Helhedsanalyse Ny skolestruktur på Amager

Transkript

1 Helhedsanalyse Ny skolestruktur på Amager 1

2 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING FLERE BØRN PÅ AMAGER BØRNEBOOM I KØBENHAVN FLERE BØRN PÅ AMAGER UDGANGSPUNKTET FOR EN NY SKOLESTRUKTUR PÅ AMAGER NY SKOLESTRUKTUR TRE MODELLER SKOLERNE LÆGGES SAMMEN TO OG TO TRE BASISSKOLER OG EN OVERBYGNINGSSKOLE EN STOR SKOLE BESLUTNINGSPROCCESSER OG ANLÆGSØKONOMI OVERORDNEDE RAMMER ANLÆG De tre modeller Behov for ekstra kapacitet PÆDAGOGIK OG FAGLIGHED SKOLESTØRRELSE Sammenhæng mellem størrelse og faglige resultater Skolestørrelse, skolesammenlægning og elevernes oplevelse af tryghed ALDERSOPDELING SKOLEPROFILER OG -IDENTITET PÆDAGOGISKE/FAGLIGE ERFARINGER FRA DE HIDTIDIGE SKOLESAMMENLÆGNINGER BEHOVSUDVIKLING FOR FRITIDSHJEMSPLADSER DE NÆSTE SKRIDT PROCESSEN FREMADRETTET INDDRAGELSE

3 2. Indledning På baggrund af det voksende behov for skolekapacitet på Amager, er det i forbindelse med budgetforliget for budget 2011 besluttet, at der tilvejebringes 2 spor ved ændringer af skolestrukturen på skolerne Højdevangens Skole, Dyvekeskolen, Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole. Den nye skolestruktur skal træde i kraft ved skolestart i I budgetteksten for budget 2011 fremgår det at parterne har ikke lagt sig fast på en model for skolesammenlægning, men er enige om, at den nye skolestruktur skal tage udgangspunkt i de ideer og visioner, der kommer fra området. Der vil undervejs i høringsprocessen blive arrangeret et borgermøde ligesom der skal sikres en aktiv dialog mellem skoleledere, skolebestyrelser og forvaltning. Efter indgåelsen af budget 2011 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af skolebestyrelser og skoleledere fra de fire skoler, og det blev besluttet at der skulle afholdes fire temamøder. Disse møder skal sikre at parterne bliver hørt og at den endelige beslutning vil bygge på et bredt grundlag. Temamøderne har følgende dagsorden. 1. Kapacitet, befolkning og prognose 2. Pædagogik og faglighed 3. Trafikforhold og sikre skoleveje 4. Tre modeller for fremtidig skolestruktur Forvaltningen har udarbejdet selvstændige analyser til de første tre temamøder. Nærværende analyse er udarbejdet til temamøde fire og er en helhedsanalyse, der delvist er udarbejdet på baggrund af materialet fra de første tre møder og på baggrund af de spørgsmål og kommentarer, der er fremkommet på disse møder. 2.1 Læsevejledning Rapporten er opbygget i en række afsnit, der hver især beskriver forskellige dele af problematikken samt forholder sig til de tre modeller, der er sendt i høring. Det første afsnit beskriver kapacitetsbehovet på Amager de kommende år. Herefter følger et afsnit, der beskriver de tre modeller. Så beskrives den tilgrundliggende beslutningsproces og anlægsøkonomi efterfulgt af de pædagogiske argumenter for forskellige modeller. Afslutningsvist beskrives behovsudviklingen på fritidshjemsområdet og til sidst den proces der ligger foran os det næste år. 3

4 3. Flere børn på Amager 3.1 Børneboom i København Befolkningsprognosen for Københavns Kommune viser i 2010, at der fortsat er en stigning i børnetallet i København, som ikke er set tilsvarende siden 1946, blandt andet fordi flyttemønsteret har ændret sig: Børnefamilierne har mindre tendens til at flytte fra København end tidligere. Befolkningsprognose år Som ovenstående diagram viser, så vil børnetallet stige frem til Det stigende børnetal er mere markant end tidligere prognoser har vist. Derfor har der ikke været nogen lang planlægningsperiode i forhold til blandt andet at etablere nye dagtilbudspladser og skoleklasser til de mange børn. Når Børne- og Ungdomsforvaltningen modtager befolkningsprognoserne en gang om året, analyseres disse børnetal med udgangspunkt i hvilken efterspørgsel af pladser, som man forventer, der vil komme, når der er et givent antal børn. Årsagen til at man ikke bare bygger til alle de børn, der kan ses i en befolkningsprognose er, at nogle af børnene f.eks. ikke vælger grunddistriktsskole men i stedet for enten kommer i en anden folkeskole eller en privatskole. På Københavns Kommunes hjemmeside er det prognosemateriale tilgængeligt, der blev fremlagt på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 16. juni Ovenstående gælder for hele København. Når vi ser specifikt på Amager, så kan vi se, at en del af børnevæksten kommer netop her. 4

5 3.2 Flere børn på Amager I de fleste bydele vurderer man behovet samlet set. Både på Amager og på Vesterbro, deles distriktet op, så man kan se behovet specifikt i Ørestad og i Sydhavn, da der bliver udbygget massivt i disse områder i øjeblikket. Derudover afhænger det aktuelle indflytningsmønster af, hvordan økonomien udvikler sig på landsplan. Nedenstående figur viser befolkningsprognosen for Amager for personer mellem 5-15 år. Befolkningsprognose Amager Hvis man ser på Amager/Ørestad kan man se, at en stor del af behovet er centreret omkring Ørestad. Derfor er der allerede nu igangsat bygning af en skole, og det indgår i planerne, at der skal bygges en yderligere skole i Ørestad i alt 6 nye skolespor. Derudover mangler der stadig fire nye skolespor på Amager i de kommende år. Det er et behov, der ligger udover al den udbygning, som allerede er gennemført i de sidste år. Som nævnt er børnetallet på Amager voksende og alle skolerne der kan udvides, er enten blevet udvidet, er på vej til at blive udvidet af denne grund. Prognosen viser tilvækst i antallet af børn og skolespor, så derfor skal der endnu flere udvidelser til i den næstkommende årrække førend der er plads til alle børnene. Det betyder flere projekter end de mange kapacitetsudvidelser, der allerede er gennemført, eller igangsat i dag. Da det tager en årrække at gennemføre udbygninger og strukturtilpasninger på skolerne skal udvidelserne på skolerne i gang nu. Der er derfor en række projekter i gang og en række projekter på tegnebrættet. 5

6 Nyligt gennemførte projekter Sammenlægning af Østrigsgades Skole og Sundpark Skole Udbygning af Skolen på Islands Brygge til 4 sporet skole med KKFO/fritidshjem Sønderbro Skole ombygget til inklusion på specialområdet Samlet har skolerne på Amager en kapacitet på 31 spor (normalområdet) Igangsatte projekter Ny skole i Ørestad City (3 spor byggeriet afsluttes 2011) Ny Skolestruktur (2 spor forslaget er sat i høring) Planer Udvidelse på Amager Fælled Skole (1 spor) Udvidelse på Peder Lykke Skole (1 spor) Ny skole i Ørestad Syd (3 spor) Samlet set er der på Amager behov for ti spor ekstra i 2016 set i forhold til det nuværende behov. I denne periode planlægges det at udvide kapaciteten med ti spor på Amager, så kapaciteten i 2016 svarer til behovet. To af disse ti spor skal findes ved etablering af ny skolestruktur. Prognosen for indeværende skoleår viste, at der i 2010 blev forventet i alt 745 nye børnehaveklasseelever på skolerne og at der skulle oprettes ca. 32 spor. De faktuelle elevtal for indeværende skoleår 2010/11 viser, at der faktisk er 732 børnehaveklasseelever og dannet 32 spor. Første prognoseår er der altså etableret lige så mange spor som forventet. I 2011 forventes behovet igen at kunne dækkes indenfor rammerne af den fysiske kapacitet, der er på skolerne, på grund af den nye skole i Ørestad åbner med 3 spor. De næstfølgende år skal der findes midlertidige placering af børnehaveklasser og spor på skoler som senere tilpasses ved udbygning eller strukturtilpasning så der er plads til børnene. Nedenstående oversigt viser antallet af spor der skal placeres: spor spor spor spor spor På Dyvekeskolen, Højdevangens Skole, Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole er endemålet som nævnt, at der kommer samlet to spor mere end skolerne i dag er bygget til: Skole Dyvekeskolen Højdevangen Sundbyøster Gerbrandskolen I alt Bygning 3 spor + hjælpeklasserække 3 spor 2 spor 3 spor 11 spor 6

7 3.3 Udgangspunktet for en ny skolestruktur på Amager Præmisserne for det forslag, der er kommet frem omkring en ny skolestruktur på Amager, er: Bedre kapacitetsudnyttelse: At der skal skabes en ny skolestruktur, så alle de familier, der bosætter sig på Amager eller allerede bor der, kan få deres børn i den lokale folkeskole, hvis de ønsker det. Økonomiske rammer: At den nye skolestruktur, vi skal etablere, ligger inden for de politisk afsatte 80 millioner Ordentligt faglig kvalitet: At vi i samarbejde sørger for at få det allerbedste ud af de nye rammer via krav om faglighed og inddragelse. Den første præmis sikrer vi ved at vi udnytte den kapacitet vi har bedst muligt og ved at udbygge, når der ikke er andre muligheder Den anden præmis sikrer vi ved, at arbejde fleksibelt med den eksisterende bygningsmasse og undersøger hvordan vi kan udnytte den bedst muligt uden at forringe vilkårene for nogle. Den tredje præmis sikrer vi ved, at gennemføre så god en inddragelsesproces som mulig og ved, at være opmærksomme på, at der kan findes andre løsninger inden for de rammer, der er sat, end netop dem, der nu er lagt frem. Og at der kan arbejdes videre med de fremlagte forslag, på baggrund af god og grundig information om, hvad forslagene egentlig indeholder og, hvad de vil få af fordele og ulemper. 7

8 4. Ny skolestruktur tre modeller For at konkretisere debatten blev tre modeller fremlagt tidligt i processen. Nedenfor er de tre modeller beskrevet. 4.1 Skolerne lægges sammen to og to I den første model skal skolerne lægges sammen to og to, hvor de to skoler øst for Amagerbrogade lægges sammen (Sundbyøster Skole og Gerbrandskolen) og de to skoler vest for Amagerbrogade lægges sammen (Dyvekeskolen og Højdevangens Skole). I denne model vil indskolingsdelen og mellemtrinet typisk blive placeret på den ene skolematrikel og udskolingsdelen på den anden skolematrikel. Dermed vil eleverne opleve et matrikelskift i løbet af skoletiden. Ved en parvis skolesammenlægning vil der fremadrettet være to skoledistrikter og to administrative ledelser, hvor der i dag er fire. Model 1 8

9 Opsummering model 1: Mindre og derfor mere overskuelig børnegruppe end i den store model. Tryghed: Det vil minde mere om situationen i dag end den store model. Skolesammenlægninger parvis er prøvet før med succes. Kortere afstand i skoledistriktet. Klassesammenlægninger kan undgås frem til Bedre muligheder i opgavefordeling. Øgede muligheder for holddeling, teamdannelse og faglig sparring. Opsamling af specialviden i stærkere faglige miljøer. Elever og lærere vil opleve større afstand til ledelsen. Kønsfordeling (flere kvinder i indskolingen, flere mænd i udskolingen) En skole der er lokaliseret på to matrikler kan give praktiske udfordringer for ledelsen. 4.2 Tre basisskoler og en overbygningsskole De fire skoler omdannes til 3 grundskoler der omfatter klassetrin og en overbygningsskole, der omfatter klassetrin med fokus på udskoling og ungdomsmiljø. Der foretages ny klassedannelse i 7. klasse når eleverne skal starte i overbygningsskolen. Delingen kan også ske i 6. klasse afhængig af kapacitetsforholdene. På grund af udsivning af elever på skolerne dannes 8-9 spor på overbygningsskolen og skal derfor kunne rumme klasser og klasselokaler. Basisskolerne vil have hvert sit skoledistrikt ved indskrivning og hver sin administrative ledelse. Overbygningsskolens skoledistrikt vil dække alle tre basisskolers skoledistrikt. 9

10 Model 2 Opsummering model 2 Særligt ungdomsmiljø på udskolingsmatriklen. Det er der både faglige og sociale fordele ved. I denne model får hver enkelt skoleleder på hver af de fire skoler en relativt lille børnegruppe Ved at flytte klasser kan skolerne undgå klassesammenlægninger frem til Eleverne vil kun opleve et matrikelskift i skoleforløbet. Pædagogik, miljø m.m. kan målrettes til elevgruppen. Overbygningsskolen vil i højere grad have mulighed for at samarbejde med gymnasier og ungdomsskoler. Der kan etableres en stærk UU-vejledning. Matrikelskift efter 6. klasse kan opleves som en udfordring for nogle elever Udveksling af læring mellem store og små elever vanskeliggøres Synlig og tilgængelig ledelse for alle interessenter. Fagrækken brydes væsentligt mellem 6. og 7. klasse og det kan derfor være hensigtsmæssigt overbygningen starter i 7. klasse (flere fag slutter og adskillige kommer til) Holdes indskoling og mellemtrin samlet, kan en række muligheder med påvist effekt gennemføres: læsepar (fx 2. klasse og 6. klasse), etablerede mentorordninger mellem trinnene, mulighederne generelt for opbygning af rollemodeller. 10

11 4.3 En stor skole I denne model vil alle fire skoler blive lagt sammen, så der skabes et samlet skoledistrikt og en fælles ledelse. Skolen vælger selv hvor de enkelte klasser skal placeres. Der vil blive indskrevet 13 klasser på skolen hvert år fra 2012 og fremefter. Model 3 Opsummering model 3 Stor fleksibilitet Skolelederen skal være leder for en meget stor børnegruppe. Der vil muligvis være længere til skole for nogle af børnene. Der vil være større afstand til ledelsen. Samarbejde ( herunder samtænkning) skal finde sted med flere fritidshjem. 11

12 5. Beslutningsproccesser og anlægsøkonomi 5.1 Overordnede rammer Nogle af de elementer, der arbejdes med, når man skal sikre, at der er den tilstrækkelige kapacitet på skoleområdet er: Befolknings- og behovsprognoser (som er gennemgået ovenfor) Anlægsplaner /Budgetlægning Ændring af geografiske grunddistrikter Fastsættelse af skolerne nødvendige kapacitet. Sammenhængen mellem behov for kapacitet, fastlæggelse af grunddistrikterne og forslaget om maksimal kapacitet i forhold til anvendelse af kortsigtede og langsigtede strategier kan beskrives som følger. Emne Beskrivelse Tidsperspektiv Behovsprognose for skoler Behovsprognosen viser det forventede behov for skolekapacitet i de næstkommende 8 10 år Årligt med et tidsperspektiv på 8 til 10 år Anlægsplaner Budgetaftaler Tilpasning af grunddistrikter På baggrund af behovsprognosen udarbejdes anlægsplaner med forslag til udbygning af skoler og strukturændringer i de områder, hvor behovet er stabilt voksende over en årrække og overstiger skolernes fysiske kapacitet. Anlægsplanerne indgår i de årlige politiske budgetaftaler, hvor det er nødvendigt at prioritere de fremlagte behov over for den samlede økonomiske ramme for hele kommunen. Der er budgetaftaler hvert år, som indgås omkring oktober, før de træder i kraft januar. De anlægsplaner, der indgår i budgetaftalerne er ofte flerårige, fordi det tager tid at omlægge, bygge og planlægge samlet for en hel by som København Før man bruger anlægsmidler på at bygge nyt så sikres det, at den kapacitet, der er på de enkelte skole i en område kan udnyttes fuldt ud. Et område hvor den samlede kapacitet på skolerne passer med det samlede behov for kapacitet, er der ikke behov for udbygning, men der kan forekomme behov for tilpasning Flerårige men med årlige justeringer efter behovsprognosen. Tidsperspektiv på 8 til 10 år Årlige Årligt hvis det er nødvendigt på baggrund af behovsprognosen og anlægspla-nerne på det korte sigt 12

13 af grunddistrikterne. I de områder, hvor behovet for kapacitet overstiger den samlede kapacitet som skolerne har, kan behovet dog ikke løses ved at flytte rundt med børnene fra den ene skole til den anden. Behovet revurderes hvert år, og det gør grunddistrikterne dermed også, men det er et redskab, der anvendes varsomt, da der ved alle ændringer er børn og forældre, som bliver berørt af forslaget, fordi deres grundskole skifter. Hvis man vil udnytte en skoles kapacitet bedst muligt, så kan man kun gøre det ved at ændre grunddistrikter eller slå grunddistrikter og dermed skoler sammen; for man skal optage alle elever der ønsker det, på deres grunddistriktsskole uanset om der er plads på skolen lige ved siden af. 5.2 Anlæg I budgettet for 2011 er der afsat et beløb på 0,5 mio. kr. til analyse af de anlægsmæssige muligheder og udgifter i forbindelse med skolesammenlægningerne på Amager. Budgetforligsparterne har forpligtet sig til på baggrund af denne analyse at foretage evt. bygningsmæssige og indretningsmæssige ændringer for et samlet beløb på op til 80 mio. kr. Midlerne afsættes endeligt i forbindelse med forhandlingerne for budget Budgetforligsparterne er endvidere indstillet på at prioritere skolernes renoveringsbehov i forbindelse med de midler (200 mio. kr.), der er givet til fortsat genopretning af folkeskolerne i perioden Beløbet på 0,5 mio. kr. i 2011 er allerede frigivet ved budgetvedtagelsen i oktober måned. Analysen kan derfor igangsættes primo januar. I samarbejde med skolernes brugere vil der blive igangsat en proces, der skal resultere i et (eller flere forslag) til tilpasning af skolebygningerne til den nye skolestruktur som der foreslås inden for et samlet beløb på 80 mio. kr. Det er forvaltningens vurdering, at der kan tilvejebringes en ny skolestruktur for de 4 skoler inden for dette rammebeløb. Forslagene til ny skolestruktur vil indebære en mere rationel udnyttelse af de eksisterende fysiske rammer. Basislokale- og faglokaleudnyttelsen vil blive optimeret og særlige ønsker fra forældre og pædagoger vil blive behandlet og prioriteret. Det konkrete byggeprogram udarbejdes af byggeudvalget efter at Børne- og Ungdomsudvalget har vedtaget grundlaget for byggeudvalgets arbejde, og der er tilvejebragt den fornødne bevilling. I byggeudvalget er der repræsentanter for forældre, lærere, sikkerhedsrepræsentanter, fritidshjem på skolens grund, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Ejendomme og bygherrerådgiver. 13

14 5.2.1 De tre modeller Der er forskel på anlægsudgifterne i de forskellige modeller, idet mindre ombygninger selvsagt skaber mere økonomisk råderum inden for rammebeløbet til særlige profiler, ønsker til udearealer m.v. Den model, der indebærer mindst ombygning er model 3, hvor alle 4 skoler bliver lagt sammen, således at der skabes et samlet skoledistrikt og en fælles ledelse. Skolen vælger selv hvordan de enkelte klasser skal placeres i forhold til kapaciteten. Model 2 indebærer størst ombygning, og skaber derfor alt andet lige mindre råderum til særlige ønsker. Årsagen er, at sporene i model 2 "bundtes" i grupper af 7 klasser for bh.kl klassetrin. Modellen vil derfor kræve mest tilbygning på nogle skole, samtidig med at den tiloversblevne kapacitet på andre skoler ikke fuldt ud kan udnyttes. I model 1 lægges skolerne sammen 2 og 2 og deles efter enten 3. eller 4. klassetrin alt efter skolernes kapacitet. Udgiftsmæssigt befinder model 1 sig i midten Behov for ekstra kapacitet Skolesammenlægningerne befinder sig på et meget foreløbigt stade m.h.t. beregning af anlægsøkonomi. Den angivne økonomi er derfor udelukkende en grovindikator, der kan indgå som et udvælgelsesparameter på modellerne. En mere konkret analyse kan først igangsættes primo januar når pengene fra budgetvedtagelsen er frigivet. Den angivne anlægsøkonomi kan ikke tages som et udtryk for de endelige udgifter. De endelige udgifter kendes først efter nærmere undersøgelser af jordbundsforhold, forurening, evt. fundering, nærmere kortlægning af lokalebestanden på de enkelte skoler, behov for inventar og undervisningsmidler samt ikke mindst efter et længere byggeudvalgsarbejde, hvor skolerne fremkommer med ønsker til profil, udearealer, disponering osv. I de angivne anlægspriser er derfor ikke medregent inventar og undervisningsmidler, særlig forurening, evt. fundering og andre udgifter, der først kan fastsættes, efter forudgående undersøgelser. Skolens egne ønsker til profil, udearelaer m.v. er ikke fuldt afklaret på nuværende tidspunkt og er derfor ikke prisfastsat. Tilbygning af et basislokale er vurderet til at koste 6,5 mio. kr. og tilbygning af et faglokale 7,1 mio. kr. Prisen indeholder nybygning af lokale samt tilstødende arealer og afledte ombygninger på den eksisterende skole. Beløbet indeholder således ikke evt. udgifter til inventar og undervisningsmidler samt udgifter til særlig forurening, fundering, særlige miljøkrav mv. På skoler hvor der ikke er et behov for nye lokaler er der afsat 5 mio. kr. til diverse fysiske tilpasninger. Det kan f.eks. være ombygning af et faglokale for udskolingsklasser til brug for indskolingsklasser. Der vil blive bevilget 80 mio.kr. til at etablere en nye skolestruktur. Behovet for anlægsinvesteringer er afhængig af hvilken model der vælges. Der vil imidlertid være behov for en række tilpasninger for at give plads til yderligere 2 spor. Hvis vandreklasser skal undgås og alle skolebygningers fysiske rammer udnyttes optimalt vil den nye skolestruktur på Amager skulle rumme: 14

15 13 spor i indskoling (0. 3. klassetrin) = 52 klasser 11 spor i mellemtrin (4. 6. klassetrin) = 33 klasser 8 9 spor i udskolingen (7. 9. klassetrin) = klasser 1 M0, 1M1, 2 M2, 1 OBS og 1 Indskolingsklasse = 6 klasser I alt klasser De 4 skoler har i dag tilsammen lokaler til små klasser Med en forudsætning om at der ikke skal være vandreklasser og at al fysisk kapacitet skal udnyttes maksimalt ved tilrettelæggelse af en ny struktur, så vil der samlet mangle 2 5 basislokaler (heraf 3 klasser med meget få elever). Hertil kommer at der - afhængig af modelvalg - må vurderes at være behov for tilpasninger af faglokaler. Samlet set skal der altså bruges omkring halvdelen af de afsatte midler til at etablere den nødvendige fysiske kapacitet, jf. nedenstående tabel. Behov for ændringer i bygningsmassen Antal Pris (mio. kr.) I alt (mio. kr.) Behov for etablering af nye basislokaler 2-5 6,46 12,9-32,3 Fysiske tilpasninger af lokalerne 3 5,0 15,0 I alt 27,9-47,3 Ovenstående beregninger tager udgangspunkt i model 3, hvor der er bedst mulighed for at sikre optimal lokaleudnyttelse. I de øvrige modeller vil der være behov for yderligere investeringer, afhængigt af hvordan man indretter sig i forhold til de enkelte matrikler. Resten af anlægsbeløbet på 80 mio.kr. vil kunne bruges på investeringer, der knytter sig til de særlige ønsker som man måtte have i en ny skolestruktur. Det kan være idrætsfaciliteter - fx en kunstgræsbane, det kan være faglokaler med særlige faciliteter - fx multimedierum mv. Det kan også være kantine, fællesfaciliteter, forbedrede udearealer eller andet. Det er vigtigt for ejerskabet til en ny skolestruktur at investeringsbeløbet anvendes i henhold til de ønsker børn, forældre og ledelser har til den nye struktur. Derfor vil en detaildisponering først kunne udarbejdes når der er truffet valg af model. 15

16 6. Pædagogik og faglighed 6.1 Skolestørrelse Med den nye skolestruktur på Amager er der tænkt i en hverdag, hvor børnene oplever overskuelige og trygge rammer. De 3 modeller der er sendt i høring, er alle tænkt som modeller, hvor skolen bestemmer indholdet af hverdagen og hvor elever/(børn) og lærere oplever at være i et nærmiljø, med fast tilknytning til en skole i et længere forløb, alt efter valg af model. Når der i de 3 modeller fremlægges forskellige forslag til sammenlægninger af de fire skoler, er der tale om organisatoriske sammenlægninger, således der fortsat er tale om at bruge de fire skolers matrikler. Forslagene har ikke til hensigt at samle alle børnene på én skole et samlet sted. Dyvekeskolen, Højdevangens Skole, Sundbyøster Skole og Gerbrandskolen er i dag skoler på hver deres matrikel. Når høringsperioden er udløbet og udvalget, på baggrund af inputs og ideer fra høringssvarene, træffer en beslutning omkring, hvilken model for strukturtilpasning der skal gennemføres, vil skolebørnene fortsat være på Dyvekeskolen, Højdevangen Skole, Sundby Øster Skole og Gerbrandskolens matrikler. Formålet med sammenlægning er derfor at udnytte den eksisterende kapacitet bedst muligt. Dyvekeskolen, Højdevangens Skole og Gerbrandskolen er alle 3 sporede skoler, bygget til at rumme 30 klasser. Sundbyøster Skole er en tosporet skole der er bygget til at rumme 20 klasser. Uanset hvilken model for strukturtilpasning der vælges, kommer der ikke en storskole, som er større end f.eks. Skolen på Islandsbrygge (en 4 sporet skole med plads til 40 klasser og Fritidshjem/KKFO) eller Tove Ditlevsens Skole (en 4 sporet skole med plads til 40 klasser og fritidshjem/kkfo). Der vil være mulighed for at lave afdelingsopdelinger o.a. der tilgodeser behovet for trygge rammer Sammenhæng mellem størrelse og faglige resultater Med hensyn til organisatoriske ændringer til større enheder er der hverken i internationale eller danske metaanalyser (analyser der samler erfaringer fra et større antal undersøgelser) evidens for, at skolestørrelsen isoleret betragtet har nogen indflydelse på elevernes resultater på folkeskoleniveau. Dansk Clearinghouse sammenfatter, at der ikke er evidens for at skolestørrelsen har nogen betydning: Vores resultater bør lukke for det pædagogiske argument, at vi skal have større skoler, fordi eleverne her klarer sig bedre, eller at små skoler er bedre end store. I den internationale forskning, som vi har undersøgt, er der hverken belæg for det ene eller det andet synspunkt. Man kan givetvis finde store skoler, hvor eleverne klarer sig rigtigt godt, men det kan altså ikke bevises, at de klarer sig godt, fordi skolen er stor. Det kan f. eks. skyldes, at lærerne på netop den skole er dygtige, skriver Sven Erik Nordenbo, der er professor på Dansk Clearinghouse, på DPU s hjemmeside. Københavnske data er knyttet til PISA-København 2004 og Af begge disse undersøgelser fremgår det, at der ikke kan konstateres nogen sammenhæng mellem skolestørrelse (organisatorisk enhed) og elevresultater. Kvalitetsrapport 2010 har to måltal for faglig kvalitet (resultater ved afsluttende prøver og succes i ungdomsuddannelserne). Den samlede score af disse to tal over for skolestørrelsen viser, at skolestørrelsen ikke har nogen forklaringsværdi. 16

17 6.1.2 Skolestørrelse, skolesammenlægning og elevernes oplevelse af tryghed Københavnerbarometeret undersøger hvert år tryghed og trivsel blandt eleverne på de københavnske folkeskoler, herunder også på sammenlagte skoler. Barometeret viser, at på de skoler der i 2008 blev sammenlagt, trives eleverne lige så godt som på de øvrige folkeskoler i København. Samtidig er der i København ingen markant sammenhæng mellem skolestørrelse og elevernes oplevelse af tryghed (Københavnerbarometeret 2010). Der er dog en svag tendens til, at elevtrygheden stiger med skolestørrelsen uden man dog kan sige, at det er størrelsen, der er forklaringen. Nedenstående tabel viser den manglende sammenhæng. Tryghed vs skolestørrelse 96,0 94,0 92,0 Elevernes oplevede tryghed 90,0 88,0 86,0 84,0 82,0 80, Antal elever klasse 6.2 Aldersopdeling De forskellige modeller indebærer forskellige muligheder for aldersopdeling. Aldersopdelingen vil alt andet lige betyde, at der bliver flere spor på det enkelte klassetrin. Selv om en traditionel skole med klasse kan styrke sammenhængen i skoleforløbet ved, at eleverne i hverdagen arbejder sammen og omgås socialt, så åbner en aldersopdeling med flere spor for en række muligheder: Stærkere faglige miljøer: Et forøget antal spor betyder bedre muligheder for faglige miljøer på skolen. Dette gælder både for basisskoler og for overbygningsskoler. Fx vil mulighederne i det faglige samarbejde ml. lærerne blive forøget på begge typer af skoler, fordi der er flere lærere, der underviser i samme fag og fordi disse læreres arbejde er koncentreret om et mindre antal klassetrin med den mulighed for specialisering som dette giver. Det styrker også de faglige miljøer omkring linjefagene. 17

18 Holddannelse og læringsressourcer: Et forøget antal spor betyder bedre muligheder for holddannelse og udnyttelse af skolens læringsressourcer. Dette gælder ligeledes både for basisskoler og for overbygningsskolen. Et større antal spor vil give muligheder for mere varieret holddannelse på tværs af årgangen, hvor eleverne fx kan sammensættes efter køn, faglige interesser eller udfordringer mv. På basisskoler vil det fx være muligt at arbejde mere målrettet med læseindsatsen i indskolingen, når der er mulighed for at danne flere forskellige hold og når den faglige ekspertise er bredere, fordi der er flere spor Etableringen af et ungdomsmiljø: Især i overbygningsskolen vil de ældre elever opleve flere muligheder for sociale kontakter og mulighed for etableringen af et ungdomsmiljø og derved medvirke til at styrke motivation og forebygge skoletræthed, samtidig med at det vil være lettere for en udskolingsskole at etablere et godt samarbejde med erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser Faglige udfordringer til fagligt stærke elever: Med en overbygningsskole med et forøget antal spor vil der være bedre mulighed for at sikre, at der også er tilstrækkelige faglige udfordringer til fagligt stærke elever og dermed fastholde disse elevers motivation og ønske om at blive i folkeskolen Bedre valgfagsmuligheder: Et forøget antal spor vil skabe væsentligt bedre valgfagsmuligheder i udskolingen. 6.3 Skoleprofiler og -identitet Ændringer i skolestrukturen bør give anledning til, at skolen skal i gang med at redefinere sine værdier og prioriteringer: med andre ord, skabe sig en tydelig og måske også ny profil. Det er almindelig kendt, at forældre og elever lægger stor vægt på, at deres skole fremstår med en klar profil og med tydelige og kendte værdier. Det har ofte været frie grundskolers særlige styrke, men burde også kendetegne folkeskoler. Bellahøj som idrætsskole er et godt eksempel på, at en tydelig profil virker som en magnet på brugerne. Flere undersøgelser af, hvad der kendetegner højtpræsterende skoler, viser, at en af de vigtigste parametre er tydelighed og gennemsigtighed. Eleverne skal vide, hvad der forventes af dem, målene for undervisningen skal være tydelige. Det kræver, at ledere og medarbejdere selv ved, hvor de vil hen og hvorfor. Uanset hvilken model man ender med, er det derfor vigtigt at skolen efterfølgende udnytter mulighederne for at finde en profil, der kan skabe fællesskabsfølelse og oplevelse af identitet, som styrker de faglige muligheder på skolen og som betyder, at skolen bliver et indlysende valg for distriktets forældre. 6.4 Pædagogiske/faglige erfaringer fra de hidtidige skolesammenlægninger Der er gennemført flermatrikkelsammenlægninger på Blågård Skole, Lergravsparkens Skole og Tove Ditlevsens Skole. På alle 3 skoler er eleverne organiseret således, at de yngste og de ældste klasser er på hver sin matrikel. Sammenlægningerne (i 2008) har givet en erfaring som vil indgå i den fremadrettede proces på Amager-skolerne: 18

19 På de 3 skoler har omstruktureringen givet anledning til drøftelse af ny mødestruktur, nye samarbejdsrelationer og værdigrundlag De 3 skoler har alle oplevet en fremgang i indskrivningen baseret på tallene Det er blevet tydeligt at en løbende dialog mellem forvaltning, områdeforvaltning og skole omkring økonomi og forventninger, er afgørende for oplevelse af positiv fremdrift. På det mere konkrete plan har sammenlægningerne bevirket at: Faglokaleprogrammet m.v. er ombygget, således at det passer til de relevante klassetrin. Udearealer er tilpasset den ændrede elevgruppe. Årgange er samlet i skolebygningen, således at elever fra samme klassetrin er i samme fysiske område. Af særlige ændringer kan fremhæves: Blågårdsskolens skolegård blev omdisponeret og anvendt som et aktivt læringsmiljø, Lergravsparkens Skoles udeareal og pædagogisk center blev moderniseret Tove Ditlevsen Skole blev en miljø- og klimaskole efter tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden. 19

20 7. Behovsudvikling for fritidshjemspladser Ved tilføjelse af 2 ekstra skolespor i 2012 vil der ligeledes følge et behov for fritidshjemskapacitet. Nedenfor er en kort analyse af udviklingen i behovet for fritidshjemspladser ved de 4 skoler, set under ét, ved start af 2 ekstra skolespor i Uanset hvilken af modellerne, der vælges, er der kapacitet på fritidshjemmene de næstkommende 2-3 år. Derefter er der behov for udbygning af fritidshjemskapaciteten. Der vil derfor blive forelagt forslag om udvidelse af fritidshjemskapaciteten ved budgetforhandlinger for Det er vigtigt at understrege, at den overkapacitet, der foreligger i de førstkommende år skyldes, at det vurderes, at fritidshjemmene har fysiske muligheder for at blive opnormeret, men den pågældende kapacitet indgår ikke i normeringen i dag. Desuden skal det præciseres, at fritidshjemspladserne forudsættes anvendt fortsat, uanset valg af model, også fritidshjem, der ligger på skolens grund, herunder altså også en evt. overbygningsskoles grund. I forhold til kapacitetstilpasninger skal der også fremadrettet sikres, at afstandene mellem skolen og det enkelte barns fritidshjem forbliver så kort som muligt. Nedenstående oversigt viser det prognosticerede over- og underskud af fritidshjemspladser i de skoletilknyttede fritidshjem ved opstart af 2 ekstra skolespor. Oversigten viser, at der især i 2012 vil være et overskud af lokalekapacitet, og at der i 2014 og 2015 vil være et underskud af fritidshjemspladser, medmindre der findes nye løsninger. Over- (+) /underskud (-) Den fysiske kapacitet på de enkelte skolers grund: Gerbrandskolen: Gerbrandsvej 7: Sundbyøster Skole: Smyrnavej 5-7: Dyvekeskolen: Remisevej 2: Højdevangens Skole: Grønlykkevej 1: 88 pladser 64 pladser 110 pladser 66 pladser Løsninger på pladsunderskuddet fra 2014 og fremefter Det vurderes, at pladsunderskuddet i 2014 vil kunne afhjælpes ved merindskrivninger i institutionernes nuværende lokaler, idet antallet af skoletilknyttede fritidshjem i alt er 14. Den gennemsnitlige merbelægning ift. lokalekapaciteten vil således udgøre ca. 3½. For så vidt angår pladsunderskuddet i 2015 og fremadrettet, vurderes det som nævnt, at der skal fremlægges anlægsønsker til budget 2012, senest 2013, da det ikke er muligt at løse inden for fritidshjemmenes nuværende bygningskapacitet. 20

21 8. De næste skridt En sammenlægning af to eller flere skoler har potentiale til såvel en positiv faglig udvikling som til det modsatte. På baggrund af hidtidige erfaringer med skolesammenlægninger ved vi, at de processer, der udfolder sig som følge af sammenlægningerne, har endog meget stor betydning for, hvordan skolen fungerer i en årrække efter en eventuel sammenlægning. De væsentligste faktorer er således: Børnene: Hensynet til børnene: Skabe tryghed og klarhed undervejs i processen Ledelsen: Ledelsens opbakning og evner til at håndtere udfordringen Skolekulturen: Forløbet af sammensmeltningen af to (eller flere) skolekulturer Elevkulturen: Forløbet af sammensmeltningen af to (eller flere) elevkulturer Forældrene: Forældregruppens accept af de ændrede rammer / Inddragelse af forældrene Sparring og teamudvikling: Realiseringen af de i udgangspunktet bedre muligheder for faglig sparring og teamudvikling Bygningerne: De konkrete bygningsmæssige muligheder for at kunne udnytte potentialet i den større skole Den videre proces omkring implementeringen af en ny skolestruktur vil således tage udgangspunkt i både hensyn til børnene, inddragelse af forældrene, skabelse af det nødvendige ledelsesmæssige fundament samt inddragelse af lærerne. 8.1 Processen Efter endt høringsperiode 22. januar 2011 påbegyndes en forundersøgelse med beregning af den konkrete anlægsøkonomi for den valgte skolestruktur. I uge afholdes et stormøde om den fremtidige skolestruktur på Amager. Børne- og Ungdomsudvalget skal herefter tage stilling til en model for skolestrukturen. I februar og marts måned 2011 forventes den endelige politiske behandling at finde sted. Forvaltningen vil hurtigst muligt derefter iværksætte en ansættelsesprocedure for den/de nye skoleledelser. Så snart skoleledelsen er udpeget, skal der skolelederen og skolerne imellem fastlægges en proces for den videre implementering. Her beskrives, hvordan processen skal forløbe, ansvars- og opgavefordelingen og hvilke personer, der inddrages i processen. Udgangspunktet er, at arbejdet skal tage afsæt i det lokale; de særlige vilkår og forhold, der gør sig gældende for den/de nye skoler. Den nye skoleledelse vil således have ansvar for at formulere rammerne for, hvordan der skabes tryghed og klarhed for børnene undervejes, ligesom der skal beskrives, hvordan forældrene og lærere inddrages på den bedste måde. I uge sendes det opdaterede skoleindskrivningsmateriale til de elever der skal starte i skole august I uge 46 og 47 er der indskrivning på skolerne i henhold til ny skolestruktur på Amager. 21

22 8.2 Fremadrettet inddragelse På kort sigt vil forældrene blive inddraget på følgende måder: I forbindelse med skoleindskrivningen Løbende på skolemøder og lokale møder med forvaltningen Igennem skriftlig kommunikation Ved nedsættelse af Byggeudvalg. Når Børne- og Ungdomsudvalget har truffet beslutning om ny skolestruktur, skal der indgå forældrerepræsentanter i udvalget. 22