Midlertidige ansættelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midlertidige ansættelser"

Transkript

1 Midlertidige ansættelser

2 Dansk Magisterforening Magistrenes Hus Lyngbyvej 32 F 2100 København Ø Telefon: Telefax: Redaktion: Arkæolog Hanne Dahlerup Koch Faglig konsulent Ingrid Torbensen Grafisk tilrettelæggelse: Kis Olsen Foto: Peter Olsen Tryk: Michael Norgrén 1. oplag eks. Indhold 4 Vejledning vedrørende midlertidigt ansattes løn og ansættelsesvilkår 5 Anciennitet 6 - Dokumentation for ansættelsen 7 Ansættelsesbrev m.v. 7 - Ansættelsesformer 7 - Ansættelsesbrev 9 - Ansat under 1 måned 10 - Betinget ansættelse 11 - Løn når beretningen er færdig 12 - Eksempel på ansættelsesbrev 13 Brug af egen bil og telefon m.v Egen bil 14 - Egen telefon 14 - Egen PC 15 Ferie 15 - Optjening af feriedage 15 - Afvikling af feriedage 16 Foredrag og andet formidlingsarbejde uden for arbejdstiden 17 Forlængelse af midlertidige ansættelser 17 - Eksempler 19 Forsikringsforhold 20 Funktionærloven 21 Kontrollabelt/ikke kontrollabelt arbejde 21 - Kontrollabelt arbejde 23 Løn under sygdom - Barns 1. sygedag 23 - Barns 1. sygedag 24 Ny og gammel løn 24 - Kan man blive på gammel løn? 25 - Ændringer i ny løn 25 Opsigelsesvarsler, Arbejdsgivergodtgørelse på 1. og 2. ledighedsdag 25 - Ansat midlertidigt og under 3 måneder 27 - Ansat midlertidigt men i mere end 3 måneder 27 - Ansat uden opsigelsesdato/fast ansat - Vejrlig 30 - Arbejdsgivergodtgørelse på 1. og 2. ledighedsdag 31 Overarbejde/merarbejde, Skæve arbejdstider 31 - Definition på overarbejde/merarbejde 31 - Midlertidigt ansatte og overarbejde 31 - Decentrale aftaler om betaling for overarbejde/merarbejde 32 - Overarbejde bør afspadseres 33 - Skæve arbejdstider 34 Rejse- og merudgifter - Brobissedommen 34 - Midlertidigt arbejdssted der kræver overnatning 36 - Befordringsudgifter 38 Saglig/usaglig afskedigelse 40 Tillæg 41 Timeløn 41 - Kulturministeriets timeløn 3

3 Vejledning vedrørende midlertidigt ansattes løn og ansættelsesvilkår Anciennitet Inden for museumsområdet er der tradition for mange løse ansættelser. Specielt drejer det sig om ansættelser til at udføre arkæologiske udgravninger, men det kan også være udstillingsarbejde og andet. Museumssektionen under Dansk Magisterforening har derfor taget initiativ til denne vejledning med udgangspunkt i de særlige arbejdsforhold sektionens løstansatte har. Vejledningen behandler mange mere generelle forhold, som andre faggrupper også kan have gavn af, og tilblivelsen af vejledningen er derfor også støttet af Forskningsinstitutionsafdelingen (afd. III) under Dansk Magisterforening. Ansættelserne er i reglen på fuld tid og kan vare fra få dage til i heldigste tilfælde flere år. Der kan tit være tale om flere på hinanden følgende ansættelser, og i hovedreglen er de eksternt finansieret. Ansættelserne er for de løst ansatte ikke kun en sag mellem dem og arbejdsgiveren, men tillige mellem dem og a-kassen. Mange af ansættelsesstederne har på grund af deres størrelse ikke en tillidsrepræsentant eller en personaleafdeling. Det betyder, at løn og øvrige ansættelsesvilkår forhandles direkte mellem den midlertidige ansatte og arbejdsgiveren. For begge parter giver det anledning til spørgsmål. Vejledningen kan give svar på nogle af dem. Vejledningen må imidlertid ikke ses som en blåstempling af den udbredte brug af løst ansatte. En tilværelse som løst ansat er forbundet med store personlige omkostninger, fordi rammerne for hele ens tilværelse, både arbejds- og privatliv, er meget usikre. Det gælder forhold som den meget uregelmæssige økonomiske indtjening, og de skiftende arbejdssteder over hele landet som betyder hyppige ophold på midlertidige bopæle. For den faglige udvikling inden for museumsområdet er det ligeledes problematisk, når den viden og erfaring, de løst ansatte besidder, ikke fastholdes. Det gælder for alt det stof, der er behandlet i denne vejledning, at man selv kan søge mange flere oplysninger og få opdateret stoffet ved at gå ind i DM's hjemmeside Herfra er der links, så man bl.a. kan få adgang til de nyeste love, bekendtgørelser, cirkulærer, anvisninger m.v. fra Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og Finansministeriet m.fl. Der er også links til andre fagforeninger. Hjemmesiden er en del af den service, man kan få som medlem af sin fagforening, DM. Det skal først slås fast, at optjeningen af anciennitet ikke har noget at gøre med, om man er aflønnet med timeløn eller månedsløn. Det er antallet af timer, det drejer sig om. Som hovedregel kan man kun indregne ACarbejde efter afsluttet kandidateksamen i sin anciennitetsberegning. Har man f.eks. i studietiden deltaget i udgravninger eller været studentermedhjælper på et museum, tæller dette normalt IKKE med. Derimod vil det tælle med, hvis man som kandidat har haft akademisk arbejde i udlandet (skal dokumenteres). Endelig tæller det med, hvis man først efter endt uddannelse har aftjent sin værnepligt. Man skal også være opmærksom på, at hver arbejdsgiver kan kræve, selvstændigt at beregne ancienniteten, og at man derfor skal kunne dokumentere denne. Det er ikke altid nok at komme med sin sidste lønseddel eller sende Y kommune en anciennitetsberegning foretaget af X kommune. For ikke at drukne i flere års lønsedler, bør man derfor gøre det til en regel, når man forlader et arbejdssted, at bede om et papir med de relevante oplysninger. Man har krav på det, hvis man har været ansat under funktionærloven. Nedenfor er vist et forslag til, hvordan dette papir kan se ud. Beregningen af anciennitet udføres efter følgende regler: Er man, som normalt ved arkæologisk arbejde, ansat på fuld tid, optjener man fuld anciennitet. Det har intet at sige, om ansættelsen er under/over 3 måneder. Er man ansat med mere end 15 timer pr. uge, optjener man fuld anciennitet. Er man ansat under 15 og over 8 timer pr. uge og på et arbejdsted, der følger den statslige overenskomst, optjener man halv anciennitet. Beskæftigelsen skal have varet min. 3 måneder. Er man ansat under 15 timer pr. uge og på et arbejdsted, der følger den amtslige/kommunale overenskomst, optjener man anciennitet svarende til ens timetal. Beskæftigelsen skal have varet min. 3 måneder. Flere samtidige deltidsansættelser kan tælles sammen ved anciennitetsberegningen. 15-timers grænsen bliver pr. 1. januar 2001 ændret til 10 timer. 4 5

4 Ansættelsesbrev m.v. For arbejde udført før 1. april 1987 anvendes en 20-timers grænse. Dokumentation for ansættelsen Ved fratræden har man, hvis man har været ansat under Funktionærloven, krav på en skriftlig dokumentation for, hvor længe man har været ansat, til hvilket arbejde og til hvilken løn. I praksis vil det næppe være et problem også at få papiret, i de tilfælde, hvor man ikke har krav på det. Nedenstående forslag er til fri afbenyttelse: bekræfter herved at Arbejdsgivers navn Arbejdstagers navn i perioden har været ansat som Aflønningen er sket i henhold til Dansk Magisterforenings overenskomst på løntrin med et tillæg på Arbejdstiden har været timer pr. uge. Ansættelsen har i øvrigt været omfattet af Funktionærloven og overenskomsten mellem AC(DM) og Dato og arbejdsgiverens underskrift: Overenskomsten kan enten være den, der er indgået med staten eller den, der er indgået med (amts)kommunerne, og den anvendte skal anføres. Indledningsvis skal det understreges, at forskellen på at være midlertidigt ansat og såkaldt fastansat ikke er så stor, som mange tror. Som det fremgår af afsnittet Opsigelsesvarsler, er opsigelsesvarsler for fastansatte i virkeligheden meget korte. Det er ikke sådan, at det er næsten umuligt at afskedige fastansatte før pensionsalderen. Dvs. man som arbejdsgiver skal være opmærksom på, at der kun er en begrænset økonomisk risiko ved at ansætte folk på normale vilkår for fastansatte, og dermed give den pågældende dén lidt større tryghed i ansættelsen og dermed i sin tilværelse som sådan. Ansættelsesformer For ansatte indenfor museumsverdenen vil følgende ansættelsesformer normalt komme på tale: Midlertidig/opgavebestemt ansættelse under 3 måneder Midlertidig/opgavebestemt ansættelse over 3 måneder Ansættelse uden tidsbestemmelse (fast ansættelse) Endelig kan man få udarbejdet en kontrakt om honorarlønnet arbejde, en løsning der normalt må frarådes, da det bl.a. i forhold til a- kasselovgivningen er problemfyldt. Ansættelsesbrev Retten til et skriftligt dokument på sin ansættelse, og dokumentets indhold er reguleret i "Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet" udstedt som Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj Uanset ansættelsesform har man krav på et ansættelsesbrev, hvis man er ansat mindst 1 måned med gennemsnitlig 8 timer pr. uge. Ansættelsesbrevet skal være udstedt senest 1 måned efter, at arbejdet er påbegyndt. Man bør prøve at få det før, helst inden ansættelsesdatoen. Så ved begge parter fra begyndelsen, hvilke krav man kan stille til hinanden. I de få tilfælde, hvor man ikke har krav på et ansættelsesbrev, bør man alligevel få en skriftlig aftale, bl.a. af hensyn til a-kassen. Eksempel på et ansættelsesbrev er gengivet på side 12. Det kan benyttes frit. 7

5 Minimumskrav for ansættelsesbrev: 1) Navn og adresse på arbejdsgiver og lønmodtager. 2) Arbejdsstedets beliggenhed eller det sted hvor arbejdet hovedsagelig udføres, eller at man er beskæftiget på forskellige steder, samt arbejdsgiverens adresse. 3) Stillingsbetegnelse eller beskrivelse af arbejdet (f.eks. projektleder, udgravningsleder eller medarbejder ved arkæologisk udgravning. Det kan være fornuftigt, af hensyn til evt. senere ansættelser udenfor faget, at få en stillingsbetegnelse, der ikke er alt for specifik, f.eks. projektleder i stedet for udgravningsleder/leder af et udgravningsprojekt). Det kan også være fornuftigt, at få en beskrivelse af arbejdet (stillingsbeskrivelse) specielt, hvis der er tale om et mere utraditionelt arbejde. 4) Dato for hvornår ansættelsen starter. 5) Forventet varighed af ansættelsen, hvis der er tale om midlertidig/opgavebestemt ansættelse. 6) Rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie, eller der indsættes et beløb på feriekonto. (Der kan i stedet henvises til, at man er omfattet af ferieloven og overenskomsten m.h.t. feriefridage). 7) Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller en henvisning til regler herom (hvis der er aftalt forlængede opsigelsesvarsler, skal det fremgå her. Normalt vil der dog stå en henvisning til Funktionærlovens bestemmelser). 8) Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til, når ansættelsen starter, samt tillæg og andre former for løndele, f.eks. pensionsbidrag, evt. kost og logi. Lønnens udbetalingsterminer skal oplyses. (Der kan i stedet henvises til at aflønningen sker i henhold til den overenskomst, der er nævnt i pkt.10). 9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. (Der kan henvises til, at den ugentlige arbejdstid er i henhold til den overenskomst, der er nævnt i pkt. 10). Punktet er også vigtigt af hensyn til a-kassens bedømmelse af arbejdet som kontrollabelt. Se Kontrollabelt/ ikke-kontrollabelt arbejde. 10) Angivelse af hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er. (Det sidste er ofte tilfældet for museerne, dvs. at det her skal oplyses at ansættelsen er omfattet af AC-overenskomsten med staten eller med (amts)kommuner). Det er meget vigtigt, at være opmærksom på, at få dette punkt med. Det er ikke nok, at man "aflønnes efter overenskomsten". Ansættelsesforholdet skal være "omfattet af overenskomsten". (Overenskomsten vedrører flere forhold end lønfastsættelse). Oplysninger man bør få med: Til pkt. 2: Hvem er den nærmeste overordnede. Til pkt. 6: Planlagt ferie respekteres med angivelse af perioderne. Til pkt. 8: Hvornår automatisk oprykning til næste løntrin finder sted, og hvornår tillæg og andre løngoder næste gang kan forhandles. De to ting behøver ikke at ske samtidig. Se Tillæg. Satsen for arbejdsgiverens godtgørelse ved brug af egen bil, egen telefon, eget PC-anlæg, eget kamera, vask af arbejdstøj etc. Det skal aftales, hvordan udgiften skal dokumenteres, og specielt er det vigtigt, at satsen for kørselsgodtgørelsen er omtalt. Se Brug af egen bil og telefon m.v. Aftale om betaling/afspadsering ved overarbejde/merarbejde. Se Overarbejde/Merarbejde. Aftale om særlig betaling ved skæve arbejdstider. Se Skæve arbejdstider. Andet: Ret til efteruddannelse, herunder til deltagelse i faglige møder, betalt af arbejdsgiver og med løn. Betinget ansættelse Man skal ikke acceptere et ansættelsesbrev, hvor man ansættes under betingelse/forudsætning af, at man f.eks. får den fornødne bevilling, eller at projektet/udgravningen kommer i gang. Viser bevillingen sig ikke at række, eller projektet at få en kortere varighed, er arbejdsgiveren stadig henvist til at bruge de normale opsigelsesvarsler, hvis han vil forsøge at forkorte den midlertidige ansættelse. Se under Opsigelsesvarsler. 8 9

6 Noget andet er så, at det kan være fornuftigt for museet/arbejdsgiveren af hensyn til sit politiske bagland, i ansættelseskontrakten at skrive at ansættelsen sker for en ekstern bevilling fra DAN, et fond, kommunen etc. Ligesom det kan få betydning i forbindelse med en evt. diskussion om gentagne forlængelser af ansættelsen (se Gentagne forlængelser af midlertidige ansættelser). Indenfor museumsområdet er det normalt, at der er løbende kontakt mellem løst ansatte og arbejdsgiverne (museerne) om mulighederne for arbejde, og mere eller mindre løse aftaler herom. Man skal i den forbindelse være opmærksom på forskellige forhold: Afmeld dig aldrig som ledig før du har en bindende aftale om på hvilken dato, du kan begynde et job. Bedst er det at få en skriftlig aftale, en mundtlig aftale kan være vanskelig at bevise. Afmeldingen skal ske senest den dag du går i arbejde og dermed ikke længere er til rådighed. Afmelder du dig, og bliver jobbet alligevel ikke til noget, vil du let risikere karantæne hos a-kassen, fordi man vil kunne hævde, at du derved har accepteret et kortere opsigelsesvarsel end du har krav på, dvs. er selvforskyldt ledig. Hvis du har haft en bindende aftale med arbejdsgiveren, og han ikke overholder den, vil han være forpligtiget til at yde en erstatning. Men du må heller ikke i sådanne tilfælde selv acceptere opsigelsen, det vil stadig betyde karantæne i forhold til a-kassen. Som løst ansat skal man være meget påpasselig med at sige nej til et jobtilbud, fordi man f.eks. har "lovet" at påtage sig et projekt, som man "regner" med vil gå i gang om en uge. Erfaringen viser desværre, at igangsætningen af sådanne projekter kan trække ud, og at folk på den måde mister det arbejde, de i mellemtiden kunne have fået. Det må naturligvis altid bero på ens egen vurdering, hvor sikker man føler sig på, at projektets startdato holder. Man skal også være opmærksom på de forhandlingsmuligheder, man i sådanne tilfælde kan have overfor arbejdsgiveren. Har man truffet en aftale også en mundtlig om en bestemt ansættelsesdato med en arbejdsgiver, kan hverken du eller arbejdsgiveren ensidigt se bort fra denne, den vil være at betragte som bindende. Som arbejdsgiver kan man ikke forvente, endsige forlange, at løse løfter om ansættelse betyder, at den løst ansatte siger nej til at arbejde for andre. Løn når beretningen er færdig Må man vente med at udbetale løn, til udgravningsberetningen er afleveret? Nej, hvis der er tale om en almindelig ansættelse. Så skal der udbetales løn i henhold til ansættelsen. Arbejdsgiveren kan forlange, at man fysisk opholder sig på arbejdsstedet i den periode, der er afsat til beretning, således at han kan kontrollere, at der bliver udført arbejde med beretningen (hvilket ikke er det samme som fuldført). Ja, hvis der er tale om, at arbejdstager har indgået en kontrakt om honorarlønnet arbejde. Dette kan ikke anbefales, bl.a. vil det af a-kassen formentlig blive behandlet som ikke-kontrollabelt arbejde. Det må også anses for tvivlsomt, om man vil acceptere, at selve den arkæologiske udgravning bliver udført som (en del af) honorarlønnet kontraktarbejde

7 Eksempel på ansættelsesbrev - Det kan benyttes frit: Museets navn og adresse: Brug af egen bil og telefon m.v. ansætter: Medarbejderens navn og adresse: Ansættelsen sker på betingelser svarende til ansættelse under Funktionærloven. Arbejdsstedets beliggenhed: Medarbejderens titel er: Ansættelsen sker f.o.m.: *Ansættelsen er midlertidig og ophører uden yderligere varsel den Medarbejderen er omfattet af Ferieloven. Medarbejderen optjener endvidere ferietimer i henhold til nedennævnte overenskomst. Ansættelsen kan opsiges i henhold til opsigelsesvarslerne i Funktionærloven. Løn, arbejdstid og øvrige ansættelsesvilkår er omfattet af overenskomsten mellem Dansk Magisterforening og: Finansministeriet Kommunernes Landsforening Medarbejderen er ansat på løntrin: med et tillæg pr. måned på kr.: Oprykning til næste løntrin sker: Tillæg kan forhandles Dato Dato Arbejdsgiverens underskrift Medarbejderens underskrift * Anvendes, hvis under 3 måneder. Er ansættelsen mere end 3 måneder men dog tidsbegrænset kan skrives: Ansættelsen er tidsbegrænset og ophører uden yderligere varsel den Er ansættelsen uden tidsbegrænsning anvendes sætningen ikke. Som løst ansat skal man så vidt mulig undgå brug af egen bil, telefon eller lignende. Kan man imidlertid forudse, at man selv vil komme til at lægge materiel til, skal man PÅ FOR- HÅND træffe aftale med arbejdsgiveren om betaling herfor. Aftalen bør være skriftlig, og det mest fornuftige er, at få den indføjet i ansættelseskontrakten. Godtgørelsen beskattes. Får man ingen godtgørelse, kan man fratrække udgifterne (ens samlede fradrag, altså ikke kun telefon, skal være over kr.) på sin selvangivelse, men man må forudse, at det skal kunne dokumenteres. Egen bil Kan museet ikke stille deres egen bil til rådighed, må museet leje en og sætte omkostningen på budgettet. Man skal huske, at stiller man selv bil til rådighed for eksempel i forbindelse med en udgravning, så får man kun i et vist omfang dækket udgifterne. Det slider på en bil, at være "arkæologbil", der fragter redskaber, studenter, beskidte fund, jordprøver m.v. Bliver løsningen alligevel, at man bruger sin egen bil, skal man i henhold til Funktionærloven ( 9) have godtgørelse fra arbejdsgiveren. Godtgørelsen skal være i henhold til aftalerne i overenskomsterne. Hvor den statslige overenskomst er gældende, anvendes normalt satserne angivet i Finansministeriets cirkulære om tjenesterejser (Arkæologisk Felthåndbog afsnit C2). Man skal sikre sig, at kørslen bliver en såkaldt 15 kørsel, hvor man ved kørsel indtil et bestemt antal km får udbetalt en høj sats, derefter en lavere. 15 anvendes, når der med en stilling er forbundet regelmæssig kørsel af større omfang og/eller af speciel art i privat bil (eller på motorcykel). Daglig kørsel til og fra en udgravning incl. fragt af beskidte fund, materiel og udgravere falder ind under dette. Ved brug af denne sats skal der udstedes en kørselsbemyndigelse (se nærmere om bestemmelserne i Afsnit C2 i felthåndbogen). Man skal derfor ikke sige tak til at få en godtgørelse efter 14, dvs. den lave takst (se ligeledes Afsnit C2 i felthåndbogen). Den del af kørslen, der foregår mellem museet og udgravningen, er kørsel i arbejdsgiverens tjeneste. I henhold til Ligningslovens 9B er arbejdsgiverens godtgørelse derfor skattefri indenfor et vist beløb (der hidtil har svaret til satserne i cirkulæret om tjenesterejser. Formentlig regnes km-antallet dog ikke pr. arbejdsgiver men i alt, 12 13

8 Ferie dvs. at har man hos to arbejdsgivere fået den høje sats, kan man godt risikere at ligningsmyndighederne beskatter en del af dette). For at være skattefri, forudsættes det at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometre, dvs. at man ikke må udbetale et fast månedligt beløb, der er uafhængigt af kilometerantallet. I praksis skal man derfor beregne godtgørelsen ved at finde antallet af kilometer mellem museum og udgravning og derefter gange det med det antal dage, kørslen skal finde sted. Den beregning ganger man så med den sats, der skal anvendes pr. km. Man må således heller ikke aftale, at man får kørslen betalt efter udlæg til benzin o.a., da en sådan godtgørelse heller ikke er skattefri. Man må selv undersøge, i hvilket omfang ligningsmyndighederne ønsker dokumentation vedrørende denne godtgørelse. Se også Rejse- og merudgifter. "Brobissedommen". Egen telefon Man kan ofte have brug for at ringe uden for arbejdstiden men i arbejdsøjemed, f.eks. hvis man er i færd med at skaffe arbejdskraft til en udgravning. Det kan medføre brug af privat telefon. Også dette bør så vidt muligt undgås. Til en vis grad er udviklingen her kommet til hjælp, fordi mobiltelefon snart er hver mands eje. Dels kan man derfor lettere få fat i folk, selv om de ikke er på deres bopæl, dels kan man bede museet stille en mobiltelefon til rådighed, som man også kan bruge til opkald i arbejdsøjemed uden for den normale arbejdstid. For ikke at få problemer med skattevæsenet er det i så fald vigtigt, at der i aftalen mellem arbejdsgiver og den ansatte står, at mobiltelefonen ikke må bruges privat. Det tilrådes, at man undersøger, om skattevæsenet vil kræve yderligere dokumentation. Telefonabonnementet kan ikke fratrækkes. Egen PC Sidder man hjemme og arbejder, vil man ofte bruge sin egen PC. Der kan være forsikringsproblemer forbundet hermed, se Forsikringer. Istedet bør man undersøge, om museet ikke har en bærbar PC, man kan låne. Retten til ferie og feriegodtgørelse for lønmodtagere fremgår af Ferieloven. Men derudover blev med indgåelsen af overenskomsterne i 1999 antallet af feriedage (reguleret af Ferieloven) forøget med de såkaldte feriefridage. For løstansatte er det imidlertid ikke altid sikkert, at de får disse ekstra feriedage. Optjening af feriefridage Er man ansat efter overenskomsten med staten skal man være ansat i mindst 6 måneder, inden man har ret til feriefridagene, i år 2001 dog kun mindst 4 måneder. Flere spredte ansættelser indenfor statens område kan sammenlægges, men de skal være inden for samme kalenderår. Er man ansat efter overenskomsten med (amts)kommuner og på fuld tid, optjener man ferietimer pr. måned. Er man ansat på deltid, beregnes de optjente ferietimer i forhold til beskæftigelsesgraden. Løstansatte stilles altså ikke ringere efter denne overenskomst. Afvikling af feriefridage Til forskel fra de "almindelige" feriedage, skal feriefridagene/de optjente ferietimer afvikles mens man er i det ansættelsesforhold, hvor man har optjent dem. Har man ikke afviklet dem, når man fratræder, har man ret til at få dem udbetalt. Da ordningen endnu er meget ny, er formodentlig de færreste - det gælder både løst ansatte og arbejdsgivere - endnu blevet opmærksomme på dette

9 Foredrag og andet formidlingsarbejde uden for arbejdstiden Forlængelse af midlertidige ansættelser De fleste løst ansatte kommer ud for at holde foredrag, skrive artikler, medvirke i radio- og TV-udsendelser, dvs. arbejdsopgaver der ikke er under deres arbejdsgiver. De færreste er klar over, i hvilket omfang de kan kræve dette arbejde betalt. Samtidig er der her i landet en god tradition for, at museernes ansatte formidler deres viden, og det er også en væsentlig forklaring på den solide folkelige opbakning, der kendetegner dansk museumsvæsen. Man er m.a.o. ofte i et dilemma. Som regel må man vurdere det i forhold til det konkrete tilfælde og med det i tankerne, at man heller ikke blot kan forvente, at fagfolk stiller op betingelsesløst. Det er også en god idé med jævne mellemrum at udveksle sine erfaringer med andre, m.h.t. hvad de tager for f.eks. foredrag i private foreninger. Samtidig må man være påpasselig i forhold til a- kassen. Man har oplysningspligt, og den ophæves ikke, fordi honoraret bliver udbetalt i f.eks. rødvin. Man skal også huske, at man - når man bliver ledig - har pligt til at oplyse om alt arbejde i en periode bagud, og at overskydende timer fra de sidste 3 måneder skal modregnes/afvikles inden dagpenge udbetales. I DM's lønmagasin kan man finde de aktuelle satser for: - Folkeoplysningen (dvs. oplysningsforbundene, aftenskoler) - Folkeuniversitetet - Medvirken i/konsulent ved programmer for DR Desuden skal man være opmærksom på, at en del af dette arbejde af a-kassen vil blive bedømt som ikke-kontrollabelt (se Kontrollabelt/ikke-kontrollabelt arbejde). Du vil i dette arbejde i reglen være at betragte som freelancer og dermed ikke dækket af en arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Kan midlertidige ansættelser forlænges? Det er i Funktionærlovens praksis fastslået, at der er en grænse for, hvor mange gange man kan forlænge en midlertidig/tidsbegrænset ansættelse, uden at der er tale om en omgåelse af Funktionærlovens opsigelsesvarsler. Finansieringen af ansættelserne er ikke nødvendigvis af betydning i den forbindelse. Hvornår der er tale om en sådan omgåelse, beror imidlertid på en vurdering af den KONKRETE situation. Hvis der ved udløbet af den tidsbegrænsede ansættelsesperiode foreligger særlige omstændigheder, kan der normalt etableres et nyt tidsbegrænset ansættelsesforhold. Flere efterfølgende tidsbegrænsede ansættelser kan derimod være i strid med almindelige opsigelsesregler. Såfremt det er 3. gang en tidsbegrænset ansættelse forlænges, og den ansatte har haft en berettiget tvivl om, hvorvidt den ville blive forlænget, dvs. haft en berettiget forventning om, at den ville fortsætte, kan der være tale om en omgåelse. Er der tale om en omgåelse af Funktionærlovens bestemmelser, har man krav på, at ens sidste midlertidige ansættelse opsiges efter de varsler, man ville have haft som fastansat og med en saglig begrundelse. I sådanne tilfælde bør man henvende sig til DM om rådgivning. Det skal endnu engang understreges, at opsigelsesvarsler ved ansættelse på normale vilkår, dvs. fastansættelse, ikke er særligt lange, ligesom begrundelserne ved afskedigelser blot skal være saglige. Eksempler Eksempler man vil kunne komme ud for: 1) En udgravning, der var planlagt færdig 15. maj, viser sig mere kompliceret end forventet, og der skaffes midler til, at den kan fortsætte 3 måneder mere. Dette må antages, at falde ind under reglerne om "særlige omstændigheder". Det samme må den situation, at der uventet er dukket en ny udgravning op, som man skal lede/deltage i. Forlængelsen af den tidsbegrænsede ansættelse er derfor "problemløs". 2) En udgravning er forventet at vare 6 måneder, men p.g.a. manglende bevillinger ved udgravningens start ansætter man folk i 2 måneder. Herefter bliver de ansat i

10 Forsikringsforhold måneder og derefter i endnu 2 måneder. Her vil der kunne opstå tvivl om, hvorvidt medarbejderne har kunnet forvente at få ansættelsen forlænget, altså om der er tale om en omgåelse. Kom bevillingen til fortsættelsen således den allersidste dag? Eller i begyndelsen af forrige periode? Blev arbejdet tilrettelagt efter en 2-4 eller 6 måneders sæson? 3) En udgravning er planlagt til at vare i otte måneder, og finansieringen er på plads ved udgravningens start. Man vælger, for at kunne regulere arbejdskraften efter behov, at ansætte samtlige medarbejdere i 2 måneders perioder. Her vil der for nogle af medarbejderne, bl.a. udgravningslederen, formentlig være tale om, at de har haft en berettiget forventning om at være ansat i hele perioden, dvs. forlængelserne vil være en omgåelse af Funktionærlovens opsigelsesregler. Se også Ansættelsesbrev m.v., Opsigelsesvarsler, Saglig/usaglig afskedigelse Uanset om du er ansat fast eller midlertidigt ansat, er du omfattet af arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Den træder i kraft, hvis man under udførelse af sit arbejde kommer ud for et ulykkestilfælde, bliver udsat for skadelige påvirkninger der skyldes forhold under arbejdet, får en pludselig løfteskade eller pådrager sig en erhvervssygdom. Arbejder man hjemme, f.eks. med at skrive rapport, skal man dog være opmærksom på, at det vil kunne give anledning til afgrænsningsproblemer. F.eks. om forsikringsskaden er sket i arbejdstiden og hvis den skyldes arbejdsstedets indretning, hvem der så er ansvarlig herfor. Det kan derfor være klogt, at have en erhvervsansvarsforsikring og en heltidsulykkesforsikring. Du skal også være opmærksom på, om din almindelige familieforsikring dækker EDB-udstyr og andet udstyr, som du bruger i dit erhverv, når du sidder hjemme og arbejder. DM har fordelagtige forsikringstilbud. Få nærmere oplysninger i DM's sekretariat

11 Funktionærloven Kontrollabelt/ ikke-kontrollabelt arbejde Funktionærloven omfatter personer, der er: a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition. b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværkseller fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed. c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde. d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art. Det andet krav, der skal opfyldes er, at ansættelsen er med et ugentligt timetal på 15 eller derover. For at være funktionær skal man indtage en tjenestestilling. Det vil sige, at man er underlagt arbejdsgiverens ledelse og instruktion, og at man er forpligtiget til inden for den aftalte arbejdstid at udføre de opgaver, der bliver pålagt en af arbejdsgiveren inden for ens arbejdsområde og i princippet også efter de instruktioner, som arbejdsgiveren giver. Arkæologer ansat på fuld tid antages at være omfattet af bestemmelsen om personer, der udfører en teknisk bistand. For ledere af store udgravninger vil c) formentlig også kunne finde anvendelse. Principielt er der dog for mange faggrupper herunder arkæologer, aldrig foretaget domstolsprøvning af, om man er omfattet af funktionærbegrebet. Undervisere er ikke omfattet. Hvis man ikke er omfattet af Funktionærloven, eller man ikke er helt sikker, er det en god idé i ansættelsesbrevet at få indføjet en bestemmelse om, at "ansættelsen sker på betingelser svarende til ansættelse under Funktionærloven". Det kan spare både arbejdsgiver og arbejdstager for eventuelle problemer senere. Funktionærloven er en såkaldt beskyttelseslov. Dvs. at den ikke kan fraviges til ugunst for den ansatte. Derimod kan man godt indgå aftaler, der stiller den ansatte bedre. Når man skal modtage dagpenge, skal a-kassen undersøge om det arbejde, man har haft har været kontrollabelt eller ikke-kontrollabelt. Er det sidste tilfældet, vil a-kassen omregne ens arbejdstid med a-kassens timesats (der er lav), uanset hvad man har fået i løn. Da denne sats er mindre end den løn, man normalt vil få pr. time, betyder det at man får dagpenge for et færre antal timer, end man egentlig har været arbejdsløs i. Eksempel: Man har i 1999 arbejdet i en uge med en arbejdstid på 37 timer og en timeløn svarende til DMs vejledende minimums timeløn på 197,27 kr. I alt har man dermed tjent 7298,99 kr. A-kassen vurderer, at arbejdet ikke har været kontrollabelt og udregner derefter ud fra deres timesats på 133,58 kr ens arbejdstid til 54½ time (7298,99:133,58), dvs. at man ikke får dagpenge for de første 17½ time, man er arbejdsløs. Det er altså vigtigt, at sikre sig at alt ens arbejde er kontrollabelt. Således udfører man som løst ansat ofte en del af arbejdet hjemme, f.eks. med at skrive udgravningsberetning eller udstillingstekster. August 1998 trådte nye regler i kraft vedr. kontrollabelt/ikke-kontrollabelt arbejde, der betød en udvidelse af begrebet kontrollabelt arbejde, så f.eks. hjemmearbejde under visse omstændigheder kan anses for kontrollabelt. Reglerne om kontrollabel arbejdstid står i Bekendtgørelse om supplerende dagpenge, nr. 515 af 3/ med tilhørende Vejledning til bekendtgørelse om supplerende dagpenge nr. 113 af 3/ Kontrollabelt arbejde Kort resumeret vil ens arbejde blive opfattet som kontrollabelt, hvis f.eks. en af følgende betingelser opfyldes: - hvis arbejdsgiveren eller en arbejdsgiverrepræsentant har mulighed for at kontrollere arbejdets omfang - hvis man er fast lønnet og arbejdstiden/arbejdstidsnormen er fastsat i en kollektiv overenskomst, som både arbejdsgiver og lønmodtager er omfattet af. Også museer der har en tiltrædelsesoverenskomst vil falde ind under denne bestemmelse 20 21

12 Løn under sygdom Barns 1. sygedag - hvis man er fast lønnet, og der i ens skriftlige individuelle ansættelsesaftale henvises til en kollektiv overenskomst, hvori arbejdstiden/arbejdsnormen er fastsat - hvis man er fast lønnet, og arbejdsgiveren i en skriftlig individuel ansættelsesaftale angiver arbejdstiden/arbejdstidsnormen, samt at yderligere mindst to af følgende seks forhold opfyldes: 1) der er procedurer for registreringen af medlemmets arbejdstid, f.eks. at der aflægges rapport dagligt/ugentlig til arbejdsgiveren 2) ansættelsesaftalen indeholder bestemmelser om overarbejde samt betaling herfor 3) at man er til disposition for arbejdsgiveren inden for et bestemt nærmere angivet tidsrum, hvor arbejdsgiveren altid kan komme i kontakt med medlemmet 4) at størrelsen af medlemmets løn har været konstant over en periode og at den ikke afviger væsentligt fra det aftalte 5) at medlemmets løn svarer til den normale aflønning på området 6) at medlemmet over for a-kassen afgiver en tro og love erklæring om, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstid, der stod i ansættelsesaftalen. Normalt vil en eller flere af disse betingelser være opfyldt med ansættelsesbrevet, se Ansættelsesbrev m.v., Dokumentation for ansættelse. Kommer man ud for, at ens arbejde bliver vurderet som ikke-kontrollabelt, er det en - i bogstaveligste forstand - fattig trøst, at man derved får forlænget den periode, hvor man har ret til dagpenge. Hvis ansættelsen er omfattet af Funktionærloven, har man ret til løn under sygdom. Funktionærlovens øvrige bestemmelser vedrørende sygdom gælder også. For god ordens skyld skal man være opmærksom på, at sådanne fraværsdage ikke uden videre kan bruges som en forlængelse af ansættelsen, man bør derfor ved fastsættelsen af projekttiden sørge for, at der er lidt luft i projektet til sådanne "spilddage". Barns 1. sygedag Man har mulighed for at anmode om fri (med løn) p.g.a. barns 1. sygedag, hvis man er ansat under en overenskomst. Det spiller altså ingen rolle, om der er tale om en midlertidig eller fast ansættelse. Man har efter anmodning i hvert enkelt tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt: 1) barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte 2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og 3) tjenestefrihed er forenelig med forholdene på tjenestestedet. Man har ret til løn for den pågældende dag. Misbruger man ordningen, kan man få inddraget sin adgang til fravær. Ved vurderingen af anmodningen skal barnets alder og sygdommens karakter indgå. Dagen vil ikke blive regnet som sygefravær, men fraværslisten bliver suppleret med oplysning om at årsagen var barns 1. sygedag. Man har altså ikke ubetinget ret til tjenestefrihed på barns 1. sygedag, men man har ret til at anmode herom. I praksis vil den sjældent blive nægtet

13 Ny og gammel løn Opsigelsesvarsler Arbejdsgivergodtgørelse på 1. og 2. ledighedsdag Med overenskomsten, der blev indgået i 1997, indførtes et nyt lønsystem. De hidtidige 16 anciennitetstrin blev afløst af 8, der til gengæld havde en beløbsmæssig større stigning. De 8 trin i det nye lønsystem er en såkaldt basisløn, og meningen er, at den skal tilføjes tillæg, der kan være funktions- og kvalifikationstillæg. For øjeblikket fungerer de to lønsystemer side om side. Alle løntrin i såvel nyt som gammelt lønsystem er 1-årige. Kan man blive på "gammel løn"? Med indførelsen af det nye lønsystem kom en gruppe løst ansatte i klemme, fordi de var nået så langt op i anciennitetstrin i det gamle lønsystem, at de ville gå ned i løn ved overgangen til det nye lønsystem. Klemmen opstod især p.g.a. bestemmelsen om, at man skulle overgå til det nye lønsystem, hvis man havde været ledig i mere end 2 måneder. Der er i overenskomsten med staten (men ikke med (amts)kommunerne) indført den undtagelse, at akademiske medarbejdere ansat ved arkæologiske udgravninger 31. december 1997 kunne få lov at blive på det gamle lønsystem, selv om fristen på 2 måneder var overskredet. Man skulle dog have været ansat på selve dagen ( ) - der ikke ligefrem var det tidspunkt af året, hvor der var flest udgravninger. I praksis er det imidlertid blevet kutyme på museerne at løst ansatte, der ønsker at blive aflønnet efter det gamle lønsystem også bliver det. Da de ansættes på museerne netop på grund af deres lange erfaring, er det også mest rimeligt at aflønne dem under hensyntagen hertil. Dog vil man på (amts)kommunale og statslige museer (på de statslige kun hvis man ikke var ansat på datoen 31. dec. 1997) kunne komme ud for kravet om at gå fra gammel til ny løn ved en midlertidig ansættelse. I så fald må man med bl.a. ovenstående argument søge at forhandle om et tillæg, der som minimum er på differencen mellem ens løn efter gammel og efter ny løn. Kontakt evt. DM om råd. Det skal understreges, at selv om man er på gammelt lønsystem, kan man godt få tillæg. Ændringer i "ny løn" Se i Lønmagasinet fra DM. Er man ansat til et arbejde, der falder ind under Funktionærloven, er det denne lov, der fastsætter reglerne for opsigelsen. Loven opererer med en grænse på 3 måneders ansættelse. Er man ansat under 3 måneder og det udtrykkeligt i ansættelsespapirerne fremgår, at man er midlertidigt ansat, gælder et sæt regler for opsigelse. Er man ansat i længere tid eller uden opsigelsesvarsel gælder et andet sæt. Man har, hvis man er medlem af en a-kasse, i begge tilfælde krav på en skriftlig dokumentation af opsigelsen. A-kassen vil kræve denne dokumentation, når man melder sig ledig. Henvend dig altid til DM, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en opsigelse er lovlig, herunder sagligt begrundet! Ansat midlertidigt og under 3 måneder Man kan tale om tidsbegrænset eller opgavebestemt ansættelse. Typisk er man ansat til at udføre en bestemt udgravning. Ved ansættelsen indgår man aftale om, at ansættelsen ophører en bestemt dato (der er mindre end 3 måneder efter første arbejdsdag). Populært sagt bliver man ansat og fyret på samme tid. Denne aftale bør altid indgås skriftlig, også når ansættelsen vil være under 1 måned. Mundtlige aftaler vil kunne være vanskelige at bevise. Det vil derfor kunne udløse karantæne i a-kassen, fordi denne vil kunne hævde, at man derved har accepteret et kortere opsigelsevarsel, end man har krav på i henhold til Funktionærloven. Der skal i ansættelsesdokumentet stå, at "ansættelsen ophører uden yderligere varsel " og så den pågældende dato. Se under Ansættelsesbrev m.v. Er man ansat på den måde, er det ikke ensbetydende med, at man ikke i ansættelsesperioden kan blive opsagt efter de almindelige opsigelsesregler, med mindre der er truffet (bør ligeledes være skriftlig) aftale om, at ansættelsen er uopsigelig i den pågældende periode. Man vil således kunne blive opsagt i henhold til Funktionærlovens 2 stk. 2, hvorefter arbejdsgiveren skal opsige med mindst 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen. Opsigelsen skal tillige være sagligt begrundet

14 Eksempel: Man bliver 3. marts ansat t.o.m. 15 maj. Det må arbejdsgiveren f.eks. Det må arbejdsgiveren f.eks. ikke 31. marts bliver man opsagt til fratræden 30 april. 31. marts bliver man opsagt til fratræden 3. (Opsigelsen er sket med en måneds varsel og til maj. (Opsigelsen er ikke sket til udløbet af en udløbet af en måned) måned). 5. marts bliver man opsagt til fratræden 30. april. 5. marts bliver man opsagt til fratræden 31. (Opsigelsen er sket med en måneds varsel og til marts (Opsigelsen er sket med mindre end en udløbet af en måned) måneds varsel). 1. april bliver man opsagt til fratræden 30. april (Opsigelsen er sket med mindre end en måneds varsel) I sjældne tilfælde kan der tillige være aftalt en prøvetid, hvorefter der er et forkortet opsigelsesvarsel. Prøvetid bruges dog normalt kun ved egentlige fastansættelser. Såfremt der ikke i ansættelsesdokumentet er aftalt andet, kan man selv sige op uden varsel. Er andet aftalt skal arbejdsgiveren også forlænge sit varsel tilsvarende. Man bør nøje overveje, om man vil underskrive en kontrakt med sådant forlænget varsel. Kommer muligheden for det faste job i den periode, er det et plus, at kunne springe til straks. Ansat midlertidigt men i mere end 3 måneder Kan man blive tidsbegrænset ansat i mere end 3 måneder? Ja, såfremt man i øvrigt overholder opsigelsesreglerne. Der er således intet i vejen for, at der i ansættelsesbrevet står, at ansættelsen ophører f.eks. syv måneder senere, blot fratrædelsesdatoen er den sidste dag i en måned. Varslet på tre måneder er jo overholdt. Der er heller intet til hinder for, at man i ansættelsesdokumentet skriver denne fratrædelsesdato og tilføjer, at der ikke vil ske yderligere varsel. Derimod kan man ikke lade en ansættelse slutte midt i en måned. Eksempler: Ulovligt: Ansat 3. januar i syv måneder, fratræden 2. juli. Lovligt: Ansat 3. januar til fratræden 30. juni eller 31. juli. Ansat uden opsigelsesdato/fast ansat Hermed forstås, at man er ansat uden kendt opsigelsesdato. Ved denne ansættelsesform træder Funktionærlovens almindelige opsigelsesregler i kraft (dog kan der være aftalt en prøvetid). Før man som ansat skruer forventningerne op, skal man vide, at det maksimale opsigelsesvarsel i Funktionærloven er på ½ år, og at det kræver 9 års ansættelse. Omvendt skal man som arbejdsgiver bemærke, at der ikke er store økonomiske risici forbundet med at ansætte løst ansatte på normale vilkår. En sådan tilknytning til arbejdspladsen har en signalværdi af stor betydning for det daglige arbejde. Der er dog et forhold mere, der skal være opfyldt, nemlig at opsigelsen skal være SAGLIGT begrundet, enten i arbejdsgiverens eller den ansattes forhold. Bestemmelserne om de almindelige opsigelsesvarsler fremgår af Funktionærlovens 2 stk. 2 og 3, 6 og 7 og af oversigten på næste side

15 Ansættelsestid Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel Varslet skal være afgivet senest - 6 måneder 1 måned inden udløbet af 5 måneder 6 måneder - 3 år 3 måneder inden udløbet af 2 år og 9 måneder 3 år - 6 år 4 måneder inden udløbet af 5 år og 8 måneder 6 år - 9 år 5 måneder inden udløbet af 8 år og 7 måneder 9 år - 6 måneder seks måneder før fratræden Eksempler på lovlige/ulovlige opsigelsesvarsler ved tidsubegrænset ansættelse ("fast" ansættelse) De første 6 måneder man er ansat, kan man opsiges med en måneds varsel og må så fratræde ved en måneds udgang. MEN bestemmelserne i stk. 7 betyder, at man senest skal være opsagt, inden man har været ansat i 5 måneder, ellers kan man ikke nå at afvikle opsigelsesmåneden og dermed ansættelsesperioden indenfor 6 måneder. Når man har været ansat i 6 måneder men under tre år, har man krav på 3 måneders opsigelse og stadig til fratræden med en måneds udgang. Eksempel: Ansat 1. januar 2000 Det må arbejdsgiveren f.eks. Opsagt i løbet af juni 2000 til fratræden 30. sept Det må arbejdsgiveren f.eks. ikke Opsagt 30. sept til fratræden Opsagt 1. okt til fratræden 31. dec dec Og sådan fortsætter man. Eksempel: Ansat 1. januar 2000 Det må arbejdsgiveren f.eks. Det må arbejdsgiveren f.eks. ikke Opsagt 31. maj 2000 til fratræden 30. juni 2000 Opsagt 1. juni 2000 til fratræden 30. juni 2000 Opsagt mundtligt 31. maj 2000 og skriftligt 1. juni 2000 til fratræden 30. juni Opsagt 30. april 2000 til fratræden 31. maj (eller 30. juni) 2000 Opsagt 30. april 2000 til fratræden 15. juni 2000 Den ansattes opsigelsesvarsel ved "fast" ansættelse Den ansatte har 1 måneds opsigelse til fratræden ved en måneds udgang. Uanset hvor længe man har været ansat, kan man senest den sidste dag i en måned skriftligt meddele, at man fratræder ved udgangen af den efterfølgende måned. Men man kan ikke fratræde midt i den efterfølgende måned, og det er heller ikke nok, at man mundtligt siger op

16 Overarbejde/merarbejde Skæve arbejdstider Vejrlig Ved arkæologiske udgravninger vil man ofte risikere vejrligsdage, enkeltstående eller flere sammenhængende. Spørgsmålet om muligheden for dagpenge i disse dage vil derfor kunne opstå. Det kan man ikke få, fordi man i henhold til Funktionærloven vil have ret til løn de pågældende dage. Det samme gælder, hvis problemet er materialemangel. Se også Opsigelsesvarsler Arbejdsgivergodtgørelse på 1. og 2. ledighedsdag Har du arbejdet mindst 74 timer indenfor de seneste 4 uger for den samme arbejdsgiver og bliver derefter arbejdsløs, SKAL arbejdsgiveren udbetale dig en "arbejdsgivergodtgørelse" pr. dag. Det aktuelle beløb står i Magisterbladet i rubrikken "Kontingenter og satser", der er anbragt lige før stillingsannoncerne. Reglerne for, hvorledes denne udbetaling skal foregå, er ændret mange gange senest med Finansloven for år De aktuelle bestemmelser kan fås ved henvendelse til a-kassen (MA), AF eller DM. Der er undertiden løst ansatte, der undlader at stille krav til arbejdsgiveren om betalingen for 1. og 2. ledighedsdag af frygt for at blive "blacklistet" hos den pågældende arbejdsgiver. Det skal man ikke gøre. Dels er det noget, man har ret til, dels er det vel heller ikke rimeligt på forhånd at mistro sin arbejdsgiver for at tage personlig hævn, fordi han skal opfylde lovens krav. Det har da så vidt vides heller aldrig givet anledning til problemer for løstansatte på museerne. Kommer du alligevel ud for problemer, skal du henvende dig til DM. Husk: Skal du lægge budget for f.eks. et udgravningsprojekt, skal du huske at indregne beløbet. Definitionen på overarbejde/merarbejde Som merarbejde/overarbejde forstås uopsætteligt arbejde, der afvikles udover den normale arbejdstid. Har man en aftale om, at afvikle sit arbejde på andre tidspunkter end den normale, er det ikke merarbejde, men fleksibel arbejdstid. Det gælder også, hvis man eksempelvis arbejder lørdag-søndag, for at kunne holde fri to hverdage. Det er ligeledes fleksibel arbejdstid, dvs. det skal modregnes 1:1 i forhold til normal arbejdstid. Midlertidig ansatte og overarbejde Overarbejde er ikke mindst på museerne noget af en svøbe. Såvel faste som løst ansatte kender til problematikken. For de løst ansatte forstærkes den dog af, at de, modsat de fast ansatte, ikke blot kan skubbe afspadseringen, men skal have den afviklet inden for ansættelsestiden. Alle løst ansatte på museer kender til at stå med en udgravning, der skal være færdig næste morgen, hvor anlægsmaskinerne vil stå klar, og hvor der i sidste øjeblik gøres uventede fund. Eller med en udstilling der skal være færdig, fordi der er annonceret udstillingsåbning næste dag. Det er let nok at sige, at man som løst ansat ikke bør påtage sig merarbejde, men det er ikke altid realistisk. Decentrale aftaler om betaling for overarbejde/merarbejde Arbejdstiden er i AC(DM)'s overenskomst med staten på gennemsnitlig 37 timer og med (amts)kommunerne normalt 37 timer. Det betyder, at der ikke er fastsat en højeste arbejdstid, er den således 36 timer 1 uge, 37 en anden og 38 timer en tredje er den gennemsnitlig/normalt 37 timer. Det er imidlertid efter overenskomsterne muligt decentralt, at indgå en aftale (på museumsområdet vil det i reglen sige lokalt) om betaling/afspadsering ved overarbejde/merarbejde. Specielt som løst ansat, hvor man på grund af den korte ansættelsestid ikke har mulighed for at foretage en afvikling af merarbejdet, bør man have en ordentlig aftale. Derfor bør man som midlertidig ansat i sit ansættelsesbrev få indføjet, hvordan ens overarbejde skal afvikles/betales

17 I forbindelse med aftalen om overarbejds-/ merarbejdsbetaling vil det være en god idé at præcisere, at merarbejde - er arbejde, man bliver beordret til at udføre - er arbejde, der har været en forudsætning for, at man har udført sit arbejde forsvarligt. Derved kan man undgå en senere diskussion. Ved udgravningsarbejde, der er afhængigt af/forbundet med fremdriften i et samtidigt anlægs- og byggearbejde, kan det være en fordel at indgå en lokal arbejdstidaftale med "traditionelle" arbejdstidsregler, svarende til de andre faggruppers, dvs.: - Der aftales en normal arbejdsdag på 7,4 timer - f.eks. mellem kl og 16 - de 5 første af ugens dage - Ved beordret arbejde ud over den normale arbejdstid tæller de første 3 timer med tillæg af 50% og efterfølgende timer med tillæg af 100% - Beordret arbejde på en lørdag tillægges 50% indtil kl. 12 og derefter 100% - Søndage tillægges 100%. Timer ud over den normerede arbejdstid afspadseres efter aftale med ledelsen eller udbetales kontant. De fleste museer følger AC-overenskomstens almindelige arbejdstidsregler, der indebærer, at den enkelte medarbejder har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Arbejdstiden tilrettelægges og reguleres af den enkelte i forhold til arbejdsopgavernes antal og art og i forhold til kollektive forpligtelser på arbejdspladsen, f.eks. åbnings- og telefontid, møder o. lign. Hvis der i en uge har været tale om arbejde ud over de 37 timer, arbejdes der mindre på et andet tidpunkt. Hvis der over en længere periode har været tale om arbejde ud over 37 timer, som det ikke er muligt at regulere ved at arbejde mindre, registreres arbejdet som merarbejde med et tillæg af 50% ved udgangen af hvert kvartal, og det aftales om merarbejdet skal afspadseres på et senere tidspunkt, ellers om det skal godtgøres med betaling. En sådan fleksibel arbejdstid kan være en fordel for de fastansatte; men som midlertidigt ansat må man søge at argumentere for en bedre beregning, fordi den korte ansættelsestid ikke giver den samme mulighed for at udnytte fleksibiliteten. Desuden vil man ofte have et arbejde, f.eks. som udgravningsleder, der forudsætter at man i den periode, man er ansat, er til stede i den normale arbejdstid og tillige i forbindelse med evt. merarbejde. Overarbejde bør afspadseres Hvis man vælger overarbejdsbetaling og dernæst melder sig arbejdsløs, skal disse overarbejdstimer modregnes. Har man eksempelvis fået betaling for 10 overarbejdstimer, vil man miste dagpenge for et tilsvarende antal timer. Alene af den grund bør man vælge afspadsering. Først og fremmest bør alle, såvel fast- som løst ansatte, vælge afspadsering af overarbejde, fordi det vil kunne skaffe merbeskæftigelse til de mange (andre) løse. Den nuværende udvikling, hvor de, der er i arbejde, har så meget at lave, at de arbejder over for at nå det, samtidig med at der går højt kvalificeret arbejdskraft indenfor området ledig, er fuldstændig urimelig. Udviklingen kan kun vendes, hvis de der er i arbejde, tager deres del af ansvaret for at få nedbragt overarbejdet. Ved planlægningen af projektet skal man derfor prøve at få lagt lidt "luft", så afspadseringen kan ske indenfor projekttiden. Skæve arbejdstider Med skæve arbejdstider forstås arbejde om aftenen, natten, lørdage og søndage, og at arbejdet skal foretages på disse tidspunkter. Har man selv valgt at arbejde på disse tidspunkter for at kunne holde fri på andre, er der tale om fleksibel arbejdstid, der skal modregnes 1:1. Der er ikke i overenskomsten særskilte bestemmelser m.h.t. betaling for arbejde på skæve tidspunkter, men der kan, som for merarbejde decentralt (det vil for museumsområdet i reglen sige lokalt) træffes aftaler, om betaling herfor, eksempelvis i form af et fast tillæg til lønnen

18 Rejse- og merudgifter Brobissedommen Som løst ansat vil man ofte have arbejde, der kræver, at man i et længere tidsrum bor uden for sin bopæl. Det er kutyme, at museet betaler overnatning fuldt ud. I nogle tilfælde dækkes endvidere kørselsudgifter, weekend-hjemrejse og kost. Er det ikke tilfældet, har man som alle andre lønmodtagere muligheder for fradrag, bl.a. befordring og for nogles vedkommende dobbelt husførelse. Midlertidigt arbejdsted der kræver overnatning Opmærksomheden skal imidlertid henledes på, at der er nogle specielle muligheder for at få skattefri godtgørelse/fradrag ved midlertidigt arbejde, hvor man ikke kan sove hjemme. I 1996 afsagde Højesteret en dom ("brobissedommen"), der åbnede muligheden for, at fradrage de rimelige ekstraudgifter til ophold og forplejning der er forbundet med at have skiftende, midlertidige arbejdsteder, hvis sådanne var en følge af ens arbejdes og fags karakter. Som følge af dommen er der foretaget ændringer i Ligningsloven ( 9), således at reglerne fra 1. april 1999 er: Hvis man på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdsted er nødt til at overnatte et andet sted end på sin sædvanlige bopæl, kan man fratrække sine merudgifter til kost og småfornødenheder enten i form af de faktiske beløb (dokumenterede) eller med en fast standardsats. Et arbejdsted kan højest anses for midlertidigt i de første 3 måneder, hvis arbejdstedet er i Danmark. Hvis arbejdsgiveren i stedet godtgør en af disse udgifter skal de ikke medregnes i ens indkomstopgørelse, de er altså skattefri, hvis de vel at mærke ikke er højere end standardfradraget. Får man en højere godtgørelse end standardfradraget, er hele godtgørelsen nemlig skattepligtig. Man kan også bruge disse fradragsmuligheder, hvis arbejdsgiveren kun delvis har ydet godtgørelse. I så fald kan man angive differencen op til standardsatserne som et fradrag, og arbejdsgiverens godtgørelse vil desuden stadig være skattefri. Ved ligningen vil skattemyndighederne dog modregne med et beløb for "sparet hjemmeforbrug", hvis beløbet er over standardsatsen. Arbejdsgiveren kan også dække udgifterne til logi efter regning eller stille fri logi til rådighed, hvorimod en godtgørelse til dækning af logi ikke vil være skattefri. Det må understreges, at der til stadighed sker ændringer i skattelovgivningen og dermed også i det regelsæt ligningsmyndighederne anvender, og den tolkning af loven, der sker ved ligningen. Man må derfor selv være opmærksom på, hvordan de ovennævnte bestemmelser ændres, herunder ændringer i tolkningen. Den nævnte standardsats kan oplyses hos Told- og Skattestyrelsen. Den fremgår af det til enhver tid gældende Cirkulære om skattefri godtgørelse til dækning af merudgifter ved rejse og befordring. Ligningsmyndighedernes krav til dokumentation vil normalt være daterede bilag, hvor udsteder, (helst) modtager og ydelser er angivet og som er kvitterede (kasseapparatafstempling), men andet kan blive krævet. Merudgifterne omfatter fortæring (morgenmad, frokost, aftensmad) og småfornødenheder. Der kan ikke på forhånd lægges loft over, hvad der er rimeligt, men man vil formentlig skele til standardfradraget. Endvidere må man forvente at ligningsmyndighederne vil se på ens boligforhold. Har man ikke adgang til selv at lave mad, men må spise ude, vil man antagelig få fradrag for det dokumenterede beløb. Har man derimod adgang til selv at lave mad, vil man normalt få fradrag for de udgifter der medgår til at lave maden, og et skønnet fradrag for dokumenterede restaurationsudgifter. Det samme gælder, hvis man bor i en campingvogn eller en skurvogn med køkkenfaciliteter. Men da køkkenfaciliteterne her vil være sparsomme, bør ligningsmyndighederne her i videre omfang acceptere udgifterne ved at spise "ude". Småfornødenheder kan f.ek.s være udgifter til brusebad, telefon o.lign. Opmærksomheden skal også henledes på, at der i tiden indtil 1. april 1999, ligeledes som en konsekvens af brobissedommen, var en række overgangsbestemmelser. Hvis man mener, at man derfor skal have sin skatteansættelse for disse år ændret, må man henvende sig til de stedlige ligningsmyndigheder med anmodning herom. Kilder: Ugeskrift for Retsvæsen 3/1999 Domssamlingen/ 1996/side /U H (Brobissedommen) Ligningsloven (Lovbekendtgørelse nr.819) 9 (specielt stk.5) med noter i Karnov 1998 (ajourført til 1/1 1999). Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 17 af om skattefri godtgørelse til dækning af merudgifter ved rejse og befordring. Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning Almindelige del. Afsnit A.B.1.7, A.B , A.B , A.F.1.1., A.F

19 Befordringsudgifter For befordringsudgifter kan der også i særlige tilfælde være nogle specielle fradragsmuligheder. Modtager man befordringsgodtgørelse fra arbejdsgiveren for befordring mellem den sædvanlige bopæl og arbejdstedet i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder, kan den være skattefri. Man kan påbegynde en ny 60-dages periode, enten når der er gået 60 dage efter den forrige, eller man har skiftet ansættelse. I perioden på 60 dage medregnes enhver arbejdsdag uanset længde. Weekender, feriedage, sygedage m.v., medregnes ikke, men afbryder heller ikke perioden. Varer ens arbejde længere end 60 dage, vil befordringsgodtgørelsen herefter være skattepligtig. Eksempel 1: Dag 1-60 (60 dage): Hjem - museum A - hjem Dag (20 dage): Hjem - museum B - hjem Dag (40 dage): Hjem - museum C - hjem Dag (60 dage): Hjem - museum A - hjem I dette tilfælde vil al befordring falde ind under 60-dages reglen, fordi der er 60 dage mellem de to ansættelser på museum A. Eksempel 2: Dag 1-60 (60 dage): Hjem - museum A - hjem Dag (20 dage): Hjem - museum B - hjem Dag (30 dage): Hjem - museum C - hjem Dag (60 dage): Hjem - museum A - hjem I dette tilfælde vil befordringen i forbindelse med den sidste ansættelse ikke falde ind under 60-dages reglen, fordi der er under 60 dage (nemlig 50) mellem de to ansættelser på museum A. Hvis man kun rejser hjem i weekenden, skal kun de to rejsedage tælles med, her kan det altså vare længe før grænsen på 60-dage er overskredet, dvs. at man i forbindelse med arbejde, hvor man kun rejser hjem i weekenden kan få skattefri godtgørelse for disse rejser eller selv fradrage dem fuldt. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke altid kan betale sig at få en sådan skattefri godtgørelse, fordi man samtidig mister mulig- heden for at fradrage befordringsudgifterne. Bemærk også, at hvis man ikke får en godtgørelse af arbejdsgiveren, skal man selv fratrække efter de almindelige regler om befordringsfradrag. NB: Man kan som lønmodtager kun trække udgifterne fra, hvis samtlige ens fradrag (altså incl. kontingent til DM, MA m.v.) overstiger et grundbeløb (p.t kr.). Også m.h.t. befordringsfradraget gælder, at der kan ske ændringer i loven og i tolkningen af den. Kilder: Ligningsloven (Lovbekendtgørelse nr.819) 9B og 9C med noter i Karnov 1998 (ajourført til 1/1 1999). Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning Almindelige del. Afsnit A.F. 3.2, A.F.3.3. Se også Ansættelsesbrev m.v., Brug af egen bil og telefon m.v

20 Saglig/usaglig afskedigelse Ifølge Funktionærloven skal en afskedigelse være sagligt begrundet, hvis man har været ansat uafbrudt i mindst et år hos den pågældende arbejdsgiver. Denne tidsfrist er imidlertid nedsat i AC(DM)s overenskomst med (amts)kommuner og staten. Medmindre man er ansat i en midlertidig stilling under 3 måneder, skal en afskedigelse være sagligt begrundet. Den skal også være sagligt begrundet, hvis man er ansat i en midlertidig stilling og bliver opsagt før den dato, der er angivet i ansættelsesdokumentet. Begrundelsen for opsigelsen skal skriftligt fremsendes til den ansatte sammen med en kopi, som den ansatte kan videregive til sin organisation. Samtidig skal den ansattes organisation, altså DM, underrettes skriftligt. Denne underretning skal indeholde de nødvendige oplysninger for, at man kan vurdere om afskedigelsen er berettiget, dog må den ikke indeholde oplysninger, der strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold. Det følger heraf, at hvis DM vurderer at afskedigelsen er usaglig, går de ind i sagen. Men man bør selvfølgelig altid selv henvende sig. Man må ALDRIG selv acceptere en afskedigelse, uden at have rådført sig med DM, man kan komme gevaldig i klemme i a-kasse systemet. Det kan være saglig grund, hvis man som arbejdstager ikke passer sit arbejde, f.eks. ofte kommer for sent, går for tidligt, er beruset i arbejdstiden, videregiver fortrolige oplysninger til uvedkommende (det er bl.a. museets sikkerhedskode!, men det kunne f.eks. også være at man uden tilladelse fra museet har givet oplysninger til metaldetektorfolk om lokaliteter), ikke udfører de arbejdsopgaver man er blevet pålagt, tilsidesætter sikkerhedsbestemmelser, forulemper (ikke kun fysisk) kolleger eller andre man kommer i berøring med gennem sit arbejde (listen er ikke fuldstændig). Den mest anvendte saglige begrundelse for arbejdsgiveren er arbejdsmangel. For folk med kendskab til museumsverdenen kan denne begrundelse unægtelig virke urealistisk. I praksis vil en afsluttet opgave, f.eks. et udgravningsprojekt imidlertid kunne komme under dette begreb. Det må på den anden side forudsætte, at der ikke er et direkte efterfølgende projekt på museet, som arbejdstageren ville være kvalificeret til at deltage i. Mange museer har da heldigvis også erkendt, at det er en fordel at beholde sine løst ansatte, ikke kun for de ansattes skyld, men også fordi de i kraft af deres tidligere arbejde besidder en viden, som museet ellers mister. En anden saglig begrundelse vil kunne være museets økonomiske forhold. Da meget arbejde udføres for eksterne bevillinger, vil også denne begrundelse ofte kunne anvendes. Selv om begrundelsen for afskedigelsen er saglig korrekt, skal Funktionærlovens opsigelsesvarsler stadig anvendes. Se også Opsigelsesvarsler 38 39

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner/instruktør) Ved underskrivelsen af denne kontrakt ansætter bestyrelsen i (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: Adresse: (herefter benævnt træneren)

Læs mere

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA.

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. De nærmere regler om ansættelse af timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA findes

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner) Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: (herefter benævnt træneren) Adresse: CPR-nr.: Ansættelsen sker på følgende vilkår: 1 Ansættelsesperiode

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning.

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning. Side: 5.0 Dato: 1.1.2013 Bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning (folkeoplysningsloven) BEK

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Vejledning om ANSÆTTELSE

Vejledning om ANSÆTTELSE Tidsbegrænset ansættelse i ydernummerpraksis med henblik på autorisation Vejledning om ANSÆTTELSE Denne vejledning sigter på en aftale, hvor psykologen midlertidigt ansættes af ydernummerpsykologen. Der

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen Cirkulære: Cirkulære nr. 012 Udgivet første gang 01-08-2014 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 7.1 Indhold Personkreds

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

Ansættelseskontrakt Lønnet virke som træner/-instruktør

Ansættelseskontrakt Lønnet virke som træner/-instruktør STANDARDKONTRAKT Januar 2o14 Ansættelseskontrakt Lønnet virke som træner/-instruktør 1: Parterne Forening: Adresse: CVR-nr.: og Træner/instruktør: Adresse: Cpr.nr.: indgår på de i kontrakten nævnte vilkår

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser.

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Økonomiforvaltningen Novemer 1999 J.nr. 2.02.006.pa.001/99 Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Aftalen træder i kraft pr. 5. oktober

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Herunder kan du se de 15 punkter, der efter Industriens Overenskomst skal være med i din skriftlige ansættelsesaftale.

Herunder kan du se de 15 punkter, der efter Industriens Overenskomst skal være med i din skriftlige ansættelsesaftale. På job i udlandet Ansættelseskontrakt Herunder kan du se de 15 punkter, der efter Industriens Overenskomst skal være med i din skriftlige ansættelsesaftale. 1. Arbejdsgivers og lønmodtagers navn og adresse

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for Arbejdstidsregler for 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Værnsregler... 3 4 Arbejdstidsopgørelse... 4 4.1 Pauser... 4 4.2 Spisepauser... 4 4.3 Dage med ret til fravær med løn...

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer: Direktørkontrakt 1 Parterne Imellem direktør (herefter kaldet direktøren) Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Og selskabet (herefter kaldet selskabet) Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Læs mere

??? Afskediget og hvad

??? Afskediget og hvad AF Stine Søndergaard og Sys Tarrild, forhandlingskonsulent hhv. specialkonsulent Afskediget og hvad Finanskrisen har ikke sat sig sine tydelige spor på DSLs fagområder, men vi vælger alligevel at repetere,

Læs mere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere Budoverenskomst For flyvere - afløsere Mellem Vognmand A-One multiservice Aps. Langehusvej 14. 1.tv. 2700 Brønshøj. Cvr-nr.: Og 3F Nordsjælland Syd Gydevang 12 3450 Allerød. 1. Overenskomstens område.

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge Varigt ansatte timelønnede bliver månedslønnede Med virkning fra 1. august 2014 overgår medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge fra timeløn til månedsløn forudsat at de er

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer 2010 2012 LANDSOVERENSKOMST Lærervikarer O V E R E N S K O M S T mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation (LC) for lærervikarer 2010 2012 INDHOLD 1 Overenskomstens område... 3

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

UDDRAG AF OVERENSKOMST

UDDRAG AF OVERENSKOMST UDDRAG AF OVERENSKOMST mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og Fagligt Fælles Forbund (3F) for elever under LANDBRUGSUDDANNELSEN - JORDBRUGSASSISTENT - JORDBRUGSMASKINFØRER DYREPASSERUDDANNELSEN

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 1)

Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 1) Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet LBK nr 692 af 20/08/2002 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde

Læs mere

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte 1 Ansættelsesbrev Stk. 1. Den ansatte skal, før arbejdet påbegyndes, have modtaget et ansættelsesbrev, der

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE. for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE. for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor (Opdateret april 2010) DKFs standardansættelsesaftale for turnuskandidater

Læs mere

Elevkontrakt. Navn Personnummer. Stillingsbetegnelse. Tiltrædelsesdato. Dato Måned År

Elevkontrakt. Navn Personnummer. Stillingsbetegnelse. Tiltrædelsesdato. Dato Måned År Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 1437 København K Telefon: 33 76 76 00 Elevkontrakt Mellem apotek Navn Adresse Apoteksnummer Telefonnummer Arbejdsstedets beliggenhed: og elev Navn Personnummer

Læs mere

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve)

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd

Læs mere

Redigeret 2014 Elever

Redigeret 2014 Elever 1 Lokalaftale nr. 19 Redigeret 2014 Elever Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse med tilpasning af Landsoverenskomst mellem Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet til

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Overenskomst. Studerende ansat i KL

Overenskomst. Studerende ansat i KL Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Elevers rettighedertan ELEVERNE

Elevers rettighedertan ELEVERNE BIB MIL Elevers rettighedertan LED SO ELEVERNE ELE Dine rettigheder under din elevtid I din elevtid skal der være tid til, at du får lært det, du skal altså det, din arbejdsgiver har forpligtet sig til

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Opsigelse 2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Selve opsigelsen 3 3. Opsigelsesvarsler 4 4. Forhold i opsigelsesperioden 5 5. Fratrædelsesgodtgørelser

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

Ansættelsesbrev. Adresse og telefon. Medarbejderens fulde navn. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt

Ansættelsesbrev. Adresse og telefon. Medarbejderens fulde navn. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt Ansættelsesbrev For ledere, lærere og børnehaveklasseledere, der er ansat på en skole oprettet i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler m.v. Dette ansættelsesbrev anbefales af Dansk Friskoleforening

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Ansættelse af elever

Ansættelse af elever Gode råd om Ansættelse af elever Det er en dejlig udfordring at uddanne elever, men det er nødvendigt at kende det regelsæt, der regulerer, hvordan elever skal ansættes og hvilke vilkår, de må arbejde

Læs mere

Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder?

Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder? [LOVGIVNING] Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder? TEKST: ANNE JAKOBSEN, FORHANDLINGSKONSULENT En ansat direktør, chef eller leder kan ikke

Læs mere

Glarmesteruddannelsen

Glarmesteruddannelsen Glarmesteruddannelsen 1. Den daglige / ugentlige arbejdstid Stk. 1. Normal arbejdstid Den daglige arbejdstid er den samme, som er gældende for øvrige medarbejdere i samme virksomhed. Stk. 2. 1. maj 1.

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 013-14 PKAT nr. 0223, 0230, 0237, 0241

Læs mere