstregulatorer og 4 pct. for fungicider. Salget af insekticider er derimod halveret. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at det konventionelle landbrugsareal er faldet svagt. Herbicider Salget af herbicider er øget med 104 tons. Stigningen er især knyttet til glyhposat, som er steget med 100 tons i forhold til Glyphosat anvendes til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt og tegnede sig i 2007 for 44 pct. af herbiciderne målt i mængde aktivstof. Salg af herbicider og vækstregulering steg, mens insekticider faldt Salg af glyphosat steg med 100 tons Der blev i 2006 anvendt 43 forskellige herbicider. De fire mest solgte, glyphosat, prosulfocarb, MCPA og pendimethalin, udgjorde 83 pct. af salget. Vækstregulatorer Salget af vækstregulatorer steg med 8 tons til 148 tons, hvilket er det næst laveste niveau siden Chlormequatchlorid, som er det mest benyttede af de 5 vækstreguleringsmidler, faldt med 32 tons. Det næst mest benyttet vækstreguleringsmiddel, ethephon, er derimod øget med 41 tons. Salg af vækstregulatorer steg marginalt Tabel 2.4 Engrossalg af bekæmpelsesmidler, tons aktivstof Hovedgruppe: Herbicider Vækstregulatorer Fungicider 1) Insekticider 1) I alt ) Bejdsemidler er ikke medtaget. Kilde: Miljøstyrelsen. Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 2 31

32 VAREFORBRUG I PRODUKTIONEN Salg af fungicider steg med 21 tons Halvering i salget af insekticider Fungicider Salget af fungicider er øget med 21 tons. Det er det næst laveste niveau i nyere tid. Blandt de 22 benyttede aktivstoffer inden for fungiciderne, er der sket flere forskydninger. Mancozep, som er det dominerende fungicid, er steget med 11 tons. Insekticider Salget af insekticider er derimod halveret. Det skyldes først og fremmest aktivstoffet dimethoat, som i 2006 tegnede sig for 62 pct. af salget af fungicider, ikke længere må anvendes til landbrugsformål. Det formodes dog også, at der i 2006 blev foretaget lageropkøb af cypermethrin, idet et bestemt cypermethrin-produkt ikke måtte forhandles af importører/ producenter efter udgangen af august Det har ligeledes bidraget til et lavt salg af insekticider. Tabel 2.5 Landbrugets direkte energiforbrug * Fysiske mængder: Dieselolie, mio. liter Benzin, mio. liter Fuelolie, tons Naturgas, mio. Nm Halm, tons El, mio. kwh Øvrige, tons fuelolie Energiindhold (terajoule): Dieselolie Benzin Fuelolie Naturgas Halm El Øvrige I alt Anm.: Øvrige energikilder omfatter LPG (fl askegas), petroleum, jordoliekoks, kul og brunkul. 1 terajoule er lig 1 mia. kilo joule. Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik. 32 Kapitel 2

33 VAREFORBRUG I PRODUKTIONEN Energi Den foreløbige opgørelse af landbrugets direkte energiforbrug for 2006 viser en mindre stigning på 0,8 pct. i forhold til Det svarer til 236 terajoule eller energiindholdet i 6,6 mio. liter dieselolie. Det skal dog bemærkes, at den foreløbige opgørelse af energiforbruget kan afvige markant fra den endelige opgørelse. Stigningen i energiforbruget skyldes flere forskydninger. Den største ændring er knyttet til forbruget af dieselolie, som er steget med 500 terajoule. Forbruget af halm og el er imidlertid tilsammen faldet i samme størrelsesorden. Når erhvervets forbrug af energi alligevel stiger med 236 terajoule, skyldes det et større forbrug af biogas. Anvendelsen af biogas er således steget fra 4,5 til 14,5 mio. kubikmeter fra 2005 til Biogas er dog fortsat en marginal energikilde i landbruget. Den mest anvendte energikilde i landbruget er dieselolie (66 pct.) efterfulgt af elektricitet (20 pct.). Desuden anvendes en del vedvarende energi i form af halm (9 pct.). Øvrige energikilder udgør derimod ubetydeligheder. Op gennem 90 erne var forbruget i stigende grad koncentreret om dieselolie og el. Dieselolie dækker 66 pct. af energi forbruget Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 2 33

34 PRODUKTIONENS STØRRELSE Produktionens størrelse Resumé Den samlede vegetabilske produktion faldt igen i Dårlige vejrforhold betød, at kornhøsten blev den mindste siden Middeludbyttet i vinterhveden nåede kun op på 65,8 hkg pr. ha, og vårbyggen lå også under middel. Den samlede animalske produktion var uændret fra 2006 til En øget pelsdyrproduktion udlignede et markant fald i produktionen af fjerkrækød. Højere afregningspriser for svinekød betød, at værdien af den animalske produktion steg med knap 2 pct. Mælkeproduktionen steg i 2007 til mio. kg. Den enkelte ko bliver stadig mere effektiv til at producere mælk. Ydelsen for en gennemsnitsko var kg mælk. Produktionen af svinekød steg i 2007 med 4,5 pct., mens eksporten af levende slagtesvin blev forøget med 40 pct. For mink steg antallet af producerede skind med 7 pct., og priserne var lavere sammenlignet med Produktionen af fjerkrækød steg med 7 pct. i 2007, mens produktionen af oksekød var uændret. Den samlede danske produktion af vedvarende energi var i 2006 på 119 PJ, hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Produktionen af vedvarende energi udgjorde i ,6 pct. af energiforbruget. 34 Kapitel 3

35 PRODUKTIONENS STØRRELSE Planteproduktionen I 2007 blev den samlede danske kornhøst på 8,2 mio. tons, hvilket var det laveste siden Høstvejret var ikke ligefrem med landmændene. Til gengæld sikrede væsentligt højere priser dog planteavlerne et markant bedre resultat end året før. Korn Den samlede danske kornproduktion blev på 8,2 mio. tons sidste år, hvilket er 5 pct. mindre end året før og den laveste mængde i 13 år. En del af faldet kan dog forklares med, at det samlede dyrkede areal med korn er faldet med 3 pct. De to primære kornsorter, vinterhvede og vårbyg gik henholdsvis 5 og 6 pct. tilbage. Den meget regnfulde sommer var ikke god mod de kornsorter, der sås i efteråret. Gennemsnitsudbyttet for vinterhvede viste igen en faldende tendens. Denne gang var udbyttet kun 65,8 hkg pr. hektar, hvilket er 4,6 hkg mindre pr. hektar end året før. Også vinterbyggen skuffede. En tørke i forsommeren sendte det gennemsnitlige udbytte ned på 50,6 hkg pr. hektar. Udbyttet for vårbyg var derimod med 48,7 hkg pr. Laveste kornhøst siden 1994 Lave arealudbytter for korn Regnfuld sommer Figur 3.1 Kornproduktion i Danmark Produktion, mio. tons 10 Arealudbytte, hkg pr. ha Vinterhvede Vårbyg Kilde: Danmarks Statistik. Dansk landbrug i tal 2008 Kapitel 3 35