Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om fleksibel efterløn"

Transkript

1 Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og 75, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 12. september 2013, som ændret ved (L 70), fastsættes efter bemyndigelse og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet: Kapitel 1 Personkreds 1. Denne bekendtgørelse gælder for personer, der har ret til eller har et efterlønsbevis, eller som søger om eller modtager efterløn. Kapitel 2 Efterlønsbevis 2. A-kassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder kravene i lovens 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, eller i lovens 75, stk. 1, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn. Stk. 2. Den dato, efterlønsbeviset har virkning fra, betegnes som bevistidspunktet. Stk. 3. A-kassen skal rette henvendelse til medlemmet, hvis den mangler oplysninger til brug for udstedelse af efterlønsbeviset. Medlemmet skal give oplysningerne inden for 3 måneder efter modtagelsen af a-kassens henvendelse. 3-måneders-fristen kan tidligst løbe fra medlemmets efterlønsalder, jf. 74 i loven. Hvis a-kassen ikke har modtaget oplysningerne inden for 3 måneder, rykkes bevistidspunktet til det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget de ønskede oplysninger. Hvis a-kassen indhenter oplysninger, skal den vejlede om konsekvenserne ved ikke at svare inden 3-måneders-fristen. A-kassen kan i ganske særlige tilfælde forlænge fristen med op til yderligere 3 måneder. 3. Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, jf. bilag 1-3. Stk. 2. A-kassen kan ved udstedelsen af beviset vælge at opgøre medlemmets beregningsgrundlag. Hvis a-kassen ikke har opgjort beregningsgrundlaget ved udstedelsen af beviset, skal a-kassen vejlede om, at medlemmet har ret til at få opgjort beregningsgrundlaget på bevistidspunktet, hvis medlemmet anmoder om det senest 3 måneder efter, at medlemmet har modtaget efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget bliver hermed en del af beviset.

2 Stk. 3. Ved udstedelsen af beviset skal a-kassen sende en opgørelse over medlemmets pensionsordninger. Medlemmet skal inden 3 måneder oplyse a-kassen om eventuelle pensionsordninger, der ikke fremgår af a-kassens opgørelse eller om eventuelle fejl i opgørelsen. Kapitel 3 Oplysning om pensioner m.v. 4. For medlemmer, der går på efterløn, skal a-kassen foretage en endelig opgørelse af alle pensioner m.v. med værdien, jf. 5 og 6, ved medlemmets efterlønsalder, jf. lovens 74. Opgørelsen skal ske på baggrund af de elektronisk indberettede oplysninger om pensioner m.v. samt medlemmets egne skriftlige erklæringer herom. Stk. 2. For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, skal a-kassen kun foretage opgørelse efter stk. 1, når medlemmet overgår til efterløn uden at opfylde udskydelsesreglen i 11, stk Indbetaling på en pensionsordning efter lovens 74 j, stk. 8, skal indgå i opgørelsen af pensionen efter 4. Indbetalingen skal indgå med enten den beregnede livsvarige årlige ydelse eller den indbetalte sum. Hvis indbetalingen foretages efter, at medlemmet er gået på efterløn, lægges værdien af indbetalingen efter lovens 74 j, stk. 8, til den pensionsopgørelse, som medlemmet fik foretaget ved overgangen til efterløn. Foretager et medlem flere indbetalinger, skal der for hver indbetaling foretages en ny opgørelse. Opgørelsen skal have virkning fra førstkommende mandag efter tidspunktet for indbetaling til pensionen. Stk. 2. Hvis et medlem i overensstemmelse med pensionsordningens aldersvilkår får udbetalt pension mellem det 60. år og efterlønsalderen, skal disse udbetalinger tillægges pensionsopgørelsen, jf. 4, stk. 1. Stk. 3. Medlemmet har pligt til at holde a-kassen underrettet om indbetalinger på en pension efter lovens 74 j, stk. 8, og udbetalinger jf. stk. 2, der efter lovens 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget. Stk. 4. A-kassen sender den nye opgørelse efter 4, stk. 1, til medlemmet. A-kassen skal vejlede medlemmet om, hvilken betydning de indberettede pensioner m.v. har for medlemmets efterløn. 6. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger indberetter i elektronisk form oplysninger om værdien af pensioner m.v. ½ år før, personen når efterlønsalderen, jf. 74 i loven. Pengeinstitutter m.v. indberetter desuden oplysninger om udbetalinger, der er foretaget i overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og efterlønsalderen. Indberetningerne sker efter Skatteministeriets bekendtgørelse om indberetning af værdien af pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse. Stk. 2. Et medlem, som overgår til efterløn, skal skriftligt oplyse over for a-kassen, om der i perioden fra indberetningen til efterlønsalderen er sket ekstraordinære indbetalinger til pension m.v. Stk. 3. Som en ekstraordinær indbetaling anses følgende:

3 1) indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente eller lignende), 2) indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er indberettet med størrelsen af depotet på indberetningstidspunktet, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem til efterlønsalderen, 3) indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og indberettet med størrelsen af depotet ½ år før efterlønsalderen, og 4) indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning af pensioner. Stk. 4. Hvis der sker ekstraordinær indbetaling til pension m.v., der tilsammen overstiger en mindstegrænse, som svarer til det til enhver tid fastsatte grundbeløb efter 18, stk. 5, i lov om beskatning af pensionsordninger, skal a-kassen opgøre den eller de pågældende pensioner som følger: 1) Det årlige livsvarige pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 1, opgøres med den faktiske årlige ydelse på datoen for efterlønsalderen. 2) Depotværdien af pensionsbeløb efter stk. 3. nr. 2 og 3, tillægges det eller de ekstraordinært indbetalte beløb. Renter, kursudvikling m.v. i perioden fra indberetningen af pension til efterlønsalderen tilskrives ikke eller trækkes ikke fra ved opgørelsen af ny reguleret depotværdi af pensionen. 3) Værdien af den nyoprettede pension efter stk. 3, nr. 4, opgøres ved efterlønsalderen. Stk. 5. Ved beregning af, om de ekstraordinære indbetalinger overstiger mindstegrænsen i stk. 4 bruttoficeres indbetalinger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens 10 A, 12 A eller 29 A. Det sker ved, at depotværdien divideres med 0,627, efter bestemmelsen i lovens 74 j, stk. 5. Stk. 6. Hvis et medlem i perioden efter den elektroniske indberetning har ophævet en pension, eller en pension helt eller delvist er ophørt i forhold til medlemmet med virkning forud for efterlønsalderen, udgår pensionen af den samlede opgørelse, hvis den ikke er udbetalt i overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen. Et medlem skal over for a-kassen dokumentere, at en pension er ophævet eller ophørt. Stk. 7. En pensionsordning, der er konverteret til en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens 10 A, 12 A eller 29 A, anses ikke som ophævet eller helt eller delvist ophørt. Stk. 8. A-kassens nye opgørelse af pensioner m.v., jf. stk. 4 og 5, skal ske på baggrund af oplysninger, som medlemmet selv indhenter til a-kassen. 7. Et medlem skal give oplysning til a-kassen om alle pensioner m.v., der ikke er indberettet elektronisk. Det gælder også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v. Stk. 2. Oplysning om pensioner m.v. efter stk. 1, skal afgives med værdien ved efterlønsalderen. Stk. 3. Oplysning om en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens 10 A, 12 A eller 29 A, som medlemmet skal give i henhold til 6, stk. 4, nr. 3, skal være med den bruttoficerede værdi. Det sker ved, at depotværdien divideres med 0,627, efter bestemmelsen i lovens 74 j, stk. 5.

4 8. Reglerne om indberetning i 6, stk. 1, og 7, stk. 1, finder anvendelse for et medlem, som har indbetalt til en pension efter lovens 74 j, stk. 8. Stk. 2. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberetter pensionsinstitutter m.v. den beregnede livsvarige årlige ydelse. Ved indbetaling på en eksisterende ordning skal alene det tillæg, som skal lægges til den eksisterende ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse, indberettes. Indbetaling på alle andre typer pensionsordninger indberettes med værdien af indbetalingen. Stk. 3. Pensionsinstitutter m.v. indberetter i elektronisk form oplysninger om enhver indbetaling til en pension efter lovens 74 j, stk. 8, indtil folkepensionsalderen, jf. lovens 74 j, stk En klage fra et medlem over oplysning fra et pensionsinstitut m.v. om værdien af pensioner m.v. indgives til det pågældende pensionsinstitut m.v. Kapitel 4 Efterlønssatsen 10. Beregning af efterløn og fastsættelsen af efterlønssats efter reglerne for fuldtids- eller deltidsforsikrede medlemmer sker efter lovens 74 l samt reglerne for opgørelse af beregningsgrundlag for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Beregning af efterløn for et medlem, der har været kombinationsforsikret, sker efter reglerne om beregning af dagpengesats i dagældende bekendtgørelse om kombinationsforsikring. Stk. 2. Efterlønssatsen svarer til den dagpengesats medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Medlemmer født før den 1. juli 1959 har højst ret til 91 procent af højeste dagpengesats, hvis medlemmet ikke opfylder betingelserne i 11. Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens 75, får reduceret efterlønssatsen efter lovens 75, stk. 5. Udskydelse af efterlønnen for personer født før 1. juli Et medlem, som er født før den 1. juli 1959, og som opfylder betingelserne i stk. 2-5, får ret til efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen beregnet efter 3, stk. 2, og at optjene timer til skattefri præmie efter 12. Stk. 2. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, får rettigheder efter stk. 1, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning og i perioden opfylder et arbejdskrav. Arbejdskravet er opfyldt, når medlemmet har fået indberettet mindst løntimer som fuldtidsforsikret eller løntimer som deltidsforsikret, i henhold til lov om et indkomstregister. Medlemmet kan også opfylde arbejdskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 2 år.

5 Stk. 3. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, får rettigheder efter stk. 1, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning og i perioden opfylder et arbejdskrav. Arbejdskravet er opfyldt, når medlemmet har fået indberettet mindst løntimer som fuldtidsforsikret eller løntimer som deltidsforsikret, i henhold til lov om et indkomstregister. Medlemmet kan også opfylde arbejdskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 18 måneder. Stk. 4. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, får rettigheder efter stk. 1, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning og i perioden opfylder et arbejdskrav. Arbejdskravet er opfyldt, når medlemmet har fået indberettet mindst løntimer som fuldtidsforsikret eller løntimer som deltidsforsikret, i henhold til lov om et indkomstregister. Medlemmet kan også opfylde arbejdskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 12 måneder. Stk. 5. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, får rettigheder efter stk. 1, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning og i perioden opfylder et arbejdskrav. Arbejdskravet er opfyldt, når medlemmet har fået indberettet mindst 780 løntimer som fuldtidsforsikret eller 624 løntimer som deltidsforsikret, i henhold til lov om et indkomstregister. Medlemmet kan også opfylde arbejdskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 6 måneder. Stk. 6. Arbejde, som medgår til at opfylde kravet i stk. 2-5, opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i dagældende bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 8. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk Stk. 7. I den indberetningsperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor efterlønsbeviset er udstedt, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelsen af arbejdskravet i stk. 2-5 medregnes de løntimer, der, jf. 1. pkt., er placeret fra og med bevistidspunktet. Stk. 8. De rettigheder, der er nævnt i stk. 1, indtræder dagen efter den dag, hvor kravene i stk. 2-5, opfyldes. Hvis medlemmet ikke opfylder kravene, når udskydelsesperioden er nået, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt. Fordelingen sker i den indberetningsperiode, hvor arbejdskravet i stk. 2-5 bliver opfyldt, i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Stk. 9. Et medlem, der ikke er kombinationsforsikret, kan ikke medregne løntimer fra uger med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til opfyldelse af arbejdskravet i stk Et medlem, som driver selvstændig virksomhed kan dog medregne indberettede løntimer fra de uger, hvor medlemmet ikke har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet kan medregne en uge som selvstændig,

6 hver gang medlemmet har fået indberettet 30 løntimer som fuldtidsforsikret eller 24 løntimer som deltidsforsikret fra uger, hvor der ikke er drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et medlem, der har været kombinationsforsikret, kan dog medregne både lønarbejde og selvstændig virksomhed, efter reglerne om beskæftigelseskrav i dagældende bekendtgørelse om kombinationsforsikring. Stk. 10. Arbejde i lande inden for EØS-området, i Grønland, på Færøerne og i Schweiz kan medregnes ved opgørelse af timer efter stk Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer mv., som Danmark er medlem af. Stk. 11. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom og timer fra de første 14 dages sygdom, selv om medlemmet ikke har modtaget sygedagpenge for denne periode. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz. Kapitel 5 Skattefri præmie 12. Et medlem kan optjene timer til skattefri præmie fra bevistidspunktet og indtil overgangen til efterløn. Medlemmer født før den 1. juli 1959 skal dog først opfylde betingelserne i 11. Stk. 2. Et medlem kan efter overgangen til efterløn optjene timer til skattefri præmie, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter bevistidspunktet og i perioden, 1) som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 24 måneder, eller 2) som deltidsforsikret har fået indberettet mindst løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Stk. 3. Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen. Arbejdet skal udføres her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, og medlemmet skal have bopæl og ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, jf. dog stk. 10. Stk. 4. Arbejdet opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i dagældende bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk Drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes med 37 timer pr. uge. Herudover kan der medregnes alle løntimer fra lønarbejde, som medlemmet har fået indberettet efter lov om et indkomstregister, der udføres sideløbende med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmer, der har været kombinationsforsikrede i efterlønsperioden kan medregne 15 timer pr. uge fra den selvstændige virksomhed, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Herudover

7 kan medlemmet medregne alle løntimer fra perioden med kombinationsforsikring, som er indberettet efter lov om et indkomstregister. Stk. 5. Arbejde i perioder, hvor medlemmet har fået lempet fradrag efter 29 og 30, jf. lovens 74 e, stk. 3, medregnes med det antal løntimer, som medlemmet har fået indberettet efter lov om et indkomstregister. Stk. 6. Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde. Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre timer med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge, indtil medlemmet når folkepensionsalderen efter lov om social pension, jf. dog lovens 74 m, stk. 12, 2. pkt. Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret. Stk. 7. I den indberetningsperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, jf. stk. 1, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelse af optjening af præmie, jf. stk. 4, medregnes de løntimer, der er placeret fra og med den dag, hvor medlemmet kan optjene præmie fra, jf. stk. 1. Stk. 8. I den indberetningsperiode, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelse af optjening af præmie, jf. stk. 4, medregnes de løntimer, der er placeret til og med dagen før den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Stk. 9. Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. lovens 74 m, stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget i 3 år efter, at betingelserne i lovens 74 m, stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne timer til optjening af skattefri præmie. Stk. 10. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer mv., som Danmark er medlem af. Stk. 11. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Et medlem, der har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom og timer fra de første 14 dages sygdom, selv om medlemmet ikke har modtaget sygedagpenge for denne periode. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz. Stk. 12. Alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn kan medregnes. 13. Der skal ske reduktion i den skattefri præmie, jf. lovens 74 m, stk. 15 og 17, hvis en person efter at have fået et efterlønsbevis ikke har været medlem af en dansk a-kasse. Stk. 2. Reduktionen skal beregnes med samme sats, som præmien beregnes med, jf. 14, stk. 2.

8 14. A-kassen udbetaler den skattefri præmie efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning. Stk. 2. En præmieportion for hver 481 timers arbejde udgør 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. lovens 47 og 70, med satsen på den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller dør. Årsbeløbet udgør det ugentlige dagpengebeløb ganget med 52. Medlemmets ret til at modtage efterløn efter lovens 74 l, som enten fuldtids- eller deltidsforsikret medlem, på det tidspunkt medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie fra, jf. 12 er afgørende for opgørelsen af beløbet. Stk. 3. Et medlem, der overgår til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens 75, får reduceret præmien efter lovens 75, stk. 5. Stk. 4. A-kassen skal opbevare dokumentation, der ligger til grund for at udbetale præmien i 5 hele regnskabsår efter udbetalingen. Kapitel 6 Overgang til efterløn 15. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens 74 a eller 75, kan overgå til efterløn efter reglerne i lovens 74 c. Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning og tidligst fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået ansøgningen. 16. A-kassen kan i særlige tilfælde udbetale efterløn i en periode på op til 6 måneder til et medlem, der ikke har fået opgjort og indberettet alle pensioner m.v. efter kapitel 3 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Det er en betingelse for at få udbetalt efterløn efter stk. 1, at medlemmet skriftligt erklærer sig villig til at betale den efterløn tilbage, som er udbetalt for meget på grund af den manglende opgørelse af pensionen. Stk. 3. Et medlem kan overgå til efterløn, uanset pågældende ikke er dagpengeberettiget på grund af konflikt, eller hvor udbetalingen af dagpenge til a-kassen eller afdelingen er lukket på grund af bestemmelsen i lovens 61, stk. 3. Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens 74 a, stk. 8, kan overgå til efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens 74, hvis pågældende på tidspunktet for overgang kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 17. Et medlem kan overgå til efterløn i en periode med fuld eller delvis beskæftigelse. Medlemmet er på tidspunktet for overgang til efterløn omfattet af reglerne i bekendtgørelse om overskydende timer. 18. Et medlem, som får udbetalinger i forbindelse med, at der er anmeldt et krav over for Lønmodtagernes Garantifond, eller ydelser, der træder i stedet, kan overgå til efterløn.

9 Stk. 2. Et medlem kan overgå til efterløn, uanset pågældende er omfattet af en effektiv karantæne, og uanset medlemmet ikke er dagpengeberettiget på grund af de særlige tidsmæssige begrænsninger af ret til dagpenge fastsat efter lovens 58, 60 og 73. Overgang til efterløn ved udtræden af en virksomhed, der videreføres af ægtefællen 19. Et medlem kan overgå til efterløn ved udtræden af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, når medlemmets arbejdsophør skyldes alvorlig og længerevarende sygdom. Ved alvorlig og længerevarende sygdom forstås sygdom, hvor der ikke er udsigt til helbredelse inden for efterlønsperioden. Stk. 2. Medlemmet skal opfylde alle følgende betingelser: 1) Medlemmet skal have et efterlønsbevis. 2) Medlemmet skal ved lægeerklæring eller på anden måde dokumentere, at sygdommen er alvorlig og længerevarende. 3) Medlemmet skal overgå til efterløn i forbindelse med udtræden af virksomheden. 4) Medlemmet skal på tro og love erklære, at medlemmet ikke længere udfører arbejde i virksomheden. Kapitel 7 Beregning af fradrag for pensioner m.v. Personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere 20. Alle pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen efter lovens 74 j, stk. 6 og 8, opgøres på årsbasis. Stk. 2. Pensionsudbetalinger, der efter lovens 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget, fra en pensionsordning indgår i beregningen af fradraget. Udbetalinger omfattet af lovens 74 j, stk. 6, 1. pkt. og stk. 7, divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden. Udbetalinger omfattet af lovens 74 j, stk. 6, 2. pkt. indgår i beregningen med det udbetalte beløb før skat og afgifter. Stk. 3. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), jf. lovens 74 j, stk. 7, medfører fradrag i efterlønnen, jf. dog 40. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet. Stk. 4. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd, regionsformænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet medfører fradrag. Stk. 5. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til efterlønnen.

10 Stk. 6. Der skal ske fradrag i efterlønnen med 80 pct. af det beregnede beløb efter stk. 1, og med 64 pct. af den løbende udbetalte pension før skat efter stk Stk. 7. Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn modtager løbende udbetaling af en pension, som skal medføre fradrag efter stk. 3-5 skal opgørelsen af beløbet efter stk. 1 ændres. Det samme gælder, hvis en pension efter stk. 1 først kommer til udbetaling i løbet af perioden. Stk. 8. Ved overgangen til efterløn, skal medlemmet oplyse a-kassen om alle pensioner, der skal medføre fradrag efter denne bestemmelse. Personer, der er født før den 1. januar Alle pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen efter lovens 74 j, stk. 8 og 10, opgøres på årsbasis, og det samlede beløb nedsættes med det regulerede bundfradrag på tidspunktet for overgangen til efterløn, jf. lovens 74 j, stk. 10, 3. og 4. pkt. Bundfradraget satsreguleres løbende i perioden med efterløn. Stk. 2. Pensionsudbetalinger, der efter lovens 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget, fra en pensionsordning indgår i beregningen af fradraget. Udbetalinger omfattet af lovens 74 j, stk. 10, 1. pkt. og stk. 11, divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden. Udbetalinger omfattet af lovens 74 j, stk. 10, 2. pkt. indgår i beregningen med det udbetalte beløb før skat og afgifter. Stk. 3. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), jf. lovens 74 j, stk. 11, medfører fradrag i efterlønnen, jf. dog 40. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet. Stk. 4. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd, regionsformænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet medfører fradrag. Stk. 5. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til efterlønnen. Stk. 6. Der skal ske fradrag i efterlønnen med 60 pct. af det beregnede beløb efter stk. 1, jf. dog stk. 8. Stk. 7. Der skal ske fradrag i efterlønnen med 50 pct. af den løbende udbetalte pension før skat efter stk. 3-5, jf. dog stk. 8. Stk. 8. Et medlem, der på overgangstidspunktet opfylder betingelserne i 11, skal kun have fradrag i efterlønnen for løbende udbetaling af pension omfattet af stk Fradraget skal ske med 55 pct. af det udbetalte beløb før skat. Stk. 9. Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn modtager løbende udbetaling af en pension, som skal medføre fradrag efter stk. 3-5 skal opgørelsen af beløbet efter stk. 1 ændres. Det samme gælder, hvis en pension efter stk. 1 først kommer til udbetaling i løbet af perioden.

11 Stk. 10. Ved overgangen til efterløn, skal medlemmet oplyse a-kassen om alle pensioner, der skal medføre fradrag efter denne bestemmelse. Fælles bestemmelse for fradrag for pensioner 22. Der skal ske fradrag for pensioner efter 20 og 21 før fradrag for øvrige indtægter og arbejde efter denne bekendtgørelse. 23. Det samlede beløb på årsbasis efter 20, stk. 6 og 21, stk. 6, 7 og 8, som skal fradrages i efterlønnen, omregnes til et ugebeløb i kroner og ører, der trækkes fra medlemmets efterlønssats om ugen. Den regulerede ugesats afrundes til nærmeste hele kroner. Stk. 2. Medlemmet skal ved overgangen til efterløn skriftligt oplyses om de pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen og om størrelsen af den regulerede individuelle sats i timen. 24. Ydelser fra en udenlandsk social pension, herunder alderspension, der ikke direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, medfører fradrag krone for krone i efterlønnen. Det samme gælder, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb. 25. Ved beregning af fradrag for indtægter, omfattet af reglerne i dette kapitel, skal den udenlandske udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn. Kapitel 8 Fradrag for arbejde 26. Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger og godkendt selvstændig virksomhed medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelserne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v., supplerende dagpenge, overskydende timer samt bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Stk. 2. Støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker med det antal timer, medlemmet får støtte for. Stk. 3. Reglerne om mindste udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med efterløn. Stk. 4. Reglerne om en tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge og om frigørelsesattester gælder ikke i perioden med efterløn. Stk. 5. Hvis der skal ske beregning af fradrag for arbejde på grund af en omregning af udenlandsk indtægt, skal der omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.

12 27. Et medlem har ret til at udføre aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde her i riget, i et andet EØSland eller i Schweiz efter principperne i reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v. Stk. 2. Hvis timerne ville medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., skal de medføre fradrag i efterlønnen. Stk. 3. Medlemmet skal skriftligt oplyse a-kassen om aktivitetens art og omfang, samt for hvem den udføres. 28. Ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge eller tilsvarende ydelser fra et andet EØSland, Grønland, Færøerne eller Schweiz skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden sygdommens indtræden. Hvis et medlem har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, får medlemmet fradrag svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den tid, medlemmet var beskæftiget hos arbejdsgiveren. 29. Et medlem, der er overgået til efterløn, og som ønsker at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal på forhånd meddele dette til a-kassen. A-kassen skal suspendere udbetalingen af efterløn fra tidspunktet for påbegyndelsen af virksomheden. Stk. 2. Udbetaling af efterløn kan genoptages, hvis medlemmet enten er endeligt ophørt med drift af virksomheden efter de almindelige regler om ophør eller har fået godkendt fortsat drift af virksomheden, jf. bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Stk. 3. Suspension efter stk. 1 kan kun ske én gang i efterlønsperioden. Lempet fradrag for kontrollabelt arbejde 30. For arbejde med kontrollabel arbejdstid foretages fradraget i efterlønnen for de første kroners indtægt (2014-niveau) i et kalenderår i efterlønsperioden således: 1) Hvis timelønnen er større end den gældende omregningssats, foretages fradraget efter 26. 2) Hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen, men større end højeste dagpengesats på timebasis, foretages fradraget ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Det timetal, der fremkommer herved, fradrages i efterlønnen. 3) Hvis timelønnen er mindre end højeste dagpengesats på timebasis, ansættes den til højeste dagpenge på timebasis. Stk. 2. Timelønnen er før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og inklusiv de tillæg, som fremgår af lønsedlen. Timelønnen fastlægges som den gennemsnitlige timeløn for en hel indberetningsperiode. Stk. 3. For medlemmer, der har en fast timeløn i en hel periode med udbetaling af efterløn, foretages fradraget ved udbetalingsperiodens udløb efter stk. 1. Stk. 4. Der foretages et foreløbigt fradrag efter 26, hvis: 1) der ikke er en fast timeløn i hele udbetalingsperioden,

13 2) timelønnen ikke er kendt ved udbetalingsperiodens udløb, 3) medlemmet ikke har oplyst timelønnen til a-kassen inden udbetalingen, eller 4) der er tvivl om, hvornår beløbet efter stk. 1, 1. pkt., nås. A-kassen regulerer udbetalingen af efterløn, når den har modtaget medlemmets lønseddel eller anden dokumentation. Dokumentationen skal være indleveret senest 3 måneder efter ydelsesperiodens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indleveret dokumentationen. Stk. 5. Der udbetales ikke efterløn, hvis antallet af de faktiske arbejdstimer for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn. Stk. 6. For hvert hele kvartal i et kalenderår, hvor medlemmet enten ikke har været overgået til efterløn, eller hvor retten til efterløn er ophørt, fordi medlemmet har nået folkepensionsalderen, nedsættes beløbsgrænsen i stk. 1, 1. pkt., med en fjerdedel. Stk. 7. Ved en eventuel opgørelse af overskydende timer indgår timer for de første kr. (2014- niveau) i kalenderåret eller det nedsatte beløb, jf. stk. 6 med det omregnede timetal, jf. stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 8. Ved opgørelsen af beløbet efter stk. 1, 1. pkt., indgår alle lønindtægter, herunder lønindtægter, hvor timelønnen er højere end omregningssatsen, løn for arbejde med ukontrollabel arbejdstid, udbetalt akkord eller bonus, der ikke er indgået i fradraget efter stk. 3, og løn fra uger, hvor medlemmet ikke har fået udbetalt efterløn på grund af et for højt timetal i ugen, jf. stk. 5. Indtægt fra arbejde, hvor timelønnen er fastsat efter stk. 1, nr. 3, beregnes som timetallet gange højeste dagpenge på timebasis. 31. For arbejdsindtægter ud over de første kr. (2014-niveau) i et kalenderår eller det nedsatte beløb i overgangsåret eller året, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, foretages fradraget i efterlønnen efter 26. Stk. 2. I den uge, hvor indtægtsgrænsen nås, foretages fradraget for den del af indtægten, der overskrider indtægtsgrænsen, efter 26. Kapitel 9 Fradrag for andre indtægter m.v. 32. Indtægter for at varetage borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, medfører fradrag i efterlønnen. 33. Ferie med løn medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes, og med antallet af løntimer i ferieperioden.

14 Stk. 2. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes. For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6. Stk. 3. Udgør feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag et mindre beløb end efterlønnen pr. dag, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn. Stk. 4. Et medlem, som holder ferie i et ansættelsesforhold, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer. Dette sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet. Hvis det timetal, der fremkommer, er mindre end 37 timer, kan medlemmet få efterløn med fradrag for de beregnede timer. 34. Feriepenge optjent efter ferieloven, efter andre feriebestemmelser eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning, der udbetales i efterlønsperioden eller inden for 3 måneder før overgangen til efterløn, uden at ferien holdes, medfører fradrag i efterlønnen. Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 skal ske fra og med den uge, medlemmet får udbetalt feriepengene. Hvis fradraget ikke kan ske i udbetalingsugen, skal det ske i den førstkommende udbetaling af efterløn inden for 12 måneder fra tidspunktet for udbetalingen af feriepengene. Stk. 3. Feriepengene medfører fradrag for det antal feriedage, der udbetales. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, ganges med 5/6. Hver feriedag medfører fradrag med 7,4 timer. Der belægges med timer fra feriepengene op til 37 timer pr. uge. Stk. 4. Hvis feriepengenes bruttobeløb pr. time er mindre end efterlønnen pr. time, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn. Stk. 5. Et medlem, som i det optjeningsår forud for overgangen til efterløn, der danner grundlag for de udbetalte feriepenge, har været ansat på nedsat tid, kan få omregnet feriepengene pr. dag for det pågældende optjeningsår til timer. Omregningen sker ved at dele feriepengenes bruttobeløb pr. dag med den seneste timeløn, medlemmet havde før overgang til efterløn. Det beregnede timetal skal fradrages i efterlønnen. Stk. 6. For deltidsforsikrede medlemmer skal fradraget efter stk. 5 ske i forhold til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som medlemmets efterlønssats er beregnet på grundlag af. 35. Følgende andre indtægter medfører fradrag i efterlønnen: 1) løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet herfor, 2) indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film, og 3) legater.

15 Stk. 2. Udbetalt dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag medfører fradrag i efterlønnen time for time. 36. Ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller regler udstedt i medfør heraf medfører fradrag krone for krone i efterlønnen. 37. For et medlem, der er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lovens 61, stk. 2, skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden konfliktens begyndelse. 38. Hvis et medlem i perioden med efterløn er omfattet af en karantæne, bortfalder udbetalingen af efterløn i en tilsvarende periode. 39. Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel anvendes reglerne i bekendtgørelser om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v., supplerende dagpenge og overskydende timer. Stk. 2. Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel skal en udenlandsk udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn. Indtægter, der ikke medfører fradrag 40. Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter: 1) licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende, 2) ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), 3) efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik, 4) erstatninger, herunder erstatning efter lov om arbejdsskadesikring, 5) krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver, 6) livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte, 7) efterløn efter funktionærlovens 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens 4, stk. 3, funktionærlovens 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2 a, sømandslovens 42 eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene, 8) indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom, 9) forpagtningsafgift, 10) indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig, 11) renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster, 12) underholdsbidrag, 13) invaliditetsydelse efter lov om social pension,

16 14) pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, 15) den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension), 16) vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler, og 17) betaling for feriefridage, som ikke holdes. Kapitel 10 Oplysningspligt og udbetaling af efterløn 41. Et medlem, der har indtægter ved pension, arbejde, øvrige indtægter eller hverv m.v., som er omfattet af denne bekendtgørelse, har pligt til at oplyse a-kassen herom. 42. A-kassen udbetaler efterløn på baggrund af et medlems erklæring om arbejde og indtægter. Stk. 2. Et medlem skal indsende oplysningerne ved udløbet af hver udbetalingsperiode, jf. dog stk. 3. Stk. 3. A-kassen kan beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke arbejder og alene har indtægter i form af pension efter 20 eller 21, i stedet mindst hver 6. måned afgiver oplysninger efter stk. 1. Oplysningerne kan gives på én erklæring. Tilsvarende gælder for medlemmer, der på grund af arbejde ikke får udbetalt efterløn. Kapitel 11 Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob 43. Bliver en efterlønsmodtager omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udbetalingen af efterløn indstilles. Stk. 2. Medlemmet kan igen få udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere er omfattet af reglerne om fleksjob. 44. Et medlem, der bliver omfattet af reglerne om fleksjob, skal oplyse a-kassen om det. Stk. 2. A-kassen skal vejlede et medlem, der efter 43, stk. 1, får indstillet udbetalingen af efterløn, om muligheden for igen at få udbetalt efterløn, jf. 43, stk. 2. Kapitel 12 Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz 45. Et medlem kan få udbetalt efterløn under midlertidigt ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår.

17 Stk. 2. Overstiger opholdet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, skal a-kassen standse udbetalingen af efterløn, indtil medlemmet igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Stk. 3. Hvis et medlem har bevaret retten til efterløn under ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz lige op til et årsskifte, kan medlemmet dog bevare retten til efterløn i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz. 46. Et medlem, der tager ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, skal give a-kassen oplysning om opholdets begyndelses- og afslutningstidspunkt. Stk. 2. Det påhviler a-kassen at registrere perioder, hvor et medlem opholder sig i lande uden for EØSområdet, Grønland, Færøerne og Schweiz, og at standse udbetalingen af efterløn i overensstemmelse med reglerne i Et medlem, der arbejder i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, kan ikke få udbetalt efterløn, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Perioden, hvor medlemmet kan få udbetalt efterløn, kan højst udgøre 3 måneder i hvert kalenderår. Stk. 2. Hvis et medlem efter stk. 1 fortsat har bopæl og ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, har medlemmet ret til efterløn uden tidsmæssig begrænsning. 48. Når et medlem tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter ophold i andre lande i længere tid end nævnt i 45, kan a-kassen genoptage udbetalingen af efterløn efter begæring fra medlemmet, hvis betingelserne for ret til efterløn fortsat er opfyldt. Kapitel 13 Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet 49. Medlemmer, der tager ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal oplyse om det til a-kassen. Stk. 2. A-kassen skal vejlede medlemmer, der efter stk. 1 oplyser om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, om konsekvenserne for retten til efterløn. Kapitel 14 Efterlønnens ophør 50. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller dør. Stk. 2. Retten til efterløn ophører også, hvis et medlem:

18 1) skriftligt meddeler, at medlemmet ønsker at træde ud af ordningen, 2) overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, 3) overgår til at modtage dagpenge eller tilsvarende ydelser på grund af ledighed m.v. i et andet EØSland, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, 4) bliver udmeldt, med mindre det skyldes, at medlemmet skal forsikres i et andet EØS-land på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04, skal forsikres i Schweiz på grund af aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer, jf. lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04, eller skal forsikres på Færøerne på grund af aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, eller 5) slettes som medlem af a-kassen. 51. Hvis et medlem ønsker at træde ud af efterlønsordningen, skal a-kassen skriftligt vejlede om, at der ikke er ret til at træde ind igen. Kapitel 15 Optjening af anciennitet ved perioder med bruttorevalideringsydelse eller indbetaling af bidrag til fleksydelsesordningen 52. En person, som på grund af sygdom har meldt sig ud af en a-kasse før den 1. juli 1999, og som efterfølgende tilkendes eller er tilkendt en bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som efterfølgende optages i en a-kasse, kan medregne tidligere perioder, i hvilke der har været udbetalt bruttorevalideringsydelse, til at opfylde kravene om anciennitet i lovens 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og 75, stk. 1. Stk. 2. Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan endvidere medregne medlemsperioder før tilkendelsen af bruttorevalideringsydelse til opfyldelse af kravet om medlemskab. Stk. 3. Hvis et medlem herefter ikke opfylder kravene om uafbrudt medlemskab i lovens 74 a, stk. 2-4, kan medlemmet søge om en dispensation efter lovens 74 a, stk. 7. Stk. 4. For at opnå rettigheder efter stk. 1 og 2 skal medlemmet på optagelsestidspunktet opfylde de gældende krav om optagelse som nyt medlem 53. Et medlem, som har været visiteret til et fleksjob og tilmeldt fleksydelsesordningen, kan medregne perioder med indbetaling af fleksydelsesbidrag til at opfylde kravene om anciennitet i arbejdsløshedsforsikringslovens 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, stk. 2-4 og stk. 6, og 75. Stk. 2. Perioder uden indbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. 2, stk. 2, i lov om fleksydelse, kan også medregnes til opfyldelse af de i stk. 1 nævnte krav.

19 Kapitel 16 Ikrafttræden m.v. 54. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 23. december 2012 om fleksibel efterløn. Bilag 1 Efterlønsbevis til medlemmer født før 1. januar 1956 A-kassens navn A-kassens logo Den [24. april 2012] Efterlønsbevis [Jens Jensen, , Vænget 19, 0000 X-købing] Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den [10. april 2012]. De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen. * Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De har på bevistidspunktet ret til efterløn med satsen for [deltids-/fuldtidsforsikrede].

20 Senest 3 måneder efter at De har modtaget efterlønsbeviset, kan De anmode Deres a-kasse om at træffe afgørelse om beregningsgrundlaget for Deres efterlønssats. Hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus, vil De herefter mindst have ret til en efterlønssats, der beregnes ud fra dette beregningsgrundlag. (Eller: Med udgangspunkt i beregningsgrundlaget for Deres efterløn er Deres daglige arbejdsfortjeneste pr. [10. april 2012] opgjort til [XX] kr. Deres efterløn vil udgøre kr. [XX (højst 91 pct. satsen)] på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v.). Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl og ophold her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz. * Hvis De med virkning fra den [10. april 2012] udskyder Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De i denne periode har lønarbejde eller lønarbejde og selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst løntimer, deltidsforsikrede mindst løntimer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De følgende rettigheder: 1) mulighed for at få efterløn med op til højeste efterlønssats, 2) mulighed for en mere lempelig pensionsmodregning, og 3) mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når De når folkepensionsalderen. Med venlig hilsen Arbejdsløshedskassen Klagevejledning De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Arbejdsskadestyrelsens Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen. Bilag 2

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Kapitel 1 Fastsættelse af kompensation Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Arbejde, der medfører fradrag i kompensationen Kapitel 3 Indtægter Kapitel 4 Fradrag i kompensationen Kapitel 5 Ferie med

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Værd at vide. - om efterløn

Værd at vide. - om efterløn Værd at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren,

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

Satserne i denne pjece gælder for 2010. Efterløn Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956 Efterløn For medlemmer født før 1. januar 1956 2 Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere

Udkast (28. september 2006) Forslag. til

Udkast (28. september 2006) Forslag. til ARBEJDSDIREKTORATET J. nr. 06-21-0007 Udkast (28. september 2006) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Når du får efterløn... EØS-området... Hvad er forskellen på at få

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. UDKAST Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. I medfør af 65, stk. 6 og 7, og 91, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, og 35,

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE +

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + PenSam Forsikring A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 39 forsikring@pensam.dk www.pensam.dk/forsikring CVR-nr. 17 11 81 88 Hjemsted Furesø, Danmark

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl.

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. UDKAST Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. I medfør af 52 p, stk. 7, 85 c, stk. 10, og 85 d, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. april 2014. Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 8. april 2014. Nr. 348.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. april 2014. Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 8. april 2014. Nr. 348. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. april 2014 8. april 2014. Nr. 348. Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag I medfør af 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, 52 p, stk. 7, og 85 c, stk. 22, i lov om

Læs mere

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 Sag 159/2012 (2. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Ikast Betonvarefabrik A/S (tidligere IBF Ringe A/S) (advokat Marlene Gjedde) I tidligere instanser

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen

Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen 1. Indledning I denne vejledning beskrives hvilke beskæftigelseskrav der gælder for en lønmodtager for at opnå

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Feriedagpenge Side 1. Indhold

Feriedagpenge Side 1. Indhold FERIEDAGPENGE - i ferieåret 1. maj 2013 til 30. april 2014 Feriedagpenge Side 1 Indhold 1. Betingelser for udbetaling... 2 2. Optjening af feriedagpenge... 3 3. Optjent ferie hos en arbejdsgiver... 3 4.

Læs mere

UDKAST. Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

UDKAST. Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I bekendtgørelse nr. XX af XX 2015 med senere ændringer er der fastsat regler om selvforskyldt ledighed. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer 3 1.2 Lønmodtagerbegrebet

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Bilag 1 Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked

Bilag 1 Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked Bilag 1 Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked I medfør af 2, stk. 2, 3, stk. 1-3, 4, stk. 1-3, 5, stk. 2, 6, stk. 1-2, 7, stk. 1-3, 9, 11, 12, stk. 2, og 14 i lov nr. 417 af 8.

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge 3 Indviklede regler 4 Supplerende dagpenge 4 Fradrag i dagpenge 5 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 8 Ophavsrettigheder, genanvendelse,

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3 ISBN 87-89036-88-3 Arbejdsdirektoratet April 2005 Om at få feriedagpenge INDHOLD 1. BETINGELSER FOR UDBETALING...3 2. OPTJENING AF FERIEDAGPENGE...4 3. NYUDDANNEDE (DIMITTENDER)...5 4. OPTJENT FERIE HOS

Læs mere

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Muligheder for selvstændig virksomhed samtidig med efterløn... Selvstændig virksomhed med et fast timetal på 18½

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere